PRAKTIKBESKRIVELSE. Guldborgsund Handicap Adresse: Stubbekøbingvej 83, 4800 Nykøbing F. Tlf.: adresse: Institutionens navn:

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder for Dagtilbudspædagogik b) Specialiseringsmuligheder for Skole- og fritidspædagogik c) Specialiseringsmuligheder for Social- og specialpædagogik Vejledning til udfyldelse af denne praktikbeskrivelse med uddannelsesplan. Praktikinstitutionen udfylder de hvide felter med oplysninger om institutionen. Under de enkelte praktikperioder udfyldes de relevante perioder med beskrivelser af hvordan man arbejder i institutionen med de angivne videns-og færdighedsmål.(de specialisering områder institutionen ikke tilbyder, kan slettes). Den yderste kolonne udfyldes af den enkelte studerende. Den studerende skriver, hvordan han/hun vil arbejde med videns- og færdighedsmålene konkret i løbet af praktikken. Dette skal ske for hver enkel studerende og dermed bliver praktikbeskrivelsen også en læringsplan for den enkelte studerende i gennem hele praktikforløbet. (Man kan også skille de enkelte studerendes læringsplan ud i et særskilt dokument) A. Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Guldborgsund Handicap Adresse: Stubbekøbingvej 83, 4800 Nykøbing F. Tlf.: adresse: handicap@guldborgsund.dk Hjemmesideadresse: Åbningstider: Institutionsleder: Forstander Jørgen Svendsen 1

2 Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: For hurtigt overblik sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der er på praktikstedet (de 3 farver går igen nede i skabelonen for de tre forskellige specialiseringer) Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Beskrivelse af målgruppen: Indsatsområder/ aktuelle projekter: Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Personalegruppens sammensætning: Praktikvejlederens kvalifikationer: Hvis der er flere vejledere sættes antal ud for de forskellige kvalifikationer. Hvis der er en vejleder, sættes kryds ud de forskellige kvalifikationer. Forbesøgets tilrettelæggelse Hvorledes inddrager praktikstedet flg. i forbesøget: Den studerendes forberedelse til forbesøget Dialog om praktikbeskrivelsen og uddannelsesplan Dialog om gensidige forventninger inden praktikkens start Introduktion til praktikstedet Straffe- og børneattest, tavshedspligt, ansættelsesbrev til lønnede praktikker m.v. Praktikstedets forventninger til den studerende Drøftelsen af kompetencemål, viden- og færdighedsmål, uddannelsesplan og Dagtilbudspædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) Skole- og fritidspædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) Social- og specialpædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) X - 85 område Vi har 6 teams i Handicap Guldborgsund under 85 området. Borgerne bor i egen lejlighed og er tilknyttet et af de 6 teams. Der er tilknyttet ca. 220 borgere til Handicap Guldborgsund år Unge og voksne med varig nedsat funktionsevne, der har behov for en socialpædagogisk kompenserende indsats. Vi arbejder ud fra en humanistisk tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i vores værdigrundlag og en anerkendende tilgang til den enkelte borger Vi samarbejder med pårørende, kommuner, ungdomsklub, beskæftigelsestilbud, specialiserede samarbejdspartnere, sundhedsvæsenet, ergo- og fysioterapeuter samt hjælpemiddeldepoter. Praktikvejleder kursus (2 dages kursus) Praktikvejlederuddannelse (6-8 ugers uddannelsesforløb) - diplomuddannelsen Andet/andre uddannelser Forbesøget ligger som regel ca. 1 måned før praktikstart. På mødet gives en generel orientering om Handicap Guldborgsund og en kort orientering om det team, som den studerende skal starte sin praktik i. Vi sikrer, at den studerende har været på kontoret og har underskrevet papirer på tavshedspligt m.m. og udleverer arbejdsplan. Vi tager en snak om den studerendes forventning til praktikken samt vores forventning til den studerende. Vi snakker kort om praktikbeskrivelsen og den studerendes mål og planlægger første vejledningstime. X X 2

3 målformuleringen Den studerendes mødeplan De første dage på praktikstedet er planlagt. Introduktion til institutionen, hverdagens og kulturens organisering. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen i forbindelse med 2/3 udtalelse Afsluttende prøve Uddyb hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet De første dage skal den studerende bruge sin tid på at lære stedet, borgerne og personalet at kende og går sammen med sin vejleder. På den første vejledningstime, som ligger én af de første dage inde i praktikken taler vi om tavshedspligt og magtanvendelse og vigtige informationer gennemgås, såsom praktisk orientering om sygemelding m.v. Vi fortæller kort om, hvordan vores daglige arbejde er organiseret for at skabe et overblik for den studerende. Og fortæller kort om de forskellige tilbud og aktiviteter, som tilbydes borgerne og informerer den studerende om personale- og pædagogiske møder. Vi drøfter igen den studerendes mål for praktikken. I første praktikperiode aftales med den studerende og uddannelsesinstitutionen, hvordan mødet mellem uddannelses- og praktiksted samt studerende skal forgå. I 2. og 3. praktikperiode kommer praktiklæreren fra uddannelsesinstitutionen på besøg på praktikstedet. Vejlederen har inden mødet udarbejdet en skriftlig udtalelse på den studerende, som tager udgangspunkt i den studerendes konkrete videns- og færdighedsmål. Vejleder og den studerende har ligeledes inden mødet gennemgået og snakket om udtalelsen og snakket om hvad der evt. skal arbejdes videre med. Den studerende laver en dagsorden til mødet og viser praktiklæreren rundt. Dato for sidste revidering: Juni 2016 Senest tre uger før afslutning af hver praktikperiode afgiver praktikstedet med inddragelse af den studerendes mål/portefolie en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutionen om, hvorvidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden kan godkendes. Hvis der opstår problemer under praktikforløbet tager vejlederen en snak med den studerende, vejlederen prøver at vejlede den studerende i den ønskede retning. Er der fortsat problemer inddrages teamets gruppeleder og kan det ikke løse problemet kontaktes uddannelsesinstitutionen for aftale af fælles møde. 3

4 B. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Pædagogens praksis Pædagogisk Grundfaglighed - Pædagogens praksis 1. praktik. Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan afspejles dette i pædagogernes praksis? Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? Hvordan vil jeg som studerende konkret arbejde med disse videns og færdighedsmål? praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, Den studerende får kendskab til arbejdet med borgere med nedsat funktionsevne og med borgere som f. eks er autister eller har ADHD, psykiatriske lidelser m.m. Den studerende lærer om en socialpædagogisk kompenserende indsat som ydes til borgerne, som gør det muligt at borgerne lever et værdigt liv i egen bolig og i forhold til familie, venner, kærester, fritidsaktiviteter samt beskæftigelse m.v. Den studerende får kendskab til pædagogiske retninger og forskellige pædagogiske metoder f.eks. visualierinsgstavler, socialhistorier m.m. Den studerende får anbefalet relevant litteratur. Den studerende får indsigt i vores arbejde efter servicelovens bestemmelser med udgangspunkt i den enkeltes borgers behov 4

5 og funktionsniveau og hvor der er fokus på selv/- og medbestemmelse og hvor vi vægter etikken højt. målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, Den studerende skal alene og i samarbejde med praktikvejleder/- og andet personale indgå i relationerne med borgerne. Den studerende deltager i praktikstedets hverdag f.eks. med pleje, i personlige/psykiske problemstillinger, hjælp til socialisering, inklusion i samfundet, økonomi m.m. samt deltager i udviklings- og forandringsprocesser. Evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer, Dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, Den studerende skal sætte sig ind i den enkeltes borgers pædagogiske planer og får indsigt i, hvordan vi arbejder ud fra disse. Den studerende bliver en aktiv del i støtten som ydes borgeren, så den studerende kan reflektere, dokumentere og evaluere egen deltagelse. Vi vejleder/støtter den studerende i dette. såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Vi arbejder sundhedsfremmende med den enkelte borger ud fra dennes behov og funktionsniveau. Anbefalet litteratur: Børn der er anderledes af Anegen Trillingsgaard, Anerkendelse i praksis af Lis Møller, Handicap gør ingen forskel af Lone Nilsson og Anne Nissen, Introduktion til pædagogik af Finn Hald. Normalitet og afvigelse af Ivar Morken, Autisme fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis af Theo Peeters 5

6 Særlige informationer om 1. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Den studerende kan forvente at arbejde i tidsrummet mellem kl I den første praktikperiode arbejder den studerende ikke alene Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Den studerende bliver tilknyttet et bestemt team Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? Den studerende tilbydes 1 2 timers vejledning om ugen samt efter behov. Vejledningstimernes indhold aftales mellem vejleder og studerende. Forslag til emner til vejledningstimer kan være: værdigrundlaget, læst litteratur, magt og etik, episoder fra hverdagen m.m. Den studerendes portfolio medtages til hver vejledningstime, så vejlederen har mulighed for at følge med i, hvor langt den studerende er nået med sine mål og sikre at den studerende er i stand til at koble teori med praksis. 6

7 C. Uddannelsesplan anden og tredje praktikperiode c) Social- og specialpædagogik Kompetenceområde: Relation og kommunikation - 2. praktik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at indgå i social- og specialpædagogisk arbejde med mennesker i forhold til tre overordnede målgrupper: A. Børn og unge med særlige behov. B. Mennesker med sociale vanskeligheder. C. Mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser Kompetenceområdet retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan afspejles dette i pædagogernes praksis? Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? Hvordan vil jeg som studerende konkret arbejde med disse videns og færdighedsmål? kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til Den studerende får kendskab til arbejdet med borgere med nedsat funktionsevne og med 7

8 professionelle samtale mennesker i udsatte positioner, borgere som f. eks er autister eller har ADHD, psykiatriske lidelser m.m. Den studerende lærer om en socialpædagogisk kompenserende indsat som ydes til borgerne, som gør det muligt at borgerne lever et værdigt liv i egen bolig og i forhold til familie, venner, kærester, fritidsaktiviteter samt beskæftigelse m.v. Vi arbejder ud fra den anerkendende relation, hvor vi møder borgeren ud fra en ligeværdig position og hvor det er vigtigt, at kunne udvise empati. Den enkelte borger hjælpes, støttes, og vejledes i kontakten med pårørende og professionelle med respekt for den enkeltes meninger og holdninger og med borgernes selv- og medbestemmelse som udgangspunkt. professionsetik og pædagogiske værdier, konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og Vi anvender forskellige kommunikationsformer som f.eks. tegn tiltale og boardmaker tavle. Den studerende får desuden indsigt i Jeg støttende samtaler med borgerne Vi har stort fokus på magt og etik som vi taler med den studerende om Vores daglige arbejde består en del i, at hjælpe borgerne med at løse konfliktsituationer, hvor vi møder borgeren med empati og ligeværd og en anerkendende tilgang for at få løst konflikten. I samarbejde med den enkelte borger tilbydes forskellige aktiviteter, arrangementer og udfoldelsesmuligheder ud fra den enkeltes ønsker og behov. 8

9 voksnes kreativitet og perspektiv Der er borgere som deltager i aftenskolens forskellige tilbud, der tilbydes forskellige fysiske samt kreative aktiviteter i de enkelte teams. Organisationen afholder én gang årligt idrætsdag. Borgerne har derudover mulighed for at deltage i Klub Solstrålen, her tilbydes weekend ture, musikarrangementer, kreative tilbud, foredrag m.m. Den studerende skal under praktikforløbet planlægge, tilrettelæge, gennemføre og evaluere et pædagogisk projekt. Det er op til den enkelte studerende hvad denne har lyst til at arbejde med. Men vejlederen råder og vejleder den studerende før og under projektet. hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv. vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring. Vi anvender boardmaker tavler og andre kommunikations- og visualiseringssystemer Anbefalet relevant litteratur: Anerkendelse i praksis af Bente Møller, Kommunikationskultur samtale i pædagogisk arbejde af Susanne Idun Mørch, Ansvar og etik i socialpædagogisk arbejde af Per Lorentzen, Individ, institution og samfund af Susanne Idun Mørch, 9

10 Social- og specialpædagogik 3.praktik Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører. Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan afspejles dette i pædagogernes praksis? Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? Hvordan vil jeg som studerende konkret arbejde med disse videns og færdighedsmål? institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for socialog specialpædagogiske indsatser, agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, Den studerende får kendskab til arbejdet med borgere med nedsat funktionsevne og med borgere som f. eks er autister eller har ADHD, psykiatriske lidelser m.m. Den studerende lærer om en socialpædagogisk kompenserende indsat som ydes til borgerne, som gør det muligt at borgerne lever et værdigt liv i egen bolig og i forhold til familie, venner, kærester, fritidsaktiviteter samt beskæftigelse m.v. Der afholdes introdage for nye studerende hvor den studerende hører om organisationens organisering m.m. Den studerende får indsigt i at arbejde under serviceloven og indsigt i borgernes 141 planer. forskellige social- og foretage en faglig vurdering af de Vi arbejder ud fra den humanistiske retning 10

11 specialpædagogiske tilgange og metoder, metoder, som anvendes på praktikstedet og anvender forskellige tilgange og metoder. Vi anvender forskellige kommunikationsformer som f.eks. tegn tiltale og boardmaker tavle. Vi udarbejder Kuno Bella test på nogle borgere og har neuropædagoger ansat i organisationen. Derudover er nogle pædagoger uddannet som seksualvejledere. tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende, forandringsprocesser og innovation, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, sætte mål, anvende dokumentationsog evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis Vi samarbejder med pårørende, kommuner, sundhedsvæsen, beskæftigelsestilbud m.m. for at løse forskellige problemstillinger der kan være hos den enkelte borger. Vi er ansat til at yde borgerne en socialpædagogisk kompenserende indsat, hvor arbejdsopgaverne er mangeartede. Vi forsøger med forskellige pædagogiske metoder at skabe en forandringsproces hos den enkelte, alt efter hvilken opgave vi står overfor. Vi udarbejder pædagogiske planer på den enkelte borger som vi anvender som et arbejdsredskab for at opfylde de mål og indsatsområder der er sat for den enkelte. Den studerende skal under praktikforløbet planlægge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere et pædagogisk projekt. Det er op til den enkelte studerende hvad denne har lyst til at arbejde med. Men vejlederen råder og vejleder den studerende før og under 11

12 projektet. Den studerende får indsigt i forskellige dokumentationsformer, f.eks observationsformer, praksisfortællinger m.m. førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp Anbefalet litteratur: Hjerne på begynder stadiet af Susanne Freltofte, Viggo Petersen, Magt og forandring i socialt arbejde af Marie Appel Nissen, organisationskultur og ledelse af Edgar H. Schein, Særlige informationer om 2. og 3. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Den studerende kan forvente at arbejde i tidsrummet mellem kl Den studerende kan godt forvente at arbejde alene Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Den studerende tilknyttes et af de 6 team vi har på 85 området Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portefolie? Den studerende tilbydes 1 2 timers vejledning om ugen samt efter behov. Vejledningstimernes indhold aftales mellem vejleder og studerende. Forslag til emner til vejledningstimer kan være: værdigrundlaget, læst litteratur, magt og etik, episoder fra hverdagen, udviklingsprojekt m.m. Den studerendes portfolio medtages til hver vejledningstime, så vejlederen har mulighed for at følge med i hvor langt den studerende er nået med sine mål, sit projekt og sikre at den studerende er i stand til at koble teori med praksis. 12