KØB-SELV-MARKEDET FOR MATERIALER ER TØVENDE

Transkript

1 BREV NR. 4/2006 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri KØB-SELV-MARKEDET FOR MATERIALER ER TØVENDE Der er ofte penge at spare ved at lade posten levere de nye armaturer frem for at få håndværkeren til at bære dem ind og fakturere dem. Men e-handel og netbutikker med nettopriser på byggematerialer er ifølge en Barometer-undersøgelse kun langsomt ved at slå igennem. Det ser ud til, at bygherrerne, uanset om de er private boligejere eller professionelle bygherrer, er helt bevidste om, at de ved køb-selv samtidig påfører sig en række risici og et ansvar, som de derfor også tøver med at påtage sig. Barometer har kortlagt holdninger og adfærd på købselv-markedet og oplister samtidig nogle af de faldgruber, man som bygherre og forbruger skal være opmærksom på. Side 2-8 INDVANDRERE INVITERES TIL JOBFEST Hvis indvandrere fra ikke-vestlige lande havde samme beskæftigelsesgrad i byggeriet som i andre erhverv, skulle der være indvandrere beskæftiget i byggeriet. Der er imidlertid kun medarbejdere med indvandrerbaggrund i byggeriet. Mønstret er det samme i Sverige og Norge. Til gengæld kan byggeriet glæde sig over, at der er stigende søgning til uddannelser inden for byggeri og anlæg. Desværre har indvandrere et langt højere frafald på erhvervsuddannelser end etniske danskere. Side 9-12 Illustrationer: Mark Airs, Illustrationsbureauet GODT HÅNDVÆRK ER GOD MARKEDSFØRING Danskerne ser mere på kvaliteten end på prisen, når de skal vælge håndværker. Det er især de ældre og erfarne forbrugere, som vælger håndværker på baggrund af kendskab til håndværkeren fra tidligere veludført arbejde. De unge er parate til at løbe en risiko, og vælger i højere grad at se på prisen og på hvor hurtigt, arbejdet kan blive udført. De indhenter derfor også flere tilbud. Læs analysen af danskernes kriterier for valg af håndværker. Side HÅNDVÆRKERE ER SELVKRITISKE Hvor danskerne generelt er godt tilfredse med deres håndværkere, så er branchen anderledes hårde i bedømmelsen af kolleger. Mens to ud af tre danskere har et overordnet positivt indtryk af danske håndværkere, er det kun lidt over halvdelen af håndværkerne som er positive, når de bliver bedt om at vurdere hinanden. Faktisk er håndværkere hårdere i deres bedømmelse af hinanden end bedømmelsen fra utilfredse kunder Side 16

2 - køb-selv-markedet for materialer DE PRIVATE BOLIGEJERE OVERVEJER KØB-SELV Når køkkenet eller badeværelset skal moderniseres, foretrækker et fåtal af forbrugerne at købe byggematerialerne selv. Når det sker, betyder det, at byggevirksomheden hyres til alene at montere de indkøbte materialer. Motivet for forbrugerne er at spare penge. Til gengæld påtager de sig et ansvar for materialevalg og opmåling, som de i dag betaler håndværkeren for. 38 pct. af forbrugerne overvejer dog køb-selv Internettethar gjortdetnemtatfinde konkurrencedygtige priser på de armaturer, bordplader, hårde hvidevarer og gulve, som håndværkerne hidtil har båret ind som en del af den samlede leverance. Fænomenet med at købe materialerne selv er stadig kun slået igennem i begrænset omfang. Når det sker, er det ofte kun enkelte delmængder af materialer, som kunderne køber selv via netbutikker eller i byggemarkedet. For forbrugerne er det fristende at købe materialerne selv. Men der er også risici, idet forbrugeren påtager sig et væsentligt ansvar og en stor arbejdsindsats omkring projektet. Det gælder blandt andet ansvaret for korrekt materialevalg og opmåling. En risiko, som forbrugeren kan fravælge ved at betale for materialer og opmålinger som en del af håndværkerens leverance. Mange håndværkere er i dag begyndt at forholde sig til de nye tider. Barometer har derfor spurgt blandt Dansk Byggeris medlemmerne om omfanget af fænomenet. Samtidig har analyseinstituttet Zapera undersøgt hyppigheden og den fremadrettede tendens blandt forbrugerne. Begge undersøgelser peger på, at forbrugerne fortsat kun i begrænset omfang vælger selv at købe materialerne til en given byggeopgave. Intet gennembrud Virksomhedsundersøgelsen viser, at 16 pct. af virksomhederne aldrig oplever, at kunderne selv ønsker at indkøbe materialerne til en given ordre, mens 73 pct. af virksomhederne kun støder på fænomenet i under 10 pct. af kundeforholdene. Tilbage er der ca. 10 pct., som beskriver det som virkelighed i hvert fjerde kundeforhold. I forbrugerundersøgelsen er forbrugerne blevet spurgt, om de selv har indkøbt materialer til en opgave udført af professionelle håndværkere. Undersøgelsen bekræfter oplevelsen blandt virksomhederne, idet 30 pct. af de adspurgte forbrugere svarer, at de aldrig selv har købt materialer til et byggeprojekt, der skal udføres af en professionel, og at de end ikke overvejer at gøre det. Andre 38 pct. svarer også nej, men angiver, at det har været inde i deres overvejelser. Ca. 30 pct. af de adspurgte svarer, at det er sket nogle gange, mens kun 1 pct. angiver, at de altid selv køber materialerne. Når forbrugeren selv har været på indkøb af materialer, har det helt overvejende været en begrænset delmængde af materialerne til opgaven, de har købt selv. Det kan være fliserne til et nyt badeværelse, en dør til et toilet eller diverse vandhaner eller dørgreb. FAKTA Små bygherrer Hvis en boligejer skal have fordel af selv at indkøbe materialerne til en byggeopgave, skal boligejeren helt eller delvist: kunne indkøbe materialerne til en pris, der er lavere end den, som den udførende kan indkøbe materialerne til med tillæg af den udførendes avance på materialerne kunne overskue opgaven og definere præcist, hvilke materialer inkl. materialer til fx fastgørelse og tætning mv., der skal anvendes entydigt kunne fastsætte og specificere leveringstider, mængder og kvalitetskrav for leverandøren kunne indgå aftaler med leverandørerne, der sikrer sanktioner, som så vidt muligt holder bygherren skadesløs, hvis leverancerne ikke er som aftalt med hensyn til leveringstid, omfang eller kvalitet kunne håndtere ændringer og afvigelser i leverancerne, uden at arbejdet af den grund bliver forsinket Ser man fremad er der tegn på, at fænomenet vil blive mere udbredt i de kommende år, idet hele 38 pct. af forbrugerne overvejer selv at købe materialerne, frem for at få det leveret af håndværkeren. moh Hvor ofte har kunder selv indkøbt Hvor ofte oplever du, at kunden selv har eller vil købe materialerne? Andel i procent I mere end 50% af 10,1 I omkring 25% af 73,2 Under 10% af 15,9 Aldrig 2 barometer 4/2006

3 DANSK BYGGERI BREV 4/2006 Selv indkøbt materialer? Andel forbrugere der selv har købt materialer til en opgave Andel i procent Nej, og overvejer det ikke 30 % 68 % Nej, men kunne overveje det 38 % Ja, nogle gange 30 % Ja, hver gang 1,0 % Kilde: Zapera for Barometer DANSK BYGGERI MENER: ET PROFESSIONELT FORHOLD MELLEM FORBRUGER OG BYGGEVIRKSOMHED Administrerende direktør Jens Klarskov om forbrugerindkøb af materialer: Byggeriet ønsker og har også et godt forhold til de private forbrugere. Det er her byggeriets offentlige omdømme dannes. Men der er plads til forbedringer, og det skal ske gennem en professionalisering af forholdet mellem forbrugere og virksomheder. Vi skal have klare aftaleforhold og bedre afstemning af forventningerne, hvis vi skal have færre tvister med forbrugerne. Ingen arbejder så seriøst som Dansk Byggeri med at forbedre forholdet til forbruger: Vi har introduceret Byggeriets Servicekoncept, der skal hjælpe parterne med et klare forhold og afstemte forventninger, og Dansk Byggeri har også, hvis det går galt, andel i Byggeriets Ankenævn og kan også tilbyde en garantiordning som sikkerhed for forbrugerne. Men nye udfordringer venter. Globalisering og it betyder nye handelsmønstre, e-handel og prisportaler, som leverer forbrugerne nye værktøjer, når de skal vurdere og foretage bygningsinvesteringer på deres ejendom. Både myndigheder og forbrugerorganisationer opfordrer forbrugerne til at bruge disse muligheder: Hvis håndværksmesteren ikke er billigere end byggemarkedet eller byggeportalen med materialerne, skal forbrugerne benytte de mange nye muligheder og selv købe og levere materialer. Men så enkelt er det ikke. Når forbrugeren bliver leverandør af materialerne til et givet byggeprojekt, så går de fra at være bestiller af en opgave til at være part i processen. En udskiftning af en enkelt vandhane, et par kontakter eller en toiletdør er overskueligt. Men i mange situationen bliver det langt mere krævende og indviklet, og forbrugerne risikerer at rode sig ud i frustrerende tvister om ansvar. Barometers undersøgelser viser, at fremtiden vil stille store krav til såvel virksomheder som forbrugere, hvis sidstnævnte, for at spare penge på byggematerialerne, ønsker at blive part i byggeriet. Det kan vanskeliggøre målet om et afstemt forventningsforhold mellem parterne, og det vil stille krav om meget klare aftaler mellem parterne. Ikke mindst skal virksomhederne være klar over, at en ændret forbrugeradfærd i denne retning vil betyde en helt anden bevågenhed omkring de opgaver, man påtager sig, og formentlig også en ændret prispolitik. barometer 4/2006 3

4 - køb-selv-markedet for materialer DE PROFESSIONELLE TAGER INGEN UNØDIG RISIKO Et væld af muligheder for nethandel og prisportaler til brug for prissammenligninger på byggematerialer har ikke fået køb-selv-markedet til for alvor at slå igennem blandt boligejerne. Det samme gælder blandt de større og professionelle bygherrer Når de professionelle bygherrer selv vælger at indkøbe materialer og levere dem som bygherreleverancer, skyldes det ofte, at særlige forhold gør sig gældende for netop disse materialer. Det kan være, at der er tale om specielle materialer, som bygherren har en særlige viden om, eller det kan være en specielle delkomponenter af byggeriet, for eksempel køleanlæg eller materialer med særlig lange leveringstider. Det vurderer Knud Erik Busk, der er sekretariatschef i Kuben, som er en af landets største private bygherrer. Han er samtidig formand for Bygherreforeningen, en interesseorganisation for landets professionelle bygherrer. Det er med andre ord ikke et særligt udbredt fænomen, og når det foregår, er det ofte på et nærmest eksperimentelt stadie. - Jeg har da kendskab til professionelle bygherrer, som har besluttet at lade alle eller nogle af byggematerialerne være bygherreleverance. Men det er alligevel mit indtryk, at det i så fald mest forekommer som forsøgsvise studier, siger Knud Erik Busk, som ikke vil forlade sig på en enkelt forklaring på, hvorfor professionelle bygherrer kun i beskedent omfang vælger at lade materialerne eller en del af materialerne indgå i entrepriseaftaler som bygherreleverancer. Han lader dog forstå, at der næppe er nogen tvivl om, at den forøgede risiko, der følger med ansvaret for de indkøbte materialers beskaffenhed, logistikansvaret og ansvarspådragelse i forbindelse med selve byggeprocessen, helt klart har en betydning. - I dag arbejder de professionelle bygherrer meget med at begrænse risici og sikre entydige ansvar i opførelsesfasen, og bygherreleverancer af materialer bidrager ikke ligefrem til dette, siger han og tilføjer, at han i sit arbejde som formand for Bygherreforeningen er optaget af at tilvirke et forbedret koncept for kravstillelse til de udførende i udbuddet af byggeopgaver. - Det er her fokus ligger, så selve processen og den praktiske opførelse af byggeriet overlader vi ansvarsmæssigt mest muligt til entreprenørerne, slutter Knud Erik Busk. En af de største offentlige bygherrer er Statens forsknings- og uddannelsesbygninger. Her er Lars Ole Hansen direktør, og han mener også, at bygherreleverancer på materialesiden generelt er et relativt begrænset fænomen hos de større bygherrer, men det forekommer. - Jeg vil dog ikke pege på nogle enkelte forklaringer på det begrænset omfang, men beslutningen om at foretage bygherreleverance eller ej, er formentlig påvirket af mange forskellige overvejelser fra projekt til projekt, siger Lars Ole Hansen. moh DET SIGER LOVEN OM ENTREPRENØRENS RET TIL TIDSFRISTFORLÆNGELSE M.V. Hvis bygherrens levering af byggematerialer er forsinket eller 2. Men i dette tilfælde har entreprenøren ret til at få erstattet de leveres ikke i fejlfri stand gælder følgende ifølge AB92, som er et meromkostninger, som følger af forsinkelsen, hvilket fremgår af frivilligt regelsæt, der dækker aftaleforholdet mellem bygherre og AB stk. 1 nr. 2. Erstatningen vil direkte omfatte entreprenørens omkostninger ved, at arbejdet ligger stille i perioden. entreprenør: Er AB 92 vedtaget for eksempel. i de tilfælde, hvor Dansk Er AB 92 ikke vedtaget, bliver der ligeledes tale om erstatning. Hjemmelen er her en analogi fra købelovens 24 om for- Byggeris standardforbehold indgår i aftalen - giver forsinkelser, der hidrører fra bygherren, entreprenøren ret til tidsfristforlængelse. Det indebærer, at entreprenøren ikke kan drages til ansvar salgsgenstanden. sinkelseserstatning og 43 om erstatningsansvar for mangler ved for den forsinkelse af byggeprocessen, som de for sent modtagne byggematerialer forårsager. Dette fremgår af AB stk. 1 nr. 4 barometer 4/2006

5 DANSK BYGGERI BREV 4/2006 INDEN DU GÅR I GANG En privat bygherre, som vælger at stå for indkøb af materialer, kan blive slemt overrasket over omfanget af overvejelser og beslutninger i forbindelse med en relativ simpel renoveringsopgave Materialer Vurderinger, valg og beslutninger En bygherre vil udskifte den eksisterende tagbeklædning på et parcelhus med en ny beklædning af bølgeeternitplader. Der er tale om en simpel opgave. Huset har hverken vinkler, kviste eller lignende, som ellers vil komplicere bygherrens opgave med at indkøbe materialer. Før bygherren opmåler og indkøber materialer til selve tagdækningen, skal han igennem nedenstående vurderinger, valg og beslutninger. Tilsvarende vurderinger, valg og beslutninger skal han foretage for at kunne indkøbe materialer til øvrige arbejder som for eksempel lægter, isolering, undertag, sternbeklædning vindskeder og tagrender. Hvis bygherren vælger ikke at indkøbe alle materialerne selv, betyder det, at den udførende skal foretage opmåling af alle øvrige materialer. Såvel bygherren som den udførende må i den situation bruge ressourcer på koordinering og sikring af, at der ikke er overlap eller huller mellem bygherrens og den udførendes opmålinger. moh Kontakt: Afd.chef Niels Nielsen nie@danskbyggeri.dk OM UNDERSØGELSERNE For at undersøge omfanget af de private boligejeres indkøb af byggemateriale (bygherreleverancer) til håndværksopgaver på privatkundemarkedet, har Barometer tilrettelagt to undersøgelser på området. En forbrugerundersøgelse og en virksomhedsundersøgelse. Forbrugerundersøgelsen: Analyseinstituttet Zapera har fortaget forbrugerundersøgelsen for Dansk Byggeri. Undersøgelsen er baseret på interview af boligejere i alderen år via internettet i perioden 3. til 7. november Virksomhedsundersøgelsen: Barometer har fortaget undersøgelsen ultimo oktober / primo november, og undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 142 virksomheder på et udsendt spørgerskema til i alt 250 virksomheder. Undersøgelsen har været målrettet medlemsvirksomheder med kontakt til og erfaringer fra privatkundemarkedet. Tagplader: Rygning, formstykker mv.: Fastgørelse: Tætningsmaterialer: Tilbehør: Generelt: Type Farve Hvor meget pladerne overlapper hinanden Hvor stort spild der vil være i forbindelse med sædvanlig brækage, fraskæring mv. Skal pladerne leveres med hjørneafskæringer eller som fuldkantede Antal plader - bruttomængde Vinkelrygning Taghældning Fligbredde Todelt bølget rygning Konisk rygning Endestykker Antal rygningsplader Skruedimensioner Antal skruer med tætnings- og spændeskiver påmonteret Antal skruer uden tætnings- og spændeskiver påmonteret Antal tætningsskiver Antal spændeskiver Antal skruekopper Skumstrimler "normale" Skumstrimler "kraftige" Vatsnore Plastudhængsklodser Rygningsbånd Skumbølgeklods kort Skumbølgeklods lang Hætter til aftræk fra faldstammer Hætter til tagventilation Hætter til aftræk fra køkken og bad Leveringstidspunkt Kontrol af at mængder, kvalitet og specifikationer er i overensstemmelse med bestillingen Se flere detaljer om undersøgelserne på barometer 4/2006 5

6 - køb-selv-markedet for materialer KØB-SELV-FÆLDER Forbrugernes motiv for selv at købe byggematerialer er at spare penge. Men forbrugerne er til gengæld også bevidste om de risici, der er i forbindelse med indkøb af materialer. De påtager sig et ansvar for korrekt materialevalg og opmåling, som håndværkeren hidtil har taget sig betalt for Kun ca. 30 pct. af de mindre private bygherrer, som typisk er landets boligejere, har leveret alle eller en del af de byggematerialer, som har indgået til en håndværkeropgave på huset. Det fremgår af Barometer-undersøgelsen af holdninger og adfærd i forbindelse med køb af byggematerialer. Det fremgår også, at kun godt og vel 1% altid vælger selv at levere materialerne til den professionelle håndværker, som så alene står for monteringen. Det handler nemlig ikke kun om prisen på de ønskede materialer, som let lader sig sammenligne. Langt vanskeligere ser det ud med de retlige konsekvenser, som bygherren pådrager sig ved selv at anskaffe byggematerialer. Der må eksempelvis udfoldes en vis portion omhu med hensyn til angivelse af specifikationer på materialerne. Ved udskiftning af nogle faste installationer som for eksempel kontakter, vandhaner eller termostater er opgaven overkommelig, men ved bare lidt større opgaver, som involverer byggefaglige discipliner, kan forbrugeren øge sine risici betydeligt, hvis noget går galt. Boligejeren hæfter Det er let at begå fejl. En hængsling, farve eller type kan være forkert, og det er boligejerens eget ansvar, hvis han har valgt at købe eksempelvis vinduerne selv. Han må også lægge ryg til eventuelle forsinkelser, der opstår ved en ombytning, og skal derfor i princippet betale håndværkeren for det tab, denne lider ved forsinkelsen. Og der er ingen andre at klandre for, at byggeriet ikke bliver færdigt til tiden. Hvis der er mangler ved materialerne, og de må kasseres og byttes med nye, er det også boligejeren selv, der må tage besværet med trælasthandlen eller byggevareproducenten - og hæfte for håndværkerens forsinkelse. Sker der ændringer, eller foretages der korrektioner undervejs i projektet, skal bygherren selv være i stand til at indgå aftale med leverandørerne om de ændringer i leveringstid, af materialetype og så videre, som ændringen i projektet nødvendiggør. Købevejledning Det er altså vigtigt at sammenholde en mulig prisbesparelse med den øgede risiko, bygherren påtager sig for svigt af logistik, for forsinkelse eller materialebrist. Bygherren kan alliere sig med en selvstændig rådgiver for vejledning om køb af materialer, eller alternativt købe ydelsen hos den professionelle håndværker for derefter selv at gå ud og købe varene. Sidstnævnte vil i givet fald være en ny ydelse for mange håndværkere, da de jo typisk leverer denne ydelse uden særskilt beregning i forbindelse med udførelsen af opgaven. moh Kontakt: Advokat Poul Brincker pbr@danskbyggeri.dk FORBRUGERNE KENDER REGLERNE Barometer har undersøgt forbrugernes - de mindre private bygherrers - indsigt i de regler, som gælder, når de selv køber materialerne til deres håndværkere. Og forbrugerne har en ganske god viden og indsigt i de juridiske konsekvenser omkring køb af materialer Forbrugerne handler ikke på herrens mark, når de vælger selv at købe materialer til egne byggeprojekter. De har en ganske god indsigt i de regelsæt, som de dermed løber ind i. Forelagt spørgsmålet om, hvem der står med ansvaret for en fejl eller en defekt, der opdages ved udpakningen af materialer, som forbrugeren selv har indkøbt, peger hele 81 pct. korrekt på, at det enten er byggemarkedet eller byggematerialeproducenten, der har ansvaret. 17 pct. peger på dem selv som bygherrer, 1 pct. ved ikke, mens kun 1 pct. peger på håndværkeren. Samme tendens gør sig gældende, når det handler om, hvem der har ansvaret for en eventuel forsinkelse af byggeriet i tilfælde af defekt eller forsinket levering af selvindkøbte byggematerialer. Igen peger kun 1 pct. på håndværkeren, mens resten peger på enten producenten, byggemarkedet eller dem selv som bygherre. I begge tilfælde er det i forsvindende få tilfælde, at der er større risiko for at der opstår en direkte konflikt mellem forbruger og håndværker om, hvem der har ansvaret. Der kan så opstå diskussion om størrelsen af følgeomkostningerne og så videre, men forbrugerne er bevidste om håndværkerens ændrede juridiske ansvarsstilling i forhold til, hvis håndværkeren selv havde leveret materialerne. 6 barometer 4/2006

7 DANSK BYGGERI BREV 4/2006 Fejl ved udpakningen Andel i procent Sælgeren, f.eks. byggemarkedet, har ansvaret 50% Producenten har ansvaret 31% Jeg har ansvaret 17% Håndværkeren har ansvaret 1,0 % Ved ikke 1,0 % Kilde: Zapera for Barometer Forsinkelse eller fejl - hvem betaler håndværkerens tid? Andel i procent Jeg skal betale for den tid forsinkelsen medfører 42% Sælgeren, f.eks. byggemarkedet, skal betale for den tid forsinkelsen medfører 37% Producenten skal betale for den tid forsinkelsen medfører 15% Håndværkeren skal betale for den tid forsinkelsen medfører 1,0 % Ved ikke 5,0 % Kilde: Zapera for Barometer Tvivl om ansvar Undersøgelsen afslører dog, at forbrugerne bliver mere i tvivl om ansvarsforholdet, hvis håndværkerne først har "haft fingre" i byggematerialerne. Forelagt spørgsmålet om ansvarsplaceringen ved defekt i selvindkøbte materialer, der observeres efter installering eller montering, ses en ændring i forbrugernes opfattelse. Her vurderer 19 pct., at ansvaret bør placeres hos håndværkeren, mens samlet set 63 pct. fortsat vil placere det hos byggemarkedet eller hos producenten. Det er da også spørgsmålet i sidstnævnte tilfælde, om håndværkeren har haft mulighed for at påpege defekten før montering, eller om defekten er påført i forbindelse med monteringen. Resultatet er, at forbrugeren let kan blive fanget i mudderkastning omkring ansvarsplaceringen mellem byggemarked, producent, håndværker og sig selv. I Bolius, som er et videncenter for boligejerne, kender man masser af eksempler på forbrugere, som ønsker at påta ge sig delleverancer af materialer. Men ifølge rådgivningschef i Bolius, Michael Honoré Bloch, er forbrugerne sjældent klar over, at der følger et problematisk ansvar med i købet. - Vi gør ofte et nummer ud af at forklare boligejerne, at det kan være problematisk at købe materialer selv. Det er min oplevelse, at boligejerne ikke er bevidste om de risici, som de påtager sig, siger Michael Honoré Bloch og nævner, at det ofte kommer bag på boligejerne, når de pludselig er dybt involveret i en strid om placering af ansvaret. - Vores rådgivere siger til deres kunder: Lad være! De fortæller boligejerne, at de ved at købe materialer selv involve rer sig i et ansvarsforhold, som de kan få svært ved at overskue. Michael Bloch Honoré foreslår i stedet, at man prøver at lave en god handel med sin håndværker om materialer. barometer 4/2006 7

8 - køb-selv-markedet for materialer - Men accepter dog, at entreprenøren tjener lidt på en god handelsaftale, og slip så selv for problemerne. Det gælder uanset, om det er hyldevarer eller komplicerede materialer. I længden kan det ikke betale sig at påtage sig besværet, slutter Michael Honoré Bloch. Købeloven gælder I Forbrugerrådet ser man anderledes på problemet. Forbrugerrådets jurist på området, Tina Dhanda, finder det positivt, at forbrugerne er bevidste om de problemer, man kan lande i. - Men jeg er sikker på, at forbrugerne på sigt vil insistere på at købe materialer selv på grund af de høje priser, som de faktureres for ved køb via håndværkeren. Og spørgsmålet er, om forbrugerne ikke i langt de fleste tilfælde vil være dækket af Købeloven for så vidt angår fejl ved selve materialerne. Derfor behøver problemet ikke at være så stort, siger Tina Dhanda og henviser videre til den håndværkeraftale, som Forbrugerrådet sammen med blandt andet Dansk Byggeri har udviklet, og hvor det er muligt at aftale sig frem med håndværkeren, om de delleverancer, som forbrugeren selv ønsker at indkøbe. - Vi mener faktisk, at kernen i problemet er, at håndværkerne tager sig for dyrt betalt, når de leverer materialerne, og at forbrugerne skal have mulighed for at se håndværkernes avancer på fakturaen. Derfor arbejder vi i Forbrugerrådet på at øge gennemskueligheden for forbrugerne på materialeområde, slutter Tina Dhanda. moh ET EKSEMPEL Et boligejer har valgt selv at købe en bordplade til køkkenet. Da bordpladen ankommer, pakker boligejeren sammen med håndværkeren pladen ud, og alt ser ud til at være i orden. Efter monteringen opdager boligejeren, at der er slået en flig af bordpladen. Håndværkeren står fast på, at det ikke er sket under monteringen, og at fejlen er blevet overset, da bordpladen blev pakket ud. Hvis håndværkeren havde leveret bordpladen, ville boligejerens med rette kunne forvente, at håndværkeren afleverede et fejlfrit køkken inklusive bordpladen. Men i eksemplet er situationen for boligejeren mere mudret. Jurist i Forbrugerrådet Tina Dhanda siger: - Det er klart, at forbrugeren risikerer i visse situationer, at stå i en ubehagelig ping-pong situation. Men håndværkeren har en pligt til at undersøge materialerne, inden han gør brug af disse. Forbrugeren har ikke en tilsvarende undersøgelsespligt. I dette eksempel mener jeg, at det vil være muligt for forbrugeren at indbringe sagen for Byggeriets Ankenævn. Fejl/skade efter installeringen Andel i procent Sælgeren, f.eks. byggemarkedet, har ansvaret og dækker eventuelle skader ved produktet 33% Producenten har ansvaret og dækker eventuelle skader ved produktet 30% Håndværkeren har ansvaret og dækker eventuelle skader ved produktet 19% Jeg har ansvaret og dækker eventuelle skader ved produktet 9 % Ved ikke 8,0 % Kilde: Zapera for Barometer barometer 4/2006

9 DANSK BYGGERI BREV 4/2006 INDVANDRERE INVITERES TIL JOBFEST Byggeriet råber på arbejdskraft og vil have indvandrere og deres efterkommere til at åbne øjnene for mulighederne i byggeriet. En ny undersøgelse viser, at byggeriet modsat andre erhverv - har svært ved at tiltrække indvandrere. Mønstret er det samme i Sverige og Norge Aktiviteten i byggeriet topper. Entreprenør- og håndværksvirksomheder nærmer sig mætningspunktet og er på konstant udkig efter nye medarbejdere til at løfte de mange opgaver, som følger i hælene på de gunstige hjemlige konjunkturer. I byggeriet kalder man det en jobfest for at understrege, at det trods kampen om arbejdskraften er lykkedes branchen at forhindre en lønfest, som vil få festen til at slutte før tid. Som noget nyt er der i denne højkonjunktur skabt mulighed for at holde jobfest med deltagelse fra andre lande. Det indre marked i EU har med andre ord vist sin duelighed. Alene i 2006 har håndværkere fra nabolandene krydset grænserne for at være med til jobfesten i Danmark. Særlig invitation Og det ser ud til, at festen vil fortsætte en rum tid endnu. Derfor håber byggeriet nu på, at den store indenlandske arbejdskraftreserve af indvandrere og efterkommere vil med til festen. De har derfor fået særskilte invitationer i form af en kampagne, som Dansk Byggeri og Integrationsministeriet har iværksat for at reklamere for de lovende jobudsigter i byggeriet. I dag skal man kigge sig godt omkring for at finde indvandrere fra ikke-vestlige lande på de danske byggepladser. Kun én ud af hundrede medarbejdere er indvandrer fra et ikke-vestligt land. Og det er ikke et særligt dansk fænomen. Mønstret er det samme i både Norge og Sverige. Mens andelen af ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet generelt ligger mellem 3 og 4 pct. i de tre skandinaviske lande, så viser en undersøgelse foretaget af Dansk Byggeri, at det i alle tre lande kun er omkring 1 pct. af de beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen, der kommer fra et ikke-vestligt land. Kultur og praktik Problemet er altså i byggeriet. Enten har branchen ikke været opmærksomme nok på potentialet i indvandrergruppen eller også har byggeriet et brancheimage, som får indvandrere til at fravælge bygge- og anlægsfagene. På akademiet for migrationsstudier i Danmark, AMID, sidder Ph.d.-studerende ved antropologi Mikkel Rytter. Han giver et bud på en forklaring. - Det er meget vanskeligt at forstå for en pakistansk familie, at et ungt menneske i familien rejser så langt væk som til Danmark for at vælge en uddannelse som bygningsarbejder. Det giver ingen mening at vælge en uddannelse uden prestige, når man er kommet til et land, hvor uddannelser er gratis. Hvorfor så ikke blive ingeniør, spørger familien typisk. At det ikke er specielt for byggeriet, understreger Mikkel Rytter med et konkret eksempel, hvor en ung mand fra Pakistan har valgt at stå i lære i fire år som frisør. Det er et modefag, men det får han meget lidt forståelse for i familien, som har svært ved at forsvare den unge mands valg over for familien i Pakistan, hvor frisør er et udpræget lavstatusjob. Den kulturelle baggrund spiller tilsyneladende en rolle for valg af erhverv og forklarer også, hvorfor mønstret er det samme i Sverige og Norge. Det støttes også af studier af unge indvandreres erhvervsvalg på FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier). Indvandrere i Skandinavien Andel, pct Danmark Sverige Norge En sammenligning af beskæftigelsen af indvandrere i byggebranchen i Skandinavien viser, at byggeriet generelt har svært ved at tiltrække unge med indvandrerbaggrund. Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik, Statistiska Centralbyrån og Statistisk Sentralbyrå barometer 4/2006 9

10 invandrere i byggeriet - Byggefagene er i de unges oprindelsesland typisk ufaglært arbejde og har derfor ingen prestige. Men hertil kommer, at der i byggeriet er en udbredt netværkskultur, hvor rekruttering af medarbejdere sker. Unge indvandrere er i dag næsten ikke til stede i disse netværk, og derfor har de så svært ved at få fodfæste i byggeriet, siger forskningsleder Mikkel Mailand ved FAOS. Han mener også, at en forklaring på, at byggeriet halter efter andre erhvervsområder i et vist omfang, skal tilskrives byggeriets erhvervsuddannelser, hvor principperne omkring vekseluddannelse betyder, at indvandrere ofte taber spillet om praktikpladser. moh Kampagne af Integrationsministeriet og Dansk Byggeri Kontakt: Kontorchef Eva Kartholm eka@danskbyggeri.dk Kontakt: Afd.chef Louise Pihl lop@danskbyggeri.dk INDVANDRERE KAN IKKE MÆTTE BYGGERIET Der er i dag knap medarbejdere med indvandrerbaggrund beskæftiget i byggeriet. Det er ca. 1 pct. af de beskæftigede på bygge- og anlægsområdet. Det er markant færre, end den andel andre erhvervsområder kan præstere. De har en andel på mellem 3 og 4 pct. med indvandrerbaggrund. Med en ambition om samme beskæftigelsesgrad i byggeriet som i andre erhvervsområder lad os sige 4 pct. - så ville der være medarbejdere i byggeriet med indvandrerbaggrund. I lyset af, at der fra august 2005 til august 2006 er ansat flere medarbejdere ved bygge- og anlægsvirksomhed, vil flere medarbejdere med indvandrerbaggrund dække en tredjedel af behovet. Det må omvendt også kaldes et væsentligt bidrag til afhjælpning af arbejdskraftbehovet i byggeriet. Leger man videre med tallene og forudsætter, at indvandrere alene skulle mætte byggeriets efterspørgsel på arbejdskraft i perioden august 2005 til august 2006, skulle beskæftigelsesgraden af indvandrere i så fald hæves til godt 9 pct. FLEST EX-JUGOSLAVER Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvor ofte de forskellige indvandrergrupper finder beskæftigelse i byggebranchen. Personer fra det tidligere Jugoslavien er, i forhold til deres andel af det samlede antal indvandrere fra ikke-vestlige lande, bedst repræsenteret i byggeriet i Danmark. Personer fra ex-jugoslavien udgør tilsammen 451 personer svarende til 25 pct. af ikke-vestlige indvandrere i byggeriet. Tyrkerne, der er den næststørste nationalitet, udgør 260 personer svarende til 14 pct. af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i byggeriet. Indvandrere er underrepræsenteret i byggeri og anlæg Andel, pct. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen Antal personer Tyrkiet Ex-Jugoslavien Øvrige ikkevestlige lande 0 Tyrkiet Ex-Jugoslavien Øvrige ikkevestlige lande Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik 10 barometer 4/2006

11 DANSK BYGGERI BREV 4/2006 FLERE LÆRLINGE MED INDVANDRERBAGGRUND Byggeriet halter efter andre erhverv, men faktum er, at der indgås aftaler med elever med indvandrerbaggrund som aldrig før. Frafaldet blandt indvandrere er fortsat højere end blandt etniske danskere Skal man basere sig på tendenserne i vores erhvervsuddannelsessystem, er der lys forude for byggeriet. Unge indvandrere er nemlig i stigende grad begyndt at vælge uddannelse rettet mod byggebranchen. Der har i de seneste par år været en markant vækst i antallet af lærlinge med indvandrerbaggrund i byggeriet, og i øjeblikket har knap 850 af de ca indvandrere på erhvervsuddannelserne en uddannelsesaftale inden for byggeri og anlæg. Byggeriet halter dog endnu efter andre erhvervsuddannelser, som kan bryste sig af en andel af indvandrere på 6 pct. mod bygge- og anlægsuddannelsernes andel på 4,4 pct. Væksten i indgåede aftaler på bygge- og anlægsområdet har alene fra august 2005 til august 2006 været 45 pct. blandt personer med indvandrerbaggrund. Den generelle vækst i antallet af indgåede aftaler inden for byggeriet har til sammenligning været 24 pct. Fortsætter denne vækst året ud, kommer antallet af indgåede aftaler i 2006 op på 560. Mangler opbakning Desværre er det et glansbillede med skygger. Antallet af indvandrere, der er i lære i byggeriet kunne nemlig være højere, hvis indvandrernes frafald på grundforløbet blev reduceret. Blandt de nystartede erhvervsskoleelever på bygge- og anlægsindgangen i 2003 var 40 pct. af indvandrereleverne faldet fra året efter. Blandt de etnisk danske elever var det kun 25 pct., som var faldet fra uddannelsen et år efter. Flere uddannelsesaftaler til indvandrere Antal Det går den rigtige vej for uddannelsesaftaler. For 2006 viser figuren et estimat. Såfremt resten af 2006 bliver med samme vækst som sidste halvdel af 2005, vil dette være udviklingen Kilde: Undervisningsministeriet og egne beregninger barometer 4/

12 invandrere i byggeriet Højere frafald blandt indvandrere Antal af elever på grundforløb i 2003, der er faldet fra den 1. oktober 2004 Pct I byggeriet har elever med dansk baggrund et frafald på 25 pct. - bedre end på hele EUD-området. Til gengæld er frafaldet blandt indvandrere større i byggeriet Alle EUD 2 Dansk etnicitet 2 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Byggeri og anlæg Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik På erhvervsskolerne er man meget opmærksom på denne problemstilling, og som en årsag blandt flere nævnes generelt lavere kvalifikationer fra folkeskolen. Barometer (nr. 3/2006) påviste i en tidligere undersøgelse dette forhold. En undersøgelse af indvandrere og efterkommeres frafald fra erhvervsuddannelserne af Ulla Højmark Jensen, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, peger på to centrale årsager til frafald. For det første har mange vanskeligt ved at leve op til det faglige niveau, og dernæst er det ekstra svært for disse unge at finde en praktikplads. Mikkel Mailand fra FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) er inde på det samme, men peger direkte på vekseluddannelsesprincippet, som anvendes i byggeriet, som en kilde til forståelse af det store frafald. - Vekseluddannelse, hvor man dels undervises på tekniske skoler, dels er i praktik ude i virksomhederne, er en barriere for mange unge med indvandrerbaggrund. De bliver ofte tabere i spillet om praktikpladser, og det er en væsentlig forklaring på det langt større frafald blandt indvandrere end blandt etniske danskere på erhvervsuddannelserne. moh Kontakt: Afd.chef Louise Pihl lop@danskbyggeri.dk 12 barometer 4/2006

13 DANSK BYGGERI BREV 4/2006 FORBRUGERNE LADER RESULTATET TÆLLE Den håndværker, som afleverer et tilfredsstillende arbejde, afleverer samtidig et visitkort, som bringer ham forrest i køen, næste gang forbrugeren eller dennes nabo skal bruge en håndværker. Det viser en undersøgelse foretaget af Zapera for Barometer Der bliver lagt vægt på forskellige kriterier, når forbrugerne skal vælge håndværker. For nogle er prisen afgørende, andre lægger vægt på, at de enten kender til den pågældende håndværkers arbejde fra tidligere, eller de har hørt "gode anmeldelser" fra familie og venner. En undersøgelse af Zapera for Barometer viser, at det vigtigste kriterium, når forbrugerne skal vælge håndværker, er kendskab til håndværkeren fra tidligere opgaver. Herefter følger, at håndværkeren er blevet anbefalet af andre og næsten lige så vigtigt - at håndværkeren kan løse opgaven hurtigt. Derimod vægter kun 29 pct. prisen for det pågældende arbejde som et af de primære kriterier for valg af håndværker. Unge ser på prisen Ser man nærmere på de 29 pct. af forbrugerne, som angiver, at det er vigtigt, at håndværkeren er billig, viser det sig, at prisen på opgaven vægtes højt blandt de årige. I denne gruppe angiver 56 pct. prisen som et af de vigtigste kriterier. Når unge vælger håndværker, skal det ud over at være til at betale også helst gå hurtigt. At de ikke i så høj grad vægter kendskab til håndværkeren fra tidligere opgaver, hænger sammen med deres alder. Den erfaring, de måtte lægge til grund for udvælgelsen, henter de fra naboer, venner og bekendte. Omvendt angiver kun 21 pct. af forbrugere over 60 år prisen som et vigtigt kriterium. Derimod viser undersøgelsen, at jo ældre man bliver, des højere vægter man, at man kender håndværkeren fra tidligere. Det er mindre vigtigt, om håndværkeren er billig eller kan løse opgaven hurtigt, for de ældre generationer ved, hvad de får, når de tilkalder den håndværker, som de benyttede sidst. Så betyder det mindre, om håndværkeren koster lidt mere eller eventuelt ikke kan starte arbejdet dagen efter. Barometer gennemførte tidligere på året (se Barometer 3/2006) en omdømmeundersøgelse. Her fremgik det, at der især blandt ældre (og velstillede) forbrugere var en højere tilfredshed med de håndværkere, som havde udført arbejde for dem. Ældre viste undersøgelsen - er generelt mere tilfredse med håndværkere end yngre, og det ser altså ud til, at det kan hænge sammen med ældres valg af håndværkere, som de allerede har gode erfaringer med. Tillid er godt Uanset hvilke kriterier forbrugeren vælger sin håndværker efter, vælger langt hovedparten af forbrugerne at indhente flere end ét tilbud. Et flertal på 61 pct. henter 2 3 tilbud hjem. Det gælder uanset, om man prioriterer tidligere erfaringer med håndværkeren højt, prioriterer en anbefaling højt eller prioriterer, at opgaven bliver løst hurtigt. Hver tredje vælger dog kun at indhente ét tilbud, og her er det absolut væsentligste kriterium for valget, at de kender håndværkeren fra tidligere. Vælger man at nøjes med et enkelt tilbud, angiver mange også som forklaring, at de foretrækker en lokal håndværker eller har fået et tilbud om at få opgaven løst hurtigt. Vigtigste kriterier ved valg af håndværker Andel i procent At håndværkeren er kendt fra tidligere opgaver 63% At håndværkeren er blevet anbefalet 49% At håndværkeren kan løse opgaven hurtigt 47% At håndværkeren er lokal 33 % At håndværkeren er billig 29% Kilde: Zapera for Barometer barometer 4/

14 - valg af håndværker Der er, når det handler om forbrugernes adfærd i forbindelse med tilbudsindhentning, igen forskel mellem aldersgrupperne. Flertallet af de årige indhenter som minimum to tilbud og til tider fire tilbud eller over. De ældste generationer indhenter derimod som oftest kun ét tilbud, hvilket harmonerer fint med, at de typisk anvender håndværkere, de har brugt tidligere. De ved, hvad de får, og har tillid til, at de betaler, hvad det koster. moh Kontakt: Konsulent Maria Hyldahl mah@danskbyggeri.dk Vigtigste kriterier ved valg af håndværker aldersfordelt Andel i procent årige årige årige At håndværkeren er kendt fra tidligere opgaver 38% 60% 75% At håndværkeren er blevet anbefalet 43% 51% 54% At håndværkeren kan løse opgaven hurtigt 39% 49% 63% At håndværkeren er lokal 16% 32% 38% At håndværkeren er billig 21% 30% 56% Kilde: Zapera for Barometer Antal tilbud pr. håndværkeropgave Andel i procent Alle årige årige årige 61% 74% 68% 50 50% 46% % 28% % 12% Kilde: Zapera for Barometer 0 Indhenter kun ét tilbud Indhenter 2-3 tilbud 2% 1% 0% Indhenter 4 tilbud eller flere 14 barometer 4/2006

15 DANSK BYGGERI BREV 4/2006 HÅNDVÆRKERE DØMMER HINANDEN HÅRDT Mens to ud af tre danskere har et overordnet positivt indtryk af danske håndværkere, er det kun lidt over halvdelen af håndværkerne som er positive, når de bliver bedt om at vurdere hinanden Den danske befolkning er generelt tilfreds med sin håndværker. Både med hensyn til servicen og kvaliteten af det udførte arbejde, og specielt tilliden til danske håndværkere er steget. Det fremgik af en befolkningsundersøgelse offentliggjort i Barometer 3/2006. Håndværkere er også blevet bedt om at bedømme sig selv, og her viser det sig, at håndværkerne er hårdere i bedømmelsen af branchen. Enighed om service og kvalitet Når det handler om kvalitet og service, er der enighed blandt kunder og håndværkere i de to undersøgelser, som er lavet af Epinion for Barometer. 12 pct. af kunderne mener ikke, at der bliver leveret en god service, og her stemmer tallet nogenlunde med håndværkernes egen vurdering, hvor 10 pct. oplever uoverensstemmelse med kunden om servicen på det udførte arbejde. Med hensyn til kvaliteten er der igen enighed. 7 pct. af kunderne er ikke tilfredse med kvaliteten, og 7 pct. af håndværkerne vurderer, at der er uoverensstemmelse med kunden om kvaliteten på det udførte arbejde. Alligevel vurderer håndværkere hinanden hårdere end befolkningen gør. Håndværkerne vurderer hinanden hårdere end selv de utilfredse kunder. Hårdere end utilfredse kunder I Barometer 3/2006 fremgik det, at 87 pct. er tilfredse med det arbejde, som håndværkerne udfører. Og 66 pct. af befolkningen har et overordnet positivt indtryk af danske håndværkere, hvor respondenterne er delt op i to kategorier. Kunder, der har haft håndværkere indenfor døren, hvor 71 pct. vurderer håndværkere positivt, mens tallet er 59 pct. for kunder, der ikke har haft erfaring med håndværkere. Håndværkerne er til gengæld hårdere i deres bedømmelse end selv de utilfredse kunder. Kun 54 pct. er positive, når håndværkerne bliver bedt om at vurdere hinanden. Tømrerne er mest tilfredse Undersøgelsen af håndværkernes vurdering af branchen viser, at murerne er de mest utilfredse med deres kolleger. 38 pct. af murerne har et positivt syn på håndværkere generelt, mens 63 pct af tømrere og snedkere ser positivt på kollegerne. Christian Koch, der er lektor ved BYG-DTU ved Danmarks Tekniske Universitet kender branchen og genkender selvkritikken i byggebranchen. Håndværkere er selvkritiske i deres egenvurdering Andel i procent Har IKKE haft håndværkere i sit hjem 14% 40% 5% Har haft håndværkere i sit hjem 17% 48% 6% Håndværkernes egen vurdering 31% 31% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Lidt positivt Positivt Meget positivt barometer 4/

16 - byggeriets omdømme - Vi ser nogle gange at byggeriets professionelle pisker sig selv. Der er nogle gange en tendens til, at man er meget selvkritiske man synes, at byggebranchen som helhed har et problem, og det giver man udtryk for på den her måde, siger Christian Koch. - En anden tolkning er, at når man støder på arbejde, der ikke lever op til ens egen standard, vurderer man, at der er nogle i branchen, der ikke leverer god byggeskik. Christian Koch vurderer, at der måske også sker en reproduktion af nogle af de kulturelle egenskaber ved fagene. - Murerne er måske dem, der har mest markant faglig stolthed, og det giver sig udtryk i, at man er kritisk overfor de andre grupper. Omvendte er snedker/tømrerne måske dem, der er mest fleksible og mest åbne overfor de andre faggrupper, slutter Christian Koch. Om undersøgelsen Epinion A/S har for Dansk Byggeri undersøgt private kunder og håndværkeres egen vurdering af danske håndværkere. Interviewpersonerne er blandt andet blevet spurgt om kvalitet, pris troværdighed, service, tilfredshed og tillid. Undersøgelsen er gennemført i perioden 10. juli 1. august repræsentativt udvalgte privatkunder samt 201 håndværkere har deltaget i undersøgelsen. afu Læs Epinions undersøgelse på BAROMETER Dansk Byggeris analysebrev Barometer kom første gang i novemnber Siden da har Barometer fremlagt analyser og baggrund om følgende emner: 2005 Kommunalt forfald for milliarder om kommunernes vedligeholdelse af bygninger - nov Kapløb om flere og bedre boliger om det københavnske byggboom - nov Begrænset effekt af udbudschok om udstykning af nye sommerhusgrunde - nov Stor skepsis mod udlicitering om ansattes forhold til aqt blive udliciteret - feb Byggeriets medarbejdere i høj kurs om medarbejdere som søger andre brancher - feb Hvem samler energimilliarderne op om det fremtidige energisparemarked - feb Kampen om arbejdskraften tema om at fastholde og tiltrække arbejdkraft til byggeriet - maj 2006 Boligejerne kan sove trygt om rentepolitisk balancegang - maj 2006 Overraskende stor tilfredshed med håndværkere om forbrugernes bedømmelse af håndværkere - sep Støttet byggeri i frit fald om den almene sektors deroute - sep Under halvdelen gennemfører om frafald på bygge- og anlægsuddannelser - sep Alle analyser og artikler kan læses på Her er alle artikler gengivet og kommenteret, de kan downloades som pdf, og her kan analyserne findes i mere eller mindre redigerede versioner. barometer Erhvervspolitisk analysebrev Ansvarshavende: Anders Hundahl Redaktør: Mogens Hjelm Analyseredaktion: Louise Pihl og Henrik Stig Sørensen Redaktionelle medarbejdere: Anders Fuglsang Udgivet af Dansk Byggeri Postboks 2125, 1015 København K Tlf info@danskbyggeri.dk Grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Kailow Graphic A/S Oplag: ISSN (online)