Hvidbog. Danmark på Vippen Et Danmark i balance er et rigere Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvidbog. Danmark på Vippen 2015. Et Danmark i balance er et rigere Danmark"

Transkript

1 Hvidbog Danmark på Vippen 2015 Et Danmark i balance er et rigere Danmark

2

3 Hvidbog Danmark på Vippen 2015 Et Danmark i balance er et rigere Danmark

4 Hvidbog: Et Danmark i balance er et rigere Danmark Udgiver: Danmark på Vippen Danmark på Vippen udgave, 1. oplag September 2015 ISBN: Design og layout: Rikke Risager og Charlotte Manø Danske Andelskassers Bank A/S Bogen er sat med: Minion Pro og Helvetica Neue Trykt hos ATM Arktryk Midtjylland

5 Danmark på vippen Forord Danmarks velstand er faldet med syv procent siden Den besked var Danmarks Statistiks julegave til danskerne i december Nedgangen betyder, at Danmark er faldet fra en 11. plads i 2007 til en 20. plads i 2014 på Verdensbankens liste over verdens rigeste lande. Berlingske fulgte den 18. december 2014 op med en statistik, der viste, at vores nabolande gør det meget bedre. Tyskland har i perioden haft en fremgang på seks procent, Sverige på to procent og Storbritannien på én procent. Det er den største nedtur i nyere tid. Man skal formentlig tilbage til 1930 erne for at se en udvikling, der var værre. Den krise, vi oplever nu, har været både ekstremt dyb og meget langvarig, udtalte cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian, til Berlingske den dag. Dette skete, samtidig med at regeringen begejstret fortalte, at Danmarks økonomi nu var på rette spor, og ejendomspriserne i København igen var de højeste nogensinde. Det var ikke tilfældet i Det Lokale Danmark. Her var og er det fortsat vanskeligt overhovedet at få lov til at låne penge til at købe hus for også selvom køberne har til udbetalingen og en god økonomi i øvrigt. Kreditinstitutterne forklarer dette med, at politikerne gennem centraliseringer reelt har udhulet værdien af fast ejendom i Det Lokale Danmark. Eksperterne i ministerier og styrelser fortæller os, at det er en uafvendelig global udvikling nærmest en naturlov at folk flytter fra de lokale områder til de store byer. Danmark på Vippen tror ikke på, at det er rigtigt. Tværtimod ved vi, at de nabolande, der overgår os markant på vækst og udvikling, bevidst har ført en politik, der fremmer udviklingen i alle dele af deres lande. Og den politik er en stor del af årsagen til, at de har klaret sig bedre end os. Det er egentlig indlysende, når vi ser på de faktiske forhold i Danmark. Nettoeksporten altså hvad vi sælger til udlandet, minus det vi køber fra udlandet er reelt det, vi lever af. Og den nettoeksport kommer næsten udelukkende fra Det Lokale Danmark. I en global verden er vores fremtid afhængig af vores konkurrenceevne og deraf følgende nettoeksport. I de seneste årtier har vi været meget dygtige til at forbedre vores konkurrenceevne i de producerende erhverv: landbrug, søfart og produktionsindustrier. Men vi er faldet tilbage på konkurrenceevnen i offentlig administration og servicefag præcis de erhverv, der er koncentreret i de store byer. 3

6 Danmark på Vippen Hvidbog: Et Danmark i balance er et rigere Danmark September 2015 Når vi samtidig fjerner offentlig administration, uddannelse og servicefunktioner fra Det Lokale Danmark, undergraver vi de virksomheder, der reelt er forudsætningen for den danske velfærd. Det nytter nemlig ikke noget, at dygtige eksperter meget gerne vil arbejde for vores produktive erhverv, når deres ægtefæller ikke kan få job i de områder, de erhverv ligger i - og deres børn ikke kan få de ønskede uddannelser. Så tager eksperten ikke det tilbudte job, for familien vil ikke følge med. Og de producerende erhverv flytter ikke deres produktioner til de store byer. Der er omkostningerne for store. De automatiserer i stedet eller flytter ud af landet. I begge tilfælde mister vi vigtige arbejdspladser, og nettoeksporten falder. Fortsætter denne udvikling, vil der ikke gå mange år, før det danske velfærdssamfund har passeret sidste salgsdato. Men koncentrationen mod de store byer er jo en uafvendelig udvikling, som vi ikke kan ændre på og derfor må indrette os efter, lyder det med stigende kraft fra hovedstadens eksperter. Og de sætter trumf på med en lang række rapporter fra ministerier, styrelser og hovedstadsbaserede interesseorganisationer, der fremskriver de seneste ti års udvikling og derfra konkluderer, at kun de store byområder vil kunne vokse i de kommende år. Men de seneste ti års udvikling er jo netop karakteriseret ved, at storbyerne er vokset, fordi politikerne gennem en række store centraliseringsreformer har flyttet tusinder af offentlige jobs fra Det Lokale Danmark til storbyerne. Og i kølvandet på dem er fulgt en række servicejobs. Myten om den uundgåelige urbanisering bliver således let til en selvopfyldende profeti. Hvis det er den udvikling, politikerne ønsker, så er det med andre ord den, de får. Men valget i juni dokumenterede, at det ikke er den udvikling, danskerne ønsker. Og politikerne har med én stemme erklæret sig enig med danskerne - alle partier har officielt meldt ud, at de ønsker en bedre balance i Danmark. Vandringen mod de store byer er ikke en uafvendelig udvikling. I 1950 var der indbyggere i København, i 1980 var der Hvis man dengang havde lavet en rapport, der fremskrev Københavns udvikling på samme måde, som ministerierne i dag laver rapporter om de seneste 10 års udvikling, ville København med matematisk præcision skulle sige farvel til sin sidste indbygger i Sådan går det heldigvis ikke. Og hvorfor ikke? Fordi politikerne dengang besluttede sig for at støtte op om København og brugte milliarder af vores fælles skattepenge på at bringe hovedstaden på fode igen. Det var fornuftigt. Men i Danmark på Vippen er vi overbeviste om, at Danmark nu må tage skeen i den anden hånd og på samme måde støtte op om Det Lokale Danmark. Og det skal vi gøre for alle 4

7 Danmark på vippen danskeres skyld. Det er her, værdiskabelsen i Danmark sker, men grundlaget for dens fremtid er ved at blive udhulet, og hvis vi ikke gør noget for at sikre den, vil vi alle blive tabere. Det er læren fra alle vores nabolande, der ved at satse på udvikling i hele landet - ved at satse på de værdiskabende erhverv - er spurtet fra Danmark i netop de år, vi har centraliseret omkring de store byer. Og det er læren fra de indsigtsfulde forskere, Danmark på Vippen har bedt om at skrive kapitlerne til denne Hvidbog. Hvidbogen dokumenterer, at værdiskabelsen i Danmark sker langt væk fra de store byer, og at den værdiskabelse er i fare. Hvis vi ikke gør noget for at rette op på den negative udvikling i de områder, hvor værdiskabelsen sker, vil Danmark falde tilbage til vores historiske rolle som et lille, fattigt land i Europas udkant. Hvidbogen analyserer, hvad der skal til for at sikre værdiskabelsen i Danmark, og den kommer med konkrete og praktiske forslag til, hvad der skal gøres, for at vi kan sikre vores velfærd. I den forbindelse gør vi opmærksom på, at kapitlerne i Hvidbogen er færdigskrevne lige før Folketingsvalget i juni Efter samråd med Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer samt en række relevante politikere besluttede Danmark på Vippen at udskyde offentliggørelsen af Hvidbogen til september 2015 for at undgå, at Hvidbogen skulle drukne i valgkampen eller blive opfattet som et indlæg i valgkampen. Analyserne i Hvidbogen forholder sig således til situationen før valget, og de steder i Hvidbogen, hvor der uspecificeret tales om regeringen, er der tale om regeringerne under Helle Thorning-Schmidt. Danmark på Vippen er en landsforening bestående af almindelige danskere, kommuner, virksomheder og pengeinstitutter i Det Lokale Danmark. Danmark på Vippen blev stiftet i november 2014 og har siden da med stor succes arbejdet for at sætte spørgsmålet om et Danmark for alle danskere på den offentlige dagsorden. Danmark på Vippen ønsker at samarbejde med alle andre organisationer og personer, der har samme målsætninger, som vi har: at sikre Danmarks velstand gennem et Danmark i balance, hvor vi alle er bevidste om, hvor værdierne skabes, og om, hvordan vi bedst sikrer værdiskabelsen. Og hvor vi samtidig sikrer, at den velstand fordeles rimeligt og fair blandt alle danskere, så danskerne reelt får et frit valg om, hvor i Danmark de ønsker at bo. Danmark på Vippen ønsker at nå disse mål gennem en debat baseret på solide fakta. Sådanne solide fakta findes i denne videnskabeligt baserede Hvidbog, der overordnet besvarer to spørgsmål. 1. Ligger der et udviklingsmæssigt potentiale i at opnå en bedre balance i det danske samfund, som alle politiske partier officielt går ind for? 5

8 Danmark på Vippen Hvidbog: Et Danmark i balance er et rigere Danmark September Hvad er konsekvenserne ved fortsat at tynge vippen ned til fordel for Ørestaden og Østjylland og dermed stadfæste den skæve udvikling? Hvidbogen er udarbejdet af en række af Danmarks førende forskere, og i Danmark på Vippen er vi glade og stolte over resultatet og over, at det er lykkedes at gennemføre dette store forskningsarbejde på et halvt år. I den forbindelse vil vi gerne sige tusind tak til de mange positive, konstruktive og dygtige danskere, der støtter vores arbejde og har fungeret som inspiratorer og idémagere til denne Hvidbog. Takket være dem og forfatterne består Hvidbogen af solide, helstøbte analyser af hvert sit aspekt af de to overordnede spørgsmål. Samlet giver kapitlerne et solidt, faktuelt bud på, hvordan Danmark igen kan komme op blandt verdens ti rigeste nationer og samtidig blive et Danmark, hvor alle har lige gode muligheder, og hvor alle får frihed til at bosætte sig, finde job og drive virksomhed, hvor de ønsker. Opskriften til et sådant Danmark er i denne Hvidbog. Dokumentationen er i denne Hvidbog. Redskaberne er i denne Hvidbog. Nu er det op til politikerne at vise, at de kan opfylde deres egne løfter og ambitioner og skabe det Danmark, de selv og langt de fleste danskere ønsker. Bestyrelsen for Danmark på Vippen Jakob Fastrup, formand Steffen Damsgaard, næstformand Stén Knuth Erik Lauritzen Kim Ruberg 6

9 Danmark på vippen Indholdsfortegnelse 1. Resumé og anbefalinger Resumé Anbefalinger Vision Indsatsområder Historier fra Danmark Centraliseringernes årti Kommunalreformen Sygehusreformen Rets- og politireformerne Magtens geografi Magtens geografi forenkles Eksperimentet med en regional interesserepræsentation( ) Diskussionen om den jyske længdebane ( ) Nationalstaten En stat uden regioner Regionale ressourcer Den erhvervsgeografiske udvikling i Danmark fra 1945 til i dag Den erhvervsgeografiske udvikling i Danmark fra 1945 til i dag Beskæftigelsen i de overordnede brancher i dag Lokaliseringen af erhvervslivet i Danmark regionalt og landsdelsmæssigt fra Landbrug udvikling Industriens udvikling Andre byerhvervs udvikling og den offentlige sektor Udviklingen i lokaliseringen af erhvervene Produktivitetsudviklingen i Danmark siden Produktivitet og erhverv Sammenhængen mellem erhverv, produktivitet og den generelle vækstnedgang i samfundet Konklusion

10 Danmark på Vippen Hvidbog: Et Danmark i balance er et rigere Danmark September København skaber ikke jobs i resten af landet Jobskabelse i hovedstadsregionen skaber ikke vækst i resten af landet Påstanden, og hvor den kommer fra Det holder ikke forskningsmæssigt Konklusion Planloven og fremtiden Planloven og fremtiden Planloven historie og nutid Historikken Nutidens planlov siden kommunalreformen i Miljøministeriets rolle Regionernes rolle Kommunernes rolle Planlægning i kystområder Landzoneadministrationen Konklusion planloven Planlovgivningens konsekvenser på den lokale økonomi bosætning og erhverv Det multifunktionelle landskab Forslag til ændringer af planloven Den norske case den aktive bosætningspolitik i yderområder Det åbenlyse behov for nye måder at regulere og tænke det åbne land og landdistrikter Et Danmark i dynamisk balance Indledning Hvad er årsagerne til problemerne? Hvorfor er ubalancen opstået? Hvad er der sket den seneste tid med hensyn til ubalancerne? Hvordan behandles ubalancerne i vores nabolande? Storbritannien Sverige Tyskland Norge Hvad kan der gøres i Danmark? Sammenfatning og konklusion

11 Danmark på vippen 8. Hvordan ser Danmark ud om 25 år? De kommende års erhvervs- og befolkningsudvikling Hvad lever vi af, hvor bor vi i dag, og hvordan har udviklingen været? Arbejdspladser efter landsdele og brancher Befolkningen i fortiden, i dag og på vej mod fremtiden Hvad er scenarier? Scenarie 1: De to byers Danmark Scenarie 2: Mangfoldighed i by og land Appendix 1. Nettotilflytningen til danske kommuner i 2006 og Konklusion Situationen i dag De enkelte kapitler Danmark på Vippen Præsentation af medlemmerne Appendiks Kommunalreformen følgende byer mistede deres rådhusfunktion med deraf følgende konsekvenser for lokalsamfundet Sygehusreformen følgende byer har mistet eller står til at miste et sygehus som konsekvens af sygehusreformen Følgende byer står til at få udvidet deres sygehuse i konsekvens af sygehusreformen Politikredse frem til 31. januar 2007, hvor alle politikredse havde bemande de stationer Politikredse fra 1. januar 2007 med bynavn på de byer,... hvor hovedstationen ligger Byretter frem til 31. december Retskredse fra 1. januar Litteraturhenvisning

12 Danmark på Vippen Hvidbog: Et Danmark i balance er et rigere Danmark September Resumé og anbefalinger 1.1. Resumé Valgkampen til Folketingsvalget 2015 blev allerede skudt i gang med statsminister Helle Thorning- Schmidts nytårstale 1. januar Frem til valget 18. juni bestræbte alle Folketingets partier sig på at markere deres holdninger til alle de spørgsmål, udfordringer og problemer, der optager danskerne. Og naturligvis gik disse markeringer i alle mulige forskellige retninger, hver gang et emne kom på den offentlige dagsorden. Undtagen på ét område. Når det gælder om at skabe balance i Danmark og slå til lyd for, at alle dele af Danmark skal have lige gode muligheder, var og er alle partier enige. Alle danskere skal have lige muligheder. Og det har partierne faktisk været enige om i mere end 50 år. Alligevel er det evident, at udviklingen i virkeligheden er gået i den stik modsatte retning. Denne Hvidbog dokumenterer, at udviklingen er gået i den modsatte retning af den politiske enighed. Den har også solide videnskabelige forklaringer på, hvorfor det er sket. Og vigtigst af alt, Hvidbogen har solide, videnskabeligt underbyggede forslag til, hvad vi kan gøre for at skabe et Danmark, der både bliver mere retfærdigt, rigere, mere konkurrencedygtigt og i højere grad giver danskerne mulighed for at leve, som de gerne vil. Hvidbogen dokumenterer, at udviklingen i retning af, at Det Lokale Danmark bliver tømt, og danskerne i stigende grad flytter til de store byer, ikke er en eller anden form for naturkraft, som vi ikke kan kæmpe imod. Tværtimod viser bogens konklusioner, at udviklingen er et klart resultat af politiske beslutninger, der er truffet de seneste 10 år. Beslutninger, som reelt har modarbejdet de politiske prioriteter om et balanceret Danmark, som alle danske partier ellers er enige om. Disse forkerte centraliseringsbeslutninger kombineret med Finanskrisen og en svækkelse af de lokale kreditmuligheder og deraf følgende fald i ejendomspriser i Det Lokale Danmark har i de seneste 7-8 år accelereret en udvikling mod storbyerne, der ellers ikke har været karakteristisk for Danmark, og som derfor ikke er nogen form for naturlov. 10

13 Danmark på vippen I landene omkring Danmark har politikere, eksperter og befolkninger ligesom herhjemme været enige om, at der skal være ens og lige gode livsbetingelser for borgere i alle dele af landet. Men i modsætning til herhjemme har vores nabolande også gjort noget ved det. De har alle vedtaget en overordnet vision om at sikre lige muligheder overalt i deres lande. Og de har fulgt denne vision op med en række strategiske indsatsområder og en række konkrete redskaber. Kombinationen af visioner og indsatsområder har i alle disse lande betydet, at Finanskrisen ikke har medført den samme voldsomme centralisering, som Danmark har været ramt af. Tværtimod har de forsvaret mangfoldigheden og balancen i deres lande og hvad der er lige så interessant: Samtidig med at de har gjort det, er de i økonomisk forstand spurtet fra Danmark. I den periode, hvor Danmark har centraliseret, er vi gået økonomisk tilbage i forhold til alle disse nabolande. Det tyder på, at centralisering i store byområder ikke er den bedste økonomiske strategi. Det er nemlig ikke i de store byer, der skabes de værdier, vi lever af, og som vores velfærdssamfund bygger på. De værdier Danmarks nettoeksport skabes i Det Lokale Danmark, og det er her, vores velfærd og vores fremtid skal komme fra. Derfor er det også her, vi skal satse på den udvikling, vi alle skal leve af fremover. 11

14 Danmark på Vippen Hvidbog: Et Danmark i balance er et rigere Danmark September 2015 Hvidbogen har søgt inspiration i vores nabolande og analyseret situationen i Danmark. Forskere, eksperter og praktikere har undersøgt og vurderet de indsatsområder og redskaber, vores nabolande har haft succes med, og kombineret dem med viden, gode idéer og erfaringer fra Danmark. Tilsammen er det blevet til en opskrift på, hvordan vi i Danmark kan skabe et Danmark for alle danskere. Et Danmark, der bliver både rigere, mere konkurrencedygtigt og mere sammenhængende. Et Danmark, der har råd til at fastholde vores velfærd, og et Danmark, hvor hele landet trækker på samme hammel, og hvor danskerne reelt får et frit valg med hensyn til, hvor de ønsker at bo og arbejde. Opskriften er i denne Hvidbog. Dokumentationen er i denne Hvidbog. Redskaberne er i denne Hvidbog. Nu er det op til politikerne at vise, at de kan opfylde deres egne løfter og ambitioner og skabe det Danmark, de selv og de fleste danskere ønsker. Danmark på Vippen vil på vegne af alle danskere holde øje med, at det sker også når valgløfterne, regeringsdannelsen og sommerferien 2015 bliver afløst af Christiansborgs daglige trummerum, hvor embedsmændene med deres regneark med usvigelig sikkerhed vil forsøge at overbevise politikerne om, at Danmark har det bedst, når alle funktioner centraliseres i de selvsamme embedsmænds baghave. Hvidbogen kommer med konklusioner om, hvad der er gjort galt, og anbefalinger til, hvad der kan gøres rigtigt for at skabe et rigere Danmark, der er i bedre overensstemmelse med de politiske ønsker og ambitioner om at skabe et Danmark i balance. Et Danmark, hvor danskerne kan bosætte sig, hvor de vil, med en sikker viden om og fornemmelse af, at kortene er givet efter rimelige og fair principper. Hvert enkelt kapitel i denne Hvidbog kommer med sådanne konklusioner og anbefalinger. Kapitel 2 konkluderer, at Danmark de seneste mange år har set sig blind på at centralisere og dermed teoretisk set spare omkostninger. Denne ensidige fokus på cost bør afløses af en bevidst satsning på cost-benefit, hvor man både ser på udgifts- og indtægtssiden. Besparelser på kroner bliver eksempelvis meget hurtigt til ekstra udgifter på mange millioner, hvis besparelsen indebærer, at vi skubber danskere fra rollen som aktive skatteborgere til passive overførselsindkomstmodtagere. En fortsættelse af denne politik og den medfølgende ensidige satsning på to store byområder er ikke til Danmarks fordel. Det er kun rigtigt for en lille gruppe af topembedsmænd og deres teoretiske økonomiske beregninger i Finansministeriets modeller. Beregninger og regneark, der ikke formår at se det samlede billede, men kun er i stand til automatisk at sætte tal på den simple men forkerte økonomiske model, der tilsiger, at stort er godt, og småt er skidt. Læren af dette kapitel er, at Danmark vil have fordel af at stoppe den blinde og uhensigtsmæssige kurs mod stadig større centraliseringer for at spare på omkostninger, og i stedet indføre et cost-be- 12

15 Danmark på vippen nefit princip, hvor alle beslutninger skal ses på tværs af kasserne, og hvor beslutningens konsekvenser på indtægtssiden og danskernes livskvalitet skal indbygges i de modeller, politikerne tager beslutninger ud fra. Kapitel 3 konkluderer, at der i Danmark som i alle andre lande, regioner, kommuner og for dens sags skyld familier er klare og naturlige modsætningsforhold. I Danmark har modsætningen siden enevældens indførelse i 1660, men især siden tabet af Norge og hertugdømmerne, været tydeligt i hovedstadens meget succesrige kamp for at bevare sine privilegier og store økonomiske fordele. Denne kamp har hovedstaden vundet hver gang, den er blevet udfordret. Og desværre også, når det var helt tydeligt, at Danmark som land betragtet ville have mere ud af at vælge en anden løsning end den hovedstadscentrerede. Læren af kapitlet er, at vi ikke skal acceptere tanken om, at vort land er så lille, og at der ikke er naturlige modsætninger. I stedet skal vi acceptere disse modsætningers betydning og komme dem i hu, hver gang vi ser på, hvad der er bedst for hele Danmark. Vi må acceptere, at kompromisser mellem regionale hensyn er lige så naturlige som andre politiske kompromisser. Derved kan vi lægge århundreders hovedstadsdominans bag os til fordel for en politik, der sigter mod at skabe bedst mulig udvikling i hele Danmark, og så indpasse lokale, regionale og storbyinteresser efter dette. Kapitel 4 konkluderer, at Danmark er ved at miste sin plads blandt verdens rigeste lande, og at vores velfærdsstat dermed kommer under meget voldsomt pres. Årsagen er primært, at en større og større del af danskerne går fra at arbejde i de producerende erhverv, primært landbrug, søfart og industri, til at arbejde i den offentlige sektor og i servicesektoren. Problemet med dette er, at Danmark gennem de seneste årtier ikke har været i stand til at øge produktiviteten i det offentlige og i servicesektoren tilstrækkeligt, og at vi heller ikke har været i stand til at skabe nettoeksport af betydning fra de sektorer. I de producerende erhverv har vi derimod været i stand til at skabe de produktivitetsforbedringer, der fastholder vores konkurrenceevne, og dermed fastholde vores meget store nettoeksport fra disse sektorer. Men den nettoeksport som reelt er det, Danmark lever af, idet al anden økonomisk aktivitet populært sagt er at flytte rundt på de penge, nettoeksporten tjener hjem er i fare. Virksomhederne i de producerende erhverv er generelt placeret langt væk fra de store byer. Men den centralistiske udvikling flytter konsekvent uddannelsespladser, offentlige jobs og de fleste servicefunktioner væk fra de områder, de producerende erhverv ligger i. Dermed forsvinder de unge, ægtefællejobbene og de servicefunktioner, virksomhederne er afhængige af, og virksomhederne kommer i knibe. De eksporterende erhverv har ikke mulighed for at flytte med til de store byer. Det er alt for dyrt at producere der, og både landbrug, skibsfart og produktion af vindmøller og pumper vil fungere dårligt på Rådhuspladsen i København. Derfor bliver konsekvensen for virksomhederne 13

16 Danmark på Vippen Hvidbog: Et Danmark i balance er et rigere Danmark September 2015 enten at automatisere og dermed nedlægge mange arbejdspladser eller flytte til udlandet og dermed nedlægge alle arbejdspladser. Læren af kapitlet er, at hvis Danmark skal generobre pladsen blandt verdens rigeste lande og sikre vores fremtidige velstand, skal vi her og nu forbedre forholdene for vores producerende virksomheder i de geografiske områder, hvor de ligger, ved at genskabe en infrastruktur med uddannelsespladser, ægtefællearbejdspladser, finansieringsmuligheder, veje, bredbånd og generelle rammevilkår og forstå, at det er herfra, vores rigdom kommer. På den længere bane skal vi sikre en bedre produktivitet i det offentlige og i servicesektoren og forsøge at skabe nettoeksport fra disse sektorer også. Kapitel 5 konkluderer, at der ikke er dokumentation for den fortælling, hovedstaden har brugt gennem mange år, om at 100 jobs i hovedstaden skaber 20 jobs i provinsen. Tværtimod ser alt ud til, at jobs skabt i Det Lokale Danmark har meget større jobskabelse uden for lokalområdet end jobs skabt i hovedstaden. Og meget tyder på, at netop hovedstaden får et stort jobtilskud, når der skabes jobs i Det Lokale Danmark. Læren af kapitlet er, at vi skal have konkret viden om, hvad der fremmer udviklingen i Danmark, og ikke basere vores politiske vækstinitiativer på tilfældige påstande, der bliver fremført så ofte, at de let forveksles med sandheder. Kapitel 6 konkluderer, at den danske planlovgivning har medvirket og stadig medvirker til at skævvride Danmark på en måde, ingen er interesserede i. Helt op til 1960 var planlovgivningens primære fokus at bevare så meget landbrugsjord som muligt. Fra 1970 erne og fremad tog lovgivningen på området fart og fik mere og mere karakter af at koncentrere sig om natur-, kultur- og miljøhensyn og af at sikre, at byzoner, sommerhuszoner og landzoner ikke blev blandet sammen. Hvorfor dette skulle sikres, og hvem der egentlig har besluttet det, står ikke klart. Men det, der står klart, er, at planlovgivningen har været til stor fordel for udviklingen i de store byer. Her har den kun meget begrænset relevans, og det har givet byerne gode muligheder for at udvikle sig i takt med borgernes behov. De muligheder har landets øvrige kommuner ikke haft, for her er planlovgivningen reelt et meget snærende bånd, der ofte forhindrer en fornuftig udvikling. Planlovgivningen har udviklet sig til et statsligt embedsmandskontrolleret magtredskab, hvor staten til enhver tid kan gennemtvinge sine ønsker og behov, men hvor lokal viden, hensyn og behov har meget små chancer. Samtidig er det karakteristisk, at tilsvarende lovgivning i vores nabolande har det modsatte formål af Danmarks planlovgivning, nemlig at sikre udviklingsmuligheder i alle dele af landet. Læren af dette kapitel er, at Danmark er nødt til at ændre og modernisere planlovgivningen for at skabe en mere balanceret udvikling i hele Danmark til gavn for hele Danmark. 14

17 Danmark på vippen Kapitel 7 konkluderer, at balancen i Danmark på trods af en officiel politik om det modsatte reelt er tippet langt over mod hovedstaden. Grunden til dette er i vid udstrækning, at der i Danmark mangler en overordnet vedtaget politik for udviklingen af Danmark og balancen i landet. Kapitlet stiller samtidig spørgsmålet, om denne udvikling skyldes, at vi i Danmark har et demokratisk underskud. Der fremsættes den tese, at embedsmændene har fået for stor magt, at de fleste politiske niveauer ganske enkelt ikke har mulighed for at matche embedsmændene, og at det automatisk fører til centraliserings- og regnearkløsninger. Kapitlet kommer med en række eksempler på områder, hvor Danmark skævvrides, fordi vi bruger redskaber eller politikker, der reelt modarbejder balancen i landet. Udligningsordningerne, placering af uddannelsesinstitutioner, planlovgivningen, manglende lokale kreditmuligheder og ujævn infrastruktur både på IT- og transportområdet er eksempler på dette. Kapitlet dokumenterer, at vores nabolande har en meget bevidst politik på dette område, og at disse strategier har været en succes. Både Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien har en vedtaget politik om at skaffe befolkningen de samme livsbetingelser overalt i landet. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at netop disse lande, der satser på udvikling i hele landet, har haft en meget bedre økonomisk udvikling end Danmark i de seneste 10 år, hvor Danmark har satset ensidigt på centralisering, mens vores nabolande har gjort det modsatte. Læren af dette kapitel er, at Danmark skal vedtage en vision for et land i balance, finde de indsatsområder, der kan bringe os derhen, og finde og implementere de redskaber, der skaffer de konkrete resultater. Kapitel 8 konkluderer, at vi i Danmark reelt lever af meget traditionelle erhverv som landbrug, søfart og traditionel industri, og at de virksomheder, der tjener pengene hjem til Danmark, generelt befinder sig langt væk fra hovedstaden. Det er disse fag, vi skal støtte op om, hvis vi vil bevare vores rigdom og generobre vores plads blandt verdens rigeste nationer. Tilstrømningen til hovedstaden er ikke en uundgåelig tendens. Den har faktisk kun for alvor været til stede i de seneste 10 år og er formentlig forbundet med de mange arbejdspladser i hovedstaden, der ikke er særligt ramt af krisen, da de finansieres af skattepenge eller servicerer funktioner, der finansieres af skattepenge. Både i Danmark og internationalt er der en lang række scenarier for, hvordan borgerne ønsker at bosætte sig og arbejde i de enkelte lande. Og der er ikke en naturlov, der siger, at det skal ske i de store byer. Det er entydigt et spørgsmål om politiske prioriteringer. Hvis man, som tilfældet har været i Danmark de seneste 10 år, favoriserer de store byer ved at tilføre dem flere og flere funktioner og arbejdspladser, vil scenariet om de to store byer vinde. Men hvis det sker, vil Danmark tabe. 15

18 Danmark på Vippen Hvidbog: Et Danmark i balance er et rigere Danmark September 2015 Det er nemlig ikke i de store byer, at værdiskabelsen sker. Det sker tværtimod så langt væk fra de store byer, som man næsten kan komme. Her hvor de erhverv, vi reelt lever af, er lokaliseret. Læren af dette kapitel er, at Danmark selv kan bestemme, hvilket scenarie der skal udspilles i Danmark. Et fornuftigt scenarie for Danmark, som samtidig er det scenarie, der vil sikre vores rigdom og velfærd i fremtiden, er at satse på at skabe udvikling i de områder, der skaber vores indtægtsgrundlag via nettoeksporten til fremmede lande. De områder skal sikres rammevilkår og tilføres ressourcer, så de virksomheder, vi lever af, kan få de rette medarbejdere, samarbejdspartnere og muligheder for at udvikle sig Anbefalinger Danmark på Vippen konkluderer på baggrund af denne Hvidbog, at et demokratisk, nordeuropæisk land som et overordnet formål selvfølgelig bør sikre sine borgere samme gode livsbetingelser i alle dele af landet. Danmark må indse, at tiden er forbi, hvor de store indtægtsgivende produktioner ligger i storbyerne. De ligger i dag i områder, hvor der er god plads, og hvor produktionen ikke generer almindelige boligkvarterer. 16

19 Danmark på vippen Men vi må også indse, at for at det kan fortsætte, skal staten sikre, at de produktioner, vi lever af, har de rammevilkår og adgang til de ressourcer, der er forudsætningen for deres arbejde. Det gælder først og fremmest arbejdskraft, men det er også relevante uddannelser, fornuftige boliger, udvidelsesmuligheder, god logistik på både nettet og transportområdet, god offentlig service og tilstrækkeligt grundlag for servicevirksomheder og adgang til et trygt og godt liv med relevante kulturtilbud og offentlig service. Alt det skal på plads og ikke, som tilfældet har været i Danmark i de seneste 10 år, flyttes så langt væk som muligt fra de virksomheder, vi lever af. Det har de indset i vores nabolande, og i modsætning til Danmark har de også gjort noget ved det. De har vedtaget en vision for deres landes fremtid, og dertil har de knyttet en række indsatsområder. Og på den baggrund har de i de seneste 10 år overhalet Danmark på stort set alle økonomiske og konkurrencemæssige parametre. Danmark på Vippen har nu den veldokumenterede viden, der gør, at vi med sikkerhed i stemmen kan sige: Danmark bør gøre det samme. Vi foreslår konkret den følgende vision og de følgende indsatsområder for at sikre, at Danmark har råd til at bevare sin velfærd, og at alle danskere føler sig hjemme i Danmark: Vision Danmark for alle danskere uanset hvor i Danmark, vi bor, skal danskere have samme mulig heder for at bosætte sig, finde job, udvikle virksomheder og have samme offentlige tilbud, adgang til effektive infrastrukturforbindelser og ensartede finansieringsbetingelser. I Danmark er vi overbeviste om, at vores fælles velstand bedst fastholdes og forbedres, ved at hele Danmark bidrager ligeligt og får mulighed for at bidrage ligeligt til vores indkomstudvikling Indsatsområder Folketinget skal vedtage en overordnet vision for, hvordan et Danmark i balance kan udvikles og forankres. På samme måde, som vi i dag har VVM-vurderinger af de enkelte initiativer og forslag til miljø konsekvenser, skal vi indføre balancevurderinger, der analyserer, hvilken effekt de enkelte initiativer og forslag har for at skabe den ønskede balance i Danmark. 17

20 Danmark på Vippen Hvidbog: Et Danmark i balance er et rigere Danmark September 2015 Den ensidige fokusering på omkostningsbesparelser gennem stordrift og centralisering skal erstattes af et cost-benefit princip, der i hvert enkelt tilfælde afvejer indtægts- og omkostningskonsekvenser af de forskellige politikker, love, cirkulærer og vedtagelser. Og der skal være tale om et bredt syn på både indtægter og omkostninger, hvor man går ud over den normale kassetænkning og ser på både de brede økonomiske, men også de brede sociologiske og politiske konsekvenser af de enkelte initiativer. Der skal skabes forståelse for, at der er naturlige modsætningsforhold i Danmark, og at det er en særlig forpligtelse for landspolitikerne og centraladministrationen at erkende disse modsætningsforhold og arbejde for at skabe en balance, så alle dele af Danmark forholdsmæssigt får lige andele i vores fælles rigdom og bidrager så meget som muligt til vores fælles værdiskabelse. Fortællingen om Danmark domineres af hovedstadsområdet, hvor alle væsentlige medier og magtcentre er samlet. Denne ensidige fortælling bidrager til at trække Danmark skævt og skal modvirkes ved en bevidst indsats for at skabe en fortælling om Danmark, der har udgangspunkt i hele Danmark og ikke helt overvældende i hovedstadsområdet. På baggrund af en konkret viden om, hvilke erhverv der bidrager mest effektivt til værdiskabelsen, og hvilke erhverv der internationalt set er konkurrencedygtige, skal Danmark satse på at styrke disse erhverv og skabe optimale rammebetingelser for dem. Samtidig skal der iværksættes konkrete undersøgelser af, hvad der kan gøres for at udvikle produktiviteten og derved på længere sigt værdiskabelse og konkurrencekraft i de sektorer, der i dag vokser hurtigt i Danmark: Den offentlige sektor og private servicejobs. I erkendelse af at produktivitetsudviklingen i disse sektorer de seneste 50 år har været utilfredsstillende, må vi konstatere, at indsatsen her vil være langsigtet, og resultater, der kan hjælpe os de kommende år, vil være knyttet til at udvikle de erhverv, der allerede i dag er internationalt konkurrencedygtige. Konkret betyder det, at det erhvervspolitiske skifte, der i de seneste 10 år har favoriseret offentlige jobs og servicejobs i de store byområder, skal vendes og i stedet favorisere de områder og de rammebetingelser, der kan udbygge vores velstand og dermed sikre vores velfærd. Planlovgivningen har skævvredet den lokale udvikling i mange dele af landet og ofte fungeret som en bremse for en fornuftig miljømæssig, erhvervsmæssig og lokal planlægningsmæssig udvikling af store områder af Det Lokale Danmark. Planlovgivningen skal have en grundig revision, der udvikler den, så den reelt kommer til at leve op til lovens formål om at fremme en hensigtsmæssig udvikling i hele landet for de enkelte regioner og kommuner. Danmark skal indføre mobilitetsfremmende lovgivning på transportområdet, på teknologiområdet med bredbånds- og mobildækning og på uddannelsesområdet for at styrke levevilkår og konkurrenceevne i udkantsområderne. 18

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Ældres liv på landet 167.000 65+årige bor i de tyndt befolkede områder 21 pct. af befolkningen i disse områder

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews

Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Session 3 Business Regions Resultater fra 22 dybdeinterviews Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Kommunernes Landsforening Erhvervskonference, 24. august 2015 Formål og

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Håndværksrådet, april 2014. Håndværksrådets vækstplan for landdistrikterne

Håndværksrådet, april 2014. Håndværksrådets vækstplan for landdistrikterne Håndværksrådet, april 2014 Håndværksrådets vækstplan for landdistrikterne Håndværksrådet har en klar erhvervsinteresse i et mangfoldigt Danmark uden sorte pletter på landkortet. Denne interesse bunder

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Tale til Folkemødet 2015. 14. juni 2015. (Det talte ord gælder) Tale til Folkemødet 2015 14. juni 2015 (Det talte ord gælder) Det er dejligt at være på Bornholm. Det er femte gang, der er Folkemøde. For fire år siden stod jeg her i Allinge på en lille scene oppe ved

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

NYTÅRSKURER I KREDSEN

NYTÅRSKURER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 16. JANUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten NYTÅRSKURER I KREDSEN Den første uge i januar

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min. Bilag til: HHX Afsætning A Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 1 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen) Nytårskur med rekord-deltagelse. Ledelse med fokus på værdier. Borgmesterens nytårstale

Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen) Nytårskur med rekord-deltagelse. Ledelse med fokus på værdier. Borgmesterens nytårstale N Y H E D S B R E V N R. 2, 2 0. J A N UA R 2 0 1 4 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen) Nytårskur med rekord-deltagelse side 2 Ledelse med fokus på værdier side 3 Borgmesterens nytårstale

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Pengene eller livet? Kristendemokraterne

Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Naturligvis skal vi have styr på økonomien, men penge er ikke alt. Økonomien skal tjene det gode liv. Kristendemokraterne vender sig mod den

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K København, fredag den 8. marts 2013 Kære Peter Birch Sørensen. Tak for din henvendelse af 11. februar 2013,

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015 Lokal- og regionskonference Den 15. januar 2015 Status på Dansk Byggeris strategi Claus Bering, næstformand i Dansk Byggeri På kant med konkurrenceloven 25 virksomheder fik i okt. 2014 bødeforlæg på samlet

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere