MAKRO 1. DEN KLASSISKE MODEL for lukket økonomi, uden fordeling. Y = F ³ K, L Y = C + I + Ḡ C = C ³ Y T I = I (r) 2. årsprøve.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAKRO 1. DEN KLASSISKE MODEL for lukket økonomi, uden fordeling. Y = F ³ K, L Y = C + I + Ḡ C = C ³ Y T I = I (r) 2. årsprøve."

Transkript

1 MAKRO 1 2. årsprøve DEN KLASSISKE MODEL for lukket økonomi, uden fordeling Y = F ³ K, L Y = C + I + Ḡ C = C ³ Y T I = I (r) Forelæsning 3 Kausal struktur: Pensum: Mankiw kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e07/makro

2 LIGEVÆGTSDANNELSE over de finansielle markeder. Ȳ F ( K, L) S Ȳ C ³ Ȳ T Ḡ = h Ȳ T C ³ Ȳ T i + h T Ḡ i Eksperimenter i den klassiske model, fx ekspansiv finanspolitik (Ḡ eller T )? S = Ȳ C ³ Ȳ T Ḡ = I (r) Helt kompakt model: S = I(r). S = udbud af loanable funds, I(r) = efterspørgsel efter loanable funds. Opsparingen falder, realrenten stiger, investeringerne falder... og nøjagtig lige så meget,som Ḡ eller C(Ȳ T ) først steg: Fuld fortrængning af investeringerne. Effekt på Y? Effekt på C? NB: Langsigtsanalyse, naturlig kapacitetsudnyttelse før og efter eksperiment!

3 FORTOLKNING af den klassiske model Statisk model, der beskriver økonomien i én periode, hvor den er på kapacitetsgrænsen med naturlig udnyttelse af kapital og arbejdskraft: Pris- og løntilpasning har sikret, at de anvendte inputmængder er lig med de udbudte (K = K og L = L). I den forstand langsigtsanalyse. Men: Udbuddene K og L er ikke nødvendigvis på deres langsigtsniveauer. Ved eksperimeneter (fx Ḡ eller I( ) ) sespå effekterene efter at pris- og løntilpasning igen har sikret K = K og L = L, menuden en evt. langtidstilpasning af K. På kortere sigt, dvs. som led i tilpasningen, kan man forestille sig fx L> L (efter Ḡ ), men det beskrives ikke i langsigtsanalysen. Udsagn 1: Der bliver ikke højere beskægtigelse, fordi arbejdsstyrken stiger. Der bliver bare mere arbejdsløshed, fordi ledighed = arbejdsstyrke - beskæftigelse. Tænk på diskussionen omkring Velfærdsreformen! mio. mand Arbejdsstyrke og beskæftigelse, USA, Arbejdsstyrke 1978 år Beskæftigelse Jo, på langt sigt gør der pga. økonomiens selvregulerende kræfter. Udsagn 1 forkert! Arbejdsstyrke Beskæftigelse

4 Udsagn 2: Vi skal sænke skatterne, så folk får flere penge mellem hænderne. Så stiger forbruget og dermed produktion, indkomst og beskæftigelse. De øgede indkomster giver større skattebetalinger, og udgifterne til indkomstoverførsler falder, så skattelettelsen betaler til dels sig selv hjem. - Langt sigt: Forkert eller korrekt? - Kan være korrekt på kort sigt, særligt hvis økonomien er under kapacitetsgrænsen, dvs. hvis ledigheden ligger over naturligt niveau. -På langt sigt skal skattelettelsen alligevel finansieres 100%. Mao.: Den rene pengeudpumpningseffekt af en skattelettelse kan være en del af stabiliseringspolitikken, men ikke af strukturpolitikken. Udsagn 3: Viskallaveenstrukturelskattelettelse, fx en forøgelse af jobfradraget, så der kommer flere ud i arbejdsstyrken. Så stiger beskæftigelsen på langt sigt og dermed også produktionogindkomster. De øgede indkomster giver større skattebetalinger, og udgifterne til indkomstoverførsler falder, så skattelettelsen betaler til dels sig selv hjem - også på langt sigt. - Korrekt. Men der skal stadig findes finansiering på langt sigt for resten af skattelettelsen. Mao.: På langt sigt kan en skattelettelse kun øge produktion, indkomster osv., hvis den har et strukturelt indhold.

5 KAPITEL 4: PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT Penge og inflation hører uløseligt sammen! Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring mellem: Nominel pris: Pris opgjort i penge, fx 5 kr. for en øl, kr. for en bil, 100 kr. for et gram sølv. Relativ pris: Pris opgjort i anden vare, fx én bil koster øl eller 1000 gram sølv. MIKRO handler om relative priser. INFLATION: Stigning i det generelle, dvs. gennemsnitlige, niveau af de nominelle priser. Hvad bestemmer det generelle prisniveau? Hvad bestemmer inflationen, altså vækstraten i det generelle prisniveau? Er inflation samfundsøkonomisk set skadeligt? Hvis det er, kan man så styreinflationen, og i givet fald hvordan? Den basale klassiske model fra kap. 3 gav ikke bud på disse spørgsmål. Den var helt real. For at besvare disse spørgsmål, må vi først forstå begrebet PENGE. Der kan ikke være inflation i de relative priser! Inflationeretmonetærtfænomen!

6 HVAD ER PENGE? Penge er ikke bare et andet ord for formue! Der er forskellige værdiopbevaringsmidler eller formueplaceringsmuligheder eller AKTIVER: (1) Jord, hus, kunst, diamanter, aktier... (2) Pantebreve, obligationer, bankkonto på opsigelse... (3) Bankkonto på anfordring (med check eller dankort), postgirokonto (4) Sedler og mønter. (3) og (4) er penge, fordi anbringelse i disse aktiver er fuldt likvid, dvs. umiddelbart omsættelig med varer. PENGE er fuldt likvide aktiver. En persons BEHOLDNING AF PENGE er den del af vedkommendes formue, der står i fuldt likvide aktiver (penge). PENGENES FUNKTIONER Værdiopbevaringsmiddel (penge er en form for aktiv). Transaktionsmiddel (indgår på den ene side i næsten alle transaktioner). Måleenhed/regneenhed (pga. ovenstående måles værdier altid i enheder af penge). TYPER AF PENGE Fiat money (betalingsmiddel), fx sedler og mønter: Har ingen (brugs-) værdi i sig selv, har kun værdi hvis det er generelt accepteret. Varepenge (byttemiddel), fx sølv, guld eller cigaretter: Har en (brugs-) værdi i sig selv.

7 HVORDAN OPSTÅR FIAT MONEY? 1. Ingen egentlig vareudveksling, fælles eje. Urkommunisme. 2. Direkte bytte = barter. Kræver double coincidence of wants (gensidigt sammenfald af behov). 3. Varepenge, et alment brugt byttemiddel, efterhånden som regel altid guld/sølv. Double coincidence of wantskrævesikkelængere. 4. Udmøntning af guld ved stat eller anden myndighed. Med mønter behøver man ikke længere at veje guldet af. (Lille sidehistorie: Når myndigheden snyder med guldindholdet i mønterne...). 6. Stat udsteder egentlige pengesedler (systematiserede veksler) med fuld indløselighed i guld. Kaldes guldfod. Man behøver ikke længere slæbe rundt på guldet og staten er (som regel) en stærk garant for sedlernes værdi. 7. Guldindløseligheden droppes, hvorved fiat money opstår. Guld bliver irrelevant, da ingen indløser sedlerne mere, og alle bare accepterer deres værdi. Der behøver ikke længere at være ædelmetaldækning for det fulde seddelomløb. 8. Anfordringsindskud osv. Man behøver ikke engang at slæbe rundt på sedlerne længere. (Anden sidehistorie: Veksler på mængder af guld, private eller statslige).

8 PENGEMÆNGDEN M = samlet beholdning af likvide aktiver hos borgerne (husholdninger og virksomheder) = sedler og mønter hos borgerne, C, plus beholdningen af likvide indskud i pengeinstitutter, D. M = C + D Forskellige pengemængdemål afhængigt af definitionen af likvide indskud : M1 M2 M3. Danmarks pengemængde, december 2005: Seddel og mønt Indlån på anfordring M1 Indlån på tidsindskud mm. M2 Obligationer med opr. løbetid < 2 år M3 47,3 mia. kr. 596,3mia.kr. 643,6 mia. kr. 146,7 mia. kr. 790,3 mia. kr. 8,2 mia. kr. 798,5 mia. kr. HVORDAN KONTROLLERES PENGEMÆNGDEN? Love sikrer at staten har monopol på udstedelsen af sedler og mønter. Myndighed delegeres til centralbank! Centralbanken styrer direkte seddel- og møntomløbet og har dermed indirekte kontrol over M. (Vi kommer til hvordan). Pengepolitik: Centralbankens styring af M. Men: I virkeligheden styrer Nationalbanken på nogle rentesatser for dens mellemværender med penge- og realkreditinstitutter:

9 Foliorenten: Renten på anfordringsindskud på foliokonti i Nationalbanken. Udlånsrenten: Rente på 7-dages ind- og udlån. Instrumenter Nationalbankens pengepolitiske modparter består af pengeog realkreditinstitutter. De pengepolitiske modparter har adgang til de pengepolitiske instrumenter, dvs. til at placere likviditet i Nationalbanken som dag-til-dag indskud (indskud på foliokonto) og deltage i Nationalbankens ugentlige markedsoperationer. I de ugentlige markedsoperationer kan modparterne låne i 7 dage mod sikkerhed i værdipapirer eller placere likviditet i 7 dage ved køb af indskudsbeviser. Indskud på foliokonti forrentes med foliorenten. Nationalbankens pengepolitiske udlån forrentes med udlånsrenten, der svarer til renten på indskudsbeviser. Herigennem kan NB styre det udestående seddelog møntomløb, men den interesserer sig mere for rentesatserne. KVANTITETSTEORIEN Hvordan påvirker størrelsen af pengemængden, M, økonomien? Emnet for MONETÆR ØKONOMI, som altså anlyserer virkningerne af PENGEPOLITIK. Kvantitetsteorien er et første bud på en teori for det lange sigt. KVANTITETS-LIGNINGEN: M V = P T, hvor M = pengemængden, V = omløbshastigheden (velociteten), gennemsnitligt antal gange én enhed af M bliver brugt i en transaktion i betragtet periode, P = gennemsnitlig pengepris i alle monetære transaktioner, T = antal monetaære transaktioner i betragtet periode. En identitet, eller en definition af V : Helt sikker rigtig, og ikke en teori.

10 Vi vil hellere arbejde med produktion og indkomst, Y,endmedtransaktioner,T : Antag: T Y. Så følger kvantitetsligningen på indkomstform: M V = P Y, hvor V = indkomst-omløbshastigheden, Y = BNP, P =BNP-deflatoren. Stadig en identitet/definition og ikke en teori. KVANTITETS-TEORIEN antager, at V er en given parameter V (uafhængig af M, P og Y ): M V = P Y. En problematisk antagelse..., men: NU haves en teori: Der er proportionalitet mellem M og PY,altså en teori for den nominelle indkomst, som bestemt af pengepolitikken! HvorforerantagelsenomfastV problematisk? Se på M V = PY sådan her: Pengeefterspørgslen er proportional med transaktionsomfanget: M d = kpy. Ligevægt mellem udbud og efterspørgsel af penge, M = kpy M 1 k = PY M V = PY,når 1/k V. Bag anvendelsen af kvantitetsligningen med V = V ligger: Pengeefterspørgslen afhænger kun af transaktionsomfanget, PY. Men renten (og det er den nominelle) er alternativomkostning ved pengehold! Hvorfor bruges kvantitetsligningen alligevel ofte? Giver som regel samme resultater for det lange sigt som rigtig teori med rentefølsomhed for pengeefterspørgslen: Short cut-model.

11 Kvantitets-ligningen med antagelsen V = V er stadig ikke (hele) kvantitets-teorien. Kvantitetsteorien, en langsigts-forudsigelse om nominelt prisniveau og inflation, kombinerer følgende elementer: 1) Klassisk makromodel implicerer, at BNP er bestemt fra udbudssiden: Y = F ³ K, L Ȳ, Men også en teori for inflationen. Indskriv afhængigheden af perioden t: ( M t V t = P t Ȳ t ln M t +ln V t =lnp t +lnȳ t ln M t 1 +ln V t 1 =lnp t 1 +lnȳ t 1 [ln M t ln M t 1 ]+ h ln V t ln V t 1 i =[lnp t ln P t 1 ]+ h ln Ȳ t ln Ȳ t 1 i 2) Kvantitetsligningen: M V = P Y og 3) Antagelsen om fast velocitet: V = V Kvantitetsteorien siger: M V = P Ȳ. Nominelt prisniveau er proportionalt med pengemængden og således bestemt af pengepolitikken. vækstraten i pegemængden + vækstraten i velo. = inflationsraten + vækstraten i BNP. Vækstraten i velociteten eksogen (evt. = 0), og vækstraten i BNP udbudsbestemt På langt sigt er inflationsraten bestemt én-til-én af vækstraten i pengemængden og centralbanken har kontrol over inflationen via pengepolitikken. Hvad siger empirien?

12 Samlet klassisk makromodel med monetær del: Y = F ( K, L) Y = C + I + Ḡ C = C(Y T ) I = I(r) M V = PY Kausal struktur: (2)-(4) bestemmer C, I, r (1) bestemmer Y (5) bestemmer P og: Vækstraten i M over tid bestemmer inflationen. Klassisk dikotomi og pengeneutralitet. Empirisk: Reale variable uafhængige af monetære variable holder på langt sigt, men ikke på kort: In the long run... Money growth and inflation display a correlation of one; the correlation between money growth or inflation and real output growth is probably close to zero..., men Klassisk dikotomi og pengeneutralitet gældende for det lange sigt.... the short run effects of money is that exogenous monetary policy shocks produce hump-shaped movements in real economic activity. The peak effects occur after a lag of several quarters (as much as two or three years in some of the estimates) and then die out. (Carl E. Walsh: MonetaryTheory and Policy).

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel). Nominel pris vs. relativ pris. 2.

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel). Nominel pris vs. relativ pris. 2. PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e07/makro Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel). Nominel pris vs. relativ pris. 2.

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity money (byttemiddel). Nominel pris vs. relativ pris. 2. PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro Fiat money (betalingsmiddel) vs. commodity

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi. FRA MANKIW KAPITEL 3 MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester DEN BASALE KLASSISKE MODEL Model for langt sigt. Model for lukket økonomi. Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hvad bestemmer den totale produktion/indkomst

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 3. Pensum: Mankiw kapitel 4. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 3. Pensum: Mankiw kapitel 4. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm KAPITEL 4: PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT Penge og inflation hører uløseligt

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Nominel pris (pengepris) vs. relativ pris. Det generelle prisniveau. Inflation. 2.

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT. Nominel pris (pengepris) vs. relativ pris. Det generelle prisniveau. Inflation. 2. PENGE OG INFLATION PÅ LANGT SIGT MAKRO 1 2. årsprøve Nominel pris (pengepris) vs. relativ pris. Det generelle prisniveau. Inflation. Inflationeretmonetærtfænomen. Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4

Læs mere

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5).

MAKRO 1 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL. Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL Lukket økonomi (åben økonomi i kap. 5). MAKRO 1 2. årsprøve Langt sigt. Grundantagelse: Fleksible priser og lønninger naturlig ressourceudnyttelse, BNP udbudsbestemt.

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt.

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt. PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH 18 MAKRO 1 Penge i vores modeller: M = P L(i, Y ) årsprøve Forelæsning 16 Pensum: Mankiw kapitel 18 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econkudk/okojacob/makro-1-e07/makro Pengeudbud,

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 7. Pensum: Mankiw kapitel 9. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 7. Pensum: Mankiw kapitel 9. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 7 Pensum: Mankiw kapitel 9 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm KORT SIGT OG FLUKTUATIONER Den grundlæggende antagelse i den klassiske model for det lange

Læs mere

MAKRO 1 KORT SIGT OG FLUKTUATIONER. Den grundlæggende antagelse i den klassiske model for det lange sigt:

MAKRO 1 KORT SIGT OG FLUKTUATIONER. Den grundlæggende antagelse i den klassiske model for det lange sigt: KORT SIGT OG FLUKTUATIONER MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 8 Pensum: Mankiw kapitel 9 Den grundlæggende antagelse i den klassiske model for det lange sigt: Priser og lønninger er på langt sigt fuldt fleksible

Læs mere

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester. FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT MAKROØKONOMI Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 8 Aggregeret efterspørgsel I Pensum: Mankiw kapitel 10 Claus Thustrup

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Mankiw kap. 11: Aggregate Demand I: Building the IS-LM Model Jesper Linaa Fra kapitel 10: Lang sigt vs. kort sigt P LRAS SRAS AD Side 2 Lang sigt vs. kort

Læs mere

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. AS-kurven: Langt sigt, Y = Ȳ. Kortsigt, P = P med passiv tilpasning

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 8 Pensum: Mankiw kapitel 10 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN I kapitel 9 analyserede vi en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven:

Læs mere

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 4. Pensum: Mankiw kapitel 4. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 4. Pensum: Mankiw kapitel 4. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm PENGE OG INFLATION: REPETITION Hvad er penge og inflation? Hvad er pengemængden,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

Keynesiansk Konjunkturteori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet Keynesiansk Konjunkturteori Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Agenda Hvordan adskiller keynesiansk makroteori sig fra konjunkturmodellen drøftet i kapitel 7? Konstruktion

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 9. Pensum: Mankiw kapitel 11. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 Pensum: Mankiw kapitel 11 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden alay = AF ( K,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION. Hvad er penge og inflation? Hvad er pengemængden, og hvad er pengepolitik? 2. årsprøve

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION. Hvad er penge og inflation? Hvad er pengemængden, og hvad er pengepolitik? 2. årsprøve PENGE OG INFLATION Hvad er penge og inflation? MAKRO 2. årsprøve Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro--e07/makro Hvad er pengemængden, og hvad er

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen www.econ.ku.dk/okojacob/makroøkof05/makro.htm LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import

Læs mere

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Teacher 16. december 2008 Opgave 1 Antag, at Phillipskurven for en økonomi er givet ved (B t er inflationen til tid t, B er den forventede inflation til tid t, : er mark-up

Læs mere

MAKRO 1 TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER. 1. Opsparingsoverskud, betalingsbalance og kapitalbevægelser. Fra nationalregnskabet: Y = C + I + G + NX

MAKRO 1 TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER. 1. Opsparingsoverskud, betalingsbalance og kapitalbevægelser. Fra nationalregnskabet: Y = C + I + G + NX TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 7 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e07/makro 1. Opsparingsoverskud, betalingsbalance og

Læs mere

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Hjemmeopgave 3 Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2006 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse afleveres til holdlærer i uge 49. Opgave 1. Empirisk opgave Redegør for indholdet af Okun s lov. På basis

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 6. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 6. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm TRE SAMMENHÆNGE FOR ÅBNE ØKONOMIER 1. Nationalregnskab og betalingsbalance Y = C + I + G +

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Kamilla Holmgaard, Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet

Læs mere

MAKRO 1 CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: 1. årsprøve.

MAKRO 1 CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: 1. årsprøve. CH 12: IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk model for åben økonomi. Kausal struktur: Forelæsning 11 Pensum: Mankiw kapitel 12 Aggregeret Efterspørgsel i

Læs mere

MAKRO 1 KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER. Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi:

MAKRO 1 KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER. Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi: KAP. 12: KORTSIGTSMODEL FOR STOR ÅBEN ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 14 Husk opsparings / investeringsbalancen i åben økonomi: NX = (Y C G) I = S I = CF Husk videre

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K Danmarks Nationalbank Tabeltillæg 2007 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 7 2 NATIONALBANKENS STATUS OG MÅNEDSBALANCER Tabel Aktiver Mio.kr. Guld på udlandet Fordringer Fordringer på Det Europæiske

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

MAKRO 1 SRAS-KURVEN. Y = Ȳ + α(p P e ). 2. årsprøve. Forelæsning 15. Pensum: Mankiw kapitel 13. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

MAKRO 1 SRAS-KURVEN. Y = Ȳ + α(p P e ). 2. årsprøve. Forelæsning 15. Pensum: Mankiw kapitel 13. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen SRAS-KURVEN MAKRO 1 Y = Ȳ + (P P e ). 2. årsprøve Forelæsning 15 Pensum: Mankiw kapitel 13 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e07/makro 1. P = P e Y = Ȳ. SRAS-kurven går igennem punktet

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2004II 1. årsprøve, Makroøkonomi Claus Thustrup Kreiner Juni 2004 OPGAVE 1 1.1 Forkert. Møntningsgevinst beskriver en gevinst centralbanken/staten

Læs mere

MAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND

MAKRO 1 IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND IS-LM-MODELLEN, BAGGRUND MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 10, 11 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro 1. Klassiske modeller: BNP bestemt fra udbudssiden

Læs mere

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11.

MAKROØKONOMI AS-AD ANALYSEN. Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 11. AS-AD ANALYSEN MAKROØKONOMI Fra Kapitel 9: hvad angav hhv. SRAS, LRAS og AD? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Aggregeret udbud Pensum: Mankiw kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

Økonomiske Principper B

Økonomiske Principper B Økonomiske Principper B 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Mankiw kapitel 11 Claus Thustrup Kreiner Forelæsning 9 (Mankiw kapitel 11) Økonomiske Principper B Claus Thustrup Kreiner 1 / 21 Fra kapitel

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI PENSUM. N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester PENSUM N. Gregory Mankiw: Macroeconomics, 5. udg. Worth Publishers, New York, 2003. Forelæsning 1 Pensum: Mankiw kapitel 1 & 2 + Hansen afsnit 1 & 2 C. Thustrup Hansen:

Læs mere

MAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

MAKRO PENSUM og PLAN. 2. årsprøve. Forelæsning 1. Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 2. OPGAVER. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen MAKRO 1 PÅ 2.ÅR 1. PENSUM og PLAN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 1 Mankiw kapitel 1, 2 samt begynd 3 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e08/makro N. Gregory Mankiw: Macroeconomics,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Hjemmeopgave 2. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Hjemmeopgave 2. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Hjemmeopgave 2 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse afleveres til holdlærer i uge 15. Opgave 1 Vurdér og begrund kort, om hvert af følgende udsagn er korrekt,

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for?

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN. IS: Y = C(Y T )+I(r)+G. LM: M/P = L(r, Y ) 1. årsprøve, 2. semester. Hvad står IS og LM for? FRA KAPITEL 10: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester IS: Y = C(Y T )+I(r)+G LM: M/P = L(r, Y ) Hvad står IS og LM or? Forelæsning 9 Aggregeret eterspørgsel II Pensum: Mankiw kapitel 11

Læs mere

1. Fravær af stød. Jævn, forudsigelig udvikling i eksogene elementer. 2. Fravær af kortsigtede, nominelle prisstivheder.

1. Fravær af stød. Jævn, forudsigelig udvikling i eksogene elementer. 2. Fravær af kortsigtede, nominelle prisstivheder. MAKRO FOR DET LANGE SIGT MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 1 Chapter 3 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro FÆNOMEN: Trends - ikke fluktuationer! MODEL: 1. Fravær af stød. Jævn,

Læs mere

Kvartalsoversigt - 1. kvartal 2010

Kvartalsoversigt - 1. kvartal 2010 Tabelafsnit Renter og aktiekursindeks... 1 Udvalgte poster fra Nationalbankens balance... 2 Forskellige faktorers påvirkning af penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken...

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8

Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Besvarelse af opgaver - Øvelse 8 Tobias Markeprand 3. november 2008 Opgave 7.4 Pengeneutralitet (a) I hvilken forstand er penge neutrale? (b) Finanspolitik, ligesom pengepolitik, kan ikke ændre det naturlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 35 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Kapitel 33 og kapitel 34 Pris niveau LRAS SRAS

Læs mere

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er

Læs mere

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER:

MAKRO 1 MUNDELL-FLEMMING MODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOMI MED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: AKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 13 Pensum: ankiw kapitel 12 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/akro-1-e08/makro UNDELL-FLEING ODELLEN FOR DEN LILLE ÅBNE ØKONOI ED FRIE KAPITALBEVÆGELSER: Husk

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER

BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER KONTAKT: Rasmus Hougaard Nielsen (Formand) M.: rasmus@godepenge.dk T.: 51903741. 27. September 2017 BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER Prisen på boliger

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Slides til Makro 2, Forelæsning 2 14. september 2006 Chapter 3

Slides til Makro 2, Forelæsning 2 14. september 2006 Chapter 3 MAKRO FOR DET LANGE (VS. KORTE) SIGT Slides til Makro 2, Forelæsning 2 14. september 2006 Chapter 3 Peter Birch Sørensen og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen September 7, 2006 FÆNOMEN: Trend i vigtige, aggregerede

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN

MAKROØKONOMI FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN FRA KAPITEL 10-11: IS-LM-MODELLEN MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 10 Åben økonomi på kortsigt Pensum: Mankiw kapitel 12 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Har udledt

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at centralbanker også bør beskæftige sig med teori. Det

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen 0 ENDOGEN VÆKST BASERET PÅ R&D (F&U) I alle vores vækstmodeller - dem vi har set, og den vi skal se - er roden til langsigtet

Læs mere

Ny balancestatistik for monetære finansielle institutioner

Ny balancestatistik for monetære finansielle institutioner 3 Ny balancestatistik for monetære finansielle institutioner Kjeld Ole Nielsen og Anders Mølgaard Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Statistik opstillet efter internationale retningslinjer er et

Læs mere

Nationalbankens 3-årige udlån. Præsentation i Den Danske Finansanalytikerforening, 25. april 2012 Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Nationalbankens 3-årige udlån. Præsentation i Den Danske Finansanalytikerforening, 25. april 2012 Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling Nationalbankens 3-årige udlån Præsentation i Den Danske Finansanalytikerforening, 25. april 212 Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling Agenda Seneste tiltag Baggrund ECB s 3-årige LTRO Vilkår for Nationalbankens

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Hovedpointer fra undervisningen i ØP B

Hovedpointer fra undervisningen i ØP B Hovedpointer fra undervisningen i ØP B Martin Nørgaard Petersen 3. september 2017 Følgende gennemgår udvalgte begreber introduceret i Macroeconomics (9. udgave) af Mankiw og i undervisningen i ØP B afholdt

Læs mere

PENGE, KREDIT OG BANKVÆSEN

PENGE, KREDIT OG BANKVÆSEN PENGE, KREDIT OG BANKVÆSEN Af Jens Bang-Andersen, Lars Risbjerg og Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Penge er en integreret del af ethvert moderne samfund. Det skyldes ikke

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

MAKRO 1 AS-AD-MODELLEN, CH. 13. IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve (IS) Y = C(Y T )+I(r)+G M. 1. årsprøve (LM) Forelæsning 12

MAKRO 1 AS-AD-MODELLEN, CH. 13. IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve (IS) Y = C(Y T )+I(r)+G M. 1. årsprøve (LM) Forelæsning 12 AS-AD-MODELLEN, CH. 13 MAKRO 1 1. årsprøve IS-LM modellen for lukket økonomi gav os en ADkurve sådan her: Y = C(Y T )+I(r)+G M P = L(r, Y ) (IS) (LM) Forelæsning 12 Pensum: Mankiw kapitel 13 Aggregeret

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6 Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 6 Ligevægtsarbejdsløshed Pensum: Mankiw kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Reallønnen

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Bjørn Jørgensen Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele økonomien Marked Mikroøkonomi Genstandsfelt for

Læs mere

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv

Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering

Læs mere

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2005 II

Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt Eksamenstermin 2005 II Rettevejledning til eksamensopgave i Makroøkonomi, 2. årsprøve: Økonomien på kort sigt ksamenstermin 25 II Ad spørgsmål 1: n permanent finanspolitisk lempelse i euroland vil i modellen (1) til (3) manifestere

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge og kapitalmarked FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler likviditets-forhold, valutareserven, pengeinstitutternes balance, indlån og

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2007 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Hjemmeopgave 3. Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2007 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Hjemmeopgave 3 Makro 1, 2. årsprøve, efteråret 2007 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Opgavebesvarelse afleveres til holdlærer i uge 46. Opgave 1. Empirisk opgave I det vedlagte figurbilag gælder Figur 1 og

Læs mere

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,

Læs mere

RETNINGSLINJER. (3) Endvidere kræves der visse yderligere tekniske ændringer til bilag IV til retningslinje ECB/2010/20. Artikel 1. Ændring.

RETNINGSLINJER. (3) Endvidere kræves der visse yderligere tekniske ændringer til bilag IV til retningslinje ECB/2010/20. Artikel 1. Ændring. 21.7.2015 L 193/147 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/1197 af 2. juli 2015 om ændring af retningslinje ECB/2010/20 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering

Læs mere

Opgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger

Opgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger Opgave X4 Tobias Markeprand January 13, 2009 Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger og ligevægtsligninger C = 60 + 0:8 (Y T ) I = 250 10i G = 150 N X = 400 0:1Y 500E T = 50 + 0:25Y M d = 0:25Y 10i

Læs mere

Økonomiske forecasts og fremskrivninger

Økonomiske forecasts og fremskrivninger Økonomiske forecasts og fremskrivninger Hvad kan økonomer egentlig? Henrik Jensen Økonomisk Institut Københavns Universitet DPØ, 1. december, 2009 Dagens situation Finansernes fald Ikke alle økonomer så

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 6.

DANMARKS NATIONALBANK 6. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede

Læs mere