Planlægning af aktivitetsværksteder i undervisningen af elever med forskellige forudsætning En vejledning til lærere på alle klassetrin og i alle fag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planlægning af aktivitetsværksteder i undervisningen af elever med forskellige forudsætning En vejledning til lærere på alle klassetrin og i alle fag"

Transkript

1 Planlægning af aktivitetsværksteder i undervisningen af elever med forskellige forudsætning En vejledning til lærere på alle klassetrin og i alle fag R. Soleste Hilberg, Ji-Mei Chang, Georgia Epaloose, R. William Doherty, Ward Shimizu og Vanessa Lee 1. DEL: Begrebet aktivitetsværksteder Indledning Denne håndbog er en vejledning til lærere, som gerne vil lære at bruge aktivitetsværksteder i deres undervisning. Vi bruger ordet "aktivitetsværksteder" til at beskrive den undervisningsmetode, der indarbejder standarderne for effektiv pædagogik. Værksteder med forskellige aktiviteter giver læreren mulighed for at undervise små grupper elever ved hjælp af gensidighed og støtte, den mest effektive opdeling i undervisning og indlæring Aktivitetsværksteder er betydningsfulde, for ved at bruge dem i organiseringen af undervisningen får læreren mulighed for at undervise en lille gruppe elever ved hjælp af gensidighed og støtte. Aktivitetsværksteder gør det også muligt at udvikle et klima i klassen, som støtter alle elevers læring, alle arbejder sammen, for at alle får succes. Et vigtigt resultat af brugen af aktivitetsværksteder er, at de holdninger og værdier, der er nødvendige for et godt klima i klassen - fairness, harmoni, plads til alle og høj faglighed - bliver udviklet, gennemført og indpodet. Effektiv undervisning er en meget indviklet proces, som kræver færdighed i dygtigt at løse flere forskellige opgaver på en gang. Vi påstår ikke at denne håndbog behandler alle processer og færdigheder. Denne håndbog er lavet for lærere, som er interesserede i at bruge aktivitetsværksteder i deres undervisning og udvikle et klima i klassen, der er baseret på samarbejde og gensidig støtte, på høj kvalitet i arbejdet og høje forventninger til alles medvirken, præstationer og læring. Forfatterne af denne bog ved godt, at de foreslåede vejledninger vil blive brugt på forskellige måde for at passe til lærernes viden og ekspertise såvel som til deres elever. Vi håber, at du vil gøre denne håndbog til din egen ved at tilrette og tilføje til indholdet. Hvad er et aktivitetsværksted Mange lærere bruger allerede værkstedsundervisning, og selvom det er forskelligt fra klasseundervisning, så er det ikke nok til at forbedre indlæringen. Det er nødvendigt at ændre selve karakteren af undervisningen, hvis der skal ske meningsfuld læring hos alle de meget forskellige elever, der findes i nutidens klasseværelser. Brugen af aktivitetsværksteder er én metode, der skaber en sammenhæng, hvor undervisningsformen kan ændres, så alle elever bliver undervist, og som fremmer fairness, harmoni, plads til alle og høj faglighed. Aktivitetsværksteder integrerer Standarderne for effektiv pædagogik Aktivitetsværksteder afviger fra traditionel værkstedsundervisning på en række betydningsfulde områder. Som det første og vigtigste integrerer de standarderne for effektiv pædagogik: lærere og elever arbejder sammen om meningsfulde opgaver, som bygger på elevernes egen viden og erfaring, og der fører faglige samtaler for at fremme elevernes forståelse. For det andet er det et grundlæggende mål for alle opgaver i værkstederne at fremme brugen, bearbejdelsen og

2 anvendelsen af faglige begreber samt at udvikle færdigheder i nuanceret tænkning. For det tredje så opfordrer aktiviteterne i værkstederne til aktivt samarbejde og bredt omfattende samtaler for at fremme udviklingen af både dagligsprog og fagligt sprog hos deltagerne. Det overordnede mål for aktivitetsværkstederne er at ændre undervisningen, så læreren kan give den bedste undervisning til en lille gruppe elever i "hovedværkstedet", mens de andre elever i andre aktivitetsværksteder samarbejder hensigtsmæssigt og selvstændigt med forskellige opgaver, der har forbindelse med hinanden. Da hvert aktivitetsværksted har forskellige aktiviteter, og eleverne skal arbejde i alle værksteder, så vil alle få mulighed for at arbejde i en lille gruppe sammen med læreren i hovedværkstedet. Næsten enhver god aktivitet kan bruges som grundlag for et aktivitetsværksted Aktivitetsværksteder kan placeres overalt i klassen. De kan være så enkle som at lave opslag til en opslagstavle, eller så indviklede som en række fysikapparatur. Næsten enhver meningsfuld aktivitet kan bruges som grundlag for et aktivitetsværksted! Eleverne arbejder for det meste i små grupper eller med en partner, selvom det somme tider vil passe, at eleverne arbejder individuelt. Aktivitetsværksteder kan laves til at arbejde med projekter, til spil, til udvikling af færdigheder eller repetition. De kan vare så kort som 20 eller 30 minutter eller så længe som en time, et modul, en uge, en måned, et kvart semester eller selv et helt skoleår. Selvom der næsten ingen grænser er for form, indhold eller længde af aktivitetsværksteder, så er det nødvendigt at forstå nogle helt grundlæggende træk såsom, at der er to slags værksteder, målene og den teoretiske baggrund og de fem standarder for effektiv pædagogik. Der er to grundtyper af aktivitetsværksteder: hovedværkstedet og de selvstændige værksteder Der er to grundtyper af aktivitetsværksteder: hovedværkstedet og de selvstændige værksteder, som styres i samarbejde af elever. I hovedværkstedet arbejder læreren med faglige samtaler med en homogen elev gruppe på fire til syv. I de selvstændige værksteder arbejder eleverne i ikke-homogene grupper uafhængigt af hjælp fra læreren med at følge instruktioner på et opgave- eller arbejdsark. Det er nødvendigt, at der udvikles et klima i klassen, som understøtter elevernes selvdisciplin, gensidige hjælpsomhed og samarbejde, så læreren kan arbejde uforstyrret med eleverne i hovedværkstedet. (Side 4 i manuskriptet er en gennemgang af teorien om de fem standarder for effektiv pædagogik - det kan I selv sætte ind. Karen) Målsætningen for aktivitetsværksteder Målsætningen for aktivitetsværkstederne er at fremme: Fairness: mulighed for eleverne til at arbejde sammen med læreren i små homogene grupper Harmoni: Samarbejde med kammerater om et fælles resultat i små forskelligartede grupper Plads til alle: Forøget deltagelse af alle elever

3 Høj faglighed: Undervisning der er relevant og meningsfuld for alle elever Mulighed for eleverne til at bruge fagligt sprog i arbejdet med omfattende skriftlige og mundtlige aktiviteter Undervisning som er intellektuelt udfordrende og fremmer elevernes forståelse og højner deres komplekse tænkning Læreren samarbejder med eleverne om meningsfulde aktiviteter, vurdere deres forståelse og bidrager med passende støtte og hjælp I undervisning med aktivitetsværksteder er lærerens rolle en anden end bare at få eleverne til at arbejde. Læreren samarbejder med eleverne om meningsfulde aktiviteter, vurderer elevernes forståelse ved at observere, lytte og spørge samt tilbyder hjælp, der passer til elevernes udvikling, og som fremmer deres forståelse. Med fairness menes, at alle elever modtager en undervisning, der passer til dem. Harmoni viser sig i klasser, der har fælles holdninger og hvor alle elevers indlæring understøttes. Plads til alle betyder, at alle elever har mulighed for at komme til orde både i sociale og faglige sammenhæng. Høj faglighed, opnået ved at sammenkæde de faglige krav til opgaverne i aktivitetsværkstederne, betyder at alle elever har udnyttet alle deres muligheder. De fem standarder og aktivitetsværksteder De fem standarder skal bruges ved planlægningen af aktivitetsværksteder. Det bliver endnu mere nødvendigt i klasser med elever med forskellige kulturel, etnisk og sproglig baggrund, og ved uøvede læreres undervisning. Her gennemgås hver standard. Samarbejde og fælles aktiviteter Fremmer læring ved hjælp af samarbejde mellem lærer og elev Samarbejde og fælles aktiviteter giver læreren mulighed for at give afpasset hjælp, så alle deltagere får succes, og også til at opfordre til aktiv medvirken af alle elever uanset deres forskellige grader af viden og færdigheder betyder samarbejde om et fælles resultat eller mål. Samarbejde mellem læreren og en lille gruppe elever eller mellem kammerater fremmer aktiv deltagelse, interaktion, udveksling af synspunkter, problemløsning og strategier for tænkning. Mere betydningsfuldt er, at samarbejde giver læreren, en anden voksen eller en kammerat mulighed for at komme med passende støtte, så alle får succes og samtidig komme med opfordring til aktiv medvirken af alle elever uanset deres forskellige grader af viden og færdigheder. I hjertet af hvert aktivitetsværksted er der et "resultat". Det kan være faglige rapporter, diagrammer eller løsninger på problemer. Resultater kan være håndgribelige så som arbejdsark, en stil eller en fysikrapport; eller uhåndgribelige så som at forstå et begreb, forstå en historie eller ændring af synspunkt eller opfattelse efter en diskussion. En passende metafor for Samarbejde og fælles aktiviteter er volleybold. Når man spiller volleybold skal alle på holdet deltage i hele kampen. Volleybold fungerer ikke, hvis man spiller på skift med kun en spiller af gangen. Og selvom spillerne bidrager med forskellig styrke og færdighed, så har alle mulighed for at spille forskellige pladser eller roller i spillet.

4 Udvikling af sprog og læsefærdighed (literacy) Udvikling af sprog og læsefærdighed på tværs af fagene Lærere kan fremme sprog og læsefærdighed ved at skabe opgaver, som fremmer elevernes brug af dagligt og fagligt sprog Udvikling af sprog og læsefærdighed er det vigtigste mål for aktivitetsværkstederne og kan bedst nås ved at sørge for aktiviteter, der anvender meget sprog. Sprog læres bedst gennem indholdsrige samtaler i ægte sammenhænge. Lærere kan fremme sprog og læsefærdighed ved at skabe opgaver, som fremmer elevernes brug af dagligt og fagligt sprog. Sprog er det basale værktøj til brug for elevernes intellektuelle udvikling. I aktivitetsværkstederne taler eleverne med kammerater og lærer og bruger dagligt og fagligt sprog i arbejdet med at tale, læse og skrive. Standarden kan sammenlignes med sportsudstyr. Sprog er det udstyr, der skal bruges til at lære. Lige som det er vigtigt at lære at bruge sportsudstyr rigtigt for at deltage effektivt i enhver sport, så må eleverne lære at bruge sprog, der er afpasset efter forholdene. Ved bordtennis skal man fx lære at bruge et bat, hvilket er helt forskelligt fra at bruge en tennisketsjer. Elever skal lære, at bruge passende sprog i en given sammenhæng som fx matematik og fysik og at følge de sproglige regler, lige som en spiller skal lære at bruge et bordtennisbat og en tennisketsjer. Begrebsmæssig sammenhæng At skabe mening og forbindelse mellem undervisning og læreplaner og elevernes erfaringer og færdigheder fra hjem og samfund Begrebsmæssig sammenhæng er at sammenkæde og bygge bro imellem, hvad børnene lærer i skolen og i deres liv udenfor Begrebsmæssig sammenhæng vil have lærere til at sammenkæde undervisningen og begreber til den viden og erfaring, som eleverne allerede har fra hjem, skole eller samfund. Begrebsmæssig sammenhæng er at sammenkæde og bygge bro imellem, hvad børnene lærer i skolen og i deres liv udenfor. Sammenhængen mellem de faglige begreber i undervisningen og dagligdags begreber gør den nye viden mere relevant og meningsfuld, og giver ægte sammenhæng, så eleverne kan bruge deres personlige viden i undervisningen. Det forøger opmærksomheden, motivationen og indlæringen. Begrebsmæssig sammenhæng er ligesom at bygge et solidt fundament til et hus. Undervisning med begrebsmæssig sammenhæng giver et solidt fundament, hvorpå der kan bygges ny viden. Udfordrende aktiviteter Undervisning i kompleks tænkning Udfordrende aktiviteter omfatter høje forventninger til elevernes præstationer, vurdering og bedømmelse af læreren, kammeraterne og eleven selv, hjælp og støtte gennem eksempler, forklaringer, interaktion og feedback Udfordrende aktiviteter i aktivitetsværkstederne er sammensatte opgaver, der fremmer undervisningens faglige indhold og udvikler tænkningen. Men det er meget vigtigt at gøre opmærksom på, at alle aktiviteter i værkstederne skal planlægges, så det sikres, at eleverne får succes - udfordringen går på den intellektuelle sammensathed og ikke sværhedsgraden! Udfordrende aktiviteter omfatter høje forventninger til elevernes præstationer, vurdering og bedømmelse af læreren, kammeraterne og eleven selv, hjælp og støtte gennem eksempler,

5 forklaringer, interaktion og feedback. Blooms taksonomi 1 er velegnet ved planlægningen af udfordrende aktiviteter, fordi den beskriver trinene i de kognitive processer fra de laveste trin med udenadslære til udvikling af forståelse, anvendelse og analyse til de højeste trin med syntese og evaluering. Udfordrende aktiviteter kan sammenlignes med en god kalender på den måde, at der er et overblik over de vigtigste begreber; hele billedet bliver præsenteret med udgangspunkt i enkeltdelene, så eleverne forstår, hvad det er vigtigt, de arbejder med i hele aktiviteten. Undervisning og samtale Undervisning gennem samtale, engager eleverne ved hjælp af samtale Undervisningssamtaler giver lærere og elever mulighed for at arbejde tæt sammen i små grupper og føre samtaler med klare faglige mål Undervisningssamtaler giver lærere og elever mulighed for at arbejde tæt sammen i små grupper og føre samtaler med klare faglige mål. Læreren lytter omhyggeligt for at vurdere elevens forståelse; støtter indlæringen ved at gentage, rose, opfordre og ved at stille spørgsmål til synspunkter, begrundelser, logiske grundlag og erfaringer; og sammenvæver undervisningen med elevernes tidligere viden. Alle elever har mulighed for at deltage, og elevindlæg forekommer tiere end lærerbidrag. Samtalerne skal finde sted i små grupper for at tage hensyn til elevernes udvikling. En meget brugt metafor er "vævning". Læreren sammenvæver systematisk elevernes tidligere viden meningsfulde eksempler, aktuelle begivenheder som er vedkommende for eleverne med det faglige indhold. 1 Klassifikation af undervisnings- eller uddannelsesmål som grundlag for prøvekonstruktion; taxonomien har seks hovedgrupper: kundskab om fakta og principper (knowledge), forståelse og indsigt (comprehension), anvendelse (application), analyse (analysis), syntese (synthesis) og kritisk vurdering (evaluation) (KTJ)

6 2. DEL: Gennemførelse af aktivitetsværksteder Indførelse af aktivitetsværksteder Det er en effektiv metode at indramme hver undervisningsaktivitet af en "indledning" og en "opsamling". Dette giver mulighed for at udvikle de fælles værdier, der er nødvendige, når der skal anvendes aktivitetsværksteder i undervisningen. Disse værdier giver sig udtryk ved et trygt samarbejde, godt fagligt arbejde af eleverne, både individuelt og sammen med kammerater og lærer samt høje forventninger om alles deltagelse, præstationer og indlæring Alle undervisningsaktiviteter skal "indrammes" af en (a) indledning hvor den forestående aktivitet bliver introduceret, og eleverne får al den information, de har brug for at deltage med udbytte og succes; og (b) en opsamling, hvor aktiviteten diskuteres og problemer behandles. Rammerne kan også være generelle beskeder eller hvilke regler, der skal være for samarbejde og respekt for hinanden. Hvis rammerne skal virke, skal de være korte. Klasse aktivitet Opfølgende aktivitet INDLEDNING - Tal om hvad der skal foregå Læreren underviser hele klassen Læreren går rundt i klassen OPSAMLING - Tal om, hvad der er foregået - Fremhæv succeser; løs problemer der er opstået 10 minutter 20 minutter 20 minutter 10 minutter (tiderne kan variere) Introduktionsfaser Det følgende er korte beskrivelser af de fem faser, der skal gennemgås for at ændre undervisningen fra lærercentreret klasseundervisning til undervisning i aktivitetsværksteder. I de første faser I til III er aktiviteterne forbundet af et fælles tema, og opgaverne er først og fremmest repetition, øvelse, tilvænning til den ændrede form og oplevelser af succes og godt fællesskab. Eleverne har forskellige roller i mange forskellige grupper, der kan være inddelt efter fx, venskab, sprog, forskelle, evner, køn, interesser eller færdigheder, og som kan være homogene i "hovedværkstedet" og forskellige i de "selvstændige værksteder".

7 Fase I I fase I, 1-4 uger, sker undervisningen som klasseundervisning Klassen arbejder med at etablere en rutine med rammerne, indledning og opsamling for at introducere og give eksempler på den forventede opførsel og de fælles værdier og for at diskutere og løse problemer omkring aktiviteten. Undervisningen sker som klasseundervisning: læreren går rundt i klassen for at hjælpe og eleverne arbejde i forskelligartede grupper. I løbet af fase 1 har læreren kontakt med alle elever for at lære dem at kende og vurdere deres færdigheder, talenter og evner for forskellige roller i grupperne så vel som at forstå elevernes indbyrdes venskaber. Aktiviteterne er sat i en sammenhæng og opfordrer til samarbejde og interaktion og omfatter nogle fælles elevprojekter. Det er meget vigtigt, at alle elever får succes i fase 1 opgaverne. Fase II I fase II, 2-3 uger, hjælper læreren en del af klassen, mens de andre øver sig i at arbejde selvstændigt Eleverne arbejder med to til fem forskellige aktiviteter samtidig. Læreren hjælper en del af klassen, mens de andre øver sig i at arbejde selvstændigt med opgaver, der er forbundet med et fælles tema og har et niveau, der sikrer, at eleverne kan klare dem uden hjælp fra læreren. Der øves, hvordan man skal skifte mellem de forskellige aktiviteter og forventninger til opførsel bliver gennemgået i "rammerne", med vægt på at rose eleverne for selvdisciplin, deltagelse i fællesskabet og indbyrdes hjælp. I løbet af fase 2 vurderer læreren elevernes sproglige, sociale og faglige færdigheder og indsamler eksempler på elevernes arbejde. Aktiviteterne omfatter fælles elevarbejder med et fælles resultat, muligheder for bredt mundtligt og skriftligt arbejde, som er forbundet meningsfuldt til elevernes liv. Eleverne løser opgaverne tilfredsstillende indenfor den afsatte tid og kan bruge ekstra tid med udbytte. Fase III I fase III, 1-2 uger, arbejder eleverne i et aktivitetsværksted uafhængigt af lærerens hjælp med at følge instruktioner på et arbejdsark Fra starten skabes et permanent aktivitetsværksted i klassen på et fast sted og med alle nødvendige resurser. i aktivitetsværkstedet arbejder eleverne uafhængigt af lærerens hjælp med at følge instruktioner på et arbejdsark. I løbet af fasen forøger læreren systematisk antallet af aktivitetsværksteder. Der udarbejdes et skema for skift mellem værkstederne, et system for at holde orden på papirer samt et system for at holde styr på elevernes deltagelse i forskellige aktiviteter I løbet af fasen fokuserer læreren på at give eleverne feedback på deres fremgang og fortsætter med at opmuntre til positiv opførsel. Eleverne bliver dygtige til at bevæge sig fra et værksted til et andet på mindre en et minut og til aktivt at deltage i vedligeholdelse af resurserne til aktivitetsværkstederne og klassens system til opbevaring og genfinde produkterne af arbejdet Fase IV I fase IV, 2-3 uger, skifter opmærksomheden fra organisation og forventninger til opførsel og fællesskab til det faglige indhold Elevkontakter om valg indføres. Disse kontrakter giver eleverne mulighed for at vælge mellem et udvalg af valgfri opgaver ud over dem, der forlanges af læreren. Kontrakterne giver også eleverne lov til at bestemme hvornår og i hvilken rækkefølge, de løser opgaverne indenfor et bestemt tidsrum. Aktivitetsværkstederne og skemaet for skift holdes konstante i en periode fra to til seks

8 uger. Opmærksomheden skifter fra organisation og forventninger til opførsel og fællesskab til det faglige indhold. I denne fase koncentrerer læreren sig om at undervise ved hjælp af udvidede samtaler. Fokus i aktiviteterne skifter fra gengivelse og gentagelse til analyse og problemløsning, som kræver kompleks tænkning. Eleverne forøger deres deltagelse i det praktiske omkring værkstederne, opgaverne og det fælles. Fase V I fase V, som er fortløbende, fortsætter eleverne med at arbejde i de selvstændige aktivitetsværksteder og i hovedværkstedet, hvor læreren har undervisningssamtaler med små homogene grupper Mens eleverne fortsætter med at arbejde i de selvstændige aktivitetsværksteder, har læreren undervisningssamtaler med små homogene grupper i hovedværkstedet, som nu er den vigtigste kilde til undervisning. Der bruges fagligt sprog til at diskutere komplekse emner og til at fremme elevernes begrebsmæssige forståelse. Læreren forbereder spørgsmål, som fremmer dialog og eftertænksomhed, og som opbygger forståelse ved at spørge eleverne om deres relevante viden og erfaring. Der udvikles aktivitetsværksteder, der enten følger op på eller ligger før aktiviteterne i hovedværkstedet for at styrke og understøtte voksende forståelse. I fase V vurderer læreren elevernes viden, erfaring og interesser i løbet af samtalerne. Aktiviteterne handler om undervisningen af nyt fagligt indhold. Eleverne deltager i både gensidig og individuel bedømmelse af resultaterne. Classroom mangement Et godt klima i undervisningen kræver classroom management. Der er mange metoder, men vi præsenterer en, der er enkel, men effektiv, og som både den uøvede og den øvede lærere kan finde anvendelig: Gør det enkelt, samarbejd, ignorer, ros og understøt. Dette støtter lærerne og viser, hvilken opførsel, der forventes af eleverne 1. Gør det enkelt: Gør de første opgaver enkle, så eleverne får succes 2. Samarbejd: Spørg elevernes, hvordan fællesskabet skal opbygges, lyt og svar og anvend elevernes forslag med det samme og giv eleverne ansvar for områder, der betyder noget for fællesskabet. 3. Ignorer: Læg mærke til, hvad der sker, ignorer mindre uregelmæssigheder og forvent, at upassende opførsel forsvinder, når den ikke bemærkes. Gennemfør fælles vedtagne konsekvenser for upassende opførsel. 4. Ros og understøt: Fremvis gode resultater, understøt og ros god deltagelse fra eleverne og ros faglige indsatser og resultater ved at fortælle, hvordan de opfylder kravene.

9 Retningslinjer for planlægningen af et godt aktivitetsværksted Brug checklisten til at skabe et velfungerende aktivitetsværksted Planlæg aktiviteter, der er vedkommende for eleverne ved at skabe forbindelse til deres liv og interesser Tag hensyn til elevernes faglige og sproglige færdigheder, når der udarbejdes arbejdsark til aktiviteterne 1. Vælg en "udfordrende" aktivitet. 2. Medtag opgaver, der giver eleverne mulighed til at bruge fagligt sprog til diskussioner eller til omfattende skriftligt arbejde. 3. Planlæg aktiviteter, der er vedkommende for eleverne ved at skabe forbindelse til deres liv og interesser eller fra elevernes tidligere viden og erfaringer 4. Bestemt hvilken form resultatet skal have. Sørg for, at eleverne i mange af aktivitetsværkstederne skal samarbejde med en partner eller en lille gruppe om et fælles resultat. Dette vil fremme samtalerne mellem eleverne og deres forhandlinger om forskellige dele af opgaven. 5. Del hver sammensat opgave op i overskuelige underopgaver for at sikre, at eleverne får succes! 6. Medtag valgfrie ekstraopgaver for elever, der arbejder hurtigt, eller til dem, der har udbytte af ekstra mere udfordrende arbejde. 7. Bestem hvordan resultatet vil blive bedømt, fx i et skema, point eller en checkliste; bestem kriterierne for bedømmelsen og om bedømmelsen skal udføres af eleven selv, en kammerat eller læreren. 8. Udarbejd instruktionerne (fx skilte, opgavekort, arbejdsark). Tænk på eleverne ved udarbejdelsen. Tag hensyn til elevernes faglige og sproglige færdigheder ved valget af ting som bogstavstørrelse og form, antallet af ord, ordforråd eller behovet for diagrammer, ikoner eller illustrationer. 9. Beskriv omhyggeligt på opgaven, hvordan den vil blive bedømt. 10. Indsaml og ordn resurserne til hvert aktivitetsværksted. Til sidst: check tre gange om alle resurserne, eleverne kan få brug for, er til stede - hellere for mange! Flere områder af aktivitetsværksteder Tænk på at medtage flere af områderne her, når du er blevet dygtig til at planlægge og bruge aktivitetsværksteder Tag eleverne med i udviklingen af aktivitetsværksteder og giv dem mulighed for nogle valg 1. Brug mere indviklede systemer for aktivitetsskift for at forøge forskelligheden i de enkelte værkssteder med henblik på venskaber, interesser, sprog, forskellighed, køn eller evner. 2. Giv eleverne nogle valg (elevstyrede aktiviteter) ind imellem opgaverne i hvert aktivitetsværksted. 3. Giv eleverne et valg mellem hvilke værksteder de vi arbejde i. 4. Tag eleverne med i udviklingen af opgaver. 5. Tag eleverne med i evalueringen af aktivitetsværkstederne. 6. Skab adskillige aktivitetsværksteder fra hvilke eleverne kan vælge.

10 7. Inddrag eleverne i at udarbejdelsen af regler og forventninger gennem diskussioner og klassemøder Retningslinjer for at planlægge et godt undervisningsforløb med brug af aktivitetsværksteder Gennemfør de følgende trin for at skabe et forløb med aktivitetsværksteder Del forløbet op i stykker og planlæg et eller flere aktivitetsværksted for hver stykke 1. Vælg det faglige resultat eller tema 2. Del op i stykker, relevante delemner, hovedtanker eller smådele ved hjælp af planlægningsnettet for aktivitetsværksteder 3. Planlæg en eller flere aktivitet for hver del eller stykke 4. For at hjælpe eleverne med at holde regnskab med det arbejde de har gennemført udarbejdes en "Elevernes logbog" (se "Eksempler") 5. Udarbejd en oversigtsplan for aktiviteten til at give til elever og forældre. Medtag mål, en kort beskrivelse og bedømmelseskriterierne for hvert aktivitetsværksted.

11 Planlægningsnet for aktivtetsværksteder Underemne/værkstedsnavn 1. aktivitet 2. produkt 3. arbejdsmetoder 4. bedømmelse Emne eller tema

12 3. DEL: Materialer til planlægning af aktivitetsværksteder Ideer til "udfordrende aktiviteter" ud fra Blooms taksonomi KUNDSKAB OM FAKTA OG PRINCIPPER FORSTÅELSE OG INDSIGT Genkalde sig ønskede informationer. Fortolke meddelt viden uden nødvendigvis at sætte det i relation til anden viden Aktivitet: identificere, benævne, definere, fortælle, opliste, genkende, lokalisere, huske, anmelde, tilpasse, udtale sig om, læse, sætte i relation, gengive, vælge, forklare, lave om, fremsætte påny, beskrive, repetere Resultat: skilt, navn, liste, definition, faktum, test, gengivelse, oplæsning, skema, diagram, beskrivelse, resume, rapport, illustration ANVENDELSE Bruge informationer i forskellige sammenhæng Aktivitet: beregne, løse, ordne, bruge, sætte i relation, vise, anvende, lave, oversætte, illustrere, optegne, undervise, konstruere, øve Resultat: demonstration, illustration, diagram, diorama, samling, kort, puslespil, model, dagbog, rapport, løsning ANALYSE Dele informationer op Aktivitet: holde adskilt, tegne skema, gøre overslag, udlede, ordne, underinddele, resumere, uddrage, klassificere, sammenligne, modsætte, uddrage, analysere, skelne, kategorisere, undersøge Resultat: spørgeskema, spørgeundersøgelse, rapport, graf, skema, omrids, diagram, konklusion, liste, plan. sammendrag, kategori SYNTESE Sætte dele af informationer sammen til en ny plan, idé eller resultat Aktivitet: kombinere, skabe, formulere, designe, komponere, konstruere, omordne, revidere, lave hypoteser, forestille sig, modificere, forbedre, opfinde, foreslå, gøre overslag, udlede, fremstille, planlægge, forudsige Resultat: formel, opskrift, opdagelse, film, forudsigelse, nyt spil, historie, digt, løsning, et stykke kunst, projekt, et medieprodukt, maskine, annonce KRITISK VURDERING At vurdere informationer ud fra givne kriterier og underbygge med meninger og beviser Aktivitet: kritisere, bedømme, konkludere, skelne, understøtte, redigere, beslutte, evaluere, diskutere, rangordne, verificere, vælge, debattere, vurdere, forsvare Resultat: bedømmelse, panel, opinion, dom, skala, værdi, anbefaling, konklusion, evaluering, rapport, undersøgelse, leder, beslutning

13 Ideer til aktivitetsværksteder Matematik - problemløsning - matematik - lommeregner - grafisk afbildning - opsummering - geometriske mønstre - gensidig elevbedømmelse - indbyrdes elevstøtte - computer - korttegning - statistik - opgavefremstilling - historieskrivning Generelt - elevgenererede aktiviteter - spil - forskning - evaluering - sammendrag - reference - hovedværksted (undervisning) - færdighedstræning - interview - ordforråd - årsag og virkning - kritisk tænkning - publicering - opslagstavle - rapportskrivning - video Naturfag - klassifikation - plakater - demonstration - vandkredsløb - miljøundersøgelse - mini laboratorium - uglegylp - fotosyntese - planter Sprog - flere sprog - lytte - litteratur - annoncefremstilling - bogfremstilling - redigering - læse - fortælle historier - digte historier - poesi - biografier - sætningsskrivning - fortæl om en bog Samfundsfag - historie - billedkunst - lokalsamfundet - mellemmenneskelighed - opdagelse - foto - avis - konfliktløsning - skriftligt udtryk - musik - andre kulturer - erhvervsvalg - diskussion og debat - samfundsfag - geografi Aktiviteterne kan være fælles eller individuelle. Aktivitetsværkstederne skal have aktiviteter til alle intelligenser på alle trin

14 Ideer til aktivt elevarbejde ud fra "mange intelligenser" Sproglig - skrive om følgerne af en begivenhed eller situation - omskrive en fortælling, begivenhed, proces, ide, forordning eller lov - skrive læserbreve - fremkomme med og begrund meninger - bedømme regler eller love - digte eller fortolke poesi - skrive et digt, en historie, et essay, en sang, en forklaring, en sketch, et skuespil, en rap, en reklame - udarbejde en ordbog, en ordliste - udarbejde sit eget arbejdsark eller testark - forberede en kontrakt - sammenligne med og udarbejde det modsatte (historier, nyheder, ideer, stil, spørgsmål, resultater, processer) Interpersonel - lave et interview - undervise en anden i at gøre noget - arbejde sammen i en gruppe - udarbejde opgaver, som andre skal løse - deltage i en paneldiskussion - planlægge og deltage i en begivenhed - gennemføre en kampagne - deltage i et lokalt samfundsmøde, en proces eller et projekt - debattere - undervise eller forelægge - overtale - lave en brainstorm og bruge resultatet - bruge et pc-program sammen med en anden eller et hold Kropslig - kinæstetisk - rollespil - opfinde et nyt produkt eller en tjeneste - afprøve en ide - deltage i en simulation - gennemføre en uægte retssag - indsamle data - gennemføre eksperimenter - demonstrere en proces - kombinere elementer af drama, musik, dans, kunst - lave en avis eller et tv-program - skabe noget (kunst, mad, syning, sløjd, skrivning, musik) - udarbejde en håndbog for noget - koreografere en dans om læring - planlæg geen udflugt for at lære noget - udarbejde en skattejagt for at fremme læring Musikalsk - lave en sang, historie, et skuespil, model el. lign. - lave et lydbånd eller en video - lave en fremstilling, hvor der bruges musik - sætte sangtekster i forbindelse med det faglige område - skabe et musikinstrument - skrive en ny slutning på en sang - bruge musikredskaber til at fremme læring - komponere en rap eller en melodi, der fortæller noget om læring Spatial (rumlig) - udarbejde kurver, rutediagrammer, diagrammer, grafer, tidslinier - afbilde resultater grafisk - tegne en plan - forberede opslag - lave plakater, relieffer, kollager, word webs osv. - udarbejde og løse gåder - planlægge en plakat, et opslag eller et relief, der beskriver læring - lave illustrationer til ideerne i en historie - bruge tegninger til at vurdere elevernes viden MANGE INTELLIGENSER Matematisk - logisk - identificere problemer og foreslå løsninger - reorganisere en proces, et produkt, en bog en rapport - evaluere - klassificere (betegnelser, ting, steder, ideer, begivenheder, opførsel, data) - uddrage konklusioner - identificere fremgangsmåden der skal bruges til at lære noget eller gøre en opgave færdig - bestemme sammenhængen mellem nyheder, grupper, processer, ideer, sager - gøre følgeslutninger, forudsigelser - løse matematiske og naturfaglige problemer fra det virkelige liv - forberede budgetter Naturvidenskabelig - gennemføre observationer - indsamle ting til et naturfagligt projekt - udarbejde et observationssystem - udarbejde et klassifikationssystem - indsamle og kategorisere ting til et klasseprojekt - fastlægge et regelsæt for en ide, proces eller aktivitet - undersøge et resultat, en aktivitet eller undervisningsforløb; udarbejde forslag eller anbefalinger - gennemføre biologiske undersøgelser Intrapersonel - fastsætte kvalifikationer - skabe en ny måde at gøre noget på - fastsætte kriterier for evaluering - lave et spil - fastsætte/evaluere konsekvenser - planlægge en tur eller en rejse med al relevant baggrundsmateriale og information - reagere i tænkte situationer - identificere et synspunkt - finde en anden indgangsvinkel - tage beslutninger og begrunde valgene - evaluere eget arbejde og fremskridt, fastsætte mål - skelne mellem fakta og meninger

15 Bedømmelse af aktivitetsværksteder Besvar hvert spørgsmål og bedøm fra 0 (lavest) til 2 (højest) Navnet på det aktivitetsværksted der skal bedømmes INDHOLD INSTRUKTION PROCES RESULTAT POINT I ALT point Aktiviteten er for let eller for svær. Opgaverne passer kun til få niveauer af færdigheder. Opgaverne bygger ikke på elevernes tidligere viden og erfaringer. Der er ingen valgfri opgaver til de elever, der bliver hurtigt færdige Sproget passer ikke til elevernes alder og færdigheder. Instruktionerne er for generelle eller for detaljerede til elevernes alder, færdigheder og sproglige kunnen. Eleverne bliver enten for hurtigt færdige eller har ikke tid nok til at blive færdige. Der er ikke nogen model eller noget eksempel. Der er ikke noget bedømmelsesskema eller checkliste. Eleverne arbejder individuelt og ikke sammen. Aktiviteten fremmer ikke diskussioner eller samtaler mellem eleverne eller udbredt brug af skriftligt eller mundtligt sprog Aktiviteten medfører ikke, at der udarbejdes et håndgribeligt resultat, der kan vise læring, og som kan bedømmes. Resultatet har ikke forbindelse til de faglige krav. Aktiviteten er passende udfordrende. Aktiviteten er udarbejdet, så elever med forskellige niveauer kan gennemføre den med succes. Opgaverne bygger på elevernes tidligere viden og erfaring. Der er valgfri opgaver til elever, der bliver hurtigt færdige. Sproget passer til elevernes alder og færdigheder. Instruktionerne er klart beskrevet og opdelt i overkommelige underopgaver og tager hensyn til elevernes alder, færdigheder, tidligere viden og sproglige kunnen. Aktiviteten passer til den afsatte tid. Der er en model eller et eksempel. Der er et bedømmelsesskema eller en checkliste Eleverne arbejder sammen om fælles resultater. Aktiviteten fremmer diskussioner og samtaler mellem eleverne eller udbredt brug af skriftligt eller mundtligt sprog Aktiviteten medfører, at der udarbejdes et håndgribeligt resultat, der kan vise læring, og som kan bedømmes. Resultatet har forbindelse til de faglige krav.

16 Retningslinjer for organiseringen af aktivitetsværksteder Retningslinjerne skal hjælpe til at arrangere møblerne og udstyret i klassen, så der kan arbejdes i aktivitetsværksteder. Dette fremmer elevernes uafhængighed og deres deltagelse i indlæringen, samt giver læreren mulighed for at være sammen med eleverne på forskellige måder, specielt i undervisningssamtalerne. Hvert klasseværelse har særlige ting, der skal tages hensyn til ud over, hvad der beskrives her. Hver lærer skal lave planer for, hvordan eleverne skal bevæge sig rundt, hvordan materialer skal uddeles og opbevares. Hver elev skal have en fast plads Beslut hvordan eleverne skal opbevare og transportere deres materialer (mapper, pennalhuse osv.) Lav et område til undervisning af en større gruppe. For små elever kan det være et tæppe på gulvet. Eleverne skal kunne se læreren fra deres pladser. Undgå at elever sidder med ryggen til det sted, hvor læreren vil være, når gruppen er større. Lav et værksted, hvor læreren kan arbejde jævnligt med en lille gruppe (3-7) elever, hvor der er plads til at skrive (tavle, flipover) og plads til andre materialer. Dette aktivitetsværksted er ikke lærerens kateder, men et andet sted. Lav nogle aktivitetsværksteder til arbejde i små grupper, pararbejde og individuelt arbejde. det skal sikres, at værkstederne er synlige fra enhver plads, læreren vil befinde sig på, når elevernes arbejde skal overvåges. Adskil stille aktivitetsværksteder fra larmende. Sørg for at materialer og udstyr som opgavekort, æsker eller kasser til de forskellige grupper, til elevernes mapper og tekster findes til hvert værksted. Placer møblerne, så de passer til aktivitetsværkstederne: a) De fleste værksteder skal have stole til 3 eller flere elever b) Hvert værksted skal have nem adgang til at hente og opbevare materialer c) Nogle aktiviteter som kunstneriske udtryk eller at lytte til bånd skal bruge en vask, en stikkontakt eller lignende. d) Spil kan spilles på gulvet eller et tæppe. e) Teknologi skal bruge elektricitet, opkobling, forsyninger og let adgang Undersøg om det er let at bevæge sig mellem aktivitetsværkstederne Sørg for plads til materialer til plakater, opslag og andre fælles projekter Giv eleverne en mappe til deres arbejde, deres rækkefølge af aktiviteter eller deres kontrakt. Eleverne skal have deres mappe med under hele forløbet. Sørg for plads til elevernes mapper. Angiv et bestemt sted, hvor eleverne aflevere deres daglige arbejde til bedømmelse. Sørg for postkasser, mapper eller andre systemer, hvor eleverne får deres arbejde tilbage. Eleverne modtager her dagligt arbejder, enten bedømt af lærer eller kammerater.

17 Undervisningssamtaler: Hvad man "skal", og hvad man "ikke skal" Undervisningssamtaler er belærende (målrettede, med gensidighed og bedømmelse) og samtalende (alle er med, gensidige og med fælles deltagelse), hvilket medfører fælles viden. Skab en behagelig atmosfære for eleverne, hvor de kan udtrykke deres ideer og komme med deres meninger. 1) Skab et udfordrende men ikke truende miljø: (læreren er deltager i diskussionerne) a) så elverne føler sig fri til at fremkomme med begyndende og ikke helt færdige ideer, som læreren kan bygge på b) så eleverne føler sig trygge c) så eleverne er aktivt engagerede d) så eleverne prøver at komme med deres egne ideer uden at vente på stikord fra læreren e) så elevernes meninger, forhandlinger og alternative udlægninger bliver understøttet af læreren ikke: afvis, ignorer eller censurer elev reaktioner ikke: bare evalueringsspørgsmål skift: tonen fra "skoletone" til almindelig samtaletone 2) Besvar elevernes bidrag: a) byg på elevernes svar for at fremme deres forståelse b) omformuler og udbyg elevernes svar c) brug elevernes svar til at udvide diskussionen og undersøge nye, relevante områder d) stil spørgsmål der svarer til elevernes bidrag og deres niveau for forståelse. 3.) For at fremme diskussionen: a) brug på åbne spørgsmål (mere end et svar) b) stil spørgsmål der fremmer diskussionen om emnet eller begrebet ikke: spørgsmål med kendt svar 4) For at fremme at alle deltager med vedkommende indlæg: a) indlæggene bygger på og udvider de forrige indlæg b) sæt diskussionen i relation til emnet, begrebet eller teksten, det drejer sig om ikke: skift emne tit eller hop til nye ikke forbundne emner 5) Almindelig deltagelse og selvvalgt rækkefølge: a) opfordre alle til at deltage, men bestem ikke hvem der skal tale b) opmuntre eleverne til at sige noget frivilligt ved at anerkende deres indlæg positivt c) arbejd på lige selvvalgt rækkefølge ikke: kontrol af rækkefølgen 6) Indhold: a) vælg et passende, lødigt, meningsfuldt emne eller begreb b) hav en plan for hvordan emnet eller begrebet skal folde sig ud, og hvad de vigtigste områder er c) sammenbind spørgsmål og diskussioner i hele forløbet

18 7) Aktiver og brug elevernes baggrund og anden relevant viden: a) før der fokuseres på teksten (et nyt begreb) skal elevernes egen viden "fanges" b) find ud af, om eleverne har den nødvendige baggrundsviden c) sammenvæv elevernes bidrag med diskussionen om emnet d) forbind forståelsen af emnet eller begrebet til elevernes tidligere viden ikke: begynd med det samme med teksten eller begrebet 8) Undervis direkte i et område eller en færdighed, når det er nødvendig i sammenhæng med et større forløb: a) læreren underviser i en sammenhæng b) undervisning tjener til af hjælpe til forståelse ikke: undervis i områder, der ikke har forbindelse til det større mål eller mene ikke: lad eleverne gætte, hvad man tænker på - gå fremad ved t komme med direkte hjælp ikke: komme med unødvendig undervisning 9) Fremme elevernes brug af mere nuanceret sprog: a) frem elevernes brug af bredere og mere nuanceret sprog b) brug spørgsmål c) omformuler for at vise mere nuancerede udtryk og sprog d) brug pauser (forøg ventetid) e) brug invitationer for at udvide elevernes indlæg "fortæl mig noget mere" eller "hvad tror du?" ikke: brug af kort spørgsmål-svar samtale ikke: glem at spørge eleverne om at underbygge deres udtalelser 10) Få eleverne til at bruge tekster, billeder og ræsonnementer til at understøtte et argument, en mening eller en hypotese: a) spørg eleverne om baggrunden for deres indlæg: "hvorfor?", "hvordan ved du det?", "hvad får dig til at tro det?" b) få eleverne til at forsvare og forklare deres svar og deres begrundelser ikke: godtag elevers svar som rigtige eller forkerte uden at overveje, hvordan eleven nåede frem til svaret Delene i undervisningssamtalen Det undervisningsmæssige 1. Fokus på emnet. Læreren vælger et område eller en ide, der kan bruges som udgangspunkt for diskussionen og har en overordnet plan for, hvordan emnet skal udfolde sig, og hvordan det skal deles op for at gøre det muligt at få den bedste behandling af det. 2. Aktivering og brug af baggrund og viden. Læreren "fanger" enten elevernes tidligere viden eller giver eleverne passende baggrundsviden, der er nødvendig for at forstå en tekst. Baggrundsviden bliver derefter sammenvævet med den diskussion, der følger. 3. Undervisning. Hvis det er nødvendigt underviser læreren i en færdighed eller et område. 4. Fremme af nuanceret sprog og udtryk. Læreren får eleverne til at komme med bredere bidrag ved at bruge forskellige teknikker, fx uddybelse ("fortæl mig mere om "), spørgsmål ("hvad mener du med?") omformuleringer ("med andre ord ") og pauser. 5. Fremmer begrundelser for argumenter og meninger. Læreren får eleverne til at bruge tekster, billeder og ræsonnementer til at understøtte et argument eller en mening. Uden at overvælde

19 eleven, forsøger læreren at finde begrundelser for elevernes bidrag: "hvordan ved du det?", "hvad får dig til at sige det?", "Vis os, hvor der står at " Det samtalemæssige 6. Få "allerede kendt-svar" spørgsmål. Mange af diskussionerne omfatter spørgsmål og svar. hvor der kan være mere end et korrekt svar. 7. Lydhørhed overfor elevernes bidrag. Selvom læreren har en plan og fastholder fokus og sammenhæng i diskussionen, så er læreren også lydhør overfor elevernes udsagn og de muligheder, de giver. 8. Sammenhængende samtale. Diskussionen er karakteriseret ved forskellige, vekslende, sammenhængende indlæg; efterfølgende bidrag bygger på de forrige indlæg. 9. En udfordrende men ikke truende atmosfære. Læreren skaber et miljø, hvor en udfordrende atmosfære afbalanceres af en positiv stemning. Læreren er mere medspiller end dommer og skaber en atmosfære, som udfordrer eleverne og tillader dem at forhandle og udlede meningen af teksten. 10. Generel deltagelse omfattende selvvalgt rækkefølge. Læreren opfordrer til deltagelse af alle elever. Læreren bestemmer ikke alene, hvem der skal tale, og elevernes opfordres til frivilligt at komme med indlæg og på anden måde at have indflydelse på rækkefølgen af indlæg. Råd til læreren der planlægger undervisningssamtaler En undervisningssamtale har en plan, der afspejler et resultat. En struktur der understøtter dette vises her. At planlægge en undervisningssamtale er at føre en samtale med sig selv. Den følgende række af spørgsmål er en hjælp til planlægningen. Det er vigtigt at overveje de lokale betingelser, og hvad der er karakteristisk for de pågældende elever. Samtalerne kan have forskellig længde alt efter hvilket resultat, der ønskes og mulighederne for interaktion. Resultatet 1. Hvad vil jeg gerne høre mine elever sige efter samtalen, som viser, at de forstår begerber eller andet indhold? 2. Hvad ved mine elever allerede om at deltage i en samtale om emner fra hverdagen? Om et fagligt emne? Er der forskel? 3. Ud fra hvad mine elever ved, hvad er så den undervisningsmæssige hensigt med samtalen? (Først på året handler samtalerne om generelle områder, der opbygger samhørighed og demonstrerer reglerne for undervisningssamtaler, som fx at eleverne taler uden at række hænderne op, for at opfordre til deltagelse. Senere handler samtalerne om faglige områder.) 4. Hvilke emner hænger sammen med hensigten? Hvad skal introduceres først? Alle skal deltage 5. Udvælg et interessant område til begyndelsen på samtalen, som får alle elever til at tale om erfaringer og baggrundsviden. Bedømmelse 6. Stil spørgsmål, der opfordrer eleverne til at tale om sig selv og emnet. (Fx, har du nogensinde set eller følt eller talt om eller hørt om det her før? Fortæl mere om det. Hvad ved du ellers om det? Hvad syntes du om det, følte om det, reagerede på det? Hvad tror du det har at gøre med det, vi skal tale om? Hvordan ved du det? Fortæl mig mere.).

20 Reaktioner og svar 7. Skriv en liste med de forventede elevreaktioner og svar på emnet. (Planlægningen er bedst, når den forudser forskellige resultater - og nogle uventede - af interaktionen. Dette er nøglen til lærerens reaktion). 8. Hvad vil mine svar være til listen i Med de forventede elevsvar, hvad vil så hjælpe eleverne til at forstå området, undervisningen handler om? (Lærere bruger sproglige teknikker, illustrationer, semantisk sammenhæng, oversigter, diagrammer, skrivning, spil, undervisningsbøger, bøger, elevmodeller og forslag fra eleverne). Hjælp og støtte 10. Forbered spørgsmål og stikord for at finde ud af, hvad eleverne tænker om hensigten med aktiviteten. Læreren stiller åbne hvordan-spørgsmål for at få eleverne til at tale og også spørgsmål om, hvad eleverne føler med hensyn til aktiviteten. De beder eleverne om at gentage, sammendrage og begrunde deres indlæg ud fra deres erfaringer med aktiviteten. Fælles deltagelse 11. Hvordan vil gruppen opføre sig? Vil de række hænderne i vejret for at sige noget? Vil de vente roligt på, at de andre bliver færdige med at tale? Hvordan vil gruppen beslutte at det skal foregå? (Sommetider viser læreren en modelsamtale om skoleemner foran hele klassen med nogle elever og følger det op med en diskussion om, hvordan det gik. Andre begynder bare og gennem deltagelsen i samtalerne finder man frem til en måde for god samtale). Fælles viden 12. Hvad ved jeg om mine elevers forståelse af undervisningssamtalens emne? kan de bruge ideerne og informationerne selv? Har de tiltro til sig selv indenfor det emne?

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Vurdering ved hjælp af portfolio

Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering ved hjælp af portfolio Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet

Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet Qivittut Storyline forløb til dansk på mellemtrinnet Ide: Betina Stegø, Ikerasak Bearbejdet til lærer-lærermappe af Kirsten Olsen Inerisaavik, maj 2007 Dansk på mellemtrinnet Side 1 Qivittut - Storyline

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Version 1.0 Dato: 27. juli 2006 Indhold: Forudsætninger... 2 Formål... 2 Varighed...

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn SELV TEST 7 Intelligenser Learn2Learn Denne test tilhører: 1 De 7 intelligenser 7 intelligenser Intra-personel Sproglig Inter-personel Musisk Visuel-rumlig Logiskmatematisk Kropsligkinæstetisk De fremtrædende

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID

PRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID NÅR DU GÅR HJEM VED DU HVAD BAGLÆNS DESIGN ER KAN DU ANVENDE EN ELLER FLERE STRUKTURER/TAKSONOMIER TIL AT ORGANISERE ET UNDERVISNINGSFORLØB VED DU, HVORDAN MAN KAN LAVE ET UNDERVISNINGSFORLØB SOM BYGGER

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere