- PDF Free Download

Transkript

1 F14: kursus 2: Ulighed, marginalisering og stigmatisering Om kurset Fag Hjemmeside Fagmodul i Socialvidenskab, B2, ét fags fagmodul Sted auditorium (145) Kursustype Tilmelding Fagmodulskursus Tilmelding via STADS selvbetjening fra 1. december til 15. december : Link to STADS selfservice Spørgsmål vedrørende tilmelding kan rettes til Anette Rasmussen, andyra@ruc.dk, phone Kursus starter Kursus slutter Undervisningstidspunkt Forudsætninger Onsdage fra kl Anbefalede faglige forudsætninger Inden påbegyndelse af dette fagmodul anbefales den studerende at have tilegnet sig viden, færdigheder og kompetencer svarende til: Samtlige basisaktiviteter der fremgår af studieordningen for Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse. Endvidere anbefales det, at den studerende har gennemført fagmodulprojektet og 2 fagmodulkurser på fagmodul SV-B1 før fagmodul SV-B2 påbegyndes. Kursets litteratur kan være på engelsk og nordiske sprog, hvorfor den studerende forudsættes at have læsefærdighed på disse sprog Formål Kurset er en del af det samlede fagmodul i Socialvidenskab, B2. Ifølge 1 fagmodulsbeskrivelsen for Socialvidenskab, B2 er fagmodulets samlede formål, at: sætte den studerende i stand til på et videregående niveau at anvende centrale og teorier og metoder indenfor Socialvidenskab selvstændigt og tværvidenskabeligt. give den studerende en indgående forståelse af en tværvidenskabelig tilgang, herunder politologiske, økonomiske, juridiske og sociologiske aspekter af det socialvidenskabelige felt. videreudvikle den studerendes færdigheder knyttet til projektarbejdsformen, herunder samarbejdsevne og evne til projektledelse, evne til at overskue komplekse problemstillinger, indsamle og bearbejde relevante informationer og udfærdige præcise konklusioner og analyser indenfor Socialvidenskab. Fagmodulet i Socialvidenskab har endvidere til formål at kvalificere den studerende til at påbegynde en kandidatuddannelse i Socialvidenskab eller beslægtede kandidatuddannelser. Stk. 2. Fagmodulet indgår som det ene af de to fagmoduler i Den Samfundsvidenskabelige 1- fagsbacheloruddannelse med Socialvidenskab. Fagmodulet er normeret til 35 ECTS-point. Undervisningsform Bedømmelseskriterier Kurset gennemgår forskellige grundlæggende teorier om ulighed, marginalisering og stigmatiseringsprocesser, der har været og er af central betydning i samfundsvidenskaberne. Forelæsninger Målet med kurset er, at den studerende opnår: Viden:

2 Viden om og indsigt i teorier om ulighed, fattigdom, social eksklusion, tillid og marginalisering, herunder stemplings- stigmatiseringsprocesser, der kan siges at gøre sig gældende i forbindelse med udsatte og sårbar grupper. Færdigheder: Færdigheder til at analysere og forklare de komplekse problemstillinger der hersker blandt grupper, der på forskellig vis ikke lever op til samfundets normer som fx sociale klienter, fattige, hjemløse, stofmisbrugere, kriminelle, udsatte børn og unge, ghettoproblemer, parallelsamfund bandemedlemmer, asylansøgere, prostituerede m.v. Kompetencer: Kompetencer til at analysere og vurdere de komplekse og udviklingsorienterede situationer i institutioner, politikker, indsatser i relation til integrations- og eksklusionsmekanismer. Eksamensform Individuel skriftlig 48-timers bunden hjemmeopgave. Underviser definerer op til 3 eksaminationsemner, og til hvert emne kan være op til 3 eksamensspørgsmål. Den studerende vælger, hvilket ét af de 3 eksaminationsemner, og dertilhørende eksamensspørgsmål, der besvares i opgaven. Omfanget af besvarelsen må maksimalt være på anslag alt inklusive, svarende til 6 normalsider af 2400 anslag pr. side. Overstiger opgavebesvarelsen ovenstående anslagsomfang afvises den fra bedømmelsen, og der er anvendt et eksamensforsøg. Opgaven sendes ud onsdag den 30. april kl og uploades fredag den 2. maj kl i Bedømmelse: 7-trins-skalaen Censur: Intern Eksamenstidspunkt Undervisningsmaterialer Onsdag d. 30/ kl fredag d. 2/ kl Kompendium samt Greve, Bent (red), Grundbog i socialvidenskab - fire perspektiver. København, Nyt fra Samfundsvidenskaberne (bog købes). Greve, Bent (2012) Velfærdssamfundet en grundbog. 2. udgave. Kapitel 2 og 3. København, Hans Reitzel. Bogen købes. Pensum omfang: Maksimalt 700 sider Undervisningsansvarlig Anders Ejrnæs ( ejrnaes@ruc.dk ) Kursussekretær Susanne Frandsen ( sfr@ruc.dk ) Underviser Bent Greve ( bgr@ruc.dk ) Klaus Rasborg ( kpr@ruc.dk ) Jørgen Anker ( janker@ruc.dk ) Anders Ejrnæs ( ejrnaes@ruc.dk ) Troels Schultz Larsen ( tschultz@ruc.dk ) Christel Stormhøj ( stormhoj@ruc.dk ) Rasmus Willig ( willig@ruc.dk ) kursusgange 01. kursusgang: Velfærdspolitik - velfærdsinstitutioner - Ulighed og fordeling - en introduktion v/bent Greve Tidspunkt 12/ kl. 08:30-10:30 Underviser Bent Greve ( bgr@ruc.dk ) Ekstern underviser Denne kursusgang præsenterer centrale træk ved dansk velfærdspolitik og institutioner, og udviklinger heri. Der ses herunder på typer af velfærdspolitikker og deres administrative implementering samt konsekvenser af markedsgørelse af den offentlige sektor og fritvalg især med fokus på om det ændrer på lighed i adgang til velfærdsydelser. Der gives endvidere et kort overblik over de centrale teoretiske og empiriske elementer i kurset.

3 Greve, Bent (ed.) 2010: Socialvidenskabelig grundbog. Kapitel 1 Introduktion (13-26). København, Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Bogen købes. Greve, Bent (2012) Velfærdssamfundet en grundbog. 2. udgave. Kapitel 2 og 3. København, Hans Reitzel. Bogen købes. Esping-Andersen, G. (2005), Inequality of incomes and opportunities ingiddens and Diamond: The New Egalitarianism. Cambridge, Polity Press. (I kompendiuim) Evans; t. and Harris, J. (2004): Street Level Bureacracy. Social Work and the (Exaggerated) Death of Discretion. British Journal of Social Work, vol. 34, pp (I kompendium) 02. kursusgang: Ulighed og social sammenhængskraft i det senmoderne Danmark v/klaus Rasborg Tidspunkt 12/ kl. 10:45-12:45 Underviser Klaus Rasborg ( kpr@ruc.dk ) Ekstern underviser Formål I denne kursusgang vil vi forsøge at indkredse, hvordan det står til med uligheden i det danske velfærdssamfund, herunder hvilke konsekvenser ulighed kan antages at have for sammenhængskraften i samfundet. Først vil vi se på, hvordan det er gået med den økonomiske ulighed i de seneste to til tre årtier. Dernæst vil vi se på ulighedens nye former i form af boligmæssige, skolemæssige og etniske segrererings- og polariseringsformer. Endelig vil vi diskutere, hvilke konsekvenser disse nye ulighedsfomer kan tænkes at have for sammenhængskraften i samfundet. Rasborg, Klaus: Ulighed og social sammenhængskraft - i det senmoderne Danmark, i: Bent Greve (red.): Grundbog i Socialvidenskab 4 perspektiver. Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 2011, p (21 s). ISBN Olsen, Lars 2007: Den nye ulighed. København: Gyldendal, p (56 s). ISBN Supplerende litteratur: Giddens, Anthony 2007: Social retfærdighed og sociale skel, in: do.: Europa i globaliseringens tidsalder. København: Hans Reitzels Forlag, p (40 s). ISBN kursusgang: Ulighed og marginalisering på arbejdmarkedet Tidspunkt 19/ kl. 08:30-10:30 Underviser Anders Ejrnæs ( ejrnaes@ruc.dk ) I denne forelæsningsgang vil vi se på hvilke strukturelle og individuelle faktorer der skaber ulighed, opdelinger og marginalisering på arbejdsmarkedet. Kurset vil fokusere på følgende spørgsmål: Hvilke strukturelle og individuelle forhold påvirker uligheden og opdelingen på arbejdsmarkedet Hvilke grupper på arbejdsmarkedet er særligt marginaliseringstruede Hvordan påvirker etnicitet og køn beskæftigelsesmulighederne på arbejdsmarkedet Hvad forklare at nogle grupper er mere udsatte end andre på arbejdsmarkedet Hvordan påvirker krisen udsatte grupper på arbejdsmarkedet Guy Standing 2013: Defining the precariat. Eurozine. documents/defining_the_precariat_eurozine_apr_2013.pdf

4 Larsen, JE & Møller, IH (2011), ' Marginalisering som det største socialpolitiske problem. Aktivering som et socialpolitisk svar. '. i IH Møller & J Elm Larsen (red), Socialpolitik. 3. udg, Hans Reitzel, Kbh., s Madsen P. K. (2011) Flexicurity i modvind en analyse af den danske flexicurity model. Tidsskrift for Arbejdsliv, 11(4), 8-20 Danmark, i: Bent Greve (red.): Grundbog i Socialvidenskab 4 perspektiver. Frederiksberg: Nyt fra Samfundsvidenskaberne, 2011, Kapitel 14 ISBN kursusgang: Brugerorganisering blandt udsatte i velfærdsstaten. Muligheder og begrænsninger v/jørgen Anker Tidspunkt 19/ kl. 10:45-12:45 Underviser Jørgen Anker ( janker@ruc.dk ) Brugerorganisering har i mange år været en kendsgerning i social- og velfærdspolitikken bl.a. på ældreområdet, handicapområdet og senere også psykiatri-området. I det seneste år er der også vokset organisationer frem som forsøger at repræsentere kontakthjælpsmodtagere, stofmisbrugere og hjemløse. Med udgangspunkt i organisering blandt hjemløse og stofmisbrugere diskuterer vi hvilke betingelser, muligheder og begrænsninger der er for brugerorganisering blandt socialt udsatte i velfærdsstaten. Teoretisk tager vi udgangspunkt i teorier om sociale bevægelser og diskuterer, teoriernes forklaringskraft i forhold til at forstå brugerorganisering blandt hjemløse og stofmisbrugere i velfærdsstaten. Jørgen Anker (2008): Organizing homeless people: Exploring the emergence of a user organization in Denmark. In, Critical Social Policy, Vol. 28, no. 1: pp Artiklen kan downloades fra Nick Crossley (2002): Chapter one Introduction, in; Making sense of social movements. Open University Press, Buckingham, Philadelphia. (Pp. 1-13). Jørgen Anker (2006): Active drug users. Struggling for rights and recognition. In, Anker et al: Drug Users and spaces for legitimate action. Helsinki: Nordic Council for Alcohol and Drug Research. NAD publication 49. (pp ). Artiklen kan downloades fra: 49/Anker.pdf 05. kursusgang: Statens rolle i produktionen af territoriel stigmatisering og ulighed fra klassekamp til avanceret marginalisering v/troels Schultz Larsen Tidspunkt 26/ kl. 08:30-10:30 Underviser Troels Schultz Larsen ( tschultz@ruc.dk ) Statens rolle i produktionen af territoriel stigmatisering og ulighed - Træk af den politiske konstruktion af det asymmetriske duale boligmarked Første gang om territoriel stigmatisering og ulighed fokuserer på hvilke sociale mekanismer der er medvirkende til over tid at skabe et social differentieret og segregeret boligmarked og statens rolle i produktionen og reproduktionen af disse mekanismer. Tre af de overordnede og centrale spørgsmål der vil blive berørt er: Hvorledes kan vi forstå den nylige fremkomst af fattigdom og segregation i byen og hvilke mekanismer er underliggende for denne udvikling der betegnes som avanceret marginalisering? Hvilke konsekvenser har den politiske konstruktion af boligmarkedet haft for forskellige sociale grupper og for forandringerne af det fysiske rum? Hvilke konsekvenser har den politiske konstruktion af boligmarkedet haft for forskellige sociale grupper og for forandringerne af det fysiske rum?

5 Bourdieu, P. (2010) [1998] Modstridende interesser i staten, Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur og samfundsvidenskab, Nr.1-2 / Schultz Larsen, Troels (2013) Copenhagens's West End a 'Paradise Lost' - The Political Production of Territorial Stigmatization in Denmark. Environment and Planning A, s Schultz Larsen, Troels et.al. (2013) Med Wacquant i Byen, pp. i-xxii i Wacquant, L. Byens Udstødte, København, Nyt fra samfundsvidenskaberne. Schultz Larsen, Troels (2011) Med Wacquant i det ghettopolitiske felt. Sociologi, 22(1): Wacquant, L. (1996) The Rise of Advanced Marginality: Notes on Its Nature and Implications. Acta sociologica, 39(2): kursusgang: Reskaleringen af de politiske interventioner på det boligsociale område Om håndteringen af de urolige grupper i byen Tidspunkt 26/ kl. 10:45-12:45 Underviser Troels Schultz Larsen ( tschultz@ruc.dk ) Reskaleringen af de politiske interventioner på det boligsociale område - Fra kampen om at sikre en stadig større andel af befolkningen adgang til gode og sunde boliger til kampen mod dovenskab og ørkesløshed i bunden af det sociale hierarki. Anden gang om territoriel stigmatisering og ulighed søger at anskueliggøre hvorledes mekanismer (diskuteret og anskueliggjort i gang 1) på makro niveau er med til at informere organisatoriske forandringer og prioriteringer på institutionelt (meso) niveau og konkrete praksisformer på mikro niveau det vil sige forandringer i måderne det konkrete sociale arbejde udføres på. Men også hvorledes det sociale arbejde er et arbejde med at definere de konkretet problemer på gade plan og ad denne vej kan være medvirkende til at informere det indstitutionelle og politiske niveau. Hermed fokuserer gang to på at synliggøre hvorledes konkrete praksisformer f.eks. indenfor det boligsociale integrationsarbejde er med til at reproducere eller forandre de sociale mekanismer og dermed også den boligsociale ulighed. To centrale spørgsmål omhandler: Reskaleringen og omstruktureringen af de boligsociale politikker og institutioner fra det nationale niveau over det områdebaserede til det individuelle niveau som udgangspunktet for de boligsociale interventioner? Hvilke konsekvenser har denne reskalering og indholdet af det boligsociale arbejde og for de sociale grupper de boligsociale politikker sigter på at 'hjælpe' forskellige sociale grupper og for forandringerne af det fysiske rum? Schultz Larsen, Troels (2009) De modstridende positioner inden for det boligsociale integrations arbejde pp i De forsømte ph.d. afhandling ved RUC. Wacquant, L. (2009) Sustaining the City in the Face of Advanced Marginality, pp in Mohsen Mostafavi (red.), Ecological Urbanism: Sustaining the City. Cambridge: MIT Press. 07. kursusgang: Stigma v. Rasmus Willig Tidspunkt 12/ kl. 08:30-10:30 Underviser Rasmus Willig ( willig@ruc.dk ) Forelæsningen tager udgangspunkt i E. Goffmans begreb om stigma. Der er tale om en introduktion til et centralt begreb i den sociologiske tradition, som skal forsøges sammentænkes i forhold til nyere samfundsmæssige udviklingstendenser. Hvordan kan begrebet om stigma forstås i dag?

6 Forord ved M. Jacobsen og S. Kristiansen side E. Goffman (2009) Stigma. side kursusgang: Outsiders om den sociale konstruktion af marginalitet v/klaus Rasborg Tidspunkt 12/ kl. 10:45-12:45 Underviser Klaus Rasborg ( kpr@ruc.dk ) 1963 udgav den amerikanske sociolog og jazzmusiker Howard S. Becker sin bog Outsidere, der siden er gået hen og blevet et hovedværk inden for studiet af social afvigelse. Denne retning inden for sociologien betegnes også ofte som stemplingsteori, idet forehavendet er, at forsøge at afdække de stemplings- og stigmatiseringsprocesser, der kan siges at gøre sig gældende i forbindelse med udsatte og sårbare grupper, der på forskellig vis ikke lever op til samfundets normer (sociale klienter, fattige, hjemløse, stofmisbrugere, kriminelle, udsatte unge, ghetto - problemer, bandemedlemmer, asylansøgere, prostituerede m.v.). Grundsynspunktet i Beckers stemplingsteori er, at det ikke er den afvigende handling i sig selv, men derimod samfundets syn på den, der gør den afvigende. Det sociologisk set interessante spørgsmål bliver derfor, at forsøge at afdække de samfundsmæssige definitionsprocesser, hvorigennem individer og/eller gruppers handlinger konstrueres som afvigende. I kursusgangen vil vi med udgangspunkt i Beckers stemplingsteori se nærmere på, hvordan disse definitionsprocesser finder sted ikke blot i velfærdsinstitutionernes møde mellem system og klient, men også i det politiske system (lovgivning) og i massemedierne. Becker, Howard S [1963]: Outsidere. Studier i afvigelsessociologi. København: Hans Reitzels Forlag, p (48 s). Becker, Howard S. 2003: Hvad med Mozart? Hvad med mord?, i: Sociologi, Nr. 3/2003, p (7 s.)(teksten rundsendes som pdf-fil på fællesmailen). Järvinen, Margaretha og Mortensen, Nils 2002: Det magtfulde møde mellem system og klient teoretiske perspektiver, i Margaretha Järvinen m.fl. (red.): Det magtfulde møde mellem system og klient. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, p (18 s)(teksten rundsendes som pdf-fil på fællesmailen).. Larsen, Jørgen Elm m.fl. 2002: Magtens mange facetter i mødet mellem system og klient, i: Margaretha Järvinen m.fl. (red.): Det magtfulde møde mellem system og klient. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, p (12 s)(teksten rundsendes som pdf-fil på fællesmailen). 09. kursusgang: Government og frihedens disponering - regulering af køn, seksualitet og reproduktion som case Tidspunkt 19/ kl. 08:30-10:30 Underviser Christel Stormhøj ( stormhoj@ruc.dk ) Forelæsningen tager udgangspunkt i Michel Foucaults gouvernmentale-tilgang, der er en særlig optik på politisk regulering i avancerede velfærdssamfund. Det gouvernementale perspektiv centrerer sig om frihedens disponering: de passende måder at udøve frihed på, der samtidig producerer marginale og upassende livsformer og identiteter. Tilgangens formål og bærende argumenter diskuteres, og optikken nedbrydes i en række dimensioner og analysestrategier. Disse eksemplificeres via et konkret casestudie, der fokuserer på regulering af køn, seksualitet og reproduktion i det nutidige, danske samfund. Stormhøj, Christel (2006): Kampen om familien. Homoseksuelle og den danske velfærdsstatslige styring af reproduktion (kap.4), i Poststrukturalismer. Videnskabsteori, analysestrategi, kritik. Frederiksberg: Samfundslitteratur, s (38).

7 Dean, Mitchell (1999): Basic Concepts and Themes (chapt. 1), i Governmentality. Power and Rule in Modern Society. London: Sage, s (31). Foucault, Michel (1991): Governmentality, i G. Burchell m.fl. (eds): The Foucault Effect. London: Harvester Wheatsheaf, s (18). Ekstra læsning: Petersen, Michael N. (2009): Fra barnets tarv til ligestilling en queerteoretisk undersøgelse af Folketingets forhandlinger om kunstig befrugtning, Kvinder, Køn & Forskning 18(2), s (13). 10. kursusgang: Opsamling Tidspunkt 19/ kl. 10:45-12:45 Underviser Anders Ejrnæs ( ejrnaes@ruc.dk ) Diskussion af de centrale elementer i kurset. STADS stamdata Fagmodulskursus Belastning : 5 ECTS Aktivitetskode : U25174 Prøveform : Hjemmeopgave Bedømmelse : 7-trinsskala Censur : Intern censur