Udskolingsprofil 9. årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udskolingsprofil 9. årgang"

Transkript

1 Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret og Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen

2 Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever. Undersøgelsen indledes med et sundhedseksperimentarium, hvor eleverne klassevis tester deres sundhed, trivsel og livsstil. Efterfølgende tilbydes eleverne individuel undersøgelse og samtale med kommunallægen. I forbindelse med undersøgelsen udfylder eleverne et anonymt spørgeskema, som også benyttes i 9. årgang i andre kommuner. Der var i skoleåret indskrevet 653 elever i 9 klasse på kommunens 12 folkeskoler og 3 privatskoler. Af disse deltog 94% i udskolingsundersøgelsen og 86% har besvarede spørgeskemaet (På grund af lockout på skoleområdet var svarprocenten det skoleår lidt lavere end den plejer) Der var i skoleåret indskrevet 615 elever i 9 klasse på kommunens 12 folkeskoler og 3 privatskoler. Af disse besvarede 96% spørgeskemaet. 3 useriøse besvarelser er udgået af undersøgelsen. På baggrund af det anonyme spørgeskema udarbejdes en sundhedsprofil for 9. klasserne på hver skole og en samlet profil for 9. årgang i Rudersdal Kommune. Hver skole er tildelt et tal mellem 1 og 14 og resultaterne for den enkelte skole behandles dermed anonymt i rapporten. Formålet med sundhedsprofilen for 9. årgange er at følge sundhedsadfærden blandt 9. klasse eleverne i Rudersdal Kommune. Profilen kan benyttes som et redskab i det tværfaglige samarbejde i forbindelse med forebyggende og sundhedspædagogiske tiltag og giver mulighed for at målrette indsatsen mod de eventuelle problemer som sundhedsprofilen viser og for at evaluere indsatsen. Sundhedsprofilen gør det muligt at sammenholde resultaterne fra de enkelte skoler i kommunen og at sammenholde profilen for 9. årgang i Rudersdal Kommune med 9. årgang i andre kommuner og med øvrige tilsvarende undersøgelser af skolebørn i Danmark. I 2012 vedtog kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune en Sundheds- og forebyggelsespolitik og en Alkoholpolitik. I begge er et særligt fokus på børn og unge i kommunen og der er formuleret mål og succeskriterier for børn og unge. Sundhedsstyrelsen har i løbet af 2012 og 2013 udarbejdet 11 forebyggelsespakker, der omhandler relevante sundhedsfaglige temaer og som indeholder faglige anbefalinger til kommunerne. Forebyggelsespakkerne leverer evidensbaseret viden samt faktuelle tal for forekomst og udvikling indenfor de forskellige emner og giver anvisninger til hvordan der rent praktisk kan arbejdes med forebyggelse indenfor de udstukne rammer. Resultaterne i udskolingsprofilerne i Rudersdal Kommune er, hvor det er relevant, sammenholdt med konklusioner og anbefalinger i forebyggelsespakkerne. 2

3 Resultater Eleverne i 9. årgang i Rudersdal Kommune er tilfredse med deres liv, synes godt om at gå i skole, vurderer deres helbred som godt og er fysisk aktive. 45% har haft hovedpine, hver anden har haft søvnproblemer og 4 af 10 har været generet af nervøsitet og uro inden for de sidste to uger 3 af 4 får morgenmad på alle skoledage, men hver 3. pige spiser ikke morgenmad hver dag. Elever der spiser morgenmad dagligt trives bedre end de, der aldrig får morgenmad på skoledage. 8% har ikke voksne at tale med, når de er kede af det. 32% dyrker motion dagligt og 4% dyrker sjældent eller aldrig motion, så de bliver forpustede eller svedige Andelen af 9. klasseelever, der aldrig har været fulde er steget og andelen af 9. klasseelever, der er fulde hver uge, er faldet gennem de sidste fem skoleår. Alkoholforbruget er markant højere blandt 9. klasseeleverne i Rudersdal end gennemsnittet for de 6 sammenligningskommuner I skoleåret er 2% af eleverne i 9. klasse dagligrygere Andelen af 9. klasseelever, der har prøvet at ryge hash er faldet fra 24% i skoleåret 2009 til 14% i 2013 Konklusion De fleste 15-årige i Rudersdal trives godt og er tilfredse med deres liv. Forbruget af alkohol og tobak er faldende, men alkoholforbruget er større og der er flere rygere i Rudersdal end i de kommuner vi har sammenlignet os med. Der bør fortsat være fokus på at begrænse de unges rusmiddelforbrug og et særligt fokus på den lille gruppe, der ikke trives så godt som de øvrige. 3

4 Trivsel og helbred og motion. Resultaterne fra sundhedseksperimentariet, de individuelle samtaler og besvarelserne på det anonyme spørgeskema har vist det samme mønster gennem flere år og tyder på, at de 15-årige i Rudersdal Kommune trives godt. I skoleåret svarer 96%, at de er tilfredse med deres liv, 95% svarer, at de er glade for sig selv og 97% har gode forventninger til fremtiden. 67% synes godt eller meget godt om at gå i skole. 5% synes ikke særligt godt eller slet ikke om at gå i skole. 76% vurderer deres eget helbred som godt eller meget godt, men 45% har haft hovedpine inden for de sidste to uger, 38% ryggener og 49% søvnproblemer og 38% har været generet af nervøsitet og uro. Eleverne sover i gennemsnit 7,8 timer på et hverdagsdøgn. 28% har taget medicin mod hovedpine inden for de sidste to uger. Det er især pigerne, som bruger medicin mod hovedpine. Således svarer 40% af pigerne og 18% af drengene, at de har taget hovedpinepiller inden for de sidste 14 dage. 9 elever har taget medicin mod nervøsitet og uro og 12 elever har taget medicin mod søvnbesvær inden for de sidste to uger. 8% svarer, at de ikke har nogle voksne at tale med, når de er kede af det. Denne andel er faldet fra 12% i Motion I skoleåret dyrkede 28% af eleverne motion dagligt, mens 5% sjældent eller aldrig dyrekede motion, så de blev forpustede eller svedige. I skoleåret svarer 32% at de får motion dagligt og 4% får sjældent eller aldrig motion. Forebyggelsespakken, der omhandler fysisk aktivitet, påpeger at den generelt nedsatte fysiske aktivitet betyder mange tabte leveår og stigende udgifter for kommunerne til sundhedsvæsenet. Der er således god evidens for de problemer, der opstår ved fysisk inaktivitet, men sparsom evidens for hvad der på langt sigt kan fremme bevægelse. Skolebaserede indsatser har en positiv effekt på fysisk aktivitet og kondition, også for de fysisk inaktive elever, og skolen er således en god platform for sådanne initiativer. Der gives i forebyggelsespakken forslag til en flerstrenget indsats, hvor bevægelse indarbejdes både i frikvarter og undervisning. Ligeledes påpeges tværsektorielt samarbejde med udvikling af tilbud, der kan appellere til udsatte grupper. 4

5 Procent Måltider 67% af pigerne og 77% af drengene få morgenmad på alle skoledage. 9% af pigerne og 7% af drengene får aldrig morgenmad på skoledage. 4 elever, alle piger, spiser aldrig morgenmad og sjældent frokost på skoledage. Ifølge Skolebørnsundersøgelsen, HBSC 2010, spiser 20 % af 15-årige kun morgenmad 2 eller færre gange på en skoleuge (4). Forebyggelsespakken om Mad og Måltider skriver, at en indsats på ungdomsuddannelser i Norden har vist, at med fokus på sundhed og fællesskaber, bl.a. med hensyn til sund morgenmad, kan man forebygge frafald og øge elevernes trivsel. Der er ifølge forebyggelsespakken god videnskabelig evidens for at sunde madvaner, herunder morgenmad, spiller en vigtig rolle for trivsel og sundhed med forebyggelse af livsstilssygdomme, men mindre viden om, hvordan man fremmer gode måltidsvaner. Dog pointeres det, at strukturelle indsatser som øger tilgængeligheden af sunde madvarer for alle er bedre end individuelle tiltag og medvirker til at mindske den sociale ulighed. Det er også vigtigt at der er opbakning til de tiltag, der iværksættes, både på det politiske niveau, i skolebestyrelse, skoleledelse og blandt det pædagogiske personale. Der er sammenhæng mellem regelmæssige måltider på skoledage og trivsel, selvvurderet helbred og symptomer. De elever, der ikke spiser morgenmad på skoledage vurderer deres helbred dårligere og trives dårligere end de elever, der får morgenmad hver dag. Trivsel i forhold til morgenmad på skoledage 9. årgang Rudersdal Spiser morgenmad dagligt Spiser aldrig morgenmad på skoledage 5

6 Procent Rygning Fra skoleåret sås en stigning i andelen af dagligrygere og festrygere blandt 9 årgang i Rudersdal Kommune, så der i skoleåret var 9% dagligrygere og 21% festrygere. Siden da er andelen af dagligrygere og festrygere mere end halveret, så der i skoleåret var 2% dagligrygere og 10% festrygere svarende til 10 dagligrygere og 55 festrygere. Der er forskel på rygemønsteret på de enkelte skoler. Der er rygere på alle skoler, men på 8 skoler er der ingen dagligrygere og 8 af de 10 dagligrygere er samlet på to skoler. På en skole er hver tredje elev festryger. Rygerne bliver spurgt om de ønsker rygestop: Af de 65 elever, der ryger, ønsker 27% rygestop, 48% overvejer rygestop og 25% ønsker ikke at stoppe med at ryge. Det er især dagligrygerne der er motiverede for rygestop og festrygerne, der ikke ønsker at stoppe med at ryge. Rygning 9. årgang Rudersdal Udvikling Har aldrig røget Ryger til fester Ryger dagligt Forebyggelsespakken, der omhandler tobak, påpeger at rygning, herunder passiv rygning, betyder mange tabte leveår og stort merforbrug af sundhedsvæsenet. Rygning er den vigtigste forebyggelige årsag til tab af gode leveår. I forebyggelsespakken anbefales en indsats for at begrænse brugen af tobak. De centrale elementer er fremme af rygestop, fremme af røgfri miljøer og forebyggelse af rygestart. Erfaringen viser, at rygestopforløb målrettet specifikke målgrupper er mere effektive end generelle tilbud. I forebyggelsespakken anbefales undervisning og lokale informationsindsatser målrettet børn og unge. Evidensen viser, at hvis de tobaksforebyggende indsatser alene målrettes børn og unge uden at der samtidig er indsatser målrettet de voksne, er der ingen eller meget begrænset effekt af indsatsen til forebyggelse af rygestart. Loven om røgfri miljøer fra 2008 blev revideret i Blandt andet er det fra 15. august 2012 ikke tilladt at ryge på skolers område, hverken inde eller ude. Forbuddet omfatter både børn og voksne. Skoleåret er det første, hvor rygning ikke har været tilladt overhovedet på skolens matrikel. 6

7 Alkohol. Hvor mange gange om måneden er du fuld? 9. årgang Rudersdal % 2% 21% 34% Har aldrig været fuld Mindre end 1 gang 1-2 gange 3-4 gange Mere end 4 gange 34% Siden 2009 er der sket et betydeligt fald i andelen af 9. klasselever i Rudersdal Kommune, der angiver, at de ofte er fulde og en betydelig stigning i andelen af elever, der aldrig har prøvet at være fulde. Alkoholforbruget i 9. årgang i Rudersdal Kommune var i skoleårene nogenlunde stabilt og markant højere end forbruget i 9. årgang i de øvrige kommuner, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen. I skoleåret er alkoholforbruget stadig markant højere blandt 9. klasseeleverne i Rudersdal end den samlede profil for 9. klasseeleverne i de kommuner, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen. 7

8 Procent Har du prøvet at være fuld? Udvikling 2009 til årgang Rudersdal Kommune Aldrig fuld Fuld hver uge Hvor fik du din alkohol fra, sidst du drak alkohol? 9. årgang Rudersdal % 0% 4% Købte i supermarked eller kiosk 16% 44% Fik den til fest Fik den af forældre Fik den af venner 16% Fik den af søskende Købte på værtshus 18% Andet 8

9 Forebyggelsespakken, der omhandler alkohol, påpeger at mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande. I de seneste år er der sket en positiv udvikling, idet debutalderen er stigende og alkoholforbruget blandt unge er faldet, men 22 % af de årige overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse og mere end halvdelen drikker 5 eller flere genstande ved samme lejlighed (rusdrikkeri) Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. De metoder, hvor evidensen for effekt er højest, og som er relevante i kommunale sammenhænge for børn og unge er begrænsning af tilgængelighed, håndhævelse af aldersgrænser for salg og udskænkning og kort rådgivende samtale. Der er således evidens for, at begrænsning af tilgængelighed, håndhævelse af aldersgrænser for salg og korte rådgivende samtaler kan begrænse unges alkoholforbrug. De fleste elever i 9. klasse er ikk fyldt 16 år, og kan derfor ikke selv købe alkohol i følge de lovmæssige aldersgrænser for salg af alkohol. I spørgeskemaundersøgelsen bliver eleverne spurgt, hvor de fik alkohol fra sidst de drak alkohol. Knap halvdelen af eleverne oplyser, at de købte alkohol i butikker eller kiosker, 16% fik alkohol af forældre, mens ingen oplyser, at de har købt alkohol på værtshus. Den kommunale Sundhedstjeneste gennemfører systematisk en udskolingssamtale om generel sundhed, herunder alkohol og tilbyder en kort rådgivende samtale ved behov. 9

10 Procent Hash Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge hash? Følgende svarmuligheder gives: Nej Ja, jeg ryger dagligt Ja, jeg ryger jævnligt, mindst en gang om ugen Ja, jeg ryger jævnligt, mindst en gang om måneden Ja, men højst 5 gange i alt Ja, jeg har prøvet 1 gang Forbruget har ligget stabilt de sidste 4 skoleår. I skoleåret har 569 elever besvaret spørgsmålet. 489 har aldrig røget hash. 80 elever har prøvet hash, heraf har 43 prøvet en enkelt gang og 28 har prøvet højst 5 gange Har du prøvet at ryge hash? 9. årgang Rudersdal. Udvikling Prøvet hash 10

11 Procent Hasherfaringer i forhold til rygemønster 9. årgang Rudersdal Har prøvet hash 70 Har aldrig røget Har røget, men er holdt op Ryger til fester Ryger dagligt Der er en klar sammenhæng mellem rygemønster og erfaringer med hash blandt eleverne i 9. klasse i Rudersdal.. Kun 1% af de, der aldrig har røget, har prøvet hash, mens 70% af dagligrygerne har prøvet hash. Forebyggelsespakken, der omhandler stoffer, påpeger at det eksperimenterende forbrug af stoffer er højest i alderen år, og hovedparten af dem der eksperimenterer, fortsætter ikke brugen. Meget få personer begynder at bruge stoffer som voksne. Hash er det mest brugte stof blandt unge. Der er en sammenhæng mellem brug af alkohol, tobak og hash, så ledes, at der er en større andel der ryger hash, blandt de, der ryger og de der er storforbrugere af alkohol, i forhold til ikkerygere og de der ikke er storforbrugere af alkohol. Der er stærk evidens for, at der er forebyggende effekt ved begrænsning af tilgængelighed, forebyggelse i skole og på ungdomsuddannelser, forældreuddannelse og tidlig indsats med korte rådgivende samtaler. Den kommunale Sundhedstjeneste gennemfører systematisk en udskolingssamtale om generel sundhed, herunder stoffer og tilbyder en kort rådgivende samtale ved behov 11

12 Procent Sammenligning med andre kommuner I forbindelse med udskolingsundersøgelsen udfylder eleverne i en række danske kommuner et spørgeskema vedrørende helbred, trivsel, livsstil m.m. På baggrund af elevernes besvarelse af spørgeskemaerne udarbejdes hvert år en samlet udskolingsprofil for de deltagende kommuner. Den fælleskommunale rapport for skoleåret er ikke udkommet endnu. I skoleåret har følgende 6 kommuner været med i undersøgelsen: Frederiksberg, Herlev, Herning, Hørsholm, Ishøj og Rudersdal. Der var indskrevet i alt 2785 elever i 9. klasse i de 6 kommuner. 87% besvarede spørgeskemaet. Nedenfor er resultaterne for de 6 kommuner sammenlignet med resultaterne for 9. årgang i Rudersdal kommune i samme skoleår. Forbruget af alkohol og tobak er faldet både i Rudersdal og i det samlede resultat for de 6 kommuner. I Rudersdal er alkoholforbruget blandt 9 klasseeleverne fortsat større end i sammenligningskommunerne. I Rudersdal er der færre, der aldrig har været fulde og flere der er fulde hver uge. Der er 16% rygere i Rudersdal mod 13% i de 6 kommuner. Der er flere, der har prøvet at ryge hash blandt 9. klasseeleverne i Rudersdal end gennemsnittet for sammenligningskommunerne årgang Rudersdal Kommune sammenlignet med 6 kommuner Har aldrig Fuld hver Har aldrig været fuld måned røget Ryger dagligt Festryger Har prøvet hash Rudersdal 6 kommuner 12

13 Sundheds- og forebyggelsespolitik i Rudersdal I 2012 vedtog kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune en Sundheds- og forebyggelsespolitik og en Alkoholpolitik. I begge er et særligt fokus på børn og unge i kommunen og der er formuleret mål og succeskriterier for børn og unge i 6 af de 7 indsatsområder. Indsatsområde Mental sundhed i Rudersdal Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik har som mål at understøtte etablering og opretholdelse af sociale relationer mellem borgerne. Succeskriteriet for børn og unge er, at elever i 9. årgang, som ikke har voksne at tale med, når de er kede af det, falder fra 12% til højst 7% I skoleåret er det 8% af eleverne, der svarer, at de ikke har voksne at tale med, når de er kede af det. Indsatsområde Motion har som et mål, at fastholde og udvikle gode vilkår for idræt, bevægelse og motion for alle. Succeskriteriet for børn og unge er, at elever i 9. årgang, som aldrig eller kun 1 gang om måneden dyrker motion falder fra 7% til højst 4% Dette mål er nået i skoleåret hvor 4% af eleverne svarer, at de aldrig eller kun 1 gang om måneden dyrker motion. Indsatsområde Rygning har som et mål at forebygge rygestart blandt børn og unge Succeskriteriet er, at elever som ryger i 9. årgang falder fra 22% til højst 15% Dette mål er nået i skoleåret , hvor 12% af eleverne svarer, at de ryger. Indsatsområde Alkohol har som et af sine mål, at unge udskyder deres alkoholdebut. Succeskriteriet er, at andelen af unge i 9. årgang, der har prøvet at være fulde reduceres fra 85% i 2010 til højst 75% i Dette mål er opnået i skoleåret , hvor 73% af de unge havde prøvet at være fulde. I skoleåret er andelen, der har prøvet at være fulde faldet til 66% De elever, der har prøvet at være fulde, var i gennemsnit 14 år første gang de var fulde. 71 elever svarede, at de var fulde første gang, da de var 13 år eller derunder. Indsatsområde Rusmidler har som et mål at forebygge brugen af rusmidler blandt børn og unge. Succeskriteriet er, at andelen af unge i 9. årgang, som har prøvet at ryge hash falder fra 14% i skoleåret til højst 8% I skoleåret var det fortsat 14% af de unge i 9. årgang, der havde prøvet at ryge hash. Opgørelser over over- og undervægt er ikke med i denne sundhedsprofil. Derfor er indsatsområde kost ikke omtalt her, da succeskriteriet er færre overvægtige skolebørn. 13

14 14

15 Baggrundsmateriale Sundhedsprofil for 9. årgang Rudersdal kommune og Skolebørnsundersøglsen 2010 Fælleskommunal Udskolingsprofil , , og Sundheds- og forebyggelsespolitik; Rudersdal Kommune 2012 Alkoholpolitik, Rudersdal Kommune 2012 Forebyggelsespakker om Mental sundhed, Fysisk aktivitet, Mad og Måltider, Tobak, Alkohol og Stoffer. Sundhedsstyrelsen 2012 og

16 Skoleresultater sundhedsprofil 9. årgang Rudersdal Kommune Skole Rudersdal Morgenmad hver dag % Aldrig morgenmad % Selvvurderet helbred godt /virkeligt godt % Motion hver dag % Motion Sjældent/aldrig % Fuld mindst hver måned % Fuld hver uge (inkluderet i ovenstående) % Har aldrig været fuld % Ryger cigaretter dagligt % Ryger til fester % Har aldrig røget % Har prøvet vandpibe % Har prøvet at ryge hash % Elevbesvarelser i alt Resultaterne angivet i procent 16

17 Skoleresultater sundhedsprofil 9. årgang Rudersdal Kommune Skole Rudersdal Morgenmad hver dag % Aldrig morgenmad % Selvvurderet helbred godt /virkeligt godt % Motion hver dag % Motion Sjældent/aldrig % Fuld mindst hver måned % Fuld hver uge (inkluderet i ovenstående) % Har aldrig været fuld % Ryger cigaretter dagligt % Ryger til fester % Har aldrig røget % Har prøvet vandpibe % Har prøvet at ryge hash % Elevbesvarelser i alt besvarelser Resultaterne angivet i procent 17

18 RUDERSDAL KOMMUNE Børneområdet Sundhedstjenesten Stationsvej Birkerød Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 16-17 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever.

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune 2012-13 Udarbejdet af kommunallægerne Eva Bøcher Herner, Lene Christiansen og sygeplejerske Sille Abazi, juli 2013. Beskrivelse af elever i 9. klasse i Herlev

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten

Læs mere

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 2014-2015 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse Baggrund:... 3 Indskoling... 4 1.1 Helbredsklager... 4 1.2 Skoletrivsel...

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 2009-2010

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 2009-2010 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 9- I følgende kommuner: Albertslund Gladsaxe Herlev Lyngby-Tårbæk Helsingør Rudersdal Fåborg-Midtfyn Udarbejdet af kommunallægerne: Tine

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2010/2011

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2010/2011 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2010/2011 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side Resume, resultater og konklusion... 3 Diskussion... 4 Bilag: 1. Baggrund, metode...

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09)

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) 2009 Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) Kommunallæge Søren Krue Herlev Kommune 19-08-2009 2 Indhold Resume... 4 Baggrund... 5 Metode og materiale... 6 Deltagende

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.458) Pige 49% (1.437) Manglende svar 0% (9) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 70% (2.039) Glad 26% (760) Ikke glad 3% (83) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011

Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/06 til 2011/12 Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011 Børne- og Ungeforvaltningen, kommunallæge Eva Bøcher Herner Sundhedsplejen

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 51% (1.232) Pige 49% (1.198) Manglende svar 0% (8) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 74% (1.808) Glad 22% (544) Ikke glad 3% (75) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011 Sundhed med prikker Indhold 1. Indledning Sundhed med prikker... 3 1.1 Baggrund.... 3 1.2 HBSC og Sundhed med prikker... 3 1.3 Sundhed

Læs mere

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Er du dreng eller pige? Dreng 56% (126) 51% (5.378) Pige 44% (99) 49% (5.197) Manglende svar 0% (1) 0% (7) Sådan er jeg for det meste:

Læs mere

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes Resultatskema 0.-3. klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 (AI1) Er du dreng eller pige? Dreng 48% (12) 49% (71) 51% (1.400) Pige 52% (13) 51% (73) 49% (1.369) Manglende svar

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune 2012/2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 6 3.0 Formål 6 4.0 Sammenligning med andre undersøgelser

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2014 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1.

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Kommunallægerne Maj 2011

Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Kommunallægerne Maj 2011 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Kommunallægerne Maj 2011 Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune 2010/2011 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

e-levsundt.nu Kommunale børnesundhedsprofiler der giver handlekompetencer RAPPORT FOR ALLE KOMMUNENS SKOLER - alle elever fra 4. til 9.

e-levsundt.nu Kommunale børnesundhedsprofiler der giver handlekompetencer RAPPORT FOR ALLE KOMMUNENS SKOLER - alle elever fra 4. til 9. e-levsundt.nu Kommunale børnesundhedsprofiler der giver handlekompetencer RAPPORT FOR ALLE KOMMUNENS SKOLER - alle elever fra 4. til 9. klasser Rygernes ønsker om at stoppe rygning Antal 2 4 6 8 4 5 6

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse UNDERSØGELSE AF 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Hørsholm Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj kommune 2008/2009

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj kommune 2008/2009 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj kommune 2008/2009 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDLEDNING Denne sundhedsprofil, som afspejler sundhedstilstanden og trivselen blandt eleverne i

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere