TIMELINE FORUNDERSØGELSE & PROJEKTUDVIKLING

Transkript

1 November 2012 TIMELINE FORUNDERSØGELSE & PROJEKTUDVIKLING TimeLine revitalisering af halvanden kilometer lukket landevej med fokus på bevægelse, oplevelser og forbindelser. 1

2 INDHOLD s. 3 Introduktion Formål Baggrund Koordinering Inddragelse Temaer Læsevejledning Oversigtskort s. 6 Del 1. Visionen Innovativt bevægelsesstrøg og nyt mødested Bedre forbindelser mellem by, forstad, mose og messecenter Kort over TimeLine s. 10 Del 2. Brugerne Gruppe 1: Superbrugerne Gruppe 2: De usynlige hverdagsbrugere s. 30 Del 3. Eksperterne Rammerne for ekspertworkshoppen Læsninger af stedet Forslag til projektets videre forløb s. 34 Del 4. Idéudvikling Basisfunktioner De seks temaer Idékatalog s. 46 Del 5: Anbefalinger til principper, proces og realisering Principper til udvikling Proces og realisering Etape- og tidsplan Økonomiske referencetal Kilder og referencer Bilag 1: Transportnotat Bilag 2: Anbefalinger fra En god omvej Forundersøgelsen er udarbejdet af Hausenberg i samarbejde med Herning Kommune og med støtte fra Realdania. 2

3 INTRODUKTION Dette notat udgør forundersøgelsen til projektet TimeLine revitalisering af halvanden kilometer nedlagt landevej med fokus på bevægelse, oplevelse og forbindelser. TimeLine er et ambitiøst revitaliseringsprojekt, der med udgangspunkt i stedets potentialer og inddragelse af brugerne rummer visionen om at transformere den nedlagte Gl. Vejlevej til nye innovative rammer for bevægelse samt skabe bedre forbindelser mellem bymidte, forstad, natur og messecenter. Notatet er udarbejdet i efteråret 2012 af Hausenberg i tæt samarbejde med Herning Kommune og en række inddragede borgere, foreninger og eksperter. Formål Formålet med notatet er ifølge projektplanen at give partnerskabet bestående af Herning Kommune og Realdania et solidt grundlag for at vurdere udviklingsperspektiverne, det faglige og innovative indhold samt udviklingsforløbet i en eventuel videre proces. Mod slutningen af processen er det lykkedes Herning Kommune at afsætte midler til både anlæg og drift på de kommende års budgetter, hvorfor arbejdet med notatet i slutfasen er vinklet i forhold til at undersøge ikke bare potentialet, men hvordan TimeLine kan realiseres. Notatet rummer en beskrivelse af visionen, projektets mulige demonstrationsværdi, områdets potentialer og brugernes behov. Derudover indeholder notatet en række konkrete idéer og anbefalinger til det videre forløb, som er udviklet i samarbejde med både borgere, foreninger og eksperter. Notatet henvender sig til Herning Kommune, Realdania, Lokale og Anlægsfonden samt andre fremtidige samarbejdspartnere. Baggrund Revitalisering af den nedlagte Gl. Vejlevej tager hovedsageligt afsæt i tre begivenheder: 1) I 2003 lukkes Gl. Vejlevej ved motorvejen syd for Herning, og vejen henligger i dag som et knap halvanden kilometer langt asfaltbånd gennem Knudmosen. Den strækker sig fra Herning centrum til motorvejen ved forstaden Lind og ligger ikke langt fra Messecenter Herning (MCH) (se oversigtskort s. 5). 2) I 2010 tager Herning Kommune på studietur til Valencia og oplever Turia et 10 km langt udtørret flodleje, som i dag er omdannet til en rekreativ landskabs- og bevægelsesstribe gennem byen. Turia er den primære inspiration til omdannelsen af Gl. Vejlevej under overskriften TimeLine. 3) I 2012 igangsættes udviklingen af TimeWorld, en ny indendørs attraktion med fokus på fænomenet tid, som del af området ved MCH. Visionen for TimeWorld er at skabe en oplevelsesattraktion i international klasse. TimeWorld er et partnerskab mellem MCH, Region Midtjylland, Herning Kommune og Realdania. Koordinering TimeLine skal koordineres med udviklingen af TimeWorld og i øvrigt udvikles i sammenhæng med en række øvrige planer og politikker: TimeWorld Masterplan. Herning Kommunes Kultur- og fritidspolitik samt Natur-, Klima-, og Parkpolitik. Kultur- og fritidsinitiativer. Fremtidig om- og udbygning af Herning Banegård. Naturbeskyttelsesloven 3. 3

4 Teaser-projektet, som igangsættes foråret 2013 og har til formål at skabe opmærksomhed omkring TimeLine og den nye fortælling om Gl. Vejlevej. Inddragelse Herning Kommune har et stort ønske om, at TimeLine udvikles i tæt dialog med stedets fremtidige brugere og byens borgere, og at der gøres en særlig indsats for at nå de brugergrupper, som typisk ikke deltager i kommunale udviklingsprojekter. Samtidig lægger Herning Kommune vægt på, at inddragelsen af brugerne og projektets sociale bæredygtighed går hånd i hånd med visionerne om at igangsætte et ambitiøst revitaliseringsprojekt. Forundersøgelsen bygger derfor både på inddragelse af projektets parter, lokale aktører og input fra faglige eksperter udefra: 1)Der er afholdt en række visions- og dialogmøder mellem projektets forskellige parter, herunder også repræsentanter fra MCH og det sideløbende TimeWorld-projekt. 2)Der er afholdt superbrugerworkshop med lokale foreninger samt interviews med udvalgte borgerrepræsentanter for de såkaldte usynlige hverdagsbrugere, som har bidraget med lokal viden og idéer til udvikling af området. 3)Endelig er der afholdt ekspertworkshop med en gruppe udvalgte eksperter, der med hver deres faglige profil har bidraget med læsninger af stedet, udpeget barrierer og potentialer og fremkommet med konkrete idéer til udvikling af området. Temaer Forundersøgelsen tager afsæt i en række temaer, som Herning Kommune har udviklet med det formål at give projektet en retning og en ramme. I udgangspunktet tog forundersøgelsen således afsæt i fire temaer (bevægelse, tid, hjul og dimensioner/kontrast). De fire temaer er imidlertid blevet til seks temaer i løbet af forundersøgelsen, da temaerne løbende er blevet kvalificeret, udviklet og udfordret af både brugere og eksperter. Forundersøgelsen rummer dermed følgende temaer: Bevægelse Tid Kontrast Eventyr Hjul Dimensioner Læsevejledning Notatet består af fem dele: Del 1 redegør for projektets demonstrationsværdi og parternes fælles vision for TimeLine. Del 2 omhandler brugerne og deres behov med udgangspunkt i forundersøgelsernes fokus på superbrugere og usynlige hverdagsbrugere. Del 3 omhandler eksperternes læsninger af TimeLine, deres input til projektets potentielle demonstrationsværdi og faglige kvalificering af TimeLine. Del 4 udgør forundersøgelsen idékatalog og sammenfatter brugernes og eksperternes idéer samt en anbefalinger til projektets rammer. Del 5 omhandler projektets hovedspørgsmål, som relaterer sig til hhv. byrum til bevægelse, sammenhængen med Herning bymidte samt transportforbindelsen til TimeWorld. Desuden omhandler del 5 en række anbefalinger til en eventuel videre proces, herunder forslag til proces- og etapeplan samt anbefalinger til økonomi og anlæg. Herudover rummer forundersøgelsen to bilag, som hhv. uddyber transportspørgsmålet og rummer anbefalinger fra projektet En god omvej. God læselyst! 4

5 Oversigtskort TimeLine-projektet tager udgangspunkt i den nedlagte Gl. Vejlevej, men projektet knytter an til en lang række øvrige steder i Herning, som derfor også indgår i forundersøgelsen. Gl. Vejlevej er kernen i TimeLine. Den nedlagte vej er ca. 1,2 km lang og ca. 20 m bred inklusiv kørebane og cykelsti. På begge sider af vejen strækker mosen sig så langt øjet rækker. Knudmosen udgør det 275 ha store moselandskab, som TimeLine fører igennem. Søndre Anlæg er en bypark ved TimeLines start. Anlægget er samlingspunkt for skolernes sidste skoledag, koncerter og grillfester etc.. I Søndre Anlæg ligger desuden den nedslidte Tarzanbane. Herning centrum med byliv, specialbutikker og restauranter ligger i forlængelse af Herning Banegård. Herning Banegård er et vigtigt trafikalt knudepunkt for den kollektive trafik i Herning. Cyklister skal krydse igennem banegårdens tunnel for at komme fra bymidten til TimeLine. Herning Centeret ligger i den østlige del af Herning og er i dag samlingspunkt for mange af byens butikker. MCH Messecenter Herning trækker årligt besøgende til Herning. Det er her, at attraktionen TimeWorld skal anlægges. Lind er en forstad til Herning med ca indbyggere. Gl. Vejlevej udgør i dag en vigtig cykelforbindelse til Herning Centrum. 5

6 DEL 1: VISIONEN Visionen for TimeLine er iværksat af Herning Kommune med støtte fra Realdania og udarbejdet i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden. Det er alle tre parters ønske at nå frem til en stærk vision for et ambitiøst og nytænkende projekt, som skaber værdi for alle involverede parter og i særdeleshed for Hernings borgere og besøgende. De følgende sider beskriver den fælles vision. 6

7 Timeline er et ambitiøst revitaliseringsprojekt Den overordnede vision for TimeLine er at udvikle den lukkede Gl. Vejlevej til et nyt landskabeligt byrum, hvor samspillet mellem bevægelse, kunst og natur danner en unik attraktion for byens borgere og besøgende, og samtidig skaber nye og bedre forbindelser mellem dels Herning by og Lind, dels Herning by og MCH. Visionen rummer to særlige fokusområder: 1) Udvikling af nye elementer og aktiviteter, der skaber mulighed for bevægelse og oplevelser. 2) Udvikling af nye bedre forbindelser mellem by, forstad, mose og messecenter. Demonstrationsværdi Projektet er ganske særligt derved, at det handler om at revitalisere et stykke lukket landevej. Forundersøgelsens research (se referenceliste og idékatalog) har vist, at der ikke findes mange tilsvarende projekter. Projektet vil bidrage med indsigt i principielle spørgsmål som: Hvordan kan bilernes domæne omdannes med fokus på grønne og bæredygtige former for forbindelser? Hvordan kan en stribe asfalt genanvendes til nye bevægelsesmuligheder og rekreative funktioner? TimeLine går igennem Knudmosen og rummer potentiale til at forbinde Herning by med moselandskabet, forstaden Lind og MCH. 7

8 Ad 1. Innovativt bevægelsesstrøg og nyt mødested TimeLine skal skabe et nyt samlingspunkt for byens borgere og bidrage med nye rekreative kvaliteter til Herning by som helhed. Projektet skal inspirere og give lyst til bevægelse, oplevelse, livsudfoldelse og læring. Dette gælder både projektets aktiviteter og faciliteter, faciliteternes udformning samt projektets organisering og drift. TimeLine skal bygge videre på stedets kvaliteter og Hernings identitet bl.a. som cykelby. TimeLine skal være et Herningprojekt! TimeLine skal indeholde interessante og nytænkende aktiviteter. Det skal både afspejle lokale behov og faglige ambitioner. TimeLine skal tilføre Herning by værdi som helhed ved at supplere byens nuværende fritids- og foreningstilbud med nye og andre bevægelses- og opholdsmuligheder. Projektet skal koble events med det traditionelle foreningsliv og skabe rum for både uformelle og formelle aktiviteter. Projektet skal henvende sig til morgendagens brugere, herunder et stigende antal selvorganiserede idrætsudøvere. Projektet skal afsøge nye former for drift, som involverer brugerne, både frivillige og foreninger. Brugerne skal inddrages i udformningen af projektet for at tilføre projektet liv og aktivitet og bidrage til den efterfølgende drift og vedligehold. TimeLine skal rumme anlæg, som signalerer høj kvalitet og arkitektonisk værdi uden nødvendigvis at være dyrt. Projektet skal favne det skæve og have kunstnerisk kvalitet. Det skal præsentere brugerne for noget uforudsigeligt og have et mindblowing element. Ad 2. Bedre forbindelser mellem by, forstad, mose og messecenter TimeLine skal bidrage til at skabe nye og bedre forbindelser mellem Herning by, forstaden Lind, Knudmose og MCH. Dette gælder i særlig grad forbindelsen mellem centrum og TimeLine, hvor den mest direkte forbindelse i dag er en cykeltunnel under Herning Banegård, som fremstår nedslidt og opleves som utryg af mange brugere. Den dårlige forbindelse betyder, at områder som Søndre Anlæg, Knudmosen, Gl. Vejlevej samt forstaden Lind opleves som fjerne destinationer både mentalt og fysisk selvom den faktiske afstand ikke er stor. En bedre forbindelse er en nødvendighed for at trække brugerne til TimeLine. TimeLine skal skabe bedre forbindelse mellem by og forstad med fokus på cykelpendlingen og hverdags-transporten til Lind. TimeLine skal bringe Herning by tættere på Søndre Anlæg og Knudmosens rekreative kvaliteter. TimeLine skal skabe alternative forbindelser mellem by og messecenter med fokus på eventtrafik og alternativer til bilkulturen. Byen skal tættere på messecentret og omvendt. Besøgende i MCH skal kunne tage et smut til centrum og spise frokost, og omvendt kan man forestille sig, at en tur til TimeWorld starter allerede ved Herning Banegård. Projektet skal koble opholds- og aktivitetsmuligheder med gode forbindelser for gående, cyklister og besøgende til TimeWorld og blande eventtrafik med hverdagstrafik. 8

9 KORT OVER TIMELINE Placeringen mellem Herning centrum, forstaden Lind og MCH giver TimeLine potentiale til at blive et nyt innovativt samlings-, bevægelses- og forbindelsespunkt i Herning. 1. Gl. Vejlevej og TimeLine Potentielt nyt bevægelsesstrøg og ny forbindelse. Den stiplede linje markerer en mulig fremtidig transportforbindelse til MCH. 2. Søndre Anlæg Bypark og rekreativt område, som ligger i relation til TimeLine. 3. MCH Messecenter Herning MCH Arena, Jyske Bank BOXEN, messehaller samt det fremtidige TimeWorld. 4. Lind Attraktiv forstad med ca indbyggere. 5. Herning Banegård Trafikalt knudepunkt. Togforbindelse til Holstebro, Esbjerg, Fredericia og Aarhus. 6. Tunnelforbindelse Tunnel under banegården for cyklister, som forbinder Herning centrum med TimeLine og forstaden Lind. 7. Jernbanen og Dronningens Boulevard Hovedtrafikårer i Herning, som i dag udgør en barriere mellem Herning by og områder som Søndre Anlæg, Knudmosen og TimeLine. 8. Herning centrum Byen er kun få minutters gang væk de rekreative muligheder i relation til TimeLine. 9

10 DEL 2: BRUGERNE Nye anlæg og forbindelser er intet uden brugere. Det er derfor helt afgørende, at projektet forankres solidt hos fremtidens brugere allerede fra projektets start. Forundersøgelserne har haft fokus på to potentielle brugergrupper: 1) Superbrugerne og 2) De usynlige hverdagsbrugere. I det følgende kapitel præsenteres begge grupper, og det beskrives, hvordan de i forbindelse med deres fritidsaktiviteter og hverdagsliv bruger Herning by. Formålet har været at starte dialog, kortlægge brugergruppernes behov og få indsigt i, hvordan TimeLine kan skabe bedre og nye rammer for potentielle slutbrugere. 10

11 GRUPPE 1: SUPERBRUGERNE Superbrugerne er foreninger, fællesskaber og klubber, som alle tænkes som aktive medskabere, ambassadører og kommende slutbrugere af TimeLines fremtidige anlæg og faciliteter. Nogle af superbrugerne bruger allerede Gl. Vejlevej og den omkringliggende mose, mens andre dyrker aktiviteter, som har et særligt potentiale i forhold til at løfte området og indgå i en eventuel videre udvikling, forankring og fremtidig brug af TimeLine. På de følgende sider præsenteres resultaterne fra forundersøgelsens superbrugerworkshop, hvor repræsentanter fra ti foreninger, fællesskaber og klubber deltog. De idéer, som blev udviklet af superbrugerne på workshoppen opsamles i del 4. En god rulleskibane vil kræve en glat asfalt uden skarpe sving gerne med små bakker og belysning langs stien. Herning Skiklub En åben pavillon kunne udgøre et stop og et mødested på TimeLine. HGF A/M Det ville være dejligt også at kunne løbe om vinteren. Vi vil jo gerne holde så længe som muligt. Herning Løbeklub Vi mangler et sted, når det regner og sner. Herning Skate-forening. Man kunne lave kunstinstallationer - På den måde kan kunsten skabe en identitet for TimeLine. ArtEpi Hvis der kommer så meget som ét eneste dryp, kan du godt glemme at ride ude i mosen. Herning Rideklub 11

12 1. HERNING RIDEKLUB Aktivitet: Ridning Antal medlemmer: 180 Adresse: Godsbanevej 4, 7400 Herning WWW: herningrideklub.com Om Herning Rideklub Herning Rideklub ligger på Godsbanevej i udkanten af Knudmosen, blot få minutter fra Herning Banegård og Gl. Vejlevej. Klubbens placering på grænsen mellem by og natur betyder, at brugerne har nem og hurtig adgang til klubfaciliteter og naturskønne omgivelser. Herning Rideklub har 180 medlemmer og en kapacitet til 80 heste. Herning Rideklub har et aktivt klubliv med et stærkt sammenhold. Hvor foregår aktiviteterne i dag? Medlemmerne bruger i vidt omfang klubbens egne indendørs og udendørs faciliteter. Klubbens placering nær moselandskab er en stor udfordring. En stor del af året står foldene under vand, og det er alt for dyrt at dræne. Ridestierne i Knudmosen står ligeledes ofte under vand, og som en rytter udtrykker det: Hvis der kommer så meget som ét eneste dryp, kan du godt glemme at ride ude i mosen. Ved stævner bruger rideklubben Gl. Vejlevej som parkeringsplads, så deltagere fra hele landet nemt kan komme til klubben. Hvordan skabes bedre rammer for klubbens aktiviteter? Pladsmangel Ny lov om hestehold stiller nye krav til klubfaciliteter som stalde, folde m.m. og det giver pladsmangel i rideklubben. Rideklubben oplever derfor et stort behov for mere plads. Forbedring af stier Rideklubben nyder at bruge stierne i Knudmosen men synes, at der er behov for at gøre dem bredere og tilføre dem et underlag, så de kan bruges en større del af året. Derudover savner klubben flere stier og større afveksling, fx muligheden for at kunne ride i et mere kuperet terræn. 12

13 2. HERNING CYKLE KLUB HCK Aktivitet: Landevejscykling, mountainbike (MTB) Antal medlemmer: 150 Adresse: Silkeborgvej 8, 7400 Herning WWW: hck.dk Om Herning Cykle Klub HCK HCK er en traditionsrig cykelklub, som blev etableret i 1937 og i dag er en af Danmarks største eliteklubber. Klubben har træningshold og arrangerer løb for alle aldre og niveauer. Klubben samarbejder med idrætsefterskolen i Ikast og fik i 2011 Danish Bike Award for deres indsats. Hvor foregår aktiviteterne i dag? Klubben holder til i det centrale Herning, men medlemmerne cykler i hele Herning-området. Særligt Kollund og Snejbjerg er populære områder. HCK har desuden en aftale med MCH om lån af faciliteter til teknisk træning for landevejscykling (rulleskift, sving, cykling i gruppe m.m.), og det er ifølge klubben netop disse faciliteter, som gør HCK til nogle af de bedste tekniske cykelryttere i Danmark. I vintersæsonen cykler et fåtal af medlemmerne i Knudmosen, da det våde terræn og stiernes beskaffenhed gør det uegnet til cykling selv til mountainbike (MTB). Det er derfor kun muligt at cykle i mosen, når det ikke har regnet. Generelt benytter cykelrytterne sig af mindre befærdede områder med få andre brugere. Dette gælder både landeveje og rekreative områder som Knudmosen, fordi der let kan opstå konflikter, når cyklisterne kører i høj fart og fylder på vejene i forhold til fx gående og hverdagstrafikanter. Hvordan skabes bedre rammer for klubbens aktiviteter? Kuperet terræn Lige som de fleste andre cykelklubber drømmer HCK om et kuperet cykellandskab. Dette kunne imødekommes ved en forbedring af og udbygning af Knudmosebjerget, som klubben allerede bruger. Bedre forhold for MBT-kørere I dag tager cykelklubben bilen til blandt andet Silkeborg og Viborg for at finde steder, som egner sig til at køre mountainbike på. HCK efterlyser flere baner af høj kvalitet i Herning. Nul huller! Landevejsrytternes høje fart betyder at ethvert hul i vejen kan have katastrofale følger. Cykelklubben savner en bedre vedligeholdelse af vejene omkring Herning, så de trygt kan cykle rundt. 13

14 3. PARKOUR HERNING Aktivitet: Parkour Antal medlemmer: 115 Adresse: Valdemarsvej 40, 7400 Herning eller ved Holtbjergskolens hal WWW: parkourherning.dk, parkourenlivsstil.dk Om Parkour Herning Parkour Herning er ikke en traditionel forening, men en selvorganiseret enhed med 115 registrerede brugere fra Herning og omegn, som dyrker den fysiske disciplin "Le Parkour". Parkour er både en fysisk aktivitet og en livsindstilling, som går ud på at glide gennem byen og træne både krop og sjæl. Der tilbydes træning to gange om ugen, og brugerne er fra 8 år og op. Parkour Herning bidrager positivt til integrationen i byens udsatte boligområder og skaber fritidsaktiviteter for børn og voksne. Hvor foregår aktiviteterne i dag? Parkour Herning ser hele byen og den omkringliggende natur som én stor legeplads. Aktiviteterne består af løbeture i og omkring byen, spring på mure, over gelændere eller andre fysiske forhindringer, som kan overvindes på akrobatisk vis. Gam3 (se referenceliste) har med støtte fra Realdania skabt en gamezonebane til gadeidræt ved Holtbjerg Boldklub. Her afholdes træning hver tirsdag og torsdag for både begyndere og øvede. De fremmødte trænes i både styrke og tekniske færdigheder. Træningen er vigtig for at mindske risikoen for skader, og løbetræning udgør en vigtig basistræning. Parkour er primært en udendørsaktivitet, men om vinteren flyttes træningen indenfor i Holtbjergskolens hal. Hvordan skabes bedre rammer for klubbens aktiviteter? Søger nye udfordringer Parkour Herning er glade for den nyetablerede Game3bane, og banen fungerer i dag som mødested. I takt med at brugerne bliver bedre, søger de dog nye udfordringer. Herning Centeret og Momhøje Naturcenter er populære steder, men underviserne på Parkour Herning savner nye faciliteter, hvor der er tænkt på sikkerheden. Det er indendørs, at det er farligt Underviserne på Parkour Herning er bekymrede for at have de unge brugere indenfor om vinteren. Udstyret, som de bruger, er ifølge brugerne gammelt og nedslidt, og underviserne vurderer derfor, at risikoen for skader er større. Farlige skoler og grønne arealer Skolernes legepladser og Søndre Anlæg er rekreative arealer, som allerede er i brug til parkour. Ifølge brugerne er faciliteterne på disse steder dog ofte gamle og nedslidte og i nogle tilfælde farlige at bruge. Parkour Herning ser et behov for nye faciliteter og/eller opgradering af de nedslidte elementer. 14

15 4. HERNING SKATE FORENING Aktivitet: Skating Antal medlemmer: 20, desuden frivillige Adresse: Ålykkevej 3, 7400 Herning WWW: herningskate.dk Om Herning Skate Forening Herning Skate Forening blev stiftet i Klubbens frivillige har bygget ramperne i Herning Skate Park, som ligger i udkanten af Herning, og arbejder på at finde sponsorer til klubben. I dag er der ca. 20 aktive medlemmer tilknyttet skateklubben. Man skal være medlem for at bruge skatebanen, men med konceptet skate&pay kan ikke-medlemmer nu også bruge arealet for en begrænset betaling. Sportsgrenen er ved at blive populær igen, men skateklubben har problemer med at holde på medlemmerne og oplever, at dette er en konsekvens af manglen på gode centrale faciliteter. Hvor foregår aktiviteterne i dag? Skateklubben holder åbent i hverdage og weekender. For at komme til banen må de fleste cykle eller tage bussen. Brugerne oplever, at anlægget ligger langt væk, og man skal gå et stykke. Et uofficielt alternativ til skatebanen er trapperne med rails og det glatte beton ved spillestedet Fermaten. Der findes også en bane i Holtbjerg, men denne er ikke konstrueret optimalt ifølge brugerne. Tidligere blev torvet i Herning brugt uofficielt til skating, men efter en renovering egner det sig ikke længere. Klubben nævner også det nu lukkede Smyrna Skate- & Klatrecenter, som tilbød et attraktivt indendørs streetareal med minirampe, værksted til cykel og skateboard, bordfodbold etc. Hvordan skabes bedre rammer for klubbens aktiviteter? Flere muligheder til skatere I dag er der ifølge skaterne ikke mange egnede muligheder, når man vil skate i Herning. Skateklubben savner både flere indendørs og udendørs faciliteter. Bedre tilgængelighed Skateklubben opfatter Herning Skate Parks perifere beliggenhed som en af de største barrierer for udbredelsen af sportsgrenen, fordi deres medlemmer oplever, at det er tidskrævende og besværligt at komme dertil. Vi mangler et sted, når det regner og sner. Man kan skate hele året rundt hvis der er faciliteter til det. Skateklubben savner en overdækket bane, som kan anvendes hele året og bruges uanset vejr. Bane for flere typer af brugere Glat og pæn beton, bænke, rails, metalgelændere og andre street-elementer er ikke kunfor skatere, men kan også bruges til parkour, BMX, rulleskøjter og løbehjul. Skateklubben synes, at det kunne være en god idé at samle de mange brugere og lave kombinerede baner. 15

16 Om Naturvejledning/formidling Herning Kommune ønsker, at borgerne har et godt kendskab og forhold til den lokale natur. Kommunen har derfor en række naturvejledere, der arbejder med formidling og udvikling af kommunens naturtilbud. Formidling af Hernings natur omhandler ikke alene naturvejledning, men er et tværfagligt felt, hvor kunst, kultur, krop og sundhed inddrages. Hvordan skabes bedre rammer for aktiviteter? Formidling i bynære områder Der er et ønske om at udvikle tilbuddene i de bynære områder, herunder Knudmosen. Det handler generelt om at gøre det attraktivt at komme i naturen ved at tilbyde oplevelser i form af undervisning, kunst, bevægelsesaktiviteter, dyr, formidling etc. 5. NATURVEJLEDNING/FORMIDLING Aktivitet: Formidling af naturen i Herning Antal medlemmer: Ikke medlemskab, alle er velkomne Adresse: Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning WWW: herning.dk/natur Hvor foregår aktiviteterne i dag? Naturvejlederne arrangerer guidede ture og samarbejder med institutioner og foreninger rundt om i landskabet. Brugerne er naturinteresserede borgere, institutioner, foreninger m.fl. i kommunen, og der lægges vægt på, at tilbuddene henvender sig til alle aldersgrupper. I dag foregår hovedparten af naturformidlingen uden for Herning by, men det er intentionen i fremtiden at arbejde mere målrettet med bynær natur, herunder byens parker og grønne anlæg. Selvkørende formidling Der er et ønske om at udvikle flere selvkørende aktiviteter aktiviteter, hvor det ikke er nødvendigt med en naturvejleder, men hvor man inviteres til at opleve og lære på egen hånd. Grønne temaer Der er forslag til, at byens grønne områder måske kan profileres med hvert deres tema et sted med musik, et sted med fokus på mad, et andet med oplæsning, et med dag og nat og årstider. Flere dyr! Der er et stort ønske fra naturvejledningen om at integrere flere levende dyr i de grønne områder. 16

17 6. ArtEpi Green Performing City Aktivitet: Kunst og kultur Antal medlemmer: opstarter 2013 i Herning Adresse: Kirkestræde 11, 7500 Holstebro WWW: kultursamarbejdet.dk og artepi.dk Om ArtEpi Kunstfællesskabet ArtEpi ligger ikke i Herning by, men er en del af kultursamarbejdet mellem seks kommuner i Jylland, herunder Herning kommune. Det tredje kultursamarbejde vil foregå i 2013 under navnet Bølgen. Bølgen er en kulturfestival, som har til formål at skabe nye og anderledes kulturtilbud på baggrund af områdernes forskellige styrker og karakterer ved at inddrage professionelle samt lokale græsrødder og borgere. Hvor foregår aktiviteterne i dag? ArtEpi bruger på nuværende tidspunkt ikke Herning by, men et af deres mål er at udfordre den eksisterende forståelse og brug af stedet. Dette kommer blandt andet til at ske på kulturfestivalen gennem byggeriet af en mobil grøn mikro-by nord for Herning. Her skal kunstnere og forskere bo i to måneder og arbejde med fokus på bæredygtighed. Dette er starten til en længere rejse, hvor mikro-byen skal rejse rundt i hele Europa og slutte ved den europæiske kulturhovedstad anno Dele af ArtEpi vil herefter kunne realiseres på TimeLine som aktivitetsgeneratorer for grænseskridende kunst og kulturaktiviteter. Kultursamarbejdet står bag satsningen, som kombinerer det lokale og internationale. Hvordan skabes bedre rammer for aktiviteter? Mikro-by i Knudmosen ArtEpi ser et potentiale for at bruge mikro-byen eller lave lignende installationer i Knudmosen. På den måde kan kunsten skabe en identitet for Knudmosen og TimeLine. Kunstnerværksteder ArtEpi ønsker et samarbejde med lokale kunstnere som led i projektet. De ser gerne Knudmosen som et sted, hvor de kan etablere midlertidige kunstnerværksteder. 17

18 7. HGF ATLETIK OG MOTION Aktivitet: Atletik og motionsløb Antal medlemmer: 250 Adresse: Herning Atletikstadion H.P.Hansensvej 6B, 7400 Herning WWW: hgf-am.dk 8. HERNING LØBEKLUB Aktivitet: Motionsløb Antal Medlemmer: 130 Adresse: Herning Atletikstadion H.P.Hansensvej 6B, 7400 Herning WWW: herningløbeklub.dk Om HGF Atletik og Motion Herning har to motionsløbeklubber, hvoraf Herning Gymnastik Forening Atletik og Motion (HGF A/M) har ca. 250 medlemmer og holder til på Herning Atletikstadion. HGF A/M tilbyder forskellige sportsaktiviteter, herunder løb og gang til alle i alle aldre. Klubbens løbere er primært kvinder og personer i alderen 30+, men hele aldersintervallet er repræsenteret. Børn og unge er primært tilknyttet klubbens atletikafdeling og er ifølge de voksne medlemmer mindre interesseret i at løbe traditionelle løbeture. HGF A/M arrangerer forskellige løb, bl.a. Herning-Nordea Løbet og Fuglsang Sø Stafetten. Om Herning Løbeklub Herning Løbeklub har ca. 130 medlemmer og udgør en selvstændig løbeklub, som også holder til på Herning Atletikstadion. Udover at deltage i officielle løb arrangerer klubben selv lokale løb, herunder Fulgsang Sø Rundt. Klubbens løb henvender sig bredt til alle i Herning og omegn med ruter fra 3,2 til 10 km og både motionsløb, gang og powerwalking. I lighed med HGF A/M har Herning løbeklub flest kvindelige løbere. Hvor foregår aktiviteterne i dag? Begge løbeklubber starter og slutter deres ruter ved Herning Atletikstadion i Herning centrum, men foretrækker at løbe i byens periferi, i naturen samt i de bynære grønne områder så som Fuglsang Sø og Knudmosen. Om vinteren løber begge klubber først og fremmest i Herning by og på Herning Atletikstadion, da der mangler belysning i de rekreative områder. Gl. Vejlevej har dog den fordel, at den nedlagte vejstrækning er belyst og derfor også om vinteren og aftenen kan anvendes til løb. Begge løbeklubber anvender især Gl. Vejlevej til forskellige former for teknisk løb som flowløb, intervaltræning og fartleg, da den nedlagte vej skaber optimale rammer for uforstyrret løb og tidtagning. Herning Løbeklub har af samme grund optegnet 100-metermærker på strækningen. Knudmosen fremhæves desuden som et godt sted at løbe i blæst og dårligt vejr, da mosen og de mange birketræer giver mere læ end fx naturen omkring det alternative løbested Fuglsang Sø. Knudmosebjerget anvendes desuden til bakketræning. Begge løbeklubber vurderer, at procent af løbeturene samlet set går til Knudmosen og Gl. Vejlevej. 18

19 Hvordan skabes bedre rammer for klubbernes aktiviteter? Bedre underlag I dag opleves Knudmosens stier som et meget sumpet område at løbe i særligt om vinteren. Ifølge de to løbeklubber ville flis eller grannåle og specifikke ruter til løberne forbedre løbemulighederne i Knudmosen. Større variation om vinteren Begge løbeklubber understreger vigtigheden af at kunne løbe varieret og have forskellige ruter. Særligt om vinteren savner løberne variation. Husk det uformelle Løbeklubberne peger på, at det skal være let at komme til og fra løberuterne også for ikkeorganiserede løbere, som ikke er medlem af en klub og ikke har adgang til klubfaciliteter som toilet, omklædning og mødested. Vedligeholdelse Det er vigtigt, at ruterne drænes og ved ligeholdes. Hjertestien i Herning er ifølge brugerne et godt eksempel på det modsatte: Der vokser brændenælder, som falder ind over stierne, og underlaget er sumpet. Man havde en vision om, at hele byen skulle bevæge sig der, men man ser aldrig et øje, fordi den ikke vedligeholdes. Lys forlænger sæsonen og skaber tryghed Mere lys ville ifølge klubberne gøre det muligt at løbe ude om vinteren og om aftenen. Lys skaber desuden tryghed især for de kvindelige løbere. Forhindringsbaner Anlæggelse af forhindringsbaner og fitnessredskaber på midten af Gl. Vejlevej ville give mulighed for at kombinere løb med styrketræning, fitness og parkour. Åben pavillon En åben pavillon kunne udgøre et stop og et mødested på TimeLine som ifølge løberne også ville fremme løb om vinteren. Trappetrin i højen Trappetrin på Knudmosebjerget eller trappetrin, som går højt op ville kunne forbedre løbernes muligheder for teknisk løb og bakketræning. Bro over Chr. Ydes Vej Vejen udgør i dag en barriere for løbere i Knudmosen. 19

20 9. HERNING ORIENTERINGSKLUB Aktivitet: Orienteringsløb Antal medlemmer: 130 Adresse: Godsbanevej 2, 7400 Herning WWW: herning-orienteringsklub.dk Om Herning Orienteringsklub Herning Orienteringsklub har klubhus ved Knudmosen, som ifølge medlemmerne er et unikt orienteringsterræn lige ved byens centrum. Derudover bruger Herning Orienteringsklub skovene nord for Herning, herunder Løvbakkerne. Orienteringsklubben har 150 medlemmer, men oplever, at det er blevet sværere at tiltrække og fastholde de unge, hvorfor medlemmerne blive ældre og ældre. Medlemmerne oplever dog i høj grad at orienteringsløb er en familiesport. Orienteringsløbeklubben har modsat de to løbeklubber flest mandlige medlemmer. Hvor foregår aktiviteterne i dag? Orienteringsklubben bruger kommunens skove og grønne områder. Da Herning Orienteringsklub har adresse tæt på Knudmosen, har klubben faste poster i mosen. De faste poster består af en række kortkasser, som er fordelt i hele mosen og frit kan bruges af alle. Det er klubbens medlemmer, som vedligeholder kasserne og poster samt sikrer, at de forsynes med kort. Knudmosen bruges i høj grad af klubbens yngre løbere, da Knudmosen ligger by- og stationsnært og derfor er let tilgængelig med både cykel og offentlig transport. Aktiviteterne i mosen er dog udfordret af sumpede stier og hærværk mod posterne. Hvordan skabes bedre rammer for klubbens aktiviteter? Lysløjpe og blødt underlag Orienteringsklubben har tidligere ansøgt om en lysløjpe i Knudmosen. Projektet blev imidlertid ikke godkendt af Danmarks Naturfredningsforening, da installationerne ville påvirke mosens dyreliv. Ny teknologi og GPS-trekking Særligt klubbens yngre medlemmer efterspørger GPS-teknologi. Da klubben har svært ved at tiltrække og fastholde netop denne gruppe, ønsker klubben at styrke orienteringsløbets tekniske og ikke-konventionelle aspekter. Vedligehold Lige som motionsklubberne understreger orienteringsklubben vedligehold af ruterne som et vigtigt aspekt. For orienteringsløberne gælder dette både stiernes underlag, lys og posterne, der med jævne mellemrum saboteres. O-tekniske momenter Orienteringsklubben savner et mere varieret landskab, der kan skabe rammer for mere spændende løbeoplevelser. 20

21 10. HIB SKIKLUB Aktivitet: Ski, rulleski Antal medlemmer: 88 Adresse: Godsbanevej 2, 7400 Herning WWW: herning-orienteringsklub.dk Om HIB Skiklub Selvom Herning er et relativt fladt område og det meste af året er uden sne, har byen en skiklub, og Knudmosebjerget har tidligere haft en skilift. Skiklubben har eksisteret i mere end 60 år og arrangerer hvert år ture til attraktive skisportsdestinationer. Uden for sæsonen kører klubbens medlemmer på rulleski eller dyrker andre former for idræt. Der er i dag 88 medlemmer i klubben, hvor af størstedelen er personer over 40 år. En tredjedel af medlemmerne i HIB Skiklub er også medlem af orienteringsklubben. Hvor foregår aktiviteterne i dag? Hver uge mødes HIB Skiklub ved Herning Orienteringsklub, der ligger i udkanten af Knudmosen og tæt på TimeLine. De træner sjældent i området, da rulleski benytter sig af samme skøjteteknik som langrend og derfor kræver en del plads ofte en hel cykelsti. Skiklubben tager i stedet til forstaden Gjellerup, hvor der er mindre trafik og bedre plads på vejene. Hjulene på skiene er smalle, og derfor er sporten følsom over for objekter på vejen eller dårligt asfalterede veje. Desuden kan det være svært at bremse pludseligt op, da der ikke er bremser på rulleski. Hvordan skabes bedre rammer for klubbens aktiviteter? Rulleskibane og plads til rulleski Da rulleski er pladskrævende og derfor ofte skaber konflikter med andre brugere, vil de optimale rammer for skiklubben være en særskilt rulleskibane. En god rulleskibane vil kræve en glat asfalt uden skarpe sving gerne med små bakker og belysning langs stien. Bjerg savnes! Skiklubben efterspørger et mere kuperet terræn. Knudmosebjerget er på nuværende tidspunkt det eneste højere sted i området, men kan på nuværende tidspunkt ikke bruges til ski, bl.a. pga. den manglende lift. 21

22 GRUPPE 2: DE USYNLIGE HVERDAGSBRUGERE Herning Kommune har et stærkt ønske om, at TimeLine også bliver for de borgere, som normalt ikke lader sig høre i kommunale udviklingsprojekter. Vi har kaldt disse borgere for de usynlige hverdagsbrugere. Forundersøgelsen har i forlængelse heraf haft særligt fokus på tre grupper: 1) nydanske familier, 2) teenagepiger og 3) børnefamilier i Lind. De usynlige hverdagsbrugere dækker både det store tavse flertal af familier, som måske bare ikke kan finde tiden i en travl hverdag, og grupper, der af forskellige grunde ikke finder det naturligt at deltage i traditionelle inddragelsesprocesser. På de følgende sider beskrives, hvordan de tre grupper bruger Herning by samt deres nuværende relation til og eventuelle brug af området omkring TimeLine. Derudover giver de følgende sider input til, hvordan de tre grupper kan inddrages i en eventuel videre proces. Jeg har set en youtube-film med udendørs motion. Det var ret fedt. Drenge fra Holtbjerg Knudmosen er lidt et ingenmands-land. Børnefamilier i Lind Det må gerne være lidt lækkert og der skal være noget at komme efter. Teenagepiger fra Vestervangskolen 22

23 FOKUSGRUPPE 1. NYDANSKE FAMILIER Fokusgruppeinterview med bydelsmødre og store drenge fra kulturstedet Kulturama i Holtbjerg. Hvordan bruger de nydanske brugere Herning by? Fuglsang Sø er populært for alle Fuglsang Sø er et populært besøgssted for alle i Herning særligt om sommeren. Stedet har aktiviteter for børn og voksne, der er relativt gode transportmuligheder til og fra området, naturen er smuk, der er toiletfaciliteter og det er gratis. Drengene fra Holtbjerg fremhæver Fuglsang Sø pga. menneskelivet, mens bydelsmødrene fremhæver kombinationen af smuk natur, toiletfaciliteter og gode gåruter. Tager til Søndre Anlæg men ikke Knudmosen Bydelsmødrene mener ikke, at Knudmosen bliver brugt af nydanske familier, og heller ikke drengene besøger området i fritiden. Den manglende relation til området skyldes mest af alt, at der ikke er noget at komme efter. Til gengæld viser begge fokusgrupper, at Søndre Anlæg er et populært mødesteder for familierne med anden etnisk baggrund, fordi her er plads til både børn og voksne. Her mødes flere familier på tværs af generationer og griller om sommeren. Idrætshallen frem for bevægelse i uderum En af bydelsmødrene fortæller, at hun en dag blev stoppet af en anden kvinde i forbindelse med en løbetur i regnvejr, fordi kvinden mente, at det var usundt at løbe i dårligt vejr. Historien skal eksemplificere, at mange nydanske voksne ikke er vant til det kolde og skiftende danske vejr og har en anden forståelse af, hvornår man kan være udenfor. Voksne med anden etnisk baggrund dyrker derfor ofte aktiviteter indenfor. Dette gælder fx cykelkursus for kvinder, som foregår indendørs i en sportshal. Mobilitetsbesvær Bydelsmødrene fortæller, at gigt og en sårbar fysik er et stort problem blandt kvinderne med anden etnisk baggrund. Fysisk aktivitet og lysten til lange ture kan derfor være forbundet med begrænsninger, medmindre der kan tages offentlig transport. Mange kvinder opholder sig derfor mest i deres nabolag og i hjemmet. Kulturama og Gam3 Drengene er glade for Kulturama og de mange streettilbud i Herning som fx streetfodbold, basketball og Gam3 (udtales Game3), det seneste nye gadeidrætsanlæg til parkour, som ligger i Holtbjerg. Gam3-området kunne ifølge drengene dog godt være lidt større og med flere typer af udfordringer gerne noget, som er lidt vildt og gør-det-selv. Drengene har fx bygget deres egen BMX-bane og fundet på nye udfordringer til parkour-banen. Begge drenge fra interviewet synes, at processen med at udvikle og bygge er lige så sjovt, som det at bruge selve produktet efterfølgende. Mødes ved bussen eller Herning Centret Når klubben / Kulturama har lukket, mødes drengene ofte ved det lokale busstoppested eller i Herning Centret. I centret er der næsten altid åbent, det koster ikke noget at bruge, og så er det et godt sted at opholde sig, da der er bænke og stole. Egentlig ville de hellere have sted, hvor de kunne mødes. Kulturelle og sociale barrierer Bydelsmødrene fortæller, at mange af de nydanske familier generelt opholder sig mest i Holtbjerg, hvor de kender stedet og de lokale. Ifølge bydelsmødrene kan det være svært at aflæse de mange uudtalte sociale og kulturelle koder, som eksisterer i det offentlige rum. Dette skaber en barriere for de nydanske familier i forhold til at bruge byrummet. Dertil kommer, at blufærdighed i forbindelse med fysisk aktivitet er en årsag til, at mange danskere med anden etnisk baggrund ikke bruger det offentlige rum til sport og bevægelse. 23

24 Hvad kan gøre TimeLine til et attraktivt sted? Forældrene følger børnene Bydelsmødrene har gode erfaringer med at arrangere fysiske aktiviteter for både børn og voksne på samme tid. Som enhver anden børnefamilie søger de nydanske familierne hen, hvor der er gode børnefaciliteter og mulighed for ophold for de voksne. Jeg har set en youtube-film med udendørs motion. Det var ret fedt Drengene vil gerne have et alternativ til indendørs fitness. Derfor synes de, at det kunne være fedt med udendørs træningsfaciliteter eller en bane med forskellige fysiske udfordringer. Her er det vigtigt, at det har en nyhedsværdi og ikke er en facilitet, som allerede eksisterer i Herning. Steder med natur Om sommeren cykler drengene tit tur til et mindre grønt område lidt syd for Fuglsang Sø her har de nemlig fundet byens bedste blommetræer, som er hele den lange cykeltur værd. Noget lignende kunne de forestille sig i forbindelse med TimeLine. Fællessteder og steder, hvor man kan være sig selv Både drenge og bydelsmødre peger på behov for differentierede mødesteder og aktivitetsplatforme, som tilgodeser mange forskellige situationer og sociale fællesskaber. Der er både behov for rum, som henvender sig til kvinder og børn, rum som henvender sig til mænd, steder, hvor hhv. drengene og pigerne kan være sig selv og så er der behovet for rum, hvor alle kan være sammen. Både drenge og bydelsmødre peger på behovet for at møde flere forskellige mennesker fra Herning, fx i form af kulturdage eller andre kulturelle arrangementer. Hvordan kan nydanske familier inddrages i projekt TimeLine? Face-to-face virker Tillid og kendskab er nøgleord ifølge bydelsmødrene, når man skal have de voksne med anden etnisk baggrund inddraget og aktiveret. Foldere og generel oplysning har derfor ikke den store effekt. Opsøgende face-to-face kontakt er derimod en effektiv måde at få folk til at deltage på, da erfaringerne siger, at mange er for generte til bare at møde op. 24

25 FOKUSGRUPPE 2. TEENAGEPIGER Fokusgruppeinterview med teenagepiger fra 8. A og 8. B. på Vestervangsskolen i Herning. Hvordan bruger pigerne Herning by? Aktive piger i en drengeby Tennis, fodbold, kor, svømning, teater og fotografi i det fri. Pigerne går til mange aktiviteter og vil gerne være aktive i deres fritid, men det er svært at holde motivationen og finde sportstilbud, som er målrettet piger i deres aldersgruppe (13-17 år). Fx fortæller pigerne, at de spiller tennis mod børn, der er 4-5 år yngre end dem selv. Andre savner fodboldhold rettet mod piger, hvor spillet bliver taget seriøst af både spillere og trænere. Pt. er det kun drengene, som har mulighed for at spille i den ambitiøse klub Fremad. Pigerne oplever i det hele taget, at bo i en by, hvor der er masser af tilbud til drengene og meget få til pigerne. Stor mobilitet Mange af pigernes fritidsaktiviteter i klubber og foreninger ligger i periferien af Herning. Dette gælder også rekreative områder som Fuglsang Sø, hvor pigerne tager hen om sommeren, samt Sportcenter Herning, hvor der er sodavandsdiskotek fire gange om året. Tager ikke selv initiativ En af pigerne fortæller, at de godt selv kunne tage initiativ til at bruge fodboldbanen eller skrive en fælles sms om svømning. Det sker bare ikke så ofte. Det kan de andre piger nikke genkendende til og bliver enige om, at det er typisk for pigerne. Hvis der til gengæld er en arrangeret aktivitet deltager de gerne. McDonalds, gågaden og Herning Centret Et andet vigtigt parameter for pigernes mødesteder er koncentrationen af mennesker. I fritiden søger pigerne især mod steder, hvor der er masser af liv og andre mennesker fx gågaden McDonalds, Herning Centret eller Fuglsang Sø om sommeren. Pigerne efterspørger også steder, hvor de kan møde jævnaldrende fra de andre skoler i Herning. I dag er McDonalds det bedste bud. Det er dyrt at gå på café Pigerne efterspørger generelt mødesteder, som ikke koster penge og som specifikt henvender sig til deres aldersgruppe. Det er dyrt at mødes på café, og der ikke er mange steder for børn og unge over 6. klasse. Alternativt mødes teenagepigerne hjemme eller på udearealer tæt på, hvor de bor. Legepladsens gynger Når pigerne mødes, er der fokus på at have det sjovt, være social og mødes, hvor der er god plads til at hygge og snakke. Dette er en af grundene til, at pigerne stadig benytter deres gamle legepladser som uformelle opholdssteder. Særligt én bestemt legeplads, som ikke bruges af børnefamilierne, er blevet teenagepigernes sted. Her sidder de på gyngerne og hyggesnakke og mindes, dengang de var mindre. Pigernes brug af legepladserne kan derfor også pege på, at de ikke har deres egne mødesteder og steder, som matcher deres alder legepladsen er det bedste bud. Hvad kan gøre TimeLine til et attraktivt sted? Der skal være noget at komme efter Pigerne kender ikke Knudmosen og Gl. Vejlevej særlig godt i dag. De kender det som natur på den kedelige måde, og de bruger ikke området, da de ikke mener, at der er noget at lave eller komme efter. Det er ikke den geografiske afstand til området, som er en barriere. Som en af pigerne sagde, Søndre Anlæg ville være tæt på, hvis der var noget at lave. Det må gerne være lækkert Når pigerne taler om mulige faciliteter, er der fokus på god kvalitet og vedligehold. Det må godt være lidt lækkert, som én af pigerne siger. 25

26 En anden peger på, at asfalten ikke skal være slidt. Det skal være nyt og anderledes I Herning finder man i dag allerede mange multihaller, fodboldbaner m.m.. Hvis TimeLine skal være et attraktivt sted for pigerne, er det vigtigt, at området udvikles med nye og anderledes tilbud, end dem man finder andre steder i byen. Det må gerne være vildt! Pigerne efterspørger desuden aktiviteter, som godt må være lidt vilde. De nævner bl.a. Gorillapark i Svendborg, klatrebaner, parkour for både piger og drenge, street fodbold og basket samt udendørs fitness. Aktiviteter kombineret med mødesteder Pigerne understreger, at aktiviteterne gerne må kombineres med et opholdssted, hvor de kan sidde og snakke, kigge på mennesker og hygge sig. Det må gerne være et uformelt mødested, hvor de kan mødes, uden at det koster noget, og hvor de kan være i fred for de voksne. Hvordan kan pigerne inddrages i projekt TimeLine? Pigerne vil gerne på banen Pigerne har tidligere deltaget i en 24 timers camp, hvor de som en del af et læringsforløb skulle komme med idéer og forslag til virksomheder i Herning. Med afsæt i deres lokalviden kom de med kreative løsninger til stor værdi for virksomhederne. Fx kom de med forslag om at re-lokalisere et reklamebanner, så det blev mere synligt og målrettet kommunikationen mod deres egen målgruppe. Det var fedt at udvikle ideer og præsentere dem bagefter, fortæller en af pigerne. Campen var en stor oplevelse for pigerne, som også gav dem selvtillid. I forlængelse af erfaringerne fra denne camp er det oplagt at udfolde et lignende koncept i forbindelse med udviklingen af TimeLine, hvor pigerne kommer på banen allerede i idéudviklingsfasen med henblik på at sikre deres ejerskabsfølelse og udvikle TimeLine i overensstemmelse med deres behov for et møde- og aktivitetssted. 26

27 FOKUSGRUPPE 3. LIND BØRNEFAMILIER Fokusgruppeinterview med to børnefamilier fra forstaden Lind med børn i alderen 3-18 år. Hvordan bruger Lind-familierne Herning i dag? Lind er hverdag Herning er lidt specielt Lind har stort set alt, hvad familierne har brug for i hverdagen: Børnene går i børnehave og skole i Lind, både børn og voksne bruger Lind Hallen til fritids- og sportsaktiviteter som fodbold og zumba, og begge familier vurderer, at ca. 80 procent af alle deres dagligvareindkøb foretages i Lind. De sidste 20 procent er primært indkøb af specialvarer i Fonnesbechsgade i Herning centrum. Derudover bruger Lind-familierne en række af Hernings fritidsfaciliteter, som fx svømmehallen i DGI Huset, som et supplement til Lind Hallens tilbud. Gl. Vejlevej er den naturlige cykelvej til Herning Forældrene i begge familier tager ind til Herning by hver dag for at arbejde. De tre tager oftest bilen, mens en enkelt altid cykler. En af bilisterne indrømmer, at cyklen og bilen faktisk er lige hurtige. Hans kone fortæller i forlængelse heraf, at Gl. Vejlevej er den naturlige vej til Herning fra Lind på cykel, da det både er den korteste og hurtigste vej. De unge bruger også dagligt Gl. Vejlevej for at komme til byens gymnasiale uddannelser. Herning føles kun som en smuttur væk på cykel. På Gl. Vejlevej er der plads til forskellige typer af bløde trafikanter Familierne fortæller, at efter at Gl. Vejlevej er lukket for biltrafik, har adfærden på vejen ændret sig markant. De bløde trafikanter har overtaget kørebanen, og den ekstra plads gør, at der plads til forskellige brugeres behov. Folk, der går tur, og cyklister, som ikke har travlt, bruger de gamle cykelstier. Andre i høj fart på racercykel eller på scooter bruger den gamle kørebane, hvor de uhindret kan cykle eller køre hurtigt. Knudmosen er natur, dyreliv og slowmotion Familierne i Lind har et godt kendskab til Knudmosen. Gl. Vejlevej bliver brugt som forbindelse for hverdagsaktiviteter, mens de i fritiden også bruger området. Knudmosen opleves som et sted, hvor der er fred og ro og grønne omgivelser, hvor man enten kan få pulsen op eller stresse af. Den langstrakte vej uden biler egner sig godt til løbeture og giver en følelse af slowmotion, og de mange forskellige dyr i området giver en helt særlig oplevelse af at komme tæt på naturen, som man ikke kan finde andre steder i Herning. Gl. Vejlevej har allerede mange brugere Familierne fra Lind er i høj grad bekendt med livet på Gl. Vejlevej og i Knudmosen. De fortæller, at mange ældre dagligt går morgentur i området. En anden fortæller, at både Lind Skole og Lind Børnehave tager på små ekskursioner til Knudmosen og Knudmosebjerget. I området kan man møde motionsløbere, cyklister og ryttere på heste fra den lokale rideskole, hvilket giver en særlig oplevelse af forskellige brugere og aktiviteter, som Lind-familierne ikke finder mange andre steder i Herning. De mange forskellige brugere på Gl. Vejlevej betyder, at der er liv på vejen en stor del af dagen og hele året rundt. Gl. Vejlevej opleves utryg om aftenen En af mødrene fortæller, at hun ikke er bange for at cykle på Gl. Vejlevej i dagtimerne, men at det godt kan føles utrygt om aftenen. Hendes mand tilføjer, at han ikke ville bryde sig om, hvis hans datter skulle cykle igennem om aftenen: Det har altid været sådan en vej, som man ikke tog alene siger han. Kun hver anden lampe er tændt, og familierne oplever derfor strækningen som meget mørk. Samtidig oplever de tunnelen under banegården og hele stationsområdet som værende utrygt om aftenen, mens den tætte bevoksning på dele af strækningen også kan gøre det til en ubehagelig cykeloplevelse. De mange 27

28 historier om ulovligt bilræs er også med til at skabe utryghed omkring området. Knudmosen er i konkurrence I fritiden opholder familierne sig først og fremmest i Lind og det omkringliggende naturområde. Familien som bor i den nordlige del af den lille forstad løber og cykler primært i Knudmosen, mens familien i den sydlige del af Line oftere bruger skoven ved Rind Plantage. Når de har venner på besøg, er det næsten altid Rind Plantage, som de vælger at gå tur i. Hvad kan gøre TimeLine til et attraktivt sted? Knudmosen er lidt et ingenmands-land Sådan beskriver den ene af forældrene ejerskabet til naturområdet. Familierne ser området som en vigtig del af deres lokalmiljø og understreger betydningen af, at beboerne i Lind får mere ejerskab til TimeLine. Landskabet skal gøres mere åbent Familierne i Lind oplever, at stierne i Knudmosen kan være besværlige at bruge. Dels er de meget smalle, dels gør det våde underlag det vanskeligt at cykle og gå tur på visse strækninger. Samtidig er områdets natur- og landskabsværdier ikke fuldt udnyttet. Træer og krat gemmer fx en smuk sø nær Gl. Vejlevej. Der skal være mulighed for ophold Når familierne går tur i Knudmosen kan det godt blive en lang tur. Derfor savnes steder, hvor man kan sidde og nyde naturen undervejs. Man mangler noget en attraktion Hvis familierne skal bruge Knudmosen mere end i dag, skal der være en attraktion, som ikke allerede tilbydes i Lind. Fx en udfordringsbane, en offentlig frugtplantage, hvor alle kan komme og plukke sæsonens frugter, eller en udendørs fitnesszone. Hvordan kan familierne i Lind inddrages i projektet? Borgermøde så tænker jeg Ja, ja... De fleste børnefamilier har en travl hverdag. Det kan derfor være svært at finde tid og overskud til at involvere sig i lokale projekter. Derfor mener familierne i Lind, at det er vigtigt, at man prikker til folk og tager direkte kontakt. Fx kan det være en god idé at rekruttere deltagere til borgermøde via en række ambassadører fx via forældrenetværk, skolen, hallen eller andre formelle og uformelle netværk. Det er desuden en god idé at arrangere noget for børnene, så hele familien kan tage af sted, og forældrene ikke behøver at finde en babysitter. Familierne vil gerne være aktive Familierne i Lind var alle glade for inddragelsesmetoden under interviewet, hvor de følte, at de havde mulighed for at være aktive og blive lyttet til. Deres generelle opfattelse af borgerinddragelse er lig med traditionelle borgermøder med envejskommunikation, hvor de føler at tingene går hen over hovedet på dem. De vil alle gerne deltage i flere lokale projekter, hvis de har mulighed for også at påvirke projektet. 28

29 KORT OVER DE USYNLIGE HVERDAGSBRUGERE Teenagepiger fra Vestervangskolen Nydanske familier fra Holtbjerg Børnefamilier fra Lind 1. Fuglsang Sø 2. Blommetræer 3. Legeplads I 4. Legeplads II 5. Gågaden 6. DGI Huset 7. McDonalds 8. Fonnesbechsgade 9. Søndre Anlæg 10. Herning Centret 11. Kulturama 12. Gam3 13. Holtbjerg 14. Gl. Vejlevej / TimeLine 15. Lind Hallen 16. Rind Plantage 29

30 DEL 3: EKSPERTERNE Hvordan sikres TimeLine et højt fagligt ambitionsniveau? Hvordan kommer projektet til at indeholde et stærkt kunstnerisk, nytænkende og mindblowing element? Hvilke prioriteringer skal der til, for at projektet bliver en succes for både lokale og besøgende? De følgende sider sammenfatter hovedpointerne fra forundersøgelsens ekspertworkshop, hvor fire eksperter har kvalificeret projektet og læst stedet med udgangspunkt i deres faglige ekspertise inden for bevægelse, landskabsarkitektur, turisme og kunstprojekter. 30

31 Rammerne for ekspertworkshoppen De følgende sider sammenfatter i vilkårlig rækkefølge de emner og pointer, som blev udfoldet på ekspertworkshoppen af følgende fire eksperter: 1) Bevægelsesekspert og arkitekt Maria Keinicke, Keinicke & Overgaard 2) Kunstner Rosan Bosch, Rosan Bosch Studio 3) 3)Turismeekspert Peter Kvistgaard, Aalborg Universitet 4) Landskabsarkitekt Jonas Berglund, Kragh & Berglund Ekspertworkshoppen blev indledt med en besigtigelse af TimeLine, hvor eksperterne med udgangspunkt i hver deres faglige perspektiv fik til opgave at afkode og læse stedets potentialer og udfordringer. Efterfølgende blev læsningerne præsenteret, og de fire eksperter blev bedt om i fællesskab at komme med nye perspektiver på TimeLine. Hovedpointerne kan sammenfattes i to kategorier: 1) Læsninger af stedet og 2) Forslag til projektets videre forløb. Ad. 1: Læsninger af stedet Det unikke er selve vejen Ifølge eksperterne er det unikke ved TimeLine først og fremmest selve vejen og dens lange, lige, bilfrie forløb. Set fra et bevægelsesmæssigt og kunstnerisk perspektiv henvender TimeLine sig derfor især til den sansende og bevægende krop. Ifølge eksperterne rummer TimeLine et særligt potentiale for at måle sin bevægelse i tid og rum, fordi man kan se fra den ene ende til anden. I et idræts- og bevægelsesmæssigt perspektiv er dette interessant, fordi TimeLine dermed skaber de perfekte rammer til at udfordre sig selv og opleve koblingen mellem tid, krop og bevægelse. Eksperterne peger i forlængelse heraf på løbetendensen i DK. Løb er i fremgang som bevægelsesform, og TimeLine rummer set fra et bevægelsesmæssigt perspektiv mange muligheder i forhold til løb, da strækningen skaber naturlig nysgerrighed og allerede i dag fungerer som løberum. Hernings Central Park Eksperterne peger på, at Herning muligvis engang i fremtiden vil vokse rundt om TimeLine og Knudmosen. Dette vil ske, hvis Herning by, MCH og Lind vokser sammen en udvikling som måske allerede er i gang med MCHs udvidelse og Hernings udvidelse mod MCH. Ifølge de fire eksperter vil dette betyde, at TimeLine måske i fremtiden vil fremstå som en grøn ø i byen og dermed på sigt kan komme til at udgøre Hernings svar på Central Park i New York. Fordi Knudmosen er et fugtigt og til dels beskyttet moseområde, vil området ikke uden videre kunne bebygges. Kontrasten mellem by og natur Set fra et landskabsmæssigt perspektiv er en unik kvalitet ved TimeLine desuden beliggenheden mellem landskab og by og dermed kontrasten mellem naturen og det urbane. Ifølge eksperterne opleves dette bl.a. i ankomsten til TimeLine, som en af eksperterne fremhæver som et overraskelsesmoment: Man kommer fra byen, bevæger sig gennem en tunnel, og pludselig står man midt i en unik og utraditionel natur. Ifølge eksperterne kan denne kontrast med fordel styrkes bl.a. ved at arbejde med at skabe en bedre forbindelse, som understreger nærheden mellem by og natur uden at miste oplevelsen af det kontrastfulde møde mellem landskab og by. Klima Ifølge eksperterne rummer koblingen mellem by og natur desuden et potentiale i forhold til biodiversitet og bæredygtighed. Mosen kan måske på sigt udnyttes som et stort område til afledning, nedsivning og måske rensning af regnvand. Eventyrlandskab Eksperterne var fælles om en poetisk læsning af TimeLine og Knudmosen som et lidt mystisk Harry Potter-landskab med en særlig eventyrlig atmosfære over sig. Særligt birketræerne, der forekommer unaturligt små og anstrengte grundet det fugtige livsmiljø, er ifølge fagfolkene 31

32 med til at give landskabet dets særlige og eventyrlige karakter. Kvaliteter, som med fordel kan styres gennem iscenesættelse af landskabet, historieformidling og kunstneriske lyd- og lysinstallationer. TimeLine set fra turistens perspektiv Set fra et turistperspektiv vurderes TimeLine i dag ikke at have nogen værdi for byens turister. Ifølge eksperterne kan området dog blive interessant, hvis det enten udvikles som en destination i sig selv eller som et interessant add-on til TimeWorld/MCH. I forlængelse heraf peger eksperterne på, at man kan overveje at skrue op for en række oplevelsestyper, som særligt henvender sig til turisten og den tilrejsende. Man kan fx overveje at arbejde med at skrue op for maven (café, restaurant m.m.), underholdnings-værdien samt stedets læringsdimension og historiefortælling. Ud fra et oplevelsesøkonomisk perspektiv vurderer eksperterne, at TimeLines kvaliteter i dag først og fremmest har æstetisk karakter i form af fx oplevelsen af stilhed, natur og landskab. Ad. 2 Forslag til projektets videre forløb Bevægelseselementerne skal fungere også når de står tomme Ifølge de fire eksperter kan man risikere at stå med en række bevægelseselementer, som kun fungerer, når de er i brug. Som en af eksperterne udtrykker: Man skal passe på, at man ikke får lavet en masse stationer, hvor der skal være fuld knald på hele tiden. I stedet skal man udforme noget, som også kan udgøre et interessant udtryk i sig selv og for de brugere, som går forbi. Dette er ifølge eksperterne særligt vigtigt i forhold til TimeLine, hvor brugerne må forventes at være spredt ud over et stort område. Det uformelle Ifølge eksperterne skal Hernings foreninger nok finde frem til TimeLine. Derimod skal der gøres en indsats for at engagere de uformelle idrætsgrene og hverdagsbrugere, der ikke nødvendigvis vil bruge området. Hernings bybevidsthed Eksperterne foreslår bl.a., at der gøres en bevidst indsats for at formidle stedets muligheder samt skabes en bedre forbindelse mellem byen og TimeLine. Som en af eksperterne udtrykker det: Uanset hvor man starter, handler det om at sætte TimeLine på herningensernes kognitive kort, og gøre TimeLine til en del af bybevidstheden. Dette kunne fx tænkes sammen med at skabe en bedre forbindelse, som samtidig var spektakulær og skabte nysgerrighed omkring stedet. Man kunne fx forestille sig en skilift over Dronningens Boulevard. Husk basisfunktionerne Eksperterne peger på, at man skal huske basisfunktioner så som toiletter, omklædningsrum m.m.. Basisfunktionerne skal fungere optimalt, være tilgængelige og kunne driftes. Dette understreges både fra et foreningsog turistperspektiv, men også i forhold til særligt ældre og handicappede brugere. Lav et fælles hus Eksperterne anbefaler, at der etableres ét fælles hus for alle foreninger. De understreger, at der heller ikke er grund til, at alle foreninger har hvert deres rum i et fælles hus. I stedet forslår eksperterne, at alle har et skab, som kan foldes ud, så den pågældende forenings identitet kan fylde hele rummet. På den måde kan forskellige klubber bruge det samme rum. Pop-up-ting og midlertidige aktiviteter Inden for turisme opererer man med pop-upting, fx pop-up-shops, pop-up-restauranter og pop-up-hoteller og pop-up-overnatning, som kun eksisterer i to uger. Pop-up-elementerne fungerer som midlertidige rum og midlertidige aktiviteter, som kan være luksus-containere eller telte, hvor man booker sig ind i det korte tidsrum. Eksperterne peger på, at dette kan tænkes ind i strategien om at gøre TimeLine til et sted også i turismeperspektiv. 32

33 DEL 4: IDÈUDVIKLING Hvad skal TimeLine indeholde? Hvilke anlæg, aktiviteter og oplevelser skal området byde på i fremtiden? De følgende sider sammenfatter de idéer, som foreninger, hverdagsbrugere, eksperter samt projektgruppen har skitseret. Indledningsvist beskrives nogle af de basisfunktioner, som vil være forudsætningen for at få området til at fungere i praksis, dernæst præsenteres de seks generelle temaer, som de efterfølgende idéer relaterer til. 33

34 BASIS- OG STØTTEFUNKTIONER Evalueringer af de seneste årtiers eksperimenterende byrum til bevægelse peger samstemmende på behovet for, at aktivitetsbaner og udfoldelsesmuligheder skal gå hånd i hånd med basisfunktioner så som toiletter, vandposter, ly for vejret m.m.. Lige så vigtige som disse basisfunktioner er, lige så ofte underspilles deres rolle. De er ikke på samme måde som aktivitetszonerne nyskabende og innovative, og de belaster budgetter til drift, renhold og vedligeholdelse. Men støttefunktioner kan være afgørende for, om brugerne kommer og forløser potentialerne i de nye anlæg. Her er oplistet en række af de nævnte basisfunktioner: Mad og drikke Vandposter udvalgte steder, en automat med vand og drikke eller måske endda en permanent eller mobil café vil gøre det attraktivt at opholde sig længe i området. Mødested og samlingspunkt Mange idrætsgrene er i dag overvejende selvorganiserede, men det fjerner ikke behovet for samvær og fælles mødesteder tværtimod. Ét fælles hus Omklædningsfaciliteter, et værksted, et hængeud-område, et undervisningslokale, toiletter og café kan samles i et fælles hus. Lys Gode lysforhold giver mulighed for, at brugerne kan orientere sig, når mørket falder på. Dette er ikke kun en praktisk foranstaltning, men øger også trygheden og mulighederne for at bruge området hele året. Information og markedsføring For at TimeLine kan blive en del af fritidslivet i Herning, skal stedet på det mentale bykort for både lokale og besøgende. Det skal være muligt at følge med i livet på TimeLine via digitale medier og infostandere. Toiletter og evt. omklædning Faciliteterne skal kunne anvendes af både det organiserede og selvorganiserede fritidsliv, og de skal kunne vedligeholdes og driftes. Scener og siddemuligheder Der bør tænkes på både dem, som deltager og dem, som bare vil se på. Fleksibelt byrumsinventar kan fungere som siddemøbler, scener og udfordringsbaner. Overdækning Regn, blæst og sne kan gøre det umuligt at dyrke sin sport. En simpel mur eller en overdækning kan gøre hele forskellen. 34

35 TEMAER Forundersøgelsen har som nævnt indledningsvist arbejdet med en række temaer for TimeLineprojektet. Temaerne er tænkt som inspiration og som en tematisk ramme for den videre projektudvikling. Temaerne er løbende blevet kvalificeret i dialog med både brugere, partnerskab og eksperter og refererer tilbage til Herning Kommunes ønsker for området, brugernes behov, eksperternes læsninger af TimeLine, projektets vision og stedets kvaliteter. Bevægelse En af målsætningerne med TimeLine er at skabe et bevægelsesstrøg. Temaet Bevægelse er derfor helt centralt i TimeLine og visionen om at skabe faciliteter og funktioner, som inviterer til bevægelsesaktiviteter. Tid Temaet Tid afspejler TimeLines kobling til TimeWorld. Tid passer desuden godt med TimeLines linære forløb, der inviterer til tidsmålinger og den sanselige oplevelse af tid og krop, som bevæger sig og går i forskellige tempi. Eventyr Temaet Eventyr henviser tilbage til moselandskabet og de magiske Harry-Potter associationer, som Knudmosen med dens sumpede landskab og krogede birketræer kan give. Mosen er forbundet med en vis mystisk og en dragende uhygge, der kan give fantasien frit spil. Hjul TimeLines 1,2 kilometer lange asfaltbånd inviterer til bevægelse på hjul alle former for hjul. Temaet Hjul referer desuden til Hernings identitet som cykelby. Kontrast Temaet Kontrast afspejler, at Herning og TimeLine rummer kontraster bl.a. mellem det urbane og naturen, mellem by og landskab, vej og mose, sommer og vinter, lys og mørke. Dimension Temaet Dimensioner afspejler et ønske om at udvikle kunstneriske og overraskende elementer. Gøre små ting store og omvendt. Bryde det lange kig med små afgrænsede rum, komme under jorden og op i luften. 35

36 IDÉKATALOG Hvilke aktiviteter, mindblowing elementer og nye funktioner kan TimeLine-projektet indeholde? De følgende sider sammenfatter de mange konceptidéer, som foreninger, hverdagsbrugere, eksperter samt projektgruppen har udviklet i forbindelse med forundersøgelsens aktiviteter og workshops. Katalogets idéer er suppleret med ikoner, som viser tilbage til førnævnte temaer, og link, som henviser til eventuelle referencer. Idékataloget rummer både ideer til selve TimeLine og Knudmosen generelt. 36

37 Blomme-, æble-, pærejagt Mobile elementer Forskellige frugttræer langs TimeLine kan give mulighed for at plukke sæsonens frugter. Med forskellige arrangementer, fx en hyldeblomstevent, kan stedet blive et samlingspunkt på tværs af generationer og samtidig fungere som en aktiv formidling af sæsonbetonet mad. Mobile elementer på TimeLine giver mulighed for, at brugerne kan lave en bane efter deres behov. Mobile elementer giver fx brugerne mulighed for at skabe opholdsmuligheder for mange personer på ét tidspunkt og senere lave banen og elementerne om til en rampe for BMX. Viborg Digital bevægelse Svævebane Der er kommet nye muligheder for at kombinere bevægelse med IT-løsninger. Mange bruger allerede deres smartphone når de løber og der er masser af muligheder for nye typer interaktive baner og spil. ITelementer giver også mulighed for at forny banen med nye udfordringer uden at ændre på de fysiske anlæg. En svævebane op til Knudmosens højeste punkt, Knudmosebjerget, kan skabe en spektakulær destination, et vartegn og give folk en god grund til at gå en tur i Knudmosen. Gorilla Park, Svendborg 37

38 Lysløjper Visuelle underlag Lysløjper til eventyrlige natteture i mosen, lysløjper til løb med mulighed for at løbe mod en lyshare som fx Søndermarken i København. Lysløjper til skiløb, rulleski og cykling, som forlænger sæsonen og giver nye oplevelser. Og lys, som skaber tryghed. Forskellige brugere har behov for forskellige typer af underlag på TimeLine. Hver type belægning kunne have hver sin farve for at signalere, hvilken aktivitet den er beregnet til. Samtidig vil belægningerne kunne skabe et farverigt landskab, og se smukt ud fra luften eller fra et udkigspunkt. Plug N Play, Ørestad, Kragh & Berglund Nye bredere og zoneopdelte stier TimeLine som læring Nye eller opgraderede stisystemer igennem mosen, så man kan komme ud at bruge og opleve landskabet nogle stier kan være for alle, mens andre kan dedikeres til hhv. gående, løbere, ryttere og cyklister. TimeLine kan rumme forskellige læringsbaner for børn. Det kan være en trafikbane, hvor man kan lære at begå sig i trafikken, en natur- og teknikbane eller et udendørs laboratorium til studiet af den omkringliggende moses liv. Søndermarken, København, GhB Landskabsarkitekter 38

39 Slowmotion- og katapultrejse Fyr den af ud af den vej! TimeLine og Knudmosen kan opleves forskelligt efter tid og tempo. En slowmotion-rute kan tilbyde en lang og rolig tur med fokus på at sanse og opleve moselandskabet. Omvendt vil en lyn-rute kunne tilbyde masser af fart og bevægelse for dem, der har mindre tid og ikke ønsker de store pauser. Asfaltstriben indbyder til at konkurrere på tid og måle sin bevægelse. Det kan være via simple striber, som inviterer til tidstagning og intervaltræning, som dem løbere allerede har tegnet op på vejen, eller lystavler og digitale løsninger integreret med diverse online apps. Roskilde Varme om vinteren Skatebane TimeLine skal kunne bruges hele året også når det sner. Vejen eller dele heraf kunne være opvarmet, så strækningen er fri for sne og stadig brugbar for løbere og folk på hjul. Energien kan komme fra aktiviteterne eller fra vedvarende energi, som solceller eller vindmøller, der står i landskabet. På den måde forenes bevægelse og bæredygtighed. På TimeLine er der plads til både ramper og gelændere, som kan gøre TimeLine til det nye mødested for skateboardere og BMX-brugere. Skaterne i Herning savner en ny og tidssvarende skatebane, som ligger mere centralt. 39

40 Grønt Fitness-spot Bane til rollerblades og rulleski Et udendørs fitnesscenter med mulighed for at tage pull-ups, sitt-ups og andre basisøvelser vil give mulighed for at styrketræne i det fri og kombinere løbeturen med fitness. Det grønne fitness-spot kan desuden være et mødested eller et punkt på turen, hvor man kan tage et hvil og drikke vand. Rundt om Knudmosen danner vejene Gl. Vejlevej, Knudmosevej, Miljøvej og Godsbanevej en bane, som vil være helt optimal for rollerblades og rulleski. Med ny belægning vil der være god mulighed for en tur på mere end 5 km. Stige Ø, Odense Trappelandskab Et nyt, større Knudmosebjerg Trapper kan bruges både til ophold og til bevægelse. Ved at lave et højt og varieret trappelandskab kan man forene muligheden for at komme op og nyde udsigten med hård trappetræning og parkour. Det bjerg kunne godt være lidt større!. Knudmosebjerget er kunstigt skabt og der er mulighed for at øge højden fx fra jord af udgravning af Holing Sø. Parc Des Cormailles, Paris 40

41 Skilift Pop-up aktiviteter Adgangen fra centrum over Dronningens Boulevard til TimeLine er i dag en barriere. En skilift kan være en spektakulær måde at komme fra centrum til TimeLine. Den vil vække opmærksomhed og skabe nysgerrighed. Pop-up er et andet ord for små midlertidige events og happenings. En pop-up moserestaurant giver sit bud på lækker mad fra den danske natur. Et mobilt hotel åbner pludselig for moseferie en måneds tid. Ski om sommeren Parkourbane Overdækket træningsareal En glastunnel kan gøre ski- og vintersport til en helårsaktivitet. Glastunnellen over TimeLine kan fungere som frysehus og give mulighed for at man kan stå på langrends ski. Hernings mange pakourudøvere finder udfordringer overalt og kan bruge alle typer af byrumselementer og baner som forhindringer. Men en egentlig parkourbane står også på ønskelisten. Simple overdækninger og dermed tør asfalt kan gøre hele forskellen for en række streetidrætsgrene. Måske kan en kort strækning af vejen løfte sig op i en bue og skabe et træningsrum under og et udsigtspunkt på toppen? 41

42 Det må gerne være vildt! Tarzanbanen i Søndre Anlæg er i dag nedslidt. Mange brugergrupper ønsker en renovering eller en helt ny tarzanbane til leg og træning for både store og små. Stockholm Fra lige til snoet vej Mosen som byens rensningsanlæg! Lys og lyde i Knudmosen Gl. Vejlevej, der danner TimeLine, er i dag en lige strækning, der inviterer til fart og bevægelse. Ved at forme en ny vej af små stier og lommer med opholdsmuligheder kan det give plads til åndehuller i landskabet og åbne op for den omkringliggende natur. Mosen kan udnyttes som hele byens rensningsanlæg i stor skala et bæredygtigt element, som er vigtigt for hele Herning i fremtiden. Moselandskabets forkrummede birke-træer, sumpede natur og vilde græstuer er alt sammen med til at skabe en særlig stemning i Knudmosen, som på én gang er spændende, uhyggelig og dragende. Lys og lyd kan være med til at understøtte dette miljø. En ekstra høj knitren fra træerne via højtalere eller et svagt rødligt skær i buskadset kan være det ekstra, der skal til for at skabe den eventyrlige stemning. 42

43 Flere dyr! Boardwalk i mosen I dag græsser køer og får i den sydlige del af Knudmosen. Her er dyrene med til at skabe en følelse af at være helt tæt på naturen. Flere dyr, et dyreskue eller dyrelaug for byens familier kan give mulighed for at komme endnu tættere på naturen og skabe rammer for oplevelse og læring. Mosen er for mange et ukendt område, fordi det sumpede landskab gør det utilgængeligt. Her kan en boardwalk gøre det muligt at komme ud i det ellers uindtagelige landskab. Ved at gøre mosen tilgængelig vil det også være muligt at iscenesætte mosen, så de mange fantasier om det sumpede landskab kan få frit spil. USA 360 bjerget Når man kun har ét bjerg, kan man udstyre det med mange veje til toppen. Knudmosebjerget kan bestiges fra forskellige vinkler. Ved at opfatte bjerget ud fra 360 grader er det fx muligt for mountainbikere at opleve et kuperet landskab, hvor man på én bane bestiger Knudmosebjerget af flere omgange, men fra forskellige vinkler. En anden idé er at opdele bjerget i zoner til forskellige aktiviteter. Kina Kunstner: Kongjian Yu Foto: Kongjian Yu, Cao Yang 43

44 Lav ét hus, hvor alle kan mødes Step by step-planlægning Et indendørs mødested kan samle brugerne og skabe et naturligt mødested. Det kan kombineres med et værksted til brugere på hjul, et omklædningsrum for løbere og andre sportsudøvere, en café eller et produktions- og udstillingsrum for kreative. TimeLine kunne anlægges over tid i overensstemmelse med sit navn. I stedet for en væg-til-væg planlægning, hvor hele strækningen programmeres fra projektets start, kunne man arbejde med transformation på sigt og et byggeri, som forandrer sig over tid. Tid ville derved ikke alene være en tematisk pointe, men også et strategisk greb. Albertslund Dorthe Mandrup Arkitekter Foto: Adam Mørk Bro over Chr. Ydes vej Chr. Ydes Vej er en trafikeret vej, som deler mosen i to. En bro over vejen vil binde moseområdet sammen og skabe en tryg forbindelse mellem TimeLine og området omkring Knudmosebjerget og MCH/TimeWorld. Nørrebro, kunstner: Jeppe Hein Parc Des Cormailles, Paris 44

45 Mountainbike-bane Man kan sagtens have en mountainbikebane uden bjerge. Det kræver bare, at udfordringerne kommer til udtryk på anden vis. I stedet for et kuperet terræn handler det om et varieret underlag og småsnoede stier med forskellige forhindringer, så man oplever suset via zig-zag og skarpe sving rundt om træerne. Molsbjerge Tempelhof Park Fra miniature til oversize Hvordan opleves det, når noget småt bliver stort, og noget stort bliver småt? Hvad sker der fx, når en stol når en mand til skulderen? Kendt byrumsinventar eller møbler, som fx en bænk eller en stol, kan få et nyt udtryk og en ny funktion, når de får en ny skala. Idéen er, at inventaret starter i miniature-udgave ved TimeLines start og vokser langs vejen til oversize. De forskellige installationer kan både være en opholdsmulighed, en aktivitet eller en kunstnerisk installation. Skovsnogen, Døvling side/gdk039894/naturrum-skovsnogen.htm?callerurl=1 45

46 DEL 5: ANBEFALINGER TIL PRINCIPPER, PROCES & REALISERING I denne del præsenteres først nogle generelle principper, som kan bruges som pejlemærker for udviklingsarbejdet. Dernæst beskrives en realiseringsmodel, der kan danne udgangspunkt for den kommende dialog om den videre projektudvikling 46

47 PRINCIPPER FOR UDVIKLINGEN Deltagerne i forundersøgelsen har diskuteret en række principper eller værdier, som de mener helt generelt bør præge udviklingen af området. Den særlige Herning ånd I Herning er der lige så højt til loftet, som der er fladt på heden. Det uventede, ukonventionelle og storslåede kan ske i Herning. Her lander nyrige norske fædre deres private helikoptere, når de flyver teenagedøtrene til Justin Bieber koncert i BOXEN; og her sympati-maler borgerne deres huse lyserøde for at fejre starten på et af verdens største cykelløb, Giro d Italia. TimeLine skal rumme denne på samme tid uimponerede, begejstrede og handlingsorienterede tilgang til verden. En TimeLine for alle TimeLine skal være et nyt offentligt rum for bevægelse og fritidsliv. Det skal byde alle byens borgere og besøgende velkomne. Både lokale og besøgende, aktive og hangarounds, voksne og børn, hjulbårne og gangbesværede. Det er let at sige, vanskeligt at praktisere. Det kan hjælpes på vej med et fokus på tilgængelighed i alle faser af udviklingsprocessen, fokus på adgang og transport for grupper med forskellige mobilitetsmønstre og endelig på, at aktiviteterne udvikles med henblik på at tiltrække flest mulige brugergrupper. Sammen, men adskilt Det er en velkendt udfordring, at det ofte er små nuancer i materialer og design, som er forskellen på, om byrummet egner sig til en given sport eller ej. Ryttere, motionsløbere og mountainbikere bruger eksempelvis alle stisystemer, men har vanskeligt ved at bruge de samme stier. Som det blev sagt på superbrugerworkshoppen: Vi vil gerne være sammen, men adskilt. Perler på en snor Knudmosen er et stort område, og der er brug for et robust koncept, som både rummer udvalgte anlæg og noget, som binder sammen. Det skal være muligt at udvikle TimeLine over tid og mange år samt at lave eksperimenter og installationer med kort levetid. Ved at sprede faciliteterne kommer hele området i spil, og man kan sikre, at der ikke opstår konflikter på tværs af forskellige brugere. Omvendt kan knudepunkter, som samler brugerne, give mulighed for synergi-effekter. TimeLine skal supplere det eksisterende og organiserede TimeLine skal tilbyde nye innovative rammer for bevægelse, ophold og oplevelser for Herning som helhed. Det er vigtigt at kortlægge, hvad der findes i Herning i dag og finde ud af, hvor der er særlige behov fx behovet for uformelle, gratis aktiviteter og selvorganiseret idræt. Dette princip rummer et vigtigt demokratisk aspekt, da det organiserede idrætsliv i dag fravælges af nogle familier og brugergrupper af bl.a. økonomiske og kulturelle årsager. En af de mange stier i Knudmosen. 47

48 Ophold og flow Det er vigtigt, at der både er noget for dem, som deltager og dem, som vil se på. Det skal være let både at bevæge sig gennem TimeLine og let at gøre ophold og tage del i aktiviteterne. Et aktivitetsbånd hele året Det danske vejr kan være en stor udfordring for udelivet, og det er derfor vigtigt at være sig vejret bevidst. Læ og overdække kan forlænge sæsonen for mange aktiviteter, og området har en natur og nogle kvaliteter, som også kan byde på stærke oplevelser om vinteren og på tidspunkter med kun få besøgende. Tryghed Nye trygge forbindelser til TimeLine: En af hovedårene til TimeLine og Knudmosen er tunnelen fra Herning Banegård. Netop denne forbindelse opleves som værende utryg af mange, da man ikke kan se hvem eller hvad, der er for enden af cykeltunnelen, som også bruges af gående. Der er derfor behov for at arbejde med trygheden og skabe alternative forbindelser, som folk føler sig trygge ved at bruge. Et andet aspekt af tryghed er, at mennesker skaber tryghed: Erfaringer viser, at mennesker tiltrækker mennesker, og at følelsen af mennesker omkring sig giver en følelse af tryghed. Ved at TimeLine tiltrækker mange forskellige typer af brugere, kan området blive levende en stor del af dagen og dermed føles trygt. PROCES OG REALISERING Visionen om at udvikle TimeLine stammer tilbage fra Herning Kommune har lige siden haft et stort ønske om, at give byens borgere og besøgende mulighed for at opleve og bruge Knudmosens åbenlyse rekreative kvaliteter. Med denne forundersøgelse og med politikernes beslutning om at afsætte midler til anlæg og drift (fra 2013 og frem), er der mulighed for, at ønsket i de kommende år bliver til virkelighed. I det følgende beskrives et forslag til, hvordan realiseringsprocessen og næste step kan gribes an via en række indbyrdes forbundne opgaver: 1. Udarbejdelse af en helhedsplan (Knudmoseplanen) 2. Udvidet inddragelse af byens borgere, der kan sætte Knudmosen på det mentale bykort (Borgerinddragelse) 3. Design og anlæg af en række aktivitetsfelter og bevægelsesbaner (Åben tegnestue) 4. En parallel udvikling af supportfunktioner, transport til MCH og en ny forbindelse til centrum (Relaterede projekter) 48

49 FORSLAG TIL ETAPE- OG TIDSPLAN 49