Diagnostik og behandling af spondylodiskitis
|
|
- Lasse Johansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diagnostik og behandling af spondylodiskitis Marie Bangstrup 1, Martin Brummerstedt 2 & Toke S. Barfod 3 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Nefrologisk Afdeling, Herlev Hospital 2) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 3) Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde Ugeskr Læger 2016;178:V Incidensen af spondylodiskitis (SD) har været stigende gennem de seneste år. Diagnosen kan være vanskelig at stille og bliver ofte forsinket eller overset pga. dens relativt sjældne forekomst, de uspecifikke symptomer og hyppigheden af rygsmerter hos baggrundsbefolkningen. Mortaliteten og morbiditeten er betydelig. Diagnosen er derfor vigtig at kende for praktiserende læger og læger i akutmodtagelser. Behandlingen er præget af sparsom evidens. Denne artikel har til formål at beskrive ætiologi, udredning og behandling af SD baseret på den nationale vejledning og den nyeste nationale og internationale litteratur. EPIDEMIOLOGI Incidensen af SD er stigende, og to nyere studier viser, at der er sket mere end en fordobling i forekomsten af SD over de seneste to årtier til hhv. 5,8 og 3,7/ pr. år [1, 2]. Incidensen stiger med alderen, og mænd rammes hyppigere end kvinder [1]. Den stigende incidens er formentlig betinget af en større population af ældre og immunsvækkede personer, øget brug af invasive procedurer og implantater samt bedre diagnostik [1, 3]. ÆTIOLOGI SD dækker over infektion i rygsøjlens hvirvellegemer og disci. Lumbal SD er hyppigst, efterfulgt af torakal og cervikal SD [4]. Ætiologisk kan SD inddeles i pyogene, granulomatøse (som følge af tuberkulose, brucellose eller svampeinfektion) og parasitære infektioner [5]. Bakterier kan nå columna via blodbanen og direkte inokulation i forbindelse med invasive procedurer eller traumer samt ved indvækst fra omkringliggende organer [6]. Hvis SD er sekundær til en anden infektion, er det ofte med fokus i urinveje, gynækologiske organer, hud- og bløddele, luftveje, postoperative sår eller tandinfektioner. Der kan være samtidig endokarditis eller meningitis. Intravenøse katetre og injektioner hos misbrugere er hyppige indgangsporte til bakteriæmi og SD. I mange tilfælde finder man ikke andre samtidige foci [4, 6]. Ætiologien er hyppigst monomikrobiel, men polymikrobiel infektion ses også [7]. Staphylococcus aureus er den hyppigst isolerede mikroorganisme ved SD og findes hos ca. halvdelen af patienterne [1, 4, 8]. Andre hyppigt forekommende bakterier er gramnegative stave, streptokokker og koagulasenegative stafylokokker, der ses efter instrumentering [4]. Tuberkuløs og brucelløs SD er hyppige i områder, hvor infektioner med disse bakterier forekommer endemisk. I mange studier og den nationale vejledning har man ikke inkluderet tuberkuløs SD [1, 3, 9-11]. SYMPTOMER Rygsmerter er det hyppigste symptom på SD og ses hos 86-96% af patienterne [1, 4, 10]. Smerterne er lokaliseret til det inficerede niveau i columna. Det er karakteristisk, at smerterne især er natlige [6]. Ca. 60% har eller har haft feber [1, 4]. Ved epidurale abscesser eller knogledeformiteter, der giver rodtryk, kan der ses neurologiske symptomer, f.eks. radikulopati, parese, sensibilitetsforstyrrelser og urinretention. Neurologiske symptomer ses hos op til en tredjedel af patienterne [4]. Symptomerne kan endvidere være madlede og vægttab eller være præget af symptomer fra et primært fokus, f.eks. en urinvejsinfektion [4, 7]. hovedbudskaber Spondylodiskitis (SD) diagnosticeres i Danmark hos ca. 250 patienter om året. Patienterne har hyppigt uspecifikke symptomer, og diagnosen stilles ofte med forsinkelse. Formålet med denne artikel er kort at sammenfatte den eksisterende viden om spondylodiskitis, så læger i almen praksis og på landets akutmodtagelser har diagnosen præsent og kan sætte relevant udredning og behandling i gang. Det vigtigste nye er publiceringen af et randomiseret studie, der tyder på, at seks ugers antibiotikabehandling i udvalgte tilfælde kan være tilstrækkeligt ved ukompliceret SD, samt danske data, der tyder på, at mortaliteten ved SD nok er højere end tidligere antaget. MIKROBIOLOGISK DIAGNOSE Hvis der er mistanke om SD, skal der foretages bloddyrkninger med henblik på mikrobiologisk diagnose. Bloddyrkning er positiv hos 67-76% af patienterne i danske studier [1, 8]. Ifølge den nationale vejledning er der indikation for kirurgisk biopsi ved negativt resultat af bloddyrkning, hvis resultaterne af MR-skanning ikke er typisk for SD, eller hvis metastaser ikke kan udelukkes [3]. Bioptering foregår enten ultralyd- eller CT-vejledt eller ved åben kirurgi. Biopsimaterialet bør sendes til 2
2 dyrkning og resistensbestemmelse, polymerasekædereaktion (PCR)-analyse for bakterielt DNA (16S), patologi og evt. til dyrkning og PCR for mykobakterier [3]. Biopsi/drænage er positiv hos 46-72% af patienterne [8, 12]. Kombinationen af konventionel dyrkning af biopsien og PCR-analyse øger sensitiviteten [12]. Hos 10-23% opnås der ikke mikrobiologisk diagnose [1, 8], hvilket har betydning for valg af den antibiotiske behandling. Den patohistologiske vurdering er væsentlig ved dyrkningsnegative tilfælde og ved fund af lavvirulente mikroorganismer. Her kan histologiske tegn på infektion i biopsien støtte mistanken om pyogen SD, eller fravær af samme kan tale for kontaminering i forbindelse med prøvetagningen. Histologien er også afgørende ved udelukkelse af malignitet. Figur 1 MR-skanning visende spondylodiskitis med ødem/ ostitis i corpora Th9/Th10 samt mellemliggende discus og ødem i nedre dækplade på Th8. (Fra Infektionsmedicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde). BIOMARKØRER Sænkningsreaktion og C-reaktivt protein (CRP)-niveau er sensitive markører for SD og er forhøjede hos over 90% af patienterne [3]. Leukocytter er en mindre sensitiv markør [13]. BILLEDDIAGNOSTIK Magnetisk resonans-skanning MR-skanning betragtes som billeddiagnostisk guldstandard til udredning af SD [3, 6]. Ved MR-skanning kan man allerede tidligt i forløbet påvise knoglemarvsødem og siden knogleforandringer, og skanningen er fremragende til beskrivelse af anatomisk udbredelse af infektion og abscesser [3, 14]. Sensitivitet og specificitet er begge over 90% [7, 14]. Der skal foreligge T1-, T2- og STIR-sekvens, og der bør altid gives intravenøst kontraststof [3] (Figur 1). Computertomografi CT er underlegen i forhold MR-skanning, både hvad angår sensitivitet og specificitet. CT kan bruges til CTvejledt biopsi og ved drænage af paravertebrale abscesser [3, 6]. Positronemissionstomografi-computertomografi PET i kombination med lavdosis-ct er en glimrende undersøgelse til diagnosticering af SD [3, 6]. Sensitivitet og specificitet er i retrospektive studier på % og derved på højde med resultaterne af MR-skanning [15]. PET-CT er især pålidelig, når det gælder udelukkelse af infektion [16]. Med PET-CT kan man ikke altid skelne mellem infektion og neoplasi, men i nogle tilfælde kan infektion skelnes fra degenerative forandringer, hvor en MR-skanning har været inkonklusiv [3, 15]. MR-skanning anbefales stadig som førstevalg til diagnosticering af SD, men PET-CT er et godt alternativ ved kontraindikationer for MR-skanning eller som supplement i tilfælde af inkonklusiv MR-skanning [3, 15]. Konventionelt røntgenoptagelse, knoglescintigrafi og leukocytscintigrafi er alle MR og PET-CT underlegne og anbefales ikke [3]. FOKUSUDREDNING Supplerende udredning for at finde et evt. primært fokus kan guides af mikroorganismer i bloddyrkning eller biopsi. Hvis der er foretaget PET-CT kan denne også være vejledende [3]. I Figur 2 er skitseret et forslag til udredningsprogram. KOMPLIKATIONER Abscesser som komplikation i forbindelse med SD er hyppige. Der kan være tale om psoasabscesser samt paravertebrale, epidurale eller intraspinale abscesser. Forekomsten af abscesser er angivet at være 4-68% [1, 4, 7, 8]. Abscesser erkendes bedst m ed MR-skanning [3]. Epidurale abscesser kan forårsage alvorlige neurologiske udfald og nødvendiggøre kirurgisk intervention [6]. En del patienter med påvist SD har samtidig infektiøs endokarditis. Forekomsten er rapporteret at være helt op til 31% [17]. I danske studier er der dog fundet en forekomst på 4-12% [1, 8]. Endokarditis er hyppigst ved bakteriæmi med streptokokker og stafylokokker, prædisponerende hjertefejl, hjertesvigt og hos intravenøse stofmisbrugere [6, 17, 18]. I den nationale vejledning anbefales ekkokardiografi ved dyrkningspositiv SD, intravenøst stofmisbrug og kardiale risikofaktorer [3]. 3
3 Figur 2 Forslag til udredningsprogram. Symptomer og fund Rygsmerter, feber, neurologiske udfald, vægttab, almensymptomer, forhøjet SR, forhøjet CRP-niveau, leukocytose Klinisk mistanke Bloddyrkning Biopsi Ved negativ bloddyrkning eller inkonklusiv MR-skanning MR-skanning PET-CT Ved kontraindikationer for MR-skanning eller ved inkonklusiv MR-skanning Spondylodiskitis Behandling CRP = C-reaktivt protein; SR = sænkningsreaktion Fokusudredning Afhængig af symptomer og mikrobiologisk agens, men ofte: ekkokardiografi urindyrkning røntgen af thorax ortopantomografi evt. gynækologisk undersøgelse evt. koloskopi evt. andet ANTIBIOTISK BEHANDLING Om der skal påbegyndes empirisk antibiotisk behandling, inden der foreligger dyrkningsresultat, må vurderes for den enkelte patient. Hos stabile patienter anbefales det at afvente prøvetagning og evt. dyrkningsresultat [6]. Behandlingen skal så vidt muligt målrettes dyrknings- og resistenssvar og bør tage højde for knoglepenetrans, og ved skift til peroral behandling for den perorale absorption. Empirisk behandling af dyrkningsnegativ SD skal inkludere antibiotika som dækker S. aureus. Behandlingen indledes intravenøst, og ved tilfredsstillende klinisk og paraklinisk respons skiftes der til peroral behandling, typisk efter 2-4 uger [3]. På Dansk Selskab for Infektionsmedicins hjemmeside findes selskabernes fælles anbefalinger af antibiotisk behandling af SD. De hidtidige rekommandationer angående behandlingsvarighed har lydt på minimum seks uger [6] og 8-12 uger ifølge den danske guideline [3]. I et nyligt publiceret randomiseret, klinisk forsøg sammenlignede man behandlingsvarighed blandt 359 patienter med SD og fandt, at seks ugers antibiotikabehandling var ligeværdig med 12 ugers. Andelen af patienter, der havde komplicerende faktorer såsom abscesser og behov for kirurgisk intervention, var dog lav, og man ekskluderede patienter med dyrkningsnegativ SD [10]. Et retrospektivt studie har vist øget recidivrate ved antibiotisk behandling < 8 uger hos højrisikopatienter, herunder patienter med ikkedræneret psoasabsces eller paravertebral absces [19]. KIRURGISK BEHANDLING I litteraturen er der enighed om, at man bør intervenere kirurgisk ved betydende eller progredierende neurologiske udfald, ved vertebral instabilitet eller progredierende deformitet og ved behandlingssvigt i form af vedvarende smerter eller vedvarende bakteriæmi trods antibiotisk behandling [11, 20, 21]. Retrospektive studier har vist, at 10-20% af patienterne tilbydes kirurgi [22]. Jævnfør indikationerne er målene ved kirurgisk intervention hhv. dekompression, stabilitet og débridement. Dette kan i nogle tilfælde opnås ved posterior adgang, hvor stabiliserende instrumentering ofte vil være nødvendig. Anterior adgang kan være indiceret ved større abscesser fortil, herunder psoasabscesser [3, 20]. Psoasabscesser kan ofte dræneres ultralyd- eller CT-vejledt. 4
4 ANDEN BEHANDLING Initial immobilisering som led i smertebehandling og aflastning af columna anbefales ikke i den danske guideline [3], hvorimod andre anbefaler minimum ti dages sengeleje til patienter, der har SD med svære smerter [6]. Vi er ikke bekendt med studier, hvor man har undersøgt, om sengeleje har dokumenteret effekt som smertebehandling. Korsetbehandling bliver ofte anvendt som en del af den konservative terapi ved SD. Formålet er stabilisering og smertelindring. Der er ingen klare guidelines for, hvornår korset er indiceret ved SD [23], og evidensen for effekt er mangelfuld [24]. PROGNOSE Forekomsten af recidiv ved SD er angivet med stort spænd i litteraturen. Frekvensen er rapporteret at være helt op til 32% [4, 7, 25]. Recidiv er associeret med paravertebrale abscesser og vedvarende bakteriæmi [25]. Mortaliteten ved SD er betydelig. Mortaliteten for indlagte patienter er i et stort studie påvist at være 6% [26]. I danske studier var etårsmortaliteten 11-20% [8, 9]. Risikoen for død stiger med alderen samt ved tilstedeværelse af absces, svære neurologiske udfald og komorbiditeter [9, 26]. Langtidsoverlevelsen er dårligere hos patienter med SD end hos baggrundsbefolkningen, hvilket delvis kan forklares ved komorbiditet og alkoholoverforbrug [9, 27]. En betydelig andel af patienterne oplever sequelae, især i form af blivende rygsmerter, pareser og muskelsvækkelse samt blære- og tarmdysfunktion [4]. KONKLUSION SD er en relativt sjælden tilstand, men incidensen er stigende. Det kan være vanskeligt at få den kliniske mistanke, da rygsmerter og feber er hyppige hos baggrundsbefolkningen. Ved tilstedeværelse af feber, almensymptomer eller forhøjede akutfasereaktanter hos en patient med rygsmerter, bør der foretages yderligere udredning. MR-skanning er guldstandard, men flere studier viser, at PET-CT er ligeværdig med MR-skanning. Mikrobiologisk agens efterspores primært ved dyrkning af blod og biopsimateriale, evt. med supplerende PCRundersøgelse. Behandlingen er antibiotika. Seks ugers behandling synes at være ligeværdig med 12 ugers behandling ved kendt mikrobiologisk ætiologi og ved fravær af komplicerende faktorer som f.eks. abscesser. Adskillige forhold kan dog nødvendiggøre længerevarende behandling. Kirurgisk behandling bør reserveres til en mindre andel af patienterne. Diagnosen er alvorlig, og danske data tyder på, at op mod hver femte patient dør inden for et år. Behandlingen varetages i Danmark af infektionsmedicinere i samarbejde med rygkirurger. Summary Marie Bangstrup, Martin Brummerstedt & Toke S. Barfod: Diagnostics and treatment of spondylodiscitis Ugeskr Læger 2016;178:V Spondylodiscitis, infection of the spine and intervertebral discs, is a rare condition with increasing incidence. Early diagnosis can be challenging due to the non-specific symptoms such as back pain and fever. Diagnosis is verified by MRI. Microbial aetiology is pursued by blood cultures or surgical biopsy, however, some cases remain culturenegative. Long-term antibiotic treatment is standard of care. Some patients receive surgical treatment. One-year mortality is up to 20%. Recently, published data suggest that six weeks of antibiotics equals 12 weeks in culture-positive cases. Korrespondance: Marie Bangstrup. mariebangstrup@gmail.com Antaget: 29. juli 2016 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 26. september 2016 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Kehrer M, Pedersen C, Jensen TG et al. Increasing incidence of pyogenic spondylodiscitis: a 14-year population-based study. J Infect 2014;68: Sur A, Tsang K, Brown M et al. Management of adult spontaneous spondylodiscitis and its rising incidence. Ann R Coll Surg Engl 2015;97: Dahl B, Ebdrup L, Gormsen LC et al. Guidelines for diagnostik og behandling af spondylodiskit. Dansk Selskab for Infektionsmedicin, (28. apr 2016). 4. Mylona E, Samarkos M, Kakalou E et al. Pyogenic vertebral osteomyelitis: a systematic review of clinical characteristics. Semin Arthritis Rheum 2009;39: Kaufman DM, Kaplan JG, Litman N. Infectious agents in spinal epidural abscesses. Neurology 1980;30: McDonald M. Vertebral osteomyelitis and discitis in adults. UpToDate (15. okt 2015). 7. Cottle L, Riordan T. Infectious spondylodiscitis. J Infect 2008;56: Aagaard T, Roed C, Dragsted C et al. Microbiological and therapeutic challenges in infectious spondylodiscitis: a cohort study of 100 cases. Scand J Infect Dis 2013;45: Kehrer M, Pedersen C, Jensen TG et al. Increased short- and long-term mortality among patients with infectious spondylodiscitis compared with a reference population. Spine 2015;15: Bernard L, Dinh A, Ghout I et al. Antibiotic treatment for 6 weeks versus 12 weeks in patients with pyogenic vertebral osteomyelitis: an openlabel, non-inferiority, randomised, controlled trial. Lancet 2015;385: Skaf GS, Domloj NT, Fehlings MG et al. Pyogenic spondylodiscitis: an overview. J Infect Public Health 2010;3: Fuursted K, Arpi M, Lindblad BE et al. Broad-range PCR as a supplement to culture for detection of bacterial pathogens in patients with a clinically diagnosed spinal infection. Scand J Infect Dis 2008;40: Gouliouris T, Aliyu SH, Brown NM. Spondylodiscitis: update on diagnosis and management. J Antimicrob Chemother 2010;65(suppl 3):iii An HS, Seldomridge JA. Spinal infections: diagnostic tests and imaging studies. Clin Orthop 2006;444: Palestro CJ. Radionuclide imaging of osteomyelitis. Semin Nucl Med 2015;45: Prodromou ML, Ziakas PD, Poulou LS et al. FDG PET is a robust tool for the diagnosis of spondylodiscitis: a meta-analysis of diagnostic data. Clin Nucl Med 2014;39: Pigrau C, Almirante B, Flores X et al. Spontaneous pyogenic vertebral osteomyelitis and endocarditis: incidence, risk factors, and outcome. Am J Med 2005;118:
5 18. Koslow M, Kuperstein R, Eshed I et al. The unique clinical features and outcome of infectious endocarditis and vertebral osteomyelitis coinfection. Am J Med 2014;127:669.e9-669.e Park K-H, Cho O-H, Lee JH et al. Optimal duration of antibiotic therapy in patients with hematogenous vertebral osteomyelitis at low risk and high risk of recurrence. Clin Infect Dis Off Publ Infect Dis Soc Am 2016;62: Valancius K, Hansen ES, Høy K et al. Failure modes in conservative and surgical management of infectious spondylodiscitis. Eur Spine J 2013;22: Guerado E, Cerván AM. Surgical treatment of spondylodiscitis. Int Orthop 2012;36: Cheung WY, Luk KDK. Pyogenic spondylitis. Int Orthop 2012;36: Di Martino A, Papapietro N, Lanotte A et al. Spondylodiscitis: standards of current treatment. Curr Med Res Opin 2012;28: Agabegi SS, Asghar FA, Herkowitz HN. Spinal orthoses. J Am Acad Orthop Surg 2010;18: McHenry MC, Easley KA, Locker GA. Vertebral osteomyelitis: long-term outcome for 253 patients from 7 Cleveland-area hospitals. Clin Infect Dis 2002;34: Akiyama T, Chikuda H, Yasunaga H et al. Incidence and risk factors for mortality of vertebral osteomyelitis: a retrospective analysis using the Japanese diagnosis procedure combination database. BMJ Open 2013;3:pii:e Aagaard T, Roed C, Dahl B et al. Long-term prognosis and causes of death after spondylodiscitis: a Danish nationwide cohort study. Infect Dis (Lond) 2016;48:
Guidelines for diagnostik og behandling af spondylodiskit. Forfattere (alfabetisk rækkefølge)
Guidelines for diagnostik og behandling af spondylodiskit Forfattere (alfabetisk rækkefølge) Benny Dahl (DOS), Lotte Ebdrup (DSI), Lars Christian Gormsen (DSKFNM), Terese Katzenstein(DSI), Vibeke Andreé
Læs mereSPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011
SPONDYLITIS Ebbe Stender Hansen Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 Spondylitis infektion i Vertebrae Disci Paravertebralt Epiduralt M. psoas Patogenese 1 - bakteriæmi Sår, abcesser UVI Øvre luftveje Stiknarkomani
Læs mereGuidelines for diagnostik og behandling af spondylodiskitis
1 Guidelines for diagnostik og behandling af spondylodiskitis Udgivere: DOS Dansk Ortopædkirurgisk Selskab, DSI Dansk Selskab for Infektionsmedicin, DSKM Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, DSKFNM
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereHvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen
Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mere16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder
16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.
Læs mereBærerskab, patienten som smittekilde!
Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Læs mereJeg har i øvrigt lige en urin med
Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereModic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?
Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er
Læs mereUrinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereKort Klinisk Retningslinie: 1. Kan man stille diagnosen bakteriel knæleds artrit alene ud fra et ledleucocyttal på over /µL?
Kort Klinisk Retningslinie: 1. Kan man stille diagnosen bakteriel knæleds artrit alene ud fra et ledleucocyttal på over 50.000/µL? Anbefaling: Man kan ikke alene udfra et ledleucocyttal på over 50.000
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereINFEKTION & INFLAMMATION FDG-PET/CT: Status og udfordringer
INFEKTION & INFLAMMATION FDG-PET/CT: Status og udfordringer DACAPO Odense 2016 Overlæge Søren Hess Nuklearmedicinsk Afdeling, OUH/Radiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, SVS Esbjerg Inflammation Alle
Læs mereSammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter
Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereMetastatisk spinalt tværsnitssyndrom
Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Af Ulrik Johansen og Gerd Leikersfeldt Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom er en almindelig forekommende komplikation til cancersygdom hos voksne. Det medfører oftest
Læs mereBetændelse i ryggens knogler
Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereInfected fracture. Søren Kold. Aarhus University Hospital
Infected fracture Søren Kold Aarhus University Hospital The race for the surface! Vævs-celler integreres først på implantatoverlade: Forhindrer bakterie-contamination Bakterier koloniseres først på implantatoverflade:
Læs mereLUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.
LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens
Læs mereClostridium difficile - CD
Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte
Læs mereEr det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle
Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske
Læs mereA-kursus Middelfart 2014
A-kursus Middelfart 2014 Lumbal prolaps Jesper Lundberg, neurokirurg Videncenter for Rheumatologi og Rygsygdomme Glostrup Hospital A-kursus i Middelfart: Opgave! Da vi gerne vil ruste vores kursister bedst
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling
KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l
Læs mereIntroduktionsuddannelsen
Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen
Læs mereMeniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Læs merePERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI/ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereNeutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereLÆNDERYGSMERTER I PRAKSIS: HVOR MANGE MR-SKANNES OG HVOR MANGE OPERERES I EN PRAKSIS?
LÆNDERYGSMERTER I PRAKSIS: HVOR MANGE MR-SKANNES OG HVOR MANGE OPERERES I EN PRAKSIS? Britta Lindberg Johanne Hauge Laursen Vejleder: Morten Bondo Christensen Forskningstræning Hold 4 Indholdsfortegnelse:
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereForebyggelse af urinvejsinfektioner
Forebyggelse af urinvejsinfektioner Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Definition på urinvejsinfektion Positiv urindyrkning med >10 4 kolonier/ml urin med
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning
Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning opfordres
Læs mereHvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereAnalyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt
Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering
Læs mereForebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mereUrinmikroskopi i almen praksis
Urinmikroskopi i almen praksis Charlotte N. Agergaard og Flemming Schønning Rosenvinge Læger KMA, OUH Dorthe Eva T. Hansen Bioanalytikerunderviser KBF, OUH Akut ukompliceret bakteriel cystitis Bakteriuri
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereSygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)
Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital
Læs mereCRP måling, og nedre luftvejsinfektion i almen praksis.
CRP måling, og nedre luftvejsinfektion i almen praksis. Forskningstræningsprojekt af Lene Mikkelsen og Lone Kudsk, hold 002 INTRODUKTION...3 METODE...4 RESULTATER OG ANALYSE...5 Studie 1: Contribution
Læs mereAfholdt d. 17. november 2016
Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab
Læs mereClostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereAntibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne
Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Målgruppe modtagelse Læge og sygeplejersker Beskrivelse Antibiotikaguiden er udarbejdet
Læs mereBlærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Kompliceret UVI, se nedenfor.
Urindyrkning Synonymer Blærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Indikation Kompliceret UVI, se nedenfor. Der er ikke rutinemæssigt indikation for urindyrkning ved cystitis hos
Læs mereForskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow
Forskningsopgave Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Marts 2011 Introduktion. Mænd, der henvender sig hos praktiserende læge med urethritissymptomer;
Læs mereNEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %
Læs mereDokumentegenskaber: udkast 2013 ver.1 Gældende for Udarbejdet af DHHKS Opdateringsdato Faglig ansvarlig
Dokumentegenskaber: udkast 2013 ver.1 Gældende for Udarbejdet af DHHKS. 03.11.17 Opdateringsdato Faglig ansvarlig Nøgleord Otorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi & audiologi Dansk Selskab for Otolaryngologi,
Læs mereCytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs mereSUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS
KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereDiagnostiske indikationer for CT og MRI
SMÅDYR Diagnostiske indikationer for CT og MRI CT (computer tomografi) og MRI (magnetresonansundersøgelse) er inden for de sidste år blevet tilgængelig som diagnostiske metoder i mindre husdyrpraksis,
Læs mereSammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann
Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,
Læs merePræoperativ blærescanning af rygkirurgiske patienter
Præoperativ blærescanning af rygkirurgiske patienter Hanne Brammer Pedersen, Sygeplejerske, SD & Mette Maarup Sudergaard, Kvalitetskoordinator, MPQM Middelfart Sygehus 1 Formål At undersøge forekomsten
Læs merePatientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/
Læs mereRevision af Kliniske Retningslinjer
Revision af Kliniske Retningslinjer Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Gruppe X X X X X X X X X X X NY Indledende arbejdspapir Rygeophør ved lungekræft Ansvarlig Anders Løkke på vegne af DLCG Formål At sikre
Læs mereDSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN
Q feber klinisk vejledning Q feber skyldes infektion med den obligat intracellulære gram negative bakterie Coxiella burnetii. Q feber smitter især via inhalation eller tæt kontakt med smittet kvæg, får
Læs mereNethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten
1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital
Læs mereChlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?
Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Af: Kasper Kjæhr og Rasmus Buchholt Hald 1 Introduktion: I 2011 er der i Danmark testet 341.178 personer for Chlamydia trachomatis. (CT) Hovedparten af
Læs mereUdredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus
A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens: En forklaring
Læs mereved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital
18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18
Læs mereKort Klinisk Retningslinie: 1. Kan man stille diagnosen bakteriel knæleds artrit alene ud fra et ledleucocyttal på over /µL?
Kort Klinisk Retningslinie: 1. Kan man stille diagnosen bakteriel knæleds artrit alene ud fra et ledleucocyttal på over 50.000/µL? Anbefaling: Man kan ikke alene udfra et ledleucocyttal på over 50.000
Læs mereReumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen
Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling Berit Schiøttz-Christensen Spondylartritis Spondyloarthropathy or Spondyloarthritis Rygsmerter hvor mange?
Læs mereOliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet
Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Compounds which are chemically foreign or hostile to a biological system Eukaryotic drugs Other chemical compounds Drugs Eukaryotedirected
Læs mereDanske erfaringer med hjemme-niv
Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To
Læs mereAvanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer
Avanceret billeddiagnostik af metastaserende prostatacancer Mads Hvid Poulsen MD ph.d. Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Forskningsenheden for Urologi Klinisk Institut, Syddansk universitet
Læs mereSkulderimpingement, udredning og behandling
Skulderimpingement, udredning og behandling Simon Døssing M.D. PhD Afdelingslæge Artroskopisk sek=on Hvh/ NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER
Læs mereAlere BinaxNOW. Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET
Alere BinaxNOW Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET Alere BinaxNOW S. pneumoniae og Legionella Med Alere BinaxNOW urinantigentest kan sundhedspersonale
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereNyrecancer & kryoablation
Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereInteraktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Læs merePROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER
PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information
Læs merePatientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe
Initial antibiotika behandling af udvalgte samfundserhvervede bakterielle infektioner hos voksne immunkompetente patienter, regional retningslinje Udgiver Region Midtjylland Fagligt ansvarlig Merete Storgaard/MERSTO/RegionMidtjylland
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereDias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?
Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000
Læs mereDILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF
DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereTeknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?
Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereSteen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015
SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit
Læs mereEr CRP en valid undersøgelses teknik ved diagnostik af bakteriel sinuitis maxillaris?
FORSKNINGSTRÆNINGSOPGAVE HOLD 001 Af lægerne Susanne Top og Peer Gregersen Kirkebjerg Er CRP en valid undersøgelses teknik ved diagnostik af bakteriel sinuitis maxillaris? Baggrund/introduktion Undersøgelsen
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mereDefinisjoner og dilemmaer
Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mere