Fra håndværker til projektmager

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra håndværker til projektmager"

Transkript

1 FORENINGEN AF DANSKE DØGNINSTITUTIONER FOR BØRN OG UNGE Fra håndværker til projektmager - fra straf og disciplinering til arbejdet som metode til samfundsmæssig inklusion Hændernes og øjnenes magiske funktioner Faglærerne på døgninstitutioner for børn og unge - en præsentation af fag og fagfolk

2 Indhold Denne pjece er udgivet af Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge (FADD) og finansieret af Socialpædagogernes Landsforbund. ISBN: Redaktion & tekstudkast: Henrik Kaustrup Layout, opsætning & tryk: Trykkeriet, Oustruplund Redaktionsgruppen har bestået af følgende faglærere: Kim Overgård Sørensen, Behandlingshjemmet Bøgholt, Jens Peter Hansen, Oustruplund, Uffe Gruber, Bakkegården/Sølager, Jørn Sørensen, Sølager, og Hans Henrik Færk, Sølager Andre bidragsydere: Jeppe Andersen, Ungecenter Eghøj, Jørn Autrup, Oustruplund, Karin Kondrup, Behandlingshjemmet Bøgholt, Erik Refslund Larsen, Sølager, Søren Foged, Oustruplund og Morten Jensen, Sølager. Samt: Vagn Michelsen, Socialpædagogernes Landsforbund Tekst til afsnittet: Praktisk læring/praktisk klogskab: Bent Illum, Phd. Professionshøjskolen København og DPU Fotos: Thomas Willads Petersen Vi takker Oustruplund for udlån af historiske fotos Forord af Tine Theker Stryhn, formand for FADD... 3 Døgninstitutionsværkstedets muligheder: Mellem opdagelse af arbejdet og personlig frisættelse... 4 Den pædagogiske håndværker et portræt af en faglærer og en række måder at forstå et fag på... 7 Praktisk læring/praktisk klogskab af Bent Illum, Phd. Professionshøjskolen København og DPU Arbejdet adler Aktuelle pædagogiske tendenser Med kikkerten for øjet Faglærerne og FADD Om FADD foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge Historisk research, udkast til historiske tekster og udvalgte interviews: Niels Bjørn Pedersen Litteratur og kilder: Claus Øgendahl: Socialpædagogernes historie Holger Horsten: Børneforsorgen i Danmark, 1948 udgave, 1953 udgave Den store danske encyklopædi, bind 1. Politikens Danmarkshistorie Bind. 10 Salmonsens Konversationsleksikon bind 18 Peter Møller og Peter Schmidt: Plan for en fattig opdragelses-anstalt, eller flere sådanne i de danske provinser, (fotokopi fra Oustruplund) Svendborg Museums udstilling om Børnehjem (www.børnehjem.nu) Marie Rytter fra Svendborg og Omegns Museum har bidraget til det historiske afsnit Udgivet januar 2009 Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge Pjecen kan fås ved henvendelse til eller downloades fra - publikationer 2

3 Forord Af Tine Theker Stryhn, formand for FADD Siden 1924 har faglærerne på danske døgninstitutioner for børn og unge mødtes til faglige sammenkomster og seminarer. Selv om der antageligt er blevet skiftet noget ud i temaerne undervejs, er dette historiske faktum et udtryk for, at møderne har fundet sted med ønsket om kontinuitet og faglig udvikling og med fokus på forholdet mellem tradition og fornyelse. I Foreningen af danske døgninstitutioner for børn og unge ser vi værkstedsarbejdet på landets døgninstitutioner både som et supplement til skole- og fritidsaktiviteter og som et væsentligt lærings-, udviklings-, og dannelsesrum i sig selv. I en tid præget af fokus på boglighed, Pisa-undersøgelser med mere kan vi med mange fordele nuancere og udvide den traditionelle forståelse af, hvor og hvordan læring foregår. Børn og unge, der anbringes på døgninstitutioner, har som alle andre børn forskellige oplevelser og erfaringer med deres skolegang. Men det er en kendsgerning, at skolegangen for manges vedkommende har været præget af ustabilitet og nederlag. En af måderne hvorpå disse børn og unge kan komme tilbage på sporet går over forskellige måder at lære på, eller måske snarere andre måder at blive motiveret til at lære på. I den proces spiller faglærerne en væsentlig rolle; blandt andet med de mange pædagogiske og værkstedsfaglige tiltag, som denne pjece byder på. Således har værkstederne altid gjort det værkstederne gør det lige nu og værkstederne vil fortsat gøre det: Udgøre en central dannelsesmæssig, færdighedsopbyggende og samfundsinkluderende erfaringsbase i mange anbragte børn og unges liv. Hvilke udfordringer barnet eller den unge end måtte blive optaget af Formålet har været at præsentere et fag og et fagfolk. Omfanget er bestemt af, at disse fagfolk både har meget på hjerte og lyst til at øge respekten for arbejdet på døgninstitutioners værksteder. Det er derfor håbet, at alle med interesse for det værkstedsfaglige arbejde på døgninstitutioner herunder sagsbehandlere, politikere, studerende på seminarier og ledere og kolleger på døgninstitutionerne må (gen)opdage forekomsten af klassiske værkstedsdyder tilsat moderne pædagogisk tænkning og handlekraft. 3

4 Døgninstitutionsværkstedets muligheder: Mellem opdagelse af arbejdet og personlig frisættelse Værkstederne på døgninstitutionerne er forskellige og mange faktorer spiller ind: Det gælder på det personlige plan - børnene og de unges interesser, motivation og færdigheder i samspil med faglærernes kompetencer og (for-) forståelser for værkstedet, pædagogisk teori & praksis. Og det gælder på organisationsniveau - værkstedernes og institutionernes kulturer, traditioner og de ledelsesmæssige tilgange. Derfor er værkstedernes organisering og indhold og dermed også faglærernes position og virkemæssige ståsteder forskellige. På nogle institutioner defineres værkstedsbegrebet bredspektret, andre steder mere endimensionelt. På nogle institutioner veksler fokus mellem det smalle og det brede. Ligesom forholdet mellem det brede og det smalle kan ændre sig for det enkelte barn eller den enkelte unge afhængig af motivation, færdigheder og perspektivet med værkstedsarbejdet. Hvor man på nogle værksteder har fokus på produktion eksempelvis som underleverandør til virksomheder eller produktion til salg eller eget brug, tilbyder andre værksteder mere kreative og ekspressive, projektorganiserede og tværfaglige aktiviteter. På andre værksteder supplerer man de mere færdighedsfokuserende aktiviteter ved at lege og eksperimentere med materialer, deres muligheder og de sammenhænge, som de kan indgå i. Derfor vil man på landets døgninstitutioner kunne se så forskellige værkstedsaktiviteter som: brugskunst/smykkefremstilling til salg og til eget brug multimedieværksted - layout og tryksagsarbejde - tryk og kopiering træ/metal og tekstilarbejde legetøjsfremstilling og reparation cykel/auto/motorreparation genbrugsarbejde jord/landbrug, gartneri og naturpleje og vedligeholdelse bygningsvedligeholdelse og småreparationer heste og dyrehold køkken & kantine musik udlejningsaktiviteter (telte, scener m.m.) og et miks af disse discipliner i tværfaglige og innovative projekter - målrettet såvel interne opgaver på institutionerne som på markedet i bredere almindelighed. Fælles for indhold og form er, at det, der binder og sikrer sammenhængen mellem elev, faglærer og aktivitet, er: ARBEJDET og de mange aspekter og forståelser af dette på samme tid både håndgribelige (det konkrete produkt) og abstrakte (de innovative processer). Og at kvalitet og finish er afgørende parametre for vurderingen af et produkts værdi og anvendelsespotentiale med respekten for processen, som betydning for den enkeltes evne til at lære at lære. Ofte tager det læringsmæssige udgangspunkt afsæt i det klassiske mesterlæreprincip: Instruktionen, imitationen og korrektionen. I den forbindelse er det mange faglæreres opfattelse, at mange af de børn og unge der kommer på værkstederne har en slags indbygget akkuratesse, som - selv om den ikke altid står mål med færdighederne - så dog er et udtryk for ønsket om at tingene skal være i orden. Konsekvensen her af er, at den eneste måde faglæreren kan opbygge værkstedsfaglig og personlig autoritet på - og dermed opnå den unges respekt - går over at være kompetent i ordets egentlige forstand. Når værkstedsarbejdet fungerer bedst, kan faglæreren: svare på alle typer faglige spørgsmål anvise fra ethvert ståsted udføre i praksis - selv vælge rigtigt i forhold til forslag/anvisning af modeller, materialer, maskiner, rækkefølger m.m. time sine indgreb efter situation, produkt og den enkeltes formåen og dagsform vurdere et produkt relativt i forhold til intention, indsats, aktuelt ståsted og potentiel formåen - sammen med en lang række pædagogiske kompetencer... Endvidere har faglæreren mulighed for - med arbejdet som dannelsesmæssig ramme - at stimulere opfyldelsen af en række alment menneskelige behov som genkendelighed, tryghed, afpas- 4

5 sede udfordringer og rytmer herunder at der er forskel nat og dag, aktivitet og hvile, produktion og reproduktion, arbejde og pauser, sommer og vinter, møde og gå til tiden m.v. Og at arbejdet med produktionen er frembragt ud fra de bedste intentioner om arbejdsmiljømæssige rammer samt sundheds-, bæredygtighedsmæssige, etiske og hygiejniske standarder. En række begreber kan bruges til yderligere at identificere den værkstedsfaglige kvalitet: RUMMELIGHEDEN, der betyder, at der er plads til den enkelte i et både afgrænset og forpligtende fællesskab med andre. Og at man på denne måde med få, meningsfulde og overskuelige normer holdt op mod centrale og dannelsesfremmende værdier og et tydeligt perspektiv kan skabe et udviklingsfelt, der kan gribe og begribe det enkelte barn/ den unge - og således fastholde det skabende i proces og produkt. I dette spænd kan den enkeltes opdagelse af arbejdet (dets betydning i den skabende proces) og den personlige frisættelse (muligheden for at realisere ideer i et identitetsskabende udtryk) finde sted. HUMOREN på et værksted, (eller værkstedshumoren) bringer måske associationer frem om en bestemt grovkornet måde at tale og være sammen på. At ville definere humor er, som Piet Hein sagde, et udtryk for, at man ikke har forstået hvad det handler om. Hvis man alligevel vil prøve, er værkstedshumoren præget af ønsket om, at humoren skal give forløsning og hurdle-hjælp til selverkendelse. Humoren er når den er bedst - baseret på et grundigt kendskab til den enkelte og en tillid mellem barnet eller den unge og faglæreren. I dette felt kan faglæreren forsøge at tilpasse og afstemme de forhold, der bestemmer, hvor grænsen er mellem det sjove og det ikke-sjove; grænsen mellem det netop forløsende og det fastlåsende. Som sådan er det humorens funktion at skabe en stemning af lethed, hvor man arbejder med optimisme, afmystificering og handling for på den måde at danne forudsætningen for at her taber ingen ansigt, her kan alle være med uanset forhistorie. På mange værksteder er humoren således præget af at skulle supplere den kreative og håndværksmæssige proces: De korte sætninger, kropsligheden, demonstrationen. Humor er typisk som i andre sammenhænge - knyttet til bestemte grupper eller kulturer. Således også på de enkelte værksteder, hvor også faglærerens personlighed medbestemmer karakteren af humoren. Ligesom forholdet mellem det feminine og det maskuline, mellem mænd/kvinder/drenge/piger hører med til den kønsidentitetsmæssige udmøntning af begrebet. MOTIVATIONEN, der som et bærende element i mange værksteders måde at arbejde på er at tilpasse aktiviteter, sværhedsgrad, kompleksitet, samarbejdsniveau m.m. til den enkeltes formåen, forestillinger og potentiale. I forlængelse heraf har begrebet MOTIVATION altid haft en central plads i en faglærers arbejde - i al fald i den (lange) periode, hvor man har defineret værkstedsarbejdet med pædagogiske begreber og forståelser ofte med en mindre sproglig og en mere handlingsorienteret tilgang. I takt med at samfundet ændrer sig, bliver også nye former for motivationsfremmende teorier, metoder og praksisformer gjort til genstand for afprøvning og erfaringsdannelse. Uden at ville gå i dybden med dette tema i disse spalter, har mange faglærere erfaringer med at vinkle værkstedsarbejdet med gulerodshåndtag som økonomi, attraktive aktiviteter efter pligtaktiviteter, privilegieudvidelser, mentorordninger, strammer/ slapper-metoder, tilbud om ekstratimer, pres/anerkendelse og at overdrage udvalgte lære-fra-sig-opgaver til den mere erfarne og mere kompetente m.m. for at motivere børn og unge til at arbejde og til at lære at lære med henblik på det overordnede mål om samfundsmæssig inklusion. Som et spejl af den tid vi lever i med fokus på formelle kompetencer, uddannelse og viden afprøver mange værkstedslærere for øjeblikket forskellige former for interne modulopbyggede eksamens eller prøvetiltag. Eftersom disse aktiviteter foreløbigt - er interne og således endnu uformelle, har karakteren af dem flere fremtrædelsesformer. Nogle værksteder ønsker at tilnærme sig de tekniske skoler ved at forsøge sig med meritordninger for ad den vej at forsøge at give de unge mulighed for at opnå formelle kompetencer som delforløb for eksempelvis faglige håndværksuddannelser. 5

6 I forlængelse heraf supplerer mange faglærere desuden deres værkstedsarbejde med besøg på og indgåelse af aftaler med produktionsskoler, tekniske skoler, virksomheder om praktikophold o. l. Andre eksperimenterer med at udvikle interne værkstedsprøver, der skal perspektivere, målrette og synliggøre børnene og de unges fremskridt overfor sig selv og i forhold de øvrige børn/unge. Dette kan eksempelvis omfatte materialekendskab, kørekort til maskiner, fremstillinger og/eller projektarbejde til bedømmelse. Nogle steder indgår også konkurrence, som en del af såvel det kvalitetsfremmende som det motiverende i arbejdsprocesserne. Samlet set handler disse forskellige aktiviteter også om at opbygge en gradvist udvidet og individuelt tilpasset præstationskultur for de børn og unge, der for manges vedkommende har dårlige erfaringer med netop at blive vurderet. Fokus i denne sammenhæng er derfor, at faglærerne primært vurderer de frembragte produkter, og den enkeltes evne til at samarbejde med andre. Dette er en central opgave, fordi det netop er det enkelte menneskes evne til at kunne noget og at gøre dette noget sammen med andre, der sammen med aktiviteter, der kan øge samfundets tolerance overfor eksempelvis anbragte børn - er et af adgangstegnene til den samfundsmæssige inklusion. Om læring Det er et vigtigt læringsmæssigt udgangspunkt, at det enkelte menneske skal have mulighed for først at kopiere, siden medbestemme, forhandle og beslutte indholdet af egne mål for livet/arbejdslivet. Handlemulighederne skal bane vejen for, at identiteten bekræftes gennem det enkelte menneskes handlinger. I den proces er det nødvendigt, at faglærerens som rollemodel og mentor - og omverdenens forventninger og respons opleves som anerkendende og meningsfulde. Den enkeltes aktørstatus på værkstederne er at være deltager i planlægningen, udførelsen og i den afsluttende vurdering af resultatet. Det er vigtigt, at man får mulighed for at se tilbage på arbejdsprocessen og drøfte de værdiskabende elementer, der opstod undervejs med henblik på erfaringsdannelse. Når det enkelte menneskes egne handlinger opleves som meningsfulde, får man en mulighed for at udvikle nye fortolkningsrammer hvorved den gode udviklingsspiral er igangsat. Og det enkelte menneske lærer socialt, fagligt og kulturelt Kierkegaard skrev: Hvad dygtighed der er i et individ, kan man måle på, hvor langt han har imellem at forstå og at ville. Hvad et menneske kan forstå, det må også han kunne tvinge sig selv til at ville. Imellem at forstå og at ville ligge undskyldningerne og udflugterne. Det er hvad værkstedsarbejdet dybest set handler om: At skabe forudsætningerne for at børn og unge kan FORSTÅ med henblik på at VILLE og således GØRE Og hvor det med hjælp fra blandt andet faglærere kan lade sig gøre at træne i at undgå (alt for mange) undskyldninger og udflugter 6

7 Den pædagogiske håndværker et portræt af en faglærer og en række måder at forstå et fag på Den typiske faglærer på en døgninstitution er som udgangspunkt faglært håndværker eller har relevante erfaringer fra arbejdspladser eller uddannelsesinstitutioner. En faglærer har derudover enten en pædagogisk uddannelse eller pædagogiske erfaringer. Og så er faglæreren en mand eller en kvinde, der typisk har referencer til - eller i sin kerneydelse har indbygget - en feminin eller en maskulin appel, der tager udgangspunkt i den antagelse, at alle mennesker har en kvindelig og mandlig side, og at alle kan profitere ved at styrke begge sider Man må finde den enkeltes interesse: Ungeinstitutionen Eghøj/Ny Skovvang, Århus Kommune Via arbejdet kan de unge trækkes med ind i en positiv udvikling, men man må tage udgangspunkt i deres interesser. Ny Skovvang en døgnafdeling under ungeinstitutionen Eghøj, en institution i Århus Kommune. Her optages årige unge, som dels er udadreagerende, og som dels ofte har problemer med misbrug af stoffer. Institutionen tilbyder både undervisning og værkstedsarbejde. - Det gode ved arbejdet på værkstedet er, at man kan flytte de unge. De kan trækkes med ind i en positiv proces, siger Jeppe Andersen, som er udlært bådebygger. Han understreger, at hvis blot en enkelt af eleverne på Ny Skovvang kommer i arbejde, f.eks. i praktik, så er det med til at give en god stemning, som smitter af på de andre elever. - Overordnet handler det om at finde den interesse i dem, der kan udløse en motivation for at gå med i et projekt. Synes de for eksempel, at det er spændende at lodde, så kan man måske bygge en højttaler sammen med dem, og så arbejde videre og få dem ind i en proces. På Ny Skovvang arbejder man en del med at få eleverne i arbejde uden for institutionen. - Vi har faktisk arbejdet med rollespil, hvor de kan øve sig i den vanskelige situation, som det er at søge arbejde. Når de har været hos os i tre måneder og kan opføre sig ordentligt, så prøver vi at finde arbejde til dem, for eksempel en praktikplads på en produktionsskole. Pædagogiske kompetencer Arbejdet med at motivere de unge til at indgå i et stykke arbejde er blevet sværere. - Der stilles større og større krav til os håndværkere om også at have pædagogiske kompetencer, siger Jeppe Andersen. - Om ti år tror jeg ikke, at der bliver ansat en håndværker uden at vedkommende også har en eller anden form for pædagogisk uddannelse. Han synes, at han får mest ud af sit arbejde med de unge, når han har dem på tomandshånd. - Ofte opnår man bedst resultat med de unge, når der er mulighed for at arbejde med dem individuelt. Selv om arbejdet med de unge kan være vanskeligt, er der dog også gode udviklingsforløb. - Vi havde en rigtig solstrålehistorie med en fyr som kom i murerlære. Det var en ren succes, fordi han var vedholdende og helt klar over, at han skulle have et liv med et arbejde, hvis han skulle klare sig, fortæller Jeppe Andersen. Fra hobby til produktion: Oustruplund, Silkeborg Kommune/region MIDT Oustruplund er grundlagt 1830, er Danmarks ældste døgninstitution og hed oprindeligt Bøggildgård - En af de største forandringer der er sket siden 1980 erne, er udviklingen i forhold til arbejdet, siger Jørn Autrup, som tidligere var leder af Oustrupslunds trykkeri. - Tidligere var der godt nok værksteder, men der blev mest fremstillet ting til skolen eller eleverne. Der var ikke tale om egentlig produktion, men arbejdet gik mere i retning af, hvad eleverne havde lyst til at arbejde med. - Men fra midt i 80 erne begyndte der at ske en ændring. Arbejdet blev mere målrettet mod produktion. Der blev lavet legeredskaber og legepladser og der blev for eksempel også etableret et off-set trykkeri. - Arbejdet blev ikke udført for penge, men fordi det er en social faktor, som man kan samles om at planlægge og udføre. - I dag er det blevet mere gennemført med produktion. Der skal tjenes penge, og vi er momsregistreret og det hele. Men det er en god udvikling, fordi det er med til at flytte fokus fra problembørn til det der produceres, understreger Jørn Autrup. 7

8 Om arbejdsbegrebet på Oustruplund (fra præsentationsfolder om institutionen). Det er vigtigt, at vi stiller krav til hinanden. Krav som afpasses det enkelte menneskes formåen. Arbejde på et af vore værksteder er et godt udgangspunkt for at stille krav. Værkstedernes funktion kan opdeles i to hovedopgaver: 1. En socialpædagogisk, støttende og udviklende rolle, hvor det drejer sig om gennem arbejde og tilknytning til faghold, at danne grobund for personlig vækst og succes for den enkelte og skabe en ramme således at fællesskab og sammenhold styrkes. 2. Et fagligt, håndværksmæssigt godt værksted, hvor de produkter der fremstilles har værdi for skaberen selv og for vore kunder. Hovedopgaverne er indbyrdes meget tæt forbundne og kan virke som hinandens modsætninger. Vi ønsker at give alle vore elever en basal og nødvendig opfattelse af, hvad der kræves for at passe et arbejde. En del af strategien: Seden Enggaard For at styrke arbejdet med de skoletrætte elever skal værkstedsarbejdet tænkes ind i institutionernes strategi. Seden Enggaard er etableret i I 1908 var det afgørende at gården havde egen økonomisk indtjening. Det var simpelthen en forudsætning for dens eksistens og virke. - Og værkstederne spiller fortsat en vigtig rolle i arbejdet på Seden Enggaard, dog ikke længere på det økonomiske niveau, men derimod på det pædagogiske plan, siger forstander Hans Jørgen Jønsson, som tidligere også har været formand for Foreningen Af Danske Døgninstitutioner, FADD. Gode udsigter Han fortæller, at der var nogle institutioner med værksteder, som kom i klemme midt i 1990 erne. Det var en tid præget af, at kommuner og amter prioriterede hårdt for at nedbringe antallet af anbragte børn. - Det medførte, at institutioner med værksteder mistede status, siger han. - Perspektivet med arbejdet på værkstederne forsvandt ud af planlægningen på nogle institutioner, og formålet med den praktiske indsats mistede sigte og blev diffus, og håndværkere og faglærere blev klemt. Hans Jørgen Jønsson ser dog i dag fortrøstningsfuldt på fremtiden for værkstederne på døgninstitutionerne. - Der er kommet nogle gode signaler fra ministeriet i forbindelse med den skærpede indsats på de sikrede ungdomsinstitutioner, og tilsvarende er der også en positiv udvikling i forhold til værkstedsområdet på seminarierne. De mange intelligenser På Seden Enggaard er undervisningen baseret på både praktisk arbejde og boglige studier. - Vi arbejder differentieret i forhold til den enkelte elevs evner, og vi er da bestemt inspireret af Gardners tanker om de mange intelligenser. - Mange af vores unge er ikke boglige, men de kan noget med deres hænder, og de føler sig ofte mere hjemme på værkstedet end i skolestuen. Der hersker en egen jargon på værkstederne, og arbejdet dér kan tage toppen af de nederlag, de har været udsat for. De lærer for eksempel noget matematik i praksis ved at bruge en tommestok. De lærer på nogle andre måder end ved at studere, og ofte ved de ikke, at de får undervisning. - Derfor er det pinedød vigtigt, at værkstederne og faglærerne indtænkes i institutionens strategi i forhold til den samlede undervisningsplan, og det er måske nok et overset punkt. Men tænkes de ikke ind i institutionens overordnede strategi, så bliver de et vedhæng til arbejdet, og det er der ingen der er tjent med, understreger Hans Jørgen Jønsson. Helhedsorienteret undervisning er nutid og fremtiden på Sølager. Sølager er beliggende på flere forskellige matrikler. På matriklen i Skibby er man godt i gang med at ændre på struktur og 8

9 rammer i forhold til værkstederne. Visioner for afd. Nøddebakken og afd. Udsigtens værksteder er som faglærer Uffe Gruber beskriver: - Vi er i gang med at bygge nye fællesværksteder på matriklen i Skibby med henblik på at få kombinerede produktion og hobbyværksteder Visionerne går på at give de unge kompetencer, så de nærmer sig livet udenfor institutionerne, og give anbringende myndighed forståelse for den unges kompetencer, ment som en hjælp for at finde det bedste tilbud til den unge uddannelsesmæssigt. Måske få et samarbejde med de tekniske skoler i tilfælde, hvor en ung er i gang med en uddannelse indenfor for eksempel metal området. Når vi her møder en ny ung, tager vi udgangspunkt i den enkelte unge og forsøger at finde den enkeltes læringsform. Dette er meningen skal ske i tæt samarbejde med institutionens skoletilbud. - På hovedmatriklen har de tre sikrede afdelinger Buen, Villaen og Spidsen et fælles Håndværkerhus, der har 7 forskellige produktions-, aktivitets- og undervisningsværksteder. Håndværkerhuset ligger uden for det indhegnede område. Håndværkerhuset og Skolen er et fagligt aktivitets- og undervisningstilbud, for de unge, der er anbragt på Sølagers sikrede afdelinger, fortæller Håndværkerhusets afdelingsleder Morten Jensen. Værkstedsundervisningen foregår altid med udgangspunkt i den enkelte unges faglige og personlige niveau. Der arbejdes meget konkret med de unges nuværende og synlige kompetencer, for derigennem at styrke deres selvværd og selvtillid og dermed hjælpe de unge, så de kan udvikle deres ofte skjulte ressourcer og kompetencer. Udgangspunktet i det pædagogiske arbejde på værkstederne er anerkendelse af det enkelte individ med udgangspunkt i respektfuld relationspædagogik. Den pædagogiske indholdsdimension det fælles tredje tænkes også ind i de forskellige aktiviteter og projekter. De unge kan forvente; Aktiviteter og undervisning på et højt fagligt niveau Faglig og personlig udvikling på individuelle niveauer Styrkelse af deres selvværd og selvtillid Positive voksenrelationer og samspil Store og små succesoplevelser Gensidig respekt En meningsfyldt hverdag Kvalitet frem for kvantitet Mulighed og tilbud om selvforvaltning i små doser. - Vigtigst er, at vi generelt oplever, at de unge af egen fri vilje og med stort engagement, deltager i Håndværkerhuset når de har muligheden. Med dette skal det også siges, at det dagligt er en stor opgave for faglærerne at motivere de unge. Udover at have fokus på den enkelte unge, arbejder faglærerne konsekvent med at kvalitetssikre og udvikle de enkelte værksteders fysiske og psykiske rammer og indholdet i undervisningen og dermed tænke i nye tiltag, der kan relateres til den virkelige verden. Derved øges muligheden for at de unge bliver bedre rustet og gearet til at tro på eventuelt kommende skole/arbejdsliv, når de forlader Sølager, siger Morten Jensen. 9

10 Ofte starter en ung med at fabrikere noget til sig selv, sin familie eller afdelingen: Bakkegården. Bakkegården er en sikret institution og har to værksteder med specialer inden for henholdsvis træ og metal. Værkstederne ledes af faguddannet personale, som forestår instruktion og oplæring af de unge. Der er som udgangspunkt altid en afdelingsassistent med på værkstederne for at sikre, at der i værkstedstimerne arbejdes med såvel en faglig som en pædagogisk tilgang. Der lægges vægt på, at de unge trænes i faste rutiner, såsom at man i forbindelse med værkstedstimer altid har sikkerhedssko på og er omklædt i arbejdstøj. Der tages individuelle hensyn til de unges alder, færdigheder og motivation. Nogle unge har anlæg for at kunne lave håndværksmæssigt arbejde; for andre er det uvant og vanskeligt at skulle håndtere et stykke værktøj. Individualitet - Ofte starter en ung med at fabrikere noget til sig selv, sin familie eller afdelingen og opdager, at det faktisk kan lade sig gøre at lave noget selv, som er brugbart og måske endda rigtig pænt. De unge får i værkstedsarbejdet kompetencer, som gør dem bedre rustede til evt. at påbegynde et forløb på en teknisk skole på et senere tidspunkt. De instrueres om, hvor vigtigt det er at iagttage og efterleve sikkerheden i forbindelse med værktøj og maskiner, ligesom de orienteres om de faglige områder, herunder den uddannelsesmæssige struktur, jobmuligheder, etc., siger Uffe Gruber, der tidligere var værkstedsleder på Bakkegården Arbejdsglæden - For nogle unge er det første gang, at de oplever arbejdsglæde! Der arbejdes fortsat med at implementere værkstedsdriften bedst muligt i dagligdagen. Hvem der skal på det enkelte værksted, hvornår og hvor længe, er spørgsmål som til stadighed stilles med henblik på at optimere de unges udbytte. - Tilbuddet skal skræddersys i forhold til, om den unge for eksempel er i gang med en uddannelse inden for træ- eller metalområdet ved ankomsten til Bakkegården om han har søgt optagelse på teknisk skole, eller han bare har lyst til at snuse til værkstedsaktiviteterne. Visionerne rummer eksempelvis et udbygget samarbejde med de tekniske skoler og etablering af meritordninger, påpeger Uffe Gruber. Fra målsætning til værkstedsprøver: Bøgholt Arbejdet på værkstederne varetages af tre fastansatte faglærere, som enten har en pædagogisk eller en faglig uddannelse. - Hos os er målsætningen at eleverne lærer at gennemføre arbejdsforløb fra inspiration og ide, over planlægning til udførelse og evaluering, siger Kim Overgård Sørensen, der er faglærer på Bøgholts træværksted og uddannet både tømrer og pædagog - Vi har beslutter at omdrejningspunktet for vores arbejde er at skabe forudsætningerne for at vores elever: oplever succes, arbejdsglæde & selvtillid lærer ansvarlighed, selvstændighed og arbejdsdisciplin lærer social omgang med andre mennesker i et arbejdsforhold udvikler håndværksmæssige færdigheder lærer værdien af at yde en god arbejdspræstation udvikler kreativitet og kvalitetsbevidsthed udvikler motorik/finmotorik 10

11 - Vi tager udgangspunkt i, at de unge deltager i en praksis, hvor håndværk og praktiske færdigheder er i højsædet. En praksis hvor faglærerne med deres faglighed og engagement medvirker til at give de unge handle kompetencer både på det håndværksmæssige og det sociale plan, som der står i det notat faglærerne på Bøgholt har udviklet sammen med skolelederen. Der arbejdes ud fra den tanke, at de unges ansvarlighed, omtanke og refleksion ikke er givet på forhånd, men at de voksne omkring dem, som gode rolle modeller kan lære dem disse færdigheder. Færdighederne består i træning i at bruge forskellige håndværktøjer, og at arbejde i forskellige materialer. Værkstederne giver samtidig eleverne orientering om erhvervsforhold, som de senere vil komme i berøring med, og derfor har brug for viden om. Eleverne skal herunder lære at forholde sig kreativt til materialernes muligheder, således at det samlede udbytte af elevernes værkstedsophold på Bøgholt giver dem større selvrespekt og selvtillid i praktisk samvær med andre mennesker, såvel i arbejdslivet som i fritidslivet. Gennem de rigtige arbejdsgange udvikles elevernes færdigheder, og de opnår stigende fortrolighed med og sikkerhed i værkstedernes arbejdsmetoder og -teknikker. Samtidig lærer de at bruge de rigtige benævnelser for redskaber, materialer og arbejdsgange. Dette danner grundlag for, at de kan arbejde mere selvstændigt med egne projekter. I arbejdet på værkstederne indgår individuelle og fælles opgaver, således at eleverne får mulighed for at trække på hinandens viden, kompetencer og færdigheder. Eleverne skal på den måde lære, at en arbejdsopgave kan anskues på forskellige måder og have forskellige løsningsmuligheder. Værkstedsprøver Alle elever har mulighed for at indstille sig til en værkstedsprøve. Elever som skal til afgangsprøve i juni laver prøver i marts, alle andre i juni. Eleverne vælger selv, på hvilket værksted de vil til prøve. Prøven tager udgangspunkt i de faste opgaver. Formålet er at gennemføre et arbejdsforløb fra inspiration og ide, over planlægning til udførelse og evaluering. Der gives karakter og bedømmelse af prøven. - Vi arbejder med at lade vores elever opdage den skabende verden, at lege med den og at eksperimentere med den. Vores opgave som faglærere er at medvirke til, at den opdagelse fører læring med sig. Læring både som et håndgribeligt og værdiskabende resultat og læring som resultat af en kreativ proces, vurderer Kim Overgård Sørensen. 11

12 Praktisk læring/praktisk klogskab Af Bent Illum Når mennesker beskæftiger sig med aktiviteter i værkstedsmæssig sammenhæng, foregår læringen på en måde, som på den ene side er kendt gennem århundreder som mesterlære og på den anden side ikke er ret belyst af moderne forskning. Da mesterlæren i en årrække i slutningen af 1900 tallet har været kritiseret stærkt, og forskningen i samme periode ikke har kunnet sætte nogle pædagogiske principper i stedet, har det værkstedsmæssige aktivitetsog læringsområde været en slags stedbarn pædagogisk og psykologisk set. De fleste voksne, der leder et værksted eller blot går i et værksted, hvor der arbejdes, vil kunne iagttage, at der foregår en eller anden form for læring. Man vil som regel også kunne iagttage, at de, der skal lære, er ret optaget af den proces, de nu arbejder med, uanset om det er at sy en nederdel, at lave en god brun sovs, at slå et søm i et stykke træ, at indøve en bevægelse eller en af de mange andre aktivitetsmuligheder, der kan forekomme i værkstedsmæssig sammenhæng. Man vil også kunne iagttage, at de lærende, når de er færdige, har fået et forøget selvværd og en bedre selvtillid. Hvis man spørger til et læringsfelt, vil de udtrykke at: Jeg kan bare det der ( f.eks. lave en god sovs, slå et søm i. osv. osv. Eleverne vil som regel ikke være i stand til at fortælle i detaljer, hvorledes de udfører denne proces, som de nu kan; men de ved, at de kan, og de har fået forøget deres selvtillid. Læringsprocessen er foregået nøjagtigt, som den foregår, når man lærer at køre på cykel. Efter man har lært det, ved man, at man kan cykle; men man kan ikke med sproget beskrive, hvordan man præcist skal gøre. og kundskaber, foregår processen via en eller flere af personens sanser der foregår en æstetisk læreproces, en proces, hvor sansemæssig erkendelse er hovedomdrejningspunktet. Vores sansesystem er en hovedfaktor ved praktisk læring, og vort neurale system (herunder også sanserne) er foruden at lære også i stand til at fungere som et hukommelseslager for det lærte. Denne funktion kaldes ofte for tavs læring og/eller tavs viden, fordi denne læring er af en beskaffenhed, der opstår og lagres, uden at der nødvendigvis bruges sprog eller meget sprog omkring processen. Hvis den enkelte prøver at give sin viden videre til en anden, der skal lære processen, bruger den fralærende automatisk bevægelser og handlinger for at illustrere (forklare), hvad det nu er, der skal gives videre. Således foregår den meste undervisning i værkstedet eller i hverdagslivet som en form for tredimensionel forevisning (instruktion). Den, der skal lære, søger så at imitere de bevægelser og handlinger, der er blevet forevist. Underviseren har så mulighed for at korrigere den lærende, hvis bevægelser og handlinger foregår på en anden måde end det foreviste. Når en bevægelse eller en handling indøves hos den enkelte på en sådan måde, at der opstår aktivitetsmæssige (kropslige) erfaringer 12

13 Arbejdet adler ARBEJDE har altid været en del af menneskets historie. Kampen mod og med - naturen har været central i kampen for overlevelse og for at tilgodese menneskenes behov. Maler man med den store pensel, kan man opdele den type af døgninstitutioner som vi kender til i dag i perioderne erne 1930 erne erne 1970 erne - til i dag erne Det pædagogiske arbejde fra 1905 (hvor man i øvrigt fik den første børnelov) til 1920erne, var præget af afsondring, straf og arbejderklasseopdragelse. Som udgangspunkt var anbringelsen af børn en beskyttelse af samfundet, som kom til udtryk ved at isolere børnene og gennem straf og tugt at modvirke kriminalitet. Som oftest havde de mennesker, der arbejdede med anbragte børn, både et stort engagement og det opdragelsesmæssige udgangspunkt i kristendommen med straf og revselse som væsentligste adfærdskorrigerende metoder. Værkstedmæssigt var børnene enten beskæftiget ved landbrug, tekstilforarbejdning eller de var beskæftigede med småhåndværk og produktion. I 1905 oprettede staten en opdragelsesanstalt for drenge og en for piger: Bråskovgård Statsopdragelsesanstalt med plads til 50 dren- 13

14 ge og Vejstrup Pigehjem med plads til 25 piger. Her udgjorde hovedbeskæftigelsen landbrugsarbejde, men på baggrund af kritik fra bl.a. journalisten og politikeren Peter Sabroe om det formålsløse i at lære bybørn landbrugsarbejde, som de alligevel ikke kunne bruge, når de vendte tilbage til byerne, fik drengene også mulighed for at tage en håndværksmæssig uddannelse. Pigerne var dog henvist til oplæring til tjenestepiger og de blev undervist i skræddersyning, rengøring, madlavning, vask, strygning, samt i landbrugsarbejde. Arbejdsdagene var lange i starten af 1900-tallet, fra kl. 5 til 21, for institutionernes lærere og håndværkere. Laurids Poulsen arbejdede på Flakkebjerg fra , og han beskriver en arbejdsdag således. (Beskrivelsen er hentet i uddrag fra Socialpædagogernes Historie): Kl kaldte vægteren (på lærerne) og kl vækkede lærerne eleverne. Eleverne startede med gymnastik og et koldt styrtebad. Derefter fulgte sengeredning og en times morgenarbejde. De udgående lærlinge skulle være på arbejdspladsen kl Kl var der morgenandagt og spisning, og arbejdet på værkstederne og i landbruget begyndte kl De drenge, der endnu ikke havde fået tildelt fast arbejde, var i skole fra 7 9 om sommeren. Senere blev morgenundervisningen erstattet af aftenundervisning i vinterhalvåret. Lærlinge og de, der ventede på at komme i lære, gik i teknisk skole på instituttet sammen med håndværkslærlinge fra egnen, og den øvrige flok fik almindelig aftenskoleundervisning tre gange om ugen. Det var forstander Ludvig Becks* ønske, at alle skulle beskæftiges med fornuftigt og sundt arbejde, og at dette blev tilrettelagt, så det blev lystbetonet og eleven efterhånden følte, at der var noget der hed arbejdets glæde. Alt, hvad der hed akkord, var bandlyst og af det onde. Man skulle lære at arbejde for arbejdets skyld og ikke for at få mere fritid. Det var en lang arbejdsdag fra 5 morgen til 21 aften med to timers frihed, som man altid var i fare for at miste på grund af et eller andet presserende. * Ludvig Beck ( ) var en af det tidlige 1900-tals markante skikkelser inden for børne- og ungdomsforsorgen erne-1960 erne Socialpædagogikken i 1930 erne-1960 erne var præget af kontrol, disciplin og oplæring til lønarbejde og en afgørende ændring var, at fagets udøvere metodemæssigt bevægede sig fra straf og afsondring mod regler, regelmæssighed og disciplin og oplæring af nyttige lønarbejdere og samfundsborgere. Formentligt blandt andet stimuleret af den høje arbejdsløshed. Samtidig afløstes kaldstanken blandt medarbejderne af begyndende professionalisering og man så oftere uddannede forstandere og langsomt også en uddannelse af medarbejderne, fik bedre arbejdstider og bedre normeringer. Børnesynet ændredes, og børn fik generelt et større spillerum for individualitet. Siden 1924 havde Optagelseshjemmenes Lærerforening arrangeret martskurser, som strakte sig over 3 4 dage for sine medlemmer. På martskurset i 1937 omtalte formand N.E. Legind Hansen arbejdsforholdene for bl.a. håndværkslærerne. De arbejder med unge, som begavelsesmæssigt spænder fra 14

15 at være svagt til normalt begavet. De må sørge for den praktiske og teoretiske undervisning, og i deres fritid må de indgå aftaler med kunder uden for hjemmene, og deres løn afhang af, hvor meget arbejde de fik afsat uden for institutionen. At der var fordele ved at uddanne de unge, gik op for myndighederne i løbet af 1920 erne og 30 erne. De indså, at unge, der havde fået en faglig uddannelse, langt bedre var i stand til at tage vare på sig selv, når de blev udskrevet fra anstalter og hjem. Der blev oprettet flere værksteder på ungdomshjemmene, hvor en del af de unge kom i lære. Således blev der f.eks. oprettet et lærlingehjem i Seden, hvor eleverne kom i lære som snedkere på institutionens egne værksteder. Andre steder sørgede man for, at eleverne fik lærepladser uden for institutionerne. I forbindelse med læretiden var lærlingene underkastet de almindelige love og regler for uddannelse af lærlinge. Efter 2. Verdenskrig bredte der sig en ny opfattelse af arbejde. Det hang bl.a. sammen med forskellige undersøgelser der viste, at øget arbejdsglæde medførte større produktivitet. Det var f.eks. baggrund for etablering af samarbejdsudvalg på arbejdspladserne. I det hele taget, hævdede nogle, burde pædagogikken være styrende for alt arbejde på institutionerne. Hermed var grunden lagt til en holdningsændring, som handlede om, at arbejdet med anbragte børn, unge eller voksne først og fremmest skulle have et pædagogisk sigte. Arbejdet skulle med andre ord ikke udføres af hensyn til institutionernes økonomi. Håndværkere og lærere boede med deres familier på institutionen sammen med eleverne. Det betød at kommunikationen fungerede bedre, for man vidste bare, hvad der skete, og hvilke elever der havde lavet numre. Det virkede bedre end at læse om det i en meddelelsesbog, siger Gerhard Ryding, tidligere værkstedslærer på Thorshøjgård i Ishøj uden for København. - Siden jeg startede på Thorshøjgård er arbejdstiden blevet sat ned med 10 timer, og det betyder da noget for indsatsen i forhold til de unge. Nu var vi godt nok kun seks medarbejdere her da jeg startede, men da jeg sluttede var vi nået op på Der har jo altid været en diskussion medarbejderne i mellem i forhold til hvor langt man kan gå i opfattelsen af arbejdet som rent lønarbejde. Skal alt køre efter aftaler og overenskomster, så mener jeg, at man mister smidighed og fortaber muligheder i forhold til arbejdet med de unge. - Man er nød til at investere noget af sig selv i arbejdet med eleverne, de kan godt mærke om man er der for lønnen eller for dem, siger han. Gerhard Ryding er pensioneret, men har han aldrig sluppet kontakten med Thorshøjgård. Han bor i nærheden, og kigger ofte forbi sit tidligere arbejdssted. Og i dag er han formand for støtteforeningen Thorshøjgårds Venner. 15

16 Aktuelle pædagogiske tendenser At ville tegne et nuanceret og bredspektret billede af de tendenser, der præger det pædagogiske område i disse år er ambitiøst og ligger udenfor for rækkevidden af dette skrift. Men en række pædagogiske teorier og indfaldsvinkler, kan sættes meningsfuldt ind i en værkstedssammenhæng. Ifølge Inge Bryderup, lektor, Institut for pædagogisk sociologi på Danmarks Pædagogiske Universitet er socialpædagogikken i den tid vi lever i præget af fokus på individualitet, refleksivitet og opdragelse til modernitet. En af konsekvenserne heraf er, at det pædagogiske arbejde må forholde sig til, at relationen mellem pædagogen, læreren eller faglæreren og barnet eller den unge tillægges en særlig betydning. Børnesynet ændres endnu en gang mange tager udgangspunkt i, at børn er kompetente og fødes som ligeværdige. Som sådan bliver socialpædagogikken en mere bevidst del af en række centrale integrative og inkluderende samfundsmæssige moderniseringsprocesser, hvor den enkeltes individuelle dømmekraft og evnen til at træffe selvstændige valg er centrale. Dette sker blandt andet i takt med øget professionalisering af og opmærksomhed på såvel grundsynet på børn og unge som på uddannelse generelt. Perioden er desuden påvirket af forskellige reformer på området. Individualisering er blevet en institutionaliseret forventning, og den enkelte er derfor overladt til egne søge- og beslutningsprocesser. Denne udvikling kalder Ziehe kulturel frisættelse - en frisættelse, der både indeholder nye muligheder, men også en række risici. Herunder at vælge forkert og at stå alene med sine valg I forhold til denne viden repræsenterer faglærerne mange steder selve materialiseringen af forholdet eller brudfladen imellem tradition og fornyelse. Og at Ziehes mulighedshorisont konkret kan forsøges afprøvet eller fastlagt i mødet mellem det traditionelle håndværk og nye tek- Refleksivitet og mulighedshorisonter Thomas Ziehe, professor ved Institut for pædagogik ved universitetet i Hannover, ser det moderne samfunds individ som refleksivt orienteret, fordi der har åbnet sig flere muligheder i kraft af den samfundsmæssige udvikling. Denne udvikling må individet forstå, tyde og adskille ved deres forskelligheder. Ziehe mener, at det han kalder en mulighedshorisont, repræsenterer et fundament for måden, hvorpå børn og unge fastlægger mønstre for deres verdens- og selvopfattelse. Mulighedshorisonten omfatter øget refleksivitet, formbarhed og individualisering. Det moderne samfund er ifølge Thomas Ziehe kendetegnet ved norm og værdipluralisme, som repræsenterer de mange muligheder. Det forlanges, at de overleverede traditioner kan begrundes. De opfattes som muligheder blandt flere andre. 16

17 nikker, ny teknologi og mere ekspressive metoder. Blandt andet i kraft af arbejdets på samme tid konkrete resultat og nogle gange mere diffuse tilblivelsesproces, opstår der her en mulighed for, at børn og unge kan lære at målrette arbejdet og når et vist niveau er tilegnet frigøre sig fra fastlåste forestillinger om METODE. De mange intelligenser Howard Gardner, psykolog og ansat ved Harvard-universitetet, har i flere år arbejdet med teorien om de mange intelligenser. Oprindeligt opererede Gardner med 7 intelligenser, der var et opgør med den forestilling, at mennesket fra fødslen er udstyret med en generel intelligens. De oprindelige syv intelligenser er intelligenserne for: det personlige indre den personlige omverden det kropslige-kinæstetiske det musikalske det rumlige det logisk-matematiske den sproglige Siden er tilføjet den naturalistiske intelligens intelligensen for det eksistentielle (bevidstheden om eksistensen) Den oplagte pointe i at nævne Gardner er, at værkstederne netop er eksempler på læringsrum, der refererer til flere intelligenser end de traditionelle. På værkstederne får børn og unge mulighed for at opdage nye måder at forstå, lære og erfare. Hvilket for manges vedkommende samtidig kan være en af de første gang, de oplever at være gode til noget. Samtidig giver værkstederne mange steder mulighed for, at børnene eller de unge kan kombinere læringsaspekter med udgangspunkt i flere typer intelligens, hvilket betyder at selve den læringsmæssige opgave kan stimuleres af forskellige måder at opnå læringen på. Læringsstile I forlængelse af Gardners mange intelligenser har de amerikanske professorer Dr. Rita Dunn og Dr. Kenneth Dunn med udgangspunkt i St. John s University i New York arbejdet med begrebet LÆRINGS- STILE. Teorien tager udgangspunkt i, hvilke faktorer der har indvirkning på forskellige menneskers læring. Dunn og Dunn hævder, at alle har deres egen individuelle måde at lære på. Måden at lære på kan i en vis udstrækning ændres med tiden og kan desuden påvirkes med miljømæssige stimuli. Argumentet om at mennesker lærer forskelligt og individuelt - må nødvendigvis komme alle mennesker til gode, hvis man tager udgangspunktet for pålydende. 17

18 Ikke mindst de børn og unge, der netop ikke er lykkedes med de første forsøg på læring På mange værksteder er der en tradition for at tænke nuanceret og bredspektret i HVORDAN og på hvilke præmisser læringen skal foregå. Anerkendelse Mange teoretikere har arbejdet med begrebet anerkendelse. Eksempelvis Axel Honneth (tysk sociolog fra Institut for Socialforskning, Franfurt), der beskriver den nødvendige anerkendelse på 3 niveauer: 1. Den emotionelle anerkendelse 2. Den retlige anerkendelse 3. Den solidariske eller sociale anerkendelse Andre forstår blot den anerkendende tendens i pædagogisk arbejde som en mere pragmatisk, omend central holdningsmæssig tilgang til pædagogik og kommunikation. Med begrebet anerkendelse insisterer man på at holde fokus på det, der lykkes i stedet for på problemerne. Gevinsten er, at man kan skabe et andet sprog til at forstå menneskers handlinger som meningsfulde og derved udvikle en grundtone og en samværsmåde, der skaber arbejdsglæde og overskud. Herudfra kan mennesker sammen skabe drømmen om fremtiden, som et positivt kompas, der kan give handlinger retning. Nærmeste udviklingszone Endelig bør nævnes en teoretisk variant, som er praksisforankret på de fleste værksteder i en eller anden form: Vigotskijs teori om NUZO den nærmeste udviklingszone, der, flankeret af den aktuelle udviklingszone og den potentielle udviklingszone, danner forståelsen af, hvor læring foregår: I den zone, der ligger udover det, man kan rutinemæssigt, men som ikke overskrider grænsen for, hvad der er inden for rækkevidde. Hvilket således er.. den nærmeste udviklingszone. I teorien beskriver Vigotskij vigtigheden af, at den der skal lære i den nærmeste udviklingszone må have en mere kapabel person undervejs i læringsforløbet. Fordi dette teoretiske udgangspunkt på mange værksteder repræsenterer sund fornuft - overleveret fra mange generationer 18

19 af håndværkere og faglærere, er de konkrete referencer til denne teori mange. I familie med NUZO kan også nævnes flowteorien, der udfolder sig i det, som mange mennesker traditionelt forbinder med lykke; når tid, rum og sted ophæves. Fænomenet kan blandt andet iagttages i forbindelse med LEG. Teorien beskriver tilstanden mellem frustration (for svært) og kedsomhed (for let) og forudsætter vekselvirkning mellem den definerede opgave og det frie valg og bedst fungerer mellem skiftevis spænding og afspænding. Flowsituationer udspiller sig optimalt i vækstzoner, hvor den enkelte oplever en balancemæssig dosering af udfordringer, tid til rådighed, overskueligt målniveau, klare rammer og socialt samspil. Teoriernes betydning(er)? Så samlet set - hvorfor er disse teoretikere så interessante eller rettere; hvorfor kan disse teoretikere være interessante i værkstedsøjemed? For det første kan teorierne være med til at perspektivere, kvalificere og understøtte de aktiviteter og de metoder, der udgår fra et værksted på en døgninstitution. For det andet er det fordi, det er sådan mange faglærere tænker hvad enten dette er bevidst eller intuitivt. Eller en kombination heraf Kriterierne for det meningsfulde værkstedsarbejde er blandt andet for den enkelte faglærer at have opmærksomheden rettet mod relationen til det enkelte barn/unge. Og at vide at nok er omdrejningspunktet som regel et produkt med de kvalitetskrav, man nu en gang må stille til det. Men den pædagogiske opgave er at motivere til deltagelse i processer, hvori der nødvendigvis må indgå refleksivitetsfremmende og anerkendende spørgsmål og kommentarer: Hvordan er du nået frem til den løsning? Vil du kunne bruge den lille røde der i en anden sammenhæng? Kunne du tænke dig at vi sammen afprøvede om den også kan holde til 100 gram? Eller: Ja, jeg kan godt forstå, at du synes det kunne være interessant at lave en udgave i 1 x 2 meter ligesom den Peter har lavet, hvad tror du der vil ske hvis du først laver en model i 10 x 20 cm? Opgaven for faglærere (og for andre der arbejder med pædagogik) består i at medtænke børn og unge, som aktører i deres eget liv uden at man lader dem stå alene med ansvaret. Og at have øje for, at en af pædagogikkens fornemste opgaver - med forestillingen om det samfundsmæssigt inkluderede menneske som ledetråd - er at skabe forudsætningerne for, at barnet og den unge en dag selv skal kunne tage dette ansvar på sig og forvalte det. Vel at mærke i en verden som helt sikkert vil være forandret. Den kendsgerning aktualiserer vigtigheden af, at børn og unge inddrages i deres egne læreprocesser. Om ikke andet så fordi voksnes erfaringsverden ikke er tilstrækkelig for det barn eller den unge, der er ved at skabe det fundament, som de skal leve resten af deres liv på. Når Gardners udvidelse af intelligensbegrebet og Dunn & Dunns læringsstile er medtaget, er det naturligvis fordi man på den måde kan legitimere, hvad mange faglærere har vidst i mange år: Der er mange måder at lære på Værkstedsarbejdet adskiller sig fra så meget andet pædagogisk arbejde ved at opmærksomheden fra både barn/ung og fra faglærer, som udgangspunkt er rettet mod en genstand. Det betyder, at barnet/den unge og faglæreren sammen har mulighed at træde ind i et forholdsvist ufarligt rum, som udover at være konkret handlingsorienteret også på kortere sigt, som intention har at give et konkret resultat. Derudover ser man ofte, at værkstedets særlige proces- og produktfokus for mange børns og unges vedkommende stimuleres af respekt og opmærksomhed fra de familier, som børnene og de unge kommer fra. Og den respekt der kommer af at kunne præsentere en genstand, der er smuk, har en funktion, og virker I den forbindelse skal betydningen af det identitetsopbyggende aspekt i brugen af arbejdstøj ikke undervurderes I denne kontekst udfolder arbejdet på døgninstitutionernes værksteder sig: Med en indbygget forpligtelse til at medvirke til at skabe forudsætningerne for, at børn og unge kan inkluderes i det samfund, de lever i - via glæden ved at skabe I samarbejde med en række interne og eksterne samarbejdspartnere og forældre. 19

20 Med kikkerten for øjet Vil man danne sig et indtryk af, hvad fremtiden vil bringe værkstederne på døgninstitutionerne og hvad faglærerne vil bringe fremtiden og dermed mange anbragte børn og unge, ser det ud til, at der er flere tendenser: Dokumentation & videreuddannelse Begreber som dokumentation og effektmåling vil formentligt fortsat spille en rolle på det pædagogiske arbejdsområde. Og mange faglærere vil fremover skulle bruge en ikke uvæsentlig del af deres samlede ressourcer på at legitimere den værkstedsfaglige indsats. Dette kræver uddannelse, hvorfor det er forventningen, at tendensen om øgede krav og ønsker om kompetenceudvikling af faglærerne i form af videreuddannelse eller måske en decideret faglæreruddannelse, kan få stor betydning for udviklingen af værkstedernes tilbud. Formelle kvalifikationer I forlængelse heraf forestiller mange faglærere sig, at de vil kunne bruge deres faglighed til at skabe forudsætninger for, at flere unge kan få formelle kvalifikationer og kompetencer som en del af værkstedets tilbud, for eksempel som en underafdeling af en teknisk skole eller med en form for merit-mulighed. Herunder ser flere faglærere det som en mulighed, at faglærerne formelt bliver en del af den type efterværn, der skal medvirke til at fastholde de unge i arbejds- og uddannelsesforløb. Flere kursustilbud vil måske kunne målrettes både børn/unge og faglærere for at sætte den fælles udvikling omkring det fælles tredje - at begge parter orienterer sig mod læring i en fælles ramme med forskellige mål & resultater - i fokus. Gennemsigtighed Der er en forventning fra beslutningstagere og offentlighed om mere gennemsigtighed i forhold til de offentlige institutioner. For faglærerne betyder det, at man fremover må medvirke til at give værkstederne en mere synlig og offensiv profil i den samlede vifte af offentligt finansierede institutioner. Dette kan få flere fremtrædelsesformer. Man kan forestille sig, at nogle institutioner kan og vil kunne se en erfaringsdannende udfordring for børn og unge i - at sælge arbejdende værksteder i forbindelse med forskellige lokale eller kursusmæssige aktiviteter. Eller at nogle værksteder i større omfang end nu åbner op for arbejdstræning og praktikforløb for mennesker, der har lyst til og evne for at arbejde med børn og unge ud fra en håndværksmæssig tilgang. Eller at værkstedet generelt kan udvikle sig til en mere inkluderende og åben del af et lokalmiljø. I den forbindelse kan man forestille sig, at både aldersspredning og frivilligt arbejde i forbindelse med særlige projekter vil kunne tjene mange formål for det enkelte værksted, men også for den enkelte institution, lokalsamfundet og barnet eller den unge. På den måde kan parterne få mulighed for at udvikle relationer eller netværk i forbindelse med menneskelige fællesskaber, der har ARBEJDET med et konkret produkt som omdrejningspunkt for menneskeligt fællesskab og hvad denne type processer ellers kan gøre godt for mennesker Alt dette skal naturligvis foregå med den særlige etik, der er nødvendig i arbejdet med de børn og unge, hvis barndom og ungdom har været omfattet af forskellige former for svigt og fravær af tro på egne evner. Denne etik omfatter også beskyttelse mod udsathed Samarbejde med kunstnere og eksperter Et andet scenarium kunne være værkstedet som ramme for mere ekspressive og skabende aktiviteter. Det vil være givende, hvis kunstnere, designere og andre specialister, og fagfolk i højere grad kommer ind på værkstederne i projektlignende og tværgående forløb. Børn har som led i deres identitetsdannelsesproces brug for at lære at finde deres eget udtryk. Det vil være oplagt, at faglærerne på værkstederne - sammen med børnene og de unge - videreudvikler den tradition, som man mange steder har for at afprøve og eksperimentere med både samarbejdsformer, tværfaglige produktioner og innovative aktiviteter. En del af det strategiske niveau i døgninstitutionernes profileringsarbejde. Fremtidens beslutningstagere og offentlige forvaltere vil forventeligt formulere stigende krav til institutionernes evne til at beherske og udvikle både de faglige, pædagogiske, organisatoriske og ad- 20

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

MacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME

MacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME MacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME 1 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til Go morgenmøde Kort præsentation og hvorfor gør vi det? Professionalisme

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm. xxx RITA-projektet er et projekt med vægt på rummelighed og IT-Analyser. Projektleder Steen Hilling, direktør (neuropsykolog & exam.certificeret personlighedspsykolog) Projektet er et samarbejde mellem

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

4.0 STU - forløb. Udvikling af følelsen sker ved

4.0 STU - forløb. Udvikling af følelsen sker ved 1 4.0 STU - forløb Ungdomsuddannelsen er en 3-årig uddannelse for de unge, der har afsluttet 10. klasse. Uddannelsen skal sikre en glidende overgang fra skole til arbejdslivet. Unge, der har afsluttet

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Hvor kan jeg søge yderligere information?

Hvor kan jeg søge yderligere information? Hvor kan jeg søge yderligere information? Du kan læse mere om de forskellige tilbud på: ASV Horsens www.horsenskom.dk/institutioner/asv-horsens.dk Bygholm Landbrugsskole www.bygholm.dk Horsens Gymnasium

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere