Forbrugeres efterspørgsel efter forskellige kvalitetsegenskaber i fødevarerne Jensen, Jørgen Dejgård; Bonnichsen, Ole; Mørkbak, Morten Raun

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugeres efterspørgsel efter forskellige kvalitetsegenskaber i fødevarerne Jensen, Jørgen Dejgård; Bonnichsen, Ole; Mørkbak, Morten Raun"

Transkript

1 university of copenhagen Forbrugeres efterspørgsel efter forskellige kvalitetsegenskaber i fødevarerne Jensen, Jørgen Dejgård; Bonnichsen, Ole; Mørkbak, Morten Raun Publication date: 2013 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Jensen, J. D., Bonnichsen, O., & Mørkbak, M. R., (2013). Forbrugeres efterspørgsel efter forskellige kvalitetsegenskaber i fødevarerne, Nr / , 81 s., jan. 31, (IFRO Udredning; Nr. 2013/11). Download date: 18. sep

2 Forbrugeres efterspørgsel efter forskellige kvalitetsegenskaber i fødevarerne Jørgen Dejgård Jensen Ole Bonnichsen Morten Raun Mørkbak 2013 / 11

3 IFRO Udredning 2013 / 11 Forbrugeres efterspørgsel efter forskellige kvalitetsegenskaber i fødevarerne Forfattere: Jørgen Dejgård Jensen, Ole Bonnichsen, Morten Raun Mørkbak Udarbejdet i henhold til aftalen mellem Fødevareøkonomisk Institut og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om myndighedsberedskab Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg

4 Forord Nærværende rapport har til formål at give en detaljeret belysning af danske forbrugeres opfattelse af fødevarekvalitet, samt undersøge, hvilke parametre som er mest betydningsfulde i forhold til den forventede kvalitet af fødevarerne. Analyserne i rapporten bygger bl.a. på en større spørgeskemaundersøgelse blandt voksne danskere i Userneeds' forbrugerpanel, som blev gennemført i januar Dataindsamlingen i Userneeds' panel har været finansieret af en særbevilling fra Fødevareministeriet, og rapporten er udarbejdet som led i myndighedsaftalen mellem Fødevareøkonomisk Institut og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Arbejdet med rapporten er afsluttet ultimo januar,

5 Sammendrag Formålet med rapport er at give en detaljeret belysning af forbrugernes opfattelse af fødevarekvalitet, herunder deres opfattelse af, hvilke parametre som er mest betydningsfulde i forhold til den forventede kvalitet af fødevarerne. Til undersøgelsen er der hovedsagelig anvendt to datakilder, dels en spørgeskemaundersøgelse fra januar 2012 blandt et repræsentativt udsnit af danske forbrugere, og dels data udtrukket fra GfK s ConsumerTracking Scandinavia husholdningspanel. Undersøgelsen omfatter tre dele: en gennemgang af forbrugernes indkøbsmønstre og vaner og deres angivelse af holdninger og præferencer i forhold til deres fødevareindkøb en cluster analyse med henblik på at identificere nogle forskellige forbrugersegmenter i forhold til de egenskaber, som respondenterne angiver at lægge vægt på i forbindelse med indkøb af forskellige typer fødevarer økonometriske undersøgelser af forbrugernes betalingsvilligheder for forskellige typer egenskaber, i et forsøg på at kvantificere vigtigheden af disse egenskaber i forhold til forskellige fødevarekategorier. Undersøgelsen tyder på, at discount supermarkeder vinder større og større indpas i danskernes fødevareindkøb, og at denne tendens gør sig gældende for alle fødevarekategorier. Discount markedernes stigende markedsandel sker dels på bekostning af traditionelle supermarkeder, men også på bekostning af specialbutikker, gårdbutikker og torvemarkeder, som har oplevet faldende markedsandele gennem den seneste halve snes år indenfor alle de betragtede fødevarekategorier. Det er således et mindretal af forbrugerne, der regelmæssigt køber fødevarer gennem alternative afsætningskanaler som gårdbutikker og torvemarkeder. Tendenserne tyder på betydelige udfordringer i forhold til at etablere og opretholde økonomisk levedygtige alternative udbudskæder, i form af specialbutikker, gårdbutikker, torvesalg osv. for fødevarer i større udstrækning. Udfordringerne for sådanne alternative udbudskæder understøttes også af resultaterne i rapportens betalingsvillighedsstudier, som tyder på at forbrugerne alt andet lige (herunder for given pris) finder en fødevare mindre attraktiv, hvis den skal købes i en special eller gårdbutik frem for i supermarkedet. Undersøgelsen tyder også på tilstedeværelsen af forskellige forbrugersegmenter, som har forskellige interesser og præferencer i forhold til fødevarernes egenskaber og at disse præferencer i nogen grad varierer mellem de forskellige fødevarekategorier. For hver af de fem fødevarekategorier, som er behandlet i rapporten tegner der sig 6 8 segmenter på tværs af fødevarekategorierne, men dog kun med delvist overlap for så vidt angår medlemmerne i de respektive segmenter. De "indifferente", som ikke lægger særligt stor vægt på nogen af de betragtede egenskaber, er det største forbruger segment for alle de betragtede varekategorier, men segmenter som lægger vægt på fødevarernes sundhedsegenskaber i kombination med andre dimensioner som fx dansk oprindelse eller pris repræsenterer også forholdsvis store andele af forbrugerne. Hertil kommer segmenter, som hver især repræsenterer mellem 5 og 10 pct. 3

6 af forbrugerne af de forskellige varekategorier, og som efterspørger forskellige kombinationer af egenskaber som økologi, bæredygtighed, naturlighed, dansk oprindelse og pris. Der er således en ganske betydelig diversitet blandt de danske fødevareforbrugere, og der er således også en efterspørgsel efter diversitet i udbuddet af fødevarer. Rapportens undersøgelser af forbrugernes betalingsvillighed for forskellige egenskaber ved fødevarerne som et kvantitativt mål for forbrugerpræferencer tyder generelt på en positiv præference for egenskaber som økologi, dyrevelfærd, lavt pesticidindhold og dansk eller lokal oprindelse. Hovedparten af resultaterne tyder ikke på en særlig generel præference for produkter fra forbrugernes eget lokalområde frem for andre danske produkter. Resultaterne tyder også som forventet på en stærkere præference for økologiske produktvarianter frem for semi økologiske varianter (fx ikke økologiske animalske varianter, som overholder de samme dyrevelfærdsstandarder som tilsvarende økologiske varianter), og resultaterne understøtter i nogen grad konklusioner fra tidligere studier, som tyder på en relativt stærkere præference for økologiske produktvarianter blandt grupper med længere uddannelser og hos forbrugere bosiddende i nærheden af hovedstaden. 4

7 1. Indledning En gennemgang af eksisterende studier af forbrugernes rangordning af fødevareattributter, samt analyser af data fra en spørgeskemaundersøgelse fra 2010 har tidligere søgt at afdække, hvor vigtige forskellige produktegenskaber ved fødevarer er i forhold til hinanden for forbrugerne, og for forskellige fødevaretyper (Jensen, 2011). Gennemgangen af den internationale litteratur viser, at spisekvaliteten (ikke overraskende) spiller en væsentlig rolle for alle fødevarekategorier. Men gennemgangen tyder også på visse forskelle mellem de forskellige produktkategorier. Eksempelvis spiller attributter som sundhed og fødevaresikkerhed vigtige roller i forhold til kødprodukter, hvor også dyrevelfærd, oprindelsesland og økologi spiller en vis rolle. Parametre som oprindelsesland og bæredygtig fangst ser ud til at være blandt de vigtigste attributter i relation til fisk og skaldyr (om end antallet af fundne studier vedrørende fiskeprodukter er forholdsvis beskedent). Som for kød er fødevaresikkerhed og dyrevelfærd også væsentlige attributter i relation til efterspørgslen efter mejeriprodukter, mens sundhed og geografisk oprindelse ser ud til at være væsentlige egenskaber i et forholdsvis begrænset antal studier vedrørende andre typer fødevarer. En supplerende analyse af spørgeskemadata fra et andet forskningsprojekt blandt et repræsentativt udsnit af danske forbrugere supplerede disse mønstre og understøttede således nogle af de nævnte tendenser fra internationale studier. Sundhed (i form af lavt fedtindhold) og dyrevelfærd viste sig at være ganske væsentlige parametre i relation til forbrugernes vurdering af kød og mejeriprodukter, men undersøgelsen pegede også på parametre, som ikke havde været analyseret tidligere i litteraturen, fx kendskab til produktets oprindelse og kendskab til produktionsdatoen, som af mange forbrugere er blandt de parametre, de lægger mest vægt på. Tabel 1.1. De væsentligste kvalitetsegenskaber for forbrugerne Animalske fødevarer Vegetabilske fødevarer Oplysning om produktionsdato Viden om varens oprindelse Viden om varens oprindelse Hensyn til miljø Lavt fedtindhold Oplysning om produktionsdato Hensyn til dyrevelfærd Lang tid til sidste holdbarhedsdato Hensyn til miljø Dansk oprindelse Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, gennemført i Danmark, august 2010 I den gennemførte spørgeskemaundersøgelse angav forbrugerne også, at de fandt parametre som miljøvenlighed, lang tid til sidste salgsdato og dansk produceret vigtigere end produktets pris, mens relativt få forbrugere lægger mere vægt på egenskaber som økologisk og lokalt produceret end på, at varen er billig. Undersøgelsesformen kan dog have gjort, at deltagerne har tilkendegivet en lavere vægtning af prisparameteren, end de ville gøre i en faktisk indkøbssituation. Rapporten af Jensen (2011) konkluderede, at der blandt danske forbrugere ser ud til at være en ganske udbredt interesse for viden om fødevarernes produktionsdato og deres geografiske oprindelse, og at forbrugerinteressen for konkrete attributter som dyrevelfærd og miljøvenlig produktion er større end for, 5

8 om varen er økologisk (selv om økologi jo som hovedregel omfatter netop disse aspekter). Til gengæld tydede rapportens resultater på, at prisen ser ud til at have en relativt lille betydning for forbrugernes opfattelse af produkterne, selv om rapporten også påpegede, at netop pris aspektet af resultaterne bør tolkes med en betydelig varsomhed, fordi respondenterne ikke har været økonomiske forpligtede af deres tilkendegivelser i undersøgelsen. Nærværende rapport søger mere detaljeret at belyse forbrugernes opfattelse af og forbrugsadfærd i forhold til fødevarekvalitet, herunder deres opfattelse af, hvilke parametre som er mest betydningsfulde i forhold til den oplevede kvalitet af fødevarerne. Specifikt undersøger rapporten danskernes indkøbsmønstre i forhold til fødevarer, forbrugernes holdninger til forskellige fødevareegenskaber, samt variationer i disse holdninger blandt forbrugerne og i forhold til forskellige typer fødevarer. Undersøgelsen omfatter forbrugerholdninger og adfærd i forhold til 4 6 forskellig konkrete typer fødevarer, og det søges så vidt muligt at drage paralleller mellem disse fødevaretyper. Netop på dette punkt adskiller undersøgelsen sig fra de fleste tidligere undersøgelser, som enten har behandlet fødevarer forholdsvis generisk eller har fokuseret på en enkelt eller nogle få konkrete fødevarer. Rapporten indledes med en beskrivelse af det anvendte data og metodegrundlag i kapitel 2. Kapitel 3 viser en række af undersøgelsens resultater med hensyn til forbrugernes indkøbsadfærd i forhold til fødevarer (butiksvalg og valg af produktvarianter), samt forbrugernes angivne præferencer for forskellige egenskaber ved fødevarerne. I kapitel 4 søges det på baggrund af data fra spørgeskemaundersøgelsen at identificere og beskrive forskellige forbrugersegmenter, mens kapitel 5 søger at kvantificere forbrugernes præferencer og rangordninger af forskellige produktegenskaber målt ved såkaldte betalingsvilligheder samt at sammenligne disse betalingsvilligheder på tværs af fødevarekategorier. Kapitel 6 indeholder en diskussion af rapportens resultater og metodegrundlag, mens kapitel 7 konkluderer på rapportens analyser. 6

9 2. Metode og data Til nærværende undersøgelse er der hovedsagelig anvendt to datakilder. Dels er der i januar 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske forbrugere, og dels er der udtrukket data fra GfK s ConsumerTracking Scandinavia husholdningspanel. Udover disse to primære datakilder til undersøgelsen er der også trukket på data og informationer fra mere generelle kilder, som fx Danmarks Statistiks Statistikbank, offentliggjorte rapporter mv. 2.1 Spørgeskemaundersøgelse I januar 2012 har Fødevareøkonomisk Institut gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskere i aldersintervallet år. I undersøgelsen deltog ca personer. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført elektronisk via Userneeds internet forbrugerpanel i løbet af 2 uger i januar Deltagerne blev bedt om at udfylde et spørgeskema, som bestod af 4 dele 1 : Baggrundsoplysninger om deltageren (respondenten) og dennes husstand Spørgsmål om deltagernes indkøbsvaner for forskellige fødevarer Virtuelle indkøbseksperimenter (valgeksperimenter) Opfølgende spørgsmål på indkøbseksperimenter Baggrundsspørgsmålene omfattede spørgsmål om husstandens sammensætning og måltidsvaner, fx hvor mange af husstandens beboeres hovedmåltider, der er omfattet af de almindelige fødevareindkøb, samt respondenternes overordnede rutiner og holdninger omkring indkøb af fødevarer. Spørgsmålene omkring deltagernes indkøbsvaner er opdelt på fødevarekategorier (mejeriprodukter, kød, fisk, frugt/grønt og brød) og vedrører bl.a. de egenskaber, som forbrugeren lægger vægt på ved indkøb af den pågældende fødevaregruppe, hyppighed af forbrugerens indkøb af pågældende varegruppe i forskellige typer butikker og hyppighed af forbrugerens valg af forskellige produktvarianter indenfor pågældende produktkategori. Spørgsmålene omkring virtuelle indkøbseksperimenter gik ud på at afdække respondenternes præferencer for individuelle egenskaber indenfor de respektive produktgrupper. Konkret stilledes respondenterne overfor en serie af virtuelle situationer, hvor de skulle vælge mellem fire forskellige varianter af et givet produkt, fx en liter importeret økologisk mælk købt i supermarkedet til en pris på 7,00 kr/liter, en liter lokalt produceret konventionel mælk købt i kiosken til en pris på 9 kr/liter, en liter dansk produceret økologisk mælk købt i gårdbutik til en pris på 18 kr/liter eller en udenlandsk konventionel mælk købt i supermarkedet til 6 kr/liter. Hver respondent blev på denne vis stillet overfor 12 sådanne valgsituationer for en given fødevaretype og herefter for 12 tilsvarende valgsituationer for en anden type fødevare. Valgeksperimenterne omfattede seks forskellige fødevarekategorier. For at undgå overbebyrdelse af respondenterne blev respondenterne delt op i tre under stikprøver, som hver gennemførte valgeksperimenter for to fødevarekategorier: én gruppe gennemførte eksperimenter for brød og fisk, én 1 Spørgeskemaet er gengivet i Appendiks 1 7

10 gruppe for mælk og spegepølse, og den sidste gruppe for gulerødder og ost. Valgeksperimenterne danner grundlag for betalingsvillighedsundersøgelserne i rapportens kapitel 5. I spørgeskemaets fjerde og sidste del blev der stillet opfølgende spørgsmål til de gennemførte valgeksperimenter, herunder hvorvidt respondenten havde haft let ved at forholde sig til de virtuelle valgsituationer, og mulighed for at uddybe nogle af de foretagne valg i eksperimentet. Disse opfølgende spørgsmål havde bl.a. til formål at bidrage til en kvalitetsvurdering af de afgivne svar, men har også et forskningsmæssigt sigte med henblik på yderligere forbedring af metoderne til gennemførelse af sådanne valgeksperiment undersøgelser. En oversigt over respondenternes fordeling i forhold til forskellige socio økonomiske kriterier er givet i tabel 2.1, hvor fordelingen af hensyn til vurdering af spørgeskema materialets repræsentativitet er sammenholdt med tilsvarende fordelinger fra Danmarks Statistik. Sammenligningen i tabel 2.1 viser, at Userneeds datamaterialet er nogenlunde repræsentativt, for så vidt angår familiesammensætning og regional fordeling. Sammenligningen tyder imidlertid også på, at stikprøven har tendens til at overrepræsentere indbyggere i aldersintervallet på bekostning af gruppen under 35 år, samt at underrepræsentere forbrugere med de korteste uddannelser og de laveste husstandsindkomster. Dette bør der således tages hensyn til i vurderingen af resultaterne i det efterfølgende. En tilsvarende opgørelse for de tre under stikprøver i forbindelse med valgeksperimenterne viste en socio økonomisk struktur svarende til Userneeds stikprøven som helhed. 2.2 Data vedrørende husholdningernes indkøb fra GfK ConsumerTracking Scandinavia s panel GfK s ConsumerTracking Scandinavia husholdningspanel data består af ugentlige registreringer af dagligvareindkøb fra et panel på danske husholdninger, samt årlige registreringer af en række baggrundsoplysninger for disse husholdninger (fx alder, uddannelse, indkomst, antal børn på forskellige alderstrin, boligtype, foretrukne aviser, magasiner og øvrige medier osv.). Datamaterialets registreringer af husholdningernes indkøb varierer mellem varekategorierne, men omfatter generelt købt mængde (i gram, ml eller antal styk), beløb der er købt for, samt hvor varen er købt. Herudover er der for de fleste varegrupper også oplysninger om detaljeret varetype, varemærke, emballagetype, pakkestørrelse, og om varen er økologisk. Til brug for nærværende opgave er anvendt data fra perioden Det er ved hjælp af GfK datamaterialet muligt at beskrive udviklingen i bl.a. markedsandele for forskellige produktvarianter indenfor udvalgte varekategorier, ligesom det er muligt at se på udviklingen for forskellige typer af husholdninger over tid. Det skal dog anføres, at detaljeringsgraden i GfK materialet varierer noget over varekategorier, ligesom der har været en vis variation over tid. Bl.a. har fersk og frossen fisk kun været datamæssigt belyst i en del af perioden. 8

11 Tabel 2.1. Fordeling af Userneeds stikprøven på socio økonomiske grupper Antal respondenter Pct. fordeling iflg. Danmarks Statistik Pct. Køn Kvinder Mænd Alder år år år Antal børn i husstanden % Ingen eller flere Uddannelse Grundskole klasse (inkl. Realskole) Almengymnasial uddannelse (inkl. HF) Erhvervsgymnasial uddannelse (inkl. HHX og HTX) Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse (op til 2 år) Videregående uddannelse (2 4½ år) Videregående uddannelse (5 år eller længere) Forskeruddannelse (f.eks. Ph.d.) Andet/Ved ikke Husstandsindkomst kr kr kr kr kr kr Region Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

12 I nedenstående analyser baseret på GfK datamaterialet er der sondret mellem fem typer indkøbssteder: supermarkeder 2, discountmarkeder 3, specialbutikker (fx ismejeri, brødudsalg, slagter, fiskeforretning, grønthandler, osteforretning, bager, helsekostforretning ), lokale (gårdsalg, torvemarkeder, salg fra vogn, mv.) og andet (fx kiosk, tankstation, internet, udland). 3. Mønstre i danske forbrugeres fødevareindkøb I nærværende kapitel præsenteres resultater af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. Gennemgangen er opdelt i 2 hovedafsnit, hvoraf det første drejer sig om forbrugernes indkøbsmønstre og vaner, mens det andet hovedafsnit fokuserer på forbrugernes angivelse af holdninger og præferencer i forhold til deres fødevareindkøb. 3.1 Generelle indkøbsmønstre Tabel 3.1 viser respondenternes angivelse af, hvem der normalt står for husstandens indkøb af fødevarer. Tabel 3.1 Hvem i husstanden står normalt for indkøb af fødevarer (pct.)? Alle husstande Husstande med børn Alle Kvindelige respondenter Mandlige respondenter Kvindelige respondenter Mandlige respondenter Jeg selv Evt. ægtefælle\samlever Jeg og min samlever i fællesskab Andre I alt Omkring halvdelen af respondenterne angiver, at de normalt selv står for indkøb af fødevarer, og ca. 40 pct. angiver at de gør det i fællesskab med deres samlever, mens den resterende tiendedel af respondenterne angiver, at andre end dem selv normalt står for indkøbet af fødevarer i deres husstand. Andelen, som selv står for fødevareindkøbet er højere blandt kvinder end blandt mænd. På grundlag af en formodning om, at respondenter, som normalt ikke står for fødevareindkøb, ville svare anderledes end de som ofte køber ind, er svar fordelingerne vedrørende indkøbsvaner undersøgt for såvel alle respondenter som for de ca. 90 pct., som normalt er involverede i indkøbet af fødevarer. I tabel vises resultater for de respondenter, som normalt står for indkøb af fødevarer, enten selv eller i fællesskab med deres samlever. Tallene for alle respondenter udviste dog ganske stor overensstemmelse med de viste resultater, hvilket indikerer at også de respondenter, som normalt ikke selv står for husstandens fødevareindkøb, har forholdt sig til husstandens indkøb af fødevarer. Tabel 3.2 angiver, hvor ofte forbrugerne indkøber forskellige fødevaretyper. Heraf fremgår det, at over 85 pct. af respondenterne køber mælk og kødprodukter hver uge, og at tre fjerdedele af forbrugerne køber ost 2 Fx Kvickly, SuperBrugsen, Dagli Brugsen, LokalBrugsen, Irma, Irma City, Kvickly Xtra, Føtex, Bilka, SuperBest, Løvbjerg, DAKO, ISO, Favør, Prima, A Z Familiemarked, Elite Købmand, Merko, EDEKA, OCEKA 3 Fx Aldi, Spar, Netto, Fakta, Lidl, SUMA discount, Alta, ABC Lavpris 10

13 mindst hver anden uge. Omkring to tredjedele af husstandene angiver at købe fisk eller skaldyr mindst hver anden uge. Sammenholdes dette med kostanbefalingen om at spise fisk eller fiskepålæg flere gange ugentlig, så tyder disse indkøbsmønstre på, at mindst en tredjedel af forbrugerne er relativt langt fra at opfylde denne anbefaling. En sådan vurdering er dog behæftet med det betydelige forbehold, at tallene i tabel 3.2 viser, hvor ofte forbrugerne køber ind, men ikke hvor meget de køber ind ad gangen, hvorfor det ikke kan udelukkes, at forbrugerne køber fiskeprodukter (fx fiskekonserves eller frossen fisk) til flere uger ad gangen. Tabel 3.2. Købsfrekvens for en række fødevaretyper (pct.) Ja Nej Køber du/din husstand mælk hver uge? Køber du/din husstand kød eller kødpålæg hver uge? Køber du/din husstand ost mindst hver anden uge? Køber du/din husstand fisk eller skaldyr mindst hver anden uge? Der er lidt variation i disse indkøbsfrekvenser på tværs af socio demografiske grupperinger. Eksempelvis er der blandt husstande med børn 95 pct., som køber mælk hver uge, og 92 pct., som køber kød/kødpålæg hver uge. Respondenter med en lang uddannelse og respondenter i de østlige dele af landet har stærkere tendens til at købe fisk regelmæssigt, og lidt lavere tilbøjelighed til at købe kød hver uge, end respondenter med kortere uddannelser. Nogle af disse mønstre smitter også af på aldersgrupper, hvor respondenter i aldersintervallet år har en forholdsvis stor tilbøjelighed til at købe mælk og kød hver uge, mens respondenter i den ældste gruppe (50 65 år) har størst tendens til at købe ost og fisk regelmæssigt. 3.2 Forbrugernes valg af butik i forhold til forskellige fødevarer Der er gennem de senere år sket en strukturel ændring i detailsalget af fødevarer, hvor discountforretninger har vundet markedsandele på bekostning af traditionelle supermarkeder, købmandsbutikker og specialforretninger som slagtere, bagere og fiskehandlere mv. En illustration af udviklingen er vist i figur 3.1, som bygger på husholdningernes indrapporterede indkøb, fordelt på butikstyper i GfK datamaterialet. 11

14 100% 80% 60% 40% 20% Andet Lokal Specialbutik Discount Supermarked, købmand 0% Kilde: GfK Figur 3.1. Fødevarebudgettets fordeling på butikstyper, Som det fremgår, er de traditionelle supermarkeders og købmandsbutikkers markedsandel i løbet af perioden faldet fra pct. til omkring 45 pct. mens discount forretningernes andel er steget fra knap 30 pct. til omkring 40 pct. Specialbutikkers markedsandel er i samme periode faldet, ligesom andelen, som forbrugerne køber ved gårdsalg og på torvemarkeder. Markedsandelen fra andre indkøbssteder, fx kiosker, tankstationer, udlandet mv. har ligget nogenlunde stabilt, ifølge GfK data. Det skal dog anføres, at GfK datamaterialet ikke omfatter alle køb af mad og drikkevarer i husholdningerne, og at der i løbet af den betragtede periode er sket ændringer i, hvilke varegrupper der har været omfattet i datamaterialet, hvorfor der knytter sig en vis usikkerhed til såvel niveauer som udviklinger i figur 3.1. Den viste udvikling svarer dog nogenlunde til billedet i en anden undersøgelse (Detailhandelsforum, 2012). Fordelt på varegrupper kan vi se, at discount butikkernes andel har været jævnt voksende for både brød, frugt/grønt, kød og fisk, jf. figur 3.2. Det ses også, at discount andelen for kød ligger på et lavere niveau end for de øvrige fødevaregrupper, men at der også har været en stærkere stigningstakt for kød end for de øvrige fødevarer gennem den sidste halvdel af den betragtede tiårs periode. 12

15 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% Total Hvedebrød Frugt/grønt Kød Fisk 5% 0% Anm: Bruddet i kurven for fiskeprodukter skyldes, at GfK ikke indsamlede data for indkøb af frisk og frossen fisk i perioden Kilde: GfK Figur 3.2. Udvikling i discount butikkers markedsandel for forskellige fødevaretyper, Køds noget lavere discount andel i figur 3.2 vidner om, at husstandenes valg af butik i forbindelse med indkøb af fødevarer kan variere på tværs af fødevaretyper. Dette er yderligere illustreret i nogle af de følgende figurer. Figur 3.3 illustrerer således den angivne hyppighed af fødevareindkøb i specialbutikker, fx slagterbutik, bagerbutik/brødudsalg, fiskemand, ostebutik, grønthandler mv. Som det fremgår, er der ganske markante forskelle mellem varegrupperne, hvor en ubetydelig del af mælke indkøbet foregår i specialbutikker, mens der for især fisk og brød er tale om markante andele. 65 pct. af respondenterne angiver at de køber brød i specialbutik mindst én gang hver måned, mens 50 pct. angiver at de mindst én gang månedligt køber fisk hos fiskehandleren. 13

16 Mælk Ost Kød Fisk Frugt og grønt Brød Hver uge 1 2 gange hver måned Figur 3.3. Angivet hyppighed af fødevareindkøb i specialbutik (slagter, grønthandler mv.) Men som figur 3.4 viser, har andelen af de indkøb, forbrugerne lægger i specialbutikker, været for nedadgående gennem det seneste årti og navnlig for frugt og grønt og for brød, hvor nedgangen har været mest markant. 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Total Hvedebrød Frugt/grønt Kød Fisk Anm. Se figur 3.2 Kilde: GfK Figur 3.4. Udvikling i special butikkers markedsandel for forskellige fødevaretyper, Gårdbutikker og torvemarkeder tiltrækker sig stigende opmærksomhed som alternative (og korte ) afsætningskanaler for fødevareproducenterne (og forbrugerne), bl.a. som en strategi til at bevare arbejdspladser i landdistrikterne og reducere omfanget af transport og deraf følgende miljøbelastning. Figur 3.5 indikerer, hvor stor en andel af forbrugerne, der lægger en del af deres fødevareindkøb hos disse forhandlere, samt hvor hyppigt de gør det, fordelt på forskellige kategorier af fødevarer. Som det fremgår 14

17 af figuren, er det navnlig frugt og grønt, samt fisk, der købes i gårdbutikker (eller fisk på havnen) eller på torvemarkeder, hvor pct. af respondenterne angiver, at de køber henholdsvis frugt/grønt og fisk i gårdbutik/på havnen, og 8 12 pct., at de køber det på torvemarkeder, mindst en gang pr. måned. For mælk og brød er de tilsvarende andele omkring 1 pct. for hhv. gårdbutikker og torvemarkeder pct. af respondenterne angiver at de køber fisk på havnen eller på torvemarkeder mindre end én gang om måneden, mens pct. angiver, at de aldrig køber fisk disse steder, og tilsvarende for frugt og grønt Gårdbutik hver uge 8 6 Torv hver uge Mælk Ost Kød Fisk Frugt og grønt Brød Gårdbutik 1 2 gange hver måned Torv 1 2 gange hver måned Figur 3.5. Hyppighed af fødevareindkøb i gårdbutik, torvemarked mv. Som det er tilfældet for specialbutikker, så lægger forbrugerne også en aftagende andel af deres fødevareindkøb i gårdbutikker og på torvemarkeder, som illustreret i figur 3.6. For frugt og grønt tegnede sådanne udsalgssteder sig ved årtiets udgang for ca. 5 pct. af salget, hvilket var en nedgang fra 8 9 pct. ved årtusindskiftet, og for kød og fisk faldt markedsandelen fra ca. 6 til ca. 3 pct., ifølge indrapporteringerne fra GfK s husstandspanel. En del af udviklingen kan dog skyldes direkte gårdsalg og lignende via web butikker, jf. nedenfor. 15

18 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Total Brød Frugt/grønt Kød Fisk Anm. Se figur 3.2 Kilde: GfK Figur 3.6. Udvikling i gårdbutikker og torvemarkeders markedsandel for forskellige fødevaretyper, Der har gennem de senere år været stigende fokus på internet handel, hvor virksomheder som har markeret sig forholdsvis kraftigt som leverandør af økologisk frugt og grønt. Respondenternes angivne hyppighed af fødevareindkøb via webshop er vist i figur 3.7, og det fremgår, at en relativt begrænset andel af respondenterne regelmæssigt køber fødevarer i webshops. Således angiver 1 3 procent af respondenterne, at de køber de respektive fødevarer mindst én gang om måneden via internettet flest for frugt og grønt, samt fisk. Mellem tre og fem pct. af respondenterne angiver, at de køber fødevarer på nettet en gang imellem (mindre end én gang pr. måned). 16

19 Hver uge 1 2 gange hver måned Sjældnere 1 0 Mælk Ost Kød Fisk Frugt og grønt Brød Figur 3.7 Hyppighed af fødevareindkøb i internetbutik Datamaterialet fra GfK tyder på, at der frem mod 2007 var en ganske markant stigning i indkøbet af fødevarer på internettet, men at denne udvikling er vendt igen i hvert fald for frugt/grønt og kød (figur 3.8). 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% Total Brød Frugt/grønt Kød Fisk 0,0% Anm. Se figur 3.2. Kilde: GfK Figur 3.8. Udvikling i internet butikkers markedsandel for forskellige fødevaretyper, Kiosker, tankstationer mv. har ofte et lille udvalg af fødevarer, men ifølge figur 3.9 er det generelt sjældent, at forbrugerne anvender disse udsalgssteder, når de køber fødevarer. Stort set ingen køber regelmæssigt ost og fiskeprodukter, og kun en meget lille andel køber kødprodukter i kiosker og tankstationer jævnligt. For mælk og brød angiver 5 6 pct. af respondenterne at handle i kiosker o.lign. mindst én gang om 17

20 måneden. Op mod en tredjedel af forbrugerne køber dog brød eller mælk i kiosker og på tankstationer en gang imellem, men mindre end én gang om måneden Hver uge 1 2 gange hver måned Sjældnere 5 0 Mælk Ost Kød Fisk Frugt og grønt Brød Figur 3.9. Hyppighed af fødevareindkøb i kiosk, tankstation, minimarked mv. Samlet giver det foregående et billede af, at en stor og stigende andel af danskernes fødevareindkøb sker i discount supermarkeder, og at danskerne også køber en stor men dog aftagende andel af deres fødevarer i traditionelle supermarkeder. Fødevareindkøbet fra andre udsalgssteder, som specialbutikker, gårdbutikker eller internettet, udgør tilsammen under 20 pct. af det samlede fødevareindkøb, og denne andel har været aftagende gennem det seneste årti. I relation til indkøb fra sådanne andre udsalgssteder er der en betydelig variation mellem de forskellige fødevarer, med forholdsvis høje andele for brød, fisk og kød i specialbutikker og for frugt og grønt i gårdbutikker og webshops. For alle fødevarekategorier har der dog været tale om en faldende tendens for indkøbet i specialbutikker, og handelen i webshops har været stigende frem til , hvorefter den har været faldende eller er stagneret. 3.3 Forbrugernes fødevarevalg i forhold til forskellige kvalitetsparametre I spørgeskemaundersøgelsen er det også søgt at kortlægge, hvor ofte forbrugerne vælger specifikke kvalitetsvarianter af fødevarer, fx økologisk, fedtfattig, lokalt produceret, osv., herunder i hvor høj grad disse mønstre varierer over de forskellige kategorier af fødevarer. I de følgende tabeller er som ovenfor nævnt vist resultater for de respondenter, som normalt er involveret i husstandens indkøb af fødevarer. I tabel 3.3 er vist respondenternes angivne hyppigheder af valget af forskellige kvalitetsvarianter af mælk. Det fremgår således, at 47 pct. af de adspurgte forbrugere angiver, at de køber økologisk, stort set hver gang de køber mælk, mens 23 pct. køber økologisk mælk en gang imellem og 13 pct. angiver, at de aldrig køber økologisk mælk. Mere end tre fjerdedele af respondenterne angiver, at de vælger lav fedtprocent stort set hver gang de køber mælk, mens 8 pct. aldrig vælger mælk med en lav fedtprocent. Knap en fjerdedel af respondenterne angiver, at de ofte eller en gang imellem vælger mælk fra en producent i deres eget lokalområde, og omkring 10 pct. af respondenterne angiver, at de en gang imellem eller sjældent køber mælk, som kun kan fås i specialbutik. 18

Forbrugeres efterspørgsel efter forskellige kvalitetsegenskaber i fødevarerne Jensen, Jørgen Dejgård; Bonnichsen, Ole; Mørkbak, Morten Raun

Forbrugeres efterspørgsel efter forskellige kvalitetsegenskaber i fødevarerne Jensen, Jørgen Dejgård; Bonnichsen, Ole; Mørkbak, Morten Raun university of copenhagen Københavns Universitet Forbrugeres efterspørgsel efter forskellige kvalitetsegenskaber i fødevarerne Jensen, Jørgen Dejgård; Bonnichsen, Ole; Mørkbak, Morten Raun Publication date:

Læs mere

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER NATIONALPARK VADEHAVET LOKALOMRÅDET SEPTEMBER 2017 FORMÅL OG METODE Formål Danmarks Nationalparker overvejer at udvikle lokale nationalparkfødevarer

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris Økonomisk analyse 4. marts 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mejeri rimer på økologi, men også på pris Landbrug & Fødevarer har i en undersøgelse,

Læs mere

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer? Økonomisk analyse 18. december 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk en betyder mindre, når danskerne vælger fødevarer en er stadig den vigtigste

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Udviklingen i det økologiske forbrug

Udviklingen i det økologiske forbrug Udviklingen i det økologiske forbrug Af Laura Mørch Andersen og Thomas Bøker Lund 2 I DETTE KAPITEL undersøges, hvordan forbruget af økologi har udviklet sig i perioden fra 2005 til 2007. Resultaterne

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt

Læs mere

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER WP2 FORBRUGERUNDERSØGELSER STYREGRUPPEMØDE 20. AUGUST 2013 Tove Christensen og Sara Vincentzen Kondrup Institut for fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte

Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Notat i forbindelse med EU-kriseforanstaltninger som følge af Rusland-embargo for udvalgte frugt- og grønsagsprodukter Hansen, Henning Otte Publication

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights Markedsanalyse 27. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer Highlights De fleste

Læs mere

De økologiske arketyper

De økologiske arketyper De økologiske arketyper 2013 Baggrund I forbindelse med produktudvikling eller markedsføring af økologiske fødevarer er en traditionel segmentering, hvor markedet inddeles efter demografiske data, oftest

Læs mere

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet Økonomisk analyse 8. december 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet At julen koster penge, er en

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Økonomisk analyse 21. april 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Danmark og danskerne går op i

Læs mere

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter

Mængdeandel 25% 20% 15% 10% Figur 1: Mængdeandelen (%) af økologisk frugt og grønt for forskellige segmenter ICROFS nyt 1/2009 Medierne rolle i det øgede forbrug af økologi Mediernes øgede fokusering på at økologi er sundt samt omtale af fund af pesticider i frugt og grønt kan måske være en del af forklaring

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS)

Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS) Hvem er de økologiske forbrugere - og hvor bevæger de sig hen? (CONCEPTS) Anne Holst Andersen (AU, DMU) Laura Mørch Andersen (KU, LIFE) Tove Christensen (KU, LIFE) Sigrid Denver (KU, LIFE) Ulf Hjelmar

Læs mere

Introduktion. Page 1. Spørgeskemaet er anonymt. På forhånd tak for din tid, det er en stor hjælp.

Introduktion. Page 1. Spørgeskemaet er anonymt. På forhånd tak for din tid, det er en stor hjælp. Introduktion I forbindelse med mit bachelorprojekt i ernæring og sundhed vil det glæde mig, hvis du vil besvare følgende spørgeskema. Spørgeskemaet handler om, hvilke informationer du er interesseret i,

Læs mere

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis university of copenhagen Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser

ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Detaljeret kortlægning af e-handlen hos de danske forbrugere Nye tal som Danmarks Statistik lige har udgivet

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens

Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Effekt på jordpriser af yderligere opkøb af landbrugsjord til natur Hansen, Jens Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Hvordan opfatter forbrugeren økologi?

Hvordan opfatter forbrugeren økologi? Hvordan opfatter forbrugeren økologi? 3 Af Sigrid Denver og Tove Christensen I DETTE STUDIE undersøges, hvordan forbrugerne opfatter fødevarer. Mere præcist fokuserer undersøgelsen på, om en forbruger

Læs mere

University of Copenhagen. Gæld i forhold til egenkapital i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2013

University of Copenhagen. Gæld i forhold til egenkapital i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2013 university of copenhagen University of Copenhagen Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Andersen,

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne siger farvel til kummefryseren

Markedsanalyse. Danskerne siger farvel til kummefryseren Markedsanalyse 1. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne siger farvel til kummefryseren Salget af frysere og køle/fryseskabe

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016 Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed

Læs mere

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014

University of Copenhagen. Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks Jacobsen, Lars Bo. Publication date: 2014 university of copenhagen University of Copenhagen Det landbrugs- og fiskeriindustrielle kompleks 2009-2012 Jacobsen, Lars Bo Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

o f t e re 6 om dag e n?

o f t e re 6 om dag e n? få r ø ko logiske forbrugere o f t e re 6 om dag e n? Videnskabelig assistent Sigrid Denver Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet sd[a]foi.dk Seniorforsker, ph.d. Tove Christensen Fødevareøkonomisk

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner

Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket. Resultater og hovedkonklusioner Befolkningsundersøgelse 2013 Gennemført for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Det økologiske spisemærke, det røde Ø- og EU-mærket Resultater og hovedkonklusioner Indhold Introduktion Baggrund

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen

Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen Resume og konklusioner Et flertal af respondenterne (71 %) synes i nogen eller høj grad, at det er en god idé, hvis der kommer tydelig kaloriemærkning på menutavlen

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

DANSKERNES FRUGT & GRØNT FORBRUG

DANSKERNES FRUGT & GRØNT FORBRUG DANSKERNES FRUGT & GRØNT FORBRUG PRÆSENTATION AF GFK MARTS 2016 1 Agenda Introduktion til GfK Panelmetode og spørgeskema undersøgelsen Adfærd i dagligvaremarkedet og frugt og grønt adfærd Overordnede resultater

Læs mere

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017 Markedsanalyse 2. august 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Færre madpakker - men fortsat populært Madpakker har i mange år været det, som

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

ADFÆRDSANALYSE HÅRDE HVIDEVARER RAPPORT 08/03/2017

ADFÆRDSANALYSE HÅRDE HVIDEVARER RAPPORT 08/03/2017 ADFÆRDSANALYSE HÅRDE HVIDEVARER RAPPORT 08/03/2017 INDHOLD 1. KONKLUSIONER 2. HÅRDE HVIDEVARER 1. Købsfrekvens 2. Forbrug 3. Loyalitet 4. Før og efter køb 5. Eksta ydelser 3. MINDRE HUSHOLDNINGSAPPARATER

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød

Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød Farvekodning om korrekt opbevaring af frugt, grønt og brød Hvad er optimal opbevaring? FORMÅL OG FORUDSÆTNING Hvad er optimal opbevaring? Er folk i tvivl om opbevaring af deres fødevarer? FORMÅL OG FORUDSÆTNING

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Forbrug af økologisk frugt og grønt

Forbrug af økologisk frugt og grønt Forbrug af økologisk frugt og grønt Af Sinne Smed 4 I DETTE KAPITEL ser vi på mulige årsager til den høje vækst i den økologiske mængdeandel for frugt og grønt. Vi har brugt en model baseret på observerede

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003 Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer Maj 2003 Indhold Side 1. Indledning og sammenfatning af analyseresultater... 1 2. Ferievalget at blive i Danmark eller rejse ud... 4 3. Ferieplanlægning

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN

KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN KOPIARK 1-10 0.-1. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Økonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien

Økonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien Økonomisk analyse 7. december 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien Agroindustriens forventninger til

Læs mere

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg? Økonomisk analyse 6. januar 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg E info@lf.dk W www.lf.dk En ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte Publication date: 2015

Læs mere

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen. Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Gallup om Madspild. Gallup om Madspild. TNS Dato: Maj 2016 Projekt: 62555

Gallup om Madspild. Gallup om Madspild. TNS Dato: Maj 2016 Projekt: 62555 TNS Dato: Maj 2016 Projekt: 62555 Gallup om Feltperiode: Den 25. 30. maj 2016 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere