TVÆRFORBINDELSEN VEJEN TIL VÆKST PÅ SJÆLLAND SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TVÆRFORBINDELSEN VEJEN TIL VÆKST PÅ SJÆLLAND SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE"

Transkript

1 Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 TVÆRFORBINDELSEN VEJEN TIL VÆKST PÅ SJÆLLAND SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

2

3 VEJEN TIL VÆKST PÅ SJÆLLAND SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE INDHOLD 1. SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE AF TVÆRFORBINDELSEN 1 2. ANALYSENS RESULTATER 2 3. RESULTATER FOR DELSTRÆKNINGER 6 4. ANLÆGSINVESTERINGER 7 5. TRAFIKGRUNDLAG 8 6. MULIGE VÆKSTEFFEKTER KONKLUSION 11 BILAG Bilag 1 Metode og forudsætningsgrundlag Bilag 2 Femern Bælt-forbindelsen Bilag 3 Gevinster og omkostninger Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

4 Samfundsøkonomisk analyse 1 1. SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE AF TVÆRFORBIN- DELSEN Komiteen for den Sjællandske Tværforbindelse har bedt Rambøll om at foretage en samfundsøkonomisk analyse af etableringen af Den Sjællandske Tværforbindelse i form af en opgradering af forbindelsen mellem Rønnede og Kalundborg til motorvej. Hertil ønskedes anvendt Transportministeriets retningslinjer for samfundsøkonomisk analyse med henblik på at skabet et godt sammenligningsgrundlag i forhold til analyser af andre infrastrukturprojekter. Figur 1: Den Sjællandske Tværforbindelse med strækningens centrale knudepunkter Denne rapport præsenterer resultaterne af en sådan samfundsøkonomisk analyse af Den Sjællandske Tværforbindelse med en motorvejsforbindelse mellem Rønnede og Kalundborg. Forbindelsen består af tre dele, nemlig strækning 22 mellem Slagelse og Kalundborg og mellem Næstved og Slagelse samt strækning 58 mellem Rønnede og Næstved. Der er ikke regnet med nogen opgradering af de to ringveje omkring Næstved og Slagelse, der udgør en 2+1 motortrafikvej på cirka 7 km omkring Næstved og en nyetableret 2-sporet landevej omkring Slagelse på 9 km. Den samlede strækning fra Rønnede til Kalundborg er på ca. 86 km. inkl. de to nævnte ringforbindelser. Vejdirektoratet har tidligere udgivet to rapporter om mulige udbygninger af strækning 22 mellem Næstved og Slagelse og strækning 54 mellem Rønnede og Næstved 1. Analysen viser, at opgraderingen til motorvej af de tre strækninger, der tilsammen udgør ca. 70 km, er en samfundsøkonomisk rentabel investering. Dette sluttes på baggrund af beregninger efter Transportministeriets model for samfundsøkonomisk analyse, hvor alle effekter i form af omkostninger og benefits for det danske samfund er opgjort og sammenlignet. Det drejer sig primært om anlægs- og driftsomkostninger, en beregnet værdi af vejforbedringens effekt for brugerne i form af kørte kilometer og sparet tid, og en beregnet værdi af miljø- og uheldseffekter. Alle disse effekter er omregnet til kroner og øre over en 50-års periode, svarende til en forventet levetid for vejinvesteringer. De er herefter tilbagediskonteret med en samfundsøkonomisk diskonteringsrente på 4 pct. for perioden indtil 2050 og herefter med en diskonteringsrente på 3 pct. Opgraderingen vil samtidig forbedre forbindelsen Kilde: Region Sjælland mellem Vestsjælland og Sydmotorvejen samt indbyrdes mellem de større byer og deres oplande i Faxe, Næstved, Slagelse og Kalundborg Kommuner. Endelig vil det forbedre adgangen til Storebæltsbroen fra Syd- og Vestsjælland og adgangen til den kommende Femern Bælt-forbindelse fra Vestsjælland. Det følgende afsnit præsenterer nærmere beregningsresultaterne og de væsentligste forudsætninger, der ligger til grund herfor. Desuden gøres der rede for beregningsresultaternes følsomhed over for ændringer i de anvendte forudsætninger. Derefter vises resultaterne af en analyse af de 1 N%C3%A6stved pdf og

5 Samfundsøkonomisk analyse 2 enkelte delstrækninger, og endelig diskuteres eventuelle bredere økonomiske effekter af den betragtede opgradering af vejforbindelsen. 2. ANALYSENS RESULTATER Med udgangspunkt i standardpriser pr. kilometer motorvej og med tillæg af 50 pct.s korrektionsreserve i henhold til ny anlægsbudgettering fra Transportministeriet, , er anlægsomkostningerne opgjort til i alt mio. kr. inkl. en 50 pct. korrektionsreserve fordelt på de tre delstrækninger som vist i nedenstående tabel. Tabel 1: Anlægsomkostninger, faktorpriser inkl. 50 pct.s korrektionsreserve, mio. kr. Delstrækning Km Mio. kr. Rønnede Næstved 12, Næstved Slagelse Slagelse Kalundborg Samlet, Rønnede - Kalundborg 70, Kilde: Der er ikke foretaget en konkret og detaljeret planlægning af motorvejens forløb samt fra- og tilkørsler på strækningerne. Den væsentligste samfundsøkonomiske benefit ved en sådan investering i Figur 2: Den Sjællandske Tværforbindelse vejinfrastruktur er brugernes tidsbesparelser. Disse er estimeret ved Holbæk hjælp af omfattende trafikmodelberegninger på vejnettet i hele regionen Kalundborg med og uden opgraderingen af hver af de tre strækninger for sig, for parvise kombinationer og for hele strækningen. Der ses altså ikke kun på trafikken på selve strækningen, men på Køge hele vejnettet, som på forskellig måde Slagelse bliver påvirket af den forbedrede forbindelse. Næstved Der er forudsat en trafikvækst på 1,5 pct. årligt i perioden og herefter 1 pct. årlig vækst, svarende til Vejdirektoratets anbefalinger. Til sammenligning har trafikvæksten over de seneste 10 års lavkonjunktur ligget på cirka 0,9 pct. årligt, og i forbindelse med Femern-tunnelen er der regnet med en trafikvækst på 1,4 procent. Den samlede tidsbesparelse hos trafikanterne bliver med den anvendte prognose i størrelsesordenen timer dagligt i 2025 stigende til cirka timer dagligt i Til gengæld viser modelberegningerne, at antallet af kørte kilometer vil stige lidt som følge af opgraderingen. 2

6 Samfundsøkonomisk analyse 3 Med antagelse om en anlægsperiode for forbedringen af vejnettet fra 2019 til 2025 og en 50-års økonomisk levetid fra 2026 til 2075 er de samfundsøkonomiske konsekvenser i form af omkostninger og benefits analyseret og estimeret efter Transportministeriets retningslinjer. I de samfundsøkonomiske beregninger indgår følgende omkostninger og benefits: 1. En vurdering af anlægs- og driftsomkostningerne ved de respektive vejudbygninger 2. De økonomiske konsekvenser for trafikanterne i form af tidsbesparelser og kørselsudgifter, der beregnes på grundlag af de beregnede trafikale konsekvenser 3. De miljømæssige konsekvenser og konsekvenserne for antallet af trafikuheld, der begge beregnes i forhold til det beregnede kørselsomfang. De anvendte enhedsværdier for tidsbesparelser pr. time, kørselsudgifter pr. km, miljøomkostninger pr. kørt kilometer og samfundsøkonomiske omkostninger ved trafikuheld er alle hentet fra Transportministeriets Transportøkonomiske enhedspriser. Desuden er forudsætningerne vedr. diskonteringsrente, nettoafgiftsfaktor og arbejdsudbudsforvridning fra Transportministeriets Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet anvendt i beregningerne 3. Resultatet af de samfundsøkonomiske beregninger vedr. den samlede strækning fra Rønnede til Kalundborg er vist i nedenstående tabel 2 og figur 2. Nutidsværdien af de beregnede omkostninger og gevinster over en 50-års periode er opgjort med anvendelse af en diskonteringsrente på 4 pct. p.a. for den første 35-års periode og herefter 3 pct. p.a. Det fremgår, at anlægsudgifterne her er lavere end angivet i tabel 1. Det skyldes, at beløbene i tabel 1 var de forventede faktiske omkostninger i anlægsperioden, angivet i 2015 priser, mens Anlægsomkostningeri tabel 2 angiver den lidt lavere nutidsværdi af disse omkostninger, som jo afholdes over en længere periode. Netto anlægsomkostningerne er fratrukket nutidsværdien af vejanlæggets restværdi efter udløbet af den betragtede 50 års periode. Den nævnte korrektionsreserve indgår direkte eller indirekte i alle disse størrelser. Nutidsværdierne af de enkelte poster i den samfundsøkonomiske analyse er således vist i tabellen nedenfor, hvoraf det fremgår, at nettonutidsværdien af projektet er millioner kr. Et positivt resultat betyder, at det betragtede projekt er samfundsøkonomisk rentabelt, og som det fremgår udgør nettonutidsværdien næsten en tredjedel af nutidsværdien af projektets investeringssum. Det betyder, at der er en god positiv margin med plads til de usikkerheder, der er i beregningerne. 3

7 Samfundsøkonomisk analyse 4 Tabel 2: Nettonutidsværdier af gevinster og omkostninger Mio. Kr. Anlægsomkostninger, netto: Anlægsomkostninger Restværdi Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger: -699 Driftsomkostninger, vej -699 Brugereffekter: Tidsgevinster, vej Kørselsomkostninger, vej -505 Eksterne omkostninger: -71 Uheld -42 Støj -11 Luftforurening -10 Klima (CO 2 ) -7 Øvrige konsekvenser: -349 Afgiftskonsekvenser 54 Arbejdsudbudsforvridning Arbejdsudbudsgevinst Nettonutidsværdi i alt Note: Positive værdier i tabellen indikerer gevinster, og negative værdier er omkostninger. Kilde: Trafikmodel og anlægsoverslag samt beregninger i TERESA Andre nøgletal bekræfter projektets samfundsøkonomiske rentabilitet: Benefit/cost-ratioen eller forholdet mellem benefits og omkostninger er 1,22, hvilket også viser, at benefits er større end omkostningerne set over den betragtede periode. Den interne rente af projektet er endelig beregnet til 4,5 pct., hvilket er højere end diskonteringsrenten, som er afgørende for et projekts rentabilitet. Konklusionen er derfor entydig, at der er tale om et projekt, der fra et samfundsøkonomisk perspektiv er fordelagtigt. Dette illustreres nærmere i nedenstående figur, hvor det klart ses, at benefits ved projektet overstiger omkostningerne, og at værdien af tidsbesparelserne over projektets levetid i sig selv er tilstrækkelige til at bære alle projektets omkostninger, herunder anlægs- og driftsomkostningerne.

8 Samfundsøkonomisk analyse 5 Figur 3: Nutidsværdier (mio. kr.) af benefits og omkostninger ved opgradering af Den Sjællandske Tværforbindelse Anlægsomkostninger Omkostninger Drift og vedligehold Benefits Arbejdsudbudsgevinster Kørselsomkostninger Miljøeffekter Uheld Arbejdsudbudsforvridning Afgiftskonsekvenser Tidsgevinster Som nævnt viser trafikmodelberegningerne, at der køres marginalt flere kilometer efter opgraderingen af strækningen. Dette skyldes, at de bedre vejforhold gør det attraktivt at køre en omvej for at komme ud på motorvejen og der forøge hastigheden, hvilket indgår i trafikmodelberegningerne. Da såvel kørselsomkostninger, miljøeffekter og uheldsomkostninger primært følger kørselsomfanget i modelberegningerne, figurerer disse derfor som omkostninger. Selv om trafikken på motorveje som bekendt er sikrere i forhold til trafik på landeveje og gennem bysamfund, må der derfor forventes en marginal forøgelse af uheldsomkostningerne. Miljøeffekterne omfatter luftforurening, klimaeffekt og støj og er ligesom uheldsomkostningerne meget små. De øvrige omkostninger og benefits, der er opgjort, er arbejdsudbudsforvridning, arbejdsudbudsgevinsten og afgiftskonsekvenserne. Beregningen af disse effekter følger også Transportministeriets vejledninger i samfundsøkonomisk analyse. Arbejdsudbudsforvridningerne er de markedsforvridninger, der vil følge af en øget skatteopkrævning til finansiering af anlægsinvesteringer og driftsudgifter. Her antages disse udgifter alle at være skattefinansierede, og arbejdsudbudsforvridning er derfor en negativ omkostningseffekt. Arbejdsudbudsgevinsten er den positive effekt, der kommer af, at sparede rejseomkostninger antages at forøge arbejdsudbuddet. Dette indgår derfor som en positiv benefit i beregningerne. Afgiftskonsekvenserne opstår, når trafikken og dermed statens afgiftsprovenu forøges, idet dette giver plads til en begrænsning af indkomstskatten og de markedsforvridninger, denne giver anledning til. Denne effekt figurerer derfor her som en benefit. Med inddragelse af alle disse omkostninger og benefits er konklusionen klar, at nutidsværdien af benefits overstiger nutidsværdien af omkostninger, og at projektet er samfundsøkonomisk rentabelt. I de følgende afsnit ses nærmere på mulige variationer i projektforudsætningerne for at komme nærmere en vurdering af, under hvilke forhold projektet især er fordelagtigt, og hvad der skal til, for at fortegnet evt. ændres i konklusionen.

9 Samfundsøkonomisk analyse 6 3. RESULTATER FOR DELSTRÆKNINGER Ud over den samlede samfundsøkonomiske analyse er der foretaget en tilsvarende beregning for hver af delstrækningerne - såvel enkeltvist og parvist. Resultaterne heraf er præsenteret i nedenstående tabel, hvoraf det fremgår, at opgraderingen er samfundsøkonomisk fordelagtig for alle delstrækninger. Ligesom for den samlede strækning er den samfundsøkonomiske nettonutidsværdi positiv i alle beregninger, og den interne rente er over 4 pct. for alle delstrækninger. Det fremgår af nedenstående tabel, der også viser, at opgraderingen af delstrækningen Rønnede Næstved er den mest fordelagtige. Tabel 3: Hovedresultater Delstrækning Nettonutidsværdi, mio. kr. Intern rente, pct. p.a. Benefit/ cost-ratio 1: Hele strækningen (Rønnede - Kalundborg) ,5 1,22 2: Slagelse Kalundborg ,9 1,36 3: Næstved Slagelse 992 4,7 1,28 4: Rønnede Næstved ,7 2,13 5: Næstved Slagelse Kalundborg ,2 1,16 6: Rønnede Næstved Slagelse ,9 1,34 Kilde: Trafikmodel og anlægsoverslag samt beregninger i TERESA Resultaterne for de enkelte delstrækninger kan ikke adderes og vil i givet fald vise resultater, der afviger fra resultatet af den kombinerede delstrækning. Dette skyldes de bagvedliggende trafikmodelberegningers kompleksitet, og det forhold at en summering af to delstrækninger vil indebære en vis grad af dobbeltregning.

10 Samfundsøkonomisk analyse 7 4. ANLÆGSINVESTERINGER Betydningen af ændrede anlægsinvesteringer kan umiddelbart vurderes ved betragtning af Figur 2, der viser, at anlægsudgifterne udgør to tredjedele af de samlede omkostninger. Det betyder, at rentabiliteten i høj grad afhænger heraf. Det ses også, at anlægsudgifterne kan øges med op til 30 pct. uden at resultere i en negativ nettonutidsværdi. Der er i hovedberegningerne indregnet en korrektionsreserve på 50 pct. oven i de estimerede anlægsomkostninger, hvilket betyder, at der er en god sikkerhedsmargin i beregningerne. Begrundelsen herfor er tidligere tiders tendens til at undervurdere anlægsudgifterne og derved opnå en bedre forrentning på papiret. Transportministeriet foreskriver derfor, at der som standard skal tillægges en sådan 50 pct.s korrektionsreserve i planlægningsfasen. Som nævnt ovenfor kan anlægsomkostningerne fortsat øges med op til 30 pct., uden at dette går ud over projektets positive samfundsøkonomiske rentabilitet. Der er desuden foretaget en følsomhedsberegning til belysning af konsekvenserne af en lavere korrektionsreserve på 25 pct. Resultatet vil, som det fremgår af nedenstående tabel, blive en væsentlig forøgelse af projektets nettonutidsværdi og en forøgelse af den interne rente til 5,1 pct. Tabel 4: Resultater af ændrede korrektionsreserver i anlægsomkostningerne Scenario Hovedberegning 50 pct.s korrektionsreserve 25 pct.s korrektionsreserve Nettonutidsværdi, mio. kr. Intern rente, pct. p.a. Benefit/costratio ,5 1, ,1 1,42

11 Samfundsøkonomisk analyse 8 5. TRAFIKGRUNDLAG Baggrunden for ønsket om en opgradering af vejforbindelsen mellem Rønnede og Kalundborg er oplevelsen af trængsel på de eksisterende vejforbindelser, hvor der især i myldretiderne opleves kødannelse, og hvor blandingen af personbiler og tunge køretøjer er til gene for trafikken. Vejdirektoratet har præsenteret nedenstående figur i forbindelse med forundersøgelser af rute 54 og rute 22, der er gennemført til belysning af behovet for en løsning af disse problemer. Figur 4: Årsdøgnstrafikken på de tre delstrækninger Den forudsatte trafikvækst er naturligvis en afgørende parameter i forbindelse med den samfundsøkonomiske analyse. Jo større vækst, desto flere trafikanter sparer køretid, og jo større er projektets benefits og dermed rentabilitet, så længe investeringerne er de samme. I beregningerne er der taget udgangspunkt i en vækst i trafikken på 1,5 pct. årligt frem til åbningstidspunktet og derefter 1 pct. årligt. Det er lige i overkanten af de seneste års vækstrater, som imidlertid må antages at være relativt lave som følge af lavkonjunkturen. Til belysning af betydningen af trafikvæksten for analyseresultaterne er der opstillet to alternative vækstscenarier. Som et lavvækstscenarie er det forudsat, at trafikvæksten vil være 1 pct. årligt frem til 2025 og herefter falde til et historisk lavpunkt på 0,5 pct. årligt. Som et højvækstscenarie tages udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens bud på en fremtidig vækst. Her bliver det antaget, at trafikken vokser med 2,2 pct. årligt frem til 2025 og herefter 1,5 pct.

12 Samfundsøkonomisk analyse 9 De anvendte vækstrater i hovedberegningen og i følsomhedsberegningerne fremgår af nedenstående tabel. Tabel 5: Vækst scenarier Scenario Lavvækst 0,9 pct. p.a. 1,0 pct. p.a. 0,5 pct. p.a. Hovedberegning 0,9 pct. p.a. 1,5 pct. p.a. 1.0 pct. p.a. Højvækst 0,9 pct. p.a. 2,2 pct. p.a. 1,5 pct. p.a. For hver af de to alternative trafikprognoser er der foretaget en samfundsøkonomisk konsekvensberegning for den samlede strækning. Resultaterne heraf er præsenteret i nedenstående tabel. Tabel 6: Resultater af alternative vækstscenarier Scenario Netto nutidsværdi, mio. kr. Intern rente, pct. p.a. Benefit/costratio Lavvækst ,2 0,86 Hovedberegning ,5 1,22 Højvækst ,8 1,80 Det fremgår, forventeligt, at lavvækstscenariet medfører et resultat, der er lavere end kriterierne for et samfundsøkonomisk rentabelt projekt, hvorimod højvækstscenariet forbedrer rentabiliteten af projektet betydeligt.

13 Samfundsøkonomisk analyse MULIGE VÆKSTEFFEKTER Ifølge Transportministeriet skal eventuelle bredere økonomiske effekter, dvs. de dynamiske eller indirekte samfundsøkonomiske effekter, der ligger ud over de beskrevne direkte effekter, ikke medtages i den samfundsøkonomiske analyse. Effekter for arbejdsudbuddet medregnes dog, men herudover kan især agglomerationseffekter og konkurrenceeffekter have betydning for et infrastrukturprojekts reelle samfundsmæssige værdi. Lavere transportomkostninger og kortere transporttid kan betragtes som en reduktion af de effektive afstande og dermed som en øget koncentration af økonomisk aktivitet i et område. Denne såkaldte agglomerationseffekt vurderes på baggrund af engelske erfaringer med infrastrukturprojekter at udgøre den klart største del af de bredere økonomiske effekter. En forbedring af forbindelsen mellem Næstved, Slagelse og Kalundborg kan medvirke til en udvikling af området som et mere sammenhængende erhvervs- og boligområde ved en reduktion af de reelle afstande og dermed forøge vækst og velstand i Vestsjælland. Hertil kommer, at værdien af de gevinster, som virksomhederne opnår ved et forbedret transportsystem, i nogle tilfælde kan være undervurderet i de nuværende samfundsøkonomiske analyser på transportområdet. Det sker i det omfang, at bedre vejforbindelser giver en mere fuldkommen konkurrence på vare- og servicemarkederne. Ufuldkommen konkurrence medfører højere varepriser end de marginale produktionsomkostninger, og en reduktion af transportomkostningerne vil begrænse denne meromkostning for samfundet. Et eksempel kan være byggesektoren, hvor afstanden og de lidt trange vejforbindelser mellem Næstved, Slagelse og Kalundborg kan skabe lommer, hvor lokale entreprenører oppebærer en vis grad af monopol, som forøger prisniveauet i området. En forbedring af infrastrukturen vil i sådanne tilfælde forøge konkurrencen og begrænse byggeomkostningerne i området og dermed lede til en forøget vækst. Bedre vejforbindelser kan således føre til en styrkelse af de lokale erhvervsvirksomheders konkurrenceevne, og de vil desuden åbne for en lettere adgang til området for turister. Komiteen for den Sjællandske Tværforbindelse har tidligere forestået en analyse af mulige effekter for det regionale erhvervsliv. Der var tale om en relativt summarisk vurdering på basis af væksterfaringer andre steder i landet, og Grontmij 4, der stod for analysen estimerede den samlede effekt af tværforbindelsen til i størrelsesordenen nye arbejdspladser. Der kan således forventes en øget vækst som resultat af infrastrukturforbedringerne, men en nærmere vurdering heraf vil nok kræve en mere dybdegående analyse. 4 Grontmij (2015): Den Sjællandske Tværforbindelse. En vej til vækst på Sjælland.

14 Samfundsøkonomisk analyse KONKLUSION Analysen viser, at en opgradering af vejforbindelsen mellem Rønnede og Kalundborg er samfundsøkonomisk rentabel under de anvendte, realistiske forudsætninger over den angivne periode. Der er i beregningerne afsat en 50 pct.s reserve oven i de estimerede anlægsudgifter, og alligevel er der en pæn margin i form af en positiv nettonutidsværdi. Den strækning, der går mellem Rønnede og Næstved, er ifølge de gennemførte beregninger i særlig grad samfundsøkonomisk rentabel. Der er generelt gjort brug af standardforudsætninger og -fremgangsmåder for derved at sikre resultaternes sammenlignelighed med andre samfundsøkonomiske analyser. Hertil kommer, at der med stor sandsynlighed, jf. Grontmij 2015, vil kunne opleves bredere økonomiske effekter efter en opgradering af vejforbindelsen mellem Rønnede og Kalundborg.

15 Samfundsøkonomisk analyse 1 BILAG 1 METODE OG FORUDSÆTNINGSGRUNDLAG I dette bilag præsenteres de forudsætninger, der er anvendt i den samfundsøkonomiske analyse. De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget i TERESA 3.03 og følger de gældende vejledninger for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet. Tabel 7 nedenfor beskriver de generelle beregningsforudsætninger. Tabel 7: Generelle forudsætninger Kalkulationsperiode Projektering Anlægsperiode Driftsperiode Restværdi 2076 Diskonteringsrente År År Nettoafgiftsfaktor Arbejdsudbudsforvridning Metode 4 pct. 3 pct. 33,5 pct. 20 pct. Markedspris Den samfundsøkonomiske analyse er baseret på en række trafikmodelberegninger og forudsætninger. Forudsætningerne for disse beregninger er beskrevet nærmere i det følgende. Trafikalt grundlag Den samfundsøkonomiske analyse bygger på output fra trafikmodellen for området. Modellen medregner ikke trafikspring. Det betyder, at den nye vejinfrastruktur ikke medfører nye rejser, men at eksisterende ture nu har mulighed for at benytte den nye infrastruktur, hvis det giver mulighed for at spare tid eller distance. Modellen vægter tid over distance, og det er dermed muligt at vælge en længere rute, så længe tidsbesparelsen samlet set er størst. I de fleste tilfælde medfører dette, at der køres en længere rute med den nye infrastruktur, da den er hurtigere end de alternative ruter. Dog ses der for lastbiler på nogle af ruterne en reduktion i antallet af kørte kilometer med den nye infrastruktur. En mulig forklaring er, at lastbilerne primært kører lange distancer mellem transportcentre og byer, og den nye infrastruktur netop gavner denne type kørsel, frem for bilerne der har en større andel korte ture, hvor motorvejene ikke er en distance fordel, men udelukkende en tidsfordel. Desuden antages det, at al sparet tid er betragtet som almen rejsetid. Reelt vil en andel heraf være forsinkelsestid, som har en lidt større samfundsøkonomisk værdi, men der anvendes her en konservativ antagelse om, at al sparet tid er almen rejsetid. Grundet begrænsninger i trafikmodellen er der ikke beregnet med fx køretidsgevinster for offentlig transport. Der er dannet trafikprognoser for nuværende vejinfrastruktur og for alternativerne med den nye vejinfrastruktur. Prognoserne er baseret på en række antagelser for væksten i transportaktiviteten. Der er dannet tre prognoser for transportaktiviteten, en lavvækst-, en middelvækst- og en højvækstprognose. Tallene der ligger til grund for hovedberegningen, bygger på Vejdirektoratets anbefalinger om en fremtidig vækst på 1,5 pct. p.a. i trafikaktiviteten. Dette anses dog som meget optimistisk, især på længere sigt, hvorfor der efter 2025 anvendes en vækst på 1 pct. p.a. Lavvækstscenariet bygger på den historiske udvikling i trafikken i perioden med en gennemsnitlig vækst på ca. 1 pct. p.a., efter 2025 anvendes en vækst på 0,5 pct. p.a., da det forventes, at væksten i trafikaktiviteten vil falde på længere sigt. Som et højvækstscenarie tages Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

16 Samfundsøkonomisk analyse 2 udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens bud på en fremtidig vækst. Her antages trafikken at vokser med 2,2 pct. årligt frem til 2025 og herefter 1,5 pct. Tabel 8: Vækst i transportaktiviteten Scenario Lavvækst 0,9 pct. p.a. 1,0 pct. p.a. 0,5 pct. p.a. Hovedberegning 0,9 pct. p.a. 1,5 pct. p.a. 1.0 pct. p.a. Højvækst 0,9 pct. p.a. 2,2 pct. p.a. 1,5 pct. p.a. I trafikmodellen regnes trafikken og dermed tids- og kørselsforbrug for et hverdagsdøgn. Disse er opregnet til årsniveau med en faktor 310. Den årlige vækst i sparet tid og ekstra kørsel fordelt på køretøjstype antages konstant over perioden og beregnes ud fra trafikmodellens output for nedslagsårene, således at der er en lineær udvikling i nettoændringen imellem disse år. Input til TE- RESA 3.03 er køretøjstimer og rejsetid for basis og alternativerne fordelt på personbiler, varebiler og lastbiler samt væksten i nettoeffekten. For transport i personbil er det nødvendigt at opdele effekterne på transport mellem bolig-arbejde (pendling), erhvervstransport og anden transport (fritidstransport etc.), da tiden for disse aktiviteter har forskellig værdi. Dette gøres for personbiler ved hjælp af en standardfordeling fra Transportøkonomiske Enhedspriser. Output fra trafikmodellen består af ændringen i køretøjskilometer og køretøjstimer fordelt på køretøjstyperne: personbil, varebil og lastbil. Der anvendes belægningsgrader pr. personbil for at omregne fra køretøjstimer til persontimer (da TERESA 3.03 bruger persontimer som input). Belægningsgraderne er hentet fra Transportøkonomiske enhedspriser. For varebiler og lastbiler er der antaget en belægningsgrad på 1. Tabel 9: Fordeling på turformål, og belægningsgrad Fordeling på turformål Belægningsgrad Bolig-arbejde 25 1,08 Erhverv 10 1,18 Andet 64 1,80 Samlet Note: I belægningsgraden til tidsværdier tæller unge under 18 år med 50 pct. Kilde: Transportøkonomiske enhedspriser, Transportvaneundersøgelsen januar 2011 til og med december 2012; og Vejdirektoratet, Personer pr. bil, Rapport 268, Anlægsoverslag Der er i analysen anvendt et indledende basisoverslag inkl. korrektionsreserve på mio. kr. for den samlede strækning, jf. Tabel 10. De anvendte anlægsoverslag bygger på standardpriser pr. motorvejskilometer (mio. kr. pr. km) under det tidligere planlægningsniveau. Desuden er der tillagt en 50 pct.s korrektionsreserve, som følge af principperne i Ny anlægsbudgettering (Transportministeriet, 2010) og grundet den store usikkerhed forbundet med anlægsoverslaget. Basisoverslaget er angivet i faktorpriser inkl. 50 pct.s korrektionsreserve og er herefter omregnet til markedspriser i TERESA Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

17 Samfundsøkonomisk analyse 3 Tabel 10: Anlægsomkostninger, faktorpriser inkl. 50 pct.s korrektionsreserve, mio. kr. Delstrækning Km Mio. kr. Slagelse Kalundborg Næstved Slagelse Rønnede Næstved 12, Samlet 70, Note: Disse strækninger er ekskl. ringforbindelserne ved Næstved og Slagelse. Kilde: Der antages en 5-årig anlægsperiode, og inden denne er der afsat to år til planlægning, herunder arealerhvervelse, projektering, miljøundersøgelser, VVM etc. Tabel 11 viser fordelingen af anlægsomkostninger over projekt- og anlægsperioden. Tabel 11: Fordeling af anlægsomkostninger, procent Andel 5 pct. 5 pct. 15 pt. 20 pct. 20 pct. 20 pct. 15 pct. Der er i analysen ikke indregnet potentielle gener i anlægsperioden. Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, brugereffekter, eksterne omkostninger og øvrige konsekvenser Der er i analysen forudsat øgede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger på 25 mio. kr. pr. kilometer i faktorpris for de forskellige strækninger over den betragtede 50-års periode. Dette svarer til en gennemsnitlig årlig omkostning på ca kr. pr. kilometer set over den 50-årige periode. Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne er herefter omregnet til markedspriser i TERESA Brugereffekter, eksterne omkostninger og øvrige konsekvenser beregnes alle i TERESA 3.03 og baseres således på input fra trafikmodellen samt enhedspriser fra Transportøkonomiske enhedspriser. TERESA 3.03 følger Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet, Transportministeriet, marts 2015, og forudsætningerne for disse beregninger beskrives således i manualen samt i Transportøkonomiske enhedspriser. Desuden findes der dokumentation for TE- RESA-modellen, som kan give yderligere information om de enkelte beregninger Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

18 Samfundsøkonomisk analyse 4 BILAG 2 FEMERN BÆLT-FORBINDELSEN Det forventes at Femern Bælt-forbindelsen tidligst vil stå færdig i 2026 samme år som infrastrukturændringerne analyseret i denne rapport forventes at stå klar. En opgradering af dele af eller den samlede Sjællandske Tværforbindelse vil i sammenhæng med Femern Bælt-forbindelsen give en forbedret sammenhæng mellem Vestsjælland og det nordtyske område fra Hamborg og mod øst. Dog har aktiviteterne mellem Danmark og Tyskland i dag fundet sin rutefordeling, og selve Femern Bælt-forbindelsen vil ikke flytte så meget på disse ruter. Forbindelsen forventes dog at forøge trafikken over Femern med ca køretøjer, men de fleste af disse trafikanter antages i forvejen at gå via allerede etablerede forbindelser. Sammenhængen mellem en kommende Femern-forbindelse og en opgraderet sjællandsk tværforbindelse må forventes at kunne udnyttes i en erhvervspolitisk sammenhæng, hvor man med udgangspunkt i den nye forbindelse kan fremme erhvervsudviklingen. Der er ikke i denne analyse regnet med nygenereret trafik som følge af den forventede faste forbindelse over Femern Bælt, grundet ovenstående forhold og den store usikkerhed i vurderingen, ikke. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

19 Samfundsøkonomisk analyse 5 BILAG 3 GEVINSTER OG OMKOSTNINGER Anlægsomkostninger: Beregnet ud fra anlægsoverslaget, tillagt 50 pct.s korrektionsreserve, omregnet til markedspriser og spredt ud over en 7-årig planlægnings- og anlægsperiode. Restværdi: Anlæggets værdi efter kalkulationsperioden er en gevinst for samfundet. Drift- og vedligeholdelsesomkostninger, vejinfrastruktur: Alternativerne giver anledning til øgede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ift. basisscenariet med den eksisterende vejinfrastruktur. Tidsgevinster, vej: Tidsgevinster er værdien af den sparede tid, som den nye vejinfrastruktur giver anledning til, når brugerne af strækningerne i regionen kommer hurtigere frem. Værdien af tid afhænger af køretøjstype (personbil, varebil og lastbil) samt formålet med transporten (pendling, erhverv, andet/fritid). Kørselsomkostninger, vej: Kørselsomkostningerne indeholder de direkte omkostninger til transport i personbil, varebil og lastbil. Direkte omkostninger omfatter f.eks. omkostninger til benzin og diesel. Luftforurening: Øget trafikaktivitet giver anledning til øget luftforurening, f.eks. i form af partikeludledninger. Den øgede luftforurening påvirker befolkningens helbred og kan påvirke skov og landbrug, hvilket medfører en samfundsøkonomisk omkostning. Klima: Øget trafikaktivitet giver ligeledes anledning til yderligere belastning af klimaet, f.eks. i form af CO 2 -udledninger. Danmark er pålagt CO 2 -kvoter, og udledning af CO 2 giver dermed anledning til en samfundsøkonomisk omkostning. Uheld: Uheld som følge af opkvalificering af en vejstrækning omfatter både trafikale uheld og tidlig død som følge af forurening. Uheld opgøres pr. kørt kilometer for hvert enkelt køretøj, hvor øget kørsel øger omkostningerne til uheld. Støj: En større trafikaktivitet vil øge støjniveauet, som værdiansættes i analysen. Det gælder både ved øget antal kilometer og ved øget tidsforbrug, der værdiansættes som en sum af sundheds- og geneomkostninger. Der differentieres mellem typen af køretøj og vejtype. Afgiftskonsekvenser: Øget trafikaktivitet giver anledning til, at staten modtager flere afgifter, hvilket medfører, at de alt andet lige kan nedsætte indkomstskatten, som antages at have en markedsforvridende effekt. Et forøget afgiftsprovenu vil således medføre en forøgelse af de samfundsøkonomiske benefits. Arbejdsudbudsforvridning: Arbejdsudbudsforvridningen er den skatteforvridning, der opstår, når staten har nettoudgifter i projektet (til anlægs- og driftsudgifterne), som må finansieres gennem indkomstskatterne. Indkomstskat antages at virke forvridende på arbejdsudbuddet, og det er denne omkostninger, der benævnes arbejdsudbudsforvridning. Arbejdsudbudsgevinst: Pendlere og erhvervsrejsende sparer transportomkostninger både i form af tid og direkte kørselsomkostninger ved den nye infrastruktur. Disse besparelser giver anledning til et øget arbejdsudbud, som er en gevinst for samfundet. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter

Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter Udvidet resumé 37 Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter - med ny bane og motorvejsudvidelse på Vestfyn som illustrativt eksempel Ole Kveiborg, COWI A/S,

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 206 Offentligt Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 9. marts 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson;

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Slutrapport. Vejdirektoratet Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 9B: Samfundsøkonomiske beregningsresultater

Slutrapport. Vejdirektoratet Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 9B: Samfundsøkonomiske beregningsresultater Vejdirektoratet Forsøg med modulvogntog Slutrapport Slutrapport Bilaget viser resultaterne for de samfundsøkonomiske beregninger for evalueringen og analysen. Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har

Læs mere

Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/

Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen. 23. marts 2018 Dokument 17/ Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen 23. marts 2018 Dokument 17/13603-8 Evaluering af Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen INDHOLD Baggrund for evalueringen... 2 Opsummering af evalueringens

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK SCREENING AF ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning. 1.1 Baggrund

SAMFUNDSØKONOMISK SCREENING AF ØSTLIG RINGVEJ INDHOLD. 1 Sammenfatning. 1.1 Baggrund TRANSPORTMINISTERIET SAMFUNDSØKONOMISK SCREENING AF ØSTLIG RINGVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Sammenfatning 1 1.1 Baggrund

Læs mere

CBA i DK Hvad sker der egentligt?

CBA i DK Hvad sker der egentligt? Seminarium GODSINFRASTRUKTURÅTGÂRDER FÖR NORDENS VÄLFÄRD 23. September 2014 CBA i DK Hvad sker der egentligt? Ole Kveiborg, Chief Project Manager olek@cowi.dk 1 Grundlaget for danske CBA Går langt tilbage

Læs mere

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur

Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur Førerløse bilers effekt på afkast af investeringer i infrastruktur Februar 2017 Hovedkonklusioner Der er ikke tradition for at indregne forventede teknologiske fremskridt, når der foretages cost-benefitanalyser.

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Fodgængertrafik Samfundsøkonomisk nøgletalsanalyse

Fodgængertrafik Samfundsøkonomisk nøgletalsanalyse Fodgængertrafik Samfundsøkonomisk nøgletalsanalyse BAGGRUND FOR PROJEKTET Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune (TMF) har bedt Realise ApS om at foretage en indledende analyse af det samfundsøkonomiske

Læs mere

CEPOS Notat: Letbanen er en dårlig investering også når man medregner sideeffekter og ændrede forudsætninger Af Jonas Herby ( )

CEPOS Notat: Letbanen er en dårlig investering også når man medregner sideeffekter og ændrede forudsætninger Af Jonas Herby ( ) EP CEPOS Notat: Letbanen er en dårlig investering også når man medregner sideeffekter og ændrede forudsætninger 20-04-2018 Af Jonas Herby (2728 2748) Der er ved gentagne lejligheder blevet rejst tvivl

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Rapport Transportministeriet Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Oversigt 5 2.1 Indledning 5 2.2 Resultater 5 2.3 Struktur i rapporten

Læs mere

KATTEGAT-FORBINDELSEN DEN STRATEGISKE ANALYSE HVAD NU HVIS? V. DIVISIONSDIREKTØR, TRANSPORT JENS EGDAL

KATTEGAT-FORBINDELSEN DEN STRATEGISKE ANALYSE HVAD NU HVIS? V. DIVISIONSDIREKTØR, TRANSPORT JENS EGDAL KATTEGAT-FORBINDELSEN DEN STRATEGISKE ANALYSE HVAD NU HVIS? V. DIVISIONSDIREKTØR, TRANSPORT JENS EGDAL BAGGRUND OG INDHOLD Kattegat-komitéen spørger: Transport- og Bygningsministeriets strategiske analyse

Læs mere

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

INTERREG 4A INFRASTRUKTUR OG ØKONOMISK UDVIKLING LANGS VESTKYSTEN SAMMENFATNING

INTERREG 4A INFRASTRUKTUR OG ØKONOMISK UDVIKLING LANGS VESTKYSTEN SAMMENFATNING INTERREG 4A INFRASTRUKTUR OG ØKONOMISK UDVIKLING LANGS VESTKYSTEN SAMMENFATNING 01.11.2010 INDHOLD 01 02 03 04 Målsætning og metodiske overvejelser Den samfundsøkonomiske analyse Den regionaløkonomiske

Læs mere

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet

Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet ISBN 978-87-93292-05-5 Telefon 41 71 27 00 trm@trm.dk www.trm.dk Transportiministeriet Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Effekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser

Effekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser Effekt af selvkørende biler i samfundsøkonomiske analyser Rapport Ingeniørforeningen, IDA Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 3 2 Introduktion 4 3 Metode 6 3.1 Justering af de tre samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen - binder Syddanmark sammen AlsFynBroen er et projekt med et enormt potentiale Hvorfor? Fordi det modsat næsten alle andre infrastrukturprojekter ikke kun handler om at opgradere en eksisterende

Læs mere

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Vejdirektoratet Side 1 Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: Resultatet af følsomhedsberegning på evalueringen og analysens resultater Besparelse

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland

Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske analyse af en ny station

Læs mere

Opgørelse af erhvervseffekter i den danske model

Opgørelse af erhvervseffekter i den danske model Seminarium GODSINFRASTRUKTURÅTGÂRDER FÖR NORDENS VÄLFÄRD 23. September 2014 Opgørelse af erhvervseffekter i den danske model Ole Kveiborg, Chief Project Manager olek@cowi.dk 1 NVF SEMINAR 23 SEPTEMBER

Læs mere

TEKNISK BAGGRUNDSNOTAT FØLSOMHEDSBEREGNING AF KATTEGAT-FORBINDELSEN

TEKNISK BAGGRUNDSNOTAT FØLSOMHEDSBEREGNING AF KATTEGAT-FORBINDELSEN Til Kattegat-Komiteen Dato Juni 2016 TEKNISK BAGGRUNDSNOTAT FØLSOMHEDSBEREGNING AF KATTEGAT-FORBINDELSEN TEKNISK BAGGRUNDSNOTAT FØLSOMHEDSBEREGNING AF KATTEGAT-FORBINDELSEN Revision 2 Dato 2016-06-30 Udarbejdet

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ny samfundsøkonomisk manual og forudsætninger v/lars Olsen - Transportministeriet. Den 27. august 2013 Trafikdage i Aalborg

Ny samfundsøkonomisk manual og forudsætninger v/lars Olsen - Transportministeriet. Den 27. august 2013 Trafikdage i Aalborg Ny samfundsøkonomisk manual og forudsætninger v/lars Olsen - Den 27. august 2013 Trafikdage i Aalborg Hvorfor en ny samfundsøkonomisk manual? 1. Der er sket (sker) en række centrale ændringer i forudsætningerne

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser?

Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Hvad betyder førerløse biler for resultatet af samfundsøkonomiske analyser? Aalborg Trafikdage 1 Baggrund og formål Forfatter: Jonas Herby og Christian Frank Dato: 14. marts 2016 Ofte tager samfundsøkonomiske

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT TIL DI TRANSPORT DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Indledning DI Transport har

Læs mere

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6.

AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI INDHOLD. 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.2 Resultater 4 1.3 Følsomhed 6. AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE: SAMFUNDSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Samfundsøkonomisk resume 2 1.1 Metode

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland. -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland. -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-76-7 Banedanmark Anlægsudvikling

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig anlæg af bane og udvidelse af motorvejen på Vestfyn

Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig anlæg af bane og udvidelse af motorvejen på Vestfyn Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig anlæg af bane og udvidelse af motorvejen på Vestfyn Ole Kveiborg, COWI Leif Hald Pedersen, Vejdirektoratet 1 Ny jernbane over Vestfyn Linjeføring for Forslag Syd,

Læs mere

Rammerne og indholdet i Transportministeriets nye samfundsøkonomiske manual

Rammerne og indholdet i Transportministeriets nye samfundsøkonomiske manual Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Transport DTU 16. august 2017/nipi

Transport DTU 16. august 2017/nipi Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 473 Offentligt MEMO Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Vedr Bidrag til spørgsmål 473 Fra Transport DTU 16.

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3

RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3 VEJDIREKTORATET RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT, TRAFIKMODELBEREGNING

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT TIL DI TRANSPORT DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Indledning DI Transport har

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

Fast forbindelse mellem Fyn og Als: Finansiering. Kasper Hove Pedersen, Region Syddanmark. Kristian Pedersen og Mattias Enggaard, COWI A039838

Fast forbindelse mellem Fyn og Als: Finansiering. Kasper Hove Pedersen, Region Syddanmark. Kristian Pedersen og Mattias Enggaard, COWI A039838 MEMO TITEL DATO 26. maj 2016 TIL KOPI FRA PROJEKTNR Fast forbindelse mellem Fyn og Als: Finansiering Kasper Hove Pedersen, Region Syddanmark Kristian Pedersen og Mattias Enggaard, COWI A039838 ADRESSE

Læs mere

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2 DANSKE HAVNE SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Metode

Læs mere

Samfundsøkonomiske vurderinger af væsentlige infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Samfundsøkonomiske vurderinger af væsentlige infrastrukturprojekter i Region Sjælland Region Sjælland Samfundsøkonomiske vurderinger af væsentlige infrastrukturprojekter i Region Sjælland Rapport Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

TERESA 3.0. Dokumentation. Transportministeriet

TERESA 3.0. Dokumentation. Transportministeriet TERESA 3.0 Dokumentation Transportministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Cykler i TERESA 4 2.1 Brugergevinster (tid og kørselsomkostninger) 4 2.2 Interne sundhedseffekter 4 2.3 Eksterne sundhedseffekter

Læs mere

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen

Læs mere

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne

Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske sammenligning af grundløsningerne

Læs mere

Bredere økonomiske effekter af Østlig Ringvej / havnetunnel i København Juni 2015

Bredere økonomiske effekter af Østlig Ringvej / havnetunnel i København Juni 2015 Bredere økonomiske effekter af Østlig Ringvej / havnetunnel i København Juni 2015 CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juni 2015 Udarbejdet : Martin Elmegaard Mortensen, Muhamed Jamil Eid, Ute Stemmann Kontrolleret

Læs mere

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

MARTS 2018 ALSFYN SEKRETARIATET TRAFIKALE OG SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER AF EN TREDJE FORBINDELSE MELLEM FYN OG JYLLAND

MARTS 2018 ALSFYN SEKRETARIATET TRAFIKALE OG SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER AF EN TREDJE FORBINDELSE MELLEM FYN OG JYLLAND MARTS 2018 ALSFYN SEKRETARIATET TRAFIKALE OG SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER AF EN TREDJE FORBINDELSE MELLEM FYN OG JYLLAND ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56

Læs mere

Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi

Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi Hvad ved vi om de trafikale effekter af den ny teknologi Vejforum 2. December 2015 Christian Juul Würtz, Vejdirektoratet Karakteristika for selvkørende biler Øget kapacitet Mindre energiforbrug lavere

Læs mere

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv transport

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv transport Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Trekantområdet Danmark Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Trekantområdet Danmark Supplerende

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014 Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

Samfundsøkonomien ved en fast forbindelse mellem Als og Fyn

Samfundsøkonomien ved en fast forbindelse mellem Als og Fyn Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

3. Limfjordsforbindelse betydning for erhvervslivet

3. Limfjordsforbindelse betydning for erhvervslivet 3. Limfjordsforbindelse 06. feb. 17 3. Limfjordsforbindelse betydning for erhvervslivet v/ Seniorchefkonsulent Annette Samfundsøkonomi+ DI: Samfundsøkonomiske vurderinger skal suppleres med vurderinger

Læs mere

Foranalyse af Aalborg Letbane/BRT

Foranalyse af Aalborg Letbane/BRT Foranalyse af Aalborg Letbane/BRT Trafikdage på Aalborg Universitet 26.-27. august 2013 Statslige målsætninger En grøn transportpolitik 2009 Reducere trængsel og påvirkning af klima og miljø. Fremtidens

Læs mere

Vejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 9A: Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger

Vejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 9A: Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Vejdirektoratet Side 1 Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: En indledning som beskriver tilgangen til de samfundsøkonomiske opgørelser En beskrivelse af de grundlæggende rammer, forudsætninger,

Læs mere

FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Basis Prognose VEJDIREKTORATET NOTAT

FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Basis Prognose VEJDIREKTORATET NOTAT VEJDIREKTORATET FREMKOMMELIGHED VED HERNINGVEJ/SKAUTRUPVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Basis 2014

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af ændringer i afgifter på Storebæltsbroen

Samfundsøkonomisk analyse af ændringer i afgifter på Storebæltsbroen Samfundsøkonomisk analyse af ændringer i afgifter på Storebæltsbroen CVR 48233511 Marts 2015 Udgivelsesdato : 24. marts 2015 Vores reference : 22.2794.01 Udarbejdet : Martin Elmegaard Mortensen, Ute Stemmann,

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord

Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Frederiksborg Amt Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Rapport Marts 2004 Frederiksborg Amt Samfundsøkonomisk vurdering af ny vejforbindelse over Roskilde Fjord Rapport

Læs mere

Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard

Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard Juni 2015 Alternative finansieringsformer Notat 15 2015 Af Mogens Fosgerau Ninette Pilegaard Copyright: Forsidefoto: Udgivet af: Rekvireres: ISSN: ISBN: Hel eller delvis

Læs mere

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur

Læs mere

Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten

Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten Kollektiv transport: en gevinst for samfundsøkonomien Effekter af kollektiv transport som instrument til regulering af vejtrafikvæksten September 2007 Rapport udarbejdet af ------------------------------------------------------------

Læs mere

Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte

Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte Organisation for erhvervslivet oktober 2009 Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Hvis den økonomiske vækst fremover ikke skal gå i stå i trafikken,

Læs mere

Vejdirektoratet Trafikberegninger Nordhavnstunnel Trafikale konsekvensberegninger

Vejdirektoratet Trafikberegninger Nordhavnstunnel Trafikale konsekvensberegninger Vejdirektoratet Trafikberegninger stunnel Trafikale konsekvensberegninger... 1 Indledning Dette notat beskriver og dokumenterer resultaterne af de gennemførte trafikmodelberegninger for en række scenarier

Læs mere

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse

Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Svar på kritik af den samfundsøkonomiske analyse af en fast Femern Bælt-forbindelse Transportministeriet 1 Indledning, baggrund og konklusion Forfattere: Kristian Kolstrup og Thomas Odgaard Dato: 27.03.2015

Læs mere

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Morten Dam Jespersen, DAMVAD & Brian Gardner Mogensen, Grontmij Carl Bro 1 Vores opdrag - Bygge videre på eksisterende

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET 2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation

Læs mere

FORUNDERSØGELSE. Rute 54 Næstved-Rønnede ORIENTERINGSMØDE

FORUNDERSØGELSE. Rute 54 Næstved-Rønnede ORIENTERINGSMØDE FORUNDERSØGELSE Rute 54 Næstved-Rønnede ORIENTERINGSMØDE Projektleder Ulrik Larsen Dagsorden: Politiske aftaler Hvad er en forundersøgelse Trafikale problemstillinger Løsningsforslag Konsekvenser Trafik,

Læs mere

Effekt på ejendomsværdierne (mio. kr. ekskl. skatteeffekt) Effekt på beskæftigelsen (fald i antal fuldtidsbeskæftigede)

Effekt på ejendomsværdierne (mio. kr. ekskl. skatteeffekt) Effekt på beskæftigelsen (fald i antal fuldtidsbeskæftigede) Effekterne af letbanen på Ring 3 på beskæftigelse og ejendomsinvesteringerne er ved flere lejligheder blevet fremhævet af politikerne. Bl.a. har næstformanden for Hovedstadens Letbane, Trine Græse (S),

Læs mere

ALSFYN-FORBINDELSEN OPSUMMERINGSRAPPORT: FORDELE OG OMKOSTNINGER VED EN FAST FORBINDELSE MELLEM ALS OG FYN JUNI 2018

ALSFYN-FORBINDELSEN OPSUMMERINGSRAPPORT: FORDELE OG OMKOSTNINGER VED EN FAST FORBINDELSE MELLEM ALS OG FYN JUNI 2018 ALSFYN-FORBINDELSEN OPSUMMERINGSRAPPORT: FORDELE OG OMKOSTNINGER VED JUNI 2018 INDHOLD 1 INDLEDNING 2 HVORFOR? 3 HVAD VISER UNDERSØGELSERNE I KORTE TRÆK? 4 HVORDAN KAN EN FAST FORBINDELSE SE UD? 4.1 Linjeføring

Læs mere

' (! #!# )*)'+,!" )!!*) #! ( ' (! #!# + -!!" #!#!"!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %!" $ #! #!# % &!!" #!#!"!

' (! #!# )*)'+,! )!!*) #! ( ' (! #!# + -!! #!#!!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %! $ #! #!# % &!! #!#!! '(## )*)'+, " )*)#( '(##+-. /#0/((#. 1#(### $%"$###%& . 3"((#" #. +-(## # 0. +&"" 04. ##"#. #&(/(#(# 2 $%"$###%& Transportøkonomiske Enhedspriser til brug for samfundsøkonomiske analyser # her et billede

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere