Forbrugeres efterspørgsel efter forskellige kvalitetsegenskaber i fødevarerne Jensen, Jørgen Dejgård; Bonnichsen, Ole; Mørkbak, Morten Raun

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugeres efterspørgsel efter forskellige kvalitetsegenskaber i fødevarerne Jensen, Jørgen Dejgård; Bonnichsen, Ole; Mørkbak, Morten Raun"

Transkript

1 university of copenhagen Forbrugeres efterspørgsel efter forskellige kvalitetsegenskaber i fødevarerne Jensen, Jørgen Dejgård; Bonnichsen, Ole; Mørkbak, Morten Raun Publication date: 2013 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Jensen, J. D., Bonnichsen, O., & Mørkbak, M. R., (2013). Forbrugeres efterspørgsel efter forskellige kvalitetsegenskaber i fødevarerne, Nr / , 81 s., jan. 31, (IFRO Udredning; Nr. 2013/11). Download date: 18. sep

2 Forbrugeres efterspørgsel efter forskellige kvalitetsegenskaber i fødevarerne Jørgen Dejgård Jensen Ole Bonnichsen Morten Raun Mørkbak 2013 / 11

3 IFRO Udredning 2013 / 11 Forbrugeres efterspørgsel efter forskellige kvalitetsegenskaber i fødevarerne Forfattere: Jørgen Dejgård Jensen, Ole Bonnichsen, Morten Raun Mørkbak Udarbejdet i henhold til aftalen mellem Fødevareøkonomisk Institut og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om myndighedsberedskab Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg

4 Forord Nærværende rapport har til formål at give en detaljeret belysning af danske forbrugeres opfattelse af fødevarekvalitet, samt undersøge, hvilke parametre som er mest betydningsfulde i forhold til den forventede kvalitet af fødevarerne. Analyserne i rapporten bygger bl.a. på en større spørgeskemaundersøgelse blandt voksne danskere i Userneeds' forbrugerpanel, som blev gennemført i januar Dataindsamlingen i Userneeds' panel har været finansieret af en særbevilling fra Fødevareministeriet, og rapporten er udarbejdet som led i myndighedsaftalen mellem Fødevareøkonomisk Institut og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Arbejdet med rapporten er afsluttet ultimo januar,

5 Sammendrag Formålet med rapport er at give en detaljeret belysning af forbrugernes opfattelse af fødevarekvalitet, herunder deres opfattelse af, hvilke parametre som er mest betydningsfulde i forhold til den forventede kvalitet af fødevarerne. Til undersøgelsen er der hovedsagelig anvendt to datakilder, dels en spørgeskemaundersøgelse fra januar 2012 blandt et repræsentativt udsnit af danske forbrugere, og dels data udtrukket fra GfK s ConsumerTracking Scandinavia husholdningspanel. Undersøgelsen omfatter tre dele: en gennemgang af forbrugernes indkøbsmønstre og vaner og deres angivelse af holdninger og præferencer i forhold til deres fødevareindkøb en cluster analyse med henblik på at identificere nogle forskellige forbrugersegmenter i forhold til de egenskaber, som respondenterne angiver at lægge vægt på i forbindelse med indkøb af forskellige typer fødevarer økonometriske undersøgelser af forbrugernes betalingsvilligheder for forskellige typer egenskaber, i et forsøg på at kvantificere vigtigheden af disse egenskaber i forhold til forskellige fødevarekategorier. Undersøgelsen tyder på, at discount supermarkeder vinder større og større indpas i danskernes fødevareindkøb, og at denne tendens gør sig gældende for alle fødevarekategorier. Discount markedernes stigende markedsandel sker dels på bekostning af traditionelle supermarkeder, men også på bekostning af specialbutikker, gårdbutikker og torvemarkeder, som har oplevet faldende markedsandele gennem den seneste halve snes år indenfor alle de betragtede fødevarekategorier. Det er således et mindretal af forbrugerne, der regelmæssigt køber fødevarer gennem alternative afsætningskanaler som gårdbutikker og torvemarkeder. Tendenserne tyder på betydelige udfordringer i forhold til at etablere og opretholde økonomisk levedygtige alternative udbudskæder, i form af specialbutikker, gårdbutikker, torvesalg osv. for fødevarer i større udstrækning. Udfordringerne for sådanne alternative udbudskæder understøttes også af resultaterne i rapportens betalingsvillighedsstudier, som tyder på at forbrugerne alt andet lige (herunder for given pris) finder en fødevare mindre attraktiv, hvis den skal købes i en special eller gårdbutik frem for i supermarkedet. Undersøgelsen tyder også på tilstedeværelsen af forskellige forbrugersegmenter, som har forskellige interesser og præferencer i forhold til fødevarernes egenskaber og at disse præferencer i nogen grad varierer mellem de forskellige fødevarekategorier. For hver af de fem fødevarekategorier, som er behandlet i rapporten tegner der sig 6 8 segmenter på tværs af fødevarekategorierne, men dog kun med delvist overlap for så vidt angår medlemmerne i de respektive segmenter. De "indifferente", som ikke lægger særligt stor vægt på nogen af de betragtede egenskaber, er det største forbruger segment for alle de betragtede varekategorier, men segmenter som lægger vægt på fødevarernes sundhedsegenskaber i kombination med andre dimensioner som fx dansk oprindelse eller pris repræsenterer også forholdsvis store andele af forbrugerne. Hertil kommer segmenter, som hver især repræsenterer mellem 5 og 10 pct. 3

6 af forbrugerne af de forskellige varekategorier, og som efterspørger forskellige kombinationer af egenskaber som økologi, bæredygtighed, naturlighed, dansk oprindelse og pris. Der er således en ganske betydelig diversitet blandt de danske fødevareforbrugere, og der er således også en efterspørgsel efter diversitet i udbuddet af fødevarer. Rapportens undersøgelser af forbrugernes betalingsvillighed for forskellige egenskaber ved fødevarerne som et kvantitativt mål for forbrugerpræferencer tyder generelt på en positiv præference for egenskaber som økologi, dyrevelfærd, lavt pesticidindhold og dansk eller lokal oprindelse. Hovedparten af resultaterne tyder ikke på en særlig generel præference for produkter fra forbrugernes eget lokalområde frem for andre danske produkter. Resultaterne tyder også som forventet på en stærkere præference for økologiske produktvarianter frem for semi økologiske varianter (fx ikke økologiske animalske varianter, som overholder de samme dyrevelfærdsstandarder som tilsvarende økologiske varianter), og resultaterne understøtter i nogen grad konklusioner fra tidligere studier, som tyder på en relativt stærkere præference for økologiske produktvarianter blandt grupper med længere uddannelser og hos forbrugere bosiddende i nærheden af hovedstaden. 4

7 1. Indledning En gennemgang af eksisterende studier af forbrugernes rangordning af fødevareattributter, samt analyser af data fra en spørgeskemaundersøgelse fra 2010 har tidligere søgt at afdække, hvor vigtige forskellige produktegenskaber ved fødevarer er i forhold til hinanden for forbrugerne, og for forskellige fødevaretyper (Jensen, 2011). Gennemgangen af den internationale litteratur viser, at spisekvaliteten (ikke overraskende) spiller en væsentlig rolle for alle fødevarekategorier. Men gennemgangen tyder også på visse forskelle mellem de forskellige produktkategorier. Eksempelvis spiller attributter som sundhed og fødevaresikkerhed vigtige roller i forhold til kødprodukter, hvor også dyrevelfærd, oprindelsesland og økologi spiller en vis rolle. Parametre som oprindelsesland og bæredygtig fangst ser ud til at være blandt de vigtigste attributter i relation til fisk og skaldyr (om end antallet af fundne studier vedrørende fiskeprodukter er forholdsvis beskedent). Som for kød er fødevaresikkerhed og dyrevelfærd også væsentlige attributter i relation til efterspørgslen efter mejeriprodukter, mens sundhed og geografisk oprindelse ser ud til at være væsentlige egenskaber i et forholdsvis begrænset antal studier vedrørende andre typer fødevarer. En supplerende analyse af spørgeskemadata fra et andet forskningsprojekt blandt et repræsentativt udsnit af danske forbrugere supplerede disse mønstre og understøttede således nogle af de nævnte tendenser fra internationale studier. Sundhed (i form af lavt fedtindhold) og dyrevelfærd viste sig at være ganske væsentlige parametre i relation til forbrugernes vurdering af kød og mejeriprodukter, men undersøgelsen pegede også på parametre, som ikke havde været analyseret tidligere i litteraturen, fx kendskab til produktets oprindelse og kendskab til produktionsdatoen, som af mange forbrugere er blandt de parametre, de lægger mest vægt på. Tabel 1.1. De væsentligste kvalitetsegenskaber for forbrugerne Animalske fødevarer Vegetabilske fødevarer Oplysning om produktionsdato Viden om varens oprindelse Viden om varens oprindelse Hensyn til miljø Lavt fedtindhold Oplysning om produktionsdato Hensyn til dyrevelfærd Lang tid til sidste holdbarhedsdato Hensyn til miljø Dansk oprindelse Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, gennemført i Danmark, august 2010 I den gennemførte spørgeskemaundersøgelse angav forbrugerne også, at de fandt parametre som miljøvenlighed, lang tid til sidste salgsdato og dansk produceret vigtigere end produktets pris, mens relativt få forbrugere lægger mere vægt på egenskaber som økologisk og lokalt produceret end på, at varen er billig. Undersøgelsesformen kan dog have gjort, at deltagerne har tilkendegivet en lavere vægtning af prisparameteren, end de ville gøre i en faktisk indkøbssituation. Rapporten af Jensen (2011) konkluderede, at der blandt danske forbrugere ser ud til at være en ganske udbredt interesse for viden om fødevarernes produktionsdato og deres geografiske oprindelse, og at forbrugerinteressen for konkrete attributter som dyrevelfærd og miljøvenlig produktion er større end for, 5

8 om varen er økologisk (selv om økologi jo som hovedregel omfatter netop disse aspekter). Til gengæld tydede rapportens resultater på, at prisen ser ud til at have en relativt lille betydning for forbrugernes opfattelse af produkterne, selv om rapporten også påpegede, at netop pris aspektet af resultaterne bør tolkes med en betydelig varsomhed, fordi respondenterne ikke har været økonomiske forpligtede af deres tilkendegivelser i undersøgelsen. Nærværende rapport søger mere detaljeret at belyse forbrugernes opfattelse af og forbrugsadfærd i forhold til fødevarekvalitet, herunder deres opfattelse af, hvilke parametre som er mest betydningsfulde i forhold til den oplevede kvalitet af fødevarerne. Specifikt undersøger rapporten danskernes indkøbsmønstre i forhold til fødevarer, forbrugernes holdninger til forskellige fødevareegenskaber, samt variationer i disse holdninger blandt forbrugerne og i forhold til forskellige typer fødevarer. Undersøgelsen omfatter forbrugerholdninger og adfærd i forhold til 4 6 forskellig konkrete typer fødevarer, og det søges så vidt muligt at drage paralleller mellem disse fødevaretyper. Netop på dette punkt adskiller undersøgelsen sig fra de fleste tidligere undersøgelser, som enten har behandlet fødevarer forholdsvis generisk eller har fokuseret på en enkelt eller nogle få konkrete fødevarer. Rapporten indledes med en beskrivelse af det anvendte data og metodegrundlag i kapitel 2. Kapitel 3 viser en række af undersøgelsens resultater med hensyn til forbrugernes indkøbsadfærd i forhold til fødevarer (butiksvalg og valg af produktvarianter), samt forbrugernes angivne præferencer for forskellige egenskaber ved fødevarerne. I kapitel 4 søges det på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen at identificere og beskrive forskellige forbrugersegmenter, mens kapitel 5 søger at kvantificere forbrugernes præferencer og rangordninger af forskellige produktegenskaber målt ved såkaldte betalingsvilligheder samt at sammenligne disse betalingsvilligheder på tværs af fødevarekategorier. Kapitel 6 indeholder en diskussion af rapportens resultater og metodegrundlag, mens kapitel 7 konkluderer på rapportens analyser. 6

9 2. Metode og data Til nærværende undersøgelse er der hovedsagelig anvendt to datakilder. Dels er der i januar 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske forbrugere, og dels er der udtrukket data fra GfK s ConsumerTracking Scandinavia husholdningspanel. Udover disse to primære datakilder til undersøgelsen er der også trukket på data og informationer fra mere generelle kilder, som fx Danmarks Statistiks Statistikbank, offentliggjorte rapporter mv. 2.1 Spørgeskemaundersøgelse I januar 2012 har Fødevareøkonomisk Institut gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskere i aldersintervallet år. I undersøgelsen deltog ca personer. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført elektronisk via Userneeds internet forbrugerpanel i løbet af 2 uger i januar Deltagerne blev bedt om at udfylde et spørgeskema, som bestod af 4 dele 1 : Baggrundsoplysninger om deltageren (respondenten) og dennes husstand Spørgsmål om deltagernes indkøbsvaner for forskellige fødevarer Virtuelle indkøbseksperimenter (valgeksperimenter) Opfølgende spørgsmål på indkøbseksperimenter Baggrundsspørgsmålene omfattede spørgsmål om husstandens sammensætning og måltidsvaner, fx hvor mange af husstandens beboeres hovedmåltider, der er omfattet af de almindelige fødevareindkøb, samt respondenternes overordnede rutiner og holdninger omkring indkøb af fødevarer. Spørgsmålene omkring deltagernes indkøbsvaner er opdelt på fødevarekategorier (mejeriprodukter, kød, fisk, frugt/grønt og brød) og vedrører bl.a. de egenskaber, som forbrugeren lægger vægt på ved indkøb af den pågældende fødevaregruppe, hyppighed af forbrugerens indkøb af pågældende varegruppe i forskellige typer butikker og hyppighed af forbrugerens valg af forskellige produktvarianter indenfor pågældende produktkategori. Spørgsmålene omkring virtuelle indkøbseksperimenter gik ud på at afdække respondenternes præferencer for individuelle egenskaber indenfor de respektive produktgrupper. Konkret stilledes respondenterne overfor en serie af virtuelle situationer, hvor de skulle vælge mellem fire forskellige varianter af et givet produkt, fx en liter importeret økologisk mælk købt i supermarkedet til en pris på 7,00 kr/liter, en liter lokalt produceret konventionel mælk købt i kiosken til en pris på 9 kr/liter, en liter dansk produceret økologisk mælk købt i gårdbutik til en pris på 18 kr/liter eller en udenlandsk konventionel mælk købt i supermarkedet til 6 kr/liter. Hver respondent blev på denne vis stillet overfor 12 sådanne valgsituationer for en given fødevaretype og herefter for 12 tilsvarende valgsituationer for en anden type fødevare. Valgeksperimenterne omfattede seks forskellige fødevarekategorier. For at undgå overbebyrdelse af respondenterne blev respondenterne delt op i tre under stikprøver, som hver gennemførte valgeksperimenter for to fødevarekategorier: én gruppe gennemførte eksperimenter for brød og fisk, én 1 Spørgeskemaet er gengivet i Appendiks 1 7

10 gruppe for mælk og spegepølse, og den sidste gruppe for gulerødder og ost. Valgeksperimenterne danner grundlag for betalingsvillighedsundersøgelserne i rapportens kapitel 5. I spørgeskemaets fjerde og sidste del blev der stillet opfølgende spørgsmål til de gennemførte valgeksperimenter, herunder hvorvidt respondenten havde haft let ved at forholde sig til de virtuelle valgsituationer, og mulighed for at uddybe nogle af de foretagne valg i eksperimentet. Disse opfølgende spørgsmål havde bl.a. til formål at bidrage til en kvalitetsvurdering af de afgivne svar, men har også et forskningsmæssigt sigte med henblik på yderligere forbedring af metoderne til gennemførelse af sådanne valgeksperiment undersøgelser. En oversigt over respondenternes fordeling i forhold til forskellige socio økonomiske kriterier er givet i tabel 2.1, hvor fordelingen af hensyn til vurdering af spørgeskema materialets repræsentativitet er sammenholdt med tilsvarende fordelinger fra Danmarks Statistik. Sammenligningen i tabel 2.1 viser, at Userneeds datamaterialet er nogenlunde repræsentativt, for så vidt angår familiesammensætning og regional fordeling. Sammenligningen tyder imidlertid også på, at stikprøven har tendens til at overrepræsentere indbyggere i aldersintervallet på bekostning af gruppen under 35 år, samt at underrepræsentere forbrugere med de korteste uddannelser og de laveste husstandsindkomster. Dette bør der således tages hensyn til i vurderingen af resultaterne i det efterfølgende. En tilsvarende opgørelse for de tre under stikprøver i forbindelse med valgeksperimenterne viste en socio økonomisk struktur svarende til Userneeds stikprøven som helhed. 2.2 Data vedrørende husholdningernes indkøb fra GfK ConsumerTracking Scandinavia s panel GfK s ConsumerTracking Scandinavia husholdningspanel data består af ugentlige registreringer af dagligvareindkøb fra et panel på danske husholdninger, samt årlige registreringer af en række baggrundsoplysninger for disse husholdninger (fx alder, uddannelse, indkomst, antal børn på forskellige alderstrin, boligtype, foretrukne aviser, magasiner og øvrige medier osv.). Datamaterialets registreringer af husholdningernes indkøb varierer mellem varekategorierne, men omfatter generelt købt mængde (i gram, ml eller antal styk), beløb der er købt for, samt hvor varen er købt. Herudover er der for de fleste varegrupper også oplysninger om detaljeret varetype, varemærke, emballagetype, pakkestørrelse, og om varen er økologisk. Til brug for nærværende opgave er anvendt data fra perioden Det er ved hjælp af GfK datamaterialet muligt at beskrive udviklingen i bl.a. markedsandele for forskellige produktvarianter indenfor udvalgte varekategorier, ligesom det er muligt at se på udviklingen for forskellige typer af husholdninger over tid. Det skal dog anføres, at detaljeringsgraden i GfK materialet varierer noget over varekategorier, ligesom der har været en vis variation over tid. Bl.a. har fersk og frossen fisk kun været datamæssigt belyst i en del af perioden. 8

11 Tabel 2.1. Fordeling af Userneeds stikprøven på socio økonomiske grupper Antal respondenter Pct. fordeling iflg. Danmarks Statistik Pct. Køn Kvinder Mænd Alder år år år Antal børn i husstanden % Ingen eller flere Uddannelse Grundskole klasse (inkl. Realskole) Almengymnasial uddannelse (inkl. HF) Erhvervsgymnasial uddannelse (inkl. HHX og HTX) Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse (op til 2 år) Videregående uddannelse (2 4½ år) Videregående uddannelse (5 år eller længere) Forskeruddannelse (f.eks. Ph.d.) Andet/Ved ikke Husstandsindkomst kr kr kr kr kr kr Region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

12 I nedenstående analyser baseret på GfK datamaterialet er der sondret mellem fem typer indkøbssteder: supermarkeder 2, discountmarkeder 3, specialbutikker (fx ismejeri, brødudsalg, slagter, fiskeforretning, grønthandler, osteforretning, bager, helsekostforretning ), lokale (gårdsalg, torvemarkeder, salg fra vogn, mv.) og andet (fx kiosk, tankstation, internet, udland). 3. Mønstre i danske forbrugeres fødevareindkøb I nærværende kapitel præsenteres resultater af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. Gennemgangen er opdelt i 2 hovedafsnit, hvoraf det første drejer sig om forbrugernes indkøbsmønstre og vaner, mens det andet hovedafsnit fokuserer på forbrugernes angivelse af holdninger og præferencer i forhold til deres fødevareindkøb. 3.1 Generelle indkøbsmønstre Tabel 3.1 viser respondenternes angivelse af, hvem der normalt står for husstandens indkøb af fødevarer. Tabel 3.1 Hvem i husstanden står normalt for indkøb af fødevarer (pct.)? Alle husstande Husstande med børn Alle Kvindelige respondenter Mandlige respondenter Kvindelige respondenter Mandlige respondenter Jeg selv Evt. ægtefælle\samlever Jeg og min samlever i fællesskab Andre I alt Omkring halvdelen af respondenterne angiver, at de normalt selv står for indkøb af fødevarer, og ca. 40 pct. angiver at de gør det i fællesskab med deres samlever, mens den resterende tiendedel af respondenterne angiver, at andre end dem selv normalt står for indkøbet af fødevarer i deres husstand. Andelen, som selv står for fødevareindkøbet er højere blandt kvinder end blandt mænd. På grundlag af en formodning om, at respondenter, som normalt ikke står for fødevareindkøb, ville svare anderledes end de som ofte køber ind, er svar fordelingerne vedrørende indkøbsvaner undersøgt for såvel alle respondenter som for de ca. 90 pct., som normalt er involverede i indkøbet af fødevarer. I tabel vises resultater for de respondenter, som normalt står for indkøb af fødevarer, enten selv eller i fællesskab med deres samlever. Tallene for alle respondenter udviste dog ganske stor overensstemmelse med de viste resultater, hvilket indikerer at også de respondenter, som normalt ikke selv står for husstandens fødevareindkøb, har forholdt sig til husstandens indkøb af fødevarer. Tabel 3.2 angiver, hvor ofte forbrugerne indkøber forskellige fødevaretyper. Heraf fremgår det, at over 85 pct. af respondenterne køber mælk og kødprodukter hver uge, og at tre fjerdedele af forbrugerne køber ost 2 Fx Kvickly, SuperBrugsen, Dagli Brugsen, LokalBrugsen, Irma, Irma City, Kvickly Xtra, Føtex, Bilka, SuperBest, Løvbjerg, DAKO, ISO, Favør, Prima, A Z Familiemarked, Elite Købmand, Merko, EDEKA, OCEKA 3 Fx Aldi, Spar, Netto, Fakta, Lidl, SUMA discount, Alta, ABC Lavpris 10

13 mindst hver anden uge. Omkring to tredjedele af husstandene angiver at købe fisk eller skaldyr mindst hver anden uge. Sammenholdes dette med kostanbefalingen om at spise fisk eller fiskepålæg flere gange ugentlig, så tyder disse indkøbsmønstre på, at mindst en tredjedel af forbrugerne er relativt langt fra at opfylde denne anbefaling. En sådan vurdering er dog behæftet med det betydelige forbehold, at tallene i tabel 3.2 viser, hvor ofte forbrugerne køber ind, men ikke hvor meget de køber ind ad gangen, hvorfor det ikke kan udelukkes, at forbrugerne køber fiskeprodukter (fx fiskekonserves eller frossen fisk) til flere uger ad gangen. Tabel 3.2. Købsfrekvens for en række fødevaretyper (pct.) Ja Nej Køber du/din husstand mælk hver uge? Køber du/din husstand kød eller kødpålæg hver uge? Køber du/din husstand ost mindst hver anden uge? Køber du/din husstand fisk eller skaldyr mindst hver anden uge? Der er lidt variation i disse indkøbsfrekvenser på tværs af socio demografiske grupperinger. Eksempelvis er der blandt husstande med børn 95 pct., som køber mælk hver uge, og 92 pct., som køber kød/kødpålæg hver uge. Respondenter med en lang uddannelse og respondenter i de østlige dele af landet har stærkere tendens til at købe fisk regelmæssigt, og lidt lavere tilbøjelighed til at købe kød hver uge, end respondenter med kortere uddannelser. Nogle af disse mønstre smitter også af på aldersgrupper, hvor respondenter i aldersintervallet år har en forholdsvis stor tilbøjelighed til at købe mælk og kød hver uge, mens respondenter i den ældste gruppe (50 65 år) har størst tendens til at købe ost og fisk regelmæssigt. 3.2 Forbrugernes valg af butik i forhold til forskellige fødevarer Der er gennem de senere år sket en strukturel ændring i detailsalget af fødevarer, hvor discountforretninger har vundet markedsandele på bekostning af traditionelle supermarkeder, købmandsbutikker og specialforretninger som slagtere, bagere og fiskehandlere mv. En illustration af udviklingen er vist i figur 3.1, som bygger på husholdningernes indrapporterede indkøb, fordelt på butikstyper i GfK datamaterialet. 11

14 100% 80% 60% 40% 20% Andet Lokal Specialbutik Discount Supermarked, købmand 0% Kilde: GfK Figur 3.1. Fødevarebudgettets fordeling på butikstyper, Som det fremgår, er de traditionelle supermarkeders og købmandsbutikkers markedsandel i løbet af perioden faldet fra pct. til omkring 45 pct. mens discount forretningernes andel er steget fra knap 30 pct. til omkring 40 pct. Specialbutikkers markedsandel er i samme periode faldet, ligesom andelen, som forbrugerne køber ved gårdsalg og på torvemarkeder. Markedsandelen fra andre indkøbssteder, fx kiosker, tankstationer, udlandet mv. har ligget nogenlunde stabilt, ifølge GfK data. Det skal dog anføres, at GfK datamaterialet ikke omfatter alle køb af mad og drikkevarer i husholdningerne, og at der i løbet af den betragtede periode er sket ændringer i, hvilke varegrupper der har været omfattet i datamaterialet, hvorfor der knytter sig en vis usikkerhed til såvel niveauer som udviklinger i figur 3.1. Den viste udvikling svarer dog nogenlunde til billedet i en anden undersøgelse (Detailhandelsforum, 2012). Fordelt på varegrupper kan vi se, at discount butikkernes andel har været jævnt voksende for både brød, frugt/grønt, kød og fisk, jf. figur 3.2. Det ses også, at discount andelen for kød ligger på et lavere niveau end for de øvrige fødevaregrupper, men at der også har været en stærkere stigningstakt for kød end for de øvrige fødevarer gennem den sidste halvdel af den betragtede tiårs periode. 12

15 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% Total Hvedebrød Frugt/grønt Kød Fisk 5% 0% Anm: Bruddet i kurven for fiskeprodukter skyldes, at GfK ikke indsamlede data for indkøb af frisk og frossen fisk i perioden Kilde: GfK Figur 3.2. Udvikling i discount butikkers markedsandel for forskellige fødevaretyper, Køds noget lavere discount andel i figur 3.2 vidner om, at husstandenes valg af butik i forbindelse med indkøb af fødevarer kan variere på tværs af fødevaretyper. Dette er yderligere illustreret i nogle af de følgende figurer. Figur 3.3 illustrerer således den angivne hyppighed af fødevareindkøb i specialbutikker, fx slagterbutik, bagerbutik/brødudsalg, fiskemand, ostebutik, grønthandler mv. Som det fremgår, er der ganske markante forskelle mellem varegrupperne, hvor en ubetydelig del af mælke indkøbet foregår i specialbutikker, mens der for især fisk og brød er tale om markante andele. 65 pct. af respondenterne angiver at de køber brød i specialbutik mindst én gang hver måned, mens 50 pct. angiver at de mindst én gang månedligt køber fisk hos fiskehandleren. 13

16 Mælk Ost Kød Fisk Frugt og grønt Brød Hver uge 1 2 gange hver måned Figur 3.3. Angivet hyppighed af fødevareindkøb i specialbutik (slagter, grønthandler mv.) Men som figur 3.4 viser, har andelen af de indkøb, forbrugerne lægger i specialbutikker, været for nedadgående gennem det seneste årti og navnlig for frugt og grønt og for brød, hvor nedgangen har været mest markant. 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Total Hvedebrød Frugt/grønt Kød Fisk Anm. Se figur 3.2 Kilde: GfK Figur 3.4. Udvikling i special butikkers markedsandel for forskellige fødevaretyper, Gårdbutikker og torvemarkeder tiltrækker sig stigende opmærksomhed som alternative (og korte ) afsætningskanaler for fødevareproducenterne (og forbrugerne), bl.a. som en strategi til at bevare arbejdspladser i landdistrikterne og reducere omfanget af transport og deraf følgende miljøbelastning. Figur 3.5 indikerer, hvor stor en andel af forbrugerne, der lægger en del af deres fødevareindkøb hos disse forhandlere, samt hvor hyppigt de gør det, fordelt på forskellige kategorier af fødevarer. Som det fremgår 14

17 af figuren, er det navnlig frugt og grønt, samt fisk, der købes i gårdbutikker (eller fisk på havnen) eller på torvemarkeder, hvor pct. af respondenterne angiver, at de køber henholdsvis frugt/grønt og fisk i gårdbutik/på havnen, og 8 12 pct., at de køber det på torvemarkeder, mindst en gang pr. måned. For mælk og brød er de tilsvarende andele omkring 1 pct. for hhv. gårdbutikker og torvemarkeder pct. af respondenterne angiver at de køber fisk på havnen eller på torvemarkeder mindre end én gang om måneden, mens pct. angiver, at de aldrig køber fisk disse steder, og tilsvarende for frugt og grønt Gårdbutik hver uge 8 6 Torv hver uge Mælk Ost Kød Fisk Frugt og grønt Brød Gårdbutik 1 2 gange hver måned Torv 1 2 gange hver måned Figur 3.5. Hyppighed af fødevareindkøb i gårdbutik, torvemarked mv. Som det er tilfældet for specialbutikker, så lægger forbrugerne også en aftagende andel af deres fødevareindkøb i gårdbutikker og på torvemarkeder, som illustreret i figur 3.6. For frugt og grønt tegnede sådanne udsalgssteder sig ved årtiets udgang for ca. 5 pct. af salget, hvilket var en nedgang fra 8 9 pct. ved årtusindskiftet, og for kød og fisk faldt markedsandelen fra ca. 6 til ca. 3 pct., ifølge indrapporteringerne fra GfK s husstandspanel. En del af udviklingen kan dog skyldes direkte gårdsalg og lignende via web butikker, jf. nedenfor. 15

18 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Total Brød Frugt/grønt Kød Fisk Anm. Se figur 3.2 Kilde: GfK Figur 3.6. Udvikling i gårdbutikker og torvemarkeders markedsandel for forskellige fødevaretyper, Der har gennem de senere år været stigende fokus på internet handel, hvor virksomheder som har markeret sig forholdsvis kraftigt som leverandør af økologisk frugt og grønt. Respondenternes angivne hyppighed af fødevareindkøb via webshop er vist i figur 3.7, og det fremgår, at en relativt begrænset andel af respondenterne regelmæssigt køber fødevarer i webshops. Således angiver 1 3 procent af respondenterne, at de køber de respektive fødevarer mindst én gang om måneden via internettet flest for frugt og grønt, samt fisk. Mellem tre og fem pct. af respondenterne angiver, at de køber fødevarer på nettet en gang imellem (mindre end én gang pr. måned). 16

19 Hver uge 1 2 gange hver måned Sjældnere 1 0 Mælk Ost Kød Fisk Frugt og grønt Brød Figur 3.7 Hyppighed af fødevareindkøb i internetbutik Datamaterialet fra GfK tyder på, at der frem mod 2007 var en ganske markant stigning i indkøbet af fødevarer på internettet, men at denne udvikling er vendt igen i hvert fald for frugt/grønt og kød (figur 3.8). 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% Total Brød Frugt/grønt Kød Fisk 0,0% Anm. Se figur 3.2. Kilde: GfK Figur 3.8. Udvikling i internet butikkers markedsandel for forskellige fødevaretyper, Kiosker, tankstationer mv. har ofte et lille udvalg af fødevarer, men ifølge figur 3.9 er det generelt sjældent, at forbrugerne anvender disse udsalgssteder, når de køber fødevarer. Stort set ingen køber regelmæssigt ost og fiskeprodukter, og kun en meget lille andel køber kødprodukter i kiosker og tankstationer jævnligt. For mælk og brød angiver 5 6 pct. af respondenterne at handle i kiosker o.lign. mindst én gang om 17

20 måneden. Op mod en tredjedel af forbrugerne køber dog brød eller mælk i kiosker og på tankstationer en gang imellem, men mindre end én gang om måneden Hver uge 1 2 gange hver måned Sjældnere 5 0 Mælk Ost Kød Fisk Frugt og grønt Brød Figur 3.9. Hyppighed af fødevareindkøb i kiosk, tankstation, minimarked mv. Samlet giver det foregående et billede af, at en stor og stigende andel af danskernes fødevareindkøb sker i discount supermarkeder, og at danskerne også køber en stor men dog aftagende andel af deres fødevarer i traditionelle supermarkeder. Fødevareindkøbet fra andre udsalgssteder, som specialbutikker, gårdbutikker eller internettet, udgør tilsammen under 20 pct. af det samlede fødevareindkøb, og denne andel har været aftagende gennem det seneste årti. I relation til indkøb fra sådanne andre udsalgssteder er der en betydelig variation mellem de forskellige fødevarer, med forholdsvis høje andele for brød, fisk og kød i specialbutikker og for frugt og grønt i gårdbutikker og webshops. For alle fødevarekategorier har der dog været tale om en faldende tendens for indkøbet i specialbutikker, og handelen i webshops har været stigende frem til , hvorefter den har været faldende eller er stagneret. 3.3 Forbrugernes fødevarevalg i forhold til forskellige kvalitetsparametre I spørgeskemaundersøgelsen er det også søgt at kortlægge, hvor ofte forbrugerne vælger specifikke kvalitetsvarianter af fødevarer, fx økologisk, fedtfattig, lokalt produceret, osv., herunder i hvor høj grad disse mønstre varierer over de forskellige kategorier af fødevarer. I de følgende tabeller er som ovenfor nævnt vist resultater for de respondenter, som normalt er involveret i husstandens indkøb af fødevarer. I tabel 3.3 er vist respondenternes angivne hyppigheder af valget af forskellige kvalitetsvarianter af mælk. Det fremgår således, at 47 pct. af de adspurgte forbrugere angiver, at de køber økologisk, stort set hver gang de køber mælk, mens 23 pct. køber økologisk mælk en gang imellem og 13 pct. angiver, at de aldrig køber økologisk mælk. Mere end tre fjerdedele af respondenterne angiver, at de vælger lav fedtprocent stort set hver gang de køber mælk, mens 8 pct. aldrig vælger mælk med en lav fedtprocent. Knap en fjerdedel af respondenterne angiver, at de ofte eller en gang imellem vælger mælk fra en producent i deres eget lokalområde, og omkring 10 pct. af respondenterne angiver, at de en gang imellem eller sjældent køber mælk, som kun kan fås i specialbutik. 18

Udviklingen i det økologiske forbrug

Udviklingen i det økologiske forbrug Udviklingen i det økologiske forbrug Af Laura Mørch Andersen og Thomas Bøker Lund 2 I DETTE KAPITEL undersøges, hvordan forbruget af økologi har udviklet sig i perioden fra 2005 til 2007. Resultaterne

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

De økologiske arketyper

De økologiske arketyper De økologiske arketyper 2013 Baggrund I forbindelse med produktudvikling eller markedsføring af økologiske fødevarer er en traditionel segmentering, hvor markedet inddeles efter demografiske data, oftest

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

o f t e re 6 om dag e n?

o f t e re 6 om dag e n? få r ø ko logiske forbrugere o f t e re 6 om dag e n? Videnskabelig assistent Sigrid Denver Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet sd[a]foi.dk Seniorforsker, ph.d. Tove Christensen Fødevareøkonomisk

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 1 Livet som brand er ikke altid lige let Stigende private label andel Stigende discount andel Økonomisk krise Nye afgifter Øget prispres, hvis volumen

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Analyser 2012. Forbrugerpanelet 2012

Analyser 2012. Forbrugerpanelet 2012 Analyser 2012 Forbrugerrådet producerer en række analyser hvert år til støtte for det forbrugerpolitiske arbejde samt til publicering i magasinerne Tænk og Tænk Penge. Tænk Analyserne gennemføres blandt

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om økologisk forbrug

Spørgeskemaundersøgelse om økologisk forbrug Spørgeskemaundersøgelse om økologisk forbrug Tove Christensen Søren Bøye Olsen Niels Kærgård Alex Dubgaard 2014 / 3 IFRO Dokumentation 2014 / 3 Spørgeskemaundersøgelse om økologisk forbrug Forfattere:

Læs mere

60% 50% 40% 30% 20% 10%

60% 50% 40% 30% 20% 10% Køn 6 5 4 51% 4 Mand 524 4 Kvinde 550 51% Total 1074 10 3 2 1 Mand Kvinde Alder: 3 2 25% 2 25% 2 15-25 105 1 26-34 120 11% 35-49 280 2 50-64 269 25% 65+ 300 2 Total 1074 10 1 1 11% 5% 15-25 26-34 35-49

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel 4. kvartal 2009 Partnere: Copyright 2009 e-handelsfonden og Gilling Communication & Consulting Indholdsfortegnelse Dansk e-handelsanalyse...side 3 Hovedtendenser

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle

Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding. Rema1000, Skolegade 28, 7100 Vejle Sønderjylland Rema 1000, Seestvej, 6000 Kolding Super venlige og smilende personale. god oversigt over forretningen; orden og ren butik; billige gode varer også økologiske Det er en rar forretning at komme

Læs mere

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen -

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen - Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 198 Offentligt BILAG 5 til MIFUs foretræde for Fødevareudvalget 19. marts 2014 A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune

www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune http://www.htk.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.htk.dk/. Der er

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft Midtjylland - Øst Begrundelser Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå Generelt mange økologiske varer. Lavt fedtindhold i kød & pålæg. Lokker ikke med usunde varer man skal nærmest lede efter slik & chokolade.

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Indledning. Hvem streamer?

Indledning. Hvem streamer? Indledning Producentforeningen har udarbejdet en undersøgelse af streaming af nye danske film; det såkaldte VOD-meter. Undersøgelsen gennemføres en gang i kvartalet og har til formål at belyse hvordan

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kære Jacob. Tak for din henvendelse.

Kære Jacob. Tak for din henvendelse. Kære Jacob Tak for din henvendelse. Hvordan forklarer I, at de ældre og handicappede, som er nødsaget til at benytte den kommunale dagligvarelevering, skal betale overpriser ift. almindelige kunder? Det

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Der er ialt modtaget 195.788

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Prisen afgør om vi køber bæredygtigt

Prisen afgør om vi køber bæredygtigt Prisen afgør om vi køber bæredygtigt En ny befolkningsundersøgelse viser, at prisen er afgørende for, om vi køber økologimærkede, miljøvenlige eller etisk mærkede dagligvarer. Pris er den allervigtigste

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud.

Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud. Konklusioner Undersøgelsen viser at: Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud. I husstanden læser de

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere