Flere veje til ingeniørfaget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flere veje til ingeniørfaget"

Transkript

1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Uddannelsesudvalget Notat 22. januar 2013 Flere veje til ingeniørfaget

2 Flere veje til ingeniørfaget 2 Forord 60 % af en ungdomsårgang skal ifølge regeringen i fremtiden have en videregående uddannelse. Det er et ambitiøst mål! Og det kan kun nås, hvis alle unges kvalifikation bringes i spil. Det betyder, at vi skal have fokus på uddannelse op igennem hele livet. Den sidste eksamen og diplomet fra rektor skal i fremtiden ikke være en afskedsceremoni for den unge og uddannelsessystemet, men skal bruges som et udgangspunkt for den videre uddannelse. På ingeniøruddannelserne er udfordringen særlig. Vi forventer, at ingeniørkompetencerne vil være efterspurgte i mange år fremover. Vi ved, at fortsætter den nuværende udvikling af uddannelserne og arbejdsmarkedet, vil vi i 2020 mangle ingeniører. Derfor er det vigtigt, som Regeringen også har indset, at kigge på sammenhæng i uddannelsessystemet. Dette udspil giver Ingeniørforeningens svar på, hvor i uddannelsessystemet der kan fjernes barrierer. Det centrale er, at en række veje ind i ingeniørfaget skal forbedres og udvides, sådan at vi kan imødegå den efterspørgsel, der vil være på ingeniører i fremtidens højtuddannede arbejdsstyrke. God læselyst. Flemming Krogh Formand for Ingeniørforeningens Uddannelsespolitiske Udvalg

3 Flere veje til ingeniørfaget 3 Resume Tuning af hovedvej IDA mener, at undervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne skal tilrettelægges, så den er så praksisorienteret som muligt. IDA vil arbejde for at synliggøre ingeniørernes vigtige bidrag til samfundet. IDA mener, at ingeniøruddannelserne fortsat skal udvikles, og at dette skal ske med fokus på kvaliteten i forhold til arbejdsmarkedet. IDA mener, at uddannelsesinstitutionerne skal reducere frafaldet uden at forringe kvaliteten. Dette kan ske igennem tættere dialog med de studerende om gensidige forventninger. IDA mener, at uddannelsesinstitutionerne skal søge imod at tilrettelægge uddannelserne så fleksibelt som muligt. Øge optaget af erhvervsuddannede IDA vil arbejde for, at flere med en erhvervsuddannelse fortsætter ind på en ingeniøruddannelse. IDA mener, at EUX og adgangskurser skal synliggøres langt mere overfor unge på erhvervsuddannelserne. IDA mener der bør etableres stipendieordninger for de dygtigste faglærte, som efter et par år på arbejdsmarkedet kunne overveje at læse videre. IDA mener, at uddannelsesinstitutionerne og arbejdsgiverne har en fælles interesse for at få skabt nogle fleksible rammer for uddannelse ved siden af beskæftigelse. IDA mener, at øget fokus på videreuddannelse af erhvervsuddannede også har en positiv beskæftigelseseffekt i tider med lav konjunktur. Om- og opkvalificering af andre faggrupper IDA vil arbejde for et øget udbud af relevant teknisk efteruddannelsestilbud ved at medvirke til at synliggøre efterspørgselen. IDA vil bl.a. se på IDAs egen rolle, som et mødested for ingeniører og andre med teknisk og naturvidenskabelig interesse, for at identificere behov for kompetenceudvikling. IDA mener, at der skal sættes skub i udviklingen af virtuelle og fleksible tilbud for efteruddannelse. IDA vil arbejde for at styrke anerkendelsen af kompetencer opnået uden for ingeniøruddannelser. IDA mener, at realkompetencevurderingerne skal styrkes og anerkendes på tværs af uddannelsesinstitutionerne.

4 Flere veje til ingeniørfaget 4 Indledning Danmark er et lille land med en åben økonomi, som lever af at kunne innovere og udvikle produkter, der kan afsættes nationalt og internationalt. Det gør ingeniørerne til krumtappen for den danske vækst. Det er derfor essentielt, at der er et tilstrækkeligt antal personer med en ingeniørmæssig baggrund. Desværre er situationen den, at Danmark oplever en mangel på ingeniørkompetencer. Der kan blandt unge uddannelsessøgende og blandt befolkningen generelt spores en forkert og stereotyp opfattelse af, hvad det vil sige at være ingeniør. Ser man på de seneste års udvikling i udbuddet af ingeniørkompetencer og udviklingen i efterspørgselen af ingeniørkompetencer i virksomhederne, så kan man forvente selv i et lavvækst-scenarium, at vi kommer til at mangle ingeniører og inden for naturvidenskab i gisk innovation og udvikling er styret af udbuddet af kompetencer et udbud, der desværre er alt for lavt. I andre dele af verden er situationen anderledes. I de store vækstregioner, som særligt Indien og Kina, er antallet af ingeniører, der bliver uddannet skræmmende høj. Situationen her er en helt anden end i Danmark. Virksomhederne har i hvert fald på papiret langt større adgang til ingeniørkompetencer. Det betyder, at Indien og Kina har en komparativ fordel i forhold til Danmark, når større virksomheder skal vælge placering af innovations- og udviklingsafdelinger. Fakta Indien uddanner årligt mere end ingeniører Danmark uddanner Where the Engineers are Arbejde for mere fleksible åbningstider i daginstitutionerne. (kilde: og EAK statistikken fra undervisningsministeriet) Med andre ord har mangelen på tekniske og naturvidenskabelige kompetencer svære konsekvenser for de danske virksomheders vækst og konkurrencevilkår. Denne mangel er især ærgerlig, fordi nogle af de store samfundsmæssige udfordringer som Danmark, Vesten og verden generelt står overfor, er udfordringer danske virksomheder har både erfaringer og kompetencer til at løse. Eksempler på disse samfundsmæssige udfordringer, der skal findes løsninger på inden for en nær fremtid, og hvor danske virksomheder har særlige kompetencer, er: Figur 1 Kilde: DAMVAD beregninger på UVM tal Det er i denne sammenhæng en ringe trøst, at Danmark ikke er alene med denne udfordring. Flere vestlige lande oplever den samme udfordring. Virksomhedernes muligheder for teknolo- 1 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er el%20på%20ingeniører%20og%20scienter.pdf Jordens klima er ved at ændre sig og årsagen ligger i den menneskelige aktivitet. En udfordring i de kommende år bliver at forhindre konsekvenserne i at blive større samtidigt med, at vi tilpasser os de konsekvenser, som vi endnu ikke kan gøre noget ved. Befolkningen bliver ældre. I Danmark er nogle af de største generationer på vej ud af arbejdsmarkedet og på vej ind i den tredje alder. Samlet set rykkes der i disse

5 Flere veje til ingeniørfaget 5 år fundamentalt på forholdet mellem dem på arbejdsmarkedet og dem i alderdommen. Udfordringen kommer til at kræve innovative løsninger, som kan re varme hænder til sundheds- om omsorgssektorerne. Etc Hvis ikke Danmark har succes med at øge antallet af personer med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer, vil danske virksomheder i bedste fald være tvunget til at flytte til andre lande eller regioner for at finde den nødvendige arbejdskraft. I værste fald dør virksomhederne ud. Der er helt grundlæggende to modeller, hvorigennem antallet af personer med de efterspurgte kompetencer kan tilvejebringes. Vi kan blive bedre til at tiltrække dem, eller vi kan blive bedre til selv at uddanne og producere dem. Dette udspil handler om den sidste mulighed. Det vil, efter IDAs vurdering ikke være muligt alene at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, Danmark bliver nødt til at blive bedre til selv at uddanne dem. Det er derfor ikke et valg mellem to modeller, men en situation, hvor tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft kræver, at Danmark selv evner at uddanne de rette kompetencer i den rette kvalitet. Ingeniørforeningen IDA er selvsagt optaget af denne problemstilling og vil gøre sit til at udpege løsninger, som kan forbedre fremtidsudsigterne. Fokus bør være på at skabe en langtidsholdbarløsning, der sikrer, at Danmark bliver i stand til at fastholde de innovative og udviklingsorienterede stillinger i Danmark. Men det kræver igen, at Danmark bliver i stand til at uddanne den nødvendige arbejdskraft. Traditionelt og naturligt har pilen peget på den direkte vej igennem uddannelsessystemet. Flere unge skal få en god basis i folkeskolen, gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse og starte på en teknisk eller naturvidenskabelig videregående uddannelse. Dette er selvfølgelig den primære vej hovedvej til flere ingeniører, men det er nødvendigt også at kigge andre steder. Udover at tune hovedvejen kigges der i dette udspil på to andre rekrutteringsveje. For det første har erhvervsuddannelserne traditionelt leveret rigtig mange ingeniørstuderende, men over de seneste 10 år er andelen af nye studerende med en erhvervsfaglig baggrund faldet med 10 procentpoint og udgør i dag kun 9 % af de studerende. Det er ærgerligt, fordi netop personer med en erhvervsfaglig uddannelse har den praksiserfaring, som kan være en stor styrke for den enkelte ingeniørstuderende og et vigtigt aktiv for praksisorienteringen af undervisningen. IDA vil derfor arbejde for at styrke adgangen for personer med erhvervsfaglige uddannelser. For det andet er det nødvendigt at øge dynamikken af personer i ingeniørprofessionen. Det er oplagt, at ingeniører, der bliver ramt af ledighed, kan igennem kurser eller deciderede omskolingsforløb bevæge sig hen, hvor deres arbejdskraft efterspørges. Samtidig er det nødvendigt at se på de kompetenceområder, der grænser op til ingeniørprofessionen. Særligt oplagt er personer med en naturvidenskabelig baggrund. Disse personer vil kunne varetage nogle af de stillinger, som traditionelt har kaldt på en ingeniør. Det kræver, at der er adgang til relevante kurser og uddannelsesforløb. Derfor skal den faglige efteruddannelse styrkes. Samtidigt er det vigtigt at have et fungerende system til at vurdere de kompetencer som sådanne personer måtte have opnået i andre professioner, så de kan dokumentere deres kompetencer eller få et retvisende billede af, hvilke områder de skal opkvalificere.

6 Flere veje til ingeniørfaget 6 Tuning af hovedvejen Unge mennesker syntes ikke, at ingeniøruddannelserne er særligt sexede. Det er ikke en dansk problemstilling, men som nævnt indledningsvist noget de fleste vestlige lande oplever. ROSE undersøgelsen er en international undersøgelse af unge menneskers holdninger til naturvidenskab og teknologi. Undersøgelsen viser en bekymrende sammenhæng mellem et lands udviklingsniveau og de unge menneskers interesse for naturvidenskab og teknologi. Blandt de deltagende lande i undersøgelsen ligger Danmark sammen med de andre nordiske lande helt i bunden, når man ser på de unges interesse for fagene. I ROSE analysen advares der imod at konkludere, at jo rigere lande bliver, desto mindre er interessen. Snarere skal man, mener forskerne, se, at de unge i udviklingslandene ser uddannelse og skole som en luksus, derfor er de meget interesseredet i at uddanne sig. Unge i de rigere lande har derimod den luksus at kunne shoppe mere i uddannelserne og være mere krævende i forhold til den undervisning, de får. Her ser de tekniske og naturvidenskabelige fag ud til at være de store tabere. I de seneste år har man talt meget om, at de unge mennesker ikke længere vælger, hvad de vil være, men hvem de vil være. Det betyder, at uddannelsernes image og den identitet, de unge forbinder med den profession som uddannelserne retter sig imod, får en central betydning for de unges valg og i forhold til teknik og naturvidenskab desværre også deres fravalg. Flere undersøgelser heriblandt IDAs egne viser, at unge opfatter teknik og naturvidenskab som menneskefjernt og koldt 2. De unges billede af ingeniørarbejdet er alt for ofte dannet af fordomme og stereotype billeder. I et projekt af DACIN (Dansk Center for Ingeniøruddannelser) tog nogle unge piger ud og så virkeligheden som ingeniører. Tilbagemeldingerne var samstemmigt, at de var blevet overrasket over, hvad det egentligt var, ingeniørerne laver til dagligt. Tilsvarende fortæller nogle ingeniørstuderende efter praktikophold, at deres forventninger til ingeniørarbejdet blev voldsomt udfordret i praktikken. Dette peger på et centralt problem for ingeniøruddannelserne nemlig at kunne formidle, hvad ingeniører egentligt laver. Den bedste måde at styrke dette forhold på er formentligt at tydeliggøre den måde, ingeniører arbejder med naturvidenskab og teknologi tidligt i uddannelsesforløbet. IDA mener, at undervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne skal tilrettelægges, så den bliver så praksisorienteret som muligt. Det betyder, at naturvidenskaben skal bruges til at løse konkrete, forstålige og nærværende problemstillinger i stedet for at blive præsenteret som en teoretisk forskningsmæssig tilgang til at forstå naturen. Figur 2 - kilde: ROSE undersøgelsen Målet er at få flere til at vælge de fagkombinationer på ungdomsuddannelserne, der giver adgang til ingeniøruddannelserne. Som beskrevet er der behov for, at ingeniørprofessionen bliver bedre til at formidle, hvad ingeniører laver, og børn skal i deres uddannelsesforløb mødes med mere anvendelsesorienteret undervisning. Desuden er det 2 Unge om ingeniørfaget: e_om_ingenioerfaget2001.pdf

7 Flere veje til ingeniørfaget 7 vigtigt, at vejledningen af de unge ikke leder væk fra ingeniøruddannelserne. Set fra ingeniørprofessionen virker det, som om vejlederne ikke forstår ingeniøruddannelserne, og at de er fanget af forudindtagede holdninger og stereotype billeder. Det har konsekvenser for den vejledning, som de unge modtager, inden de skal vælge uddannelse. Det understreger vigtigheden af ikke kun at kommunikere til de unge, men at ingeniørprofessionen kommunikeres bredt. Undersøgelser viser, at unge mennesker søger vejledning inden valg af uddannelse fra en bred skare af mennesker herunder forældre, venner og selvfølgeligt vejlederne 3. Det er vigtigt, at alle disse grupper har et retvisende billede af ingeniørprofessionen. Man kan have en forhåbning om, at en bredere kommunikation af indholdet af uddannelserne, også vil tiltrække nye målgrupper på ingeniøruddannelserne. I dag er den gennemsnitlige ingeniørstuderende en ung mand med ingen eller få år imellem ungdomsuddannelsen og ingeniøruddannelsen. Det er ærgerligt, at kvinderne i stor grad fravælger ingeniøruddannelserne. Dette kan igen have noget at gøre med professionens image. I dag er omkring 17% af ingeniørprofessionen kvinder, hvilket kan gøre det svært for kvinderne at identificere sig med rollemodeller indenfor professionen. Igennem årene har der været fortløbende diskussioner om, hvordan uddannelserne skulle ændres for at tiltrække flere kvinder, og heldigvis går det den rigtige vej. I dag optages der hvert år omkring 20 % kvinder på ingeniøruddannelserne. En af tilgangene har været at skabe nye ingeniøruddannelser. IDA mener, at det er vigtigt fortsat at udvikle ingeniøruddannelserne, men det er lige så vigtigt med et fortsat stærkt fokus på, hvilke kompetencer der er nødvendige på arbejdsmarkedet. Uddannelsesinstitutionerne har med taxametersystemet deres fokus ensidigt rettet imod at få flest 3 Vejledning om valg af uddannelse og erhverv (http://www.eva.dk/projekter/2006/vejledning-om-valg-afuddannelse-og-erhverv/projektprodukter/vejledning-om-valg-afuddannelse-og-erhverv) muligt ind på og igennem uddannelserne. Det er vigtigt, at dette ikke bliver på bekostning af uddannelsernes faglighed og anvendeligheden af dimittendernes kompetencer på arbejdsmarkedet. Frafald De studerende, der starter på en ingeniøruddannelse, skal også helst gennemføre dem. I dag er frafaldet på ingeniøruddannelserne stadig for stort, og der bør fortsat arbejdes målrettet på at reducere dette. Udfordringen er for mange studerende, at de ikke ved, hvad de skal forvente, når de starter på uddannelserne. Derfor skal vejledningen styrkes. Gennemførselsprocenter på ingeniøruddannelserne Ingeniører, prof. bach. 62% 66% 68% Civilingeniører, bach. 69% 66% Civilingeniør, kand. delte 75% 77% 89% Kilde: UVM statistik EAK Den grundlæggende forudsætning for uddannelserne er, at de ligger i forlængelse af de kompetencer, som de studerende har med fra de gymnasiale uddannelser. Derfor bliver ingeniøruddannelserne ligesom alle videregående uddannelser nødt til at være opmærksomme på, hvad der læres på de gymnasiale uddannelser, og de andre uddannelsesveje, som de studerende har, for at tilrettelægge undervisningen derefter. Men på det individuelle plan er det også vigtigt, at der er en grundig og gerne fortløbende forventningsafstemning mellem de studerende og uddannelsesinstitutionerne. Nogle uddannelser opererer med optagelsessamtaler, hvor de studerende og uddannelsesinstitutionerne får en ide om, hvilke forventninger hver part har. Sådanne samtaler mener IDA er en rigtig god ide. Gennemførsel af en uddannelse må alt andet lige være direkte forbundet med de studerendes motivation og overensstemmelser mellem de studerendes forventninger og uddannelsernes sammensætning. Samtaler i forbindelse med optagelse kan derfor være en rigtig god investering for ud-

8 Flere veje til ingeniørfaget 8 dannelsesinstitutionerne. Men samtalerne bør ikke begrænses til optagelse på uddannelsen. Uddannelsesinstitutionerne kan lære noget af, hvordan forventningsafstemning fungerer i virksomhederne. Her er der løbende MUS samtaler, hvor medarbejderens og virksomhedens ønsker til fremtiden og gensidige forventninger diskuteres. Man kunne, hvilket enkelte institutioner allerede har vist uden de store udfordringer, etablere et tilsvarende tilbud på uddannelserne, men det er vigtigt, at tilbuddene har en ordentlig kvalitet. Ingeniøruddannelserne er dertil et krævende studium. Det understreger behovet for, at de rette studerende kommer ind på uddannelserne, men det betyder også, at der er risiko for, at de studerende dumper. At dumpe en eksamen bør ikke være ensbetydende med, at den studerende bliver nødt til at opgive tanken om at blive ingeniør, men reelt set kan et krav om at skulle tage et fag om betyde en uhensigtsmæssig forlængelse af studiet. I forbindelse med SU-reformen spurgte IDA de studerende, hvad der for dem, som var blevet forsinket i deres uddannelse, var den største barriere for at gennemføre hurtigere. Den største barriere var muligheden for at få de fag, de manglede på de rette tidspunkter. Dét er en barriere, der kan løses. Uddannelsesinstitutionerne vil formentligt kunne få flere igennem uddannelserne, hvis de enkelte kurser blev tilrettelagt sådan, at en enkelt dumpet eksamen ikke betyder, at man er nødt til at vente et helt år for at komme videre i studiet. En mulighed som meriterende sommerskoler ville være oplagt. Generelt må det være målet, at uddannelserne tilrettelægges på en måde, som sikrer tilstrækkelig fleksibilitet til at rumme de forskellige veje igennem uddannelserne, som de studerende tager. Her er det vigtigt at identificere barriere og finde på konkrete løsninger, som vil øge gennemførselstiden på uddannelserne. IDA mener med andre ord, at uddannelsesinstitutionerne skal tage mere ansvar for at sikre en reduktion af frafald og gennemførselstiderne. Hvad er de væsentligste barrierer for at du gennemfører dit studie så hurtigt som muligt? (Pct.) Problemer med at få de fag jeg vil have (på det tidspunkt hvor det passer mig). Problemer med at få den vejleder jeg ønsker (på det tidspunkt hvor det passer mig). Meget høj grad/ høj grad I nogen grad I grad/slet ikke rele- for ringe Ikke vant mig 35 % 22 % 33 % 10 % 13 % 14 % 58 % 16 % Studerende der forventer at overskride studietiden Tuning af hovedvej IDA mener, at undervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne skal tilrettelægges, så den er så praksisorienteret som muligt. IDA vil arbejde for at synliggøre ingeniørernes vigtige bidrag til samfundet. IDA mener, at ingeniøruddannelserne fortsat skal udvikles, og at dette skal ske med fokus på kvaliteten i forhold til arbejdsmarkedet. IDA mener, at uddannelsesinstitutionerne skal reducere frafaldet uden at forringe kvaliteten. Dette kan ske igennem tættere dialog med de studerende om gensidige forventninger. IDA mener, at uddannelsesinstitutionerne skal søge imod at tilrettelægge uddannelserne så fleksibelt som muligt.

9 Flere veje til ingeniørfaget 9 Øge optaget af erhvervsuddannede Personer, der søger ind på ingeniøruddannelserne, er i helt overvejende grad unge, der har gennemført en gymnasial uddannelse. Ser man på den uddannelsesmæssige baggrund blandt nyoptagne i 2001 og 2010, ser tallene ud som nedenstående: Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har de, der starter på ingeniøruddannelserne? Uoplyst/ukendt 4 % 12 % Grundskolen 2 % 2 % Almengymnasiale uddannelser 41 % 43 % 1-årig hhx 4 % 0 % Adgangskursus til ingeniør 5 % 5 % Hhx 2 % 2 % Htx 16 % 23 % Erhvervsfaglige uddannelser 19 % 9 % Korte videregående uddannelser 5 % 3 % Mellemlange videregående uddannelser 2 % 2 % Lange videregående uddannelser 0 % 0 % UVM EAK 4 Som det fremgår, er de gymnasiale uddannelser i vækst og andelen af unge, der kommer med en erhvervsfaglig uddannelse er halveret over 9 år. Det er rigtig ærgerligt, fordi netop de personer, der kommer med en erhvervsfaglig uddannelse, er et stort aktiv for netop ingeniøruddannelserne. 4 Adgangskravene til ingeniøruddannelserne er en gymnasial ungdomsuddannelse med ABC niveauerne i henholdsvis matematik, fysik og kemi. Personer med en erhvervsfaglig uddannelse, skal derfor igennem adgangskursus (eller en anden gymnasial uddannelse) for at komme ind på ingeniøruddannelserne. Af tabellen fremgår det at 5% har adgangskursus som adgangsgrundlag. Derudover har 19% i 2001 og 9% i 2010 en erhvervsuddannelse som adgangsgrundlag. Disse personer bør ved starten af ingeniøruddannelsen have gennemført et adgangskursus eller tilsvarende. Der er, ifølge UNI-C to årsager til at de ikke figurerer som adgangskursister. For det første ses der på højeste fuldførte uddannelse ved startdatoen for ingeniøruddannelsen. Det betyder, at personer, som ikke har afsluttet adgangskursus og derfor er optaget under forudsætning for at dette sker, vil figurere med den uddannelse de har gennemført før adgangskursus i dette tilfælde typisk erhvervsfaglig uddannelse. For det andet har Danmarks Statistik oplyst at DTU ikke indberetter dimittender fra adgangskursus. Dermed vil disse personer altid figurere med den uddannelse de havde forudgående for adgangskurset. Målet med ingeniøruddannelserne er netop at uddanne kompetente ingeniører, som kan gå direkte ud i virksomhederne og bidrage til opgaveløsningen. Ingeniøruddannelserne skal ruste de studerende til at bruge teorien i praksis. Virksomhederne værdsætter den meget praksisorienterede tilgang som ingeniører, der har en håndværksmæssig baggrund, har til ingeniøropgaverne. Det, at ingeniørerne har erfaringer med at stå i eksempelvis produktionen eller med at udføre de opgaver, som håndværkerne laver, gør ingeniørerne langt bedre til at overskue konsekvenser af deres arbejde. Disse kompetencer er også et godt bidrag til uddannelsesmiljøet. Ingeniøruddannelserne er om nogen interesseret i at inddrage den praksis, som ingeniørerne skal virke i efterfølgende. Derfor er det vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne har mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så de opgaver og de løsningsmodeller, de studerende præsenteres for, så vidt muligt simulerer virkeligheden. Her er studerende med en erhvervsfaglig baggrund et stort aktiv. Deres erfaringer om, hvordan virksomheder fungerer, og hvordan håndværkere og teknikere arbejder, er med til at styrke uddannelsernes praksistilknytning. Hvis man skal øge antallet af unge med erhvervsuddannelser på ingeniøruddannelserne, er det relevant at se de barrierer, som unge med en erhvervsuddannelse møder. Der er formentligt mindst tre grupper, som det kunne være relevant at fokusere på. Den første gruppe er unge, der netop har gennemført en erhvervsuddannelse, og som har fået blod på tanden for mere uddannelse. For disse er der behov for, at deres overgang fra erhvervsuddannelse til ingeniøruddannelse er så nem som muligt. Ingeniøruddannelsesinstitutionerne har i dag allerede adgangskurser for personer med erhvervsuddannelser. Med oprettelsen af EUX som en studiekvalificerende tilføjelse til erhvervsud-

10 Flere veje til ingeniørfaget 10 dannelserne er det muligt at opfylde adgangsniveauet til ingeniøruddannelserne. IDA mener dog, at mulighederne skal synliggøres meget mere. Der har været et fokus på, at de unge skal så hurtigt som muligt igennem uddannelsessystemet, hvilket har ført til, at kommunikationen af mulighederne for videreuddannelse er gledet i baggrunden. Det er en fejl, og det er vigtigt også for erhvervsuddannelsernes image at understrege, at en erhvervsuddannelse sagtens kan føre til videre uddannelse senere. En anden målgruppe blandt de erhvervsuddannede er dem, der har været på arbejdsmarkedet et par år. For denne målgruppe er der andre udfordringer, fordi de ofte er etableret med familie og en privatøkonomi, der gør det svært at vende tilbage til SU. Over for denne målgruppe er udfordringen at gøre det attraktivt og ikke mindst muligt at starte på videreuddannelse. IDA mener, at der skal arbejdes med to strategier. På den ene side skal der etableres nogle stipendieordninger, som gør det realistisk at skifte beskæftigelse som håndværker ud med studiet. En oplagt mulighed er at skabe nogle erhvervsstudiestipendier efter forbillede af erhvervs-ph.d.- ordningen. Det ville være oplagt, at små eller mellemstore virksomheder, der ikke har akademikere ansat, ville kunne nedsætte arbejdstiden for en af deres ansatte og få et løntilskud, mens den ansatte læser videre. For virksomhederne vil det være en god måde at fastholde kompetence og udbygge virksomhedens opgaveportefølje. En anden strategi, som bør laves sideløbende, er at øge fleksibiliteten i uddannelserne. Der er i dag meget begrænset mulighed for at læse til ingeniør udenfor normal arbejdstid. Uddannelsesinstitutionerne har selvfølgeligt nogle begrænsninger, som gør det svært at tilbyde al undervisning som aftenundervisning, men hvis det bliver tydeliggjort, at der er en del studerende, der ønsker at læse på andre tidspunkter af dagen, vil det være mere realistisk at få uddannelsesinstitutionerne til at oprette udbud. IDA mener, at der skal arbejdes for at skabe sådanne udbud. Udbuddene skal optimeres, sådan at de bliver så korte som muligt. Hvis man har megen joberfaring, er det relevant at benytte de projekter, som personerne laver i virksomhederne, som udgangspunkt for de projekter, der skal leveres i forbindelse med uddannelsesforløbet. Derved kan man reducere den tid, som personer med relevant erhvervstilknytning skal bruge på uddannelsen, til glæde for både den studerende og for den virksomhed, som den studerende er beskæftiget ved. Derudover er det vigtigt at anerkende, at netop denne målgruppe har nogle kompetencer, som de har opbygget igennem deres erhvervserfaring. Når sådanne personer kommer ind på uddannelsesinstitutionerne, er det vigtig, at disse kompetencer anerkendes og meriteres ind i uddannelserne. Senere i dette udspil kommer vi tilbage til realkompetencevurderingerne, som skal løse dette problem. Den sidste målgruppe er dem, der er blevet ledige. Håndværkere, som er ledige, skal hurtigst muligt kompetenceafklares, og hvis det er realistisk, at de begynder på en ingeniøruddannelse, skal de have det tilbudt. De ledige er dog også relevante i forhold til at få de to andre målgrupper til at uddanne sig. Der skal arbejdes med jobrotationsordninger, sådan at virksomheder, der beskæftiger håndværkere, der gerne vil videreuddanne sig, har adgang til arbejdskraft, der kan dække de opgaver, som den uddannelsessøgende efterlader i virksomheden.

11 Flere veje til ingeniørfaget 11 Øge optaget af erhvervsuddannede IDA vil arbejde for, at flere med en erhvervsuddannelse fortsætter ind på en ingeniøruddannelse. IDA mener, at EUX og adgangskurser skal synliggøres langt mere overfor unge på erhvervsuddannelserne. IDA mener der bør etableres stipendieordninger for de dygtigste faglærte, som efter et par år på arbejdsmarkedet kunne overveje at læse videre. IDA mener, at uddannelsesinstitutionerne og arbejdsgiverne har en fælles interesse for at få skabt nogle fleksible rammer for uddannelse ved siden af beskæftigelse. IDA mener, at øget fokus på videreuddannelse af erhvervsuddannede også har en positiv beskæftigelseseffekt i tider med lav konjunktur.

12 Flere veje til ingeniørfaget 12 Op- og omkvalificering af andre faggrupper For at løfte målet om at få flere ind på ingeniørfaget er det naturligt, at fokus ligger på at øge antallet af personer, der tager en ingeniøruddannelse. De foregående afsnit har fokuseret på, hvordan man kan få flere til at vælge ingeniøruddannelserne som karrierevejen. Men at løse ingeniørmanglen alene gennem øget produktion af ingeniører er både snæversynet og urealistisk. Alene det faktum, at det tager 3 ½ til 5 år at uddanne en ingeniør, forudsat at personen kan gennemføre uddannelsen på normeret tid, betyder, at uddannelserne ikke i sig selv kan bidrage grundlæggende til at løse ingeniørmanglen på kort sigt. Ser man på ingeniørprofessionen i den mangelsituation, som gør sig gældende i dag, er konsekvenserne, at virksomhederne kigger sig om globalt efter andre steder at løse deres opgaver, men også at nye beslægtede faggrupper bringes ind i funktioner, som ingeniørerne traditionelt har og ofte også har første prioritet til. På trods af, at denne udvikling er et negativt signal om ingeniørmangel, er det vigtigt at støtte virksomhedernes engagement i at fastholde ingeniørarbejdspladserne i Danmark. Slutresultatet af denne løsning er nemlig langt mere positivt (arbejdspladserne bliver i Danmark) end, hvad der gør sig gældende for de arbejdspladser, der flyttes til andre lande. Blandt de flere veje til ingeniørfaget, som Ingeniørforeningen ønsker at sætte fokus på, er derfor behovet for at sikre efteruddannelse og opkvalificering af personer med en ikke-ingeniørmæssig baggrund, sådan at de er rustet til at løfte opgaver på ingeniørområdet på en kvalitativ måde. Op- og omkvalificeringsforløb På den ene side er det i forhold til andre faggrupper vigtigt at øge udbuddet af og adgangen til relevant ingeniørefteruddannelse. Det betyder, at ingeniøruddannelsesinstitutionerne skal have opmærksomhed rettet imod andre målgrupper end alene ingeniørerne, når der ses på efterspørgselen af teknisk efteruddannelse. IDA mener generelt, at der er behov for en indsats for at øge udbuddet af relevant teknisk efteruddannelse både for ingeniører og for beslægtet faggrupper. Men udfordringen er at identificere og tydeliggøre volumen i efterspørgselen på efteruddannelse, sådan at det bliver økonomisk muligt for uddannelsesinstitutionerne at udbyde kurser. IDA har selv en rolle i denne sammenhæng. Dels er IDA qua sin natur som samlingssted for ingeniørerne et oplagt rum at kommunikere efteruddannelsestilbud ind i. IDA vil derfor se på, hvordan medlemmerne på en relevant og respektfuld måde kan præsenteres overfor relevante efteruddannelsestilbud, eksempelvis ved at knytte tilbuddene til IDAs tilbud af fagtekniske arrangementer etc. Dertil har IDA netop igennem det fagtekniske engagement, som rigtig mange medlemmer lægger i foreningen, en unik platform til at så ideer til efteruddannelsesforløb, vurdere antallet af medlemmer, som ville have interesse i sådanne forløb og endelig synliggøre behovet over for udbydere af efteruddannelse. IDA vil derfor i denne sammenhæng arbejde for at dyrke en platform for tydeliggørelse af efterspørgselen på efteruddannelse. Når et behov er identificeret, er det vigtigt, at tilbuddene kommunikeres bredt, og at ledige tekniske eller naturvidenskabelige kandidater præsenteres for muligheden for at læse efteruddannelse indenfor relevante ingeniørområder. (I forhold til de ikke-ingeniør-deltagende personer på sådanne uddannelsesforløb er det selvsagt uddannelsesudbyderne, der har ansvaret for at sikre sig, at der ligger det rette uddannelsesniveau til grund for deltagelse på uddannelsen.) IDA vedkender sig dermed sin centrale rolle i forhold til at formidle kontakten mellem uddannelsesinstitutionerne og ingeniørprofessionen. IDA vil derfor arbejde for at udvikle en platform,

13 Flere veje til ingeniørfaget 13 som kan fremme udbuddet af relevant efteruddannelse. Kompetenceudvikling, hvor det tæller Traditionelt har kompetenceudvikling været ensbetydende med, at virksomhederne har været nødt til at afgive en medarbejder i en eller flere dage til uddannelsesforløb. På denne måde adskiller kompetenceudviklingsforløb sig heller ikke fra resten af uddannelsessystemets evne til at inddrage nye teknologier i undervisningen. Det er ærgerligt. Særligt efteruddannelse ville være oplagt at tilrettelægge på måder, hvor den studerende ikke er nødt til at bevæge sig væk fra arbejdspladsen og i bedste fald har fleksibilitet til at indpasse kompetenceudviklingen i arbejdsdagens øvrige opgaver. IT-understøttelse af undervisningen er et af de områder, som Ingeniørforeningen venter sig meget af. Og særligt efteruddannelsesområdet vil kunne høste stor gevinst af at gøre undervisningen virtuel. Der kan ses mindst to fordele. For det første vil virtuel efteruddannelse kunne øge efterspørgselen. Jo længere geografisk afstand, der er fra bopæl/arbejdsplads til uddannelsesinstitutionen, jo mere tidskrævende bliver transporttiden for den enkelte deltager. Virtuelle uddannelsesforløb fjerner denne barriere og gør dermed det geografiske område, som efteruddannelsen kan dække, landsdækkende, hvis ikke internationalt. For det andet giver virtuel efteruddannelse mulighed for øget fleksibilitet i forløbene. Virtuel undervisning kræver ikke, at de studerende samles på faste tidspunkter endsige, at de studerende skal afsætte særlige tidspunkter i deres arbejdsdag til at lave efteruddannelse. Den enkelte studerende har frihed til selv at indpasse efteruddannelsen i de opgaver, der skal varetages i virksomhederne. Det har igennem tiden været meget diskuteret, hvad der skal til for at skabe disse efteruddannelsesforløb. Særligt ressourcerne til at opbygge efteruddannelsestilbud på virtuelle platforme bliver fremhævet som en stor barriere for tilbuddene. Det er utvivlsomt rigtigt. På den anden side må det konstateres, at udviklingen går utroligt stærkt. Platforme som YouTube giver allerede i dag mulighed for at gøre forelæsninger, oplæg og lignende tilgængeligt for mange. Samtidigt har udenlandske uddannelsesinstitutioner fokus på at gøre uddannelsesforløb tilgængeligt på nettet, for ingeniørområdet eksempelvis Stanford og MIT. Der er derfor behov for, at danske uddannelsesinstitutioner kommer i gang med området. IDA mener, at tiden og teknologien er klar nu. Dertil mener IDA, at virtualisering er et naturligt og uundgåeligt skridt, uddannelsesverdenen bliver nødt til at tage på et tidspunkt jo før jo bedre. IDA vil derfor arbejde for at realisere det potentiale, der ligger i virtuel undervisning, ved at sikre, at institutioner og beslutningstager er opmærksomme på potentialet. Realkompetencevurderinger Nogle med en teknisk eller naturvidenskabelig kandidatuddannelse vil dog allerede have meget af den viden, som er relevant for arbejdsgiverne på arbejdsmarkedet. Tilsvarende vil der også være personer med anden uddannelsesmæssig baggrund, folk med kortere uddannelser, afbrudte uddannelser eller uddannelsesforløb i udlandet, som ikke har, hvad der efter dansk målestok vil blive betegnet som en fuld ingeniøruddannelse. Disse personer er en ressource, som med meget begrænset uddannelse vil kunne opnå den fulde ingeniørgrad, og derefter vil kunne bidrage til at afhjælpe ingeniørmanglen i virksomhederne. De barrierer, som denne målgruppe måtte opleve, bør derfor minimeres, og de kompetencer, som disse personer har fra anden baggrund, skal kunne meriteres ind i uddannelserne, hvor dette er relevant. I Danmark har vi på papiret et etableret system, som netop sigter på at anerkende disse realkompetencer.

14 Flere veje til ingeniørfaget 14 Desværre har systemet med realkompetencevurderinger en række udfordringer, som gør systemet problematisk. For det første er systemet næsten ukendt. Når man læser case-beskrivelser af realkompetencevurderinger, finder man næsten altid i indledningen en beskrivelse af, hvordan den uddannelsessøgende har opdaget, at der findes et sådan system. Der skal derfor gøres meget for at tydeliggøre realkompetencevurderinger. For det andet er systemet baseret på, at det er uddannelsesinstitutionerne, der skal lave realkompetencevurderingerne. Det er i udgangspunktet fornuftigt, da uddannelsesinstitutionerne kan forholde kompetencerne til progressionen igennem uddannelserne. Men det indeholder også en risiko for, at uddannelsesinstitutionerne, fordi de finansieres på baggrund af den studenteraktivitet den enkelt studerende lægger, vurderer ansøgeren lavere end, hvad der reelt ville være muligt. Det betyder for ansøgeren, at vejen til eksempelvis en ingeniøruddannelse er længere, end den behøver at være. IDA er fokuseret på at sikre, at realkompetencevurderingerne kommer til at fungere ordentligt. Det betyder, at uddannelsesinstitutionerne fortsat skal lave vurderingerne, men at der skal skabes en ramme omkring vurderingerne, som sikrer, at kompetencer anerkendes, også selv om der ikke er et 1:1 forhold mellem kompetencerne og en tilsvarende studieordning. Uddannelsesaktiviteter skal reduceres til et minimum. Et andet ønske til et bedre fungerende system er, at realkompetencevurderinger fra en uddannelsesinstitution anerkendes på andre uddannelsesinstitutioner. IDA vil se på, hvordan et bedre fungerende system kan skrues sammen. Et bud kunne være, at censorinstitutionen inddrages i ordningen. Realkompetencer er efter Ingeniørforeningens opfattelse helt centrale på et moderne arbejdsmarked, og anerkendelsen af realkompetencer er fundamentale for individers mobilitet på arbejdsmarkedet. Derfor er et fungerende realkompetencevurderingssystem ikke bare en gevinst for at få flere ind i ingeniørfaget, men det er også fundamentalt for personer alle andre steder på arbejdsmarkedet og ikke mindst for personer, der er i kanten eller udenfor arbejdsmarkedet. Om- og opkvalificering af andre faggrupper IDA vil arbejde for et øget udbud af relevant teknisk efteruddannelsestilbud ved at medvirke til at synliggøre efterspørgselen. IDA vil bl.a. se på IDAs egen rolle, som et mødested for ingeniører og andre med teknisk og naturvidenskabelig interesse, for at identificere behov for kompetenceudvikling. IDA mener, at der skal sættes skub i udviklingen af virtuelle og fleksible tilbud for efteruddannelse. IDA vil arbejde for at styrke anerkendelsen af kompetencer opnået uden for ingeniøruddannelser. IDA mener, at realkompetencevurderingerne skal styrkes og anerkendes på tværs af uddannelsesinstitutionerne.

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Diplomuddannelse i beskæftigelse Diplomuddannelse i beskæftigelse Kompetencer inden for beskæftigelsesområdet Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedet er afhængigt af en velfungerende beskæftigelsesindsats. Med det enstrengede arbejdsmarkedssystem

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Hurtigt gennem uddannelsessystemet

Hurtigt gennem uddannelsessystemet december 2010 Hurtigt gennem uddannelsessystemet Resume IDA har gennemført en analyse blandt de studerende medlemmer for at nuancere og perspektivere debatten om SU-reformer og incitamenter for hurtig

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder

Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse. Dine. efteruddannelsesmuligheder Efteruddannelsesmuligheder til Offentlige ansatte 3F-medlemmer der ønsker en kort eller videregående uddannelse Dine efteruddannelsesmuligheder Din overenskomst giver dig mulighed for at deltage i en række

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015 Det skal indledningsvist præciseres, at når en euv gennemføres med eux, så vil skoleundervisningen i hovedforløbet ikke være et afkortet for

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Initiativer på videregående VEU

Initiativer på videregående VEU Initiativer på videregående VEU Regeringen har som mål, at flere faglærte skal have en videregående uddannelse. Det gælder hele vejen rundt i uddannelsessystemet. Der er stor forskel på efter- og videreuddannelsesaktiviteten

Læs mere

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007

Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Mangel på arbejdskraft i it-branchen Medlemsundersøgelse om aktuel efterspørgsel og forventet rekruttering på 1 års sigt oktober 2007 Udarbejdet af IT-Branchen i samarbejde med de regionale IT-Fora Indhold:

Læs mere

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 2 af 24 Bilag 1 - Side 3 af 24 Bilag 1 - Side 4 af 24 Bilag 1 - Side 5 af 24 Bilag 1 - Side 6 af 24 Bilag 1 - Side 7 af 24 Bilag 1 - Side 8 af 24 Bilag 1 - Side 9

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Oplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse

Oplæg om ungdomsuddannelser. for forældre til elever i 7.klasse Oplæg om ungdomsuddannelser for forældre til elever i 7.klasse Dagsorden: Ny lovgivning, nye reformer: Uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse Fokusering af vejledningsindsatsen Ug.dk og e-vejledning

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 23. november 2006 Sag nr. 1101-324497 Dok.nr. 2006-21284 Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 1. En ambitiøs strategi for kompetenceudvikling

Læs mere

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING

KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING KVALITETSRAPPORT - NØGLEN TIL VIDEN OG UDVIKLING Indledning KEA udarbejder hvert år en kvalitetsrapport. Rapporten er et tilbageblik på året 2012 og skal bruges som afsæt til at se fremad, sætte mål og

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.

EUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget.

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX er en helt ny ungdomsuddannelse, som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX En faglig uddannelse som tømrer eller murer samtidig

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Eux - to i en. håndværker og student i én uddannelse

Eux - to i en. håndværker og student i én uddannelse Eux - to i en håndværker og student i én uddannelse Eux kort fortalt Eux er en helt ny ungdomsuddannelse, hvor du både bliver håndværker og student i én og samme uddannelse. Den tager 4,5 år, hvis du vælger

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4

ERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4 Talentstrategi Erhvervsakademi Aarhus Side 0 af 4 Baggrund og indledning Lovbekendtgørelse nr. 750 af 25. juni 2014 (Lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love Initiativer for særlig

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af

Læs mere