Et afgørende valg omkring i kommunerne er vores politiske talerør. Et stærkt SSW i Landdagen er forudsætning for,

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 5. maj Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig Finder sig ikke i det FLENSBORG var kommet til Flensborg den 21. april for at kæmpe om ligestillingen af de danske skoleelever. Denne demonstration af enighed i det danske mindretal og hos mange i flertalsbefolkningen har vagt opsigt langt ud over Sydslesvigs grænser. Et afgørende valg Landdagsvalget. FOTO: DANIEL DÜRKOP Til alle forældre og medlemmer: Debatmødet på A. P. Møller Skolen Valgkamp Politikere på skolebænken FLENSBORG/SLESVIG. I de forgangne uger har politikere været på skoler i Sydslesvig for at diskutere med eleverne. På Duborg-Skolen og A. P. Møller Skolen var det økonomi, uddannelse og især mindretalspolitikken, der stod på dagsordenen. Mere side 4 Undersøgelse Tosprogede børn FLENSBORG. Forældre behøver ikke at være bange for, at deres børn er dårligere til dansk eller tysk, når de opvokser tosproget. Børnene har nemlig de samme eller endda flere ord, end deres etsprogede kammerater. Mere side 7 I morgen, søndag den 6. maj, er der landdagsvalg i Slesvig-Holsten. Det er et valg, der får afgørende betydning for Skoleforeningens fremtid. Det er vores erklærede mål at opnå et regeringsskifte i Kiel, men uanset hvem der kommer i regering efter valget i morgen, er det kun SSW, der med al sin kraft arbejder på at forbedre vilkårene for de danske skoler og børnehaver i Sydslesvig. 100 procent ligestilling for de danske skoleelever er den vigtigste opgave, men langt fra den eneste, når det gælder om at opnå fuld ligeberettigelse af det danske skolevæsen i Sydslesvig. Kørselstilskud, tilskud til anlægsopgaver og især at de danske skoler får status som mindretallets offentlige skoler, skal der også kæmpes for. Her er SSW vores naturlige politiske samarbejdspartner. Partiets repræsentanter i Landdagen i Kiel og de mange SSW ere rundt Styrelsesmedlemmerne Åse Jørgensen, Lars Wichmann, Michael Otten, André Pastorff, Udo Jessen, Michael Martensen, Niko Möller, Birgit Jürgensen-Schumacher, Per Gildberg og Niels Ole Krogh opfordrer til at stemme på SSW i morgen. omkring i kommunerne er vores politiske talerør. Et stærkt SSW i Landdagen er forudsætning for, at vi kan sikres vilkår, der gør det muligt at udvikle og forbedre vores skolesystem. Derfor opfordrer vi alle jer, der har valgt Dansk Skoleforening for Sydslesvig for jeres børn at tage konsekvenserne af Styrelsen: Vuggestuerne får høj prioritet de næste to år dette valg og stemme på SSW ved landdagsvalget i morgen. Vandskade i Satrup i Vandvagter Færre vandskader på skolerne SYDSLESVIG. Der har været markant færre vandskader på de danske skoler i denne vinter. Såkaldte vandvagter og mere rådgivning til skolerne har været med til at forebygge og holde skaderne små, hvor de er sket. Mere side 6 Satsning Skole-socialarbejdere SYDSLESVIG. Om få uger åbner der en ny vuggestue i Husum, og Skoleforeningens styrelse banede på sit seneste møde vejen for yderligere fem vuggestuer rundt omkring i Sydslesvig. Satsningen kommer til at binde store dele af Skoleforeningens anlægsbudget, men udløser også betydelige tilskud fra det offentlige. Mere side 5 Styrelsesmøde. Skoleforeningen er parat til at bruge store dele af anlægsbudgettet i 2012 og 2013 til etablering af vuggestuer i Sydslesvig. FLENSBORG. Styrelsen i Dansk Skoleforening gav på sit styrelsesmøde i denne uge grønt lys til, at teknisk afdeling kan gå videre med planerne om at etablere vuggestuer i Flensborg, Sporskifte, Slesvig og Isted. Skoleforeningen bruger således især i 2013 store dele af anlægsbudgettet på vuggestuerne. Handlingstvang - Vi har i de senere år investeret en del i fællesskolerne. Men der skal ikke herske tvivl om, at vi er i handlingstvang overfor børnehaverne med hensyn til sanering. De fem projekter udløser betydelige offentlige tilskud, derfor kommer vi meget langt med vores penge, sagde skoledirektør Anders Molt Ipsen på styrelsesmødet. I tal betyder det, at udgifter på euro i år og lidt over 1,2 millioner euro til næste år udløser offentlige tilskud på i alt 1,75 millioner euro. Skoleforeningens styrelse har sagt ja til fem nye vuggestuer, der skal give plads til 90 børn under tre år. Styrelsen gav sig god tid til at diskutere ulemperne, inden de med ti ja-stemmer og en afholdelse stemte for det koncept, teknisk afdeling havde fremlagt. - Det er altid rigtigt at gøre noget på børnehaveområder, men vi må være klar over, at vi allerede nu fastlægger 3 4 af anlægsbudgettet for 2013, uden at vi har fremlagt det for fællesrådet, sagde Thede Boysen, og Michael Martensen tilføjede, at det kommer til at betyde, at andre projekter må vente. Skoleprojekter Skoleforeningens næstformand, Udo Jessen, kunne godt følge betænkelighederne, men mente, at satsningen på børnehave- og vuggestueområdet alligevel er rigtig. - Vi har haft meget fokus på skoleområdet, sagde han. Afdelingsleder i Skoleforeningens tekniske afdeling, Dirk Clausen, oplyste, at investeringer på vuggestueområdet ikke betyder, at der ikke sker noget på skolerne. - Alene i år har vi ti energimæssige projekter på skolerne i Sydslesvig. De fem nye vuggestuer giver i alt plads til 90 børn under tre år. Der er 40 pladser i den ny vuggestue, der skal bygges på en grund i Ringstrasse i Flensborg. Samarbejde med SSF Ti pladser opstår efter en grundig sanering med udvidelse og tilbygning ved Gottorp Børnehave, ti pladser opstår efter en sanering og ombygning ved Isted Børnehave og i Frederiksstad flytter vuggestuen med ti pladser ind i en tom pedelbygning på skolen. I Sporskifte er der planer om at lave en tilbygning til SSFs forsamlingshus. Her vil der være plads til 20 børn. Skoleforeningens styrelse er parat til at genoverveje satsningen, hvis det skulle vise sig, at en ligestilling af de danske skoleelever ikke bliver gennemført efter landdagsvalget i morgen.

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 5. maj FOTOS: DANIEL DÜRKOP Læsequiz til 6. klasser»læsequizzen Smart Parat Svar«udfordrer 6. klasser fra Danmark og Sydslesvig. Quizzen bliver i år sendt på TV2s regionale kanaler. Læsequizzen Smart Parat Svar har været en del af Læselyst-programmet siden Efter et års pause er quizzen nu vendt tilbage, og børnene i Sydslesvig har igen mulighed for at være med. Quizzen finder sted i løbet af oktober og november 2012 og ender med en stor finale i Odense Koncerthus i december Smart Parat Svar er målrettet mod 6. klasser i folkeskolen, der i hold på fem deltagere fra hver klasse skal dyste på paratviden og godt samarbejde. Undervejs bringer TV2/regional reportager og transmissioner fra de lokale og regionale runder, og sender også fra finalen. Skoler, der er interesseret i at deltage i quizzen med de elever, der går i 6. klasse efter sommerferien, bedes henvende sig til Gabriele Fischer-Kosmol på Center for Undervisningsmidler. Eleverne har bygget husene og det meste af indretningen selv. Små byggemestre Børn på alderdomshjemmet SKOVLUND/FLENSBORG. Elever fra 1. og 2. klasse på Skovlund-Valsbøl Danske Skole har været på besøg på Dansk Alderdomshjem i Flensborg. Der sang de nogle sange for beboerne, som glædeligt tog imod de små. - Vi siger altid ja, når børnehaver og skoler spørger om de må besøge os. De ældre kan så godt lide, når der kommer børn på besøg, siger beskæftigelsesterapeut Inge Lise Møller. - Det er vigtigt med et pust udefra, er formanden for alderdomshjemmets vennekreds, Käthe Kühl, enig i. - De ældre elsker sang, og de elsker børn, så det er rigtig flot med sådan et arrangement, siger hun. - Det er også noget særligt for de små børn. Det er det naturligvis spændende at se, hvad et alderdomshjem er for noget. Hvad betyder det at bliver gammel, siger klasselæreren Lis Bewernick. Tværfaglighed. 6. klasse blev så optaget af et projekt, at de både brugte deres fritid til det og tog ekstravagter i skolens kiosk for at skaffe projektfinansiering. FLENSBORG. I to måneder har elever fra 6. klasse på Gustav Johannsen Skolen i Flensborg bygget huse. I natur og teknik timerne, i sløjdtimerne, i vikartimer og i deres fritid. Det hele startede med, at Natur- og Teknik-læreren Finn Kusch ville anskueliggøre for eleverne, hvor kompliceret det er at lægge strøm i et hus. Men så fik projektet en egen dynamik, fordi eleverne Tonje blev væk i røgen ville vide mere om emnet. De gik selv i gang med at bygge huse, om end i en mindre målestok. 6 huse på størrelse med en til to flyttekasser er det blevet til. Fult indrettet med alle møbler, der stort set også selv blev produceret af eleverne. - Det har været rigtig svært, men nu, hvor vi næsten er færdige føles det rigtig godt, siger Leon. Sammen med tre klassekammerater har han bygget på et hus, der har mange små detaljer med. Der er endda et fjernsyn i køkkenet, for det kan de unge lide. Udvikling Finn Kusch er enig i, at det har været et godt projekt. - Det har udviklet sig til noget helt særligt. Jeg kan egentlig ikke minde, at en hel klasse er gået så meget op i et tværfagligt projekt. De har endda arbejdet på det i deres fritid, siger han. Eleverne synes, de har lært rigtig meget i de forgangne uger. - Det vigtigste er nok, at vi nu ved, at det kræver en god forberedelse, når man bygger et hus, siger Leon. Der skal lægges et budget, man skal blive enige om, hvordan huset skal se ud, og man skal være klar over, i hvilken rækkefølge det hele skal bygges. Og så var der også lige et problem med finansieringen. For at skaffe de nødvendige penge til at kunne gennemføre projektet, overtog eleverne skolens kiosk i fire uger, og tjente således til flere hundrede euros byggemateriale. Sikkerhed. Nik fra 3. klasse i gang med at lave runer. Vikinger i skoleskoven MEDELBY. Medelby Danske Skole har arbejdet med emnet vikingetiden i deres lille skoleskov. De havde to skovskoledage, hvor de har lavet runesten og vikingermad - fladbrød og byggrød med nødder og æbler. - Det er faktisk slet ikke så svært at lave runer. Først skriver man sit navn med en blyant på stenen, så ridser man en fordybning med et søm, der hvor man har lavet blyantstregerne. Til sidst laver man fordybningen endnu større med en hammer og en mejsel, fortæller Jonas fra 5. kl. Brandøvelsen på Kobbermølle Danske Skole gik rigtig godt. Brandvæsenet fandt den savnede elev i idrætssalen. KOBBERMØLLE. Klokken 9 blev røgbomben tændt. Langsomt sivede røgen ud gennem sprækken under kælderdøren og ud i skolegården på Kobbermølle Danske Skole. Så gik røgalarmen i gang, og få minutter senere strømmede eleverne ud af bygningen, og samledes på den lille græsplæne ved siden af skolen. Alle, bortset fra Tonje. Brandfolkene var hurtig til stede for at slukke branden i kælderen. Eleverne anede intet I sidste uge var der stor brandøvelse på skolen. Eleverne anede intet om, at det bare var en røgbombe, som brandfolkene selv havde tændt i skolens kælder. Eleverne så kun røgen, og da de blev klar over, at deres kammerat Tonje manglede, ville de have, at lærerne skulle gå ind og lede efter hende. - De må vi ikke, vi skal vente på brandvæsenet, forklarede skoleleder Charlotte Bassler, og da hun kunne mærke, at nogle elever var ved at lugtet lunten, var det ekstra svært for hende, at holde masken. Hun havde nemlig selv bedt Tonje om, at gemme sig i idrætssalen, og vente på at blive hentet af brandfolkene. Genoplivning Brandvæsenet var der omgående. To brandfolk med gasmasker på forsvandt i kælderen, og kom nogle minutter senere ud igen igennem hovedindgangen. Tonje havde de med på en båre. Den efterfølgende genoplivning havde succes, og endte i et grineanfald hos den netop reddede elev. Nu kunne heller ikke Charlotte Bassler holde masken længere. - Hvert år laver vi en lille brandøvelse, hvor vi udløser alarmen, men det her var første gang, vi fik brandvæsenet til at komme og redde en af os. Det er vigtigt, at børnene ved, hvad de skal, når brandalarmen går i gang, og de klarede det rigtig flot, siger hun.

3 Ny vuggestue om få uger Ansættelse. Nyansatte socialarbejdere skal forbedre arbejdsmiljøet på skolerne. SYDSLESVIG. Dansk Skoleforening for Sydslesig har netop ansat tre skolesocialarbejdere til Ejderskolen i Rendsborg, Læk Danske Skole samt Hjort Lorenzen- og Gottorp- Skolen i Slesvig. Det er Sabine Krebs, der skal arbejde i en halvtids stilling på Ejderskolen. Hun er tysk uddannet socialpædagog og kommer fra en stilling som skole-socialarbejder i Neumünster. Peter Martens, dansk uddannet pædagog, kommer til at arbejde i en heltidsstilling på de to skoler i Slesvig og Joanna Riepe bliver tilknyttet fællesskolen i Læk i en trekvart stilling. Mange arbejdsområder Skole-socialarbejderne bliver tilknyttet Skoleforeningens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), og skal i deres arbejde styrke børn og unge med behov for særlig støtte indenfor sociale, kognitive og personlige områder. Socialarbejderne skal også inddrage forældrene i opdragelsesprocesser, styrke de familiære potentialer og virke som brobygning mellem hjem og skole samt løse konflikter. - Det er mange arbejdsområder, siger den ledende skolepsykolog, Hans Jessen. - Skolesocialarbejdet skal øge elevernes sociale kompetence og forebygge mobning og dårlig trivsel. Det skal også give HUSUM. Vuggestuen ved Husum Danske Børnehave mangler nu kun en driftstilladelse fra kommunen, så er den klar til at tage imod ti børn under tre år. Det vil ske i løbet af nogle få uger, siger børnehaveleder Ulla Heide. En ombygning på euro er afsluttet, møblerne er bestilt, og ventelisten er lang. Det er i øvrigt første gang, at det nødvendige byggearbejde på en dansk vuggestue er sket udelukkende med offentlig finansiering. Byen Husum har tilbudt at overtage Skoleforeningens egen andel på euro, fordi der er hårdt brug for vuggestuepladser. Juana Riepe, Peter Martens og Sabine Krebs er de nye skolesocialarbejdere Forventning om hurtige resultater eleverne mulighed for at styrke deres personlige udvikling og fremme et godt socialt klima på skolen, siger han. En anden stor del er netværksarbejdet, så skole-socialarbejde skal forståes som noget der sker i samarbejde med skolelederen, lærerne, skolefritidsordningerne og fritidshjem og andre relevante institutioner. Løse problemer De centrale arbejdsopgaver vil være rådgivning af både elever, forældre og lærere og formidling af hjælp til at løse problemerne. Skole-socialarbejderen skal også tage initiativ til og koordinere fritidstilbud og projekter i skolens hverdag, og deltage i skoleudviklingen sammen med skoleledelsen og lærerne. - Det, skole-socialarbejderne ikke skal, er, at give specialundervisning, udøve en funktion som støtteperson for en enkelt elev, eller passe elever med adfærdsproblemer, siger Hans Jessen. - Hvis vi tager de erfaringer i betragtning, som vi har fra for eksempel på Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg, tror jeg, at vi kommer til at se resultater meget hurtigt, siger skolekonsulent Bjarne Stenger-Wulff. I Flensborg By er Skoleforeningen med i en særlig ordning med hensyn til skole-socialarbejdere, idet de danske skoler indgår i fordelingen af skolesocialarbejdere på lige fod med de offentlige skoler i byen. De danske skoler deler således skolesocialarbejdere med deres tyske naboskoler. Alle skole-socialarbejdere i Flensborg er ligesom deres kolleger i amterne selvfølgelig dansktalende. Tv-udsendelse. 4. klasse deltog i det kendte quizshow, men havde næsten ikke fået vinderpokalen med hjem. TØNNING. I 35 år har børn dystet om point i quizshowet 1, 2 oder 3. I mange år var det Michael Schanze, der var studievært. Ham husker forældrene, men børn i dag ved næppe, hvem han er. Nu er det derimod den populære tyske studievært Elton, mest kendt som Stefan Raabs»sidekick«på Pro7, der stiller spørgsmål til de tre elevhold, der skal samle point, som de senere kan få udbetalt i penge til deres klassekasse. Delt 1. plads Forleden var 4. klasse på Uffe-Skolen i Tønning med i udsendelsen, som optages i München. Turen sydpå blev til en klasserejse for skolens 4. til 6. klasse, som var med for at heppe på deres hold: Madelaine, Bjarne og Fabian. Finn fra 4. klasse blev udpeget til at være»kamerabarn«under optagelsen. - Det blev til en delt 1. Plads og 180 euro til klassekassen samt en legopokal, men selve oplevelsen var også en stor ting, siger skoleleder Horst-Werner Knüppel, som sammen med en håndfuld forældre også var med i München. FLENSBORG AVIS Lørdag 5. maj Uffe-Skolen vinder»1, 2 oder 3«Efteruddannelse. Hvordan håndterer man konflikter i børnehaverne? SPORSKIFTE. Pædagogmedhjælperne i Skoleforeningens daginstitutioner og skolefritidsordninger er for tiden i gang med et kursus om konflikthåndtering i deres pædagogiske arbejde. De beskæftiger sig blandt andet med spørgsmålet om, hvornår de skal involvere sig i børnenes konflikter, og hvornår de skal holde sig tilbage. Kurset behandler også, hvordan man kan støtte barnet, når det ikke kan løse en konfliktsituation selv, og hvad man kan gøre, når man ikke selv kan rumme børnenes konflikter. Eleverne fra Tønning (tv) og det sydslesvigske kamerabarn Finn var med i udsendelsen. Sproget spiller en afgørende rolle - Sproget spiller en afgørende rolle i konfliktsituationer. Der findes sprog, som optrapper og sprog, som afspænder konflikter, siger kursets instruktør, Andrea Hansen-Noack. - For eksempel er det meget mere pågående, når man hele tiden siger til et barn:»du«skal gøre et eller andet. Det er meget mere effektivt, at man for eksempel siger:»jeg vil gerne have at du gør..«, forklarer hun. Pædagogmedhjælperne havde selv eksempler med fra deres hverdag til den første kursus eftermiddag, som fandt sted i sidste uge. Til gengæld fik de også nogle redskaber med hjem, som de skulle afprøve i deres institution. Når holdet så mødes igen i næste uge, bliver der samlet op på hvilke - Folkene bag udsendelsen gjorde rigtig meget ud af at forklare børnene, hvordan sådan et program bliver tilrettelagt, fortæller han. Og ikke mindst Elton var meget optaget af den danske skole på Ejdersted, og lovede at komme ud og se på skolen engang, når han igen var hjemme i Hamborg. Samtidig fik skolen tilbuddet om, at komme igen og deltage om et år eller to. - Det, at vi er en dansk skole, er faktisk grunden til at vi er kommet med i udsendelsen, siger Horst-Werner Knüppel. Hvornår skal jeg blande mig Tre eftermiddage kommer pædagogerne på efteruddannelse. redskaber, der har virket i konfliktsituationerne. Voksne der definerer børn Til den sidste kursuseftermiddag i slutningen af maj skal pædagogmedhjælperne lære om, hvad der sker, når voksne definerer børn, når de for eksempel siger, at»peter er aggressiv«eller»sonja er en lille prinsesse«. - Det er et rigtigt spændende kursus, siger pædagogmedjælper Sven Weiland. En af de ting, han har fået ud af kursets første dag, er, at man ikke altid skal gå løsningsorienteret til konflikterne, det vil sige at være mægler i stedet for dommer. - Og så et det meget interessant at arbejde med sprog som optrapper en konflikt og sprog som afspænder en konflikt, siger han. FOTO: DANIEL DÜRKOP FOTO: PRIVAT Stoppet i tolden - En af vores forældre havde taget kontakt til tilrettelæggerne af 1, 2 oder 3, og fortalt dem om vores danske skole. ZDF ringede så til mig, og spurgte om vi ville være med, siger skolelederen. Den vellykket rejse fik dog lidt af en underlig afslutning. - En af forældrene ville flyve hjem fra München og havde legopokalen med sig i bagagen, men blev så stoppet i lufthavnen. Tolderne havde mistanke om, at der kunne være gemt narkotika i pokalen, og ville skille den fra hinanden. Det fik de dog ikke lov til. I stedet for blev pokalen bragt tilbage til en toldstation i München og undersøgt i en speciel scanner. Det betød, at forælderen ikke nåede sit fly, men vi fik da pokalen med til Tønning i god behold, fortæller Horst Werner Knüppel. FOTO: DANIEL DÜRKOP Ny skoleleder i Slesvig SLESVIG. Tine Bruun Jørgensen bliver ny skoleinspektør på Hiort Lorenzen-Skolen i Slesvig fra 11. maj. Hun afløser skoleinspektør Harald Piepgras, der pensioneres i juni måned. Tine Bruun Jørgensen er 40 år og bor for tiden sammen med mand og barn i Kollund. Efter afsluttet læreruddannelse ved seminariet i Haderslev blev Tine Bruun Jørgensen i 2009 ansat ved Kruså skole, hvor hun allerede siden 2004 var tilknyttet som fast vikar. I 2010 blev hun valgt til stillingen som viceskoleinspektør. Tine Bruun Jørgensen har før boet i Hamborg i ti år, og glæder sig til igen at flytte syd for grænsen. - Det bliver spændende at arbejde i det danske skolevæsen i Sydslesvig og være med til at synliggøre dansk kultur, især fordi jeg egentlig aldrig rigtig har tænkt over, hvad det typisk danske er, siger Tine Bruun Jørgensen.

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 5. maj Færre vandskader på skolerne Prævention. Vandvagter skal forhindre, at vandet bliver ved med at løbe, når skaden først er sket. SÖRUP. Efter to meget hårde vintre med en del vandskader på skolerne kan Skoleforeningens tekniske afdeling glæde sig over en markant tilbagegang i skader. - Selvom vi også i år har haft temperaturer helt ned til minus 20 grader, har der kun været tre-fire mindre vandskader rundt omkring i vores institutioner, siger lederen af teknisk afdeling, Dirk Clausen. Særlig udsatte skoler Mellem 2009 og 2011 har der derimod været omkring 20 vandskader Vandskaden på Satrup Danske Skole i 2010 kostede euro. FOTO: TEKNISK AFDELING Grunden til, at der er færre vandskader nu er blandt andet, at man har gjort skolerne og børnehaverne opmærksomme på, hvad de selv kan gøre for at undgå vandskader. På de skoler, som er særlig udsat, fordi bygningerne er kommet op i årene og har gamle vandrør, har man desuden sat såkaldte vandvagter op. Minimerer skaden - Det er små apparater, som måler vandstrømmen i rørene. Flyder der for meget vand igennem systemet, for eksempel fordi et rør er sprængt, lukker vandvagten automatisk af for hele kredsløbet. En vandvagt kan ikke forhindre at et rør sprænger, men den kan minimere skaden, fortæller Jens Wridt fra teknisk afdeling. Vandvagten måler desuden så nøjagtigt, at den endda kan registrere, om vandet løber hele tiden i en toiletkumme. - Så kan vi rette fejlen, og det sparer penge. En vandvogter koster omkring 1200 euro, og de penge er godt investeret. Når der er mange dyre vandskader, stiger forsikringsbidraget og Skoleforeningen betaler desuden altid en egen andel, når en skade bliver meldt til forsikringsselskabet, siger Dirk Clausen. 20 nye vandvagter De første 30 vandvagter er således installeret og de næste 20 arbejdes der på. Dirk Clausen håber, at skader som den store vandskade på Satrup Danske Skole hører fortiden til. Her sprang der et rør i juleferien Røret sad under taget, og vandet løb gennem hele bygningen i tre dage. Skaden var dengang på omkring euro. Afrikansk landsby i Store Vi FOTOS: DANIEL DÜRKOP Emneuge. Hvad betyder det, når man ikke har strøm, rindende vand og internet. Eleverne på Store Vi Danske Skole har i en emneuge lært om Liberia. STORE VI. - Her laver vi legetøj selv, siger en af eleverne på Stor Vi danske Skole. Biler af mælkekatoner med ølkapsler som hjul for eksempel. For eleverne er det sjovt, men de er udmærket klar over, at legen har en baggrund, der er alvorlig nok. I Afrika har børn ikke råd til at købe legetøj. De skal lave det selv. Skolen har emneuge, og emnet er Liberia. Det afrikanske land har haft borgerkrig i 15 år, og lider stadig under ødelæggelserne, som ikke mindst er gået ud over landets skoler. Umiddelbart er krigen langt væk fra Store Vi, men det betyder ikke, at børnene ikke kan forstå, hvad det betyder at leve under fattige vilkår. Vanskeligt at undvære det man er vant til - Vi snakker om, hvordan livet er, når man hverken har elektricitet eller rindende vand. Børnene finder meget hurtigt ud af, hvor vanskeligt det er, når de skal undvære mange af de ting de er vant til. Vi læser historier om Liberia hver dag og børnene kan godt se, at det liv, de fører her med videospil og mikrobølgeovn, ikke er muligt mange steder i Afrika, siger skolelærer Inger Thamsen. - Men selvfølgelig synes børnene også, at det er sjovt, når de selv laver legetøj, og for dem er det helt sikkert en positiv erfaring, at man kan lave ting selv, der er sjove at lege med, siger hun. Børnene laver også afrikanske dragter selv. De laver smykker og fletter kurve. De laver bål helt fra bunden af, og bager kartoffelkager, og varmer afrikansk kyllingesupper over det. De elsker afrikansk mad - Den afrikanske mad er faktisk noget, børnene rigtig godt kan lide. Det burde vi lave noget oftere på vores breddegrader, siger skolelederen Peter Lynggaard Jakobsen. I emneugen arbejdes der Man kan lave ting selv, der er sjove at lege med. Inga Thamsen ikke kun med hænderne, men også med de nye medier. De ældre elever på skolen præsenterer hver morgen et powerpoint-show, hvor de fortæller om Liberia: Krig, fred, mad, dyr og lege er nogle af emnerne. Hjælp på nettet Opskrifterne til afrikansk mad kommer også fra nettet. Det er udviklingsorganisationen Ibis, som har tilrettelagt forskellige forløb om Liberia, man kan bruge på skolerne. På deres hjemmeside har vi blandt andet mulighed for at hente en del fakta om landet, og opgaver til de historier vi læser, siger Inga Thamsen. Ibis har udgivet en bog»læseraketten«om Liberia, som er målrettet til skoleelever. Formålet med Læseraketten er både at stimulere børnenes læselyst og deres nysgerrighed over for børn i andre lande og at få fokus på de skoleløse børn. Som en af ganske få skoler i Danmark, Grønland og Sydslesvig har Store Vi Danske Skole desuden fået besøg af Læsekaravanen, som består af otte unge frivillige, der har besøgt Liberia, og nu turnerer rundt på skolerne med bagagen fuld af lege, film, musik og historier. Og eleverne på Store Vi Danske Skole har været begejstret for Læsekaravanen. - Det var rigtigt spændende at høre om Liberia, mener en flok unge, mens de tænder bålet til det lækre, afrikanske middagsmåltid. Aina, Jonas og Emily fra 3. klasse i gang med at lave dejen til kartoffelkage. Børnene lavede selv deres legetøj. Lærerne har et ansvar Samarbejde. Virksomheder og organisationer vil gerne ind i klasseværelset. KØBENHAVN. Når organisationer som for eksempel Ibis hjælper skoler med materialer til emneuger og lignende, har de selvfølgelig en bestemt grund. Hos Ibis er det ønsket om, at Liberia kommer ind i folks bevidsthed. Ibis ernen kendt udviklingsorganisation, som blandt andet samarbejder med Welthungerhilfe i Tyskland, men der er mange andre virksomheder og interesseorganisationer, der har en interesse i, at deres budskab kommer ind i klasseværelset. Energikoncerner skriver med på skolebøger, bogforlag prøver at styre hvilke bøger, der bliver købt i klassesæt, banker lærer elever at lave budgetter. Der er en grænse Niels Christian Andersen er konsulent og sekretariatschef i forældreorganisationen»skole og Forældre«, som repræsenterer skolebestyrelser og forældre i hele Danmark. Han mener ikke, at det principielt er forkert, at virksomheder og interesseorganisationer kommer ind på skolerne. - Det må den enkelte Joelle har lavet en smiley af ståltråd. skole selv bestemme, men selvfølgeligt skal de være klar over, at kommercielle udbydere har bagtanker, når de giver tilbud til skoler. Og der er grænser for, hvor langt man må gå, siger han. - Ibis lægger for eksempel ikke skjul på, hvad deres mål er, derfor er netop dette eksempel ukontroversielt, siger Niels Christian Andersen. Noget andet er det, hvis en kommerciel udbyder har en skjult dagsorden. Debat om sponsoring - Der ligger helt klart et ansvar på lærernes skulder. De skal vurdere, om det materiale, de arbejder med er farvet på den ene eller anden måde. I Danmark har der desuden også været en debat om sponsoring på skoler. - Danske Bank har henvendt sig til os, for at høre om det var i orden, at banken producerede nogle internetmaterialer til skoleelever, der skulle give dem en bedre forståelse for finanser. Selve reklamen for banken var dog meget nedtonet, så vi havde ikke noget imod det, siger Niels Christian Andersen. Alligevel er det et godt eksempel på, at læreren har et ansvar. Når en bank forklarer finanser, er det jo med bankens briller på.

5 Fokus FOTO: MORTEN JOCHIMSEN FLENSBORG AVIS Lørdag 5. maj Dansk Skoleforening for Sydslesvig FOTO: VANESSA LASS

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 5. maj FOTO: DANIEL DÜRKOP Mindretallet står sammen Aktionsdag. Markeringen af kravet om ligestilling af de danske skoleelever har været mere end overbevisende. FLENSBORG. Sydslesvig er farverig, kreativ og klar til at kæmpe for ligestillingen af de danske skoleelever medlemmer af mindretallet og deres venner fra flertalsbefolkningen demonstrerede i Flensborg den 21. april, at de ikke vil finde sig i, at den slesvig-holstenske delstatsregering betaler mindre for de danske skoleelever end for deres kammerater på de offentlige skoler. Det er en politisk konflikt, som ikke udspiller sig mellem danske og tyske borgere men mellem mindretallet og den slesvig-holstenske regering. Finder sig ikke i diskriminering - Jeg er meget glad for, at så mange bakker op om vores mål om at blive ligestillet med de offentlige tyske skoler og ikke vil finde sig i delstatsregeringens diskriminering. Desværre har CDU og FDP glemt, hvad tolerance over for mindretal betyder. I dag har vi vist rygrad, sagde Skoleforeningens formand, Per Gildberg, under stormødet ved havnespidsen og opfordrede de fremmødte til at stemme for 100 procent ligestilling ved valget den 6. maj. Det er Skoleforeningens håb og ønske, at der kommer et regeringsskifte efter landdagsvalget. Optoget igennem Flensborg har været et tydeligt udtryk for dette ønske. Det tog optoget 35 minutter at passere hjørnet mellem Rathaussstraße og Große Straße i Flensborg. Ved havnespidsen var det så et imponerende syn at se de aktivister med deres bannere, flag, musikinstrumenter og udklædninger En fantastisk manifestation Skoleforeningens direktør, Anders Molt Ipsen kalder aktionsdagen»en fantastisk manifestation«. - Det er helt fænomenalt, at så mange har tilkendegivet, at forskelsbehandlingen af danske skoler ikke kan fortsætte, siger skoledirektør Anders Molt Ipsen - Der har været en fantastisk stemning. Denne diskrimination må stoppe nu, siger han. Folk skal kunne vælge kultur - Tilskuddet til vores skoler er med til at sikre freden i grænselandet. Folk skal kunne vælge den kultur, de vil, fastslår Anders Molt Ipsen. CDU og især det flensborgske landdagsmedlem, Susanne Herold, har med deres usande udtalelser om ligestillingen af de danske skoler været med til, at så mange sydslesvigere er mødt op. CDU bagtaler mindretallet af rent valgtaktiske grunde. - Det er virkelig en frækhed, siger Per Gildberg. Det er Lene og Bjørn fra Flensborg enige i. - Susanne Herold er CDUs mindretalsekspert. Det kan man i hvert fald ikke se ud fra hendes udtalelser. Hun ved nok bedre, men hun siger ikke sandheden, fordi hun vil kaste snavs på SSW og hele mindretallet, mener de. Oppe fra scenen ved stormødet tilbød SSWs formand, Flemming Meyer, da også lektiehjælp til den konservative politiker. Aktion har svejset sammen Mindretallets medlemmer har været begejstret, ikke kun for det der skete i Flensborg den 21. april. - Hele forløbet op til aktionsdagen med de mange møder ude på skolerne og i børnehaverne har været en utrolig dejlig oplevelse. Det har svejset os endnu mere sammen som et fællesskab, og det kommer vi til at have gavn af i fremtiden, siger sydslesvigeren Sven Breiter.

7 Fokus FLENSBORG AVIS Lørdag 5. maj Dansk Skoleforening for Sydslesvig Valgkamp blandt de unge Landdagsvalget. Både på Duborg-Skolen i Flensborg og A. P. Møller Skolen i Slesvig har der fundet paneldebatter med toppolitikere sted i den hede valgkampfase op til landdagsvalget i morgen. Uddannelsespolitik, erhvervspolitik og ikke mindst mindretalspolitikken stod på dagsordenen, da politikere fra partierne i landdagen og pirat-partiet diskuterede med unge på de to skoler. Og både på A. P. Møller Skolen og Duborg-Skolen gik eleverne med deres spørgsmål hårdt til politikerne SLESVIG. Fronterne var temmeligt afklaret på A. P. Møller Skolen. På den ene side stod SSW, SPD, De Grønne, Die Linke og piraterne og på den anden side regeringspartierne CDU og FDP. Især på mindretalsområdet blev det til en kontroversiel diskussion om besparelserne hos de danske skoler. I debatten stod uddannelsesminister Ekkehardt Klug i centrum for kritikken, efter at han havde hævdet, at de danske skoler i Sydslesvig er meget bedre stillet end de tyske skoler. - Det kan man jo se her på A. P. Møller Skolen, sagde Ekkehard Klug. Klug blev skældt ud Både SSWs Anke Spoorendonk og SPDs Birthe Pauls skældte efterfølgende kraftigt ud på ministeren, fordi han ifølge de to politikere fuldstændig ignorerede, at skolen i Slesvig er en gave fra A. P. Møller Fonden, og på ingen måde kan sammenlignes med de andre danske skoler i landsdelen. - Det er uhørt at misbruge A. P. Møller Skolen i denne sammenhæng, sagde Anke Spoorendonk. Men Ekkehard Klug var slet ikke færdig med at formulere sig unøjagtigt. Gentagende gange argumenterede han med, at de danske skoler får et tilskud på 3,5 millioner euro fra Forbundsdagen, uden at nævne, at der er tale om et engangsbeløb for 2011 og Det fik igen Anke Spoorednonk til at kritisere ministeren. Både Ekkehard Klug og CDUs gruppeformand i landdagen, Johannes Callsen, stillede også spørgsmålstegn ved, om de danske skoler i Sydslesvig har en funktion som offentlige skoler for det danske mindretal. De mener, at der er tale om privatskoler, og derfor er det i orden, at Skoleforeningen ikke får de samme elevtilskud som de offentlige skoler. Både i uddannelsespolitikken og erhvervspolitikken var rollerne lige så entydigt fordelt. CDU og FDP fremførte en meget klar uddannelsespolitisk forestilling om, at skolen skal forberede de unge til arbejdslivet. - Det har vi meget gode erfaringer med her i Tyskland, og det er blandt andet derfor, vi har en lavere ungdomsledighed end i Danmark og de andre skandinaviske lande, sagde Ekkehard Klug. Social udvikling Alle andre partier mente derimod, at der i skolen også skal være plads til social udvikling. - Vi har brug for et skolesy- SPDs Birthe Pauls lyttede kritisk til det, minister Ekkehard Klug sagde på debatmødet. stem, som giver lærere og elever større mulighed for selv at fylde undervisningen med indhold, sagde Anke Spoorendonk. På erhvervsområdet gik alle partier bortset fra CDU og FDP ind for moderate skatteforhøjelser for de rige, så der er penge til at finansiere for eksempel et godt uddannelsessystem. Det var Ekkehard Kluge og Johannes Callsen uenige i. - Vi kan ikke blive ved med at forhøje skatten for de mennesker, der yder noget her i samfundet. Det kan de ikke holde til, sagde Johannes Callsen. FOTOS: DANIEL DÜRKOP Tak for det - Man burde egentlig være taknemmelig for, at Ekkehard Klug og Johannes Callsen med så tydelige ord viser, at de ikke ved særlig meget om mindretalspolitik, og heller ikke føler de har et ansvar for mindretallene, kommenterede De Grønnes landdagsmedlem Rasmus Andresen de borgerlige politikeres udtalelser. Anke Spoorendonk var under debatten på A. P. Møller Skolen stærkt utilfreds med Ekkehard Klugs (FDP) og Johannes Callsens (CDU) mindretalspolitiske synspunkter. CDUs Susanne Herold (t.v) kritiserede, at kampagnen for ligestilling dukkede op igen lige inden landdagsvalget, men Nikolai Brocks fra 12. årg (t.h) oplyste, at den aldrig havde været væk. På Duborg-Skolen fandt paneldiskussionen sted lige efter de danske skolers aktionsdag for ligestilling den 21. april. Aktionsdagen fyldte derfor mest i diskussionen, især fordi CDUs flensborgske landdagsmedlem, Susanne Herold sad med i panelet. Hun havde lige inden aktionsdagen i skarpe vendinger kritiseret Dansk Skoleforening, fordi ligestillingen efter hendes opfattelse er opfyldt, da Forbundsdagen i Berlin jo kompenserer store dele af de besparelser, delstatsregeringen har gennemført overfor de danske skoler. Susanne Herold indrømmede dog i diskussionen, at de 3,5 millioner euro fra Berlin ikke er faste tilskud: - Men det vil jeg kæmpe for, at de bliver. Hele Tyskland har en forpligtigelse overfor mindretallene, sagde hun, uden dog at komme nærmere ind på, hvordan hun vil opnå, at Berlin i fremtiden kommer med et fast tilskud til de danske skoler i Sydslesvig. Delstatsregeringens absvar SSWs landsformand Flemming Meyer svarede, at det for SSW var helt i orden, hvis der i fremtiden kommer tilskud fra Forbundsbudgettet. - Men vi må holde fast i, at mindretallene er delstatsregeringens ansvar. Hvis det lykkes for dem, at få Berlin med i båden, er det helt fint, sagde han. Flemming Meyer kritiserede også, at ministerpræsident Peter Harry Carstensen på den ene sdie hele tiden roser sig selv for delstatsregeringens mindretalspolitik, for eksempel når han er på besøg i Danmark, og på den anden side mener, at mindretallets skoler har råd til at spare mere end det, alle skoler skal spare. I den efterfølgende diskussion var der bred enighed om, at Dansk Skoleforening har brug for en klokkeklar aftale med hensyn til elevtilskud, uanset om pengene kommer fra Berlin eller Kiel. Krav om bindende aftale Alle kunne se at Skoleforeningen de seneste to år har haft store problemer med at lægge budgettet, fordi kompensationen fra Berlin først kom i sidste øjeblik. De Grønnes Rasmus Andresen mente derfor, at Delstatsregeringen i fremtiden skal lave en flerårig bindende aftale om tilskud med Skoleforeningen, ligesom man gør det med universiteterne i Slesvig-Holsten.

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 5. maj LEDER Har du et valg? Tosprogede børn har mange ord For mig var aktionsdagen den 21.april en glædens dag. Det var en glæde at se børn og voksne fra hele Sydslesvig, der på en positiv og farverig og bestemt ikke kedelig måde aktionerede for den selvfølgelige ligestilling for vore børn, sammenlignet med børn fra flertalsbefolkningen i den offentlige skole. Det lange optog i Flensborg viste på en festlig måde, at vi er her, vi hører til her, vi er en selvfølgelig integreret del af det sydslesvigske samfund, men assimileret er vi ikke! Vi ønsker som ligestillede at leve i og med vor danske-sydslesvigske kultur i landsdelen. Som forældre og som skatteborgere forventer vi, at vore børn, som alle andre børn, agtes og respekteres af regeringsmagten! Manifestationen var overbevisende. Ekkoet i presse og radio, og ikke mindst blandt vore medborgere fra flertalsbefolkningen, var overvejende positiv. Kun enkelte politikere fra regeringspartiene vil ikke, eller kan fremdeles ikke, læse skriften: Vores sag om ligestilling handler ikke først og fremmest om penge. Det handler om følelser og menneskeværd. Det handler om demokratiforståelse og om en uretfærdig politisk ledelse. Derfor, fordi koalitionen af CDU og FDP har diskrediteret vigtige samfundsprincipper, ønsker vi et regeringskifte efter valget. Redaktionskomite: Per Gildberg Niels Ole Krogh Anders Molt Ipsen Georg Buhl Redaktion og layout: Daniel Dürkop Tlf.: dd@dsfs.dk PER GILDBERG, formand Tak til alle deltagere den 21. april, tak til de aktive ansatte i Skoleforeningen og mindretallets øvrige organisationer, tak for alle ideer, sjove indfald og den vilje I alle viste. Konsekvensen må være, at hvis aktionsdagen skal have en betydning udover at have været en fest, at alle nu på søndag afgiver deres stemme til SSW. Når det gælder grundlæggende ting som ligestilling for det danske mindretal, viser al min politiske erfaring, at vi kun kan stole på SSW. Skoleforeningen ønsker at styrke SSW. Med, som nu, fire mandater i Landdagen er den direkte indflydelse på regeringspolitikken begrænset. Bliver SSW tungen på vægtskålen efter valget, ser det hele anderledes ud. Men intet kommer af sig selv. Vi skal sætte to kryds det rigtige sted for at markere vore krav om ligestilling og ligeværd! Takket være solidaritet og aktiv valgdeltagelse fik Flensborg ved sidste valg en overborgmester fra det danske mindretal. Vises den samme solidaritet og beslutsomhed ved landdagsvalget på søndag, kan det være et vigtigt skridt i vor kamp for reel ligestilling af flertal og mindretal. Vel og mærke et første skridt, for ingen af os er naive nok til at tro, at så er sejren hjemme. Forholdet mellem flertal og mindretal er aldrig statisk. Et flertal har altid en tendens til majorisering og dominans, mens det i et demokrati burde være en selvfølge med gensidig respekt, agtelse og ligeværd. Ligestilling er ikke kun et spørgsmål om penge til skolebørn, ligestilling gælder for alle facetter af samfundet. Anderledes kan det heller ikke forklares for vore børn! Som en logisk afslutning på aktionsdagen den 21. april opfordrer Skoleforeningens Styrelse alle til at stemme på SSW ved valget på søndag. Undersøgelse. Tysk avis sammenligner tosprogede børns færdigheder i et af sprogene med etsprogede børns færdigheder. Det kan man ikke, siger sprogforskere. SYDSLESVIG. En artikel på forsiden af SHZ-aviserne (Schleswig-Holsteinischer Zeitungsverlag) vakte for nogle uger siden opmærksomhed blandt sprogeksperter i grænselandet. Artiklen hævder, at tosprogede børn har et mindre ordforråd end børn, der kun vokser op med et sprog. Tosprogede børn skulle desuden have svært ved at lære grammatik, en mangel de dog indhenter i løbet af skoletiden, kunne man ligeledes læse i artiklen, der refererer til en undersøgelse af tosprogede, engelsk-spansktalende børn foretaget af Florida Atlantic University. På det amerikanske universitets hjemmeside kan man ganske rigtigt læse om en undersøgelse, som fornyeligt er blevet foretaget på etsprogede og tosprogede børn i Sydflorida. Konklusionen af denne undersøgelse ser dog helt anderledes ud, end den bliver refereret på forsiden af SHZaviserne. Artiklen tager nemlig kun den ene halvdel af forskernes konklusion med. Ordforråd I en sammenfatning af undersøgelsen skriver forskerne:»når vi måler ordforrådet på etsprogede og tosprogede (spansk-engelsk) børn, ser vi, at de tosprogede børn har et lidt mindre ordforråd på engelsk. De tosprogede børn lærer det samme antal ord, men deler det imellem de to sprog (engelsk og spansk). Når man ser på det samlede ordforråd hos tosprogede børn kan man konstatere, at det er det samme eller endda lidt større end hos etsprogede børn. De amerikanske forskere konkluderer derfor, at man ikke kan sammenligne tosprogede børns færdigheder i et af sprogene med etsprogede børns færdigheder. Det ville være at sammenligne en del af det tosprogede barns ordforråd med etsprogede børns samlede ordforråd. Forskerne understreger, at det er helt normalt, at tosprogede børns færdigheder i begge sprog, er lidt mindre, end etsprogede børn har det i deres ene sprog. Skolekonsukent Lisbet Buhl: Tosprogethed må ikke betragtes med ensprogede briller Tosprogede børn lærer det samme antal ord, men deler det imellem de to sprog, siger sprogforskeren Elin Fredsted. Dårlig journalistik Sprogforsker Prof. Dr. Elin Fredsted fra Flensborgs universitet kan nikke genkendende til denne undersøgelse. - Det er præcist det, man har fundet ud af i mange andre undersøgelser. Når artiklen i SHZ kun ser på tosprogede børns færdigheder i det ene sprog, er det misvisende. Det er dårlig journalistik, siger hun. - Man kan ikke dele et tosproget barn op i to, og så teste det i et af sprogene. Det gør forskerne i Florida heller ikke, men sådan lyder det i SHZ-artiklen. Den refererer kun til den ene halvdel af forskernes konklusion, siger Elin Fredsted. For hende er det helt naturligt, at tosprogede børn har et mindre ordforråd i hvert sprog, for et tosproget barn består ikke af to etsprogede børn. Hun forklarer det sådan: - Et tosproget barn arbejder efter et økonomisk princip. Når det lærer et ord på det ene sprog, er det ikke umiddelbart nødvendigt, at lære det tilsvarende ord på det andet sprog. Barnet vil hellere lære et helt nyt ord, fordi dets ordforråd sammensætter sig af begge sprog. Det kaldes komplementært ordforråd, siger Elin Fredsted. Ingen prioritet - For et tosproget barn har det ikke nogen prioritet at være etsproget, det vil sige, at lære et af sprogene perfekt. For et barn er det mere vigtigt, at kunne kommunikere. Hvis sproget i børnehaven er dansk, vil det lære alle de ord, det skal bruge her på dansk. Hvis sproget på legepladsen er tysk, så lærer barnet de tyske ord, det har brug for i denne sammenhæng, siger Elin Fredsted. Hun ser det som et tilbagevendende problem i tysk forskning i tosprogethed, at den har en»etsproget slagside«, som hun kalder det. - Man er alt for fikseret på det tyske sprog og erkender ikke de ressourcer, der ligger i det andet sprog hos et tosproget menneske. Det er en metodisk fejl. Det er vigtigt ARKIVFOTOS at man forstår, at et tosproget menneske ikke kan deles op i to halvdele. Sådan fungerer sprog ikke. Sprog er noget der spiller sammen. Også skolekonsulent i Dansk Skoleforening, Lisbet Buhl, kritiserer artiklen i SHZ. - Sådan bliver tosprogethed ofte beskrevet, når man betragter den med ensprogede briller, siger hun. - Der vil afhængig af hvor langt barnet er i sin sproglige og tosproglige udvikling om der forekommer huller i ordforrådet i det ene sprog eller begge sprog. Men når ordet er lært på det ene sprog, kan det hurtigt omsættes til det andet sprog, siger Lisbet Buhl. Det er en udfordring I Skoleforeningen er man klar over, at der ligger en grundlæggende pædagogisk udfordring i at undervise tosprogede børn, og at det handler om at udvikle deres sproglige færdigheder mest muligt i både dansk og tysk. - Det er det, pædagoger og lærere i institutionerne tager sig af. De ved godt, at de alle er sproglærere, uanset om de underviser i dansk, tysk eller matematik, siger Lisbet Buhl. Der er heller ingen belæg for, at tosprogethed har negative konsekvenser for børnenes gang i børnehave eller skole, som der hævdes i SHZ-artiklen. Tværtimod er Lisbet Buhl og Elin Fredsted enige i, at tosprogethed er en kompetence, især når man bor i en grænseregion.