Planlægning af aktivitetsværksteder i undervisningen af elever med forskellige forudsætning En vejledning til lærere på alle klassetrin og i alle fag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planlægning af aktivitetsværksteder i undervisningen af elever med forskellige forudsætning En vejledning til lærere på alle klassetrin og i alle fag"

Transkript

1 Planlægning af aktivitetsværksteder i undervisningen af elever med forskellige forudsætning En vejledning til lærere på alle klassetrin og i alle fag R. Soleste Hilberg, Ji-Mei Chang, Georgia Epaloose, R. William Doherty, Ward Shimizu og Vanessa Lee 1. DEL: Begrebet aktivitetsværksteder Indledning Denne håndbog er en vejledning til lærere, som gerne vil lære at bruge aktivitetsværksteder i deres undervisning. Vi bruger ordet "aktivitetsværksteder" til at beskrive den undervisningsmetode, der indarbejder standarderne for effektiv pædagogik. Værksteder med forskellige aktiviteter giver læreren mulighed for at undervise små grupper elever ved hjælp af gensidighed og støtte, den mest effektive opdeling i undervisning og indlæring Aktivitetsværksteder er betydningsfulde, for ved at bruge dem i organiseringen af undervisningen får læreren mulighed for at undervise en lille gruppe elever ved hjælp af gensidighed og støtte. Aktivitetsværksteder gør det også muligt at udvikle et klima i klassen, som støtter alle elevers læring, alle arbejder sammen, for at alle får succes. Et vigtigt resultat af brugen af aktivitetsværksteder er, at de holdninger og værdier, der er nødvendige for et godt klima i klassen - fairness, harmoni, plads til alle og høj faglighed - bliver udviklet, gennemført og indpodet. Effektiv undervisning er en meget indviklet proces, som kræver færdighed i dygtigt at løse flere forskellige opgaver på en gang. Vi påstår ikke at denne håndbog behandler alle processer og færdigheder. Denne håndbog er lavet for lærere, som er interesserede i at bruge aktivitetsværksteder i deres undervisning og udvikle et klima i klassen, der er baseret på samarbejde og gensidig støtte, på høj kvalitet i arbejdet og høje forventninger til alles medvirken, præstationer og læring. Forfatterne af denne bog ved godt, at de foreslåede vejledninger vil blive brugt på forskellige måde for at passe til lærernes viden og ekspertise såvel som til deres elever. Vi håber, at du vil gøre denne håndbog til din egen ved at tilrette og tilføje til indholdet. Hvad er et aktivitetsværksted Mange lærere bruger allerede værkstedsundervisning, og selvom det er forskelligt fra klasseundervisning, så er det ikke nok til at forbedre indlæringen. Det er nødvendigt at ændre selve karakteren af undervisningen, hvis der skal ske meningsfuld læring hos alle de meget forskellige elever, der findes i nutidens klasseværelser. Brugen af aktivitetsværksteder er én metode, der skaber en sammenhæng, hvor undervisningsformen kan ændres, så alle elever bliver undervist, og som fremmer fairness, harmoni, plads til alle og høj faglighed. Aktivitetsværksteder integrerer Standarderne for effektiv pædagogik Aktivitetsværksteder afviger fra traditionel værkstedsundervisning på en række betydningsfulde områder. Som det første og vigtigste integrerer de standarderne for effektiv pædagogik: lærere og elever arbejder sammen om meningsfulde opgaver, som bygger på elevernes egen viden og erfaring, og der fører faglige samtaler for at fremme elevernes forståelse. For det andet er det et grundlæggende mål for alle opgaver i værkstederne at fremme brugen, bearbejdelsen og

2 anvendelsen af faglige begreber samt at udvikle færdigheder i nuanceret tænkning. For det tredje så opfordrer aktiviteterne i værkstederne til aktivt samarbejde og bredt omfattende samtaler for at fremme udviklingen af både dagligsprog og fagligt sprog hos deltagerne. Det overordnede mål for aktivitetsværkstederne er at ændre undervisningen, så læreren kan give den bedste undervisning til en lille gruppe elever i "hovedværkstedet", mens de andre elever i andre aktivitetsværksteder samarbejder hensigtsmæssigt og selvstændigt med forskellige opgaver, der har forbindelse med hinanden. Da hvert aktivitetsværksted har forskellige aktiviteter, og eleverne skal arbejde i alle værksteder, så vil alle få mulighed for at arbejde i en lille gruppe sammen med læreren i hovedværkstedet. Næsten enhver god aktivitet kan bruges som grundlag for et aktivitetsværksted Aktivitetsværksteder kan placeres overalt i klassen. De kan være så enkle som at lave opslag til en opslagstavle, eller så indviklede som en række fysikapparatur. Næsten enhver meningsfuld aktivitet kan bruges som grundlag for et aktivitetsværksted! Eleverne arbejder for det meste i små grupper eller med en partner, selvom det somme tider vil passe, at eleverne arbejder individuelt. Aktivitetsværksteder kan laves til at arbejde med projekter, til spil, til udvikling af færdigheder eller repetition. De kan vare så kort som 20 eller 30 minutter eller så længe som en time, et modul, en uge, en måned, et kvart semester eller selv et helt skoleår. Selvom der næsten ingen grænser er for form, indhold eller længde af aktivitetsværksteder, så er det nødvendigt at forstå nogle helt grundlæggende træk såsom, at der er to slags værksteder, målene og den teoretiske baggrund og de fem standarder for effektiv pædagogik. Der er to grundtyper af aktivitetsværksteder: hovedværkstedet og de selvstændige værksteder Der er to grundtyper af aktivitetsværksteder: hovedværkstedet og de selvstændige værksteder, som styres i samarbejde af elever. I hovedværkstedet arbejder læreren med faglige samtaler med en homogen elev gruppe på fire til syv. I de selvstændige værksteder arbejder eleverne i ikke-homogene grupper uafhængigt af hjælp fra læreren med at følge instruktioner på et opgave- eller arbejdsark. Det er nødvendigt, at der udvikles et klima i klassen, som understøtter elevernes selvdisciplin, gensidige hjælpsomhed og samarbejde, så læreren kan arbejde uforstyrret med eleverne i hovedværkstedet. (Side 4 i manuskriptet er en gennemgang af teorien om de fem standarder for effektiv pædagogik - det kan I selv sætte ind. Karen) Målsætningen for aktivitetsværksteder Målsætningen for aktivitetsværkstederne er at fremme: Fairness: mulighed for eleverne til at arbejde sammen med læreren i små homogene grupper Harmoni: Samarbejde med kammerater om et fælles resultat i små forskelligartede grupper Plads til alle: Forøget deltagelse af alle elever

3 Høj faglighed: Undervisning der er relevant og meningsfuld for alle elever Mulighed for eleverne til at bruge fagligt sprog i arbejdet med omfattende skriftlige og mundtlige aktiviteter Undervisning som er intellektuelt udfordrende og fremmer elevernes forståelse og højner deres komplekse tænkning Læreren samarbejder med eleverne om meningsfulde aktiviteter, vurdere deres forståelse og bidrager med passende støtte og hjælp I undervisning med aktivitetsværksteder er lærerens rolle en anden end bare at få eleverne til at arbejde. Læreren samarbejder med eleverne om meningsfulde aktiviteter, vurderer elevernes forståelse ved at observere, lytte og spørge samt tilbyder hjælp, der passer til elevernes udvikling, og som fremmer deres forståelse. Med fairness menes, at alle elever modtager en undervisning, der passer til dem. Harmoni viser sig i klasser, der har fælles holdninger og hvor alle elevers indlæring understøttes. Plads til alle betyder, at alle elever har mulighed for at komme til orde både i sociale og faglige sammenhæng. Høj faglighed, opnået ved at sammenkæde de faglige krav til opgaverne i aktivitetsværkstederne, betyder at alle elever har udnyttet alle deres muligheder. De fem standarder og aktivitetsværksteder De fem standarder skal bruges ved planlægningen af aktivitetsværksteder. Det bliver endnu mere nødvendigt i klasser med elever med forskellige kulturel, etnisk og sproglig baggrund, og ved uøvede læreres undervisning. Her gennemgås hver standard. Samarbejde og fælles aktiviteter Fremmer læring ved hjælp af samarbejde mellem lærer og elev Samarbejde og fælles aktiviteter giver læreren mulighed for at give afpasset hjælp, så alle deltagere får succes, og også til at opfordre til aktiv medvirken af alle elever uanset deres forskellige grader af viden og færdigheder betyder samarbejde om et fælles resultat eller mål. Samarbejde mellem læreren og en lille gruppe elever eller mellem kammerater fremmer aktiv deltagelse, interaktion, udveksling af synspunkter, problemløsning og strategier for tænkning. Mere betydningsfuldt er, at samarbejde giver læreren, en anden voksen eller en kammerat mulighed for at komme med passende støtte, så alle får succes og samtidig komme med opfordring til aktiv medvirken af alle elever uanset deres forskellige grader af viden og færdigheder. I hjertet af hvert aktivitetsværksted er der et "resultat". Det kan være faglige rapporter, diagrammer eller løsninger på problemer. Resultater kan være håndgribelige så som arbejdsark, en stil eller en fysikrapport; eller uhåndgribelige så som at forstå et begreb, forstå en historie eller ændring af synspunkt eller opfattelse efter en diskussion. En passende metafor for Samarbejde og fælles aktiviteter er volleybold. Når man spiller volleybold skal alle på holdet deltage i hele kampen. Volleybold fungerer ikke, hvis man spiller på skift med kun en spiller af gangen. Og selvom spillerne bidrager med forskellig styrke og færdighed, så har alle mulighed for at spille forskellige pladser eller roller i spillet.

4 Udvikling af sprog og læsefærdighed (literacy) Udvikling af sprog og læsefærdighed på tværs af fagene Lærere kan fremme sprog og læsefærdighed ved at skabe opgaver, som fremmer elevernes brug af dagligt og fagligt sprog Udvikling af sprog og læsefærdighed er det vigtigste mål for aktivitetsværkstederne og kan bedst nås ved at sørge for aktiviteter, der anvender meget sprog. Sprog læres bedst gennem indholdsrige samtaler i ægte sammenhænge. Lærere kan fremme sprog og læsefærdighed ved at skabe opgaver, som fremmer elevernes brug af dagligt og fagligt sprog. Sprog er det basale værktøj til brug for elevernes intellektuelle udvikling. I aktivitetsværkstederne taler eleverne med kammerater og lærer og bruger dagligt og fagligt sprog i arbejdet med at tale, læse og skrive. Standarden kan sammenlignes med sportsudstyr. Sprog er det udstyr, der skal bruges til at lære. Lige som det er vigtigt at lære at bruge sportsudstyr rigtigt for at deltage effektivt i enhver sport, så må eleverne lære at bruge sprog, der er afpasset efter forholdene. Ved bordtennis skal man fx lære at bruge et bat, hvilket er helt forskelligt fra at bruge en tennisketsjer. Elever skal lære, at bruge passende sprog i en given sammenhæng som fx matematik og fysik og at følge de sproglige regler, lige som en spiller skal lære at bruge et bordtennisbat og en tennisketsjer. Begrebsmæssig sammenhæng At skabe mening og forbindelse mellem undervisning og læreplaner og elevernes erfaringer og færdigheder fra hjem og samfund Begrebsmæssig sammenhæng er at sammenkæde og bygge bro imellem, hvad børnene lærer i skolen og i deres liv udenfor Begrebsmæssig sammenhæng vil have lærere til at sammenkæde undervisningen og begreber til den viden og erfaring, som eleverne allerede har fra hjem, skole eller samfund. Begrebsmæssig sammenhæng er at sammenkæde og bygge bro imellem, hvad børnene lærer i skolen og i deres liv udenfor. Sammenhængen mellem de faglige begreber i undervisningen og dagligdags begreber gør den nye viden mere relevant og meningsfuld, og giver ægte sammenhæng, så eleverne kan bruge deres personlige viden i undervisningen. Det forøger opmærksomheden, motivationen og indlæringen. Begrebsmæssig sammenhæng er ligesom at bygge et solidt fundament til et hus. Undervisning med begrebsmæssig sammenhæng giver et solidt fundament, hvorpå der kan bygges ny viden. Udfordrende aktiviteter Undervisning i kompleks tænkning Udfordrende aktiviteter omfatter høje forventninger til elevernes præstationer, vurdering og bedømmelse af læreren, kammeraterne og eleven selv, hjælp og støtte gennem eksempler, forklaringer, interaktion og feedback Udfordrende aktiviteter i aktivitetsværkstederne er sammensatte opgaver, der fremmer undervisningens faglige indhold og udvikler tænkningen. Men det er meget vigtigt at gøre opmærksom på, at alle aktiviteter i værkstederne skal planlægges, så det sikres, at eleverne får succes - udfordringen går på den intellektuelle sammensathed og ikke sværhedsgraden! Udfordrende aktiviteter omfatter høje forventninger til elevernes præstationer, vurdering og bedømmelse af læreren, kammeraterne og eleven selv, hjælp og støtte gennem eksempler,

5 forklaringer, interaktion og feedback. Blooms taksonomi 1 er velegnet ved planlægningen af udfordrende aktiviteter, fordi den beskriver trinene i de kognitive processer fra de laveste trin med udenadslære til udvikling af forståelse, anvendelse og analyse til de højeste trin med syntese og evaluering. Udfordrende aktiviteter kan sammenlignes med en god kalender på den måde, at der er et overblik over de vigtigste begreber; hele billedet bliver præsenteret med udgangspunkt i enkeltdelene, så eleverne forstår, hvad det er vigtigt, de arbejder med i hele aktiviteten. Undervisning og samtale Undervisning gennem samtale, engager eleverne ved hjælp af samtale Undervisningssamtaler giver lærere og elever mulighed for at arbejde tæt sammen i små grupper og føre samtaler med klare faglige mål Undervisningssamtaler giver lærere og elever mulighed for at arbejde tæt sammen i små grupper og føre samtaler med klare faglige mål. Læreren lytter omhyggeligt for at vurdere elevens forståelse; støtter indlæringen ved at gentage, rose, opfordre og ved at stille spørgsmål til synspunkter, begrundelser, logiske grundlag og erfaringer; og sammenvæver undervisningen med elevernes tidligere viden. Alle elever har mulighed for at deltage, og elevindlæg forekommer tiere end lærerbidrag. Samtalerne skal finde sted i små grupper for at tage hensyn til elevernes udvikling. En meget brugt metafor er "vævning". Læreren sammenvæver systematisk elevernes tidligere viden meningsfulde eksempler, aktuelle begivenheder som er vedkommende for eleverne med det faglige indhold. 1 Klassifikation af undervisnings- eller uddannelsesmål som grundlag for prøvekonstruktion; taxonomien har seks hovedgrupper: kundskab om fakta og principper (knowledge), forståelse og indsigt (comprehension), anvendelse (application), analyse (analysis), syntese (synthesis) og kritisk vurdering (evaluation) (KTJ)

6 2. DEL: Gennemførelse af aktivitetsværksteder Indførelse af aktivitetsværksteder Det er en effektiv metode at indramme hver undervisningsaktivitet af en "indledning" og en "opsamling". Dette giver mulighed for at udvikle de fælles værdier, der er nødvendige, når der skal anvendes aktivitetsværksteder i undervisningen. Disse værdier giver sig udtryk ved et trygt samarbejde, godt fagligt arbejde af eleverne, både individuelt og sammen med kammerater og lærer samt høje forventninger om alles deltagelse, præstationer og indlæring Alle undervisningsaktiviteter skal "indrammes" af en (a) indledning hvor den forestående aktivitet bliver introduceret, og eleverne får al den information, de har brug for at deltage med udbytte og succes; og (b) en opsamling, hvor aktiviteten diskuteres og problemer behandles. Rammerne kan også være generelle beskeder eller hvilke regler, der skal være for samarbejde og respekt for hinanden. Hvis rammerne skal virke, skal de være korte. Klasse aktivitet Opfølgende aktivitet INDLEDNING - Tal om hvad der skal foregå Læreren underviser hele klassen Læreren går rundt i klassen OPSAMLING - Tal om, hvad der er foregået - Fremhæv succeser; løs problemer der er opstået 10 minutter 20 minutter 20 minutter 10 minutter (tiderne kan variere) Introduktionsfaser Det følgende er korte beskrivelser af de fem faser, der skal gennemgås for at ændre undervisningen fra lærercentreret klasseundervisning til undervisning i aktivitetsværksteder. I de første faser I til III er aktiviteterne forbundet af et fælles tema, og opgaverne er først og fremmest repetition, øvelse, tilvænning til den ændrede form og oplevelser af succes og godt fællesskab. Eleverne har forskellige roller i mange forskellige grupper, der kan være inddelt efter fx, venskab, sprog, forskelle, evner, køn, interesser eller færdigheder, og som kan være homogene i "hovedværkstedet" og forskellige i de "selvstændige værksteder".

7 Fase I I fase I, 1-4 uger, sker undervisningen som klasseundervisning Klassen arbejder med at etablere en rutine med rammerne, indledning og opsamling for at introducere og give eksempler på den forventede opførsel og de fælles værdier og for at diskutere og løse problemer omkring aktiviteten. Undervisningen sker som klasseundervisning: læreren går rundt i klassen for at hjælpe og eleverne arbejde i forskelligartede grupper. I løbet af fase 1 har læreren kontakt med alle elever for at lære dem at kende og vurdere deres færdigheder, talenter og evner for forskellige roller i grupperne så vel som at forstå elevernes indbyrdes venskaber. Aktiviteterne er sat i en sammenhæng og opfordrer til samarbejde og interaktion og omfatter nogle fælles elevprojekter. Det er meget vigtigt, at alle elever får succes i fase 1 opgaverne. Fase II I fase II, 2-3 uger, hjælper læreren en del af klassen, mens de andre øver sig i at arbejde selvstændigt Eleverne arbejder med to til fem forskellige aktiviteter samtidig. Læreren hjælper en del af klassen, mens de andre øver sig i at arbejde selvstændigt med opgaver, der er forbundet med et fælles tema og har et niveau, der sikrer, at eleverne kan klare dem uden hjælp fra læreren. Der øves, hvordan man skal skifte mellem de forskellige aktiviteter og forventninger til opførsel bliver gennemgået i "rammerne", med vægt på at rose eleverne for selvdisciplin, deltagelse i fællesskabet og indbyrdes hjælp. I løbet af fase 2 vurderer læreren elevernes sproglige, sociale og faglige færdigheder og indsamler eksempler på elevernes arbejde. Aktiviteterne omfatter fælles elevarbejder med et fælles resultat, muligheder for bredt mundtligt og skriftligt arbejde, som er forbundet meningsfuldt til elevernes liv. Eleverne løser opgaverne tilfredsstillende indenfor den afsatte tid og kan bruge ekstra tid med udbytte. Fase III I fase III, 1-2 uger, arbejder eleverne i et aktivitetsværksted uafhængigt af lærerens hjælp med at følge instruktioner på et arbejdsark Fra starten skabes et permanent aktivitetsværksted i klassen på et fast sted og med alle nødvendige resurser. i aktivitetsværkstedet arbejder eleverne uafhængigt af lærerens hjælp med at følge instruktioner på et arbejdsark. I løbet af fasen forøger læreren systematisk antallet af aktivitetsværksteder. Der udarbejdes et skema for skift mellem værkstederne, et system for at holde orden på papirer samt et system for at holde styr på elevernes deltagelse i forskellige aktiviteter I løbet af fasen fokuserer læreren på at give eleverne feedback på deres fremgang og fortsætter med at opmuntre til positiv opførsel. Eleverne bliver dygtige til at bevæge sig fra et værksted til et andet på mindre en et minut og til aktivt at deltage i vedligeholdelse af resurserne til aktivitetsværkstederne og klassens system til opbevaring og genfinde produkterne af arbejdet Fase IV I fase IV, 2-3 uger, skifter opmærksomheden fra organisation og forventninger til opførsel og fællesskab til det faglige indhold Elevkontakter om valg indføres. Disse kontrakter giver eleverne mulighed for at vælge mellem et udvalg af valgfri opgaver ud over dem, der forlanges af læreren. Kontrakterne giver også eleverne lov til at bestemme hvornår og i hvilken rækkefølge, de løser opgaverne indenfor et bestemt tidsrum. Aktivitetsværkstederne og skemaet for skift holdes konstante i en periode fra to til seks

8 uger. Opmærksomheden skifter fra organisation og forventninger til opførsel og fællesskab til det faglige indhold. I denne fase koncentrerer læreren sig om at undervise ved hjælp af udvidede samtaler. Fokus i aktiviteterne skifter fra gengivelse og gentagelse til analyse og problemløsning, som kræver kompleks tænkning. Eleverne forøger deres deltagelse i det praktiske omkring værkstederne, opgaverne og det fælles. Fase V I fase V, som er fortløbende, fortsætter eleverne med at arbejde i de selvstændige aktivitetsværksteder og i hovedværkstedet, hvor læreren har undervisningssamtaler med små homogene grupper Mens eleverne fortsætter med at arbejde i de selvstændige aktivitetsværksteder, har læreren undervisningssamtaler med små homogene grupper i hovedværkstedet, som nu er den vigtigste kilde til undervisning. Der bruges fagligt sprog til at diskutere komplekse emner og til at fremme elevernes begrebsmæssige forståelse. Læreren forbereder spørgsmål, som fremmer dialog og eftertænksomhed, og som opbygger forståelse ved at spørge eleverne om deres relevante viden og erfaring. Der udvikles aktivitetsværksteder, der enten følger op på eller ligger før aktiviteterne i hovedværkstedet for at styrke og understøtte voksende forståelse. I fase V vurderer læreren elevernes viden, erfaring og interesser i løbet af samtalerne. Aktiviteterne handler om undervisningen af nyt fagligt indhold. Eleverne deltager i både gensidig og individuel bedømmelse af resultaterne. Classroom mangement Et godt klima i undervisningen kræver classroom management. Der er mange metoder, men vi præsenterer en, der er enkel, men effektiv, og som både den uøvede og den øvede lærere kan finde anvendelig: Gør det enkelt, samarbejd, ignorer, ros og understøt. Dette støtter lærerne og viser, hvilken opførsel, der forventes af eleverne 1. Gør det enkelt: Gør de første opgaver enkle, så eleverne får succes 2. Samarbejd: Spørg elevernes, hvordan fællesskabet skal opbygges, lyt og svar og anvend elevernes forslag med det samme og giv eleverne ansvar for områder, der betyder noget for fællesskabet. 3. Ignorer: Læg mærke til, hvad der sker, ignorer mindre uregelmæssigheder og forvent, at upassende opførsel forsvinder, når den ikke bemærkes. Gennemfør fælles vedtagne konsekvenser for upassende opførsel. 4. Ros og understøt: Fremvis gode resultater, understøt og ros god deltagelse fra eleverne og ros faglige indsatser og resultater ved at fortælle, hvordan de opfylder kravene.

9 Retningslinjer for planlægningen af et godt aktivitetsværksted Brug checklisten til at skabe et velfungerende aktivitetsværksted Planlæg aktiviteter, der er vedkommende for eleverne ved at skabe forbindelse til deres liv og interesser Tag hensyn til elevernes faglige og sproglige færdigheder, når der udarbejdes arbejdsark til aktiviteterne 1. Vælg en "udfordrende" aktivitet. 2. Medtag opgaver, der giver eleverne mulighed til at bruge fagligt sprog til diskussioner eller til omfattende skriftligt arbejde. 3. Planlæg aktiviteter, der er vedkommende for eleverne ved at skabe forbindelse til deres liv og interesser eller fra elevernes tidligere viden og erfaringer 4. Bestemt hvilken form resultatet skal have. Sørg for, at eleverne i mange af aktivitetsværkstederne skal samarbejde med en partner eller en lille gruppe om et fælles resultat. Dette vil fremme samtalerne mellem eleverne og deres forhandlinger om forskellige dele af opgaven. 5. Del hver sammensat opgave op i overskuelige underopgaver for at sikre, at eleverne får succes! 6. Medtag valgfrie ekstraopgaver for elever, der arbejder hurtigt, eller til dem, der har udbytte af ekstra mere udfordrende arbejde. 7. Bestem hvordan resultatet vil blive bedømt, fx i et skema, point eller en checkliste; bestem kriterierne for bedømmelsen og om bedømmelsen skal udføres af eleven selv, en kammerat eller læreren. 8. Udarbejd instruktionerne (fx skilte, opgavekort, arbejdsark). Tænk på eleverne ved udarbejdelsen. Tag hensyn til elevernes faglige og sproglige færdigheder ved valget af ting som bogstavstørrelse og form, antallet af ord, ordforråd eller behovet for diagrammer, ikoner eller illustrationer. 9. Beskriv omhyggeligt på opgaven, hvordan den vil blive bedømt. 10. Indsaml og ordn resurserne til hvert aktivitetsværksted. Til sidst: check tre gange om alle resurserne, eleverne kan få brug for, er til stede - hellere for mange! Flere områder af aktivitetsværksteder Tænk på at medtage flere af områderne her, når du er blevet dygtig til at planlægge og bruge aktivitetsværksteder Tag eleverne med i udviklingen af aktivitetsværksteder og giv dem mulighed for nogle valg 1. Brug mere indviklede systemer for aktivitetsskift for at forøge forskelligheden i de enkelte værkssteder med henblik på venskaber, interesser, sprog, forskellighed, køn eller evner. 2. Giv eleverne nogle valg (elevstyrede aktiviteter) ind imellem opgaverne i hvert aktivitetsværksted. 3. Giv eleverne et valg mellem hvilke værksteder de vi arbejde i. 4. Tag eleverne med i udviklingen af opgaver. 5. Tag eleverne med i evalueringen af aktivitetsværkstederne. 6. Skab adskillige aktivitetsværksteder fra hvilke eleverne kan vælge.

10 7. Inddrag eleverne i at udarbejdelsen af regler og forventninger gennem diskussioner og klassemøder Retningslinjer for at planlægge et godt undervisningsforløb med brug af aktivitetsværksteder Gennemfør de følgende trin for at skabe et forløb med aktivitetsværksteder Del forløbet op i stykker og planlæg et eller flere aktivitetsværksted for hver stykke 1. Vælg det faglige resultat eller tema 2. Del op i stykker, relevante delemner, hovedtanker eller smådele ved hjælp af planlægningsnettet for aktivitetsværksteder 3. Planlæg en eller flere aktivitet for hver del eller stykke 4. For at hjælpe eleverne med at holde regnskab med det arbejde de har gennemført udarbejdes en "Elevernes logbog" (se "Eksempler") 5. Udarbejd en oversigtsplan for aktiviteten til at give til elever og forældre. Medtag mål, en kort beskrivelse og bedømmelseskriterierne for hvert aktivitetsværksted.

11 Planlægningsnet for aktivtetsværksteder Underemne/værkstedsnavn 1. aktivitet 2. produkt 3. arbejdsmetoder 4. bedømmelse Emne eller tema

12 3. DEL: Materialer til planlægning af aktivitetsværksteder Ideer til "udfordrende aktiviteter" ud fra Blooms taksonomi KUNDSKAB OM FAKTA OG PRINCIPPER FORSTÅELSE OG INDSIGT Genkalde sig ønskede informationer. Fortolke meddelt viden uden nødvendigvis at sætte det i relation til anden viden Aktivitet: identificere, benævne, definere, fortælle, opliste, genkende, lokalisere, huske, anmelde, tilpasse, udtale sig om, læse, sætte i relation, gengive, vælge, forklare, lave om, fremsætte påny, beskrive, repetere Resultat: skilt, navn, liste, definition, faktum, test, gengivelse, oplæsning, skema, diagram, beskrivelse, resume, rapport, illustration ANVENDELSE Bruge informationer i forskellige sammenhæng Aktivitet: beregne, løse, ordne, bruge, sætte i relation, vise, anvende, lave, oversætte, illustrere, optegne, undervise, konstruere, øve Resultat: demonstration, illustration, diagram, diorama, samling, kort, puslespil, model, dagbog, rapport, løsning ANALYSE Dele informationer op Aktivitet: holde adskilt, tegne skema, gøre overslag, udlede, ordne, underinddele, resumere, uddrage, klassificere, sammenligne, modsætte, uddrage, analysere, skelne, kategorisere, undersøge Resultat: spørgeskema, spørgeundersøgelse, rapport, graf, skema, omrids, diagram, konklusion, liste, plan. sammendrag, kategori SYNTESE Sætte dele af informationer sammen til en ny plan, idé eller resultat Aktivitet: kombinere, skabe, formulere, designe, komponere, konstruere, omordne, revidere, lave hypoteser, forestille sig, modificere, forbedre, opfinde, foreslå, gøre overslag, udlede, fremstille, planlægge, forudsige Resultat: formel, opskrift, opdagelse, film, forudsigelse, nyt spil, historie, digt, løsning, et stykke kunst, projekt, et medieprodukt, maskine, annonce KRITISK VURDERING At vurdere informationer ud fra givne kriterier og underbygge med meninger og beviser Aktivitet: kritisere, bedømme, konkludere, skelne, understøtte, redigere, beslutte, evaluere, diskutere, rangordne, verificere, vælge, debattere, vurdere, forsvare Resultat: bedømmelse, panel, opinion, dom, skala, værdi, anbefaling, konklusion, evaluering, rapport, undersøgelse, leder, beslutning

13 Ideer til aktivitetsværksteder Matematik - problemløsning - matematik - lommeregner - grafisk afbildning - opsummering - geometriske mønstre - gensidig elevbedømmelse - indbyrdes elevstøtte - computer - korttegning - statistik - opgavefremstilling - historieskrivning Generelt - elevgenererede aktiviteter - spil - forskning - evaluering - sammendrag - reference - hovedværksted (undervisning) - færdighedstræning - interview - ordforråd - årsag og virkning - kritisk tænkning - publicering - opslagstavle - rapportskrivning - video Naturfag - klassifikation - plakater - demonstration - vandkredsløb - miljøundersøgelse - mini laboratorium - uglegylp - fotosyntese - planter Sprog - flere sprog - lytte - litteratur - annoncefremstilling - bogfremstilling - redigering - læse - fortælle historier - digte historier - poesi - biografier - sætningsskrivning - fortæl om en bog Samfundsfag - historie - billedkunst - lokalsamfundet - mellemmenneskelighed - opdagelse - foto - avis - konfliktløsning - skriftligt udtryk - musik - andre kulturer - erhvervsvalg - diskussion og debat - samfundsfag - geografi Aktiviteterne kan være fælles eller individuelle. Aktivitetsværkstederne skal have aktiviteter til alle intelligenser på alle trin

14 Ideer til aktivt elevarbejde ud fra "mange intelligenser" Sproglig - skrive om følgerne af en begivenhed eller situation - omskrive en fortælling, begivenhed, proces, ide, forordning eller lov - skrive læserbreve - fremkomme med og begrund meninger - bedømme regler eller love - digte eller fortolke poesi - skrive et digt, en historie, et essay, en sang, en forklaring, en sketch, et skuespil, en rap, en reklame - udarbejde en ordbog, en ordliste - udarbejde sit eget arbejdsark eller testark - forberede en kontrakt - sammenligne med og udarbejde det modsatte (historier, nyheder, ideer, stil, spørgsmål, resultater, processer) Interpersonel - lave et interview - undervise en anden i at gøre noget - arbejde sammen i en gruppe - udarbejde opgaver, som andre skal løse - deltage i en paneldiskussion - planlægge og deltage i en begivenhed - gennemføre en kampagne - deltage i et lokalt samfundsmøde, en proces eller et projekt - debattere - undervise eller forelægge - overtale - lave en brainstorm og bruge resultatet - bruge et pc-program sammen med en anden eller et hold Kropslig - kinæstetisk - rollespil - opfinde et nyt produkt eller en tjeneste - afprøve en ide - deltage i en simulation - gennemføre en uægte retssag - indsamle data - gennemføre eksperimenter - demonstrere en proces - kombinere elementer af drama, musik, dans, kunst - lave en avis eller et tv-program - skabe noget (kunst, mad, syning, sløjd, skrivning, musik) - udarbejde en håndbog for noget - koreografere en dans om læring - planlæg geen udflugt for at lære noget - udarbejde en skattejagt for at fremme læring Musikalsk - lave en sang, historie, et skuespil, model el. lign. - lave et lydbånd eller en video - lave en fremstilling, hvor der bruges musik - sætte sangtekster i forbindelse med det faglige område - skabe et musikinstrument - skrive en ny slutning på en sang - bruge musikredskaber til at fremme læring - komponere en rap eller en melodi, der fortæller noget om læring Spatial (rumlig) - udarbejde kurver, rutediagrammer, diagrammer, grafer, tidslinier - afbilde resultater grafisk - tegne en plan - forberede opslag - lave plakater, relieffer, kollager, word webs osv. - udarbejde og løse gåder - planlægge en plakat, et opslag eller et relief, der beskriver læring - lave illustrationer til ideerne i en historie - bruge tegninger til at vurdere elevernes viden MANGE INTELLIGENSER Matematisk - logisk - identificere problemer og foreslå løsninger - reorganisere en proces, et produkt, en bog en rapport - evaluere - klassificere (betegnelser, ting, steder, ideer, begivenheder, opførsel, data) - uddrage konklusioner - identificere fremgangsmåden der skal bruges til at lære noget eller gøre en opgave færdig - bestemme sammenhængen mellem nyheder, grupper, processer, ideer, sager - gøre følgeslutninger, forudsigelser - løse matematiske og naturfaglige problemer fra det virkelige liv - forberede budgetter Naturvidenskabelig - gennemføre observationer - indsamle ting til et naturfagligt projekt - udarbejde et observationssystem - udarbejde et klassifikationssystem - indsamle og kategorisere ting til et klasseprojekt - fastlægge et regelsæt for en ide, proces eller aktivitet - undersøge et resultat, en aktivitet eller undervisningsforløb; udarbejde forslag eller anbefalinger - gennemføre biologiske undersøgelser Intrapersonel - fastsætte kvalifikationer - skabe en ny måde at gøre noget på - fastsætte kriterier for evaluering - lave et spil - fastsætte/evaluere konsekvenser - planlægge en tur eller en rejse med al relevant baggrundsmateriale og information - reagere i tænkte situationer - identificere et synspunkt - finde en anden indgangsvinkel - tage beslutninger og begrunde valgene - evaluere eget arbejde og fremskridt, fastsætte mål - skelne mellem fakta og meninger

15 Bedømmelse af aktivitetsværksteder Besvar hvert spørgsmål og bedøm fra 0 (lavest) til 2 (højest) Navnet på det aktivitetsværksted der skal bedømmes INDHOLD INSTRUKTION PROCES RESULTAT POINT I ALT point Aktiviteten er for let eller for svær. Opgaverne passer kun til få niveauer af færdigheder. Opgaverne bygger ikke på elevernes tidligere viden og erfaringer. Der er ingen valgfri opgaver til de elever, der bliver hurtigt færdige Sproget passer ikke til elevernes alder og færdigheder. Instruktionerne er for generelle eller for detaljerede til elevernes alder, færdigheder og sproglige kunnen. Eleverne bliver enten for hurtigt færdige eller har ikke tid nok til at blive færdige. Der er ikke nogen model eller noget eksempel. Der er ikke noget bedømmelsesskema eller checkliste. Eleverne arbejder individuelt og ikke sammen. Aktiviteten fremmer ikke diskussioner eller samtaler mellem eleverne eller udbredt brug af skriftligt eller mundtligt sprog Aktiviteten medfører ikke, at der udarbejdes et håndgribeligt resultat, der kan vise læring, og som kan bedømmes. Resultatet har ikke forbindelse til de faglige krav. Aktiviteten er passende udfordrende. Aktiviteten er udarbejdet, så elever med forskellige niveauer kan gennemføre den med succes. Opgaverne bygger på elevernes tidligere viden og erfaring. Der er valgfri opgaver til elever, der bliver hurtigt færdige. Sproget passer til elevernes alder og færdigheder. Instruktionerne er klart beskrevet og opdelt i overkommelige underopgaver og tager hensyn til elevernes alder, færdigheder, tidligere viden og sproglige kunnen. Aktiviteten passer til den afsatte tid. Der er en model eller et eksempel. Der er et bedømmelsesskema eller en checkliste Eleverne arbejder sammen om fælles resultater. Aktiviteten fremmer diskussioner og samtaler mellem eleverne eller udbredt brug af skriftligt eller mundtligt sprog Aktiviteten medfører, at der udarbejdes et håndgribeligt resultat, der kan vise læring, og som kan bedømmes. Resultatet har forbindelse til de faglige krav.

16 Retningslinjer for organiseringen af aktivitetsværksteder Retningslinjerne skal hjælpe til at arrangere møblerne og udstyret i klassen, så der kan arbejdes i aktivitetsværksteder. Dette fremmer elevernes uafhængighed og deres deltagelse i indlæringen, samt giver læreren mulighed for at være sammen med eleverne på forskellige måder, specielt i undervisningssamtalerne. Hvert klasseværelse har særlige ting, der skal tages hensyn til ud over, hvad der beskrives her. Hver lærer skal lave planer for, hvordan eleverne skal bevæge sig rundt, hvordan materialer skal uddeles og opbevares. Hver elev skal have en fast plads Beslut hvordan eleverne skal opbevare og transportere deres materialer (mapper, pennalhuse osv.) Lav et område til undervisning af en større gruppe. For små elever kan det være et tæppe på gulvet. Eleverne skal kunne se læreren fra deres pladser. Undgå at elever sidder med ryggen til det sted, hvor læreren vil være, når gruppen er større. Lav et værksted, hvor læreren kan arbejde jævnligt med en lille gruppe (3-7) elever, hvor der er plads til at skrive (tavle, flipover) og plads til andre materialer. Dette aktivitetsværksted er ikke lærerens kateder, men et andet sted. Lav nogle aktivitetsværksteder til arbejde i små grupper, pararbejde og individuelt arbejde. det skal sikres, at værkstederne er synlige fra enhver plads, læreren vil befinde sig på, når elevernes arbejde skal overvåges. Adskil stille aktivitetsværksteder fra larmende. Sørg for at materialer og udstyr som opgavekort, æsker eller kasser til de forskellige grupper, til elevernes mapper og tekster findes til hvert værksted. Placer møblerne, så de passer til aktivitetsværkstederne: a) De fleste værksteder skal have stole til 3 eller flere elever b) Hvert værksted skal have nem adgang til at hente og opbevare materialer c) Nogle aktiviteter som kunstneriske udtryk eller at lytte til bånd skal bruge en vask, en stikkontakt eller lignende. d) Spil kan spilles på gulvet eller et tæppe. e) Teknologi skal bruge elektricitet, opkobling, forsyninger og let adgang Undersøg om det er let at bevæge sig mellem aktivitetsværkstederne Sørg for plads til materialer til plakater, opslag og andre fælles projekter Giv eleverne en mappe til deres arbejde, deres rækkefølge af aktiviteter eller deres kontrakt. Eleverne skal have deres mappe med under hele forløbet. Sørg for plads til elevernes mapper. Angiv et bestemt sted, hvor eleverne aflevere deres daglige arbejde til bedømmelse. Sørg for postkasser, mapper eller andre systemer, hvor eleverne får deres arbejde tilbage. Eleverne modtager her dagligt arbejder, enten bedømt af lærer eller kammerater.

17 Undervisningssamtaler: Hvad man "skal", og hvad man "ikke skal" Undervisningssamtaler er belærende (målrettede, med gensidighed og bedømmelse) og samtalende (alle er med, gensidige og med fælles deltagelse), hvilket medfører fælles viden. Skab en behagelig atmosfære for eleverne, hvor de kan udtrykke deres ideer og komme med deres meninger. 1) Skab et udfordrende men ikke truende miljø: (læreren er deltager i diskussionerne) a) så elverne føler sig fri til at fremkomme med begyndende og ikke helt færdige ideer, som læreren kan bygge på b) så eleverne føler sig trygge c) så eleverne er aktivt engagerede d) så eleverne prøver at komme med deres egne ideer uden at vente på stikord fra læreren e) så elevernes meninger, forhandlinger og alternative udlægninger bliver understøttet af læreren ikke: afvis, ignorer eller censurer elev reaktioner ikke: bare evalueringsspørgsmål skift: tonen fra "skoletone" til almindelig samtaletone 2) Besvar elevernes bidrag: a) byg på elevernes svar for at fremme deres forståelse b) omformuler og udbyg elevernes svar c) brug elevernes svar til at udvide diskussionen og undersøge nye, relevante områder d) stil spørgsmål der svarer til elevernes bidrag og deres niveau for forståelse. 3.) For at fremme diskussionen: a) brug på åbne spørgsmål (mere end et svar) b) stil spørgsmål der fremmer diskussionen om emnet eller begrebet ikke: spørgsmål med kendt svar 4) For at fremme at alle deltager med vedkommende indlæg: a) indlæggene bygger på og udvider de forrige indlæg b) sæt diskussionen i relation til emnet, begrebet eller teksten, det drejer sig om ikke: skift emne tit eller hop til nye ikke forbundne emner 5) Almindelig deltagelse og selvvalgt rækkefølge: a) opfordre alle til at deltage, men bestem ikke hvem der skal tale b) opmuntre eleverne til at sige noget frivilligt ved at anerkende deres indlæg positivt c) arbejd på lige selvvalgt rækkefølge ikke: kontrol af rækkefølgen 6) Indhold: a) vælg et passende, lødigt, meningsfuldt emne eller begreb b) hav en plan for hvordan emnet eller begrebet skal folde sig ud, og hvad de vigtigste områder er c) sammenbind spørgsmål og diskussioner i hele forløbet

18 7) Aktiver og brug elevernes baggrund og anden relevant viden: a) før der fokuseres på teksten (et nyt begreb) skal elevernes egen viden "fanges" b) find ud af, om eleverne har den nødvendige baggrundsviden c) sammenvæv elevernes bidrag med diskussionen om emnet d) forbind forståelsen af emnet eller begrebet til elevernes tidligere viden ikke: begynd med det samme med teksten eller begrebet 8) Undervis direkte i et område eller en færdighed, når det er nødvendig i sammenhæng med et større forløb: a) læreren underviser i en sammenhæng b) undervisning tjener til af hjælpe til forståelse ikke: undervis i områder, der ikke har forbindelse til det større mål eller mene ikke: lad eleverne gætte, hvad man tænker på - gå fremad ved t komme med direkte hjælp ikke: komme med unødvendig undervisning 9) Fremme elevernes brug af mere nuanceret sprog: a) frem elevernes brug af bredere og mere nuanceret sprog b) brug spørgsmål c) omformuler for at vise mere nuancerede udtryk og sprog d) brug pauser (forøg ventetid) e) brug invitationer for at udvide elevernes indlæg "fortæl mig noget mere" eller "hvad tror du?" ikke: brug af kort spørgsmål-svar samtale ikke: glem at spørge eleverne om at underbygge deres udtalelser 10) Få eleverne til at bruge tekster, billeder og ræsonnementer til at understøtte et argument, en mening eller en hypotese: a) spørg eleverne om baggrunden for deres indlæg: "hvorfor?", "hvordan ved du det?", "hvad får dig til at tro det?" b) få eleverne til at forsvare og forklare deres svar og deres begrundelser ikke: godtag elevers svar som rigtige eller forkerte uden at overveje, hvordan eleven nåede frem til svaret Delene i undervisningssamtalen Det undervisningsmæssige 1. Fokus på emnet. Læreren vælger et område eller en ide, der kan bruges som udgangspunkt for diskussionen og har en overordnet plan for, hvordan emnet skal udfolde sig, og hvordan det skal deles op for at gøre det muligt at få den bedste behandling af det. 2. Aktivering og brug af baggrund og viden. Læreren "fanger" enten elevernes tidligere viden eller giver eleverne passende baggrundsviden, der er nødvendig for at forstå en tekst. Baggrundsviden bliver derefter sammenvævet med den diskussion, der følger. 3. Undervisning. Hvis det er nødvendigt underviser læreren i en færdighed eller et område. 4. Fremme af nuanceret sprog og udtryk. Læreren får eleverne til at komme med bredere bidrag ved at bruge forskellige teknikker, fx uddybelse ("fortæl mig mere om "), spørgsmål ("hvad mener du med?") omformuleringer ("med andre ord ") og pauser. 5. Fremmer begrundelser for argumenter og meninger. Læreren får eleverne til at bruge tekster, billeder og ræsonnementer til at understøtte et argument eller en mening. Uden at overvælde

19 eleven, forsøger læreren at finde begrundelser for elevernes bidrag: "hvordan ved du det?", "hvad får dig til at sige det?", "Vis os, hvor der står at " Det samtalemæssige 6. Få "allerede kendt-svar" spørgsmål. Mange af diskussionerne omfatter spørgsmål og svar. hvor der kan være mere end et korrekt svar. 7. Lydhørhed overfor elevernes bidrag. Selvom læreren har en plan og fastholder fokus og sammenhæng i diskussionen, så er læreren også lydhør overfor elevernes udsagn og de muligheder, de giver. 8. Sammenhængende samtale. Diskussionen er karakteriseret ved forskellige, vekslende, sammenhængende indlæg; efterfølgende bidrag bygger på de forrige indlæg. 9. En udfordrende men ikke truende atmosfære. Læreren skaber et miljø, hvor en udfordrende atmosfære afbalanceres af en positiv stemning. Læreren er mere medspiller end dommer og skaber en atmosfære, som udfordrer eleverne og tillader dem at forhandle og udlede meningen af teksten. 10. Generel deltagelse omfattende selvvalgt rækkefølge. Læreren opfordrer til deltagelse af alle elever. Læreren bestemmer ikke alene, hvem der skal tale, og elevernes opfordres til frivilligt at komme med indlæg og på anden måde at have indflydelse på rækkefølgen af indlæg. Råd til læreren der planlægger undervisningssamtaler En undervisningssamtale har en plan, der afspejler et resultat. En struktur der understøtter dette vises her. At planlægge en undervisningssamtale er at føre en samtale med sig selv. Den følgende række af spørgsmål er en hjælp til planlægningen. Det er vigtigt at overveje de lokale betingelser, og hvad der er karakteristisk for de pågældende elever. Samtalerne kan have forskellig længde alt efter hvilket resultat, der ønskes og mulighederne for interaktion. Resultatet 1. Hvad vil jeg gerne høre mine elever sige efter samtalen, som viser, at de forstår begerber eller andet indhold? 2. Hvad ved mine elever allerede om at deltage i en samtale om emner fra hverdagen? Om et fagligt emne? Er der forskel? 3. Ud fra hvad mine elever ved, hvad er så den undervisningsmæssige hensigt med samtalen? (Først på året handler samtalerne om generelle områder, der opbygger samhørighed og demonstrerer reglerne for undervisningssamtaler, som fx at eleverne taler uden at række hænderne op, for at opfordre til deltagelse. Senere handler samtalerne om faglige områder.) 4. Hvilke emner hænger sammen med hensigten? Hvad skal introduceres først? Alle skal deltage 5. Udvælg et interessant område til begyndelsen på samtalen, som får alle elever til at tale om erfaringer og baggrundsviden. Bedømmelse 6. Stil spørgsmål, der opfordrer eleverne til at tale om sig selv og emnet. (Fx, har du nogensinde set eller følt eller talt om eller hørt om det her før? Fortæl mere om det. Hvad ved du ellers om det? Hvad syntes du om det, følte om det, reagerede på det? Hvad tror du det har at gøre med det, vi skal tale om? Hvordan ved du det? Fortæl mig mere.).

20 Reaktioner og svar 7. Skriv en liste med de forventede elevreaktioner og svar på emnet. (Planlægningen er bedst, når den forudser forskellige resultater - og nogle uventede - af interaktionen. Dette er nøglen til lærerens reaktion). 8. Hvad vil mine svar være til listen i Med de forventede elevsvar, hvad vil så hjælpe eleverne til at forstå området, undervisningen handler om? (Lærere bruger sproglige teknikker, illustrationer, semantisk sammenhæng, oversigter, diagrammer, skrivning, spil, undervisningsbøger, bøger, elevmodeller og forslag fra eleverne). Hjælp og støtte 10. Forbered spørgsmål og stikord for at finde ud af, hvad eleverne tænker om hensigten med aktiviteten. Læreren stiller åbne hvordan-spørgsmål for at få eleverne til at tale og også spørgsmål om, hvad eleverne føler med hensyn til aktiviteten. De beder eleverne om at gentage, sammendrage og begrunde deres indlæg ud fra deres erfaringer med aktiviteten. Fælles deltagelse 11. Hvordan vil gruppen opføre sig? Vil de række hænderne i vejret for at sige noget? Vil de vente roligt på, at de andre bliver færdige med at tale? Hvordan vil gruppen beslutte at det skal foregå? (Sommetider viser læreren en modelsamtale om skoleemner foran hele klassen med nogle elever og følger det op med en diskussion om, hvordan det gik. Andre begynder bare og gennem deltagelsen i samtalerne finder man frem til en måde for god samtale). Fælles viden 12. Hvad ved jeg om mine elevers forståelse af undervisningssamtalens emne? kan de bruge ideerne og informationerne selv? Har de tiltro til sig selv indenfor det emne?

Vurdering ved hjælp af portfolio

Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering ved hjælp af portfolio Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Møder med eleven i centrum

Møder med eleven i centrum Møder med eleven i centrum Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie på 4

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Det giver en lang række fordele, at eleverne aktivt bygger, undersøger, afprøver, stiller spørgsmål og diskuterer sammen. Her er et overblik: Fysik Udføre praktiske

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab Forslag til undervisningsforløb Ø N S K E B A R N Emnet er velegnet som et tværfagligt projektforløb i samfundsfag, kristendom og biologi. Forløbet strækker sig over 3 til 4 uger inkl. faglig gennemgang

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå.

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå. Skriftlig refleksion hvad er det? Obligatorisk læringsredskab i praktikuddannelsen. Et hjælpemiddel til at koble teori og praksis. Et personligt lærings- og arbejdsredskab. Formål: At sikre sammenhæng

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

STØTTE I KLASSEN TIL BØRN MED ADHD

STØTTE I KLASSEN TIL BØRN MED ADHD STØTTE I KLASSEN TIL BØRN MED ADHD Dette kapitel giver råd om, hvordan der i klassen ydes bedst mulig støtte til børn med ADHD. Der er også forslag til metodik, der kan bruges til at hjælpe med til at

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Matematikvejlederkonference 27. august Matematikvejlederkonference Odense 2015

Matematikvejlederkonference 27. august Matematikvejlederkonference Odense 2015 Matematikvejlederkonference 27. august Læringskonsulenterne Rasmus Ulsøe Kær Martin Villumsen Rikke Kjærup De tværgående temaer i et matematisk perspektiv Innovation og entreprenørskab It og medier Sproglig

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

StoryGames lærervejledning. Til fremtidens historiefortællere TIL FREMTIDENS HISTORIEFORTÆLLERE. Vejledning

StoryGames lærervejledning. Til fremtidens historiefortællere TIL FREMTIDENS HISTORIEFORTÆLLERE. Vejledning StoryGames lærervejledning Til fremtidens historiefortællere TIL FREMTIDENS HISTORIEFORTÆLLERE Vejledning 2016 Lærervejledning Til fremtidens historiefortællere Velkommen til StoryGames 2016 4 Temaet for

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere