NYHEDSMAGASINET VANDSKADER. HVAD KAN KOMMUNERNE GØRE? Side 2. NÅR VANDTRYKKET FALDER Side 6. MONSTERREGN Side 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYHEDSMAGASINET VANDSKADER. HVAD KAN KOMMUNERNE GØRE? Side 2. NÅR VANDTRYKKET FALDER Side 6. MONSTERREGN Side 7"

Transkript

1 gjensidige.dk GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING 1 NYHEDSMAGASINET Nyheder og analyse fra Gjensidige - KommuneForsikring Nr. 1 - februar 2010 VANDSKADER FOKUS PÅ BÅDE DE TRADITIONELLE OG DE KLIMARELATEREDE VANDSKADER HVAD KAN KOMMUNERNE GØRE? Side 2 NÅR VANDTRYKKET FALDER Side 6 MONSTERREGN Side 7

2 2 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING KLIMAÆNDRINGER OG OVERSVØMMELSER: HVAD KAN KOMMUNER Havet stiger, og det regner kraftigere. Hvad betyder det for kommunerne? Og øges risikoen for skader på kommunens ejendomme? COWI har hjulpet mange kommuner med at få et overblik over, hvilke områder der er truet af oversvømmelser. For nogle kommuner er oversvømmelser et eksisterende problem, da de har mange lavtliggende arealer og derfor har været ramt af stormfloden i 2006 eller af lokale, voldsomme regnhændelser. Andre kommuner har været forskånet herfor, men ønsker et kig ind i fremtiden og vil gerne vide, hvad der sker, hvis havet stiger fx 1 m. Oversvømmelser sker ikke kun i kystnære områder. I byområder er der ofte problemer omkring afledning af vand gennem kloaksystemet ved ekstreme regnhændelser, eller der kan ske oversvømmelser langs vandløb ved store afstrømninger. Andre lavtliggende arealer kan være generet af høj grundvandsstand. En kortlægning af disse risici kan bruges til at forebygge fremtidige oversvømmelser og desuden indgå i vurderingen ved forsikring af kommunens ejendomme.

3 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING 3 NE GØRE? En campingvognsforhandler fik ligeledes betydelige skader KLIMAFORANDRINGER Klimaforandringerne medfører både en generelt stigende havvandstand og en hyppigere forekomst af ekstremnedbør. Samtidigt stiger den samlede nedbørsmængde i vinterperioden, hvorved det eksisterende grundvandsspejl kan forhøjes og derved skabe gener. Der forventes en generel vandstandsstigning omkring Danmark på 0,3-0,8 m i løbet af de kommende 100 år. Nogle af de nyeste forskningsresultater tyder endda på, at stigningen bliver endnu højere - måske op imod 1,5 m. Vandstanden ved stormflod forventes at stige lige så meget som middelvandstanden. Det vil sige, at en generel vandstandsstigning på 0,5 m ved storm, der i dag resulterer i en stormflod på 1,5 m, i fremtiden kan nå op på 2,0 m. Hertil kommer, at hyppigheden og styrken af storme forventes at øges især ved Vestkysten. Nedbøren vil stige. For hændelser med en gentagelsesperiode på to år forventes en forøgelse af maksimalintensiteten på 20%. For sjældnere hændelser ventes intensiteten at stige endnu mere. HVORDAN KAN KOMMUNERNE FORBEREDE SIG? For det første må kommunen skaffe sig et overblik over, hvilke områder i kommunen der er truet af oversvømmelser. Det giver et godt grundlag for den fremtidige planlægning, og man kan sikre sig, at man tager hensyn til fremtidens klima ved nyudstykninger og anden planlægning. Træffes beslutningerne på det rigtige grundlag, kan man undgå fremtidige ærgrelser over forkerte beslutninger, der senere vil vise sig at være dyre for både kommune og borgere. Et overblik over oversvømmelsestruede arealer kan ligeledes danne grundlag

4 4 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING for en prioritering af indsatsen for at sikre eksisterende anlæg. Det gælder både den generelle indsats i kommunen og tiltag over for de ejendomme, kommunen selv ejer. Kortlægningen vil vise, hvilke ejendomme, der er truet. Ligger de fx i en lavning i terrænet, er det måske her, vandet vil samle sig, når det regner kraftigt, og kloakkerne ikke kan følge med. Hvad kan der gøres for at sikre ejendommene - og for at minimere skaderne, hvis der alligevel sker oversvømmelse? Måske skal serverrummet og arkivet ikke være placeret i kælderen. HVORDAN SKABES ET GODT OVERBLIK? Grundlaget for et hurtigt overblik, over hvilke områder der er truet af oversvømmelser, er en god højdemodel. COWIs digitale højdemodel dækker hele Danmark med en opløsning på 1,6 gange 1,6 m. Nøjagtigheden på veldefinerede overflader er bedre end 10 cm. PÅ GRUNDLAG AF HØJDEMODELLEN UDFØRES OFTEST TRE TYPER KORTLÆGNING: 1. Kortlægning af oversvømmelsestruede arealer ved kysten. Kortlægningen viser, hvilke arealer der ligger så lavt, at de er truet af oversvømmelse ved en given vandstand. Der skelnes mellem arealer, der er i direkte forbindelse med havet, og arealer, som kun er indirekte truet, fordi de er beskyttede af diger eller lignende og kun vil blive oversvømmet ved fx et digebrud. Denne kortlægning baseres på den digitale højdemodel, men der skal ske en konkret tilpasning med hensyn til diger, højvandssluser, veje og vandløbsunderføringer. ET EKSEMPEL FRA KERTEMINDE KOMMUNE ER OFFENTLIGGJORT PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE: Terrænanalyse af lavninger og strømningsveje. Denne kortlægning viser, hvilke områder der er truet af oversvømmelser ved ekstremregn. Kortlægningen udpeger de områder, hvor vandet vil samle sig, når det regner så kraftigt, at kloakkerne ikke kan følge med. Samtidig visualiseres de primære strømningsveje, som vandet vil strømme af mod lavpunkterne. Den simple analyse er konservativ, idet man antager, at alle lavninger fyldes til randen.

5 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING 5 NEDENFOR SES ET EKSEMPEL PÅ EN SIMPEL LAVNINGSANALYSE FRA RANDERS KOMMUNE: Udvidet terrænanalyse: COWI har i samarbejde med SCALGO udviklet en metode, der giver et mere detaljeret overblik over de sårbare lavninger. SCALGO er eksperter i håndtering af så store datamængder, som der er behov for ved avancerede analyser af terrænmodeller. Metoden beregner, hvorledes lavningerne gradvist fyldes op, når der hældes vand udover terrænmodellen. I modsætning til den simple kortlægning, hvor lavningerne kortlægges til randen, kan man med denne metode kortlægge de områder, der vil stå vandfyldte ved fx 50 mm vand, der er strømmet til de laveste områder. Herved kan man også håndtere komplekse terrænformer med lavninger i lavninger og få et endnu bedre grundlag for kortlægning af sårbarheden. EKSEMPEL PÅ UDVIDET LAVNINGSANALYSE MED OP TIL 50 MM VAND PÅ TERRÆN: Vi finder, at disse former for analyse giver et godt grundlag for både at forebygge oversvømmelser og for at vurdere risikoen for oversvømmelse af konkrete ejendomme. Hvilken type undersøgelse, der bør bruges, afhænger af problemerne i det aktuelle område. Ofte kan man begynde med en simpel analyse og så udvide den, hvor der viser sig at være behov for det. AF SENIORPROJEKTLEDER JEPPE SIKKER JENSEN, COWI A/S

6 6 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING NÅR VANDTRYKKET FALDER stiger behovet også for intern kommunikation Hvad sker der, når en kommune pludselig opdager, at trykket på vandet er så lavt, og at borgernes adgang til drikkevand fra hanerne er truet? Rent teknisk kører planerne, men den interne kommunikation er også meget vigtig. Over middag en dag i september opdagede teknikerne, at vandtrykket var lavt og endda meget lavt i Bara, som er en del af Svedala Kommun i Sverige. Kommunen iværksatte øjeblikkeligt, at der blev givet information til borgerne om at koge vandet, da man havde mistanke om, at å-vand kunne løbe ind i ledningsnettet. Omkring kl den pågældende dag blev lækagen, som var årsag til det lave tryk, fundet. I mellemtiden var trykket blevet stabilt, og man besluttede sig for først at udbedre lækagen og lukke for vandet til sent på aftenen, så det generede færrest mulige borgere. I de områder, der var berørte, blev der opstillet nødvandstanke. Da det viste sig, at det tog længere tid at finde lækagen, valgte vi meget hurtigt at gå ud med information til borgerne i kommunen. Vi informerede fortløbende kommunens borgere via radio og andre medier samt via vores hjemmeside, fortæller Anne-Marie Pedersen, der er driftsingeniør i Svedala Kommune. TRÆNING I FORHOLD TIL FREMTIDIGE SITUATIONER Vi opdagede efterfølgende, at en del borgere havde forsøgt at skrive mails FAKTA Indbyggertallet i Svedala kommun er heraf bor borgere i Bara til kommunen, hvilket vi først fik kendskab til bagefter. Det har betydet, at vi har ændret rutinerne, så der nu er en, der har ansvaret for at tjekke mailpost flere gange om dagen, hvis en lignende situation opstår. Samtidig opretter vi i situationen en autoreply, der opfordrer den, der skriver en mail til at se på hjemmesiden, da vi ikke kan påtage os at svare i hvert enkelt tilfælde, når der er tale om en spidsbelastet situation, siger Anne-Marie Pedersen og påpeger, at mens den tekniske del omkring nødvand, beredskab osv. fungerede perfekt har kommunens medarbejdere efterfølgende trænet den interne kommunikation, så det er muligt i fremtiden at få informationerne endnu hurtigere ud også medarbejderne imellem. Vi er kommet frem til, at vi behøver et bedre internt informationsniveau i disse situationer. Dels skal bedre intern information sikre, at medarbejderne i omstillingen ved, hvad de skal svare, når de får spørgsmål fra borgere, om hvad anbefalingerne om at koge vandet indebærer, og hvad der kan ske, hvis man allerede har drukket af vandet. Og dels at vi får givet besked i god tid til skoler og plejehjem. Kogningsanbefalingerne til drikkevandet i Bara varede fra torsdag middag til fredag eftermiddag. Der er ingen umiddelbar forklaring på lækagen på vandledningen. Lækagen blev udbedret i løbet af natten, og ved syvtiden fredag morgen den 18. september var vandet tilbage med normalt tryk i Bara.

7 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING 7 MONSTERREGN Greve Kommune har udarbejdet Danmarks første detaljerede klimatilpasningsplan. Monsterregn. Sådan betegner Greve Kommune i Danmark selv de ekstremt store regnvejrsmængder, som i 2002 og 2007 på det nærmeste satte store dele af kommunen under vand. I dag har Greve Kommune, som den første danske kommune, lavet en yderst detaljeret klimatilpasningsplan. I 2002 faldt der på kun tre timer 100 mm regn, og i 2007 kulminerede flere ugers regnvejr den 5. juli. De store regnvejrsmængder havde fyldt grundvandsmagasinerne, så der ikke var mere plads. Kort sagt: Svampen var fuld. Vandet løb derfor hen over marker og gennem vandløb. Vandføringerne i vandløbene blev ekstremt store, og udløbene til havet var ikke store nok til at føre de store vandmasser hurtigt nok væk. Da vandet ikke kunne komme gennem byen til havet, samlede det sig og flød ud over terrænet. Dette gav oversvømmelser i alle dele af kommunen, hvilket medførte store materielle skader, siger Birgit Paludan, hydrauliker og civilingeniør ved Greve vandforsyning. Medierne var hurtigt på pletten, da kommunens borgere flere steder sejlede rundt i robåde mellem husene. Greve var med andre ord for en stund blevet Nordens Venedig. (Greve Kommune har cirka indbyggere.) SKER OVER DE NÆSTE ÅR Siden 2002 har der ikke været langt fra ord til handling, når det gælder sikringen af de af regnvands- og spildevandssystemet værst oversvømmede områder. Men oversvømmelsen i 2007 gjorde det klart, at det var nødvendigt at etablere en grov vandmodel, der kunne give et overblik over, i hvilke områder risikoen for oversvømmelser fra vandløbene var størst. Samtidig besluttede byrådet i Greve kommune at arbejde hen imod at klimatilpasse hele byens eksisterende regnvands- og vandløbssystem og skærpe kravene til dimensioneringen. Det vil aldrig være muligt at gardere sig 100 pct. mod oversvømmelser. Men med klimatilpasningsplanen forsøger vi at tage højde for fremtiden, siger Birgit Paludan. Byen skal tilpasses de ændrede klimaforhold over de næste år, og tilpasningen af hvert enkelt byområde er prioriteret. Klimatilpasningen gennemføres vha. af en strategimodel, som er baseret på en kombineret model af landskabet og omgivelserne samt en hydraulisk model, der beregner, hvordan vandet gennemstrømmer afløbssystemer og vandløb. 30 PROCENT MERE REGN Klimatilpasningsplanen betyder, at der nu foreligger faste rammer for teknikernes arbejde mod oversvømmelser. Dimensioneringerne skal følge Spildevandskomiteens skrift 27s anbefalinger ikke alene for nye anlæg, men også for eksisterende anlæg. Herunder skal der udarbejdes beredskabsplaner for alle byområder i kommunen i takt med, at der klimatilpasses. Der beregnes 30 procent mere regn ved dimensioneringen, siger Birgit Paludan og understreger, at den største udfordring i hele processen omkring klimatilpasningsplanen har været formidlingen. De borgere, der har været påvirkede af oversvømmelserne, har taget imod planen med kyshånd, mens andre, der ikke har haft vandet tæt inde på livet, har sværere ved at se, hvorfor kommunen skal bruge penge på at føre klimatilpasningsplanen ud i livet. Derfor prioriteres den forsatte formidling af klimatilpasningsplanen højt, siger Birgit Paludan. Klimatilpasningsplanen og klimasikring af Greve Kommune har et budget på cirka 300 mio. kr.. FAKTA EU S OVERSVØMMELSESDIREKTIV Greve Kommunes klimatilpasningsplan er i overensstemmelse med EU s oversvømmelsesdirektiv. EU-direktivet skal implementeres senest i 2015 i alle medlemslande. Men Greve Kommune har allerede nu valgt at følge direktivet, der dog kun gælder oversvømmelser fra vandløb, søer og hav, idet Greve kommune har valgt også at inkludere regnvandssystemer i sin klimatilpasningsplan.

8 8 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING Risikofinansieringssystem til katastrofedækning i kommunerne Der er behov for et veldefineret, nationalt krisehåndteringssystem, som tager højde for både finansiering og dækning i katastrofesituationer i de svenske kommuner, og som ikke kun omfatter naturkatastrofer, men også andre alvorlige forstyrrelser og ekstraordinære hændelser. Kommunerne har et stort ansvar for at skabe stabile forhold og med at forebygge og håndtere de forstyrrelser, som opstår i forbindelse med naturkatastrofer. Med de nuværende dækningsformer har kommunerne kun mulighed for at søge om erstatning for omkostninger til skadeservice, som er direkte knyttet til selve redningsindsatsen. Andre omkostninger i forbindelse med hændelsen erstattes ikke. Det må forventes, at klimaforandringerne vil skabe flere naturkatastrofer end hidtil, og at konsekvenserne bliver større i fremtiden. Samtidig får vi et samfund, der i takt med den tekniske udvikling, bliver mere og mere sårbart. Vi har behov for et komplet, bæredygtigt finansieringssystem, som skal dække kommunernes omkostninger, når der sker en katastrofe. For at samfundet effektivt kan minimere skadevirkningerne efter en naturkatastrofe, er det nødvendigt med en overordnet tilgang til erstatningsspørgsmål, der sætter fokus på forebyggende foranstaltninger samt tiltag, der skal sættes i gang under og efter alvorlige forstyrrelser og ekstraordinære hændelser. Der skal også tages højde for genopbygning og omkostninger, som opstår i kølvandet efter ekstraordinære hændelser, og det skal fastlægges, hvem der bærer hovedansvaret. BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER MOD OVERSVØMMELSE I KRISTI- ANSTAD Store dele af byen Kristianstad ligger blot nogle få meter over havets overflade, selv om der er hele 20 km til havet. Nogle områder i byen befinder sig oven i købet under havets overflade på gammel havbund. Her findes det

9 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING 9 Tivoliparken i det centrale Kristianstad februar 2002 lavest beliggende landområde i Sverige: 2,41 m under havoverfladen! Det betyder, at Kristianstad er særlig udsat for konsekvenserne af klimaforandringerne med risiko for øget vandgennemstrømning i Helge Å og stigende havniveau. Helge Å, som passerer igennem Kristianstad og Hammarsjön syd for byen, er Skånes største å og kan fra tid til anden have en vandstand, som ligger et par meter over normalen. Ved ekstreme vejrforhold, hvor der er stor gennemstrømning og høj vandstand i Helge Å og i havet, er der risiko for, at Kristianstad bliver oversvømmet, hvis byen ikke er tilstrækkeligt beskyttet. I de områder, der er truet af oversvømmelse, findes der boliger til mere end personer samt en række vigtige samfundsfunktioner som centralsygehus og det centrale rensningsanlæg. For at minimere risikoen for oversvømmelse af byen er der vedtaget en lang række beskyttelsesforanstaltninger. Den vigtigste del af arbejdet består i at

10 10 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING Kävrö å i februar 2002 forbedre, supplere og erstatte de gamle diger på en strækning af i alt 10km. Der er også risiko for oversvømmelse ved ekstreme regnmængder. Det skyldes de lavtliggende områder, og at overskudsvand fra store områder må pumpes ud i Helge Å og Hammarsjön. Derfor bliver en række pumpestationer nu udbygget, så de også kan fungere under ekstreme forhold. Omkring halvdelen af omkostningerne går til at opgradere og udbygge pumpestationerne. Der er i alt seks pumpestationer, hvoraf en er helt ny. I alt vil projektet koste ca. 200 millioner svenske kroner, og vi forventer at være færdige omkring Staten har anslået, at der er behov for godt 43 millioner svenske kroner pr. år til foranstaltninger, som skal forebygge naturkatastrofer. Kristianstad kommune kom tidligt i gang og har hvert år siden 2003 modtaget tilskud fra staten til at beskytte byen mod oversvømmelser. Det er et tilskud, som i nogle tilfælde kan udgøre op til 80 procent af omkostningerne. Reglerne for tilskuddet er nu ændret således, at den højeste erstatning vil udgøre op til 60 procent eller maksimalt 60 procent af de truede genstandes værdi. Ansøgning om tilskud indsendes til Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap (den svenske Beredskabsstyrelse). Der er kommet større fokus på, at trusselsbilledet ændrer sig i takt med klimaforandringerne, og stadig flere kommuner søger nu om tilskud fra staten. De afsatte midler opfylder dog ikke hele behovet. UDREDNINGSARBEJDE Der er i årenes løb udarbejdet forskellige udredninger med det formål at etablere et finansieringssystem, som tager udgangspunkt i en overordnet tilgang til samfundets kriseberedskab. Regeringsforslag nr. 2007/08:92: I udredningen Et stærkt kriseberedskab for ekstra sikkerhed redegør den svenske regering for sin holdning til ansvaret for kriseberedskab. Det er den enkelte myndigheds ansvar at sikre opretholdelsen af samfundsvigtige aktiviteter, også når alvorlige forstyrrelser udefra indvirker på dem. De foranstaltninger, som skal gennemføres for at sikre, at dette er muligt, skal primært vedtages og finansieres inden for rammerne af den almindelige drift. Der er desuden behov for midler til særskilte indsatser, og det er også hensigten at vedtage en separat, koordineret bevilling til iværksættelse og stimulering af samfundets kriseberedskab herunder forebyggende og stabilitetsfremmende foranstaltninger. Forsvarsministeren tog på begæring af Riksdagen initiativ til en udredning (Fö2007/408/CIV), som skulle gennemgå det statslige tilskudssystem til kommunerne i forbindelse med store ulykker, katastrofer og international støtte til Sverige. I kommissoriet til udredningen er der lagt op til et regelsæt, som skal anlægge klare retningslinjer for statens økonomiske ansvar ved store katastrofer, og at det på sigt bør overvejes at oprette en national katastrofekonto til hjælp for ramte kommuner. Udredningen blev forelagt Forsvarsministeriet den 19. december 2007 (Ds 2007:51): Et koordineret dækningssystem håndtering af kommunernes omkostninger i forbindelse med naturkatastrofer m.m. Forslaget til udredning er netop nu under udarbejdelse på ministerielt plan i Regeringskansliet. UDREDNING OM ERSTATNINGSDÆKNING TIL KOMMUNERNE VED NA- TURKATASTROFER Udredningen lægger op til et system, der har til formål at motivere bl.a. kommunerne til at satse mere på forebyggende arbejde, som kommunerne dog primært skal finansiere selv.

11 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING 11 KATASTROFEFORSIKRING GENNEM EN KOMMUNAL KOLLEKTIV ORD- NING FOR FORSIKRINGSTAGERE Udredningen lægger op til et risikofinansieringssystem, som skal sikre kommunerne adgang til katastrofedækning. Systemet har tre niveauer. Niveau 1 består af de omkostninger, som en kommune selv kan betale. Niveau 2 udgør en katastrofeforsikring, som er obligatorisk for kommunerne. Niveau 3 omfatter omkostninger, der er af et sådant omfang, at staten må træde til. Denne forsikringsløsning indebærer, at kommunerne påtager sig et fælles ansvar for systemet. De finansierer således forsikringen solidarisk, mens staten repræsenteret af Kammarkollegiet (den svenske styrelse for juridiske, finansielle og administrative serviceydelser) står for administrationen. For at opnå en optimal risikofordeling foreslås det, at kommunernes katastrofeforsikring bliver obligatorisk. Der er mangler i kommunernes forsikringsbeskyttelse, når det drejer sig om genopbygning og retablering af infrastruktur. Det foreslås, at forsikringen skal omfatte en kommunes faktiske meromkostninger til at opretholde det kommunale serviceniveau til borgerne i forbindelse med en naturkatastrofe (f.eks. omkostninger til retablering af infrastruktur) og desuden meromkostninger til redningstjeneste og andre indsatsområder. De dele af kommunernes infrastruktur, som udbydes i konkurrence med private markedsaktører (eksempelvis el, fjernvarme og bredbånd), er ikke omfattet af forsikringen. Denne forsikringsløsning er at opfatte som et risikofinansieringssystem på det niveau, som er benævnt kommunal forsikring. Det betyder, at kommunerne deltager i en kollektiv forsikringsordning, og at forsikringen har to funktioner: risikofinansiering og risikodeling. På sigt er det altså kommunerne selv, der skal finansiere forsikringen solidarisk. GRUNDLÆGGENDE SELVRISIKO Det maksimale erstatningsbeløb fra katastrofeforsikringen 200 millioner svenske kroner ligger fast, men kommunerne vælger selv en grundlæggende selvrisiko på mellem 3 og 50 millioner kroner. Kommuner med færre end indbyggere kan vælge en endnu lavere selvrisiko. Jo højere en grundlæggende selvrisiko en kommune vælger, jo lavere bliver den årlige præmie. Den grundlæggende selvrisiko kan kun blive udløst en enkelt gang pr. kalenderår - uanset om omkostningerne til det samlede antal hændelser overstiger den grundlæggende selvrisiko eller ej. Der foreslås desuden en variabel, grundlæggende selvrisiko på 2-5% af de omkostninger, som er dækket af forsikringen. Denne procentsats ligger et sted mellem den valgte grundlæggende selvrisiko og 200 millioner svenske kroner. Hvis omkostningerne i forbindelse med en hændelse overstiger 200 millioner svenske kroner pr. kommune, udløses statens ansvar. Statens erstatningsansvar omfatter således de omkostninger, som overstiger 200 millioner svenske kroner. SÅDAN FUNGERER STORM- RÅDET I DANMARK Stormrådet i Danmark er etableret med afsæt i lov om stormflod og stormfald. Stormrådet dækker stormflods- og stormfaldsskader. Stormflod er en oversvømmelse, der skyldes ekstrem høj vandstand i havet forårsaget af en storm. Det er Stormrådet, der afgør, om der i det konkrete tilfælde er tale om stormflod, og Stormrådet behandler også de konkrete erstatningssager. Udgifterne til erstatning finansieres af en afgift, der opkræves på alle brandforsikringer. Stormfaldsskader er skader på skove som følge af storm. Stormrådet udbetaler tilskud til genplantning af private skove, men der er ikke tale om en egentlig erstatning. Stormfaldsskaderne er finansieret af en stormfaldsforsikring, der tegnes af skovejere. Se nærmere: SÅDAN FUNGERER NATUR- SKADEPOOL OG STATENS NATURSKADEFOND I NORGE I Norge er der etableret to erstatningssystemer til dækning af naturskader. Begge er etableret med hjemmel i naturskadeforsikringsloven: Det ene system er en pool mellem forsikringsselskaber i Norge, der tegner brandforsikring, idet brandforsikringen i Norge også skal dække naturskade. Risikoen er herefter dækket i Norsk Naturskadepool, som forsikringsselskaberne er medlem af. Erstatningerne fra denne pool finansieres ved en naturskadepræmie som beregnes af brandforsikringspræmien. Det andet system er en offentlig finansieret fond, der dækker tilfælde, hvor skaden ikke kan dækkes af en forsikring. Den offentlige fond er finansieret af Staten. En naturskade er defineret som skade på ting som direkte følge af skred, oversvømmelse (flom), stormflod, storm, eller jordskælv. Se nærmere: Hvis katastrofen har en så omfattende national karakter, at Sverige kan anmode om erstatning fra EU s solidaritetsfond, skal denne erstatning fratrækkes fra anden udbetalt erstatning. AF PETER ZERPE, AFDELINGSCHEF SKYDD OG SÄKERHET, KRISTIANSTAD KOMMUNE, SVERIGE

12 12 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING EN TYPISK VANDSKADE OPSTÅR PLUDSELIGT OG UVENTET, OG DET KAN SKE NÅR SOM HELST OG HVOR SOM HELST I BYGNINGEN SÅDAN UNDGÅS VAND- SKADER I BYGNINGER Den intense kuldeperiode, som var sammenfaldende med julen og nytåret, vil sandsynligvis resultere i rekordhøje udbetalinger. Mange sommerhuse, hytter og ubenyttede bygninger har fået frostskader, som kunne være undgået, hvis der havde været nok opvarmning, og/eller hvis ejerne havde lukket for vandet. Et enkelt og godt initiativ, der kan medvirke til at undgå vandskader, er at lukke for vandtilførslen til en bygning, hvis den står ubenyttet mere end to dage. Det er vigtigt, at hovedhanen er lettilgængelig og let at lukke, og at alle brugere ved, hvor den findes, og hvordan den anvendes, hvis der sker

13 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING 13 en pludselig lækage. De fleste af de bygninger, vi skal leve i de næste 50 år, er allerede opført, og meget af det forebyggende arbejde består således i at forbedre eksisterende bygninger. Er rørsystemet gammelt, af dårlig kvalitet eller nedslidt, må det i mange tilfælde udskiftes med nye rør. Her er det vigtigt at bygge på en vandskadesikker måde, så lækager kan blive opdaget, før bygningen tager skade. Mange vandskader kunne være undgået, hvis den enkelte bygnings brugere og ejere havde været mere opmærksomme på og interesserede i at forebygge lækager. De største og mest alvorlige vandskader opstår, når der ikke er nogen til stede i bygningen, og når lækagen opstår indvendigt i gulve og vægge. Der kan gå lang tid, inden sådan en lækage opdages. En gulvkonstruktion kan indeholde flere tusinde liter vand, før den begynder at dryppe. En korrekt monteret MoistEx stopventil kan nedsætte risikoen for vandlækager inde i bygningen med 80%. Hvis du opdager en akut vandlækage, skal du straks lukke for vandet og bestræbe dig på at begrænse skadens omfang. Du skal om nødvendigt kontakte viceværten, en blikkenslager, brandvæsenet eller specialiserede virksomheder. Alle dine omkostninger bliver erstattet af forsikringsselskabet. OMKOSTNINGER OG SKADEÅRSAGER Norske forsikringsselskaber erstattede i 2009 op mod vandskader og udbetalte næsten tre milliarder norske kroner (en fordobling af omkostningerne i forhold til tallene for år 2000). Hertil kommer selvrisikobeløb, skader, hvor ejeren står som selvforsikrer, og skader, som ikke er omfattet af forsikringen (eksempelvis skader i vådrum, hvor der opstår utætheder). Det antages, at de samlede omkostninger til vandskader koster samfundet mere end seks milliarder norske kroner om året. Skadestatistikken afslører, at erstatningsbeløbene til vandskader, som er omfattet af dækning dvs. skader, som skyldes pludselig udstrømning af vand fra rør og ekstreme vejrforhold er steget kraftigt og mere end fordoblet siden år Årsagen til denne kraftige stigning er fordelt jævnt på en række kendte, typiske skadeårsager. DE MEST ALMINDELIGE VANDSKADER I BYGNINGER SKYLDES LÆKAGER FRA: Indvendige vandledninger:... 34% skjulte rør:18,5% - synlige rør: 15,5% Indvendige afløbsledninger:... 15% Opvaskemaskine og vaskemaskine... 7,5% Varmtvandsbeholdere... 3,5% Udvendige vand- og afløbsledninger... 18% Fugt/vand udefra, kældre mv % Utætte vådrum (følgeskader)... 3% Centralvarmeanlæg/gulvvarme... 1% SKADER, SOM SKYLDES UTÆTTE TAG, FACADER OG VÅDRUM, DÆKKES IKKE.

14 14 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING FUGTSKADER ET STIGENDE PROBLEM Vandlækager og efterfølgende fugtproblemer i bygninger udgør et stigende økonomisk og sundhedsmæssigt problem for både den enkelte person og for samfundet, og vi burde være dygtigere til at forebygge vandlækager i vores bygninger. Når ledningerne ligger skjult inde i selve bygningskonstruktionen og begynder at lække, kan det være vanskeligt at undgå vandskader. Når man først opdager fugt i loft og vægge, er det mange gange for sent, eftersom bygningsskaden allerede er indtruffet. Hvis du opdager vandskader i en bygning, er det vigtigt at reagere hurtigt for at undgå vækst af skimmelsvamp og bakterier, som det senere kan være svært at opdage. FUGTSKADER Fugtige bygningsmaterialer som spån - og gipsplader vil ved stuetemperatur udvikle begyndende vækst af skimmelsvamp i løbet af en uge og kraftig vækst inden for en måned. Ved udbedring af større lækager kan der let komme bygningsskader, som ikke opdages og derfor må tørre op af sig selv og desuden ukontrolleret vækst af skimmelsvamp, som ikke bliver opdaget og derfor får lov til at blive siddende i lofter og vægge. EKSEMPEL PÅ EN VANDSKADE MED VÆKST AF SKIMMELSVAMP Lækager fra skjulte rør eller utætte membraner samt væggennemføringer i brusenichen er de mest almindelige årsager til lækage i badeværelsesvægge. I mange tilfælde vil det være den enkleste, bedste og mest permanente løsning at montere et godt brusekabinet. Kommer der bruservand direkte på gulv og vægge, anbefales det stærkt at lime en vandtæt foliemembran på både gulv og vægge i vådområderne. Skjulte vandledninger skal monteres som rør-i-rør. Følg nøje leverandørens anbefalinger så undgår du skader. NYBYGNING OG RENOVERING For at undgå lækager i skjulte rørføringer skal der ved nybygning og renovering som hovedregel altid anvendes vandskadesikre installationsløsninger, for at eventuelle lækager i rør ikke skader huset. Hvis disse vandskadesikre rørføringer kombineres med en god stopventil - eksempelvis Gjensidiges stopventil, som hedder MoistEx er det en let sag at gøre vandrør og tilsluttet udstyr vandskadesikre. MOISTEX STOPVENTIL MoistEx stopventil er udstyret med en trådløs forbindelse til monterede fugtsensorer og har desuden en indbygget tryktestfunktion, som betyder, at systemet opdager lækager på skjulte rør og installationer. Hvis der registreres et løbende forbrug, lukker ventilen normalt for hovedtilførslen til lækagestedet, før der opstår større skader. Normalprisen for montering af et sådant system udgør ca norske kroner i et enfamiliehus.

15 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING 15 VANDSKADESIKRE RØRINSTALLATIONER PRINCIPPER FOR VANDSKADESIKRE RØR Lækager skal opdages så hurtigt som muligt. Rørene skal placeres så åbent og synligt som muligt eller alternativt i lette konstruktioner, som gør, at det er muligt at foretage reparationer uden at ødelægge bygningskonstruktionen. Det skal så vidt som muligt undgås at indstøbe rør. Vandledninger, som placeres skjult, skal føres gennem tomrør eller lignende konstruktioner, som gør det muligt at foretage udskiftning og vedligeholdelse. FORSKELLIGE VANDSKADESIKRE RØRLØSNINGER SOM OPFYLDER NOR- SKE FORSKRIFTSMÆSSIGE KRAV Eksempler på vandskadesikre rørløsninger er: Rør-i-rør-systemer, rør som lægges i vandskadesikre sektioner, åbne rør i lokaler med vandtæt gulv og afløb gerne kombineret med sikring af anlægget med en centralt monteret og godkendt stopventil, der lukker for vandet ved lækager. Ledningsnettet skal placeres, så det er så tilgængeligt som muligt ved reparation, vedligeholdelse og udskiftning. Dette gælder især ledninger, som ligger skjult inde i bygningskonstruktionen. ÅBENT RØRSYSTEM PÅ VÆGSKAB SEKTION PLACERET I RUMMET RØR-I-RØR PÅ VÆG OG UD AF SKAB FAKTA OM VAND OG FUGTSKADER Ønsker du mere information om vand og fugtskader i bygninger, kan du læse den nye Vannskadeboka (håndbog om vandskader). Se indholdsfortegnelse og eksempler på kapitler på (Kontaktperson: Oddvar Stensrød, tlf ) AF ODDVAR STENSRØD, SOUSCHEF I GJENSIDIGE, FORSIKRING

16 FOKUS PÅ FOREBYGGELSE AF VANDSKADER I dette temanummer sætter vi fokus på vandskader. Det gælder både virkningerne af klimaforandringerne, når havet stiger, og det regner kraftigere. Men også forebyggelse af vandskader i bygninger, klimatilpasningsplaner og behovet for et veldefineret, nationalt krisehåndteringssystem, som tager højde for både finansiering og dækning i katastrofesituationer i kommunerne. Risikostyringsprisen uddelt for første gang til tre skandinaviske kommuner november sidste år afholdt vi vores første skandinaviske konference i Malmø, hvor kommuner og forsikringsmæglere fra Norge, Sverige og Danmark deltog under temaet Risiko og økonomi i et fremadrettet perspektiv. For første gang blev Riskostyringsprisen uddelt til en kommune fra hvert land. Risikostyringsprisen gik til Fredericia i Danmark, Öckerö i Sverige og kommunerne i Sør-Oppland i Norge. De tre kommuner: Fredericia, Öckerö og kommunerne i Sør-Oppland har på hver deres måde vist, hvordan man ved at tænke kreativt og sammenhængende kan skabe helt nye muligheder inden for risikohåndtering, som både er til gavn for kommunens borgere og medarbejdere, siger Henrik Haugaard, direktør i Gjensidige/KommuneForsikring. Vinderkommunerne får udover diplom og hæder også en gave, der sikrer adgang til den europæiske ALARM-risikokonference, som afholdes i Storbritannien i juni dette år. Oslo er vært for den skandinaviske konference 2010 Den juni i år afholder vi skandinavisk konference i Oslo for kommuner og forsikringsmæglere i Danmark, Norge og Sverige. Rammerne for konferencen bliver Gjensidiges hovedkontor i Sollerud, som ligger tæt på Lysaker station (40 min. med flytoget fra Gardermoen, Oslos lufthavn). Der bliver mulighed for overnatning tæt på Sollerud eller i Oslos centrum afhængig af ønsker og behov. Programmet for konferencen er under udarbejdelse, og vi forventer, at invitationer og e-tilmelding er klar 1. april. Sæt kryds i kalenderen ved juni 2010 allerede nu. DET SKANDINAVISKE LEDERTEAM Henrik Haugaard Direktør Offentlig Skandinavien heha@gjensidige.dk Hanne Berg Salg- og markedsudvikling Offentlig Skandinavien habe@gjensidige.dk Stig Nyegaard Møller Salg- og markedsudvikling Danmark stnm@gjensidige.dk Arne Gangdal Salg- og markedsudvikling Norge arne.gangdal@gjensidige.no Pär Gustafsson Salg- og markedsudvikling Sverige pagu@gjensidige.dk Uffe Svennson Underwriting- og produktudvikling, Skandinavien ufsv@gjensidige.dk Om Gjensidige KommuneForsikring er betegnelsen for Gjensidige Forsikrings koncept til offentlige kunder i Skandinavien. Vi er kommunernes foretrukne forsikringsselskab, fordi vi kender kommunerne og forstår de særlige risici og forsikringsbehov. Vi leverer enkle og unikke forsikringsløsninger til offentlige kunder i Danmark, Norge og Sverige, som ønsker en pålidelig og leverancesikker forsikringspartner. Vi arbejder lokalt og på tværs af landegrænser. Det giver et helt nyt syn på forsikring, som kommer kommunerne til gode. Vores viden er en del af den enkelte kommunes styrke.

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Retningslinjerevision 2019 Klima

Retningslinjerevision 2019 Klima Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

VANDPROBLEMER & OVERSVØMMELSE

VANDPROBLEMER & OVERSVØMMELSE FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VANDPROBLEMER & OVERSVØMMELSE Haveanlæg Ejendom Tagvand Overfladevand Haveanlæg Belægningssten Skot Sandsække Bliver der flere skybrudsskader i fremtiden? Ifølge DMI og FN's

Læs mere

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven.

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven. Regler pr. 24. februar 2011 Stormrådet Regler om erstatning i stormflods- og oversvømmelsessager 1 Indledning Ifølge 22, stk. 1, i lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald, 2 stk. 4, i lov

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 138 Bilag 19 Offentligt (02) STORMFLOD 6/12-2013 En natur-katastrofe!!!

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 138 Bilag 19 Offentligt (02) STORMFLOD 6/12-2013 En natur-katastrofe!!! Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 138 Bilag 19 Offentligt (02) STORMFLOD 6/12-2013 En natur-katastrofe!!! Forslag til Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald L 138 Positive ændringer:

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

Kommissorium. for. Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne

Kommissorium. for. Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne 24. november 2014 Kommissorium for Udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne Baggrund Store dele af Danmark blev ramt af stormen Bodil den 5.-6. december 2013, der

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Klimatilpasning. En befolkningsundersøgelse

Klimatilpasning. En befolkningsundersøgelse Klimatilpasning En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Klimatilpasning Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Alle analyser tyder på, at denne udvikling fortsætter

Læs mere

København den 2. juli 2011

København den 2. juli 2011 København den 2. juli 2011 Lykke Leonardsen Områdechef Teknik- og Miljøforvaltningen Sonia Sørensen Sektionsleder Københavns Energi Skybrud Hvad gør vi nu? 2011-10-06 Ekstrem skybrud lørdag aften 2. juli

Læs mere

Klimatilpasning udfordringer for virksomhederne

Klimatilpasning udfordringer for virksomhederne Klimatilpasning udfordringer for ne Tour de klimatilpasning 23. maj 2011 Konsulent DI Klimaændringer - forventninger Danmark hører ikke til de lande, der forventes hårdest ramt af forandringer. Klimaforandringerne

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

Er du ramt af stormflod?

Er du ramt af stormflod? Når der er stormflod i Danmark Når der er stormflod i Danmark, er det en statslig pulje under Stormrådet, der giver dig mulighed for at få erstatning. Ingen danske forsikringsselskaber dækker skader fra

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december

Læs mere

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Birgit Krogh Paludan Greve Solrød orsyning Højintens nedbør Tegning fra oversvømmelsesdirektivet

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Risikostyring i fremtidsperspektiv. Skandinavisk konference DEN 2. - 3. juni 2010 i Oslo

Risikostyring i fremtidsperspektiv. Skandinavisk konference DEN 2. - 3. juni 2010 i Oslo Risikostyring i fremtidsperspektiv Skandinavisk konference DEN 2. - 3. juni 2010 i Oslo 1 Den Skandinaviske Konference 2010 Kommunerne står over for en række udfordringer i de kommende år. Vi sætter fokus

Læs mere

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK.. I Køge Kommune varetages beredskabet af Brand & Redning, som udover at assistere ved ekstreme klimahændelser også varetager brandslukning og redningsopgaver, som navnet antyder. Dette notat har til formål

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31)

Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31) Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31) Temadag om skybrudsplaner, 31. august 2017 v. Birgit Paludan Regnudvalget Projektgruppen SVK31 Indhold Indholdet i skrift 31 kort Fokus på de 3 principper for

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Konsekvenserne af stormen Bodil for de 250 familier i Roskilde Kommune, som fik deres hjem smadret

Konsekvenserne af stormen Bodil for de 250 familier i Roskilde Kommune, som fik deres hjem smadret Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 169 Offentligt (01) Dias 1 Konsekvenserne af stormen Bodil for de 250 familier i Roskilde Kommune, som fik deres hjem smadret Eksempler og

Læs mere

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Klimatilpasning og detaljerede højdedata Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod

Læs mere

Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn

Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn Skrift 31 Metoder til bestemmelse af serviceniveau for vand på terræn + vand på terræn + Serviceniveau for vand på terræn, Formand for regnudvalget

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl Dansk Kyst Konference Køge 11. og 12 september 2013 Klimatilpasning Aabenraa by Baggrund for klimatilpasningsprojekt Oversvømmelsesdirektivet

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning

Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning Af biolog Hans Odgaard, Aabenraa Kommune og chefkonsulent og ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA. Oversvømmelsesdirektivet og aftalen om udarbejdelse

Læs mere

FAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen.

FAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen. FAQ Hvad er problemet? Stenløse Å løber igennem Stenløse by, og alt regnvandet fra Stenløse by løber ud i åen. Det betyder, at når det regner kraftigt, kommer der meget hurtigt meget store vandmængder

Læs mere

Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej 140 i Birkerød

Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej 140 i Birkerød Statsforvaltningen Tilsynet Storetorv 10 6200 Aabenraa Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen Øverødvej 2 2840 Holte Redegørelsen er sendt digitalt til Tilsynet Klage over sagsforløb klimatilpasning Bregnerødvej

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

9. Klimamateriel mobile dæmninger

9. Klimamateriel mobile dæmninger 9. Klimamateriel mobile dæmninger Bestyrelsen orienteres om materieludgifter i forbindelse med stormfloden den 4. januar 2017 og i forlængelse heraf, at Hovedstadens Beredskab har igangsat en analyse af

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

NOTAT om afslag til bidrag til betaling for dræning af ejendommen Spangevej 13, 5900 Rudkøbing

NOTAT om afslag til bidrag til betaling for dræning af ejendommen Spangevej 13, 5900 Rudkøbing Læring og Vækst Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: infra@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 14-09-2015 J. nr. 14/2866 Ref: liem NOTAT om afslag

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Aarhus Kommune. Den 9. juni 2011

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Aarhus Kommune. Den 9. juni 2011 Indstilling Til Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 9. juni 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Genudbud af Aarhus Kommunes brand- og stormskadeforsikringer 1. Resume Aarhus Kommune indførte

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

INDEN EN ENKELT DRÅBE UDVIKLER SIG TIL EN OVERSVØMMELSE. START I GROHE SENSE BESKYTTER DIT HJEM MOD VAND. BRANCHEN FOR VANDSIKKERHED MED GROHE SENSE

INDEN EN ENKELT DRÅBE UDVIKLER SIG TIL EN OVERSVØMMELSE. START I GROHE SENSE BESKYTTER DIT HJEM MOD VAND. BRANCHEN FOR VANDSIKKERHED MED GROHE SENSE INDEN EN ENKELT DRÅBE UDVIKLER SIG TIL EN OVERSVØMMELSE. GROHE SENSE BESKYTTER DIT HJEM MOD VAND. START I BRANCHEN FOR VANDSIKKERHED MED GROHE SENSE HAV LØSNINGEN PÅ ET PROBLEM: GÅ IND I BRANCHEN FOR VANDSIKKERHED

Læs mere

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

Næsten 200.000 husejere blev ramt af skader sidste år. Dækker din forsikring godt nok?

Næsten 200.000 husejere blev ramt af skader sidste år. Dækker din forsikring godt nok? Næsten 200.000 husejere blev ramt af skader sidste år. Dækker din forsikring godt nok? gør det enkelt Det er ikke småting dit hus kan komme ud for Hvert år bliver tusindvis af husejere ramt af skader,

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune Klimatilpasning til mere regn NOTAT Til Allerød Kommune Fra Orbicon Sag 363090005 Dato 10. september 2009 Projektleder HLA Kvalitetssikring TSB, HETA, GIH, CRP Revisionsnr. 2 Godkendt af

Læs mere

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne Velkommen til IshØjFORsyning Vi sikrer dig rent vand i hanerne og leder spildevandet bort www.ishøjforsyning.dk Det eneste, vi har i hovedet, er vand! Ishøj Forsyning A/S blev etableret i 2010 som følge

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Forebyg vandskader. i virksomheden

Forebyg vandskader. i virksomheden Forebyg vandskader i virksomheden Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre jer mod vandskader

Læs mere

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området.

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området. NOTAT Projekt Regnvandshåndtering og dræning i H.F. Møllevang Projektnummer 3691600127 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring H.F. Møllevang Dræn HF Møllevan JSAN PVMA PVMA Revisionsnr. 1.0

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG b Ansvar b Afhjælpning b Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi I forbindelse med Odsherred kommunes Forslag til Klimastrategi har FSNR især hæftet sig ved to områder: Den øgede CO2 påvirkning fra tvangskloakering

Læs mere

Den sidste slide er en teaser til næste del af workshop-kittet, som handler om løsninger

Den sidste slide er en teaser til næste del af workshop-kittet, som handler om løsninger Del 1 Workshop-kit, Grundejerforeningers egen klimatilpasning Formålet med denne præsentation er at guide grundejerforeningen igennem det første step i forhold til at blive klogere på klimatilpasning.

Læs mere

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN - en del af Topdanmark Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre

Læs mere

Forsikringspolitikken har til formål at fastlægge rammerne for risikofinansiering, hvilket vil sige

Forsikringspolitikken har til formål at fastlægge rammerne for risikofinansiering, hvilket vil sige Hvidovre Kommunes Forsikringspolitik 1. Indledning Formål Forsikringspolitikken har til formål at fastlægge rammerne for risikofinansiering, hvilket vil sige kommunens forsikringsbeskyttelse ved tegning

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Hvorfor er skybrud blevet interessant?

Hvorfor er skybrud blevet interessant? Hvorfor er skybrud blevet interessant? mm Derfor! Årsregn over Danmark 1870 til 2010 Regn 2011-9 % mere regn end på et normalt år - Ca. 14 % mindre nedbør end det vådeste år (1999) - Den næst vådeste sommer

Læs mere

Forsikringens rolle ved skybrud og ekstremregn

Forsikringens rolle ved skybrud og ekstremregn Forsikringens rolle ved skybrud og ekstremregn Torben Weiss Garne Hvem er? Brancheorganisation for pensionskasser og forsikringsselskaber i Danmark 126 medlemmer med 17.000 medarbejdere Medlemmerne Udbetaler

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Informationsmøde Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Program 1. Velkommen, v. Lone Henriksen, Hillerød Kommune 2. Baggrund for projektet v. Peter Underlin,

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader Den danske branche og kampen mod klimaskader De seneste års voldsomme skybrud har været dyre for danskerne. Alene i sommeren 2011 kostede skybrud mere end 6 milliarder kroner i erstatninger og medførte

Læs mere