Sprogvurdering af treårige: Materiale udviklet for Ministeriet for Familieog Forbrugeranliggender

Transkript

1 Konsortiets parter Sprogvurdering af treårige: Materiale udviklet for Ministeriet for Familieog Forbrugeranliggender Dorthe Bleses & Hans Månsson Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Udvikling af sprogvurderingsmaterialet CVU Storkøbenhavn Udvikling af pædagogisk opfølgning Nationalt Videncenter for Læsning Mikro Værkstedet Screeningsdag, Brøndby den Organisering af udviklingsarbejdet Styregruppe Koordinationsgruppe Hans Månsson, Peter Mikkelsen, Torben Worm, Rune N. Jørgensen, Dorthe Bleses Øvrige faglige medarbejdere Nationale referencegruppe pædagogiske konsulenter, talepædagogiske) konsulenter Internationale eksperter Pædagoger/forældre i 18 Kommuner/36 dagtilbud Præsentation (1) Dilemmaer Baggrund/metodiske valg Materialet (opbygning/afprøvning) Tre spørgsmål Virker det (grundlæggende principper)? Validitet (sammenligning med andre materialer? Hvilke børn identificeres?) Perspektiver Præsentation (2) Lovgrundlag Teoretiske overvejelser Principper for det pædagogiske arbejde Konkret gennemførelse af forældresamarbejde Screening: hvordan og hvor godt? To nye oversigtsartikler (Nelson et al., 26; Law et al. 2) Stor variation i forhold til Metodiske forhold Instrument (strukturerede test, forældrerapporter ) Dimensioner (lingvistiske, adfærds- og motoriske evner ) Screenere (forældre, dagtilbudspersonale, børnelæger, logopæder ) Rammer (hjem, skole, dagtilbud, klinik, lægekonsultation ) Kvalitet (Nelson et al. + Law et al.) Sensivitet (17%-1%) Specificitet (14%-1%) 1

2 Screening: hvordan og hvor godt? Ingen gold standard! De fleste screeningsinstrumenter er ikke designet til screening Mangel på forskning Konklusion: Den relative værdi af forskellige screeningsprocedurer er uklar For tidligt at anbefale universel screening Dilemmaer Mangel på gold standard Hvilket konstruktionsprincip? Mangel på forskning Hvilke sproglige dimensioner? Mangel på evaluering af materialer Karakteristika ved tilegnelsesprocessen Individuel variation Individuelle vækstkurver Individuel variation Individuelle vækstkurver* antal ord p5 p1 p25 p5 p75 p9 p alder (mdr.) Produktivt ordforråd, fordelt på percentiler (Bleses, Vach, Wehberg, Faber og Madsen, in press) *Dale & Goodman 25 Ministerielle krav Formål med instrumentet Identificere børn med potentiel sproglig forsinkelse Værktøj til planlægning af differentieret sprogmiljø Inkludere forskellige sproglige dimensioner Individuelle anbefalinger til indsats Udførelse 3 minutter pr. barn Administreres af dagtilbudspersonalet Designet Overordnede overvejelser Forskningsbaseret Håndterbart indenfor tidsrammen (1. december 15. juni) Håndterbart for dagtilbudspersonale Bruge forældre som informanter Begrænse forbruget af ressourcer Forberedt til web-baseret implementation 2

3 Designet Grundprincipper Skæv fordeling af børn Sensitiv i den nedre del af fordelingen Elementer treårige børn typisk har tilegnet sig Pilottest i vilkårligt udvalgt population (kun ordforråd) Opgaver tilpasset sproglig dimension Undgå for stærk påvirkning af testsituation Maksimere score -pålidelighed Vanskeligt at vurdere on-line Strukturere test/spørgeskemaer med fastsatte scorer Fastsatte cut-points (percentiler) Komponenter Valg af (lingvistiske) komponenter til foreløbig version Prædiktorer af sproglig forsinkelse påvist ved andre studier (såsom studier inkluderet i Nelson et al. 26) Empiriske studier CDI-studier baseret på >6. danske børn (Bleses et al., 27; accepteret) Udvalgte items baseret på dette datasæt Eksisterende (danske) evalueringsinstrumenter Eksperter (forskere, logopæder) Sprogscreeningsprocessen Skema Screeningsinstrument Download fra Internet 1) Registreringsskema (+ forældreskema) 2) Sproglig profil 3) Handlingsark INSTRUKTIONER OBSERVATION/ SCORING 4) Baggrunds- og vejledningsmaterialer Testbatteri 7 dele Cut-points og profiler Forældreadministrerede test Forældrerapporter (checklister) Dagtilbudsadministrerede test Strukturerede test Billedelicitation Objektmanipulation Checkliste Spørgeskema (lille) I Ordforråd I Ordforråd II Konstruktioner II Konstruktioner III Udtale III Udtale IV Diskrimination IV Diskrimination V Hukommelse V Hukommelse VI VI Receptivt sprog VII Strategier Trin 1 I hver del er barnets score placeret i en graf i én af tre zoner A= +p15 B= p5-p15 C= p5 3

4 Cut-points og profiler Cut-points og profiler Trin 2 I hver del er zonerne omregnet til point A= point B= 1 point C= 2 point Samlet score Trin 3 Den samlede score placerer barnet i én af de tre profiler -3 point = Generel indsats 4-5 point = Fokuseret indsats +6 point = Særlig indsats Cut-points og profiler Tre spørgsmål TRIN 1 TRIN 2 TRIN 3 (1) Fungerer grundprincippet i det udviklede screeningsinstrument? Del I-VII %-5% (= C) Total score (= C 2) +6 Profil Særlig inds. (2) Er resultatet fra screeningen sammenligneligt med resultater fra referencetest? SCREENING 6%-15% (=B) Over 15% (=A) (=B 1) 4-5 (=A ) -3 Fokuseret inds. Generel inds. (3) Hvad er de lingvistiske profiler for de identificerede børn? Er sprogscreening en god idé? Er sprogscreening en god idé? 25 Forældre 5 Pædagoger Number 25 Number Entirely agrees Entirely disagree Entirely agrees Entirely disagree 4

5 ,4,35,3,25,2,15,1,5 Del V - b ens afvigelse 1 afvigelse 2-3 afvigelse 4< 11 Spørgsmål 1 Test af instrumentet (1) Fungerer grundprincippet i det udviklede screeningsinstrument? Pilottest af foreløbig version (januar/februar 27) 35 vilkårligt udvalgte børn i alderen måneder Spørgeskemaer til forældre og dagtilbudspersonale Videooptagelser af 14 screeninger (dagtilbudsdelen) Fokusgrupper Interview Referencetest (april/maj 27) 98 børn testet af blindet logopæder Normeringsstudie (maj 27) 45 (+35 på fleste dimensioner) vilkårligt udvalgte børn Konsekvenser af pilottest Hvilke opgaver/punkter fungerer? Individuelle punkter Rækkefølge ændret Udskiftet Korrelation mellem delene høj til moderat Opgaver ekskluderet Spørgeskema (af hensyn til forældre) Hukommelsesopgave UKORREKT SCORING Korrelation mellem delene I-VII (piger) Hvilke opgaver/items fungerer? I II III IV I II III IV 1. V VI VII Korrelation mellem delene høj til moderat Korrelation af punkter indenfor delscore generelt høj (VII) V VI VII

6 Grundprincip Skæv fordeling Fordeling af børn I II III IV V VI VII Drenge Fordeling af børn I de fleste dele ses en skæv fordeling af børn En lille gruppe børn scorer langt lavere end de øvrige I nogle dele (V & VI) scorer kun få børn maksimumpoint I II III IV V VI VII Piger Kønsspecifikke normer Drenge og pigers præstation forskellig i alle dele Kønsspecifikke normer (og skemaer) Kan pædagoger anvende materialet efter hensigten? Faglige forudsætninger Sprogvurderinger pr. pædagog 1 5,9 45,8 4,7 35,6 3,5 25,4 2,3 15,2 1,1 5 meget enig enig overvejende enig overvejende uenig uenig meget uenig < antal børn 6

7 Konsistens i pædagogernes scoringer Konsistens i pædagogernes scoringer Del III,45 Del IV,4,7,35,6,3,25,5 12,2,4 12,15,3,1,2,5 ens afvigelse 1 afvigelse 2-3 afvigelse 4<,1 Spørgsmål 1 Spørgsmål 2 (1) Fungerer grundprincippet i det udviklede screeningsinstrument? (2) Er resultatet af screeningen sammenligneligt med resultater baseret på referencetest? Ja Skæv fordeling opnået Pædagogerne kan anvende materialet Referencetest 98 testet af blindede logopæder Delvist udvalgt udsnit fra forskellige dele af befolkningen (pilottest) Børn med samlet score >=5 Børn med percentilscore under 5% i én del, med samlet score <5 1 børn med lav score under 4% 28 børn 4 referencetests Referencetest Ingen gold standard 4 referencetest udvalgt Produktivitet figurerer som ikke-opregnet Reynell -receptivt sprog (ordforråd) Sproglig Test 1 -ordforråd (superordinater) Maul -udtale/ diskrimination Viborg -ordforråd (substantiver) 7

8 Referencetest Diagnostiske metoder ofte benyttet, men Ikke evidensbaseret, ingen dokumentation eller validitetstest To er standardiseret, men uden definerede cut-points Interne korrelationer lave Reynell vs. Sproglig Test 1 vs. Viborg (ordforråd): Maul vs. Reynell/Sproglig Test 1/Viborg: Sammenligning med referencetest Korrelation af delene I-VII med hver referencetest generelt ikke høj Korrelation af delene I-VII med en samlet score af de fire referencetest bedre (bedst for piger) Reynell -receptivt sprog (ordforråd) Sproglig Test 1 -ordforråd (superordinater) Maul -udtale/ diskrimination Viborg -ordforråd (substantiver) Ordforråd Udtale Diskrimination Reception Opsamling (2) Spørgsmål (3) (2) Resultatet af screeningen sammenligneligt med resultater baseret på referencetest? (3) Hvad er de lingvistiske profiler for de udpegede børn? Kun delvist Korrelationer med separate referencetest ikke imponerende Korrelation med samlet score bedre (korresponderer med praksis) (meget høje korrelationer i et pilotstudie kun indbefattende ordforråd) Konklusion uklar Udpegede børn Udpegede børn UDPEGEDE BØRN 57 børn ~ 12.8% 32 drenge (56%) - 25 piger (44%) UDPEGEDE BØRN 57 børn ~ 12.8% 32 drenge (56%) - 25 piger (44%) Særlig indsats (= 6 point til 11 point) 26 børn ~ 5.9% 15 drenge (58%) - 11 piger (42%) 8

9 I I I Udpegede børn Generel profil for børn (+6 point) UDPEGEDE BØRN 57 børn ~ 12.8% 32 drenge (56%) - 25 piger (44%) Særlig indsats (= 6 point til 11 point) 26 børn ~ 5.9% 15 drenge (58%) - 11 piger (42%) Fokuseret indsats (= 4 og 5 point) 31 børn ~ 6.9% 17 drenge (54%) - 14 piger (46%) % of children Score =< p5 pr. del Mellem 4% og 5 % scorer lavt på tre produktive dimensioner og receptive sprogfærdigheder 5% har ingen fonologiske problemer Components Kun 3% lave scorer i kommunikative strategier II III IV I V VI VII Profiler for børn (+6 point) Profiler for børn (+6 point) % of children Ordforråd =< p5 - Øvrige dele også =< p5 II III IV V VI VII Hvordan ser profilen ud for disse børn? % of children Receptivt sprog =< p5 - Øvrige dele også =< p5 II III IV V VI VII % of children Strategier =< p5 - Øvrige dele også =< p5 II III IV V VI VII Components Components Components Produktive problemer I+II+III = 43% Produktive og receptive problemer I+II+VI = 4% I+II+III+VI = 2% (Betydeligt) færre børn har problemer med produktive dimensioner Disse børn fanges ikke medmindre receptive sprogfærdigheder og spørgsmål relateret til strategier inkluderes Opsamling (3) Konsekvenser (3) Hvad er de lingvistiske profiler for de udpegede børn? Mindst fire profiler kan identificeres Screeningsinstrumentet identificerer sandsynligvis børn, som ikke fanges i dag (receptive problemer) Direkte konsekvenser for praksis Øget generel opmærksomhed omkring sprog og dets betydning for udvikling Øget formaliseret opmærksomhed omkring specifikke børns sprogudvikling (forhåbentligt) identificeres flere børn med sproglig forsinkelse (tidligere) 9

10 Perspektiver Er screeningsinstrumentet godt nok? Formår instrumentet at udpege alle børn med sproglig forsinkelse? Longitudinale followup studier Har indføring af screeningen effekt? Effektstudier Digitalt screeningsinstrument Befolkningsbaserede studier? LOV om Dagtilbud 11: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle 3-årige børn får tilbudt en sprogvurdering. Kommunalbestyrelsen skal efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter samt anden bistand, jf. 4, stk. 2 i denne lov og 4 og 4a i lov om folkeskolens om specialpædagogisk bistand. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med tilbuddet om sprogvurdering til alle familier med 3-årige børn samtidig gøre familier, der ikke anvender dagtilbud, opmærksom på muligheden for en plads i et dagtilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingerne og dagtilbuddets arbejde med at understøtte børns sprogudvikling, samt at forældre får vejledning i at understøtte deres børns sproglige udvikling. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer i forhold til sprogvurderingerne og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats i bl.a. dagtilbuddene. LOV om Dagtilbud LOV om Dagtilbud 14: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle 3-årige børn får tilbudt en sprogvurdering. Kommunalbestyrelsen skal efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter samt anden bistand, jf. 4, stk. 2 i denne lov og 4 og 4a i lov om folkeskolens om specialpædagogisk bistand. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med tilbuddet om sprogvurdering til alle familier med 3-årige børn samtidig gøre familier, der ikke anvender dagtilbud, opmærksom på muligheden for en plads i et dagtilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingerne og dagtilbuddets arbejde med at understøtte børns sprogudvikling, samt at forældre får vejledning i at understøtte deres børns sproglige udvikling. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer i forhold til sprogvurderingerne og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats i bl.a. dagtilbuddene. 14: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle 3-årige børn får tilbudt en sprogvurdering. Kommunalbestyrelsen skal efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter samt anden bistand, jf. 4, stk. 2 i denne lov og 4 og 4a i lov om folkeskolens om specialpædagogisk bistand. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med tilbuddet om sprogvurdering til alle familier med 3-årige børn samtidig gøre familier, der ikke anvender dagtilbud, opmærksom på muligheden for en plads i et dagtilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingerne og dagtilbuddets arbejde med at understøtte børns sprogudvikling, samt at forældre får vejledning i at understøtte deres børns sproglige udvikling. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer i forhold til sprogvurderingerne og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats i bl.a. dagtilbuddene. Den pædagogiske vejledning giver pædagogen/dagtilbudet værktøjer til faglig-pædagogisk refleksion og handling i forhold til: et læringsdifferentieret sprogarbejde i dagtilbudet et ligeværdigt samarbejde med hjemmet et ligeværdigt samarbejde med andre faggrupper og instanser ( Hvorfor sprogvurdere småbørn? Formålene kan være mange, men overordnet kan de inddeles i to typer af formål: 1.Sprogvurderingen kan bruges til at underbygge iværksættelse af forskellige foranstaltninger eller til udløsning af forskellige resurser, f.eks. placering i en særlig ordning eller institution eller øget pædagogisk eller fagspecifik støtte til barnet, hjemme eller i dagtilbudet. Sprogvurderingen kan også indgå i beslutningsgrundlaget for, hvilket skoletilbud, der skal afløse barnets dagtilbud, når barnet når skolealderen. 1

11 Hvorfor sprogvurdere småbørn? 2. Sprogvurderingen kan bruges til at kvalificere den faglig eller pædagogiske indsats i forhold til barnets sproglige udvikling uanset, hvor det befinder sig dvs. i dagtilbudet og hjemme. Pædagogens sprogvurdering af det enkelte barn kan således indgå i den løbende tilrettelæggelse af den pædagogiske virksomhed i dagtilbudet, i forældresamarbejdet og det tværprofessionelle samarbejde f.eks. mellem pædagog og talepædagog. Mere overordnet kan pædagogens sprogvurdering indgå i grundlaget for årsplaner eller handleplaner for det enkelte barn og børnegruppen. Sprogvurderingen vil i de fleste tilfælde munde ud i en konstatering af, at barnets sproglige udvikling i det store hele er alderssvarende dvs. en sproglig udvikling, der nogenlunde svarer til det udviklingsniveau, de fleste børn i 3 års alderen har opnået. Der vil samtidig være en stor variation de enkelte børn imellem. De fleste børn falder ved sprogvurderingen inden for denne kategori. Men alle børn har brug for mange sproglige aktiviteter og oplevelser i dagligdagen i dagtilbudet såvel som derhjemme ligesom alle børn har brug for mange andre slags aktiviteter og oplevelser. De pædagogiske læreplaner i dagtilbud lægger netop op til at give børn mulighed for mange og forskellige former for aktiviteter og oplevelser som styrker børnenes læring og udvikling. Sprogvurderingen vil i nogle tilfælde give pædagogen anledning til større opmærksomhed og overvejelser om en mere målrettet og struktureret indsats. Denne indsats planlægges, tilrettelægges og gennemføres i samarbejde med forældrene. I særlige tilfælde vil pædagogen have behov for rådgivning og vejledning fra PPR typisk den talepædagog, der er knyttet til dagtilbudet og distriktet. Uanset hvilket billede, sprogvurderingen tegner af et barn og uanset hvilken indsatsform, pædagogen skønner, at barnet har behov for, skal planlægningen og tilrettelæggelsen af den sproglige indsats i videst muligt omfang foregå i barnets vante omgivelser og i samspil med de mennesker, som barnet plejer at omgås. Læringsdifferentiering Opfølgningen i dagtilbuddet er ikke tænkt som særskilte sprogaktiviteter, der fungerer uafhængigt af dagtilbuddets hverdag i øvrigt. Opfølgningen er tænkt som en ændret pædagogisk indsats, der tager udgangspunkt i børnenes forskellige forudsætninger, der bl.a. er identificeret via sprogvurderingerne. Sprogvurderinger kan således bidrage til en højere grad af læringsdifferentieret pædagogik, således at børn med særlige behov får den opmærksomhed og de aktiviteter, der fremmer deres sproglige udvikling, og børn med særlige forudsætninger oplever, at de får tilstrækkeligt med sproglige udfordringer. Formålet er på den måde at give det pædagogiske personale et bedre grundlag for og viden om, hvordan dagtilbuddet kan arbejde med en inkluderende pædagogik for alle børn med fokus på børns sproglige udvikling. Fra bemærkningerne til Lov om Dagtilbud Læringsdifferentiering kan forstås som: Pædagogisk virksomhed, der bygger på samarbejde og medtænker børnenes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og motiver med henblik på at nå såvel individuelle som fælles udviklingsmål. (analog til undervisnings-differentieringsbegrebet). Det betyder, at samspillet børn imellem og imellem børn og voksne i dagligdags situationer i dagtilbuddet er det naturlige afsæt for pædagogisk virksomhed. I disse situationer indgår sproget i varierende former og i aktivt samspil med andre sider af børns udvikling. 11

12 Understøttes af internationale deklarationer og aftaler fx: For at den inklusive skole skal lykkes, er det nødvendigt med tidlig identificering, vurdering og stimulering af det meget lille barn med særlige uddannelsesmæssige behov. Pasningsordninger og uddannelsesprogrammer for børn op til 6-års alderen skal udvikles og/eller reorienteres, så de understøtter fysisk, intellektuel og social udvikling og skolemodenhed. Salamanca erklæringen punkt IIE Understøttes af national lovgivning mv fx: 1. Ophold i dagtilbuddet skal bidrage til, at børns læring understøttes, jf. lovens 8. Det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Stk. 2. Det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøer skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger. 3. Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål og eventuelle delmål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Det skal endvidere fremgå, hvilke overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter, der er i forhold til børn med særlige behov. BEK. om temaer og mål i pædagogiske læreplaner. Den pædagogiske læreplans 6 temaer Blomstermodellen Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Fra: Informationshåndbogen om pædagogiske læreplaner MI - en analog model Sproglig musikalsk logisk-matematisk spatial-visuel naturalistisk kropslig-kinæstetisk intrapersonel og interpersonel intelligens eller kompetence 12

13 Sproglig intelligens Lægges denne forståelse af MI-teorien (og de pædagogiske læreplaner) til grund for den pædagogiske virksomhed i dagtilbudet, får det betydning for den måde pædagogen skal arbejde med sprogvurdering og den efterfølgende planlægning af pædagogiske handlinger. Sproglig intelligens Hvis der zoomes ind på det enkelte intelligensmodul eller kompetenceområde, vil man kunne skelne mellem forskellige sider af det særlige område. Når det drejer sig om børns sproglige intelligens, kan der f.eks. skelnes mellem følgende sider eller kompetenceområder: Fonologi dvs. sprogets lydside (sproglyde eller fonemer) Ord og sætninger dvs. sprogets byggeklodser og bygninger Forståelse dvs. barnets færdighed til at opfatte og forstå andres udsagn Anvendelse dvs. barnets færdighed i at bruge sproget HELHED DEL Nu er det imidlertid ikke sådan, at disse fire kompetenceområder udvikles i en bestemt rækkefølge. Udviklingen finder sted mere eller mindre samtidigt i en høj grad af vekselvirkning mellem de enkelte områder, som følgende sprogmodel illustrerer: Pædagogen skal i nogle situationer kunne fokusere eller zoome ind på f.eks. sproget herunder kunne skelne mellem barnets færdighed på sprogets forskellige sider. Dette skal hun kunne, når hun f.eks. gennemfører en sprogvurdering. I andre situationer skal hun kunne se det enkelte barn og børnegruppen i et bredere perspektiv f.eks. når hun planlægger og tilrettelægger det pædagogiske arbejde på stuen. HELHED DEL Nyttige distinktioner 2 domæner dvs. dagtilbudet og hjemmet 3 virksomhedsformer dvs. 1. daglige rutiner, 2. planlagte, målrettede aktiviteter og 3. barnets egen virksomhed f.eks. leg. 4 sproglige kompetencer dvs. 1. sprogets lydside (fonologi), 2. ord og sætninger (ordforråd og syntaks), 3. sprogforståelse og 4. anvendelse af sprog. 3 indsatsformer dvs. 1. generel indsats, 2. fokuseret indsats og 3. særlig indsats. 13

14 To domæner Tre virksomhedsformer Barnet udvikler først og fremmest sit sprog igennem kommunikation med andre i sine daglige omgivelser dvs. de steder barnet befinder sig mest og bedst, hvilket for langt de fleste børns bekommende vil sige hjemme og i dagtilbudet. Disse to opholdssteder kan betragtes som de to væsentlige domæner for barnets trivsel, læring og udvikling. Med ordet domæne menes således et sted eller område, hvor barnet opholder De to domæner er på mange måder væsensforskellige. Det er vigtigt, at de to domæners egenart respekteres og udfoldes, men samtidig er det en fælles opgave for hjemmet og dagtilbudet, at barnets liv hænger sammen. Dette fordrer et positivt og aktivt samspil og samarbejde mellem de to domæner. Barnets aktiviteter i de to domæner, dagtilbudet og hjemme, kan have forskellig karakter. Det kan være nyttigt for pædagogen at kunne skelne mellem forskellige former for aktivitet eller virksomhed. I det følgende gives et signalement af tre forskellige virksomhedsformer. De tre former karakteriseres ved, hvem der er involveret og i hvilken grad, de involverede præger og styrer aktiviteten. Læren & væren Fire sproglige kompetencer Børns sprog kan inddeles i fire kompetenceområder. Inddelingen er naturligvis kunstig, fordi sproget udgør et hele, men at fokusere på særlige sider af sproget for en stund kan medvirke til at skærpe opmærksomheden om og forståelsen af barnets sproglige resurser og derved hvordan dets sproglige udvikling bedst kan imødekommes. De fire sproglige kompetenceområder er: Sprogets byggesten dvs. ord og sætninger Sprogets lyde (fonologi) Sprogforståelse Anvendelse af sprog Et eksempel Det er forår. En mor, Laila, og et barn, Sebastian, går ude i haven og taler sammen om de forskellige planter, der er skudt op af jorden. Udenfor på vejen høres en bil standse. Motoren slukkes. Mor kigger spørgende på Sebastian og siger: Hvem er mon det, der kommer. Sebastian kigger på mor og siger: Bar dommer. Han smiler. Mor siger: Ja, det kan godt være, det er far. Lad os gå ud og se efter. De går far i møde. Tre indsatsformer - Generel indsats - - Fokuseret indsats - -Særlig indsats - Denne inddeling i indsatsformer giver en håndsrækning til pædagogen i forhold til planlægning og iværksættelse af forskellige pædagogisk handlinger, der kan medvirke til at understøtte det enkelte barns og børnegruppens sproglige udvikling. (dagtilbudet) Samtidig vil pædagogen på grundlag af sprogvurderingen fagligt kunne kvalificere det videre samarbejde med forældrene med hensyn til at støtte barnets sprogtilegnelse. (hjemmet) 14

15 Sprogarbejdet i oversigt SPROGVURDERINGEN foretag sprogvurdering (forældre og pædagog) udfyld pædagogisk vurderingsark, der giver et fingerpeg om barnets behov for indsats (generel, fokuseret eller særlig) FORÆLDRESAMTALEN under samtalen udfyldes pædagogisk handlingsark i samarbejde med forældrene i den forbindelse aftales pædagogisk(e) fokusområde(r), som matcher barnets udviklingsbehov. Aftal med forældrene, hvordan hjem og dagtilbud kan holde hinanden orienteret om og hjælpe hinanden i forhold til barnets sprogudvikling. Tilbyd hjemmet vejledning efter behov. OMSÆTNING TIL PRAKSIS brug den pædagogiske vejledning og andre kilder til inspiration til tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af praksis. PÅ SIGT Der vil ofte være behov for, at børn med fokuseret eller særlig indsats revurderes efter et stykke tid måske 3 måneder eller et halv år. PÆDAGOGISK HANDLINGSARK Barnets navn: Fødselsdag-/år: Samlet score fra vurderingsark (A, B eller C): Pædagogens navn: Institutionens navn: Dato: DELTEST & KOMPETENCE FORSLAG TIL HANDLING ANDRE IAGTTAGELSER DAGTILBUD HJEMME I: A, B eller C: II: A, B eller C: Andet: ORD & SÆTNINGER III: A, B eller C: IV: A, B eller C: V: A, B eller C: Andet: FONOLOGI VI: A, B eller C: Andet: FORSTÅELSE VII: A, B eller C: Andet: ANVENDELSE AFTALER OM OPFØLGNING: VEJLEDNING TIL PÆDAGOGISK HANDLINGSARK VEJLEDNING TIL PÆDAGOGISK HANDLINGSARK FØR FORÆLDRESAMTALEN: De to øverste linjer udfyldes af pædagogen. Pædagogen indskriver resultater fra de syv deltest i sprogvurderingen i kolonnen til venstre (A, B eller C). Pædagogen indskriver andre iagttagelser fra dagligdagen i kolonnen til venstre. Pædagogen har indskrevet notater om forslag til handlinger, som hun finder relevante, i kolonnerne til højre (dagtilbud og hjem) UNDER FORÆLDRESAMTALEN: Pædagogen drøfter gennemførelsen og resultatet af sprogvurderingen. Svarer de enkelte delresultater til indtrykket af barnet i dagligdagen. Var barnet koncentreret eller ukoncentreret, da det skulle løse de forskellige opgaver? Pædagogens øvrige iagttagelser drøftes og suppleres med iagttagelser, som forældrene har gjort. Pædagogens forslag til handlinger drøftes og suppleres med forældrenes forslag. Pædagogen og forældrene aftaler mere præcist, hvilke handlinger, der er mest meningsfulde og passer bedst til barnets, dets forudsætninger, behov og muligheder og i hvilket domæne, de forskellige handlinger mest hensigtsmæssigt kan iværksættes. Det aftales til sidst, hvordan der skal følges op på barnets sproglige udvikling, og hvornår det vil være hensigtsmæssigt at mødes igen. I nogle tilfælde vil der være behov for, at sprogvurderingen gentages efter i stykke tid måske 3 måneder eller et halvt år. I andre tilfælde vil der være behov for, at dagtilbudet eller forældrene kontakter PPR med henblik på en nøjere sprogvurdering. Den pædagogiske vejledning giver pædagogen/dagtilbudet værktøjer til faglig-pædagogisk refleksion og handling i forhold til: et læringsdifferentieret sprogarbejde i dagtilbudet et ligeværdigt samarbejde med hjemmet et ligeværdigt samarbejde med andre faggrupper og instanser ( 15