NYHEDSMAGASINET VANDSKADER. HVAD KAN KOMMUNERNE GØRE? Side 2. NÅR VANDTRYKKET FALDER Side 6. MONSTERREGN Side 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYHEDSMAGASINET VANDSKADER. HVAD KAN KOMMUNERNE GØRE? Side 2. NÅR VANDTRYKKET FALDER Side 6. MONSTERREGN Side 7"

Transkript

1 gjensidige.dk GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING 1 NYHEDSMAGASINET Nyheder og analyse fra Gjensidige - KommuneForsikring Nr. 1 - februar 2010 VANDSKADER FOKUS PÅ BÅDE DE TRADITIONELLE OG DE KLIMARELATEREDE VANDSKADER HVAD KAN KOMMUNERNE GØRE? Side 2 NÅR VANDTRYKKET FALDER Side 6 MONSTERREGN Side 7

2 2 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING KLIMAÆNDRINGER OG OVERSVØMMELSER: HVAD KAN KOMMUNER Havet stiger, og det regner kraftigere. Hvad betyder det for kommunerne? Og øges risikoen for skader på kommunens ejendomme? COWI har hjulpet mange kommuner med at få et overblik over, hvilke områder der er truet af oversvømmelser. For nogle kommuner er oversvømmelser et eksisterende problem, da de har mange lavtliggende arealer og derfor har været ramt af stormfloden i 2006 eller af lokale, voldsomme regnhændelser. Andre kommuner har været forskånet herfor, men ønsker et kig ind i fremtiden og vil gerne vide, hvad der sker, hvis havet stiger fx 1 m. Oversvømmelser sker ikke kun i kystnære områder. I byområder er der ofte problemer omkring afledning af vand gennem kloaksystemet ved ekstreme regnhændelser, eller der kan ske oversvømmelser langs vandløb ved store afstrømninger. Andre lavtliggende arealer kan være generet af høj grundvandsstand. En kortlægning af disse risici kan bruges til at forebygge fremtidige oversvømmelser og desuden indgå i vurderingen ved forsikring af kommunens ejendomme.

3 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING 3 NE GØRE? En campingvognsforhandler fik ligeledes betydelige skader KLIMAFORANDRINGER Klimaforandringerne medfører både en generelt stigende havvandstand og en hyppigere forekomst af ekstremnedbør. Samtidigt stiger den samlede nedbørsmængde i vinterperioden, hvorved det eksisterende grundvandsspejl kan forhøjes og derved skabe gener. Der forventes en generel vandstandsstigning omkring Danmark på 0,3-0,8 m i løbet af de kommende 100 år. Nogle af de nyeste forskningsresultater tyder endda på, at stigningen bliver endnu højere - måske op imod 1,5 m. Vandstanden ved stormflod forventes at stige lige så meget som middelvandstanden. Det vil sige, at en generel vandstandsstigning på 0,5 m ved storm, der i dag resulterer i en stormflod på 1,5 m, i fremtiden kan nå op på 2,0 m. Hertil kommer, at hyppigheden og styrken af storme forventes at øges især ved Vestkysten. Nedbøren vil stige. For hændelser med en gentagelsesperiode på to år forventes en forøgelse af maksimalintensiteten på 20%. For sjældnere hændelser ventes intensiteten at stige endnu mere. HVORDAN KAN KOMMUNERNE FORBEREDE SIG? For det første må kommunen skaffe sig et overblik over, hvilke områder i kommunen der er truet af oversvømmelser. Det giver et godt grundlag for den fremtidige planlægning, og man kan sikre sig, at man tager hensyn til fremtidens klima ved nyudstykninger og anden planlægning. Træffes beslutningerne på det rigtige grundlag, kan man undgå fremtidige ærgrelser over forkerte beslutninger, der senere vil vise sig at være dyre for både kommune og borgere. Et overblik over oversvømmelsestruede arealer kan ligeledes danne grundlag

4 4 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING for en prioritering af indsatsen for at sikre eksisterende anlæg. Det gælder både den generelle indsats i kommunen og tiltag over for de ejendomme, kommunen selv ejer. Kortlægningen vil vise, hvilke ejendomme, der er truet. Ligger de fx i en lavning i terrænet, er det måske her, vandet vil samle sig, når det regner kraftigt, og kloakkerne ikke kan følge med. Hvad kan der gøres for at sikre ejendommene - og for at minimere skaderne, hvis der alligevel sker oversvømmelse? Måske skal serverrummet og arkivet ikke være placeret i kælderen. HVORDAN SKABES ET GODT OVERBLIK? Grundlaget for et hurtigt overblik, over hvilke områder der er truet af oversvømmelser, er en god højdemodel. COWIs digitale højdemodel dækker hele Danmark med en opløsning på 1,6 gange 1,6 m. Nøjagtigheden på veldefinerede overflader er bedre end 10 cm. PÅ GRUNDLAG AF HØJDEMODELLEN UDFØRES OFTEST TRE TYPER KORTLÆGNING: 1. Kortlægning af oversvømmelsestruede arealer ved kysten. Kortlægningen viser, hvilke arealer der ligger så lavt, at de er truet af oversvømmelse ved en given vandstand. Der skelnes mellem arealer, der er i direkte forbindelse med havet, og arealer, som kun er indirekte truet, fordi de er beskyttede af diger eller lignende og kun vil blive oversvømmet ved fx et digebrud. Denne kortlægning baseres på den digitale højdemodel, men der skal ske en konkret tilpasning med hensyn til diger, højvandssluser, veje og vandløbsunderføringer. ET EKSEMPEL FRA KERTEMINDE KOMMUNE ER OFFENTLIGGJORT PÅ KOMMUNENS HJEMMESIDE: Terrænanalyse af lavninger og strømningsveje. Denne kortlægning viser, hvilke områder der er truet af oversvømmelser ved ekstremregn. Kortlægningen udpeger de områder, hvor vandet vil samle sig, når det regner så kraftigt, at kloakkerne ikke kan følge med. Samtidig visualiseres de primære strømningsveje, som vandet vil strømme af mod lavpunkterne. Den simple analyse er konservativ, idet man antager, at alle lavninger fyldes til randen.

5 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING 5 NEDENFOR SES ET EKSEMPEL PÅ EN SIMPEL LAVNINGSANALYSE FRA RANDERS KOMMUNE: Udvidet terrænanalyse: COWI har i samarbejde med SCALGO udviklet en metode, der giver et mere detaljeret overblik over de sårbare lavninger. SCALGO er eksperter i håndtering af så store datamængder, som der er behov for ved avancerede analyser af terrænmodeller. Metoden beregner, hvorledes lavningerne gradvist fyldes op, når der hældes vand udover terrænmodellen. I modsætning til den simple kortlægning, hvor lavningerne kortlægges til randen, kan man med denne metode kortlægge de områder, der vil stå vandfyldte ved fx 50 mm vand, der er strømmet til de laveste områder. Herved kan man også håndtere komplekse terrænformer med lavninger i lavninger og få et endnu bedre grundlag for kortlægning af sårbarheden. EKSEMPEL PÅ UDVIDET LAVNINGSANALYSE MED OP TIL 50 MM VAND PÅ TERRÆN: Vi finder, at disse former for analyse giver et godt grundlag for både at forebygge oversvømmelser og for at vurdere risikoen for oversvømmelse af konkrete ejendomme. Hvilken type undersøgelse, der bør bruges, afhænger af problemerne i det aktuelle område. Ofte kan man begynde med en simpel analyse og så udvide den, hvor der viser sig at være behov for det. AF SENIORPROJEKTLEDER JEPPE SIKKER JENSEN, COWI A/S

6 6 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING NÅR VANDTRYKKET FALDER stiger behovet også for intern kommunikation Hvad sker der, når en kommune pludselig opdager, at trykket på vandet er så lavt, og at borgernes adgang til drikkevand fra hanerne er truet? Rent teknisk kører planerne, men den interne kommunikation er også meget vigtig. Over middag en dag i september opdagede teknikerne, at vandtrykket var lavt og endda meget lavt i Bara, som er en del af Svedala Kommun i Sverige. Kommunen iværksatte øjeblikkeligt, at der blev givet information til borgerne om at koge vandet, da man havde mistanke om, at å-vand kunne løbe ind i ledningsnettet. Omkring kl den pågældende dag blev lækagen, som var årsag til det lave tryk, fundet. I mellemtiden var trykket blevet stabilt, og man besluttede sig for først at udbedre lækagen og lukke for vandet til sent på aftenen, så det generede færrest mulige borgere. I de områder, der var berørte, blev der opstillet nødvandstanke. Da det viste sig, at det tog længere tid at finde lækagen, valgte vi meget hurtigt at gå ud med information til borgerne i kommunen. Vi informerede fortløbende kommunens borgere via radio og andre medier samt via vores hjemmeside, fortæller Anne-Marie Pedersen, der er driftsingeniør i Svedala Kommune. TRÆNING I FORHOLD TIL FREMTIDIGE SITUATIONER Vi opdagede efterfølgende, at en del borgere havde forsøgt at skrive mails FAKTA Indbyggertallet i Svedala kommun er heraf bor borgere i Bara til kommunen, hvilket vi først fik kendskab til bagefter. Det har betydet, at vi har ændret rutinerne, så der nu er en, der har ansvaret for at tjekke mailpost flere gange om dagen, hvis en lignende situation opstår. Samtidig opretter vi i situationen en autoreply, der opfordrer den, der skriver en mail til at se på hjemmesiden, da vi ikke kan påtage os at svare i hvert enkelt tilfælde, når der er tale om en spidsbelastet situation, siger Anne-Marie Pedersen og påpeger, at mens den tekniske del omkring nødvand, beredskab osv. fungerede perfekt har kommunens medarbejdere efterfølgende trænet den interne kommunikation, så det er muligt i fremtiden at få informationerne endnu hurtigere ud også medarbejderne imellem. Vi er kommet frem til, at vi behøver et bedre internt informationsniveau i disse situationer. Dels skal bedre intern information sikre, at medarbejderne i omstillingen ved, hvad de skal svare, når de får spørgsmål fra borgere, om hvad anbefalingerne om at koge vandet indebærer, og hvad der kan ske, hvis man allerede har drukket af vandet. Og dels at vi får givet besked i god tid til skoler og plejehjem. Kogningsanbefalingerne til drikkevandet i Bara varede fra torsdag middag til fredag eftermiddag. Der er ingen umiddelbar forklaring på lækagen på vandledningen. Lækagen blev udbedret i løbet af natten, og ved syvtiden fredag morgen den 18. september var vandet tilbage med normalt tryk i Bara.

7 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING 7 MONSTERREGN Greve Kommune har udarbejdet Danmarks første detaljerede klimatilpasningsplan. Monsterregn. Sådan betegner Greve Kommune i Danmark selv de ekstremt store regnvejrsmængder, som i 2002 og 2007 på det nærmeste satte store dele af kommunen under vand. I dag har Greve Kommune, som den første danske kommune, lavet en yderst detaljeret klimatilpasningsplan. I 2002 faldt der på kun tre timer 100 mm regn, og i 2007 kulminerede flere ugers regnvejr den 5. juli. De store regnvejrsmængder havde fyldt grundvandsmagasinerne, så der ikke var mere plads. Kort sagt: Svampen var fuld. Vandet løb derfor hen over marker og gennem vandløb. Vandføringerne i vandløbene blev ekstremt store, og udløbene til havet var ikke store nok til at føre de store vandmasser hurtigt nok væk. Da vandet ikke kunne komme gennem byen til havet, samlede det sig og flød ud over terrænet. Dette gav oversvømmelser i alle dele af kommunen, hvilket medførte store materielle skader, siger Birgit Paludan, hydrauliker og civilingeniør ved Greve vandforsyning. Medierne var hurtigt på pletten, da kommunens borgere flere steder sejlede rundt i robåde mellem husene. Greve var med andre ord for en stund blevet Nordens Venedig. (Greve Kommune har cirka indbyggere.) SKER OVER DE NÆSTE ÅR Siden 2002 har der ikke været langt fra ord til handling, når det gælder sikringen af de af regnvands- og spildevandssystemet værst oversvømmede områder. Men oversvømmelsen i 2007 gjorde det klart, at det var nødvendigt at etablere en grov vandmodel, der kunne give et overblik over, i hvilke områder risikoen for oversvømmelser fra vandløbene var størst. Samtidig besluttede byrådet i Greve kommune at arbejde hen imod at klimatilpasse hele byens eksisterende regnvands- og vandløbssystem og skærpe kravene til dimensioneringen. Det vil aldrig være muligt at gardere sig 100 pct. mod oversvømmelser. Men med klimatilpasningsplanen forsøger vi at tage højde for fremtiden, siger Birgit Paludan. Byen skal tilpasses de ændrede klimaforhold over de næste år, og tilpasningen af hvert enkelt byområde er prioriteret. Klimatilpasningen gennemføres vha. af en strategimodel, som er baseret på en kombineret model af landskabet og omgivelserne samt en hydraulisk model, der beregner, hvordan vandet gennemstrømmer afløbssystemer og vandløb. 30 PROCENT MERE REGN Klimatilpasningsplanen betyder, at der nu foreligger faste rammer for teknikernes arbejde mod oversvømmelser. Dimensioneringerne skal følge Spildevandskomiteens skrift 27s anbefalinger ikke alene for nye anlæg, men også for eksisterende anlæg. Herunder skal der udarbejdes beredskabsplaner for alle byområder i kommunen i takt med, at der klimatilpasses. Der beregnes 30 procent mere regn ved dimensioneringen, siger Birgit Paludan og understreger, at den største udfordring i hele processen omkring klimatilpasningsplanen har været formidlingen. De borgere, der har været påvirkede af oversvømmelserne, har taget imod planen med kyshånd, mens andre, der ikke har haft vandet tæt inde på livet, har sværere ved at se, hvorfor kommunen skal bruge penge på at føre klimatilpasningsplanen ud i livet. Derfor prioriteres den forsatte formidling af klimatilpasningsplanen højt, siger Birgit Paludan. Klimatilpasningsplanen og klimasikring af Greve Kommune har et budget på cirka 300 mio. kr.. FAKTA EU S OVERSVØMMELSESDIREKTIV Greve Kommunes klimatilpasningsplan er i overensstemmelse med EU s oversvømmelsesdirektiv. EU-direktivet skal implementeres senest i 2015 i alle medlemslande. Men Greve Kommune har allerede nu valgt at følge direktivet, der dog kun gælder oversvømmelser fra vandløb, søer og hav, idet Greve kommune har valgt også at inkludere regnvandssystemer i sin klimatilpasningsplan.

8 8 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING Risikofinansieringssystem til katastrofedækning i kommunerne Der er behov for et veldefineret, nationalt krisehåndteringssystem, som tager højde for både finansiering og dækning i katastrofesituationer i de svenske kommuner, og som ikke kun omfatter naturkatastrofer, men også andre alvorlige forstyrrelser og ekstraordinære hændelser. Kommunerne har et stort ansvar for at skabe stabile forhold og med at forebygge og håndtere de forstyrrelser, som opstår i forbindelse med naturkatastrofer. Med de nuværende dækningsformer har kommunerne kun mulighed for at søge om erstatning for omkostninger til skadeservice, som er direkte knyttet til selve redningsindsatsen. Andre omkostninger i forbindelse med hændelsen erstattes ikke. Det må forventes, at klimaforandringerne vil skabe flere naturkatastrofer end hidtil, og at konsekvenserne bliver større i fremtiden. Samtidig får vi et samfund, der i takt med den tekniske udvikling, bliver mere og mere sårbart. Vi har behov for et komplet, bæredygtigt finansieringssystem, som skal dække kommunernes omkostninger, når der sker en katastrofe. For at samfundet effektivt kan minimere skadevirkningerne efter en naturkatastrofe, er det nødvendigt med en overordnet tilgang til erstatningsspørgsmål, der sætter fokus på forebyggende foranstaltninger samt tiltag, der skal sættes i gang under og efter alvorlige forstyrrelser og ekstraordinære hændelser. Der skal også tages højde for genopbygning og omkostninger, som opstår i kølvandet efter ekstraordinære hændelser, og det skal fastlægges, hvem der bærer hovedansvaret. BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER MOD OVERSVØMMELSE I KRISTI- ANSTAD Store dele af byen Kristianstad ligger blot nogle få meter over havets overflade, selv om der er hele 20 km til havet. Nogle områder i byen befinder sig oven i købet under havets overflade på gammel havbund. Her findes det

9 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING 9 Tivoliparken i det centrale Kristianstad februar 2002 lavest beliggende landområde i Sverige: 2,41 m under havoverfladen! Det betyder, at Kristianstad er særlig udsat for konsekvenserne af klimaforandringerne med risiko for øget vandgennemstrømning i Helge Å og stigende havniveau. Helge Å, som passerer igennem Kristianstad og Hammarsjön syd for byen, er Skånes største å og kan fra tid til anden have en vandstand, som ligger et par meter over normalen. Ved ekstreme vejrforhold, hvor der er stor gennemstrømning og høj vandstand i Helge Å og i havet, er der risiko for, at Kristianstad bliver oversvømmet, hvis byen ikke er tilstrækkeligt beskyttet. I de områder, der er truet af oversvømmelse, findes der boliger til mere end personer samt en række vigtige samfundsfunktioner som centralsygehus og det centrale rensningsanlæg. For at minimere risikoen for oversvømmelse af byen er der vedtaget en lang række beskyttelsesforanstaltninger. Den vigtigste del af arbejdet består i at

10 10 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING Kävrö å i februar 2002 forbedre, supplere og erstatte de gamle diger på en strækning af i alt 10km. Der er også risiko for oversvømmelse ved ekstreme regnmængder. Det skyldes de lavtliggende områder, og at overskudsvand fra store områder må pumpes ud i Helge Å og Hammarsjön. Derfor bliver en række pumpestationer nu udbygget, så de også kan fungere under ekstreme forhold. Omkring halvdelen af omkostningerne går til at opgradere og udbygge pumpestationerne. Der er i alt seks pumpestationer, hvoraf en er helt ny. I alt vil projektet koste ca. 200 millioner svenske kroner, og vi forventer at være færdige omkring Staten har anslået, at der er behov for godt 43 millioner svenske kroner pr. år til foranstaltninger, som skal forebygge naturkatastrofer. Kristianstad kommune kom tidligt i gang og har hvert år siden 2003 modtaget tilskud fra staten til at beskytte byen mod oversvømmelser. Det er et tilskud, som i nogle tilfælde kan udgøre op til 80 procent af omkostningerne. Reglerne for tilskuddet er nu ændret således, at den højeste erstatning vil udgøre op til 60 procent eller maksimalt 60 procent af de truede genstandes værdi. Ansøgning om tilskud indsendes til Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap (den svenske Beredskabsstyrelse). Der er kommet større fokus på, at trusselsbilledet ændrer sig i takt med klimaforandringerne, og stadig flere kommuner søger nu om tilskud fra staten. De afsatte midler opfylder dog ikke hele behovet. UDREDNINGSARBEJDE Der er i årenes løb udarbejdet forskellige udredninger med det formål at etablere et finansieringssystem, som tager udgangspunkt i en overordnet tilgang til samfundets kriseberedskab. Regeringsforslag nr. 2007/08:92: I udredningen Et stærkt kriseberedskab for ekstra sikkerhed redegør den svenske regering for sin holdning til ansvaret for kriseberedskab. Det er den enkelte myndigheds ansvar at sikre opretholdelsen af samfundsvigtige aktiviteter, også når alvorlige forstyrrelser udefra indvirker på dem. De foranstaltninger, som skal gennemføres for at sikre, at dette er muligt, skal primært vedtages og finansieres inden for rammerne af den almindelige drift. Der er desuden behov for midler til særskilte indsatser, og det er også hensigten at vedtage en separat, koordineret bevilling til iværksættelse og stimulering af samfundets kriseberedskab herunder forebyggende og stabilitetsfremmende foranstaltninger. Forsvarsministeren tog på begæring af Riksdagen initiativ til en udredning (Fö2007/408/CIV), som skulle gennemgå det statslige tilskudssystem til kommunerne i forbindelse med store ulykker, katastrofer og international støtte til Sverige. I kommissoriet til udredningen er der lagt op til et regelsæt, som skal anlægge klare retningslinjer for statens økonomiske ansvar ved store katastrofer, og at det på sigt bør overvejes at oprette en national katastrofekonto til hjælp for ramte kommuner. Udredningen blev forelagt Forsvarsministeriet den 19. december 2007 (Ds 2007:51): Et koordineret dækningssystem håndtering af kommunernes omkostninger i forbindelse med naturkatastrofer m.m. Forslaget til udredning er netop nu under udarbejdelse på ministerielt plan i Regeringskansliet. UDREDNING OM ERSTATNINGSDÆKNING TIL KOMMUNERNE VED NA- TURKATASTROFER Udredningen lægger op til et system, der har til formål at motivere bl.a. kommunerne til at satse mere på forebyggende arbejde, som kommunerne dog primært skal finansiere selv.

11 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING 11 KATASTROFEFORSIKRING GENNEM EN KOMMUNAL KOLLEKTIV ORD- NING FOR FORSIKRINGSTAGERE Udredningen lægger op til et risikofinansieringssystem, som skal sikre kommunerne adgang til katastrofedækning. Systemet har tre niveauer. Niveau 1 består af de omkostninger, som en kommune selv kan betale. Niveau 2 udgør en katastrofeforsikring, som er obligatorisk for kommunerne. Niveau 3 omfatter omkostninger, der er af et sådant omfang, at staten må træde til. Denne forsikringsløsning indebærer, at kommunerne påtager sig et fælles ansvar for systemet. De finansierer således forsikringen solidarisk, mens staten repræsenteret af Kammarkollegiet (den svenske styrelse for juridiske, finansielle og administrative serviceydelser) står for administrationen. For at opnå en optimal risikofordeling foreslås det, at kommunernes katastrofeforsikring bliver obligatorisk. Der er mangler i kommunernes forsikringsbeskyttelse, når det drejer sig om genopbygning og retablering af infrastruktur. Det foreslås, at forsikringen skal omfatte en kommunes faktiske meromkostninger til at opretholde det kommunale serviceniveau til borgerne i forbindelse med en naturkatastrofe (f.eks. omkostninger til retablering af infrastruktur) og desuden meromkostninger til redningstjeneste og andre indsatsområder. De dele af kommunernes infrastruktur, som udbydes i konkurrence med private markedsaktører (eksempelvis el, fjernvarme og bredbånd), er ikke omfattet af forsikringen. Denne forsikringsløsning er at opfatte som et risikofinansieringssystem på det niveau, som er benævnt kommunal forsikring. Det betyder, at kommunerne deltager i en kollektiv forsikringsordning, og at forsikringen har to funktioner: risikofinansiering og risikodeling. På sigt er det altså kommunerne selv, der skal finansiere forsikringen solidarisk. GRUNDLÆGGENDE SELVRISIKO Det maksimale erstatningsbeløb fra katastrofeforsikringen 200 millioner svenske kroner ligger fast, men kommunerne vælger selv en grundlæggende selvrisiko på mellem 3 og 50 millioner kroner. Kommuner med færre end indbyggere kan vælge en endnu lavere selvrisiko. Jo højere en grundlæggende selvrisiko en kommune vælger, jo lavere bliver den årlige præmie. Den grundlæggende selvrisiko kan kun blive udløst en enkelt gang pr. kalenderår - uanset om omkostningerne til det samlede antal hændelser overstiger den grundlæggende selvrisiko eller ej. Der foreslås desuden en variabel, grundlæggende selvrisiko på 2-5% af de omkostninger, som er dækket af forsikringen. Denne procentsats ligger et sted mellem den valgte grundlæggende selvrisiko og 200 millioner svenske kroner. Hvis omkostningerne i forbindelse med en hændelse overstiger 200 millioner svenske kroner pr. kommune, udløses statens ansvar. Statens erstatningsansvar omfatter således de omkostninger, som overstiger 200 millioner svenske kroner. SÅDAN FUNGERER STORM- RÅDET I DANMARK Stormrådet i Danmark er etableret med afsæt i lov om stormflod og stormfald. Stormrådet dækker stormflods- og stormfaldsskader. Stormflod er en oversvømmelse, der skyldes ekstrem høj vandstand i havet forårsaget af en storm. Det er Stormrådet, der afgør, om der i det konkrete tilfælde er tale om stormflod, og Stormrådet behandler også de konkrete erstatningssager. Udgifterne til erstatning finansieres af en afgift, der opkræves på alle brandforsikringer. Stormfaldsskader er skader på skove som følge af storm. Stormrådet udbetaler tilskud til genplantning af private skove, men der er ikke tale om en egentlig erstatning. Stormfaldsskaderne er finansieret af en stormfaldsforsikring, der tegnes af skovejere. Se nærmere: SÅDAN FUNGERER NATUR- SKADEPOOL OG STATENS NATURSKADEFOND I NORGE I Norge er der etableret to erstatningssystemer til dækning af naturskader. Begge er etableret med hjemmel i naturskadeforsikringsloven: Det ene system er en pool mellem forsikringsselskaber i Norge, der tegner brandforsikring, idet brandforsikringen i Norge også skal dække naturskade. Risikoen er herefter dækket i Norsk Naturskadepool, som forsikringsselskaberne er medlem af. Erstatningerne fra denne pool finansieres ved en naturskadepræmie som beregnes af brandforsikringspræmien. Det andet system er en offentlig finansieret fond, der dækker tilfælde, hvor skaden ikke kan dækkes af en forsikring. Den offentlige fond er finansieret af Staten. En naturskade er defineret som skade på ting som direkte følge af skred, oversvømmelse (flom), stormflod, storm, eller jordskælv. Se nærmere: Hvis katastrofen har en så omfattende national karakter, at Sverige kan anmode om erstatning fra EU s solidaritetsfond, skal denne erstatning fratrækkes fra anden udbetalt erstatning. AF PETER ZERPE, AFDELINGSCHEF SKYDD OG SÄKERHET, KRISTIANSTAD KOMMUNE, SVERIGE

12 12 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING EN TYPISK VANDSKADE OPSTÅR PLUDSELIGT OG UVENTET, OG DET KAN SKE NÅR SOM HELST OG HVOR SOM HELST I BYGNINGEN SÅDAN UNDGÅS VAND- SKADER I BYGNINGER Den intense kuldeperiode, som var sammenfaldende med julen og nytåret, vil sandsynligvis resultere i rekordhøje udbetalinger. Mange sommerhuse, hytter og ubenyttede bygninger har fået frostskader, som kunne være undgået, hvis der havde været nok opvarmning, og/eller hvis ejerne havde lukket for vandet. Et enkelt og godt initiativ, der kan medvirke til at undgå vandskader, er at lukke for vandtilførslen til en bygning, hvis den står ubenyttet mere end to dage. Det er vigtigt, at hovedhanen er lettilgængelig og let at lukke, og at alle brugere ved, hvor den findes, og hvordan den anvendes, hvis der sker

13 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING 13 en pludselig lækage. De fleste af de bygninger, vi skal leve i de næste 50 år, er allerede opført, og meget af det forebyggende arbejde består således i at forbedre eksisterende bygninger. Er rørsystemet gammelt, af dårlig kvalitet eller nedslidt, må det i mange tilfælde udskiftes med nye rør. Her er det vigtigt at bygge på en vandskadesikker måde, så lækager kan blive opdaget, før bygningen tager skade. Mange vandskader kunne være undgået, hvis den enkelte bygnings brugere og ejere havde været mere opmærksomme på og interesserede i at forebygge lækager. De største og mest alvorlige vandskader opstår, når der ikke er nogen til stede i bygningen, og når lækagen opstår indvendigt i gulve og vægge. Der kan gå lang tid, inden sådan en lækage opdages. En gulvkonstruktion kan indeholde flere tusinde liter vand, før den begynder at dryppe. En korrekt monteret MoistEx stopventil kan nedsætte risikoen for vandlækager inde i bygningen med 80%. Hvis du opdager en akut vandlækage, skal du straks lukke for vandet og bestræbe dig på at begrænse skadens omfang. Du skal om nødvendigt kontakte viceværten, en blikkenslager, brandvæsenet eller specialiserede virksomheder. Alle dine omkostninger bliver erstattet af forsikringsselskabet. OMKOSTNINGER OG SKADEÅRSAGER Norske forsikringsselskaber erstattede i 2009 op mod vandskader og udbetalte næsten tre milliarder norske kroner (en fordobling af omkostningerne i forhold til tallene for år 2000). Hertil kommer selvrisikobeløb, skader, hvor ejeren står som selvforsikrer, og skader, som ikke er omfattet af forsikringen (eksempelvis skader i vådrum, hvor der opstår utætheder). Det antages, at de samlede omkostninger til vandskader koster samfundet mere end seks milliarder norske kroner om året. Skadestatistikken afslører, at erstatningsbeløbene til vandskader, som er omfattet af dækning dvs. skader, som skyldes pludselig udstrømning af vand fra rør og ekstreme vejrforhold er steget kraftigt og mere end fordoblet siden år Årsagen til denne kraftige stigning er fordelt jævnt på en række kendte, typiske skadeårsager. DE MEST ALMINDELIGE VANDSKADER I BYGNINGER SKYLDES LÆKAGER FRA: Indvendige vandledninger:... 34% skjulte rør:18,5% - synlige rør: 15,5% Indvendige afløbsledninger:... 15% Opvaskemaskine og vaskemaskine... 7,5% Varmtvandsbeholdere... 3,5% Udvendige vand- og afløbsledninger... 18% Fugt/vand udefra, kældre mv % Utætte vådrum (følgeskader)... 3% Centralvarmeanlæg/gulvvarme... 1% SKADER, SOM SKYLDES UTÆTTE TAG, FACADER OG VÅDRUM, DÆKKES IKKE.

14 14 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING FUGTSKADER ET STIGENDE PROBLEM Vandlækager og efterfølgende fugtproblemer i bygninger udgør et stigende økonomisk og sundhedsmæssigt problem for både den enkelte person og for samfundet, og vi burde være dygtigere til at forebygge vandlækager i vores bygninger. Når ledningerne ligger skjult inde i selve bygningskonstruktionen og begynder at lække, kan det være vanskeligt at undgå vandskader. Når man først opdager fugt i loft og vægge, er det mange gange for sent, eftersom bygningsskaden allerede er indtruffet. Hvis du opdager vandskader i en bygning, er det vigtigt at reagere hurtigt for at undgå vækst af skimmelsvamp og bakterier, som det senere kan være svært at opdage. FUGTSKADER Fugtige bygningsmaterialer som spån - og gipsplader vil ved stuetemperatur udvikle begyndende vækst af skimmelsvamp i løbet af en uge og kraftig vækst inden for en måned. Ved udbedring af større lækager kan der let komme bygningsskader, som ikke opdages og derfor må tørre op af sig selv og desuden ukontrolleret vækst af skimmelsvamp, som ikke bliver opdaget og derfor får lov til at blive siddende i lofter og vægge. EKSEMPEL PÅ EN VANDSKADE MED VÆKST AF SKIMMELSVAMP Lækager fra skjulte rør eller utætte membraner samt væggennemføringer i brusenichen er de mest almindelige årsager til lækage i badeværelsesvægge. I mange tilfælde vil det være den enkleste, bedste og mest permanente løsning at montere et godt brusekabinet. Kommer der bruservand direkte på gulv og vægge, anbefales det stærkt at lime en vandtæt foliemembran på både gulv og vægge i vådområderne. Skjulte vandledninger skal monteres som rør-i-rør. Følg nøje leverandørens anbefalinger så undgår du skader. NYBYGNING OG RENOVERING For at undgå lækager i skjulte rørføringer skal der ved nybygning og renovering som hovedregel altid anvendes vandskadesikre installationsløsninger, for at eventuelle lækager i rør ikke skader huset. Hvis disse vandskadesikre rørføringer kombineres med en god stopventil - eksempelvis Gjensidiges stopventil, som hedder MoistEx er det en let sag at gøre vandrør og tilsluttet udstyr vandskadesikre. MOISTEX STOPVENTIL MoistEx stopventil er udstyret med en trådløs forbindelse til monterede fugtsensorer og har desuden en indbygget tryktestfunktion, som betyder, at systemet opdager lækager på skjulte rør og installationer. Hvis der registreres et løbende forbrug, lukker ventilen normalt for hovedtilførslen til lækagestedet, før der opstår større skader. Normalprisen for montering af et sådant system udgør ca norske kroner i et enfamiliehus.

15 GJENSIDIGE - KOMMUNEFORSIKRING 15 VANDSKADESIKRE RØRINSTALLATIONER PRINCIPPER FOR VANDSKADESIKRE RØR Lækager skal opdages så hurtigt som muligt. Rørene skal placeres så åbent og synligt som muligt eller alternativt i lette konstruktioner, som gør, at det er muligt at foretage reparationer uden at ødelægge bygningskonstruktionen. Det skal så vidt som muligt undgås at indstøbe rør. Vandledninger, som placeres skjult, skal føres gennem tomrør eller lignende konstruktioner, som gør det muligt at foretage udskiftning og vedligeholdelse. FORSKELLIGE VANDSKADESIKRE RØRLØSNINGER SOM OPFYLDER NOR- SKE FORSKRIFTSMÆSSIGE KRAV Eksempler på vandskadesikre rørløsninger er: Rør-i-rør-systemer, rør som lægges i vandskadesikre sektioner, åbne rør i lokaler med vandtæt gulv og afløb gerne kombineret med sikring af anlægget med en centralt monteret og godkendt stopventil, der lukker for vandet ved lækager. Ledningsnettet skal placeres, så det er så tilgængeligt som muligt ved reparation, vedligeholdelse og udskiftning. Dette gælder især ledninger, som ligger skjult inde i bygningskonstruktionen. ÅBENT RØRSYSTEM PÅ VÆGSKAB SEKTION PLACERET I RUMMET RØR-I-RØR PÅ VÆG OG UD AF SKAB FAKTA OM VAND OG FUGTSKADER Ønsker du mere information om vand og fugtskader i bygninger, kan du læse den nye Vannskadeboka (håndbog om vandskader). Se indholdsfortegnelse og eksempler på kapitler på (Kontaktperson: Oddvar Stensrød, tlf ) AF ODDVAR STENSRØD, SOUSCHEF I GJENSIDIGE, FORSIKRING

16 FOKUS PÅ FOREBYGGELSE AF VANDSKADER I dette temanummer sætter vi fokus på vandskader. Det gælder både virkningerne af klimaforandringerne, når havet stiger, og det regner kraftigere. Men også forebyggelse af vandskader i bygninger, klimatilpasningsplaner og behovet for et veldefineret, nationalt krisehåndteringssystem, som tager højde for både finansiering og dækning i katastrofesituationer i kommunerne. Risikostyringsprisen uddelt for første gang til tre skandinaviske kommuner november sidste år afholdt vi vores første skandinaviske konference i Malmø, hvor kommuner og forsikringsmæglere fra Norge, Sverige og Danmark deltog under temaet Risiko og økonomi i et fremadrettet perspektiv. For første gang blev Riskostyringsprisen uddelt til en kommune fra hvert land. Risikostyringsprisen gik til Fredericia i Danmark, Öckerö i Sverige og kommunerne i Sør-Oppland i Norge. De tre kommuner: Fredericia, Öckerö og kommunerne i Sør-Oppland har på hver deres måde vist, hvordan man ved at tænke kreativt og sammenhængende kan skabe helt nye muligheder inden for risikohåndtering, som både er til gavn for kommunens borgere og medarbejdere, siger Henrik Haugaard, direktør i Gjensidige/KommuneForsikring. Vinderkommunerne får udover diplom og hæder også en gave, der sikrer adgang til den europæiske ALARM-risikokonference, som afholdes i Storbritannien i juni dette år. Oslo er vært for den skandinaviske konference 2010 Den juni i år afholder vi skandinavisk konference i Oslo for kommuner og forsikringsmæglere i Danmark, Norge og Sverige. Rammerne for konferencen bliver Gjensidiges hovedkontor i Sollerud, som ligger tæt på Lysaker station (40 min. med flytoget fra Gardermoen, Oslos lufthavn). Der bliver mulighed for overnatning tæt på Sollerud eller i Oslos centrum afhængig af ønsker og behov. Programmet for konferencen er under udarbejdelse, og vi forventer, at invitationer og e-tilmelding er klar 1. april. Sæt kryds i kalenderen ved juni 2010 allerede nu. DET SKANDINAVISKE LEDERTEAM Henrik Haugaard Direktør Offentlig Skandinavien Hanne Berg Salg- og markedsudvikling Offentlig Skandinavien Stig Nyegaard Møller Salg- og markedsudvikling Danmark Arne Gangdal Salg- og markedsudvikling Norge Pär Gustafsson Salg- og markedsudvikling Sverige Uffe Svennson Underwriting- og produktudvikling, Skandinavien Om Gjensidige KommuneForsikring er betegnelsen for Gjensidige Forsikrings koncept til offentlige kunder i Skandinavien. Vi er kommunernes foretrukne forsikringsselskab, fordi vi kender kommunerne og forstår de særlige risici og forsikringsbehov. Vi leverer enkle og unikke forsikringsløsninger til offentlige kunder i Danmark, Norge og Sverige, som ønsker en pålidelig og leverancesikker forsikringspartner. Vi arbejder lokalt og på tværs af landegrænser. Det giver et helt nyt syn på forsikring, som kommer kommunerne til gode. Vores viden er en del af den enkelte kommunes styrke.

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven.

I det følgende beskrives nærmere de principper, der gælder for erstatning efter stormflodsloven. Regler pr. 24. februar 2011 Stormrådet Regler om erstatning i stormflods- og oversvømmelsessager 1 Indledning Ifølge 22, stk. 1, i lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald, 2 stk. 4, i lov

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Risikostyring i fremtidsperspektiv. Skandinavisk konference DEN 2. - 3. juni 2010 i Oslo

Risikostyring i fremtidsperspektiv. Skandinavisk konference DEN 2. - 3. juni 2010 i Oslo Risikostyring i fremtidsperspektiv Skandinavisk konference DEN 2. - 3. juni 2010 i Oslo 1 Den Skandinaviske Konference 2010 Kommunerne står over for en række udfordringer i de kommende år. Vi sætter fokus

Læs mere

Er du ramt af stormflod?

Er du ramt af stormflod? Når der er stormflod i Danmark Når der er stormflod i Danmark, er det en statslig pulje under Stormrådet, der giver dig mulighed for at få erstatning. Ingen danske forsikringsselskaber dækker skader fra

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

2012 Hotel Storebælt i Nyborg.

2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni 2013 2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: +45 64711115 Henrik J. Eriksen og Christian Jensen E-mail: Siolit@siolit.com

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader Den danske branche og kampen mod klimaskader De seneste års voldsomme skybrud har været dyre for danskerne. Alene i sommeren 2011 kostede skybrud mere end 6 milliarder kroner i erstatninger og medførte

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Nordisk försäkringstidskrift 3/2011. Forsikring mod skader forårsaget af voldsomt skybrud set i lyset af skaderne sommeren 2011

Nordisk försäkringstidskrift 3/2011. Forsikring mod skader forårsaget af voldsomt skybrud set i lyset af skaderne sommeren 2011 Forsikring mod skader forårsaget af voldsomt skybrud set i lyset af skaderne sommeren 2011 Sommeren 2011 i Danmark blev meget våd. De tre sommermåneder viste sig med 321 mm at blive de næstvådeste siden

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer

Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer Temadag om Afløbsinstallationer DS 432 Norm for afløbsinstallationer taastrup TIrsdag den 14. SEPTEMBER 2010 Regnbed ved EnergyFlexHouse på i Taastrup Klimamæssige udfordringer til afløbsinstallationer

Læs mere

Næsten 200.000 husejere blev ramt af skader sidste år. Dækker din forsikring godt nok?

Næsten 200.000 husejere blev ramt af skader sidste år. Dækker din forsikring godt nok? Næsten 200.000 husejere blev ramt af skader sidste år. Dækker din forsikring godt nok? gør det enkelt Det er ikke småting dit hus kan komme ud for Hvert år bliver tusindvis af husejere ramt af skader,

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 233 Offentligt N O T AT T I L MP U AL M D E L SPØRGSMÅL 233 25. januar 2009 Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Læs mere

Til og med 2008, har Assens Kommune en flot skadestatistik Mulighed for at skære forsikringsprogrammet mere stringent

Til og med 2008, har Assens Kommune en flot skadestatistik Mulighed for at skære forsikringsprogrammet mere stringent Notat Til: Direktionen Kopi til: Gunnar Markvardsen Fra: Gitta Ravn Udbud - forsikringer Under henvisning til, at Assens Kommunes kontrakt med forsikringsselskabet Codan udløber med virkning den 31.12.2009,

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

undgå vand i kælderen

undgå vand i kælderen undgå vand i kælderen www.ke.dk kære kunde Vand i kælderen er hvert år et problem for en del københavnere. Der er derfor god grund til at være opmærksom på at forebygge og være på vagt, hvis dit hus har

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Aarhus Kommune. Den 9. juni 2011

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Aarhus Kommune. Den 9. juni 2011 Indstilling Til Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 9. juni 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Genudbud af Aarhus Kommunes brand- og stormskadeforsikringer 1. Resume Aarhus Kommune indførte

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Årsrapport 2012 Forsikringskontoret

Årsrapport 2012 Forsikringskontoret Årsrapport 2012 Forsikringskontoret Indledning Budget Risikoomkostninger Skader Fuld fart på forebyggelsen Samarbejde også om udbud Ny forsikringspolitik? 1 Indledning 1. Nærværende Årsrapport omhandler

Læs mere

Orientering til sælger Tilstandsrapport

Orientering til sælger Tilstandsrapport Orientering til sælger Tilstandsrapport Du har bedt factum2 om at udføre tilstandsrapport på din ejendom. Formålet med at lade en tilstandsrapport udføre er at frigøre dig fra ansvaret for skjulte skader

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

Høringsnotatad L138 Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (Dækning af udgifter til genhusning, opmagasinering og fraflytning)

Høringsnotatad L138 Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (Dækning af udgifter til genhusning, opmagasinering og fraflytning) Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 138 Bilag 3 Offentligt (01) Høringsnotatad L138 Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald (Dækning af udgifter til genhusning, opmagasinering

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Forhøjet vandstand forhøjet præmie! Koncerndirektør Birgitte Kartman Seminar: Vandet stiger den 15. april 2010

Forhøjet vandstand forhøjet præmie! Koncerndirektør Birgitte Kartman Seminar: Vandet stiger den 15. april 2010 1 Forhøjet vandstand forhøjet præmie! Koncerndirektør Birgitte Kartman Seminar: Vandet stiger den 15. april 2010 2 Danmark Klimaskader har altid været et væsentligt element i skadeforsikring, da en stor

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Få ro til foreningsarbejdet med den bedste sikring af jer og jeres fælles bolig

Få ro til foreningsarbejdet med den bedste sikring af jer og jeres fælles bolig Få ro til foreningsarbejdet med den bedste sikring af jer og jeres fælles bolig Fleksibel løsning til Ejendom og Forening Det skal ikke være nogen hemmelighed, at forsikring ofte kan være en kompliceret

Læs mere

Workshop 16. april 2015

Workshop 16. april 2015 Workshop 16. april 2015 Hvem er Contea Contea er i dag den største danskejede, uafhængige forsikringsmæglervirksomhed med 43 medarbejdere og en præmieomsætning på mere end DKR 1,5 mia. Vi samarbejder i

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

UPONOR VVS BRUGSVAND PEX. Uponor Brugsvandssystem PEX rent vand forbliver rent

UPONOR VVS BRUGSVAND PEX. Uponor Brugsvandssystem PEX rent vand forbliver rent UPONOR VVS BRUGSVAND PEX Uponor Brugsvandssystem PEX rent vand forbliver rent 03 2007 6008 Vand er vores absolut vigtigste næringsmiddel Vores vand er en så selvfølgelig del af hverdagen, at vi sjældent

Læs mere

Forsikringer til Ejendom og Forening

Forsikringer til Ejendom og Forening Forsikringer til Ejendom og Forening Én løsning til Ejendom og Forening Det skal ikke være nogen hemmelighed, at forsikring ofte kan være en kompliceret størrelse. Og har man travlt med både job og frivilligt

Læs mere

Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer

Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer Her får du en oversigt over, hvordan din virksomhed kan sikre sig i god tid inden en skadebegivenhed, og hvad du kan iværksætte hurtigt, hvis skadebegivenheden

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

FORSIKRING ER KOMPLEKS VIDEN VI FORSIKRER DE NORDISKE VELFÆRDSSAMFUND

FORSIKRING ER KOMPLEKS VIDEN VI FORSIKRER DE NORDISKE VELFÆRDSSAMFUND FORSIKRING ER KOMPLEKS VIDEN VI FORSIKRER DE NORDISKE VELFÆRDSSAMFUND KommuneForsikrings styrke er, at selskabet kender kommunernes behov og arbejdsgange. Der er en enestående forståelse for vores hverdag,

Læs mere

Skadevejledning. for. Randers Kommune

Skadevejledning. for. Randers Kommune for Randers Kommune 06-02-2008 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Inddeling... 3 Anmeldelse af skader... 4 Bygning... 5 Entrepriser... 6 Løsøreforsikring... 7 Motorkøretøj... 8 Ansvar... 9

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen

Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen Generelt om notat: Nedennævnte notat er fremkommet efter dialog og undersøgelser gennemført af bestyrelsen og ingeniørfirmaet Gaihede

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Beskyt din ejendom mod stormflod

Beskyt din ejendom mod stormflod Beskyt din ejendom mod stormflod Idékatalog Stormrådet 2 Indledning Formålet med dette idékatalog er at give en oversigt over, hvordan man kan beskytte sin ejendom mod oversvømmelse i forbindelse med høj

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Orientering til sælger om tilstandsrapport

Orientering til sælger om tilstandsrapport Orientering til sælger om tilstandsrapport Der er indgået aftale med Arkitekthuset Vodskov A/S om udarbejdelse af tilstandsrapport. Formålet med at få udarbejdet en tilstandsrapport er at frigøre sælger

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

26/12-10 Vandskaden opdages - akutudtørring iværksættes og bygningen sikres

26/12-10 Vandskaden opdages - akutudtørring iværksættes og bygningen sikres 1. Samlet regnskab for vandskaden 1.1. Beskrivelse af vandskaden VUC Aarhus oplevede imellem jul og nytår 2010 en meget omfattende vandskade forårsaget af udstrømmende fjernvarmeland fra bygningens loft.

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Adresse: Internt sagsnummer:

Adresse: Internt sagsnummer: Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Referat ordinær generalforsamling. A/B Ærtevej 8-16

Referat ordinær generalforsamling. A/B Ærtevej 8-16 Referat ordinær generalforsamling A/B Ærtevej 8-16 År 2012, den 30. april afholdtes ordinær generalforsamling i Andelsboligforeningen Ærtevej 8-16 med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere