Den vellykkede proces for en omdannelse ser ud til at indeholde følgende elementer:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den vellykkede proces for en omdannelse ser ud til at indeholde følgende elementer:"

Transkript

1 Sammenfatning Interviewene med kommunerne viser, at der ikke er én fremgangsmåde der anvendes, når kommunerne omdanner ældre erhvervs- og havnearealer. Der bliver anvendt forskellige midler, kommuner indtager forskellige roller, omdannelser sker ud fra forskellige begrundelser, og de sker med meget forskellig hastighed. Det skyldes dels forskelle på områderne med hensyn til ejerforhold, beliggenhed, omdannelsesmuligheder, fremtidig anvendelse mm., og dels at tradition og praksis i kommunerne varierer i forhold til, hvordan der planlægges. Plankulturen i kommuner baserer sig på politiske, organisatoriske og faglige forskelligheder. Kommunerne indtager meget forskellige roller. Nogle steder er kommunen kun planmyndighed ved omdannelserne. Det er f.eks. tilfældet, hvor der er tale om ældre erhvervsområder med opdelte ejerforhold. Andre steder køber kommunen jord, udvikler og sælger videre. Det drejer sig typisk om situationer, hvor omdannelsen sker i kommunale selvstyrehavne, og hvor kommunerne køber jord af havnen. Nogle kommuner sælger alene de arealer, hvor der bygges, og beholder ejerskabet til fællesarealer, kajpromenader osv., således at kommunerne står for den fremtidige vedligeholdelse. Fælles for de interviewede kommuner er, at de oplever omdannelserne som forholdsvis komplicerede, og der er en betydelig usikkerhed i de kommunale forvaltninger i forhold til, hvordan processen gribes an og omdannelsen igangsættes og realiseres. Der er dog flere gode eksempler på vellykkede planprocesser og omdannelser af erhvervs- og havneområder, såvel gennemført før som efter ændringen af planloven i 2003 med indførelsen af de nye muligheder for byomdannelsesområder. Den vellykkede proces for en omdannelse ser ud til at indeholde følgende elementer: - klare politiske udmeldinger også til erhvervsvirksomheder, - tidlig udmelding til områdets aktører og eventuelle tilbageværende erhverv, - åbne processer, - borgerinddragelse og dialog med væsentlige interessenter og aktører om den fremtidige anvendelse, - lydhørhed over for synspunkter og særinteresser, - information om og markedsføring af området, - tværsektorielt samarbejde i kommunerne, hvilket f.eks. kan være en projektorganisation omfattende de relevante forvaltninger. De gode eksempler begrænser sig ikke udelukkende til områder med vækst, eller steder, hvor investorernes interesser er store. En væsentlig forudsætning er også, at den politiske opbakning er bred, og at planprocessen kan gennemføres i en åben dialog. Kommunernes plankultur eller virksomhedskultur ser ud til at være en væsentlig parameter, og ikke mindst en klar og tidlig udmelding fra politisk hold ser ud til at kunne stimulere processen. De redskaber, kommunerne anvender i forbindelse med planprocessen og omdannelserne af områderne, er ikke særlig avancerede. Det er planloven suppleret med forskellige dialogmetoder, og i det omfang, der er tale om opkøb og kommunalt ejede arealer, anvendes også forskellige salgsklausuler for at få omdannelserne realiseret efter kommunens ønsker. Igangsættelsen af planprocessen, byggemodningen og omdannelsen kræver ofte betydelige ressourcer og investeringer fra kommunerne. I nogle af de interviewede kommuner ser det ud til, - kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen 5

2 at kommunerne får de investerede midler hjem igen, selv ved store investeringer. Det drejer sig typisk om tilfælde, hvor kommunen i forbindelse med køb af havnearealer kan indregne byggemodningsomkostningerne i salgsprisen. I andre tilfælde overstiger udgifterne indtægterne, men dette opvejes af et øget kommunalt beskatningsgrundlag. Socialministeriets midler til forundersøgelser i forbindelse med områdefornyelse kan medvirke til, at barrieren for igangsættelse af en omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder overvindes, men hvorvidt det bliver en god forretning for kommunen er i langt højere grad betinget af, hvordan omdannelsen organiseres og gennemføres og hvordan konjunkturerne udvikler sig. Lige i øjeblikket er konjunkturerne gode for så vidt angår boligbyggeri. Partnerskaber og selskabsdannelser Kun ganske få af de interviewede kommuner har benyttet sig af partnerskaber og selskabsdannelser i forbindelse med omdannelserne. Nogle af kommunerne har indgået i bredere samarbejder med grundejere, investorer og andre aktører. Sådanne samarbejder kan godt betegnes som partnerskaber, men egentlige juridiske og økonomiske bindende samarbejder har vi ikke set eksempler på. Det har højst været aftaler mellem en kommunal og en privat part, men ikke aftaler mellem flere parter. Generelt udtrykte kommunerne en vis vægring og tilbageholdenhed i forhold til at indgå i selskabsdannelser i forbindelse med omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder, både i forhold til lov 384 og selskabsdannelser i overensstemmelse med kommunalfuldmagten. Vi har kun fået kendskab til et enkelt byggemodningsselskab. Baggrunden for denne tilbageholdenhed kan skyldes flere forhold: Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsens lov 384 kan kommunen ikke have bestemmende indflydelse, og den kommunalpolitiske kompetence lægges over i selskabet. Flere kommuner udtrykte, at de ikke havde haft behov for sådanne initiativer. Derudover var der en vis usikkerhed og tilbageholdenhed i forhold til sådanne konstruktioner, og om hvorvidt de kunne realiseres uden at være i konflikt med kommunalfuldmagten. Disse synspunkter blev ikke mindst understøttet af kommunernes egne jurister. Der er imidlertid ikke grund til en sådan bekymring, da Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udtrykt, at lov 384 udmærket kan anvendes i forhold til byudviklingsselskaber, og at der endvidere kan dispenseres for reglen om 10 mio. kr. som maksimum for aktiekapitalen i den type selskaber. Denne regel forventes ophævet i forbindelse med en lovrevision i foråret 2006, hvor det samtidig forventes tydeliggjort, at kommunerne ikke må konkurrere med det private erhvervsliv. Byudviklingsselskaber åbner op for, at kommuner kan indgå mere varige samarbejder mellem grundejere og developere og frigøre sig fra kravet om offentligt udbud. Et problem som mange kommuner nævner i forbindelse med de samarbejder, de etablerer i planprocessen, og som derefter vanskeligt kan fortsættes i realiseringsfasen. Derudover kan byudviklingsselskaber åbne op for, at kommuner kan spille en mere aktiv rolle i byområder ejet af private grundejere. Der er helt klart behov for en større retsklarhed på dette område, hvis kommuner skal anvende de muligheder som byudviklingsselskaber åbner mulighed for. Partnerskaber og selskabsdannelser behøver ikke at stå i stedet for de metoder, der almindeligvis anvendes, men kan være et supplement, der skaber nye muligheder. - kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen 6

3 Kommunernes muligheder gennem planloven De aktuelle virkemidler i plan- og reguleringssystemet, samt i kraft af kommunalfuldmagten, rummer en række muligheder for at sikre og fremme en byomdannelse i overensstemmelse med kommuneplanens intentioner. Navnlig rummer ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan efter planlovens 47 samt kommunale grundkøb og salg på det fri marked muligheder for at løse op for de barrierer, der måtte ligge i ejendomsstrukturen i et byomdannelsesområde. Imidlertid forekommer virkemidlerne i mange tilfælde ret komplicerede, idet deres anvendelse er underlagt en række ekspropriationsretlige hhv. kommunalretlige grundsætninger, som skal respekteres. Ligeledes er (videre)salg af kommunalt ejet jord underlagt krav om offentligt udbud, der i hvert fald af mange kommuner op-fattes som vanskeligt at have med at gøre. Men selvom virkemidlerne nok er komplicerede og vanskelige, er de på ingen måde umulige at anvende. På samme måde forholder det sig med virkemidlerne afslagstrusler og planlovens muligheder for at stille betingelser (evt. til en grundejerforening) om etablering af teknisk og social infrastruktur som forudsætning for ibrugtagningstilladelse, jf. planlovens 15, stk. 2 nr Men i disse tilfælde giver lovgivningen kun ringe besked om, hvor langt virkemidlerne rækker. Med hensyn til klarhed, tydelighed og præcisering af hvilke følgeinvesteringer i social og teknisk infrastruktur, der kan kræves (med)finansieret af private, herunder grundejerforeninger, i byomdannelsesområder lader de danske regler en del tilbage at ønske. Her kunne den danske planlov måske med fordel lade sig inspirere af den norske planlovgivning, hvorefter mulighederne for privat medfinansiering af byomdannelse og byudvikling er noget mere vidtgående. Foruden at være klarere og mere vidtgående, indeholder de norske regler ret præcise krav til rimelighed og forholdsmæssighed, når det skal fastlægges, i hvilken udstrækning social og teknisk infrastruktur kan kræves (med)finansieret af private. Planlovens ændringer byomdannelsesområder Kommunerne er overvejende glade for de ændringer af planloven, som blev gennemført i 2003, og byomdannelsesområder er et begreb, som de drager nytte af. Hovedparten af de interviewede kommuner har udpeget byomdannelsesområder, eller agter at gøre det, i forbindelse med udarbejdelsen af nye kommuneplaner. De fire største bykommuner arbejder med byomdannelsesområder, og tre af dem ønsker også at benytte sig af rækkefølgebestemmelser, som er særlig relevante, hvor man har mange ældre erhvervsområder. Halvdelen af de interviewede kommuner har anvendt eller ønsker at anvende overgangsreglerne for støj i forbindelse med omdannelse af erhvervsområder og flere vurderer, at de vil have stor betydning i forbindelse med omdannelserne. De nye regler for grundejerforeninger ser også ud til at blive et vigtigt redskab i omdannelse af ældre erhvervs- og havnearealer, og omkring halvdelen af de interviewede kommuner har allerede benyttet dem eller har planer om at benytte dem. Her er der virkelig tale om et redskab, der øger den private medfinansiering af infrastrukturinvesteringer og deres drift, og mange kommuner anvender og forventer at anvende dem flittigt. Mulighederne er i høj grad betinget af investeringspresset og ejendomspriserne. Jo større pres des bedre muligheder. I forhold til privatejede arealer kan kommunerne også have behov for at dele investeringer i infrastruktur med de private ejere/developere. De norske regler om udbygningsaftaler, hvor der parallelt med tilvejebringelsen af et plangrundlag etableres en privatretlig aftale med fastlæggelse af kommunens henholdsvis developerens forpligtelser i forbindelse med en udbygning, kunne være - kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen 7

4 en mulighed. De interviewede kommuner er blevet spurgt om deres holdning til en sådan mulighed, og et stort flertal fandt en sådan mulighed vigtig. - kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen 8

5 Anbefalinger Dialogplaner/masterplaner Omdannelsen af ældre erhvervs- og havneområder vil ofte kræve en særlig opmærksomhed fra kommunens, virksomhedernes og borgernes side. Dialogplaner kan være med til at sætte særlig fokus på et områdes omdannelse og kan derfor være en god idé, hvor der skal tages store beslutninger om et byområdes fremtid. Processen kan gennemføres som en del af den almindelige kommuneplanlægning, men kan også gennemføres som en uformel planlægningsproces, hvor resultatet efterfølgende indarbejdes i kommuneplanen. Dette forudsætter ingen lovændring. Grundejerforeninger Muligheden for at arbejde med grundejerforeninger i byomdannelsesområder blev en mulighed ved en ændring af planloven i Der er behov for at udvikle en praksis for, hvor meget sådanne grundejerforeninger kan omfattes af forpligtelser. Det forudsættes, at der er forskel på, om vedtægterne laves inden salg af kommunalt ejede arealer, eller om der er tale om privatejede arealer, hvor grundejerne i højere grad selv bestemmer ambitionsniveauet. Medlemskab af en grundejerforening kan kun pålægges ejere, som indgår i en omdannelsesproces, ikke ejere som fortsætter hidtidig anvendelse. Dette kan i nogle tilfælde gøre det vanskeligere at anvende grundejerforeningen i omdannelsesprocessen. Det bør derfor overvejes, om medlemskab af grundejerforeninger i byomdannelsesområder kan udstrækkes til også at omfatte ejere, der ikke i første omgang deltager i omdannelsesprocessen, eller om dette er i strid med almindelige forvaltningsmæssige regler om fortsættelse af hidtidig lovlig virksomhed. Udbygningsaftaler Kommunerne har mulighed for i en lokalplan at forudsætte tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse. Det kan omfatte fælles opholds- og parkeringsarealer, beplantning, terrænregulering, bebyggelsens fælleslokaler herunder børneinstitutioner og fælles antenneanlæg. Tilslutning til fællesanlæg uden for området sigter ikke mindst på en bedre udnyttelse af samfundets energiressourcer. Investeringer i overordnet infrastruktur, som er en forudsætning for områdets udbygning, f.eks. et vejanlæg, en bro over et havneløb, etablering af en kanal m.v., ligger formentlig uden for de krav, der kan stilles i en lokalplan. Engelsk og norsk planlovgivning muliggør indgåelse af privatretlige aftaler mellem kommune og investor om fordeling af omkostninger til infrastruktur i forbindelse med byudvikling og byomdannelse. Det bør overvejes, om der i planloven skal indsættes regler om udbygningsaftaler svarende til de regler, der er indført i den norske plan- og byggelov, om deling af forpligtelser, om tilvejebringelse samtidig med plangrundlaget og om offentlighed omkring aftalerne. Aftalerne forudsætter, at kommunerne ud fra bæredygtighedssynspunkter og rækkefølgeovervejelser bringes i en forhandlingssituation (De engelske regler er nærmere omtalt i delrapport 6). Byomdannelsesselskaber Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Lov 384 er under revision med henblik på en tydeliggørelse af, at kommunerne ikke må konkurrere med det private erhvervsliv. Loven muliggør, at kommuner sammen med private kan danne et byomdannelsesselskab, idet kommunerne dog ikke må have bestemmende indflydelse i selskabet. Kendskabet til loven bør udbredes. Det kan overvejes, om loven er konstrueret på den rigtige måde til at løse byomdannelsesopgaver, eller om der er behov for en lovgivning, hvor kommunerne kan have bestemmende indflydelse. - kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen 9

6 Den franske selskabsmodel er mere vidtgående end de aktuelle danske muligheder, men bør overvejes i dansk sammenhæng, ikke mindst i forbindelse med større omdannelser (Den franske selskabsmodel er nærmere omtalt i delrapport 6). Byomdannelse hvor markedet ikke er igangsætter I mange byer sikrer efterspørgslen efter boliger og erhvervslokaler, at en omdannelse kan komme i gang på markedsmæssige vilkår. I nogle tilfælde kan en omdannelse gennemføres, uden at kommunen bliver påført et tab. I andre tilfælde bliver tabet overskygget af kommunens øgede skatteindtægter. Med henblik på situationer, hvor en omdannelse ikke kan komme i gang på markedsmæssige vilkår, blev byfornyelsesloven i 2004 ændret, så kommunerne kan søge om tilskud til forundersøgelser i områder, der er udpeget til byomdannelsesområder i kommuneplanen. Det kunne overvejes at udvide en sådan ordning, så disse kommuner også kunne søge om tilskud til realisering af (f.eks. en første etape) en omdannelse. Den mangfoldige by En af de store vanskeligheder i forbindelse med omdannelse af ældre erhvervs- og havnearealer, er at få blandet funktioner i området og i de enkelte bygninger. Selv i de mest vellykkede omdannelser er netop dette problem sjældent løst. Nogle områder, ikke mindst havneområder, har udviklet sig til rene boligområder for +50-årige. Dette har måske været tilsigtet, men kvaliteten og bæredygtigheden kan være et problem på længere sigt. Virkemidler til opnåelse af en større variation kunne være: - mulighed for fastlæggelse af rumhøjder for stueetager i lokalplanen (med henblik på visse steder at sikre mulighed for mere fleksibel anvendelse), - differentieret husleje (muligheder og begrænsninger), - samarbejdsformer, der sikrer flere interessenters repræsentation i udvikling af områderne, - langsom omdannelse, samt - midlertidig anvendelse og bevarelse af eksisterende funktioner. Kommunal planlægning for vandarealer i havneområder Et særligt forhold, der gør sig gældende i forbindelse med omdannelse af havneområder, er, at det åbne vand ikke er omfattet af planloven, men reguleres af Kystdirektoratet under Transportministeriet. Det er relevant i forhold til kyster i almindelighed, men vandarealer i tidligere erhvervshavneområder kunne mere hensigtsmæssigt være omfattet af planloven. Dermed ville de potentielle konflikter mellem aktiviteter ved vand og beboelse være reguleret af planloven og omfattet af offentlighedsregler i lighed med, at tilsvarende områder som f.eks. byparker og grønne områder i byer er reguleret af planloven. Behovet for vejledning og gode eksempler Der er gennem projektet konstateret en vis usikkerhed om, hvordan eksisterende lovregler inden for forskellige ministeriers områder spiller sammen, og hvor stort kommunernes råderum er. Der synes at være et behov for vejledninger herom også vejledning som går på tværs af de enkelte ministeriers kompetenceområder. Derudover synes der at være et behov for fremlæggelse af gode eksempler, hvor kommunerne kan lære af hinanden. Kommunerne har behov for vejledning, uddannelse og eksempler til inspiration i forbindelse med omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder. - kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen 10

7 Der er stort set ingen erfaringer med kommunal deltagelse i byomdannelsesselskaber eller formaliserede partnerskaber. Der ligger en stor udfordring i at igangsætte systematiske forsøg med henblik på indhentning af erfaringer, som kan udbredes til alle kommuner. - kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen 11

Aalborg Universitet. Planlovens muligheder for aktiv regulering Jørgensen, Karsten; Klint, Jakob; Sørensen, Michael Tophøj. Publication date: 2006

Aalborg Universitet. Planlovens muligheder for aktiv regulering Jørgensen, Karsten; Klint, Jakob; Sørensen, Michael Tophøj. Publication date: 2006 Aalborg Universitet Planlovens muligheder for aktiv regulering Jørgensen, Karsten; Klint, Jakob; Sørensen, Michael Tophøj Publication date: 2006 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication

Læs mere

Delprojekt 1: Planlovens muligheder for aktiv regulering - og samspillet med partnerskaber og byudviklingsselskaber

Delprojekt 1: Planlovens muligheder for aktiv regulering - og samspillet med partnerskaber og byudviklingsselskaber Delprojekt 1: Planlovens muligheder for aktiv regulering - og samspillet med partnerskaber og byudviklingsselskaber - kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen Et partnerskab mellem Fonden Realdania og

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) UDKAST 17.11.2014 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning (Planlægning for almene boliger i nye boligområder) 1 I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, som ændret

Læs mere

Privat finansiering af offentlig infrastruktur. Hanne Mølbeck, partner Bech-Bruun 6. december 2018 (D9)

Privat finansiering af offentlig infrastruktur. Hanne Mølbeck, partner Bech-Bruun 6. december 2018 (D9) Privat finansiering af offentlig infrastruktur Hanne Mølbeck, partner Bech-Bruun 6. december 2018 (D9) 2 Finansiering Offentlige veje er en offentlig opgave, jf. vejlovens 8, men er der alligevel en mulighed

Læs mere

Der er ikke efter planloven pligt til at regulere alle de emner, som fremgår af lokalplankataloget.

Der er ikke efter planloven pligt til at regulere alle de emner, som fremgår af lokalplankataloget. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 1 Den lovgivningsmæssige ramme for lokalplaner mv. Formålet med dette notat er at belyse det retlige grundlag for lokalplaner

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret BID-modeller i traditionel forstand indebærer et tvangsmæssigt element, idet ikke alle nødvendigvis frivilligt indvilliger i at deltage i BID

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Anlæg af offentlige veje. Partner Hanne Mølbeck, Bech-Bruun

Anlæg af offentlige veje. Partner Hanne Mølbeck, Bech-Bruun 1 Anlæg af offentlige veje Partner Hanne Mølbeck, Bech-Bruun 2 Hvad handler dette om? Ikke om det Foto: Samvirke.dk og b.dk men om det! 3 Hvem skal betale? Hovedregel: Offentlige veje er en offentlig forpligtelse,

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Furesø Kommunes vedtagelse af Kommuneplan 2009, indførelse af rækkefølgebestemmelse i Rammeområde 2C1 Farum Bytorv.

AFGØRELSE i sag om Furesø Kommunes vedtagelse af Kommuneplan 2009, indførelse af rækkefølgebestemmelse i Rammeområde 2C1 Farum Bytorv. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2012 J.nr.: NMK-33-00093 (tidl. NKN-33-04053) Ref.: Bo Christiansen, BOC-NMKN AFGØRELSE i sag om Furesø Kommunes

Læs mere

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole.

g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for Lisbjerg Skole. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. august 2014 for Lisbjerg Skole - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 998, Boligområde nord for

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Masterplan Hersted Industripark

Masterplan Hersted Industripark Masterplan Hersted Industripark 1. Fastlæggelse af bebyggelsesprocenter 2. Modeller for privat medfinansiering af byudvikling i HIP 3. Scenarie for byudvikling i HIP 4. Udkast til masterplan Parametre

Læs mere

Plan for det fortsatte arbejde med de fem byudviklingsområder i Kommuneplan 2014 og udviklingen i byggesagsbehandlingen

Plan for det fortsatte arbejde med de fem byudviklingsområder i Kommuneplan 2014 og udviklingen i byggesagsbehandlingen HCO/24. august 2015 Plan for det fortsatte arbejde med de fem byudviklingsområder i Kommuneplan 2014 og udviklingen i byggesagsbehandlingen Kort status for de fem udviklingsområder pr. juni 2015 Rødovre

Læs mere

Fysisk planlægning i Hvidovre

Fysisk planlægning i Hvidovre Fysisk planlægning i Hvidovre Bygge- og Planudvalget den 17. april 2018 - Centerchef Anja Whittard Dalberg Disposition 1. Hvorfor planlægning? 2. Planloven 3. Plansystemets planhierarki - Landsplanlægning

Læs mere

fornyelse af planlægningen byomdannelse

fornyelse af planlægningen byomdannelse fornyelse af planlægningen #1 Fonden Realdania Medlemsdebat Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Telefon 32 88 52 43 @.dk Skov og Naturstyrelsen BYOMDANNELSE Fornyelse af planlægningen 1. udgave Realdania

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé

9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé 9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé Økonomiudvalget besluttede den 8. december 2014: at der - under inddragelse af Den Selvejende Institution Kolding Lystbådehavn - arbejdes

Læs mere

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg INDHOLDSFORTEGNELSE side Lokalplanen... 2 Afgrænsning... 3 Zonestatus... 3 Formål... 3 BESTEMMELSER 1 Anvendelse... 5 2 Afgrænsning

Læs mere

Fra By- og Kulturudvalgets budgetbidragssag for budget 2019 behandlet den 29/ (den del som vedrører de konjunkturfølsomme anlægsområder)

Fra By- og Kulturudvalgets budgetbidragssag for budget 2019 behandlet den 29/ (den del som vedrører de konjunkturfølsomme anlægsområder) Fra By- og Kulturudvalgets budgetbidragssag for budget 2019 behandlet den 29/5 2018 (den del som vedrører de konjunkturfølsomme anlægsområder) INDSTILLING By- og Kulturforvaltningen indstiller, at By-

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Bilag 4: Notat om midlertidige anvendelser. Sagsnr

Bilag 4: Notat om midlertidige anvendelser. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 4: Notat om midlertidige anvendelser I forbindelse med vedtagelsen af Forslag til Kommuneplan 2015 besluttede Borgerrepræsentationen,

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

TILLÆG 1 LOKALPLAN ET BOLIGOMRÅDE VED HAVNSØGÅRD TILLÆG 11 TIL KOMMUNEPLAN BJERGSTED KOMMUNE VINTER 2006

TILLÆG 1 LOKALPLAN ET BOLIGOMRÅDE VED HAVNSØGÅRD TILLÆG 11 TIL KOMMUNEPLAN BJERGSTED KOMMUNE VINTER 2006 TILLÆG 1 TIL LOKALPLAN 3.15 - ET BOLIGOMRÅDE VED HAVNSØGÅRD OG TILLÆG 11 TIL KOMMUNEPLAN 1997-2008 BJERGSTED KOMMUNE VINTER 2006 Tillæg 1 til Lokalplan 3.15 - Et boligområde ved Havnsøgård INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Ændringen af formålsbestemmelsen og administrative forenklinger

Ændringen af formålsbestemmelsen og administrative forenklinger Ændringen af formålsbestemmelsen og administrative forenklinger Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus og advokat, Mark Christian Walters 2 Planlovens formålsbestemmelse Planlovens 1, stk. 1: Loven skal sikre,

Læs mere

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger 1. Landsbypuljen 2. Byfornyelse Bygningsfornyelse Områdefornyelse Landsbypuljen kan støtte Istandsættelse Nedrivning Ombygning Fjernelse af skrot Kommunalt opkøb Støtte Kommunernes anvendelse af de statslige

Læs mere

Nørresundby, Stigsborg Havnefront. Værdi- og Kvalitetskatalog

Nørresundby, Stigsborg Havnefront. Værdi- og Kvalitetskatalog Punkt 11. Nørresundby, Stigsborg Havnefront. Værdi- og Kvalitetskatalog 2012-5422 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender ovennævnte Værdi- og Kvalitetskatalog som

Læs mere

Hvad kan man med Planloven? Morten Elle Lektor, civilingeniør (ikke jurist) DTU Management

Hvad kan man med Planloven? Morten Elle Lektor, civilingeniør (ikke jurist) DTU Management Hvad kan man med Planloven? Morten Elle Lektor, civilingeniør (ikke jurist) DTU Management Den korte version Ikke ret meget! Grundlaget Bygningsreglementet kan styre ret meget men kun på nationalt plan

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold.

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold. Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 16. september 2015 Login mohou/jap Notat Ansøgning om ny helhedsplan 2015 for Dokken-området, Dokken Towers. Planforhold. Dette notat redegør for planlægningsmæssige forhold

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

Dialog om havvandstigninger 15. august 2017 Finansiering og organisationsformer. Advokat, partner Søren Hilbert

Dialog om havvandstigninger 15. august 2017 Finansiering og organisationsformer. Advokat, partner Søren Hilbert Dialog om havvandstigninger 15. august 2017 Finansiering og organisationsformer Advokat, partner Søren Hilbert 2 OFFENTLIG INDDRAGELSE OG FINANSIERINGSMODELLER Niveauer af offentlig inddragelse Offentligt

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Notat 27. februar 2018 Side 1 af 2 Kommuneplanændringer i forbindelse med udbygningsaftale, Blandet bolig- og erhvervsområde ved Havkærvej og Blomstervej i Tilst I tilknytning til Lokalplan nr. 1043 hvori

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Udvikling af området ved Tata-Steel. Henvendelse fra foreningen Grobund Sagsnr.: 16/10145 Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK)

Udvikling af området ved Tata-Steel. Henvendelse fra foreningen Grobund Sagsnr.: 16/10145 Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) Hej Jens Som du ved besluttede PUK på sit møde i går, at afvente Erhvervsstyrelsens på ansøgningen om etablering af et udviklingsområde, som vurderes at være en farbar vej for imødekommelse af Grobunds

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan 303

Tillæg nr. 1 til lokalplan 303 Tillæg nr. 1 til lokalplan 303 Erhvervsområde og offentligt område til erhvervsuddannelsescenter i Erritsø ved Snaremosevej Oktober 2017 Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan og et tillæg til lokalplan?

Læs mere

Hvad er en lokalplan. og hvordan bliver den til? Miniguide

Hvad er en lokalplan. og hvordan bliver den til? Miniguide Hvad er en lokalplan og hvordan bliver den til? Miniguide Plan, Teknik & Miljø, april 2018 2. Udgave - 21.9.2018 Miniguide Lokalplanlægning Indhold Planlægning Side 2 Skaber rammer for livet Lokalplaner

Læs mere

Sag Flexboliger. Retningslinjer for sagsbehandling. Sagsnr. 13/2522 Initialer BjøSøe. Åben sag. Resumé

Sag Flexboliger. Retningslinjer for sagsbehandling. Sagsnr. 13/2522 Initialer BjøSøe. Åben sag. Resumé Sag Flexboliger. Retningslinjer for sagsbehandling. Sagsnr. 13/2522 Initialer BjøSøe Åben sag Resumé Der er vedtaget en Lov om flexboliger. Der skal tages stilling til, 1. om Stevns Kommune ønsker at benytte

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Brownfield development og byudvikling. v/ partner Torben Brøgger Den offentlige uddannelsesdag 2014

Brownfield development og byudvikling. v/ partner Torben Brøgger Den offentlige uddannelsesdag 2014 Brownfield development og byudvikling v/ partner Torben Brøgger Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Brownfield development Omdannelse eller udvikling af en eksisterende ejendom eller bebyggelse. Typisk

Læs mere

UDKAST - Udbygningsaftale

UDKAST - Udbygningsaftale Viborg Kommune UDKAST - Udbygningsaftale Mellem Grundejer, Britta Hedegaard Egeskovvej 1 8800 Viborg ( Grundejer ) Geopartner Landinspektører A/S Asmildklostervej 11 8800 Viborg Tlf. 8668 2504 CVR-nr.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

Frikommuneforsøget. Evaluering af frikommuneforsøget: Midlertidige aktiviteter lokalplaners anvendelsesbestemmelser

Frikommuneforsøget. Evaluering af frikommuneforsøget: Midlertidige aktiviteter lokalplaners anvendelsesbestemmelser Frikommuneforsøget Evaluering af frikommuneforsøget: Midlertidige aktiviteter lokalplaners anvendelsesbestemmelser Odense Kommune 15. marts 2016 INDHOLD 1. SAMMENFATNING Forsøget, der er godkendt den 4.

Læs mere

Udbygningsaftaler og Partnerskaber

Udbygningsaftaler og Partnerskaber Udbygningsaftaler og Partnerskaber 2009 Indholdsfortegnelse Frivillige udbygningsaftaler om fysisk infrastruktur... 3 Udbygningsaftalernes sammenhæng med byplanlægningen... 4 Parternes muligheder for at

Læs mere

Overordnede betragtninger om relevante modeller for organisering af Ringsted Kongrescenter

Overordnede betragtninger om relevante modeller for organisering af Ringsted Kongrescenter Overordnede betragtninger om relevante modeller for organisering af Ringsted Kongrescenter Organisering Centrale politiske beslutningsprocesser Model 1 Rent kommunalt regi Model 2 Fond, med kommunale midler

Læs mere

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. I medfør af 5 b, stk. 6, jf. 3, stk. 1, i lov om planlægning,

Læs mere

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015 ØKONOMIUDVALGET Plan og Udvikling Sagsnr. 246187 Brevid. 2229089 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015 Indledning: Der er behov for flere

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning. Kommuneplan 2013. Nyt vejledningsnotat om husstandsvindmøller.

Afrapportering fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning. Kommuneplan 2013. Nyt vejledningsnotat om husstandsvindmøller. Afrapportering fra arbejdsgruppen om fremtidens vindmølleplanlægning. Kommuneplan 2013 Nyt vejledningsnotat om husstandsvindmøller Eksempelsamling Kontorchef Niels Bjørkbom Naturstyrelsen Arbejdsgruppe

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Lokalplan Et område ved Kompagnivej og Pionervej, Farum Nord

Lokalplan Et område ved Kompagnivej og Pionervej, Farum Nord Et område ved Kompagnivej og Pionervej, Farum Nord Tillæg til Lokalplan 70.3 Et område ved Kompagnivej og Pionervej, Farum Nord Indhold... 3 1 Formål... 4 2 Område og zonestatus... 4 3 Bebyggelsens omfang...

Læs mere

TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015

TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015 TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22. juni 2017 Offentliggjort 29. juni 2017 KOMMUNEPLANTILLÆG

Læs mere

om leje af almene boliger og lov om leje

om leje af almene boliger og lov om leje Udkast til ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghetto-områder, initiativer

Læs mere

11. marts Sagsnr

11. marts Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 11. marts 2019 Bilag 2. Administrationsgrundlag for almene boliger - anvendelse af krav om almene boliger i lokalplaner og udmøntning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 5

Kommuneplantillæg nr. 5 Ramme 1.2.BE.6 ved Toftevej og Ramsherred i Assens by juni, 2019 Geodatastyrelsen 10km Offentlig høring Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 har været i høring til den 26. april 2019. Har du spørgsmål,

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø J. Nr.: NST-100-00050 nst@nst.dk, anrap@nst.dk, pejha@nst.dk

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø J. Nr.: NST-100-00050 nst@nst.dk, anrap@nst.dk, pejha@nst.dk Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø J. Nr.: NST-100-00050 nst@nst.dk, anrap@nst.dk, pejha@nst.dk Vedr. høring om forslag til lov om ændring af lov om planlægning (klimalokalplaner og forenkling

Læs mere

Resume: Vedrørende Køge Kommunes j. nr. 2009-34804:

Resume: Vedrørende Køge Kommunes j. nr. 2009-34804: Resume: Statsforvaltningen udtaler, at Byrådet i Køge Kommune ikke har handlet i strid med lovgivningen ved kommunens køb af tribuner på Herfølge Stadion. «brevdato» TILSYNET Vedrørende Køge Kommunes j.

Læs mere

Strategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen

Strategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen Strategisk planlægning for landsbyer Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen, S og DF om Et Danmark

Læs mere

Notat Nye ønsker til lokalplanlægning

Notat Nye ønsker til lokalplanlægning 10. august 2011 / hm sag. nr. 01.00.05-P15-1-07 Notat Nye ønsker til lokalplanlægning Kildetoften Faaborg... 2 Hjemly Fri- og Idrætsefterskole, Hillerslev... 3 Allerupvej, Brobyværk... 4 Platan Alle, Ringe...

Læs mere

Principper for håndtering af jord til bolig og erhvervsudvikling

Principper for håndtering af jord til bolig og erhvervsudvikling Principper for håndtering af jord til bolig og erhvervsudvikling Indledning Principper for håndtering af jord til bolig og erhvervsudvikling indgår som et strategisk element i udmøntningen af Visionen:

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

Fravigelse af markedsprisen ved kommunal ejendomshandel et virkemiddel i byomdannelsesområder

Fravigelse af markedsprisen ved kommunal ejendomshandel et virkemiddel i byomdannelsesområder Institut for samfundsudvikling og planlægning Landinspektøruddannelsen Fibigerstræde 11 13 9220 Aalborg Tlf. 96 35 83 41 Titel: Fravigelse af markedsprisen ved kommunal ejendomshandel et virkemiddel i

Læs mere

Rekreativt område i Varde nord TILLÆG 11

Rekreativt område i Varde nord TILLÆG 11 23.02.R08 Rekreativt område i Varde nord TILLÆG 11 RAMMEOMRÅDE 23.02.R08 KOMMUNEPLAN 2017 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger hermed Forslag til Tillæg 11 til Kommuneplan 2017, Varde Kommune

Læs mere

Konferencen To verdener mødes 2. juni 2008 København

Konferencen To verdener mødes 2. juni 2008 København København Sekretariatschef Bente Lykke Sørensen, Udviklingssekretariatet for De Bynære Havnearealer, Århus Kommune De Bynære Havnearealer Teknik og Miljø Århus Kommune De Bynære Havnearealer Teknik og

Læs mere

Politikerseminar om klimatilpasning i kommunerne Vikingeskibsmuseet i Roskilde Torsdag den 27. april 2017, kl

Politikerseminar om klimatilpasning i kommunerne Vikingeskibsmuseet i Roskilde Torsdag den 27. april 2017, kl Politikerseminar om klimatilpasning i kommunerne Vikingeskibsmuseet i Roskilde Torsdag den 27. april 2017, kl. 13-17 Finansieringsmodeller for etablering og drift af klimatilpasningstiltag i kommunerne

Læs mere

Bæredygtige lokalplaner

Bæredygtige lokalplaner Bæredygtige lokalplaner Kommunernes værktøjer til arbejde med bæredygtighed i lokalplaner Maj 2013 Projektleder Mikkel Suell Henriques Status 62 kommuner deltog i elektronisk spørgeundersøgelse og 9 i

Læs mere

Lokalplan 1068, Boligområde ved Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj - Endelig

Lokalplan 1068, Boligområde ved Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 13. oktober 2017 Lokalplan 1068, Boligområde ved Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan

Læs mere

Vejledning om delegation

Vejledning om delegation UDKAST af 27. november 2013 Vejledning om delegation 1 / 8 1. Kommunalbestyrelsens beslutningskompetence og muligheder for delegation til udvalg og forvaltning i henhold til planloven 1.1 Baggrund for

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

10. Udviklingsudvalget Anlæg

10. Udviklingsudvalget Anlæg 10. Udviklingsudvalget Anlæg Skattefinansieret anlæg 10. Udviklingsudvalget Skattefinansieret anlæg Byen til Vandet... 3 C2C CC Klimabåndet... 5 Byen til Vandet opsparing til Klimabro... 7 Udvalg Udviklingsudvalget

Læs mere

Notat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019

Notat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019 Notat Struktur for temadrøftelse om attraktiv bosætning i Planstrategi 2019 Til grund for arbejdet med Planstrategi 2019 ligger den vision for kommunens udvikling, som Byrådet udformede i forbindelse med

Læs mere

Kommuneplanlægning efter planloven

Kommuneplanlægning efter planloven Kommuneplanlægning efter planloven 12. September 2018 Pia Graabech Agenda Planloven Indsigelser Kommuneplanen Lovændringer Erhvervsstyrelsen 2 Planlovens formål 1, stk. 1: Loven skal sikre en sammenhængende

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Borgermøde om planlægning for byudvikling i Bjerringbro. 22. September 2016 kl , Bjerringbro Idrætspark VELKOMMEN

Borgermøde om planlægning for byudvikling i Bjerringbro. 22. September 2016 kl , Bjerringbro Idrætspark VELKOMMEN Borgermøde om planlægning for byudvikling i Bjerringbro 22. September 2016 kl. 18.00 21.00, Bjerringbro Idrætspark VELKOMMEN Program Kl. 18.00 Kl. 18.10 Kl. 18.30 Kl. 18.45 Kl. 19.45 Kl. 20.30 Kl. 20.40

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

Fælles udbud af areal i Toveshøj i samarbejde med Brabrand Boligforening samt anvendelse af salgsindtægt.

Fælles udbud af areal i Toveshøj i samarbejde med Brabrand Boligforening samt anvendelse af salgsindtægt. Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 26. november 2017 Udbud af kommunalt areal i Toveshøj Fælles udbud af areal i Toveshøj i samarbejde med Brabrand Boligforening

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

By og Havn ønsker til rammeændringer i Kommuneplan november 2018

By og Havn ønsker til rammeændringer i Kommuneplan november 2018 By og Havn ønsker til rammeændringer i Kommuneplan 2019 20. november 2018 Område KP2015 KP2019 - Ønsker til rammeændring Baggrund for og kommentarer til rammeændring Nordhavn: Levantkaj Vest C2* Stjernebemærkning:

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Planforhold for kolonihaveområdet Præstemosen NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE By- og Teknikforvaltningen Plan- og Miljøafdelingen Sagsbehandler: Henrik Nielsen j.nr. 13/24476 27. august 2013 Status Dette notat

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål Høringsfrist 9. august 2010 j.nr.01.02.05p21-0183 HVAD ER EN LOKALPLAN

Læs mere

Tids-og rækkefølge 2010

Tids-og rækkefølge 2010 Tids-og rækkefølge 2010 for byudviklingen i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg Kommune 2010 for byudviklingen i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg Kommune Kommuneplan 2010-2022 er udarbejdet for Esbjerg Kommune

Læs mere

Notat om mulighederne for vindmøller ved Overgaard

Notat om mulighederne for vindmøller ved Overgaard Notat om mulighederne for 26 + 19 vindmøller ved Overgaard Vedrørende: Anmeldelse af 13.12.2016 fra Wind Estate om etablering af 19 nye 149,99 m høje vindmøller ved Overgaard Sagsnavn: Etablering af 149,99

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest

Læs mere

Kongreshotel - Irma Pedersens Gade - Aarhus Ø

Kongreshotel - Irma Pedersens Gade - Aarhus Ø Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C 24. april 2018 Kongreshotel - Irma Pedersens Gade - Aarhus Ø Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune - Bolig og Projektudvikling har i

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205 for et boligområde ved Møgelkær i Viborg Forslag 1 LÆSEVEJLEDNING En lokalplan fastlægger, hvordan et område må bruges fremover. Reglerne for lokalplaner er fastlagt

Læs mere

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven Side 1 af 5 Til kommunalbestyrelser og Hovedstadens Udviklingsråd samt til orientering til amtsråd DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 6. Kontor J.nr. D 201-0003 Ref. Jo Den 20. juni 2001 Lov om kolonihaver

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205 for et boligområde ved Møgelkær i Viborg Forslag 1 LÆSEVEJLEDNING En lokalplan fastlægger, hvordan et område må bruges fremover. Reglerne for lokalplaner er fastlagt

Læs mere

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Lokalplan 01-E Erhvervsområde, Øster Brønderslev vej Nord

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Lokalplan 01-E Erhvervsområde, Øster Brønderslev vej Nord BRØNDERSLEV KOMMUNE Lokalplan 01-E-16.01 Erhvervsområde, Øster Brønderslev vej Nord FORDEBAT 22. februar - 10. marts 2019 Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan? 1 Status og proces 4 Fordebat 6 Deltag

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

TILLÆG NR. 3 TIL KOMMUNEPLAN 2017

TILLÆG NR. 3 TIL KOMMUNEPLAN 2017 TILLÆG NR. 3 TIL KOMMUNEPLAN 2017 FOR RAMMEOMRÅDE UV.LS.B.6, UV.LS.T.1 og UV.LS.F.1 HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i

Læs mere

Budget 2012 Udvalget for Kultur og Planlægning

Budget 2012 Udvalget for Kultur og Planlægning Plan og Erhverv TANKEFULD, ETAPE 2 1.000 kr. Projektering og arkæologi 8.000 Byggemodning - grunde, interne veje 20.000 14.000 Byggemodning - grøn og salgsfremme 500 3.500 3.100 Afdrag lån 1.200 4.500

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

LOKALPLAN NR. 119 FOR ET OMRÅDE VED MARKDANNERSVEJ OG GEJSINGVEJ I ST. ANDST

LOKALPLAN NR. 119 FOR ET OMRÅDE VED MARKDANNERSVEJ OG GEJSINGVEJ I ST. ANDST LOKALPLAN NR. 119 FOR ET OMRÅDE VED MARKDANNERSVEJ OG GEJSINGVEJ I ST. ANDST Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Regionplanen Lokalplanforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med

Læs mere