RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010"

Transkript

1 RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK Del 2: De enkelte reservater Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

2 [Tom side]

3 RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNEVÆRK Del 2: De enkelte reservater Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Preben Clausen Thomas Eske Holm Ole Roland Therkildsen Hans Erik Jørgensen Rasmus Due Nielsen Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

4 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 132 Titel: Rastende fugle i det danske reservatnetværk Undertitel: Del 2: De enkelte reservater Forfattere: Institution: Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Ole Roland Therkildsen, Hans Erik Jørgensen & Rasmus Due Nielsen Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi URL: Udgivelsesår: December 2014 Redaktion afsluttet: December 2014 Redaktion: Tommy Asferg Faglig kommentering: Bjarne Søgaard (Institut for Bioscience) & Henrik Lykke Sørensen (Naturstyrelsen) Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Finansiel støtte: Naturstyrelsen Bedes citeret: Clausen, P., Holm, T.E., Therkildsen, O.R., Jørgensen, H.E. & Nielsen, R.D Rastende fugle i det danske reservatnetværk Del 2: De enkelte reservater. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 236 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Foto forside: Rapporten beskriver 88 reservater, der er oprettet for at beskytte rastende fugle mod menneskelige forstyrrelser forårsaget af jagt og andre rekreative aktiviteter. Reservatgennemgangen, der især baseres på data fra og , viser at der for 59 af reservaterne med sikkerhed eller sandsynligvis er tale om velfungerende reservater med et rigeligt fødeudbud og velafgrænsede områder med jagtrestriktioner, der bidrager til sikring af de rastende vandfugles trivsel i de danske vådområder. For 15 reservater er der med sikkerhed eller sandsynligvis problemer med eutrofiering, der bevirker, at det aktuelle fødegrundlag til fuglene i form af bundvegetation eller smådyr de finder i denne er forringet. I sådanne reservater må man afvente, at effekter af vandmiljøhandlingsplanerne fører til forbedret vandkvalitet og deraf afledte forventede genetableringer af bundplanter i fjordene. To reservater beskrives som næsten fugletomme, formentlig fordi fugle, der førhen lå i disse, i dag ligger i nærtliggende naturgenoprettede områder. For 12 reservater kan status ikke vurderes på grund af manglende data enten fra før reservatet blev oprettet eller fra de senere år. Rapporten afrundes med et fremblik fra 2010 til i dag, hvor det konstateres, at det ikke længere kun er staten, der etablerer store betydende reservater i Danmark, idet Aage V. Jensen Naturfond i de senere år har etableret flere store reservater der, i kombination med naturgenopretning, er blevet betydende rastepladser for vandfugle. Ligeledes noteres det at fuglene er på vej tilbage til Ringkøbing Fjord, der førhen har været præget af eutrofiering og afledte negative effekter på vandplanterne. reservater, svømmeænder, udbredelse, Fuglebeskyttelsesområder, Ramsarområder Grafisk Værksted, AU-Silkeborg Svømmeænder på Bygholm-engen i Vejlerne. Foto: Henrik Haaning Nielsen. ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 236 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

5 Indhold Sammenfatning 5 1 Indledning Reservatovervågningen og dens fire delformål Hidtil mest omfattende reservatgennemgang 10 2 Materiale og metoder 11 3 Introduktion til lokalitetsgennemgangen Reservatet Optællinger Optællingsmetode Optællere Antal Fordeling Øvrige data Status 17 4 Reservatgennemgang Reservater i Vadehavsregionen Reservater i Ringkøbing Fjord Reservatet ved Vest Stadil Fjord Reservatet i Nissum Fjord Reservater på Limfjordstangerne Reservater på Mors Reservater i de sydlige dele af Limfjorden Reservater i Thy, Vejlerne, Løgstør og Livø Bredninger samt Vesthimmerland Reservater i den østlige del af Limfjorden Reservater i Østvendsyssel og Østhimmerland Reservater ved Læsø Reservater ved Mariager Fjord og i sydlige Aalborg Bugt Reservatet ved Stavns Fjord Reservater i Østjylland Reservater i Horsens Fjord og ved Endelave Reservater ved de øvrige Østjyske fjorde Reservater i og ved Lillebælt Reservater i sønderjyske fjorde og ved Alssund Reservater i Sydfyn og det Sydfynske Øhav Reservater på Nordfyn Reservater på Vestsjælland Reservater på Sydvestsjælland Reservater på Sydsjælland Reservater ved Nakskov Fjord Reservater ved Nordlolland Reservatet ved Maribosøerne Reservater ved Sydlolland og på Sydfalster Reservater i Guldborgsund 133

6 4.29 Reservater på Sydøstsjælland og Møn Reservater ved Isefjorden og Roskilde Fjord Reservater i Øresund Reservater på Bornholm Diskussion De eksisterende, udvidede og nye reservaters status Kort nationalt overblik over 88 reservater Efterskrift Private reservater Eutrofierede reservater Tak Referencer 160 Appendiks 170

7 Sammenfatning I efterårene blev der gennemført en intensiv overvågning af trækfugleforekomster i hovedparten af de danske reservater, der er oprettet af hensyn til trækkende vandfugle. Formålene med denne overvågning har været at gentage det overvågningsprogram, der blev udført i reservatnetværket i årene med henblik på: 1) at belyse langtidseffekter af etableringen af det landsdækkende reservatnetværk for vandfuglenes efterårstræk gennem Danmark, 2) at kunne give feedback til de af Naturstyrelsen nedsatte brugergrupper, der følger reservaternes udvikling, og 3) at løfte kvaliteten i statens opfølgning på Fuglebeskyttelses- og Ramsarområderne. Overvågningsprogrammet i er generelt gennemført med de samme metoder og i de samme områder, som i den forrige periode. Dog har det inden for den afsatte ramme ikke været muligt at gennemføre optællingsprogrammet med helt samme intensitet som i , hvilket har bevirket, at der kun er udført månedlige tællinger i august-november (førhen også december), og at flere af de største reservater med flest fugle kun er talt en gang månedligt (førhen oftest to gange). Ved dataanalyserne er der så vidt muligt taget højde for disse forskelle mellem programmerne. Reservatnetværket blev rundt regnet fordoblet både i areal og antallet af reservater i perioden fra , hvorefter der frem til 2010 kun er gennemført enkelte mindre forandringer af dette, og hvor kun ét nyt stort reservat er blevet oprettet, det naturgenoprettede område ved Skjern Enge. I en tidligere rapport Rastende fugle i det danske reservatnetværk : Del 1: Nationale resultater (Clausen m.fl. 2013a) er der givet en omfattende analyse af resultaterne på det overordnede, nationale niveau for 32 fuglearter (eller racer). I denne rapport Rastende fugle i det danske reservatnetværk : Del 2: De enkelte reservater gives en status for de enkelte reservater. Rapporten repræsenterer den største og hidtil eneste samlede gennemgang af statens natur- og vildtreservater, idet tidligere sammenstillinger enten kun har handlet om datidens vildtreservater, udvalgte naturreservater eller videnskabelige reservater. Rapporten gennemgår 88 reservater, hvor langt de fleste har været overvåget i forbindelse med ovennævnte overvågningsprogram. Fra de øvrige reservater er der udtrukket data fra DOFbasen i det omfang, der foreligger optællinger. For hvert reservat vurderes det, hvis datamaterialet er tilstrækkeligt, om reservatet synes at virke efter hensigten - dvs. fungerer som et fredet rasteog/eller fourageringsområde for vandfugle. Vurderingen baseres især på en analyse af udviklingen i antallet af svømmeænder og deres fordeling inden for reservatet, hvis sidstnævnte er kortlagt hvilket kun er sket i større reservater. Valget af svømmeænder som indikator for et velfungerende reservat er begrundet med, at erfaringer fra tidligere forsøg med reservater viser, at denne artsgruppe i udpræget grad responderer på etablering af reservater 5

8 både ved stigninger i antal og ved omfordelinger, således at ænderne især koncentreres i reservaterne. Derfor gives der for nyetablerede reservater en vurdering af, hvorvidt en sådan udvikling er set. For reservater, der ikke er forandret i beskyttelse fra 1994 til 2010, er der en forventning om, at der bør være stabile-stigende antal af svømmeænder, fordi det afspejler den generelle udvikling i trækvejsbestandene for svømmeænder i Nordvesteuropa siden begyndelsen af 1990 erne. For nye reservater, hvor man ikke har set den forventede fremgang, og for uforandrede reservater, hvor man ikke har set stabile-stigende bestande, men derimod en tilbagegang i svømmeændernes antal, er det efterfølgende undersøgt, om der er evidens for problemer med et vigende fødegrundlag i form af bundplanter i reservatet. Det er veldokumenteret fra flere jyske fjorde, at nedgang i dækningen med bundplanter, der som regel skyldes øget eutrofiering, ikke kun bevirker en nedgang i antallet af rastende svømmeænder, men især i antallet af rastende svaner og blishøns og til tider også knortegæs. De sidstnævnte tre arters udvikling benyttes derfor som en indikator for problemer med vigende mængder af bundvegetation. Reservatgennemgangen viser, at det danske reservatnetværk for rastende vandfugle overordnet set virker ikke kun på det nationale plan, som det blev fastslået i den tidligere rapport, men også på det lokale niveau. For 59 af de 88 reservater, dvs. to-tredjedele af alle reservaterne, er der med sikkerhed (39) eller sandsynligvis (20) tale om velfungerende reservater med et rigeligt fødeudbud og velafgrænsede områder med jagtrestriktioner, der bidrager til sikring af de rastende vandfugles trivsel i de danske vådområder. For nogle af reservaterne kan det dog ikke afgøres, om det er reservaterne, naturgenopretning og/eller en kombination af disse tiltag, der har ført til en fremgang i trækfuglenes antal. For 15 af de 88 reservater er der med sikkerhed (9) eller sandsynligvis (6) problemer med eutrofiering, der bevirker, at det aktuelle fødegrundlag for fuglene i form af bundvegetation eller smådyr tilknyttet vegetationen er formindsket. Der er for de 9 reservater med sikkerhed historisk evidens for, at de førhen har været velfungerende raste- og fødesøgningsområder for vandfugle med et rigeligt fødeudbud og store fugleforekomster nemlig reservaterne i Ringkøbing Fjord (de tre delreservater Tipperne, Klægbanken og Havrvig Grund), Nissum Fjord, Hjarbæk Fjord, Nibe-Gjøl Bredninger, Mariager Fjord, Egense Dyb i Odense Fjord og det Sydfynske Øhav. For yderligere 6 reservater er der indikationer på, at lignende aktuelle problemer med vigende fødegrundlag eksisterer, men uden der foreligger gentagne kortlægninger af bundvegetation, der kan dokumentere dette. Det gælder reservaterne Sødring, Stavns Fjord, Norsminde Fjord, Lerdrup Bugt, Haderslev og Nakskov Fjord. Generelt må man i disse reservater afvente, at effekter af vandmiljøhandlingsplanerne fører til forbedret vandkvalitet og deraf afledte og forventede genetableringer af bundplanter i fjordene, før man ser det fulde udbytte af reservaterne på fuglenes antal. For reservaterne med en sikker evidens for forringede fødesøgningsforhold fører gennemgangen ikke til anbefalinger om ændring af reservaternes udformning i Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og det Sydfynske Øhav, hvorimod der for Nibe-Gjøl Bredninger, Mariager Fjord samt Egense Dyb anføres et behov for at overveje en alternativ udformning af reservaterne. For de 6 reservater med indikationer på aktuelle problemer med fødegrundlaget bør 6

9 der måske gennemføres et udredningsarbejde for at fastslå, om sådanne problemer vitterligt eksisterer, og om der, hvis det er tilfældet, er behov for en alternativ udformning af reservaterne. To reservater ved Vejle og Kolding beskrives som næsten fugletomme, formentlig især fordi fugle, der førhen blev tiltrukket til disse reservater, i dag formodes at ligge i nærtliggende naturgenoprettede områder. For begge reservater påpeges det dog, at de sandsynligvis stadig har en funktion som sikre rastepladser for vandfugle i isvintre. For 6 reservater kan status ikke vurderes, fordi der ikke foreligger data fra før reservatet blev etableret, som kan sammenlignes med de nyere data, og for andre 6 reservater fordi der er foretaget systematiske optællinger af vandfugle i en længere årrække. Udover de 88 behandlede reservater omtales yderligere 6 reservater (ved Blinderøn, Livø Tap, Hirsholmene, Anholt, Hesselø og Ertholmene), der ikke kunne behandles fordi der hverken fra ældre eller nyere reservatovervågningsprogrammer foreligger trækfugletal fra efteråret. Rapporten afrundes med et fremblik fra 2010 til i dag, hvor det konstateres, at det ikke længere kun er staten, der etablerer store betydende reservater i Danmark. Det skyldes at Aage V. Jensen Naturfond i de senere år har etableret flere store reservater, der - i kombination med naturgenopretning - kan ses på Danmarkskortet, ikke kun i kraft af deres størrelse, men også på grund af fuglenes antal i områderne. Det drejer sig især om Filsø i Vestjylland, Mellemstykket og Birkesø i Lille Vildmose i Himmerland samt Gyldensteen på Nordfyn. De to førstnævnte nye reservater er større end halvdelen af de reservater, der omtales i denne rapport, og det sidste større end en fjerdedel, og alle huser tusindtallige flokke af svømmeænder om efteråret. De nyeste tællinger fra NOVANA-programmets overvågning af svømmeænder i oktober måned tyder på, at udviklingen med forringede fødesøgningsforhold og lave antal af fugle i to af reservaterne i Ringkøbing Fjord (Tipperne og Klægbanken) er ved at vende til tidligere tiders situation med gode forhold og flere fugle. 7

10 1 Indledning 1.1 Reservatovervågningen og dens fire delformål I efterårene blev der gennemført en intensiv overvågning af trækfugleforekomster i hovedparten af de danske reservater, der er oprettet af hensyn til trækkende vandfugle. Overvågningsprogrammet har haft følgende fire delformål: 1. at fungere som en fagligt fyldestgørende fortsættelse af det overvågningsprogram, der blev udført i reservatnetværket i årene (Clausen m.fl. 2004), 2. at belyse langtidseffekter af etableringen af det landsdækkende reservatnetværk for vandfuglenes efterårstræk gennem Danmark, 3. at kunne give feedback til brugergrupperne om, 'hvordan det går med reservatet', et ønske, der er udtalt af forligsparterne bag aftalen om reservaterne, samt 4. at løfte kvaliteten i statens opfølgning på Fuglebeskyttelses- og Ramsarområderne. Overvågningsprogrammets Delformål 1 er sikret ved at gentage overvågningsprogrammet fra årene Det er gjort ved at genoptage overvågningen af reservatnetværket med de samme metoder og i de samme områder som i den foregående periode. Da den afsatte økonomiske ramme til overvågningsprogrammet var mindre i end i den forrige periode, har det dog ikke været muligt at overvåge reservaterne med helt samme intensitet som under programmet. Naturstyrelsen (NST) og DCE 1 - Nationalt Center for Miljø og Energi/Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet har derfor besluttet kun at overvåge de mest betydende reservater en gang per måned fra august til november. I den forrige periode blev en del af de større og forventeligt mere betydende reservater overvåget to gange månedligt, hvorimod de mindre reservater dengang såvel som i den nye overvågningsperiode er blevet overvåget en gang om måneden fra august til november. I den forrige periode blev der endvidere optalt i december måned, hvilket ikke (med enkelte undtagelser) er sket i I perioden fra blev såvel antallet som arealet af trækfuglereservater inden for det danske reservatnetværk rundt regnet fordoblet. Stigningerne i antallet og arealet af reservater repræsenterede den konkrete udmøntning af en aftale, der blev indgået i det såkaldte køkkenbordsforlig fra 1991 mellem de daværende tre jagtforeninger 2, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet (Hjort & Meltofte 2006). Forliget indeholdt bl.a. en aftale om en betydelig udbygning af det eksisterende reservatnetværk, der havde til formål: 1 Naturstyrelsen (NST) hed Skov- og Naturstyrelsen og DCE Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i den første overvågningsperiode. DCE etableredes ved en omstrukturering af Aarhus Universitet i I denne rapport benyttes efterfølgende blot forkortelserne NST og DCE, uanset hvilke år, der refereres til. 2 Dansk Jagtforening, Landsjagtforeningen af 1923 og Dansk Strandjagtforening fusionerede til Danmarks Jægerforbund i

11 at reducere forstyrrelser forårsaget af jagt og andre menneskelige aktiviteter som fx windsurfing og motorbådssejlads i de danske kystområder, med henblik på at give trækfuglene bedre muligheder for at udnytte egnede fourageringsområder i de danske EF-fuglebeskyttelsesområder, som de ellers risikererede at blive fordrevet fra. Køkkenbordsforliget blev i en modificeret udgave efterfølgende godkendt af Vildtforvaltningsrådet, som indstillede til Miljøministeren at gennemføre en større revision af jagtlovgivningen i Danmark, som sidenhen blev stadfæstet ved Folketingets vedtagelse af den dengang nye Lov om jagt og vildtforvaltning af 6. maj Baggrunden for det nye sammenhængende reservatnetværk og processen hen mod dets effektuering er beskrevet grundigt af andre, fx Madsen & Pihl (1993), Clausen m.fl. (1997) og Hjort & Meltofte (2006). Sidstnævnte omtaler resultatet af køkkenbordsforliget som den største sejr i 100 år for fuglebeskyttelsen i Danmark og som det, der førte til en perlerække af vildtreservater. Udvidelsen af reservatnetværket, forventningerne til dette og effekten af dette på fuglenes antal og fordeling på det nationale og regionale plan er tidligere beskrevet grundigt, både med et kort perspektiv den umiddelbare respons baseret på data fra (Clausen m.fl. 2004), og langtidseffekten belyst ved nyere data fra suppleret med data fra bl.a. NOVANA-programmet (Clausen m.fl. 2013a). Sidstnævnte rapport repræsenterer således overvågningsprogrammets Delformål 2. Overvågningens Delformål 3 handler om feedback til de lokale brugergrupper, der er nedsat af Naturstyrelsen. I flere reservatområder mødes brugergrupperne regelmæssigt for at følge op på, om reservaterne stadig virker efter hensigten. DCE har i årene medvirket ved flere sådanne lokale møder og præsenteret resultater fra overvågningen. I forlængelse af Natura planernes lokale udmøntning i handleplaner har DCE efter anmodning fra Naturstyrelsen i januar 2013 gennemført et udredningsarbejde, der omhandler forstyrrelser af yngle- og rastefugle i Natura 2000-områderne (Therkildsen m.fl. 2013). Der er grund til at formode, at dette vil føre til nye forhandlinger i nogle brugergrupper. Overvågningens Delformål 4 er at løfte kvaliteten i statens overvågning af Fuglebeskyttelses- og Ramsarområderne ved at gennemføre hyppigere optællinger og ved hjælp af en mere præcis kortlægning af fuglene i reservaterne levere data, der kan forbedre det faglige grundlag for diskussioner i brugergrupperne. Denne rapport er således også en yderligere udmøntning af delformål 3, idet den giver en mere detaljeret gennemgang af fuglenes antal og udvalgte arters fordeling i de fleste af de overvågede reservater, som i givet fald vil kunne udnyttes som baggrundsmateriale for diskussioner i brugergrupperne. Clausen m.fl. (2013a) giver en mere grundig beskrivelse af, hvordan reservatovervågningen giver et kvalitetsløft i overvågningen af fuglebestandene i de danske Fuglebeskyttelses- og Ramsarområder. 9

12 De vigtigste elementer i dette kvalitetsløft er: en intensivering af overvågningen, således at reservaterne dækkes 4 gange hvert efterår hvor NOVANA-programmet for udvalgte arter eller artsgrupper (fx pibesvane, grågås, lysbuget knortegås, svømmeænder, taffeland) kun vil dække lokaliteterne en enkelt eller to gange på et efterår, og hvor mange andre arter eller artsgrupper slet ikke overvåges om efteråret (fx knop- og sangsvaner, troldand, bjergand, hvinand, ederfugl, skalleslugere, blishøne) en detaljeret kortlægning af fugleforekomsterne, som hyppigst udføres af professionelle observatører, der muliggør GIS-baserede analyser af fuglenes fordeling i reservaterne og deres omgivelser. Et andet element af delformål 4 er i princippet allerede udmøntet, fordi alle optællinger gennemført i reservatnetværket i årene er: medtaget i Naturstyrelsens afrapportering af de såkaldte Ramsar Information Sheets fra 27 danske Ramsarområder, der blev afleveret forud for Ramsarkonventionens medlemslandes 11. partsmøde i Bukarest i Rumænien i juli 2012, benyttet som baggrundsmateriale for Naturstyrelsens opdatering af udpegningsgrundlagene for Fuglebeskyttelsesområderne og deraf afledte opdateringer af Natura 2000-databasen i efteråret 2012, og medtaget i tabeller om trækfugleforekomster for udpegede arter i Fuglebeskyttelsesområderne i Naturstyrelsens Basisanalyser for Natura 2000 planperiode , der blev udgivet for samtlige Natura 2000 områder i december Hidtil mest omfattende reservatgennemgang Denne rapport indeholder den første samlede gennemgang af fugleforekomster i hvert af de enkelte danske trækfuglereservater, siden udvidelsen med de jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle blev implementeret i Tre tidligere reservatoversigter (Fog 1976, Jepsen m.fl. 1978, Søgaard 1985) behandlede kun vildtreservaterne, og to andre (Fredningsstyrelsen 1986, Meltofte 1988) omhandlede kun naturreservaterne, en række reservater der er oprettet efter reservatloven fra 1936, og som frem til 1980 erne blev benævnt videnskabelige reservater. Søgaard (1985) indeholder optællinger af vandfugle i vildtreservaterne i perioden i det daværende reservatnetværk, men medtager ikke specifikke tal for de såkaldte byreservater (se kapitel 3). Da der er tale om et meget stort antal reservater, er beskrivelsen for hvert reservat kortfattet for at holde omfanget af rapporten nede. For hvert reservat er der, hvis forfatterne har kendskab til anden mere omfattende litteratur om det enkelte reservat, altid refereret til dette, så interesserede læsere let kan søge videre efter mere omfattende behandlinger af det enkelte reservat. 3 Data fra 2010 indgår ikke i disse, fordi der afrapporteres i 6-årige perioder, hvor årene indgik i afrapporteringen. 10

13 2 Materiale og metoder Clausen m.fl. (2004, 2013a) beskriver grundigt de benyttede overvågningsmetoder (optælling fra land og flyvemaskine), hvilke reservater der er blevet optalt, samt hvilke arter der skulle optælles. Her gives en kortfattet beskrivelse, der primært sigter mod at forklare, hvordan data er indsamlet i det enkelte reservat, for at sikre den detaljerede kortlægning af fugle i og omkring reservaterne. Ved optællinger foretaget fra land er der benyttet en af flg. optællingsmetoder: En totaltælling af det samlede reservat uden kortlægning af fuglene. Denne metode er typisk benyttet i mindre reservater. En detaljeret kortlægning af fugle i en række veldefinerede delområder af varierende størrelse. Denne metode er typisk benyttet i gamle reservater, hvor overvågningen i 1994 blot var en fortsættelse af allerede eksisterende eller tidligere overvågningsprogrammer i området (fx Tipperne eller Vejlerne). En detaljeret kortlægning af fugle, hvor de benyttede delområder er af fast størrelse og udgøres af 1 km 2 UTM-zone 32 kvadrater. Denne metode er typisk benyttet i reservater, hvor overvågningen først startede i 1994 i forbindelse med implementeringen af de jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder. Denne metode er endvidere benyttet i de fleste af de større reservater. Ved optællinger fra fly er der fløjet efter faste ruter, så langt vind- og vejrforhold tillod piloten at følge disse. Der er benyttet totaloptællingsmetode (Pihl & Frikke 1992), hvor observerede fugleflokkes arter og antal blev indtalt i diktafon af de to observatører (i hver sin side af flyet) sammen med en tidsangivelse. Flyets rute logges af en Trimble GPS og tidsangivelserne fra henholdsvis fugleobservationerne og GPS en bruges til efterfølgende at stedfæste de enkelte fugleflokke. I rådata er hver fugleflok således tildelt en eksakt position, men i denne rapport er de i GIS-programmet ArcView blevet henført til det 1 km 2 -felt i UTM-zone 32 som den eksakte position ligger i. Det er sket for at for at præsentere data fra de flytalte områder på samme måde som de fleste af de øvrige reservater. De kortlagte fugles fordeling er for mange reservaters vedkommende efterfølgende præsenteret på kort, der viser svømmeændernes, og i nogle tilfælde enkelte andre arters, gennemsnitlige fordeling i området over efterårene Fordelingen er udtrykt i fugledage, dvs. antal udnyttelsesdage, der er beregnet som gennemsnittet af fugle optalt i området per optælling fra august til november x 122 dage. Fugledage udtrykker en udnyttelse bedre end en maksimumforekomst, fordi et højt antal fugledage repræsenterer en generelt høj forekomst af fugle, hvorimod en høj maksimumforekomst blot er resultatet af en tilfældig stor flok, der kortvarigt opholdt sig i et område. 11

14 3 Introduktion til lokalitetsgennemgangen Rapportens kapitel 4 omhandler de reservater i Danmark, der er udlagt med henblik på at beskytte bl.a. rastende vandfugle mod forstyrrelser i jagtsæsonen. Gennemgangen er organiseret som en regional gennemgang, hvor nærtliggende reservater behandles i samme delafsnit i rapporten. Gennemgangen starter i Vadehavet, bevæger sig op langs vestkysten af Jylland, tværs over Limfjorden og ned langs østkysten af Jylland, og derfra videre østover på Øerne. Fig. 3.1 viser reservaterne fordelt i de 32 områder, der refererer til hvert sit delafsnit i lokalitetsgennemgangen. Reservater Reservater Søer Figur 3.1. Reservater, der i perioden var udlagt blandt andet for at beskytte rastende bestande af trækfugle. Reservater, der kun indeholder begrænsninger af hensyn til ynglefugle i sommerhalvåret, er ikke vist. Udstrækningen af de enkelte reservater viser ikke kun områder med totale jagtforbud, der kan også være mindre restriktive reguleringer i dele af området, som for de fleste reservater fremgår af mere detaljerede kort senere i rapporten. Reservaterne, der indgår i en orange nummereret oval, er omtalt i rapporten, hvor numrene henviser til delafsnit i reservatgennemgangen nedenfor. Fx beskrives område 2 således i afsnit 4.2 om Reservater i Ringkøbing Fjord, og område 21 i afsnit 4.21 om Reservater på Vestsjælland. De isoleret beliggende reservater ved Hirsholmene, Anholt, Hesselø og Ertholmene er ikke omtalt i rapporten, fordi der ikke foreligger fugleoptællinger fra områderne fra efteråret. 12

15 For hvert reservat foretages en kortfattet gennemgang oftest illustreret med et enkelt søjlediagram og/eller et kort. Der benyttes en relativt fast skabelon med faste delafsnit. 3.1 Reservatet I dette afsnit beskrives reservatet, herunder hvor det ligger, hvor stort det er, hvornår det blev oprettet eller udvidet. Der gives eventuelt også en omtale af levestederne i området, i det omfang forfatterne har kendskab hertil. Det fremgår desuden, om reservatet ligger i et Fuglebeskyttelses- og Ramsarområde eller uden for disse. Der benyttes forskellige termer for reservaterne, som indikerer, om det er blevet udlagt som reservat i henhold til Lov om jagt- og vildtforvaltning eller Lov om naturbeskyttelse: Vildtreservater er udlagt i henhold til Lov om jagt- og vildtforvaltning og med sikring af rastende bestande af trækfugle som et af formålene. Vildtreservater regulerer udelukkende jagt og færdsel i området. Naturreservater er udlagt i henhold til Lov om naturbeskyttelse. I disse tilfælde indeholder bekendtgørelsen ofte bestemmelser om beskyttelsestiltag, der rækker ud over regulering af jagt og færdsel i området. Flere af Danmarks største og mest betydningsfulde reservater for vandfugle er både udlagt som natur- og vildtreservat. Tidligere blev flere vildtreservater også oprettet i tilknytning til bymæssig bebyggelse for primært at undgå konflikter mellem jagt og rekreative aktiviteter i bynære områder, de såkaldte byreservater. Indførelsen af forbud mod jagt på søterritoriet inden for en afstand af 100 m fra arealer med status som sommerhusområde og 500 m fra arealer med status som byzone (1993) indebar, at mange af disse byreservater enten blev nedlagt eller udvidet i tilfælde af, at der kunne opnås et større indhold af egentlig fuglebeskyttelse i reservatordningen. For flere af de her beskrevne reservater gælder også bestemmelser, der sikrer ynglefugle mod forstyrrelse fra færdsel på fx småøer, men dette er generelt ikke omtalt da rapporten omhandler trækfuglebestandene og deres forekomst i jagtsæsonen, hvor de kan have særlige behov for den øgede beskyttelse, et reservat giver. Vildtreservater, der udelukkende er udpeget af hensyn til ynglefugle, er således ikke omtalt i rapporten. I rapporten omtales også enkelte sælreservater. De er også udlagt med hjemmel i Lov om jagt- og vildtforvaltning, men med henblik på at beskytte ynglende og fældende bestande af sæler mod menneskelige forstyrrelser. Da flere af sælreservaterne indeholder færdselsforbud i store dele af jagtsæsonen eller endog hele året, fungerer de de facto også som jagtfrie reservater, der kan udnyttes af rastende vandfugle. En kortfattet opsummering af fakta er anført i en lille tabel i margin ved hvert reservat. Beskrivelse af indholdet i oversigtstabellerne er givet i Tabel

16 Tabel 3.1. Indholdet i faktapunkter i oversigtstabellerne for de enkelte reservater. Her anføres det nuværende navn for reservatet i den gældende reservatbekendtgørelse. Det vil i tilfælde, hvor der er delreservater, være det overordnede reservat, fx Ringkøbing Fjord, når Tipperne, Navn: Havrvig og Klægbanken beskrives. Ja: Angiver om det er en del af et samlet reservat. I disse tilfælde vil angivelserne nedenfor angive Delreservat: detaljer om delreservatet. Denne rubrik er kun medtaget når relevant. Oprettet: Første år med reservat. År med efterfølgende større revisioner. Det kan dreje som om areal-udvidelser, eller at et tidligere Revideret: vildtreservat også blev udlagt som naturreservat. Denne rubrik anføres kun hvis relevant for trækfugle. Arealer: Marin (ha) Land (ha) Fersk (ha) I alt (ha) Areal-opgivelser. Anfører arealer som reservatet omfatter, men ikke nødvendigvis hvor store dele af disse arealer, der er omfattet af jagtforbud eller andre jagtrestriktioner. Der henvises til figurer for disse restriktioner. Reservatets areal på søterritoriet. Reservatets areal på land. Reservatets areal af ferskvand (søer, vandhuller, vandløb). Reservatets samlede areal. T: angiver at reservatet er udlagt som trækfuglereservat. Y: udlagt som ynglefuglereservat. S: udlagt som sælreservat. H: udlagt som hedereservat, oprindeligt af hensyn til fx urfugl Reservattype: N: udlagt som naturreservat. F: udlagt som reservat ved en fredning. M: udlagt som område med forbud mod motorbådsjagt For reservater, der ikke formelt er udlagt som reservater men i praksis fungerer som sådanne, eller hvor formålet ikke er tydeligt beskrevet i bekendtgørelsen, er der foretaget en vurdering af hvilke(n) reservattype, det drejer sig om. Natur: Reservat udlagt ved bekendtgørelse i henhold til Lov om naturbeskyttelse Jagt: Reservat udlagt ved bekendtgørelse i henhold til Lov om jagt- og vildtforvaltning Lovgrundlag: Fredning: Reservat fredet af Naturklagenævn eller (Over-)Fredningsnævn i henhold til Naturbeskyttelsesloven Anden: Reservat udlagt efter anden bestemmelse (omtalt i teksten). Ja: angiver at reservatets udvidelse eller etablering var en del af lovpakken om de jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder JFK: Nej: at det ikke var en del af ovenstående. Fnr. Angiver Fuglebeskyttelsesområdenr., hvis reservatet ligger inden for disse. Ellers er der angivet -. Ramsarnr. Angiver Ramsarområdenr., hvis reservatet ligger inden for disse. Ellers er der angivet Optællinger I dette afsnit gennemgås de data, der er indsamlet i de to reservatovervågningsperioder, henholdsvis (Clausen m.fl. 2004) og (Clausen m.fl. 2013a). Generelt medtages kun data fra disse to perioder i rapporten, men for enkelte reservater, hvor der synes at være forvaltningsmæssige problemstillinger, medtages til tider supplerende data. Det kan være data fra før 1994 indsamlet fx i forbindelse med DCE s reservatforsøg, af de nu nedlagte feltstationers personale, eller ved den daværende NST- Reservatsektions reservatoptællinger. Eller det kan være data fra de mellemliggende år fra NOVANA-programmets overvågning af rastende vandfugle. 14

17 Som hovedregel medtages udelukkende optællinger fra statens egen overvågning af reservaterne. Der var forud for projektet aftalt en arbejdsfordeling, så DCE skulle optælle de større reservater, herunder de fleste nye, og Naturstyrelsens lokale Naturforvaltningsenheder (herefter benævnt NST) skulle optælle de mindre reservater, herunder især en række ældre reservater. NST gennemførte som hovedregel en omfattende overvågning af reservaterne i , men for enkelte reservater har NST i projektperioden ikke gennemført en overvågning. I sådanne tilfælde har DCE udtrukket supplerende data fra DOFbasen i det omfang, det var muligt, for at tilvejebringe et datasæt. Dette udtræk blev foretaget 1. september Optællingsmetode Her nævnes kortfattet hvilken metode der er benyttet. De forskellige optællingsmetoder er beskrevet i kapitel Optællere Her nævnes, hvem der har udført optællingerne i Optællere, der deltog i perioden fra , er nævnt i Clausen m.fl. (2004). 3.5 Antal I denne rapport er det især udviklingen i antallet af svømmeænder, der beskrives for det enkelte reservat. Det skyldes, at erfaringerne fra forsøg med reservater her i landet (Madsen m.fl. 1992b,d, 1995; Madsen 1998a,b; Bregnballe m.fl. 2001, Madsen & Holm 2002) såvel som i udlandet (Väänänen 2001, Denny 2001) viser, at svømmeænder er mere forstyrrelsesfølsomme og derfor reagerer mere på etablering af reservater end andre vandfugleartsgrupper. Man kan derfor forvente en respons fra disse i form af stigende antal og større tætheder af svømmeænder i de nye reservater, hvis disse virker efter hensigten, og man antager, at forstyrrelser fra jagt tidligere har holdt områdets svømmeandeantal under dets bæreevne. Antallet af svømmeænder, der tiltrækkes af et nyt reservat, er således en indikator for, hvorvidt et reservat er velfungerende. For et eksisterende reservat, hvor der ikke er sket forandringer i beskyttelsen, skal man forvente en stabil-stigende bestand. Det skyldes at trækvejsbestandene af svømmeænder har været stabile-stigende fra 1990 erne til i dag (Wetlands International 2012). For hvert reservat gives der således en udvikling i svømmeandeantal fra og og en kort vurdering af, om man ser en effekt i deres antal i forlængelse af nye reservaters oprettelse. For reservater, der har været til stede gennem hele overvågningsperioden, kommenteres der på, om bestanden af svømmeænder synes at have været stabil-stigende eller faldende. I tilfælde hvor der, i modsætning til forventningen om stigende eller stabile bestande af svømmeænder i velfungerende reservater, er set en tilbagegang, undersøges udviklingen i antal af knopsvaner, pibesvaner, knortegæs og/eller blishøns. Det er arter, hvor vi ved fra tidligere undersøgelser, at de reduceres i antal i områder, hvor bundvegetationens udbredelse er formindsket, eller planterne er helt forsvundet pga. 15

18 eutrofiering (Clausen & Percival 1998, Meltofte & Clausen 2011, Clausen & Holm 2011). En tilbagegang i antallet af knopsvaner, knortegæs og blishøns er således en indikation på lokale problemer med fødegrundlaget i reservatet, fordi trækvejsbestandene af disse arter også har været stabile-stigende fra 1994 til i dag (Wetlands International 2012), hvorfor man skulle forvente en lignende udvikling i de enkelte reservater. I afsnittet om antal kommenteres der også på, om ekstensiveret overvågning i de senere år kan have bidraget til at se en tilbagegang. Det skyldes at nogle reservater i perioden er blevet overvåget noget mere intensivt med flere månedlige optællinger end i med én månedlig optælling. Afsluttende omtales det i afsnittet om antal, hvorvidt reservatet i perioden fra var internationalt betydende for nogen art og om det i perioden fra havde været blandt de fem vigtigste reservater for en art (data taget fra tabeller/omtale i Clausen m.fl. 2013a). Når der opremses samlede antal af svømmeænder, fx en fremgang fra til svømmeænder, er de angivne tal sum af årlige maksima for alle svømmeandearterne, men ikke et antal der nødvendigvis er set samtidigt. Arter som ske- og krikand forekommer oftere i højest antal i september, spids- og pibeand i oktober og gråand i november. Vigtigste betyder i denne forbindelse, at der er flest fugle, hvilket for flere af reservaterne afspejler, at de er store reservater med et varieret habitatudbud og stort fødegrundlag. Det betyder ikke, at mindre reservater er uden betydning, idet alle reservaterne, uanset størrelse, bidrager til det sammenhængende nationale reservatnetværk af uforstyrrede rastepladser for trækkende vandfugle. 3.6 Fordeling For mange reservater præsenteres et kort, der sammenfatter svømmeændernes gennemsnitlige fugledagsfordeling i området over efterårene I forbindelse med disse kort er der angivet op til fem forskellige niveauer for restriktioner i jagt: Forbud mod færdsel: Den strengeste regulering, der findes i reservatnetværket, fordi den forbyder al menneskelig færdsel og derved reducerer forstyrrelser i området markant. Forbud mod jagt: Den næststrengeste regulering, der forbyder al jagt i området. I enkelte landområder benyttes samme signatur for kortene, selvom der kun er nedlagt forbud mod vandfuglejagt. Forbud mod opsøgende jagtformer: En regulering, der benyttes i bufferzoner mellem jagtforbudszoner og områder med mindre restriktiv eller ingen regulering af jagt. Udlagt med henblik på at beskytte fuglene mod mobile jagtformer, fx kravlepramjagt, der er en meget forstyrrende jagtform på lavvandede arealer (Madsen m.fl. 1992a, Madsen 1998a). Jagt kan udøves fra opankret båd. Forbud mod motorbådsjagt: Den mildeste regulering af jagtudøvelsen, hvor kun jagt fra motorbåd er forbudt. 16

19 Andre reguleringer: Dækker over forskellige mellemformer for regulering, der i givet fald omtales under figuren. Det kan fx være forbud mod jagt en del af jagtsæsonen eller forbud mod jagt en del af dagen (fx morgenjagt tilladt, men aftenjagt forbudt). På kortene vises generelt ikke øvrige reguleringer af menneskelig færdsel og dermed potentielt forstyrrede områder. Langt de fleste nyere reservater indeholder fx også forbud mod hurtiggående motorbådssejlads (ved at indføre en maksimal hastighedsgrænse for sejlads) og forbud mod brætsejlads (wind- og kitesurfing), der alle er forstyrrende aktiviteter. 3.7 Øvrige data Henviser oftest til en række tabeller i et appendiks, der findes bagerst i denne rapport. I nogle tilfælde er der ingen øvrige data som DCE har adgang til fra efteråret, i andre tilfælde henvises der til andre publikationer. 3.8 Status Afsluttende vurderes det, om reservatet fungerer efter hensigten. Det vil sige at det er evident, at det benyttes af større antal (stigende for nye og stabile for eksisterende reservater) af fugle og disse fortrinsvist ses i de jagtfredede dele af reservat. Hvis dette ikke synes at være tilfældet gives der en mulig årsagsforklaring. I enkelte tilfælde gives også en anbefaling om behov for pleje eller en revision af områdets reservater. 17

20 4 Reservatgennemgang 4.1 Reservater i Vadehavsregionen Der findes to reservater i regionen. Det ene er reservatet i Vadehavet, der er landets i særklasse største og vigtigste reservat. Derudover findes et mindre reservat ved Ribe. Overvågningen af reservatet i Vadehavet indgår ikke formelt som en del af den reservatovervågning, der afrapporteres i denne rapport, men der gives en kortfattet omtale af reservatet, optællingerne og fuglene fra området, for at denne rapport også har et landsomfattende resultat. For en mere omfattende gennemgang af områdets beskyttelse, overvågning, fuglenes antal, udbredelse og økologi henvises der til monografien Rastende vandfugle i Vadehavet (Laursen & Frikke 2013). Margrethe Kog med saltvandssøen indgår i Vadehavsreservatet, men kogens naturindhold er derudover fredet i henhold til Overfredningsnævnets afgørelse af 12. november 1985 om fredning af Margrethe Kog i Højer kommune, Sønderjyllands Amt og saltvandssøen sikret gennem Lov om en saltvandssø i Margrethe Kog fra 2. marts Området er i dag en af de absolut vigtigste højvandsrastepladser for vandfugle i Vadehavet. Laursen m.fl. (2009) giver en detaljeret beskrivelse af områdets rastende fuglebestande. Navn: Vadehavet Oprettet: 1979 Revideret: 1992, 1998 Arealer: Marin (ha) Land (ha) Fersk (ha) 251 I alt (ha) Reservattype: T/Y/S/N/F Lovgrundlag: Jagt/Natur Fredning JFK: Nej 49,51,52, Fnr. 53,55,57, 60,65,67 Ramsarnr. 27 Vadehavet Reservatet: Fredninger i Vadehavet rækker langt tilbage i historien. Ved Fanø blev der allerede i midten af 1850 erne gennemført jagtfredninger, ikke så meget for at frede fuglene, men for at sikre, at de ikke blev skræmt væk fra øens fuglekøjer, hvor ænder blev indfanget og aflivet til konsum (Laursen & Frikke 2013). Der har været udlagt et egentligt reservat i den sydlige del af Vadehavet siden begyndelsen af 1900-tallet på privat initiativ af den tyske Verein Jordsand, som jagtfredede Jordsand (Laursen & Frikke 2013). Efter genforeningen i 1920 overtog den danske stat Jordsandsfredningen, som i 1939 blev udvidet til et ha stort jagtfredet tidevandsområde ved Listerdyb mellem Jordsand og kysten ved Højer samt et nyt 931 ha stort jagtfredet område ved Albuebugten på Fanø (Jepsen m.fl. 1978). Siden da er der gennemført stadigt større restriktioner af jagtudøvelsen ved Vadehavet, hvor de største revisioner af fredningsbestemmelserne er gennemført i 1979, 1992 og 1998 (Laursen & Frikke 2013). Frem til 1991 var området udelukkende vildtreservat, men i 1992 blev det også fredet som naturreservat. Efter den seneste revision er alle mudderfladerne mellem øerne og fastlandet samt størstedelen af områdets strandenge blevet omfattet af et jagtforbud (Fig ). Dermed er det nuværende natur- og vildtreservat på ha Danmarks ubetinget største. Reservatet er desuden det habitatmæssigt mest sammenhængende for fuglearter, der i en vekselvirkning udnytter de blotlagte mudderflader ved lavvande til fouragering samt strandenge på jyllandskysten og øerne eller højsanderne som rastepladser eller fourageringsområder ved højvande. Reservatet omfatter både områder med færdselsforbud, jagtforbud, øvrige reguleringer og forbud mod motorbådsjagt. 18

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

MiljøBiblioteket. Vildt arter. og jagttider. Gads Forlag. Red. Thomas Bregnballe

MiljøBiblioteket. Vildt arter. og jagttider. Gads Forlag. Red. Thomas Bregnballe 3 MiljøBiblioteket Vildt arter og jagttider Red. Thomas Bregnballe Gads Forlag Thomas Bregnballe er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Kalø. Han

Læs mere

Basisanalyse 2006. Habitatområde nr. 78 Fuglebeskyttelsesområde nr. 49, 51, 52, 53, 55, 57, 60, 65, og 67. Ramsarområde 27.

Basisanalyse 2006. Habitatområde nr. 78 Fuglebeskyttelsesområde nr. 49, 51, 52, 53, 55, 57, 60, 65, og 67. Ramsarområde 27. Basisanalyse 2006 Habitatområde nr. 78 Fuglebeskyttelsesområde nr. 49, 51, 52, 53, 55, 57, 60, 65, og 67. Ramsarområde 27. Vadehavet Sønderjyllands og Ribe Amter Indhold VADEHAVET 3 1 Indledning 3 Natura

Læs mere

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2, med resultater fra feltstationerne Faglig rapport fra DMU nr. 35 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø-

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-017-0. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Strandeng ved Udbyhøj. Fotograf: John Brandbyge

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-017-0. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Strandeng ved Udbyhøj. Fotograf: John Brandbyge Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Natura 2000-område nr. 14 Habitatområde H14 Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark

Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-15 Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark Udgave 1, 24. september 2012 I medfør af luftfartslovens 82, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VILDTBESTANDE

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning.

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 1 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Marts 2000 Forfatter:

Læs mere

Spørgsmål/kommentar. (FLV): Ved NST noget nyt om de igangværende forhandlinger i folketinget om kommende tilskudsordninger til landbruget?

Spørgsmål/kommentar. (FLV): Ved NST noget nyt om de igangværende forhandlinger i folketinget om kommende tilskudsordninger til landbruget? Dialogprocessen forud for udarbejdelse af forslag til Natura 2000-planer for 2016-21 Interesseorganisationer og kommuner. Noter fra møde den 12. marts 2014 i Ringkøbing. I mødet deltog 14 repræsentanter

Læs mere

FUGLENE I VORUP ENGE

FUGLENE I VORUP ENGE FUGLENE I VORUP ENGE Før og efter naturgenopretningen Titel: Fuglene i Vorup Enge før og efter naturgenopretningen Forfattere: Lars Maagaard, Lars Tom-Petersen, Benny Kristensen, Birger Rasmussen og Thorkil

Læs mere

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 50 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VÅDOMRÅDER,

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

JAGTTIDSREVISION 2014. Vurdering af jagtens bæredygtighed i forhold til gældende jagttider AARHUS UNIVERSITET

JAGTTIDSREVISION 2014. Vurdering af jagtens bæredygtighed i forhold til gældende jagttider AARHUS UNIVERSITET JAGTTIDSREVISION 214 Vurdering af jagte bæredygtighed i forhold til gældende jagttider Videkabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 66 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Mulighedernes jagtformer

Mulighedernes jagtformer Strand- og havjagt Mulighedernes jagtformer Tak fordi vi/jeg måtte komme her for at fortælle om strand- og havjagt, som er en mulighed der står åben for alle jægere i Danmark. Husk at præsentere dig over

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland.

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland. Vigsø Feriecenter Centret blev opført i perioden 1967-1970 på skrænten mod havet, det der i dag er kendt som A - byen. I 1972-1973 blev der bygget yderligere 25 huse, det vi i dag kalder B - byen. Senest,

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Område nr. 189, Ertholmene

Område nr. 189, Ertholmene Idefase vedrørende vand- og naturplaner 2007 Område nr. 189, Ertholmene (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 79, EF-habitatsområde nr. 210, Ramsarområde nr. 26) Den private forening Christiansøs Naturvidenskabelige

Læs mere

I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter.

I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter. Planmæssig vurdering af de konkrete projekter i handlingsplanerne for turisme I den handleplan, der er under udarbejdelse for kommunens turismeindsats, peges der på en række konkrete projekter. Flere af

Læs mere

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af ordinært VFR-møde den 20. marts 2006 Godkendt den 11. august 2006 Deltagere: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Overvågning af ynglefugle i Vejlerne, 2007

Overvågning af ynglefugle i Vejlerne, 2007 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 242, 2008 Overvågning af ynglefugle i Vejlerne, 2007 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-235-8. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Havterner ved Halmø i Sydfynske Øhav. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen.

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-235-8. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Havterner ved Halmø i Sydfynske Øhav. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Sydfynske Øhav Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde nr. 111 Fuglebeskyttelsesområde nr. 71 og 72 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt af Anita Pedersen og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Fugle på Nyord Enge 1982-1996

Fugle på Nyord Enge 1982-1996 STORSTRØMS AMT NATUR- OG PLANKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING F. TLF. 54 84 48 Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik-og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret ST NATUF k STORSTRØMS AMT

Læs mere

YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013

YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013 YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 35 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] YNGLEFUGLE I VEJLERNE 2013

Læs mere

Flytninger i Naturstyrelsen 2.0-3.0

Flytninger i Naturstyrelsen 2.0-3.0 Miljøudvalget 2013-14 (Omtryk - 21-05-2014 - Ændret titel og fremsendelsesskrivelse) MIU Alm.del Bilag 351 Offentligt en ere brug et Flytninger i Naturstyrelsen 2.0-3.0 27. juni 2012 INDSÆT FOOTER: >VIS

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange. Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område

Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange. Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område Teknisk Notat Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område nr. 39 September 2005 Endelig version Notat Miljø Industri & Marine IT

Læs mere

Notat. 22. dec. 2010 Projekt: 40.4514.54

Notat. 22. dec. 2010 Projekt: 40.4514.54 Notat Konsekvensvurdering af spild fra Ålborg Havn til Limfjorden i forhold til EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og 2, Ramsarområde nr. 7 og Habitatområde nr. 14 og 15 samt Limfjordens øvrige naturområder

Læs mere

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi

Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi 9. april 2014 NOTAT Fremtidig organisations- og samarbejdsstrategi Notatet indeholder Rømø-Tønder Turistforenings bestyrelses overvejelser omkring den fremtidige organisations- og samarbejdsstrategi for

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk

Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk Indpasning af rekreative aktiviteter i forhold til fugleliv og odder i Skjern Å Naturprojekt - en biologisk udredning Faglig rapport fra DMU nr 275 1999 Jesper Madsen Afdeling for Kystzoneøkologi Aksel

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Orbicon, oktober 2013 Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Bodil Deen Petersen Telefon 89

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet. Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme Taksationskommissionen Natur- og Miljøklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Forslag Dispensationer: sidst i filen med den nyeste til sidst kopi

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Natur, Miljø og Trafik Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Natur, Miljø og Trafik Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen Christian Michael Keller Frederiksberg Alle 26,4. tv 1820 Frederiksberg C Den 8. juli 2015 Natur, Miljø og Trafik Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen Odsherred Kommune har modtaget din ansøgning

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Sårbarhedsplan. for Naturpark Maribosøerne. Muligheder for at styrke friluftslivet og forbedre. på baggrund af områdets sårbarhed

Sårbarhedsplan. for Naturpark Maribosøerne. Muligheder for at styrke friluftslivet og forbedre. på baggrund af områdets sårbarhed Sårbarhedsplan for Muligheder for at styrke friluftslivet og forbedre offentlighedens adgang til vurderet på baggrund af områdets sårbarhed Naturpark Maribosøerne COPYRIGHT: og Storstrøms Amt (Natur- og

Læs mere

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse

Destinationsmonitor Status 2014. VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Destinationsmonitor VisitDenmark, maj 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Maj 2015 Adresse Islands Brygge, 43, 3 2300 København S Tlf. +45 32 88 99 00 Kontakt: Viden & Analyse analyse@visitdenmark.com

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Afgørelse i sag om Aalborg Kommunes forbud mod listehunde i kommunens hundeskove

Afgørelse i sag om Aalborg Kommunes forbud mod listehunde i kommunens hundeskove Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 30. april 2014 J.nr.: NMK-519-00002 Ref.: LTP-NMKN Afgørelse i sag om Aalborg Kommunes forbud mod listehunde i kommunens

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Marts II 2010 Indeks side 2 Lystfiskere i DK omsætter for 2,8 mia. om året Indeks side 3 Skarvbestanden falder fortsat Indeks side 4 Bræmmeudvidelser forsinkes Flere penge til miljørigtige dambrug

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark

Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN 2001-362-0002 April 2002 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015 Silkeborg Kajakklub att. Lars Damgaard e-mail: lrsdmgrd88@gmail.com 28. januar 2015 Sag nr. EMN-2015-00153 Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015 Dispensation til opsætning

Læs mere

REFERAT AF MØDE DEN 12. MAJ 2011 I BRUGERRÅDET FOR NATURPARK MARIBOSØERNE

REFERAT AF MØDE DEN 12. MAJ 2011 I BRUGERRÅDET FOR NATURPARK MARIBOSØERNE Brugerrådet for Naturpark Maribosøerne REFERAT AF MØDE DEN 12. MAJ 2011 I BRUGERRÅDET FOR NATURPARK MARIBOSØERNE 25-05-2011 Deltagere: Se bilag nedenfor. Referat i henhold til dagsorden: 1. Velkomst Frederik

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Business College Syd Att. Rikke Mikkonen Holm Sendt pr. e-mail: RH@bcsyd.dk Det åbne land J.nr. NST-4132-540-00240 Ref. narhe Den 08. juli 2014 Dispensation til etablering af highrope bane inden for strandbeskyttelseslinjen

Læs mere

Samtidig meddeles der dispensation fra skovbyggelinje jf. naturbeskyttelseslovens 17. Dispensationen er meddelt med hjemmel i NBL 65, stk. 2.

Samtidig meddeles der dispensation fra skovbyggelinje jf. naturbeskyttelseslovens 17. Dispensationen er meddelt med hjemmel i NBL 65, stk. 2. M2PLUS ApS Svend Engelunds Vej 11 9000 Aalborg Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Jesper Runge Madsen Direkte 7257 7364 jrm@jammerbugt.dk

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring

Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring Foto: Bjarke Huus Jensen AARHUS Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring 1. Nogle definitioner 2. Foreløbige erfaringer 3. Perspektiver Jesper Madsen, Bioscience Kalø,

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere