Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Gang i den grønne gas til transport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 4 2014. Gang i den grønne gas til transport"

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Gang i den grønne gas til transport

2 Årets gaskonference november på Hotel Scandic, Sydhavnen København Nye gasser - nye perspektiver Biogas, brint og andre grønne gasser i gasnettet åbner for nye perspektiver for gasnettets og gassens rolle og anvendelse i Danmark. Årets Gaskonference vil gøre dig klogere på fremtidsudsigterne både set fra en politisk og en faglig synsvinkel. Mød bl.a.: Birgitta Jacobsen, vicedirektør, Energistyrelsen Tore Harritshøj, adm. direktør, E.ON Danmark Per Falholt, Executive Vice President, Research & Development, Novozymes Bruno Sander Nielsen, sekretariatsleder, Brancheforeningen for Biogas Astrid Birnbaum, afdelingsleder, Dansk Fjernvarme Henrik Nicolaisen, projektkoordinator, Total E&P Danmark Energipolitiske ordførere Se programmet på og reservér tidspunktet!

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 4 September årgang Af Peter A. Hodal, formand for Dansk Gas Forening Ny aftale fjerner PSO-afgift på gas Ny hjemmeside om gasbiler og tankanlæg Flytning af gastransmissionsledning Nye flytteregler for naturgaskunder Nu skal markedet styre gasbalancen LPG giver industrien energibesparelser Samsø får Danmarks første LNG-færge Nye biogasanlæg for milliardbeløb Stort potentiale for biogas til transport Energinet.dk kan hjælpe i Nordsøen Innovative gasløsninger til erhverv Øget interesse for gas i Afrika Gassens rolle i et intelligenteelsystem Ny strategi og ny struktur i DEBRA IGRC2014 nu sker det Gasverdenen samles i København Som det vil være mange af Gastekniks læsere bekendt, er DGF officiel vært for den Internationale Gas Unions (IGU) forskningskonference IGRC september i år i Tivoli Congress Center (TCC). Det er DGC, der står for det praktiske på vegne af DGF, og ansvaret ligger i hænderne på en National Organising Committee (NOC) bestående af repræsentanter fra de danske gasselskaber bag DGC. Jeg har selv fornøjelsen af at være formand for både DGF og NOC, så det er naturligt, at jeg også på denne plads slår et slag for denne spændende gasbegivenhed på dansk jord. Vi forventer mere end 600 engagerede gaskolleger fra hele verden i TCC. Det vil være topfolk fra gasselskaber, teknikere, forskere, myndigheder, rådgivere, leverandører, etc., der samles for at høre om Gas innovations inspiring clean energy, som er konferencens tema. Udover de godt 400 tekniske indlæg vil de delegerede også kunne overvære fire strategiske sessioner, der kommer hele vejen rundt om gassen også set fra den mere energipolitiske vinkel. Det bliver en ægte global begivenhed med indlæg fra mere end 35 lande spredt over hele kloden. Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen åbner konferencen med et indlæg om gassens placering på den grønne danske energiagenda. Alexander Medvedev, Deputy Charmain at Gazprom Management, holder hovedtalen under den velbesøgte konferencemiddag. I pauserne mellem de mange indlæg kan man besøge udstillererne i TCC s lobby. Som noget ganske særligt bliver der arrangeret en parallelbegivenhed Energy Battle hvor hold af unge fra hele verden konkurrerer om at finde de mest innovative løsninger på aktuelle energitekniske problemstillinger. Vi har mobiliseret et team af ca. 30 ansatte fra gasselskaberne til at assistere med gennemførelsen af det store arrangement. Et flot internationalt felt af sponsorer har gjort det økonomisk muligt at gennemføre konferencen. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke gasselskaberne bag DGC, som udgør det nationale førerfelt i sponsorgruppen. Og hvorfor har de danske gasselskaber så påtaget sig denne store opgave med det ekstra arbejde og den økonomiske risiko, det altid vil indebære? Det er der rigtig mange gode grunde til, men lad mig nøjes med at nævne den måske allervigtigste: Vi styrker vores netværk og videnudveksling med den internationale gasverden, der står for mere end 99 % af den globale gasteknologiske udvikling. Og det vil være afgørende for den fremtidige placering af gassystemet i dansk energiforsyning, at vi kan hjemhente de rigtige teknologier og implementere dem i det danske gassystem. Her kan IGRC2014 være med til at bane vejen. Jeg glæder mig til at byde rigtig mange DGF-medlemmer velkommen til IGRC2014 den september i år. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Holstebros borgmester, H. C. Østerby slipper 1000 grønne balloner løs for at markere, at byen har udskiftet alle sine bybusser til (bio)naturgasdrift. Foto: Jens Utoft Gasteknik nr

4 K o r t n y t EU støtter LNG-terminal i Hirtshals Hirtshals Havn har opnået 1,3 mio. Euro i støtte fra EU til etablering af en 400 m 3 LNG-tank og et tilhørende tankningsanlæg, oplyser bladet Søfart. Projektet skal fremme brugen af flydende naturgas (LNG) i skibsfart. LNG-anlægget er målrettet passagerskibe og fragtskibe med mulighed for øget volumen og dermed en større installation på sigt. Fjord Line besejler i dag Hirtshals Havn med to LNG-drevne færger. Derudover anløbes havnen af rederiet Nor Lines, som er langt fremme med at introducere eget LNG-drevet tonnage. Hirtshals er logistisk godt som bunkersted i forhold til den internationale skibstrafik. På sigt er målet derfor at øge kapaciteten til m 3 LNG. DONG har droppet russisk gas I 2006 og 2009 indgik DONG Energy aftaler med Gazprom om køb af 2 mia. m 3 naturgas årligt fra 2012, men har hidtil kun købt 0,6 mia. m 3 i alt, skriver EnergiWatch. Det skyldes uden tvivl, at prisen på gassen har været for høj. Lækkede dokumenter fra den russiske gasgigant peger på, at Danmark er blandt de lande, som har betalt allermest for den russiske gas. I stedet for at betale mellem 317 og 379 dollar pr kubikmeter gas, som Holland, Tyskland og Storbritannien gjorde det i første halvår af 2012, så har DONG skullet betale 495 dollar ligesom lande som Polen, Tjekkiet og Bulgarien. Skifergas-prøveboring blev udsat Efter en klage standsede Natur- og Miljøklagenævnet i sommer den planlagte prøveboring efter skifergas ved Dybvad i Vendsyssel, fordi Frederikshavn Kommune ikke havde medsendt dokumentation for, at grundlaget for tilladelse til to vandboringer i projektet var i orden. Efter fornyet godkendelse i byrådet gælder nu en ny fireugers klagefrist, inden det franske olieselskab Total og Nordsøfonden kan sætte arbejdet i gang. I mellemtiden har protestbevægelsen Skifergas Nej Tak etableret en teltlejr ved siden af prøveboringen for at skabe uro omkring boringerne. I juli viste en meningsmåling i Jyllands- Posten, at et flertal af danskerne støtter udvinding af skifergas, hvis der kan ske uden risiko for miljøet. Ny aftale fjerner PSO-afgift på gas Regeringen indgik i juli en vækstaftale på energiområdet med hovedparten af Folketingets partier. Aftalen indebærer en tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften og markante lempelser af erhvervslivets omkostninger til PSO. Også husholdningernes el- og naturgasregning bliver billigere som følge af aftalen Samlet set nedsættes PSOafgifterne med i alt 13,2 mia. kr. frem mod 2020 i forhold til det, der tidligere var aftalt. Aftalen omfatter følgende punkter: Forsyningssikkerhedsafgiften afskaffes både afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler og den nye afgift på VE-brændsler. Energiafgifterne på fossile brændsler nedsættes med 7,9 kr./gj (2013-priser), svarende til en tilbagerulning af afgiftsforhøjelserne i VK-regeringens Forårspakke 2.0 fra PSO for gas afskaffes fra Lempelserne udgør ca. 140 mio. kr. i 2015, stigende til ca. 350 mio. kr. i Elvarmeafgiften nedsættes parallelt med 6,8 øre/kwh (2013-priser). Afgifterne vedr. bioolier mv. justeres, så afgifterne er i overensstemmelse med EU-reglerne. Erhvervenes afgiftslempelser på procesenergi fastholdes på det niveau, som blev aftalt med Energiaftale 2012 og Aftaler om Vækstplan DK fra Regeringen og aftaleparterne er enige om at finansiere tilbagerulningen af forsyningssikkerhedsafgiften mv. ved at forhøje bundskattesatsen og reducere grøn check. Det samlede forslag er fordelingsneutralt. Forhøjelsen af bundskattesatsen og det skrå skatteloft med 0,28 pct.-point vil være fuldt indfaset i Reduktion af grøn check med 425 kr. fra kr. til 875 kr. er fuldt indfaset i En milliard til energiforskning 977 mio. kr. investerede de danske energiforskningsprogrammer i forskning og udvikling af dansk energiteknologi i Det viser energiforskningsprogrammernes årspublikation Energi14, som blev offentliggjort ved konferencen EnergiForsk 2014 Danmark i front på energiområdet. Vind og energieffektivitet var de teknologiområder, der fik størst støtte i 2013, mens sol og bølgeenergi fik mindst. Investeringerne i energiforskning og -udvikling udgør hele 4,7 % af den samlede offentlige støtte til forskning, men pengene er godt givet ud. Tal fra Dansk Energi, Energistyrelsen og DI Energi viser, at Danmarks eksport af energiteknologi er mere end fordoblet siden Danmarks eksport af energiteknologi var i 2013 på 67,6 mia. kr. Dermed steg eksporten af energiteknologi med næsten 11 % i forhold til året før. Eksporten af grøn energiteknologi steg med 17,6 %. Eksporten af grøn energiteknologi som forskningsindsatsen især har rettet sig imod er således næsten firedoblet siden år 2000 og udgjorde i 2013 størstedelen af den danske eksport af energiteknologi. Samlet set udgør den danske energiteknologi 10,8 % af den samlede vareeksport. Det er den største andel blandt EU-landene. Det gør Danmark til det land i EU, hvor energiteknologi udgør den største del af den samlede vareeksport. Det er især eksporten af grøn energiteknologi, der driver eksportfremgangen. EUDP udgør sammen med InnovationsFonden, ForskEl, ForskVE og ELFORSK de danske energiforskningsprogrammer, der tilsammen yder støtte lige fra idefasen, over udviklingsfasen til den endelige kommercialisering. 4 Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t Om Gasbiler.info Nyheder Links Kontakt English Gasbiler.info Information om gas til transport i Danmark Find et gaskøretøj Her er gastankstationerne Fakta om gas til transport Sidste nyt Første gastankstation i Frederikssund åbner i dag Læs mere Indvielse af gastankstation i... det er mere miljøvenligt at bruge gas som Gladsaxe Læs Ny mere hjemmeside giver overblik brændstof i din bil end benzin. Læs mere Varevogne Seat lancerer nu deres... du har mulighed for at tanke derhjemme, hvis du anskaffer en hjemmefyldestation. kører på i egen gasbil over gasbiler og gastankstationer Danmark. Læs mere Vidste du at... Dansk Gasteknisk Center har lanceret hjemmesiden info, der giver information om gaskøretøjer på det danske marked og om placering af gastankstationer i Danmark. På Gasbiler.info kan brugerne også finde en række fakta om at anvende gas til transport. Mange kommuner og private virksomheder har fået øjnene op for fordelene ved at køre på gas. Det seneste år er antallet af gasbiler i Danmark således steget til ca. 100, samtidig med at der nu er syv gastankstationer. Biogas og naturgas er et godt samfundsøkonomisk alternativ til benzin og diesel. Det har de længe haft fokus på i andre lande, og jeg tror, at tiden nu er moden i Danmark. Gas til transport giver klima- og miljømæssige fordele, og med politisk opbakning forudser jeg stor fremgang for gas i transportsektoren, siger Thea Larsen, adm. direktør i Dansk Gasteknisk Center. Gasbiler.info giver et overblik over, hvilke gaskøretøjer der findes på det danske marked personbiler, varevogne, lastvogne og busser. Hvert køretøj er beskrevet med tekniske oplysninger som motoreffekt, brændstoføkonomi og rækkevidde. Ud over beliggenhed af gastankstationer oplyses om åbningstider, betalingsmåde og kontaktinformationer. En forenklet engelsk udgave af gasbiler.info giver oplysninger om placering af gastankstationerne til turister eller andre fra udlandet med behov for at tanke gas. Informationerne på Gasbiler. info bliver løbende opdateret og kan også ses på mobil og tablet. Gasbiler.info er udviklet med støtte fra HMN Naturgas, DONG Energy, Energinet.dk, HOFOR og NGF Nature Energy. 6,9 mia. fra Nordsøfonden til staten Den danske stats olie- og gasselskab, Nordsøfonden, har for regnskabsåret 2013 afleveret hele 6,9 mia. kr. til statskassen, hvoraf de 3,6 mia. kr. i form af selskabsog kulbrinteskatter og resten som regulært udbytte. I 2012 blev der tilsvarende kun ca. 2 mia. kr. til statskassen. Nordsøfonden forvalter statens andel på 20 % af de danske olie-... det er lige så sikkert at køre i gasbil som i benzin- eller dieselbil. Læs mere Læs mere Genveje Få et overblik over, hvilke personbiler, der kører på gas i Danmark. Personbiler Få et overblik over, hvilke varevogne, der kører på gas i Danmark. Få et overblik over, hvilke busser, der Busser Gasbiler.info c/o Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf Søg og gasfelter. Årsagen til den store stigning skyldes Nordsøaftalen fra 2003, der betyder at Nordsøfonden fra 9. juli 2012 også har overtaget de 20 % af Dansk Undergrunds Consortiums felter, som omfatter næsten 90 % af de samlede olie- og gasaktiviteter i den danske del af Nordsøen. Nordsøfondens samlede omsætning blev på 9 mia. kr. Gaslager i Ll. Torup opdateres Energinet.dk har besluttet at søge myndighederne om godkendelse af at foretage en opdatering af endnu en af de syv kaverner på gaslageret i Ll. Torup nord for Viborg, som nu har 29 år på bagen. Projektet omfatter udskiftning af ventiler og andet sikkerhedsudstyr. Derfor skal kavernen tømmes for gas. Det sker ved at fylde kavernen med vand, som efterfølgende pumpes ud i Limfjorden efter at være fortyndet. Samme metode brugte Energinet.dk i et pilotprojekt i , hvor kaverne TO8 blev vedligeholdt. Det skete efter omfattende protester og indsigelser. EU-støtte til dansk bioetanolfabrik Etableringen af en dansk fabrik i Måbjerg ved Holstebro til fremstilling af 2. generations bioetanol fra halm er kommet et stort skridt nærmere, efter at EU-kommissionen har bevilget en støtte på 293 mio. kr. Ud over næsten 80 mio. liter bioetanol om året vil fabrikken betyde en markant forøgelse af biogasproduktionen på det nærliggende Maabjerg Bioenergy ved tilførsel af melasse fra bioetanolproduktionen. Maabjerg Energy Concept ejes af et konsortium, bestående af Vestforsyning A/S, Struer Forsyning A/S, Nomi I/S, DONG Energy A/S og Novozymes. Projektet Maabjerg Energy Concept er planlagt til at stå færdig i Færre indtægter fra Nordsøen Staten fik i 2013 ca. 22,1 mia. kr. i indtægter fra olie- og gasproduktionen, svarende til omkring 63 % af det samlede overskud fra aktiviteterne i Nordsøen. Det er et fald på godt 12 % i forhold til 2012, hvor statens provenu blev 25,2 mia. kr., oplyser Energistyrelsen. Nedgangen i de statslige indtægter skyldes bl.a., at produktionen falder i takt med, at de danske felter bliver ældre. Produktionen af olie faldt således med ca. 13 % sidste år i forhold til 2012 til 10,2 mio. m 3, mens produktionen af salgsgas faldt med ca. 18 % til 4,0 mia. Nm 3 i Olieproduktionen er lidt mere end halveret siden De danske reserver af salgsgas opgøres i rapporten til 37 mia. m 3 pr. 1. januar Dermed forventes produktionen af gas at overstige det indenlandske gasforbrug frem til og med Gasteknik nr. nr

6 G a s t r a n s p o r t Af Steen Hoffmann, Christian Allan Rutherford og Helle Øgaard, Energinet.dk Vellykket flytning af gastransmissionsledning Ny jernbane København-Ringsted krydser gasledningen fem steder. I juni måtte Stenlille Gaslager sikre forsyningen af København og Sverige, mens forbindelsen til Nordsøen var afbrudt. I forbindelse med at Banedanmark er i gang med at anlægge en ny jernbane fra København til Ringsted, skal gastransmissionsledningen flyttes i alt fire steder. På de steder hvor banen skal krydse gastransmissionsledningen er vi nødt til at grave vores rør dybere ned. I 2013 blev første omlægning af gasledningen udført i Brøndby. Omlægningen i 2013 blev udført med en såkaldt stoppleoperation, som er et bypass, hvor man fører gassen gennem et nyt rør, som man sætter på det eksisterende, som går udenom det stykke, man skal arbejde på. Bypasset fjernes, når rørarbejdet er færdigt. Fordelen ved denne løsning er, at gasflowet ikke påvirkes. Men der er en række ulemper i forbindelse med denne operation: Operationen koster ca. 7,5 mio. kr. pr. bypass. Det er et krav, at når sådanne operationer er blevet foretaget på røret, så skal bypassets tilslutningspunkter efterfølgende tjekkes 2 gange om året. I 2013 var der ikke andre alternativer end en stoppleoperation idet der ikke er nogen gasforsyninger nedenstrøms Brøndby. Stoppleoperationen var derfor den eneste måde, gasforsyningen til den østlige del af Sjælland og Sverige kunne opretholdes under operationen. Forsyning fra Stenlille I juni 2014 blev gastransmissionsledningen flyttet to steder hhv. i Køge og Ringsted. Dette arbejde kunne udføres uden stoppleoperation, idet Stenlille Gaslager, som ligger nedenstrøms arbejdet, således kunne forsyne København og Sverige i perioden. Ved arbejderne i Køge og Ringsted gravede man ud og svejste det nye rørstykke sammen, mens gasledningen var i normal drift. Som det ses af skitsen for Ringsted var omlægningen her ganske lang. Det skyldtes et krav fra Banedanmark om, at krydsningen skal foregå vinkelret på banen. For at få de nye rørstykker svejst ind blev rørstrækningen tømt for gas mellem Ringsted og Køge. Dette blev udført med assistance fra HMN og DONG Distribution, idet hovedparten af gassen i strækningen blev forbrugt på HMN s og DONG Distribution s stationer. Denne fremgangsmåde tager lidt ekstra tid men sparer samtidig miljøet for udledning af en del naturgas til omgivelserne. Isolation af strækningen, forbrug af gas, afblæsning af en restmængde gas, indsvejsning af de nye rørstykker og kontrol af svejsninger, samt idriftsættelse, blev klaret på syv dage. Alle disse operationer blev udført i et formidabelt samarbejde mellem HMN, DONG Distribution, Energinet.dk s teknikere og entreprenøren Aarsleff, samt ikke mindst Stenlille Gaslager, som forsynede København og Sverige i perioden. Alle arbejder forløb uden problemer, så det endte med at strækningen kunne idriftsættes én dag før planlagt. Hjælp fra lagerkunder Energinet.dk valgte at gå efter en kommerciel løsning, hvor vi anmodede markedet om hjælp til forsyning via Stenlille Gaslager fremfor at udmelde reduceret kapacitet i transmissionssystemet. Denne løsning kræver en tæt koordinering mellem anlægsprojektet, systemdriften og de kommercielle aktører. Ved operationen er transmissionssystemet reelt opdelt i en østlig (København og Sverige) og en vestlig del (Jylland, Fyn og Vestsjælland), hvor hvert delsystem balanceres separat, mens den et-zonede markedsmodel stadig opretholdes. Lagerkunderne i Stenlille Gaslager bød på at være med til at udligne balancen, så flowet mellem de to systemer netop blev nul til gavn for de øvrige aktører, der kunne agere, som om de stadig opererede i et sammenhængende system. Udbudt som optioner Energinet.dk anmodede i udbuddet lagerkunderne i Stenlille Gaslager om hjælp i form af udtræk fra lagret samt prisen for ikke at injicere i hele perioden til at sikre forsyninger til København og Sverige. Udbuddet var udformet som optioner, således at Energinet.dk dagen før et gasdøgn kunne kalde de nødvendige optioner for 6 Gasteknik nr

7 G a s t r a n s p o r t udtræk hos kunderne. Dermed kunne Energinet.dk ret præcist styre mængden af nødvendig udtræk i forhold til forventningen til aftaget i Danmark og Sverige. Der var nogle klare fordele ved denne løsning: Ingen efterfølgende vedligehold af efterladte flanger. Operationen kunne gennemføres uden gene for gasmarkedsaktørerne. Den måtte forventes at være billigere end bypassløsningen. Energinet.dk kendte dog ikke på forhånd den endelige pris for udtrækket, før perioden var overstået, da prisen afhang af, hvor meget der skulle trækkes ud af lagret. Sparede over 10 mio. kr. Arbejdet blev udført på samme tid som det planlagte vedligehold i Nordsøen med den formodning, at der således alligevel ville være noget udtræk fra Stenlille Gaslager, og at omkostningerne på den måde kunne reduceres. Arbejdet på transmissionsledningen på Sjælland varede i syv dage. Stenlille Gaslager var den eneste forsyningskilde til København og Sverige i perioden. Efterfølgende er regningen gjort op og total set har Energinet.dk sparet over 10 mio. kr. ved at vælge den kommercielle løsning frem for bypassløsningen. Den værste opgaver venter I 2015 er der endnu en flytning af gastransmissionsledningen i Brøndby. Dette arbejde udføres ved en stoppleoperation, idet der heller ikke i dette tilfælde er mulighed for forsyninger nedenstrøms Brøndby. Flytningen i Brøndby 2015 er den flytning, som har drillet mest i projektet. Dette skyldtes, at stedet er tæt omkranset af motorvej, kolonihaver, en bro til jernbanen, som skulle bygges, en vej som skal omlægges markant, to store regnvandsbassiner, som skal flyttes, uden at de i mellemtiden kan nedlægges, diverse kloak- og fjernvarmeledninger, samt el-, tele- og kommunikationskabler, som skal flyttes. Koordinationsarbejdet har stået på i de sidste 4-5 år. Det har bl.a. involveret arkæologiske undersøgelser, udarbejdelse/ændringer af lokalplaner og meget andet. I juni blev bypassets tilslutningsflanger påsvejst gasledningen, men flytningsarbejdet kan ikke fortsætte før til januar på grund af nogle af de ovenfor nævnte andre arbejder, der skal udføres i området. Fakta om projektet 5 krydsninger med gastransmissionsledningen. 4 omlægninger af gastransmissionsledningen. 1 krydsning hvor gasrør, motorvej og jernbane krydser hinanden. Gasrøret forventes ikke berørt. Omlægning af ventstacks og ventilarrangement på L/V- Vallensbæk, da jernbanen passerer 7-10 meter fra disse anlæg. 2 omlægninger udføres uden afbrydelse af gasforsyningen. 2 omlægninger udføres mens gasforsyningen opretholdes af Stenlille Gaslager. Omlægningerne udføres i Samlet budget: 65 mio. kr. Gasteknik nr

8 G a s m a r k e d Af Betina Jørgensen, Dansk Gasteknisk Center a/s Nye flytteregler for naturgaskunder hvilken betydning har de og hvad med forsyningspligten? Liberaliseringen af gasmarkedet åbnede for frit valg af gasleverandør for den almene gasforbruger. Til at give forbrugerne en oversigt over mulige gasleverandører har man oprettet hjemmesiden hvor det er muligt at få en sammenligning af gasprisen for et givent område og med et givent forbrug. Distributionsselskabet er stadig geografisk bestemt og kan derfor ikke vælges. Danmark har fire distributionsselskaber: DONG Energy, HMN Naturgas, NGF Nature Energy og Aalborg Forsyning, gas. Forsyningspligt I marts 2013 var forsyningspligten for naturgas i udbud i tre områder, og den 1. maj 2013 gik de danske gasforbrugere fra at have regionalt bestemte forsyningspligtselskaber til at have et, som dækker hele landet, da NGF Nature Energy Forpligtigelse for forsyningspligtselskab Forsyningspligtsbevillingen indebærer, at virksomheden skal levere naturgas til de forbrugere i bevillingsområdet, der: vælger forsyningspligten flytter til bevillingsområdet, og som ikke har aftale med anden leverandør overføres til den forsyningspligtige virksomhed i forbindelse med, at forbrugerens aftale med en anden leverandør ophører. vandt udbuddet i alle tre områder. Forsyningspligtselskabet har ved udbuddet forpligtet sig til at levere gas til en konkurrencedygtig pris, om end ikke nødvendigvis markedets billigste. Men hvad forstås der ved forsyningspligt? I praksis betyder det, at såfremt gasforbrugeren ikke aktivt vælger en gasleverandør, vil forbrugeren blive tildelt forsyningspligtselskabet som gasleverandør med den gældende forsyningspligtgaspris. Dette gør sig fx gældende ved tilflytning og ved oprettelse af nye målersteder, hvor der aktivt skal vælges en gasleverandør. Der skal altid være tilsluttet en gasleverandør til et målersted, og ophører aftalen med gasleverandøren uden, at der er indgået en ny aftale med samme eller en ny leverandør, vil målerstedet få tildelt forsyningspligtselskabet som gasleverandør. Gasforbrugeren kan desuden selv vælge forsyningspligtselskabet som gasleverandør. Siden juni 2012 har det været muligt at skifte gasleverandør på et vilkårligt tidspunkt; dog skal skiftet meldes til distributionsselskabet, senest 10 arbejdsdage før skiftet træder i kraft. Det er den nye gasleverandør, som er ansvarlig for, at distributionsselskabet bliver oplyst om leverandørskiftet. Flytteregler I maj 2013 blev der indført nye flytteregler for naturgaskunder. Forbrugeren skal nu melde flytning til sin gasleverandør og ikke som tidligere til distributionsselskabet. Ved flytning skal det altid meldes, da kunden på det pågældende målersted udskiftes. Gasleverandøren har ansvaret for at melde flytningen til distributionsselskabet, men det er forbrugerens pligt at meddele flytning til gasleverandøren. På flere af gasleverandørenes hjemmesider kan dette gøres elektronisk. Der er i forbindelse med indførelsen af de nye flytteregler opstået en del ekstra arbejde hos distributionsselskaberne, da der er mange, som ikke er klar over, at flytningen skal meldes til gasleverandøren og ikke distributionsselskabet. Fraflytter skal melde flytning, tidsnok til, at gasleverandøren kan sende en flyttemeddelelse til distributionsselskabet senest den 8. arbejdsdag efter flytningen. Ligeledes skal tilflytters leverandør meddele tilflytning senest den 15. arbejdsdag efter tilflytningen. Lovgivning hindrer udveksling Hvis fraflytters gasleverandør har meldt flytning, og distributionsselskabet ikke har modtaget besked fra tilflytters leverandør, bliver forsyningspligtselskabet tildelt som gasleverandør. I de tilfælde, hvor tilflytters navn er ukendt, vil distributionsselskabet være nødt til at stile regningen/velkomstbrevet til beboeren på adressen, hvilket kan give problemer, da denne type 8 Gasteknik nr

9 G a s m a r k e d Oversigt over distributionsselskaberne i Danmark. Naturgas Fyn hedder nu NGF Nature Energy. breve oftest antages som spam. Hos forbrugerne er der ikke forståelse for, at distributionsselskaberne ikke kender navn på tilflytter når det er meldt til forsyningspligtselskabet. Men disse personfølsomme data er ikke tilgængelige, da de er beskyttet af forbrugerbeskyttelsesloven. Det er derfor i alles interesse, at tilflytning meldes korrekt, da distributionsselskabet i så fald burde have de nødvendige persondata på tilflytter. Stadig to regninger Inden for elforsyning er der oprettet en engrosmodel, som understøttes af en datahub. Datahubben sammenfører leverandørers og distributørers data for den enkelte forbruger, hvorved forbrugeren kan nøjes med én regning for el. Der er for gaskunderne ikke oprettet noget lignende, hvilket i praksis betyder, at forbrugeren modtager to regninger: En fra gasleverandøren og en fra distributionsselskabet, med mindre gasleverandør og distributionsselskab er en del af samme koncern. Antallet af leverandørskift for gaskunder er væsentligt lavere end for elkunder. Dette kan skyldes, at gasleverandørerne ikke er så aggressive i deres markedsføring, som det har været tilfældet med leverandørerne af el. Antallet af gaskunder er desuden væsentligt lavere end antallet af elkunder. Med et stigende antal yngre forbrugere, som er vant til at undersøge markedet for de billigste løsninger, forventes der at ske en stigning i leverandørskifter, som ikke er forbundet med flytning. Regler for gasdistribution Alle regler for leverandørskifte er samlet i Regler for gasdistribution. Den nyeste version kan ses på På kan man udover at sammenligne gaspriser også finde en tydelig forklaring på, hvorledes man skifter gasleverandør. - forsyning i system SonWin - sætter din naturgas i system CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF Tidsfrister ved leverandørskift og flytning Leverandørskifte meldes til distributionsselskabet senest den 10. arbejdsdag før det gasdøgn, hvor skiftet skal træde i kraft. Ansvaret ligger hos den nye gasleverandør. Ved flytning skal FRAFLYT- TERS gasleverandør meddele fraflytning senest den 8. arbejdsdag EFTER skæringsdato. Ved flytning skal TILFLYTTERS gasleverandør meddele tilflytning senest den. 15. arbejdsdag EFTER skæringsdato. Gasteknik nr

10 G a s t r a n s p o r t Af Christian Allan Rutherford, Energinet.dk Nu skal markedet styre gasbalancen De nye fælleseuropæiske balanceregler stiller krav til, at markedet i højere grad skal bidrage til balanceringen af transmissionssystemet. Derfor vil den danske balancemodel ændre sig markant 1. oktober i år. Når en transportkunde skal balancere i dag, skal han udelukkende bekymre sig om sin egen portefølje. Den fysiske balance tager Energinet.dk sig af, og på denne måde er markedet rent balancemæssigt i højere grad dekoblet fra fysikken. Dette princip vil ikke længere være gældende fra 1. oktober 2014, hvor de nye europæiske balanceprincipper stiller krav til en tættere kobling mellem fysik og marked. Kort fortalt skal tilstanden af det fysiske system afspejles i det kommercielle marked. På de tidspunkter hvor der er godt med fleksibilitet i systemet, skal prisen for at balancere være lav. Hvis vi befinder os i en mere presset driftssituation, så skal prisen for at balancere være højere. Samtidigt skal Energinet.dk spille en mere aktiv rolle på det kommercielle marked for at få balancen på dagen til at gå op. Den nye balancemodel kobling mellem fysik og marked Det fysiske system består af en øvre og nedre fysisk grænse (vist som røde linjer i figur 1), som er det spænd trykket i transmissionssystemet skal holde sig indenfor. For at beregne hvor meget det samlede marked må være i ubalance på et givet gasdøgn (grønne zone i figuren nedenfor), beregnes en øvre og nedre fysisk reaktionszone (vist som gule zoner nedenfor). Fig 1. viser den nye balancemodel, hvor det overlades til transportkunderne at balancere det mørkegrønne område. De gule zoner er det område Energinet.dk har behov for for at kunne styre fysikken. Beregningen foretages ud fra en række forhold, såsom temperatur, forventede aftag, drift af kompressor, aktuelle lagerscenarie (injektion el. udtræk) o.a. Resultatet af den fysiske beregning er den grønne zone, som så flyttes over til det kommercielle marked. Den grønne zone er kommunikeret ud aftenen før det pågældende gasdøgn og er så gældende gennem hele gasdøgnet. Samtidigt med at det grønne bånd udmeldes, udmeldes også Energinet.dk s første gæt på, hvordan den samlede balance for hele markedet bliver. Dette gæt eller forecast er dels baseret på kundernes nomineringer og dels Energinet.dk s forventning til aftaget i Danmark for hele gasdøgnet. Den kommercielle model nøglen er gennemsigtighed Energinet.dk beregner før gasdøgnet og hver time i gasdøgnet et forcast for den samlede balance i gasdøgnet. På den måde opretholdes døgnbalancesystemet, men som noget nyt kan Energinet.dk gå på markedet i gasdøgnet, hvis døgnbalancen forventes at ende uden for den grønne zone. Energinet.dk s markedsdeltagelse sker på det såkaldte withinday marked (gas leveret samme dag) i nogle tidsintervaller, og via en procedure, der på forhånd er kendt af markedet. Som vist i 10 Gasteknik nr

11 G a s t r a n s p o r t Ændring af nødplan for gasforsyning Figur 2. Transportkunder vil kunne følge balancen time for time. grafen (se figur 2) vil transportkunderne kunne følge med i balancen time for time og vil vide præcist, hvornår Energinet.dk vil gå i markedet. Derudover vil transportkunderne, der leverer til slutbrugere i Danmark, også fem gange i døgnet modtage data for, hvad de timeaflæste aftagere har taget, første gang i de første 6 timer af døgnet, sidste gang i de første 18 timer. På denne måde kan transportkunden danne sig overblik over sin egen position. Kunden vil ved at sammenligne sin egen position med grafen derfor vide, om man hjælper systemet (har ubalance i modsat retning af markedet), eller om man er med til at forsage ubalancen (har ubalance i samme retning som markedet). Data og gennemsigtighed er på denne måde essentielt for at transportkunderne kan foretage de rette dispositioner for deres egen portefølje, afhængigt af hvordan den samlede balance for markedet udvikler sig i gasdøgnet. Løsningen styrket af markedets involvering Det er ikke alene EU lovgivningen og Energinet.dk, der har udarbejdet den nye balancemodel. Modellen har ligeledes været igennem en omfattende markedshøring, hvor transportkunderne direkte har udfordret Energinet.dk s forslag til løsning og har argumenteret for en række forbedringer og ændringer. Eksempelvis er det takket være markedsdeltagerne, at balancemodellen er blevet meget dynamisk ved at fleksibiliteten regnes hver dag og ikke kun for en periode af gangen. Markedet ønskede også, at Energinet.dk s beregning af balancen i løbet af dagen ikke kun skulle bestå af nomineringer, men også skulle indeholde forecast af forbruget, hvilket gør beregningen mere robust. Ved at balancen udregnes dag for dag, kan der alt andet lige tilbydes et bredere grønt bånd pr. dag, da en længere periode ville kræve en mere konservativ beregning, fordi den ville skulle rumme mange udfald. Dette er et godt eksempel på at markedets involvering har gjort modellen bedre, end hvis Energinet.dk alene havde udarbejdet modellen. Energinet.dk behøver ikke længere pr. automatik at afbryde gasforsyningen til ikke-beskyttede gaskunder for at kunne anvende sine nødforsyningsværktøjer. Det er resultatet af en revideret version af den nationale nødforsyningsplan på gasområdet, som Energinet.dk og Energistyrelsen har offentliggjort den 1. august. Den oprindelige plan var fra Christian Meiniche Andersen, ansvarlig hos Energinet.dk, erkender ifølge EnergiWatch, at spændingerne mellem Rusland og EU har haft betydning for revisionen af planen. Det statslige transmissionsselskab har inden optrapningen mellem Rusland og EU været i dialog med de såkaldte ikke-beskyttede gaskunder om, hvordan en revideret plan kunne se ud. Det er gaskunder, som med et varsel på 72 timer kan miste gasforsyningen i særlige situationer som f.eks. tekniske nedbrud eller en international krise. Der er tale om en række store energiintensive industrivirksomheder, mens alle danske privatkunder, små og mellemstore virksomheder, væsentlige sociale tjenester som hospitaler m.m. og fjernvarmeinstallationer er beskyttede forbrugere, hvis gasforbrug skal kunne dækkes i de allerfleste situationer, hvor gassystemet er under pres. Ændringerne i nødforsyningsplanen betyder, at der nu klart skelnes mellem en national gasforsyningskrise og EU-nødforsyningskrise, hvilket ikke har været tilfældet tidligere. Ændringen giver myndighederne større fleksibilitet til, hvordan man vil reagere ved f.eks. en russisk lukning af gassen til EU. Den nye plan giver således Energinet.dk mulighed for at gå ind og reagere ud fra en vurdering af den konkrete situation. Gasteknik nr

12 F - g a s Af René Bank Jørgensen, Energi- og olieforum LPG giver industrien energibesparelser For mange virksomheder i områder uden fjernvarme og naturgas kan flydende gas være et både rentabelt og effektivt alternativ. Der er tusindvis af virksomheder uden adgang til fjernevarme og naturgas, som anvender energi til opvarmning og til smelte-, støbeog tørreprocesser. Mange af dem ved ikke, at LPG er et attraktivt alternativ især når energiforbruget er højt. Men ved at skifte til LPG kan mange virksomheder med ét slag opnå en økonomisk besparelse og samtidig reducere udledningen af CO 2. På grund af den kemiske sammensætning udleder LPG mindst 15 % mindre CO 2 end andre flydende fossile brændstoffer. I Energi- og olieforum (EOF), der repræsenterer godt 20 virksomheder i energibranchen, ser vi et stort potentiale i LPG som en energikilde, der kan hjælpe i overgangen mellem de kendte brændstoffer og fremtidens grønnere alternativer. LPG giver nemlig energi- og CO 2 -besparelser her og nu. LPG en effektiv brobygger Ved at udbrede kendskabet til LPG håber EOF at åbne de danske virksomheders øjne for en moden og gennemprøvet teknologi med lave driftsomkostninger og en god miljøprofil. Selvom der i dag findes alternative energikilder, som for eksempel varmepumper og træpiller, kan de i praksis være både dyrere og sværere at håndtere for virksomhederne. Her kan LPG være en nem og rentabel brobygger til fremtidens energikilder, og her skal vi lade os inspirere af udlandet: I lande som Tyskland og Storbritannien opfattes LPG som en ren og rentabel energikilde inden for transport, industri og opvarmning, hvor investeringer i nyt udstyr har en kort tilbagebetalingstid. I Danmark kan LPG især være en fordel for de virksomheder, der ligger uden for forsyningsnettet. En reduktion af drivhusgasser med 15 % er faktisk attraktivt i mange af vores nabolande. Det burde det også være herhjemme. Danske virksomheder er i gang Der findes allerede gode eksempler på, at danske virksomheder har skiftet til LPG. Blandt dem er foderstofproducenten Brdr. Ewers i Aabenraa. Ved at etablere et kedelanlæg drevet med LPG har virksomheden nedbragt energiforbruget med 25 % og reduceret CO 2 -udledningen med mindst 15 %. Det samme gælder for Byens Bilpleje Sjælland, der er en del af en landsdækkende virksomhed inden for totalkoncept i autolakering. Firmaet har sparet 50 % af sit energiforbrug ved at skifte kabinen og gå over til LPG og har samtidig fordoblet kapaciteten i deres sprøjte- og tørrekabine. Fakta om Bdr. Ewers Brdr. Ewers er Danmarks største privatejede foderstofproducent med 110 medarbejdere og producerer årligt ca tons foder. Foderpillerne bliver fremstillet på virksomhedens to fabrikker på havnen i Aabenraa. I produktionsprocessen bliver der brugt damp, som er med til at give pillerne fast konsistens og dræbe salmonella-bakterier. Virksomheden valgte i 2012 at skifte til et LPG-kedelanlæg og etablere det midt imellem de to fabrikker, der ligger godt 200 meter fra hinanden. LPG-kedelanlægget betjener begge fabrikker og har givet Brdr. Ewers stordriftsfordele og nedbragt virksomhedens energiforbrug fra kwh til kwh en reduktion på 25 %. Investeringen i LPG-anlægget løber op i godt 7 mio. kroner, og virksomheden forventer, at investeringen er tjent ind i løbet af fire år. Fakta om Byens Bilpleje Sjælland Byens Bilpleje Sjælland i København er en del af det landsdækkende Byens Bilpleje, som laver mere end biler om året, og har ca. 200 medarbejdere. Byens Bilpleje er en af Danmarks største autolakeringsvirksomheder og udfører alle former for rustarbejde, pladearbejde, buleopretning m.m. Byens Bilpleje Sjælland har valgt at skifte til en direkte fyret LPG-brænder i deres sprøjte- og tørrekabine. LPG-brænderen er fuldt moduleret fra kw, hvor indblæsnings- og udsugningsventilator er installeret med frekvensomformer. 12 Gasteknik nr

13 F - g a s Den direkte LPG-brænder har reduceret både sprøjte- og tørretid væsentligt og har betydet en øget årlige kapacitet fra ca til biler, svarende til 103 %. Det samlede energiforbrug pr. bil er nu 121 KWh mod tidligere 241 kwh. Det giver en energibesparelse på mere end 50 % pr. bil, og virksomheden forventer en tilbagebetalingstid på under 2 år. Fakta om LPG I Danmark kommer LPG fra raffinaderierne i Fredericia og Kalundborg. Der er potentiale for at anvende mere LPG i Danmark. Vi eksporterer i dag ca. 60 % af vores LPG. Medlemsvirksomheder i Energi- og olieforum, som sælger LPG, omfatter følgende: Q8 Danmark A/S Kosan Gas A/S og Primagaz Danmark A/S. LPG udleder på grund af gassens kemiske sammensætning mindst 15 % mindre CO 2 end andre flydende fossile brændstoffer, ligesom svovlindholdet er meget lavt. For mere information Kontakt René Bank Jørgensen, produktchef i Energi- og olieforum, telefon , mobil Hans Otto Ewers, én af de to ejere af Brdr. Ewers, ses her sammen med fabrikschefen i Aabenraa, Henning Anderesen, foran fabrikkens nye LPG-fyrede brænder og kedel,der anvendes til at producere damp. Gasteknik nr

14 G a s t i l t r a n s p o r t Af Søren Stensgaard, Samsø Kommune og Dan Nielsen, Samsø Rederi Samsø får Danmarks første LNG-færge Målet er, at MF Samsø på sigt skal sejle på lokalt produceret, flydende biogas som verdens første CO 2 -neutrale færge. Når du næste sommer tager færgen til Samsø, bliver det med Danmarks måske mest miljøvenlige passagerfærge. Som den første indenrigsfærge i Danmark sejler MF Samsø på flydende naturgas LNG. Valget af LNG som drivmiddel, frem for dieselolie, skyldes følgende tre ting: Miljø, forsyningssikkerhed og pris. LNG er det reneste fossile brændsel, som findes. Da metan har den højst mulige binding af brint til kulstof, er det muligt at opnå en CO 2 -reduktion på ca. 20 %. Udover CO 2 -besparelsen er der også andre miljømæssige gevinster. NO x -emissionen reduceres med op til 85%, og når den forgassede LNG afbrændes i motorerne, dannes der tilnærmelsesvis ingen partikler. Den lave pris på gas i forhold til dieselolie er også et stort plus. Den flydende gas leveres i tankbiler fra udlandet til et automatisk tankanlæg, udviklet af Århusfirmaet Kosan Crisplant. Anlægget er indbygget i en container og på max. 15 minutter i stand til at forsyne færgen med LNG til en hel dags sejlads. Satser på vedvarende energi Samsø har siden 1997 arbejdet med vedvarende energi. Øens boliger og virksomheder forsynes i dag 100 % med vedvarende energi. Sol og vind leverer strøm, og biomasse fra halm og træflis bruges til opvarmning. 10 kystnære møller leverer den Den nye Samsø-færge ejes og drives af Samsø Kommune. Den er bygget på et værft i Polen og forsynes med LNG fra et tankanlæg fra Kosan Crisplant. samme energimængde, som bruges i transportsektoren, inklusive øens to færger. Samsingerne har investeret over 600 mio. kr. og det har været investeringer, der har kunnet betale sig. I stedet for at importere benzin og diesel produceres energien fra lokalt ejede anlæg og skaber lokal beskæftigelse og styrket ø-økonomi. Målet er flydende biogas Samsøs ambition er nu at udvikle øen til en Fossilfri Ø og her kommer øens nyeste færge ind i billedet. En omstilling fra det fossile flydende naturgas til flydende biogas kan ske uden ændringer på skibets systemmer eller bunkeringsanlæg. Der er biomasseressourcer nok på Samsø, til at der kan laves biogas til at forsyne MF Samsø 100 %. Derudover undersøges muligheden for hybrid drift ved etablering af en batteripakke ombord. Pakken skal bl.a. bruges til at optimere motordriften samt sejlads på vindmøllestrøm, når overskud herfra haves. Samsø har fået god inspiration om gasinfrastruktur fra bl.a. Norge og Sverige igennem Interreg projektet Implement.nu, men en produktion af flydende metan, baseret på biogas (LBG) i lille skala, er et nyt udviklingsområde. Samsø har samlet en række eksperter og virksomheder i et projekt, der på ét år belyser den tekniske og økonomiske værdikæde fra landmanden til færgen. Projektet er støttet af EUDP. Samsø forventer at projektet giver svar på, hvilke tekniske og økonomiske usikkerheder der evt. skal understøttes, før Samsø er klar til at implementere de tekniske anlæg, der skal til, for at MF Samsø kan blive verdens første CO 2 -neutrale færge. 14 Gasteknik nr

15 EnErgi i forandring Vi finder FREMTIDENS ENERGI Hejre Jacket på flydetanke. Det moderne samfund er afhængig af olie og gas. I dag dækker olie og gas mere end halvdelen af verdens energiforbrug, og efterspørgslen forventes at stige i de kommende år. DONG Energy har mere end 30 års erfaring med efterforskning og produktion af olie og gas i Nordsøen. Vi er eksperter i at få mest muligt ud af vores olie- og gasfelter på en både sikker og miljømæssig ansvarlig måde. DONG Energy s olie- og gasaktiviteter vokser hurtigt. I 2013 producerede DONG Energy nok olie og gas til at dække 2,2 millioner europæeres årlige forbrug. I 2020 vil det være 3,8 millioner europæere. Vi arbejder på en række store og interessante projekter, som gør os i stand til at sætte flere felter i produktion i de kommende år. Det er vores mål at fortsætte væksten gennem et ambitiøst investeringsprogram frem mod Hejre-projektet er det største projekt i den danske del af Nordsøen i flere år. Når feltet begynder at producere i 2016, vil det i væsentlig grad bidrage til, at Danmark forbliver selvforsynende med olie og gas. Se Hejre Jacketinstallationen på YouTube DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. DONG Energy beskæftiger omkring medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Koncernen omsatte for 73 mia. kr. (EUR 9,8 mia.) i For yderligere information, se Gasteknik nr

16 B i o g a s Af Jens Utoft, Gasteknik Nye biogasanlæg i Danmark for milliardbeløb Hovedparten af de nye anlæg og flere af de eksisterende baseres på at levere opgraderet biogas til naturgasnettet. EU-Kommissionens godkendelse af den danske støtteordning til biogas satte en flodbølge i gang med opførelse af nye biogasanlæg og udbygning af eksisterende. Blandt de første til at komme ud af starthullerne var de tre brødre, Kim, Boe og Per Madsen, som har hver deres gård ved Balling vest for Skive. Den 15. januar gik de i gang med opførelsen af deres fælles biogasanlæg, som nu er så tæt på at være færdig, at det ventes klar til at levere opgraderet biogas til HMN Naturgas inden udgangen af september. De forventer en årsproduktion på 5,5 mio. Nm 3 biogas, som efter fjernelse af CO 2 - indhold svarer til 3,3 mio. Nm 3 naturgas. Nogenlunde samtidigt var også Bigadan A/S i gang med at opføre et endnu større biogasanlæg vest for Horsens, tæt på Danish Crowns nye storslagteri, i samarbejde med lokale landmænd. Her forventes den årlige biogasproduktion at nå op på 10 mio. Nm 3. Biogassen sælges til DONG Energy, der selv sørger for opgraderingen. NGF bygger selv to anlæg Her i sommer har det tidligere Naturgas Fyn, NGF Nature Energy, startet opførelsen af to nye biogasanlæg, dels i nærheden af Danish Crowns nye kreaturslagteri ved Holsted i Sydjylland, dels i Heden på Midtfyn mellem Ringe og Faaborg. Begge disse anlæg leveres af Biogasanlægget på Midtfyn, som opføres af Xergi for NGF Nature Energy. danske Xergi, der har opført mere end 100 biogasanlæg. Anlæggene i Holsted og på Fyn er henholdsvis nr. 29 og nr. 30 Xergi-anlæg i Danmark. De øvrige anlæg er fortrinsvis opført i Tyskland og England. Begge NGF-anlæg opføres i samarbejde med lokale landmænd. Brørup-Holsted Biogas A.m.b.a. blev dannet i 2008 og består i dag af 60 andelshavere, der tilsammen råder over dyreenheder. Her ventes anlægget at producere 13 mio. Nm 3 biogas årligt. På Fyn opføres anlægget i samarbejde med leverandørforeningen Fåborg-Midtfyns Biogas. Dette anlæg ventes at producere 10 mio. Nm 3 biogas årligt. To anlæg i Sønderjylland I Sønderjylland har selskabet ENVO Group A/S nu indgået aftale med entreprenørfirmaet Per Aarsleff om at opføre, hvad de betegner som Nordeuropas største biogasanlæg ved Tønder. Den samlede kontraktsum er på ca. 300 mio. kr. og indeholder option på udførelse af et tilsvarende anlæg syd for Aabenraa. Kontrakten udføres i totalentreprise for ENVO Biogas Tønder og omfatter et samlet anlæg opført på et 12 hektar stort areal. Arbejdet i Tønder er påbegyndt nu og ventes afsluttet efter 22 måneder. Optionen i Aabenraa er planlagt med en forskudt byggestart på seks måneder. De to biogasanlæg i Tønder og Aabenraa kommuner er omtrent identiske og vil ifølge initiativtagerne blive Danmarks smukkeste og mest bæredygtige biogasanlæg. De vil begge producere omkring 68 mio. Nm 3 gas om året. For begge anlæg gælder, at biogassen afsættes til DONG Energy, der også her selv sørger for opgraderingen. 16 Gasteknik nr

17 B i o g a s I starten af september forventer Madsen Bioenergi i Balling vest for Skive at være klar til at starte produktionen af biogas i de tre reaktortanke, der er en del af det samlede anlæg. I dette tilfælde vil mængderne være så store, at biogassen ikke alene kan afsættes i det lokale distributionsnet. Derfor må dele af gassen komprimeres til at kunne afsættes i transmissionsnettet. Meget biogas i Nordjylland Det kan også blive nødvendigt i Nordjylland, hvor HMN Naturgas allerede i januar tilsluttede et opgraderingsanlæg hos LBT Agro i Hjørring, der årligt skal levere 6 mio. Nm 3 bionaturgas. I august begyndte en anden biogasproducent i samme område, Holger Kirketerp, også at levere bionaturgas til HMN. Her ventes produktonen at blive 2,2 mio. Nm 3 om året. I Vrå er energiselskabet E.ON gået i samarbejde med Jens Peter Lunden i selskabet Grøn Gas Partner A/S om etablering af et nyt stort biogasanlæg for et trecifret millionbeløb. Det skal producere biogas til naturgasnettet på grundlag af tons biomasse om året. Rift om HMN s GrønGas På grundlag af de indgåede aftaler om opgradering kan HMN Gassalg derfor nu tilbyde sine kunder biogas over hele landet, betegnet som HMN GrønGas. De første kunder er allerede kommet til. Det drejer sig blandt andet om et mindre antal kommuner og privatkunder samt en række produktionsvirksomheder som Hansens Flødeis A/S i Frederikssund, Peter Larsen Kaffe A/S i Viborg og Selectro i Møldrup. En af de virksomheder, som også er gået over til den grønne gas, er det fynske slagteri Grambogård, som primært bruger gassen til opvarmning af vand til produktionen. Slagteriet leverer bl.a. kød til den kendte restaurant Noma. GrønGas sælges til en pris, der svarer til HMN Månedspris, plus et fast tillæg. Og ligesom strøm fra vindmøller sælges biogassen via certifikater. Forventer øget efterspørgsel Adm. direktør i HMN Naturgas I/S, Susanne Juhl, glæder sig over de aftaler, selskabet har indgået om køb og opgradering af biogas, fordi det på længere sigt kan komme til at knibe for HMNkoncernen at følge med efterspørgslen. Det er blandt andet kommuner, der er oplagte aftagere af biogassen, f.eks. som brændstof til busser og skraldebiler, der kan køre på gas. Eller som erstatning for naturgas til opvarmning af bygninger. På disse måder kan kommuner billigt reducere deres CO 2 -udledning. Vi leverer også til virksomheder, som bruger biogas til maskiner og opvarmning. Og så er de første privatkunder også kommet med på vognen, fortæller Susanne Juhl. Brdr. Madsen her Boe og Kim producerer selv den halm, der skal levere varmen til HMN s amin-baserede opgraderingsanlæg. I rummet bag dem står et 1 MW gasfyr som backup. En varmepumpe sikrer udnyttelse af spildvarmen i processen. Gasteknik nr

18 G a s t i l t r a n s p o r t Af Knud Tybirk og Anna Dorte Nørgaard, Agro Business Park/Grøn Gas Erhvervsklynge Stort potentiale for biogas til transport Transport har den største betalingsevne, og de grønne certifikater kan slå hul på markedet, fremgår det af rapport fra PlanEnergi og Blue Planet Innovation. Samfundsøkonomisk set bør biogas bruges til kraftvarme men markedet er begrænset. Behovet er større i transportsektoren til at erstatte fossile brændstoffer men gasmarkedet skal først etableres i Danmark. Udfordringen er den klassiske med hønen og ægget hvem kommer først? Hvis gasmarkedet til transport etableres, vil opgraderet gas til transport være en farbar vej. De kan jo godt i Sverige og Tyskland. Der er mange udfordringer med at få gang i produktionen af biogas. Det fremgår tydeligt at Biogas Taskforce-rapportens grundige analyse af biogas til el og varme, der udkom for nyligt. Men der er også masser af potentialer i samme rapport, som politisk har stor bevågenhed både for at producere gassen og for at anvende den. Biogas Taskforce-rapporten konkluderer bl.a., at selskabsøkonomisk (med afgifter og tilskud) er der størst incitament til at afsætte gassen til naturgasnettet. Grøn Gas Erhvervsklynge har fået analyseret nogle flere aspekter af dette, som Biogas Taskforce ikke har haft i kommissoriet, fordi vi gerne vil forbedre beslutningsgrundlaget for investeringer i grøn gas og dermed åbne op for erhvervsudvikling på området. Opgradering Kraftvarme (fjernvarme) Kraftvarme (industri) Grøn Gas-markedet PlanEnergi og Blue Planet Innovation har udregnet markedets betalingsevne for grøn gas (bionaturgas) dvs. den værdi, den grønne gas burde kunne sælges til. Dertil skal så lægges værdien af et grønt certifikat og fratrækkes omkostning til opgradering og injektion i naturgasnettet samt gasfyldestation, hvor det er relevant. Tabellen viser, at betalingsevnen varierer med de konkrete forhold, men at der alt andet lige er størst betalingsevne for biogas opgraderet til bionaturgas og anvendt til transport via naturgasnettet. Markedet kan betale mellem 5,65 og 6,95 kr. for en m 3 bionaturgas (BNG). Det er klart, at der er usikkerheder på disse tal, som fremgår af rapporten. Hvad prisen bliver på gasfyldestationen, er igen en anden sag, som markedet selv skal regulere. Tilskud til biogasanvendelse direkte i industri og direkte til transport er godkendt af Folketinget, men endnu ikke statsstøttegodkendt af EU-Kommissionen. Grønne certifikater Et af usikkerhedsmomenterne i en sådan beregning er værdien af grønne certifikater, som har kunnet handles siden 1. december Det er et marked i sin spæde start, da udbuddet af bionaturgas hidtil har været begrænset. Omvendt forventes udbuddet at stige betragteligt fremover, jf. Biogas Taskforcens rapport, hvor de fleste kommende anlæg og mange udvidelser arbejder mod at opgradere gassen til naturgasnettet. Rapporten har interviewet de få aktører, der p.t. er på banen i Industri * Transport (via gasnet) Transport * (direkte) Beregnet betalingsevne øre/nm 3 BNG 605,5 601,4 493,9 479,1 779,8 635,8 Grønt certifikat øre/nm 3 BNG +(10 til 100) +(10 til 100) Opgradering og injektion øre/nm 3 BNG -(90 til 130) -(90 til 130) -(90 til 130) Udgift til fyldestation øre/nm 3 BNG Rabat pga. konkurrerende brændsler øre/nm 3 BNG -(60 til 90) I alt (afrundet) evt. ekstra betaling for grøn gas + evt. ekstra betaling for grøn gas * Tilskud til biogasanvendelse direkte i industri og direkte til transport er godkendt, men ikke notificeret af EU. Tabel 1: Betalingsevne ab biogasanlæg for forskellig anvendelse af biogas. BNG = Bionaturgas (10 kwh/nm 3 ) 18 Gasteknik nr

19 G a s t i l t r a n s p o r t Holstebro har som en af de første kommuner i landet truffet aftale om at udskifte samtlige 12 bybusser til gasdrift. Danmark og har sonderet priser i udlandet. Prisen for de grønne certifikater ligger på de forskellige markeder på øre, lavest i England og højest i Holland. Den fremtidige prisfastsættelse for certifikater i Danmark afhænger bl.a. af virksomheders grønne profil og betalingsvillighed. Certifikatordningen kan blive det element, der gør produktion og afsætning af bionaturgas rentabel og slår biogassen igennem på markedet. Cases hvad koster det? Rapporten analyserer også på et par cases for biogasanlæg, der er under planlægning i Region Midtjylland. Her estimeres en omkostning til at producere en m 3 biogas, og dernæst beregnes, hvad omkostningen er for at producere bionaturgas og få det leveret i naturgasnettet. Det afhænger fx af biogasanlæggets størrelse og afstanden til naturgasnettet. Det viser sig, at det ikke umiddelbart er muligt at lave en god business case for salg af bionaturgas til opgradering fra de tre anlæg uden at indregne værdien af de grønne certifikater. Det skyldes, at omkostningen til opgradering og til produktion af gassen er for stor i forhold til betalingsevnen. Vejen frem For at skabe et dynamisk marked og en reel erhvervsudvikling for grønne gasser er der en række barrierer, der skal ryddes af vejen. Nogle blev adresseret ved energiforliget i 2012, men den store udfordring er at gøre (bio) naturgas til et anvendt brændstof i biler. Privatøkonomisk ser det ud til at blive en farbar vej, men det er nødvendigt, at det offentlige tager ansvar og spiller med (fx investerer i flådekøretøjer på gas), og at naturgasselskaberne er med til at opstille gasfyldestationer. Begge dele er godt på vej, og der er derfor et begrundet håb om, at grøn gas til transport bliver en væsentlig del af udfasningen af de fossile brændstoffer i fremtidens Danmark. Hønen er begyndt at lægge æg, nu skal vi bare have den grønne gas produceret og opgraderet til naturgasnettet. Arbejdet er finansieret af Region Midt og konsortieparterne i Grøn Gas Erhvervsklynge (Skive og Lemvig Kommuner, HMN Naturgas, Bioenergi Vest, Dansk Gasteknisk Center, Ammongas, Transportens Innovationsnetværk, Aarhus Universitet og Agro Business Park). Hele rapporten kan læses på Fremtidssikret STRÅLE- VARME - på gas eller vand Kvalitetspaneler Overholder UNI EN Energibesparelse op til 40% Høj komfort - ensartet temperatur Loftshøjde 3-25 m Lagerførende Også luftvarme på vand og gas Ring for tilbud nu! VEST ØST Gasteknik nr

20 I n f r a s t r u k t u r Af Dorte G. Kristiansen, Energinet.dk Energinet.dk kan hjælpe Nordsøproducenterne med infrastruktur Øget politisk fokus på indvinding af ressourcerne i Nordsøen, som spiller en stadig større økonomisk rolle for samfundet. Offshoreoperatørerne i den danske del af Nordsøen står i de kommende år overfor milliardinvesteringer, som måske kan blive reduceret ved at gøre brug af Energinet.dk s nye kompressorstation i Egtved. På et møde for operatørerne 28. maj i Ballerup blev deltagerne stillet overfor spørgsmålet, om det kan betale sig fx at flytte kompressionen fra vands til lands, efter at vi har etableret kompressoren i Egtved. Omkring 50 deltagere mødte op til en interessant eftermiddag, der tog udgangspunkt i en analyse, som Energinet.dk har udarbejdet i samarbejde med DUC/Mærsk Oil & Gas, som ejer Tyraplatformen og DONG Energy, der ejer offshorerørene og modtagestationen i Nybro. Analysen identificerer bl.a. mulige alternativer til, hvor og hvordan kompression af gas fra Nordsøen kan udføres. Analysen åbner hertil op for, at en del af gasbehandlingen kan flyttes ind på land. Kompression i alle retninger Kompressorstationen i Egtved er placeret, hvor transmissionsledningerne fra nord, syd, øst og vest mødes. Stationen består af fire identiske kompressorenheder, som via det tilhørende system af rør og ventiler gør det muligt at koble suge- hhv. tryksiden af en eller flere kompressorer til et eller flere af verdenshjørnerne i transmissionssystemet. Hver kompressorenhed kan også selv ved moderat og lav gasgennemstrømning levere stor trykstigning. Stationen er bygget som 3+1, dvs. tre kompressorer kan samtidig være i drift, og én er i reserve. Hver af kompressorerne er bygget med selvstændig forsyning og styring for at opnå størst mulig sikkerhed for, at evt. fejl kun vil påvirke en enkelt kompressor. Enorm kapacitet Kompressorerne er produceret af MAN, og er en hermetisk lukket type centrifugalkompressor med en maksimal kapacitet på hver Nm 3 /h. I forbindelse med bygning af kompressorstationen i Egtved er transmissionsledningen mellem Egtved og Ellund i Tyskland også blevet udvidet, således at den hidtidige 24 ledning er blevet suppleret med 94 km 30 ledning. Kompressorerne er elektrisk drevet via 12-puls-frekvensomformere, som leverer 3 x 2,2 kv til motoren. To løbehjul sidder i hver sin ende af elmotoren og er forbundet i serie med et eksternt rør. Motoren er udstyret med magnetiske lejer, så det er kun elkabler til styring af de magnetiske lejer og til forsyning af lejer og motor, der går igennem kompressorhuset. Køling af både motor og magnetiske lejer sker med filtreret procesgas. Kompressorens akseleffekt er op til kw ved op til omdr./min. 20 Gasteknik nr

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1

Gasdetailmarkedet. Workshop 13:00-15:15. 19. November 2014. 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Gasdetailmarkedet Workshop 13:00-15:15 19. November 2014 19. november dok.nr. 14/24735 Gasdetailmarkedet 1 Program 13.00 Velkommen Dorte Kristiansen, Energinet.dk 13.10 10 års jubilæum og overvejelser

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Rammebetingelser?? Trafikstyrelsens og Energistyrelsens arbejde med gas: - Midler til 3-4 projekter fra en grøn transportpolitik

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

NGF Nature Energy. CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015

NGF Nature Energy. CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015 NGF Nature Energy CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015 CNG Globalt set Ved Christian K. Kernel IGU-medlem i arbejdsgruppe 5.3 Gas til transport. 2 Præsentation: IGU-arbejde CNG på verdensplan

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion

Kogebog for placering af biogasanlæg. Sidste arbejdsversion Kogebog for placering af biogasanlæg Sidste arbejdsversion Knud Tybirk Projektleder Innovationsnetværk for Biomasse kt@cbmi.dk WWW.CBMI.DK Biomasse -> energi potentialer Potentiale for at 75 % af landbrugets

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling Madsen Bioenergi I/S I efteråret 2014 idriftsatte Lundsby Bioenergi A/S det hidtil største biogasanlæg hos Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S er opført ved Balling lidt nordvest for Skive. Madsen

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere