Cafébussen udfordrer efterskoleelever

Transkript

1 7 21. februar årgang Cafébussen udfordrer efterskoleelever På Nordsjællands Efterskole er lærere og elever glade for at få besøg af Cafébussen LEDER Fastetiden er en hjælp til udholdenhed og til at være bevidst om fristelser SIDE 12 Folketingsmedlem Daniel Toft Jakobsen lægger ikke skjul på sin kristne tro, men han vil helst bedømmes på sine politiske holdninger og handlinger SIDE 18 Gud har givet mennesker livet, og mennesker er utroligt dyrebare for ham. Derfor må vi ikke berøve et menneske dets liv

2 Cafébussen udfordrer efterskoleelever Eleverne kunne gå ind i Cafébussen og tale om alt mellem himmel og jord. Fotos: Anders Solgaard Når Cafébussen og dens medarbejdere er på tur, er det for at pege på Jesus. Det gør de gennem undervisning, samtaler og andagter Af Anders Solgaard Reportage Et samtalerum på hjul, en transportabel sjælesørger eller en landsdækkende rådgiverservice? Kært barn har mange navne, og Indre Missions Cafébus er et velkomment element på de steder i landet, hvor den kommer. Cafébussen tager til festivaler, bibelcampinger, byfester og en lang række efterskoler. Her bliver bussen og dens medarbejdere godt besøgt af unge og gamle, der gerne vil tale om livet, troen eller det, der lige er brug for. Taler om alt Bussen var fuld til aftenandagt. Tre dage i begyndelsen af februar holder Cafébussen på Nordsjællands Efterskole ved Græsted. Efterskoleeleverne kommer for at hænge ud i bussen, blive udfordret af dens medarbejdere eller bare nappe en småkage fra bordene.»cafébussen er vigtig, for det er vigtigt at tage stilling til tro. Men vi taler ikke kun om tro. Vi taler om hele livet, for det er troen en del af. Det er meget forskelligt, hvor mange der kommer for at snakke, men vi har mange gode oplevelser med det,«fortæller 21-årige Nanna Skovgaard, der er volontør ved Cafébussen. 6 indre missions tidende

3 I baggrunden høres den anden volontør, Lina Olofson, der taler med en pige fra efterskolen. Ved siden af sidder de to IMU-medarbejdere på Sjælland, Amanda Sjursen og Lene Kjær Andersen, med en åben bibel. De er i gang med at forberede aftenens andagt og morgendagens undervisningstimer. Undervisning og samtaler Når Cafébussens medarbejdere er afsted på eksempelvis efterskoler, holder de andagter, undervisningstimer om tro og evangelisation eller deler deres personlige vidnesbyrd. De står også til rådighed for forbøn og samtaler i bussen, når eleverne har fri. Selvom eleverne har kristne lærere, de kan komme til på Nordsjællands Efterskole, vælger mange af dem i stedet at komme til Cafébussen for at tale om mere alvorlige emner og for at betro sig til nogen, der ikke kender dem i forvejen.»det kan være svært at tale alvorligt med en ven eller en lærer, der skal give dig karakterer i morgen. Der er det nemmere at tale med os, for vi smutter igen efter et par dage, så det er nærmest en anonym samtale,«forklarer Nanna. Medarbejderne brugte tiden uden samtaler til at forberede morgendagens undervisning IMB udrustede Nanna fik kaldet til at være i Cafébussen, mens hun gik på Børkop Højskole. Den undervisning, hun fik der, udrustede hende til at give evangeliet videre til de besøgende i Cafébussen.»Vi vil gerne være et vidnesbyrd om Jesus og det at være kristen. Vi vil pege på ham gennem samtaler, men også gennem dem vi er. Jeg er velsignet ved at kunne pege på Jesus i min arbejdsdag, og det er et fantastisk arbejde,«fortæller Nanna, inden klokken bliver 21.30, og det er tid til efterskolens frivillige aftenandagt. Den er i dagens anledning henlagt til Cafébussen, hvor et par elever har hevet et keyboard, en guitar og nogle sanghæfter med fra musiklokalet, mens deres kammerater siver ind i bussen. Snart er den stopfyldt med teenagere, og IMU-volontøren Amanda byder velkommen. Først er der et par sange, inden Amanda fortæller eleverne en del af sin historie med Jesus. Der bliver lyttet intenst. Efter sangen vil eleverne gerne synge videre, men det er blevet sengetid, så afslutningsvist beder Amanda en bøn, inden alle i bussen tager hinanden i hænderne og synger velsignelsen, før det er afgang mod sengene. Jesus er fundamentet Niels Haugegaard har i 25 år fortalt efterskoleelever på Nordsjællands Efterskole om matematik, biologi og Jesus»Jeg er egentlig uddannet skovfoged, men jeg kørte død i træerne og tog til Nordsjællands Efterskole for at være lærervikar. Det har jeg aldrig fortrudt,«fortæller Niels Haugegaard. 1. februar kunne han fejre 25-årsjubilæum som ansat på skolen, og han elsker arbejdet.»der er aldrig to dage, der er ens. Samspillet med eleverne og deres feedback giver mig energi til hver eneste arbejdsdag. Der sker hele tiden nye ting, og jeg får nye input fra dem.«skolen skal bringe evangeliet videre Hauge, som han kaldes i daglig tale, lærte allerede det første år, hvordan en elevs faglige udvikling kan hjælpes på vej af motivation og en positiv tilgang til undervisningen. For Nordsjællands Efterskole er en skole, der skal leve Et vikariat blev til 25 års ansættelse indre missions tidende 7

4 Skaterrampen blev bygget af en elev. op til de faglige krav, som 9. og 10. klasser skal gennemgå, men det er også en kristen skole, hvis primære formål ikke er at spytte kommende superstudenter ud på stribe.»skolen er til for at bringe evangeliet til eleverne. På lærerværelset er vi mange forskellige mennesker og meninger, men vi har altid været enige om at ville pege på Jesus Kristus som det vigtigste. Han er grundstenen for skolen, og det skal skinne igennem, selvom eleverne også skal lære noget fagligt.«alle er velkomne Alle lærerne er personligt kristne, men eleverne på Nordsjællands Efterskole kommer fra både kirkevante og ikke-kirkevante hjem. Det giver særligt i begyndelsen nogle kulturelle udfordringer på skolen, men eleverne hjælper hinanden til rette i det kristne miljø.»vi gør meget ud af at fortælle klart og tydeligt, hvad skolen står for, og hvad det indebærer for eleverne. Der er en morgenandagt med mødepligt, vi synger til bords, der er forskellige kristne arrangementer, som vi tager til, og hver søndag tager alle elever i kirke. Det er sådan, det er, og det ved alle eleverne godt på forhånd. Vi har altid været en skole, der gerne vil mission, men som også vil have plads til ikke-kirkevante elever. Som lærere kan vi gøre en del, for at de føler sig tilpas, men det er i lige så høj grad eleverne, der bygger bro og skaber et godt miljø, hvor alle kan være uagtet om de tror på Jesus eller ej.«elever kommer til tro De ikke-kirkevante elever tager på skolen af flere forskellige grunde, men kun enkelte af dem stopper før tid. De fleste får gode venner og møder kristne på deres egen alder nogle måske for første gang. Gennem lærerne og hinanden bliver eleverne udfordret til at tage stilling til deres tro.»noget af det bedste ved at være lærer her er at møde de elever, der ikke gider kristendommen, men som får smag på den i årets løb. Vi opfordrer eleverne til at tale om tro og hjælpe hinanden gennem samtaler og bøn, og det er stort at opleve, når elever møder Jesus som deres frelser.«det kræver tid På efterskolen forsøger lærerne at hjælpe eleverne på vej i livet og i troen. Men det er ikke altid lige nemt, når de lærere, der giver karakterer og strafopvaske efter natterend, også er de lærere, som eleverne betror sig til. Derfor tager det lang tid, før eleverne åbner op for lærerne.»i starten er du ofte bare en dum lærer. For at få taleret ind i deres liv og bringe evangeliet til dem, må vi få deres tillid ved at lære dem at kende og bruge tid med dem. Vi bliver tit spurgt om teologiske ting, og der svarer vi efter bedste evne, men det er også dejligt at have Cafébussen på besøg, så de kan tale med andre end lige os lærere om nogle af de svære ting.«hauge har rundet de 50 og har ført elever til eksamener i dansk, fysik, matematik, biologi og idræt, men han er ikke færdig endnu.»havde det her været en helt almindelig efterskole, havde jeg nok ikke været her i 25 år, men det er det ikke. Det er fantastisk at se eleverne smide facaderne og knytte sig til hinanden og til Jesus. Jeg hører jævnligt om gamle elever, der mødes og har fået et specielt bånd til hinanden her på skolen. Men det vigtigste er, at jeg får lov til at vise dem, hvad en kristen er, og bringe budskabet om frelseren videre. Jeg 8 indre missions tidende

5 Vi taler dagligt om tro Den kristne efterskole bringer diskussioner på banen hos tre kammerater Nordsjællands Efterskole ønsker at eleverne skal møde Jesus. Kasper, Valdemar og Michael er alle 16 år gamle og går alle tre i 10. klasse på Nordsjællands Efterskole. De kom med vidt forskellige udgangspunkter, men er blevet så gode venner nu, at de ofte har lange diskussioner om troens betydning i deres liv.»jeg tog på efterskole, fordi jeg var blevet skoletræt på min gamle skole. Jeg håbede, at det kunne give mig noget afveksling i min skolegang, og jeg er virkelig blevet glad for det. Det er super fedt her,«fortæller Michael glad. Vennen Kasper fortæller åbent, at han er ateist og var lidt nervøs, inden han startede på skolen.»jeg var bange for, at det bare var en masse munke, som jeg skulle bruge det næste år sammen med. Men skolen har fået mig til at indse, at du godt kan være kristen og normal. Jeg har lært at se tingene fra flere perspektiver, og nu kan jeg faktisk forstå, hvorfor folk tror. Men jeg er stadig ateist,«understreger Kasper med et smil.»vi tre taler dagligt om tro, og vi har ofte større diskussioner om det. Sammensætningen af elever giver gode diskussioner, og jeg er kommet tættere på Gud ved at være her,«forklarer Valdemar, der har fået mange nye venner siden skolestarten i august. er ikke den store teolog, men jeg kan pege på Jesus gennem mit liv og gennem det, jeg fortæller dem, og jeg håber, at Jesus er det, som eleverne tager med hjem fra deres år her.« indre missions tidende Kasper frygtede munkene Cafébussen giver svar Selvom de tre venner debatterer ivrigt med hinanden til daglig, er de glade for, at Cafébussen har lagt vejen forbi, så der er mulighed for at få svar på nogle af deres spørgsmål. I løbet af de tre dage, hvor Cafébussen har holdt på parkeringspladsen, har de brugt flere timer på at snakke tro og spise småkager i den.»jeg blev opfordret til at tage derud og få svar på mine spørgsmål. Vi nyder at sidde derude og diskutere troen med dem. De kender os ikke, og det gør det lidt nemmere at tale med dem og få en form for anonym vejledning. Og så er de gode til at tale om troen og sætte ord på den,«fortæller Kasper. Michael og Valdemar nikker og fortæller, at lærerne i flere uger har opfordret dem til at gemme deres svære spørgsmål til folkene på bussen.»det er dejligt, at de kommer forbi. Vi får nogle gode svar fra dem, og det er rart at tale om tro med dem,«fortæller de alle, inden klokken ringer til frokost, hvor diskussionerne kan fortsætte hen over en portion brændende kærlighed. Valdemar, Michael og Kasper er gode venner, selvom de ikke er enige om troen. 9