Udskolingsprofil 9. årgang
|
|
- Rikke Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret og Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen
2 Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever. Undersøgelsen indledes med et sundhedseksperimentarium, hvor eleverne klassevis tester deres sundhed, trivsel og livsstil. Efterfølgende tilbydes eleverne individuel undersøgelse og samtale med kommunallægen. I forbindelse med undersøgelsen udfylder eleverne et anonymt spørgeskema, som også benyttes i 9. årgang i andre kommuner. Der var i skoleåret indskrevet 653 elever i 9 klasse på kommunens 12 folkeskoler og 3 privatskoler. Af disse deltog 94% i udskolingsundersøgelsen og 86% har besvarede spørgeskemaet (På grund af lockout på skoleområdet var svarprocenten det skoleår lidt lavere end den plejer) Der var i skoleåret indskrevet 615 elever i 9 klasse på kommunens 12 folkeskoler og 3 privatskoler. Af disse besvarede 96% spørgeskemaet. 3 useriøse besvarelser er udgået af undersøgelsen. På baggrund af det anonyme spørgeskema udarbejdes en sundhedsprofil for 9. klasserne på hver skole og en samlet profil for 9. årgang i Rudersdal Kommune. Hver skole er tildelt et tal mellem 1 og 14 og resultaterne for den enkelte skole behandles dermed anonymt i rapporten. Formålet med sundhedsprofilen for 9. årgange er at følge sundhedsadfærden blandt 9. klasse eleverne i Rudersdal Kommune. Profilen kan benyttes som et redskab i det tværfaglige samarbejde i forbindelse med forebyggende og sundhedspædagogiske tiltag og giver mulighed for at målrette indsatsen mod de eventuelle problemer som sundhedsprofilen viser og for at evaluere indsatsen. Sundhedsprofilen gør det muligt at sammenholde resultaterne fra de enkelte skoler i kommunen og at sammenholde profilen for 9. årgang i Rudersdal Kommune med 9. årgang i andre kommuner og med øvrige tilsvarende undersøgelser af skolebørn i Danmark. I 2012 vedtog kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune en Sundheds- og forebyggelsespolitik og en Alkoholpolitik. I begge er et særligt fokus på børn og unge i kommunen og der er formuleret mål og succeskriterier for børn og unge. Sundhedsstyrelsen har i løbet af 2012 og 2013 udarbejdet 11 forebyggelsespakker, der omhandler relevante sundhedsfaglige temaer og som indeholder faglige anbefalinger til kommunerne. Forebyggelsespakkerne leverer evidensbaseret viden samt faktuelle tal for forekomst og udvikling indenfor de forskellige emner og giver anvisninger til hvordan der rent praktisk kan arbejdes med forebyggelse indenfor de udstukne rammer. Resultaterne i udskolingsprofilerne i Rudersdal Kommune er, hvor det er relevant, sammenholdt med konklusioner og anbefalinger i forebyggelsespakkerne. 2
3 Resultater Eleverne i 9. årgang i Rudersdal Kommune er tilfredse med deres liv, synes godt om at gå i skole, vurderer deres helbred som godt og er fysisk aktive. 45% har haft hovedpine, hver anden har haft søvnproblemer og 4 af 10 har været generet af nervøsitet og uro inden for de sidste to uger 3 af 4 får morgenmad på alle skoledage, men hver 3. pige spiser ikke morgenmad hver dag. Elever der spiser morgenmad dagligt trives bedre end de, der aldrig får morgenmad på skoledage. 8% har ikke voksne at tale med, når de er kede af det. 32% dyrker motion dagligt og 4% dyrker sjældent eller aldrig motion, så de bliver forpustede eller svedige Andelen af 9. klasseelever, der aldrig har været fulde er steget og andelen af 9. klasseelever, der er fulde hver uge, er faldet gennem de sidste fem skoleår. Alkoholforbruget er markant højere blandt 9. klasseeleverne i Rudersdal end gennemsnittet for de 6 sammenligningskommuner I skoleåret er 2% af eleverne i 9. klasse dagligrygere Andelen af 9. klasseelever, der har prøvet at ryge hash er faldet fra 24% i skoleåret 2009 til 14% i 2013 Konklusion De fleste 15-årige i Rudersdal trives godt og er tilfredse med deres liv. Forbruget af alkohol og tobak er faldende, men alkoholforbruget er større og der er flere rygere i Rudersdal end i de kommuner vi har sammenlignet os med. Der bør fortsat være fokus på at begrænse de unges rusmiddelforbrug og et særligt fokus på den lille gruppe, der ikke trives så godt som de øvrige. 3
4 Trivsel og helbred og motion. Resultaterne fra sundhedseksperimentariet, de individuelle samtaler og besvarelserne på det anonyme spørgeskema har vist det samme mønster gennem flere år og tyder på, at de 15-årige i Rudersdal Kommune trives godt. I skoleåret svarer 96%, at de er tilfredse med deres liv, 95% svarer, at de er glade for sig selv og 97% har gode forventninger til fremtiden. 67% synes godt eller meget godt om at gå i skole. 5% synes ikke særligt godt eller slet ikke om at gå i skole. 76% vurderer deres eget helbred som godt eller meget godt, men 45% har haft hovedpine inden for de sidste to uger, 38% ryggener og 49% søvnproblemer og 38% har været generet af nervøsitet og uro. Eleverne sover i gennemsnit 7,8 timer på et hverdagsdøgn. 28% har taget medicin mod hovedpine inden for de sidste to uger. Det er især pigerne, som bruger medicin mod hovedpine. Således svarer 40% af pigerne og 18% af drengene, at de har taget hovedpinepiller inden for de sidste 14 dage. 9 elever har taget medicin mod nervøsitet og uro og 12 elever har taget medicin mod søvnbesvær inden for de sidste to uger. 8% svarer, at de ikke har nogle voksne at tale med, når de er kede af det. Denne andel er faldet fra 12% i Motion I skoleåret dyrkede 28% af eleverne motion dagligt, mens 5% sjældent eller aldrig dyrekede motion, så de blev forpustede eller svedige. I skoleåret svarer 32% at de får motion dagligt og 4% får sjældent eller aldrig motion. Forebyggelsespakken, der omhandler fysisk aktivitet, påpeger at den generelt nedsatte fysiske aktivitet betyder mange tabte leveår og stigende udgifter for kommunerne til sundhedsvæsenet. Der er således god evidens for de problemer, der opstår ved fysisk inaktivitet, men sparsom evidens for hvad der på langt sigt kan fremme bevægelse. Skolebaserede indsatser har en positiv effekt på fysisk aktivitet og kondition, også for de fysisk inaktive elever, og skolen er således en god platform for sådanne initiativer. Der gives i forebyggelsespakken forslag til en flerstrenget indsats, hvor bevægelse indarbejdes både i frikvarter og undervisning. Ligeledes påpeges tværsektorielt samarbejde med udvikling af tilbud, der kan appellere til udsatte grupper. 4
5 Procent Måltider 67% af pigerne og 77% af drengene få morgenmad på alle skoledage. 9% af pigerne og 7% af drengene får aldrig morgenmad på skoledage. 4 elever, alle piger, spiser aldrig morgenmad og sjældent frokost på skoledage. Ifølge Skolebørnsundersøgelsen, HBSC 2010, spiser 20 % af 15-årige kun morgenmad 2 eller færre gange på en skoleuge (4). Forebyggelsespakken om Mad og Måltider skriver, at en indsats på ungdomsuddannelser i Norden har vist, at med fokus på sundhed og fællesskaber, bl.a. med hensyn til sund morgenmad, kan man forebygge frafald og øge elevernes trivsel. Der er ifølge forebyggelsespakken god videnskabelig evidens for at sunde madvaner, herunder morgenmad, spiller en vigtig rolle for trivsel og sundhed med forebyggelse af livsstilssygdomme, men mindre viden om, hvordan man fremmer gode måltidsvaner. Dog pointeres det, at strukturelle indsatser som øger tilgængeligheden af sunde madvarer for alle er bedre end individuelle tiltag og medvirker til at mindske den sociale ulighed. Det er også vigtigt at der er opbakning til de tiltag, der iværksættes, både på det politiske niveau, i skolebestyrelse, skoleledelse og blandt det pædagogiske personale. Der er sammenhæng mellem regelmæssige måltider på skoledage og trivsel, selvvurderet helbred og symptomer. De elever, der ikke spiser morgenmad på skoledage vurderer deres helbred dårligere og trives dårligere end de elever, der får morgenmad hver dag. Trivsel i forhold til morgenmad på skoledage 9. årgang Rudersdal Spiser morgenmad dagligt Spiser aldrig morgenmad på skoledage 5
6 Procent Rygning Fra skoleåret sås en stigning i andelen af dagligrygere og festrygere blandt 9 årgang i Rudersdal Kommune, så der i skoleåret var 9% dagligrygere og 21% festrygere. Siden da er andelen af dagligrygere og festrygere mere end halveret, så der i skoleåret var 2% dagligrygere og 10% festrygere svarende til 10 dagligrygere og 55 festrygere. Der er forskel på rygemønsteret på de enkelte skoler. Der er rygere på alle skoler, men på 8 skoler er der ingen dagligrygere og 8 af de 10 dagligrygere er samlet på to skoler. På en skole er hver tredje elev festryger. Rygerne bliver spurgt om de ønsker rygestop: Af de 65 elever, der ryger, ønsker 27% rygestop, 48% overvejer rygestop og 25% ønsker ikke at stoppe med at ryge. Det er især dagligrygerne der er motiverede for rygestop og festrygerne, der ikke ønsker at stoppe med at ryge. Rygning 9. årgang Rudersdal Udvikling Har aldrig røget Ryger til fester Ryger dagligt Forebyggelsespakken, der omhandler tobak, påpeger at rygning, herunder passiv rygning, betyder mange tabte leveår og stort merforbrug af sundhedsvæsenet. Rygning er den vigtigste forebyggelige årsag til tab af gode leveår. I forebyggelsespakken anbefales en indsats for at begrænse brugen af tobak. De centrale elementer er fremme af rygestop, fremme af røgfri miljøer og forebyggelse af rygestart. Erfaringen viser, at rygestopforløb målrettet specifikke målgrupper er mere effektive end generelle tilbud. I forebyggelsespakken anbefales undervisning og lokale informationsindsatser målrettet børn og unge. Evidensen viser, at hvis de tobaksforebyggende indsatser alene målrettes børn og unge uden at der samtidig er indsatser målrettet de voksne, er der ingen eller meget begrænset effekt af indsatsen til forebyggelse af rygestart. Loven om røgfri miljøer fra 2008 blev revideret i Blandt andet er det fra 15. august 2012 ikke tilladt at ryge på skolers område, hverken inde eller ude. Forbuddet omfatter både børn og voksne. Skoleåret er det første, hvor rygning ikke har været tilladt overhovedet på skolens matrikel. 6
7 Alkohol. Hvor mange gange om måneden er du fuld? 9. årgang Rudersdal % 2% 21% 34% Har aldrig været fuld Mindre end 1 gang 1-2 gange 3-4 gange Mere end 4 gange 34% Siden 2009 er der sket et betydeligt fald i andelen af 9. klasselever i Rudersdal Kommune, der angiver, at de ofte er fulde og en betydelig stigning i andelen af elever, der aldrig har prøvet at være fulde. Alkoholforbruget i 9. årgang i Rudersdal Kommune var i skoleårene nogenlunde stabilt og markant højere end forbruget i 9. årgang i de øvrige kommuner, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen. I skoleåret er alkoholforbruget stadig markant højere blandt 9. klasseeleverne i Rudersdal end den samlede profil for 9. klasseeleverne i de kommuner, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen. 7
8 Procent Har du prøvet at være fuld? Udvikling 2009 til årgang Rudersdal Kommune Aldrig fuld Fuld hver uge Hvor fik du din alkohol fra, sidst du drak alkohol? 9. årgang Rudersdal % 0% 4% Købte i supermarked eller kiosk 16% 44% Fik den til fest Fik den af forældre Fik den af venner 16% Fik den af søskende Købte på værtshus 18% Andet 8
9 Forebyggelsespakken, der omhandler alkohol, påpeger at mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande. I de seneste år er der sket en positiv udvikling, idet debutalderen er stigende og alkoholforbruget blandt unge er faldet, men 22 % af de årige overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse og mere end halvdelen drikker 5 eller flere genstande ved samme lejlighed (rusdrikkeri) Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. De metoder, hvor evidensen for effekt er højest, og som er relevante i kommunale sammenhænge for børn og unge er begrænsning af tilgængelighed, håndhævelse af aldersgrænser for salg og udskænkning og kort rådgivende samtale. Der er således evidens for, at begrænsning af tilgængelighed, håndhævelse af aldersgrænser for salg og korte rådgivende samtaler kan begrænse unges alkoholforbrug. De fleste elever i 9. klasse er ikk fyldt 16 år, og kan derfor ikke selv købe alkohol i følge de lovmæssige aldersgrænser for salg af alkohol. I spørgeskemaundersøgelsen bliver eleverne spurgt, hvor de fik alkohol fra sidst de drak alkohol. Knap halvdelen af eleverne oplyser, at de købte alkohol i butikker eller kiosker, 16% fik alkohol af forældre, mens ingen oplyser, at de har købt alkohol på værtshus. Den kommunale Sundhedstjeneste gennemfører systematisk en udskolingssamtale om generel sundhed, herunder alkohol og tilbyder en kort rådgivende samtale ved behov. 9
10 Procent Hash Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge hash? Følgende svarmuligheder gives: Nej Ja, jeg ryger dagligt Ja, jeg ryger jævnligt, mindst en gang om ugen Ja, jeg ryger jævnligt, mindst en gang om måneden Ja, men højst 5 gange i alt Ja, jeg har prøvet 1 gang Forbruget har ligget stabilt de sidste 4 skoleår. I skoleåret har 569 elever besvaret spørgsmålet. 489 har aldrig røget hash. 80 elever har prøvet hash, heraf har 43 prøvet en enkelt gang og 28 har prøvet højst 5 gange Har du prøvet at ryge hash? 9. årgang Rudersdal. Udvikling Prøvet hash 10
11 Procent Hasherfaringer i forhold til rygemønster 9. årgang Rudersdal Har prøvet hash 70 Har aldrig røget Har røget, men er holdt op Ryger til fester Ryger dagligt Der er en klar sammenhæng mellem rygemønster og erfaringer med hash blandt eleverne i 9. klasse i Rudersdal.. Kun 1% af de, der aldrig har røget, har prøvet hash, mens 70% af dagligrygerne har prøvet hash. Forebyggelsespakken, der omhandler stoffer, påpeger at det eksperimenterende forbrug af stoffer er højest i alderen år, og hovedparten af dem der eksperimenterer, fortsætter ikke brugen. Meget få personer begynder at bruge stoffer som voksne. Hash er det mest brugte stof blandt unge. Der er en sammenhæng mellem brug af alkohol, tobak og hash, så ledes, at der er en større andel der ryger hash, blandt de, der ryger og de der er storforbrugere af alkohol, i forhold til ikkerygere og de der ikke er storforbrugere af alkohol. Der er stærk evidens for, at der er forebyggende effekt ved begrænsning af tilgængelighed, forebyggelse i skole og på ungdomsuddannelser, forældreuddannelse og tidlig indsats med korte rådgivende samtaler. Den kommunale Sundhedstjeneste gennemfører systematisk en udskolingssamtale om generel sundhed, herunder stoffer og tilbyder en kort rådgivende samtale ved behov 11
12 Procent Sammenligning med andre kommuner I forbindelse med udskolingsundersøgelsen udfylder eleverne i en række danske kommuner et spørgeskema vedrørende helbred, trivsel, livsstil m.m. På baggrund af elevernes besvarelse af spørgeskemaerne udarbejdes hvert år en samlet udskolingsprofil for de deltagende kommuner. Den fælleskommunale rapport for skoleåret er ikke udkommet endnu. I skoleåret har følgende 6 kommuner været med i undersøgelsen: Frederiksberg, Herlev, Herning, Hørsholm, Ishøj og Rudersdal. Der var indskrevet i alt 2785 elever i 9. klasse i de 6 kommuner. 87% besvarede spørgeskemaet. Nedenfor er resultaterne for de 6 kommuner sammenlignet med resultaterne for 9. årgang i Rudersdal kommune i samme skoleår. Forbruget af alkohol og tobak er faldet både i Rudersdal og i det samlede resultat for de 6 kommuner. I Rudersdal er alkoholforbruget blandt 9 klasseeleverne fortsat større end i sammenligningskommunerne. I Rudersdal er der færre, der aldrig har været fulde og flere der er fulde hver uge. Der er 16% rygere i Rudersdal mod 13% i de 6 kommuner. Der er flere, der har prøvet at ryge hash blandt 9. klasseeleverne i Rudersdal end gennemsnittet for sammenligningskommunerne årgang Rudersdal Kommune sammenlignet med 6 kommuner Har aldrig Fuld hver Har aldrig været fuld måned røget Ryger dagligt Festryger Har prøvet hash Rudersdal 6 kommuner 12
13 Sundheds- og forebyggelsespolitik i Rudersdal I 2012 vedtog kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune en Sundheds- og forebyggelsespolitik og en Alkoholpolitik. I begge er et særligt fokus på børn og unge i kommunen og der er formuleret mål og succeskriterier for børn og unge i 6 af de 7 indsatsområder. Indsatsområde Mental sundhed i Rudersdal Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik har som mål at understøtte etablering og opretholdelse af sociale relationer mellem borgerne. Succeskriteriet for børn og unge er, at elever i 9. årgang, som ikke har voksne at tale med, når de er kede af det, falder fra 12% til højst 7% I skoleåret er det 8% af eleverne, der svarer, at de ikke har voksne at tale med, når de er kede af det. Indsatsområde Motion har som et mål, at fastholde og udvikle gode vilkår for idræt, bevægelse og motion for alle. Succeskriteriet for børn og unge er, at elever i 9. årgang, som aldrig eller kun 1 gang om måneden dyrker motion falder fra 7% til højst 4% Dette mål er nået i skoleåret hvor 4% af eleverne svarer, at de aldrig eller kun 1 gang om måneden dyrker motion. Indsatsområde Rygning har som et mål at forebygge rygestart blandt børn og unge Succeskriteriet er, at elever som ryger i 9. årgang falder fra 22% til højst 15% Dette mål er nået i skoleåret , hvor 12% af eleverne svarer, at de ryger. Indsatsområde Alkohol har som et af sine mål, at unge udskyder deres alkoholdebut. Succeskriteriet er, at andelen af unge i 9. årgang, der har prøvet at være fulde reduceres fra 85% i 2010 til højst 75% i Dette mål er opnået i skoleåret , hvor 73% af de unge havde prøvet at være fulde. I skoleåret er andelen, der har prøvet at være fulde faldet til 66% De elever, der har prøvet at være fulde, var i gennemsnit 14 år første gang de var fulde. 71 elever svarede, at de var fulde første gang, da de var 13 år eller derunder. Indsatsområde Rusmidler har som et mål at forebygge brugen af rusmidler blandt børn og unge. Succeskriteriet er, at andelen af unge i 9. årgang, som har prøvet at ryge hash falder fra 14% i skoleåret til højst 8% I skoleåret var det fortsat 14% af de unge i 9. årgang, der havde prøvet at ryge hash. Opgørelser over over- og undervægt er ikke med i denne sundhedsprofil. Derfor er indsatsområde kost ikke omtalt her, da succeskriteriet er færre overvægtige skolebørn. 13
14 14
15 Baggrundsmateriale Sundhedsprofil for 9. årgang Rudersdal kommune og Skolebørnsundersøglsen 2010 Fælleskommunal Udskolingsprofil , , og Sundheds- og forebyggelsespolitik; Rudersdal Kommune 2012 Alkoholpolitik, Rudersdal Kommune 2012 Forebyggelsespakker om Mental sundhed, Fysisk aktivitet, Mad og Måltider, Tobak, Alkohol og Stoffer. Sundhedsstyrelsen 2012 og
16 Skoleresultater sundhedsprofil 9. årgang Rudersdal Kommune Skole Rudersdal Morgenmad hver dag % Aldrig morgenmad % Selvvurderet helbred godt /virkeligt godt % Motion hver dag % Motion Sjældent/aldrig % Fuld mindst hver måned % Fuld hver uge (inkluderet i ovenstående) % Har aldrig været fuld % Ryger cigaretter dagligt % Ryger til fester % Har aldrig røget % Har prøvet vandpibe % Har prøvet at ryge hash % Elevbesvarelser i alt Resultaterne angivet i procent 16
17 Skoleresultater sundhedsprofil 9. årgang Rudersdal Kommune Skole Rudersdal Morgenmad hver dag % Aldrig morgenmad % Selvvurderet helbred godt /virkeligt godt % Motion hver dag % Motion Sjældent/aldrig % Fuld mindst hver måned % Fuld hver uge (inkluderet i ovenstående) % Har aldrig været fuld % Ryger cigaretter dagligt % Ryger til fester % Har aldrig røget % Har prøvet vandpibe % Har prøvet at ryge hash % Elevbesvarelser i alt besvarelser Resultaterne angivet i procent 17
18 RUDERSDAL KOMMUNE Børneområdet Sundhedstjenesten Stationsvej Birkerød Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen
Udskolingsprofil 9. årgang
Udskolingsprofil 9. årgang Skoleårene 2014-2015 og 2015-2016 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens
Læs mereUdskolingsprofil 9. årgang
Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 16-17 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever.
Læs mereSundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste
Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne
Læs mereEt samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013
DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk
Læs mereKommunal sundhedsprofil for Udskolingselever
Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereStatus på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.
Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning
Læs mereKommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh
Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012
DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mereSundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune
Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune 2012-13 Udarbejdet af kommunallægerne Eva Bøcher Herner, Lene Christiansen og sygeplejerske Sille Abazi, juli 2013. Beskrivelse af elever i 9. klasse i Herlev
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereRAPPORT SUNDHEDSPROFIL
RAPPORT SUNDHEDSPROFIL 2015-16 Skolesundhed.dk Skolesygeplejerske Helle Sørensen Juli 2016 1 Baggrund I henhold til sundhedsloven, som pålægger kommunerne at tilbyde alle børn en udskolingsundersøgelse,
Læs mereCenter for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret
Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten
Læs mereSundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012
Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...
Læs mereKommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever
Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 2014-2015 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse Baggrund:... 3 Indskoling... 4 1.1 Helbredsklager... 4 1.2 Skoletrivsel...
Læs mereSundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.
Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk
Læs mereSundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune
Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret 2015/2016 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 3 2.0 Resumé af rapporten 4 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2 Hvordan har du det for tiden 7
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereBilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik
Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 1 MÅL Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber DE ENKETE SIGTELINJER 1.1: Andelen,
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mereSundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune
Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 2009-2010
DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 9- I følgende kommuner: Albertslund Gladsaxe Herlev Lyngby-Tårbæk Helsingør Rudersdal Fåborg-Midtfyn Udarbejdet af kommunallægerne: Tine
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.
Læs mereOrientering om status på forebyggelsesseminarerne
Punkt 4. Orientering om status på forebyggelsesseminarerne 2019-012839 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen fremsender til s og Skoleudvalgets orientering status på forebyggelsesseminarerne,
Læs mereLayout og tryk: Grafisk værksted, april 2007
Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs mereSundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009
Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mereNotat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08
I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.
Læs mereForebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost
Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereBilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik
Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 MÅL 1 Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber 1.1 Andelen, som er tilfredse
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereStrategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune
Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereFrederiksberg Kommune. Børne- og Ungeområdet. Børne og ungelægen. Peter Bangs Vej 26
1 Udskolingsundersøgelse for skoleåret 2017/18 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Børne og ungelægen Peter Bangs Vej 26 Juni 2018 2 Indholdsfortegnelse Indledning, baggrund, metode og resultater
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereBørn i Rudersdal Sundhedsprofil for børn og unge 0-16 år Sundhedstjenesten
Børn i Rudersdal 2018 Sundhedsprofil for børn og unge 0-16 år Sundhedstjenesten Indledning I Børne- og Ungepolitikken, som danner det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge i Rudersdal Kommune
Læs mereDet handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2012/13
Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2012/13 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen August 2013 1 Indholdsfortegnelse En pædagogisk
Læs mereUngeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd
Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...
Læs mere7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter
Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mere9. klasses-undersøgelse
9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i
Læs mereSundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014
Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet
SAMMEN OM SUNDHED Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Danskernes sundhed
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse
Læs mereSundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2010/2011
Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2010/2011 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side Resume, resultater og konklusion... 3 Diskussion... 4 Bilag: 1. Baggrund, metode...
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereResultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes
=0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.458) Pige 49% (1.437) Manglende svar 0% (9) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 70% (2.039) Glad 26% (760) Ikke glad 3% (83) Hvad synes du om klassen? Meget glad
Læs mereFælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09)
2009 Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) Kommunallæge Søren Krue Herlev Kommune 19-08-2009 2 Indhold Resume... 4 Baggrund... 5 Metode og materiale... 6 Deltagende
Læs mereAnvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Læs mereOrientering om trivselsmåling og sundhedsprofilundersøgelse blandt børn og unge
Punkt 4. Orientering om trivselsmåling og sundhedsprofilundersøgelse blandt børn og unge 2018-063989 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, resultaterne af trivselsmålingen og resultaterne
Læs mereLANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater
LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN 2017 - Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater DELTAGELSE OG REPRÆSENTATIVITET EMNER I BØRNESUNDHEDSPROFILEN Kapitel Indikatorer Årgang Sundhedsprofil
Læs mereKommissorium Projekt rygestoprådgiver
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereDet handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12
Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En
Læs mereMålsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år
Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom
Læs mereUdskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011
Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/06 til 2011/12 Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011 Børne- og Ungeforvaltningen, kommunallæge Eva Bøcher Herner Sundhedsplejen
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereSundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil
Læs mereResultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes
=0 Er du dreng eller pige? Dreng 51% (1.232) Pige 49% (1.198) Manglende svar 0% (8) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 74% (1.808) Glad 22% (544) Ikke glad 3% (75) Hvad synes du om klassen? Meget glad
Læs mereKlassetrinsgruppering=0-3 klasse
Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Er du dreng eller pige? Dreng 56% (126) 51% (5.378) Pige 44% (99) 49% (5.197) Manglende svar 0% (1) 0% (7) Sådan er jeg for det meste:
Læs mereForebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014
Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereSammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereResultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes
Resultatskema 0.-3. klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 (AI1) Er du dreng eller pige? Dreng 48% (12) 49% (71) 51% (1.400) Pige 52% (13) 51% (73) 49% (1.369) Manglende svar
Læs mereFAKTAARK: FOREBYGGELSE AF RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE. HVAD VIRKER? 24. APRIL 2018
WWW.VIDENSRAAD.DK VIRKER? 24. APRIL 2018 BAGGRUND Omkostningerne ved rygning er store, for både samfundet og de mange, der pådrager sig tobaksrelaterede sygdomme. Jo tidligere rygestart, jo større risiko
Læs mereSkole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013
Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave
Læs mereHvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen
Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereUng og Sund til unge og deres forældre
Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereUret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker
Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011 Sundhed med prikker Indhold 1. Indledning Sundhed med prikker... 3 1.1 Baggrund.... 3 1.2 HBSC og Sundhed med prikker... 3 1.3 Sundhed
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereSammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator
Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen
Læs mereSkoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune 2012/2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 6 3.0 Formål 6 4.0 Sammenligning med andre undersøgelser
Læs mereUndersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018
Undersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018 I alt 111 elever på Herning Produktionsskole har besvaret spørgeskemaundersøgelsen vedrørende rygning, snus og tyggetobak. Undersøgelsen er gennemført
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mere