Christiania fylder 40 år Roskilde Festivalen - Danmarks største fællesskab Årsmøde GEN Dagbog fra Svanholm

Transkript

1 Økosamfund i Danmark Medlemsblad for Landsforeningen for ØkoSamfund August 2011 Nr. 68 Christiania fylder 40 år Roskilde Festivalen - Danmarks største fællesskab Årsmøde GEN Dagbog fra Svanholm 3

2 Økosamfund.dk Er medlemsblad for medlemmerne i Landsforeningen for ØkoSamfund, der er en forening for sociale, øko lo giske og åndelige fællesskaber i byer og på land, samt alle der arbejder for en bæredygtig udvikling. Økosamfund.dk udkommer normalt 4 gange årligt: April, juli, oktober og januar. Deadline d. 15 i måneden før. Nogle gange er der et dobbeltnummer med en anden deadline. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning. Økosamfund i Danmark # 68 august 2011 Annoncer: 1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.) 1/4 side 500 kr. (temanr kr.) 1/2 side 1000 kr. (temanr kr.) 1/1 side 2000 kr. (temanr kr.) Rabat ved ét års annoncer: 25% 1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til kant) Henv. sekretariatet. Redaktionen: Christina Adler Layout og DTP: Christina Adler Forside: Christiania, LØS-arkiv Bagside: Roskidle Festival, af Mikkel Brink. Trykt på FSC certificeret papir af: KLS Indlæg, arkiveret som tekst- eller word-fil sendes til redaktøren (Husk billeder) Christina Adler Svanholm Alle 2, 4050 Skibby Tlf: / christina@losnet.dk. Hjemmeside: Deadline for nr. 68 er 15. juni LØS er i år 2011 støttet af Kulturministeriets Tips og Lottomidler samt af Gaia Trust. Formand: Ditlev Nissen Tlf: ditlev@losnet.dk Medlemskab pr år i 2011 : * Enkeltperson: 220 kr. * Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 110 kr. * Fællesskaber og organisationer: Op til 20 deltagere: 550 kr. Mellem 20 og 50 deltagere: 880 kr. Over 50 deltagere: 1320 kr. * Virksomheder i fællesskaber: 275 kr. * Ekstra blade koster 110 kr Medlemsskab løber til det opsiges. Giro: Bank: ISSN Foreningen er stiftet 7 marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende: Bofællesskaber mv.: Andelsforeningen Baungården, Vejle Andelsforeningen Friland, Feldballe Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg Christiania, København Den Selvforsynende Landsby, Sydfyn Det ny samfund, Thy Duemosegård, Birkerød/Farum Fri & Fro, Odsherred Fjordvang, Snedsted i Thy Kragebjerg Levefællesskab, Nyrup Hallingelille, Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind Hesbjerg, Blommenslyst Købmandsgården, Brovst Makvärket, Regstrup Munksøgård, Roskilde Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, Thy Solheimar, Island Svanholm, Skibby Tornsbjerggård, Hundslund Tigerens Rede, Gedved Udgården, Lading Økosamfundet Dyssekilde, Torup Åbakkehuse, Mern Virksomheder: Andelskassen JAK, Slagelse Bjørnbo ThermoCell Træfiber, Byrup Brugzen, Bjedstrup BygLos, Munksøgård Den Grønne Genbrugshal, Christiania Den Økologiske Have, Odder Den Økologiske Landbrugsskole, Kalø Det Økologiske Inspirationshus, Frederiksberg Egen Vinding og Datter APS, Ringsted Fornyet Energi, Stenlille Involvering Nu (Før Utopiske Horisonter) Kilian Water, Vrads Merkur, Den almennyttige andelskasse, Ålborg Råd og Dåd Butikken, Brovst Foreninger, fællesskaber under etablering: GAIA Trust, Birkerød/Farum Klodshanskaravanen, Danmark NABU - Norske Arkitekters Landsforbund Vester Gror, København V 4

3 Fyrre, farverig og fantastisk AF LØS s bestyrelse Tillykke Christiania med 40 års fødselsdagen den 26. september Det har været 40 sjove, krævende og frustrerende år i medvind og i modvind. Når I har haft medvind har I udfoldet et husbyggeri, en naturpleje og en afslappet stil, der er en lise for sjælen. I har udfoldet et mangfoldigt kulturliv, der har provokeret og begejstrende. Og I har vist, hvordan almindelige mennesker kan selvforvalte og udvikle en bydel ud fra beboernes behov. I modvind har i sejlet op mod et utal af regeringer, der enten ville lukke eller normaliserer jeres/vores fristad. Her har I mobiliseret demonstrationer, menneskekæder og folkefester, der har virket som barrikader mod et politisk snæversyn, der ikke ser værdien af sociale eksperimenter og folkeligt engagement. Med den aftale I just har indgået med regeringen må vi formode, at det er slut med stærk modvind fra den politiske kant. En anden konstant blæsende modvind kommer fra rusmiddelkulturen. I halvfjerdserne lavede I Junkblokaden og smed de hårde stoffer ud. Siden hen har i måtte døje med tre besættelser. Først blev i terroriseret af rockergruppen Bull Shit, hvilket førte til, at flere af jeres virksomheder måtte lukke i en periode. Og to gange har I været besat af politiet ikke fordi politiet er dum, men fordi et politisk idioti har givet det milliard store marked til banderne, i stedet for at give det til Told & Skat. Det politiske idioti lider I og jeres naboer under. Christianshavnerne, når der et par gange om året foregår gadekampe i bydelen. Og på trods af forståelse, kvindecharme og et utal af møder, lider I som christianitter under de bølger af chikane, vold og mord, som udspringer af et kriminaliseret marked. På trods af den megen grimhed der har været, og fortsat er i Christiania, har I altid vakt drømmene og inspireret til fællesskab og mere afslappede, alternative og demokratiske livsformer. De værdier håber vi kommer mere i fokus i den ny begyndelse, som I står over for ved indgangen til jeres 5. årti. LØS har ved flere lejligheder haft fornøjelsen af at udfolde vores drømme i og sammen med Christiania. Fx ved Bundmøderne i 2002 og Søndag den 25. september udfolder vi drømmene igen. Denne gang i Den Grå Hal under overskriften Vi kan mere med hinanden. Her vil vi inspirere, dele erfaringer og knytte nye bånd med henblik på at styrke omstillingen i os selv, i vores fællesskaber og i verden. Vi håber mange har lyst til at deltage. Vi har tre ønsker der i LØS s øjne vil støtte en bæredygtig udvikling af jeres skønne fristad. De to første ønsker er til jer, det sidste til politikerne på Christiansborg. 1. Grib fremtiden. I står ved en ny begyndelse. Vi tror at I kan lære meget af fællesskaber verden over. Økosamfundsbevægelsen har samlet sine erfaringer i græsrodsuddannelsen Ecovillage Design Education. Christiania vil være et fantastisk klasseværelse og I vil blive inspireret i forhold til de udfordringer I står over for. 2. Udfold jeres potentialer. I er blandt de 5 største fællesskaber i Europa. Fællesskaber der inspirer og viser nye veje! Hvad med at genstarte Christiania Mønten, jeres lokale valuta? Økonomisk vil I få glæde af det og andre lokalsamfund vil blive inspireret af jeres erfaringer. 3. Giv pengene til positiv udvikling. Luk Christianias største arbejdsplads og giv hashmarkedet til Told & Skat. Afgifter på handlen og besparelser på politi, fængsels- og retsvæsen vil kunne finansierer positiv udvikling og mindske den voldskultur der følger i hælene på kriminaliseringen. Tillykke til jer, til Danmark og til hele verden. Kærlig hilsen Landsforeningen for Økosamfund Portræt af Christiania s. 4-8 Roskilde Festival: Danmarks største økosamfund? s Dagbog: En uge på Svanholm. s Makvärkets Byggefestival s INDHOLD Nyt fra LØS: LØS Årsmøde: s. 17 Årsmøde referat: s Reportage fra GEN: s NextGen: s. 22 Nye medlemmer: s. 23 ToT: s Tak til: s

4 Christiania 40 år Det er nu 40 år siden de sorte får fra alle klasser forenede sig på militærets forladte områder og skabte en grøn fristad midt i byen Vejen har været bumlet, men 3 måneder før fødselsdagen er fremtiden sikret og normaliseringen afværget Tekst: Christina Adler Foto: Christina Adler, Nils Vest og LØS-arkiv For snart 40 år siden startede et eksperiment. Startskuddet var drømmen om frihed, lys og luft under vingerne til børnene, der ellers legede i snævre baggårde på Christianshavn. Parolen lød: "Hellere børn der gynger, end kanoner der synger". Lige på den anden side af planke-værket mod den forladte miltær kaserne øjnede nogle christianshavnere muligheden for at realisere drømmen om en legeplads til børnene. Og det fik de. Samt en børnehave på det gamle militærområde, der ligger lige ved siden af Christinia. Men først efter at plankeværket var revet ned og sat op flere gange. Men de voksne ville også have en legeplads, og drømmen om Danmarks fristad blev levende. "Området blev et kraftcentrum, der tiltrak frie og kreative sjæle. Det tog fart, da den alternative Avis "Hovedbladet" bragte artiklen "Emigrer med linie 8", fortæller Britta, der har været med fra starten. Før det var hun aktiv i Sofiegården, et fristed der blev lukket i 1969/70. Aftalen Christianias frihed har længe været truet, men er forhåbentlig sikret ved den aftale christianitterne enstemmigt har besluttet; at oprette en fond der kan frikøbe Christiania af staten. En stor og svær beslutning som har forskellige konsekvenser. Sulaima er en af dem, der har ofret sit hjem for at sikre aftalen og dermd Christianias overlevelse. Huset, som hun selv har bygget og kæmpet sor i cirka 20 år var nemlig blandt de 15 huse som staten ønskede fjernet. Christianitterne fik forhandlet det ned til 7 huse som skulle flyttes inden 15. april 2012, og skulle dernæst vælge hvilke f de 15 der skulle ofres: "Det er det værste der kan ske for mig. Huset har været mit helle siden jeg som teenager boede på gaden. Men i 11. time da forhandlingerne var ved at bryde sammen følte jeg mit nødsaget til at tage ansvar og ofre mit elskede hjem. For fællesskabet er vigtigere end enkeltpersoners behov. Det er en trøst for mig at vide, at det er det her, flertallet på Christiania ønsker", siger Sulaima. Et landsbysamfund i byen : Forsvaret forlader Bådsmandsstrædes Kaserne på Christianshavn. Christianshavnere, slumstormere og andre besætter/ befrier området. 1975: Folketinget vedtager, at fristaden skal ryddes i april året efter. En retssag udsætter beslutningen til : Regeringen truer med at smide christianitterne ud, hvis ikke hashsalget på fristaden stopper. Efter en urolig periode kulminerer det med rydningen af Pusher Street i : Beboerne får foreløbigt lov til at benytte stedet af Forsvarsministeriet. 1978: Christianitterne får alligevel lov af Folketinget til at blive boende. 15. juni 2004: Ansvaret for Christiania flyttes fra Forsvarsministeriet til Finansministeriet og forvaltes herefter af Slots- og Ejendomsstyrelsen. Det sker efter en ændring af Christianialoven, som betyder byggestop og som skal fremme Normaliseringsprojektet. 4

5 Vi har talt med Nils Vest: 68 år. Civilingeniør og filminstruktør. Har lavet film om Christiania og arkitektur, hvorfor han i 2010 fik den ærefulde pris; Europa Nostra bevaringspris. Boet på Christiania siden 1974 med et par afbræk. Se mere på Britta Lillesøe: 66 år. Skuespiller, bla. i RidderSalen, forskellige film- og tv-produktioner og i Solvognen. Boet på Christiania siden 1972 med et par afbræk. Forkvinde i CAkultur, se mere på Sulaima Hind: 42 år. Forfatter og foredragsholder. Har boet på Christiania i over 20 år. Se mere på Ingen garantier Tilliden til det omgivende samfund har tilgengæld lidt et gevaldigt knæk under den skrappe proces. Huset har Sulaima bygget med tilladelse fra områdets tidligere ejer, Forsvarsministeriet, og hun fremhæver flere eksempler på, at myndighederne ikke holder hvad de lover. Og overrasket blev hun da også, da hun senere fandt ud af, at hendes offer ikke sikrer en varig aftale, som hun ellers var blevet fortalt. For nogle af områderne bliver kun udlejet for 9 år af gangen. Blå mærker Gennem den 7 år lange proces har Sulaima hvert år modtaget breve fra myndighederne om, at hun nu skal rydde sit hus - blandt andet med trusel om at de ellers ville gøre det for hendes regning. Det har slidt på hendes fysik og resulteret i PTSD og en depression. Også den interne proces har givet blå mærker: "Jeg synes det har været en ukærlig proces. Og jeg har følt mig meget presset. Nogle har på møder råbt, at jeg skulle få hovedet ud af røven nuog lignenede, for nu var det alvor. Det har man ikke brug for at høre", fortæller Sulaima, der dog mener, at det besluttende møde var godt. Christiania er det illegitime barn af Pippi Langstrømpe og Peter Plys. Uddrag af digt skrevet af Sulaima Hun viser tegningerne af erstatningshuset, hun med fællesskabets hjælp skal have færdigt, inden hendes eget hus skal væk 15. april. Huset har form som en engel, der breder sine beskyttende vinger rundt om husets beboer. Selvforvaltning er vigtig Nils betragter aftalen som det bedst mulige kompromis. "Det vigtigste er at vi nu kan få fred for politikere, der ellers har for vane at trække os frem i lyset op til valg. Processen har slugt megen energi og mange har arbejdet hårdt", fortæller Nils, der selv har haft nok at se til i Christianias pressegruppe. At Christiania med aftalen kan sikre sin selvforvaltning er meget vigtigt: "Det er alfa-omega, at vi selv kan styre, hvem der skal flytte ind her. Det skal ikke kun være for elitehippier. Her skal være en alsidighed, så man ikke risikrerer, at grupper tager magten." "Det at Christiania har overlevet i 40 år er et mirakel. Det skyldes, at vi alle har et overordnet ønske om at holde sammen. Men det kan tippe. Konsensus er vigtigt her. For hvis vi gik over til afstemninger, ville der komme fløje og fraktioner og med dem splittelse", mener Nils. Hvad er Christiania? Det kan være svært at definere, hvad Christiania er. En fristad? Ja. Et fristed? Ja, men for hvem. Christiania er stort og måske lige så alsidigt som de februar 2005: Christianitterne præsenterer deres forslag til en plan for fristadens fremtid. Den lægger op til, at Christiania skal ejes og drives af en fond. 18. april 2005: Slots- og Ejendomsstyrelsen præsenterer sin plan for det nye Christiania. Den indeholder bl.a. opførelse af almene boliger og nybyggeri på fristaden. Christianitterne afviser planen, især pga. udsigten til åbne ventelister og nybyggeri. 14. marts 2005: Finansministeren og Christianias forhandlingsgruppe mødes. Efter et års forhandlinger og over 40 møder, siger Finansministeren, at en løsning kan ventes, inden Folketinget går på ferie. 22. december 2006: Slots- og Ejendomsstyrelsen og Christianias forhandlingsgruppe indgår i fællesskab en aftale om Christianias fremtid. Christianitterne har indtil 1. april til at tiltræde aftalen. I samme måned lægger advokat Knud Foldschack på vegne af Christiania og over 700 christianitter sag an mod staten. 5

6 Fotos: Nils Vest foran indkøberen samme sted voksne, der bebor Christiania. Men Britta kan sætte ord på ideen: "Christiania er en fristad. En eksperimental zone i Danmark, og det skal det blive ved med. Her kan man befri sin indre hulebygger - kreativiteten bliver ikke reguleret og undertryt. Hvis man vil ud med et budskab, er det bare at gå i gang", siger Britta, der selv benytter sig af chancen til gennem teater at fortælle vigtige historier. Nils supplerer: "Det ligger dybt i alle christianitter, at vi ikke vil acceptere magtstrukturer, hvor nogle bestemmer over andre. Det er grundlæggende et liberalistisk samfund. Christianias grundlov giver os mulighed for her at dyrke vores egne behov for frihed, men samtidig sørge for at andres ikke begrænses." Før og nu Men tiderne skifter, og det må de også have gjort på Christiania. Sulaima synes, at Christiania er modnet på den gode måde: "Christiania har ændret sig. Det er blevet et mere trygt sted at være. I 80'erne var der meget ballade bla. med Bullshitterne. Det var mere wild west og i starten oplevede jeg at blive skudt efter fordi de ikke kunne lide punkere". Sulaima oplever også, at det omgivende samfund er blevet mere positivt overfor Christiania, selvom det stadig hænder, at hun bliver stillet til regnskab for alt, hvad der sker på Christiania. For eksempel Hashproblemet. Jeg har stort set brugt al min tid på det. Ligget om natten og grædt snot. Kæmpet med kultur og ånd. Citat Britta, om Christianias 8 år lange slut-kamp Hash: Problem eller ej Christiania er Københavns næst største turistattraktion. Og om sommeren gæster op til mennesker dagligt Christiania. Og for mange er Pusher Street en vigtig del af besøget. "I starten syntes jeg at vores hashmarked var positivt. Men det er blevet alt for stort. Der er for mange penge i det, og det tiltrækker desværre også stærkt kriminelle miljøer. Så jeg synes at Christianias hashmarked fortsat er et uløst problem. Men det gode er så, at her ikke bliver solgt andet end hash. Vi accepterer ikke hårde stoffer, men tilbyder at hjælpe folk med at blive clean. Vil de ikke det, skal de ikke være her", siger Nils, som understreger at hasproblemet dog ikke kun er Christianias problem men et samfundsproblem. 40 år og hvad så Timingen er god. 3 måneder inden fødselaren fylder 40 år falder aftalen, der skal sikre Christianias fremtid på plads. Tilbage står nu den store opgave at få tilrettelagt fondens fundats således, at Christianias ånd bevares og udvikles. Og så skal fødselsdagen fejres med manér. 1. april 2007: På et fællesmøde siger christianitterne ja til planen, men med forbehold. De vil videreføre de 700 retssager, christianitterne har anlagt mod staten. Slots- og Ejendomsstyrelsen betragter udmeldingen som et nej og melder ud, at en plan for fristadens fremtid er fastlagt inden sommerferien uden christianitternes indflydelse. 25. august 2007: Christiania og Slots- og Ejendomsstyrelsen indgår en aftale. Realdania står bag en ny fond, der skal betale 60 mio. kr. for retten til at bygge nyt. Dertil kommer betaling for Røde Sols Plads. Christianitterne skal fortsat betale husleje, mens støtte fra staten skal hjælpe med at holde huslejen nede for nuværende beboere. De 700 retssager mod staten sættes i bero indtil juni Tiltrædes aftalen frafaldes retssagerne. 1. juli 2007: Christianitterne kommer med et nyt forslag. Det indebærer, at en ny fond bag Christiania får byggeretten til Røde Sols Plads, som hidtil har været den store stridskerne. 6

7 Fakta Christiania dækker 34 hektar og har ca. 800 voksne beboere. Dertil kommer mange gæster. I sommertiden besøger gæster dagligt Christiania. Hermed er Christiania Københavns 2. største turistattraktion. Christiania har en stærk miljøprofil og er Agenda 21-område. Her genbruges i stor stil, opsamles regnvand til toiletskyl og renses spildevand i rodzoneanlæg. Christiania har butikker, cafeer, biograf, børneinsititioner og meget, meget mere. Se mere på og "Det kan være et stort arbejde at bo her. Jeg har storts set brugt al min tid på det. Ligget om natten og grædt snot. Kæmpet med kultur og ånd. Lige nu er det for meget", siger Britta, der også netop er blevet belemret med en vandskade i kælderen, der har oversvømmet arkiver som blandt andet dokumenterer Christianias og Solvognens historie. Sorte får fra alle klasser. Foren jer! Citat Britta, Fest i flere uger Men fest skal der nok blive - flere ugers festiligheder er på tapetet. Og der er noget at fejre for Christiania er noget helt specielt. "Christiania er opstået uden vold og holdt i live uden vold", siger Nils og tilføjer. "Christiania er ikke besat, men befriet. Befriet for grimme højhuse og voldsom byfornyelse. Vi har lavet byfornyelse fra neden og ikke topstyret. Om 100 år vil københavnerne takke os for at vi her har bevaret naturen og hele miljøet". Normalisering nej tak En lille del af Danmark har undveget normaliseringen, men må alligevel fremover acceptere at bruge ord som fond og bestyrelse. "En fond...det lyder jo temmelig kedeligt. Der skal findes nogle personer, som kan sætte kulør på det. Og så håber jeg, at fundatsen kan sikre, at vi forbliver unormale, for det unormale er netop værdien her", siger Sulaima, der ikke selv mener, at hun kunne passe ind andre steder. Britta summerer det op med et kampråb, der siger mere om hvad Christiania egentlig er for en størelse, end lange artikler, som den du lige har læst: "Sorte får fra alle klasser. Foren jer!" 26. maj 2009: Ved Østre Landsrets dom tabte christianitterne søgsmåle, idet landsretten afviste, at der var vundet hævd på området. Den 18. februar 2011: Højesteret stadfæstede Landsrettens dom. Onsdag den 27. april - Christiania lukker ned for at få en tænkepause Kilde: Berlingske, og Wikipedia 24. april 2008: Københavns Kommune vedtager en ny lokalplan for Christiania. Den nye lokalplan giver mulighed for at gennemføre de planer, som Slots- og Ejendomsstyrelsen og Christianias forhandlingsgruppe har lagt for nybyggeri på det gamle kaserneområde. 21. juni 2011: Christianitterne beslutter at frikøbe Christiania fra staten. Hermed er der efter 7 år endelig indgået en aftale. Pris: 76,2 millioner kroner - det svarer til 3500 kroner per kvadratmeter. Fonden, som køber, skal hvert år betale 6 millioner kroner i leje af de områder og bygninger, der ikke kan frikøbes og så vil det koste 40 millioner kroner at få ret til nybyggeri og udvidelser. Aftalen betyder, at de 700 christianitter og kulltur- og erhvervslivet kan fortsætte i et samfund emd fællesmødet som øverste myndighed og uden at enkeltpersoner kan handle med myndigehderne. 7

8 Kom med til fødselsdag på Christiania Christiania holder fødselsdag den 26. september. Men hver dag, i ugerne før og efter er der spændende arrangementer. Fra den 16. september foran, rundt om og i Den Grå Hal - til søndag den 2. oktober. Øko legeplads I alle 14 dage vil der være en slags arbejdende økologisk landsby, et ekseperimentarium, foran Den grå Hal med økomarked og forskellige byggeprojekter med folk fra bla. Makvärket, Københavns Fødevarefællesskab, Fornyet Energi, Nordisk Folkecenter m.fl. Der vil bl.a. også blive opstillet en jurt, et par tipier, nogle komposttoiletter, en lerovn og et telt. Vil du være med? Alle økosamfund opfordres til at medvirke til Christianias fødselsdag og bruge muligehden til at vise det brede spektrum af økosamfund, der findes i Danmark. Der vil være mulighed for at opstille boder, lave små installationer, udstillinger, komme med historiefortællinger, lave oplæg, synge og spille, lave ritualer, mindre arbejdende byggeeksperimenter m.m. Hvis i vil lege med på ridebanen foran Den Grå Hal, så kontakt hurtigts muligt Britta Lillesøe / Christianias Kulturforening / mail@cakultur.dk BILLEDRAPPORT FRA KLIMABUNDMØDE - Windows of Hope Christianias Kulturforening står bag bogen BILLEDRAPPORT FRA KLIMABUNDMØDE - Windows of Hope, der i ord og billeder dokumenterer de mange spændende aktiviteter, der fandt sted under Klimabundmødet i december Den kan købes for 75 kr. gennem Christianias Kulturforening via Nils Vest og Britta Lillesøe på mail@cakultur.dk eller på telefoner / / ! Se mere på Christianias Kulturforenings hjemmeside på 8

9 Søndag den 25. september står LØS for et sort arrangement i Den grå Hal med oplæg og workshops. Program 9

10 Af Christina Adler Foto: Mikkel Brink I ni dage danner nogle marker udenfor Roskilde by rammen om Danmarks største Fællesskab festglade mennesker i alle aldre. Stemningen er venlig og åben og slåskampe ses sjældent. Men hvordan kan så mange mennesker der er så fulde, og som er mokket sammen på så lidt plads have det så godt sammen? Svaret ligger i fællesskabet. Økosamfund i Danmark har kigget nærmere på fænomenet. På tur i slummen Med en befolkningstæthed større end Hong Kong og Shanghai og en be- Kristina, Elisabeth og Ida oplever fællesskabet som en stor familie folkning med begrænset adgang til toilet og bad er det at begive sig ud på festivalens campingplads, som at færdes i et slumområde. Her lugter, der ligger affald overalt (det skal så lige tilføjes at skribenten er på den pæne side af 23 år, som er alderen på den typiske festivalgænger). En stor familie Men folk er glade. Også de 3 unge piger vi møder på deres festivalplads, som de har pyntet fint med blomster og malede møbler. De kalder deres lejr for Desperate Housewives og den står da også i klar kontrast til pladsens øvrige tilstand: Kristina, Elisabeth og Ida er mellem 21 og 26 år og vilde med at være på festival. De fremhæver fællesskabet: "Det føles som en stor familie. Hvis folk kan se at man har det lidt dårligt så kommer de hen og spørger og hjælper. Det ville de ikke gøre ud i byen Og det var fordi jeg var syg, ikke fuld, understreger Ida. Motion kombineret med grøn genopladning af mobiltelefoner "Stemningen er det vigtigste. Uden den var det ikke Roskilde", fortæller Kristina. Kærlighed til alle Fællesskabet er så vigtigt at det efterlader et hul hos de unge, når de komemr tilbage til virkeligheden: "Når man kommer hjem så føles det tomt. Så spørger man sig selv, hvad er egentlig meningen med livet. Så er der 1 helt år til næste gang, fotæller Kristina, der vil beegne fællesskabet som "kærlighed til alle". Fællesskabet hos arbejderne Også andre aldersgrupper kan mærke fællesskabet. Bag scenerne møder vi 4 venner: Svend, Tom, Nanna og Sally, En festival-gænger sætter fællesskabet højt: Den typiske Roskilde-gæst er 23 år, studerende og bor i en skandinavisk storby. Han eller hun kønsfordelingen er nogenlunde 50 % af hver kommer for musikken, stemningen og fællesskabet. I nævnte rækkefølge. Fra 10

11 Roskidel Festival er gode til at sætte fokus på miljøet på en anderledes måde. Som her, hvor gæsterne kan "Climb for hope in a changing climate" der breder sig fra slg fra 30érne op gennem 40'erne. Tom har været her siden 1989 og kan se en forskel: "Her er kommet flere regler, og folk har deres egne små lejre. I starten var det mere fælles. Men her er stadig meget lidt vold og folk passer godt på hinanden". De 4 venner er en del af de frivillige der hvert år arbejder før, under og efter fesivalen, og uden hvem der ikke var nogen festival. Fællesskabet mellem de faste frivillige er stærkt: "Jeg har arbejdet som frivillig i 17 år. Og nu er det jo de samme mennesker man møder hvert år. Det er dejligt at ses på den måde. Så er man perlevenner for nogle dage", siger Tom. Da Sally skal beskrive fællesskabet fortæller hun, at hun netop har lagt sin mobil til opladning i en cafe og gået fra den - hun regner bestemt med at den er der, når hun kommer tilbage. festen. Folk er her for at holde fest og de føler ansvar overfor hinanden. I går så jeg en mand der faldt til en koncert. Men jeg nåede ikke engang hen til ham, før 3 andre var trådt til for at hjælpe", fortæller Lasse. Et fristed for alle Lasse Brink er en garvet festivalgæst på 30 år. Hjemme har han hus, kone, barn og job som Productowner i et web-firma. Men på Roskilde Festival bor han i den mest slummede afdeling af campingpladsen - og sådan har det været i 13 år. Han beskriver fællesskabet således: "Alle vil gerne være en del af Roskilde festivals værdigrundlag Roskilde Festival er en årlig flerdages international kulturbegivenhed, der giver kvalitetsoplevelser baseret på rytmisk musik og kreativt fællesskab. Roskilde Festival afspejler og udfordrer med sine holdninger til miljø, humanitært og kulturelt arbejde, det samfund og den verden, som omgiver festivalen. Fra 11

12 Med en befolkningstæthed tørre end i Hong Kong og Shanhai er det lidt af en bedrift, at så mange mennesker, der er så fulde kan have det så sjovt uden at der opstår problemer. Løsnet er fællesskab Det vidste du (måske) ikke om Roskilde Festivalen Roskilde Festival laves på basis af engagerede frivillige. 99,9 pct. får ikke løn for deres indsats. 25 fastansatte og over 380 frivillige arbejder året rundt med at udvikle og forberede årets Roskilde Festival. Men under og omkring Roskilde Festival udgør festivalen Danmarks syvende største arbejdsplads. Festivalpladsen er kvadratmeter, campingområderne er på kvadratmeter. Med parkering og lukkede områder bliver det til samlet 1, kvadratmeter, hvilket svarer til 215 fodboldbaner. Der rejses ca telte på festivalen. Befolkningstætheden på Roskilde Festival er større end i storbyer som Hong-Kong og Shanghai Kilde: Organisationen Foreningen Roskilde Festival er en del af Roskildegruppen, der er fællesbetegnelsen for de foreninger, fonde og aktieselskaber, der er opstået omkring festivallen. Foruden foreningen består Roskildegruppen af: Fonden Roskilde Festival, Roskilde Events & Consult, Roskilde Kulturservice og Roskilde Grejudlejning A/S. Foreningen Roskilde Festival, der står bag Roskilde Festival, sørger hvert år for, at overskuddet fra festivalen går ubeskåret til humanitære og kulturelle formål. Kilde: Der er tydelige budskaber om en bedre og grønnere fremtid overalt. "Dreaming of change and great adventure" 12

13 Er Roskilde Festival et Økosamfund? Økosamfund i Danmark tester Roskilde Festivalen. Er Festivalen et Økosamfund? (mest for sjov) På LØS hjemmeside står der: Visionen om økosamfund er bæredygtige bosætninger i by- eller landmæssige omgivelser,som respekterer og bevarer kredsløbene i jord, vand, ild og luft. Det er bosætninger i menneskelig målestok, hvor alle dele af tilværelsen er med. Den integrerer menneskelige aktiviteter i det naturlige miljø på uskadelig vis og medvirker til en sund udvikling, der kan fortsætte til evig tid. Roskilde Festival har en høj miljøprofil og kan dermed godt siges at være en bæredygtig bosætning. Det er måske mere tvivlsomt om festivalen integrerer menneskelige aktiviteter på uskadelig vis og medvirker til en sund udvikling. Men folk har det sjovt! Økosamfund er samfundsmæssige eksperimentelle rum, hvor man forsøger at integrere bosætning, arbejdsplads, fritid, kultur og åndsliv. Herigennem befrugter økosamfund det omgivende lokalsamfund, både økologisk, økonomisk, socialt, kulturelt og spirituelt. Roskilde Festivalen må siges at være et eksperimentielt rum, der integrerer fritid og kultur. Og da festivalene er Danmarks største virksomhed må den også siges at bidrage lokalt og sætte Roskilde på landkortet. Konkret spænder økosamfund vidt - fra mindre bosætninger omkring nedlagte gårde (5-20 enheder), over større økologiske landsbyer ( enheder med mere eller mindre tilknyttet erhverv), til fællesskaber omkring et spirituelt center (10-40 enheder). Graden af økologi i byggeri og livsstil varierer, men fælles er intentionen om at leve på en måde, så vi kan være bekendt at give vor jord videre til vore børn. Med ca indbyggere må Roskilde Festivalen være en af verdens største, kortvarige men tilbagevendende Økosamfund. Benytter man ovenstående hjul kan man (hvis man må være så fræk) konkludere at festivalen scorer højt på den sociale del og den økonomiske del og rimeligt højt på den økologiske del. Hvad angår Worldview, verdensbillede, taler deltagernes oplevelser tydeligt: Her er tale om et fællesskab hvor man passer på hinanden og giver "kærlighed til alle". Hvor mange andre Økosamfund kan mon sige det samme? 13

14 Dagbog: En helt almindelig uge...på Svanholm Marianne har tilbragt en del af sin sommer som gæst på Svanholm. Her har hun hjulpet til i køkkenet og fundet sig så godt til rette at hun ønsker at vende tilobage Af Marianne Møller Jensen Foto: Christina Adler Jeg har tilbragt det meste af juli måned, knap fire uger, som arbejdende månedsgæst på Svanholm. Normalt bor jeg på Nørrebro og arbejder som lærer og lærervikar på to internationale skoler. Jeg er 32 år, cand.mag. i fransk og dansk, har boet på Nørrebro i to år og før det i Århus. For tiden overvejer jeg at flytte på Svanholm eller i et andet bofællesskab på landet. Hvorfor jeg gerne vil flytte på Svanholm? Jeg er vokset op med marker, skov og strand, og det er der tæt på det gamle gods. Det er der til gengæld ikke på Nørrebro. Der er parker, hvor man nærmest går i kø om søndagen og der er stranden ved Nordhavn, hvor folk stimler sammen, når solen skinner. På Svanholm kan jeg både være helt alene i skoven, og jeg kan være en del af det gode fælleskab, der opstår, når man mødes og spiser sammen hver aften i spisesalen eller som nu på bænkene ude foran spisesalen. En anden grund til, jeg gerne vil flytte i et bofællesskab er, at jeg er vant til at bo sammen med andre i kollektiv og sammen med kærester. Lige nu har jeg ingen kæreste, og jeg bor for mig selv. Jeg udfoldede mine talenter i køkkenet i de fire uger, jeg var på Svanholm. Som gæst arbejder man tredive timer om ugen i bygnings-, køkken-, landbrugsgruppen eller i selvforsyningen mod kost og logi. I løbet af de første par uger lærte jeg køkkenet at kende: Kompostaffald skal i de gule sække, hvidløgspresseren hænger på væggen i grøntsagshjørnet osv. Og jeg blev vant til de daglige og ugentlige rutiner, fik et overblik over de opgaver den faste stab i køkkenet tager sig af, og jeg lærte mine egne opgaver at kende. Det skulle vise sig at være et centralt sted at opholde sig, køkkenet, for én som mig, der gerne vil have et indtryk af alle Svanholmerne, det er nemlig et knudepunkt, hvor de kommer og henter mad og råvarer hjem i husene og af og til for at slå et stort brød op eller bare for at høre, hvad aftenens menu er. Mandag Arbejdsdagen starter klokken ti, og mandag er dagen, hvor der serveres salater eller rester fra weekenden. Om vinteren er det grøddag. Variationen i menuen betyder blandt andet, at der ikke serveres kød hver dag, og det, synes jeg er sund fornuft. Noget af det, jeg får fra hånden i løbet af dagen var tre forskellige dressinger, heriblandt én, jeg introducerede: jordnøddesmør rørt op med yoghurt, citronsaft, lidt hvidløg og friskkværnet peber. Særlig god til gulerødder, kartofler og grøn salat. Så laver jeg tre slags te til frokost, som jeg også sætter pålæg, brød og salat frem til. De fleste af dem, der arbejder internt på Svanholm, spiser her hver dag. Om eftermiddagen skærer og steger jeg bacon med frisk salvie til pastasalaten. Det bliver en lækker spise, som kræver det offer, at alt mit tøj er lige til vaskekurven bagefter. 14

15 Tirsdag Udover Karen og Mette, svanholmere, der arbejder fast i køkkenet, er Karina og Christian gæster, som jeg, og arbejder i køkkenet i denne uge. Karina lavede sidste år tre måneders feltarbejde på Svanholm i forbindelse med sine antropologistudier. I år kom hun så tilbage med sin kæreste, Christian, for at holde ferie, arbejde og nyde afvekslingen i forhold til studielivet. Det er dejligt med nogle ekstra hænder, Martin og fætter Martin, der begge arbejder fast i køkkenet har nemlig ferie. Sommeren er for køkkenet en hektisk, men hyggelig tid, hvor de faste skiftes til at holde ferie. Det gælder for eksempel Sylvester, der har et lille fritidsjob ved siden af skolen med at pakke papkasser sammen og smide dem ud. Det hyggelige består i, blandt i os gæster. Nogle kommer måske med fem tommelfingre og har Foto: MIkkel Brink ikke begreb om, hvordan man arbejder i et storkøkken, men til gengæld kan det være, vi har nye idéer til lækker mad. Mette, Karen, Martin, Martin og Christina, de faste i køkkengruppen, er dog alle eminent tålmodige, hjælpsomme og lydhøre over for idéer og netop det, gør køkkenet til et rart sted at være. Onsdag Karina, Christian og jeg starter dagen klokken otte i marken ved én af de utallige afgrøder, det bugner med netop nu: Ribs. Vi plukker i lidt over tre timer, og vi høster i alt på tre- fire buske. Resultatet er omkring 12 kg, og der bliver serveret lidt i en skål på frokostbordet straks, vi kommer tilbage, senere blev nogle frosset ned og resten blev der lavet saft af. Uhm. Den er ikke engang helt kold, før vi åbner en flaske til aftensmaden. Om onsdagen er der bogruppemad, det vil sige, at køkkengruppen koncentrerer sig om andre opgaver end aftensmad. Over middag laver jeg derfor majonæse og remoulade, Karina lavede humus, og Karen pillede resterne af regnbueørrederne fra tirsdagens aftensmad og laver det til en salat, der smagte skønt på rugbrød. Arbejdsdagen slutter tidligt, som den er begyndt, og vi drikker te og kaffe og smager på hjemmelavet squashkage og jordbærsnitter (også kendt som hindbærsnitter), begge dele med henholdsvis frisk frugt og grønt fra Svanholms jord. Så cykler jeg en fin lille tur langs noget af Selsø i en runde sydpå, østpå, nordpå og så tilbage vestover. Om aftenen er vi ti-femten gæster, der laver og spiser mad sammen, og endelig er vi nogle, der tænder bål og sidder og kigger ind i flammerne. Torsdag Rengøring. Det starter dagen med, og det er alle håndvaskene, tolv styks, der får en tur, samt bordet i madpakkerummet. Det er der, Svanholmerne henter pålæg etc. til deres madpakker og der, der hentes mad til frokostbordet for dem, der arbejder intern i kollektivet. Over middag bliver jeg sendt i solbærbuskene, det er dejligt, for de er store, og der er mange. Efter en halv time begynder det at småregne, og derefter fortsætter jeg en halv times tid under kirsebærtræet, der dækker nogle af buskene. Det gik hurtigere med at plukke dem end ribs ene i går, fordi de var så store. Tilbage i køkkenet fryser jeg bærrene i 15

16 En højere grad af meningsfuldhed end i en stor by, hvor man konstant krydser mennesker, man ikke kender, og derfor kan have svært ved at forholde sig til. Jeg glæder mig til at vende tilbage til Svanholm. fire syv liters poser. Det er til kødretter eller saucer til vinter, når man trænger til en vitaminindsprøjtning. I kaffepausen smager vi atter jordbærsnitter, mens touren ruller forbi på storskærmen. Så forbereder Karina og jeg nogle grøntsager samt en creme fraiche dressing til en blomkålssalat, hun og Christian har tilberedt. Efter arbejdet får jeg et bad, tjekker mail og arrangerer med Angelie, en veninde, hvornår og hvordan hun skal komme på besøg om fredagen. Aftenen byder på skrivning af denne artikel, og senere går jeg ned og ser Lars and the real girl i ungdomsværelset sammen med nogle af de andre gæster og Kasper og Andreas, der er vokset op på Svanholm. De kender alt og alle herude, og det er interessant at høre deres historier om stedet. Fredag Arbejdsdagen starter tidligt klokken otte med rengøring. Det regner uden for, og jeg sætter melankolske toner til i form af Bonnie Prince Billy og Cat Power. Karina og Christian er også mødt, og de står i grøntsagshjørnet og piller hestebønner. Tre gæster, der normalt arbejder uden for i selvforsyningen slår sig til bønnemødet for at undgå regnen uden for. Jeg elsker at gå og nusse med rengøring til noget musik, og med min grundighed tager det sin tid, men så skinner det også bagefter. Det er også hyggeligt efterfølgende at hjælpe de andre med bønnerne. Jeg smutter det inderste af dem ud og følger med i snakken om bordet, der handler om tro. En stor snak en fredag morgen i det tunge, våde vejr. Det er også min sidste arbejdsdag, og jeg spiser derfor frokost med mine kolleger i køkkenet og får overrakt en bøtte af Svanholms egen honning og en pose mandler. De kender min søde tand. Her slutter arbejdsdagen for mig, jeg skal nå at rydde lidt op inden, jeg skal hente Angelie ved bussen. Hende kender jeg gennem kollektiv. dk i forbindelse med, vi overvejede at starte et kollektiv i Købehavn. Det er dejligt at få besøg, og Angelie drikker rødvin sammen med mig og nogle af de andre gæster om aftenen for at markere min afrejse dagen efter. Så mange søde og gæstfrie mennesker, jeg har mødt på Svanholm. Både gæster og faste beboere. Jeg er helt sikker på, jeg gerne vil komme igen, og efter en uges ferie oven på opholdet på Svanholm, står den på intensiv jobsøgning i området eller i pendlerafstand. Svanholm er en slags landsby, hvor alle kender alle. Klaustrofobisk? Måske nogle gange. Som udgangspunkt tænker jeg det ikke sådan, jeg ser det som et lille samfund, hvor alle har relationer på tværs, relationer, der skaber mening og fælleskab i den nære hverdag omkring spisning og omkring fester, traditioner, og arbejdet med at vedligeholde stedet og fælleskabet. En højere grad af meningsfuldhed end i en stor by, hvor man konstant krydser mennesker, man ikke kender, og derfor kan have svært ved at forholde sig til. Jeg glæder mig til at vende tilbage til Svanholm. 16

17 LØS Årsmøde 2011 Af Christina Adler Foto: Christinaa Adler I Store Bededagsferien strømmede der folk ud af de mange danske økosamfund, for igen at mødes i et andet - nemlig Svanholm, der i år lagde jord og hus til LØS Årsmøde anno Solen var med os og gav nogle dejlige dage, hvor vi kunne være ude, både dag og nat. Hele weekende var programsat med flere aktiviteter, men der var også tid til bare at sidde og snakke med nye eller gamle bekendte. Fredag var der Generalforsamling. Lørdag mogen mødtes vi til morgenmad og så fordelte vi os ud på dagens mange workshops. Varmt, varmt, varmt En gruppe skulle Grube-stege kødet til aftensmade: De gravede et dybt hul, hvori der tændte bål.da bålet var udbrændt lagde de sand og hefter det indpakkede kød i,. Sand ovenpå, gøder og til sidst et jordlag. mange timer siden gravede de kødet op - et varmt arbejde, der gave et fantastisk resultat. Super mørt kød. Der var også et genbrugs-kreaværksted der lavede punge mm. ud af mælkekartoner og nogle lavede små brændeovne ud af konservesdåser. Og så blev der leget, og spist. Grube-stege workshop. Varmt arbejde - godt resultat Der blev også lige tid til at holde reception i det nye LØS-kontor på Svanholm, før aftensmaden og underholdningen satte ind. Her på Svanholm siger vi tak for sidst - det var hyggeligt at have jer alle som gæster. Frederik fra Svanholm jonglerer Kreative workshops for de fingersnilde 17

18 Redigeret referat fra LØS Generalforssamling 20. Maj 2011, Svanholm Deltagerne kom fra 7 økosamfund, 1 forening og 1 virksomhed og som enkeltpersoner. Vi var 18 stemmeberettigede og 1 gæst. Referent: Christina, LØS-sekretær. Gennemskrevet af Ditlev Nissen. Referatet i hele sin længde kan findes på Punkt 1: Dirigent: Kirsten Høngsmark fra Svanholm. Kirsten konstaterer at generalforsamlingen er lovligt indkaldt og at der er 18 stemmer til stede. Punkt 2: Formandens beretning 2010 BØD PÅ: Genetablering af sekretariat efter 8 års pause Oprydning i medlemskartotek og kontingentindbetalinger. o Medlemsskaren tæller 27 Fællesskaber, 14 virksomheder, 3 foreninger og godt 115 personlige medlemmer. Det er vigtigt at vi når op over 300 medlemmer for at få Tips & Lottomidler. Nye tiltag: o Rundtur til fællesskaberne: De besøgte fællesskaber har været positive over for besøget. Ditlev oplever at der er en lyst til at netværke og udvikle. Han anbefaler at bestyrelsen i den kommende periode skal besøge de jyske fællesskaber og fastholde energien ved at lave nogle sjællandske udvekslingsmøder. Følgende er besøgt: Munksøgård, Åbakkehuse, Svanholm, Hallingelille, Den Selvforsynende Landsby, Fri og Fro og Dyssekilde. o Nyt navn til blad og web: Foreningens blad og hjemmeside har skiftet navn fra LOSNET til Økosamfund.dk. Bestyrelsens mål er at blad og hjemmeside ved årsskiftet skal fremstå nyt og indbydende og signalere LØS version 2.0. Også andet materiale skal nytænkes således at det er flot nok til at andre vil reklamere for os. Måske skal LØS på Facebook og have en blog? Bestyrelsen har arrangeret 2 seminarer: : Uddannelsesseminar om Ecovillage Design Education i Danmark, afholdt i Hallingelille i september. Landdistriktspolitik (der blev til et Politikudviklingsseminar) på Kragebjerg i januar. Samarbejde i bestyrelsen: Det har været en entusiastisk bestyrelse med stort engagement fra alle i bestyrelsen. Thorkilds mange besøg på Sjælland og hans ihærdige arbejde med at få styr på økonomien har bidraget til de mange resultater. Frands forlod bestyrelsen i november 2010 da han var uenig i formandens/ bestyrelsens dispositioner. Ved årsmødet forlader Insa bestyrelsen efter 10 år og Sune efter 4 år. Tak for jeres store engagement! To uafsluttede diskussioner: 1: Ønsket om at få en Forretningsorden. Arbejdet er i gang og Ditlev forventer at det kan afsluttes i efterår 2011 og fremlægges på næste generalforsamling. 2: Visioner og mål for LØS-arbejdet. Lena og Thorkild har lavet oplæg med spændende struktur der er brugbar i fornyelsen af LØS s mål og visioner. Ditlev foreslår at dette evt. kunne være tema for næste årsmøde. Ditlev afslutter sin beretning med at opridse den kommende tids opgaver: * Fremme samarbejde på tværs. * Uddannelse. * Formidle gode erfaringer. * Politikudvikling. * Skaffe flere medlemmer. Det skal være attraktivt at være engageret i LØS! Punkt 3: Beretning fra arbejdsudvalgene. A: Nyt fra sekretariatet v. Christina, sekretær for LØS. Christina Adler Jensen, journalist, tidligere redaktør på fagblade for økonomer, Kollektivist på Svanholm på 5. år. Arbejder også med Svanholms PR + andre kommunikationsopgaver. Arbejdsopgaver: Sørge for at magasinet udkommer og at hjemmeside fungerer, stå for medlemskontakt, og assistere bestyrelsen. Motivation: Christina ønsker at udvikle foreningen fra at være en forening for de aktive til at være et netværk for de interesserede. Ønsker at fremme netværksaktiviteter og at lave et blad der ikke skal fokusere særligt på bestyrelsen eller foreningens interne arbejde, men på medlemmernes hverdag. Og så skal der tænkes nyt mht. Layout og nye emner. Bladet er vigtigt, da det er medlemmernes mest synlige og håndgribelig bevis på LØS eksistens. Blad og hjemmeside har fået nyt navn! Initialerne LØS giver kun mening for de indviede og særligt navnet på hjemmesiden; www-losnet.dk var intetsigende. Det nye navn Økosamfund. dk refererer til medlemmerne og giver indtryk af, at LØS er et netværk for økosamfund i Danmark. Ny hjemmeside er under opbygning: Vi har købt det nye domænenavn: og lavet en web version 1.0. Inden årsskifter er den endelige version færdig. Målet er tilfredse medlemmer, flere medlemmer og flere aktiviteter for medlemmer det kræver involvering og engagement. I den forbindelse efterlyses skribenter og kontaktpersoner. B: Landdistrikternes Fællesråd, LDF ved Carsten: Det er vigtigt at LØS er repræsenteret i LDF da mange af vores medlemmer lever ude i landdistrikterne. LØS deltog i LDF-dag på Christiansborg, hvor der var lydhørhed for vores budskab. Der er grobund for det LØS står for. Vi deltog også i LDF-årsmøde, hvor formanden understregede, at foreningen gerne vil arbejde med på det bæredygtige. Carsten har lavet fondsansøgning til LDF, omkring Green Care. LDf-formand er med i projektet, så der er allerede en god dialog de vil gerne lege med os. C: Internationalt Netværk ved Matawan: LØS deltog i GEN-Europe-mødet i Damanhur i 2010, hvor Matawan repræsenterede LØS. Næste møde er i Tamera i Portugal (2011), hvor Ditlev deltager. Matawan deltager i en online 18

19 EDE-uddannelse. Det er meget spændende og man møder andre fra hele verden. Beretningsdiskussion - foregik i smågrupper (20 min.) med efterfølgende fremlæggelser fra grupperne: Gruppe 1: Gode ting der sker i udvalgene. Tak til Christina, fint med friske øjne godt at have det som et arbejde, så der er rene linjer. Til Carsten: Dit engagement og netværk er et løft til foreningen. Til Ditlev: Vigtigt med tættere samarbejde til medlemmerne. godt med rundture. Sæt ambitionen ned. Start med at varetag fællesskabernes interesser og vent med samarbejdet med andre. Det er nok ikke LØS der skal være paraplyorganisationen. LØS skal synliggøre økosamfundene og deres landvindinger, CO2nedsættelse, godt børnemiljø mm. Gruppe 2: Hvis vi skal være en Paraplyorganisation er vi 2 skridt væk fra medlemmerne, og så er det svært at få engagement også økonomisk. Kendte mennesker er godt hæng sig op på nogle med penge, bland kultur og saglighed og så kendte navne indimellem. Det er opskriften fra Christianias Kulturforening/Bundmøderne. Hvis vi får en ny regering, vil den grønne fond nok blive genoplivet. Det er vigtigt allerede nu at have kontakt med de relevante politikere. Det vil være skønt hvis LØS kan bidrage til at tænke økologi og fællesskab i byen uden at skulle bo i et fællesskab. Gruppe 3: Hvorfor ikke bruge navnet Ecovillage.dk, og anbefale (landecode) som et fælles internationalt navn? Facebook er et vigtigt medie hvor LØS bør være synlig. Det er nemt og hurtigt og har en stor brugerflade blandt unge. Brug for en lovgivning der muliggør etablering af fællesskaber med lavt økologisk fodaftryk i landzone. Der er erfaringer fra Wales som vi kan lærer af. LØS skal indsamle viden og lave netværk blandt de politiske aktive i økosamfundene. Sæt netværkets ressourcer i sving: Fx oversætte danske artikler til engelsk, tysk, portugisisk m.m. og udenlandske til dansk. Styrke erfaringsudvekslingen. Fremtidige arbejdsopgaver: Fokuser på at højne politisk pression og blive en medspiller på den politiske bane. Gruppe 4: Snakkede mest om beretningen og Frands kritik af denne. Det ledte over til De Individuelle indlæg: Debat var præget af Frands kritik af Ditlev/bestyrelsen. Frands opfordrede til at man stemte imod beretningen. Debatten kan læses i det uredigerede referat på Afstemning om formandens beretning: 13 stemmer for, 1 imod, 4 stemmer blankt. Punkt 4: Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen: Foreslår at fastholde kontingentet. Birgitte: Der er et underskud på Foreningen har brug for flere medlemmer. Hvad med Tips og Lotto? DVD hvordan går salget? Foreslår brainstorm på hvad vi gør. Thorkild: Man skal have over 300 medlemmer for at få Tips og Lottomidler, så vi skal hverve og indkræve kontingent. Ønsker at fastholde kontingentet i den kommende periode for at fasthold gamle medlemmer og tiltrække nye. DVD: Prisen er 150 kr. (sælger får halvdelen). Den bruges offensivt i forhold til politikere og samarbejdspartnere. Ditlev: Vi har produceret til lager, da LØS ikke har haft et salgsapparat. Det skal vi ændre. Beslutning: Kontingentpriserne fastholdes. Punkt 5: Indkomne forslag. 5a: Forslag fra Frands: Det er nødvendigt at der etableres et trygt bestyrelsesarbejde. Blandt andet bør dagsordener og forretningsorden godkendes ved samtykke/consent. Se forslaget på Afstemning: 1 stemmer for, 8 stemmer imod, 8 stemmer blankt, 1 er gået. Forslaget er hermed faldet. Punkt 6: Regnskab Thorkild fremlagde det reviderede regnskab, der desværre udviste et underskud på godt kr. hidrørende fra Klimabundmødets underskud. Efter en del afklarende spørgsmål til regnskabet, godkendte generalforsamlingen enstemmigt dette. Regnskabet er godkendt. Punkt 7: Fremlæggelse af budget for Thorkild gennemgik budgettet. Budgettet er godkendt. Punkt 8: Valg af formand Bestyrelsen foreslår Ditlev genvalgt. Ingen andre forslag. Ditlev er valgt Punkt 9: Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Ny bestyrelse er: Ditlev Nissen, Involvering.Nu (valgt i: 11), Carsten Ørting Andersen, Kragebjerg Levefællesskab (11), Lena Bach Dalgaard, Andelssamfundet Hjortshøj (11), Matawan Baio, Økosamfundet Dyssekilde (10), Thorkild Ljørring Pedersen, Lunderskov (10). Suppleanter: Tobias, Makvärket, Elisabeth Lange, Christiania: Punkt 10: Valg af autorisret revisor: Den eksisterende revisor blev genvalgt. Kirsten Høngsmark, Svanholm, blev valgt som intern revisor. Punkt 11: Eventuelt Birgitte F: Efterlyser rundture hvor alle medlemmer kan deltage. Forslår at LØB og LØS holder årsmøde sammen. Lena, bestyrelsen: LØB er gode til at samle folk gode til at tjene penge. Deres kursus i forbindelse med deres årsmøde var en stor succes. Britta, Christiania: Hvordan kan LØS hjælpe Christiania? Vi er en legeplads for jer og andre. Vi vil gerne lave noget mere med LØS. Vi skal hjælpe hinanden. Christianias medlemskab kan også brande LØS. Vi vil gerne lave skoler for bæredygtighed mm., men vi er blevet trætte af de sidste års normalisering. Lena: Vi græmmede os da højesteret dommen faldt. Hvad med at lave en indsamling for at købe jorden? LØS kunne hjælpe tror at en stor del af befolkningen vil hjælpe. Punkt 12: Mødekritik. God dirigent. Medlemsorganisationer med opbakning får mange medlemsforslag det havde vi ikke kunnet nå. Hvis der kommer mange ændringsforslag bør tidsrammen udvides. Frands: Se mit forslag en metode til hvordan man kan nå mange forslag på kort tid. 19

20 GEN-møde i Økosamfundet Tamera, Portugal. 200 deltagere fra Økosamfund verden over mødtes i Tamera, Portugal til det årlige møde i Global Ecovillage Network Af Frands Frydendal, Friland Foto: Ditlev Nissen GEN er det globale netværk af økosamfund, og i juli var økosamfundet Tamera i Portugal vært for over 200 deltagere i 2011-mødet for den trediedel, som hedder GEN-Europe, men faktisk dækker Europa, Mellemøsten og Afrika. Der var også gæster fra de to andre trediedele, f.eks. Australien, Indien, Nord- og Sydamerika. Modelsamfund Værtssamfundet Tamera er andre ca. 200 mennesker, som siden 1995 har beboet en 134 ha stor ejendom for at skabe et modelsamfund med temaerne fred og kærlighed, energimæssig autonomi og heling af et landskabet. Tamera Campus set fra stencirklen Tamera arbejder i Alentejo-provinsen, som efter årtiers landmisbrug begyndte at blive til ørken. Her har Tamera skabt nye søer, soldrevet kunstvanding og en lille demo-landsby med unikke former for solteknologi, f.eks. Stirlingmotorer og 200 C varm planteolie som transport og lagermedium. Freds- og kærlighedstemaet behandles i samlivet og på fredsuniversitetet, på rejser og i aktioner, især i konfliktzonen mellem Israel og Palæstina. Korsang og veganermad Tameras indbyggere har bygget deres fællesanlæg først: Festsal, komposttoiletter, undervisnings- og sovesale for gæster og studerende og bor indtil videre selv i campingvogne. Tamera's værtsskab omfattede også korsang og den suverænt bedste veganer-mad, jeg har oplevet. Dette års møde (og sidste års møde i Damanhur, Italien) gav reelt indhold til ordene Tænk globalt handl lokalt : At leve i et økosamfund i Danmark rummer jo mange ideer, som rækker ud globalt; men på GEN-møderne indså jeg, hvor lokale de alligevel er. Globalt udsyn I Tamera mødte jeg det globale som overraskende indhold udefra: Økosamfund i Brasiliens regnskov og i storbyerne, initiativer i Afrika til at udvikle tusinder af traditionelle landsbyer direkte til fremtidens bæredygtige samfund for at afværge truslen om sammenbrud og flytninger til storbyerne, og det paradoks, at landsbyerne kan svækkes af øko-initiativer som forbedrer livet i storbyernes slum. Ecovillage Designere Vi glædede os over GEN's flagskib for tiden, Gaia-education, f.eks. EDE-kurserne (Ecovillage Design Education). De øko-projekter, som typisk startes af ildsjæle med en central ide og nogle ligesindede (som supplerer med det, de nu anser for vigtigt), kan fremover klare sig langt bedre, nu hvor de kan få vejledning af mennesker som har lært, hvordan et økosamfund helst skal forberedes systematisk i mindst fire aspekter: Socialt, økologisk, økonomisk og i verdensanskuelser. Ecovillage Designerne lærer også at organisere fællesaktiviteter, 20