Flere veje til ingeniørfaget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flere veje til ingeniørfaget"

Transkript

1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Uddannelsesudvalget Notat 22. januar 2013 Flere veje til ingeniørfaget

2 Flere veje til ingeniørfaget 2 Forord 60 % af en ungdomsårgang skal ifølge regeringen i fremtiden have en videregående uddannelse. Det er et ambitiøst mål! Og det kan kun nås, hvis alle unges kvalifikation bringes i spil. Det betyder, at vi skal have fokus på uddannelse op igennem hele livet. Den sidste eksamen og diplomet fra rektor skal i fremtiden ikke være en afskedsceremoni for den unge og uddannelsessystemet, men skal bruges som et udgangspunkt for den videre uddannelse. På ingeniøruddannelserne er udfordringen særlig. Vi forventer, at ingeniørkompetencerne vil være efterspurgte i mange år fremover. Vi ved, at fortsætter den nuværende udvikling af uddannelserne og arbejdsmarkedet, vil vi i 2020 mangle ingeniører. Derfor er det vigtigt, som Regeringen også har indset, at kigge på sammenhæng i uddannelsessystemet. Dette udspil giver Ingeniørforeningens svar på, hvor i uddannelsessystemet der kan fjernes barrierer. Det centrale er, at en række veje ind i ingeniørfaget skal forbedres og udvides, sådan at vi kan imødegå den efterspørgsel, der vil være på ingeniører i fremtidens højtuddannede arbejdsstyrke. God læselyst. Flemming Krogh Formand for Ingeniørforeningens Uddannelsespolitiske Udvalg

3 Flere veje til ingeniørfaget 3 Resume Tuning af hovedvej IDA mener, at undervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne skal tilrettelægges, så den er så praksisorienteret som muligt. IDA vil arbejde for at synliggøre ingeniørernes vigtige bidrag til samfundet. IDA mener, at ingeniøruddannelserne fortsat skal udvikles, og at dette skal ske med fokus på kvaliteten i forhold til arbejdsmarkedet. IDA mener, at uddannelsesinstitutionerne skal reducere frafaldet uden at forringe kvaliteten. Dette kan ske igennem tættere dialog med de studerende om gensidige forventninger. IDA mener, at uddannelsesinstitutionerne skal søge imod at tilrettelægge uddannelserne så fleksibelt som muligt. Øge optaget af erhvervsuddannede IDA vil arbejde for, at flere med en erhvervsuddannelse fortsætter ind på en ingeniøruddannelse. IDA mener, at EUX og adgangskurser skal synliggøres langt mere overfor unge på erhvervsuddannelserne. IDA mener der bør etableres stipendieordninger for de dygtigste faglærte, som efter et par år på arbejdsmarkedet kunne overveje at læse videre. IDA mener, at uddannelsesinstitutionerne og arbejdsgiverne har en fælles interesse for at få skabt nogle fleksible rammer for uddannelse ved siden af beskæftigelse. IDA mener, at øget fokus på videreuddannelse af erhvervsuddannede også har en positiv beskæftigelseseffekt i tider med lav konjunktur. Om- og opkvalificering af andre faggrupper IDA vil arbejde for et øget udbud af relevant teknisk efteruddannelsestilbud ved at medvirke til at synliggøre efterspørgselen. IDA vil bl.a. se på IDAs egen rolle, som et mødested for ingeniører og andre med teknisk og naturvidenskabelig interesse, for at identificere behov for kompetenceudvikling. IDA mener, at der skal sættes skub i udviklingen af virtuelle og fleksible tilbud for efteruddannelse. IDA vil arbejde for at styrke anerkendelsen af kompetencer opnået uden for ingeniøruddannelser. IDA mener, at realkompetencevurderingerne skal styrkes og anerkendes på tværs af uddannelsesinstitutionerne.

4 Flere veje til ingeniørfaget 4 Indledning Danmark er et lille land med en åben økonomi, som lever af at kunne innovere og udvikle produkter, der kan afsættes nationalt og internationalt. Det gør ingeniørerne til krumtappen for den danske vækst. Det er derfor essentielt, at der er et tilstrækkeligt antal personer med en ingeniørmæssig baggrund. Desværre er situationen den, at Danmark oplever en mangel på ingeniørkompetencer. Der kan blandt unge uddannelsessøgende og blandt befolkningen generelt spores en forkert og stereotyp opfattelse af, hvad det vil sige at være ingeniør. Ser man på de seneste års udvikling i udbuddet af ingeniørkompetencer og udviklingen i efterspørgselen af ingeniørkompetencer i virksomhederne, så kan man forvente selv i et lavvækst-scenarium, at vi kommer til at mangle ingeniører og inden for naturvidenskab i gisk innovation og udvikling er styret af udbuddet af kompetencer et udbud, der desværre er alt for lavt. I andre dele af verden er situationen anderledes. I de store vækstregioner, som særligt Indien og Kina, er antallet af ingeniører, der bliver uddannet skræmmende høj. Situationen her er en helt anden end i Danmark. Virksomhederne har i hvert fald på papiret langt større adgang til ingeniørkompetencer. Det betyder, at Indien og Kina har en komparativ fordel i forhold til Danmark, når større virksomheder skal vælge placering af innovations- og udviklingsafdelinger. Fakta Indien uddanner årligt mere end ingeniører Danmark uddanner Where the Engineers are Arbejde for mere fleksible åbningstider i daginstitutionerne. (kilde: og EAK statistikken fra undervisningsministeriet) Med andre ord har mangelen på tekniske og naturvidenskabelige kompetencer svære konsekvenser for de danske virksomheders vækst og konkurrencevilkår. Denne mangel er især ærgerlig, fordi nogle af de store samfundsmæssige udfordringer som Danmark, Vesten og verden generelt står overfor, er udfordringer danske virksomheder har både erfaringer og kompetencer til at løse. Eksempler på disse samfundsmæssige udfordringer, der skal findes løsninger på inden for en nær fremtid, og hvor danske virksomheder har særlige kompetencer, er: Figur 1 Kilde: DAMVAD beregninger på UVM tal Det er i denne sammenhæng en ringe trøst, at Danmark ikke er alene med denne udfordring. Flere vestlige lande oplever den samme udfordring. Virksomhedernes muligheder for teknolo- 1 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er el%20på%20ingeniører%20og%20scienter.pdf Jordens klima er ved at ændre sig og årsagen ligger i den menneskelige aktivitet. En udfordring i de kommende år bliver at forhindre konsekvenserne i at blive større samtidigt med, at vi tilpasser os de konsekvenser, som vi endnu ikke kan gøre noget ved. Befolkningen bliver ældre. I Danmark er nogle af de største generationer på vej ud af arbejdsmarkedet og på vej ind i den tredje alder. Samlet set rykkes der i disse

5 Flere veje til ingeniørfaget 5 år fundamentalt på forholdet mellem dem på arbejdsmarkedet og dem i alderdommen. Udfordringen kommer til at kræve innovative løsninger, som kan re varme hænder til sundheds- om omsorgssektorerne. Etc Hvis ikke Danmark har succes med at øge antallet af personer med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer, vil danske virksomheder i bedste fald være tvunget til at flytte til andre lande eller regioner for at finde den nødvendige arbejdskraft. I værste fald dør virksomhederne ud. Der er helt grundlæggende to modeller, hvorigennem antallet af personer med de efterspurgte kompetencer kan tilvejebringes. Vi kan blive bedre til at tiltrække dem, eller vi kan blive bedre til selv at uddanne og producere dem. Dette udspil handler om den sidste mulighed. Det vil, efter IDAs vurdering ikke være muligt alene at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, Danmark bliver nødt til at blive bedre til selv at uddanne dem. Det er derfor ikke et valg mellem to modeller, men en situation, hvor tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft kræver, at Danmark selv evner at uddanne de rette kompetencer i den rette kvalitet. Ingeniørforeningen IDA er selvsagt optaget af denne problemstilling og vil gøre sit til at udpege løsninger, som kan forbedre fremtidsudsigterne. Fokus bør være på at skabe en langtidsholdbarløsning, der sikrer, at Danmark bliver i stand til at fastholde de innovative og udviklingsorienterede stillinger i Danmark. Men det kræver igen, at Danmark bliver i stand til at uddanne den nødvendige arbejdskraft. Traditionelt og naturligt har pilen peget på den direkte vej igennem uddannelsessystemet. Flere unge skal få en god basis i folkeskolen, gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse og starte på en teknisk eller naturvidenskabelig videregående uddannelse. Dette er selvfølgelig den primære vej hovedvej til flere ingeniører, men det er nødvendigt også at kigge andre steder. Udover at tune hovedvejen kigges der i dette udspil på to andre rekrutteringsveje. For det første har erhvervsuddannelserne traditionelt leveret rigtig mange ingeniørstuderende, men over de seneste 10 år er andelen af nye studerende med en erhvervsfaglig baggrund faldet med 10 procentpoint og udgør i dag kun 9 % af de studerende. Det er ærgerligt, fordi netop personer med en erhvervsfaglig uddannelse har den praksiserfaring, som kan være en stor styrke for den enkelte ingeniørstuderende og et vigtigt aktiv for praksisorienteringen af undervisningen. IDA vil derfor arbejde for at styrke adgangen for personer med erhvervsfaglige uddannelser. For det andet er det nødvendigt at øge dynamikken af personer i ingeniørprofessionen. Det er oplagt, at ingeniører, der bliver ramt af ledighed, kan igennem kurser eller deciderede omskolingsforløb bevæge sig hen, hvor deres arbejdskraft efterspørges. Samtidig er det nødvendigt at se på de kompetenceområder, der grænser op til ingeniørprofessionen. Særligt oplagt er personer med en naturvidenskabelig baggrund. Disse personer vil kunne varetage nogle af de stillinger, som traditionelt har kaldt på en ingeniør. Det kræver, at der er adgang til relevante kurser og uddannelsesforløb. Derfor skal den faglige efteruddannelse styrkes. Samtidigt er det vigtigt at have et fungerende system til at vurdere de kompetencer som sådanne personer måtte have opnået i andre professioner, så de kan dokumentere deres kompetencer eller få et retvisende billede af, hvilke områder de skal opkvalificere.

6 Flere veje til ingeniørfaget 6 Tuning af hovedvejen Unge mennesker syntes ikke, at ingeniøruddannelserne er særligt sexede. Det er ikke en dansk problemstilling, men som nævnt indledningsvist noget de fleste vestlige lande oplever. ROSE undersøgelsen er en international undersøgelse af unge menneskers holdninger til naturvidenskab og teknologi. Undersøgelsen viser en bekymrende sammenhæng mellem et lands udviklingsniveau og de unge menneskers interesse for naturvidenskab og teknologi. Blandt de deltagende lande i undersøgelsen ligger Danmark sammen med de andre nordiske lande helt i bunden, når man ser på de unges interesse for fagene. I ROSE analysen advares der imod at konkludere, at jo rigere lande bliver, desto mindre er interessen. Snarere skal man, mener forskerne, se, at de unge i udviklingslandene ser uddannelse og skole som en luksus, derfor er de meget interesseredet i at uddanne sig. Unge i de rigere lande har derimod den luksus at kunne shoppe mere i uddannelserne og være mere krævende i forhold til den undervisning, de får. Her ser de tekniske og naturvidenskabelige fag ud til at være de store tabere. I de seneste år har man talt meget om, at de unge mennesker ikke længere vælger, hvad de vil være, men hvem de vil være. Det betyder, at uddannelsernes image og den identitet, de unge forbinder med den profession som uddannelserne retter sig imod, får en central betydning for de unges valg og i forhold til teknik og naturvidenskab desværre også deres fravalg. Flere undersøgelser heriblandt IDAs egne viser, at unge opfatter teknik og naturvidenskab som menneskefjernt og koldt 2. De unges billede af ingeniørarbejdet er alt for ofte dannet af fordomme og stereotype billeder. I et projekt af DACIN (Dansk Center for Ingeniøruddannelser) tog nogle unge piger ud og så virkeligheden som ingeniører. Tilbagemeldingerne var samstemmigt, at de var blevet overrasket over, hvad det egentligt var, ingeniørerne laver til dagligt. Tilsvarende fortæller nogle ingeniørstuderende efter praktikophold, at deres forventninger til ingeniørarbejdet blev voldsomt udfordret i praktikken. Dette peger på et centralt problem for ingeniøruddannelserne nemlig at kunne formidle, hvad ingeniører egentligt laver. Den bedste måde at styrke dette forhold på er formentligt at tydeliggøre den måde, ingeniører arbejder med naturvidenskab og teknologi tidligt i uddannelsesforløbet. IDA mener, at undervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne skal tilrettelægges, så den bliver så praksisorienteret som muligt. Det betyder, at naturvidenskaben skal bruges til at løse konkrete, forstålige og nærværende problemstillinger i stedet for at blive præsenteret som en teoretisk forskningsmæssig tilgang til at forstå naturen. Figur 2 - kilde: ROSE undersøgelsen Målet er at få flere til at vælge de fagkombinationer på ungdomsuddannelserne, der giver adgang til ingeniøruddannelserne. Som beskrevet er der behov for, at ingeniørprofessionen bliver bedre til at formidle, hvad ingeniører laver, og børn skal i deres uddannelsesforløb mødes med mere anvendelsesorienteret undervisning. Desuden er det 2 Unge om ingeniørfaget: e_om_ingenioerfaget2001.pdf

7 Flere veje til ingeniørfaget 7 vigtigt, at vejledningen af de unge ikke leder væk fra ingeniøruddannelserne. Set fra ingeniørprofessionen virker det, som om vejlederne ikke forstår ingeniøruddannelserne, og at de er fanget af forudindtagede holdninger og stereotype billeder. Det har konsekvenser for den vejledning, som de unge modtager, inden de skal vælge uddannelse. Det understreger vigtigheden af ikke kun at kommunikere til de unge, men at ingeniørprofessionen kommunikeres bredt. Undersøgelser viser, at unge mennesker søger vejledning inden valg af uddannelse fra en bred skare af mennesker herunder forældre, venner og selvfølgeligt vejlederne 3. Det er vigtigt, at alle disse grupper har et retvisende billede af ingeniørprofessionen. Man kan have en forhåbning om, at en bredere kommunikation af indholdet af uddannelserne, også vil tiltrække nye målgrupper på ingeniøruddannelserne. I dag er den gennemsnitlige ingeniørstuderende en ung mand med ingen eller få år imellem ungdomsuddannelsen og ingeniøruddannelsen. Det er ærgerligt, at kvinderne i stor grad fravælger ingeniøruddannelserne. Dette kan igen have noget at gøre med professionens image. I dag er omkring 17% af ingeniørprofessionen kvinder, hvilket kan gøre det svært for kvinderne at identificere sig med rollemodeller indenfor professionen. Igennem årene har der været fortløbende diskussioner om, hvordan uddannelserne skulle ændres for at tiltrække flere kvinder, og heldigvis går det den rigtige vej. I dag optages der hvert år omkring 20 % kvinder på ingeniøruddannelserne. En af tilgangene har været at skabe nye ingeniøruddannelser. IDA mener, at det er vigtigt fortsat at udvikle ingeniøruddannelserne, men det er lige så vigtigt med et fortsat stærkt fokus på, hvilke kompetencer der er nødvendige på arbejdsmarkedet. Uddannelsesinstitutionerne har med taxametersystemet deres fokus ensidigt rettet imod at få flest 3 Vejledning om valg af uddannelse og erhverv (http://www.eva.dk/projekter/2006/vejledning-om-valg-afuddannelse-og-erhverv/projektprodukter/vejledning-om-valg-afuddannelse-og-erhverv) muligt ind på og igennem uddannelserne. Det er vigtigt, at dette ikke bliver på bekostning af uddannelsernes faglighed og anvendeligheden af dimittendernes kompetencer på arbejdsmarkedet. Frafald De studerende, der starter på en ingeniøruddannelse, skal også helst gennemføre dem. I dag er frafaldet på ingeniøruddannelserne stadig for stort, og der bør fortsat arbejdes målrettet på at reducere dette. Udfordringen er for mange studerende, at de ikke ved, hvad de skal forvente, når de starter på uddannelserne. Derfor skal vejledningen styrkes. Gennemførselsprocenter på ingeniøruddannelserne Ingeniører, prof. bach. 62% 66% 68% Civilingeniører, bach. 69% 66% Civilingeniør, kand. delte 75% 77% 89% Kilde: UVM statistik EAK Den grundlæggende forudsætning for uddannelserne er, at de ligger i forlængelse af de kompetencer, som de studerende har med fra de gymnasiale uddannelser. Derfor bliver ingeniøruddannelserne ligesom alle videregående uddannelser nødt til at være opmærksomme på, hvad der læres på de gymnasiale uddannelser, og de andre uddannelsesveje, som de studerende har, for at tilrettelægge undervisningen derefter. Men på det individuelle plan er det også vigtigt, at der er en grundig og gerne fortløbende forventningsafstemning mellem de studerende og uddannelsesinstitutionerne. Nogle uddannelser opererer med optagelsessamtaler, hvor de studerende og uddannelsesinstitutionerne får en ide om, hvilke forventninger hver part har. Sådanne samtaler mener IDA er en rigtig god ide. Gennemførsel af en uddannelse må alt andet lige være direkte forbundet med de studerendes motivation og overensstemmelser mellem de studerendes forventninger og uddannelsernes sammensætning. Samtaler i forbindelse med optagelse kan derfor være en rigtig god investering for ud-

8 Flere veje til ingeniørfaget 8 dannelsesinstitutionerne. Men samtalerne bør ikke begrænses til optagelse på uddannelsen. Uddannelsesinstitutionerne kan lære noget af, hvordan forventningsafstemning fungerer i virksomhederne. Her er der løbende MUS samtaler, hvor medarbejderens og virksomhedens ønsker til fremtiden og gensidige forventninger diskuteres. Man kunne, hvilket enkelte institutioner allerede har vist uden de store udfordringer, etablere et tilsvarende tilbud på uddannelserne, men det er vigtigt, at tilbuddene har en ordentlig kvalitet. Ingeniøruddannelserne er dertil et krævende studium. Det understreger behovet for, at de rette studerende kommer ind på uddannelserne, men det betyder også, at der er risiko for, at de studerende dumper. At dumpe en eksamen bør ikke være ensbetydende med, at den studerende bliver nødt til at opgive tanken om at blive ingeniør, men reelt set kan et krav om at skulle tage et fag om betyde en uhensigtsmæssig forlængelse af studiet. I forbindelse med SU-reformen spurgte IDA de studerende, hvad der for dem, som var blevet forsinket i deres uddannelse, var den største barriere for at gennemføre hurtigere. Den største barriere var muligheden for at få de fag, de manglede på de rette tidspunkter. Dét er en barriere, der kan løses. Uddannelsesinstitutionerne vil formentligt kunne få flere igennem uddannelserne, hvis de enkelte kurser blev tilrettelagt sådan, at en enkelt dumpet eksamen ikke betyder, at man er nødt til at vente et helt år for at komme videre i studiet. En mulighed som meriterende sommerskoler ville være oplagt. Generelt må det være målet, at uddannelserne tilrettelægges på en måde, som sikrer tilstrækkelig fleksibilitet til at rumme de forskellige veje igennem uddannelserne, som de studerende tager. Her er det vigtigt at identificere barriere og finde på konkrete løsninger, som vil øge gennemførselstiden på uddannelserne. IDA mener med andre ord, at uddannelsesinstitutionerne skal tage mere ansvar for at sikre en reduktion af frafald og gennemførselstiderne. Hvad er de væsentligste barrierer for at du gennemfører dit studie så hurtigt som muligt? (Pct.) Problemer med at få de fag jeg vil have (på det tidspunkt hvor det passer mig). Problemer med at få den vejleder jeg ønsker (på det tidspunkt hvor det passer mig). Meget høj grad/ høj grad I nogen grad I grad/slet ikke rele- for ringe Ikke vant mig 35 % 22 % 33 % 10 % 13 % 14 % 58 % 16 % Studerende der forventer at overskride studietiden Tuning af hovedvej IDA mener, at undervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne skal tilrettelægges, så den er så praksisorienteret som muligt. IDA vil arbejde for at synliggøre ingeniørernes vigtige bidrag til samfundet. IDA mener, at ingeniøruddannelserne fortsat skal udvikles, og at dette skal ske med fokus på kvaliteten i forhold til arbejdsmarkedet. IDA mener, at uddannelsesinstitutionerne skal reducere frafaldet uden at forringe kvaliteten. Dette kan ske igennem tættere dialog med de studerende om gensidige forventninger. IDA mener, at uddannelsesinstitutionerne skal søge imod at tilrettelægge uddannelserne så fleksibelt som muligt.

9 Flere veje til ingeniørfaget 9 Øge optaget af erhvervsuddannede Personer, der søger ind på ingeniøruddannelserne, er i helt overvejende grad unge, der har gennemført en gymnasial uddannelse. Ser man på den uddannelsesmæssige baggrund blandt nyoptagne i 2001 og 2010, ser tallene ud som nedenstående: Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har de, der starter på ingeniøruddannelserne? Uoplyst/ukendt 4 % 12 % Grundskolen 2 % 2 % Almengymnasiale uddannelser 41 % 43 % 1-årig hhx 4 % 0 % Adgangskursus til ingeniør 5 % 5 % Hhx 2 % 2 % Htx 16 % 23 % Erhvervsfaglige uddannelser 19 % 9 % Korte videregående uddannelser 5 % 3 % Mellemlange videregående uddannelser 2 % 2 % Lange videregående uddannelser 0 % 0 % UVM EAK 4 Som det fremgår, er de gymnasiale uddannelser i vækst og andelen af unge, der kommer med en erhvervsfaglig uddannelse er halveret over 9 år. Det er rigtig ærgerligt, fordi netop de personer, der kommer med en erhvervsfaglig uddannelse, er et stort aktiv for netop ingeniøruddannelserne. 4 Adgangskravene til ingeniøruddannelserne er en gymnasial ungdomsuddannelse med ABC niveauerne i henholdsvis matematik, fysik og kemi. Personer med en erhvervsfaglig uddannelse, skal derfor igennem adgangskursus (eller en anden gymnasial uddannelse) for at komme ind på ingeniøruddannelserne. Af tabellen fremgår det at 5% har adgangskursus som adgangsgrundlag. Derudover har 19% i 2001 og 9% i 2010 en erhvervsuddannelse som adgangsgrundlag. Disse personer bør ved starten af ingeniøruddannelsen have gennemført et adgangskursus eller tilsvarende. Der er, ifølge UNI-C to årsager til at de ikke figurerer som adgangskursister. For det første ses der på højeste fuldførte uddannelse ved startdatoen for ingeniøruddannelsen. Det betyder, at personer, som ikke har afsluttet adgangskursus og derfor er optaget under forudsætning for at dette sker, vil figurere med den uddannelse de har gennemført før adgangskursus i dette tilfælde typisk erhvervsfaglig uddannelse. For det andet har Danmarks Statistik oplyst at DTU ikke indberetter dimittender fra adgangskursus. Dermed vil disse personer altid figurere med den uddannelse de havde forudgående for adgangskurset. Målet med ingeniøruddannelserne er netop at uddanne kompetente ingeniører, som kan gå direkte ud i virksomhederne og bidrage til opgaveløsningen. Ingeniøruddannelserne skal ruste de studerende til at bruge teorien i praksis. Virksomhederne værdsætter den meget praksisorienterede tilgang som ingeniører, der har en håndværksmæssig baggrund, har til ingeniøropgaverne. Det, at ingeniørerne har erfaringer med at stå i eksempelvis produktionen eller med at udføre de opgaver, som håndværkerne laver, gør ingeniørerne langt bedre til at overskue konsekvenser af deres arbejde. Disse kompetencer er også et godt bidrag til uddannelsesmiljøet. Ingeniøruddannelserne er om nogen interesseret i at inddrage den praksis, som ingeniørerne skal virke i efterfølgende. Derfor er det vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne har mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så de opgaver og de løsningsmodeller, de studerende præsenteres for, så vidt muligt simulerer virkeligheden. Her er studerende med en erhvervsfaglig baggrund et stort aktiv. Deres erfaringer om, hvordan virksomheder fungerer, og hvordan håndværkere og teknikere arbejder, er med til at styrke uddannelsernes praksistilknytning. Hvis man skal øge antallet af unge med erhvervsuddannelser på ingeniøruddannelserne, er det relevant at se de barrierer, som unge med en erhvervsuddannelse møder. Der er formentligt mindst tre grupper, som det kunne være relevant at fokusere på. Den første gruppe er unge, der netop har gennemført en erhvervsuddannelse, og som har fået blod på tanden for mere uddannelse. For disse er der behov for, at deres overgang fra erhvervsuddannelse til ingeniøruddannelse er så nem som muligt. Ingeniøruddannelsesinstitutionerne har i dag allerede adgangskurser for personer med erhvervsuddannelser. Med oprettelsen af EUX som en studiekvalificerende tilføjelse til erhvervsud-

10 Flere veje til ingeniørfaget 10 dannelserne er det muligt at opfylde adgangsniveauet til ingeniøruddannelserne. IDA mener dog, at mulighederne skal synliggøres meget mere. Der har været et fokus på, at de unge skal så hurtigt som muligt igennem uddannelsessystemet, hvilket har ført til, at kommunikationen af mulighederne for videreuddannelse er gledet i baggrunden. Det er en fejl, og det er vigtigt også for erhvervsuddannelsernes image at understrege, at en erhvervsuddannelse sagtens kan føre til videre uddannelse senere. En anden målgruppe blandt de erhvervsuddannede er dem, der har været på arbejdsmarkedet et par år. For denne målgruppe er der andre udfordringer, fordi de ofte er etableret med familie og en privatøkonomi, der gør det svært at vende tilbage til SU. Over for denne målgruppe er udfordringen at gøre det attraktivt og ikke mindst muligt at starte på videreuddannelse. IDA mener, at der skal arbejdes med to strategier. På den ene side skal der etableres nogle stipendieordninger, som gør det realistisk at skifte beskæftigelse som håndværker ud med studiet. En oplagt mulighed er at skabe nogle erhvervsstudiestipendier efter forbillede af erhvervs-ph.d.- ordningen. Det ville være oplagt, at små eller mellemstore virksomheder, der ikke har akademikere ansat, ville kunne nedsætte arbejdstiden for en af deres ansatte og få et løntilskud, mens den ansatte læser videre. For virksomhederne vil det være en god måde at fastholde kompetence og udbygge virksomhedens opgaveportefølje. En anden strategi, som bør laves sideløbende, er at øge fleksibiliteten i uddannelserne. Der er i dag meget begrænset mulighed for at læse til ingeniør udenfor normal arbejdstid. Uddannelsesinstitutionerne har selvfølgeligt nogle begrænsninger, som gør det svært at tilbyde al undervisning som aftenundervisning, men hvis det bliver tydeliggjort, at der er en del studerende, der ønsker at læse på andre tidspunkter af dagen, vil det være mere realistisk at få uddannelsesinstitutionerne til at oprette udbud. IDA mener, at der skal arbejdes for at skabe sådanne udbud. Udbuddene skal optimeres, sådan at de bliver så korte som muligt. Hvis man har megen joberfaring, er det relevant at benytte de projekter, som personerne laver i virksomhederne, som udgangspunkt for de projekter, der skal leveres i forbindelse med uddannelsesforløbet. Derved kan man reducere den tid, som personer med relevant erhvervstilknytning skal bruge på uddannelsen, til glæde for både den studerende og for den virksomhed, som den studerende er beskæftiget ved. Derudover er det vigtigt at anerkende, at netop denne målgruppe har nogle kompetencer, som de har opbygget igennem deres erhvervserfaring. Når sådanne personer kommer ind på uddannelsesinstitutionerne, er det vigtig, at disse kompetencer anerkendes og meriteres ind i uddannelserne. Senere i dette udspil kommer vi tilbage til realkompetencevurderingerne, som skal løse dette problem. Den sidste målgruppe er dem, der er blevet ledige. Håndværkere, som er ledige, skal hurtigst muligt kompetenceafklares, og hvis det er realistisk, at de begynder på en ingeniøruddannelse, skal de have det tilbudt. De ledige er dog også relevante i forhold til at få de to andre målgrupper til at uddanne sig. Der skal arbejdes med jobrotationsordninger, sådan at virksomheder, der beskæftiger håndværkere, der gerne vil videreuddanne sig, har adgang til arbejdskraft, der kan dække de opgaver, som den uddannelsessøgende efterlader i virksomheden.

11 Flere veje til ingeniørfaget 11 Øge optaget af erhvervsuddannede IDA vil arbejde for, at flere med en erhvervsuddannelse fortsætter ind på en ingeniøruddannelse. IDA mener, at EUX og adgangskurser skal synliggøres langt mere overfor unge på erhvervsuddannelserne. IDA mener der bør etableres stipendieordninger for de dygtigste faglærte, som efter et par år på arbejdsmarkedet kunne overveje at læse videre. IDA mener, at uddannelsesinstitutionerne og arbejdsgiverne har en fælles interesse for at få skabt nogle fleksible rammer for uddannelse ved siden af beskæftigelse. IDA mener, at øget fokus på videreuddannelse af erhvervsuddannede også har en positiv beskæftigelseseffekt i tider med lav konjunktur.

12 Flere veje til ingeniørfaget 12 Op- og omkvalificering af andre faggrupper For at løfte målet om at få flere ind på ingeniørfaget er det naturligt, at fokus ligger på at øge antallet af personer, der tager en ingeniøruddannelse. De foregående afsnit har fokuseret på, hvordan man kan få flere til at vælge ingeniøruddannelserne som karrierevejen. Men at løse ingeniørmanglen alene gennem øget produktion af ingeniører er både snæversynet og urealistisk. Alene det faktum, at det tager 3 ½ til 5 år at uddanne en ingeniør, forudsat at personen kan gennemføre uddannelsen på normeret tid, betyder, at uddannelserne ikke i sig selv kan bidrage grundlæggende til at løse ingeniørmanglen på kort sigt. Ser man på ingeniørprofessionen i den mangelsituation, som gør sig gældende i dag, er konsekvenserne, at virksomhederne kigger sig om globalt efter andre steder at løse deres opgaver, men også at nye beslægtede faggrupper bringes ind i funktioner, som ingeniørerne traditionelt har og ofte også har første prioritet til. På trods af, at denne udvikling er et negativt signal om ingeniørmangel, er det vigtigt at støtte virksomhedernes engagement i at fastholde ingeniørarbejdspladserne i Danmark. Slutresultatet af denne løsning er nemlig langt mere positivt (arbejdspladserne bliver i Danmark) end, hvad der gør sig gældende for de arbejdspladser, der flyttes til andre lande. Blandt de flere veje til ingeniørfaget, som Ingeniørforeningen ønsker at sætte fokus på, er derfor behovet for at sikre efteruddannelse og opkvalificering af personer med en ikke-ingeniørmæssig baggrund, sådan at de er rustet til at løfte opgaver på ingeniørområdet på en kvalitativ måde. Op- og omkvalificeringsforløb På den ene side er det i forhold til andre faggrupper vigtigt at øge udbuddet af og adgangen til relevant ingeniørefteruddannelse. Det betyder, at ingeniøruddannelsesinstitutionerne skal have opmærksomhed rettet imod andre målgrupper end alene ingeniørerne, når der ses på efterspørgselen af teknisk efteruddannelse. IDA mener generelt, at der er behov for en indsats for at øge udbuddet af relevant teknisk efteruddannelse både for ingeniører og for beslægtet faggrupper. Men udfordringen er at identificere og tydeliggøre volumen i efterspørgselen på efteruddannelse, sådan at det bliver økonomisk muligt for uddannelsesinstitutionerne at udbyde kurser. IDA har selv en rolle i denne sammenhæng. Dels er IDA qua sin natur som samlingssted for ingeniørerne et oplagt rum at kommunikere efteruddannelsestilbud ind i. IDA vil derfor se på, hvordan medlemmerne på en relevant og respektfuld måde kan præsenteres overfor relevante efteruddannelsestilbud, eksempelvis ved at knytte tilbuddene til IDAs tilbud af fagtekniske arrangementer etc. Dertil har IDA netop igennem det fagtekniske engagement, som rigtig mange medlemmer lægger i foreningen, en unik platform til at så ideer til efteruddannelsesforløb, vurdere antallet af medlemmer, som ville have interesse i sådanne forløb og endelig synliggøre behovet over for udbydere af efteruddannelse. IDA vil derfor i denne sammenhæng arbejde for at dyrke en platform for tydeliggørelse af efterspørgselen på efteruddannelse. Når et behov er identificeret, er det vigtigt, at tilbuddene kommunikeres bredt, og at ledige tekniske eller naturvidenskabelige kandidater præsenteres for muligheden for at læse efteruddannelse indenfor relevante ingeniørområder. (I forhold til de ikke-ingeniør-deltagende personer på sådanne uddannelsesforløb er det selvsagt uddannelsesudbyderne, der har ansvaret for at sikre sig, at der ligger det rette uddannelsesniveau til grund for deltagelse på uddannelsen.) IDA vedkender sig dermed sin centrale rolle i forhold til at formidle kontakten mellem uddannelsesinstitutionerne og ingeniørprofessionen. IDA vil derfor arbejde for at udvikle en platform,

13 Flere veje til ingeniørfaget 13 som kan fremme udbuddet af relevant efteruddannelse. Kompetenceudvikling, hvor det tæller Traditionelt har kompetenceudvikling været ensbetydende med, at virksomhederne har været nødt til at afgive en medarbejder i en eller flere dage til uddannelsesforløb. På denne måde adskiller kompetenceudviklingsforløb sig heller ikke fra resten af uddannelsessystemets evne til at inddrage nye teknologier i undervisningen. Det er ærgerligt. Særligt efteruddannelse ville være oplagt at tilrettelægge på måder, hvor den studerende ikke er nødt til at bevæge sig væk fra arbejdspladsen og i bedste fald har fleksibilitet til at indpasse kompetenceudviklingen i arbejdsdagens øvrige opgaver. IT-understøttelse af undervisningen er et af de områder, som Ingeniørforeningen venter sig meget af. Og særligt efteruddannelsesområdet vil kunne høste stor gevinst af at gøre undervisningen virtuel. Der kan ses mindst to fordele. For det første vil virtuel efteruddannelse kunne øge efterspørgselen. Jo længere geografisk afstand, der er fra bopæl/arbejdsplads til uddannelsesinstitutionen, jo mere tidskrævende bliver transporttiden for den enkelte deltager. Virtuelle uddannelsesforløb fjerner denne barriere og gør dermed det geografiske område, som efteruddannelsen kan dække, landsdækkende, hvis ikke internationalt. For det andet giver virtuel efteruddannelse mulighed for øget fleksibilitet i forløbene. Virtuel undervisning kræver ikke, at de studerende samles på faste tidspunkter endsige, at de studerende skal afsætte særlige tidspunkter i deres arbejdsdag til at lave efteruddannelse. Den enkelte studerende har frihed til selv at indpasse efteruddannelsen i de opgaver, der skal varetages i virksomhederne. Det har igennem tiden været meget diskuteret, hvad der skal til for at skabe disse efteruddannelsesforløb. Særligt ressourcerne til at opbygge efteruddannelsestilbud på virtuelle platforme bliver fremhævet som en stor barriere for tilbuddene. Det er utvivlsomt rigtigt. På den anden side må det konstateres, at udviklingen går utroligt stærkt. Platforme som YouTube giver allerede i dag mulighed for at gøre forelæsninger, oplæg og lignende tilgængeligt for mange. Samtidigt har udenlandske uddannelsesinstitutioner fokus på at gøre uddannelsesforløb tilgængeligt på nettet, for ingeniørområdet eksempelvis Stanford og MIT. Der er derfor behov for, at danske uddannelsesinstitutioner kommer i gang med området. IDA mener, at tiden og teknologien er klar nu. Dertil mener IDA, at virtualisering er et naturligt og uundgåeligt skridt, uddannelsesverdenen bliver nødt til at tage på et tidspunkt jo før jo bedre. IDA vil derfor arbejde for at realisere det potentiale, der ligger i virtuel undervisning, ved at sikre, at institutioner og beslutningstager er opmærksomme på potentialet. Realkompetencevurderinger Nogle med en teknisk eller naturvidenskabelig kandidatuddannelse vil dog allerede have meget af den viden, som er relevant for arbejdsgiverne på arbejdsmarkedet. Tilsvarende vil der også være personer med anden uddannelsesmæssig baggrund, folk med kortere uddannelser, afbrudte uddannelser eller uddannelsesforløb i udlandet, som ikke har, hvad der efter dansk målestok vil blive betegnet som en fuld ingeniøruddannelse. Disse personer er en ressource, som med meget begrænset uddannelse vil kunne opnå den fulde ingeniørgrad, og derefter vil kunne bidrage til at afhjælpe ingeniørmanglen i virksomhederne. De barrierer, som denne målgruppe måtte opleve, bør derfor minimeres, og de kompetencer, som disse personer har fra anden baggrund, skal kunne meriteres ind i uddannelserne, hvor dette er relevant. I Danmark har vi på papiret et etableret system, som netop sigter på at anerkende disse realkompetencer.

14 Flere veje til ingeniørfaget 14 Desværre har systemet med realkompetencevurderinger en række udfordringer, som gør systemet problematisk. For det første er systemet næsten ukendt. Når man læser case-beskrivelser af realkompetencevurderinger, finder man næsten altid i indledningen en beskrivelse af, hvordan den uddannelsessøgende har opdaget, at der findes et sådan system. Der skal derfor gøres meget for at tydeliggøre realkompetencevurderinger. For det andet er systemet baseret på, at det er uddannelsesinstitutionerne, der skal lave realkompetencevurderingerne. Det er i udgangspunktet fornuftigt, da uddannelsesinstitutionerne kan forholde kompetencerne til progressionen igennem uddannelserne. Men det indeholder også en risiko for, at uddannelsesinstitutionerne, fordi de finansieres på baggrund af den studenteraktivitet den enkelt studerende lægger, vurderer ansøgeren lavere end, hvad der reelt ville være muligt. Det betyder for ansøgeren, at vejen til eksempelvis en ingeniøruddannelse er længere, end den behøver at være. IDA er fokuseret på at sikre, at realkompetencevurderingerne kommer til at fungere ordentligt. Det betyder, at uddannelsesinstitutionerne fortsat skal lave vurderingerne, men at der skal skabes en ramme omkring vurderingerne, som sikrer, at kompetencer anerkendes, også selv om der ikke er et 1:1 forhold mellem kompetencerne og en tilsvarende studieordning. Uddannelsesaktiviteter skal reduceres til et minimum. Et andet ønske til et bedre fungerende system er, at realkompetencevurderinger fra en uddannelsesinstitution anerkendes på andre uddannelsesinstitutioner. IDA vil se på, hvordan et bedre fungerende system kan skrues sammen. Et bud kunne være, at censorinstitutionen inddrages i ordningen. Realkompetencer er efter Ingeniørforeningens opfattelse helt centrale på et moderne arbejdsmarked, og anerkendelsen af realkompetencer er fundamentale for individers mobilitet på arbejdsmarkedet. Derfor er et fungerende realkompetencevurderingssystem ikke bare en gevinst for at få flere ind i ingeniørfaget, men det er også fundamentalt for personer alle andre steder på arbejdsmarkedet og ikke mindst for personer, der er i kanten eller udenfor arbejdsmarkedet. Om- og opkvalificering af andre faggrupper IDA vil arbejde for et øget udbud af relevant teknisk efteruddannelsestilbud ved at medvirke til at synliggøre efterspørgselen. IDA vil bl.a. se på IDAs egen rolle, som et mødested for ingeniører og andre med teknisk og naturvidenskabelig interesse, for at identificere behov for kompetenceudvikling. IDA mener, at der skal sættes skub i udviklingen af virtuelle og fleksible tilbud for efteruddannelse. IDA vil arbejde for at styrke anerkendelsen af kompetencer opnået uden for ingeniøruddannelser. IDA mener, at realkompetencevurderingerne skal styrkes og anerkendes på tværs af uddannelsesinstitutionerne.

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Uddannelsespolitik for Ingeniørforeningen, IDA

Uddannelsespolitik for Ingeniørforeningen, IDA Uddannelsespolitik for Ingeniørforeningen, IDA INDLEDNING Danske virksomheders evne til at skabe vækst er blandt andet forbundet med virksomhedernes evne til at skabe og producere innovative løsninger

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Reformarbejdet på de videregående uddannelser

Reformarbejdet på de videregående uddannelser Reformarbejdet på de videregående uddannelser De studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Uddannelsens kvalitet, deres egen indsats og forudsætninger Internationalisering og udlandsophold

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet

Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 26 Offentligt Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet Spørgsmål A stillet af Fatma Øktem (V) Vil ministrene

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det.

Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det. Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det. Hul igennem til de videregående uddannelser ved direktør Michael Johansson 16. september

Læs mere

Projektoversigt over uddannelse og kompetenceprojekter igangsat

Projektoversigt over uddannelse og kompetenceprojekter igangsat Projektoversigt over uddannelse og kompetenceprojekter igangsat 2013-2018 Kompetenceparat 2020 Projektnavn periode Leadpartner Kort formål Kort projektbeskrivelse Målgruppe Link til beslutning Innovation

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København.

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 19. maj 2011 Kære Ayfer Baykal Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Værdien af en ingeniøruddannelse

Værdien af en ingeniøruddannelse Januar 2009 Værdien af en ingeniøruddannelse Resume En uddannelse er en investering i den enkeltes og samfundets fremtid, hvilket er, og skal være, en vigtig motivationsfaktor i forhold til at få unge

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Nytænkning af toårigt hf

Nytænkning af toårigt hf 18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Flere medarbejdere til et Danmark i vækst

Flere medarbejdere til et Danmark i vækst Flere medarbejdere til et Danmark i vækst - En andengenerationsreform der skal adressere flaskehalsudfordringer på det danske arbejdsmarked Dansk økonomi er sund, og vi er endelig ude af den største økonomiske

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Den bæredygtige ingeniør

Den bæredygtige ingeniør August 2010 Den bæredygtige ingeniør Resume Den demografiske udvikling i Danmark kombineret med for få ingeniørstuderende gør, at der i fremtiden vil blive mangel på ingeniører. Det gælder i en række brancher,

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på fjernundervisning på Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC)

Konsekvenser af besparelser på fjernundervisning på Københavns Voksenuddannelsescenter (KVUC) Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 74 Offentligt 10. december 2015 Fakta om Fjernundervisning på KVUC i 2015 Hf (hf-flex) AVU (avu-flex) I alt Lærere tilknyttet fjernundervisning

Læs mere

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Faktaark: Indholdsfortegnelse

Faktaark: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE?

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? V. CHRISTIAN VESTERGAARD SLOTH OG JOHANNE GRØNDAHL GLAVIND, EPINION 1 KILDE: EPINION, 2015 2 PRÆSENTATION Hvordan klarer Danmark sig i forhold

Læs mere

Udvikling gennem bedre uddannelser

Udvikling gennem bedre uddannelser Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan

Læs mere

Studievalg, frafald, økonomi og eksamen

Studievalg, frafald, økonomi og eksamen april 2009 Studievalg, frafald, økonomi og eksamen Analysen giver en kvalitativ dimension på eksempelvis de kendte gennemførelsesprocenter, og dermed hvordan de studerende på de danske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne

Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere