HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?"

Transkript

1 NOTAT HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at et studiejob både vil føre til øget frafald og forlænge de unges studietid. Men er det rigtigt? I denne registerbaserede analyse sætter Tænketanken DEA fokus på, hvad et studiejob betyder for frafald og forsinkelse af en lang videregående uddannelse. Hovedkonklusioner Analysen er en registeranalyse baseret på observationer af unge, som har studeret på landets universiteter i perioden fra 2008 til Den sammenligner gennemførsel og frafald for tre grupper af studerende på de lange videregående uddannelser: 1) Studerende som kun har SU; 2) Studerende som har både SU og et studiejob; og 3) Studerende som kun har studiejob. Det viser sig, at: Bachelorstuderende med både SU og studiejob ikke bliver mere forsinket end studerende med kun SU. Kontrolleres der for forhold som gymnasiekarakterer, køn og antal børn er bachelorstuderende med et studiejob ligefrem hurtigere end deres studiekammerater, som kun har SU. Bachelorstuderende, som kun har studiejob og ingen SU, er mest tilbøjelige til at blive forsinket. Kandidatstuderende med både SU og studiejob er lidt mere tilbøjelige til at blive forsinket end studerende med kun SU. Kontrolleres der for forhold som gymnasiekarakterer, køn og antal børn er kandidatstuderende dog lige så hurtige som deres studiekammerater med kun SU. Det er således ikke studiejobbet, som forsinker de kandidatstuderende. Kandidatstuderende, som kun har studiejob og ingen SU, er mest tilbøjelige til at blive forsinket. Studerende, som har ufaglærte forældre, er ikke mere tilbøjelige til at blive forsinket, hvis de har et studiejob ved siden af studierne, sammenlignet med studerende, som kun har SU. Det viser sig også, at studerende med ufaglærte forældre, og som har studiejob og SU, er mindre tilbøjelige til at blive forsinket med studierne end deres medstuderende, som har akademikerforældre. Det at have et studiejob ved siden af SU mindsker sandsynligheden væsentligt for at falde fra studiet. Det gælder både på bachelor- og kandidatdelen. Udarbejdet af: Kasper Marc Rose Nielsen, konsulent, Tænketanken DEA Klik her for at læse om metoden bag dette notat Får et studiejob ved siden af universitetsstudierne de studerende til at blive forsinket og falde fra studierne? Det spørgsmål diskuteres ofte i den offentlige debat. På den ene side fremhæves det, at det at have et arbejde under studiet kan være positivt, fordi den studerende lærer at begå sig og skabe værdi på en arbejdsplads, lærer at tage ansvar for sine opgaver og strukturere sin tid bedre. Omvendt fremhæves det også, at et studiejob også kan have negative effekter i form af, at den studerende bliver forsinket på studierne eller har større risiko for at falde fra. Andre negative effekter kan være, at den studerende møder træt og ufokuseret op på studiet, ikke har tid til at komme i dybden med bøgerne og ikke har nok tid til at bidrage til et aktivt og levende undervisningsmiljø.

2 I denne analyse ser vi nærmere, om et studiejob ved siden af studierne har betydning for: Sandsynligheden for at blive forsinket og således bruge mere end den normerede tid på studiet. Med andre ord: Vil en studerende med et studiejob bruge længere på at gennemføre sit studie i forhold til en studerende som kun bruger sin tid på at studere? Sandsynligheden for at falde fra studiet. Med andre ord: Vil en studerende med et studiejob være mere udsat i forhold til at falde fra end sine medstuderende, som ikke behøver at arbejde? Langt de fleste har både studiejob og modtager SU Vi starter med at se nærmere på forskellen mellem tilvalget af studiejob på kandidaten og bacheloren. Her ses det i tabel 1, at den foretrukne kombination er både at modtage SU og have et studiejob ved siden af studiet. På bacheloren vælger 89 pct. af de studerende at supplere deres uddannelse med et studiejob, mens 71 pct. kombinerer job og studie på kandidaten. Hvis vi ser på andelen af de studerende, der vælger udelukkende at modtage SU under studiet er andelen på såvel bacheloruddannelsen, som på kandidaten lav med henholdsvis 7 og 8 pct. Derimod ses det, at andelen af studerende som kun har indkomst fra studiejobbet er størst på kandidatuddannelsen, 21 pct., mens andelen af studerende kun med studiejob er 3 pct. på bacheloruddannelsen. Tabel 1: Gennemførelsestid og indkomst efter uddannelsestrin SU SU og studiejob Studiejob Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total Bachelor Kandidat Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata Tabel 1 viser også, hvad til- og fravalg af SU eller studiejob har betydet for gennemførelsestiden. På bacheloruddannelsen ses det, at studerende med både studiejob og SU gennemfører på normeret tid i næsten lige så høj grad som det er tilfældet med de studerende, der udelukkende modtager SU. På kandidatuddannelsen er det modsatte dog tilfældet idet 69 pct. af de studerende med både studiejob og SU bruger over normeret tid på at gennemføre. Den samme tendens finder vi i grupperne, hvor den studerende kun modtager SU eller kun har studiejob. Blandt de studerende som kun modtager SU er andelen større for dem som gennemfører bacheloruddannelsen på normeret tid, 78 pct., end for dem som bruger længere tid end normeret på at gennemføre, 22 pct. På kandidaten ses det, at andelen er større for dem som bruger længere tid end normeret tid, 59 pct., end for dem som kommer igennem på normeret tid, 41 pct. Blandt dem som kun har indkomst fra deres studiejob er andelen som kommer igennem bacheloren på normeret tid 53 pct., mens 47 pct. bruger mere end den normerede tid. På kandidaten ses det, at 86 pct. af de studerende, som kun har indkomst fra deres studiejob, bruger mere end normeret tid, mens 14 pct. kommer igennem deres kandidatuddannelse på normeret tid. Forskelle mellem universiteterne I tabel 2 ses der nærmere på, om der er forskel på de studerendes tilbøjelighed til at vælge et studiejob alt efter, hvilket universitet den studerende har gået på. Det fremgår, at den største andel af studerende som udelukkende modtager SU på kandidaten eller bacheloren, er størst på Aalborg Universitet (AAU), hvilket gælder for 12 pct. Den laveste andel findes på Copenhagen Business School (CBS), hvor kun 4 pct. ikke har et studiejob. Blandt de studerende, der undervejs i deres studie kun har haft studiejob, findes den største andel, nemlig 19 pct., på IT Universitet i København (ITU). Den laveste andel, nemlig 6 pct., af de studerende som kun har haft indkomst fra deres studiejob er ved AAU. Samme AAU har den højeste andel af studerende som både modtager SU og har et studiejob. Den laveste andel finder vi på ITU med 71 pct.

3 Tabel 2: Gennemførelsestid og indkomst fordelt efter universiteterne SU SU og studiejob Studiejob Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total KU ITU CBS DTU RUC AAU AU SDU Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata Forskelle på fagområder I tabel 3 ser vi nærmere på, om der er sammenhæng mellem fagområde og studiejob samt studiejob og gennemførelsestid på fagområdet. Den største andel af studerende, som kun modtager SU, finder vi på de naturvidenskabelige uddannelser med 11,2 pct. Det fagområde, hvor andelen er mindst er på Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik. Den største andel af studerende som både modtager SU og har studiejob findes på det sundhedsvidenskabelige område med 86 pct. af de studerende. Den laveste andel, nemlig 67 pct., findes på de pædagogiske uddannelser. Den højeste andel af studerende som kun har deres studiejob som indkomstgrundlag er blandt de pædagogiske uddannelser med 23 pct. Den laveste andel er blandt de tekniske uddannelser, hvor 7,8 pct. af de studerende undervejs på deres studie kun har haft indkomst fra studiejobbet. Tabel 3: Gennemførelsestid og indkomst fordelt efter fagområde SU SU og studiejob Studiejob Fødevarer, Bio- og laboratorieteknik Jordbrug, natur og miljø Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total Kunstnerisk Naturvidenskab Pædagogisk Humanistisk og teologisk Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata Hvis vi i tabel 3 retter fokus mod sammenhængen mellem gennemførelsestid og studiejob inden for de forskellige fagområder, så ses det fx, at blandt de studerende som kun har modtaget SU under studierne, så er der på de pædagogiske uddannelser flest, nemlig 82 pct., som bruger mere end normeret tid på deres studie. Omvendt er det hos de studerende på fagområdet teknisk videnskab, at flest med kun SU kommer igennem på normeret tid. Her er andelen 69 pct. Ser vi på de studerende, som både har modtaget SU og

4 haft studiejob, så har 71 pct. på de pædagogiske uddannelser brugt mere end normeret tid. Omvendt er det på de tekniske uddannelser, at den højeste andel kommer gennem studierne på normeret tid, 60,4 pct. For de studerende som kun har haft indkomst fra deres studiejob, er det på de pædagogiske uddannelser, vi finder den største andel, 94 pct., som er gået over tid. Den højeste andel, nemlig 36 pct., som kommer gennem studiet på normeret tid finder vi hos de studerende på de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Betydningen af forældres uddannelsesbaggrund I tabel 4 ser vi nærmere på de studerendes forældrebaggrund og mulighederne for at gennemføre på studiet på normeret tid. Den mulige adfærdsforskel mellem de studerende ud fra baggrund er baseret på familiens højeste uddannelse, da den studerende var 15 år. Vi ser bl.a., at andelen af studerende, som kun har modtaget SU, er størst blandt dem, som har ufaglærte forældre. Andelen, som er på 9 pct., er dog kun lidt højere end blandt de øvrige sociale grupper. Det er også hos den samme gruppe, at vi ser flest, nemlig 15 pct., som kun har haft et studiejob og altså ingen SU. Generelt på tværs af grupperne er der flest, som har haft både SU og studiejob. Tabel 4: Gennemførelsestid og indkomst fordelt efter forældres uddannelse SU SU og studiejob Studiejob Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total Normeret Over normeret Total Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata Anm.: LVU indeholder både kandidat- og forskeruddannelse Ud fra tabel 4 kan vi også få et indtryk af, hvad studiejob med eller uden SU har haft af betydning for de studerende med forskellig uddannelsesbaggrund. For de studerende med SU som eneste indkomstkilde under studiet ses det, at den største andel som brugte mere end normeret tid på at gennemføre studiet kommer fra et ufaglært hjem. Her var andelen 45 pct., hvilket er lidt flere end for de øvrige grupper. Den højeste andel som gennemfører på normeret tid blandt dem med kun SU kommer fra et faglært hjem. Ellers er det interessant, at blandt de studerende som både modtager SU og har et studiejob, så er andelen som gennemfører på normeret tid størst blandt dem fra faglærte hjem. Og at den største andel, som bruger over normeret tid på at gennemføre deres uddannelse kommer fra akademikerhjem, hvilket er tre procentpoint flere end hvis vi ser på de unge fra ufaglærte hjem. Hvad har betydning for at unge vælger et studiejob? I dette afsnit ses der nærmere på, hvilke faktorer der har betydning for, at den studerende vælger et studiejob. Derudover ses der også på graden af studiejobsaktivitet i form af, om den studerende både har SU og studiejob eller helt fravælger SU en på et tidspunkt under sit studie. I tabel 5 sammenlignes grupperne af studerende, der har enten kombinationen SU og studiejob eller kun studiejob på den ene side med gruppen af studerende, der under deres studie, ikke har haft et studiejob og altså kun har haft SU på den anden. Et negativt fortegn betyder, at den studerende med det pågældende karakteristika vil have en lavere sandsynlighed for at have den pågældende studiejobsaktivitet, mens et positivt fortegn betyder en forøgelse af sandsynligheden for enten, at den studerende modtager SU og har et studiejob eller om den studerende kun har et studiejob.

5 Tabel 5: Valg af studiejob Mand Nydansker Udvandring under studiet Ægtefælles indkomst Antal børn Aldersforskel ved studiestart Psykiatrisk diagnose Handikap Brugt SU før studiet Familiens indkomst Arbejdsløshedsprocent SU og studiejob Studiejob Bachelor Kandidat Bachelor Kandidat * ,06* ,19 0, * 03 0,03* ,03* 40 0,09* 0,0258 * 07 * 05-0,43 0, * ,05* ,16 0, * 06-0,06* 51 0,02* 09-0,05* 74-0,18* 0, * 10 0,80 0,6035 N Bemærkning: Stjerne indikere signifikans på 5 pct., tallene i kursiv er standardafvigelsen Referencegruppen er de studerende som ikke har haft studiejob Tabellen viser de marginale effekter ved gennemsnittet for de forklarende variable Tids-, universitets-, fagområdes- og landsdelsdummies er inkluderet i modellen Betydningen af køn Ser vi på kønnenes valg af studiejob ses det af tabellen, at kvinder på bacheloruddannelsen har en større tilbøjelighed til at have et studiejob ved siden af uddannelsen end mændene. På kandidatuddannelsen finder vi ingen forskel mellem kønnene. Forskellen kan skyldes, at kvinderne kommer ind med et højere fagligt niveau end mændene 1. Betydningen af etnisk baggrund Den samme forklaring kan bruges til at forklare forskellen mellem nydanskere og etniske danskere. Vi ser, at etniske danskere klarer sig bedre på de underliggende uddannelsesniveauer. Forskellen kan skyldes, at nydanskerne bruger bacheloren på at komme på niveau, da vi ikke ser nogen forskel på kandidatdelen. Betydningen af de studerendes finansielle situation I modellen er også medtaget ægtefællens indkomst for at se om denne mulige forsørgerkilde ville påvirke den studerendes valg af studiejob. På bacheloren drejer det sig om 2,6 pct., mens det på kandidaten er 10 pct. Det interessante er, at vi finder to forskellige signifikante fortegn alt efter graden af studiejob. Sandsyn- 1 Partnerdagsanalyse

6 ligheden for at kombinere SU og studiejob under hele uddannelsen mindskes desto højere indkomst ægtefælles indkomst er for kandidaterne. Sandsynligheden for kun at have indkomst fra sit studiejob under studiet i en periode øges desto højere ægtefællens indkomst er. Denne forskel kan skyldes, at vi her opfanger en del af motivationen for at være studerende, hvor den lavere sandsynlighed skyldes fokus på uddannelse, mens de studerende som udelukkende forsørges ved studiejobbet vil være rettet mod arbejdsmarkedet. Den samme forklaring kan forklare forskellen i fortegnene på betydningen af forældres indkomst, når vi ser på kandidater med både studiejob og SU og udelukkende studiejob. Betydningen af børn Af tabellen fremgår det også, at det at have børn i de fleste tilfælde vil betyde, at sandsynligheden for at vælge et studiejob vil mindskes. Blandt dem som kun har et studiejob vil det både på bacheloren og kandidaten betyde en lavere sandsynlighed. Et ekstra barn vil på kandidaten betyde en sandsynlighed som er 6 procentpoint lavere, mens det på bacheloren mindsker sandsynligheden med 2 procentpoint. For de studerende, der både har et studiejob og modtager SU vil et ekstra barn på bacheloren betyde et fald i sandsynligheden på 2 procentpoint, mens vi ser, at et ekstra barn vil øge sandsynligheden for at kombinere SU og studiejob med 3 procentpoint. Betydningen af alder I modellen medtages også effekten af afstanden til gennemsnitsalderen. Det ses, at sandsynligheden for både at have et studiejob og SU på samme tid øges for dem som har afsluttet en bacheloruddannelse, mens den mindskes for kandidaterne. Både for bachelorerne og kandidaterne ser en forøgelse af sandsynligheden for kun at have studiejob desto ældre den studerende er i forhold til gennemsnittet. De fleste af fortegnene peger i retning af, at den ældre studerende i højere grad vælger at tage et studiejob under studiet. Betydningen af SU-klip I modellen medtager vi også tidligere brugt SU på en videregående uddannelse, da studerende, som har brugt en SU på tidligere studieforsøg, kan antages at være mere tilbøjelige til at tage et studiejob for at opretholde sit indkomstniveau. Denne effekt finder vi blandt de studerende som både kan modtage SU og have et studiejob. Det tyder på, at det ikke handler om udløb af SU, men derimod om et ønske om erhvervserfaring. Vi finder rent faktisk for dem, der kan have opbrugt deres SU, at desto mere SU den studerende har modtaget før studiet desto lavere vil sandsynligheden være for at den studerende vælger kun at have indkomst fra et studiejob i en periode under studiet. Bliver studerende forsinket af at arbejde under studiet? I dette afsnit ses der nærmere på, hvad det at arbejde under ens studie har af betydning for at klare studiet på normeret tid. I tabel 6 er vist de fundne estimater ved gennemsnittet for de forklarende variable i modellen for gennemførelsestid. Et negativt fortegn betyder her, at en studerende med den pågældende sammensætning af SU og studiejob vil have en lavere sandsynlighed for at gå over normeret tid i forhold til en studerende som kun modtager SU. Omvendt vil et positivt fortegn betyde en større sandsynlighed for at gå over normeret tid.

7 Tabel 6: betydningen af studiejob for gennemførelsestiden Job med SU Job uden SU Bachelor -0,11* 0,0354-0,05 0,0723 Kandidat -0,16 0,0971-0,21 0,1940 N Bemærkning: Stjerne indikere signifikans på 5 pct., tallene i kursiv er standardafvigelsen Referencegruppen er de studerende som ikke har haft studiejob Tabellen viser de marginale effekter ved gennemsnittet for de forklarende variable Tids-, universitets-, fagområdes- og landsdelsdummies er inkluderet i modellen Tabel 6 viser, at bachelorer, der under studiet både har haft job og modtaget SU, er mindre tilbøjelige til at bruge længere tid end normeret på sit studie. Faktisk mindskes sandsynligheden med 11 procentpoint. For de andre studiejobsindikatorer på bacheloren og kandidaten finder vi ingen signifikant betydning i forhold til ikke at have et studiejob. Andre faktorer for forsinkelse Udover at se nærmere på, hvad studiejob kan have af betydning for gennemførelsestiden er der i modellen også inddraget andre forklarende variable både for at rense vores estimat af betydningen af studiejob for disse, men også for at se nærmere på, hvad der kan forklare en eventuel forsinkelse. Derfor er der i tabel 7 medtaget yderligere estimater af nogle af de forklarende variable i modellen. Ligesom i tabel 6 vil et negativt fortegn betyde, at en studerende med det pågældende karakteristika har en mindre sandsynlighed for at bruge mere end normeret tid på sin uddannelse. Tabel 7: Andre faktorers betydning for gennemførelsestiden Mand Nydansker Udvandring under studiet Ægtefælles indkomst Antal børn Aldersforskel ved studiestart Indlagt under studiet Psykiatrisk diagnose Handikap Karakterer fra gymnasiet Bachelor 40 0,06* 78 0,07* 93 * 11 0,09* * 10 0,07* 76 0, Kandidat -0,04* 51-0,03* 02 0,14* 13 * 08 0,07* * ,02 0,

8 Brugt SU før studiet 05 Familiens indkomst 12 Familiens højeste uddannelse Ufaglært Faglært 77 KVU MVU LVU Reference 32 * , N Bemærkning: Stjerne indikere signifikans på 5 pct., tallene i kursiv er standardafvigelsen Referencegruppen er de studerende som ikke har haft studiejob Tabellen viser de marginale effekter ved gennemsnittet for de forklarende variable Tids-, universitets-, fagområdes- og landsdelsdummies er inkluderet i modellen Hvis vi ser nærmere på, om der er forskel mellem kønnene finder vi, at der ingen forskel er mellem mænd og kvinder på bacheloren, men blandt kandidaterne finder vi, at det at være mand vil mindske sandsynligheden i forhold til at bruge mere end normeret tid med 4 procentpoint. Dette kan skyldes, at mænd i højere grad end kvinder er fokuseret på arbejdsmarkedet, hvormed en hurtigere gennemførelse af kandidaten vil betyde en hurtigere overgang til arbejdslivet 2. Vi ser også, at nydanskere i højere grad end etniske danskere har en højere sandsynlighed for at gå over normeret tid på bacheloren, mens de på kandidaten har en lavere sandsynlighed end de etniske danskere for at gå over tid. I modellen medtager vi også effekten af, om den studerende under sin studietid har været udvandret fra Danmark. Vi skelner dog ikke mellem om udvandringen har været i forbindelse med studiet eller ej, men vi medtager kun udrejse, som ligger indenfor perioden på bacheloruddannelsen eller indenfor kandidatuddannelsen. Dermed medtages udrejse i perioden mellem bachelor og kandidat ikke. Både for bachelorerne og kandidaterne finder vi, at udrejse under studietiden vil øge sandsynligheden for at bruge mere end normeret tid på sit studie. For bachelorerne vil det betyde en øgning på 6 procentpoint, mens for kandidaterne vil det betyde 12 procentpoint større sandsynlighed for at blive forsinket. Ligesom i modellen for valg af studiejob medtages der også her betydningen af ægtefælles og familiens indkomst i forhold til forlængelse af studietiden. På bachelordelen finder vi, at desto højere indkomst ægtefællen har, desto længere tid bruges på studiet. Denne effekt er dog ganske lille, da en 1 procent stigning i ægtefællens indkomst vil betyde en øgning af sandsynligheden på 0,05 procentpoint. Hos kandidaterne finder vi derimod, at en stigning på 1 procent i ægtefællens indkomst vil betyde en mindskelse af sandsynligheden for at bruge mere end normeret tid på 0,2 procentpoint. Ligeledes for kandidaterne finder vi, at forældrenes indkomstniveau vil betyde en øgning i sandsynligheden for at gå over tid på studiet. En 1 pct. ændring i familiens indkomst vil betyde en forøgelse af sandsynligheden på 0,3 pct. Da modellen indeholder forældrenes uddannelsesniveau skal dette ikke ses som et udslag af, at studerende fra højtuddannede hjem er længere tid om at blive færdige, men mere, at indkomsten kan opfange forskelle inden for uddannelsesniveauet, hvor indkomst kan indikere forældrenes evner som ikke opfanges af uddannelsesniveauet. Udover den studerendes ægtefælle og familie medtager vi også i modellen den studerendes egne børn. 2 Kleven

9 Her finder vi både blandt bachelorerne og kandidaterne, at desto flere børn den studerende har desto højere vil sandsynligheden være for, at den studerende bliver forsinket på studiet. For bachelorerne vil et ekstra barn betyde en stigning i sandsynligheden på 8 procentpoint, mens et ekstra barn for kandidaterne vil betyde en øgning på 7 procentpoint. I forhold til sandsynligheden for at gennemføre studiet på over normeret tid finder vi, at desto ældre den studerende er i forhold til gennemsnitsalderen for de startende, desto lavere vil sandsynligheden være for at gå over tid. Udover aldersforskellen ved studiestart har vi også medtaget SU brugt på videregående uddannelse før start på den afsluttede uddannelse. Dette har vi gjort for at se, hvilken betydning et eventuelt udløb af SU en ville have. Det ses fra tabellen, at desto mere SU den studerende har modtaget før studiet desto lavere vil sandsynligheden være for, at den studerende går over tid. Både for bachelorerne og kandidaterne finder vi, at en 1 pct. stigning i tidligere brugt SU vil betyde et fald i sandsynligheden på 1 procentpoint. Det tyder således på, at frygten for at løbe tør for SU under studiet, er med til at føre de studerende hurtigere gennem studiet. Ligeledes har vi i modellen medtaget den studerendes karaktergennemsnit fra gymnasiet. Vi har her ikke betinget på, hvorfra den studerendes gennemsnit stammer, da der ikke skelnes ved optag. Det viser sig, at desto højere den studerendes faglige niveau var i gymnasiet, desto lavere vil sandsynligheden være for at bruge mere end normeret tid på studiet. Sandsynligheden vil mindskes med 1 procentpoint, hvis karaktergennemsnittet øges med et karakterpoint. Metode og forklarende variable Klik her for at læse mere om metoden, der er benyttet i dette notat. For yderligere information kontakt: Klik her for at angive tekst.klik her Kasper Marc Rose Nielsen Konsulent Mobil:

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem METODENOTAT Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem I dette notat gennemgås datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere effekten af de forberedende

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

12 Grundskole Gymnasie Faglært KVU MVU LVU anv. LVU anv. + ikke-anv.

12 Grundskole Gymnasie Faglært KVU MVU LVU anv. LVU anv. + ikke-anv. Måneder over normeret NOTAT 49 16.10.2015 AKADEMIKERNES BØRN BRUGER LÆNGST TID PÅ UNIVERSITETET Studerende med højtuddannede forældre bruger længere tid på deres studier end andre studerende. Deres kulturelle

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere 1/1/14 RUC Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU STUDIELIVSUNDERSØGELSE 2016 - SU Ref. PIL/- Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler 25.05.2016 primært resultaterne vedrørende en mulig SU-reform, hvor

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Denne undersøgelse viser de danske universitetsstuderendes vurdering af deres uddannelse, dels hvor meget undervisning de får, dels kvaliteten af

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet Studenterundersøgelsen, notat 3 Erhvervsrettethed blandt universitetsstuderende Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet De

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Djøf undersøgelse - SU-reform 2013

Djøf undersøgelse - SU-reform 2013 Djøf undersøgelse - SU-reform 2013 Indhold 1. Metode... 3 2. Undersøgelsens deltagere... 3 3. Undersøgelsens resultater... 4 2 1. Metode Djøf udsendt i januar 2013 en e-mail med en invitation til et internetbaseret

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Dette faktaark omhandler undervisningsomfang og kvalitet blandt Djøf Studerendes medlemmer. De studerende efterspørger mere undervisning og ikke mindst tættere

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne

Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne In Kli og i d Sk Kli sle ek pro af Nå og Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 15. marts 2017 J.nr. 16/46704/283 MZ Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2016 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI

NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED NOTAT 51 04.02.2016 KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED I uddannelsessystemet udkonkurreres drengene af pigerne, som i gennemsnit ligger en halv karakter over drengene, når den gymnasiale

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Notat. Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale

Notat. Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale Notat Stigende iværksætteraktivitet på universiteterne - Iværksætteri med vækst-, produktivitet- og innovationspotentiale (FI) har fået foretaget en særkørsel på Danmarks Statistiks registerbaserede iværksætterdatabase,

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie til de videregående uddannelser 1 Gymnasiekarakterers betydning

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Faktaark: Studiemiljø

Faktaark: Studiemiljø Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society

Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society Adgangskrav for kandidatuddannelsen i Spatial Designs and Society 1. Adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Performance Design og Dansk Performance Design og Historie

Læs mere

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående 20. februar 2017 2017:3 Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse Af Lars Peter Smed Christensen, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Siden foråret 2010 er antallet af offentligt

Læs mere

Fup og fakta i SU-debatten

Fup og fakta i SU-debatten Fup og fakta i SU-debatten Fortalerne for SU-forringelser er enige om, at SU-pengene kan bruges bedre, men enigheden ophører, når det handler om hvad pengene i stedet kan bruges til. Blandt ønskerne nævnes

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede

Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede Hver 7. nyuddannet går direkte ud i mindst et halvt års ledighed Krisen har endnu ikke sluppet sit tag i de nyuddannede På trods af en generel stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, så går

Læs mere

Udformning af studietidsmodellen

Udformning af studietidsmodellen Notat Udformning af studietidsmodellen 27. august 2013 I forbindelse med den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse blev det aftalt, at sektoren skal levere et finansieringsbidrag

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2 Modelbeskrivelse Formål Lavere optag på uddannelsesgrupper/uddannelser med systematisk overledighed, ingen ændringer på uddannelsesgrupper/uddannelser, der ikke har systematisk overledighed, gerne øget

Læs mere