Alumneundersøgelsen 2013

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Alumneundersøgelsen 2013 en undersøgelse af beskæftigelse og kompetenceprofil blandt cand.scient.san.-dimittender fra Københavns Universitet Pia Lassen Emil Rosenlund Andersen Niels Hoffmann Haahr Evalueringsenheden Afdeling for Uddannelse og Studerende

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til undersøgelsen Undersøgelsens centrale resultater : Undersøgelsens respondenter : Rekruttering til uddannelsen : Finansiering af uddannelsen : Retrospektiv vurdering af uddannelsen : Ændringer i beskæftigelsesmæssig situation efter afsluttet uddannelse : Interesse i forskning : Vurdering af opnåede kompetencer : Respondenternes samlede vurdering af uddannelsen : Undersøgelsesdesign

3 1. Introduktion til undersøgelsen 1.1. Karakteristik af den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse er en 2-årig tværfaglig sundhedsuddannelse med fokus på sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, behandling og rehabilitering. Formålet med uddannelsen er at give personer med en sundhedsfaglig professionsuddannelse (eller uddannelse på tilsvarende niveau) mulighed for at gennemføre en akademisk overbygning på deres uddannelse på kandidatniveau. De studerende undervises ud fra en tværfaglig tilgang og lærer at analysere og vurdere problemstillinger i forbindelse med sundhed og sygdom ud fra forskellige videnskabelige tilgange. Uddannelsen er placeret på niveau 7 indenfor den danske kvalifikationsramme for livslang læring, hvor niveau 8 er det højeste niveau og indikerer uddannelse på ph.d.-niveau. Uddannelsen udbydes af Aarhus Universitet, Syddansk Universitet samt Københavns Universitet, og uddannelsen har en forskellig vægtning af de respektive elementer på de 3 uddannelsesinstitutioner. Uddannelsen ved Københavns Universitet har været udbudt siden 2006 og har især fokus på de biomedicinske og kliniske fagdiscipliner. Undervisningen veksler her mellem forelæsninger, diskussioner, studenteroplæg, øvelser og opgaver, og ved Københavns Universitet er de fagintegrerede perioder baseret på PBL 1 en central del af uddannelsen. Uddannelsen afsluttes med et speciale, der tager et halvt år (30 ECTS), og som giver den studerende titlen cand.scient.san. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse er SU-berettiget 2. Næsten alle studerende ved den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Københavns Universitet har inden studiestart afsluttet en suppleringsuddannelse. Denne har til formål at kvalificere ansøgere med en sundhedsfaglig professionsuddannelse eller anden mellemlang videregående sundhedsuddannelse, der ikke sidestilles med en universitær bacheloruddannelse, til at opfylde adgangskravene til kandidatuddannelsen ved at udbygge den studerendes faglige indsigt samt de teoretiske og metodiske kvalifikationer indenfor det sundhedsvidenskabelige område, således at deres kvalifikationer kan sidestiles med en universitær bacheloruddannelse. Suppleringsuddannelsen varer et halvt år og gennemføres typisk umiddelbart inden kandidatuddannelsen. I modsætning til kandidatuddannelsen, er suppleringsuddannelsen ikke SUberettiget der er til gengæld mulighed for at modtage Statens Voksenuddannelsesstøtte i forbindelse med dette forløb. Derudover er der en egenbetaling på kr. forbundet med suppleringsuddannelsen 3. 1 Problem-Baseret læring (PBL) er en pædagogisk samlebetegnelse for et læringssyn, der især fokuserer på to aspekter: at problemer er udgangspunkt for læringen, og at undervisningens deltagere (elever/studerende) selvstændigt varetager løsningen af disse problemer. PBL kombinerer altså problemorientering og deltagerstyring og udfoldes ideelt i gruppebaserede læringsforløb. Kilde: tilgået atuddannelser/sundhedsfaglig_kandidat.aspx, tilgået Dette gør sig gældende for de årgange, som denne undersøgelse omfatter. For den årgang af studerende, der blev optaget på suppleringsuddannelsen i 2012, er deltagerbetalingen blevet suspenderet på grund af beslutning truffet i forbindelse med forlig omkring finansloven

4 Efter endt kandidatuddannelse forventes dimittenderne at have opnået kompetencer, der giver mulighed for beskæftigelse indenfor et bredt spektrum af sundhedsvidenskabelige fagområder, herunder: - Opnår en kompetence til at udføre klinisk orienteret forskning indenfor sundhedsvidenskab med henblik på at kunne indgå i eget, tværfaglige og tværvidenskabelige forskningssammenhænge, samt opnår forudsætninger for at kunne optages på et Ph.d.-studium. - Blive opkvalificeret i eget og tilgrænsende fags videnskabelige grundlag således at undervisningen på fagenes grund- og efteruddannelser bliver mere evidens- og forskningsbaseret. - Kan indgå i kvalitetsudvikling og i medicinsk teknologi vurdering ved at bidrage med viden på et forsknings- og evidensbaseret grundlag indenfor eget og tilgrænsende fag. - Kan indgå i offentlig sundhedsoplysning ved at bidrage med viden på et forsknings- og evidensbaseret grundlag indenfor eget og tilgrænsende fag 4. Beskæftigelse sker typisk indenfor følgende områder: - Hospitaler, herunder kliniske forskningsenheder samt kliniske afdelinger - Styrelser og institutioner i staten, regioner og kommuner - Universiteter og professionshøjskoler - Private virksomheder og institutioner - Konsulentvirksomheder - Nationale og internationale organisationer Introduktion til alumneundersøgelsen Studieledelsen for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse har gennem flere år haft et stort ønske om at få foretaget en alumneundersøgelse blandt dimittenderne fra uddannelsen. Formålet er at opnå viden om dimittendernes vurdering af uddannelsen retrospektivt set, og om hvilken indflydelse de vurderer, at uddannelsen har haft på deres karrieremæssige udvikling. Input vedr. disse faktorer er vigtige elementer i studieledelsens fortsatte arbejde hen imod at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen, og er et supplement til den løbende dialog med de studerendes repræsentanter i regi af studienævnet samt de næsten-kandidat-undersøgelser, uddannelsen får foretaget hvert andet år 5. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Københavns Universitet har ikke tidligere fået foretaget en alumneundersøgelse, men der er foretaget en mindre undersøgelse af erhvervsbeskæftigelsen for den første årgang af dimittender cirka 2 år efter afsluttet uddannelse 6 samt en undersøgelse af behovet for supplerings- og kandidatuddannelse for de mellemlange videregående uddannelser 7. Udover disse undersøgelser, foretaget af Københavns Universitet, har 4 tilgået Rapporterne fra 2008, 2010 og 2012 kan findes her: 6 Denne blev foretaget af tidligere cand.scient.san.-studerende Anne-Louise Smidt Hansen. Data er ikke blevet offentliggjort, men Anne-Louise Smidt Hansen kan kontaktes for yderligere informationer på asih@steno.dk 7 Rapport om supplerings- og kandidatuddannelsen for de mellemlange videregående sundhedsuddannelser, rapport ved speciallæge Jette Led Sørensen, udformet juli 2002 og justeret maj Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til forfatteren: jette.led.soerensen@rh.region.dk 3

5 Danmarks Evalueringsinstitut i 2010 foretaget en evaluering af behovet for og kvaliteten af suppleringsuddannelsen 8, og Århus Universitet har foretaget en alumneundersøgelse 9. Nærværende undersøgelse bygger til en vis grad videre på data fra tidligere undersøgelser af uddannelsen samt spørger ind til nogle af de samme parametre, som undersøgelsen fra Aarhus Universitet anvender. Det er dog ikke intentionen at foretage en egentlig benchmarking uddannelsesinstitutionerne imellem dertil er opbygningen af uddannelsen på de tre uddannelsesinstitutioner for forskellig. De temaer, som denne undersøgelse søger at kortlægge, er følgende: Rekruttering til uddannelsen: sektorer, forudgående professionsuddannelse, alder Motivationsfaktorer i forbindelse med søgning til uddannelsen Beskæftigelsessituationen efter afsluttet kandidatuddannelse Nuværende beskæftigelse Interesse for forskning Oplevelsen af muligheden for at anvende centrale kompetencer fra uddannelsen i forhold til job efter afsluttet uddannelse Oplevelsen af ændring af stillingsindhold på baggrund af kvalifikationer fra uddannelsen, herunder løn, ledelsesansvar og antal underordnede Oplevelsen af betydningen af netværk, etableret på uddannelsen Oplevelsen af uddannelsen set retrospektivt Forslag til videreudvikling af uddannelsen 1.3. Introduktion til undersøgelsesdesign samt svarprocent Undersøgelsen er blevet gennemført via et webbaseret survey. Invitation til at deltage i undersøgelsen er udsendt til alle dimittender fra den sundhedsfaglige kandidatuddannelse siden uddannelsen for første gang blev udbudt af Københavns Universitet i Indsamling af data fandt sted i perioden 15. januar 15. februar En mere detaljeret beskrivelse af designet for undersøgelsen findes i kapitel 11. Undersøgelsen blev i alt sendt ud til 115 respondenter. Vi modtog invitationen til at deltage i undersøgelsen retur fra en af disse, og bruttorespondentgruppen er således på 114. Vi modtog svar fra 101 respondenter. Ud af disse valgte 2 respondenter kun at svare på den første del af undersøgelsen, og deres svar indgår derfor ikke i undersøgelsen. Data i denne rapport er således baseret på svar fra 99 respondenter, hvilket giver en svarprocent på 87 %. Dette er meget tilfredsstillende for denne type undersøgelse. Den årgangsvise fordeling af svar for denne undersøgelse i forhold til mulige svar fremgår af tabel 1.1. Undersøgelsens svar vurderes at være repræsentative i forhold til de 5 årgange af studerende, der indgår som mulige respondenter. 8 Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse evaluering af behovet for og kvaliteten af suppleringsuddannelsen. Udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut 2010 i elektronisk form. Rapporten kan downloades her: 9 Rapporten fra Århus Universitet kan findes her: 4

6 Muligt antal respondenter Undersøgelsens respondenter I alt Tabel 1.1.: Sammenligning mellem dimittend-år for brutto-respondentgruppen og undersøgelsens respondenter I forhold til svarprocenten er det vigtigt at bemærke, at når svarene fra respondentgruppen deles op i underkategorier i forbindelse med f.eks. krydstabulering, bliver tallene relativt små og usikkerheden derfor større. Til gengæld kan det anføres, at da svarprocenten for denne undersøgelse er høj, angiver respondentgruppens svar faktiske forhold, og vil i forholdsvis stort omfang gøre sig gældende for hele bruttorespondentgruppen Opbygningen af rapporten Denne rapport er opbygget på den måde, at læsere, der kun ønsker at kende rapportens konklusioner, kan nøjes med at læse kapitel 2. Læsere, der ønsker at få kendskab til undersøgelsens data, kan læse kapitel Kapitel 3 indeholder en præsentation af undersøgelsens respondenter. Kapitel 4 og 5 omhandler rekrutteringen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse samt finansiering af denne. Kapitel 6 omhandler de tidligere studerendes retrospektive vurdering af deres uddannelse: indgangsniveauet til uddannelsen, sammenhæng og progression. I kapitel 7 retter vi blikket imod de ændringer i den beskæftigelsesmæssige situation, som kandidaterne har oplevet efter afsluttet uddannelse, og i kapitel 8 fokuserer vi på en af de karriereveje, som ligger i naturlig forlængelse af den sundhedsfaglige kandidatuddannelse: forskning. Kapitel 9 og 10 opsummerer kandidaternes retrospektive vurdering af uddannelsen: dels af de opnåede kompetencer sat i relation til deres erfaringer fra deres arbejde efter afsluttet uddannelse, dels en retrospektiv samlet vurdering af uddannelsen: hvad fungerer godt, hvor er der behov for ændringer, og i hvilken udtrækning de vil anbefale andre med den samme professionsuddannelse som dem selv at tage uddannelsen. I kapitel 11 findes en redegørelse for de metodiske overvejelser og fremgangsmåder. I de tabeller og figurer, der vedrører hele respondentgruppen, opgøres data som udgangspunkt som antal personer indenfor de forskellige svarkategorier. I de tabeller og figurer, hvor der er foretaget en krydstabulering af data, er der sket en opdeling af data for henholdsvis sygeplejersker, fysioterapeuter og øvrige. Vi har valgt at rubricere data på denne vis for at data ikke skal være personhenførbare. De resultater, vi beskriver i rapporten, er kun gældende for de respondenter, der har deltaget i undersøgelsen, og kan ikke generaliseres til at gælde for efterfølgende årgange af studerende. Der er således ikke gennemført statistiske tests som del af denne undersøgelse. God læselyst! København, april 2013 Emil Rosenlund Andersen Niels Haahr Pia Lassen Studentermedhjælper AC-fuldmægtig Specialkonsulent 5

7 2. Undersøgelsens centrale resultater Respondenter i undersøgelsen Alle dimittender fra den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (dimittend-år ) fik tilsendt et spørgeskema primo ud af 114 mulige kandidater har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 87%. Hvem rekrutteres til uddannelsen? Især personer med en baggrund som professionsuddannede sygeplejersker og fysioterapeuter er blevet optaget på cand. scient. san.-uddannelsen (disse grupper udgør hhv. 57% og 23% af respondenterne i undersøgelsen). Ergoterapeuter, bioanalytikere og jordemødre udgør hver især 3-7% af respondenterne). Samlet set var 3 ud af 4 beskæftiget med klinisk arbejde. Ved uddannelsens start var respondenternes gennemsnitsalder 33,8 år, og de havde i gennemsnit 7,5 års arbejdserfaring bag sig. Motivation for at søge uddannelsen Incitamenterne for at søge ind på uddannelsen er i prioriteret rækkefølge (med det gennemsnitligt vigtigste incitament nævnt først): - Mulighed for et mere udfordrende arbejdsliv - Styrke personlig udvikling - Øge muligheder for jobskifte - Ønske om at forske - Ønske om bedre løn. Hvordan finansieres udgifter i forbindelse med at tage uddannelsen? Hovedparten af respondenterne modtog SVU og SU under henholdsvis suppleringsuddannelsen og kandidatuddannelsen. Mange havde erhvervsarbejde ved siden af studiet. Den studieafgift, der er forbundet med suppleringsuddannelsen, blev betalt af den studerende selv for knap ¾ af respondenternes vedkommende. Suppleringsuddannelsen vægtes højt Samtlige respondenter gennemgik suppleringsuddannelsen forud for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse og vurderer, at denne havde stor betydning i forhold til gennemførsel af kandidatuddannelsen. Mange af respondenterne opfatter de 2 uddannelser som et sammenhængende forløb. 6

8 Uddannelsens indre sammenhæng og progression Næsten samtlige respondenter har oplevet, at kandidatuddannelsen har en struktur, der sikrer jævn faglig progression. Uddannelsens tværfaglige tilsnit og tværfaglighedens betydning for undervisning og læring er ligeledes vægtet meget højt af respondenterne. Karriereskift blandt kandidaterne Efter gennemført kandidatuddannelse er der sket markante karriereskift blandt respondenterne. Før uddannelsen arbejdede 71% af de erhvervsaktive i en underordnet stilling indenfor egen sundhedsprofession, mens det efter uddannelsen kun gjorde sig gældende for 9%. I stedet er respondenterne i dag beskæftiget som bl.a. ph.d. studerende (35%), videnskabelig assistent eller forsknings- eller udviklingsmedarbejder (i alt 20%) samt indenfor undervisning (10%). Langt de fleste udtrykker tilfredshed med den udvikling, der er sket i deres arbejdsopgaver efter endt uddannelse. Lønudvikling for cand. scient. san.-kandidater Respondenterne i denne undersøgelse tjener gennemsnitligt betydeligt mere end de gjorde umiddelbart før de startede på uddannelsen. Da det er mindre end 5 år siden at den ældste årgang af respondenter dimitterede, er der tale om en markant udvikling i lønniveau. Dog har kun lidt over halvdelen af respondenterne oplevet deres lønmæssige udvikling som tilfredsstillende. Forskningsaktiviteter 3 ud af 4 ønsker at beskæftige sig med forskning fremadrettet. Hver tredje respondent er ph.d. studerende på undersøgelsestidspunktet. Yderligere 17 respondenter planlægger et ph.d. forløb. Samlet set angiver halvdelen af respondenterne et årstal for, hvornår de forventer at opnå en ph.d.-grad, hvilket kan tages som udtryk for at denne gruppe er forholdsvis langt i planlægningen af deres ph.d.-forløb, herunder protokolskrivning og afklaring af finansieringsmuligheder. Kompetenceprofil De tillærte kompetencer kommer i særlig grad i spil blandt de, der har skiftet job mindst én gang efter endt uddannelse. Op mod 90% oplever at anvende kompetencerne fra uddannelsen i deres nuværende job. Følgende kompetencer vægtes især højt: - Viden om videnskabelige metoder - Erfaring med at kommunikere tværfagligt - Viden om sundhedsfag - Viden om sammenhænge og processer i sundhedsvæsenet 7

9 Anvendelse af kompetencerne fra uddannelsen Respondenterne angiver, at der i høj grad er en naturlig sammenhæng mellem uddannelsen og deres nuværende job. De angiver ligeledes i høj grad at anvende de opnåede kompetencer, både i forbindelse med nuværende job og i et eventuelt tidligere job efter afsluttet uddannelse. De respondenter, der har skiftet job, oplever en højere grad af anvendelse af kompetencer end dem, der ikke har skiftet job, men meget få respondenter oplever ikke at anvende kompetencerne. Tilfredshed med uddannelsen Respondenternes samlede tilfredshed med kandidatuddannelsen er, set i tilbageblik, meget høj. 90 ud af 99 respondenter er meget tilfreds eller tilfredse. De resterende 9 respondenter er rimeligt tilfredse. Ingen angiver at være lidt eller meget utilfredse. Tilsvarende svarer næsten alle respondenter, at de vil anbefale uddannelsen til kolleger med samme professionsuddannelse som dem selv. De bedste aspekter ved uddannelsen Adspurgt om de bedste ting ved uddannelsen nævner respondenterne (med det hyppigst nævnte øverst): - Tværfagligt fokus - Viden om forskningsmetoder - Erfaring med problembaseret læring (PBL) som metode - Underviserne og det generelle faglige niveau / indhold - Studiemiljøet - Udviklingsmuligheder efter afsluttet uddannelse. Forslag til forbedringer af uddannelsen Adspurgt om de ting ved uddannelsen, der bør ændres, nævnes især: - Færre PBL-forløb. De fleste oplever at læringsværdien i PBL er stor, men at den mindskes kraftigt i de sidste 1-2 PBL-forløb ud af 5 - Mere undervisning i statistik og databehandling, gerne med mulighed for større differentiering af undervisningen - Bredere fagligt fokus end det biomedicinske - Bedre sammenhæng mellem enkelt-forelæsninger og det samlede studieforløb. Halvdelen af respondenterne nævner specifikke kompetencer som de (også) gerne ville have opnået som en del af uddannelsen. I 35% af disse svar udtrykkes et ønske om flere kompetencer i statistik og konkret databehandling. Et mindre antal nævner derudover at savne kompetencer indenfor (5-10 respondenter nævner hvert element): Projektstyring, undervisningspædagogik, epidemiologi, fundraising og herunder øvelse i at skrive fondsansøgninger samt større viden om sundhedspolitik og økonomi. 8

10 3: Undersøgelsens respondenter Som en del af undersøgelsen har de uddannelsesansvarlige ønsket at opnå mere detaljeret viden om dimittenderne fra den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, herunder typiske studiestatistiske data så som alder og køn samt indenfor hvilken sektor dimittenderne er beskæftiget. Også viden om hvor i landet dimittenderne er bosiddende samt har beskæftigelse er interessante data ud fra en studiestatistisk synsvinkel. Data fra dette kapitel anvendes desuden som baseline i forhold til vurdering senere i rapporten omkring f.eks. ændringer i beskæftigelse før og efter gennemført uddannelse Respondentgruppens køns- og aldersmæssig fordeling på undersøgelsestidspunktet Som det ses ud fra figur 3.1 og 3.2, er hovedparten af respondenterne kvinder i 30 erne. Der er ligeledes en del respondenter, der er i 20 erne og 40 erne, men disse udgør en langt mindre del af respondentgruppen Kvinde 86 Mand Figur 3.1.: kønsmæssig fordeling for respondentgruppen (n=99) Figur 3.2.: fødselsårgang for respondentgruppen (n=99) 3.2. Respondentgruppens beskæftigelse på undersøgelsestidspunktet Respondentgruppens beskæftigelsesgrad 100,0% fremgår af figur 3.3. Mere end ¾ af 77 80,0% respondenterne er ansat på fuld tid, mens 10 er deltidsansatte med en gennemsnitlig 60,0% arbejdstid på 26,2 timer om ugen. 40,0% Derudover er en mindre gruppe på barsel. 20,0% 10 0,0% 4 8 Figur 3.3: respondentgruppens beskæftigelsesgrad (n=99) 9

11 (21) 2009 (21) 2010 (23) 2011 (22) 2012 (12) Fuldtid Deltid Barsel Arbejdsløs Figur 3.4: Beskæftigelsesgrad fordelt på årgang for færdiggjort cand.scient.san.-uddannelse Figur 3.4 viser beskæftigelsesgraden fordelt på årstal for hvornår de forskellige respondenter færdiggjorde deres cand.scient.san.-uddannelse. Som figuren viser, stiger antallet af respondenter i fuldtidsbeskæftiget i takt med antal år det er siden, at respondenten færdiggjorde sin kandidatuddannelse. Dette betragter vi som ganske naturligt. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med disse data, idet vi ikke ved om de personer, der er på barsel, tidligere var beskæftiget fuldtid eller deltid eller evt. var arbejdsløse. I figur 3.5 ses det, at respondenterne hovedsagelig er bosiddende i Region Hovedstaden, mens 10 er bosiddende i Region Sjælland. En lille del af respondenterne er bosat andetsteds. Når dette sammenholdes med placeringen af respondenternes nuværende beskæftigelse (figur 3.6), gør et tilsvarende mønster sig gældende Region Hovedstaden Region Sjælland Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Udlandet Region Sydddanmark Figur 3.5.: respondenternes bopæl (n=99) Endelig har vi undersøgt indenfor hvilken sektor respondenterne har beskæftigelse. Dette fremgår af tabel 3.1. Langt over halvdelen af respondenterne har beskæftigelse indenfor sundhedsvæsenet, mens den kommunale sektor, private virksomheder og organisationer samt universiteter og professionshøjskoler kun udgør en mindre del af arbejdsgiverne. Figur 3.6.: respondenternes arbejdsplads (n=95) Sektor for beskæftigelse Antal Sundhedsvæsenet 60 Den kommunale sektor 11 Private virksomheder og organisationer 10 Nationale og internationale organisationer 0 Universiteter og professionshøjskoler 14 Tabel 3.1.: respondentgruppens beskæftigelse fordelt på sektorer (n=95) 10

12 4: Rekruttering til uddannelsen Som led i udviklingen af uddannelsen er det naturligt, at studieledelsen ønsker en forholdsvis detaljeret viden om de respondenter, der rekrutteres. Vi har derfor spurgt respondenterne om deres baggrund inden de påbegyndte uddannelsen. Vi har i denne forbindelse defineret den relevante baggrund til at være ansættelsesforhold, alder og antal års beskæftigelse, uddannelsesmæssig baggrund, stillingsbetegnelse, type af arbejdsopgaver samt løn. Disse variable kombinerer vi med spørgsmål omkring motivationen i forbindelse med at have søgt ind på uddannelsen Beskæftigelse Hovedparten af respondenterne var i beskæftigelse på det tidspunkt, hvor de påbegyndte suppleringsuddannelsen (se tabel 4.1). De af respondenterne, der var ansat på deltid, var ansat med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30,9 timer. Ansættelse Antal Deltid 12 Arbejdsløs 0 På barsel 0 Anden form for orlov 1 Tabel 4.1: Beskæftigelsesgrad forud for påbegyndt uddannelse (n=99) 4.2. Alder og arbejdsmarkedserfaring Gennemsnitsalderen for påbegyndelse af kandidatuddannelsen var 33,8 år. I beregningen af gennemsnitsalderen (som kendes ved studiestart) er der ikke taget forbehold for forlænget studietid blandt enkeltindivider. Derfor kan tallene divergere en smule fra virkeligheden. Der er ikke en registrerbar udvikling i gennemsnitsalderen for de forskellige årgange. Respondentgruppen har i gennemsnit 7,5 års arbejdsmarkedserfaring inden de påbegynder kandidatuddannelsen. Figur 4.2. viser gennemsnitlig antal års arbejdsmarkedserfaring før påbegyndt kandidatuddannelse, fordelt på år for færdiggjort uddannelse. 12,0 10,0 8,0 6,0 10,4 6,1 6,7 8,2 5,5 4,0 2,0 0, Figur 4.2: Antal års arbejdsmarkedserfaring før påbegyndt uddannelse, fordelt på år for færdiggjort cand.scient.san.-uddannelse 11

13 4.3. Uddannelsesmæssig baggrund Den uddannelsesmæssige baggrund for respondenterne fremgår af figur 4.3, hvoraf det ses, at over halvdelen af respondenterne havde en sygeplejefaglig uddannelse, mens 23 er fysioterapeuter. Andet, specificer venligst 1 Jordemoder / prof.bach. jordemoderkundskab 3 Prof. bach. ernæring og sundhed Radiograf / prof.bach. radiografi 1 2 Bioanalytiker / prof.bach. medicinsk laboratorieteknologi Ergoterapeut / prof.bach. ergoterapi 6 7 Fysioterapeut / prof.bach. fysioterapi 23 Sygeplejerske / prof.bach. sygepleje Figur 4.3: Uddannelsesmæssig baggrund forud for påbegyndt uddannelse (n=99) 4.4. Typen af arbejdsopgaver samt stillingsbetegnelser Figur 4.4 viser respondenternes primære arbejdsopgaver forud for påbegyndt uddannelse. Svarene fra respondenterne viser her, at 3/4 af respondentgruppen var beskæftiget med overvejende klinisk arbejde, mens en mindre gruppe havde deres primære arbejdsopgaver indenfor forskning, kvalitetsudvikling og dokumentation. Ledelse og undervisning er ikke arbejdsopgaver, der har udgjort en større del af arbejdsdagen blandt respondenterne Overvejende klinisk arbejde 3 Overvejende undervisning Overvejende forsknings, kvalitetsudvikling og dokumentation Overvejende ledelse 74 Var ikke i beskæfigelse Figur 4.4: Primære arbejdsopgaver forud for påbegyndt uddannelse (n=99) 12

14 Tabel 4.2 viser, at cirka ¾ af respondenterne var ansat i en underordnet stilling indenfor egen sundhedsprofession, mens 10 af respondenterne var ansat i en stilling som forskningseller udviklingsmedarbejder, ligeledes indenfor egen profession. I kapitel 7 sammenlignes disse tal med situationen efter endt kandidatuddannelse. Stillingsbetegnelse forud for kandidatuddannelse Antal Sundhedskonsulent 3 Projektmedarbejder/koordinator 5 Forsknings- eller udviklingsmedarbejder indenfor egen sundhedsprofession (f.eks. forskningssygeplejerske) 10 Underordnet stilling indenfor egen sundprofession (f.eks. sygeplejerske, fysioterapeut, bioanalytiker etc.) 70 Ledende stilling indenfor egen sundhedsprofession (f.eks. oversygeplejerske, afdelingssygeplejerske, overfysioterapeut, ledende bioanalytiker etc.) 3 Underviser (f.eks. adjunkt ved universitetet eller på en professionsskole) 2 Konsulent eller forsknings- eller udviklingsmedarbejder i privat firma (f.eks. klinisk assistent, produktionsspecialst etc.) 1 Andet 5 Tabel 4.2: Stillingebetegnelse forud for påbegyndt uddannelse (n=99) 4.5. Lønniveau Stillingsbetegnelsen kan sammenholdes med lønniveauet forud for påbegyndt uddannelse. Det fremgår af figur 4.5, at 69 af respondenterne tjente mellem og kr. (bruttoløn før skat inklusiv pension) om måneden, inden de påbegyndte uddannelsen. En mindre gruppe på knap 18 lå lidt højere lønmæssigt og tjente således mellem kr. om måneden. Da det er en relativ mindre del af respondentgruppen, der var ansat på deltid, har vi ikke taget højde for beskæftigelsesgraden i forhold til opgørelse af lønniveauet Figur 4.5: Lønniveau (bruttoløn før skat inklusiv pension) forud for påbegyndt uddannelse (n=99) 13

15 4.6. Årsager til at søge ind på uddannelsen På baggrund af erfaring fra tidligere undersøgelser af uddannelsen fra bl.a. Århus Universitet har det været interessant at undersøge hvilke grunde respondentgruppen angiver som de primære for at søge ind på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Disse fremgår af figur 4.6. Grundet et ønske/krav om dette fra min daværende arbejdsgiver 1,29 Fordi jeg ønsker at forske 4,12 Jeg havde svært ved at finde beskæftigelse, der matchede min professions-uddannelse Helbredsmæssige problemer, der gjorde det svært for mig at klare mit daværende job 1,06 1,22 For at få en bedre løn 3,83 For at styrke min personlige udvikling 4,44 For at blive bedre kvalificeret til mit daværende job 2,57 For at få mulighed for et mere udfordrende arbejdsliv 4,73 For at øge mine muligheder For jobskifte 4,37 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 Figur 4.6.: Primære grunde til at søge ind på kandidatuddannelsen (n=99). Tal angiver gennemsnitsværdier for respondenternes besvarelser Respondenterne har skullet svare på en skala fra 1 til 5, hvor 5 angiver meget enig og 1 meget uenig. Tallene i figur 4.6 angiver gennemsnitsværdier for respondenternes svar, vurderet på en 5- trins ascenderende Likert-skala. Det vil sige at f.eks. ønsket om at få mulighed for et mere udfordrende arbejdsliv med et gennemsnit på 4,73 angiver, at det er vigtigt incitament for at søge ind på cand.scient.san.-uddannelsen, mens det tilsvarende ikke er tilfældet med krav/ønske fra daværende arbejdsgiver, der kun viser et gennemsnit på 1,29. Svarene viser, at der ligger et stærkt ønske om karrieremæssig udvikling bag ønsket om videreuddannelse. Svarene for tilsammen bedre muligheder for jobskifte / et mere udfordrende arbejdsliv / få en bedre løn viser et meget stort ønske om ændringer i arbejdslivet efter afsluttet uddannelse. Derudover har en stor gruppe et ønske om at komme i gang med forskning, hvilket også er en oplagt karrierevej efter afsluttet cand.scient.san.-uddannelse. Endelig er styrket personlig udvikling for mange et væsentligt incitament for at søge ind på uddannelsen. 14

16 5: Finansiering af uddannelsen Studerende på den sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelse er berettiget t il at modtage SU under uddannelsen. Studerende på suppleringsuddannelsen kan ansøge om Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). Deltagelse i suppleringsuddannelsen er forbundet med indbetaling af en studieafgift, mens der ikke er studieafgift på kandidatuddannelsen. Vi har spurgt respondenterne, hvordan de har finansieret henholdsvis supplerings - uddannelsen og den sundhedsfaglige kandidat uddannelse. Udover viden om finansieringsmuligheder, giver dette også viden til studieledelsen omkring i hvor højt omfang de studerende er fuldtidsstuderende Suppleringsuddannelsen Undersøgelsens resultater viser, at ud af de 99 respondenter har 72 selv betalt studieafgiften i forbindelse med deres deltagelse på suppleringsuddannelsen, men arbejdsgiver har betalt studieafgiften for 27 respondenters vedkommende. I forhold til finansieringen af leveomkostninger under suppleringsuddannelsen viser tabel 5.1, at flertallet (57 respondenter) fik deres leveomkostninger dækket ved enten at modtage Statens VoksenUddannelsesStøtte (SVU) og/eller ved bibeskæftigelse hos enten deres daværende arbejdsgiver eller hos en anden arbejdsgiver. Tallene viser, at ganske mange af de studerende, som tager suppleringsuddannelsen forud for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, vælger at arbejde ved siden af deres studie. Jeg havde (bi-)beskæftigelse ved anden arbejdsgiver samtidig med at jeg deltog i uddannelsen 21 Jeg arbejdede som selvstændig samtidig med at jeg deltog i uddannelsen 6 Jeg modtog hverken støtte eller løn under suppleringsuddannelsen 5 Tabel 5.1.: Finansiering af leveomkostninger under suppleringsuddannelsen (flere svar muligt) 5.2. Kandidatuddannelsen En tilsvarende fordeling som den, der ses i forbindelse med suppleringsuddannelsen, ses ved kandidatuddannelsen. Tabel 5.2 viser, at næsten alle respondenter har modtaget SU under uddannelsen (N=81). Derudover har knap halvdelen af respondenterne haft supplerende beskæftigelse ved daværende arbejdsgiver, mens en tredjedel havde bibeskæftigelse hos en anden arbejdsgiver. Suppleringsuddannelsen Type af finansiering Jeg modtog Statens VoksenUddannelsesStøtte 57 Jeg havde lønnet orlov fra min daværende arbejdsplads 8 Jeg havde (bi-)beskæftigelse ved daværende arbejdsgiver samtidig med at jeg deltog i uddannelsen 38 Kandidatuddannelsen Type af finansiering Jeg modtog SU 81 Jeg havde lønnet orlov fra min daværende arbejdsplads 5 Jeg havde (bi-)beskæftigelse ved daværende arbejdsgiver samtidig med at jeg deltog i uddannelsen 44 Jeg havde (bi-)beskæftigelse ved anden arbejdsgiver samtidig med at jeg deltog i uddannelsen 32 Jeg arbejdede som selvstændig samtidig med at jeg deltog i uddannelsen 8 Jeg modtog hverken støtte eller løn under uddannelsen 2 Tabel 5.2: Finansiering af leveomkostninger under cand.scient.san. (flere svar muligt). 15

17 5.3. Graden af beskæftigelse ved siden af cand.scient.san.-uddannelsen Figur 5.2 viser hvor mange af respondenterne, der modtog SVU/SU og samtidig havde arbejde. Data viser ikke om beskæftigelsen var under hele eller kun dele af uddannelsen Modtog SVU og arbejdede (Suppleringsuddannelsen) Figur 5.2: Procentandel der modtog henholdsvis SVU og SU og samtidig havde erhvervsarbejde (n=99) 56 Modtog SU og arbejdede (cand.scient.san.-uddannelsen) 16

18 6: Retrospektiv vurdering af uddannelsen I forbindelse med vurderingen af kvaliteten af en uddannelse, er det meget centralt at undersøge henholdsvis indgangsniveauet til uddannelsen samt den indre sammenhæng i uddannelsen. Med indgangsniveauet tænkes på, om respondenterne har oplevet et passende niveau i overgangen fra de adgangsgiv ende uddannelser til kandidatuddannelsen. Med den indre sammenhæng i uddannelsen tænkes der på, om uddannelsen har en struktur, der sikrer en jævn faglig progression. Derudover er det centralt at vurdere, hvordan elementer fra uddannelsen har bidraget ti l den enkelte respondents videre karriere Indgangsniveauet til uddannelsen I forhold til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse er det for næsten alles vedkommende suppleringsuddannelsen, der udgør den adgangsgivende uddannelse. Dimittender fra suppleringsuddannelsen har et retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen. Det faktum, at det kun er sket en enkelt gang siden uddannelsens oprettelse på Københavns Universitet, at det har været muligt at optage én studerende, der ikke havde gennemgået suppleringsuddannelsen, bekræfter at suppleringsuddannelsen må betragtes som den adgangsgivende uddannelse. Ud fra tabel 6.1 kan ses en vurdering af i hvor høj grad suppleringsuddannelsen har haft betydning for gennemførslen af cand.scient.san.-uddannelsen. Data er opgjort i forhold til respondenternes uddannelsesmæssige baggrund forud for påbegyndt kandidatuddannelse. Sygeplejerske / prof.bach. sygepleje Fysioterapeut / prof.bach. fysioterapi Øvrige I alt 1. I høj grad 39%(22) 22%(5) 40%(8) 35%(35) 2. 23%(13) 17%(4) 25%(5) 22%(22) 3. I nogen grad 29%(16) 30%(7) 25%(5) 28%(28) 4. 4%(2) 13%(3) 5%(1) 6%(6) 5. Overhovedet ikke 5%(3) 17%(4) 5%(1) 8%(8) Tabel 6.1: Vurdering af suppleringsuddannelsens betydning i forhold til gennemførsel af cand.scient.san.-uddannelsen (n=99) Som det fremgår af tabellen, mener lidt over halvdelen af respondenterne (i alt 57%), at suppleringsuddannelsen har haft betydning i høj eller næsten høj grad for gennemførelsen af kandidatuddannelsen, mens en mindre del af respondenterne mener, at den har haft betydning i nogen grad. Hvis man differentierer mellem de forskellige uddannelseskategorier, synes samme billede at gøre sig gældende, om end der blandt fysioterapeuterne er en lidt lavere andel (39%) der mener, at suppleringsuddannelsen havde en betydning i høj eller næsten høj grad. Kun 14% mener, at suppleringsuddannelsen ikke har haft eller næsten ikke har haft nogen betydning for deres gennemførelse af kandidatuddannelsen. Procentvis er der flere fysioterapeuter, der har angivet et negativt svar ift. de to andre kategorier, men eftersom antallet af respondenter er lavt i svarkategorierne, er det ikke muligt at udføre statistiske tests for at vurdere, om der er tale om en reel tendens, eller om dette blot gør sig gældende for respondenterne i denne undersøgelse. Det ændrer dog ikke på det samlede billede af, at der i respondentgruppen er en positiv opfattelse af suppleringsuddannelsens betydning for gennemførsel af den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. 17

19 De kvalitative data, der er fremkommet som en del af undersøgelsen, uddyber respondenternes vurdering af suppleringsuddannelsens betydning for gennemførsel af kandidatuddannelsen. De respondenter der svarede, at suppleringsuddannelsen havde betydning (svarmulighed 1 eller 2 som vist i tabel 6.1) fik mulighed for at uddybe dette. 53 respondenter ud af 57 mulige valgte at give et uddybende svar. Det generelle billede blandt svarene er, at suppleringsuddannelsen opleves som en integreret del af uddannelsen, der således af de fleste opfattes som et samlet 2½ års forløb. Det fremhæves endvidere af nogle, at suppleringsuddannelsen ikke bare var betydningsfuld, men ligefrem afgørende nødvendig for dem. De fremtrædende udsagn om suppleringsuddannelsen er, at: Suppleringsuddannelsen har givet (eller genopfrisket) viden om konkrete forskningsmetoder, f.eks. statistik. Af nogle opleves dette som en viden, der tidligere er blevet tillært, men som pga. et antal års arbejde i praksis er mere eller mindre glemt. Andre oplever det som en indlæring, der ikke var en del af deres professionsbachelor uddannelse, som denne respondent giver udtryk for: Suppleringsuddannelsen havde meget statistik og god indføring i den videnskabelige tænkemåde, som ikke var en del af min uddannelse til sygeplejerske, da jeg blev uddannet i Dette var derfor nødvendigt. Suppleringsuddannelsen har skabt en modning hos de studerende og givet dem indføring i den videnskabelige/akademiske tankegang. F.eks. svarer to respondenter, at: Den var introduktionen til den akademiske tilgang som jeg havde behov for - da jeg aldrig har fået den type undervisning før. Vigtigt at niveauet holdes højt fra starten, så kandidatstudiet ikke bliver overvældende svært. På vores hold sprang nogle fra da det blev lidt for tungt /krævende. Der er desværre fortsat et spring mellem professionsuddannelserne og universitetet. Derfor er der fortsat behov for, at man som studerende gennemgår en 'akademisering', når man opstarter på universitet. Det er en anderledes måde, hvormed man fx skal tillære sig viden, hvilket i høj grad støttes på suppleringsuddannelsen. Suppleringsuddannelsen var med til at give dem en identitet som stud.scient.san. er og give dem en form for fælles udgangspunkt. En respondent udtrykker det på følgende måde: (Suppleringsuddannelsen) ensrettede os i klassen og udviskede professionerne. Vi blev scient. san-studerende og ikke sygeplejersker, fysser eller ergoterapeuter. Den gav os grundlæggende viden for at fortsætte studiet. Jeg ser den som integreret og ikke som en valgfri supplering. Jeg startede med at søge merit for den, men fik afslag. Jeg er glad for at jeg fik afslag. En anden respondent kommer ind på flere af ovenstående aspekter i dette udsagn: Suppleringsuddannelsen fik højnet det videnskabelige "baseline", inden start på kandidaten. (Suppleringsuddannelsen) var en helt naturlig del af uddannelsen, så jeg kan slet ikke forestille mig at skulle have undværet al den undervisning og "dannelse" der fandt sted der. ( ) Meget seriøs og målrettet undervisning. 18

20 6.2. Den indre sammenhæng under uddannelsen I forhold til vurderingen af uddannelsens struktur, så viser tabel 6.2, at næsten alle respondenter oplevede en struktur, der sikrer en faglig progression. Kun en meget lille andel af respondenterne deler ikke denne opfattelse. Tabel 6.3 viser, at lidt under halvdelen af respondenterne oplevede at uddannelsens tværfaglighed i høj grad havde betydning for undervisningen og læringen. Kun en meget lille procentdel oplevede at tværfagligheden ikke havde nogen eller næsten ikke nogen betydning. Ovenstående meget positiv vurdering af den indre sammenhæng i uddannelsen suppleres med en vurdering af den generelle tilfredshed med uddannelsen retrospektivt set. Her angiver over halvdelen af respondenterne at have været meget tilfredse med uddannelsen, og de øvrige udtrykker også en vis tilfredshed. Om cand,scient.san.-uddannelsen har en struktur, der sikrer en jævn faglig progression Antal 1. I høj grad I nogen grad Overhovedet ikke 0 Ved ikke 3 Tabel 6.2.: Vurdering af faglig progression under uddannelsen (n=99) I hvor høj grad man oplevede at uddannelsens tværfaglighed havde betydning for undervisningen og læringen Antal 1. I høj grad I nogen grad Overhovedet ikke 1 Ved ikke 1 Tabel 6.3.: Vurdering af betydningen af tværfaglighed under uddannelsen (n=99) Hvor tilfreds man retrospektivt er med sin gennemførte cand.scient.san.-uddannelse Antal 1. Meget tilfreds Rimelig tilfreds Overhovedet ikke 0 Ved ikke 0 Tabel 6.4: tilfredshed med cand.scient.san.-uddannelsen samlet set (n=99) 6.3. Vurdering af sammenhæng mellem uddannelse og karriere Vi har i tilrettelæggelsen af undersøgelsen vurderet, at særligt to elementer ved cand.scient.san.- uddannelsen potentielt kan have betydning for de studerendes videre karrieremæssige udvikling: specialet samt opnået netværk under uddannelsen. I tabet 6.5 ses respondenternes vurdering af, hvorvidt specialet og emnet for specialet har haft betydning for den videre karriere efter afsluttet uddannelse. Sygeplejerske / prof.bach. sygepleje Fysioterapeut / prof.bach. fysioterapi Øvrige I alt 1. I høj grad 16%(9) 13%(3) 25,%(5) 17%(17) 2. 18%(10) 30%(7) 5%(1) 18%(18) 3. I nogen grad 21%(12) 13%(3) 30%(6) 21%(21) 4. 13%(7) 9%(2) 15%(3) 12%(12) 5. Overhovedet ikke 29%(16) 35%(8) 15%(3) 27%(27) Ved ikke 4%(2) 0%(0) 10%(2) 4%(4) Tabel 6.5: Respondenternes vurdering af om emnet for deres speciale har haft betydning for deres videre karriere (n=99) 19

21 Cirka 1/3 af respondenterne har oplevet at emnet for deres speciale har haft betydning for deres videre karriere, mens lidt over 1/3 til gengæld har oplevet, at det overhovedet ikke eller næsten ikke har haft nogen betydning. Opdelt på de forskellige uddannelsesmæssige baggrunde synes samme divergens at gøre sig gældende. Et tilsvarende tema belyses i tabel 6.6, hvor vurderingen går på, om emnet for ens speciale har haft betydning for ens første job efter den afsluttede cand.scient.san.-uddannelse. Sygeplejerske / prof.bach. sygepleje Fysioterapeut / prof.bach. fysioterapi Øvrige I alt 1. I høj grad 23%(13) 22%(5) 30%(6) 24%(24) 2. 9%(5) 22%(5) 10%(2) 12%(12) 3. I nogen grad 29%(16) 9%(2) 10%(2) 20%(20) 4. 7%(4) 17%(4) 15%(3) 11%(11) 5. Overhovedet ikke 25%(14) 30%(7) 25%(5) 26%(26) Ved ikke 7%(4) 0,%(0) 10%(2) 6%(6) Tabel 6.6.: Respondenternes vurdering af om emnet for deres speciale har haft betydning for deres første job efter afsluttet uddannelse (n=99) Her angiver igen lidt over 1/3 af respondenterne, at det har haft betydning i høj eller næsten høj grad, mens en tilsvarende procentdel angiver at det ikke eller næsten ikke har haft en betydning. Dette svarer dog formentlig til oplevelsen generelt blandt nyuddannede kandidater og er ikke nødvendigvis kendetegnende for cand.scient.san.-uddannelsen. Et element, der også kan have betydning for den videre karriere, er netværket til medstuderende med tilsvarende eller anden faglig baggrund. Respondenternes vurdering af netværkets betydning fremgår af tabel 6.7. Sygeplejerske / prof.bach. sygepleje Fysioterapeut / prof.bach. fysioterapi Øvrige I alt 1. I høj grad 20%(11) 9%(2) 5%(1) 14%(14) 2. 21%(12) 17%(4) 15%(3) 19%(19) 3. I nogen grad 23%(13) 30%(7) 25%(5) 25%(25) 4. 13%(7) 13%(3) 25%(5) 15%(15) 5. Overhovedet ikke 21%(12) 30%(7) 20%(4) 23%(23) Ved ikke 2%(1) 0%(0) 10%(2) 3%(3) Tabel 6.7: Respondenternes vurdering af betydningen af netværk (n=99) Tabel 6.7 viser en stor divergens i forhold til vurdering af netværkets betydning for videre karriere. Cirka 1/3 af respondenterne mener, at netværk i nogen grad har haft betydning for karrieren efter afsluttet uddannelse, og cirka lige så mange mener ikke at det har haft nogen nævneværdig betydning. Blandt de respondenter, der har en sygeplejefaglig baggrund, er der en lidt større andel (41%), som mener det har haft en betydning i høj eller næsten høj grad, hvor dette kun gør sig gældende for 26% blandt respondenter med en professionsuddannelse som fysioterapeut og 20% af dem med en anden baggrund. Der er således en del respondenter, der ikke oplever deres netværk fra uddannelsen som værende af betydning for deres videre karriere. Hvorvidt det er problematisk afhænger selvsagt af den enkeltes jobsituation, og er ikke nødvendigvis udtryk for et ikke-eksisterende netværk. Divergensen i forhold til anvendelse af netværk i forbindelse med den videre karriere belyses også af undersøgelsens kvalitative data. Her har 37 af respondenterne valgt at uddybe deres svar. 20

22 Over halvdelen af disse 37 respondenter nævner, at de har haft gavn af netværket til generel sparring og vidensdeling. Cirka hver tredje fortæller, at de har haft gavn af netværket specifikt til at søge sparring omkring jobsøgning, ansættelsesvilkår og løn. De sender f.eks. interessante jobopslag rundt i netværket, og giver hinanden tips og ideer. Som personen bag citatet herunder udtrykker, har det faglige netværk desuden en betydning for dannelsen af en faglig identitet overfor omverdenen og arbejdsmarkedet, idet netværket kan give styrke til at stille krav og blive hørt : Vi har sidenhen haft meget stor gavn af at have et netværk og af de forskellige karriereveje vi hver især har valgt. Dels i forhold til at dele faglig viden, men også i forhold til bedre muligheder for ansættelsesmuligheder ved div. organisationer. Ydermere har vi haft gavn af netværket i forhold til at styrke vores faglighed i forhold til ansættelsesvilkår/overenskomster, da vi desværre stadig er bundet af sundhedskartellets forhandlingspligt på vores område. Netværket giver styrke til at stille krav og blive hørt, fremfor at drukne i professionsbachelorinteresser. 6 personer nævner desuden, at netværket direkte eller indirekte har været årsagen til, at de har fået job. 21

23 7: Ændringer i beskæftigelsesmæssig situation efter afsluttet uddannelse Et andet parameter i forhold til vurderingen af kvaliteten af den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, er hvorvidt dimittenderne på baggrund af gennemført uddannelse oplever en ændring i deres beskæftigelsesmæssige situation. Klassiske parametre for dette er de vertikale karriereparametre: stigning i løn og ansvar, men også horisontale karriereparametre er vigtige, så som udvikling i arbejdsopgaverne. Det, der er centralt i denne sammenhæng, er dimittendernes egen vurdering af tilfredshed med de ændringer der er sket i deres beskæftigelsesmæssige situation. Denne tilfredshed fremgår af det sidste afsnit Sammenligning af data for beskæftigelse før og efter afsluttet uddannelse Vi har som en del af denne undersøgelse spurgt til respondenternes beskæftigelsesgrad før påbegyndt kandidatuddannelse og nu. Figur 7.1 herunder illustrerer dette Fuld tid Deltid Arbejdsløs På barsel Anden form for orlov 0 Før Nu Figur 7.1: Respondenternes beskæftigelsessituation før cand.scient.san.-uddannelsen og nu (n=99) Figurerne viser, at der var flere, der havde fuldtidsbeskæftigelse før studiestart end nu. Faldet skyldes til dels, at 8 af respondenterne er gået på barsel (ingen var på barsel før uddannelsens start), men også, at der er 4 respondenter, som er arbejdsløse. Det er ikke muligt ud fra tallene at konkludere noget om årsagen til disse personers arbejdsløshed. Da der er sket en generel afmatning af arbejdsmarkedet de seneste år, kan arbejdsløsheden selvsagt have mange andre årsager der ligger uden for uddannelsen. Tabel 7.1 på næste side viser fordelingen af stillingsbetegnelser før kandidatuddannelsen og nu. Det skal bemærkes, at det ikke er muligt at foretage en direkte sammenligning mellem stillingsbetegnelserne før og efter gennemført kandidatuddannelse f.eks. er det ikke muligt at blive ansat i et ph.d.-stipendium uden at have gennemført en kandidatuddannelse. Til trods for dette er resultaterne dog stadig ganske interessante. 22

24 Procent (antal) Procent (antal) Forskningsassistent/videnskabelig assistent - 10% (9) Ph.d.-studerende - 35% (33) Projektmedarbejder / koordinator 5% (5) 7% (7) Forsknings- eller udviklingsmedarbejder indenfor egen sundhedsprofession (f.eks. forskningssygeplejerske) 10% (10) 11% (10) Sundhedskonsulent 3,0% (3) 4% (4) Underordnet stillingen indenfor egen sundhedsprofession (f.eks. sygeplejerske, fysioterapeut, bioanalytiker etc.) 71% (70) 10% (9) Ledende stilling indenfor egen sundhedsprofession (f.eks. oversygeplejerske, afdelingssygeplejerske, overfysioterapeut, ledende bioanalytiker etc.) 3% (3) 3% (3) Underviser (f.eks. adjunkt ved universitetet eller på en professionsskole) 2% (2) 11% (10) Konsulent eller forsknings- eller udviklingsmedarbejder i privat firma (f.eks. klinisk assistent, produktionsspecialist etc.) 1% (1) 3% (3) Andet 5% (5) 7% (7) Tabel 7.1: Udvikling i stillingsbetegnelser før og efter gennemført kandidatuddannelse (n=99 / n=95, idet de 4 respondenter, der er uden beskæftigelse efter gennemført uddannelse, er fratrukket populationen) 10 Det er således en markant ændring, at mens de fleste (71%) af respondenterne var ansat i en underordnet stilling indenfor egen sundhedsprofession (sygeplejerske, fysioterapeut etc.) inden de begyndte på cand.scient.san.-uddannelsen, så er dette kun gældende for knap hver tiende respondent nu. Det svarer til et fald på 60 procentpoint. Respondenterne er i stedet karakteriseret ved at besætte stillinger som ph.d.-studerende (35%), forskningsassistent/videnskabelige assistent (10%) eller undervisere (11%). Kandidatuddannelsen synes således at åbne op for en lang række andre jobmuligheder og peger på gode muligheder for en horisontal såvel som vertikal karriereudvikling. 10 Kategorierne Ph.d.-studerende og Forskningsassistent/videnskabelig assistent har ikke været inkluderet i spørgsmålet om stillingsbetegnelse før cand.scient.san.-uddannelsen. 23