Undervisningsvejledning for Mediefag C

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsvejledning for Mediefag C"

Transkript

1 Undervisningsvejledning for Mediefag C 1. Fagets Rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang til levende billeder. Faget giver eleverne de nødvendige redskaber til at analysere levende billeder, så de kan opleve og vurdere de informationer og påvirkninger, de møder som brugere af medier. Faget giver endvidere eleverne indsigt i film og tv s udtryksformer i forbindelse med praktisk produktion, så de bliver aktive, kreative og reflekterende medie-brugere. Mediefag er et analyse- og fortolkningsfag, hvilket betyder at vi arbejder ud fra forskellige hermeneutiske metoder. Vi arbejder med elektroniske fortællinger, som vi enten analyserer og tolker eller selv former og fortæller ved hjælp af kamera og redigeringsværktøj. Vi arbejder med kreative processer, men vi arbejder også med klare regler for fortælling og virkemidler/sprog. Det filmiske sprog skal læres for at man kan udtrykke sig i fortællinger samt læse og forstå film og tv-produktioner.. Metodisk er faget i familie med både samfundsfag, historie og grønlandsk, der alle benytter sig af hermeneutiske metoder til at analysere og tolke komplekse sammenhænge - såvel individuelle som sociologisk og historiske størrelser. Der findes flere metodiske tilgange til analyse af film- og tvproduktioner, og det afhænger af hvad man vil belyse, hvilken metodisk tilgang, man vælger. Mediefag er gymnasiemæssigt placeret i det kunstneriske fagområde, som igen er placeret i det humanistiske område. Mediefag er også et kunstnerisk fag med en klar æstetisk profil og samtidig er faget med sit genstandsområde i mediemæssige (mediestruktur, filmpolitik, distribution, osv.) et fag der rækker over i det samfundsvidenskabelige og sociologiske fagområde. 2 Fagets formål Viden og færdigheder Eleverne skal have viden om og kunne anvende, fagets terminologi og grundbegreber, så de på et grundlæggende niveau kan analysere, perspektivere og vurdere såvel grønlandske som internationale medieproduktioner inden for fiktion og fakta og blandinger mellem disse former. I tilknytning hertil skal eleverne have indblik i de problemstillinger, der følger af de måder medierne påvirker os på. Der er to sideordnede formål med undervisningen i mediefag. Analysen redegør for valg af genre, dramaturgi og filmiske virkemidler og for hvad valgene betyder for tolkningen af indstillingen, scenen, sekvensen og det samlede produkt. Perspektiveringen består i at sætte analyseobjektet i relation til andre medieproduktioner mht. udformning og/eller tilværelsestolkning, at inddrage læste tekster og eventuelt at anlægge en historisk, kulturel og/eller samfundsmæssig synsvinkel.

2 Lærings- og arbejdskompetencer Eleverne skal i deres arbejde med faget, herunder ved anvendelse af fagets tekniske arbejdsmetoder kunne udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder. I tilknytning hertil skal eleverne bl.a. i et videreuddannelsesperspektiv have baggrund for at tilegne sig nye faglige færdigheder og ny faglig viden. Det teoretisk-analytiske arbejde giver eleverne viden om forskellige dramaturgiske, fortælletekniske og æstetiske valgmuligheder, som de kan anvende i forbindelse med fremstillingen af egne produktioner. Det praktisk-produktionsmæssige arbejde forsyner dem med en række redskaber og arbejdsmetoder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig selvstændigt og nuanceret i levende billeder. Personlige og sociale kompetencer Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Arbejdet med mediefag udvikler elevens evne til at gennemskue komplicerede problemstillinger, idet arbejdet med mediefladen kaster lys på de mange måder medierne påvirker os på. Mediefaget udvikler ligeledes elevens evne til at indgå kompetent i sociale sammenhænge, da samarbejde er en betydelig del af fagets indhold og profil. Kulturelle og samfundsmæssige kompetencer Eleverne skal have indsigt i mediernes funktion og i den betydning, de har for samfundet, og herved have baggrund for en selvstændig, aktiv og bevidst deltagelse i udviklingen af det grønlandske samfund. Mediefag i Grønland tager afsæt i den grønlandske kultur i samspil med den verden, der omgiver os. Det betyder at de studerende igennem faget opnår forståelse for mediemekanismer i det grønlandske samfund, der interagerer vertikalt internt i samfundet såvel som horisontalt til det internationale samfund. Eleverne opnår derved indsigt i mediernes funktion og den betydning de har for samfundet. Dette giver eleverne mulighed for selvstændig, aktiv, bevidst deltagelse i udviklingen af det grønlandske samfund. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål. Læringsmålene er slutmål, der udtrykker de kompetencer, eleverne skal tilegne sig gennem undervisningen i mediefag. De er læreplanens centrum og således sigtepunkter for kernestoffet, tilrettelæggelsen og evalueringen af undervisningen.

3 Teori og analyse De faglige mål er opdelt i to hovedpunkter, hhv. teori og analyse samt praksis, som opregner hvad eleverne skal kunne ved afslutningen af undervisningen i mediefag. Det er vigtigt at understrege, at denne opdeling ikke er udtryk for, at teori og analyse samt praksis skal opfattes som adskilte dele af faget. Eleverne skal kunne: a) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner. Hermed menes der, at eleverne på den ene side skal tilegne sig fagets centrale begreber og terminologi, for derved at kunne beskrive og analysere film og tv-produktioner. På den anden side er det lige så vigtigt for det analytiske arbejde, at eleverne får forståelse for, hvorledes de filmsproglige virkemidler anvendes i en given sammenhæng. Hvad er effekten af de valg, en instruktør eller tilrettelægger træffer? Det er først, når eleven formår at kombinere den rigtige terminologi med en forståelse for anvendelsen, at det faglige mål er nået. b) redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold. Ved grundlæggende dramaturgiske principper forstås dels typiske træk og greb, som anvendes i tv og på film, dels grundstrukturer i film og tv-produktioner, f.eks. berettermodellens faser. Med fortælleforhold menes, at eleven skal kunne redegøre for valg af fortæller i en film/tv-produktion, og hvad opnås der gennem netop dette valg af fortæller/fortællere? c) karakterisere grundlæggende træk ved fakta og fiktion. Det indebærer, at de er bevidste om, at der er en forskel på disse hovedgenrer. Det er imidlertid også væsentligt at pointere, at denne adskillelse ikke altid er helt klar, og at flere genrer især tv-genrer - netop finder både deres publikum og særkende i feltet mellem fakta og fiktion. Det vil derfor være meget relevant at introducere eleverne til blandingsformer mellem fakta og fiktion. d) identificere centrale genrer og programtyper For at eleven skal blive i stand til at kunne identificere en række centrale genrer og programtyper vil en bred og overordnet introduktion til genrebegrebet og enkelte genrer med fordel kunne indgå i det indledende arbejde med faget, ligesom der her vil være oplagte tværfaglige muligheder. e) foretage en perspektivering af film- og tv-produktioner. Dette indebærer, at de skal være i stand til at se disse i en større sammenhæng, af f.eks. genremæssig, filmhistorisk eller samfundsorienteret karakter, samt perspektivere til grønlandsk film- og tv-produktion. Det skal understreges, at det ikke er alle de film og tv-produktioner, som eleverne stifter bekendtskab med på c-niveauet, de forventes at kunne placere i en større kontekst. Kravet om perspektivering knytter sig til film og tv-produktioner, der ligger i forlængelse af de forløb, som klassen har beskæftiget sig særligt med. Der vil være almen praksis, at der gennemføres 2 teoretisk-analytiske forløb. Praksis Eleverne skal kunne: a) betjene optage- og redigeringsudstyr. I forbindelse med det praktiske arbejde i mediefag skal eleverne være i stand til at betjene det optage- og redigeringsudstyr, som skolen råder over. De skal også blive i stand til at planlægge og gennemføre

4 mindst 2 medieproduktioner af kortere varighed i grupper. Netop på c-niveauet er det væsentligt at understrege, at der er tale om produktioner af kortere varighed. b) planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper. Det bør også bemærkes, at det er et eksplicit fagligt mål, at eleverne også bliver i stand til at samarbejde om udarbejdelsen af deres produktion. c-d) bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion og kunne anvende film- sprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser. At kunne anvende en terminologi dækker over mere end det at kende en række faglige begreber. Det indebærer også, at eleverne skal demonstrere deres forståelse for og viden om, hvordan de selv anvender filmsproget i praksis. e) tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe. Grupperne skal arbejde med at planlægge deres udtryksform/stil og indhold ud fra valget af målgruppe. f-g) udarbejde synopsis og storyboard og anvende dramaturgiske grundprincipper. Eleverne skal introduceres til de forskellige funktioner, der er på holdet (tilrettelægger/instruktør, fotograf, lydmand etc.). Det bør understreges over for eleverne, at de i praksis ikke nødvendigvis skal følge disse funktioner slavisk, men godt kan cirkulere og derved få afprøvet flere funktioner/roller på holdet. h) forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion. Dette indebærer, at eleverne skal kunne betragte deres medieproduktion med den analytiske distance, der sætter dem i stand til at påpege svagheder og styrker, samt komme med forslag til ændringer og forbedringer. 3.2 Kernestof Kernestoffet er: a) filmsprogets terminologi. Eleven skal kunne anvende filmsprogets terminologi og kunne gøre rede for hvert enkelt virkemiddels anvendelse. Elevens beherskelse af filmsprogets virkemidler gælder for både det teoretiske og det praktiske arbejde. b) grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold. Eleven skal vide hvorledes man konstruerer og anvender historiens præmis og kende til elementære dramaturgiske virkemidler som fremdriftskomponenter og set-up/payoff. Eleven skal også kende grundlæggende dramatiske strukturer som f.eks. berettermodellen. c-d) grundlæggende træk ved fakta- og fiktionsprogrammer og centrale genrer og programtyper. Eleven skal kende grundlæggende træk ved fakta- og fiktionshistorier og blandingsformer, både når det gælder tv, og når det gælder film. Eleven skal således kende til de grundlæggende former for tvproduktioner, og inden for filmen skal eleven kende til centrale fiktionsgenrer. e) produktionstilrettelæggelse, herunder synopsis og storyboard. I det praktiske arbejde skal gruppen kunne udvikle en idè til en færdig produktion ved at bruge de dramaturgiske principper fra det teoretiske arbejde. De skal kunne formulere en præmis, udarbejde en

5 synopsis, vælge dramaturgi og virkemidler, udarbejde et storyboard samt styre optagelserne med en produktionsplan. f) optageprincipper og optageteknik. Eleven skal kunne betjene det optageudstyr, der er til rådighed og producere en billed- og lydside, der kommunikerer det ønskede budskab klart og præcist. g) redigeringsprincipper og redigeringsteknik. I redigeringen og lydlægningen skal eleven beherske de grundlæggende funktioner i det redigeringsudstyr, der er til rådighed. 3.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde læringsmålene alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i mediefaget skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide elevernes faglige horisont, som bidrag til, at de lever op til læringsmålene. Historiske, kulturelle, samfundsmæssige og genremæssige perspektiver skal inddrages i undervisningen. Supplerende stof defineres som stof, der inddrager andre eller nye facetter i fagets genstandsområde. Stof der kan perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide den faglige horisont, for eksempel i form af historiske, kulturelle, samfundsmæssige og genremæssige perspektiver. Supplerende stof er altså ikke sekundært stof, men en nødvendig uddybning af kernestoffet. Supplerende stof vil derfor have direkte tilknytning til de forløb, som indgår i den almindelige undervisning, og de forløb der tilrettelægges i samarbejde med andre fag i forbindelse med de toninger, fagpakker og eksterne projekter faget indgår i. Supplerende stof kan indgå både i forbindelse med den analytisk-teoretiske dimension af faget og med den praktisk-produktionsmæssige. 4. Tilrettelæggelse 4.1 Didaktiske principper a) Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes faglige niveau og viden. b) Undervisningen tilrettelægges, så den i videst muligt omfang har karakter af en læringsdialog mellem lærer og elever. c) Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem forskellige undervisningsformer. d) Undervisningen tilrettelægges, så elevernes interesser og behov tilgodeses, så eleverne får mulighed for at opleve faget som spændende, relevant og vedkommende. e) Undervisningen tilrettelægges, så der både er faglig progression i de enkelte forløb og temaer såvel som progression i udvikling af fagsprog og terminologi, så eleven gradvis opøves i mere selvstændige arbejdsformer og kompleks tænkning. f) Undervisningen tilrettelægge, så der i videst muligt omfang perspektiveres til det omgivende samfund. Det er et afgørende didaktisk princip i mediefaget at integrere den teoretisk-analytiske undervisning i den praktisk-produktionsmæssige og omvendt. Der lægges vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed: I forbindelse med den teoretisk-analytiske undervisning indarbejdes fagets terminologi og øvrige

6 begrebsapparat, der tages i anvendelse i produktionsprocessen, og i forbindelse med produktionsprocessen gøres en række praktiske erfaringer, som kan overføres til analysearbejdet. Det er vigtigt at fastholde og udvikle den centrale didaktiske kerne i mediefaget, nemlig at faget fungerer som en sammenhæng mellem teori og praksis. Formålet med faget er, at eleverne opnår en række kompetencer gennem en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk arbejde med medieproduktioner. Eleverne analyserer medieproduktioner, og de laver medieproduktioner, og derved opnår de den erkendelse og de kompetencer, som er fagets særkende. Denne didaktiske forståelse af mediefaget ligger til grund for både læreplan og vejledning. Det ligger i fagets didaktik, at der vil være en vekselvirkning mellem induktiv og deduktiv læring, således at undervisningen organiseres som en ligelig fordeling mellem det teoretisk-analytiske arbejde og det praktiskproduktionsmæssige. Det er således vigtigt, at undervisningen fra starten er organiseret således, at eleven oplever et samspil mellem fagets teoretisk-analytiske side og den praktisk-produktionsmæssige side. Introduktionen til de film-sproglige virkemidler bør derfor organiseres som en vekselvirkning mellem praktiske øvelser og gennemsyn af udvalgte filmcitater, således at eleven ikke blot lærer terminologien, men også forstår hvorledes de enkelte virkemidler udføres i praksis, og hvorledes de virker. Elevernes erkendelse og muligheder for at bruge begreberne i både analyse og produktion ligger i, at de oplever den tætte sammenhæng. 4.2 Arbejdsformer Mediefaget i Grønland tager afsæt i den grønlandske kultur i samspil med den verden, der omgiver os. Det betyder at de studerende igennem faget skal opnå forståelse for mediemekanismer i det grønlandske samfund, der interagerer vertikalt internt i samfundet, såvel som horisontalt til det internationale samfund. For at udvikle analytiske, kreative, kommunikative og sociale kompetencer hos eleverne anvendes forskellige undervisningsformer fra projektarbejde i grupper til klasseundervisning. Det teoretisk-analytiske arbejde baseres på visning af film og tv-produktioner. I starten arbejdes der under lærerens instruktion og vejledning med korte citater og shot-to-shot-analyse for at gøre eleverne fortrolige med fagets terminologi og arbejdsmetoder. Der arbejdes herefter med næranalyse af udvalgte scener/sekvenser, hvor eleverne stadig mere aktivt deltager i analysearbejdet. Senere behandles hele værker under anvendelse af mere komplekse analysemetoder og arbejdsformer, der vægter elevernes selvstændige bidrag. I det teoretisk-analytiske arbejde kan der i starten arbejdes med lærerstyret klasseundervisning kombineret med kortere, elevaktiverende undervisningsformer som individuelle små, skriftlige shot-toshot analyser og mindre summegrupper. Efterhånden som eleverne kommer i besiddelse af de nødvendige analyseredskaber kan en større del af analysearbejdet foregå som gruppearbejde af lidt længere varighed. Samtidig kan man efterhånden arbejde med længere citater, således at eleverne til sidst vil kunne forholde sig til samtlige aspekter af en analyse i relation til et afrundet værk. Det vil også være naturligt at lade eleverne lave individuelle oplæg om eksempelvis en instruktør, et bestemt værk eller en genre og at lade dem søge efter supplerende materiale på internettet. På samme måde bør læreren på egen hånd inddrage internettet i undervisningen.

7 Det praktiske arbejde udføres som gruppe- og projektarbejde og indledes med enkle, korte øvelser i produktion under lærerens instruktion og vejledning. Der arbejdes herefter med lidt længere øvelser, hvor eleverne gradvist gøres ansvarlige for større dele af processen. Efterhånden fremstilles selvstændige produktioner, hvor læreren fungerer som supervisor og konsulent, herunder fremstiller eleven en produktion til brug for prøven i faget. Undervisningen tilrettelægges så der tages hensyn til forskellige elevtyper, deres læringsstile og behov. Både elever med undervisningssproget som førstesprog og som andetsprog skal tilgodeses. Det praktisk-produktionsmæssige arbejde organiseres som projektorienteret gruppearbejde i alle faser af produktionen. I starten arbejdes der med enkle, korte øvelser i produktion under lærerens instruktion og vejledning. Når eleverne er i stand til at betjene udstyret og kender til basale produktionsmæssige forhold i øvrigt, kan man på baggrund af et givet emne/tema, lade dem udarbejde lidt længere og mere sammenhængende øvelser, der gradvist udvikler sig til en kort, egentlig produktion. Derefter kan eleverne få frie opgaver, hvor de selvstændigt tilrettelægger og gennemfører en hel produktion fra start til slut. Under planlægningen af produktionerne kan en del af researchen foregå via internettet og fremstillingen af synopsis og eventuelt manuskript gemmes på internettet (eksempelvis lectio eller dropbox), så materialet er tilgængeligt både på skolen og hjemme. Alle optagelser foregår så vidt muligt med digitalt udstyr og lægges ind på en harddisk, hvorefter redigeringen foregår digitalt. I produktionsfaserne skal eleverne gradvist have mere indflydelse på produktionernes form og indhold, mens arbejdsformen hele tiden er gruppearbejde. Grupperne bør bestå af 3-5 personer. It har en central placering i faget, både i forbindelse med den teoretiske og den praktiske dimension. I det teoretisk-analytiske arbejde anvendes it til informationssøgning, præsentation og formidling af fagligt stof. I produktionsforløbet benyttes it til tekstbehandling og informationssøgning i præproduktionen og til digital redigering i postproduktionen. I forbindelse med de teoretisk-analytiske forløb skal eleverne have kendskab til de vigtigste relevante websider for faget på internettet. Websiderne kan forsyne eleverne med materiale til de valgte undervisningsforløb og til opgaver, som de skal løse på egen hånd. I forbindelse med mediefagets praktiske dimension kan it benyttes til tekstbehandling og informationssøgning i præproduktionsfasen Fagsprog. Undervisningen skal tilrettelægges, således at der arbejdes systematisk med udviklingen af elevernes fagsprog og forståelse og anvendelse af fagets terminologi. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne gradvis opnår en sikkerhed i forståelse og brug af før-faglige begreber. 4.4 Samspil med andre fag

8 Hvor det er muligt, lægges der op til, at faget indgår i samspil med andre fag og faggrupper. Dette styrker elevernes opfattelse af mediefaget som et mangefacetteret fag, der involverer historiske, kulturelle, samfundsmæssige og æstetiske perspektiver. Mediefaget er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene. Mediefaget har en karakter, som gør, at faget naturligt rækker ind over flere andre fags kerneområder, og der vil derfor være mange sammenhænge, hvor mediefag kan indgå i et samspil mellem flere fag. Medieområdet er en del af fagene grønlandsk og samfundsfag og til dels også historie, ligesom hovedsprogene skal arbejde med området. Også de naturvidenskabelige fag har grænseflader til medieområdet, og i hvert fald kommunikeres de fleste resultater ud til offentligheden via medierne, så det har betydning, hvordan denne formidling foregår. I forbindelse med fagets praktisk-produktionsmæssige side vil der både kunne være et samspil om filmens og tv-mediets sprog og fortælleformer i forhold til andre sproglige udtryk, lige som det vil være muligt at indgå i samspil om praktiske produktionsmæssige projekter og forløb. 5. Evaluering 5.1 Løbende evaluering Læringsmålene er grundlaget for den løbende evaluering af elevernes standpunkt og undervisningen. De teoretisk-analytiske forløb samt undervisnings- og arbejdsformer evalueres ved hjælp af spørgeskemaer, test og/eller samtaler tilpasset det enkelte forløb; herigennem bidrager den løbende evaluering til, at eleven bringes til at reflektere over sin faglige udvikling. Alle praktiske produktionsforløb afsluttes med en fælles visning af produktionerne for hele holdet/klassen. Herefter foretages en evaluering af produktionerne, således at de enkelte grupper og læreren i fællesskab deltager i evalueringen af samtlige produktioner. Desuden evaluerer hver gruppe sit eget produktionsforløb i samspil med læreren. Ved tværfaglige forløb indgår valg af evalueringsmetoder i den fælles tilrettelæggelse. Den løbende evaluering i det teoretiske arbejde kan have form af mindre tests til konkrete områder af læringen, f.eks. det filmsproglige begrebsapparat. Som udgangspunkt for løbende evaluering kan eleven også foretage næranalyse eller en shot-to-shot-analyse af et filmcitat. Ikke mindst vil der være den interne evaluering i form af de samtaler, som finder sted mellem elev og lærer, når der er behov, f.eks. i forbindelse med en fælles evaluering når et forløb er blevet afsluttet. Uanset formen er målet med den løbende evaluering, at eleven sammen med læreren får sat fokus på de områder, der kan styrke læringsprocessen. I forbindelse med det praktiske arbejde er det oplagt, at elev og arbejdsgruppe sammen med læreren gennemgår det materiale, som eleven og arbejdsgruppen fremstiller. I forbindelse med eksamensproduktionen bør lærerens evaluering ikke foregribe bedømmelsen til eksamen. 5.2 Prøveform

9 Der afholdes en mundtlig gruppeprøve, som består af to dele, som gennemføres i forlængelse af hinanden. Første del er baseret på eksaminandens seneste medieproduktion, jf. punkt 4.2. Eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i produktionen, samt af en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator om eksaminandens produktion. Anden del er en prøve i de teoretisk-analytiske læringsmål, jf. punkt 3.1, og er baseret på opgaver med et ikke-gennemgået citat fra en film eller et tv-program. Citatet må højst vare fem minutter og skal have tilknytning til film- og tv-forløb, der har været arbejdet med i den teoretisk-analytiske del af undervisningen. Citatet skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt eventuelt vejledende spørgsmål. Forberedelsestiden til prøven som helhed er ca. 30 minutter, og eksaminationstiden er ca. 30 minutter. pr. eksaminand. Den første halvdel af prøven vedrører eksaminandernes eksamensproduktion. Vurderingsparametrene i denne del af prøven er eksaminandernes evne til at begrunde valget af filmsproglige virkemidler samt evne til at forholde sig analytisk reflekteret til deres egen produktion. Hver eksaminand skal indledningsvis komme med et oplæg, hvor der redegøres for et enkelt eller et par centrale aspekter af produktionen. Eksaminandens oplæg må ikke overskride 5 minutter og skal danne baggrund for den efterfølgende diskussion af produktionen. Eksaminandens eksamensproduktion indgår i bedømmelsen af hans eller hendes samlede præstation. Et af vurderingsparametrene er udformningen af produktionens billed- og lydside. Et andet vurderingsparameter er overensstemmelsen mellem formål, indhold, udformning og målgruppe. Til den anden del af prøven, hvor der prøves i et film- eller tv-citat, laver eksaminator et antal spørgsmål og sikrer, at der altid vil være 3 citater at vælge imellem for eksaminanden. Spørgsmålene skal afspejle de gennemgåede forløb. Det betyder, at spørgsmål kan gå igen et antal gange, således at det samlede antal spørgsmål dækker indholdet i forløbene i undervisningen, og at alle spørgsmål skal ligge fremme fra prøvens begyndelse. Der er altså ikke tale om et bestemt antal spørgsmål, men et meget tydeligt krav om at spørgsmålene afspejler undervisningsforløbene. Citatets længde må højst være på 5 minutter. Citatet skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt eventuelt vejledende spørgsmål. Udgangspunktet for denne del af prøven er, at eksaminanden selvstændigt fremdrager væsentlige aspekter i citatet, herunder redegør for hvordan de filmsproglige virkemidler bliver brugt. Det er vigtigt, at eksaminanden ikke alene beskriver, men også forklarer hvorfor og hvordan de forskellige virkemidler

10 bruges. Det er centralt, at eksaminanden både kan anvende den fagspecifikke terminologi og formår at analysere sig frem til, hvordan de forskellige virkemidler anvendes i en given sammenhæng. Når der afslutningsvis stilles krav om, at citatet kan perspektiveres til stof, der er gennemgået i undervisningen, betyder det, at eksaminanden skal kunne henvise til og inddrage primært og sekundært materiale fra de undervisningsforløb, som knytter an til det analyserede citat. Det er derfor afgørende, at citatet er valgt og udformet på en måde, så eksaminanden kan se helt klare paralleller til film eller programmer, der er blevet gennemgået i undervisningen, ligesom eksaminanden skal kunne drage paralleller og se sammenhænge fra det materiale, der er blevet læst i tilknytning til undervisningsforløbene. I forbindelse med prøven i film- eller tv-citatet står tre vurderingsparametre centralt a) analysen af citatets filmsproglige virkemidlers anvendelse b) redegørelsen for elementære dramaturgiske og genremæssige forhold c) samt perspektiveringen af citatet til det stof, der er blevet gennemgået i undervisningen Censor skal have eksaminandernes medieproduktioner samt eksamenscitaterne tilsendt senest en uge før prøvens afholdelse. 4.3 Selvstuderende Selvstuderende, skal fremlægge en redigeret videoproduktion af 3-5 minutters varighed som udgangspunkt for eksaminationen i praktisk medieproduktion. Denne eksamination afløser første del af prøven. Til prøvens anden del i teori og analyse opgives mindst 3 teoretiske forløb. Både film og de elektroniske medier skal indgå i opgivelserne. Til de teoretiske forløb skal der ud over medieproduktioner opgives tekster i et omfang svarende til mindst 100 sider. 4.4 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til læringsmålene. Ved bedømmelsen af del et lægges der vægt på: a) eksaminandens evne til at redegøre for centrale elementer i produktionen, b) udformningen af billed- og lydside, c) overensstemmelsen mellem produktionens formål, indhold, udformning og målgruppe, d) evnen til at begrunde valget af filmsproglige virkemidler e) evnen til at forholde sig analytisk reflekteret til egen produktion. Ved bedømmelsen af del to lægges der vægt på: a) eksaminandens evne til at fremdrage væsentlige aspekter i det citatet, der er indeholdt i opgaven. b) analysen af de filmsproglige virkemidlers anvendelse

11 c) redegørelsen for elementære dramaturgiske og genremæssige forhold d) perspektiveringen af citatet til gennemgået stof. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af produktionen og eksaminandens præstation i prøvens to dele. Ved bedømmelsen af medieproduktionen lægges der vægt på: a. udformningen af billed- og lydside b. overensstemmelsen mellem formål, indhold, udformning og målgruppe. Ved bedømmelsen af eksaminandens redegørelse for produktionen lægges der vægt på: a. evnen til at redegøre for centrale elementer i produktionen b. evnen til at begrunde valget af filmsproglige virkemidler c. evnen til at forholde sig analytisk reflekteret til egen produktion. Ved bedømmelsen af eksaminandens gennemgang af citatet (del to) lægges der vægt på: a. analysen af de filmsproglige virkemidlers anvendelse b. redegørelsen for elementære dramaturgiske og genremæssige forhold c. perspektiveringen af citatet til gennemgået stof. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af produktionen og eksaminandens præstation i prøvens to dele.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Vejledning / Råd og vink HF-bekendtgørelsen Mediefag C

Vejledning / Råd og vink HF-bekendtgørelsen Mediefag C Vejledning / Råd og vink HF-bekendtgørelsen Mediefag C Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 1 Mediefag C HF Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Stx-bekendtgørelsen

Vejledning / Råd og vink. Stx-bekendtgørelsen Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for gymnasiale uddannelser 2012 1 Mediefag C Stx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning,

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Mediefag C Stx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning,

Læs mere

Vejledning til mediefag B.

Vejledning til mediefag B. Vejledning til mediefag B. 1. Fagets Rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Stx-bekendtgørelsen

Vejledning / Råd og vink. Stx-bekendtgørelsen Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag B Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for gymnasiale uddannelser 2012 Mediefag B Stx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning,

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag B Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag B Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen Mediefag B Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Mediefag B Stx Vejledning / Råd og vink Ministeriet for Børn og Undervisning,

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

3.1 Læringsmål Eleverne skal overordnet kunne skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil.

3.1 Læringsmål Eleverne skal overordnet kunne skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil. Dramatik C 1. Fagets rolle Dramatik beskæftiger sig med at skabe og forstå kunstneriske strukturer som spil og iscenesættelse og forstå de hensigter og intentioner, som ligger til grund. I faget arbejdes

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Matematik B. 1. Fagets rolle

Matematik B. 1. Fagets rolle Matematik B 1. Fagets rolle Faget bygger på abstraktion, logisk tænkning og ræsonnementer og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Faget beskæftiger sig både med teoretiske

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Start august 2015, afslut juni 2016 Institution Tønder Handelsskole, Martin Hammerichsvej 3, DK - 6270 Tønder

Læs mere

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Biologi C - 2018 1 Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - Juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Det Blå Gymnasium, Tønder HHX Mediefag

Læs mere

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som modersmål A 1. Fagets rolle Grønlandsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur.

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Kemi B. 1. Fagets rolle

Kemi B. 1. Fagets rolle Kemi B 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Matematik A. 1. Fagets rolle

Matematik A. 1. Fagets rolle Matematik A 1. Fagets rolle Faget bygger på abstraktion, logisk tænkning og ræsonnementer og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Faget beskæftiger sig både med teoretiske

Læs mere

Sanna Lund (1.G) Kasper Kristensen (1.G) Kirsti Jakobsen (2.G)

Sanna Lund (1.G) Kasper Kristensen (1.G) Kirsti Jakobsen (2.G) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Det Blå Gymnasium, Tønder HHX Mediefag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014/2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse HF 2 Fag og niveau Lærer(e) Hold Mediefag niveau C Simon

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg,

b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg, Dansk A 1. Fagets rolle Dansk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Gennem den intensive tekstlæsning bringes oplevelse, analyse og

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2016 Forår 2017 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Mediefag C Niels-Arne Hansen HTX215 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget filmkundskab

Opdateret maj Læseplan for valgfaget filmkundskab Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.

Læs mere

Mediefag C - Hf Undervisningsvejledning Oktober 2007

Mediefag C - Hf Undervisningsvejledning Oktober 2007 Mediefag C - Hf Undervisningsvejledning Oktober 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelt punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Geografi C. 1. Fagets rolle

Geografi C. 1. Fagets rolle Geografi C 1. Fagets rolle Geografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Afsætning A Læringsmål og indhold

Afsætning A Læringsmål og indhold Afsætning A - 2018 1. Fagets rolle Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse. Faget beskæftiger sig med virksomhedens forhold til den nationale

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Mediefag C Stx Undervisningsvejledning Juli 2008

Mediefag C Stx Undervisningsvejledning Juli 2008 Mediefag C Stx Undervisningsvejledning Juli 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Biologi B Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål

Biologi B Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Biologi B - 2018 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder

Læs mere

Grønlandsk modersmål A

Grønlandsk modersmål A Grønlandsk modersmål A - 2018 1. Fagets rolle Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur. Grønlandskfaget beskæftiger sig med viden og kundskab om og undersøgelse af grønlandsksprogede tekster i en

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Tønder Handelsskole EUX Mediefag

Læs mere

Klare MÅL. Dansk D/C

Klare MÅL. Dansk D/C Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Geografi B. 1. Fagets rolle

Geografi B. 1. Fagets rolle Geografi B 1. Fagets rolle Geografi omhandler grundlæggende naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår samt Jordens, livets og landskabernes udviklingshistorie

Læs mere

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel

Læs mere

Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne

Læs mere

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes

Læs mere