Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker"

Transkript

1 Det Faglige Udvalg for Beklædningshåndværker 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,49 0,48 0,42 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,31 0,46 0,38 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i

2 1. Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Mode- og beklædningsbranchen i Danmark er den markant største branche i de kreative erhverv, med en omsætning på 56 mia. i Det fremgår af regeringens vækstplan for kreative erhverv og design fra februar 2013, at man fra politisk side ønsker at styrke den vækst, som den danske mode- og beklædningsbranche har oplevet igennem de senere år, særligt på eksportmarkederne. Tendensen for de danske mode- og beklædningsvirksomheder er, at der stadig er stagnation på det danske hjemmemarked. Det er derfor nødvendigt for de fleste mode- og beklædningsvirksomheder også at satse på eksport for at vækste. Eksporten til Sverige og Norge er stigende, mens eksporten til Tyskland er stagnerende. Eksporten til de sydeuropæiske lande er i tilbagegang. Det største vækstpotentiale for danske mode- og beklædningsvirksomheder ligger i at eksportere til BRIK-landene, hvor en hastigt voksende middelklasse efterspørger vestligt designet tøj til gode priser 2. En del af de danske mode- og beklædningsvirksomheder har brug for at opbygge de kompetencer der skal til, for at klare sig i BRIK landene, mens andre allerede har erhvervet sig en del erfaringer hermed særligt på det kinesiske og indiske marked. Arbejdet med bæredygtighed og CSR er en integreret del i alle branchens virksomheder. Det er et vigtigt konkurrenceparameter for mode- og beklædningsvirksomheder, at de kan dokumentere, at deres produkter er fremstillet arbejdsmiljø- og miljømæssigt forsvarligt. Det forventes, at der fremadrettet vil udvikles nye forretningsmodeller som følge af disse tendenser, hvilket på sigt kan betyde nye kompetencebehov for de faglærte beklædningshåndværkere. Det Faglige Udvalg noterer sig, at Uddannelsesministeriet har fokus på blandt andet designuddannelserne som en driver for vækst og innovative løsninger. I den forbindelse er beklædningshåndværkeruddannelsen en del af den fødekæde, som skal bringe dansk mode og design i front. Den høje grad af konkurrence inden for mode- og beklædningsområdet kombineret med stigende ressourceknaphed betyder, at der fortsat vil være efterspørgsel på faglærte til branchen. Udvalget kan konstatere, at der i 2012 var en svag stigning i antallet af indgåede uddannelsesaftaler i forhold til året før. Udviklingen er dog stadig under niveau for antallet af uddannelsesaftaler i Udvalget har i starten af 2013 igangsat en praktikpladskampagne for at øge antallet af praktikaftaler i de kommende år, jf. punkt Behov for nyetablering af uddannelse Ikke noget behov. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Der er ikke identificeret noget behov. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke noget behov. 1 Regeringen (februar 2013) Danmark i arbejde vækstplan for kreative erhverv design, side 12 2 Deloitte (2013): Modeanalysen

3 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Udvalget har løbende dialog med medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg omkring uddannelsens kvalitet, herunder kvaliteten af skolepraktikken. Endvidere er der en løbende dialog med uddannelsens censorer med henblik på at overvåge kvaliteten af uddannelsen. I forhold til spørgsmål omkring ændringer i praktiktidens længde og indhold henvises der til den generelle udviklingsredegørelse for industriens uddannelser. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Jf. punkt 9 har udvalget implementeret sin plan for fremskaffelse af flere praktikpladser. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 CAP rapporten Internationalisering inden for produktions- og fremstillingssektoren har en række anbefalinger som følge af internationaliseringen. Udvalget kan konstatere, at beklædningshåndværkeruddannelsen allerede har implementeret mange af disse anbefalinger. Flere elever har erfaring med praktik i udlandet, der undervises i internationale standarder inden for tekstilmærkning m.m., da en del af branchen er meget international. Dokumentation er et kernefelt inden for uddannelsen, som indgår i stort set alle faglige discipliner. Udvalget vurderer, at der ikke er behov for at implementere nye tiltag i uddannelsen, da rapportens anbefalinger allerede er implementeret i det omfang det giver mening i relation til beklædningsuddannelsen. I forhold til CAP rapporten Bæredygtig vækst i industrien kan udvalget konstatere, at hensynet til bæredygtighed allerede er en integreret del af flere af beklædningshåndværkeruddannelsens områdefag, da det er et vigtigt fokusområde for beklædningsbranchens virksomheder. 8. Trin i uddannelsen Beklædningshåndværkeruddannelsen indeholder to trin, hvilket udvalget finder passende. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udvalget har i starten af 2013 afholdt konference med deltagere fra Det Faglige Udvalg, Lokale Uddannelsesudvalg og skoler. Resultatet af konferencen blev en bruttoliste af virksomheder på 600, som skal kontaktes. Det Faglige Udvalg har kontaktet de 600 virksomheder pr. brev i april 2013 og det er aftalen, at skolerne fortsætter en koordineret opsøgende indsats i forhold til disse virksomheder i 2013 og Der er til brug for dette arbejde udarbejdet opdateret informationsmateriale til praktikvirksomhederne. Udvalget har endvidere finansieret en ambassadør, som i løbet af 2013 og 2014 skal opsøge større mode- og beklædningsvirksomheder og drøfte deres politik for uddannelse af elever. Det er forventningen, at dette initiativ også vil give nye praktikaftaler. Udvalget forventer, at der i 2014 kan tegnes praktikaftaler. Udvalget har løbende kontakt med de lokale uddannelsesudvalg i forhold til det praktikpladsopsøgende arbejde. Der henvises i øvrigt til den generelle redegørelse for Industriens Uddannelser. 3

4 Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Beslagsmed Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: 1

5 - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Der er på nuværende tidspunkt ingen uddannelsesmæssige forhold der direkte kan påvirke den danske beslagsmedeuddannelse. Imidlertid eksisterer der en europæisk certificeringsordning for beslagsmedeområdet European Federation of Farriers Associations EFFA, som har godkendt den danske uddannelsesmodel. En færdiguddannet beslagsmed bliver således ud over at få en dansk erhvervsuddannelse som beslagsmed også EFFA certificeret og vil dermed kunne fungere som beslagsmed i de fleste europæiske lande. - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Ikke aktuelt. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Ikke aktuelt. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Branchen er kendetegnet ved en høj beskæftigelsesgrad. Den er ligeledes kendetegnet ved at mange bliver selvstændige kort tid efter færdiggjort uddannelse. Generelt er der rimeligt gode beskæftigelsesmuligheder for de uddannede beslagsmede. De senere års krise har dog medført et stort fald i antallet af heste og dermed også i forretningsgrundlaget for branchen. Der er derfor heller ikke længere decideret mangel på uddannede beslagsmede nogen steder i Danmark. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Ikke aktuelt. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Det er udvalgets vurdering, at faget er inde i en stabil udvikling med et nogenlunde konstant antal indgåede uddannelsesaftaler hvert år. Branchen er kendetegnet ved en høj beskæftigelsesgrad og ved at mange bliver selvstændige kort tid efter deres læretid. På trods af det faldende antal heste vurderer udvalget fortsat, at der er rimeligt gode muligheder for at finde en praktikplads som beslagsmed. - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. Ikke aktuelt. - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse Ikke aktuelt. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Udvalget skønner, at der ikke aktuelt vil være behov for faglige ændringer i bekendtgørelsen eller uddannelsesordningen for faget. Imidlertid er der ønsker om at justere rammerne omkring den afsluttende prøve (svendeprøven). 2

6 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Ikke aktuelt. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Industriens område har for alle erhvervsuddannelser praktikvejledninger, der ligger tilgængelige på Industriens Uddannelsers hjemmeside, desuden har erhvervsskolerne ved hjælp af værktøjet elevplan.dk en dialog med elever og virksomheder omkring indholdet af den ordinære praktik. Der henvises i øvrigt til det generelle notat fra Industriens Uddannelser. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Der var ikke planlagt særlige aktiviteter på dette uddannelsesområde. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Det er ikke udvalgets opfattelse, at de nævnte konklusioner og anbefalinger har relevans for jobområdet og har dermed ikke givet anledning til ændringer eller opfølgning i udvalgets erhvervsuddannelse. For nærmere redegørelse se afsnittet i den generelle udviklingsredegørelse for IU. 8. Trin i uddannelsen 3

7 Relevansen af uddannelsernes trininddeling vurderes løbende og skal klargøre, i hvilket omfang trinene anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Vurderingen vil efterfølgende kunne medføre ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordninger for erhvervsuddannelser på industriens område. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Metalindustriens uddannelsesudvalg vil være meget opmærksomme på skoler og regioner, som måtte have særlige udfordringer på praktikområdet. Dette arbejde gennemføres i tæt samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg på Beslagskolen. Da Metalindustriens uddannelsesudvalg også er en del af Industriens Uddannelser henvises endvidere til den fælles udviklingsredegørelse for Industriens Uddannelser. Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 4

8 Snedkernes Uddannelser Det faglige Udvalg for Bolig og Ortopædi Bygmestervej 5 2 sal 2400 København NV 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til boligmonteringsuddannelserne (1855) Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år 56 7 (ortopædist) 43 5 (ortopædist) 34 7 (ortopædist) Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år 21 0 (ortopædist) 15 0 (ortopædist) 12 0 (ortopædist) Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år 0 0 (ortopædist) 0 0 (ortopædist) 0 0 (ortopædist) Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år 0 0 (ortopædist) 0 0 (ortopædist) 0 0 (ortopædist) Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal). Beskæftigelsesfrekvens (inkl. syge/barselfrekvens)*** ,67 0,71 0,67 Vedr. ortopædister er Vedr. ortopædister er Vedr. ortopædister er der for få elever til at der for få elever til at der for få elever til at udregne statistik udregne statistik udregne statistik Videreuddannelsesfrekvens**** 0,06 Vedr. ortopædister er der for få elever til at udregne statistik 0,02 Vedr. ortopædister er der for få elever til at udregne statistik 0,05 Vedr. ortopædister er der for få elever til at udregne statistik 1

9 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Det faglige Udvalg dækker inden for boligmonteringsuddannelserne henholdsvis specialerne gardindekoratør/gardinmontør (2 år og 9 måneder) samt møbelpolstrer og autosaddelmager, der begge varer 4 år. Skive Tekniske Skole er landsskole for uddannelsen. Ortopædistuddannelsen har pt. 8 elever og foregår på TEC, Frederiksberg og TEC, Ballerup. Uddannelsen har en varighed på 4 år. Siden efteråret 2009 har Københavns Tekniske Skole - udbudt B/A-grundforløb målrettet boligmonterings- og maleruddannelserne. Det er med henvisning til sidste års udviklingsredegørelse få elever fra grundforløbet på Københavns Tekniske Skole, som kommer videre i hovedforløbet. Boligmonteringsuddannelserne Inden for boligmonteringsområdet er der gennem de seneste år på grund af det løntunge arbejde sket en udflytning af en del af polstrerindustrien til udlandet. En del store møbelproducenter har i dag udlagt en betydelig del af polstreropgaverne til underleverandører i udlandet. Uanset udflytning af dele af opgaverne, er tilbagemeldingen fra de danske virksomheder, at man forsat har behov for den faglighed, som de danske møbelpolstrere er i besiddelse af. Denne tilbagemelding kommer også fra de industrivirksomheder, der stadig har en produktion i Danmark. Ikke mindst i forbindelse med kvalitetskontrol, prototypefremstilling, renovering og ompolstring af møbler, vil der stadig være betydelige opgaver herhjemme. I sidste halvår af 2012 og første halvår af 2013 er aktiviteten steget hos de små og mellemstore virksomheder, hvilket også har været tydeligt at mærke på antallet af uddannelsesaftaler. Den langt overvejende andel af møbelpolstrervirksomhederne er mindre ejerledede virksomheder med en eller få ansatte. Finanskrisen betød, at man afskedigede og havde svært ved at finde tilstrækkeligt arbejde til at holde en elev beskæftiget. Status pt. er, at der er praktikpladser, men langt fra til alle. I 2013 er der til dato indgået 13 uddannelsesaftaler på boligmonteringsuddannelserne. Disse er fordelt med 8 møbelpolstrer, 4 autosadelmager samt 1 gardindekoratør. Det Faglige Udvalg arbejder fortsat på, at internationalisere uddannelsen i form af skoleudsendelse til uddannelsesinstitutioner i udlandet, som har særlige specialer og kompetencer inden for polstrerområdet. Både Skive Tekniske skole og Københavns Tekniske Skole arbejder derfor også målrettet med udveksling af elever til skoler i udlandet i eksempelvis Frankrig og Italien for at give eleverne en international dimension og erfaring. Der foregår således både udstationeringer som skoleudsendelser samt udstationeringer gennem PIU ordningen. Gardinuddannelsen er delt op i to specialer, hhv. dekoratør og montør. Der er indtil videre kun indgået 1 aftale som gardinmontør. Inden for autosadelmagerområdet er der ikke sket de store brancheændringer, idet autosadelmagerne foretager mange specialløsninger. Aktiviteten på dette speciale er ligeledes afhængig af bilsalget. Ortopædistuddannelsen 2

10 Uddannelsen er meget specialiseret. Undervisningen foregår på TEC - Frederiksberg. Branchen giver udtryk for et fremadrettet behov for ortopædister i DK. Dette behov er ikke mindst begrundet i et højt aldersgennemsnit for faglærte ortopædister i dag, og det faktum, at ortopædistelever ofte er personer med erfaring fra andre jobs, dvs. de har en vis alder, når de vælger at starte på deres uddannelse. Der er pt. 5 virksomheder, der er godkendte til at tage elever. TEC og LUU har vurderet, at der er et årligt behov for 2-4 elever. Pt. er der 5 grundforløbselever, der har vist interesse for at uddanne sig til ortopædister. I 2013 er der til dato ikke indgået nogen uddannelsesaftaler inden for uddannelsen. Gældende for Boligmonteringsuddannelserne og Ortopædistuddannelsen Beskæftigelsesfrekvensen for boligmonteringsuddannelserne er stort set uændret i forhold til de sidste 3 år. Beskæftigelsesfrekvens for ortopædister er der ikke tal for, men ortopædister fortsætter almindeligvis i samme firma efter endt uddannelse eller ansættes i andre af branchens virksomheder. Mht. internationaliseringen i boligmonteringsuddannelserne arbejder det faglige udvalg sammen med skolerne omkring udstationeringer til udlandet både med henblik på at udvikle sprogfærdigheder, men også at give eleverne et indblik i og en viden omkring, hvad der sker internationalt. 2. Behov for nyetablering af uddannelse Der er ikke behov for nyetablering af uddannelsen 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Det faglige udvalg ønsker at få indført projektsvendeprøve i boligmonteringsuddannelserne fremadrettet. Det faglige udvalg ønsker at få tilrettet kompetencemål for hovedforløb samt få oprettet nye valgfrie specialefag samt tilknytte fremmedsprog til uddannelsesordningen. På grund af den meget lille interesse og deraf manglende indgåelse af uddannelsesaftaler som gardinmontør ønsker det faglige udvalg at nedlægge specialet gardinmontør. Ovenstående vil kræve en ændring i bilag til bekendtgørelse, samt en ændring af uddannelsesordningen. Dette ønskes igangsat hurtigst muligt for at kunne lade en bekendtgørelse og uddannelsesordning træde i kraft den 1. august Ændringerne vil ikke få økonomiske konsekvenser for uddannelsen. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen På grund af den meget lille interesse og deraf manglende indgåelse af uddannelsesaftaler som gardinmontør ønsker det faglige udvalg at nedlægge specialet gardinmontør. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Der er ikke skolepraktik inden for boligmonteringsuddannelserne. 3

11 Det faglige udvalg foretager løbende opsøgende aktiviteter overfor branchens virksomheder. Dette foregår dels gennem målrettet opsøgende arbejde, men også i forbindelse med godkendelser af nye virksomheder. Sekretariatet formidler midler videre til hovedforløbsskolen (AUB) for at hjælpe målrettet med denne indsats. Derudover har de faglige udvalg tæt kontakt med de lokale repræsentanter i de lokale uddannelsesudvalg i forbindelse med deres ansvar og opgaver. Fire gange om året udsender det faglige udvalg en aktivitetsoversigt til de lokale uddannelsesudvalg og skolerne. Oversigten viser den statistiske udvikling i forhold til godkendelser af virksomheder og antallet og typer af uddannelsesaftaler, der er indgået. En gang om året mødes det faglige udvalg med det lokale uddannelsesudvalg. Der udveksles erfaringer og drøftes muligheder for, hvordan der i et samarbejde kan skabes flere praktikpladser. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Mht. ændringer som blev nævnt i udviklingsredegørelse for 2013 ønsker det faglige udvalg at indføre projektsvendeprøve samt dertil ændring af eksamen. 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Det Faglige Udvalg for Bolig og ortopædi har ikke benyttet sig af nogle af de offentliggjorte analyse- og prognoseprojekter. Følgende vil dog fremover blive inddraget i de aktuelle overvejelser om at ændre uddannelsen: - Fra erhvervsuddannelse inden for bygge og anlæg til videregående uddannelse. (DAM VAD og Byggeriets Uddannelser) - Muligheder og barrierer for øget overgang til videregående uddannelse, AKF (Anvendt Kommunal Forskning) - Muligheder og barrierer på erhvervsuddannede unges vej til videregående uddannelse, RUC, (Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning) Med udgangspunkt i resultater og konklusioner fra ovenstående nævnte rapporter og analyser ønsker det faglige udvalg at se på mulighederne for at få flere af de nyuddannede elever til at fortsætte med en videregående uddannelse. Her ønsker udvalget i samarbejde med skolen samt udvalgte virksomheder at se på mulighederne for en øget markedsføring overfor de nyuddannede med henblik på disse muligheder. 8. Trin i uddannelsen Der er ikke trin i boligmonteringsuddannelserne. Der er ikke trin i ortopædistuddannelsen. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Det faglige udvalg har i samarbejde med Snedkerfagets Fællesudvalg og Træindustriens Uddannelsesudvalg skabt en kontinuerlig og landsdækkende praktikpladsindsats, som vi ønsker at fastholde. Der er planlagt følgende aktiviteter i forbindelse med praktikpladsindsatsen: 4

12 - Besætte ledige praktikpladser vest for Storebælt - Øge indsatsen overfor allerede godkendte virksomheder - Øge indsatsen i forhold til at få nye virksomheder godkendt - Øge indsatsen overfor elevernes geografiske mobilitet - Øge indsatsen overfor elevgrupper, der har særlig svært ved at finde praktikpladser - Aktiviteter over for virksomhederne -Vi fortsætter arbejdet gennem ansættelse af to opsøgende praktikpladskonsulenter på halv tid i 2014, en i henholdsvis det vestlige og det østlige Danmark. I de områder, hvor skolerne også udfører opsøgende arbejde over for virksomhederne, koordinerer vi med skolen om en fordeling af virksomhederne, således at virksomhederne ikke oplever henvendelser fra flere opsøgende medarbejdere på en gang. I disse områder koncentrerer vi os især om alle de virksomheder, der ikke er godkendte som praktiksteder, eller som ikke har brugt deres godkendelse i mange år. Der er behov for at reaktivere disse praktikvirksomheder og præsentere dem for de forskellige former for aftalemuligheder, især de korte aftaler, som virksomhederne ofte først får kendskab til, når en opsøgende medarbejder eller informationsmateriale informerer dem om muligheden. En anden problematik er, at der i visse geografiske områder af landet er brug for at synliggøre uddannelserne blandt branchernes virksomheder for at få oprettet nye praktikpladser. Dette også for at sikre en fortsat tilførsel af nyuddannede faglærte, således at der ikke opstår flaskehalse på de respektive regionale arbejdsmarkeder. Det er det faglige udvalgs indtryk, at mange virksomheder er meget tilbageholdende med at tage elever grundet den kortsigtede økonomi, og manglende indsigt i de støtteordninger og fleksible aftalemuligheder, som findes i dag. Aktiviteter over for elever - Det er desuden nødvendigt at lave målrettede aktiviteter for at få øget elevernes geografiske mobilitet fra øst til vest. I projektet vil der i foråret 2014 blive arrangeret busture for elever på overgang mellem grund og hovedforløb fra den østlige del af landet, hvor der er ringe mulighed for praktikplads til de steder i landet, hvor der er bedre muligheder for praktikpladser. På den måde vil det samtidig blive muligt for eleverne at se både andre former for virksomheder samt andre erhvervsskoler. På turene vil der samtidig blive informeret om de muligheder, der er for tilskud til flytning mm. Derudover vil vi i april måned gennemføre en kampagne på de erhvervsskoler i Jylland, hvor der ikke er hovedforløb for boligmonteringsuddannelsen. Aktiviteter over for arbejdsgiverorganisationer Der vil blive arrangeret infomøder både i foråret og efteråret 2014 med de lokale og regionalt forankrede laug og parternes organisationer. På disse møder vil vi informere om mulighederne for fleksibilitet, der bl.a. findes ved benyttelse af korte uddannelsesaftaler og kombinationsaftaler. Vi vil gennem aktiviteten øge virksomhedernes kendskab, og på den måde få skabt flere uddannelsesaftaler. Specialet møbelpolstrer deltager hvert år i DM for håndværk.(skills) Ved en udtagelseskonkurrence kvalificerer 4 elever sig til at deltage i selve danmarksmesterskabet. I forbindelse med DM har Snedkernes Uddannelser en udstillingsstand, hvor de forskellige specialer inden for boligmonteringsfagene samt ortopædi bliver vist. Dette foregår ved, at elever står på standen og arbejder med forskellige opgaver. Aktiviteter over for erhvervsskoler Derudover vil vi gennemføre en kampagne på de erhvervsskoler i Jylland, hvor der ikke gennemføres hovedforløb for vores uddannelse. Eleverne bliver derfor heller ikke præsenteret for vores uddannelse på grundforløbet, og de er ikke klar over, at der f.eks. kan være 5

13 ledige praktikpladser. Der vil blive afholdt informationsmøder i forbindelse med overgangen fra grundforløb til hovedforløb på udvalgte skoler, der udbyder indgangen Bygge & Anlæg. På baggrund af informationsmøder forsøger vi at lave aftale med interesserede elever fra den pågældende skole om et eller flere virksomhedsbesøg. Projektmedarbejderen koordinerer og forestår det praktiske i forbindelse med disse aftaler. Hvis elever ønsker det, vil der blive mulighed for praktik i en eller flere af de pågældende virksomheder. Der vil i projektet være stor fokus på elev/mester dating samt elevens portefolier. Fokus vil også være rettet mod eventuel udstationering evt. til danske virksomheder i udlandet, men også til udenlandske virksomheder. Alle aktiviteter rettet overfor virksomhederne, det være sig telefonisk kontakt eller besøg vil blive registreret i Praktik+. Formålet er, at andre opsøgende medarbejdere både internt og eksternt skal kunne se hvilke virksomheder den/de opsøgende medarbejdere har haft kontakt med. I forhold til de lokale uddannelsesudvalg, der ikke har opnået AER bevillinger støtter det faglige udvalg med midler, hvis det skønnes nødvendigt. Der holdes to årlige regionale netværksmøder, et øst og et vest, med de opsøgende medarbejdere på alle erhvervsskoler med snedkeruddannelser for at styrke og understøtte dette arbejde. Der arbejdes gennem de lokale uddannelsesudvalg med at få tydeliggjort skolernes handlingsplaner og rutiner omkring kontakt til igangværende og potentielle praktikvirksomheder. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen 6

14 Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til CNC tekniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * 6 8. Fuldførelsesprocent **. 83. *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? 1

15 Bortset fra den teknologiske udvikling, vurderes uddannelsen ikke, at være under speciel indflydelse af internationale tendenser - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Den teknologiske udvikling i branchen har i de senere år fokuseret på nye mekaniske konstruktioner, multibearbejdning (alle operationer i samme opspænding) samt CNC maskiner med stadigt hurtigere bevægelser og større præcision. Det positive ved denne udvikling er, at disse maskiner pga. kun én operation fra rå til færdigt emne, er mere velegnede til robotbetjening og tilkobling med anden industriel automation. Det betyder igen at omkostningsforskellene mellem produktion i lavtlønslande i stedet for i Danmark, reduceres eller udlignes yderligere. Vi har derfor på det seneste set flere virksomheder, bl.a. Alfa Laval og Danfoss, insource tidligere outsourcet produktion. Til gengæld er der tale om komplekse maskiner som skal betjenes, programmeres, opstilles og vedligeholdes af højt uddannede industriteknikere, og da der ikke er etableret en eneste uddannelsesaftale på CNC tekniker uddannelsen i 2012, vurdere sekretariatet for metalindustriens uddannelser, at kvalifikationerne i CNC tekniker uddannelsen er for fagligt smalle. Metalindustriens Uddannelser vil i den kommende tid både selv, men også igennem vores netværk i industrien - følge og monitere denne udvikling og herefter overveje, hvad der skal ske med CNC Tekniker Uddannelsen - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Bortset fra de globale konkurrenceparametre der stiller krav om konstant fokus på produktivitets forbedringer, vurderes ændrede organisationsformer og nye myndighedskrav ikke, at være af betydning for uddannelsen p.t. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Under den finansielle krise, blev der iværksat GVU forløb til netop CNC - tekniker uddannelsen for afskedigede eller afskedigelses truede medarbejdergrupper med stor praktisk erfaring i arbejde med CNC maskiner. Disse medarbejdere har med de nu erhvervede EUD uddannelseskompetencer, kunne anvende disse til direkte jobsøgning eller, som fuldt meriteret fundament til erhvervelse af en industriteknikeruddannelse. Imidlertid har uddannelsen haft svært ved at vinde accept i metal og maskinindustrien. Det er der formentlig flere grunde til. 1. For det første matcher den relativt smalt specialiserede CNC tekniker uddannelse ikke de stigende kvalifikations krav som metal og maskinindustrien efterlyser. Det er tydeligt at se, at udviklingen i metal og maskinindustrien i de kommende år bliver mere og mere viden intensiv og at den vil stille store krav til kommende generationer af teknikere. Implementering af avanceret ny teknologi med en høj grad af automation som skal øge produktiviteten uden at øge lønomkostningerne, er også en tvingende nødvendighed, hvis outsourcing af produktion i metalindustrien skal stoppes. 2. For det andet indeholder Industriteknikeruddannelsen, trinnet Industriassistent som på flere områder har sammenfald med CNC assistent og CNC tekniker uddannelsen. 3. For det tredje er der ingen planer om at etablere et EUX tilbud på uddannelsen som der eksempelvis i dag, tilbydes på industritekniker uddannelsen. Metalindustriens Uddannelser vil i den kommende tid både selv, men også igennem vores netværk i industrien - følge og monitere denne udvikling og herefter overveje, hvad der skal ske med CNC Tekniker Uddannelsen - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Nej ikke p.t. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Intet at bemærke 2

16 - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. Der er ikke p.t. ønske om at udvide eller omprioritere mål og indhold i erhvervsuddannelsen til CNC tekniker til fordel for øget fremmedsprogsundervisning. - Yderligere kommentarer: Metalindustriens Uddannelser vil i den kommende tid - både selv, men også igennem vores netværk i industrien - følge og monitere denne udvikling og herefter overveje, hvad der skal ske med CNC Tekniker Uddannelsen De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Ikke aktuelt. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Metalindustriens Uddannelser vil i den kommende tid - både selv, men også igennem vores netværk i industrien - følge og monitere denne udvikling og herefter overveje, hvad der skal ske med CNC Tekniker Uddannelsen 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Metalindustriens Uddannelser vil i den kommende tid - både selv, men også igennem vores netværk i industrien - følge og monitere denne udvikling og herefter overveje, hvad der skal ske med CNC Tekniker Uddannelsen 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 3

17 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) Intet at bemærke 7. Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. Der henvises til den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget/UU/UG vurderer løbende relevansen af uddannelsernes trininddeling i forhold til, hvilket omfang trinnene anerkendes som erhvervsuddannelse af elever og virksomheder. Både på CNC tekniker uddannelsen og trinnet CNCassistent er der i 2012 ikke indgået nogen uddannelses aftaler. Metalindustriens Uddannelser vil i den kommende tid - både selv, men også igennem vores netværk i industrien - følge og monitere denne udvikling og herefter overveje, hvad der skal ske med CNC Tekniker Uddannelsen. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser 4

18 Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Ad. 1: Branchens forventning til praktikpladsudviklingen skal findes i udviklingen i antal indgåede uddannelsesaftaler. Det ser ud som om at interessen for uddannelsen er ved at aftage, så Metalindustriens Uddannelser vil i den kommende tid - både selv, men også igennem vores netværk i industrien - følge og monitere denne udvikling og herefter overveje, hvad der skal ske med CNC Tekniker Uddannelsen Ad.2: Der er pr. 31/ registreret 0 praktikpladssøgende elever inden for CNC tekniker uddannelsen. Men uddannelsen er ikke kvotebelagt og eleverne har derfor mulighed for skolepraktik. Ad. 3: Metalindustriens Uddannelsesudvalg er meget opmærksomme på skoler og regioner, som måtte have særlige udfordringer på praktikområdet. Handlinger og årets gang i forhold til etablering af praktikpladser indeholder følgende: A. Vort samarbejde med skolerne, som har medarbejdere der udfører praktikpladsopsøgende arbejde i hele landet, sker både gennem de lokale uddannelsesudvalg og i andre netværk og ERFA grupper hvor vi har kontakt til virksomheder i branchen. Især initieres dette markant i forbindelse med bevilgede AUB projekter. B. Udvalget og skolerne opdaterer løbende vores vejledningsmateriale til virksomhederne på vore hjemmesider. C. Sekretariatet vejleder i ny og næ potentielle praktikvirksomheder på telefon med spørgsmål om uddannelsesaftaler og eller godkendelse som praktikvirksomhed. For yderligere handlinger og initiativer henviser det faglige udvalg til den generelle beskrivelse og uddybning af handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser i den fælles udviklingsredegørelse fra Industriens Uddannelser. 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 5

19 Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen 6

20 Metalindustriens uddannelsesudvalg 20. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Finmekaniker Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,73 0,79 0,85 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0 0,08 0,05 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? 1

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Beklædning 25. august 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Beklædningshåndværker Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Struktør og Brolægger Nøgletal 2011 2012 2013 Igangværende uddannelsesaftaler 672 767 834 pr. 31/12 i det aktuelle

Læs mere

Fælles udviklingsredegørelse for industriens område

Fælles udviklingsredegørelse for industriens område 19. september 2012 ssk/mch Fælles udviklingsredegørelse for industriens område Industriens fælles udviklingsredegørelse beskriver en række generelle behov, tendenser, projekter og initiativer, som Industriens

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør UDDANNELSESNÆVNET UDD0-9-33179 Det faglige Udvalg for Uddannelsen inden for Oplevelsesområdet 18. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Fitnessinstruktør Nøgletal 2011

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2015

Udviklingsredegørelser for 2015 Udviklingsredegørelser for 2015 DFFU Det faglige Fællesudvalg for Bager-, Konditor-, Møller- og Sukkervarefagene 11-08-2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Bager & Konditor Nøgletal

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice D. 16.september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler pr.

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer

Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer UDDANNELSESNÆVNET Udviklingsredegørelse 2014 for erhvervsuddannelsen Detailhandelsuddannelse med specialer Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser 20. september 2013 UDD0-9-19318 Nøgletal 2010

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2015 Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice 12. september 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til Ejendomsservicetekniker Nøgletal 2011 2012

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent

Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen September 2014 Udviklingsredegørelse for 2015 for erhvervsuddannelsen til pædagogisk assistent Nøgletal 2011 2012

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Derfor er det vigtigt at tage lærlinge og elever Der er brug for dygtige faglærte nu og i fremtiden. Prognoserne viser, at der vil komme til at mangle faglærte

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING DMT-repræsentanter: Aage K. Feddersen Heidi Moisen Johnny Wichmann København den 22.juni 2015 3F-repræsentanter: Connie Sørensen Benedikte Maul Andersen Vinni Nørgaard Tilforordnede: Karin Jespersen, EUC

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 9.45-10.00 Velkomst 10.00-10.45 Status og regler v. UVM 11.00-12.30 Workshop 1. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.50 Workshop 2 14.50-15.30 Skolepraktik resultater og udviklingsmuligheder

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri

Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Til medlemmerne af Det faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri: 3F Formand Flemming Madsen Karin Olsen Peter Kaae Holm Thorbjørn Guttesen Danske Anlægsgartnere

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende.

Det store fald i indgåede uddannelsesaftaler får om 4 til 4½ år stor betydning for elbranchen, når antallet af nye svende vil falde tilsvarende. Til de lokale uddannelsesudvalgsmedlemmer for elektrikeruddannelsen August 2009 Debatoplæg Flere praktikpladser i elbranchen Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser TUR Baggrund Det faglige udvalgs overvejelser omkring oprettelse af selvstændige uddannelser Fakta om de nye uddannelser Konsekvenser af EUD reformen Grafiske oversigter, et vejledningsmateriale 1 TUR

Læs mere

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN København den 29.september 2014 LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Allan Thomsen (3F Industri) Allan Max Frinsch (DI) Allan Borgwardt Schmidt (3F Industri) Bernard Pedersen (Dansk Byggeri)

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE aarhustech.dk HVERT ÅR STARTER FLERE END 30.000 PÅ AARHUS TECH Som en af de største erhvervsskoler i Danmark spænder vi vidt

Læs mere

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00

Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Referat fra Møde i udviklingsudvalg for elektronikindustri Den 6. juni kl. 10.00-15.00 Hos Danfoss Silicon Power GMBH Husumer strasse 251, 24941 Flensburg, Tyskland Til udvalgsmødet foreslå følgende dagsorden:

Læs mere

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 Juli 2013 UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 - Aktiviteter siden UG 3 møde 4. april 2013 Jsn, les Cykel- og motorcykelområdet Cykel-, knallert- og MC nye svendeprøveopgaver Som en MI-udviklingsopgave har CELF udarbejdet

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags? MEDIEGRAFIKER Er du vild med medier af alle slags? I brochuren kan du læse om mediegrafikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted og få en

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg den 5. september 2012 i Dansk Industri Til stede var: Lars Gram Poul Erik Faarkrog Thomas Johansen Lars Kaae Jens Ingvardsen

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING Onsdag den 21. april 2010 hos TEKO Center Danmark, Kystvejen 37, 8000 Århus C.

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING Onsdag den 21. april 2010 hos TEKO Center Danmark, Kystvejen 37, 8000 Århus C. København den 28. april 2010 DMT-repræsentanter: Aage K. Feddersen Heidi Moisen Skrædderlaugs-repræsentant: Johnny Wichmann Afbud Dorte Junker (Dansk Mode og Textil) 3F-repræsentanter: Connie Sørensen

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14

Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Direktørens resultatkontrakt 1.8.13-31.7.14 Bestyrelsen er bemyndiget til at indgå resultatkontrakt med skolens direktør jf. Undervisningsministeriets brev af 27.6.2013. I forhold til skolens størrelse

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, UU- Roskilde og Roskilde Kommune 1. marts 2012 1. marts Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer

Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer Opfordring til virksomhederne: Tag en lærling! Uddannelsen til tømrer 2004 Dansk Byggeri 2004, 1. udgave Omslag: Accelloprint Oplag: 5.000 DTP/grafisk opsætning: Dansk Byggeri Repro og tryk: Elbo Grafisk

Læs mere

Referat af møde i Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse Torsdag d. 12. september 2013 i BU

Referat af møde i Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse Torsdag d. 12. september 2013 i BU Referat af møde i Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse Torsdag d. 12. september 2013 i BU Til stede: Ole Gregersen, Hans Hegelund Christensen, Jesper Juul Sørensen, Johnny Frimann Storm, Bjarne

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg

Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Velkommen til konference 2015 Lokale Uddannelsesudvalg Kl. 9.30 10.00 Velkomst, dagens program - Ejendomsserviceteknikeruddannelsen, status v/ Formand Chefkonsulent Niels Henning Holm Jørgensen, DI Kl.

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg den 28. november 2014 kl. 8.00 på Comwell Hotel Kolding Til stede var: Lars Gram Vagn Henriksen Thomas Johansen Lars Kaae Jens

Læs mere

H HVORFOR OG HVORDAN!?

H HVORFOR OG HVORDAN!? HVORFOR OG HVORDAN!? 2 ENerhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder med praktik. Der er ingen tvivl om, at

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00 på Axelborg, København I mødet deltog: Lars Gram Thomas Johansen Poul Erik Faarkrog Vagn

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

EUC Syd 17. september 2013

EUC Syd 17. september 2013 Referat fra møde i Det Lokale Uddannelsesudvalg for Elektrikere Dagsorden: EUC Syd 17. september 2013 1. Praktikopgaver. 2. Meddelelser fra formanden. 3. Meddelelser fra EVU 4. Orientering fra skolen.

Læs mere

Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti

Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti Gert Nielsen Undervisningsministeriet Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Praktikcentre og uddannelsesgaranti Evaluering

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Side 1 af 9 10/10/2013 infonyt Tømreruddannelsen Efterår 2013 På tømreruddannelsen vil vi gerne knytte tættere kontakt til branchen, derfor udsender vi et nyhedsbrev op til fire gange om året. Nyhedsbrevet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser (Praktikcentre og hurtigere optagelse til skolepraktik m.v.) 1 I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011,

Læs mere

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet 21. januar 2015 Analysenotat Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse Resume 3 1. Indledning 7 Baggrund og formål 7 Tilgang og metode 8 2.

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Referat fra udvalgsmøde i UU for Energi og forsyning Tirsdag den 31. maj på Lindø Industriepark

Referat fra udvalgsmøde i UU for Energi og forsyning Tirsdag den 31. maj på Lindø Industriepark Referat fra udvalgsmøde i UU for Energi og forsyning Tirsdag den 31. maj på Lindø Industriepark Som bilag til referatet er vedlagt deltagerliste med kontaktoplysninger fra det fælles udvalgsmøde mellem

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om:

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti (8. november 2012) Aftaler om Finansloven for

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Voksenlærling En vejledning

Voksenlærling En vejledning Voksenlærling En vejledning Om vilkårene for at blive voksenlærling indenfor Træfagenes Byggeuddannelser. I lære som voksen! Denne vejledning er for dig, som er fyldt 25 år og ønsker en erhvervsuddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik.

Opbygning og indhold Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. 1 Indledning Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Du bliver uddannet som motormekaniker I forløbet vil du blive uddannet i at servicere og reparere de maskiner der typisk udlejes fra diverse maskinudlejere.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Udstedt af Glarmesterfagets faglige udvalg den 22. august 2011 i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af 11. juli 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Notat BILAG 1. Uddannelsestilbud til industrioperatører med overfladebehandlingsopgaver. 29.april 2014

Notat BILAG 1. Uddannelsestilbud til industrioperatører med overfladebehandlingsopgaver. 29.april 2014 BILAG 1 29.april 2014 Notat csh Uddannelsestilbud til industrioperatører med overfladebehandlingsopgaver Udviklingsudvalg for overfladebehandling har på udvalgsmødet den 20. februar 2014 drøftet mulighederne

Læs mere