RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010"

Transkript

1 RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK Del 2: De enkelte reservater Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

2 [Tom side]

3 RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNEVÆRK Del 2: De enkelte reservater Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Preben Clausen Thomas Eske Holm Ole Roland Therkildsen Hans Erik Jørgensen Rasmus Due Nielsen Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

4 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 132 Titel: Rastende fugle i det danske reservatnetværk Undertitel: Del 2: De enkelte reservater Forfattere: Institution: Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Ole Roland Therkildsen, Hans Erik Jørgensen & Rasmus Due Nielsen Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi URL: Udgivelsesår: December 2014 Redaktion afsluttet: December 2014 Redaktion: Tommy Asferg Faglig kommentering: Bjarne Søgaard (Institut for Bioscience) & Henrik Lykke Sørensen (Naturstyrelsen) Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Finansiel støtte: Naturstyrelsen Bedes citeret: Clausen, P., Holm, T.E., Therkildsen, O.R., Jørgensen, H.E. & Nielsen, R.D Rastende fugle i det danske reservatnetværk Del 2: De enkelte reservater. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 236 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Foto forside: Rapporten beskriver 88 reservater, der er oprettet for at beskytte rastende fugle mod menneskelige forstyrrelser forårsaget af jagt og andre rekreative aktiviteter. Reservatgennemgangen, der især baseres på data fra og , viser at der for 59 af reservaterne med sikkerhed eller sandsynligvis er tale om velfungerende reservater med et rigeligt fødeudbud og velafgrænsede områder med jagtrestriktioner, der bidrager til sikring af de rastende vandfugles trivsel i de danske vådområder. For 15 reservater er der med sikkerhed eller sandsynligvis problemer med eutrofiering, der bevirker, at det aktuelle fødegrundlag til fuglene i form af bundvegetation eller smådyr de finder i denne er forringet. I sådanne reservater må man afvente, at effekter af vandmiljøhandlingsplanerne fører til forbedret vandkvalitet og deraf afledte forventede genetableringer af bundplanter i fjordene. To reservater beskrives som næsten fugletomme, formentlig fordi fugle, der førhen lå i disse, i dag ligger i nærtliggende naturgenoprettede områder. For 12 reservater kan status ikke vurderes på grund af manglende data enten fra før reservatet blev oprettet eller fra de senere år. Rapporten afrundes med et fremblik fra 2010 til i dag, hvor det konstateres, at det ikke længere kun er staten, der etablerer store betydende reservater i Danmark, idet Aage V. Jensen Naturfond i de senere år har etableret flere store reservater der, i kombination med naturgenopretning, er blevet betydende rastepladser for vandfugle. Ligeledes noteres det at fuglene er på vej tilbage til Ringkøbing Fjord, der førhen har været præget af eutrofiering og afledte negative effekter på vandplanterne. reservater, svømmeænder, udbredelse, Fuglebeskyttelsesområder, Ramsarområder Grafisk Værksted, AU-Silkeborg Svømmeænder på Bygholm-engen i Vejlerne. Foto: Henrik Haaning Nielsen. ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 236 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

5 Indhold Sammenfatning 5 1 Indledning Reservatovervågningen og dens fire delformål Hidtil mest omfattende reservatgennemgang 10 2 Materiale og metoder 11 3 Introduktion til lokalitetsgennemgangen Reservatet Optællinger Optællingsmetode Optællere Antal Fordeling Øvrige data Status 17 4 Reservatgennemgang Reservater i Vadehavsregionen Reservater i Ringkøbing Fjord Reservatet ved Vest Stadil Fjord Reservatet i Nissum Fjord Reservater på Limfjordstangerne Reservater på Mors Reservater i de sydlige dele af Limfjorden Reservater i Thy, Vejlerne, Løgstør og Livø Bredninger samt Vesthimmerland Reservater i den østlige del af Limfjorden Reservater i Østvendsyssel og Østhimmerland Reservater ved Læsø Reservater ved Mariager Fjord og i sydlige Aalborg Bugt Reservatet ved Stavns Fjord Reservater i Østjylland Reservater i Horsens Fjord og ved Endelave Reservater ved de øvrige Østjyske fjorde Reservater i og ved Lillebælt Reservater i sønderjyske fjorde og ved Alssund Reservater i Sydfyn og det Sydfynske Øhav Reservater på Nordfyn Reservater på Vestsjælland Reservater på Sydvestsjælland Reservater på Sydsjælland Reservater ved Nakskov Fjord Reservater ved Nordlolland Reservatet ved Maribosøerne Reservater ved Sydlolland og på Sydfalster Reservater i Guldborgsund 133

6 4.29 Reservater på Sydøstsjælland og Møn Reservater ved Isefjorden og Roskilde Fjord Reservater i Øresund Reservater på Bornholm Diskussion De eksisterende, udvidede og nye reservaters status Kort nationalt overblik over 88 reservater Efterskrift Private reservater Eutrofierede reservater Tak Referencer 160 Appendiks 170

7 Sammenfatning I efterårene blev der gennemført en intensiv overvågning af trækfugleforekomster i hovedparten af de danske reservater, der er oprettet af hensyn til trækkende vandfugle. Formålene med denne overvågning har været at gentage det overvågningsprogram, der blev udført i reservatnetværket i årene med henblik på: 1) at belyse langtidseffekter af etableringen af det landsdækkende reservatnetværk for vandfuglenes efterårstræk gennem Danmark, 2) at kunne give feedback til de af Naturstyrelsen nedsatte brugergrupper, der følger reservaternes udvikling, og 3) at løfte kvaliteten i statens opfølgning på Fuglebeskyttelses- og Ramsarområderne. Overvågningsprogrammet i er generelt gennemført med de samme metoder og i de samme områder, som i den forrige periode. Dog har det inden for den afsatte ramme ikke været muligt at gennemføre optællingsprogrammet med helt samme intensitet som i , hvilket har bevirket, at der kun er udført månedlige tællinger i august-november (førhen også december), og at flere af de største reservater med flest fugle kun er talt en gang månedligt (førhen oftest to gange). Ved dataanalyserne er der så vidt muligt taget højde for disse forskelle mellem programmerne. Reservatnetværket blev rundt regnet fordoblet både i areal og antallet af reservater i perioden fra , hvorefter der frem til 2010 kun er gennemført enkelte mindre forandringer af dette, og hvor kun ét nyt stort reservat er blevet oprettet, det naturgenoprettede område ved Skjern Enge. I en tidligere rapport Rastende fugle i det danske reservatnetværk : Del 1: Nationale resultater (Clausen m.fl. 2013a) er der givet en omfattende analyse af resultaterne på det overordnede, nationale niveau for 32 fuglearter (eller racer). I denne rapport Rastende fugle i det danske reservatnetværk : Del 2: De enkelte reservater gives en status for de enkelte reservater. Rapporten repræsenterer den største og hidtil eneste samlede gennemgang af statens natur- og vildtreservater, idet tidligere sammenstillinger enten kun har handlet om datidens vildtreservater, udvalgte naturreservater eller videnskabelige reservater. Rapporten gennemgår 88 reservater, hvor langt de fleste har været overvåget i forbindelse med ovennævnte overvågningsprogram. Fra de øvrige reservater er der udtrukket data fra DOFbasen i det omfang, der foreligger optællinger. For hvert reservat vurderes det, hvis datamaterialet er tilstrækkeligt, om reservatet synes at virke efter hensigten - dvs. fungerer som et fredet rasteog/eller fourageringsområde for vandfugle. Vurderingen baseres især på en analyse af udviklingen i antallet af svømmeænder og deres fordeling inden for reservatet, hvis sidstnævnte er kortlagt hvilket kun er sket i større reservater. Valget af svømmeænder som indikator for et velfungerende reservat er begrundet med, at erfaringer fra tidligere forsøg med reservater viser, at denne artsgruppe i udpræget grad responderer på etablering af reservater 5

8 både ved stigninger i antal og ved omfordelinger, således at ænderne især koncentreres i reservaterne. Derfor gives der for nyetablerede reservater en vurdering af, hvorvidt en sådan udvikling er set. For reservater, der ikke er forandret i beskyttelse fra 1994 til 2010, er der en forventning om, at der bør være stabile-stigende antal af svømmeænder, fordi det afspejler den generelle udvikling i trækvejsbestandene for svømmeænder i Nordvesteuropa siden begyndelsen af 1990 erne. For nye reservater, hvor man ikke har set den forventede fremgang, og for uforandrede reservater, hvor man ikke har set stabile-stigende bestande, men derimod en tilbagegang i svømmeændernes antal, er det efterfølgende undersøgt, om der er evidens for problemer med et vigende fødegrundlag i form af bundplanter i reservatet. Det er veldokumenteret fra flere jyske fjorde, at nedgang i dækningen med bundplanter, der som regel skyldes øget eutrofiering, ikke kun bevirker en nedgang i antallet af rastende svømmeænder, men især i antallet af rastende svaner og blishøns og til tider også knortegæs. De sidstnævnte tre arters udvikling benyttes derfor som en indikator for problemer med vigende mængder af bundvegetation. Reservatgennemgangen viser, at det danske reservatnetværk for rastende vandfugle overordnet set virker ikke kun på det nationale plan, som det blev fastslået i den tidligere rapport, men også på det lokale niveau. For 59 af de 88 reservater, dvs. to-tredjedele af alle reservaterne, er der med sikkerhed (39) eller sandsynligvis (20) tale om velfungerende reservater med et rigeligt fødeudbud og velafgrænsede områder med jagtrestriktioner, der bidrager til sikring af de rastende vandfugles trivsel i de danske vådområder. For nogle af reservaterne kan det dog ikke afgøres, om det er reservaterne, naturgenopretning og/eller en kombination af disse tiltag, der har ført til en fremgang i trækfuglenes antal. For 15 af de 88 reservater er der med sikkerhed (9) eller sandsynligvis (6) problemer med eutrofiering, der bevirker, at det aktuelle fødegrundlag for fuglene i form af bundvegetation eller smådyr tilknyttet vegetationen er formindsket. Der er for de 9 reservater med sikkerhed historisk evidens for, at de førhen har været velfungerende raste- og fødesøgningsområder for vandfugle med et rigeligt fødeudbud og store fugleforekomster nemlig reservaterne i Ringkøbing Fjord (de tre delreservater Tipperne, Klægbanken og Havrvig Grund), Nissum Fjord, Hjarbæk Fjord, Nibe-Gjøl Bredninger, Mariager Fjord, Egense Dyb i Odense Fjord og det Sydfynske Øhav. For yderligere 6 reservater er der indikationer på, at lignende aktuelle problemer med vigende fødegrundlag eksisterer, men uden der foreligger gentagne kortlægninger af bundvegetation, der kan dokumentere dette. Det gælder reservaterne Sødring, Stavns Fjord, Norsminde Fjord, Lerdrup Bugt, Haderslev og Nakskov Fjord. Generelt må man i disse reservater afvente, at effekter af vandmiljøhandlingsplanerne fører til forbedret vandkvalitet og deraf afledte og forventede genetableringer af bundplanter i fjordene, før man ser det fulde udbytte af reservaterne på fuglenes antal. For reservaterne med en sikker evidens for forringede fødesøgningsforhold fører gennemgangen ikke til anbefalinger om ændring af reservaternes udformning i Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og det Sydfynske Øhav, hvorimod der for Nibe-Gjøl Bredninger, Mariager Fjord samt Egense Dyb anføres et behov for at overveje en alternativ udformning af reservaterne. For de 6 reservater med indikationer på aktuelle problemer med fødegrundlaget bør 6

9 der måske gennemføres et udredningsarbejde for at fastslå, om sådanne problemer vitterligt eksisterer, og om der, hvis det er tilfældet, er behov for en alternativ udformning af reservaterne. To reservater ved Vejle og Kolding beskrives som næsten fugletomme, formentlig især fordi fugle, der førhen blev tiltrukket til disse reservater, i dag formodes at ligge i nærtliggende naturgenoprettede områder. For begge reservater påpeges det dog, at de sandsynligvis stadig har en funktion som sikre rastepladser for vandfugle i isvintre. For 6 reservater kan status ikke vurderes, fordi der ikke foreligger data fra før reservatet blev etableret, som kan sammenlignes med de nyere data, og for andre 6 reservater fordi der er foretaget systematiske optællinger af vandfugle i en længere årrække. Udover de 88 behandlede reservater omtales yderligere 6 reservater (ved Blinderøn, Livø Tap, Hirsholmene, Anholt, Hesselø og Ertholmene), der ikke kunne behandles fordi der hverken fra ældre eller nyere reservatovervågningsprogrammer foreligger trækfugletal fra efteråret. Rapporten afrundes med et fremblik fra 2010 til i dag, hvor det konstateres, at det ikke længere kun er staten, der etablerer store betydende reservater i Danmark. Det skyldes at Aage V. Jensen Naturfond i de senere år har etableret flere store reservater, der - i kombination med naturgenopretning - kan ses på Danmarkskortet, ikke kun i kraft af deres størrelse, men også på grund af fuglenes antal i områderne. Det drejer sig især om Filsø i Vestjylland, Mellemstykket og Birkesø i Lille Vildmose i Himmerland samt Gyldensteen på Nordfyn. De to førstnævnte nye reservater er større end halvdelen af de reservater, der omtales i denne rapport, og det sidste større end en fjerdedel, og alle huser tusindtallige flokke af svømmeænder om efteråret. De nyeste tællinger fra NOVANA-programmets overvågning af svømmeænder i oktober måned tyder på, at udviklingen med forringede fødesøgningsforhold og lave antal af fugle i to af reservaterne i Ringkøbing Fjord (Tipperne og Klægbanken) er ved at vende til tidligere tiders situation med gode forhold og flere fugle. 7

10 1 Indledning 1.1 Reservatovervågningen og dens fire delformål I efterårene blev der gennemført en intensiv overvågning af trækfugleforekomster i hovedparten af de danske reservater, der er oprettet af hensyn til trækkende vandfugle. Overvågningsprogrammet har haft følgende fire delformål: 1. at fungere som en fagligt fyldestgørende fortsættelse af det overvågningsprogram, der blev udført i reservatnetværket i årene (Clausen m.fl. 2004), 2. at belyse langtidseffekter af etableringen af det landsdækkende reservatnetværk for vandfuglenes efterårstræk gennem Danmark, 3. at kunne give feedback til brugergrupperne om, 'hvordan det går med reservatet', et ønske, der er udtalt af forligsparterne bag aftalen om reservaterne, samt 4. at løfte kvaliteten i statens opfølgning på Fuglebeskyttelses- og Ramsarområderne. Overvågningsprogrammets Delformål 1 er sikret ved at gentage overvågningsprogrammet fra årene Det er gjort ved at genoptage overvågningen af reservatnetværket med de samme metoder og i de samme områder som i den foregående periode. Da den afsatte økonomiske ramme til overvågningsprogrammet var mindre i end i den forrige periode, har det dog ikke været muligt at overvåge reservaterne med helt samme intensitet som under programmet. Naturstyrelsen (NST) og DCE 1 - Nationalt Center for Miljø og Energi/Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet har derfor besluttet kun at overvåge de mest betydende reservater en gang per måned fra august til november. I den forrige periode blev en del af de større og forventeligt mere betydende reservater overvåget to gange månedligt, hvorimod de mindre reservater dengang såvel som i den nye overvågningsperiode er blevet overvåget en gang om måneden fra august til november. I den forrige periode blev der endvidere optalt i december måned, hvilket ikke (med enkelte undtagelser) er sket i I perioden fra blev såvel antallet som arealet af trækfuglereservater inden for det danske reservatnetværk rundt regnet fordoblet. Stigningerne i antallet og arealet af reservater repræsenterede den konkrete udmøntning af en aftale, der blev indgået i det såkaldte køkkenbordsforlig fra 1991 mellem de daværende tre jagtforeninger 2, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet (Hjort & Meltofte 2006). Forliget indeholdt bl.a. en aftale om en betydelig udbygning af det eksisterende reservatnetværk, der havde til formål: 1 Naturstyrelsen (NST) hed Skov- og Naturstyrelsen og DCE Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i den første overvågningsperiode. DCE etableredes ved en omstrukturering af Aarhus Universitet i I denne rapport benyttes efterfølgende blot forkortelserne NST og DCE, uanset hvilke år, der refereres til. 2 Dansk Jagtforening, Landsjagtforeningen af 1923 og Dansk Strandjagtforening fusionerede til Danmarks Jægerforbund i

11 at reducere forstyrrelser forårsaget af jagt og andre menneskelige aktiviteter som fx windsurfing og motorbådssejlads i de danske kystområder, med henblik på at give trækfuglene bedre muligheder for at udnytte egnede fourageringsområder i de danske EF-fuglebeskyttelsesområder, som de ellers risikererede at blive fordrevet fra. Køkkenbordsforliget blev i en modificeret udgave efterfølgende godkendt af Vildtforvaltningsrådet, som indstillede til Miljøministeren at gennemføre en større revision af jagtlovgivningen i Danmark, som sidenhen blev stadfæstet ved Folketingets vedtagelse af den dengang nye Lov om jagt og vildtforvaltning af 6. maj Baggrunden for det nye sammenhængende reservatnetværk og processen hen mod dets effektuering er beskrevet grundigt af andre, fx Madsen & Pihl (1993), Clausen m.fl. (1997) og Hjort & Meltofte (2006). Sidstnævnte omtaler resultatet af køkkenbordsforliget som den største sejr i 100 år for fuglebeskyttelsen i Danmark og som det, der førte til en perlerække af vildtreservater. Udvidelsen af reservatnetværket, forventningerne til dette og effekten af dette på fuglenes antal og fordeling på det nationale og regionale plan er tidligere beskrevet grundigt, både med et kort perspektiv den umiddelbare respons baseret på data fra (Clausen m.fl. 2004), og langtidseffekten belyst ved nyere data fra suppleret med data fra bl.a. NOVANA-programmet (Clausen m.fl. 2013a). Sidstnævnte rapport repræsenterer således overvågningsprogrammets Delformål 2. Overvågningens Delformål 3 handler om feedback til de lokale brugergrupper, der er nedsat af Naturstyrelsen. I flere reservatområder mødes brugergrupperne regelmæssigt for at følge op på, om reservaterne stadig virker efter hensigten. DCE har i årene medvirket ved flere sådanne lokale møder og præsenteret resultater fra overvågningen. I forlængelse af Natura planernes lokale udmøntning i handleplaner har DCE efter anmodning fra Naturstyrelsen i januar 2013 gennemført et udredningsarbejde, der omhandler forstyrrelser af yngle- og rastefugle i Natura 2000-områderne (Therkildsen m.fl. 2013). Der er grund til at formode, at dette vil føre til nye forhandlinger i nogle brugergrupper. Overvågningens Delformål 4 er at løfte kvaliteten i statens overvågning af Fuglebeskyttelses- og Ramsarområderne ved at gennemføre hyppigere optællinger og ved hjælp af en mere præcis kortlægning af fuglene i reservaterne levere data, der kan forbedre det faglige grundlag for diskussioner i brugergrupperne. Denne rapport er således også en yderligere udmøntning af delformål 3, idet den giver en mere detaljeret gennemgang af fuglenes antal og udvalgte arters fordeling i de fleste af de overvågede reservater, som i givet fald vil kunne udnyttes som baggrundsmateriale for diskussioner i brugergrupperne. Clausen m.fl. (2013a) giver en mere grundig beskrivelse af, hvordan reservatovervågningen giver et kvalitetsløft i overvågningen af fuglebestandene i de danske Fuglebeskyttelses- og Ramsarområder. 9

12 De vigtigste elementer i dette kvalitetsløft er: en intensivering af overvågningen, således at reservaterne dækkes 4 gange hvert efterår hvor NOVANA-programmet for udvalgte arter eller artsgrupper (fx pibesvane, grågås, lysbuget knortegås, svømmeænder, taffeland) kun vil dække lokaliteterne en enkelt eller to gange på et efterår, og hvor mange andre arter eller artsgrupper slet ikke overvåges om efteråret (fx knop- og sangsvaner, troldand, bjergand, hvinand, ederfugl, skalleslugere, blishøne) en detaljeret kortlægning af fugleforekomsterne, som hyppigst udføres af professionelle observatører, der muliggør GIS-baserede analyser af fuglenes fordeling i reservaterne og deres omgivelser. Et andet element af delformål 4 er i princippet allerede udmøntet, fordi alle optællinger gennemført i reservatnetværket i årene er: medtaget i Naturstyrelsens afrapportering af de såkaldte Ramsar Information Sheets fra 27 danske Ramsarområder, der blev afleveret forud for Ramsarkonventionens medlemslandes 11. partsmøde i Bukarest i Rumænien i juli 2012, benyttet som baggrundsmateriale for Naturstyrelsens opdatering af udpegningsgrundlagene for Fuglebeskyttelsesområderne og deraf afledte opdateringer af Natura 2000-databasen i efteråret 2012, og medtaget i tabeller om trækfugleforekomster for udpegede arter i Fuglebeskyttelsesområderne i Naturstyrelsens Basisanalyser for Natura 2000 planperiode , der blev udgivet for samtlige Natura 2000 områder i december Hidtil mest omfattende reservatgennemgang Denne rapport indeholder den første samlede gennemgang af fugleforekomster i hvert af de enkelte danske trækfuglereservater, siden udvidelsen med de jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle blev implementeret i Tre tidligere reservatoversigter (Fog 1976, Jepsen m.fl. 1978, Søgaard 1985) behandlede kun vildtreservaterne, og to andre (Fredningsstyrelsen 1986, Meltofte 1988) omhandlede kun naturreservaterne, en række reservater der er oprettet efter reservatloven fra 1936, og som frem til 1980 erne blev benævnt videnskabelige reservater. Søgaard (1985) indeholder optællinger af vandfugle i vildtreservaterne i perioden i det daværende reservatnetværk, men medtager ikke specifikke tal for de såkaldte byreservater (se kapitel 3). Da der er tale om et meget stort antal reservater, er beskrivelsen for hvert reservat kortfattet for at holde omfanget af rapporten nede. For hvert reservat er der, hvis forfatterne har kendskab til anden mere omfattende litteratur om det enkelte reservat, altid refereret til dette, så interesserede læsere let kan søge videre efter mere omfattende behandlinger af det enkelte reservat. 3 Data fra 2010 indgår ikke i disse, fordi der afrapporteres i 6-årige perioder, hvor årene indgik i afrapporteringen. 10

13 2 Materiale og metoder Clausen m.fl. (2004, 2013a) beskriver grundigt de benyttede overvågningsmetoder (optælling fra land og flyvemaskine), hvilke reservater der er blevet optalt, samt hvilke arter der skulle optælles. Her gives en kortfattet beskrivelse, der primært sigter mod at forklare, hvordan data er indsamlet i det enkelte reservat, for at sikre den detaljerede kortlægning af fugle i og omkring reservaterne. Ved optællinger foretaget fra land er der benyttet en af flg. optællingsmetoder: En totaltælling af det samlede reservat uden kortlægning af fuglene. Denne metode er typisk benyttet i mindre reservater. En detaljeret kortlægning af fugle i en række veldefinerede delområder af varierende størrelse. Denne metode er typisk benyttet i gamle reservater, hvor overvågningen i 1994 blot var en fortsættelse af allerede eksisterende eller tidligere overvågningsprogrammer i området (fx Tipperne eller Vejlerne). En detaljeret kortlægning af fugle, hvor de benyttede delområder er af fast størrelse og udgøres af 1 km 2 UTM-zone 32 kvadrater. Denne metode er typisk benyttet i reservater, hvor overvågningen først startede i 1994 i forbindelse med implementeringen af de jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder. Denne metode er endvidere benyttet i de fleste af de større reservater. Ved optællinger fra fly er der fløjet efter faste ruter, så langt vind- og vejrforhold tillod piloten at følge disse. Der er benyttet totaloptællingsmetode (Pihl & Frikke 1992), hvor observerede fugleflokkes arter og antal blev indtalt i diktafon af de to observatører (i hver sin side af flyet) sammen med en tidsangivelse. Flyets rute logges af en Trimble GPS og tidsangivelserne fra henholdsvis fugleobservationerne og GPS en bruges til efterfølgende at stedfæste de enkelte fugleflokke. I rådata er hver fugleflok således tildelt en eksakt position, men i denne rapport er de i GIS-programmet ArcView blevet henført til det 1 km 2 -felt i UTM-zone 32 som den eksakte position ligger i. Det er sket for at for at præsentere data fra de flytalte områder på samme måde som de fleste af de øvrige reservater. De kortlagte fugles fordeling er for mange reservaters vedkommende efterfølgende præsenteret på kort, der viser svømmeændernes, og i nogle tilfælde enkelte andre arters, gennemsnitlige fordeling i området over efterårene Fordelingen er udtrykt i fugledage, dvs. antal udnyttelsesdage, der er beregnet som gennemsnittet af fugle optalt i området per optælling fra august til november x 122 dage. Fugledage udtrykker en udnyttelse bedre end en maksimumforekomst, fordi et højt antal fugledage repræsenterer en generelt høj forekomst af fugle, hvorimod en høj maksimumforekomst blot er resultatet af en tilfældig stor flok, der kortvarigt opholdt sig i et område. 11

14 3 Introduktion til lokalitetsgennemgangen Rapportens kapitel 4 omhandler de reservater i Danmark, der er udlagt med henblik på at beskytte bl.a. rastende vandfugle mod forstyrrelser i jagtsæsonen. Gennemgangen er organiseret som en regional gennemgang, hvor nærtliggende reservater behandles i samme delafsnit i rapporten. Gennemgangen starter i Vadehavet, bevæger sig op langs vestkysten af Jylland, tværs over Limfjorden og ned langs østkysten af Jylland, og derfra videre østover på Øerne. Fig. 3.1 viser reservaterne fordelt i de 32 områder, der refererer til hvert sit delafsnit i lokalitetsgennemgangen. Reservater Reservater Søer Figur 3.1. Reservater, der i perioden var udlagt blandt andet for at beskytte rastende bestande af trækfugle. Reservater, der kun indeholder begrænsninger af hensyn til ynglefugle i sommerhalvåret, er ikke vist. Udstrækningen af de enkelte reservater viser ikke kun områder med totale jagtforbud, der kan også være mindre restriktive reguleringer i dele af området, som for de fleste reservater fremgår af mere detaljerede kort senere i rapporten. Reservaterne, der indgår i en orange nummereret oval, er omtalt i rapporten, hvor numrene henviser til delafsnit i reservatgennemgangen nedenfor. Fx beskrives område 2 således i afsnit 4.2 om Reservater i Ringkøbing Fjord, og område 21 i afsnit 4.21 om Reservater på Vestsjælland. De isoleret beliggende reservater ved Hirsholmene, Anholt, Hesselø og Ertholmene er ikke omtalt i rapporten, fordi der ikke foreligger fugleoptællinger fra områderne fra efteråret. 12

15 For hvert reservat foretages en kortfattet gennemgang oftest illustreret med et enkelt søjlediagram og/eller et kort. Der benyttes en relativt fast skabelon med faste delafsnit. 3.1 Reservatet I dette afsnit beskrives reservatet, herunder hvor det ligger, hvor stort det er, hvornår det blev oprettet eller udvidet. Der gives eventuelt også en omtale af levestederne i området, i det omfang forfatterne har kendskab hertil. Det fremgår desuden, om reservatet ligger i et Fuglebeskyttelses- og Ramsarområde eller uden for disse. Der benyttes forskellige termer for reservaterne, som indikerer, om det er blevet udlagt som reservat i henhold til Lov om jagt- og vildtforvaltning eller Lov om naturbeskyttelse: Vildtreservater er udlagt i henhold til Lov om jagt- og vildtforvaltning og med sikring af rastende bestande af trækfugle som et af formålene. Vildtreservater regulerer udelukkende jagt og færdsel i området. Naturreservater er udlagt i henhold til Lov om naturbeskyttelse. I disse tilfælde indeholder bekendtgørelsen ofte bestemmelser om beskyttelsestiltag, der rækker ud over regulering af jagt og færdsel i området. Flere af Danmarks største og mest betydningsfulde reservater for vandfugle er både udlagt som natur- og vildtreservat. Tidligere blev flere vildtreservater også oprettet i tilknytning til bymæssig bebyggelse for primært at undgå konflikter mellem jagt og rekreative aktiviteter i bynære områder, de såkaldte byreservater. Indførelsen af forbud mod jagt på søterritoriet inden for en afstand af 100 m fra arealer med status som sommerhusområde og 500 m fra arealer med status som byzone (1993) indebar, at mange af disse byreservater enten blev nedlagt eller udvidet i tilfælde af, at der kunne opnås et større indhold af egentlig fuglebeskyttelse i reservatordningen. For flere af de her beskrevne reservater gælder også bestemmelser, der sikrer ynglefugle mod forstyrrelse fra færdsel på fx småøer, men dette er generelt ikke omtalt da rapporten omhandler trækfuglebestandene og deres forekomst i jagtsæsonen, hvor de kan have særlige behov for den øgede beskyttelse, et reservat giver. Vildtreservater, der udelukkende er udpeget af hensyn til ynglefugle, er således ikke omtalt i rapporten. I rapporten omtales også enkelte sælreservater. De er også udlagt med hjemmel i Lov om jagt- og vildtforvaltning, men med henblik på at beskytte ynglende og fældende bestande af sæler mod menneskelige forstyrrelser. Da flere af sælreservaterne indeholder færdselsforbud i store dele af jagtsæsonen eller endog hele året, fungerer de de facto også som jagtfrie reservater, der kan udnyttes af rastende vandfugle. En kortfattet opsummering af fakta er anført i en lille tabel i margin ved hvert reservat. Beskrivelse af indholdet i oversigtstabellerne er givet i Tabel

16 Tabel 3.1. Indholdet i faktapunkter i oversigtstabellerne for de enkelte reservater. Her anføres det nuværende navn for reservatet i den gældende reservatbekendtgørelse. Det vil i tilfælde, hvor der er delreservater, være det overordnede reservat, fx Ringkøbing Fjord, når Tipperne, Navn: Havrvig og Klægbanken beskrives. Ja: Angiver om det er en del af et samlet reservat. I disse tilfælde vil angivelserne nedenfor angive Delreservat: detaljer om delreservatet. Denne rubrik er kun medtaget når relevant. Oprettet: Første år med reservat. År med efterfølgende større revisioner. Det kan dreje som om areal-udvidelser, eller at et tidligere Revideret: vildtreservat også blev udlagt som naturreservat. Denne rubrik anføres kun hvis relevant for trækfugle. Arealer: Marin (ha) Land (ha) Fersk (ha) I alt (ha) Areal-opgivelser. Anfører arealer som reservatet omfatter, men ikke nødvendigvis hvor store dele af disse arealer, der er omfattet af jagtforbud eller andre jagtrestriktioner. Der henvises til figurer for disse restriktioner. Reservatets areal på søterritoriet. Reservatets areal på land. Reservatets areal af ferskvand (søer, vandhuller, vandløb). Reservatets samlede areal. T: angiver at reservatet er udlagt som trækfuglereservat. Y: udlagt som ynglefuglereservat. S: udlagt som sælreservat. H: udlagt som hedereservat, oprindeligt af hensyn til fx urfugl Reservattype: N: udlagt som naturreservat. F: udlagt som reservat ved en fredning. M: udlagt som område med forbud mod motorbådsjagt For reservater, der ikke formelt er udlagt som reservater men i praksis fungerer som sådanne, eller hvor formålet ikke er tydeligt beskrevet i bekendtgørelsen, er der foretaget en vurdering af hvilke(n) reservattype, det drejer sig om. Natur: Reservat udlagt ved bekendtgørelse i henhold til Lov om naturbeskyttelse Jagt: Reservat udlagt ved bekendtgørelse i henhold til Lov om jagt- og vildtforvaltning Lovgrundlag: Fredning: Reservat fredet af Naturklagenævn eller (Over-)Fredningsnævn i henhold til Naturbeskyttelsesloven Anden: Reservat udlagt efter anden bestemmelse (omtalt i teksten). Ja: angiver at reservatets udvidelse eller etablering var en del af lovpakken om de jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder JFK: Nej: at det ikke var en del af ovenstående. Fnr. Angiver Fuglebeskyttelsesområdenr., hvis reservatet ligger inden for disse. Ellers er der angivet -. Ramsarnr. Angiver Ramsarområdenr., hvis reservatet ligger inden for disse. Ellers er der angivet Optællinger I dette afsnit gennemgås de data, der er indsamlet i de to reservatovervågningsperioder, henholdsvis (Clausen m.fl. 2004) og (Clausen m.fl. 2013a). Generelt medtages kun data fra disse to perioder i rapporten, men for enkelte reservater, hvor der synes at være forvaltningsmæssige problemstillinger, medtages til tider supplerende data. Det kan være data fra før 1994 indsamlet fx i forbindelse med DCE s reservatforsøg, af de nu nedlagte feltstationers personale, eller ved den daværende NST- Reservatsektions reservatoptællinger. Eller det kan være data fra de mellemliggende år fra NOVANA-programmets overvågning af rastende vandfugle. 14

17 Som hovedregel medtages udelukkende optællinger fra statens egen overvågning af reservaterne. Der var forud for projektet aftalt en arbejdsfordeling, så DCE skulle optælle de større reservater, herunder de fleste nye, og Naturstyrelsens lokale Naturforvaltningsenheder (herefter benævnt NST) skulle optælle de mindre reservater, herunder især en række ældre reservater. NST gennemførte som hovedregel en omfattende overvågning af reservaterne i , men for enkelte reservater har NST i projektperioden ikke gennemført en overvågning. I sådanne tilfælde har DCE udtrukket supplerende data fra DOFbasen i det omfang, det var muligt, for at tilvejebringe et datasæt. Dette udtræk blev foretaget 1. september Optællingsmetode Her nævnes kortfattet hvilken metode der er benyttet. De forskellige optællingsmetoder er beskrevet i kapitel Optællere Her nævnes, hvem der har udført optællingerne i Optællere, der deltog i perioden fra , er nævnt i Clausen m.fl. (2004). 3.5 Antal I denne rapport er det især udviklingen i antallet af svømmeænder, der beskrives for det enkelte reservat. Det skyldes, at erfaringerne fra forsøg med reservater her i landet (Madsen m.fl. 1992b,d, 1995; Madsen 1998a,b; Bregnballe m.fl. 2001, Madsen & Holm 2002) såvel som i udlandet (Väänänen 2001, Denny 2001) viser, at svømmeænder er mere forstyrrelsesfølsomme og derfor reagerer mere på etablering af reservater end andre vandfugleartsgrupper. Man kan derfor forvente en respons fra disse i form af stigende antal og større tætheder af svømmeænder i de nye reservater, hvis disse virker efter hensigten, og man antager, at forstyrrelser fra jagt tidligere har holdt områdets svømmeandeantal under dets bæreevne. Antallet af svømmeænder, der tiltrækkes af et nyt reservat, er således en indikator for, hvorvidt et reservat er velfungerende. For et eksisterende reservat, hvor der ikke er sket forandringer i beskyttelsen, skal man forvente en stabil-stigende bestand. Det skyldes at trækvejsbestandene af svømmeænder har været stabile-stigende fra 1990 erne til i dag (Wetlands International 2012). For hvert reservat gives der således en udvikling i svømmeandeantal fra og og en kort vurdering af, om man ser en effekt i deres antal i forlængelse af nye reservaters oprettelse. For reservater, der har været til stede gennem hele overvågningsperioden, kommenteres der på, om bestanden af svømmeænder synes at have været stabil-stigende eller faldende. I tilfælde hvor der, i modsætning til forventningen om stigende eller stabile bestande af svømmeænder i velfungerende reservater, er set en tilbagegang, undersøges udviklingen i antal af knopsvaner, pibesvaner, knortegæs og/eller blishøns. Det er arter, hvor vi ved fra tidligere undersøgelser, at de reduceres i antal i områder, hvor bundvegetationens udbredelse er formindsket, eller planterne er helt forsvundet pga. 15

18 eutrofiering (Clausen & Percival 1998, Meltofte & Clausen 2011, Clausen & Holm 2011). En tilbagegang i antallet af knopsvaner, knortegæs og blishøns er således en indikation på lokale problemer med fødegrundlaget i reservatet, fordi trækvejsbestandene af disse arter også har været stabile-stigende fra 1994 til i dag (Wetlands International 2012), hvorfor man skulle forvente en lignende udvikling i de enkelte reservater. I afsnittet om antal kommenteres der også på, om ekstensiveret overvågning i de senere år kan have bidraget til at se en tilbagegang. Det skyldes at nogle reservater i perioden er blevet overvåget noget mere intensivt med flere månedlige optællinger end i med én månedlig optælling. Afsluttende omtales det i afsnittet om antal, hvorvidt reservatet i perioden fra var internationalt betydende for nogen art og om det i perioden fra havde været blandt de fem vigtigste reservater for en art (data taget fra tabeller/omtale i Clausen m.fl. 2013a). Når der opremses samlede antal af svømmeænder, fx en fremgang fra til svømmeænder, er de angivne tal sum af årlige maksima for alle svømmeandearterne, men ikke et antal der nødvendigvis er set samtidigt. Arter som ske- og krikand forekommer oftere i højest antal i september, spids- og pibeand i oktober og gråand i november. Vigtigste betyder i denne forbindelse, at der er flest fugle, hvilket for flere af reservaterne afspejler, at de er store reservater med et varieret habitatudbud og stort fødegrundlag. Det betyder ikke, at mindre reservater er uden betydning, idet alle reservaterne, uanset størrelse, bidrager til det sammenhængende nationale reservatnetværk af uforstyrrede rastepladser for trækkende vandfugle. 3.6 Fordeling For mange reservater præsenteres et kort, der sammenfatter svømmeændernes gennemsnitlige fugledagsfordeling i området over efterårene I forbindelse med disse kort er der angivet op til fem forskellige niveauer for restriktioner i jagt: Forbud mod færdsel: Den strengeste regulering, der findes i reservatnetværket, fordi den forbyder al menneskelig færdsel og derved reducerer forstyrrelser i området markant. Forbud mod jagt: Den næststrengeste regulering, der forbyder al jagt i området. I enkelte landområder benyttes samme signatur for kortene, selvom der kun er nedlagt forbud mod vandfuglejagt. Forbud mod opsøgende jagtformer: En regulering, der benyttes i bufferzoner mellem jagtforbudszoner og områder med mindre restriktiv eller ingen regulering af jagt. Udlagt med henblik på at beskytte fuglene mod mobile jagtformer, fx kravlepramjagt, der er en meget forstyrrende jagtform på lavvandede arealer (Madsen m.fl. 1992a, Madsen 1998a). Jagt kan udøves fra opankret båd. Forbud mod motorbådsjagt: Den mildeste regulering af jagtudøvelsen, hvor kun jagt fra motorbåd er forbudt. 16

19 Andre reguleringer: Dækker over forskellige mellemformer for regulering, der i givet fald omtales under figuren. Det kan fx være forbud mod jagt en del af jagtsæsonen eller forbud mod jagt en del af dagen (fx morgenjagt tilladt, men aftenjagt forbudt). På kortene vises generelt ikke øvrige reguleringer af menneskelig færdsel og dermed potentielt forstyrrede områder. Langt de fleste nyere reservater indeholder fx også forbud mod hurtiggående motorbådssejlads (ved at indføre en maksimal hastighedsgrænse for sejlads) og forbud mod brætsejlads (wind- og kitesurfing), der alle er forstyrrende aktiviteter. 3.7 Øvrige data Henviser oftest til en række tabeller i et appendiks, der findes bagerst i denne rapport. I nogle tilfælde er der ingen øvrige data som DCE har adgang til fra efteråret, i andre tilfælde henvises der til andre publikationer. 3.8 Status Afsluttende vurderes det, om reservatet fungerer efter hensigten. Det vil sige at det er evident, at det benyttes af større antal (stigende for nye og stabile for eksisterende reservater) af fugle og disse fortrinsvist ses i de jagtfredede dele af reservat. Hvis dette ikke synes at være tilfældet gives der en mulig årsagsforklaring. I enkelte tilfælde gives også en anbefaling om behov for pleje eller en revision af områdets reservater. 17

20 4 Reservatgennemgang 4.1 Reservater i Vadehavsregionen Der findes to reservater i regionen. Det ene er reservatet i Vadehavet, der er landets i særklasse største og vigtigste reservat. Derudover findes et mindre reservat ved Ribe. Overvågningen af reservatet i Vadehavet indgår ikke formelt som en del af den reservatovervågning, der afrapporteres i denne rapport, men der gives en kortfattet omtale af reservatet, optællingerne og fuglene fra området, for at denne rapport også har et landsomfattende resultat. For en mere omfattende gennemgang af områdets beskyttelse, overvågning, fuglenes antal, udbredelse og økologi henvises der til monografien Rastende vandfugle i Vadehavet (Laursen & Frikke 2013). Margrethe Kog med saltvandssøen indgår i Vadehavsreservatet, men kogens naturindhold er derudover fredet i henhold til Overfredningsnævnets afgørelse af 12. november 1985 om fredning af Margrethe Kog i Højer kommune, Sønderjyllands Amt og saltvandssøen sikret gennem Lov om en saltvandssø i Margrethe Kog fra 2. marts Området er i dag en af de absolut vigtigste højvandsrastepladser for vandfugle i Vadehavet. Laursen m.fl. (2009) giver en detaljeret beskrivelse af områdets rastende fuglebestande. Navn: Vadehavet Oprettet: 1979 Revideret: 1992, 1998 Arealer: Marin (ha) Land (ha) Fersk (ha) 251 I alt (ha) Reservattype: T/Y/S/N/F Lovgrundlag: Jagt/Natur Fredning JFK: Nej 49,51,52, Fnr. 53,55,57, 60,65,67 Ramsarnr. 27 Vadehavet Reservatet: Fredninger i Vadehavet rækker langt tilbage i historien. Ved Fanø blev der allerede i midten af 1850 erne gennemført jagtfredninger, ikke så meget for at frede fuglene, men for at sikre, at de ikke blev skræmt væk fra øens fuglekøjer, hvor ænder blev indfanget og aflivet til konsum (Laursen & Frikke 2013). Der har været udlagt et egentligt reservat i den sydlige del af Vadehavet siden begyndelsen af 1900-tallet på privat initiativ af den tyske Verein Jordsand, som jagtfredede Jordsand (Laursen & Frikke 2013). Efter genforeningen i 1920 overtog den danske stat Jordsandsfredningen, som i 1939 blev udvidet til et ha stort jagtfredet tidevandsområde ved Listerdyb mellem Jordsand og kysten ved Højer samt et nyt 931 ha stort jagtfredet område ved Albuebugten på Fanø (Jepsen m.fl. 1978). Siden da er der gennemført stadigt større restriktioner af jagtudøvelsen ved Vadehavet, hvor de største revisioner af fredningsbestemmelserne er gennemført i 1979, 1992 og 1998 (Laursen & Frikke 2013). Frem til 1991 var området udelukkende vildtreservat, men i 1992 blev det også fredet som naturreservat. Efter den seneste revision er alle mudderfladerne mellem øerne og fastlandet samt størstedelen af områdets strandenge blevet omfattet af et jagtforbud (Fig ). Dermed er det nuværende natur- og vildtreservat på ha Danmarks ubetinget største. Reservatet er desuden det habitatmæssigt mest sammenhængende for fuglearter, der i en vekselvirkning udnytter de blotlagte mudderflader ved lavvande til fouragering samt strandenge på jyllandskysten og øerne eller højsanderne som rastepladser eller fourageringsområder ved højvande. Reservatet omfatter både områder med færdselsforbud, jagtforbud, øvrige reguleringer og forbud mod motorbådsjagt. 18

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010

RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010 RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010 Del 1: Nationale resultater Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 72 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen

Læs mere

Nibe og Gjøl. Vildtreservat

Nibe og Gjøl. Vildtreservat Nibe og Gjøl Bredninger Vildtreservat Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Nibe og Gjøl Bredninger Bredningerne i den østlige del af Limfjorden er karakteristisk ved de lavvandede grunde og øer. På

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)

Læs mere

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet

De undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk

Læs mere

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser. beskyttede arter og naturtyper

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser. beskyttede arter og naturtyper Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel og jagt på Saltholms beskyttede arter og naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2012 Preben Clausen 1

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen

Læs mere

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011

UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 2002-2011 UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF VANDFUGLE I SKJERN ENGE I EFTERÅRENE 22-211 Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Status for forekomst af lysbuget knortegås og udbredelse af ålegræs ved Nibe Bredning, Gjøl Bredning og Egholm

Status for forekomst af lysbuget knortegås og udbredelse af ålegræs ved Nibe Bredning, Gjøl Bredning og Egholm Status for forekomst af lysbuget knortegås og udbredelse af ålegræs ved Nibe Bredning, Gjøl Bredning og Egholm Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Preben Clausen &

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F60 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Vidåen, Tøndermarsken

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3 SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T

Læs mere

Reservatnetværk for trækkende vandfugle

Reservatnetværk for trækkende vandfugle Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Reservatnetværk for trækkende vandfugle En gennemgang af udvalgte arters antal og fordeling i Danmark 199421 Faglig rapport fra DMU, nr. 49 19941995 221 [Tom

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015

Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015 NOTAT Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe Blåvandshuk J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015 Notat fra 5. møde i Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe, den 24. februar 2015 Til stede: Formand

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F52 Mandø Titel: Natura 2000-plejeplan for

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N121 Arreskov Sø

vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N121 Arreskov Sø NOTAT Naturstyrelsen Fyn J.nr. NST-422-01300 Ref. ervin Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N121 Arreskov Sø Forslag til Natura 2000-plan for N121 Arreskov

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Afgørelse i sagen om anlæggelse af badestrand og sti ved Stauning Havn i Skjern Kommune

Afgørelse i sagen om anlæggelse af badestrand og sti ved Stauning Havn i Skjern Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 13. april 2005 J.nr.: 03-131/650-0005 TGA Afgørelse i sagen

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Titel: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udgiver:

Læs mere

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard ne Dokumenttype: Bilag til TA til ekstensiv overvågning af padder Bilag til: TA. Nr.: A17 Version: 1 Oprettet: 9.6.2011 Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard Gyldig fra: 1.5.2011

Læs mere

Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord

Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Jagt og vandfugle ved Høje Sande, Ringkøbing Fjord Arbejdsrapport fra DMU, nr. 230 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Jagt og vandfugle

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rømø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F65 Titel: Natura 2000-handleplan for Rømø Udgiver: Tønder Kommune År: 2016 Forsidefoto: Græsning på

Læs mere

Buksør Odde (Areal nr. 28)

Buksør Odde (Areal nr. 28) Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Mandø. Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F52

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Mandø. Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F52 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Mandø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F52 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Mandø Natura 2000-område

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

VURDERING AF KONSEKVENSER FOR FUGLE OG SÆLER AF EN UDVIDELSE AF RØMØ HAVN OG HELIKOPTERFLYVNING FRA HAVNEBY

VURDERING AF KONSEKVENSER FOR FUGLE OG SÆLER AF EN UDVIDELSE AF RØMØ HAVN OG HELIKOPTERFLYVNING FRA HAVNEBY VURDERING AF KONSEKVENSER FOR FUGLE OG SÆLER AF EN UDVIDELSE AF RØMØ HAVN OG HELIKOPTERFLYVNING FRA HAVNEBY Revideret rapport rekvireret af Rambøll Danmark A/S Rekvirentrapport fra DMU 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015 Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6. oktober 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Rastende fugle i Vejlerne 2002 Af Henrik Haaning Nielsen & Palle A. F. Rasmussen Vejlerne, som ligger nord

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Ynglefugle i Vadehavet 2004 Af Ole Thorup Danmark overvåger sammen med Holland og Tyskland en række ynglende vandfugle

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N42 Måger Odde

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N42 Måger Odde NOTAT Naturstyrelsen Himmerland J.nr. NST-422-01053 Ref. idmpe Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N42 Måger Odde Forslag til Natura 2000-plan for N42

Læs mere

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Men fuglene herunder udpegningsarterne - har dårlige forhold(knopsvane, sangsvane og blishøne) Og fjordens mennesker kan ikke se fuglene

Læs mere

Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle: Status 1999

Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle: Status 1999 M iljø - og Energiministeriet Danmarks M iljø u ndersø g elser 146 Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle: Status 1999 Danmarks Miljøundersøgelse Miljø- og Energiministeriet ISSN: 1395-5675

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Ændret forekomst af lysbuget knortegås ved Mariager Fjord og Randers Fjord

Ændret forekomst af lysbuget knortegås ved Mariager Fjord og Randers Fjord Ændret forekomst af lysbuget knortegås ved Mariager Fjord og Randers Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2015 Preben Clausen & Kevin Kuhlmann Clausen Institut for

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig NOTAT Naturstyrelsen Vestsjælland J.nr. NST-422-00988 Ref. niple Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig

Læs mere

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib

Læs mere

Vandfugle i Skjern Enge

Vandfugle i Skjern Enge Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandfugle i Skjern Enge 2002-2004 Forekomst i træktiden og forsøg med reguleret jagt Arbejdsrapport fra DMU, nr. 218 2. udgave [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle: Status 1998

Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle: Status 1998 Arbejdsrapport fra DMU nr. 124 Naturovervågning Jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle: Status 1998 Preben Clausen, Ebbe Bøgebjerg, Hans Erik Jørgensen, Jens Peder Hounisen & Per Alnor Kjær

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. november 2013 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 FAGRAPPORT August 2010... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 Indhold Optælling af edderfugle i Limfjorden - april 2010... 1 Indledning... 3 Konklusion... 4 Metode... 5 Områderneoversigt...

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N143, Vestamager og havet syd for

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N143, Vestamager og havet syd for NOTAT Naturstyrelsen Vestsjælland J.nr. NST-422-00979 Ref. mamor Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N143, Vestamager og havet syd for Forslag til Natura

Læs mere

Landzonetilladelse. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig. Teknik & Miljø Rådhusgade Lemvig Telefon:

Landzonetilladelse. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig. Teknik & Miljø Rådhusgade Lemvig Telefon: Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig 4. juli 2016 Landzonetilladelse Med hjemmel i 35 i Lov om planlægning giver Lemvig Kommune herved tilladelse til opførelse af udsigtsplatform ved Mindeparken på

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Forekomst af yngle- og trækfugle i seks EF-fuglebeskyttelsesområder

Forekomst af yngle- og trækfugle i seks EF-fuglebeskyttelsesområder Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Forekomst af yngle- og trækfugle i seks EF-fuglebeskyttelsesområder i Vadehavets marsk Arbejdsrapport fra DMU, nr. 219 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-planer for N89 Vadehavet

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-planer for N89 Vadehavet NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01346 Ref. PJENS Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-planer 2016-2021 for N89 Vadehavet Forslag til Natura 2000-planerne for

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

af Ole Thorup Ynglefugle i Vadehavet 2005 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet

af Ole Thorup Ynglefugle i Vadehavet 2005 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Ynglefugle i Vadehavet 2005 af Ole Thorup Danmark overvåger sammen med Holland og Tyskland en række ynglende vandfugle i Vadehavet. Ynglefuglene optælles efter et fælles optællingsprogram i de tre lande,

Læs mere

Tilvejebringelse af måltal for dykænder i seks danske Fuglebeskyttelsesområder

Tilvejebringelse af måltal for dykænder i seks danske Fuglebeskyttelsesområder Tilvejebringelse af måltal for dykænder i seks danske Fuglebeskyttelsesområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. februar 2016 Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Rasmus Due Nielsen

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Rastende vandfugle i Vadehavet 1980-2010 KARSTEN LAURSEN & JOHN FRIKKE

Rastende vandfugle i Vadehavet 1980-2010 KARSTEN LAURSEN & JOHN FRIKKE Rastende vandfugle i Vadehavet 198-21 KARSTEN LAURSEN & JOHN FRIKKE Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 17 nr 1 213 Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 17, nr 1, 213 Udgivet af: Dansk Ornitologisk

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1

UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1 UDKAST til Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1 I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Afgørelse i sagen om en anmeldt aktivitet i Natura 2000-område i Ringkøbing-Skjern Kommune

Afgørelse i sagen om en anmeldt aktivitet i Natura 2000-område i Ringkøbing-Skjern Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 14. april 2008 NKN-136-00004 AUP Afgørelse i sagen om en anmeldt

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Sådan gik strandjagtsæsonen 2014/15

Sådan gik strandjagtsæsonen 2014/15 Sådan gik strandjagtsæsonen 2014/15 Tekst: Thomas Lindy Nissen Foto: Jan Pedersen m.fl. Forventningens glæde er fabelagtig og selve jagtens udøvelse dyrebar, men også opsummeringen og genfortællingerne

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

MÅLSÆTNING AF LEVESTEDER FOR HERBIVORE VANDFUGLE

MÅLSÆTNING AF LEVESTEDER FOR HERBIVORE VANDFUGLE MÅLSÆTNING AF LEVESTEDER FOR HERBIVORE VANDFUGLE Resultater fra et pilotprojekt i 6 udvalgte jyske EF-fuglebeskyttelsesområder med særligt fokus på vegetationstilknyttede arter Videnskabelig rapport fra

Læs mere

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af råstofindvinding i et foreslået graveområde INDHOLD. 1 Baggrund...

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af råstofindvinding i et foreslået graveområde INDHOLD. 1 Baggrund... Notat Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af råstofindvinding i et foreslået graveområde ved Ejerslev Nord INDHOLD 27. Oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217638510 Version

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Dragør Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Dragør Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Andefugle a. Svaner b. Gæs c. Gravænder d. Svømmeænder e. Dykænder f. Skalleslugere Øvrige fugle 1. Lommer 2. Lappedykkere

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. november 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 9 Faglig

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65. Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Nissum Fjord. Natura 2000-område nr. 65. Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38 Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Nissum Fjord Natura 2000-område nr. 65 Habitatområde H58 Fuglebeskyttelsesområde F38 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan

Læs mere