3. Sammenhæng i den travle hverdag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3. Sammenhæng i den travle hverdag"

Transkript

1 3. Sammenhæng i den travle hverdag 3.1 Sammenfatning Familie- og arbejdsliv i harmoni Den travle hverdag 119 Appendiks 3.1 Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse 131

2

3 3.1. Sammenfatning Familie- og arbejdsliv hænger godt sammen Danskerne de mest tilfredse i Europa Mænd og kvinder arbejder lige meget Privatansatte har bedre sammenhæng Travl hverdag for medarbejder med børn Normer og forventninger påvirker tilfredshed Flest kvinder henter og bringer i daginstitution Otte ud af ti medarbejdere på det danske arbejdsmarked er meget tilfredse eller tilfredse med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv. I sammenligning med andre europæiske lande indtager danske medarbejdere en topplacering i tilfredshed. Samlet set bruger mænd og kvinder lige lang tid på arbejde. Kvinder arbejder dog stadig lidt mere i huset end mænd, og mænd er stadig lidt mere aktive på arbejdsmarkedet end kvinder. Selv om ansatte i den private sektor har en højere ugentlig arbejdstid end ansatte i den offentlige sektor, er der marginalt flere medarbejdere i den private sektor, der er tilfredse med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv. Medarbejdere med børn oplever, at hverdagen er meget travl. På trods af travlhed er medarbejderne generelt meget tilfredse med arbejdslivet, familielivet og sammenhængen mellem disse. Det har betydning for den enkelte medarbejders oplevelse af tilfredshed med at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen, om medarbejderen føler sig påvirket af samfundets normer om f.eks. at deltage i børns fritidsaktiviteter. Der er en tendens til, at det hyppigere er kvinderne, der påtager sig de tidsmæssigt ufleksible opgaver som at hente og bringe i daginstitution. Hver anden kvinde bringer hver dag, og fire ud af ti henter hver dag Familie- og arbejdsliv i harmoni Danskerne er de mest tilfredse Ni ud af ti medarbejdere i Danmark finder, at deres arbejdstid passer godt med deres sociale og familiære liv. Det gør danske medarbejdere til de mest til- 111

4 fredse med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv i Europa, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Danmark i top med god sammenhæng Sammenhæng mellem arbejdstimer og de sociale og familiære forpligtigelser, pct. af beskæftigede, 25 God/meget god Dårlig/meget dårlig DNK FIN DEU BGR NLD BEL FRA SWE SVK LTU ESP SVN ROM HUN ITA POL Anm.: For landekoder se særskilt afsnit Kilde: Eurofound (27). Lønmodtagere i Østeuropa er mindst tilfredse Otte ud af ti er tilfredse med sammenhængen Lønmodtagere, der oplever den laveste tilfredshed med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv, kommer hovedsageligt fra de nye EUmedlemslande i Østeuropa, f.eks. Polen, Rumænien og Ungarn. En survey, DA har fået udarbejdet, bekræfter de europæiske data. 95 pct. af medarbejderne i danske virksomheder er tilfredse med familielivet, og ni ud af ti med arbejdslivet. Otte ud af ti svarer, at de er tilfredse med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv, jf. figur

5 Figur 3.2 Tilfredse danskere Tilfredshed, pct., Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds/meget utilfreds Familieliv Arbejdsliv Sammenhæng Anm.: Spørgsmål: Hvor tilfreds er du med henholdsvis dit familieliv, dit arbejdsliv og sammenhængen mellem dit familie- og arbejdsliv?. Se endvidere appendiks 3.1 for oplysninger om survey. Kilde: Capacent Epinion for DA, oktober 28. Ansvar og fleksibilitet giver tilfredse medarbejdere Resultatet gælder også på europæisk plan Offentlig service bidrager til at skabe sammenhæng Danske medarbejderes relativt store indflydelse på for arbejdets tilrettelæggelse kombineret med høj fleksibilitet bidrager til, at mange har let ved at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Når medarbejdere har indflydelse på jobindhold og fleksibel arbejdstilrettelæggelse, øger det tilfredsheden med sammenhængen mellem familie og arbejdsliv, jf. Europa-Kommissionen (27). En række offentligt organiserede servicefunktioner understøtter den enkelte og familien i hverdagen. Flere kan få passet deres børn i arbejdstiden i Danmark end i de fleste andre lande, hvilket giver bedre muligheder for at kombinere ansvaret for børn med et arbejde, jf. kapitel 4. Tilsvarende giver en udbygget offentlig ældrepleje gode muligheder for fortsat at arbejde, selv om danske medarbejdere har plejekrævende familiemedlemmer. 113

6 Arbejdsfunktion har ikke betydning Arbejdsfunktion påvirker ikke tilfredsheden Den enkelte medarbejders arbejdsfunktion påvirker ikke, hvordan familie- og arbejdsliv hænger sammen. Tilfredsheden med sammenhængen ligger på samme høje niveau uanset arbejdsfunktion, jf. figur 3.3. Figur 3.3 Godt samspil uanset stilling 1 Hvor tilfreds er du med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv? Pct., 28 Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds/meget utilfreds Ledelse Funktionærer Faglært/ufaglært Andet Anm.: I grupperne Ledelse og Andet er der få observationer i kategorien utilfreds/meget utilfreds. Se endvidere appendiks 3.1 for oplysninger om survey. Kilde: Capacent Epinion for DA, oktober 28. Ledere har også god sammenhæng Der er ingen entydig sammenhæng mellem arbejdstid og tilfredshed med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv. Ledere arbejder typisk flere timer end andre medarbejdere, jf. kapitel 1. Det betyder imidlertid ikke, at de er mindre tilfredse med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv. Indflydelse på selv at kunne tilrettelægge arbejdet har større betydning end selve arbejdstiden, jf. kapitel 2. Mindre tilfredshed blandt højtuddannede Højtuddannede er en smule mindre tilfredse med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv, jf. figur

7 Figur 3.4 Tilfredshed falder med mere uddannelse Hvor tilfreds er du med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv? Pct., 28 Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds/meget utilfreds Ikke erhvervskom. givende EUD KVU MVU LVU Anm.: EUD: erhvervsfaglig uddannelse, KVU: kort videregående uddannelse, MVU: mellemlang videregående uddannelse og LVU: Lang videregående uddannelse. Se endvidere appendiks 3.1 for oplysninger om survey. Kilde: Capacent Epinion for DA, oktober 28. Længere uddannelse giver kortere tid til etablering En forklaring herpå kan være, at medarbejdere med en lang uddannelse kommer senere ud på arbejdsmarkedet og derfor på samme tidspunkt skal gøre karriere, etablere familie med børn og udleve et aktivt fritidsliv. Privatansatte har lidt bedre sammenhæng Der er en lidt større tilfredshed med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv blandt medarbejdere i den private sektor end i den offentlige sektor, jf. figur

8 Figur 3.5 Privatansatte har god sammenhæng 1 Hvor tilfreds er du med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv? Pct., 28 Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds/meget utilfreds Privat ansatte Offentligt ansatte Anm.: Se endvidere appendiks 3.1 for oplysninger om survey. Kilde: Capacent Epinion for DA, oktober 28. Ingen forskel på kønnene i de to sektorer Fleksibilitet større betydning end arbejdstid Arbejdstid kun lille betydning I begge sektorer oplever mænd og kvinder samme tilfredshed med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv, jf. Capacent Epinion for DA (28). Den større andel af kvinder i den offentlige sektor har altså ingen betydning. I den private sektor arbejder medarbejderne i gennemsnit knapt 3½ time mere om ugen end i den offentlige sektor, jf. kapitel 1. Den højere arbejdstid i den private sektor betyder således ikke en lavere tilfredshed med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv. Det er altså muligt både at have højere arbejdstid og samtidig være mere tilfreds med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv. Den større fleksibilitet i den private sektor er en væsentlig faktor her, jf. kapitel 2. Selve arbejdstiden har kun marginal betydning for tilfredsheden med sammenhængen mellem familieog arbejdsliv. 83 pct. af beskæftigede på deltid og 78 pct. af beskæftigede på fuldtid er tilfredse med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv, jf. figur

9 Figur 3.6 Køn Deltidsansatte uden betydning lidt mere for tilfredshed tilfredse Hvor tilfreds er du med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv? Pct., 28 Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds/meget utilfreds Deltid Fuldtid Anm.: Se endvidere appendiks 3.1 for oplysninger om survey. Kilde: Capacent Epinion for DA, oktober 28. Mænd er lidt mere tilfredse Mænd er lidt mere tilfredse med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv end kvinder, jf. figur 3.7. Figur 3.7 Køn har uden lille betydning for for tilfredshed 1 Hvor tilfreds er du med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv? Pct., 28 Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds/meget utilfreds Kvinder Mænd Anm.: Se endvidere appendiks 3.1 for oplysninger om survey. Kilde: Capacent Epinion for DA, oktober

10 Også børnefamilier har god sammenhæng For langt de fleste medarbejdere med børn er det ikke noget problem at få sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. Selv blandt medarbejdere med tre eller flere børn er det kun hver tiende medarbejder, der giver udtryk for utilfredshed med at få familie- og arbejdslivet til at hænge sammen, jf. figur 3.8. Figur 3.8 Udfordringen med børn løses Hvor tilfreds er du med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv? Pct., 28 Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds/meget utilfreds eller flere Antal børn under 18 år i husstanden Anm.: Se endvidere appendiks 3.1 for oplysninger om survey. Kilde: Capacent Epinion for DA, oktober 28. At børn tager tid, er der ikke noget overraskende i, og flere børn tager mere tid. De skal bl.a. hentes og bringes i daginstitutioner, og der er institutionsaktiviteter samt en lang række andre aktiviteter, der alle kræver tid. Service med fokus på familier og virksomheder For at den enkelte medarbejder kan få hverdagen til at hænge sammen, skal de offentlige servicefunktioner, der omgiver familien, være tilpasset familiernes og dermed også virksomhedernes behov, jf. kapitel

11 3.3. Den travle hverdag Travlhed påvirker tilfredshed med sammenhæng Mange føler, at de har en travl hverdag. Direkte adspurgt svarer 55 pct., at de oplever hverdagen som travl. De medarbejdere, der oplever travlhed i hverdagen, er mindre tilfredse med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv, men også blandt denne gruppe er kun én ud af ti utilfreds, jf. figur 3.9. Figur 3.9 Travlhed giver mindre tilfredshed Sammenhængen mellem travlhed og tilfredshed, pct Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds/meget utilfreds Travlt i høj eller nogen grad Ikke travlt Anm.: Spørgsmål: I hvor høj grad føler du, at du har for travlt i din hverdag? og Hvor tilfreds er du med sammenhængen mellem dit familie- og arbejdsliv?. Se endvidere appendiks 3.1 for oplysninger om survey. Kilde: Capacent Epinion for DA, oktober 28. Det er særligt medarbejdere med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, der har en følelse af travlhed, jf. figur

12 Figur 3.1 Højere uddannede oplever mest travlhed I hvor høj grad føler du, at du har for travlt i din hverdag? Pct., Meget høj grad Høj grad Hverken/eller Mindre grad/slet ikke Ikke erhvervskom. givende EUD KVU MVU LVU Anm.: Se anmærkning til figur 3.4 samt appendiks 3.1 for oplysninger om survey. Kilde: Capacent Epinion for DA, oktober 28. Egne forventninger skaber ubalance Hver anden lønmodtager påvirket af normer Summen af aktiviteter i hverdagen og egne forventninger til både arbejde, arbejdspladsen og til familielivet skaber travlhed og i nogle tilfælde manglende sammenhæng for den enkelte, jf. Berlingske Tidende (28). Omgivelsernes forventninger til den enkelte påvirker livsopfattelsen og tilfredsheden. Hver anden lønmodtager føler sig påvirket af en række forventninger eller normer til husarbejde og samvær med deres børn, jf. figur

13 Figur 3.11 Mange normer om børn I hvilken grad indretter du din adfærd ud fra normer og forventninger fra dine omgivelser? Pct., Bør deltage i skole og institutions aktiviteter Bør lade børn deltage i fritidsaktivitet Bør lave mad i det daglige Ikke bør hente børn sent i institution Ikke bør aflever for tidligt i institution Bør besøge venner og familie ofte At du ofte bør gøre rent i dit hjem Påvirket af normer - mænd Påvirket af normer - kvinder Anm.: Se endvidere appendiks 3.1 for oplysninger om survey. Kilde: Capacent Epinion for DA, oktober 28. Mænd og kvinder påvirket af normer i samme omfang Mænd og kvinder er i samme omfang påvirket af normer. Det gælder f.eks. i forhold til at deltage i børns institutionsliv, lade børn deltage i fritidsaktiviteter, og hvornår det er god tone, at børn skal hentes før institutionernes lukketid. De personer, der f.eks. er påvirket af normen om at deltage i børns institutionsaktiviteter, er lidt mindre tilfredse med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv end de personer, som ikke er påvirket af normer, jf. figur

14 Figur 3.12 Normer om børn mindsker tilfredshed Pct. af adspurgte, 28 Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds/meget utilfreds Påvirket Slet ikke Påvirket Slet ikke Påvirket Slet ikke Deltage i børns inst. Børn deltage i fritidsakti. Ikke hente sent Anm.: Spørgsmål: I hvilken grad oplever du, at du er underlagt normer og forventninger fra dine omgivelser? og Hvor tilfreds er du med sammenhængen mellem dit familieliv og dit arbejdsliv?. Se endvidere appendiks 3.1 for oplysninger om survey. Kilde: Capacent Epinion for DA, oktober 28. Det kan være, fordi normer får forældre til at hente børn fra daginstitution tidligere, end de egentlig har tid til, og dermed bliver hverdagen mere sammenpresset og travl. Kvinder bringer og henter børn i daginstitutioner Ca. 2 pct. af beskæftigede forældre har hele ansvaret for at hente og bringe børn hver dag. Det er primært kvinder, der henter eller bringer børn i daginstitution hver dag, jf. figur

15 Figur 3.13 Kvinder henter og bringer børn Beskæftigede med børn på 9 år eller yngre, pct., 28 5 Kvinder Mænd Hver dag 2-4 gange om ugen Sjældnere Aldrig Hver dag 2-4 gange om ugen Sjældnere Aldrig Afleverer børn Henter børn Anm.: Spørgsmål: "Hvor ofte afleverer du børn i daginstitution/sfo/skole?" og "Hvor ofte henter du børn i daginstitution/sfo/skole?". Se endvidere appendiks 3.1 for oplysninger om survey. Kilde: Capacent Epinion for DA, oktober 28. Kvinden har hovedansvaret for at hente og bringe Næsten 8 pct. af kvinder henter hver dag eller to til fire gange om ugen, mens det tilsvarende for mænd er godt 5 pct. Det er altså i højere grad kvinder, der påtager sig de tidsmæssigt ufleksible opgaver. En undersøgelse blandt højtuddannede bekræfter, at hovedansvaret for at hente og bringe børn i daginstitution hviler på kvinden, jf. DJØF (28). Selv om kvinder henter børn i daginstitutionen oftere end mænd, så er der stort set ingen forskel på, hvor stor en andel af mænd og kvinder med børn der oplever at have for travlt i hverdagen, jf. figur

16 Figur 3.14 Børn giver større travlhed I hvor høj grad føler du, at du har for travlt i din hverdag? Pct., 28 Meget høj grad Høj grad Både og Mindre grad og slet ikke Kvinder Mænd Kvinder Mænd Med børn Uden børn Anm.: Se endvidere appendiks 3.1 for oplysninger om survey. Kilde: Capacent Epinion for DA, oktober 28. Børn gør mænd og kvinder mere travle Andelen af beskæftigede, der oplever at have for travlt, stiger mere for mænd end for kvinder, når de bliver forældre. Mere lige fordeling af arbejdet Forskellen på mænds og kvinders samlede tid anvendt på udearbejde og hvad de oplever som arbejde i hjemmet er blevet mindre de seneste årtier. I 1964 arbejdede kvinder årligt 769 timer mere end mænd. Fra 1964 til 21 er kvinders husarbejde faldet og mænds er steget. Kvinder arbejdede således i 21 årligt 288 timer mere end mænd, jf. figur

17 Figur 3.15 Mænd og kvinder arbejder mere ens 6 Årlig arbejdstid, 1. timer Mænd, udearbejde Kvinder, udearbejde Mænd, husarbejde Kvinder, husarbejde Anm.: Husligt arbejde er inkl. børneomsorg. Figuren indeholder både beskæftigede, studerende, ledige m.v. Kilde: Rockwool (23). Mænds husarbejde er steget Kvinder mere aktive på arbejdsmarkedet Konvergens mellem kønnene Omfanget af mænds husarbejde er steget markant gennem hele perioden, hvorimod kvinders husarbejde har været konstant faldende, dog med en lille stigning fra 1987 til 21. Mænds erhvervsarbejde er fra 1964 til 21 faldet fra 1.9 til knap 1.4 timer årligt, mens kvinder erhvervsarbejde i samme periode er steget fra knap 9 til 1.2 timer årligt. Der er altså sket en konvergens mellem kønnene, så mænd og kvinders arbejde nu ligner hinanden langt mere end for 4 år siden. Mænd og kvinder arbejder lige lang tid pr. dag. Begge køn arbejder ca. 8½ time hver dag, jf. tabel

18 Tabel 3.1 Gns. timer:minutter pr. dag, 21 Arbejde ude og hjemme Beskæftigede mænd Beskæftigede kvinder Udearbejde 5:58 4:45 Husarbejde 2:3 3:34 Arbejde i alt 8:28 8:19 Anm.: Opgjort som gennemsnit pr. dag i en syv-dages uge. Udearbejde er inkl. transport til og fra arbejde. Kilde: Bonke (22). Kvinder bruger i gennemsnit 3½ time på husarbejde om dagen, mens mænd bruger 2½ time om dagen. Forskellen opvejes af, at mænd har mere erhvervsarbejde. Kvinder udfører ofte de opgaver i hjemmet, som er ufleksible, så som tøjvask, madlavning, opvask og omsorg for børn. Omvendt udfører mænd de huslige opgaver, som kan planlægges og udføres i weekenden, f.eks. gør det selv-arbejde og havearbejde, jf. SFI (23). Begrænset brug af serviceydelser Knap én ud af fire har hjælp til arbejdet i hjemmet. De, der benytter sig af serviceydelser i hjemmet, køber oftest børnepasning og rengøring, jf. figur

19 Figur 3.16 Hjælp til ydelser Betaler du for at få hjælp til en eller flere af følgende ydelser? Pct., Betaler for mindst en ydelse Barnepige eller anden pasning Rengøring Gør det selv Havearbejde Andet Anm.: Svarmulighederne tøjvask, madlavning og indkøb er ikke vist i figuren på grund af for få observationer. Se endvidere appendiks 3.1 for oplysninger om survey. Kilde: Capacent Epinion for DA, oktober 28. Husarbejde opleves ikke som et problem Medarbejdere opfatter ikke husarbejde som så stort et problem i hverdagen, at de vil købe service i hjemmet. Otte ud af ti svarer, at de enten ikke har brug for det, eller helst selv vil gøre det. Endelig svarer 2 pct., at de ikke køber serviceydelser, fordi det er for dyrt, jf. Capacent Epinion for DA (28). Transport til og fra arbejde Mere tid på transport Fra 22 til 26 har danskerne fået lidt længere til arbejde. Gennemsnittet for den samlede afstand fra hjem til arbejdssted var 24,4 km i 26 mod 23,1 km i 22, jf. Danmarks Statistik (28). For hovedparten af beskæftigede er transporttiden til eller fra arbejde under ½ time, jf. figur

20 Figur 3.17 Flest bruger under 3 min. på transport 5 Hvor lang tid tager det typisk for dig at komme fra hjem til arbejde? Pct., minutter 16-3 minutter 31-6 minutter Over en time Anm.: Se appendiks 3.1 for oplysninger om survey. Kilde: Capacent Epinion for DA, oktober 28. Hver 5. medarbejder bruger mellem ½- - 1 time på at komme fra hjem til arbejde, mens det kun er hver 2. medarbejder, der har 1 time eller mere hver vej. Mange prioriterer fritidsaktiviteter Mere end syv ud af ti medarbejdere dyrker motion mindst en gang om ugen, og ca. 4 pct. to til fire gange om ugen, jf. figur

21 Figur 3.18 Motion hver uge Hvor ofte dyrker du motion? Pct., 28 Ingen børn Børn Hver dag 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen 1-3 gange om måneden Sjældnere eller aldrig Anm.: Se appendiks 3.1 for oplysninger om survey. Kilde: Capacent Epinion for DA, oktober 28. Forældre prioriterer også egen motion Også forældre prioriterer egen motion højt. Selv om forældre er en smule mindre tilfredse med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv, er der kun en mindre forskel mellem hyppigheden af motion for personer med og uden børn. Medarbejdere med børn prioriterer at finde tid til børnenes fritidsaktiviteter. Omfanget af børns og egne fritidsaktiviteter stiger med antallet af børn, jf. figur

22 Figur 3.19 Ulønnet fritidsarbejde Andel, der bruger to eller flere timer om ugen på frivilligt (ulønnet) arbejde, inkl. egne og børns fritidsaktiviteter, pct., børn 1 barn 2 børn 3 eller flere børn Anm.: Se appendiks 3.1 for oplysninger om survey. Kilde: Capacent Epinion for DA, oktober 28. De mange aktiviteter i hverdagen kan være en forklaring på en mindre grad af tilfredshed med sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv for familier med børn. Mere tid til familien og andre aktiviteter Selv om mange prioriterer motion og fritidsaktiviteter, vil halvdelen af beskæftigede danskere ønske, at de kunne bruge mere tid sammen med familie og venner og på deres fritidsinteresser. Dette gælder særligt for kvinder, jf. Capacent Epinion for DA (28). 13

23 Appendiks 3.1 Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse På vegne af Dansk Arbejdsgiverforening har analyseinstituttet Capacent Epinion gennemført en måling af befolkningens oplevelse af tilfredsheden med sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv. Undersøgelsen er gennemført i oktober 28 og indeholder svar fra 2.11 husstande i Danmark. Respondenterne var på interviewtidspunktet alle over 18 år og i beskæftigelse (dog ikke selvstændigt erhvervsdrivende). I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt til deres overordnede tilfredshed med arbejdsliv, familieliv og sammenhængen mellem disse samt en række faktorer, der kan forventes at have indflydelse på denne tilfredshed. Det gælder bl.a. daginstitutionernes åbningstider, transporttid til og fra arbejde, offentlige myndigheders åbningstider, fleksibilitet på arbejdspladsen, og i hvor høj grad respondenten indretter sin adfærd ud fra omgivelsernes normer og forventninger. På baggrund af en undersøgelse med godt 2. respondenter er det ikke muligt at lave en meget detaljeret opdeling på data på grund af usikkerhed om resultaterne. Det gælder især analyser i relation til børn, da knapt halvdelen af de spurgte husstande har børn. I figurer og tabeller er tallene grupperet, så der ikke foretages konklusioner på baggrund af mindre end 3 respondenter. Denne regel er undveget i enkelte tilfælde, hvor der så er gjort opmærksom på usikkerheden om tallene i anmærkningen. Endvidere er besvarelsen ved ikke generelt udeladt. 131

24 132

Arbejdsmarkedsrapport. Januar 2009

Arbejdsmarkedsrapport. Januar 2009 Arbejdsmarkedsrapport Januar 29 Forord Danmark står bedre rustet end de fleste til den nuværende konjunkturnedgang. En af forklaringerne er, at vi på det private arbejdsmarked konsekvent arbejder for

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Har du indenfor de seneste par år oplevet ændringer i åbningstiderne i dine børns daginstitutioner/sfo? 57% 22% 13%

Har du indenfor de seneste par år oplevet ændringer i åbningstiderne i dine børns daginstitutioner/sfo? 57% 22% 13% Notat Åbningstider i daginstitutioner Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Børneforældre har brug for at få deres børn passet mens de er på arbejde. Imidlertid oplever mange, at indskrænkninger i daginstitutionernes

Læs mere

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Deltidsansættelser i Danmark

Deltidsansættelser i Danmark Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner

Læs mere

1. Arbejdstid fleksible muligheder

1. Arbejdstid fleksible muligheder 1. Arbejdstid fleksible muligheder 1.1 Sammenfatning 31 1.2 Arbejdstiden historisk og i dag 32 1.3 Sådan arbejder medarbejdere i dag 45 1.4 Livsforløb og ændrede behov i arbejslivet 59 Appendiks 1.1 Arbejdstiden

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

4. Service for arbejdslivet

4. Service for arbejdslivet 4. Service for arbejdslivet 4.1 Sammenfatning 135 4.2 Hverdagens tidsbegrænsninger 136 4.3 Børnepasning 138 4.4 Offentlige kontorers åbningstider 15 Appendiks 4.1 Borgerservices åbningstider for personlig

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Møder og mødekultur 2017

Møder og mødekultur 2017 Møder og mødekultur 217 Lederne Maj 217 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

06:32. Mette Deding Mette Lausten Angelo Andersen BØRNEFAMILIERNES BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV

06:32. Mette Deding Mette Lausten Angelo Andersen BØRNEFAMILIERNES BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV 06:32 Mette Deding Mette Lausten Angelo Andersen BØRNEFAMILIERNES BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV 06:32 BØRNEFAMILIERNES BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV Mette Deding Mette Lausten Angelo Andersen

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Er den danske arbejdstid lav?

Er den danske arbejdstid lav? 29. november 2017 2017:17 Er den danske arbejdstid lav? Af Sofie Valentin Weiskopf, Michèle Naur, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv,

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Der bliver færre servicemedarbejdere

Der bliver færre servicemedarbejdere Der bliver færre servicemedarbejdere pr. borger Den offentlige beskæftigelse er i dag lidt lavere end i 2. Dermed er den offentlige beskæftigelses andel af den samlede beskæftigelse mindsket. Pr. borger

Læs mere

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv

Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv Maj 2007 Side 2 af 34 Indledning...3 Nogle hovedresultater af FOAs medlemsundersøgelse...3 Tilfredshed med arbejdstidens placering, den samlede

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Kvinder, mænd og karriere

Kvinder, mænd og karriere Kvinder, mænd og karriere Lederne Oktober 17 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til

Læs mere

Dagpenge til nyuddannede

Dagpenge til nyuddannede Dagpenge til nyuddannede Mange nyuddannede har allerede fundet et job, når de afslutter deres uddannelse. Måske har de haft kontakt til en eller flere arbejdspladser i løbet af deres uddannelse eller har

Læs mere

Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold

Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold Annette Christensen, fagleder anch@di.dk, 2829 8384 SEPTEMBER 19 Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold Rundt om i landets kommuner har man i dag større fokus på at skabe et godt

Læs mere

Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng?

Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng? FebrUAR 2016 Nyt fra rff Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng? D Børn har ikke den store betydning for fædres er er stort fokus på, om danskerne arbejder nok, samtidig med at stadig flere

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA

Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA 4. april 2005 Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA I oplægget til konferencen er politikerne citeret for at pege på, at danskerne skal arbejde mere, hvis

Læs mere

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017 Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.

Læs mere

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 18 Lederne September 18 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange respondenter der er jobsøgende eller overvejer at skifte job Deres motiver

Læs mere

Børnefamilie og børnepolitik. TNS Gallup for Berlingske. Børnefamilie og børnepolitik. TNS Dato: 2015 Projekt: 62104

Børnefamilie og børnepolitik. TNS Gallup for Berlingske. Børnefamilie og børnepolitik. TNS Dato: 2015 Projekt: 62104 TNS Gallup for Berlingske Feltperiode: Den 21/8 26/8 2015 Målgruppe: Personer med hjemmeboende børn Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.035 personer Stikprøven er vejet på region

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

KL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015

KL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015 KL s brugertilfredshedsundersøgelse på genoptræningsområdet Opsamling dec. 2015 Undersøgelsesdesign For at gennemføre undersøgelsen med et så lavt ressourcemæssigt forbrug som muligt, blev en stringent

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 1 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Bo Bilde 2015 Danmarks Statistik DST Survey Telefon 3917 3255 / 3917 3271 Mail: bbi@dst.dk Danmark Statistik Sejrøgade

Læs mere

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

I Familie- og arbejdsliv

I Familie- og arbejdsliv HK-analyse: I Familie- og arbejdsliv Spørgeskemaundersøgelse om holdninger og ønsker til arbejdstid og fleksibilitet RESUME Et flertal af HK s medlemmer mener, at det er svært at få dagligdagen til at

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

Bilag 1 X X X. Spørgeskema

Bilag 1 X X X. Spørgeskema Bilag 1 Spørgeskema En sociologisk undersøgelse som handler om balancegangen mellem danske lønmodtageres arbejdsog familieliv, og der vil derfor blive spurgt ind til både erhvervsrelateret oplevelser og

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

NOTAT Udviklingen i sygeplejersker på fuld tid og nedsat tid

NOTAT Udviklingen i sygeplejersker på fuld tid og nedsat tid Cecilie Bisgaard-Frantzen Januar 2017 NOTAT Udviklingen i sygeplejersker på fuld tid og nedsat tid 2007-16 47 % af alle sygeplejersker har en aftalt arbejdstid på 37 timer eller højere. 39 % har en aftalt

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Kvinder hæmmes af skatten

Kvinder hæmmes af skatten DI Den. november 8 Lsf Kvinder hæmmes af skatten Et flertal af danskere er enige i, at lavere skat på arbejde vil veksle husarbejde og gør-det-selv arbejde til flere timer på jobbet. Det viser en ny opinionsundersøgelse

Læs mere

Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti

Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede

Læs mere

videregående uddannelse

videregående uddannelse Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 7. september 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv

Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv Juni 2018 Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 5. juni 2018 Ufleksible og korte åbningstider i dagtilbud påvirker forældres arbejdsliv Baggrund Det er langt fra

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter

Læs mere

Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne.

Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne. Gladsaxe Kommune - Vuggestueforældres Betalingsvillighed ift. mad i børnehaverne. Epinion Capacent Indhold 1 Indledning...3 1.1 Baggrund og formål... 3 1.2 Karakteristik af respondenter... 3 1.3 Centrale

Læs mere

Flygtninge på arbejdsmarkedet

Flygtninge på arbejdsmarkedet Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at

Læs mere

Det gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi

Det gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi Det gode liv i Kommune Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Kommunes Udviklingsstrategi Baggrund Region Syddanmark og Kommune arbejder med at skabe det gode liv for borgere og gode

Læs mere

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer Miljø og familier 104 Miljø og familier 5. Miljø og familier Miljøbevidsthed Holdninger til miljøet Det kræver en aktiv indsats fra størstedelen af befolkningen at mindske de miljøproblemer, der opstår

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

drenge mindre end piger

drenge mindre end piger Børn laver ikke meget derhjemme drenge mindre end piger Der har ofte været fokus på arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder i hjemmet, hvorimod der sjældent er set på, hvor meget børn deltager, og om piger

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Livskvalitet er forbundne kar

Livskvalitet er forbundne kar 2. oktober 216 Livskvalitet er forbundne kar Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Folks oplevelse af livskvalitet afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer der typisk hænger sammen.

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Ikke-medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan yildiz.akdogan@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

2.1 Sammenfatning. Udviklingen i overenskomsterne på DA/LO-området har de seneste årtier været præget af to tendenser:

2.1 Sammenfatning. Udviklingen i overenskomsterne på DA/LO-området har de seneste årtier været præget af to tendenser: 2.1 Sammenfatning Udviklingen i overenskomsterne på DA/LO-området har de seneste årtier været præget af to tendenser: Øget fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen Flere familiepolitiske goder Udtryk for

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdstid

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdstid FOA Kampagne og Analyse 16. april 2012 Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdstid Undersøgelsen er gennemført fra d. 30. marts til den 11. april 2012 via en spørgeskemaundersøgelse i FOAs elektroniske

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere