Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, oktober 2014

Transkript

1 Dansk Erhvervs Økonomiske Prognose, oktober 2014 AF CHEFØKONOM MICHAEL H. J. STÆHR, CAND.SCIENT.OECON, PH.D., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, PRAKTIKANT KENNETH BEIERHOLM, BA.OECON OG STU- DENTERMEDHJÆLPER MADS JULIUS CHRISTENSEN, BA.OECON Selvom dansk økonomi har oplevet et stemningsskifte i retning af en forsigtig optimisme i indeværende år har skuffende tal bl.a. for eksporten og den økonomiske udvikling i vores nærmarkeder taget toppen af denne optimisme i den seneste tid. Dansk Erhverv forventer på den baggrund en ganske beskeden økonomisk vækst i 2014 på 0,8 pct., efterfulgt af en ganske langsom og gradvis genopretning med 1,4 pct. vækst i Dansk økonomi fortsat i et vadested Dansk økonomi har været præget af en langvarig nedtur, der er blevet forstærket af vedvarende gældsproblemer og generel usikkerhed i eurozone-landene. I mere end et år har der været en forventning om, at vi var ved at være ved et vendepunkt, dels under indtryk af en mere positiv udvikling i amerikansk og europæisk økonomi, og dels som følge af blandt andet en markant stigning i forbrugertilliden herhjemme. Endnu har et sådant begyndende stemningsskifte dog ikke for alvor manifesteret sig i en konsekvent positiv bnp-udvikling eller en markant stigning i beskæftigelsen. I erhvervslivet er forventningerne fortsat meget afdæmpede og forsigtige, men dog samlet set positive. Det bekræftes af Dansk Erhvervs seneste konjunkturmåling, der er gennemført blandt 448 medlemsvirksomheder i oktober måned, jf. nedenstående figur. Som det ses forventer halvdelen af virksomhederne stigende omsætning de kommende 12 måneder, mens kun 13 pct. forventer en omsætningsnedgang. 29 pct. af virksomhederne vil øge antallet af ansatte, og 13 pct. vil reducere det. Særlig stor er optimismen blandt eksportørerne, idet over halvdelen af virksomhederne med eksportsalg forventer en fremgang for deres eksport det kommende år. Også hvad angår investeringsniveau er der afdæmpede, men positive forventninger. 27 pct. regner med at øge omfanget af deres investeringer, mens 15 pct. vil investere mindre de kommende 12 måneder. Ganske afdæmpede, men dog positive konjunkturforventninger i erhvervslivet Erhvervslivets forventninger til de kommende 12 måneder Beskæftigelse 13% 29% 58% Netto 16 pct. Omsætning 13% 37% 50% Netto 38 pct. Investeringer 15% 27% 59% Netto 12 pct. Eksport 5% 36% 59% Netto 54 pct. Det vil stige Det vil være uændret Det vil falde Kilde: Dansk Erhvervs konjunkturmåling, oktober n=448. For eksport dog kun 118 relevante virksomheder Anm.: Nettotal er givet ved forskellen mellem andelen, der forventer en stigning og andelen, som forventer et fald Side 1/8 Dato: 16. oktober 2014

2 Den seneste konjunkturmåling sammenholdes i tabellen nedenunder med tidligere målinger fra Der er vist nettotal, dvs. andelen som forventer en stigning fratrukket andelen, som forventer et fald. Som vist er forventningerne i den seneste måling fra oktober 2014 konsekvent mere optimistiske end i marts 2014, men en smule mindre optimistiske end i juli 2014 målingen. Det underbygger et samlet billede af, at der fortsat er en tro i erhvervslivet på, at man nærmer sig et vendepunkt, men også at vejen mod opsvinget har vist sig at være langt mere langtrukken og præget af bump på vejen, end man tidligere havde forventet. Forventninger til de kommende 12 måneder, nettotal Ansatte Omsætning Investeringer Eksport Marts % 33% 11% 43% Juli % 43% 18% 56% Oktober % 38% 12% 54% Kilde: Dansk Erhvervs konjunkturmålinger, oktober, juli og marts 2014 Størst optimisme i engros og rådgivningserhverv Mens der således samlet set er en afdæmpet forsigtig optimisme i erhvervslivet generelt er der væsentlige forskelle imellem underbrancher og sektorer. Den nedenstående tabel opsummerer resultaterne, opgjort i nettotal, for de fire hovedbrancher. Der kan iagttages betydelige forskelle imellem de fire sektorer. Forventninger til de kommende 12 måneder, nettotal Detailhandel Engroshandel Transport Rådgivning Ansatte 0% 33% -1% 34% Omsætning 26% 67% 17% 49% Investeringer 6% 29% 1% 23% Kilde: Dansk Erhvervs konjunkturmåling, oktober n=448, dog er svar kun vist for udvalgte brancher Størst optimisme i engroshandlen og rådgivningsbrancherne Detailhandlen er sammen med transportsektoren den mindst optimistiske branche. Netto er det hver fjerde virksomhed, der regner med at kunne øge omsætningen de kommende 12 måneder, men samlet set forventer man ikke at øge medarbejderstaben eller investeringsniveauet i større omfang. Det tyder på, at man ikke har den store tro på salgsfremgang, og at man kun forventer en beskeden omsætningsstigning, der vil kunne håndteres uden at skulle foretage tilpasninger af forretningen, antal ansatte og lignende. Engroshandlen er mere positiv. Godt hver tredje grossist regner med at øge antallet af medarbejdere og investeringsniveauet, og to ud af tre forventer stigende omsætning. Det afspejler formentlig, at der fortsat er en generel forhåbning om og tro på, at vi nærmer os en begyndende styrkelse af konjunkturerne i dansk og europæisk økonomi, som vil indebære et mersalg. Transportvirksomhedernes forventninger til de kommende 12 måneder er meget afdæmpede. Kun 17 pct. netto forventer stigende omsætning, og med hensyn til antal ansatte og investeringsniveau regner man stort set med status quo. Alt i alt er der således ikke nogen særlig tro på, at det kommende år byder på væsentlig fremgang. Det er formentlig blandt andet en afspejling af, at dansk eksport er inde i en mindre gunstig udvikling, end hvad man tidligere har set, hvilket reducerer behovet for transportydelser. Rådgivningsbrancherne er sammen med engrossektoren de mest positive i Dansk Erhvervs konjunkturmåling. Betragtet som nettotal, forventer hver anden omsætningsfremgang, hver tredje vil øge antallet af ansatte, og hver fjerde vil øge investeringsniveauet. Generelt er rådgivningserhvervene mindre konjunkturafhængige end eksempel- Side 2/8

3 vis detailhandlen, hvis omsætning påvirkes direkte af forbrugernes købelyst. Derfor har rådgivningsbrancherne, der typisk har b2b salg, generelt oplevet mere positive udviklinger og derfor bedre kunnet bevare optimismen. Positive forbrugere, men endnu ingen klar BNP-effekt Hen over sommeren 2013 steg forbrugertilliden markant, jf. nedenstående figur, hvilket gav anledning til en nyfunden optimisme om en forestående fremgang i dansk økonomi. De danske forbrugere er dog fortsat tilbageholdende, og selvom forbrugertilliden har genoptaget den stigende tendens i 2014, har de mere positive forventninger ikke resulteret i en klar forbedring af de centrale økonomiske nøgletal. Forbrugertilliden er steget, men uden at det for alvor kan mærkes på de økonomiske nøgletal Forbrugertillidsindikatoren, M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M09 Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik (FORV1) På trods af den markante stigning i forbrugertilliden følger dansk økonomi således fortsat et overordnet mønster med skiftevis negativ og lav positiv BNP-vækst, jf. nedenstående figur. Ud af de seneste fire kvartaler har de tre budt på positiv vækst, men fortsat på et ganske lavt niveau. Kvartalvis BNP , sæsonkorrigeret (mia. faste 2010-kr.) Realvækst, kvartal til kvartal BNP (mia. kr.) 4% 3% Væksten er fortsat ganske beskeden K1 2006K2 2006K3 2006K4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: Danmarks Statistik Side 3/8

4 Den udeblevne realøkonomiske effekt af den voksende forbrugertillid kan også ses i beskæftigelsestallene. Der kan ganske vist anes en meget svag opadgående tendens de seneste par kvartaler med en stigning på siden 3. kvartal 2012, hvor beskæftigelsen var i bund. Det ændrer dog ikke ved, at BNP- og beskæftigelsesudviklingen i det store og hele giver indtryk af stilstand snarere end en egentlig vending i økonomien. Erhvervslivets trods alt ganske forsigtige optimisme skal ses i lyset af dette: selvom forbrugertilliden er vokset betydeligt, og den mest akutte fare for et sammenbrud i europæisk økonomi er afværget, har vi endnu til gode at se en tydelig effekt på de centrale økonomiske nøgletal. Beskæftigede i alt (sæsonkorrigeret), K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 Kilde: Danmarks Statistik Fornyet bekymring for afmatning Den danske eksport dykkede forudsigeligt i kølvandet på finanskrisen, men har siden 2009 oplevet en meget positiv udvikling, som har været med til at holde hånden under dansk økonomi i de sværeste kriseår. Efter en pæn eksportvækst navnlig igennem 2009 og 2010 har udviklingen dog været mindre imponerende i 2013 og Dansk månedlig vareeksport, mia. kr., løbende priser 70 Eksporten har holdt hånden under dansk økonomi, men tegn på begyndende afmatning M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M05 Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik Side 4/8

5 Bemærk, at den ovenstående figur kun opsummerer udviklingen i vareeksporten, der udgør omkring to tredjedele af den samlede danske eksport, eftersom offentliggørelsen af serviceeksport sker med større tidsmæssig forsinkelse, og derfor ikke giver et fingerpeg om den helt aktuelle udvikling. Den skuffende eksportudvikling de senere kvartaler skal ses i lyset af en svækket BNPvækst i vores to vigtigste eksportmarkeder, Tyskland og Sverige. Efter en række rigtig gode vækstår oplever begge lande nu en økonomisk afmatning. BNP-udviklingen i Sverige og Tyskland er vist i den nedenstående figur. Eftersom disse to lande tilsammen tegner sig for over en fjerdedel af vores eksport, er det klart, at et dyk i den økonomiske aktivitet i disse lande påvirker dansk eksport negativt. De europæiske økonomier er fortsat udfordrede af lav vækst, og med udsigten til at den kritisk vigtige tyske økonomi er ved at miste fremdrift, er det åbenbart, at vækstudfordringen fortsat består. BNP-væksten i Sverige og Tyskland falder, hvilket påvirker dansk eksport negativt Real BNP-vækst, sæsonkorrigeret, procentvis udvikling fra kvartal til kvartal 3% Tyskland Sverige 2% 1% 0% -1% -2% Kilde: Eurostat Sammen med en fortsat lav eller negativ vækst i mange EU-lande er den største økonomiske bekymring for øjeblikket, at inflationsniveauet i mange europæiske økonomier nærmer sig et deflationært område, jf. nedenstående figur. Frygten er, at europæisk økonomi i yderste instans kan komme til at opleve et japansk scenarie, altså en analog udvikling med det, Japan har oplevet siden halvfemserne. Den japanske økonomi oplevede en meget stor boligboble, hvis krak bragte økonomien ind i et varigt dødvande, der blandt andet demonstrerede de betydelige negative konsekvenser af deflation. Selvom den aktuelle deflationsbekymring kan siges at være langt mindre akut end i de tidligere år med meget alvorlige balanceproblemer og statsgældskrise, er der grund til at tage udfordringen alvorligt. Derfor er det hensigtsmæssigt, at ECB har stort fokus på at følge udviklingen og at tage de nødvendige midler i brug for at forhindre en selvforstærkende ond deflations-cirkel. På trods af at der er god grund til at følge udviklingen, opfattes de aktuelle bekymringer derfor trods alt som noget mindre alvorlige end de problemer, der har præget europæisk økonomi i de foregående 6 år. Det bør også nævnes, at de- Side 5/8

6 flationsfaren ikke er overhængende i Danmark, der dermed snarere risikerer de afledte konsekvenser af stilstand i eurozone-økonomierne. Årlig inflation, % 3% 2% 1% 0% -1% -2% Grækenland Letland Bulgarien Cypern Portugal Sverige Danmark Irland Polen Frankrig Malta Belgien Litauen Italien Tjekkiet Spanien Slovakiet Tyskland Luxembourg Ungarn Slovenien Østrig Finland Kroatien Holland Storbritannien Estland Rumænien Kilde: Eurostat Forventninger til dansk økonomi Dansk økonomi så egentlig ud til vækstmæssigt at komme meget bedre i gang med 2014, end vi var kommet igennem 2013, men en økonomisk vækst på 0,8 pct. i det første halvår af 2014 i forhold til første halvår 2013 har ikke været imponerende. Konsekvensen er, at der skal betydeligt mere gang i økonomien i anden halvdel af 2014, hvis dansk økonomi skal få sig vristet fri af de sidste 6 års økonomiske lavvækst. Desværre må vi nok konstatere i lyset af de seneste måneders økonomiske udvikling, at det næppe bliver tilfældet i Dansk eksport har igennem krisen holdt hånden under dansk økonomi, men vi har på det seneste set, at vækstafmatningen i EU og især i Tyskland har taget farten ganske betydeligt af dansk eksport. Det bliver derfor svært at tro på, at dansk eksport i den nuværende situation kan fortsætte med at holde hånden under dansk økonomi i tilstrækkelig grad, og selvom der har været en fornuftig om end ikke prangende vækst i det private forbrug i det første halvår, så er det dog næppe nok til at sikre en vækst, der kan siges at trække os ud af lavvækstscenariet. Dansk økonomi er udfordret af, at dansk eksport har tabt momentum, hvorfor væksten i år ikke kan forventes at trække os ud af de sidste 6 års økonomiske lavvækst På denne baggrund forventer vi en BNP-vækst på blot 0,8 procent i 2014 og en anelse højere vækst på 1,4 procent i 2015, hvilket vil betyde, at dansk økonomi kommer noget mere op i fart end det, som vi har set de sidste mange år. Kun i to af de sidste 6 år har vi haft positiv vækst, så på den baggrund er en vækst i det forventede leje pænt, men set i et lidt længere perspektiv, så er den forventede vækst de kommende år knapt så prangende. De beherskede vækstforventninger for de kommende par år understreger blot med al tydelighed, at den økonomiske krise, som vi åbenbart har så svært ved at komme ud af, er en mere end almindelig sejlivet en af slagsen. Der kommer noget mere gang i økonomien end set i flere år med en vækst på 0,8 pct. i 2014 og 1,4 pct. i 2015, men tempoet er stadigt ikke imponerende Side 6/8

7 Forsyningsbalancen Mia. kr. Årlig real vækst i pct Privat forbrug 892,9 0,2 1,0 1,7 Forbrugsudg. i non-profit inst.( NPISH) 1) 30,2 0,0 0,0 0,0 Offentligt forbrug 506,7 0,1 1,3 0,8 Faste bruttoinvesteringer 347,6 0,6 2,5 2,6 Lagerforøgelser 1) 5,0 0,1 0,0 0,0 Anskaffelser minus afhændelser 1) 2,6 0,0 0,0 0,0 Eksport af varer og tjenester 1025,7 1,2 1,5 3,1 Import af varer og tjenester 919,8 2,2 2,6 3,6 BNP 1891,0-0,1 0,8 1,4 Bruttoledighed (1.000 personer) Inflation (pct.) 0,8 0,6 1,0 Kilde: Danmarks Statistik (2013) og Dansk Erhvervs egne skøn ( ). 1) Bidrag til realvækst i BNP. I 2014 og 2015 forventes en noget større økonomisk vækst, end vi har været vant til. Der er desuden udsigt til svagt faldende ledighed og fortsat lav inflation Det private forbrug og de private investeringer har i de senere år ligget kraftigt underdrejet, hvilket har været en væsentlig årsag til den lave økonomiske vækst, som vi har oplevet i Danmark siden finanskrisens start i I stedet har det været op til det offentlige forbrug og især eksporten at holde dansk økonomi oven vande. Både forbrugerne og virksomhederne er gennem det seneste år blevet betydeligt mere positive i deres vurdering af den økonomiske situation, om end der på det seneste er sket en mindre afdæmpning af forventningerne. For virksomhedernes vedkommende er de afdæmpede forventninger formentlig begrundet i den øgede geopolitiske usikkerhed, især omkring konflikterne i Ukraine og Mellemøsten. Specielt førstnævnte ser ud til at have stor betydning for vækstafdæmpningen i EU, der har gjort det sværere for danske virksomheder at afsætte deres varer, hvilket utvivlsomt forklarer en hel del af især industrivirksomhedernes mere afdæmpede forventninger. Vi forventer, at en opblødning af konflikten omkring Ukraine vil kunne genrejse tilliden til den økonomiske udvikling, hvilket så vil afspejle sig i udviklingen i firmaernes investeringer og det private forbrug. Forventningen på sigt er derfor en mere solid vækst i både det private forbrug og investeringerne end det, som vi har set de senere år, hvorfor den indenlandske private efterspørgsel forventes at ville komme til at give et væsentligt positivt bidrag til væksten i dansk økonomi i de kommende år. Det offentlige forbrug forventes med baggrund i de indgåede finanspolitiske aftaler at give en ekspansiv effekt i Og i 2015 forventes der på trods af, at `pensionsfinten er blevet forlænget og udvidet med mulighed for omlæggelse af LD-pensioner i 2015, en mere afdæmpet effekt, idet det offentlige forbrug igen kommer meget tæt på grænserne for det maksimale underskud, hvilket vil lægge en naturlig dæmper på væksten i den offentlige sektor. Den indenlandske private efterspørgsel har længe ligget underdrejet, men ser ud til at komme ud af dvalen i de kommende år og også det offentlige forbrug forventes at give et mindre positivt bidrag til væksten På trods af, at dansk eksport ser ud til at være bremset noget op i år, især som følge af vækstopbremsningen i EU og specielt i Tyskland, så vil eksporten også i de kommende år være med til at holde hånden under dansk økonomi. Selvom væksten forventes at blive meget begrænset i EU i år, så forventes væksten i USA, BRIK-landene og på de nye mar- Eksporten vil fortsat spille en stor rolle for dansk økonomi Side 7/8

8 keder at tage til, hvilket vil kunne understøtte væksten i dansk eksport i de kommende år. Desuden forventes en opblødning af situationen i Ukraine at genrejse noget af væksten i EU og specielt i Tyskland, hvilket afgjort vil gavne dansk eksport. Endelig vil en styrkelse af den amerikanske dollar gøre det nemmere for danske virksomheder at konkurrere på de eksportmarkeder, der er rettet mod USA. Vores forventning om en øget indenlandsk privat efterspørgsel vil i de kommende år nødvendiggøre en større vækst i importen, hvilket vil lægge et pres på handelsbalanceoverskuddet, der dog forventes opretholdt, om end i en mindre skala. Dansk økonomi har på trods af de noget pauvre økonomiske vækstresultater de seneste par år alligevel været i stand til at øge beskæftigelsen og nedbringe ledigheden, sidstnævnte godt hjulpet på vej af reformerne af dagpengene og kontanthjælpen. Selvom væksten i år og næste år ikke ventes at blive imponerende, så forventes ledigheden i 2014 alligevel at slutte i et årsgennemsnit på omkring personer, hvilket vil være personer lavere end niveauet i 2013, mens den økonomiske vækst i 2015 forventes at hjælpe til med at nedbringe ledigheden med yderligere personer, så vi ender på omkring ledige personer næste år. Ledigheden forventes at falde med godt personer i 2014 og yderligere personer i 2015 Inflationen lå på et historisk lavt niveau på blot 0,8 procent i 2013 og har siden da ligget en anelse under det niveau. Den svage efterspørgsel i specielt det meste af Europa lægger stort set intet pres på priserne i øjeblikket, hvorfor inflationen er meget lav. Dette gælder også i Danmark, og vi forventer ikke, at den indenlandske efterspørgsel vil være stærk nok resten af året til at skubbe inflationen op fra dette niveau, hvorfor vi ender med en gennemsnitlig inflation på 0,6 pct. i I 2015 vil den øgede indenlandske efterspørgsel skubbe inflationen en anelse op, så den ender omkring 1,0 pct. Inflationsrater i dette leje betyder, at med de lønstigninger, der blev aftalt tidligere på året, så vil forbrugerne også i de kommende år kunne forvente reallønsstigninger, hvilket på sigt må forventes at resultere i et øget privatforbrug. Til gengæld vil personer med gæld ikke i samme omfang få den hjælpende hånd, som de ville få, når det skyldige beløb bliver udhulet af en højere inflation. En længere periode med meget lav inflation er således ikke nødvendigvis gavnlig, men for nuværende vurderes det at være til fordel for forbrugerne, der oplever, at deres købekraft øges gennem reallønsstigninger, hvilket kan være med til at stimulere deres købelyst og dermed privatforbruget. Fortsat lav inflation i de kommende år, om end den vil være svagt for opadgående Fakta om Dansk Erhvervs konjunkturanalyse Dansk Erhvervs økonomiske prognose udkommer tre gange årligt. Prognosen analyserer den aktuelle økonomiske situation og giver en vurdering af, hvilken økonomisk udvikling der kan forventes fremadrettet. Prognosen er baseret på Dansk Erhvervs konjunkturmåling blandt et stort antal tilfældigt udvalgte medlemsvirksomheder, såvel som udviklingen i relevante danske og internationale økonomiske nøgletal. Konjunkturmålingen tager udgangspunkt i Dansk Erhvervs medlemmer, der repræsenterer servicesektoren bredt. Da service tegner sig for ca. 70 pct. af den private beskæftigelse giver det en robust indikation på udviklingen i den samlede danske økonomi. Der er indsamlet 444 besparelser fra virksomheder på tværs af brancher og virskomhedsstørrelse. Side 8/8