Ammoniakemission fra landbruget siden midten af 80 erne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ammoniakemission fra landbruget siden midten af 80 erne"

Transkript

1 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ammoniakemission fra landbruget siden midten af 8 erne Faglig rapport fra DMU, nr. 353

2 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ammoniakemission fra landbruget siden midten af 8 erne Faglig rapport fra DMU, nr Johnny M. Andersen 1 Hanne Damgaard Poulsen 2 Christian F. Børsting 2 Hans Benny Rom 2 Sven G. Sommer 2 Nicholas J. Hutchings 2 Afdeling for Systemanalyse 1 Danmarks JordbrugsForskning 2

3 Datablad Titel: Ammoniakemission fra landbruget siden midten af 8 erne Forfattere: Johnny M. Andersen 1, Hanne Damgaard Poulsen 2, Christian F. Børsting 2, Hans Benny Rom 3, Sven G. Sommer 3, Nicholas J. Hutchings 4 Afdelinger: Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Systemanalyse 1, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi 2, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsteknik 3, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugssystemer 4 Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 353 Udgiver: URL: Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Udgivelsestidspunkt: April 21 Faglig kommentering: Layout: Bedes citeret: Hanne Bach Ann-Katrine Holme Christoffersen Andersen, J.M., Poulsen, H.D., Børsting, C.F., Rom, H.B., Sommer, S.G. & Hutchings, N.J. (21): Ammoniakemission fra landbruget siden midten af 8 erne, Danmarks Miljøundersøgelser. 47 s. - Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Frie emneord: Rapporten belyser ammoniakemissionen fra landbruget fra 1985 til 1999 og udgør dokumentationen for den estimerede ammoniakemission i kvælstofbalancerne frembragt i forbindelse med midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II. I rapporten gradueres ammoniakemissionen efter kilderne husdyrgødning, handelsgødning, afgrøderne, spildevandsslam og ammoniakbehandling af halm. Landbrug, ammoniakemission, produktion af husdyrgødning Redaktionen afsluttet: April 21 ISBN: ISSN (trykt): X ISSN (elektronisk): Papirkvalitet og tryk: Cyclus Office, 1 % genbrugspapir. Grønager s Grafisk Produktion A/S. Denne tryksag er mærket med det nordiske miljømærke Svanen. Sideantal: 48 Oplag: 25 Pris: kr. 5,- (inkl. 25% moms, ekskl. forsendelse) Internetversion: Rapporten findes også findes som PDF-fil på DMU s hjemmeside Købes i boghandelen eller hos: Danmarks Miljøundersøgelser Postboks 358 Frederiksborgvej 399 DK-4 Roskilde Tlf.: Fax: Miljøbutikken Information og Bøger Læderstræde 1 DK-121 København K Tlf.: Fax: butik@mem.dk URL:

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 English Summary Sammendrag Indledning Ammoniakemissionen fra husdyrgødning Husdyrholdet og N-udskillelse Husdyr på græs Husdyr på stald Lagring af husdyrgødning Udbringningspraksis Ammoniakemission fra husdyrgødning Ammoniakemission fra halmludning Ammoniakemission fra spildevandsslam Ammoniakemission fra afgrøderne Ammoniakemission fra handelsgødning Ammoniakemission fra markafbrænding Den samlede ammoniakemission Diskussion af resultaternes validitet Efterskrift: Ammoniakemissionen fra husdyrgødning i Referencer Bilag: Estimater... 45

5

6 Forord I den politiske aftale om Vandmiljøplan II af 17. februar 1998 blev det aftalt, at Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Danmarks JordbrugsForskning (DJF) efter udløbet af gødningsåret 1999/2 skulle foretage en midtvejsevaluering af Vandmiljøplan II. I den sammenhæng anmodede Miljøstyrelsen og Fødevareministeriet samtidig om en belysning af landbrugets kvælstofbalance siden midten af 8 erne. I forbindelse med DJF og DMU s afrapportering af udviklingen i kvælstofbalancerne for landbruget, er der gjort rede for de respektive bidrag til ammoniakemissionen, jf. Kyllingsbæk et al. (2). Rapporten indeholder imidlertid ikke en fyldestgørende beskrivelse af den beregnede ammoniakemission, og det er derfor målet med nærværende rapport at komplettere dokumentationen. Desuden er det en målsætning at give en mere fyldestgørende beskrivelse af udviklingen i ammoniakemissionen samt dens årsager end det har været muligt i ovennævnte rapport. Estimeringen af emissionen fra husdyrgødning er baseret på de foreløbige normtal for husdyrgødning, idet de endelige normtal ikke forelå ved midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II. I mellemtiden er de nye normtal blevet færdige, og der foretages derfor også en sammenligning af ammoniakemissionen for 1999 baseret på hhv. de foreløbige og endelige normtal. Rapporten er et samarbejdsprodukt mellem DMU og DJF. De medvirkende forfattere er samtidig personkredsen omkring estimeringen af ammoniakemissionen i ovennævnte kvælstofbalance rapport. 5

7 English Summary The contribution from agriculture to the nitrogen stress of the aquatic and terrestrial environment has lately been in focus in connection with the mid-term evaluation of the Danish Water Action Plan II. In that connection an account was given for the nitrogen balance of agriculture since the mid 8s cf. Kyllingsbæk et al. (2). In that connection there was also given an account for the emission of ammonia in selected crop years. As the attention was directed towards the total nitrogen balance and all the surpluses there was left no room for a satisfactory description of the emission of ammonia from agriculture. Therefore the aim of the present report is partly to complete the description of the development of the emission of ammonia in the period 1985 to 1999 and partly to describe the calculation method and the conditions used. The analysis shows that the total emission of ammonia from agriculture has dropped from 111, tonnes N year -1 in 1985 to 77, tonnes N year -1 in 1999 cf. figure 1.1. In 1985 animal manure, crops, commercial fertiliser, ammonia treated straw and other (sewage sludge and field burning) accounted for 76, 12, 7, 5, and <½ per cent respectively of the total emission. The corresponding allocation amounted to 76, 15, 7, 2 and <½ per cent respectively in I.e. largely an unchanged distribution; the emission from the crops has only risen by 3 percentage point and the NH 3 -N (1 tonnes) 12 emission from ammonia treated straw has dropped proportionally. The emission from animal manure has dropped by 26, tonnes N in the period. The reason is partly a falling N excretion and partly changed manure management. The change in manure management include both changed animal housing and changed manure spreading practice but the effect on the emission of ammonia primarily comes from the changed manure spreading practice. The reduction in the N excretion especially counts cattle as both the animal productions as well as the N excretion per unit produced has decreased. The reduction in the N excretion per pig produced has been counterbalanced by an increasing pig production, which has the effect that the N excretion in 1985 and in 1999 is almost unchanged. Changed manure spreading practice for animal manure is the main reason for the percentage fall in the emission from animal manure. Losses from animal housing and manure storage is therefore only reduced by 2, and 3, tonnes N in the period whereas the emission during and after manure spreading has dropped by 2, tonnes N. The emission from crops has been reduced by 2, tonnes N in the period. Half of the reduction is due to land set aside, which reduces the fertilised area. The increase in the 1 8 Other 6 Manur Pigs Cattle Other Figure.1. The total emission of ammonia from agriculture

8 area with organic farming as well as the general reduction of the agricultural area also contributes to the reduction. The emission from commercial fertiliser are likewise reduced by 2, tonnes N. The reduction is the result of a lower consumption of commercial fertiliser in the 9s. The consumption of liquid ammonia has fallen proportionately more, which has increased the emission relatively; the opposite manifest itself regarding the consumption of urea. The emission from ammonia treated straw has fallen by just under 4, tonnes N. The reduction is caused by a marked drop in the consumption of ammonia to ammonia treated straw. The emission from sewage sludge and field burning has been insignificant during the whole period. Besides, the emission from straw burning has been eliminated by the straw burning ban in When assessing the results it must be taken into consideration that the emission has been estimated via simplified models that do not embrace the complexity of the emission of ammonia. E.g. the emission of ammonia from animal manure is based on the manure s content of total N even though the most dominant type of manure is slurry in which the emission is based on the content of ammonium-n. As it is known that improved utilisation of feeding stuffs primarily has reduced the manure s content of ammonium- N it must be presumed that the emission has been underestimated in the 8s and overestimated in the 9s. By these presents the fall in the emission is underestimated too. The use of simplified models for the determination of the emission of ammonia is caused partly by a limited amount of reliable statistical information and partly by incomplete foundation of knowledge to include all the parameters that are of importance to the emission. These considerations concern all sources to the emission of ammonia but is most noticeable for animal manure, which make up the dominant contribution to the emission. I.e. there is still a need to expose the complex coherence between the parameters that are important to the emission of ammonia. to collect relevant statistics about that part of agricultural practice that is of importance to the emission of ammonia and to develop models that embrace the dynamic coherence of the emission of ammonia. Finally it should be noted that the emission of ammonia from animal manure is based on the preliminary standards of animal manure, which underlain the mid-term evaluation of the Danish Water Action Plan II. Compared to the final standards of animal manure minor adjustments will occur. However, more recent estimates concerning emission of ammonia from fur animal housing indicates that the estimated emission of ammonia has been underestimated by 7 1,3 tonnes N year - 1. The high level is commensurate to the beginning of the period and the low level is commensurate to the end of the period. 7

9 Sammendrag Landbrugets bidrag til kvælstofbelastningen af det akvatiske og terrestriske miljø har senest været i fokus i forbindelse med midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II. I den sammenhæng blev der gjort rede for landbrugets kvælstofbalance siden midten af 8 erne, jf. Kyllingsbæk et al. (2). I den sammenhæng blev der ligeledes gjort rede for ammoniaktabet i udvalgte driftsår. Da fokus var rettet mod den samlede kvælstofbalance samt alle tabsposter, blev der ikke levnet plads til en fyldestgørende beskrivelse af landbrugets ammoniakemission. Målsætningen for nærværende rapport er derfor dels at komplettere beskrivelsen af udviklingen i ammoniakemissionen i perioden og dels at beskrive beregningsmetoden og de benyttede forudsætninger. Undersøgelsen viser, at den samlede ammoniakemission fra landbruget er faldet fra 111. tons N år -1 i 1985 til 77. tons N år -1 i 1999, jf. figur 1.1. Husdyrgødning, afgrøder, handelsgødning, halmludning og andet (spildevandsslam og markafbrænding) tegnede sig i 1985 for hhv. 76, 12, 7, 5 og <½ pct. af den samlede emission. Den tilsvarende fordeling i 1999 udgjorde hhv. 76, 15, 7, 2 og <½ pct. Dvs. stort set en uændret fordeling; emissionen fra afgrøderne er blot steget med 3 pct. point og emissionen fra halmludning er faldet tilsvarende. Ammoniakemission 1 tons NH 3 -N Emissionen fra husdyrgødningen er faldet med 26. tons N i perioden. Årsagen er dels faldende N-udskillelse og dels ændret gødningshåndtering. Ændringen i gødningshåndtering omfatter såvel ændret opstaldning og ændret udbringningspraksis for husdyrgødningen, men effekten på ammoniakemissionen stammer primært fra den ændrede udbringningspraksis. Reduktionen i N-udskillelsen gælder især kvæg, idet såvel den animalske produktion som N-udskillelsen pr. produceret enhed er faldet. For svin er reduktionen i N-udskillelsen pr. produceret svin blevet opvejet af en stigende svineproduktion, som gør, at N-udskillelsen i 1985 og 1999 næsten er uændret. Ændret udbringningspraksis for husdyrgødning er den primære årsag til det procentuelle fald i emissionen fra husdyrgødning. Stald- og lagertabet er således kun reduceret med hhv. 2. og 3. tons N i perioden, hvorimod emissionen under og efter udbringningen er reduceret med 2. tons N. Emissionen fra afgrøderne er reduceret med 2. tons N i perioden. Halvdelen af reduktionen skyldes braklægningsordningen, som reducerer det gødskede areal. Stigningen i det økologisk drevne areal samt den generelle reduktion i landbrugsarealet, bidrager ligeledes til reduktionen. Andet Halmludning Handelsgødning Afgrøder Husdyrgødning i alt Svin Kvæg Andre husdyr Figur 1.1. Udviklingen i den samlede ammoniakemission fra landbruget

10 Emissionen fra handelsgødning er ligeledes reduceret med 2. tons N. Reduktionen skyldes et lavere forbrug af handelsgødning i 9'erne. Forbruget af flydende ammoniak er faldet forholdsvis mere, hvilket har øget emissionen relativt; det modsatte gør sig gældende mht. forbruget af urea. Emissionen fra halmludning er reduceret med knap 4. tons N. Reduktionen skyldes et markant fald i forbruget af ammoniak til halmludning. Emissionen fra spildevandsslam og markafbrænding har i hele perioden været ubetydelig. Emissionen fra halmafbrænding er desuden elimineret med halmafbrændingsforbudet i Ved vurderingen af resultaterne skal det tages i betragtning, at emissionen er estimeret via forenklede modeller, som ikke favner kompleksiteten i ammoniakemissionen. Eksempelvis er ammoniakemissionen fra husdyrgødningen baseret på gødningens indhold af totalkvælstof selvom den mest dominerende gødningstype er gylle, hvor emissionen er funderet på indholdet af ammoniumkvælstof. Da det vides, at ændret fodersammensætning mv. primært har reduceret gødningens indhold af urinstof/urinsyre, som er kilden til ammoniumkvælstof, må det formodes, at emissionen er undervurderet i 8 erne og overvurderet i 9 erne. Herved er faldet i emissionen også undervurderet. Anvendelse af forenklede modeller til bestemmelse af ammoniakemissionen skyldes dels en begrænset mængde pålidelige statistiske informationer og dels ufuldstændig videngrundlag til at inddrage alle de parametre, som er af betydning for emissionen. Disse betragtninger gælder alle kilder til ammoniakemissionen, men er mest udtalt for husdyrgødningen, som udgør det dominerende bidrag til emissionen. Dvs. at der fortsat er behov for at afdække den komplekse sammenhæng mellem de parametre, som er af betydning for ammoniakemissionen, at indsamle relevant statistik om den del af landbrugspraksis, som har betydning for ammoniakemissionen samt at frembringe modeller, som favner ammoniakemissionens dynamiske sammenhæng. Endelig skal det bemærkes, at ammoniakemissionen fra husdyrgødningen er baseret på de foreløbige normtal, som lå til grund for midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II. I forhold til de endelige normtal for husdyrgødning vil der være mindre justeringer. Nyere estimater omkring ammoniakemission fra pelsdyrhaller tyder derimod på, at den estimerede ammoniakemission er undervurderet med tons N år -1. Det høje niveau svarer til begyndelsen af perioden og det lave niveau svarer til slutningen af perioden. 9

11 2 Indledning I forbindelse med vedtagelsen af Vandmiljøplan II, blev der indgået aftale om, at Miljøog energiministeren og Fødevareministeren i folketingssamlingen 1998/99 skulle fremlægge en handlingsplan for reduktion af emissionen af ammoniak. Til forberedelse af dette arbejde nedsatte Miljøstyrelsen og Fødevareministeriet en styringsgruppe, som anmodede Danmarks Miljøundersøgelse (DMU) og Danmarks JordbrugsForskning (DJF) om at forestå det fornødne udredningsarbejde. Som et resultat heraf blev der udarbejdet tre faglige baggrundsrapporter omhandlende henholdsvis ammoniakemissionen fra landbruget (Andersen et al., 1999), teknologiske muligheder for at reducere landbrugets ammoniakemission (Rom et al., 1999) og miljøeffekter af ammoniakemissionen (Bak et al., 1999). Desuden blev Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut (SJFI) anmodet om at udarbejde en rapport omhandlende økonomiske vurderinger af mulige reduktionstiltag, jf. Jacobsen (1999). De respektive udredningsarbejder, de såkaldte Ammoniakredegørelser, blev publiceret i hhv. foråret og sommeren Ammoniakhandlingsplanen blev derimod udskudt til efter midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II. Ved midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II fik DMU og DJF bl.a. i opdrag at redegøre for kvælstofbalancen i landbruget siden midten af 8 erne, herunder at redegøre for de enkelte tabsposter. Dette arbejde er afrapporteret i Kyllingsbæk et al. (2). Som et led heri er ammoniakemissionen fra landbruget ligeledes estimeret for nogle udvalgte driftsår i perioden 1984/85-98/99. Ved estimeringen af ammoniakemissionen i forbindelse med N-balance rapporten, viste det sig, at en stor del af de forudsætninger, som lå til grund for beregningen af ammoniakemissionen i Andersen et al. (1999), ikke holdt stik. En rekonstruktion af opstaldning af husdyrholdet og udbringningspraksis for husdyrgødningen for en 15 års periode afslørede således, at den skønnede opstaldning og udbringningspraksis for 1996 var mindre sandsynlig. På tilsvarende vis blev håndteringen af dybstrøelsesgødningen revurderet, og endelig har den igangværende revurdering af normtallene medført en skærpet forholden til de anvendte emissionskoefficienter. Alle disse forhold har betydet, at den beregnede ammoniakemission i Andersen et al. (1999) er blevet revurderet. Fokus i ovennævnte N-balance rapport, jf. Kyllingsbæk et al. (2), er rettet mod kvælstofbalancen i landbruget som helhed og levnede derfor ikke megen plads til en fyldestgørende beskrivelse af udviklingen i landbrugets ammoniakemission. Det er derfor målsætningen for nærværende rapport dels at komplettere beskrivelsen af udviklingen i ammoniakemissionen og dels at redegøre for beregningsmetoden og de benyttede forudsætninger. Derimod bruges der ikke megen plads på at beskrive de enkelte emissionskoefficienter og ammoniakemissionens kompleksitet. Som sådan er rapporten at betragte som en statistisk opgørelse. Landbrugets ammoniakemission stammer fra husdyrgødning, handelsgødning, tilførslen af spildevandsslam, afgrøder, halmludning og halmafbrænding på mark. Disse kilder er uafhængige af hinanden og de respektive bidrag behandles derfor særskilt i det nedenstående. I afsnit 3 gøres der rede for ammoniakemissionen fra husdyrgødningen. Bestemmelsen af emissionen følger de enkelte led i gødningshåndteringskæden. I afsnit 4-8 redegøres for ammoniakemissionen fra hhv. halmludning, spildevandsslam, afgrøder, handelsgødning og markafbrænding. Emissionen fra de forskellige kilder sammenfattes i afsnit 9 og endelig diskuteres validiteten af de fremkomne resultater i afsnit 1. 1

12 Emissionen fra husdyrgødningen er baseret på de foreløbige normtal for husdyrgødning, som blev anvendt i forbindelse med midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II. I mellemtiden er de endelige normtal blevet færdige. I kapitel 11 foretages der derfor også en beregning af ammoniakemissionen på grundlag af de endelige normtal for husdyrgødning. Dette med henblik på at undersøge evt. afvigelser. Hovedsigtet med rapporten er imidlertid at dokumentere den estimerede ammoniakemission i N-balance rapporten, jf. Kyllingsbæk et al. (2), og følgelig er kapitel 11 at betragte som et efterskrift. 11

13 3 Ammoniakemission fra husdyrgødning Ammoniakemissionen fra husdyrgødning er estimeret via en model, hvor ammoniakemissionen bestemmes separat for henholdsvis stald, lager, udbringning (inkl. emissionen fra gødningens henliggetid) og udbinding, jf. figur 3.1. Emitteret NH3-N Emitteret NH3-N Emitteret NH3-N N ab dyr i stald N-omsætning i stald N ab stald N-omsætning i lager N ab lager N-omsætning ved udbringning N-tilførsel til afgrøder Husdyr N-udskillelse i husdyrgødning N ab dyr på mark N-omsætning under udbinding N-tilførsel til afgrøder Emitteret NH3-N Figur 3.1. Principskitse af ammoniakemissionsmodel for husdyrgødning (Andersen et al., 1999) Ved estimationsproceduren er husdyrholdet inddelt i husdyrkategorier, og for hver husdyrkategori er der foretaget en yderligere opdeling på staldtyper med tilhørende gødningssystem. Efter opdelingen bestemmes ammoniakemissionen som en andel af det totale N-indhold i gødningen i hvert led i gødningshåndteringskæden. Emissionsfaktorerne fra de respektive gødningstyper i stald er baseret på de foreløbige normtal for husdyrgødning, som lå til grund for midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II. Staldtabet omfatter det totale N-tab, dvs. denitrifikationstab og ammoniakfordampning. For at korrigere for denitrifikationstab i svinestalde samt både denitrifikations- og nedsivningstab fra pelsdyrhaller, er det skønnet, at der er et denitrifikationstab på 1 pct. af det udskilte kvælstof fra svin i dybstrøelsesstalde, at ammoniaktabet fra pelsdyrhaller med gødningsrender (og ugentlig tømning) svarer til det samlede staldtab (5 pct. af N ab dyr) og at ammoniaktabet fra pelsdyrhaller uden gødningsrender andrager 1 pct. af kvælstoffet i den udskilte urin og 25 pct. af den udskilte fæces (13-14 pct. af N ab dyr). N-tabet for lagringen af gødningen er i de foreløbige normtal differentieret på ammoniaktab og denitrifikation. Denne fordeling ligger ligeledes til grund for nærværende rapport. Ammoniaktabet under og efter udbringningen af husdyrgødningen er derimod ikke en del af normtallene; emissionskoefficienterne er her baseret på Sommer (1998). Ammoniakemissionen hidrører fra gødningens indhold af ammoniumkvælstof. Følgelig er det problematisk over tid at operere med faste emissionskoefficienter baseret på indholdet af totalkvælstof. Da forholdet mellem gødningens indhold af ammoniumkvælstof og totalkvælstof ændrer sig over tid, som følge af ændret foderinput og -udnyttelse, ville det være mere hensigtsmæssigt at anvende emissionskoefficienter baseret på gødningens indhold af ammoniumkvælstof 1. For flere af de forsøg, som ligger til grund for de anvendte emissionskoefficienter i stald, er ammoniakemissionen imidlertid kun målt i forhold til gødningens indhold af totalkvælstof. Der udestår derfor et betydeligt udvik- 1 Denne betragtning gælder alene den flydende gødning. For dybstrøelse og fast staldgødning er emissionen i højere grad betinget af komposteringsgraden og for fjerkrægødning er emissionen betinget af nedbrydningen af urinsyre til ammonium. For disse gødningstyper er det derfor mere hensigtsmæssigt at anvende emissionskoefficienter baseret på gødningens indhold af totalkvælstof. 12

14 lingsarbejde før emissionskoefficienterne kan udtrykkes som en procentuel andel af gødningens indhold af ammoniumkvælstof. Konsekvensen af anvendelse af faste emissionskoefficienter for den flydende gødning er en underestimering af emissionen i fortiden og en overestimering i nutiden. Det skyldes, at mængden af udskilt kvælstof fra de respektive husdyrkategorier er reduceret over tid, og denne ændring berører primært gødningens indhold af ammoniumkvælstof 2. I det nedenstående gøres der nærmere rede for ammoniakemissionen i de respektive led i gødningshåndteringskæden. I afsnit 3.1 beskrives således den totale udskillelse af kvælstof i husdyrgødningen, som i afsnit 3.2 og 3.3 fordeles på hhv. gødning afsat på mark og i stald. Herefter kan ammoniakemissionen i hhv. stald og under udbinding estimeres. Det næste led i håndteringskæden er lagringen af gødningen, som ligeledes giver anledning til emission af ammoniak, jf. afsnit 3.4, og endelig er der et emissionstab fra gødningen under og efter udbringningen, jf. afsnit 3.5. I afsnit 3.6 gøres der rede for den samlede emission af ammoniak fra husdyrgødningen. 3.1 Husdyrholdet og N-udskillelse Grundlaget for ammoniakemissionen fra husdyrgødning er dels N-udskillelsen pr. dyr og dels antallet af husdyr. Begge forhold har ændret sig i den belyste periode. Udskillelsen af kvælstof er baseret på normtallene for de respektive husdyrkategorier for 1984/85 3 (Laursen, 1987), 1989/9 (Laursen, 1994), 1995/96 (Poulsen & Kristensen, 1997) og de foreløbige normtal for husdyrgødning anvendt i forbindelse med midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II. Dog er der for kvæg, svin og mink foretaget en genbereg- 2 Eksempelvis angiver Grant et al. (2), at den reducerede emission af kvælstof fra slagtesvin fra 1996 til 2 fordeler sig med 75 pct. i urinen (som primært består af ammoniumkvælstof) og 25 pct. i fæces (som primært består af organisk bundet kvælstof). 3 I normtallene for 1984/85 mangler N-udskillelsen for flere husdyrkategorier. I disse tilfælde er normtallene for 1989/9 benyttet. ning af N-udskillelsen for 1984/85 og 1989/9, jf. Poulsen & Børsting (2) og Børsting (2). I de mellemliggende år er N- udskillelsen baseret på glidende gennemsnit. Anvendelse af interpolerede data for N-udskillelse mellem normtallene er naturligvis problematisk, idet ændringen ikke nødvendigvis følger et jævnt forløb 4. Revisionen af normtallene over tid har imidlertid hyppigt været foranlediget af utidssvarende normtal. Det er derfor skønnet, at et glidende gennemsnit af N-udskillelsen er mere sandsynlig end et diskontinuert forløb. I Kyllingsbæk et al. (2) er det valgt at holde normtallene for 1995/96 uændret ved estimeringen af emissionen i 1996/97 og 1997/98. Effekten på N-udskillelsen for disse to år er imidlertid begrænset. Da det kun er en brøkdel af den udskilte kvælstof, som emitteres som ammoniak, er effekten på ammoniakemissionen endnu mindre. Metoden og datagrundlaget for beregning af N-udskillelsen i normtallene i 1984/85 og 1989/9 er væsensforskellig fra den metode og det datagrundlag, som ligger til grund for N-udskillelsen i de efterfølgende normtal. I sidstnævnte tilfælde er N-udskillelsen baseret på observerede værdier fra praksis med hensyn til foderforbrug og foderets N- indhold, hvor N-udskillelsen beregnes som N-indholdet i tilført foder fratrukket N- aflejringen i produktet/ tilvæksten. Ved genberegningen af normtallene for 1984/85 og 1989/9 er der anvendt samme metode. Samtidig er der foretaget en revurdering af foderforbruget og N-indholdet i fodret. Resultatet af genberegningerne fremgår af tabel 3.1. For jerseykøer er N-udskillelsen vurderet til 83 pct. af udskillelsen fra malkekøer af stor race (Poulsen & Børsting, 2). For opdræt og ungtyre er det vurderet, at fodringspraksis 4 Eksempelvis blev der i 1989 indført et nyt proteinvurderingssystem for malkekøer, som hurtigt blev taget i anvendelse af såvel foderindustrien som de enkelte bedrifter. Indførelsen af det nye system medførte en ændring i fodringen, som reducerede mængden af udskilt kvælstof, jf. Andersen et al. (1999). 13

15 og tilvækst stort set har været uændret i de sidste 15 år (Poulsen & Børsting, 2). Normtallene for 1995/96 er derfor anvendt for hele perioden for opdræt og ungtyre. Tabel 3.1. Oprindelig og genberegnet N-udskillelse for 1984/85 og 1989/9 (Laursen, 1987; Laursen, 1994; Poulsen & Børsting, 2; Børsting, 2) 1984/ /9 Oprindelig Genberegnet Oprindelig Genberegnet 6 pct. i den 15 årige periode, hvorimod mælkeproduktionen er faldet med knap 1 pct. (Danmarks Statistik, div. årg.). Husdyrbestand mio. stk. 1,2 1, Malkekøer Søer Slag tesvin P roduktion mio. stk kg N Årsso incl. smågrise... 36,5 47, 33,1 44,7 Produceret slagtesvin... 3,8 5,1 4,6 4,8 Årsmalkeko, stor race... 13,6 125, 121,4 134, Mink, årstæve... 5,2 3,5 4,9 Anm. N-udskillelsen over tid for svin er ikke sammenlignelig på grund af ændret vægtinterval for smågrise/slagtesvin og udviklingen i kuldstørrelsen pr. årsso.,8, For fjerkræ er der ikke foretaget en tilsvarende revurdering af N-udskillelsen. Fjerkrægødningens bidrag til den samlede ammoniakemission er imidlertid moderat, og selv ved en betydelig fejlvurdering af N-udskillelsen, vil effekten på den samlede emission være beskeden. For perioden gælder, at N-udskillelsen pr. produceret slagtesvin (incl. bidraget fra soholdet og smågrise) er reduceret med knap 4 pct. En del af forklaringen skal tilskrives udviklingen i kuldstørrelsen pr. årsso; hvor antallet af producerede smågrise pr. årsso udgjorde 17,4 i 1985, udgør den 22,6 5 stk. i 1999 (Danmarks Statistik, div. årg.). For samme periode er N-udskillelsen for malkekøer pr. kg produceret mælk faldet med 2 pct. Effekten af ændringen i N-udskillelsen for malkekøer er imidlertid endnu større, idet mælkeydelsen pr. malkeko samtidig er øget med 25-3 pct. i den 15 årige periode (Danmarks Statistik, div. årg.). Herved kan antallet af opdræt reduceres tilsvarende og dermed mindskes opdrættets bidrag til N-udskillelsen. Den animalske produktion har imidlertid ikke været uændret. Svineproduktionen målt i produktionen af kød er således steget med 5 Den anførte udvikling i produktionen modsvarer udskillelsen af kvælstof. Reelt vil antallet af producerede smågrise være nogle få procent lavere, idet nogle dør under produktionsprocessen.,4,2, Figur 3.2. Bestanden af søer og malkekøer samt produktionen af slagtesvin omregnet til svin á 1 kg Tages der hensyn til udviklingen i både produktionen af animalske produkter og N- udskillelsen for de respektive husdyrkategorier, fås en faldende N-udskillelse fra kvægproduktionen på grund af dels den faldende N-udskillelse fra malkekøer og dels den faldende produktion. Konkret er N-udskillelsen fra kvæg faldet med 45. tons N fra 1985 til 1999, hvilket svarer til en gennemsnitlig reduktion på 2.7 tons N pr. år, jf. figur 3.3. For svin opvejes den faldende N-udskillelse pr. produceret enhed af en stigende svineproduktion. Den totale udskillelse af kvælstof fra svineproduktionen har således været nogenlunde uændret i perioden svingende omkring 115. tons N år -1. N-udskillelsen fra de øvrige husdyrkategorier (fjerkræ, pelsdyr, får og heste) har i hele den belyste periode udgjort tons N eller maksimum 1 pct. af den totale N-udskillelse. Det er således primært faldet i N- udskillelsen fra kvæg, der har forårsaget fal

16 det i N-udskillelsen fra 311. tons N år -1 i 1985 til 265. tons N år -1 i 1999 for alle husdyr. N ab dyr 1. tons N Kvæg Svin Øvrige I alt Figur 3.3. Den totale udskillelse af kvælstof fra husdyrgødningen Husdyr på græs Andelen af husdyrgødning, som afsættes på græs, er sporadisk belyst. Der er således kun få statistiske undersøgelser omhandlende sommergræsning, og disse undersøgelser forholder sig ikke til antallet af dage på græs og omfanget af gødning afsat i stald i græsningsperioden. Det har derfor været nødvendigt at gøre nogle antagelser. Konkret er det skønnet, at heste var på græs i halvdelen af året i hele perioden , at 45 pct. af gødningen fra kvier over ½ år blev afsat på græs i 2. halvdel af 8 erne og at 55 pct. af gødningen blev afsat på græs i 2. halvdel af 9 erne, at 15 pct. af gødningen fra malkekøer blev afsat på græs i hele perioden , at ammekøer var på græs i 184 dage om året i 2. halvdel af 8 erne og i 224 dage i 2. halvdel af 9 erne og at får var på græs i 265 dage om året i hele perioden Ved de anførte skøn er der skelet til Laursen (1994) og Poulsen & Kristensen (1997) for 2. halvdel af hhv. 8 erne og 9 erne. Det mest kritiske skøn er knyttet til afsætningen af gødningen på mark for malkekøer, og i det nedenstående gøres der derfor rede for overvejelserne. I Laursen (1994) er det skønnet, at 8 pct. af malkekøerne var på græs i 14 dage om året samt at 4 pct. af gødningen blev afsat i stald under malkning og indbinding for natten. Heraf følger, at 18 pct. af den udskilte kvælstof fra malkekøer blev afsat på græs. Niveauet vurderes imidlertid at være for højt, idet Landskontoret for Kvæg (1988) har godtgjort, at kun 63 pct. af malkekøerne var på græs i sommerperioden i 2. halvdel af 8 erne. I Poulsen & Kristensen (1997) er det skønnet, at 1 pct. af gødningen fra malkekøerne afsættes på mark. Niveauet svarer til andelen af foderindtagelse på mark (Ole Aaes, Pers. medd.). Det kan imidlertid ikke udledes, at en foderindtagelse på mark på 1 pct. modsvarer andelen af gødning afsat på mark. Desuden burde niveauet i så fald være større, idet en del af gødningen afsættes i motionsfold. Reelt er kendskabet til andelen af gødning afsat på mark beskeden, og de skønnede 15 pct. er derfor også omgærdet med betydelig usikkerhed. Af samme grund er andelen holdt konstant for hele perioden. Det er til trods for, at De danske Landboforeninger (1997) har godtgjort, at 83 pct. af malkekøerne er på græs/løbefold i Kendskabet til udstrækningen af græsningsperioden og andelen af gødning afsat i stald under malkning og indbinding for natten er imidlertid begrænset. Det vil derfor ikke være rimeligt at korrigere for forholdet. Langt størsteparten af den udskilte kvælstof afsat på mark stammer fra kvægholdet, hvoraf malkekøerne tegner sig for halvdelen i 1985 faldende til 4 pct. i Da der for 15

17 såvel opdræt som ammekøer er kalkuleret med en stigning i omfanget af sommergræsning, falder mængden af kvæggødning afsat på græs ikke i samme grad som den totale udskillelse af kvælstof fra kvæg, jf. figur 3.4. Samtidig øges bidraget fra det stigende antal får ligesom omfanget af frilandssøer begynder at sætte sine spor. Andelen af gødning afsat på græs fra andre dyr end kvæg fordobles således i perioden. De samlede konsekvenser er derfor et nogenlunde uændret N- indhold i den afsatte gødning på mark med en svag faldende tendens. N ab dyr 1 tons N N ab dyr, øvrige N ab dyr, kvæg Ammoniaktab i alt Ammoniaktab 1 tons NH 3 -N ,5 2, 1,5 1,,5, Figur 3.4. Husdyrgødning afsat på mark samt emissionen af ammoniak I Andersen et al. (1999) er emissionen af ammoniak fra gødnings afsat på mark anslået til 7 pct. af N-indholdet i den udskilte gødning. Denne emissionsfaktor er også anvendt i nærværende rapport. På den baggrund kan ammoniakemissionen opgøres til mellem 2.2 og 2.4 tons N år -1. Det skal bemærkes, at estimaterne har som forudsætning, at N-udskillelsen pr. dag i stald og på mark er identisk. Det er ikke nødvendigvis tilfældet; ved høj gødskningsniveau vil N-indholdet i foderindtagelsen være større og dermed vil ammoniakemissionen også blive større. 3.3 Husdyr på stald Den andel af gødningen, som ikke afsættes på mark, afsættes selvsagt i stald. Fordampning fra stald er betinget af en række forhold, som i nærværende sammenhæng er forenklet til at være et spørgsmål om staldtype. Til en given staldtype kan der imidlertid være tilknyttet forskellige gødningssystemer. Fx kan udmugningssystemet i en sengebåsestald med spalter være baseret på ringkanaler, bagskyl eller skraberanlæg, hvilket er af betydning for fordampningen. Det er derfor i det følgende underforstået, at der ved staldtype forstås en stald med et specifikt udmugningssystem. Fordelingen af husdyrholdet på staldtyper er problematisk, idet der ikke foreligger officielle statistikker om opstaldning af husdyr. Følgelig er opstaldningen baseret på utilstrækkelige statistikker suppleret med skøn. Det vurderes imidlertid, at opgørelsen af opstaldningen for en periode frem for enkeltstående år, mindsker risikoen for større fejlskøn. Dette er begrundet i, at der både tages hensyn til udviklingsforløbet i de respektive staldtyper og fix-punkter i form af isolerede stikprøveundersøgelser over staldtypefordelingen, hvilket kun er muligt i periodevise opgørelser. Opstaldningen af kvæg og svin, som er tilvejebragt af hhv. Jan Brøgger Rasmussen (2) og Niels H. Lundgaard (2) fra Landskontoret for Bygninger og Maskiner, er primært baseret på faktuelle nyinvesteringer og renoveringer af staldanlæg. Sådanne opgørelser er fortrinlige til at give et fingerpeg om udviklingen i de fremtidige staldtyper med tilhørende gødningssystem. Det er imidlertid et øjebliksbillede, som kun omfatter nyanlæg og renoveringer. For at indikere staldtypefordelingen er det derfor nødvendigt at supplere med skøn over staldanlæggets levealder. Det er ikke kun et spørgsmål om anlæggets tekniske levetid; udviklingen i teknologiens rentabilitet spiller også ind. Samtidig er der en række individuelle for- 16

18 hold knyttet til ejerskifte mv., som indbærer at staldanlæggets faktiske levetid kan være afvigende. Ved inddragelse af staldanlæggets levetid ved vurderingen af opstaldningen, er der hermed indeholdt et væsentligt usikkerhedsmoment. Som et supplement til opgørelserne over nyanlæg og renoveringer, er der derfor også gjort brug af sporadiske stikprøveundersøgelser over opstaldningen af husdyrholdet. Eksempelvis kan nævnes undersøgelse af opstaldningen af kvægholdet i begyndelsen af 1997 foretaget af Landskontoret for Kvæg (1997). Den skønnede opstaldning af kvæg er vist i tabel 3.4 for 1985, 199, 1995 og Udviklingen i opstaldningen af kvæg er præget af afløsning af bindestalde med løsdriftsstalde. Udfasningen af bindestalde gælder primært stalde med grebning, men i 9 erne gør det sig også gældende for bindestalde med riste. For kvier og tyre er der samtidig sket en reduktion i opstaldningen i spaltegulvsbokse. For malkekøer er bindestaldene primært afløst af sengebåsestalde. Det gør sig også i nogen grad gældende for kvier, men her har især dybstrøelsesstalde fundet indpas. Sidstnævnte gør sig også gældende for tyre og stude. For størstedelen af kvæg i sengestalde med spaltegulv ved foderbordet gælder, at disse har bagskyl eller i de senere år ringkanalanlæg som dominerende udmugningssystem. Dybstrøelsesstalde med kort ædeplads og fast gulv er den dominerede staldtype for kvier og stude, men i 9 erne er der også kommet vækst i dybstrøelsesstalde med lang ædeplads og spaltegulv. Tabel 3.4. Skønnet opstaldning af kvæg i årene 1985, 199, 1995 og 1999 (Efter Jan Brøgger Rasmussen, Pers. medd.) Bindestalde Løsdriftsstalde med med Spalte- Sengebåsestalde Dybstrøelsesstalde grebning riste gulvsbokse gulv tegulv arealet fast gulv med fast med spal- Hele Ædeplads med Ædeplads med spaltegulv pct Tyre- og studekalve, - ½ år... 1 Tyre- og studekalve, ½ - år Kviekalve, - ½ år... 1 Kviekalve, ½ - år Malkekøer Ammekøer Tyre- og studekalve, - ½ år... 1 Tyre- og studekalve, ½ - år Kviekalve, - ½ år... 1 Kviekalve, ½ - år Malkekøer Ammekøer Tyre- og studekalve, - ½ år... 1 Tyre- og studekalve, ½ - år Kviekalve, - ½ år... 1 Kviekalve, ½ - år Malkekøer Ammekøer Tyre- og studekalve, - ½ år... 1 Tyre- og studekalve, ½ - år Kviekalve, - ½ år... 1 Kviekalve, ½ - år Malkekøer Ammekøer Anm. Excl. specifikation af udmugningssystem under spalter. 17

19 Dybstrøelsesstalde til malkekøer, som kun huser en lille andel af køerne, er primært udformet med lang ædeplads med spaltegulv ved foderbordet. For størstedelen af kvæg i dybstrøelsesstalde med lang ædeplads og spaltegulv gælder, at staldene har bagskyl eller ringkanalanlæg som dominerende udmugningssystem. Den skønnede opstaldning af svin er vist i tabel 3.5 for 1985, 199, 1995 og Udviklingen i opstaldningen af svin er først og fremmest præget af en udfasning af de traditionelle svinestier med fast staldgødning og ajle. I stedet er et stigende antal svin blevet opstaldet på spaltegulv. Væksten i stier med spaltegulv gælder især stier med fuldspaltegulv, men op gennem 9 erne er opstaldningen af smågrise skiftet fra fuldspaltegulv til delvis spaltegulv. Den tendens gælder også for slagtesvin; andelen af slagtesvin på fuldspaltegulv er således stagneret, hvorimod der fortsat er en stigning i andelen af svin på delvis spaltegulv. For søer er stigningstakten i andelen af stier med fuldspaltegulv også aftaget i 9 erne, hvorimod stier med delvis spaltegulv helt er stagneret. Den fortsatte udfasning af traditionelle stier med fast staldgødning og ajle er her erstattet af dybstrøelsesstalde, som i de senere år er kombineret med fast gulv eller spaltegulv. Samtidig har andelen af frilandssøer efterhånden nået et omfang anslået til 1 pct. af årssøerne. De befinder sig imidlertid primært på friland under diegivningen, så den udskilte mængde kvælstof på friland er betydeligt mindre end 1 pct. Tabel 3.5. Skønnet opstaldning af svin i årene 1985, 199, 1995 og 1999 (Efter Niels H. Lundgaard, Pers. medd.) Fuld- Delvis Fast Dybstrøelse Frilandsspaltegulv spaltegulv gulv Hele arealet + fast gulv + delvis spaltegulv hytter pct Årssøer Løbestalde Drægtighedsstalde Farestalde Smågrise Slagtesvin Årssøer Løbestalde Drægtighedsstalde Farestalde Smågrise Slagtesvin Årssøer Løbestalde Drægtighedsstalde Farestalde Smågrise Slagtesvin Årssøer Løbestalde Drægtighedsstalde Farestalde Smågrise Slagtesvin Anm. Opstaldningen for årssøer er vægtet i forhold til gødningsudskillelsen i hhv. farestald (3 pct.), løbeafdeling (25 pct.) og drægtighedsstald (45 pct.) (Tybirk, 2). Anm. Opstaldningen i frilandshytter afspejler mængden af gødning afsat på græs og ikke antallet af årssøer. 18

20 Opstaldning af fjerkræ er baseret på interne oplysninger fra Henrik Bang Jensen (2), Det danske Fjerkræråd. Konkret er det skønnet, at andelen af konsumægsproducerende høner med gulvdrift er steget fra 8 pct. i 1985 til 41 pct. i Stigningen er jævn for skrabehøns, hvorimod fritgående og økologiske høns først er kommet til i 9 erne. Fordelingen på fritgående, økologiske og skrabehøns i 1999 er skønnet til hhv. 9, 14 og 18 pct. af de konsumægsproducerende høner. For de resterende konsumægsproducerende høner med netdrift er det skønnet, at andelen af konsumeægsproducerende høner i stalde med gødningskælder er faldet fra 6 pct. i 1985 til 29 pct. i 1999, andelen af høner i stalde med gødningsbånd og gødningshus er steget fra 19 pct. til 24 pct. og endelig er andelen af høner i stalde med gødningsbånd, vandtilsætning og gylletank faldet fra 14 til 5 pct. i samme periode. Reduktionen i burdrift gælder også hønnikerne til konsumægsproduktion. Hvor andelen på net- og gulvdrift i 1985 blev skønnet til hhv. 3 og 7 pct., er den i 1999 skønnet til hhv. 1 og 9 pct. De rugeægsproducerende høner, HPR-hønnikerne og slagtefjerkræet er alle baseret på gulvdrift med dybstrøelse i hele stalden. Mht. slagtekyllinger skal det nævnes, at antallet af skrabekyllinger og økologiske kyllinger i 1999 androg hhv og 2. stk. (Henrik Bang Jensen, Pers. medd.), hvilket er en forsvindende andel (< 1 pct.) af produktionen af slagtekyllinger. Pelsdyr er alle opstaldet i bure. For mink er det skønnet, at der var gødningsrender under 1 pct. af burene i 1985 stigende til 3 pct. i For de resterende bure til mink og for ræve afsættes gødningen på grus (Hans- Jørgen Risager, Pers. medd.). Endelig skal det nævnes, at heste er antaget opstaldet i bokse og får er antaget at være opstaldet i dybstrøelsesstalde. Konsekvenserne af den ændrede opstaldning er generelt en reduktion i andelen af gødning, som håndteres som fast staldgødning og ajle. Andelen af udskilt kvælstof i stald, som håndteres som fast staldgødning + ajle er således faldet fra 38 pct. i 1985 til 16 pct. i 1999, jf. tabel 3.5. I stedet er andelen af udskilt kvælstof håndteret som gylle steget fra 53 til 67 pct. i samme periode, og endelig er andelen af udskilt kvælstof håndteret som dybstrøelse steget fra 9 til 17 pct. Den relative vækst i gyllemængden skyldes primært svin, hvor andelen af N-udskillelsen håndteret som gylle er steget fra 58 til 88 pct. Andelen af udskilt kvælstof fra kvæg, som håndteres som gylle har derimod været nogenlunde konstant på 56 pct. For kvæg er reduktionen i stalde med fast staldgødning + ajle i stedet afløst af dybstrøelse. Andelen af udskilt kvælstof fra kvæg håndteret som dybstrøelse er således steget fra 12 pct. i 1985 til 22 pct. i Stigningen i andelen af dybstrøelsesstalde for svin har derimod været mere beskeden. Konsekvenser af den ændrede opstaldning for ammoniakfordampningen har været moderat. For alle husdyr har ammoniakfordampningen fra stalde således i hele perioden udgjort 11 pct. af N-udskillelsen i stald. De 11 pct. dækker imidlertid over en mindre stigning i ammoniakfordampningen for kvæg fra 5 pct. af N-udskillelsen i 1985 til 6 pct. i 1999, hvilket er forårsaget af udfasning af bindestalde til fordel for sengestalde og dybstrøelsesstalde. Og omvendt er der et mindre fald i ammoniakemissionen fra svinestalde fra 15 pct. af det udskilte kvælstof i 1985 til 14 pct. i Den begrænsede ændring i ammoniakfordampningen betyder, at emissionen stort set følger udviklingstendensen for udskilt kvælstof i stald. Konkret indebærer det, at den samlede ammoniakfordampning i stald falder fra 29. tons N år -1 i 1985 til 27. tons N år -1 i Reduktionen dækker over et fald i fordampningen fra kvæg fra 7. til 6. tons N år -1 og et fald i fordampningen fra svin fra 18. til 16. tons N år -1. Sidstnævnte er til trods for en stigning i svineproduktionen. Når den samlede ammoniakfordampning i stald kun er faldet med 2. tons N i perioden, skal det ses i sammenhæng med en stigende fordampning fra andre husdyr (fjerkræ og pelsdyr). 19

21 N ab dyr 1 tons N N ab dyr 1 tons N N ab dyr 1 tons N Alle husdyr Kvæg Svin Ammoniaktab 1 tons NH 3 -N 3, 27,5 25, 22,5 2, 17,5 15, 12,5 1, 7,5 5, 2,5, Ammoniaktab 1 tons NH 3 -N 3, 27,5 25, 22,5 2, 17,5 15, 12,5 1, 7,5 5, 2,5, Ammoniaktab 1 tons NH 3 -N 3, 27,5 25, 22,5 2, 17,5 15, 12,5 1, 7,5 5, 2, N ab dyr i alt Gylle Fast gødning + Ajle Dybstrøelse NH3-N tab i stald, Figur 3.5. Gødning afsat i stald fordelt på gødningstyper samt emissionen af ammoniak fra stalde for hhv. alle husdyr, kvæg og svin

22 Reduktionen i ammoniakfordampningen fra kvæg på godt 1. tons N synes meget beskeden, når man tager i betragtning, at malkekvægsbestanden er faldet. Det skyldes imidlertid, at udgangspunktet for reduktionen er lille; reelt er der således tale om en reduktion i staldtabet fra kvægstalde på 2 pct. Udfasning af bindestalde til fordel for sengebåsestalde i dybstrøelsesstalde har her stor indflydelse. Omvendt synes reduktionen i fordampningen fra svin stor (ca. 1 pct.), idet den faldende N-udskillelse fra svin stort set er opvejet af en stigende svineproduktion. Effekten af den procentuelt faldende ammoniakfordampning fra svin forstærkes imidlertid af et stigende antal frilandssøer, således at der fås en faldende N-udskillelse i stald fra svin. 3.4 Lagring af husdyrgødning Når staldtypen er givet, er gødningstypen og lagringsmediet også givet. Dvs. at emissionen umiddelbart kan estimeres på grundlag af emissionskoefficienter i de foreløbige normtal frembragt i forbindelse med midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II. Andelen af gyllebeholdere uden flydelag er dog af væsentlig betydning for emissionens størrelse. Emissionen fra svinegylle reduceres således fra 9 pct. af gødningens indhold af totalkvælstof til 2 pct. ved etablering af flydelag og emissionen fra kvæggylle reduceres under de samme omstændigheder fra 6 til 2 pct. af gødningens indhold af totalkvælstof (Sommer, 1994). På tilsvarende vis er det nødvendigt at kende omfanget af lagret dybstrøelse, idet dybstrøelse udbragt direkte på mark selvsagt ikke giver anledning til lagringstab. I begge tilfælde foreligger der kun en begrænset viden. Der har hidtil kun været foretaget overslag over i hvilket omfang, der er etableret flydelag på gyllebeholdere. For kvæggyllen har det som hovedregel været antaget, at der naturligt dannes flydelag på grund af kvæggyllens sammensætning. For svinegylle er der ikke altid sikkerhed for at gyllen danner flydelag, især med gødningssystemer uden halmstrøelse kan der være problemer med dannelse af naturligt flydelag. Følgelig har der været flere bud på andelen af svinegylle med flydelag, jf. fx Andersen et al. (1999). I 1998/99 gennemførte COWI imidlertid en stikprøveundersøgelse blandt 56 repræsentativt udvalgte kommuner. Formålet med undersøgelsen var blandt andet at kvantificere omfanget af etableret flydelag eller lignende på gyllebeholderne. Konkret blev den tilsynsførende i kommunen anmodet om at vurdere, om det almindelige billede i kommunen var, at der meget ofte, ofte, sjældent eller meget sjældent 6 er etableret tilfredsstillende flydelag/overdækning på gyllebeholderne. Efter den samme graduering blev den tilsynsførende bedt om at vurdere omfanget af enkelte mangler ved flydelaget/overdækningen, væsentlige mangler ved flydelaget/overdækningen og uetableret flydelag/overdækning 7 (Miljøstyrelsen, 1999a). Vurderingerne blev foretaget særskilt for svinebrug, kvægbrug og andre husdyrbrug. Desuden blev der anvendt baggrundsmateriale om landbruget i kommunerne omhandlende kapaciteten og overfladearealet på gyllebeholderne. Dette mhp. at kvantificere andelen af overdækket areal. På grundlag af kommunernes vurderinger viste det sig, at der for svinebrug kun var etableret tilfredsstillende flydelag/overdækning i 21 pct. af tilfældene. På de 79 pct. af tilfældene, hvor flydelaget/overdækningen ikke var tilfredsstillende, var der dog i 59 pct. af tilfældene tale om mindre mangler i overdækningen/flydelaget. I 38 pct. af tilfældene var der tale om omfattende mangler i overdækningen/flydelaget og i de resterende 4 pct. at tilfældene var der sær- 6 Det blev specificeret, at ved meget ofte forstås mindst 8 pct. af tilfældene, ved ofte forstås i 5-8 pct. af tilfældene, ved sjældent 2-5 pct. og ved meget sjældent forstås under 2 pct. af tilfældene. 7 Det blev specificeret, at ved tilfredsstillende flydelag/overdækning forstås, at minimum 95 pct. af overfladen er dækket med flydelag/overdækning, ved enkelte mangler ved flydelaget/overdækningen forstås, at 8-95 pct. af overfladen er dækket, ved væsentlige mangler ved flydelaget/overdækningen forstås, at 2-8 pct. af overfladen er dækket og ved uetableret flydelag/overdækning forstås, at maksimalt 2 pct. af overfladen er dækket med flydelag/overdækning. 21

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Kvælstofbalancer i dansk landbrug

Kvælstofbalancer i dansk landbrug Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Udgiver: Miljø-

Læs mere

Bilag 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Bilag 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Bilag : Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrtyp e, staldtype og

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække BEK nr 129 af 09/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr.: 12-0116-000001 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Udvikling i aktivitetsdata og emission Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Tabel 8.3. KVÆG (ændret den )

Tabel 8.3. KVÆG (ændret den ) Tabel 8.3. KVÆG (ændret den368) Malkekøer (tung race) kg/dyr/dag M 3 /år/dyr 1,2 Bindestald m. grebning Ajle,1 1 Bindestald m. riste Gylle 1,2,1 1 6 Sengestald m. fast gulv Gylle,4,1 3 1 2 Sengestald m.

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2012

Gældende pr. 1. august 2012 Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2013

Gældende pr. 1. august 2013 Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab

Læs mere

DJF. rapport. Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer

DJF. rapport. Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer DJF November 2001 rapport Nr. 36 Husdyrbrug Hanne Damgaard Poulsen, Christian Friis Børsting, Hans Benny Rom & Sven G. Sommer Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal 2000 Kvælstof, fosfor og

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03

Læs mere

Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017

Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig

Læs mere

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund

Læs mere

Evaluering af det generelle ammoniakkrav

Evaluering af det generelle ammoniakkrav Evaluering af det generelle ammoniakkrav Rapport Maj 2008 Udarbejdet af repræsentanter fra Dansk Landbrug, Dansk Svineproduktion, Landscentret, Dansk Kvæg, Fødevareøkonomisk Institut (Københavns Universitet),

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg Erhverv, maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg - æg fra fritgående høner Indhold Indledning... 2 Teknologiblade...

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

8. Tab fra stalde 8.2. Sammendrag herunder ændringer i forhold til Poulsen et al. (2001)

8. Tab fra stalde 8.2. Sammendrag herunder ændringer i forhold til Poulsen et al. (2001) 8. Tab fra stalde 8.1. Arbejdsgruppe Følgende personer har været involveret i opdateringen af kapitlet om tab fra stald: Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet Per Tybirk, Videncenter

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

Nyt om kvæggulve og spalteskrabere

Nyt om kvæggulve og spalteskrabere Nyt om kvæggulve og spalteskrabere Kolding, d. 22. februar 2018 Temamøde om staldgulve og miljøteknologi Kristoffer Jonassen Program Baggrund Ny viden - Metode - Resultater Anvendelse af ny viden i kommende

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.

Læs mere

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Økonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen

Læs mere

1. Beskrivelse af gulvsystemer der anvendes til kalve og ungdyr for at leve op til danske miljøkrav.

1. Beskrivelse af gulvsystemer der anvendes til kalve og ungdyr for at leve op til danske miljøkrav. Afrapportering - Projekt 2275, ap. 3, opstaldning Projektets titel: Klovsundhed: målrettet og effektfuld rådgivning og management -UDVIKLING Journal nr.: 14-0539936 ARBEJDSPAKKE 3 OPSTALDNINGENS INDFLYDELSE

Læs mere

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights: Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen

Læs mere

Gødningsfordeling og normtal

Gødningsfordeling og normtal Gødningsfordeling og normtal I etageanlæg 2011 Af: Niels Provstgård Projektet er støttet af Fjrekræafgiftsfonden vfl.dk Gødningsfordeling og normtal i etageanlæg SIDE Indhold Formål... 3 Sammendrag...

Læs mere

Fremskrivning af landbrugets ammoniakemission

Fremskrivning af landbrugets ammoniakemission Fremskrivning af landbrugets ammoniakemission 2016-2035 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. marts 2017 Forfatter Mette Hjorth Mikkelsen og Rikke Albrektsen Institut for Miljøvidenskab

Læs mere

Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael

Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael university of copenhagen Københavns Universitet Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019)

Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019) Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, Peter.Lund@anis.au.dk

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

STIPLADSMODELLEN I NY HUSDYRGODKENDELSESLOV

STIPLADSMODELLEN I NY HUSDYRGODKENDELSESLOV STIPLADSMODELLEN I NY HUSDYRGODKENDELSESLOV HUSDYRGODKENDELSESBEKENDTGØRELSENS STANDARD-EMISSIONER Ammoniak Lugt OBS! Ikke udtømmende liste OBS! Ikke udtømmende liste FAGLIGT GRUNDLAG FOR AREALMODEL FRA

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)

Scenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Niels H. Lundgaard : Ny viden sikrer at ammoniak ikke skader naturen Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk

Læs mere

Husdyrgodkendelse.dk

Husdyrgodkendelse.dk Husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema (203366) Dette er en ansøgning om godkendelse af et husdyrbrug efter husdyrbruglovens 16 a. Versionsnummer: 6 Indsendelsesdato: 26 07 2018 Husdyrbruget Konsulent Husdyrbrugets

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Gødnings- og Husdyrindberetning

Gødnings- og Husdyrindberetning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Kategorisering af drivhusgasfremskrivningens emissioner fra landbrug

Kategorisering af drivhusgasfremskrivningens emissioner fra landbrug Kategorisering af drivhusgasfremskrivningens emissioner fra landbrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2017 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut for Miljøvidenskab

Læs mere

Version 8.5- august 2014

Version 8.5- august 2014 1 of 7 Beregning af antal dyreenheder og harmoniareal - beregnet på baggrund af: Husdyrgødningsbekendtgørelsen Så vidt angår harmonireglerne fra den 1. august 2014 Version 8.5- august 2014 Dette program

Læs mere

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen

Læs mere

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen

Læs mere

Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget

Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Ole-Kenneth Nielsen, Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2.

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2. Notat Sanktionering af sager om overproduktion af husdyr bøde og konfiskation Erhverv J.nr. MST-12411-00077 Ref. Marvn Den 6. oktober 2010 Bøde- og strafniveauet i sager om overproduktion af husdyr bør

Læs mere

8 Nøgletal for produktionsplanlægning

8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

8. Tab fra stalde 8.2. Sammendrag herunder ændringer i forhold til Poulsen et al. (2001)

8. Tab fra stalde 8.2. Sammendrag herunder ændringer i forhold til Poulsen et al. (2001) 8. Tab fra stalde 8.1. Arbejdsgruppe Følgende personer har været involveret i opdateringen af kapitlet om tab fra stald: Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet Per Tybirk, Videncenter

Læs mere

Afstande mellem husdyrproduktion og nabohuse - vejledning og fortolkning

Afstande mellem husdyrproduktion og nabohuse - vejledning og fortolkning Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, DK-8200 Århus N. Tlf. 87 40 50 00 Fax: 87 40 50 10 Byggeri, teknik, miljø. Artikel nr.: 0022 Dato: 09-05-2007 Forfatter: Arne Grønkjær Hansen Afstande

Læs mere

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Lektor Brian H. Jacobsen Inst. For Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet Dansk Miljøteknologi 4.9.2018 Indhold Status for ammoniakemission

Læs mere

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Svinestalde og gyllesammensætning ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Fortid 1990 Agronom 1990-1994 Svinekonsulent i Storstrøms Amt Foder/produktionsplanlægning/staldindretning 1994-2003

Læs mere

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård

Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård university of copenhagen Københavns Universitet Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig

Læs mere

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5 BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som

Læs mere

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.

Læs mere

Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES

Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer)

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt ehold, husgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) 1. I bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt ehold,

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

Vejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning 2007. Brug Kvik-guiden når du indberetter

Vejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning 2007. Brug Kvik-guiden når du indberetter Vejledning til Gødnings- og Husdyrindberetning 2007 Brug Kvik-guiden når du indberetter 2 Gødnings- og Husdyrindberetning Indhold Hvad er Gødnings- og Husdyrindberetning Sådan skal du gøre? 3 Reglerne,

Læs mere

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017

JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 JUSTERING AF ANMELDERORDNING OG REGNEARK - MARTS 2017 NOTAT NR. 1710 Tre af anmeldeordningerne er justeret som følge af bortfald af arealkrav. Det gør, at mange flere kan bruge ordningerne, men udvidelser

Læs mere

Økonomisk analyse. Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. kr.

Økonomisk analyse. Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. kr. Økonomisk analyse 21. februar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. Fødevareklyngen bidrager

Læs mere

Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal 2018

Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal 2018 Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal 2018 8. Tab fra stalde 8.1. Arbejdsgruppe Peter Kai, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet (tovholder) Michael Jørgen Hansen, Institut for

Læs mere

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg 2. Svin, ab dyr 2.1. Arbejdsgruppe Revideringen af normtallene er gennemført af: Per Tybirk, SEGES Videncenter for Svineproduktion Annette Lykke Voergaard, SEGES Videncenter for Svineproduktion Hanne Damgaard

Læs mere

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i

Læs mere

NY MILJØLOV. Chefkonsulent Bent Ib Hansen. 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle

NY MILJØLOV. Chefkonsulent Bent Ib Hansen. 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle NY MILJØLOV Chefkonsulent Bent Ib Hansen 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle Ny husdyrregulering august 2017 Ændringslov ikke en ny lov Uændret beskyttelsesniveau Fleksibilitet (bedre kunne indrette sig)

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

University of Copenhagen. Håndtering af husdyrgødning Jacobsen, Brian H.; Sørensen, Claus G.; Hansen, Jørgen F. Publication date: 2002

University of Copenhagen. Håndtering af husdyrgødning Jacobsen, Brian H.; Sørensen, Claus G.; Hansen, Jørgen F. Publication date: 2002 university of copenhagen University of Copenhagen Håndtering af husdyrgødning Jacobsen, Brian H.; Sørensen, Claus G.; Hansen, Jørgen F. Publication date: 2002 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej Dybvad

Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej Dybvad Revurdering af miljøgodkendelse af svinebruget Badskærvej 60 9352 Dybvad I medfør af Lovbekg. nr. 442 af 13. maj 2016 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Dato for gyldighed 29-08-2016 * INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og

Læs mere

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)

Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Alex Dubgaard 2013 / 13 IFRO Udredning 2013 / 13 Korrektion af fejl i beregning af omkostninger

Læs mere