RYK Årsberetning 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RYK Årsberetning 2012"

Transkript

1 RYK Årsberetning Årgang RYK Registrering og YdelsesKontrol er en erhvervsdrivende fond under Dansk Kvæg med kontorer i Holstebro, Sorø RYK 9. og ÅRSBERETNING Skejby 1

2 Overvejer du robot, malkestald eller karrusel Vi tilbyder dig markedets bedste og mest rentable løsning. Mange spørgsmål melder sig, når du vil bygge nyt, udvide eller renovere i din bedrift. Spørgsmål, der er altafgørende for din fremtidige DeLaval har hele sortimentet, uanset om det gælder robot, malkestald eller karrusel. Som professionel leverandør og sparringspartner har vi derfor de løsninger, som passer til netop dine ønsker og behov. fremtiden. Et system, som medvirker til maksimal arbejdsbesparelse, driftsikkerhed og bundlinje i årsregnskabet. Vi har en fælles interesse i netop din succes som eproducent. Derfor tilbyder vi dig at være med hele vejen fra planlægningsfasen til efter indmalkning. Kontakt os for et uforpligtende møde så vi i fællesskab kan skaffe dig nye muligheder i fremtiden. FORORD Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N Tlf.: Året 2012 har været præget af en meget anstrengt økonomi for erhvervet. Bytteforholdet mellem og foder er alt for dårligt. Vi ser meget frem til de bebudede prisstigninger på en sidst på året. De økonomiske vilkår kræver meget af den enkelte driftsleder, men kræver også meget af de data vi stiller til rådighed og rådgivningssystemets anvendelse heraf. Der er mange som tilbyder, den enkelte kvægbruger, hvad man kan kalde for såkaldte lette smarte løsninger. Al erfaring viser, at det ikke holder i længden, og solide registreringer med efterfølgende databehandling giver grundlag for professionelle, velovervejede løsninger hos den enkelte kvægbruger. I Danmark kan vi bryste os af, et velfungerende registreringssystem, hvor den centrale kvægdatabase samler alle kvægbrugerens relevante tekniske data et og samme sted. Det har bl.a. givet os en unik mulighed for at fremavle dyr med vægt på mange funktionelle egenskaber, bekæmpe smitsomme sygdomme, og forbedre produktiviteten markant de senere år. Vi skal dog ikke hvile på laurbærrene, og skal til stadighed forbedre det system vi har. Blandt andet er strukturen helt anderledes i dag, hvor mange eproducenter har dyr på flere ejendomme, og nogle malker endda to steder eller mere. Det stiller krav, til det vi leverer (bl.a. udskrifter), og kræver langt mere automatik og systematik hos den enkelte kvægbruger. RYK har gennem sin 9 års eksistens, arbejdet efter en målsætning med fokus på praktiske løsninger og systemer, der kan håndtere mange køer uden alt for meget manuelt arbejde forbundet med ydelseskontrollen. Desuden er antallet af forskellige tilvalgsanalyser steget, og vil formentlig også gøre det de kommende år. I 2012 nedsatte L&F, Kvæg og Driftsbestyrelsen en arbejdsgruppe til, at se på RYK s fremtid. 22. juni 2012 indgik man på et fælles bestyrelsesmøde en aftale om, at registreringsdelen flyttes fra RYK til Videncentret for Landbrug. RYK s arbejdsområder og service til kvægbruget, er således fra 1. oktober 2012 reduceret til udelukkende at håndtere ydelseskontrol. Alle øvrige opgaver vi hidtil har haft ansvaret for, ligger nu hos Videncentret for Landbrug. Jeg vil gerne benytte lejligheden til, at ønske held og lykke fremadrettet til det af RYK s personale, der ved omstruktureringen er blevet virksomhedsoverflyttet. Jeg håber, at omstruktureringen i opstartsfasen, giver så få udfordringer som muligt, for den enkelte kvægbruger. En række firmaer har støttet denne beretning ved at tegne en annonce. Der skal hermed rettes en stor tak, for denne opbakning. Afslutningsvis vil jeg sige tak til samtlige kvægbrugere, og ansatte for indsatsen i en meget vanskelig periode for erhvervet. Jeg ønsker jer alle en glædelig jul og godt nytår. Jens Chr. Mathiasen formand for RYK s driftsbestyrelse INDHOLD RYK s driftsbestyrelse... side 6 RYK s brugerråd... side 8 Ydelseskontrollerede besætninger... side 10 RYK s kontakter til kollegaer i verden omkring os... side 11 RYK s opgaver... side 12 ICAR Technical Workshop i Danmark... side 13 RYK s vedtægter... side 14 RYK år 9... side 15 Regnskabsoversigt for RYK... side 18 Regler for ydelseskontrollen... side 20 Godkendelse af kontrolregnskaber... side 23 Observeret malkning... side 24 Regler for efterkontrol... side 25 Regler for officiel registrering af afstamning... side 26 Identifikation... side 27 Retningslinier for ydelseskontrollen... side 29 Rengøring af udstyr... side 31 E-øremærker i YKTR: Arbejdslettelse... side 32 Måler alle rigtigt... side 33 Data fra YKTR kan overvåge sygdomsrisiko... side 34 Antibiotika goldbehandling er vigtig... side 36 Status på Operation Paratuberkulose... side 38 Kan der blive økonomi i krydsningskalve... side 40 Individafprøvning af tyre... side 41 RYK s servicecenter... side 44 Statistik i ydelseskontrollen... side 45 Rådgivning veterinære forhold og råvarekvalitet... side 47 RYK Skejby, personale... side 48 RYK Midt-Nord, kontorpersonale... side 49 RYK Midt-Nord, kontrolassistenter... side 50 RYK Midt-Nord, kvægbrugsrådgivning... side 52 RYK Syd-Øst, kontorpersonale... side 55 RYK Syd-Øst, kontrolassistener... side 56 RYK Syd-Øst, inseminører... side 58 RYK Syd-Øst, kvægbrugsrådgivning... side 59 Vejledning i brug af EMM... side 62 Husk ved brug af EMM... side 63 Ydelseskontrollen side 64 Rød Dansk Malkerace... side 66 DH Dansk Holstein... side 70 Dansk Jersey... side 75 DRH Dansk Rødbroget Holstein... side 79 Blandende besætninger og krydsningskøer... side 81 Højtydende økologiske besætninger... side 85 ICAR... side 86 RYK, dyrskuer, ryst prøverne m.m... side 87 Kontrolregnskaberne side 91 Løssalg: Redaktion: Sekretær: Tryk: Forsidefoto: Foto: 110 kr. Ole Kjærsgaard Gitte Møller Mikkelsen nord advertising Septembers himmel er så blå ved Fussingø mellem Randers og Viborg Jørgen Katholm 3

3 Fodervært Høst af vinterbyg nær Hvilsager Kirke Foto: Uffe Lauritsen, RYK 4 5

4 RYK s Driftsbestyrelse Pr. 1. okt RYK Syd Jens Chr. Mathiasen (formand) Hovvejen Give Tlf.: / Mobil: RYK Syd Egon Schmidt Tøndervej Toftlund Tlf.: / Mobil: L & F Kvæg Viggo Ølgaard Bloch Knoldeflodvej Varde Tlf.: / Mobil: RYK Øst Jørgen Nielsen (næstformand) Gundersøvej Blommenslyst Tlf.: / Mobil: RYK Øst Ole Karmsteen Algestrupvej Stubbekøbing Tlf.: / Mobil: E-mal: 13. Viking Danmark Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89, Røgerup 4050 Skibby Tlf.: / Mobil: RYK Nord Bøje Pedersen Fuglegårdsvej Arden Tlf.: / Mobil: Kødkvægsrep. Hans Ulrik Lund Jelstrupvej Aars Tlf.: / Mobil: Medarb.rep. Kaj Ostenfeld (kontrolassistent) Møllestræde Fjerritslev Tlf.: / Mobil: RYK Midt/Vest Michael Jensen Sall Skovvej 11, Sall 8450 Hammel Tlf.: / Mobil: L & F Kvæg Christian Lund Skodborg Kirkevej Rødding Tlf.: / Mobil: Medarb.rep. Jette Gravgaard (kontorassistent) Billundvej Vojens Tlf.: RYK Nord Ole Larsen Gøttrupvej Fjerritslev Tlf.: / Mobil: L & F Kvæg Gitte Grønbæk (observatør) Agro Food Park Århus N Tlf.: / Mobil: Direktør Niels Henning Nielsen Agro Food Park 15, Skejby 8200 Århus N Tlf.: / Mobil: RYK Midt/Vest Rene Søndergaard Højbogaardsvej 8, Hassing 7755 Bedsted Thy Tlf.: / Mobil: RYK 8. ÅRSBERETNING 7

5 RYK s brugerråd Pr. 1. okt Valgt i nord Valgt i Midt/Vest Valgt i Syd Valgt i Øst Bach, Torben (M) Morumvej Års Abildgaard, Thorkil (M) Langerodde 7, Vile 7870 Roslev Assenbjerg, Anni (K) Bavnevej 26, Nørskov 7323 Give Andersen, Keld (M) Hjortevej Gudhjem Christensen, Jacob (M) Ådalen 59, Smidstrup 9760 Vrå Agger, Esper (M) Ellemosevej 2, Hygum 7620 Lemvig Gubi, Thomas (M) Nr. Hjarup Bygade Rødekro Bebe, Lars (M) Gestelevvej Ringe Jensen, Sussie Thulstrup (M) Roldvej Nørager Byskov, Peder (M) Havhusevej 1, Rygård Strand 8961 Allingåbro Hansen, Erik (M) Staghøjvej 1, Hjerting 6630 Rødding Grønbjerg, Lars (M) Bundgårdsballe 33, Nørreby 5400 Bogense Kragelund, Per (M) Rævebakkevej Arden Jensen, Michael (M) Sall Skovvej 11, Sall 8450 Hammel Johansen, Kurt (M) Ribevej Egtved Karmsteen, Ole (M) Algestrupvej Stubbekøbing Larsen, Jørgen (K) Vogdrupvej Tårs Jensen, Poul Børge (M) Knivsbækvej Videbæk Jørgensen, Kim (M) Skrave Kirkevej Rødding Nielsen, Jørgen (M) Gundersøvej Blommenslyst Larsen, Ole (M) Gøttrupvej Fjerritslev Klausen, Anette (M) Åhusevej 52, Høgild 7470 Karup Lind, Ole (M) Sandvadvej 36, Nortvig 8766 Nr. Snede Nygaard, Poul (K) Brorfeldevej 6 B 4350 Ugerløse Lund, Hans Ulrik (K) Jelstrupvej Års Mouritsen, Vagn (K) Momhøjvej 58, Studsgård 7400 Herning Mathiasen, Jens Chr. (M) Hovvejen 8, Givskud 7323 Give Ringsing, Lene (M) Vestermark 12, Flintinge 4891 Toreby L Mortensen, Flemming (M) Ouevej Hobro Rene Søndergård (M) Højbogårdsvej 8, Hassing 7755 Bedsted Thy Nørby-Lassen, Mikael (M) Hillerupvej 53, Hillerup 6760 Ribe Schaldemose, Jytte (K) Jersorevej Bogense Pedersen, Bøje (M) Fuglegårdsvej Arden Vester, Søren Riis (K) Fallevej 46, Finderup 8800 Viborg Petz, Gert (K) Friskjærvej 16, Rurup 6520 Toftlund Truelsen, Randi (K) Skovagervej 21, Jenstrup 4700 Næstved Pedersen, Niels Hedermann (M) Tylstrup Hedevej Tylstrup Vestergaard, Michael (M) Sdr. Ommevej 28, Døvling 6933 Kibæk Schmidt, Egon (M) Tøndervej Toftlund Winther, Jens (M) Bredagervej Skibby (M) = Repræsentant for malkekvæg (K) = Repræsentant for kødkvæg 8

6 Ydelseskontrollerede besætninger i Danmark RYK s kontakter til kolleger i verden omkring os Ingen kan eksistere uden indtryk fra omverdenen, og heller ikke uden faglig sparring. RYK har et stort netværk til kolleger i mange lande. Først en række lande hvor vi har et formaliseret samarbejde. Norden plus Estland Slesvig-Holsten Frankrig 1 2 gange årligt mødes kolleger og udveksler erfaringer, tendenser og mulige løsninger på aktuelle opgaver i relation til ydelseskontrollen. Vi har på både bestyrelses og ansat plan, særdeles gode relationer. På det tekniske område udveksler vi erfaringer om brugen af udstyr, blandt andet Lely Shuttle-B, som de har købt af os. Der er jævnlige kontakter, blandt andet vedrørende Lely Shuttle-B og TruTest EMM. Desuden har vi gode og mangeårige kontakter til kolleger i Canada, USA, Holland, England og Tyskland syd for Slesvig-Holsten. Kontakterne vedligeholdes og udbygges når lejlighed gives. Det helt store faglige netværk er gennem ydelseskontrollens internationale brancheorganisation, ICAR (International Committee for Animal Recording). Her sættes standarder for teknik og beregninger til den helt grundlæggende ydelseskontrol. ICAR er en del af det globale netværk indenfor husdyrregistrering, som blandt mange andre organisationer involverer EU, FAO, IDF og ISO. Alt sammen med det ene formål at sikre det bedst mulige faglige udbytte og økonomiske resultat for den enkelte bedrift

7 Alle ydelseskontrollerede besætninger pr. RYK-afdeling De 2 RYK-afdelinger dækker hvert deres geografiske område, som er vist på side 10. På kortet kan man se den geografiske placering af hver enkelt ydelseskontrolleret besætning, og signaturen viser, hvilken RYK-afdeling der betjener besætningen. RYK Skejby er placeret hos Videncentret for Landbrug, og varetager særlige drifts- og udviklingsopgaver, som bedst løses samlet for hele organisationen. RYK s opgaver RYK Midt-Nord RYK Syd-Øst RYK s regionale afdelinger Afdelingsleder Adresse Telefon Mail Nupark Holstebro Ole Kjærsgaard Fulbyvej Sorø Kontortid: mandag torsdag kl og fredag kl Telefontid: mandag torsdag kl og fredag kl Uden for kontorernes telefontider og åbningstider kan besætningsejerne benytte , som så vil blive behandlet, når kontorerne åbner igen. Henvendelser vedr. faktura direkte på telefon Kontorerne er lukkede mellem jul og nytår, grundlovsdag samt fredag efter Kristi Himmelfartsdag. Henvendelser vedrørende ydelseskontrollen, som kontrolassistenten ikke umiddelbart kan besvare, skal rettes til RYK-afdelingerne, som har den overordnede styring af det lokale kontrolarbejde. RYK-afdelingerne kan desuden være behjælpelige med oplæring i brug af Dyrere-gistrering, WebDyr og KvikKoen. Med virkning fra 1/ er det ikke mere RYK, der driver CHR-afdelingerne. RYK s kontorer må derfor ikke foretage den normale lovpligtige registrering, men arbejder nu næsten udelukkende oversigt over CHR-afdelinger CHR afdeling Adresse Telefon Midt-Nord Nupark 47, 7500 Holstebro Syd Billundvej 3, 6500 Vojens Øst Fulbyvej 15, 4180 Sorø Lone Sode Bergmann med ydelseskontrol. RYK s kontorer må kun opdatere sådanne hændelser eller foretage sådanne fejlrettelser, som er nødvendige for at få en kontrollering til at køre igennem. Det vil typisk dreje sig om manglende indberetninger af kælvninger eller af indgange af malkende hundyr. Lovpligtige indberetninger, som ikke indtastes af besætningsejeren selv, håndteres nu af de CHR-afdelinger, som drives af Videncentret for Landbrug s Kundeservice. Fax Mail V/ Landskonsulent Ole Klejs Hansen, RYK ICAR Technical Workshop afholdes i Danmark RYK står som arrangør af ICAR Technical Workshop i dagene maj 2013 i Aarhus. Vi forventer ca. 200 deltagere fra lande i workshoppen, som består af tre tætpakkede dage. Deltagerne vil typisk være ledere af ydelseskontrol og rådgivningsprogrammer. De må løbende forbedre deres service og værktøjer, og her kommer ICAR Technical Workshop ind som et vigtigt forum for udveksling af erfaringer. Hensigten er at få præsentationer om nye anvendte teknologier, som har vist sig funktionsdygtige i praksis. En grundlæggende forudsætning for alle systemer er korrekt identifikation i alle led, så identifikation er planlagt at være et centralt emne i præsentationerne. Der er planlagt følgende hovedsessioner: 1. Sikker identifikation Sikker identifikation af dyr, prøver og data danner sammen med sikre logistiske systemer grundlaget for gyldig registrering. Denne session vil fokusere på hvordan man kan opnå tilstrækkelig sikkerhed i identifikation og logistiske systemer, som danner grundlag for sporbarhed, dokumentation og beslutning. 2. Identifikation i ydelseskontrollen Denne session vil fokusere på sikkerheden i kæden fra identifikation af den ko, der malkes, til de data, der rapporteres tilbage om denne ko fra ydelseskontrollen og andre registreringssystemer. Emnet omfatter identifikation og logistik, men også emålere og laboratorieudstyr og metoder til at undgå overslæb i prøvetagning og analyse. 3. Identifikation og sundhed Denne session vil fokusere på hvordan sundhedsrelaterede hændelser kan registreres og hvordan dyresundhed overvåges ved hjælp af eksisterende og nye teknikker. Dette omfatter også brug af sensorteknik. Nogle af disse data anvendes i beslutningsstøtte vedrørende medicinsk behandling eller udsætning. Hvilke data kan indsamles, og hvordan kan de anven-des i beslutningsstøtte? 4. Identifikation i reproduktion og brugsegenskaber Denne session vil fokusere på hvordan relevante data kan indsamles, og hvordan man kan anvende nye (eventuelt automatisk registrerede) data i forbindelse med reproduktion og brugsegenskaber. Hvilke data kan indsamles, og hvordan kan de bruges? 5. Registrering i kødkvæg, får og geder Denne session vil fokusere på spørgsmål især vedrørende kødkvæg, får og geder. Udvælgelse af præsentationer bliver mere afslappet med hensyn til hovedfokus i workshoppen. Fokus bør dog ikke glemmes. Der vil være en udstilling i tilknytning til kongressen, og der vil være en session hvor udstillere kan præsentere nye produkter og nye udviklinger. Workshoparrangørerne vil blandt foreslåede præsentationer vælge et begrænset antal til mundtlig præsentation i denne session. Følg med i detailprogrammet og få mere information på Danmark var sidst vært for ICAR i 1982, hvor det daværende Landsudvalget for Kvæg stod som indbyder og ansvarlig for arrangementet. Dengang kom der ca. 75 personer fra 20 lande. Det var lige efter at landsudvalget havde startet CKR-nummersystemet til kvæg, får og geder, - det samme system som nu anvendes i CHR-registeret. Der blev nedsat en arbejdsgruppe vedrørende identifikation af kvæg, som fik landskonsulent Arne Nielsen som formand. På kongressen var der bl.a. indlæg om Koidentifikation i elektronalderen og om serviceydelser med henblik på forbedring af kvægbrugets økonomi. Programmet for mødet i 2013 viser, at det gamle ord stadig gælder: Aldrig færdig, men altid på vej. Samarbejdet mellem dig og dine køer starter her! Myndighederne forlanger fra 1/ at besætningsejeren selv skal sørge for elektronisk indberetning. Der er mulighed for at indtaste lovpligtige oplysninger om omsætninger og hændelser på dyr via Dyreregistrering eller via den gratis løsning WebDyr. Besætningsejer kan selv foretage de allerfleste rettelser i grundoplysninger om besætninger (antal dyr, tilknyttet dyrlæge, ejerskifte m.v.) via dk. CHR-afdelingerne kan hjælpe besætningsejere, der ikke kan/vil indberette selv, eller som er fritaget for kravet om elektronisk indberetning. Vidste du: at JF-STOLL fodervognen kan tilpasses din bedrift også efter du har købt. at vi hjælper dig til de optimale løsninger. Kongskilde Maskinfabrik A/S Tlf at din gamle JF VM fodervogn stadig har en værdi. at med ProFeed+ har du altid 100 styr på dine foderplaner og -forbrug. A member of the Kongskilde Group 12 13

8 Vedtægter for fonden til varetagelse af registrering og ydelseskontrol (skejby 24/9-2012) 1.0. Navn og hjemsted 1.1. Fondens navn er: Fonden til varetagelse af registrering og ydelseskontrol (nedenfor kaldet RYK) og dens hjemsted er Århus kommune Fondens stifter 2.1. RYK er stiftet af Landbrug & Fødevarer, Kvæg (tidligere Dansk Kvæg) der er et udvalg etableret af: Landbrug & Fødevarer (tidligere Dansk Landbrug) Mejeriforeningen KØDBRANCHENS FÆLLESRÅD samt Viking Danmark (tidligere Kvægavlsforeningen Dansire) 3.0. Formål 3.1. RYK har til formål at varetage registreringsfunktioner samt ydelseskontrol indenfor husdyrbruget. RYK har herunder til formål at sikre en effektiv og rationel registrering samt løbende tilpasning af ydelseskontrollen til ny teknologi og løbende tilvejebringe forbedringer af datagrundlaget og serviceniveauet overfor kvægbrugerne Formålet kan udøves ved varetagelse af opgaver direkte i forhold til kvægbrugerne, landbrugets basisorganisationer og offentlige myndigheder, men kan også udøves på vegne disse RYK skal tilstræbe, at indtægterne indenfor en regnskabs-periode dækker periodens udgifter, uden at der herudover tilstræbes noget overskud Ved RYK s etablering overtager denne fra Landbrug & Fødevarer, Kvæg ansvaret for den daglige drift af Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) og ydelseskontrollen samt service i forhold til begge områder. CHR-registreringen overtages som en helhed, mens ydelseskontrollen overtages fra de kontrolforeninger, der pr. 1. januar 2004 eller senere tilsluttes systemet. Registreringsområdet omfatter det lokale registreringsarbejde samt den centrale organisering vedrørende driften af kvægdatabasen, øremærker, registreringer samt ydelseskontrolelementet, der hidtil har været varetaget af Landbrug & Fødevarer, Kvæg I det omfang RYK s formål iagttages helt eller delvist gennem udlicitering af aktiviteter til trediemand, skal RYK s bestyrelse til enhver tid føre kontrol med de udliciterede aktiviteter og skal til enhver tid kunne bringe udliciteringen til ophør med et rimeligt varsel Grundkapitalens størrelse 4.1. Grundkapitalen andrager kr Grundkapitalen er indbetalt kontant af stifteren For RYK s forpligtelser hæfter alene dens formue Bestyrelsen 5.1. RYK ledes af en bestyrelse på 15 medlemmer, bestående af de 14 medlemmer i bestyrelsen for Landbrug & Fødevarer, Kvæg samt et medlem udpeget af Landbrug & Fødevarer, Kvæg. Skulle Landbrug & Fødevarer, Kvæg blive nedlagt, udpeges medlemmerne til bestyrelsen blandt e- og/eller oksekødsproducenter indenfor organisationerne: Landbrug & Fødevarer 7 repræsentanter Mejeriforeningen 4 repræsentanter Kødbranchens Fællesråd 2 repræsentanter Viking Danmark 1 repræsentant Hertil kommer medarbejderrepræsentanter i det omfang lovgivningen foreskriver Bestyrelsen vælger på sit første møde i et kalenderår sin formand og næstformand. Alle medlemmer betragtes som foreslået Bestyrelsen mødes mindst 2 gange årligt. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede Driftsbestyrelse 6.1. Bestyrelsen foranlediger nedsat en Driftsbestyrelse, bestående af 14 medlemmer. Driftsbestyrelsen skal efter beslutning, truffet i RYK s bestyrelse varetage de opgaver, bestyrelsen til enhver tid henlægger hertil Driftsbestyrelsen, der refererer til RYK s bestyrelse fordeles med: 2 medlemmer fra Landbrug & Fødevarer, Kvæg bestyrelse, hvoraf 1 skal være fra formandsskabet. 2 medlemmer fra hvert af de 4 kvægregistreringsområder, der er brugere af ydelseskontrollen. 1 medlem fra Viking Danmark der samtidig er medlem af Landbrug & Fødevarer, Kvæg bestyrelse. 1 medlem valgt blandt kødkvægsforeningerne. 2 medlemmer valgt af og blandt medarbejderne. 1 valgt blandt kontorpersonalet og 1 valgt blandt kontrolassistenterne. 6.3 Driftsbestyrelsen udpeges for 2 år af gangen. Driftsbestyrelsen mødes mindst 6 gange årligt. 6.4 Driftsbestyrelsen vælger inden 1. maj sin formand og næstformand. Alle medlemmer betragtes som foreslået Brugerrådet 7.1. RYK har et brugerråd, bestående af 40 medlemmer. I hvert af de 4 kvægregistreringsområder vælges, blandt alle kvægbrugere i området, 10 medlemmer til brugerrådet. Medlemmerne vælges efter bestyrelsens nærmere bestemmelser for 2 år af gangen. På mødet hvor valg afholdes giver formanden for Driftsbestyrelsen en redegørelse for aktiviteterne i RYK. 7.2 Driftsbestyrelsen indkalder brugerrådet til møde 1 gang årlig. På møderne har brugerrådet mulighed for at stille spørgsmål til Driftsbestyrelsen om forhold, der vedrører RYK. Det er formålet med brugerrådsmøderne at sikre kommunikationen mellem Driftsbestyrelsen og netværket bagud til kvægbrugerne Indkaldelsen til brugerrådsmøderne sker ved Driftsbestyrelsens foranstaltning med almindeligt brev med mindst 14 dages varsel. Indkaldelsen skal indeholde dagsordenen for mødet Ledelse 8.1. Bestyrelsen ansætter i samråd med driftsbestyrelsen en direktør, der forestår den daglige ledelse i RYK Tegningsregel 9.1. RYK tegnes af den samlede bestyrelse, af bestyrelsens formand og næstformand sammen eller en af disse sammen med direktøren, jf. pkt Regnskabsår RYK s regnskabsår er kalenderåret Revision RYK s regnskaber revideres af en af bestyrelsen valgt statsautoriseret revisor Vedtægtsændring og opløsning I tilfælde af at RYK s vedtægter bliver utidssvarende, kan bestyrelsen med almindeligt flertal træffe beslutning om at indstille til fondsmyndigheden, at RYK s vedtægter ændres eller at RYK opløses. Formue der er i behold ved likvidationens afslutning, skal efter bestyrelsens nærmere bestemmelse anvendes til forskning indenfor kvægsektoren. RYK år 9 RYK s fremtid L&F, Kvæg og Driftsbestyrelsen for RYK har besluttet at overføre de arbejdsopgaver, der vedrører registreringsdelen til Videncentret for Landbrug(VFL). Aftalen blev indgået den 22. juni 2012 på baggrund af en rapport som kan findes på RYK hjemmeside, aftalen er her gengivet i uddrag: Der vurderes at være synergimuligheder på registreringsområdet mellem RYK og Videncentret for Landbrug (VFL). Denne beslutning medfører, at en del af RYK s medarbejdere virksomhedsoverdrages til VFL pr. 1. oktober 2012 Referencen for registreringsområdet, inklusive det lovpligtige område, flyttes derfor fra RYK til VFL, ligesom L&F, Kvæg overtager det folkevalgte ansvar herfor. L&F, Kvæg delegerer fortsat ansvar for ydelseskontrollen til RYK s Driftsbestyrelse. Det vurderes at der kan være mulige synergier i forhold til minimering af kørselsudgifter til ydelseskontrol i et samarbejde med VikingDanmark. Driftsbestyrelsen har derfor kontakt til VikingDanmark med henblik på en konkret forhandling, om det er muligt at udvikle samarbejdet om den praktiske del af ydelseskontrollen. Der træffes ikke på det foreliggende grundlag beslutning om ydelseskontrollens fremtidige organisering, som derfor vil være uændret, indtil der træffes endelig beslutning herom. Beslutningen har medført en række ændringer RYK s arbejdsopgaver og service til kvægbruget, er således fra og med 1. oktober 2012 reduceret til udelukkende at håndtere ydelseskontrol. Alle øvrige opgaver RYK hidtil har haft ansvaret for, ligger nu hos Videncentret for Landbrug. V/ Direktør Niels Henning Nielsen, RYK RYK har således efter 1. oktober 2012 ikke adgang til, at klare de registreringsopgaver, der ikke er i umiddelbar forbindelse med selve kontrolleringen. ernes arbejde og arbejdsområder fortsætter stort set uændret, jvf. ovenstående. Udviklingen af ydelseskontrollens servicetilbud vil fortsætte med uformindsket styrke. Veterinærprøver I foråret 2005 startede RYK med udtagning af eprøver på enkeltniveau til test for antistoffer for paratuberkulose. I starten var der analyser fra ca. 40 besætninger. I dag 7 år efter udtages der ca analyser til test for paratuberkulose Paratuberkulose Salmonella PCR < Tabel 1. Antal veterinær prøver i perioden 2008 til 2011 Mange besætninger er kommet langt i sanering og flere har saneret sig fri I starten var programmet rettet mod besætninger, der opfattede paratubekulose som et problem i besætningen. Siden da er forekomsten af smittede køer faldet fra cirka 10 pct. til 3 pct., i de cirka besætninger, som gik i gang med saneringen. Det ser lovende ud. Det er dog overraskende at mængden af besætninger, der er med i projektet er nogenlunde konstant, når vi ved at de resterende besætninger der tror sig fri, gennemsnitlig har en forekomst af smittede køer på 5,5 pct. Det tyder med andre ord på, at paratuberkulose kan være årsag til anden sygdom og nedsat produktion i disse besætninger, uden det er defineret som årsagen. Salmonella bekæmpelse er inde i en afgørende fase Antallet af prøver har været ret konstant. Jeg tror, at de fleste er enige om, at enkeltkoprøver for Salmonella Dublin kun er et tilbud og supplement til den enkelte besætning PCR-baseret mastitisdiagnostik er et område i vækst. Som det fremgår af tabellen er der flere der ser fordelen i at få et prøvesvar inden goldning, uden at skulle separere koen fra til en manuel udtagning af en eprøve. Det er nu også muligt at få undersøgt fro Mycoplama Bovis. PCR-metoden har sine fordele, men også begrænsninger. I forbindelse med et forskningsprojekt på kvægbrugets forsøgscenter (KFC) blev det undersøgt, hvor stort et overslæb, der kan være fra ko til ko i eprøverne. Det er især ved malkerobotter man skal være opmærksom på at følge producentens anbefalinger for korrekt indstilling af anlægget. Vi er gennem ICAR og med faglig bistand fra KFC i dialog med producenterne for at mindske risikoen for overslæb. Det er et vigtigt emne, når vi gerne vil bruge eprøven til mere, end vi gør i dag Analyse af kontrolprøver for betahydroxy-butyrat (BHB) og Acetone RYK deltager sammen med Foss og Eurofins i et projekt med det formål at samle data om niveauet af ketonstoffer i eprøverne fra ydelseskontrollen. Helt konkret betyder det, at eprøver, hen over efteråret 2012 og vinteren 2013, vil blive analyseret for BHB og Acetone

9 BHB og Acetone indikerer som bekendt forekomsten af subklinisk ketose, eller husmandssyge som det tidligere blev benævnt, altså en underforsyning med energi, specielt først i laktationen. Flere steder på kloden arbejdes der intenst med problemstillingen i kvægrådgivningen. I Canada er det eksempelvis påvist, at der i mange besætninger forekommer subklinisk ketose. I op til 30 af besætningerne lider køerne af subklinisk ketose, med deraf følgende nedsat produktion, reproduktionsog fordøjelsesforstyrrelser. Vi ved ikke hvordan billedet er i Danmark, men det vil vi forhåbentlig få et bedre overblik over efter testperioden. I Holland er det ligeledes et fast tilbud til de ydelseskontrollerede besætninger. I begge lande er der arbejdet intenst med rådgivningspakker på området. Formålet med projektet er at samle data og dokumentation. Efter testperioden, vil der i samarbejde med VfL Kvæg og kvægbrugsrådgivningen, blive taget stilling til, hvordan det eventuelt kan føres videre over i et egentligt udskrifts- og rådgivningstilbud. For at få nok data til den videre analyse af mulighederne, skal opgaven køre i minimum 6 måneder. Hos Eurofins er et af fem analyseapparater netop udskiftet til en ny model, som analyserer for BHB og Acetone. Prøver fra de ovenfor nævnte kontrolkredse, vil blive analyseret på det pågældende apparat. Se i øvrigt artikel om emnet side 34 i beretningen. nm 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Start test PAG niveau Kælvning PAG niveau Figur 1: Nyeste analyseapparat hos Eurofins/Stein Foto: Foss Meting laatste MPR Figur 2. Eksempel på ketose udskrift fra CRV i Holland. Figuren viser eksempelvis de forskellige laktationsgrupper med antal subkliniske ketose tilfælde. Foto: Heimke Knijm CombiFossTM FT+ kan fuldautomatisk analysere en for følgende parametre: Fedt Protein Lactose Celletal FFA profil Urea Acetone BHB (beta-hydroxy-butyrat) ketose vet - eiwit pensverz behaalde tov groep aantal dgn aant () aant () aant () ureum vw melkprod. Vaarzen (4) e kalfs (7) 1 (7) Oudere (5) 1 (5) < 60 dgn (15) 3 (23) dgn dgn dgn > 305 dgn Bedriijf (5) 3 (5) Figur 3. PAG-niveau gennem laktiationen Drægtighedstest i eprøven: Er det muligt? RYK, VfL Kvæg og Eurofins, har i samarbejde med firmaet IDEXX, planlagt en test af deres produkt til drægtighedstest på eprøver fra ydelseskontrollen. IDEXX har allerede i dag et test kit på markedet, der kan påvise drægtighed i blod ud fra koens drægtighedsein (Glycoein - PAG). Testkittet, der her er tale om, er der i mod udviklet til. Vi kender dog ikke endnu kravene til eprøvens beskaffenhed, f. eks. med hensyn til små mængder af overslæb eller renhed. Vi har fået stillet ca test kit til rådighed, og udvalgt 17 besætninger til at deltage i en testperide. Der udføres systematisk drægtighedscheck ved inseminøren så tidligt som muligt i de valgte besætninger! Formålet med testen er at undersøge de praktiske måder at håndtere det på, samt at kontrollere testens sikkerhed under vore forhold. Testperioden er igangsat i september 2012 og forventes at være færdig ved årets udgang. Testen på kan vise resultater fra dag 35 fra inseminering, altså på samme tidspunkt som inseminøren kan undersøge koen. I forbindelse med ydelseskontrol udpeger vi køer som er i inter-vallet dage fra inseminering. Resultatet af analysen på Dage efter kælvning (+/- drægtig) sammenholdes med Inseminørens drægtighedsundersøgelse, der ligger på Kvægdatabasen. Hvilke perspektiver der ligger for anvendelsen af produktet i praksis og på basis af prøver fra ydelseskontrollen, er svært at sige på nuværende tidspunkt. Først og fremmest skal testen virke efter hensigten, og prisen fastlægges. Dernæst en lang række andre ting, som f.eks. hvordan det kan tilrettelægges i forhold til 6 eller 11 kontrolleringer. Hvis det viser sig at være et relevant tilbud til kvægbrugerne, vil den helt umiddelbare lettelse være, at man slipper for at sortere en del af køerne fra til Analysekit fra IDEXX til drægtighedstest. Foto: Eurofins\Steins Dage før kælvning drægtighedsundersøgelse. Vi forventer at vi er klogere først i det nye år. Tak til kvægbrugeren for jeres opbakning, og især jeres energi til hele tiden, at ville forbedre det faglige arbejde. Det betyder, at vi altid møder et Ja, hvis noget nyt skal testes, eller vi mangler en besøgsvært til et udenlandsk besøg. Tak for det. Tak til personalet for at fastholde en god service, også i en periode med omstruktureringer og arbejdsmæssige ændringer, som ikke altid har været lige nemme at tackle. Tak til laboratoriet (Eurofins), og alle andre samarbejdspartnere i øvrigt

10 V/ Direktør Niels Henning Nielsen, RYK Regnskabsoversigt for RYK Tabel 1 viser RYK s regnskab for 2011 sammenlignet med regnskaberne for I 2011 er der tre væsentlige forskelle, når man sammenligner med regnskabet for ) Der er opkrævet for det veterinær rejse hold på vegne af FVST 2) Priserne på øremærker er faldet 3) Lønomkostningerne er faldet Tabel 1. Regnskabsoversigt, tusinde kroner Indtægter, sundhedsarbejde, konsulent og sekretærarbejde Mælkeafgiftsfonden (erstatningsopg.) Konsulentydelse og andre indtægter *) I alt Indtægter ydelseskontrol, EDB, stambogsføring m.v. Grundbeløb/kobidrag Mælkeanalyser VFL, Kvæg, databasen Tid A-kontrol, samt ekstra tid Udlejning af udstyr Veterinæranalyser Andre indtægter, YKTR, materialesalg, EDB-programmer m.v I alt Indtægter lovpligtig registrering, øremærker m.v. Registreringsafgift dyr Får, svin Øremærker, kvæg og får Øremærker, svin Lister og tavler, porto Diverse lovpligtige indtægter (bl.a. vet. rejsehold) I alt SAMLEDE INDTÆGTER, I ALT Omkostninger, ydelseskontrol Analyse omkostninger Veterinærprøver VFL, Kvæg, databasen Vedligehold udstyr I alt Omkostninger lovpligtig registrering Øremærker, kvæg og får Øremærker, svin Udskrifter og porto Registreringsafgift ministeriet, VFL, Kvæg, m.v I alt Omkostninger ufordelt Løn og gager Personaleomkostninger Afskrivninger Diverse ufordelte omkostninger *) I alt SAMLEDE OMKOSTNINGER, I ALT *) Indeholder deltagelse i bluetonguevaccination. FORTSAT fra side 18 Tabel 1. Regnskabsoversigt, tusinde kroner Resultat af primær drift Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære udgifter Finansielle indtægter Finansielle udgifter Resultat før skat og efter ekstraordinære poster og renter Skat Årets resultat Egenkapital primo Årets resultat Egenkapital ultimo Tabel 2. Antal medarbejdere, registrering og ydelseskontrol Primo 2009 Primo 2010 Primo 2011 Primo 2012 Antal medarbejdere, incl. ungarbejdere og prøveudtagere Heraf kontrolassistenter Heraf prøveudtagere, vurderet antal årsværk Tabel 3. Oversigt over udstyr, året ultimo Udstyr WB målere EMM Lely-shuttler Delaval VMS Autosampler Ezi-scannere Varebiler Tabel 4. Priser for ydelseskontrol Grundbeløb ,00 kr./år dog maks. 150,00 kr./ko 2.800,00 kr./år dog maks. 150,00 kr./ko ,00 kr./år dog maks. 165,00 kr./ko 3.200,00 kr./år dog maks. 165,00 kr./ko Kobidrag, 11 kontrolleringer 34,00 kr./år 34,00 kr./år 34,00 kr./år 34,00 kr./år Kobidrag, 6 kontrolleringer 23,00 kr./år 23,00 kr./år 23,00 kr./år 23,00 kr./år Mælkeanalyser pr. stk. 2,74 kr./år 3,14 kr./år 3,22 kr./år (3,32) 3,35 kr./år Kobidrag, Dansk Kvæg 34,50 kr./år 34,50 kr./år 34,50 kr./år 34,50 kr./år Udleje af HI-målere 18,00 kr./måler/kontrl. 18,00 kr./måler/kontrl. 20,00 kr./måler/kontrl. 20,00 kr./måler/kontrl. Udleje af WB målere 18,00 kr./måler/kontrl. 18,00 kr./måler/kontrl. 20,00 kr./måler/kontrl. 20,00 kr./måler/kontrl. Udleje af Elektroniske målere 18,00 kr./måler/kontrl. 18,00 kr./måler/kontrl. 20,00 kr./måler/kontrl. 20,00 kr./måler/kontrl. Udleje af EZI-scanner 70,00 kr./måler/kontrl. 70,00 kr./måler/kontrl. 75,00 kr./måler/kontrl. 75,00 kr./måler/kontrl. Udleje af Lely Shuttle 210,00 kr./måler/kontrl. 210,00 kr./måler/kontrl. 230,00 kr./måler/kontrl. 230,00 kr./måler/kontrl. Udleje VMS Autosampler 250,00 kr./måler/kontrl. 250,00 kr./måler/kontrl. 300,00 kr./måler/kontrl. 300,00 kr./måler/kontrl. Timetakst 265,00 kr./time 265,00 kr./time 272,00 kr./time 272,00 kr./time Timetakst A-kontrol 265,00 kr./time 265,00 kr./time 272,00 kr./time 272,00 kr./time Tid før kl og efter kl ,00 kr./time 320,00 kr./time 332,00 kr./time 332,00 kr./time 18 19

11 V/ Landskonsulent Ole Klejs Hansen, RYK Regler for Ydelseskontrollen Følgende regler, der er i overensstemmelse med de generelle retningslinier vedtaget af den internationale ydelseskontrolorganisation (ICAR), skal overholdes for at opnå status af officiel kontrol: 1. Prøvemalkning 1.1. Prøvemalkningsdøgnet skal og må kun omfatte 24 timer. Kontroldatoen er den dag, prøvemalkningen afsluttes Ejeren af en besætning kan med virkning for det følgende kontrol år inden udgangen af september måned eller ved ejerskifte til melde sig et af følgen de 2 kontrolsystemer: Der foretages kontrollering mindst 11 gange årligt med så vidt muligt lige store tidsintervaller mellem kontrolleringerne. I besætninger, hvor køerne ikke bliver malket mere end 3 gange i døgnet, og hvor der anvendes godkendte elektroniske emålere, som angiver tidspunktet for hver enkelt kos malkning, kan besætningsejeren nøjes med at udtage eprøve til analyse ved den ene malkning i kontroldøgnet. Af hensyn til at opnå størst mulighed sikkerhed i ydelsesberegningen bør eprøverne udtages skiftevis morgen og aften. Alle øvrige besætninger med 11 kontrolleringer skal udtage prøve ved hver malkning Der foretages kontrollering mindst 6 gange årligt med så vidt muligt lige store tidsintervaller mellem kontrolleringerne. Der skal udtages eprøve til analyse ved 2 malkninger i kontroldøgnet. Besætningsejeren skal indberette korrekt goldningsdato for mindst 90 af samtlige køer Ved robotmalkning, hvor der skal udtages prøve ved mere end én malkning pr. ko i kontroldøgnet, skal prøveudtagningsudstyret være tilsluttet robotten i en periode på mindst 16 timer, og robotten skal være indstillet til at kunne udtage mindst 2 prøver pr. ko i perioden. Herved opnås i gennemsnit 1,8 malkning pr. ko i kontroldøgnet. Bestemmelserne i punkt 1.2 skal sikre, at der udtages mindst 11 eprøver fra en ko, der har eydelse ved hvert kontroldøgn i hele kontrolåret. Tabellen viser, hvordan reglerne sikrer dette Kontrolleringer 3. Identifikation 3.1. Samtlige dyr skal være mærket og registreret i henhold til de til enhver tid gældende myndighedsbestemmelser for mærkning og registrering af kvæg Hvis første kontrollering efter kalvens fødsel finder sted, inden ud Malkninger Prøver pr. kontrol Prøver pr. år robot robot 1, Såfremt besætningen ikke overholder kravene i den ordning, den står tilmeldt, vil kontrolregnskabet for det pågældende år få uofficiel status Samtlige køer af malkerace, der står i besætningen, skal medtages i kontrol regnskabet, og alle malkende køer på kontroldagen skal ydelses kontrolleres En ko må tidligst kontrolleres 3. døgn (4. dag) efter kælv ning. En ko skal regnes for gold fra den dag, den ikke længere malkes regelmæssigt Til bestemmelse af emængden må kun benyttes de af Dansk Kvæg godkendte veje- og måleapparater. Udstyr tilhørende ydelseskontrollen skal mindst 1 gang årligt kontrolleres og justeres efter den metode producenten af udstyret har meddelt ICAR. Udstyr tilhørende besætningsejere skal kontrolleres og justeres efter de anvisninger producenten har meddelt ICAR. Besætningsejer er ansvarlig for, at RYK modtager kopi af rapport over afprøvning af udstyret Mælkemængden angives i med 1 decimal. Der udtages en repræsenta tiv eprøve af den enkelte kos emængde Mælkeprøveflaskerne skal være forsynede med propper eller låg, og må opbevares forsvarligt mellem malketiderne. Tilhørsforholdet mellem en given ko og dens prøveflaske skal fremgå tydeligt og sikkert. 2. Mælkeanalyser 2.1. Fedt-, ein- og celletals bestemmelse og andre analyser af en skal foretages efter metoder, der er godkendte af Dansk Kvæg Analyseapparaterne afprøves efter kontrolsystemer, der er godkendte af Dansk Kvæg for det pågældende udstyr. løbet af den lovmæssige aldersgrænse for mærkning af kvæg, skal kalven dog allerede ved kontrolleringen have isat officielt CKR-øremærke. Kalven skal endvidere være indberettet til Kvægdatabasen senest samtidig med at ydelseskontroldata opdateres Inden 1 døgn efter kalvens fødsel skal den være mærket eller kendetegnet på en sådan måde, at forveksling ikke kan ske. 4. Kontrolregnskabet 4.1. Ydelseskontrolregnskabet føres efter beregningsregler, som er inde holdt i Dansk Kvæg s Edbløsning, og som er under løben de faglig ajourføring Det påhviler besætningsejeren at have noteret nødvendige oplysninger om hændelser, der ikke er omfattet af lovpligtigtig registrering, i be sætningen imellem kontrolleringerne på staldregistreringsskemaet og stille dem til rådighed for indberetning ved kontrolleringen Det påhviler den områdeansvarlige for kontrolarbejdets udførelse at få ydelseskontrollens data indberettet i fornødent omfang. Ansvaret for at fejlrettelser gennemføres efter gældende regler, så kontrol regnskaberne opfylder stillede kvalitetskrav, påhviler ligeledes den områdeansvarlige. 5. Kontrolmetoder 5.1. A-kontrollerede er de besætninger, hvori foreningens personale forestår prøveudtagningen ved hver malkning i kontroldøgnet B-kontrollerede er de besætninger, hvori foreningens personale forestår prøveudtagningen sjæld nere end hver malkning i kontroldøgnet, eller hvor ejeren udtager prøverne hver gang. 6. Efterkontrol Der kan foretages efterkontrol i alle besætninger, der er tilknyttet ydelseskontrollen. Udpegning af besætninger til efterkontrol kan fore tages af RYK eller ved udtræk ning hos Dansk Kvæg efter nærmere fastsatte regler. Hvis et medlem nægter at gennemføre efterkontrol, skal RYK overføre regnskabet til uofficiel status. 7. Officiel/uofficiel ydelseskontrol På grundlag af sammenligningen mellem ydelseskontrol og mejerital er følgen de grupper defineret: 7.1. Gruppe I: Officiel ydelseskontrol Besætninger med mejerileverancer fra af kon-trolleret emængde samt procentafvigelser under 5 af kontrolleret procent. RYK har ret til at lade efterkontrol foretage, når det skønnes betimeligt Gruppe II: Officiel ydelseskontrol Besætninger med mejerileverancer på samt af kontrolleret emængde og/eller procentafgivelser fra 5 7 af kontrolleret procent. Afvigelserne i denne gruppe af besætninger grænser til det uacceptable for officiel ydelseskontrol. RYK iværksætter de undersøgelser, der findes egnede, for at fin de årsagerne bag de lidt for store forskelle Gruppe III: Uofficiel ydelses-kontrol Besætninger med mejerileverancer mindre end 87 og mere end 100 pct. af kontrolleret emængde og/eller procentafvigelser større end 7. af kontrolleret procent. Hvis der fremlægges dokumentation for årsagerne til de store forskelle, og disse accepteres af RYK, kan besæt ningens ydelseskontrol betegnes som officiel. Besætningsejerne må have lejlighed til at afgive en sådan dokumentation. RYK iværksætter i fornødent omfang de undersøgelser, der findes egnede for at finde årsa gerne bag de for store forskelle. Disse søges snarest nedbragt til et acceptabelt niveau En besætnings ydelseskontrol kan desuden overføres til uofficiel status, såfremt reglerne for mærkning af dyr eller for prøvemalkningen ikke over holdes (køer uden for kontrol, ukorrekte oplysninger, antal kon trolleringer etc.). RYK s ledelse træffer beslutning herom godkendelse af kontrolregnskabet RYK indtaster oplysning til Dansk Kvæg om de besætninger, hvor regnskabet skifter til eller fra uofficiel status. Hvis en besætning med uofficiel status på kontrolregnskabet efter et års forløb fortsat ikke overholder kontrolreglerne, kan RYK opsige besætningens medlemskab af ydelseskontrollen. Inden et kontrolregnskab overføres til uofficiel status, skal besætningsejeren skriftligt informeres om dette og have adgang til inden 7 dage at give sin forklaring på problemet. RYK vurderer forklaringens validitet i forhold til kontrolreglerne Konsekvenser af uofficiel status på kontrolregnskabet Der kan ikke inden for de første 2 år efter udgangen af et regnskabsår, hvor en besætning har haft uofficiel kontrol, udskrives eksportstamtav ler for noget dyr fra besætningen. Denne blokering følger dyrene ved omsætning. Hvis der indgår perioder med uofficiel kontrol i et dyrs resultater dokumen teres det altid på indenlandske stamtavler. Organisationer eller myndigheder kan knytte andre indenlandske kon sekvenser til regnskabets uofficielle status

12 V/ Landskonsulent Ole Klejs Hansen, RYK 8. Andre bestemmelser 8.1. RYK har tilsyn med kontrolarbejdet og kontrol reglernes overholdelse på såvel område- som besætningsniveau. Vejledning og service vedrørende kontrolarbejdet på besætningsplan forestås af ydelseskontrollens personale Ydelseskontrollens personale har efter aftale med ejer adgang til samtlige stalde på ejendommen, hvor der er opstaldet kvæg, medmindre veteri nære restriktioner forbyder dette. Adgang er nødvendig f. eks. i tilknyt ning til efterkontrol eller efter anvisning fra RYK for at gennemføre nødvendige kontrolfunktioner i forhold til regnskabets status og officiel afstamningskontrol. Ydelseskontrollens personale skal i denne forbindelse overholde almindelige hygiejneregler. Hvis besætningsejeren herudover kræver anvendelse af overtrækstøj og/eller særligt fodtøj, skal dette stilles til rådighed af besætningsejeren Ejeren af et CKR-øremærket dyr har adgang og udnyttelsesret til alle oplysninger i Kvægdatabasen om dyret og dets afstamning Besætningsejeren giver ved sin indmelding i ydelseskontrollen automa tisk følgende grupper af personer med kontakt til besætningen adgang til at træk ke direkte på besætningens oplysninger på Kvægdatabasen: personale fra ydelseskontrollen og fra kvægavlsforeningen og/eller den produktions vejledning, som står tilknyttet besæt ningen på Kvægdatabasen. Besætningsejeren har til enhver tid mulighed for skriftligt at meddele ændringer af disse tilknytninger. Besætningsejeren kan ved skriftlig meddelelse desuden tillade andre (f.eks. dyrlæge, private rådgivere, forsøgsinstitutioner, regnskabskontorer, planteavlskontorer m.fl.) direkte adgang til besætningens data. Sådanne tilladelser gælder, indtil ændring meddeles eller for en afgrænset periode. De data, der efter ejerens tilladelse er direkte adgang til, må af modtagerne kun benyttes internt i forbindelse med opgaver i besætningen RYK kan offentliggøre resultater fra besætningen i sin årsberetning medmindre besætningsejeren meddeler, at dette ikke ønskes. Skriftlig meddelelse herom skal indsendes til den regionale RYK-afdeling. Herefter vil der ikke blive optrykt oplysninger fra besæt ningen, før der ved ny skriftlig meddelelse fra besætningsejeren gives meddelelse om, at blokeringen ønskes ophævet. Besætningsejeren kan give tilladelse til, at andre offentliggør resultater fra besætningen Dansk Kvæg har automatisk adgang til at trække på besætningens data til generelle, tværgående undersøgelser (f. eks. beregning af avlsværdital for tyre). Dansk Kvæg kan i forbindelse med videnskabelige undersøgelser og lignende give adgang til at trække på besætningsdata, hvis oprindelsen af data gøres anonym. 9. Afgørelse af tvivlsspørgsmål m.v. Dansk Kvæg har ret og pligt til at gøre indsigelse samt træffe endelig afgørelse med bindende virkning for alle parter i tilfælde af manglende over holdelse af foranstående regler. Foranstående regler er efter Dansk Kvægs vedtagelse gældende fra 22/ Godkendelse af kontrolregnskaber Når årsopgørelsen foreligger, skal ledelsen af den lokale RYKafdeling i området tage stilling til, om kontrolregnskabet kan godkendes eller skal overføres til uofficiel kontrol. Overførsel til uofficiel kontrol kan ske, hvis besætningen ikke overholder kontrol reg lerne (mærkning, antal kontrolleringer, procent golddatoer, nægtet efterkontrol m.v.), eller hvis be sæt nin gen har for stor forskel på emængde og/eller procent mellem ydelseskontrol og mejeri. Besætninger med problemer på disse områder bliver automatisk fundet i Kvægdatabasen. RYK-afdelingen sender breve ud til alle besætninger med et eller flere af følgende forhold: afvigende antal kontrolleringer manglende indberetning af golddato i besætninger med 6 kontrolleringer Ingen omsorgssvigt her. Foto: Uffe Lauritsen, RYK stor afvigelse i procent leveret stor afvigelse i procent På den måde sikrer kontrolforeningen sig, at besætningsejeren ved, at hans besætning er markeret for afvigelser. Ingen besætningsejer vil derfor senere kunne påstå, at han ikke vidste, at hans regnskab ville blive markeret som uofficielt. Brevet oplyser om, at kontrolregnskabet for besætningen vil blive overført til uofficiel kontrol, medmindre besætningsejeren skriftligt dokumenterer ekstraordinære forhold, som kan give anledning til en revurdering af regnskabets status. Det er vigtigt, at RYK-afdelingerne er omhyggelige og stiller krav om god og ac cep tabel dokumentation, før de eventuelt giver officiel status til regnskaber med afvigende resultater eller forhold. I modsat fald risi ke rer man, at tilliden til resultaterne fra ydelseskontrollen svækkes både indenlands og udenlands. Følgerne af uofficiel kontrol er: Der kan ikke udskrives eksportstamtavler for noget dyr (ko, kvie, tyr) fra besæt ningen inden for 2 år efter udgangen af et regnskabsår med uofficielt regnskab Denne blokering følger dyrene ved handel Begrænsninger vedrørende udstilling på dyrskuer På udskriften STAMTAVLE kan man altid se, om et dyr har været med i en periode med uof fi ciel kontrol. I kolonnen Kg F+P vil der stå Uoff. Andre interessenter (avlsarbejde, handel m.v.) kan tilknytte egne konsekvenser. Trods sorte skyer i horisonten, skal vi holde fokus på det basale. Foto: Uffe Lauritsen, RYK 22 23

13 Hvis de elektroniske emålere bliver anvendt korrekt, er en række tidligere manuelle fejlmuligheder fjernet. Der er dog fortsat forhold, som det er relevant at kontrollere, men det kan klares uden at gennemføre en fuldstændig ny ydelseskontrol. Man laver i stedet en observeret malkning, hvilket betyder, at landmanden normalt ikke belastes med ekstra tidsforbrug til ydelseskontrol, samtidig med at sikkerheden for korrekt ydelseskontrol bevares. Det er vigtigt, at emålerne er koblet korrekt til malkeanlægget og betjenes korrekt. Det er vigtigt, at man er helt sikker på, hvilken ko der bliver malket. Dette kan specielt være et problem i malkestalde og malkekarruseller samt i systemer med halsbåndstranspondere, hvor man måske ikke har fået indberettet, at transpondere er flyttet mellem køer. Disse ting kan gennemgås ved observeret malkning. en kommer i forbindelse med en almindelig ydelseskontrol uanmeldt forbi og observerer, hvordan malkningen gennemføres. V/ Landskonsulent Ole Klejs Hansen, RYK Observeret Malkning en skal udfylde en liste over de forhold, som han skal observere under malkningen. en skal ved observeret malkning undersøge om besætningens malkesystem og korrektionsmetode (hvis der er færre eprøver end malkninger) er registreret korrekt i Kvægdatabasen, da det har betydning for at få beregnet de rigtige ydelsestal. Andre typer af fejl kan findes ved gennemgang af data. Der bør normalt ikke være behov for at rette oplysninger på de strimler, der skrives ud efter prøvemalkningen. Der kan måske være gode grunde til, at der ved en enkelt kontrollering er rettet på data, men hvis der ofte er rettelser på strimlerne, er der grund til at kontrolforeningen kigger nærmere på kontrolarbejdet i besætningen. I besætninger med automatisk malkning kan man foretage en grundig gennemgang af de af robotten registrerede emængder pr. ko i en periode omkring kontroldatoen. Muligheden for at gennemføre efterkontrol som tidligere (fuldstændig Køer på græs nær Leongatha i Victoria, Australien. Foto: Ole Klejs Hansen, RYK. ydelseskontrol dagen efter normal ydelseskontrol) er fortsat til stede, men det vil ikke være en metode, der normalt anvendes. Observeret malkning og efterkontrol tjener som kvalitetssikring af ydelseskontrollen i Danmark, således at vi over for ICAR, danske myndigheder og udenlandske kvægorganisationer kan vise, at data fra officiel ydelseskontrol i Danmark er sikre og pålidelige. Samtidig tjener observeret malkning/efterkontrol til at sikre besætningsejeren solidt funderede data til hans produktionsstyring og til at vejlede besætningsejere, der har problemer med at lave ydelseskontrollen korrekt. Sikre data fra ydelseskontrollen er også med genomisk selektion af største betydning for avlsarbejdet med malkekvæg. Regler for efterkontrol: 1. Omfang af efterkontrol 1.1. Der foretages årligt efterkontrol i mindst 3 af besætningerne i hver region. 2. Udtrækning af besætninger 2.1. Kontrolforeninger og Viking Danmark meddeler inden d. 15. i hvert kvartals sidste måned til Dansk Kvæg, hvilke besætninger der lokalt er nyudpeget til efterkontrol. Dansk Kvæg indlægger disse besætninger i sit udtrækningsprogram Dansk Kvæg sikrer, at der ved starten af hvert kvartal udtrækkes mindst 0,75 af de aktive, ydelses-kontrollerede besætninger i hver region. Først udtrækkes 0,15 tilfældigt blandt samtlige besætninger. De resterende 0,60 trækkes derefter blandt de besætninger, som er indberettet fra kontrolforeninger eller Viking Danmark. Hvis der ikke fra kontrolforeninger og Viking Danmark er meddelt det nødvendige antal besætninger til efterkontrol, udtrækker Dansk Kvæg supplerende besætninger. Til brug ved supplerende udtrækning kan Dansk Kvæg fastlægge fordelingstal for særlige grupper af besætnin- ger Dansk Kvæg meddeler umiddelbart efter udtrækningen ydelseskonsulenterne hvilke besætninger, der er udtrukket til efterkontrol Kontrolforeningerne er forpligtet til at gennemføre efterkontrol i de udtrukne besætninger, men kan her udover foretage efterkontrol i andre besætninger på eget initiativ Efterkontrollen foretages på foranledning af RYK s afdelingsleder i området af en foreningsansat person med de nødvendige kvalifikationer Efterkontrollen skal i videst muligt omfang gennemføres inden kvartalets udgang. Dansk Kvæg påser, at der foretages efterkontrol i det omfang, som fremgår af kvartalslisten 3. Gennemførelse af observeret malkning 3.1. RYK s afdelingsleder foranlediger, at en RYK-medarbejder med fornødne kvalifikationer uanmeldt aflægger besøg ved ydelseskontrol og ud fra en checkliste kontrollerer forhold vedrørende anvendelse af emålere m.v. samt identifikation af køer under malkningen Data fra observerede malkninger skal af kontrollanten afleveres til RYK s afdelingsleder, som sammen med kontrollanten diskuterer resultaterne og eventuel opfølgning. 4. Gennemførelse af datakontrol 4.1. RYK s afdelingsleder kontrollerer manuelle rettelser på de originale datastrimler udskrevet fra datahandleren og afleveret til kontrolassistenten ved mindst tre på hinanden følgende kontrolleringer. Disse må kun undtagelsesvist indeholde manuelle rettelser. Rettelsernes antal, retning og tilknytning til enkeltkøer vil blive kontrolleret. 4.2 RYK s afdelingsleder eller en RYKmedarbejder kommer mellem 5 og 8 dage efter normal ydelseskontrol i besætning med malkerobotter uanmeldt på ejendommen og får udskrevet nye lister fra malkerobotterne med resultater, der viser samtlige malkninger i mindst 14 dage. Det kontrolleres, at resultaterne fra disse nye lister ikke afviger fra den eydelse, der er angivet for de enkelte køer på kontroldagen. 5. Gennemførelse af forlænget ydelseskontrol 5.1 RYK s afdelingsleder kan vælge at gennemføre forlænget ydelseskontrol, som består i, at en foreningsansat dagen efter ordinær ydelseskontrol foretager en ny fuldstændig ydelseskontrol. RYK s afdelingsleder kontrollerer, at resultaterne fra den forlængede ydelseskontrol svarer til resultaterne fra den ordinære ydelseskontrol. 6. Opfølgning 6.1. Hvis der ved efterkontrol findes uacceptable afvigelser, foretager kontrolforeningen yderligere opfølgning med henblik på at finde årsagen til afvigelserne. Det kan være: Instruktion i prøveudtagning Vejledning i anvendelse af udstyr Check af malketidspunkter Andet 6.2. Dette udføres af kontrolforeningens personale. Nær skovens dybe, stille ro. Foto: Uffe Lauritsen, RYK

14 1. Officiel afstamning anerkendes kun for dyr, der er mærket i henhold til gældende lovbestemmelser, og som er optaget i den af Dansk Kvæg etablerede centrale Kvægdatabase. 2. Afstamning på moders side kan på danskfødte dyr oprettes uden forældreskabsbestemmelse på grundlag af lovpligtig indberetning af dyrets fødsel (herunder moderens nummer) 3. Afstamning på faders side kan på danskfødte dyr oprettes uden forældreskabsbestemmelse på grund lag af indberetning af inseminering eller løbning af dyrets moder inden 6 uger efter hændelsen. Startdato for løbeperiode med tyr eller løbningsdato skal indberettes inden indberetning af den efterfølgende kælvning, men det anbefales, at indberetning foretages straks efter hændelsen. Hvis fejl eller mangler i registrering af inseminering, løbning eller løbeperiode m.v. ikke er rettet inden 6 måneder efter fødsel af den resulterende kalv, kan kalvens afstamning kun oprettes efter bekræftende forældreskabsbestemmelse. 4. For danskfødte ET-kalve gælder specielt, at såvel det embryon, der ligger til grund for kælvningen, som også ilægning af embryonet begge skal være registreret i Kvægdatabasen. Det gælder såvel for danske som for udenlandske embryoner og ilægninger. Der kræves følgende dokumenter: Blodtypekort eller DNA-kort for insemineringstyren eller løbetyren indeholdende bekræftet forældreskabsbestemmelse Blodtypekort eller DNA-kort på donorko/-kvie, helst med faderskab bekræftet Skylleattest på donorko/-kvie V/ Landskonsulent Ole Klejs Hansen, RYK Regler for officiel registre ring af afstamning hos kvæg Følgende regler, der er i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning om racerent kvæg og ICAR s retningslinier, skal overholdes: Indberetning om ilægning af embryon 5. Hvis oplysninger ikke er indberettet som anført i punkterne 2, 3 og 4, eller hvis indberetninger fra skylleattester, ilægninger eller udenlandske stamtavler ikke er indberettet inden kalven er 6 måneder gammel, kan afstamningen for en danskfødt kalv kun anerkendes officielt efter forældreskabsbestemmelse (blodtype / DNA). 6. For importeret avlsmateriale kan afstamningen oprettes og anerkendes officielt uden forældreskabsbestemmelse, såfremt importøren dokumenterer, at dyret eller dets forældre er optaget i eksportlandets stambog for vedkommende race, og at materialet i øvrigt overholder lovmæssige krav for optagelse i dansk stambog. Importøren skal selv fremskaffe de nødvendige dokumenter, hvis de ikke allerede findes hos Dansk Kvæg, Landscentret. Der kræves følgende dokumenter: Sæd Officiel stamtavle for tyren Blodtypekort eller DNA-kort for tyren indeholdende bekræftet forældreskabsbestemmelse Embryoner Officiel stamtavle på donorko/- kvie Blodtypekort eller DNA-kort på donorko/-kvie, helst med faderskab bekræftet Officiel stamtavle på anvendt insemineringstyr eller løbetyr. Blodtypekort eller DNA-kort for insemineringstyren eller løbetyren indeholdende bekræftet forældreskabsbestemmelse Skylleattest på donorko/-kvie Originalt eksportcertifikat for embryoner Tyre Original eksportstamtavle (Export Certificate) for tyren Blodtypekort eller DNA-kort for tyren indeholdende bekræftet forældreskabsbestemmelse Hundyr Original eksportstamtavle (Export Certificate) for dyret og helst også for dyrets far. Blodtypekort eller DNA-kort på faderen Hvis hundyret er drægtigt efter inseminering/løbning desuden Officiel stamtavle på insemineringstyren eller løbetyren Blodtypekort eller DNA-kort for insemineringstyren eller løbetyren indeholdende bekræftet forældreskabsbestemmelse Officiel bekræftelse af inseminering/løbning (dato og tyr) 7. Navngivne dyr optages i Kvægdatabasen med deres fulde oprindelige navn (såkaldt langt navn ). Dette navn kan ikke ændres uden skriftlig tilladelse fra den oprindelige navngiver eller dennes repræsentant. Ejeren af et ikke navngivet dyr kan tildele dyret et navn og ved indberetning få dette registreret i Kvægdatabasen. Dyr kan administrativt tildeles et såkaldt kort navn på indtil 10 karakterer. Det korte navn skal så vidt muligt afspejle langt navn. 8. Indberetning af pollethed skal ske senest når dyret er 365 dage gammelt 9. Stambogsføreren eller dennes stedfortræder har til enhver tid adgang til at foretage besætningstilsyn med mulighed for kontrol af øremærkning, avlsmæssige optegnelser samt registreringer i staldregistreringsblokken. 10. I særlige tilfælde kan stambogsudvalget eller stambogsføreren dispensere fra ovenstående regler, når det skønnes begrundet og formålstjenligt. Identifikation RYK følger opmærksomt udviklingen i identifikation af husdyr. Korrekt identifikation er nemlig en vigtig forudsætning for korrekt registrering, og det gælder ikke bare i ydelseskontrollen, men i alle sammenhænge når man registrerer produktionsresultater, behandlinger eller omsætninger af dyr. Vi har længe deltaget i arbejdet med at standardisere og kvalitetssikre både elektronisk identifikation og plasticøremærker. Det er først og fremmest sket via vort internationale samarbejde med ICAR og derigennem også med ISO. Udstyr til identifikation fremstilles og markedsføres af globale firmaer, og der sker en løbende udvikling. Vi repræsenterer sammen med andre organisationer brugernes interesser i forhold til fabrikanternes produkter, og netop samspillet mellem brugerne og fabrikanterne er nødvendigt for at sikre brugerne standardiseret, robust og funktionsdygtigt udstyr, som let kan anvendes under praktiske forhold. Nye materialer og nye metoder kommer hele tiden til, og derfor er det vigtigt, at vi fastholder en løbende tilknytning til den internationale proces på området. RYK er ICAR s internationale testcenter for indledende test af plasticøremærker. Vi afprøver lukning af øremærker og brudstyrken af lukkemekanismen. Til træktesten lukker vi mærkerne uden ører, men vi tester også isætning i ører af frisk slagtede dyr på et slagteri. Vi tjekker, at øremærkerne ikke kan genbruges, efter at de er rykket åbne. Vi tester også øremærkerne ved 80 graders Celsius for at sikre bedst muligt mod muligheder for svindel med øremærker. I nogle tilfælde kan man måske trække mærkerne åbne ved høj temperatur uden at lukkemekanismen ødelægges, og dermed ville det være muligt at svindle med mærkerne. Først når mærkerne har bestået testen hos os, kan de V/ Landskonsulent Ole Klejs Hansen, RYK gå videre til intensive afprøvninger på særlige laboratorier. Den erfaring, vi har opbygget omkring elektronisk identifikation gennem deltagelse i ISO s arbejdsgrupper, var det som satte os i stand til at hjælpe myndighederne med at definere de tekniske krav for godkendelse af mærker til kvæg i Danmark. Krav som efterfølgende ser ud til at danne grundlag for ISO s generelle anbefalinger for elektronisk identifikation af kvæg. De krav, som vi sammen med myndighederne har opstillet, sikrer, at vi får bedst mulig læseafstand og sikrest mulig aflæsning af de elektroniske øremærker, vi bruger. Øremærke klar til træktest. Foto: Ole Klejs Hansen, RYK Hvor står vi nu? Vi er nu så langt, at de nye førstekalvs køer er udstyret med elektroniske øremærker. Det er således nu, kvægbrugerens muligheder for at anvende den elektroniske identifikation teknisk set kan bryde igennem. En nyligt af VFL Kvæg gennemført farmtest viser, at de bedrifter, der har investeret i at udnytte den elektroniske identifikation, alle er tilfredse med deres investering. De er tilfredse med brugen i malkestalden, ved separationen, den daglige brug og serviceniveauet fra firmaerne. Der er store arbejdsbesparelser, også selvom der ikke er en 100 identifikation i malkestalden. Der er store besparelser på arbejdsforbruget vedr. ydelseskontrol og i forbindelse med den daglige separation til dyrlæge, inseminør, m.m. Slagtekalveproducenterne har opnået god effekt med elektroniske øremarker ved sutteautomater og vægte. Klovbeskærerne og slagterierne tester brugen af elektroniske øremærker. Dertil er myndighederne, Daka og inseminørerne ikke nået. For at få fuld effekt af de elektroniske øremærker skal der arbejdes mere målrettet, og der skal satses mere på, at hele sektoren bruger de elektroniske øremærker og udnytter mulighederne

15 v/ RYK Hvor står vi i forhold til andre lande? Efter ønske fra kvægbrugets organisationer blev obligatorisk elektronisk identifikation af kvæg indført i Danmark med virkning fra 1/ Andre lande med tvungen obligatorisk identifikation af kvæg er Australien, Botswana, Namibia, Canada, Uruguay og New Zealand. Danmark er det eneste land i EU med tvungen elektronisk identifikation, og EU har lige bestemt, at det fortsat skal være frivilligt for EU-lande at indføre det. Vi ligger altså i førerfeltet med hensyn til elektronisk identifikation, og det giver naturligvis ekstra udfordringer. Det første land med tvungen elektronisk identifikation var Australien, hvor det var helt afgørende for muligheden for eksport af oksekød til EU. I staten Victoria er der knapt eproducenter med i alt ca. 1 million køer, svarende til ca. 220 køer pr. besætning. Malkekvægbesætningerne er således ikke voldsomt større end i Danmark, og derfor er det af interesse for os at se på, hvordan elektronisk identifikation anvendes i Victoria, og eventuelt lære af de australske erfaringer. I Australien har dyrene kun ét officielt øremærke, og det er i alle tilfælde et knapformet mærke. Det visuelle nummer uden på øremærket er forskelligt fra det elektroniske nummer inde i mærket, men de to numre er linket sammen i myndighedernes database. Det visuelle nummer er vanskeligt at aflæse på afstand, så de, der vil bruge visuel identifikation sætter selv læsbare øremærker i det andet øre. Den elektroniske identifikation anvendes på samtlige slagterier, markeder og destruktionsanstalter. Meget af omsætningen fra malkekvægbesætninger til slagterier kører via kæmpestore kvægmarkeder (saleyards), der omsætter flere hundrede dyr i timen. Her anvender man ofte 3 4 meter lange stavantenner, som nemt sikrer den korrekte identifikation på dyr i timen. Efter salget skal samtlige dyr vejes, idet buddene afgives pr. levende vægt. Her anvendes den elektroniske identifikation også fuldt ud, så man har individuel vægt på alle dyr, som har været gennem markedet. Slagteriet kan ikke starte slagtning af dyrene, før de er registreret indgået på slagteriet, og derfor må markederne aflevere data om salget allerede inden for få timer efter, at det har fundet sted. Registreringerne køres i en web-baseret online database. Samtlige slagterier anvender pladeantenner på slagtelinien, efter at dyrene er aflivede, og slagterierne melder automatisk slagtede dyr til førnævnte database. Malkekvægbesætninger anvender i vid udstrækning de elektroniske øremærker i malkeanlæg og sorteringslåger m.v. Man kender normalt sine dyr på det visuelle nummer, og det elektroniske nummer bruges ikke af landmanden i hverdagen. De synes næsten, det er et hemmeligt nummer. Læserne i stalden må derfor indeholde eller stå i forbindelse med en lille database, som omsætter den elektroniske identitet til den visuelle, som så vises i staldudstyret. Alle fabrikanter af staldudstyr leverer udstyr, som kan udnytte de elektroniske øremærker. Større kødkvægbesætninger anvender de elektroniske øremærker i vægtsystemer, hvilket giver dem mulighed Trækstand til test af øremærker m.v. Foto: Ole Klejs Hansen, RYK for effektiv produktionskontrol på store besætninger af græssende dyr. Transportører var tænkt at skulle anvende læsning af elektroniske øremærker ved på- og aflæsning af dyr. Det forekommer i et vist omfang, men er det af de områder australierne gerne ser yderligere udviklet og udbredt. Dyrlæger og inseminører anvender ikke i nævneværdigt omfang de elektroniske øremærker. Det kan måske til en vis grad skyldes førnævnte forhold med de 2 forskellige identitetsnumre. Hvis de skal kunne kontrollere, at de har læst det rigtige dyr, skal læserne indeholde en database, der omsætter det elektroniske nummer til det visuelle, og det i alle de besætninger som besøges af pågældende serviceperson. Hvad kan vi lære? På trods af at vore systemer er lidt forskellige, mener jeg sagtens, vi kan lære noget af australierne. Det er vigtigt at holde fokus på, at udstyret skal kunne anvendes ude i produktionsmiljøet uden at der kræves særlige forudsætninger af brugeren. Det er også vigtigt, at udstyret kan arbejde så hurtigt og sikkert, at det ikke nedsætter hastigheden hverken ude i besætningerne eller i transport- og omsætningsleddet. Her har australierne rigtig meget viden. Australierne har en særlig task force / helpdesk bestående af personer med speciale i elektronisk identifikation. Deres opgaver er at finde løsninger på eventuelle problemer i praksis samt at informere om EID og inspirere til udvikling af nye anvendelsesmuligheder. Sådan en uvildig gruppe med stort branchekendskab ville sikkert også kunne hjælpe os videre her i Danmark. Retningslinier for ydelseskontrollen Ydelseskontrol kvalitet Såvel besætningsejeren som RYK er interesseret i den bedst mulige kvalitet i arbejdet. Andre brugere af data fra ydelseskontrollen, rådgivning, kvægavl, samt diverse dokumentationer, forventer at alt er i orden. Intet resultat er bedre end de data der ligger til grund. Derfor er det vigtigt, at håndteringen af data, udstyr og af eprøver sker omhyggeligt og korrekt. Ansvaret for de grundlæggende data er besætningsejerens ansvaret for behandlingen af besætningsejerens korrekte data er RYK s. Regler for Ydelseskontrollen findes optrykt i RYK s årsberetning. Identifkation øremærkning Mærkning og identifikation er fastsat i lovgivningen. I korthed gælder følgende: Alt kvæg skal være mærket med 2 øremærker, hvoraf det ene skal være elektronisk og sidde i dyrets venstre øre. Elektroniske øremærker godkendt af Fødevarestyrelsen overholder gældende ISO-standard for EID (elektronisk identifikation) af dyr. Øremærkerne kan være med 2 forskellige teknologier, nemlig enten HDX eller FDX-B. Derfor er det vigtigt, at man som besætningsejer stiller krav til leverandører af staldteknik om, at læserne skal kunne aflæse både HDX og FDX-B og læse begge typer lige godt. Med en antenne som overholder ISO kravene, kan man frit skifte øremærkefabrikat og indkøbe dyr fra besætninger, som bruger et andet øremærkefabrikat, end man selv gør. Kontroldagen Registrering Med hensyn til registreringer af basisdata på dyrene, er RYK s service er tilrettelagt ud fra gældende lovgivning. På kontroldagen skal alle registreringer kælvninger, evt. køb af køer, afgang af køer m.v. være ájourført helt frem til den pågældende dag, og det gælder også flytninger mellem egne besætninger, så beregningerne ved kontrolleringen ikke går i stop grundet manglende ind be-retninger. Malkeanlægget Selve anlægget forventes teknisk at leve op til gældende retningslinjer (firmastandard, branche-standard og generelt vedligeholdelsesniveau). Ved anvendelse af RYK s emålere, skal vakuum være min. 38 kpa i malkestalde og min. 49 kpa i bindestalde som anlægsvakuum, altså på eledningen under malk ningen. Luftindtaget i ecentralerne, de såkaldte luftindtag, skal være rene og åbne. RYK har nåle, sivehulsrensere, som kan fås hos kontrolassistenten. Specielt skal nævnes luftindtaget i e centralerne de skal være rene. Kontroldøgnets længde Dette skal omfatte 24 timer (1 kvarter = ca. 1 af døgnet = ca. 1 af døgnets emængde). De enkelte køer De enkelte køer skal ved kontrollering identificeres og registreres korrekt. Pas på ved indgang til malkestalden, at ingen køer overhaler hinanden alt efter malkestaldens størrelse kan dette medføre fejlregistrering af adskillige køer. Konumre og transpondere Hvis der bruges anden form for elektronisk identifikation end elektroniske øremærker, er det af-gørende, at koblingen mellem koens 11-cifrede CKR-nr. og transpondernummeret er korrekt. Tjek indberetningen, hver gang der kommer nye køer til kvier eller indkøbte køer. Tid Udstyret skal være klar til afhentning kl Brug og vask af udstyret Uanset hvilket udstyr, man bruger, skal det bruges korrekt, altså i henhold til brugervejledningen. Ved den mindste tvivl da spørg kontrolassistenten. Det udstyr, som man lejer af RYK, har man krav på at modtage ordentligt rengjort, og man har så også pligt til at aflevere det ordentligt rengjort og det samme gælder eprøverne, Arla-kasserne såvel som de enkelte prøveglas. Husk efter endt malkning at vende glassene et par gange, så konserveringsmidlet opløses. Ønskes udstyret vasket af kontrolassistenten, aftales det individuelt. Vurderer assistenten at udstyret ikke er i en stand så det kan afleveres i den næste besætning, rengøres det inden ejendommen forlades. I begge tilfælde faktureres for medgået tid. EMM Korrekt ophængning er således, at de hænger lige (især vigtigt sideværts) og i malkestalde i højde med koens yver (ikke under), i bindestalde sammen med aftageren. Slangerne skal ikke være længere end nødvendigt. Det anbefales, at EMM efter montering på malkeanlægget vaskes, inden malkningen påbegyndes. Husk, at slangerne, som man selv har liggende fra kontrol til kontrol, skal vaskes, inden montering på EMM. Efter malkning skal EMM vaskes på anlægget og derefter også vaskes udvendig. Vejledning udleveres af kontrolassistenten. Robotkasser shuttler, Lely og autosamplere, DeLaval (her benævnt under et robotkasser) Det tilbydes, at kontrolassistenten til- og frakobler robotkasserne, og det kan anbefales. Ved til- og frakobling af robotkasserne skal robotterne være stoppet. Efter tilkobling bør man påse, at der malkes 1-2 køer, og at tingene fungerer, som de skal, inden man forlader stedet. Efter malkning skal robotkasserne vaskes på anlægget firmaets anvisninger desangående skal følges og derefter også vaskes udvendig. Mælkemålerne skal serviceres og afprøves efter leverandørens anvisning, typisk en gang årligt. Kvittering for den rutinemæssige afprøvning, tilgår RYK via pågældende leverandør af emåler. Egne fastinstallerede emålere RYK har udviklet EDB-programmet Multilink, til håndtering af data fra eget anlæg, og stregkoderne på prøveglassene. Programmets kobling af de to datasæt, foretages af assistenten, og minimerer risikoen for fejl i koblingen af ko og prøve. Kander til udtagning af prøve fra emåleren, skal vaskes før og efter brug. Kander til brug ved udtagning af eprøver, ejes af den enkelte landmand. Mælkemålerne skal serviceres og afprøves efter leverandørens anvisning, typisk en gang årligt. Kvittering for den rutinemæssige afprøvning, tilgår RYK via pågældende leverandør af emåler. Hjælp os omkostningerne til vedligehold og reparation er for store på både EMM og robotkasser Vask udvendig bør ske med en børste de tåler ikke hårdhændet vask med en højtryksrenser. Al håndtering skal ske nænsomt. En betydelig del af omkostningerne skyldes hårdhændet behandling det er elektronisk udstyr, og det tåler ikke hårdhændet behandling. HJÆLP MED AT HOLDE OMKOSTNINGERNE NEDE. Reparation af en skade på udstyret, som åbenlyst er sket på ejendommen ved for hårdhændet behandling, vil blive faktureret til pågældende besætningsejer

16 Snavs i eprøverne kan og skal undgås Snavs i prøverne kan forårsage stop og også dyre reparationer på maskinerne på laboratoriet og det giver dårlige eller ingen analyseresultater. Husk god rengøring af patterne, herunder pattespidserne vær opmærksom på langhåret yver. Robotbesætninger lad altid låget ligge på robotkassen. Fjern ikke plastikken fra prøveglassene, før de skal i brug og sæt låg på straks efter brug. Har man glassene i lommerne, så skal lommerne være rene vaskes f.eks. med vrangen udad. Undgå støv fra f.eks. kraftfoderanlæg, strømaskiner m.v. Smittebeskyttelse Vi har et fælles ansvar for at minimere risikoen for smitte mellem besætninger. Derfor skal der være gode faciliteter til rengøring og vask af udstyr, adgangsveje til stalde med mindst mulig kontakt til dyr, og klare og enkle retningslinjer for, hvordan man som fremmed agerer ved adgang til et staldanlæg. RYK s personale vil i tvivlstilfælde bede om at få anvisninger, ønsker og rutiner på den enkelte ejendom. Arbejdsforhold Alle fysiske installationer, belysning, døre, gulve, trapper og stiger, skal leve op til gældende lovgivning og bestemmelser på arbejdsmiljøområdet. I rummet, hvor udstyr og eprøver leveres og afhentes, skal der være passende pladsforhold, varmt vand til rådighed og også et bord. Hvis det er vintervejr, skal man sikre tilstrækkelig rydning af sne og is samt grusning. Antal kontrolleringer og antal eprøver årligt Der findes to ordninger med 11 henholdsvis 6 kontrolleringer årligt. Alt efter, hvilken af disse to man vælger, ses i efterfølgende skema kravet til antal eprøver ved forskellige mulige kombinationer. * Ved brug af egne emålere er brug af Multilink en forudsætning. ** Praktiseres ved, at robotkasserne skal være tilsluttet i 16 timer. Kontrolleringer Malkninger Prøver pr kontrol Prøver pr år * * robot * * 12 6 robot 1,8 ** 11 Ved 6 kontrolleringer årligt kræves det, at der indberettes golddatoer for min. 90 af køernes vedkommende. Skift fra 11 til 6 kontrolleringer årligt kan kun ske ved kontrolårets begyndelse, dvs. pr. 1 okt. Veterinære prøver Det tilbydes, at der ved brug af eprøverne til ydelseskontrollen kan foretages analyser for Paratuberkulose, Salmonella og PCR (analysering for en række forskellige bakterier) på enkelt-koniveau. Kontakt din rådgiver og/eller dyrlæge inden der bestilles veterinære prøver, og få vejledning i hvad der passer til dit behov. Kontakt RYK for hjælp til bestilling det er også muligt selv at foretage bestilling via DYRE REGISTRERING. Observeret kontrol Denne form for kontrol er supplement til EF TERKONTROL. Ved OBSERVERET KONTROL vil kontrolassistenten evt. prøveudtageren komme til stede og observere malkningen, dog ikke nødvendigvis hele malkningen i løbet af et kontroldøgn. en vil påse, om udstyret monteres og anvendes rigtigt, eller om der skulle være småting at rette, ligesom der naturligvis kan finde en erfaringsudveksling sted og gives gode råd.ob SERVERET KONTROL vil blive gennemført i et begrænset omfang, nemlig ved omkring 3 af alle kontrolleringer. Observeret kontrol indgår i arbejdet med løbende kvalitetssikring af arbejdet, og er en vigtig del af den løbende dialog med landmændene om den service og den teknik vi tilbyder. Prismodel betaling Prismodel Denne omfatter: Årligt grundbeløb (max. 165 kr. pr ko) Pris pr. ko pr. kvartal til RYK. Pris pr. ko pr. kvartal til VfL Kvæg Pris pr. gang pr. stk. for leje af udstyr Pris for antal analyserede eprøver Pris for kontrolassistentens anvendte tid, som registreres i antal påbegyndte 10 minutter. Pris for diverse udskrifter (undtaget hændelsesliste og fejlliste) Pris for veterinære analyser Pris for meddelelser via SMS og mail Rabat ved 6 kontrolleringer pr. år Porto Pris for eventuel ændring af planlagt kontroldato. planlagt dato pris 200,- kr. Pris for eventuel forgæves kontrol forgæves kontrol er, hvis kontrolassistenten kommer på ejendommen på planlagt kontroldato, og der alligevel ikke gennemføres en kontrollering. Prislisten opdateres en gang årligt, og sendes ud sammen med regning for årets første kvartal. Prislisten kan også findes på RYK s hjemmeside. Tidsregistrering Al tidsregistrering sker i moduler a 10 minutter. Anvendt tid ved besøget for aflevering af udstyr tidsregistreres ikke, men anvendt tid ved afhentning tidsregistreres, og alle vil her blive faktureret for 1 tidsenhed a 10 min., langt de fleste for mere end 10 min. Ved afhentning er det kontrolassistentens opgave at tjekke, at eprøver og alt udstyr er i orden og rengjort og i modsat fald er det hans/hendes opgave at bringe tingene i orden. Tid til dette, faktureres til pågældende landmand. Unødig kørsel skal undgås Det er vigtigt, at kontrolassistenten kan gennemføre kontrolleringerne i kredsen i en hensigtsmæssig og rationel runde. I modsat fald er det ensbetydende med unødig kørsel, som tager tid, og både kmgodtgørelse og tid er ensbetydende med omkostninger for RYK. Derfor skal aftalerne om fremtidige kontroldatoer overholdes. I modsat fald, faktureres i henhold til gældende takst.. Flere fakturaer Hvis man modtager flere fakturaer pga. flere dyrearter (kvæg, får, geder), kan tingene samles på en faktura efter eget ønske henvendelse til kontoret. Modtager man flere regninger fra RYK, skal de holdes adskilt i hele betalingen, ellers registreres forkert, med ulemper og besvær både for jer og for RYK Betalingsbetingelser RYK opkræver kvartalsvis, og betalingsbetingelserne fremgår af fakturaen, og betalingsfristen er ca. 10 dage fra fakturaens udsendelse. Overholdes denne betalingsfrist ikke, udsendes der 1 rykker betales der herefter ikke til den angivne frist, da overgives beløbet til inddragelse via incasso, og ydelseskontrollen stoppes. Rykkergebyret er 100,- kr., som opkræves på fakturaen for efterfølgende kvartal der beregnes renter med 1,50 pr. måned. Det årlige grundbeløbet opkræves på fakturaen for januar kvartal, alt andet opkræves kvartalsvis. Betaling via homebanking Husk at indtaste det rigtige nummer, da fejl kan bevirke, at indbetalingen ikke falder på plads med rykker og renter til følge. Rengøring af udstyr Lejer du udstyr af RYK, er det dit ansvar at gøre det rent efter brug, både udvendigt og indvendigt. Det er kontrolassistentens opgave at kontrollere, om udstyret er tilfredsstillende rengjort. Hvis udstyret ikke er rent efter brug, rengøres det af RYK på din regning. V/ Knud Lund Klüver, RYK Generelt om vask af anlæg - 3 trins vask. 1. Skyl og rengør malkesæt og slanger udvendigt. Herefter skylles anlægget grundigt med lunkent (35 38 gr. C) vand, til alle erester er væk (klart vand). 2. Fyld varmt vand i anlægget til rengøring i henhold til brugsanvisning for anlægget. Starttemperaturen skal være mindst 75 gr. C. 3. Om morgenen tilsættes alkalisk vaskemiddel, svarende til 0,3 0,5 dl pr. 10 liter vand. Om aftenen tilsættes surt vaskemiddel, svarende til 0,3 0,5 dl pr. 10 liter vand. Doseringen af vaskemiddel kan variere for forskellige produkter følg altid anvisningen for det specifikke produkt. Det kan f.eks. være afhængig af vandets hårdhed. 4. Opløsningen cirkulerer i 8 10 minutter. Det er vigtigt, at væsken kommer igennem som propper. Vaskevandet skal være gr. C (målt ved returløb til vaskekarret) i minimum 5 minutter under cirkulationen. Vasketiden bør altid tilpasses malkeanlæggets udformning. 5. Rengøringen afsluttes, inden vaskevandets temperatur kommer under 42 gr. C (målt ved returløb til vaskekarret). 6. Efter rengøring skylles med vand, til alt rengøringsmiddel er ude af anlægget. Herefter drænes anlægget. 7. HUSK anlægget skylles grundigt med rent vand, umiddelbart før næste malkning. Skylningen før malkning, skal være med emålere og dine egne slanger tilkoblet, så alt udstyr er skyllet før første kontrolmalkning. Et godt råd er, at vaske slangerne i vaskemaskinen til klude før montering. Følg i øvrigt de generelle retningslinjer for vask og vedligehold af malkeanlægget. Husk: Et korrekt vedligeholdt malkeanlæg er en forudsætning for en korrekt vask! Vaskens 10 bud 1. Vakuum kapacitet nok (liter luft) 2. Vakuum niveau (tryk) 3. Vand nok til rådighed 4. Varmt nok (80 ) 5. Skyl med lunkent vand efter malkning 6. Korrekt vandmængde ved vask 7. Vask sluttemperatur skal minimum være Vaskekopper skal slutte tæt 9. EMM skal være sat til vask 10. Skyl anlæg før malkning Rent udstyr er en forudsætning for problemfri drift og tilfredsstillende service. Foto: Uffe Lauritsen, RYK 30 31

17 RYK s udstyr til ydelseskontrol spiller direkte sammen med de elektroniske øremærker. Det sparer ikke bare penge og arbejde, men giver også langt større data sikkerhed. Det har man indset på gården Nordendahl på Mors. Mange kvægbesætninger kunne have langt større udbytte af de elektroniske øremærker i forbindelse med ydelseskontrollen, end tilfældet er nu. Sådan siger kontrolassistent Søren Nielsen. Han har været begejstret for øremærkerne, siden de kom på markedet, og dermed længe inden de blev obligatoriske. Jeg kan jo se, hvor effektivt vores kontrol forløber, de steder hvor øremærkerne benyttes sammen med vores udstyr, forklarer han. Arbejdsbesparende At det er tilfældet, har man allerede indset på Nordendahl. Her har Niels Holger Nordendahl og hans fodermester Caspar Bjernum stor glæde af øremærkerne, når der skal ydelseskontrolleres. De har valgt at bruge RYK s elek V/ Kirsten Marstal, Videncentret for Landbrug, kvæg Stor arbejdslettelse og datasikkerhed med e-øremærker i ydelseskontrollen troniske emålere og bærbare antenne og bruger kun deres egne emålere til at tjekke daglige udsving i ydelsen. Det er en kæmpe lettelse. Før skulle vi først læse ko-numrene, så skrive dem ned på et stykke papir og bagefter taste dem ind manuelt. Nu går jeg bare foran køerne med antennen, når de er kommet ind til malkning og scanner samtlige 60 ko-numre direkte ind, fortæller Caspar Bjernum. Tidligere var de nødt til at være en mand ekstra i forbindelse med ydelseskontrol det er ikke nødvendigt længere. Niels Holger Nordendahl (tv) og fodermester Casper Bjernum er glade for den arbejdslettelse og datasikkerhed, som det giver at benytte RYK s udstyr (bl.a. stavantenne) sammen med de elektroniske øremærker, når der skal ydelseskontrolleres. Foto: Kirsten Marstal Større datasikkerhed Men én ting er, at udstyret er arbejdsbesparende. For Niels Holger Nordendahl er datasikkerheden ved anvendelse af RYK s udstyr det allervigtigste. Det er helt klart, at med de arbejdstrin, der var førhen, hvor vi noterede og indtastede numrene manuelt, var risikoen for fejl langt større, end den er nu, forklarer Niels Holger. Med RYK-udstyret er prøveglas og stregkode automatisk koblet sam men, hvilket øger datasikkerheden væsentligt. For mig er datasikkerheden helt utrolig vigtig - ikke mindst i forhold til veterinære prøver. Vi træffer jo beslutninger ud fra de prøver. For eksempel i forbindelse med para-tb-køer. Det skal bare være den rigtige ko, der er registreret, så vi ikke kommer til at fodre kalvene med paratb- eller lader en smittet ko kælve sammen med de øvrige, forklarer Niels Holger. Han understreger, at datasikkerheden ikke kun er vigtig i den enkelte besætning, men for kvægbruget som helhed. Jo større datasikkerhed, jo bedre arbejdsredskab har vi jo i alle vores registreringer. For eksempel bliver avlsindekserne mere sikre, forklarer han. Bedre økonomi Og så er der det med økonomien, hvor det ifølge Niels Holger er langt mere økonomisk at bruge RYK s udstyr frem for besætningens eget. Med vores eget udstyr ville vi være nødt til at bruge mellem 80 og kr. årligt på at få det kalibreret. At leje RYK s udstyr koster os kun kr. årligt plus det, at vi sparer en ekstra mand ved hver kontrol, fortæller Niels Holger. Og så behøver vi ikke at bekymre os om kalibrering vi ved det er gjort, smiler han. Dertil kommer, at transpondere er helt afskaffet i besætningen. RYK s elektroniske udstyr kan også benyttes i sildebensstalde, hvor der monteres en fast antenne, ud for hver malkeplads. Antenner kan købes gennem RYK. Måler alle rigtigt? Det er velkendt at målinger af alle arter, udsættes for kritiske øjne, og at der stilles spørgsmål ved resultatet. Vi kender det alle fra viseren på badevægten. Kan det nu også passe? Skaderne ved en forkert visning på en badevægt er til at overse, om end det kan resultere i forbigående psykisk ustabilitet. Anderledes alvorligt er det med udstyr der måler enheder, som for den enkelte eproducent drejer sig om halve og hele millioner af på årsbasis. Målingerne er grundlag for mange daglige beslutninger, som aldrig kan blive stærkere end kvaliteten af datagrundlaget. Derfor er det afgørende, at emålerne jævnligt kontrolleres og kalibreres (indstilles). For alle fabrikater og typer af emålere, findes en manual, som beskriver hvordan, og hvor ofte disse kalibreringer skal foregå. Det er typisk en gang årligt. Alternativt er der for nogle fabrikater mulighed for at managementsystemet kan lave en statistisk analyse af målernes funktion, og her udpege enkeltmålere som afviger mere end de skal. Ansvaret, periodisk kalibrering, drift og vedligehold af måleudstyr, ligger hos ejeren af udstyret. En detalje som af og til overses, er at målernes kalibrering foretages i forhold til den ideelle situation. Altså at malkeanlægget på alle måder lever op til den standard leverandøren kan stå inde for. Hvis man efterfølgende ændrer på de forudsætninger, påvirkes målingerne, og man får et resultat som ligger tæt på det rigtige. Men ikke helt i plet. 1) Fastinstallerede emålere i malkestalde og robotter efterses på initiativ af landmand a. Årligt/halvårligt eftersyn ved tekniker fra leverandør i. Udskiftning af diverse pakninger og andre sliddele ii. Kontrol af fysisk tilstand b. Statistisk analyse ved hver kontrol af data fra managementsystem i. Eftersyn og justering af målere som udpeges 2) TruTest elektroniske emålere efterses på initiativ af kontrolforeningerne (RYK og Nibe) a. Årligt eftersyn og kontrol af indstillinger i. Skift af slanger ii. Kontrol af fysisk tilstand V/ Specialkonsulent Uffe Lauritsen, RYK Kontrolreglernes afsnit 1.5 beskriver de helt overordnede regler (Se side 21). Det er en henvisning til ICAR s regelsæt. Se mere på Alle typer af emålere, der anvendes i Danmark, er ICAR godkendte. En komplet liste over ICAR godkendte målere, findes under ICAR s hjemmeside. Linket er devices_approved_milkmeters.htm Mælkemålertype Antal besætninger besætninger TruTest emålere, lejet af RYK Robot, udstyr til udtagning af eprøver, lejet af RYK Malkestald med egne målere af besætningerne lejer udstyr til udtagning af eprøver hos RYK Ud over de periodiske eftersyn vil der løbende være målere, der skal tages hånd om. Det gælder alle typer

18 Et projekt hos Videncentret for Landbrug, Kvæg har i 2011/12 undersøgt, hvordan FPF i en hos nykælvere kan bruges til at overvåge, hvor meget køerne mobiliserer først i laktationen. På den måde kan systematisk brug af FPF overvåge risikoen for subklinisk og klinisk ketose og følgevirkninger heraf (løbedrejninger, tidlig udsætning m.v.) i besætningen. FPF er det simple forhold mellem ens - og einprocent. En procent på 5,00 og en einprocent på 3,20 giver for eksempel en en FPF-værdi på 1,56. Ideen i projektet var, at bruge FPF fra kontroldata fra nykælvere kontrolleret i perioden 4 30 dage som en løbende overvågningsparameter for besætningen. Metoden stammer oprindelig fra USA, hvor det er udbredt, at store besætninger overvåger nykælverne med FPF. Nykælvere med højt FPF er mere syge Figur 1 viser et resultat fra projektet, hvor data for FPF i en hos godt nykælvere af Dansk Holstein er sammenholdt med registrerede sygdomme i Kvægdatabasen. Det fremgår, at jo højere FPF-forholdet er jo højre er koens risiko for at blive syg her målt som fordøjelses- og stofskiftesygdomme (= ketose, lever, diarre, løbedrejning, m.v.). Andre data fra projektet viser, at risikoen, for at koen dør eller bliver udsat indenfor de første 100 dage af laktationen, også stiger stærkt med stigende FPF i en. Endelig viste data i projektet også, at koens huld ved kælvning er en helt afgørende faktor. Jo højere huld (- specielt over 3,5), jo lavere foderoptagelse V/ Seniorkonsulent Finn Strudsholm, AgroTech Data fra ydelseskontrollen kan overvåge sygdomsrisiko hos ny-kælverne Køer, som taber sig meget i de første uger efter kælvning, har større risiko for at blive syge. Og her er forholdet mellem og ein i en (FPF) ved første ydelseskontrol efter kælvning en god indikator, som kan overvåge, om besætningens nykælverne taber sig for meget. og dermed har koen en højere mobilisering og sygdomsrisiko. Normalt, at procenten er højere lige efter kælvning Det er helt normalt, at nykælvere har en højere procent i en fordi de mobiliserer fra kroppen. En del af de syrer bliver udskilt i en, og resultatet kan måles som en højere procent. Nykælvere i stort energiunderskud vil som regel samtidig have en lavere einprocent, fordi de mangler energi, og det går ud over einsyntesen i yveret. Derfor giver det god mening at bruge FPF som et samlet mål, da det forandres af både en høj procent og en lavere einprocent hos kritiske køer. Hvornår er FPF så kritisk højt? Brug af FPF til at overvåge nykælvere sker på den første eprøve efter kælvning (4 30 dage). Og for at definere, hvornår FPF er kritisk højt, sammenholdt projektet FPF-værdier for knap nykælvere med dyrlægernes målinger af ketonstoffer i urin i forbindelse med sundhedsrådgivning. Ud fra den øvelse blev der defineret kritiske værdier for hver race: DH: 1,43 RDM: 1,42 JER: 1,51 DRH: 1,45 FPF-værdien for en enkelt ko er imidlertid ikke særlig interessant, da der er stor naturlig variation og usikkerhed mellem køer. Projektet regnede derfor ud, at der skal bruges data fra 80 køer, for at man får helt sikre tal til at overvåge situationen i en hel besætning. Der blev derfor udviklet præsentation, som giver et rullende gennemsnit for de sidste 80 kælvninger. Figur 1. Sammenhæng mellem FPF i en hos nykælvere og antal sygdomme først i laktationen Et eksempel på en overvågning er vist i figur 2. Den røde kurve viser resultatet for alle køer, den blå stiplede ældre køer og den grå stiplede 1. kalvs køerne. Den vandrette streg viser den kritiske grænse. Hvis for mange køer ligger over den grænse, er der typisk noget galt i besætningen køerne taber sig for meget. Ændret goldfodring hjalp Eksemplet i figur 2 er FPF-overvågning fra en konkret besætning i projektet og dækker perioden fra september 2011 til september Besætningen er på cirka 350 Holsteinkøer. I den aktuelle besætning var der i starten af forløbet mange køer med ketose, og det hænger godt sammen med de forhøjede FPF-værdier i den periode. En ændring af goldkofodringen omkring årsskiftet til ad libitum fodring med en fyldende ration med masser af halm havde den ønskede effekt. Antallet af ældre køer med kritisk FPF faldt, og kurven bevæger sig ned under alarmgrænsen i løbet af Den stiplede grå kurve (1. kalvs køerne) tyder på, at kvierne gennem hele forløbet måske er for fede ved kælvning og fortsat taber sig for meget i starten af laktationen. Ny mulighed for overvågning af nykælvere på vej Som endnu en mulighed for at overvåge nykælvere for ketose/subklinisk ketose gennemfører RYK fra efteråret 2012 et projekt, som undersøger muligheden for at måle ketonstoffet beta-hydroxy-butyrat (BHB) direkte på kontrolprøver. Projektet tjekker for BHB i 4 5 kontrolkredse svarende til 300 besætninger eller cirka køer. Direkte måling af BHB i kontrolprøver kan sandsynligvis kombineres med FPF og give et endnu mere sikkert tal til overvågning og sandsynligvis også på basis af færre køer end den nuværende 80, som skal bruges i FPF-overvågningen. Så en ny spændende anvendelse af eprøverne fra ydelseskontrol er på trapperne. Måleudstyret, som måler BHB i kontrol, er udviklet af Foss Electric i Hillerød. Figur 2. Eksempel på præsentation af FPF-overvågning i en projektbesætning, hvor der er sket en positiv udvikling efter skift af goldkofodring. FAKTA: Subklinisk ketose en skjult sygdom hos nykælvere Når nykælvere taber sig stærkt har de risiko for at udvikle ketose. Det betyder, at der hober sig ketonstoffer op i blodet, som koens stofskifte ikke kan nå at omsætte. Cirka 2/3 af ketosetilfældene hos danske nykælvere er i subklinisk form, som ikke giver klart synlige udslag og kliniske symptomer. Symptomerne er lavere foderoptagelse, lidt sløvhed, indtørret udtryk og ikke den helt store appetit ved foderbordet. Samtidig sorterer køerne typisk mere i fuldfoderet efter kraftfoder og koncentrerede foderemner. Ketose kan registreres ved at måle ketonstoffer (typisk beta-hydroxy-butyrat) på prøver af blod, urin eller. Indholdet af ketonstof i prøverne viser, hvor belastet koens stofskifte er af, at omsætte mobiliseret, og et forhøjet indhold af ketonstof viser, at koens stofskifte ikke helt kan følge med

19 Forebyggelsen kan opdeles i to hovedområder: Miljø forhold Rene køer, frisk foder efter malkning, klip eller brænd yverhår, korrekte rene sengebåse, strøelse to gange dagligt og hyppig nedskrabning, rene gangarealer, god klovpleje, på dybstrøelsesarealer især fokus på belægning. Forhold omkring malkning God malkning med fokus på god forberedelse og aftagning samt vakuumforhold under malkningen. Pattedyp hurtigt efter aftagning. Hurtig behandling af inficerede køer. Sektionering og udsætning. Goldbehandling med antibiotika. Antibiotika goldbehandling er altså et af de 5 punkter, der indgår i reduktion af smitsom mastitis. Nyinfektion nedsættes kraftigt hvis der er færre køer med smitte, derfor er sektionering og goldbehandling så vigtige elementer i smittereduktion. V/ Dyrlæge Jørgen Katholm, Videncenter for landbrug, Kvæg Antibiotika goldbehandling er vigtigt især i besætninger med smitsom mastitis Forebyggelse af mastitis er det vigtigste for at undgå tab som følge af nedsat eydelse og dårlig ekvalitet. Hvilke køer bør goldbehandles med antibiotika? I besætninger med B-streptokokker og besætninger med høje celletal med infektioner med Stafylokok aureus anbefaler vi at antibiotika goldbehandle så mange køer som muligt. I øvrige besætninger anbefaler vi, at antibiotika-goldbehandle køer med celletal over og inficeret med Stafylokok aureus, Streptokok dysgalactiae og Streptokok uberis. Siden 2006 er der sket en fordobling i antallet af køer der goldbehandles i Danmark, fra ca behandlinger pr år til ca pr år (figur 1). Hvilke køer kan goldbehandles med antibiotika? Der skal være en gyldig eprøve, før der kan goldbehandles med antibiotika. Mælkeprøven må ikke være mere end 35 dage gammel og undersøgelsen skal vise infektion i mindst en kirtel. Prøven skal analyseres af dyrlægen eller et laboratorium med en akkrediteret metode. Tidligere blev infektion påvist ved en dyrkning. Siden 2009 er der sket en betydelig stigning i antal prøver, der analyseres ved en PCR-analyse på ydelseskontrolprøver hos Eurofins i Holstebro (figur 2). I 2011 blev ca. halvdelen af de køer der blev goldbehandlet således undersøgt med PCR-analyse. I prøveresultaterne fra PCR-undersøgelse vil påvisning af infektion være, når et af analyseresultaterne har en Ct. værdi under 37. Sådan melder du dig til undersøgelser af goldko prøver via ydelseskontrol Du kan altid ringe til RYK eller Videncentret for Landbrug, Kvæg, hvis du ønsker at tilmelde dig undersøgelse af goldkoprøver. Du kan også selv foretage tilmelding via Dyreregistrering. Du kan altid bestille prøver på enkeltkøer ved at afkrydse i feltet PCRanalyse på fanen. Det gøres ved: Besætning Sundhed V Vet analyser Når du har sat flueben ud for analysen skal du til sidst trykke godkend bestilling nederst i vinduet. Du kan også i dyreregistrering tilmelde dig automatisk undersøgelse af enten alle køer eller udvalgte køer, der skal goldes inden for de næste 35 dage på fanen. Det gøres ved: Ejendom sundhedsstatus PCR tilmeld Du taster blot dato i feltet fradato og prøverne udtages automatisk ved næste ydelseskontrol. Du kan kun taste i feltet, hvis du er tilmeldt SMS eller tjeneste, og det er tilmeldt før bestilling af veterinærprøver er afsendt. Tabel 1. Forskellige parametre for yversundhed afhængig af om køerne har fået ingen behandling eller antibiotikabehandling Foto: Uffe Lauritsen Ønsker du ikke alle køer, der skal goldes de næste 35 dage, undersøgt, men kun nogle køer med et celletal eller en celletalsværdi over en vis grænse, skal dette indtastes i felterne under selve tilmeldingen. Opgørelse af nyinfektion og helbredelse i goldperioden eller lige efter kælvning Ved at sammenligne celletal ved sidste ydelseskontrol før goldning med celletal ved første ydelseskontrol efter kælvning kan effekten af anitbiotika goldbehandliing vurderes. Vi har opgjort disse tal for alle goldperioder i 2011 Tabel 1 viser, at køer, der er goldbehandlet, har højere helbredelse og lavere nyinfektion end køer, der ikke er goldbehandlet med antibiotika. Så selv om procent køer, der har celletal under celler/ml, er lavere før goldning, er andelen af køer, der har celletal under celler/ml efter goldperioden ved første ydelseskontrol betydeligt højere efter antibiotikagoldbehandling. Gold behandling Ingen Antibiotika Kurreret af inficeret Ny infektion af raske Rask før goldning Rask efter goldning Figur 1. Antal goldbehandlede køer i Danmark Figur 2. PCR enkeltko undersøgelse (antal) i Danmark 36 37

20 Tilslutning Tilslutningen til Operation Paratuberkulose er stabil med godt 30 af Danmarks ydelseskontrollerede besætninger. I juli 2012 var der 1087 besætn. i programmet ud af 3404 besætninger i ydelseskontrollen, hvilket er 32. Koantallet er på lige knapt stk. Der er konstateret en lille stigning til stk. De besætninger, der er tilmeldt ordningen, er således på 182 køer, hvilket er ca. 16 større end gns. besætningen i Danmark, der er på 156 køer pr. 1. juli På Fyn, Sjælland, mv. (det tidl. RYK Øst) er gns. besætningen på 195 køer. Det er interessant, at i et forholdsvis kvægtyndt område findes de største besætninger, der er tilmeldt Operation Paratuberkulose. Udvikling Bekæmpelsen af sygdommen er en langstrakt affære og kræver disciplin og tålmodighed fra de landmænd/fodermestre, der giver sig i kast med opgaven. Blandt de tilmeldte besætninger er der i dag (sep. 2012) 16, som ikke har køer i gruppe 2 eller 9. For 2 1/2 år siden var det tilsvarende tal på 3 4 for hele besætningen. Da de unge køer er fremtiden, kan det være aktuelt at betragte tallene for 1. kalvs køer. Her er udviklingen i en 2 års periode steget fra ca. 40 til ca. 50, hvilket fremgår af figur 1. En stor gruppe af besætninger, udenfor Operation Paratuberkulose, dvs. med ukendt antal smittede dyr, blev testet i 2011 pga. en program-fejl. Det er ikke en kontrolgruppe i forsøgsmæssig sammenhæng; men her var 5,5 af køerne smittet, hvor tallet for Operation Paratuberkulose var ca. det halve. Et tegn på, V/ Afdelingsleder Ole Kjærsgaard, RYK Midt-Nord Status på Operation Paratuberkulose at der er sket en positiv udvikling blandt de aktive besætninger. Nyt forskningsprojekt: Kan prøver af rå være et redskab? I RYK s beretn side 34 blev det beskrevet, at jo tidligere efter kælvning koen blev testet, des flere antistoffer (inkl. paratb.-antistoffer) er der i en. Det kan være en fejlkilde; men muligvis også en uudnyttet indgangsvinkel. Der kan måske være fordele i at undersøge selve råen for specifikke paratb.-antistoffer. Forenklet kan de mange antistoffer i råen opdeles op i gruppe A (kaldet IgG2) og gruppe B (kaldet IgG1). De prøver, der udtages i eprøverne fra ydelseskontrollen i dag, er både gruppe A og B, dvs. summen af A og B, da de ikke kan adskilles med den forholdsvis billige analysemetode, der anvendes. Begge antistofgrupper ses hos køer, der har en infektion med paratb.-bakterien. Så længe koen har infektionen under kontrol danner den gruppe A. Hvis koen mister kontrollen over infektionen, vil den helt naturligt fortsat danne antistoffer, men nu er det gruppe B, den danner/udskiller. Hvis lidt mere sofistikerede analysemetoder, end dem vi bruger i dag, kan afsløre om antistofferne tilhører gruppe A eller B, kan det formentligt blive et nyttigt redskab. En studerende fra Landbohøjskolen arbejder netop med disse antistoffer i en afsluttende opgave. Kan prøver af tank vise noget brugbart? Der pågår flere undersøgelser, hvor fra der kan forventes resultater de kommende mdr. og år. Der er lavet tusindvis af prøver på ko-niveau. Kan der laves tilsvarende prøver på tank? Prøverne kan sagtens gennemføres; men hvordan skal evt. resultater tolkes? Er der en sammenhæng over til enkelt-kos prøverne? Er resultaterne fra tank de samme/pålidelige fra gang til gang? Den kommende tid vil vise om tanksprøver kan anvendes i større skala, mindre skala eller slet ikke. Fremadrettede tiltag i din besætning Status er, at der er en hård kerne af besætninger, som har været tilmeldt ordningen gennem flere år. Frafaldet i antal har enten fuldt den alm. strukturudvikling eller også er det ganske få besætninger, der er holdt op pga. tilfredshed med de opnåede resultater. Der har også været en lille tilgang af besætninger. Samlet er der procentvis en meget stabil tilslutning. De aktive besætninger har opnået gode resultater i form af flere og flere besætninger, hvor der ikke findes antistoffer overhovedet. Det er i dag (sep. 2012) 16 eller ca. en sjettedel af besætningerne. Disse landmænd/fodermestre viser med deres indsats, at indsatsen giver pote. Der kan kun opmuntres til at fortsætte med disciplin og gåpå-mod. Der kan således opnås resultater, hvis der gøres en aktiv indsats. Det er din beslutning, om din besætning skal med på vognen. Er du klar til den beslutning? Prævalens i besætningen Prævalens i besætningen ,00 20,00 40,00 60,00 80,00 100,00 120,00 10 Prævalens oktober ,00 20,00 40,00 60,00 80,00 100,00 120, kalvs køer, infgrp 2+9 Okt 2010 Besætninger fordelt efter stigende forekomst 1. kalvs køer, infgrp 2+9 Okt 2012 Besætninger fordelt efter stigende forekomst Prævalens Figur oktober 1. Fordeling 2012 af 1. kalvs køer i besætninger, der er tilmeldt Operation Paratuberkulose i okt 2010 og okt Besætningens prævalens (x-aksen) og andel af 1. kalvs køer i infektionsgruppe 2 og 9 (y-aksen, bemærk: forskellig skala). Kilde: VFL, Kvæg, Serie1 Serie1 Sådan kan du kombinere veterinær-analyser (Tabellen læses kolonnevis) Prøve Muligheder Paratuberkulose X X X Salmonella Dublin X X PCR X X Check nyheder om paratuberkulose på: www. paratuberkulose.dk 38 39

1. Foreningens navn er VikingDanmark FMBA cvr nr. 54334915, efterfølgende kaldet foreningen.

1. Foreningens navn er VikingDanmark FMBA cvr nr. 54334915, efterfølgende kaldet foreningen. Vedtægter for 1 Navn og hjemsted 1. Foreningens navn er VikingDanmark FMBA cvr nr. 54334915, efterfølgende kaldet foreningen. 2. Foreningens hjemsted er Asmildklostervej 11, 8800 Viborg 2 Vision og målsætninger

Læs mere

Vedtægter for Dansk Kødkvæg

Vedtægter for Dansk Kødkvæg Vedtægter for Dansk Kødkvæg 1. Formål Dansk Kødkvæg har til formål at fremme kødkvægproducenternes interesser inden for avl, fodring, produktion, økonomi, afsætning og erhvervspolitik. Desuden har Dansk

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB 3 1. NAVNE OG HJEMSTED Den selvejende institutions navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er

Læs mere

Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark

Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er KlubLiv Danmark. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. Stk. 3. Foreningen er stiftet af DGI i 2014. 2 Formål,

Læs mere

Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012

Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012 Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012 Det danske Hedeselskab Vedtægter 2 1. Navne og hjemsted Selskabets navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er en selvejende institution

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland Jura og Byrådssekretariatet Udkast 3-11-2014 Sags nr.: 14/42287 Vedtægter for Foreningen Destination Sønderjylland 1. Navn, hjemsted 1.1 Foreningens navn er Destination Sønderjylland 1.2 Foreningen har

Læs mere

Vedtægter 2015 for Fredensborg Søparks Antenneforening

Vedtægter 2015 for Fredensborg Søparks Antenneforening Vedtægter 2015 for Fredensborg Søparks Antenneforening 1. Navn, Hjemsted og Formål Stk.2. Foreningens navn er Fredensborg Søparks Antenneforening. Dens hjemsted er Fredensborg. Foreningens formål er at

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter $1 Foreningens navn: Foreningens navn er Styregruppens Støtter (SGS) $2 Formål og pligter: Foreningens formål er at bistå Styregruppen, der arbejder for en sydlig linjeføring af en kommende Rute A26, som

Læs mere

Vedtægter for Støtteforeningen for Sæby Svømmebad i Sæby

Vedtægter for Støtteforeningen for Sæby Svømmebad i Sæby Vedtægter for Støtteforeningen for Sæby Svømmebad i Sæby 1. Foreningens navn, formål og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Støtteforeningen for Sæby Svømmebad. Stk. 2. Foreningens formål er at give folkelig

Læs mere

Vedtægter. Roskilde Grøn Energi A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Vedtægter. Roskilde Grøn Energi A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil:

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave)

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave) VEDTÆGTER for Codan A/S CVR-nr. 56 77 12 12 (2015-udgave) CODAN A/S 1 I. Almindelige bestemmelser 1. Selskabets navn er Codan A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Codan Limited A/S.

Læs mere

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål.

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Visionscenter for Fred". Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. Foreningens formål er at

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ).

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 28. november 2014 Vedtægt for den erhvervsdrivende Fond dansk kyst- og naturturisme 1. Fondens navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 1.2

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N V E D T Æ G T E R for F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N Formål: 1. (1) Foreningens formål er at tilrettelægge og gennemføre Kulturnatten i København. Hensigten med Kulturnatten

Læs mere

Vedtægt for Fonden Eliteidræt Århus

Vedtægt for Fonden Eliteidræt Århus Vedtægt for Fonden Eliteidræt Århus 1. Navn, hjemsted og selskabsform Fonden er stiftet af Århus Kommune på baggrund af Århus Byråds beslutning på mødet den 3. oktober 2001, og dens navn er "Fonden Eliteidræt

Læs mere

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub 1. Navn og hjemsted Stk. 1.2.Klubbens navn er Østjyllands Sportsløbehjul Klub. Stk. 1.1 Klubbens hjemmeside er www.run4you.dk/dsk_g/dsk_g.html Stk. 2. Klubbens

Læs mere

Vedtægter for Landsforening Team Succes

Vedtægter for Landsforening Team Succes Vedtægter for Landsforening Team Succes 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Foreningen Team Succes. 1.2 Foreningen har hjemsted i Vejle Kommune. 1.3 Foreningen er en landsdækkende, almennyttig

Læs mere

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet.

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet. Vedtægter for Indeks 1 Navn, hjemsted og formål 2 Optagelses kriterier 3 Medlems forpligtigelser 4 Eksklusion 5 Bestyrelsen 6 Sekretariatet 7 Møder 8 Foreningens forpligtigelser 9 Generalforsamlingens

Læs mere

Reviderede vedtægter. for. Fonden Danhostel Faxe Vandrerhjem

Reviderede vedtægter. for. Fonden Danhostel Faxe Vandrerhjem V Niels W Fredsted Kjeld Fruensgaard Henrung Schiøtt Christian Emmeluth, MCJ Carsten R Christiansen Susanne Borch, LLM Michael Nathan Jakob Busse Lars Dinesen Lene Diemer Michael Jørgensen J nr 458 18-01

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN

Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Vedtægter for Grundejerforeningen KILDEBUEN Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen KILDEBUEN. 2. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune under Retten i Viborg,

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen: Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Den mobile Retshjælp". Forkortet DMR.

Vedtægter. for. Foreningen: Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Forkortet DMR. Vedtægter for Foreningen: Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Den mobile Retshjælp". Forkortet DMR. Foreningens hjemsted er Århus Kommune. Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp.

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Vedtægter Foreningen Den mobile Retshjælp 1. Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Foreningens hjemsted er Aarhus Kommune. Foreningens formål er, at drive en retshjælpsordning

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS ! " # $% &'()*+,(-./0121(3 444,(-./0121(3 & 5 %" 67 %7 %$7" 9229 LH/kh/cl 27.10.2004 VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen BoligNet-Aarhus. Foreningens

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

Vedtægter for. "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape"

Vedtægter for. Grundejerforeningen Lindholt 1. etape 1 Forslag til Vedtægter for "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2 Kapitel 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Lindholt 1. etape" 2. Foreningens hjemsted er

Læs mere

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A Vedtægter for grundejerforeningen Marienlyst Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

Sønderjysk Landboforening

Sønderjysk Landboforening Vedtægter for Sønderjysk Landboforening Billundvej 3 Tlf. 73 20 26 00 6500 Vojens Fax 73 20 26 05 Navn og hjemsted l. Foreningens navn er Sønderjysk Landboforening og er stiftet ved en fusion af Haderslev

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION MUSIKKENS HUS

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION MUSIKKENS HUS VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION MUSIKKENS HUS 1 1 Navn, hjemsted og formål 1.1. Den selvejende institutions navn er Musikkens Hus. 1.2. Den selvejende institutions hjemsted er Fanø Kommune 1.3.

Læs mere

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening VEDTÆGTER for Kolding Herreds Landbrugsforening LANDBRUGSFORENING Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2-6000 Kolding - Tlf. 76 34 17 00 - www.khl.dk 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er:

Læs mere

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED SPAREKASSE Navn, hjemsted og formål. 1 Sparekassens navn er Sønderhå-Hørsted Sparekasse. Dens hjemsted er Sønderhå i Thisted kommune. Sparekassens formål er at drive bank- og

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

Vedtægter. for. Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC)

Vedtægter. for. Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) Vedtægter for Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) 1 Navn, hjemsted og adresse Foreningens navn er Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) Hjemstedet er Frederikssund Kommune per 1.1.2007.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LOKALE FØDEVARER SLAGELSE F.M.B.A.

VEDTÆGTER FOR LOKALE FØDEVARER SLAGELSE F.M.B.A. SLAGELSE Ndr. Ringgade 70C 4200 Slagelse Tlf. 57 86 46 00 Fax 58 50 03 77 www.advodan.dk Sag nr. 47481 Advokat Jens Iversen Sekretær: / LEPO CVR-nr. 21356530 Bank 4343 0006007120 VEDTÆGTER FOR LOKALE FØDEVARER

Læs mere

stiftet den 9. oktober 1862

stiftet den 9. oktober 1862 V E D T Æ G T E R for KØGE HANDELSSTANDSFORENING stiftet den 9. oktober 1862 Navn og formål 1 Foreningens navn er: Køge Handelsstandsforening Foreningens hjemsted er Køge, og dens adresse er foreningens

Læs mere

L O V E F O R V I B O R G K O R E T

L O V E F O R V I B O R G K O R E T L O V E F O R V I B O R G K O R E T 1 Foreningens navn er Viborg Koret. Foreningen er stiftet den 4. september 1968 og har hjemsted i Viborg. Dens formål er dels med korsang at medvirke til at bevare den

Læs mere

Vedtægter for Andelsforening. Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus

Vedtægter for Andelsforening. Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus Vedtægter for Andelsforening Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus, med hjemsted i Øse Sogn, Varde kommune. 2 Formål At eje og

Læs mere

Bredbåndsforeningen Firkløveren

Bredbåndsforeningen Firkløveren Vedtægter for Bredbåndsforeningen Firkløveren Navn og interesseområde 1 Foreningens navn er Bredbåndsforeningen Firkløveren. Foreningen er stiftet den 8. december 2004 og dens hjemsted er Københavns Kommune.

Læs mere

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening 1 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Vejle-Fredericia Landboforening. Sekretariats-adresse: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Formål 2 Foreningens

Læs mere

Overblik over mine data, lokalt og centralt

Overblik over mine data, lokalt og centralt Overblik over mine data, lokalt og centralt Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvægs Kongres 2009 Teamleder Vibeke Christensen og IT-konsulent Henrik D. Rokkjær Dansk Kvæg Landscentret Dansk

Læs mere

LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR

LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR LOKAL FORSIKRING G/S CVR nr. 68 50 98 15 Holsted Park 15, 4700 Næstved VEDTÆGTER FOR LOKAL FORSIKRING G/S 1. Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Lokal Forsikring G/S. 1.2 Selskabet har følgende binavne

Læs mere

V E D T Æ G T E R. BAUNEHØJ VANDVÆRK A.m.b.A.

V E D T Æ G T E R. BAUNEHØJ VANDVÆRK A.m.b.A. 241006 V E D T Æ G T E R FOR BAUNEHØJ VANDVÆRK A.m.b.A. 1. Navn og hjemsted 1. 1.1. Selskabets navn er Baunehøj Vandværk A.m.b.A. 1.2 Selskabets hjemsted er Helsinge Kommune, under sammenlægning til Gribskov

Læs mere

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting.

2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Harevænget. 2 Foreningens hjemsted er Hammel Kommune under Silkeborg ret, der er foreningens værneting. Kap. 2 Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

Vedtægter for Foreningen White Water Viborg

Vedtægter for Foreningen White Water Viborg Foreningen White Water Viborg Vedtægter for Foreningen White Water Viborg 1 Navn Foreningens navn er Foreningen White Water Viborg 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er Viborg Kommune 3 Foreningens formål

Læs mere

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING / INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL... 3 3. FORMUE, DRIFT OG HÆFTELSE... 4 4. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG VALGMÅDE... 4 5. BESTYRELSENS

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935.

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN 1 NAVN OG HJEMSTED. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. Korpset er en selvejende institution og er hjemmehørende i Roskilde

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»grundejerforeningen Tofteengen«2. Foreningens hjemsted er Roskilde Kommune under Roskilde retskreds,

Læs mere

07.04.2014 VEDTÆGTER. For. Turistforeningen for Frederikshavn Kommune

07.04.2014 VEDTÆGTER. For. Turistforeningen for Frederikshavn Kommune 07.04.2014 VEDTÆGTER For Turistforeningen for Frederikshavn Kommune 1. Foreningens navn og formål 1.1 Foreningens navn er Turistforeningen for Frederikshavn Kommune. Foreningen er stiftet ved fusion af

Læs mere

Vedtægter. Roskilde Forsyning Holding A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Vedtægter. Roskilde Forsyning Holding A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil:

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Selskabet til udvikling af Sdr. Felding og Omegn Aps

V E D T Æ G T E R. Selskabet til udvikling af Sdr. Felding og Omegn Aps 1 V E D T Æ G T E R for Selskabet til udvikling af Sdr. Felding og Omegn Aps Selskabets navn, hjemsted og formål: 1 Selskabets navn er SELSKABET TIL UDVIKLING AF SDR. FELDING OG OMEGN APS. Selskabets hjemsted

Læs mere

Oprettelse af en forening sådan!

Oprettelse af en forening sådan! Vejledning: Frivillig Folkeoplysende Forening 1 Oprettelse af en forening sådan! Kravene til en frivillig folkeoplysende forening handler primært om hvilke aktiviteter, der er i foreningen, og hvordan

Læs mere

Stk. 2. Foreningen har adresse hos den af foreningens bestyrelse til enhver tid valgte administrator uden henvisning til eventuel tilknyttet firma.

Stk. 2. Foreningen har adresse hos den af foreningens bestyrelse til enhver tid valgte administrator uden henvisning til eventuel tilknyttet firma. 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er "Foreningen Vestas Shareholders". Stk. 2. Foreningen har adresse hos den af foreningens bestyrelse til enhver tid valgte administrator uden henvisning til

Læs mere

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742

VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 VEDTÆGTER for Nordjysk Fødevareoverskud cvr.nr. 36167742 1: navn og hjemsted. Organisationens navn er: Nordjysk Fødevareoverskud, i daglig tale NOFO. Organisationen har hjemsted i Aalborg Kommune. 2: værdigrundlag.

Læs mere

Udkast til Vedtægter. 1. Navn og hjemsted. 1.1 Tænketankens navn er arbejde.org. 1.2 Hjemstedet er Lyngby- Taarbæk Kommune. 2.

Udkast til Vedtægter. 1. Navn og hjemsted. 1.1 Tænketankens navn er arbejde.org. 1.2 Hjemstedet er Lyngby- Taarbæk Kommune. 2. Udkast til Vedtægter 1. Navn og hjemsted 1.1 Tænketankens navn er arbejde.org 1.2 Hjemstedet er Lyngby- Taarbæk Kommune 2. Formål 2.1 Tænketankens formål er at medvirke til bedre konkurrenceevne ved forretningsoptrimering

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED. 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er Ase Lønmodtager. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2. FORMÅL

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rønnevangen. 2. Grundejerforeningens hjemsted er 8471 Sabro, Aarhus Kommune.

Læs mere

VEDTÆGTER. For. Den sociale fond for børn og unge CVR-nr. KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES

VEDTÆGTER. For. Den sociale fond for børn og unge CVR-nr. KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES VEDTÆGTER For Den sociale fond for børn og unge CVR-nr. KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES KROMANN REUMERT, ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5, DK- 2100 KØBENHAVN Ø, TELEFON +45 70 12 12 11 FAX +45 70 12 13 11

Læs mere

Vedtægter for den erhvervsdrivende fond [skriv fondens navn] Fondens hjemsted er [Skriv hjemstedskommunen for fonden].

Vedtægter for den erhvervsdrivende fond [skriv fondens navn] Fondens hjemsted er [Skriv hjemstedskommunen for fonden]. Vedtægter for den erhvervsdrivende fond [skriv fondens navn] Navn og hjemsted 1 Fondens navn er [Skriv navnet på fonden]. Fondens hjemsted er [Skriv hjemstedskommunen for fonden]. Fonden er stiftet af

Læs mere

Vedtægt for Jubilæumsfonden

Vedtægt for Jubilæumsfonden Vedtægt for Jubilæumsfonden 1 Navn og hjemsted Fondens navn er Jubilæumsfonden. Fondens hjemsted er Århus Kommune med adresse Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N Formål Fondens formål er at yde legater til

Læs mere

Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond. fond Danish Fashion Institute). 1. Navn og hjemsted

Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond. fond Danish Fashion Institute). 1. Navn og hjemsted Vedtægter for Den Erhvervsdrivende Fond Danish Fashion Institute 1. Navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Danish Fashion Institute. Fonden driver også virksomhed under navnet DAFI

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond VEDTÆGTER for Grundejernes Investeringsfond København 2005 Grundejernes Investeringsfond er en selvejende institution med hjemsted i København. Fonden er oprettet ved lov af 14. februar 1967 om midlertidig

Læs mere

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune. VEDTÆGT for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN CVR-nr.. 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er By- og Pendlercykel Fonden. Stk. 2. Fonden er etableret i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er: Eldrup v/jens Rønholt Akelejevej 11 9800 Hjørring Foreningens område og medlemskreds: 2. Foreningens hjemsted er Farsø

Læs mere

CVR-nr. 10430410. Vedtægter for Tryg i Danmark smba

CVR-nr. 10430410. Vedtægter for Tryg i Danmark smba Vedtægter for Tryg i Danmark smba CVR-nr. 10430410 Navn og hjemsted 1 1.1 Selskabets navn er Tryg i Danmark smba. Selskabet udøver også virksomhed under binavnet TrygFonden smba. 1.2 Selskabets hjemsted

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS SMBA

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS SMBA H Ø R L Y C K & S T E F F E N S E N ADVOKATFIRMA ERIK HØRLYCK ADVOKAT (H) LIC.JUR. KLOSTERGADE 28, 8100 ÅRHUS C HANS ERIK STEFFENSEN ADVOKAT (H) TELEFON 86 19 64 00 LARS M. HARESKOV ADVOKAT (H) TELEFAX

Læs mere

for FORENINGEN MEDTECH INNOVATION CONSORTIUM 1. Navn og binavn 1.1 Foreningens navn er MedTech Innovation Consortium.

for FORENINGEN MEDTECH INNOVATION CONSORTIUM 1. Navn og binavn 1.1 Foreningens navn er MedTech Innovation Consortium. Advokatpartnerselskab Bilag 1 til indkaldelse af 28. november 2014 Martin Lavesen Advokat 28. november 2014 J.nr. 295061-BHA VEDTÆGTER for FORENINGEN MEDTECH INNOVATION CONSORTIUM 1. Navn og binavn 1.1

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Inno-Sense

Vedtægter for Foreningen Inno-Sense 197-174673 TTC/ttc Vedtægter for Foreningen Inno-Sense Advokatfirma HjulmandKaptain Indholdsfortegnelse 1. Foreningens navn, hjemsted, virke og formål... 3 2. Medlemskab... 4 3. Ledelse... 4 4. Inhabilitet...

Læs mere

Stiftelsesdokument. for. Bulgarian Investment Company A/S. Bulgarian Investment Company A/S

Stiftelsesdokument. for. Bulgarian Investment Company A/S. Bulgarian Investment Company A/S Advokat Mogens Flagstad Flagstad Advokaterne Rønhave Strand Immortellevej 13A 2950 Vedbæk tlf.: 77 300 400 fax: 77 300 600 e-mail:mf@flagstadlaw.com Stiftelsesdokument for Bulgarian Investment Company

Læs mere

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011).

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). Vedtægter Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Skovgårdsparken, Slots Bjergby 2 Foreningens hjemsted er Slagelse

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Partnerskab for Østersøturisme

Vedtægter for Foreningen Partnerskab for Østersøturisme Vedtægter for Foreningen Partnerskab for Østersøturisme 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Partnerskab for Østersøturisme. Foreningen har hjemsted i Region Sjælland. 2 Stifter Stiftere er: 3 østersøvendte

Læs mere

1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ).

1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ). Vedtægter for Fonden Djurs Vand 1.0 Selskabets navn 1.1 Selskabets navn er Fonden Djurs Vand (i det følgende kaldet Selskabet ). 2.0 Selskabets stifter 2.1. Selskabets stifter er Ebeltoft Kommune. 3.0

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

Norsminde Lystbådehavn Vedtægter gældende fra marts 2003. Kapitel 1. Fondens navn og formål

Norsminde Lystbådehavn Vedtægter gældende fra marts 2003. Kapitel 1. Fondens navn og formål Norsminde Lystbådehavn Vedtægter gældende fra marts 2003. Kapitel 1 Fondens navn og formål 1 Den erhvervsdrivende fond, hvis navn er Fonden Norsminde Lystbådehavn er stiftet af Norsminde Yachtclub i 1978,

Læs mere

VEDTÆGTER. For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006.

VEDTÆGTER. For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006. VEDTÆGTER For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006. Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ 2. Foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN ALMENNYTTIGE ERHVERVSDRIVENDE FOND DGI HUSET PANTEREN

VEDTÆGTER FOR DEN ALMENNYTTIGE ERHVERVSDRIVENDE FOND DGI HUSET PANTEREN VEDTÆGTER FOR DEN ALMENNYTTIGE ERHVERVSDRIVENDE FOND DGI HUSET PANTEREN 1. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL Stk. 1. Den Almennyttige Erhvervsdrivende Fonds navn er: Den Almennyttige Erhvervsdrivende Fond DGI Huset

Læs mere

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede.

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede. 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Bornholms Brand A.m.b.a. 2.0 HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er Bornholms Regionskommune. 3.0 FORMÅL 3.1 Selskabets primære formål er at eje aktier i Bornholms Brandforsikring

Læs mere

VEDTÆGT FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION HVIDE SANDE MASTERCLASS. Institutionens navn er Hvide Sande Masterclass.

VEDTÆGT FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION HVIDE SANDE MASTERCLASS. Institutionens navn er Hvide Sande Masterclass. ADVOKAT JØRGEN IVERSEN MARKEDSPLADSEN 25 6800 VARDE Tlf. 75212121 J.NR. 555.037/DLA/jiv VEDTÆGT FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION HVIDE SANDE MASTERCLASS 1 Institutionens navn er Hvide Sande Masterclass.

Læs mere

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Love for Jydsk Medicinsk Selskab Vedtagelse De nedenstående love er vedtaget på en generalforsamling i Jydsk Medicinsk Selskab den 11. marts 2010 og

Læs mere

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Vojens Andels-Boligforening Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter for Sankt Vincent Grupperne

Vedtægter for Sankt Vincent Grupperne Vedtægter for Navn, Stiftelse og Hjemsted 1 1. Organisationens navn er. 2. blev stiftet d. 28. april 1959. 3. har hjemsted i Allerød Kommune. 4. har s formål er: Formål 2 1. at støtte humanitært hjælpearbejde

Læs mere

1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Working School. Foreningen har hjemsted i Århus kommune.

1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Working School. Foreningen har hjemsted i Århus kommune. VEDTÆGTER for Foreningen Working School. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Working School. Foreningen har hjemsted i Århus kommune. 2. Formål. Foreningen Working School er en humanitær hjælpeorganisation.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. 1 Selskabet, der oprindelig er stiftet som interessentskab i 1906, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Hornbæk Vandværk a.m.b.a. Selskabet har

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FØDEVAREBANKEN (CVR: 32573371)

VEDTÆGTER FOR FØDEVAREBANKEN (CVR: 32573371) VEDTÆGTER FOR FØDEVAREBANKEN (CVR: 32573371) 1. NAVN 1.1 Foreningens navn er fødevarebanken. 2. HJEMSTED 2.1 Foreningens hjemsted er i Københavns Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Foreningens formål er, som en nonprofit,

Læs mere

DAMGÅRDEN VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DAMGÅRDEN. Dato: 14.04.2014. www.damgaarden3000.dk

DAMGÅRDEN VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DAMGÅRDEN. Dato: 14.04.2014. www.damgaarden3000.dk VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DAMGÅRDEN Dato: 14.04.2014 Indhold 1. Foreningens navn 2. Formål 3. Samarbejde 4. Medlemmer 5. Revisorer 6. Optagelse af andre foreninger 7. Bestyrelse 8. Driftsleder 9. Regnskabsføring

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter Dansk Initiativ for Etisk Handel Vedtægter Vedtægter for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel 1. Navn og hjemsted Medlemsorganisationens navn er Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH).

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering

Læs mere

Vedtægter. for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. Fondsregister nummer 1486

Vedtægter. for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. Fondsregister nummer 1486 Vedtægter for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904 Fondsregister nummer 1486 1. Navn og hjemsted 1. Fondens navn er Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. 2. Fonden er en selvejende institution undergivet

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. 1. Forretningsordenens hjemmel Denne forretningsorden er oprettet i henhold til Ullerød Vandværks vedtægter af 27. april 2010. Originaleksemplaret

Læs mere

Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret august 2011)

Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret august 2011) Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret august 2011) 1 Navn og hjemsted Laugets navn er Stenhuggerlauget og med binavnene Stenhuggerlauget i Danmark, Stenhuggersektionen og Stenhuggersektionen under Dansk

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere