Svagsynshjælp Optisk Elektronisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svagsynshjælp Optisk Elektronisk"

Transkript

1 Optisk Elektronisk

2 Indhold Hvor kan jeg få hjælp og under hvilke betingelser? Hvad er optiske hjælpemidler? Hvorledes foregår sagsforløbet på synscentralen? Hvornår skal man have special optik? Forskellige former for svagsynsoptik Lupper Lupbriller Luplineal Kikkerter Kikkertbrille Filterglas Elektroniske synshjælpemidler Elektronisk lup e-bog læser og ipad Læseapparater - CCTV Oplæsningsapparat Læsning på computer Daisy afspiller Diktafon Taleprogram til mobil Nøglefinder Synscentraler, adresser og telefonnumre Tekst: Carsten Edmund Overlæge, dr.med., lektor Henrik Holton Optometrist, F.A.A.O. Forsideillustration: Vivi Barsted Layout: Appetizer Fotos: Torben Klint Udlånt sortiment: Lys og Lup

3 Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Forebyggelse af øjensygdomme ved forskning, information og rettidig behandling så blindhed undgås

4 Hvor kan jeg få hjælp og under hvilke betingelser? Man kan få rådgivning fra landets synscentraler (se fortegnelsen på side 24) og økonomisk støtte til synshjælpemidler, når man er svagsynet eller har alvorligt synshandicap, dvs. hvis Synet på det bedste øje med veltilpasset brille er 6/18 eller dårligere. Synsbrøken 6/18 (= 0,3) betyder, at hvad den normalt seende kan se på 18 meters afstand, kan den svagsynede først se på 6 meters afstand. Eller hvis synsfeltet, når begge øjne bruges, er indsnævret til 20 grader eller mindre. Eller hvis det halve af synsfeltet på begge øjne er bortfaldet (hemianopsi). Derudover kan man komme i betragtning til bevilling af optiske hjælpemidler, hvis man har en medicinsk-optisk defineret øjenlidelse. Bemærk: Der ydes ikke tilskud, hvis behovet alene skyldes Langsynethed eller nærsynethed op til +/ dioptrier (se herom på side 7) Bygningsfejl under 5 dioptrier For børn indtil 10 år gælder dog, at der ydes tilskud til briller og kontaktlinser, hvor styrken er større end + 7 dioptrier. 4

5 Hvad er optiske hjælpemidler? Optiske hjælpemidler omfatter briller, kontaktlinser, svagsynsoptik (kikkerter, lupper, kikkertbriller, lupbriller) samt enkelte andre hjælpemidler (synsfeltudvidere, natkikkerter). Hvorledes foregår sagsforløbet på synscentralen? Ved den første henvendelse om rådgivning orienteres patienten om mulighederne og det videre forløb. Inden for en uge modtager patienten en samtykkeerklæring, som returneres til synscentralen. Samtykket drejer sig om tilladelse til at indhente oplysninger fra øjenlæge og i nogle tilfælde at indhente tilsagn i kommunen. For at fremme ekspeditionen kan det være en god idé selv at få kopi af øjenlægens/øjenafdelingens journaler og sende dem til synscentralen. Når synscentralen har modtaget de øjenlægelige oplysninger, normalt inden for 1-4 uger, vil der typisk gå 1-2 uger, før patienten modtager information om det videre forløb ved en samtale om de aktuelle behov efterfulgt af en undersøgelse af en optiker. Besøget må påregnes at tage 1-2 timer. Dette danner udgangspunkt for en faglig vurdering af den hjælp, der kan ydes. Det sker typisk i samråd mellem patienten, synskonsulent, optiker og muligvis øjenlægekonsulent. Men det vil være patientens ønsker, der lægges til grund for synscentralens forslag til løsning med synshjælpemidler samt eventuel instruktion i brugen heraf. Patienten træffer selv sin afgørelse om, hvad den pågældende måtte ønske at ansøge om eller få iværksat indenfor de lovgivningsmæssige rammer. 5

6 Synscentralens konsulenter tager også på hjemmebesøg, når det skønnes nødvendigt. Her medbringes sædvanligvis et større udvalg af synshjælpemidler. Synscentralen samarbejder med og henviser til en række optikere i kommunerne, som udmåler og tilpasser det relevante svagsynshjælpemiddel. Disse optikere vil som oftest fremgå af synscentralens hjemmeside. Kennedy Centret landsdækkende center for diagnostik og rehabilitering af synshandicap Øjenklinikken afprøver og tilpasser optiske hjælpemidler Kennedy Centret tilbyder rådgivning og behandling af sjældne arvelige øjensygdomme som fx nethindesygdom (bl.a. ritinitis pigmentosa), synsnervesvind, grøn stær, synshandicap hos for tidligt fødte børn o.m.fl. Efter henvisning fra øjenafdelinger, øjenlæger og synscentraler udleveres synshjælpemidler. Figur 1 Prismebrille 6

7 Hvornår skal man have special optik? Behovet for special optik er afhængigt af, hvor stor synsnedsættelsen er, og hvad behovet for læsning og andet nærarbejde er. Hvis man går ude hele dagen og næsten aldrig læser, har man kun sjældent behov for svagsynsoptik. Hvis man derimod ofte læser i bøger med lille tekst, trænger behovet for svagsynsoptik sig på. Hvis man kun har en relativ lille synsnedsættelse, er det ofte nok at få nogle stærke læsebriller. Normalt leverer optikere kun brilleglas på op til +4 dioptrier i addition*), men svagsynsoptik kan gå meget højere op i styrken. Hvis styrken skal være stor, bliver læseafstanden lille, og man kan ikke dreje øjnene nok ind mod det, der skal læses. Derfor bliver stærke læsebriller fremstillet med prismer, der mindsker behovet for at dreje øjnene ind (prismebriller, Fig. 1). Forskellige former for svagsynsoptik Der findes mange forskellige former for optik, der kan forstørre tingene. Optiske hjælpemidler kan inddeles i to hovedtyper de, der hjælper til at se på tæt hold især læsning og de, der hjælper til at se på afstand. *) Dioptri udtrykker brillestyrken og angiver, hvor langt bagved (+glas) eller foran (- glas) brilleglasset, billedet dannes. Dannes billedet 1 m bag glasset, er styrken 1 dioptri. Dannes billedet ½ m bag glasset, er styrken 2 dioptrier. Dioptri = 1 divideret med billedafstanden i meter 7

8 Lupper Almindelige lupper (Fig. 2) kan anvendes som håndholdte lupper, med eller uden indbygget lys, og påhæftningslupper, der er fastklemte på eller bygget sammen med forskellige lyskilder. De fleste synshæmmede ønsker at få en stærk lup med et stort synsfelt, men dette kan desværre ikke altid lade sig gøre. Optikken i lupperne bevirker, at man får et mindre synsfelt, når man har brug for en stærkere forstørrelse. Derfor skal luppernes styrke og størrelse afprøves overfor hver enkelt patient, så man opnår den bedste sammenhæng mellem styrke og Figur 2 Lupper 8

9 Læselup med indbygget lys størrelse. Ved fx 15 ganges forstørrelse har glasset kun en diameter på ca. 2 cm, mens glasset har en størrelse på ca. 12 cm ved 2 ganges forstørrelse. Der er eksperimenteret med luppens facon, så der fås lupper, som er meget forskellige. Lupperne kan enten være fastmonterede eller bærbare. Nogle lupper er så små, at man kan have dem i lommen og bruge dem mange steder som f. eks. i butikker o.m.a. 9

10 Lupbriller Lupbriller (Fig. 3) er i princippet det samme som lupper, men indbygget i brillestel. Derfor er de enkelte lupbriller tilpasset individuelt. Da forstørrelsen i lupbriller ofte er stor, giver det en meget lille læseafstand. Læseafstanden er ofte helt ned til 5 cm, hvilket gør det svært at bruge begge øjne. Optikeren blænder derfor det dårligste øje med et mørkt eller uigennemsigtigt glas. Når vi læser, ligger teksten normalt stille, så vi ofte må bevæge hovedet for at læse avis f.eks. Men når man skal læse med lupbrille, skal hovedet holdes stille, og teksten bevæges foran brillerne. Fordelen ved lupbrillerne er, at de er bærbare og kan anvendes alle steder, og at man har hænderne frie til at holde ting. Figur 3 Lupbrille 10

11 Figur 4 A Luplineal Luplineal Et umådeligt praktisk synshjæpemiddel ved læsning er en lineal, der fungerer som lup i hele sin længde. Ved at lægge linealen over den linje, man ønsker at læse, fremhæves denne i sin fulde længe (Fig. 4 A), således at man undgår fejllæsning som følge af utilsigtede linjeskift, som tilfældet let bliver, hvis man benytter en almindelig lup. Læsning Figur 4 B er især let på et fast underlag som bord eller pult (Fig. 4 B), men med lidt øvelse går det også fint ved håndholdte bøger. 11

12 Kikkerter Den monokulære kikkert bruges i de tilfælde, hvor man kun har syn på et øje (Fig. 5 A). Den kan også bruges i tilfælde, hvor synet på det ene øje er meget bedre end synet på det andet øje. Her kan det være forstyrrende at bruge en binokulær kikkert, så også synet på det dårlige øje bliver forstørret. Der er også en del, specielt unge svagsynede, der ofte bruger en monokulær kikkert, fordi den lettere kan bruges diskret og ikke fylder så meget at gå med i lommen, så man altid kan have den med sig. Hvis man har omtrent det samme syn på begge øjne, giver den binokulære kikkert (Fig. 5 B) et mere roligt billede, fordi man derved kan an- Figur 5 A B Monokulær kikkert Binokulær kikkert 12

13 Figur 6 Kikkertbrille vende sit samsyn til at stabilisere billedet. De fylder fysisk mere end monokulære kikkerter, selv om der er kommet mange små og stærkt forstørrende binokulære kikkerter i handelen. De her nævnte kikkerter kan købes i almindelige butikker og kræver ikke individuel tilpasning. Den svagsynede må, ligesom personer med normalt syn, vælge den, der føles mest behagelig. Kikkertbrillen Det er også muligt at bygge en kikkert med en forstørrelse på 2-4 gange ind i en brille, en såkaldt kikkertbrille (Fig. 6), så man kan anvende den, når man skal sidde stille og se på noget på afstand som 13

14 for eksempel på TV, i teater, i biograf, i et auditorium osv. Kikkertbriller fremstilles hos specialuddannede optikere og skal tilpasses den enkelte patient. Der skal tages hensyn til patientens almindelige brillestyrke, hovedfacon og pupilafstand, så den kan kun bruges af den person, som den er tilpasset til. Kikkertbrillen kan ikke anvendes til orientering udendørs p.g.a. det lille synsfelt. Filterglas En del patienter med øjensygdomme oplever en generende lysoverfølsomhed. Denne kan afhjælpes med filterglas (Fig. 7), der filtrerer en Figur 7 Filterglas 14

15 del af de generende stråler væk. Det er oftest filterglas i farveskalaen gul til orange, der gavner patienter med nethindelidelser. Filterglassene bevirker, at patienten oplever bedre kontrastsyn og mindre lysfølsomhed. Man kan ikke måle sig til, hvilken farve på glasset, der er den bedste, men bruger patientens vurdering af komfort, for at sikre den optimale filterfunktion. For nogle patienter kan der være forskel på hvilket filterglas, der er bedst under kraftige lysforhold, diset lys eller for eksempel indendørs, og derfor kan det for den enkelte patient være nødvendigt at skifte mellem flere forskellige filterbriller. 15

16 Elektroniske synshjælpemidler Der findes i dag et stort udbud af elektroniske synshjælpemidler, og derfor kan det ofte være svært at finde frem til det hjælpemiddel, der passer bedst til ens behov. Et godt råd er derfor altid at kontakte en af landets synscentraler, hvor man kan få råd og vejledning om de forskellige synshjælpemidlers muligheder (se fortegnelsen over synscentraler bagerst i brochuren). De mest almindelige elektroniske synshjælpemidler omfatter: Figur 8 Elektronisk lup 16

17 Elektronisk lup En digital lup (Fig. 8) ligner ved første øjekast en almindelig lup. Den er rektangulær med et ergonomisk håndtag, men den stærke linse, som vi kender fra almindelige lupper, er udskiftet med et avanceret kamera, der overfører motivet til luppens skærm. Ved et let tryk på en knap kan forstørrelsen varieres. Billedet står knivskarpt og kan ses i almindelig farvegengivelse, i sort/hvid eller hvid/sort. Luppen har en frysefunktion, så man kan få billedet til at blive på skærmen også selv om, man fjerner luppen fra motivet. Dermed lettes læsning af køreplaner, prisskilte, etiketter m.m. Figur 9 e-bog læser 17

18 e-bog læser og ipad Er kommet for at blive, men er aktuelt ikke afprøvet officielt af synscentraler som hjælpemiddel og defineres derfor endnu ikke som et sådant. En e-bog læser (Fig. 9) er et apparat, der sædvanligvis består af en 7-9 tommer skærm, hvor man kan downloade op til flere hundrede elektroniske bøger og tekster. En fordel ved e-bogen er, at skriften kan forstørres. Nogle e-bog-apparater har tekst-til-tale funktion, så teksten gengives med syntetisk tale. En ipad (Fig. 10) er en e-bog læser med en teknologi, der kan sammenlignes med en traditionel computer blandt andet med internetadgang. På en ipad er det muligt at tilkoble punktskriftsdisplay, så den indbyggede skærmlæser kan gengive tekst både med syntetisk tale og punktskrift. Figur 10 ipad 18

19 Figur 11 CCTV NB: Da hverken e-bog læser eller ipad endnu er officielt godkendt som hjælpemidler, kan der ikke ansøges om tilskud til disse i henhold til Servicelovens 112. Læseapparater CCTV (Closed Circuit Tele Vision) Et CCTV (Fig. 11) er et hjælpemiddel, der tildeles patienter, som ikke er i stand til at læse komfortabelt med briller eller lup. Et CCTV består af en skærm, der er forbundet til et kamera, hvis objektiv er rettet mod et justerbart bord under skærmen. Ved at lægge en tekst på det justerbare bord, projiceres bogstaverne op på skærmen. Via en justerbar knap, kan tekstens størrelse ændres, indtil den 19

20 kan læses. Da bordet under kameraet kan flyttes både sideværts og op og ned, er det muligt at følge en linje fra venstre mod højre. Endvidere kan tekst og baggrund ændres. Har man fx problemer med at se sorte bogstaver på hvid baggrund, kan teksten vises, så bogstaverne fremstår hvide på sort baggrund. Der findes forskellige typer CCTV. I samråd med en synskonsulent afprøves det apparat, der passer bedst til ens behov. Oplæsningsapparat Til den meget svagsynede, som ikke er i stand til at benytte CCTV, fordi dette forekommer at være teknisk vanskeligt at betjene, kan et oplæsningsapparat (Fig. 12) være et nyttigt hjælpemiddel til at forstå indholdet af litteratur, hvor illustrationer og grafer ikke er betydende for opfattelsen. Ved at lægge bogen ind under læseapparatet og bevæge den Figur 12 linje for linje nedover, aflæser en skanner indholdet, som afkodes til brug for gengivelse i digital tale. Det kræver lidt tilvænning i begyndelsen, men derefter vil det fungere ret ubesværet. Oplæsningsapparat 20

21 Figur 13 Læsning på computer Zoom-tekst Har man besvær med at læse s eller tekster på internettet, er det muligt at indstille en almindelig computer således, at bogstaverne forstørres. Dette har mange med nedsat syn glæde af, men ofte kan det være en fordel at få bevilget og installeret et egentligt forstørrelsesprogram som Zoom-tekst på sin computer. Zoom-tekst adskiller sig fra det standard forstørrelsesprogram, der findes på computeren: Zoom-tekst (Fig. 13) er programmeret, så bogstaverne står klart og skarpt uden sløring selv ved meget stor forstørrelse. Også ikoner og musemarkør (curser) forstørres. 21

22 Zoom-tekst kan tilpasses, så fx en fylder hele skærmen om nødvendigt. Hvis øjnene trættes efter længere tids læsning, fås Zoomtekst som program med tale, så teksten læses op - forudsat computeren forsynes med højttaler. Er det slet ikke muligt at læse noget på skærmen, kan man få bevilget et skærmlæseprogram Jaws, som gør det muligt at betjene computeren udelukkende ved hjælp af tale. Daisy afspiller En Daisy-afspiller (Fig. 14) er nutidens kassettebåndoptager og er et fantastisk hjælpemiddel til personer, der har svært ved at bruge andre synshjælpemidler. Daisy-afspilleren afspiller CD er i stedet for kassettebånd, hvilket derfor gør det muligt at have en hel bog liggende på en enkelt CD. Ved tryk på en knap kan der springes rundt mellem de Figur 14 Daisy-afspiller 22

23 Figur 15 Diktafon forskellige kapitler, ligesom Daisy-afspilleren kan huske, hvor langt man er kommet i læsningen, når der holdes pause. Daisy-afspilleren kan også afspille musik-cd er og MP3. En Daisy-afspiller fylder ikke meget og kan derfor transporteres i en håndtaske. Der findes flere typer Daisy-afspillere med forskellige funktionsmuligheder. Diktafon En diktafon (Fig. 15) er et hjælpemiddel, som mange med stærkt nedsat syn har stor glæde af. Har man brug for at huske et telefonnummer, aftale med sin frisør eller hvilke madvarer, der skal indkøbes, indtales dette blot på diktafonen, som nemt kan afspilles, når der er brug for det. Der findes et stort sortiment af diktafoner, så man ved afprøvning bør kunne finde en model, der passer til behovet. 23

24 Taleprogram til mobiltelefon Til såkaldte smartphones (Fig. 16) (iphone, htc m.fl.) leveres program, som kan læse tekst op, så som SMS-beskeder, telefonnumre m.m. Synskonsulenten kan konsulteres herom. Figur 16 Programmet er et hjælpemiddel på lige fod med de øvrige elektroniske hjælpemidler og kan bevilges i henhold til Servicelovens 112. Nøglefinder Smartphone De fleste har sikkert oplevet ikke at kunne finde deres nøgle eller tegnebog, når de skal forlade hjemmet. Nøglefinder (Fig. 17) er et hjælpemiddel, der hurtigt kan finde frem til f.eks. en bortkommet nøgle, også selv om den har forputtet sig ned bag nogle sofahynder. Der er naturligvis ikke tale om et synshjælpemiddel i gængs forstand - men når nu nøglen eller tegnebogen er ude af syne, så er det noget af en lettelse på kort tid at få øjenkontakt med de genstande uden hvilke, man ikke kan forlade sit hjem. 24

25 Figur 17 Nøglefinder LOC8TOR LITE Nøglefinder fungerer ved, at en lille chip monteres på nøglen. Har nøglen forputtet sig, skal man blot tænde for søgeren. Jo tættere man kommer på nøglen, jo hurtigere lydsignaler sender søgeren. Uanset hvilken form for svagsynshjælpemiddel man har brug for, er det altid tilrådeligt, at rådføre sig med en synskonsulent på en synscentral. Adresser på landets synscentraler er anført på side OBS! En oversigt over det brede sortiment, der findes inden for synshjælpemidler samt prisen på disse, kan ses på og 25

26 Synscentraler Se adresserne i de forskellige områder på de næste sider

27

28 Synscentraler Region Hovedstaden 1 Allerød Egedal (delvist dækker den del, der tidligere var Stenløse og Ølstykke ) Fredensborg Frederikssund Halsnæs Furesø (delvist dækker den del, der tidligere var Farum Kommune) Gribskov Helsingør Hillerød (driftskommune) Hørsholm Rudersdal (delvist dækker den del, der tidligere var Birkerød Kommune) Kommunikationscentret Skansevej 2 D 3400 Hillerød Tlf Albertslund Ballerup Brøndby Dragør Egedal (delvist dækker den del, der tidligere var Ledøje-Smørum Kommune) Furesø (delvist dækker den del, der tidligere var Værløse Kommune) Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Lyngby-Taarbæk Rudersdal (delvist dækker den del, der tidligere var Søllerød Kommune) Rødovre Tårnby Vallensbæk Kommunikationscentret Region Hovedstaden Rygårds Allé Hellerup Tlf.: Fax: regionh.dk Drives af Region Hovedstaden 3 Frederiksberg (driftskommune) Synskonsulent Betina Øbo Træffes hver onsdag kl Tlf

29 4 København (driftskommune) Hjælpemiddelcentret Hans Knudsens Plads København Ø Tlf kl Ansøgning om svagsynshjælpemidler: Borgere under 65 år Handicapcenter København Thorasvej København NV Tlf Borgere over 65 år Fælles tlf. nr. alle Lokalområdekontorer: Tlf Lokalområdekontor Amager Amagerbrogade 150, 1. sal 2300 København S Lokalområdekontor Bispebjerg/Nørrebro Lygten 2 C, 3. sal 2400 København NV kk.dk Lokalområdekontor Indre by/østerbro Serridslevvej 2 A 2100 København Ø Lokalområdekontor Vanløse/Brønshøj-Husum Indertoften 10, 2. sal 2720 Vanløse Lokalområdekontor Vesterbro, Kgs. Enghave, Valby Gl. Køge Landevej 3 5.v, 2500 Valby Børn og voksne: CSV s Brønshøj afdeling Bystævneparken 20 A 2700 Brønshøj Tlf.: Voksne: Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) CSV s Amagerafdeling: Frankrigsgade København S Tlf.: Bornholms Regionskommune (driftskommune) Kommunikationscentret Sveasvej Rønne Tlf kl brk.dk Region Sjælland 6 Greve Køge Lejre Roskilde (driftskommune) Solrød Stevns 29

30 Synscentraler Center for Specialundervisning en Elisagårdsvej Roskilde Tlf Holbæk Kalundborg Odsherred Ringsted Slagelse (driftskommune) Sorø CSU, Slagelse. en Norgesvej Slagelse Tlf Fax Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg (driftskommune) Synscentralen Færgegårdsvej 15 H 4760 Vordingborg Tlf Region Syd 9 Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Ærø Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Synsafdeling Heden Odense C Tlf regionsyddanmark.dk Drives af Region Syddanmark 30

31 10 Haderslev Sønderborg Tønder Aabenraa (driftskommune) Center for Hjælpemidler og Kommunikation Plantagevej 4 B Bov, 6330 Padborg Tlf Billund Esbjerg (driftskommune) Fanø Varde Vejen Børn: Ribe Rådhus PPR - Synskonsulenterne Giørtz Plads 6760 Ribe Tlf. skolekonsulent: Tlf. småbørns- og specialkonsulent: Voksne: Hjælpemiddelcentralen Høgevej Esbjerg Tlf Kolding Vejle Center for Kommunikation og Hjælpemidler Vestre Engvej Vejle Tlf Fredericia Fredericia Kommune Hjælpemiddelafsnittet Vesterballevej Fredericia Tlf Region Midtjylland 14 Aarhus Hedensted Horsens Odder Samsø Skanderborg Silkeborg (it og børn voksne se område 16) 31

32 Synscentraler Center for Syn og Hjælpemidler P.P. Ørumsgade 11 bygning Aarhus C Tlf Drives af Aarhus Kommune 15 Favrskov Norddjurs Randers (driftskommune) Syddjurs Synssamarbejde Midt Biografgade 3, plan Randers C Tlf Silkeborg (voksne it og børn se område 14) Voksne: Hjælpemiddelsektionen Silkeborg Kommune Lyngbygade Silkeborg Tlf (kl ) Drives af Silkeborg Kommune 17 Herning (driftskommune) Holstebro Ikast-Brande Lemvig Ringkøbing-Skjern Struer Center for Kommunikation Synsafdelingen Brahmsvej Herning Tlf Skive Viborg CKU-Syn Røddingvej 11B 8800 Viborg Tlf dk Drives af Skive og Viborg 32

33 Region Nordjylland 19 Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Institut for Syn og Hørelse Sofiendalsvej Aalborg SV Tlf Drives af Region Nordjylland Landsdækkende tilbud Børn og multihandicappede: Synscenter Refsnæs Kystvejen 112 C, 4400 Kalundborg Tlf , Drives af Region Sjælland Unge og voksne: Instituttet for Blinde og Svagsynede Rymarksvej 1, 2900 Hellerup Tlf , Drives af Københavns Kommune Kennedy Centret Landsdækkende center for diagnostik og rehabilitering af synshandicap Kennedy Centret Øjenklinikken Gl. Landevej Glostrup Tlf kennedy.dk Kennedy Centret Øjenklinikken Rymarksvej Hellerup Tlf

34 Øjenforeningens formål: Forebyggelse af øjensygdomme ved forskning, oplysning og rettidig behandling Kontingentoplysninger Der er flg. kontingentmuligheder for medlemskab af Øjenforeningen. Årsmedlemskab Enkeltmedlem kr. Par kr. Firma-medlem kr. Bankkonto Giro Brug vores hjemmeside: Der er mange nyttige oplysninger på Øjenforeningens hjemmeside, herunder oplysning om øjensygdomme, symptomer og behandling, adresser på praktiserende øjenlæger o.m.a.

35 En tanke på eftertiden......kunne også gælde Øjenforeningen som kæmper for at bevare synet for alle Øjenforeningen er som almennyttig forening fritaget for skat af arv Øjenforeningen Sjælland USF B Ny Kongensgade København V Jeg ønsker at få tilsendt brochure om testamentariske gaver Jeg ønsker advokatbistand betalt af Øjenforeningen Jeg ønsker at blive ringet op på tlf.: Jeg ønsker at blive medlem af Øjenforeningen Navn: Fødselsår: Adresse: Postnr.: By:

36 Ny Kongensgade København V Telefon Fax Mail: Bankkonto Giro BORDING pro

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Taleundervisning/-behandling. Albertslund Kommune. Allerød Kommune. Asssens Kommune. Alle har ret til gratis stammeundervisning/-behandling.

Taleundervisning/-behandling. Albertslund Kommune. Allerød Kommune. Asssens Kommune. Alle har ret til gratis stammeundervisning/-behandling. Taleundervisning/-behandling Alle har ret til gratis stammeundervisning/-behandling. Alle kommuner har endnu ikke svaret på henvendelse fra foreningen, så siden vil løbende blive opdateret, som svarene

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Synscentralen Vordingborg

Synscentralen Vordingborg Synscentralen Vordingborg Januar 2014 Servicedeklaration: Synscentralen er et tilbud til alle blinde og svagsynede borgere i kommunerne Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg. Synscentralen

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE Synsafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION Center for Kommunikation drives af Herning Kommune, og er et tilbud til borgere i Lemvig Kommune, Struer

Læs mere

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet?

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? af PETER LEBECH forstander SYNSCENTRaLEN, VORDINGBORG Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? Det er en dyb personlig krise helt eller delvist at miste synet uanset alder. Denne artikel kan måske hjælpe

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis

Den Danske Kvalitetsmodel. I Almen Praksis Den Danske Kvalitetsmodel I Almen Praksis 1 Formål med DDKM i almen praksis? At give sparring til almen praksis om udvikling af kvaliteten og patientsikkerheden i praksis Måle kvaliteten og sikre, at den

Læs mere

VÅD AMD alderspletter på nethinden

VÅD AMD alderspletter på nethinden VÅD AMD alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling

Læs mere

Syn og optik. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark

Syn og optik. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og optik Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og optik Udgivet af: Dansk Blindesamfund Thoravej 35 2400 København NV Tlf.: 38 14 88 44 Fax: 38 14 88 00 E-mail: info@dkblind.dk

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer

Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer Faktaark om de kommunale HK-afdelingssektorer HK/Kommunal (Pr. 1/9 2011) Antal bestyrelsesmedlemmer Erhvervsaktive medlemmer i alt Antal faglige medarbejdere Antal kommuner Antal regioner FTR TR SiR Hovedstaden

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet

Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet Kommunernes velfærdsteknologi på ældreområdet 1 Indhold 1. Indledning... 5 Baggrund og formål... 5 Undersøgelsesdesign... 5 Dataindsamling... 5 2. Kommuner... 6 Albertslund... 6 Allerød... 6 Assens...

Læs mere