Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg

Transkript

1 Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg For studerende, praktikvejledere og studievejledere Siden januar 2010-udgaven er der ændringer/præciseringer især i afsnittet om målgodkendelse (målmøde). Desuden henledes opmærksomheden på en målguide - et supplement til praktikhåndbogen. Link til målguide Februar 2011

2 Forord... 4 Læsevejledning... 5 Funktionsbeskrivelser hvem er hvem? DEL GENEREL INTRODUKTION Pædagoguddannelsens grundlag... 7 Pædagoguddannelsens mål... 7 Praktikuddannelsen... 7 Praktikuddannelsens 3 perioder... 8 Uddannelsens to læringsrum Praktikstedsbeskrivelse En (ny) opgave for praktikinstitutionen Praktikdokument Praktikforberedelse Godkendelse af læringsmål Målmøde Praktikstudiedage /3-status Vurdering af praktikken Deltagelsespligt (mødepligt) i praktikperioderne Mål for praktikken fortolkning af og relation mellem målene Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) Faglige kompetencemål Læringsmål DEL PRAKTIKPERIODERNE praktikperiode - Den pædagogiske relation Centrale kundskabs- og færdighedsområder Faglige kompetencemål Praktikforberedelse og studiedage /3-status praktikperiode - Den pædagogiske institution Centrale kundskabs- og færdighedsområder Faglige kompetencemål Praktikforberedelse og studiedage /3-status praktikperiode Den pædagogiske profession Centrale kundskabs- og færdighedsområder Faglige kompetencemål Specialisering - praktikforberedelse og studiedage /3-status Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 2 af 48

3 3. DEL ØVRIGE PRAKTIKFORHOLD Praktikpladser Binding i forhold til valg af praktikplads i pædagoguddannelsen i Aalborg Praktikpladser - etablering af og fordeling af pladserne Praktikpladsfordeling mellem pædagoguddannelserne i Nordjylland Praktikpladsfordeling - Pædagoguddannelsen i Aalborg Idé til konkret fordelingsprocedure på de enkelte hold Samarbejde i praktikken - kompetence- og rollefordeling Generelle forventninger til den studerende Kompetencer og rollen som studievejleder Kompetencer og rollen som praktikvejleder Vejledning Ansættelsesmæssig del af praktikken Deltagelsespligt i praktikperioden Sygdom i praktikken Ferie i praktikken Tavshedspligt - etik og moral Børneattest og straffeattest Praktik i udlandet DEL BILAG OG VÆRKTØJSKASSE Indstillingsblanket Målgodkendelsesdokument Vejledningsdokumentation Procesjournal Forslag til hvordan et praktikdokument kan udfyldes Bek. om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Bilag Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 3 af 48

4 Forord Praktikhåndbogen for Pædagoguddannelsen i Aalborg henvender sig til uddannelsens studerende og de praktiksteder, der modtager studerende, der skal være pædagoger. Håndbogen har til formål at skabe gennemskuelighed i forhold til bekendtgørelsens krav til praktikken samt at synliggøre uddannelsesinstitutionens praksis i praktikforhold. På grund af stadige initiativer fra undervisningsministeriet og nye procedurer i forhold til omsætning af bekendtgørelsens krav må en praktikhåndbog revideres løbende. Pædagoguddannelsen i Aalborg har på denne baggrund valgt ikke at udsende praktikhåndbogen til praktikstederne. I stedet henviser vi til pædagoguddannelsens praktikinformation på hvor den gældende version af praktikhåndbogen (kan også åbnes via dette link) vil foreligge. Uddannelsesbekendtgørelsen - bek. nr af 27/09/2010, som pædagoguddannelsen nu refererer til, er en revision af bek. nr. 220 af 13/03/2007. Studerende, der har påbegyndt deres uddannelse i september 2007 eller herefter skal altså orientere sig her i forhold til praktikspørgsmål. Der vil (stadig) i en overgangsperiode være flere udgaver af praktikhåndbøger i Pædagoguddannelsen i Aalborg, idet studerende, der er startet på uddannelsen før sommeren 2007, er på gammel ordning. Det vil derfor for ganske få studerende - stadig i en overgangsperiode være nødvendigt at orientere sig i den praktikhåndbog, der knytter sig til den adresse, man er startet uddannelsen på (Hobrovej eller Odinsgade). De forskellige studieordninger og dertil hørende praktikhåndbøger findes på hjemmesiden. Forvirring i overgangsperioden er nok uundgåelig - og alle er til enhver tid velkomne til at henvende sig til undertegnede eller til vores praktiksekretær for at få hjælp. Det er vores håb, at praktikhåndbogen vil være nyttig og til gavn for praktiksted, uddannelsesinstitution og ikke mindst den studerende. Hvis nogen har idéer eller kommentarer til håndbogens form eller indhold, så er jeg meget interesseret. På vegne af Pædagoguddannelsen i Aalborg Ina Munch Praktikkoordinator Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 4 af 48

5 Læsevejledning Praktikhåndbogen er disponeret i tre dele. 1. del præsenterer pædagoguddannelsens formål og grundlag med henvisning til lov og bekendtgørelse. Praktikdokument og praktikstedsbeskrivelse introduceres - ligesom der redegøres for målene og relationen mellem de forskellige krav/mål i forhold til uddannelsens praktikdel. Del 1 introducerer ligeledes kort og generelt til elementer som praktikforberedelse, læringsmålsgodkendelse, studieindkald og praktikvurdering. 2. del er en præsentation af praktikperioderne - hver for sig - med de særlige krav og procedurer, der knytter sig til hver enkelt praktikperiode. Her kan man derfor finde de mere konkrete procedurer, der gælder i Pædagoguddannelsen i Aalborg - f.eks. i forhold til praktikforberedelse, målmøder, 2/3-status og studieindkald. 3. del omhandler øvrige forhold af betydning for praktikuddannelse og praktiksamarbejde bl.a. praktikpladsfordeling, rolle- og kompetenceafklaring i forhold til samarbejde om praktik samt andre relevante dele som f.eks. ansættelsesmæssige betingelser og muligheden for praktikophold i udlandet. 4. del indeholder bilag og værktøjskasse. Bilagene er f.eks. målgodkendelsesdokument, praktikindstillingsblanket (praktikvurdering) og et eksempel på en blanket til dokumentation af vejledning. Flere af bilagene kan også downloades ved at følge dette link: Værktøjskassen er tænkt som materiale til hjælp, guidning og inspiration herunder støtte til arbejdet med læringsmål. Der er desuden et eksempel på en procesjournal. Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 5 af 48

6 Funktionsbeskrivelser hvem er hvem? Praktikkoordinator Ina Munch Praktiksekretær Birthe Vestergaard University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Hobrovej 85 Postboks 44, 9100 Aalborg Tlf Praktikkoordinator er ansvarlig for koordinering af uddannelsens praktikdel herunder samarbejdet mellem praktiksteder og uddannelsesinstitution. Praktikkoordinatoren er redaktør af uddannelsesinstitutionens praktikhåndbog. Funktionsbeskrivelse foreligger. Praktiksekretær varetager sekretæropgaver i forhold til praktiksamarbejdet. Praktikansvarlig i forhold til uddannelsesrammen i en konkret praktik - er praktikinstitutionens leder. Praktikvejleder er den pædagog på praktikinstitutionen, der vejleder den studerende i et konkret praktikforløbet. Praktikvejlederen skal være pædagogisk uddannet og vurderer den enkelte studerendes praktik (godkendt eller betænkelig). Studievejleder er den underviser, der koordinerer, vejleder, rådgiver og superviserer den enkelte studerende i praktikperioderne. I 2. og 3. praktik er det studievejleder, der kommer på 2/3-besøg. Som hovedregel er det den samme studievejleder, der følger den studerende gennem alle tre praktikker. Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 6 af 48

7 1. del GENEREL INTRODUKTION 1.1 Pædagoguddannelsens grundlag I forhold til lov og bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog henvises der til: Lov nr. 315 af 19/04/2006 Bek. nr af 27/09/2010 Følg ovennævnte links eller gå via Pædagoguddannelsens mål Den studerende skal gennem uddannelsen erhverve sig viden, indsigt og kompetencer til som pædagog at varetage de udviklings-, lærings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogisk arbejde inden for et bredt arbejdsfelt samt erhverve sig grundlag for videreuddannelse. (Bek. nr. 1122, 1) Pædagoguddannelsen skal med andre ord bidrage til: Viden om Indsigt i Kompetencer til Grundlag for videreuddannelse i forhold til det pædagogiske arbejdsfelt. I den forbindelse tilrettelægges uddannelsen med flere læringsrum uddannelsesinstitution og praktikperioder - som supplerer hinanden i bestræbelserne på at uddanne kvalificerede pædagoger. Vi udarbejder i Pædagoguddannelsen i Aalborg to håndbøger en studiehåndbog og denne praktikhåndbog for at skabe overblik over pædagoguddannelsens uddannelsestilrettelæggelse og konkrete praksis. Praktikhåndbogen konkretiserer de dele, der har med praktikuddannelsen at gøre. Praktikuddannelsen Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. (Bek. nr. 1122, samt bilag 7) Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Uddannelsens praktikdel udgør altså rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af praksis og professionens brugergrupper. Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 7 af 48

8 Praktik har altid udgjort en central del af uddannelsen til pædagog. Pædagogisk arbejde er konkret og bundet i tid og rum. Det udfoldes i mellemmenneskelige relationer, hvor børn, unge og voksne i forskellig grad har brug for omsorg og støtte med henblik på udvikling og mestring af hverdagens krav. Når arbejdet kendetegnes ved bl.a. en mangfoldighed af dilemmaer, der skal tages stilling til, handletvang og valg, der skal træffes og begrundes så opnås ekspertise bedst, når (teoretisk) viden og indsigt suppleres med deltagelse i dagligt arbejde - under kyndig vejledning af en kompetent pædagog. Den kyndige vejleder (praktikvejleder) indgår aktivt i refleksion over det pædagogiske arbejde sammen med den studerende. Siden 1992 har praktikkerne udgjort selvstændige uddannelsesdele, som skal godkendes 1, for at den studerende kan fortsætte sin uddannelse. Praktikuddannelsens 3 perioder: Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager nye og flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. (Bek. nr. 1122, bilag 7) Praktikuddannelsen tilrettelægges med en ulønnet praktik, svarende til 14 ECTS-point 2, i første studieår og to lønnede praktikperioder på hver 6 måneder, svarende til hver 30 ECTSpoint, i henholdsvis 3. og 6. semester. (Bek. nr. 1122, 13) 1. praktikperiode Periodens fokus er den konkrete relation. Praktikken tilrettelægges med 47 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 5 studiedage på pædagoguddannelsen. 2. praktikperiode Der arbejdes fortsat med relation, men i 2. praktikperiode fokuseres der særligt på institutionelle perspektiver. Praktikken tilrettelægges med en varighed på 6 måneder med et gennemsnitligt timetal på 32,5 time pr. uge heri indgår 10 studiedage på pædagoguddannelsen. 3. praktikperiode Perioden er en specialiseringspraktik 3, hvor den pædagogiske opgave skal ses i lyset af samfundsmæssige forandringsprocesser. Praktikken tilrettelægges med en varighed på 6 måneder med et gennemsnitligt timetal på 32,5 time pr. uge heri indgår 10 studiedage på pædagoguddannelsen. 1 Mere om praktikvurdering følger 2 Uddannelsen er semesteropdelt og normeret til 3,5 årsværk svarende til 210 ECTS-point. (European Credit Transfer System). Praktikperioderne udgør med andre ord 74 ECTS-point. 3 Mere om specialisering i håndbogens 2. del under 3. praktikperiode. Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 8 af 48

9 Uddannelsens to læringsrum Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og vidensskabelse. (Bek. nr. 1122, bilag 7) I praktikken er deltagelse og refleksion nøglebegreber. Det er i pædagogisk arbejde i særdeleshed relevant for den studerende at kunne være konkret handlende - men samtidig også at være i stand til at forholde sig til, begrunde og tale om sine handlinger. Lidt popsmart kan man sige, at man i praktikken må lade teorien forstyrre og f.eks. lade teorien være analyseramme, så den studerende øver sig i at argumentere og begrunde sin gøren og laden. Med teorier og begreber bliver det samtidig muligt for den studerende at sætte ord på sin arbejdspladslæring (praksislæring), således at den kan blive bevidstgjort. På uddannelsesinstitutionen (pædagoguddannelsen) arbejdes der også med forstyrrelse men her ved at lade praksis forstyrre eller inspirere således, at teori ikke opfattes som reglen i sig selv. Læringsrummet er her netop ikke kontekstbundet afstanden til det konkrete er større, hvilket vi udnytter for dermed at sikre en højere grad af abstraktion og refleksion. Læringsrummene er med andre ord (til en vis grad) forskellige og vi arbejder fra pædagoguddannelsens side til stadighed på at lade de to rum supplere hinanden. Uddannelsesinstitution og praktiksted må bestræbe sig på at undgå vandtætte skotter imellem rummene. Det er nødvendigt for den kommende pædagog både at kunne involvere sig i det konkrete pædagogiske arbejde og samtidig have en undersøgende holdning til kompleksiteten i praksis og at bruge teoretisk indsigt og abstraktion til analyse, forståelse og begrundelse i relation til praksis. 1.2 Praktikstedsbeskrivelse En (ny) opgave for praktikinstitutionen For at sikre et godt match mellem den studerendes ønske i forhold til læring og uddannelse - og praktikstedets uddannelsesmæssige tilbud - skal praktikstedet nu være tydelige med, hvem de er, og hvad der tilbydes og forventes - uddannelsesmæssigt. Ifølge bekendtgørelsens 14 fremgår det, at alle praktiksteder skal udarbejde en praktikstedsbeskrivelse. Det betyder, at en institution ikke kan være praktiksted uden en praktikstedsbeskrivelse. Det er praktikinstitutionens ansvar at redigere og opdatere praktikstedsbeskrivelsen løbende. Den skal være tilgængelig, når studerende skal vælge praktiksted. Fra pædagoguddannelsen i Aalborg foreslår vi, at man lægger praktikstedsbeskrivelsen på institutionens hjemmeside. Praktikstedet kan samarbejde med uddannelsesinstitutionen i udarbejdelsen af praktikstedsbeskrivelsen. En praktikstedsbeskrivelse består af flere elementer - overordnet kan man tale om en præsentation og en uddannelsesplan. Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 9 af 48

10 Indhold: Præsentationsdelen er praktikstedets udstillingsvindue. Det er her den studerende kan blive motiveret og orientere sig om: Praktikstedet (geografi/lokalområde, hvor mange ansatte og med hvilke uddannelser, institutionens organisering, målsætning, perspektivplan, åbningstider etc.) Formål (institutionstype og foranstaltning - lovgrundlag: Servicelov, Folkeskolelov, Dagtilbudslov etc.) Karakteristik af brugergruppen (beskrivelse af den aktuelle børne-/brugergruppe) Arbejdsmetoder (beskrivelse af institutionens pædagogiske praksis teoretiske og metodiske grundlag og inspiration) Tværprofessionelt samarbejde (samarbejdende faggrupper) Uddannelsesplanen indeholder praktikstedets overvejelser over praktikstedets uddannelsesmæssige tilbud og ramme. Hvad kan/skal man lære her? Hvordan? Planen skal som minimum indeholde: Plan for den studerendes forbesøg. Plan for hver af de tre praktikperioder. Planen skal relatere sig til de faglige kompetencemål og CKF er, der gælder for den enkelte praktikperiode (se nedenfor) Præcisering af specialiseringsmulighed (hvis man modtager studerende til 3. praktikperiode) Angivelser af relevante litteraturhenvisninger (tydeliggørelse af forventninger i forhold til hver enkelt praktikperiode) Oversigt over organisering af vejledning (hvordan tilbydes/tilrettelægges vejledning præcisering af forventninger) Oversigt over organisering af kontakt til pædagoguddannelsen I forhold til hver enkelt praktikperiode bør praktikstedet tage stilling til: Forventninger til den studerende i forhold til forbesøgsdage. Hvilke forventninger er der til den studerendes praktikforberedelse? Hvilke forventninger er der til den studerende - generelt? Hvad kan/skal den studerende lære her? (reference til praktikperiodens CKF er) Hvilken litteratur finder man fra institutionens side relevant i forhold til den pågældende praktik? Hvad kan institutionen tilbyde, f.eks. hvordan tilbydes/tilrettelægges praktikvejledningen? Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 10 af 48

11 Hvilke faglige temaer gennemgås, hvordan og hvornår? (praktikperiodens CKF er) Hvilke arrangementer skal den studerende deltage i/bidrage til? Er der særlige tiltag rettet mod den studerende? Hvordan og hvornår arbejdes der med vedligeholdelse af praktikdokumentet? Hvordan ser en arbejdsplan ud mødetider etc.? I det omfang, det er muligt, refereres der konkret til praktikperiodens CKF er og kompetencemål. I 3. praktikperiode skal den studerende vælge en specialisering inden for én af de tre specialiseringer: Børn og unge Mennesker med sociale problemer Mennesker med nedsat funktionsevne For at indfri denne specialiseringsmulighed i praktikken skal den enkelte praktikinstitution beskrive sit specialiseringstilbud : Hvordan arbejdes der med specialiseringen på netop denne institution? Har det affødt særlige pædagogiske principper og/eller metodiske overvejelser? Tages der særlige initiativer i institutionen i forhold til specialiseringen? Stilles der krav om særlig forberedelse fra den studerendes side? En praktikinstitution kan godt tilbyde mere end én specialisering. Skabelon, der kan inspirere til udarbejdelse af praktikstedsbeskrivelsen, findes via eller ved at følge dette link. Alle praktiksteder er velkomne til at kontakte praktikkoordinator og få vejledning til udarbejdelse af praktikstedsbeskrivelse. Det er samtidig muligt at købe konsulentbistand. 1.3 Praktikdokument Den studerende skal forud for hver praktikperiode udarbejde et praktikdokument jf. bekendtgørelsens 15. Dokumentet skal bruges til forberedelse før praktikken, i forbindelse med refleksioner under praktikken og i efterbearbejdning af praktikperioden. Før praktikken er indholdet i praktikdokumentet: Overvejelser over og begrundede spørgsmål til den kommende praktik. Overvejelser over, hvordan man skal præsentere sig på institutionen. Præsentation af faglige interesser og læst litteratur studieredegørelse. Præsentation af egen praktikforberedelse. Overvejelser over, hvad man som studerende kan og vil lære på den pågældende institution. Overvejelser over, hvad man som studerende kan bidrage med egne initiativer. Første udkast til læringsmål. Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 11 af 48

12 Under praktikken suppleres praktikdokumentet: Fastlæggelse af læringsmålene, som skal være på plads inden for de første 3 uger efter praktikstart. Dokumentation af aktivitet og engagement i forbindelse med vejledning. Efter praktikken: Refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikken egen læring. (ressourcer og arbejdspunkter) Se eventuelt værktøjskasse forslag til hvordan et praktikdokument kan disponeres. 1.4 Praktikforberedelse Som forberedelse til hver praktikperiode tilrettelægger pædagoguddannelsen en praktikforberedelsesperiode (jf. bekendtgørelsens 16), hvor der tilbydes undervisning på store og små hold, vejledning, gruppearbejde og selvstudier, der relaterer til den kommende praktik. I praktikforberedelsesperioden påbegynder den studerende sit arbejde med det individuelle praktikdokument - herunder læringsmål. Den studerende skal have et første udkast til læringsmål klar, inden praktikken begynder, da opstartsperioden er meget presset af, at målene skal være godkendt af både praktiksted og seminarium indenfor praktikperiodens første tre uger. I praktikforberedelsesperioden underviser og vejleder studievejleder i arbejdet med praktikdokument og læringsmål. Der er i starten af praktikforberedelsesperioden skemalagt to forbesøgsdage, hvor den studerende besøger praktikstedet og: møder målgruppe og praktikstedets atmosfære bliver præsenteret for det pædagogiske grundlag, arbejdsmetoder etc. får introduktion til praktikstedbeskrivelsen med uddannelsesplan og litteraturhenvisninger Det er fra pædagoguddannelsens side tanken, at den studerende bruger de to dage på praktikstedet for derigennem at få et grundlag for at arbejde den konkrete institution og målgruppe ind i læringsmålene. Det kan ikke forventes, at praktikinstitutionen tilrettelægger et særligt introduktionsforløb for disse to forbesøgsdage men vi er ikke i tvivl om, at disse dage har stor betydning for den studerendes praktikforberedelse og dermed for hele opstarten. Vi håber derfor, at praktikinstitutionerne vil tage godt imod og lade den studerende være med i hverdagen. Den studerende bør være opmærksom på eventuelle forberedelseskrav til forbesøgsdagene i institutionens praktikstedsbeskrivelse. Når praktikpladsfordelingen er faldet på plads, modtager praktikinstitutionerne brev med besked om, hvem de får i praktik. I dette brev vil datoer for forbesøgsdagene ligeledes fremgå. Når brevene er afsendt, beder vi de studerende tage kontakt, så konkrete aftaler kan laves. Det kan f.eks. dreje sig om mødetid i forbesøgsdagene og indhentning af børneattest og eventuelt straffeattest. Studerende bør (altid) være opmærksomme på konferencerne på intranet og its learning, da f.eks. dato for kontakt til institutionen vil komme frem her. Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 12 af 48

13 NB. Alle studerende skal have bevis for et gennemført førstehjælpskursus. Kurset er et 2-dages uddannelsesforløb, som placeres i praktikforberedelsen forud for 1. praktikperiode. Har den studerende bevis for et tilsvarende kursus, taget inden for det sidste år, kan man søge dispensation for kurset på pædagoguddannelsen. 1.5 Godkendelse af læringsmål Læringsmålene skal godkendes af såvel praktiksted som uddannelsesinstitution senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse (Bek. nr. 1122, 15, stk. 2). Den studerende har inden praktikstart arbejdet med praktikdokumentet og i den forbindelse udarbejdet første udkast til læringsmål. Her er bekendtgørelsens krav til den pågældende praktik og institutionens uddannelsesplan (praktikstedsbeskrivelse) allerede forsøgt indarbejdet. Det er vigtigt, at den studerende bruger sine medstuderende og studievejleder i praktikforberedelsen, så udkastet bliver så kvalificeret som muligt. Måludkastet bearbejdes herefter sammen med praktikvejleder inden for praktikkens første halvanden uge, hvorefter pædagoguddannelsen indkalder til et målmøde. Formålet med et målmøde er at få fastlagt og godkendt målene - og sikre konsensus om de faglige kompetencemål og CKF er, der knyttet sig til den konkrete praktik. Da tidsrammen er knap, er det vigtigt, at studerende og praktikvejleder sammen har gennemarbejdet måludkastet inden mødet. Målmøde Et målmøde tilrettelægges som et 5-partsmøde med deltagelse af to studerende, to praktikvejledere og en studievejleder. Dette begrundes i, at vi er overbeviste om, at flere deltagere vil kvalificere drøftelserne af de konkrete mål og at vi altid kan lære noget af hinanden. Mødet holdes på pædagoguddannelsen og er berammet til halvanden time. Studerende er ansvarlig for at få fremsendt deres måludkast både til studievejleder og til en medstuderende senest to hverdage før mødet muligvis pr. mail - dette afklares med studievejleder og modpart allerede i praktikforberedelsen. Samtidig skal hver studerende sørge for, at egen praktikvejleder får den anden studerendes måludspil i tide. Det er nemlig afgørende for mødets udfald og kvalitetsmæssige udbytte, at alle aftaler er holdt, så alle kan være forberedt til mødet. Oversigt over målmødetider sendes pr. brev til institutionerne i så god tid som muligt. Det er som udgangspunkt ikke muligt for studievejlederne at tilbyde andre tider end det, der fremgår af planen. Målgodkendelse inden for praktikperiodens første tre uger betyder, at alle parter er pressede i opstartsperioden. Vi ved også, at det kan være problematisk, når målmøderne falder sammen med ferieperioder men da der er tale om bekendtgørelsesmæssige krav, anmoder vi om, at praktikinstitutionerne vil være fleksible og eventuelt arrangere sig med en sekundær vejleder eller eventuelt institutionsleder, hvis praktikvejleder måtte være forhindret i enten at vejlede eller i at deltage i målmødet. Er det helt umuligt for praktikinstitutionen at deltage, anbefaler vi, at studerende møder frem alene for derved at få drøftet og godkendt målene af studievejleder (pædagoguddannelsen). I Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 13 af 48

14 så fald må praktikvejleder (praktikstedet) efterfølgende godkende målene - på institutionen - stadig inden for fristen af 3 uger efter praktikstart. Hvis ikke studievejleder og/eller praktikvejleder umiddelbart kan godkende den studerendes læringsmål ved målmødet, får den studerende en betinget godkendelse med sig fra mødet. Det betyder, at studievejleder skriftligt under mødet præciserer, hvad der mangler. Den studerende er efterfølgende ansvarlig for (med vejledning fra praktikvejleder) at få manglerne indarbejdet - stadig inden for fristen på 3 uger efter praktikstart. Hvis det stadig ikke lykkes for den studerende at udarbejde læringsmål af en sådan karakter, at praktikstedet (praktikvejleder) kan vejlede herefter må den studerende vejledes i og vurderes i samtlige CKF er, kompetencemål og praktikstedets uddannelsesplan. Det betyder i princippet, at studerende har fraskrevet sig personlige og specifikke læringsmål - og dermed skal vurderes bredt i forhold til praktikperiodens samlede krav. En sådan aftale (ordning) skal være tydelig for alle parter (studerende, praktikvejleder og studievejleder). Den betingede godkendelse fra målmødet - og den studerendes evne til at indarbejde de påpegede mangler - vil være et tema i forbindelse med 2/3-status og vil blive inddraget i tilfælde af, at praktikken vurderes betænkelig fra institutionens side. I de forhåbentligt særlige tilfælde, hvor målgodkendelsen ikke kommer i hus inden for praktikkens første tre uger - altså forsinkes pga. sygdom - tager pædagoguddannelsens studievejleder et notat herom. Hvis et målmøde aflyses pga. sygdom aftales ny procedure mellem praktiksted og studievejleder. Her vil der oftest blive tale om godkendelse (respons) pr. mail. Der vil med andre ord altid være et dokument - et målgodkendelsesdokument - fra et målmøde. I de tilfælde, hvor der ikke umiddelbart er godkendelse af læringsmålene, skal dokumentet/betingelserne sendes/videregives til praktiksted og studerende. Ved godkendelse beholder studievejleder dokumentet. Man kan arbejde med dokumentet virtuelt under mødet - og dermed umiddelbart maile de eventuelle betingelser til studerende og praktiksted (studievejleder gemmer samtidig betingelserne til sig selv). Nogle studievejledere vælger måske at arbejde med dokumentet i papirform, og i så fald afleveres det efterfølgende til praktiksekretær Birthe Vestergaard, som sørger for, at det kopieres og afleveres både til studievejleder og sendes til praktikstedet (studerende). 1.6 Praktikstudiedage I løbet af praktikperioderne indkaldes den studerende til studiedage på pædagoguddannelsen (jf. bekendtgørelsens 16, stk. 2). Studiedagene er indregnet i det timetal, den studerende skal være på praktikstedet (jf. 13). Praktikstederne modtager brev, hvoraf det fremgår, hvornår den studerende er på studiedage. Indholdet på studiedagene kan praktikstederne få oplyst gennem den studerende - der findes indhold og program på konferencerne på intranet/its learning. På studiedagene modtager den studerende vejledning og undervisning, der igen relaterer til praktikperiodens målkrav. Det er en ambition, at den studerendes erfaringer skal inddrages med henblik på refleksion og analyse af pædagogisk praksis samt betingelserne herfor. Derfor vil der være krav om, at forskellige former for dokumentation medbringes til studiedagene - ligesom der Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 14 af 48

15 ofte vil være andre krav til forberedelse. Dette vil de studerende være orienteret om, inden praktikstart - og løbende via konferencerne. Studerende har mødepligt til studiedagene. Se i øvrigt afsnittet om den særskilte praktik (del 2). Hvis den studerende udebliver fra studiedagene i et omfang, der overstiger 20 % af studiedagsaktiviteterne, vil studievejleder blive orienteret og bære oplysningen med ud til praktikstedet i forbindelse med 2/3-besøg. Der gøres fra studieadministrationens side status kort forud for praktikperiodens 2/3-status. I første praktikperiode vil oplysningen blive båret ud til praktikstedet i de tilfælde, hvor en betænkelighed har udløst et 2/3-besøg /3-status I bekendtgørelsens 14, stk. 3 præciseres det, at der senest 2/3 henne i praktikperioden skal foretages en vurdering af, om den studerende forventes at kunne nå sine mål - og hvordan den studerende kan nå sine mål i løbet af den resterende tid i praktikperioden. Den ny bekendtgørelse giver plads til, at proceduren i forhold til 2/3-status kan være forskellig for de tre praktikperioder. Se særskilt under de enkelte praktikperioder (del 2). 1.8 Vurdering af praktikken Senest tre uger før afslutningen af hver praktikperiode afgiver praktikstedet med inddragelse af studerendes praktikdokument, jf. 15 stk.1, en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutionen om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes (Bek. nr. 1122, 22). Praktikstedet sender med andre ord senest tre uger før praktikperiodens afslutning en indstilling (praktikvurdering) til pædagoguddannelsen, hvoraf det fremgår, om praktikstedet kan godkende den studerendes praktik. Praktikvurderingen skal altid begrundes og relateres til læringsmålene. Hvis praktikstedet indstiller til godkendelse - og den studerende har opfyldt sin deltagelsespligt i studieindkaldsdagene, kan den studerende fortsætte sit studie. Hvis praktikstedet udtrykker betænkelighed, kan den studerende inden for en frist på en uge skriftligt kommentere praktikstedets indstilling. Pædagoguddannelsen afholder (som hovedregel) herefter et vurderingsmøde mellem den studerende, praktikvejleder, studievejleder og pædagoguddannelsens praktikkoordinator. På dette møde er praktikkoordinator ordstyrer og referent. Den studerende har ret til at have en bisidder med en repræsentant fra PLS. Forud for et vurderingsmøde har der muligvis været et forløb, som en eller flere af de involverede parter kan have oplevet som psykisk belastende. Derfor er det pædagoguddannelsens mål, at alle parter efter mødet har følt sig hørt - at alle har haft mulighed for at udtrykke sig og få uddybet eventuelle spørgsmål. Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 15 af 48

16 På mødet uddyber praktikstedet den skriftlige indstilling og udtrykker hermed sine betænkeligheder mundtligt. Den studerende får mulighed for at udtrykke sine synspunkter - og det tilstræbes, at det foregår i en dialog. Pædagoguddannelsens opgave er primært at sikre, at bekendtgørelsen er overholdt: at den studerende er blevet vejledt i relation til læringsmålene, og at betænkeligheder er fremsat i tide. Det er for alle parters side vigtigt at have dokumentationen i orden: fra praktikstedets side i form at dokumentation af uddannelsestilbud - herunder vejledning. Og fra studerendes side i form af uddannelsesengagement - herunder f.eks. dokumentation af fagligt begrundede aktiviteter. (se f.eks. procesjournal og vejledningsreferat i praktikhåndbogens del 4). I slutningen af et vurderingsmøde træffer pædagoguddannelsens medarbejdere i samarbejde med praktikvejleder afgørelse om, om praktikken skal godkendes. Hvis parterne er enige, og der ikke er kommet nyt frem i samtalen, tager praktikkoordinator et kort referat fra mødet. Den studerende får herefter en uge til indsigelse. Hvis der fra studerendes side indgives en indsigelse, overgives sagen og en endelige beslutning til pædagoguddannelsens studiechef. Hvis praktikken ikke godkendes, kan den studerende ikke fortsætte - men må gå praktikken om. Den studerende kan ifølge bekendtgørelsen kun gå en praktikperiode om én gang. I enkelte tilfælde har uddannelsesinstitutionens medarbejdere været på flere (ekstra) praktikbesøg og parterne (praktikvejleder, studerende og studievejleder) kan være enige om og afklaret i forhold til en ikke-godkendt praktik. I så fald kan et vurderingsmøde undlades. Praktikkoordinator vil i sådanne tilfælde tale kontakt til alle tre parter og bede om skriftlig accept af beslutningen. Deltagelsespligt (mødepligt) i praktikperioderne Den studerende skal deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen i henhold til bekendtgørelsen. Som led i deltagelsespligten har den studerende mødepligt til uddannelsens 1. studieår og til praktikken (Bek. nr. 1122, 18) Opfyldelses af deltagelsespligten i henhold til 18 er en forudsætning for at kunne ( ) få den enkelte praktik godkendt (Bek. nr. 1122, 19, stk. 2) Det fremgår ikke af bekendtgørelse eller lignende præcist, hvor meget fravær den studerende må have i en praktik. Mødepligt gælder i princippet i ethvert ansættelsesforhold. I forhold til praktikvurdering gælder det, at praktikken kan vurderes, hvis den studerende har haft mindst halvdelen af sin praktik. Det betyder ikke, at praktikstedet skal vurdere en praktik med et stort fravær. Hvis praktikstedet på baggrund af et meget stort fravær vurderer, at de ikke har tilstrækkelig dokumentation til at kunne vurdere målopfyldelsen - er praktikken betænkelig - og et vurderingsmøde bliver aktuelt. Omvendt kan et praktiksted vælge at vurdere og indstille til godkendelse, hvis den studerende trods kortere praktikperiode nåede sine læringsmål. Det er væsentligt at skelne mellem uddannelse og ansættelse. En betænkelig praktik skal nemlig altid begrundes i forhold til målopfyldelse og kan kun alene begrundes i et for stort fravær, hvis fraværet overstiger 50 %. Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 16 af 48

17 Den studerende har med reference til ovenstående paragraf mødepligt til studiedagene. Fremmøde registreres af studerende (lister hentes og afleveres igen i administrationen). Ved et fravær, der overstiger 20 % af de samlede studiedagsaktiviteter, vil studievejleder blive orienteret. Studieadministrationen foretager optælling kort før 2/3-status - og ved behov igen inden praktikperioden ophører. Studievejleder vil med andre ord kunne have oplysning om stort fravær i studiedagene med til 2/3- møde. 1.9 Mål for praktikken fortolkning af og relation mellem målene Som et led i uddannelsesreformen (ny lov og bekendtgørelse) har det fra ministeriel side været et mål, at der bl.a. strammes op på praktikdelen i pædagoguddannelsen. Det har betydet, at målene for praktikuddannelsen nu står langt mere centralt. Det er blevet tydeligere, hvad man skal arbejde med og lære i praktikperioderne. Der skelnes mellem centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er), faglige kompetencemål og læringsmål, jfr. bek. nr. 1122, bilag 7. Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) CKF er skal forstås som de indholds- og arbejdsområder, den studerende skal beskæftige sig med - og fokusere på - for at nå kompetencemålene. Undervisningen på pædagoguddannelsen tilrettelægges derfor med udgangspunkt i CKF er - og særligt i praktikforberedelsesperioderne og studiedagene er undervisningen bygget op om disse indholdselementer. Der er dels tale om generelle CKF er, der er fælles for alle tre praktikperioder - og dels CKF er, der relaterer sig til hver af de tre perioder. Faglige kompetencemål Kompetencemålene indikerer, hvad den studerende skal kunne, når praktikperioden er slut. Man kunne derfor tale om kompetencemål som en slags slut-mål i forhold til hver praktikperiode. Der er faglige kompetencemål til hver af de tre praktikperioder, og derfor er der i kompetencemålene indbygget en progression (krav-stigning). Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 17 af 48

18 Læringsmål Læringsmål er ikke fastlagt i bekendtgørelsen på forhånd, men skal udarbejdes af den studerende med udgangspunkt i bekendtgørelsesmæssige krav (praktikhåndbog) og praktikstedsbeskrivelse (praktikstedets uddannelsesplan). Læringsmålene er en del af den studerendes praktikdokument. Læringsmålene er den institutions-specifikke og mere personlige fortolkning af overordnede målkrav. Her præciserer den studerende, hvad han/hun skal/vil arbejde med i den konkrete praktik for at nå kompetencemålene (slut-målene for perioden). Læringsmål er samtidig den egentlige kontrakt mellem studerende og praktiksted. Det er læringsmålene, vejledningen relaterer sig til ligesom det er læringsmålene, den studerende skal vurderes efter ved praktikperiodens afslutning jf. bek. 1122, 22). Pædagoguddannelsen anbefaler derfor at sikre overskuelighed og gennemsigtighed gennem sidetal, mål-nummerering og litteraturliste. Den studerende har ansvaret for, at læringsmålene bliver lavet. Studerende skal ud over uddannelsesbekendtgørelsens krav, som kan læses i praktikhåndbogen, også integrere praktikstedets uddannelsesplan (som er en integreret del af praktikstedets praktikstedsbeskrivelse). Målene bliver til i en proces, som starter i praktikforberedelsesperioden og afsluttes (med godkendelse) inden for praktikperiodens første tre uger. Nedenstående model viser læringsmålenes centrale placering. Uddannelsesbekendtgørelsens CKF er og Kompetencemål (Praktikhåndbog) Læringsmål Praktikdokument Praktikstedsbeskrivelse Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 18 af 48

19 MÅL - oversigt Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fælles og overordnet for praktikuddannelsen er det, at den studerende gennem tre praktikperioder skal opnå viden om og færdigheder inden for følgende områder: Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk arbejde Praktikstedets målgruppe og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring Etik, værdier og menneskesyn Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis 1. praktikperiode Den pædagogiske relation Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske praksis Samspilprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen Kommunikation, samspil og konflikter i relationer Magt og etik i relationer 2. praktikperiode Den pædagogiske institution Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af det kulturelle og samfundsmæssige vilkår Praktikstedets organisation, kultur og ledelse Internt og eksternt samarbejde Magt og etik i den institutionelle ramme 3. praktikperiode Den pædagogiske opgave - i lyset af samfundsmæssige forandringsprocesser Professionens arbejdsområder og opgavefelt Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling Professionsbevidsthed og identitet Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 19 af 48

20 Faglige kompetencemål 1. praktik Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder 2. praktik Indgå i og bidrage til tilrettelæggelse og organisering af det daglige pædagogiske arbejde Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogisk processer Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis 3. praktik Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppe Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 20 af 48

21 Læringsmål indeholder flere dimensioner: Handling intensionen om at kunne, at gøre Viden intensionen om at vide, at forstå, at begrunde Målene skal samlet set tydeliggøre HVAD HVORFOR HVORDAN. Vi anbefaler fra pædagoguddannelsens side, at studerende bygger deres mål op under disse overskrifter. Hvad man vil arbejde med f.eks.: Mit mål er, at I læringsmålenes hvad-dele vil man typisk skele dels til den enkelte praktikperiodes fokus og dels til periodens kompetencemål, som er overvejende færdighedsorienteret. Der kan samtidig være særlige ønsker og interesser til målene afhængig af den studerendes personlighed, særlige kompetencer (ressourcer) og eventuelle arbejdspunkter. Ligesom der typisk vil være mål, der er afhængige af, hvilken institutionstype (målgruppe), man skal møde. Hvorfor man vil arbejde med disse mål Fordi Målet skal legitimeres og begrundes (teoretisk). Teoretiske og faglige begreber fra hele uddannelsens fagrække skal/kan bruges i legitimeringen af målene, og kildehenvisninger skal anvendes. Det vil være oplagt at finde begrundelser i praktikperiodens CKF er (temaer og indholdsområder) samt i den undervisning og den teori, der har været tilbudt i bl.a. praktikforberedelsesperioden. Hvordan man vil arbejde med målet For at nå mit mål vil jeg... Der skal være en præcisering af, hvordan man kan og vil arbejde med sine mål og en synliggørelse af, hvordan man forestiller sig at kunne se sine mål udført i praksis. Her har praktikstedet en central rolle i vejledningen - i forhold til, hvad der er muligt på det pågældende praktiksted. Det er vigtigt, at (også) praktikvejleder her bliver tydelig i forhold til, hvordan han/hun forestiller sig at kunne se målene udført i praksis. Studiedagenes indhold bør indarbejdes i læringsmålenes hvordan-dele. Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 21 af 48

22 Modellen nedenfor viser, at læringsmål bliver til i en proces: Lov og Bekendtgørelse: Mål (CKF er og Kompetencemål) Praktikhåndbog Praktikdokument m. udkast til læringsmål Praktikstedsbeskrivelse m. uddannelsesplan Vejledning indenfor praktikkens allerførste uger Målmøde Inden for praktikkens første 3 uger Læringsmål Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 22 af 48

23 2. del PRAKTIKPERIODERNE 1. praktikperiode - Den pædagogiske relation Fælles og overordnet for praktikuddannelsen er det altså, at den studerende gennem de tre praktikperioder skal opnå viden og færdigheder inden for følgende områder - centrale kundskabs- og færdighedsområder: Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring Etik, værdier og menneskesyn Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder Den studerende skal i forbindelse med 1. praktikperiode opnå viden og færdigheder i forhold til den pædagogiske relation og i den forbindelse arbejde med: Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen Kommunikation, samspil og konflikter i relationer Magt og etik i relationer Faglige kompetencemål Målet er, at den studerende ved afslutning af 1. praktikperiode kan: Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 23 af 48

24 Disse lovmæssigt bestemte krav (kompetencemål og CKF er) skal den studerende indarbejde i sine læringsmål. I læringsmålene skal praktikinstitutionens praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan ligeledes være synlig. Den studerende er ansvarlig for udarbejdelse af læringsmål. Et første udkast til læringsmål skal være udformet inden praktikstart. Se eventuelt hjælp og guidning i del 4 i værktøjskassen. Praktikforberedelse og studiedage Praktikforberedelsesperioden er på 14 dage og indeholder bl.a. generel praktikintroduktion, forbesøgsdage på praktikstedet, undervisning, vejledning og selvstudier. Der er 5 studiedage i 1. praktikperiode. Vi tilstræber fra pædagoguddannelsens side, at der er indholdsmæssig sammenhæng mellem praktikforberedelse og studiedage. Indholdselementerne i undervisningen i forhold til 1. praktikperiode kan f.eks. være: Institutionstyper og pædagogens opgaver med henblik på at skabe bevidsthed om formelle samfundsmæssige værdier Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling Samspil og konflikter - konfliktløsning Iagttagelse, beskrivelse og dokumentation Interaktionsanalyse - bl.a. med henblik på etisk og kritisk refleksion over egen praksis Tavshedspligt og underretningspligt forpligtelser, muligheder og begrænsninger Magt og etik i pædagogisk arbejde Forberedelsesanvisninger vil være at finde på konferencerne på intranet/its learning, ligesom perioderne/dagene vil fremgå af skemaet, som kan ses i de studerendes Outlook-mails kalenderfunktion (uddybet i den generelle studiehåndbog). Der vil næsten altid være forberedelse til studieindkaldsdagene og det er den studerendes ansvar at være opmærksom på forberedelseskrav (der bør holdes øje med konferencerne). Studerende har mødepligt på praktikstudiedagene. 2/3-status Praktikstedet udfærdiger senest 2/3 henne i perioden en skriftlig udtalelse (et statuspapir, en foreløbig vurdering), hvor det med udgangspunkt i læringsmålene klargøres, om den studerende forventes at nå sine mål og hvordan den studerende kan nå målene i løbet af den resterende praktikperiode. Dette statuspapir sendes til pædagoguddannelsen (studievejleder). Tidspunktet er afgørende for, at parterne kan nå at udarbejde handleplan, hvis der udtrykkes tvivl om, hvorvidt den studerende kan nå sine mål. Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 24 af 48

25 Hvis praktikstedet/praktikvejleder er i tvivl og udtrykker betænkelighed, skal det derfor fremgå tydeligt af udtalelsen. Ofte vil praktikvejleder samtidig i god tid tage kontakt til studievejleder direkte pr. mail eller telefon. Der vil ved betænkelighed blive etableret et møde på praktikstedet. Her skal tvivlen præciseres, og en skriftlig handleplan skal udarbejdes i fællesskab. I handleplanen skal det klart fremgå, hvad der skal til for at den studerende kan nå sine læringsmål og hvad der skal til for at praktikvejleder kan se målopfyldelsen - i løbet af den resterende praktiktid. Det er vigtigt at understrege, at tvivlen eller betænkeligheden kun kan relateres til de fastlagt mål der kan altså ikke tilføjes nye mål på dette tidspunkt. Praktikvurdering (se det generelle afsnit om praktikvurdering). Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 25 af 48

26 2. praktikperiode - Den pædagogiske institution Fælles og overordnet for praktikuddannelsen er det, at den studerende skal opnå viden og færdigheder inden for følgende områder centrale kundskabs- og færdighedsområder: Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring Etik, værdier og menneskesyn Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder Den studerende skal i forbindelse med 2. praktikperiode arbejde videre med relation, men tillige fokusere på institutionelle perspektiver (den pædagogiske institution) - og i den forbindelse opnå viden og færdigheder i forhold til: Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår Praktikstedets organisation, kultur og ledelse Internt og eksternt samarbejde Magt og etik i den institutionelle ramme Faglige kompetencemål Målet er, at den studerende ved afslutning af 2. praktikperiode kan: Indgå i og bidrage til tilrettelæggelse og organisering af det daglige pædagogiske arbejde Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Disse lovmæssigt bestemte krav (kompetencemål og CKF er) skal den studerende indarbejde i sine læringsmål. I læringsmålene skal praktikinstitutionens praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan ligeledes være synlig. Den studerende er ansvarlig for udarbejdelse af læringsmål. Et første udkast til læringsmål skal være udformet inden praktikstart. Se eventuelt hjælp og guidning i del 4 i værkstøjskassen. Praktikhåndbog Pædagoguddannelsen, Aalborg - Februar 2011 Side 26 af 48