Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Konsultationsprocessen i almen praksis Jan-Helge Larsen & Ole Risør Månedsskr Prakt Lægegern 1994; 72:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Konsultationsprocessen i almen praksis Jan-Helge Larsen & Ole Risør Månedsskr Prakt Lægegern 1994; 72:"

Transkript

1 Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Konsultationsprocessen i almen praksis Jan-Helge Larsen & Ole Risør Månedsskr Prakt Lægegern 1994; 72: Den vigtigste enkeltstående patientklage er, at lægen ikke lytter til, hvad patienten har at sige. Dette synes ikke at have ændret sig væsentligt i de senere år på trods af at praktiserende læger anvender en mindre autoritær lægestil end tidligere. En hovedårsag hertil kan være, at læger i utilstrækkelig grad gør sig klart, hvilke elementer konsultationen skal indeholde for at tilfredsstille patientens ønske om kontakt og fornemmelse af at blive forstået. Vi har valgt at resumere en række resultater af nyere konsultationsforskning vedrørende disse spørgsmål. På baggrund heraf og af egne resultater har vi udviklet en didaktisk og kronologisk opstillet model af de væsentligste elementer i en kommunikativ konsultationsproces. Bidragende til udviklingen af denne model har været video-supervisionskurser for kolleger samt undervisning af medicinske studenter og praksisreservelæger. Vores erfaringer fra denne undervisning er, at kvaliteten af konsultationer herigennem forbedres - ikke mindst med hensyn til patientens oplevelse af at være blevet hørt - uden at dette i nævneværdig grad virker forlængende på den enkelte konsultation. Antaget til publikation Institut for Almen Medicin, Panum Instituttet. Each practitioner evolves a pattern of consulting by trial and error which eventually becomes fixed (Byrne & Long, 1976 (1)) Samtalen er vores vigtigste redskab i konsultationen. Alene ud fra anamnesen kan ca. 56% af korrekte diagnoser stilles (2), og samtalens forløb er afgørende for patientens oplevelse af tilfredshed (3). Som praktiserende læger er vi mere eller mindre selvlærte i at samtale og har efterhånden udviklet vores personlige stil. I modsætning til på hospitalet henvender patienter i almen praksis sig med uvisiterede helbredsproblemer, dvs. det er ikke til at vide, hvad patienten kommer for; derfor må lægens samtaleform indledningsvist og ideelt give patienten mulighed for uforstyrret at formulere problemet med egne ord, mere præcist kan det ikke gøres. Men lægens virketrang, trang til at hjælpe og oplevelsen af tidspres trækker i den anden retning: at afbryde patienten.

2 Også det videre forløb af samtalen mellem hjælper og hjælpsøgende, mellem læge og patient, skal følge nogle spilleregler for at blive vellykket - ligesom samspillet i dans og erotik. Disse spilleregler hænger bl.a. sammen med hjælperen og den hjælpsøgendes roller og situation, de kulturelle forhold og de biologiske vilkår for kommunikation mellem mennesker. Samtalens spilleregler Bevidsthedens begrænsning Nogle af de biologiske vilkår for kommunikationen er på en meget tilgængelig måde beskrevet af Tor Nørretranders i bogen Mærk verden (4). Bevidstheden, forstået som det om sig selv bevidste jeg, kan kun rumme en lille del af de informationer, hjernen forarbejder per tidsenhed. Alle former for forstyrrelser i dialogen vil derfor interferere med lægens evne til at kunne rumme informationerne i den historie, patienten fortæller. Det samme er tilfældet for patienten. Hos lægen kan forstyrrelserne komme indefra fx tanker om hvad patienten fejler, hvor mange der sidder i venteværelset og hvad man skal huske at købe med hjem til middag i dag. Eller forstyrrelserne kan komme udefra, fx telefoner, dataskærme, sekretærer osv. For patienten kan især afbrydelser i dialogen fx i form af flere lukkede spørgsmål i rækkefølge fra læge til patient, lægge så meget beslag på kapaciteten i patientens bevidsthed, at den ikke længere står til rådighed for problemløsning, eller at patienten glemmer sine egne tanker og spørgsmål. Og hvis lægen er meget optaget af, hvad han skal sige eller spørge om, bliver han en dårlig lytter. Samtalens styring Samtalen kan betragtes som en kæde af udsagn og gensvar, hvis udformning styres mere eller mindre bevidst af parterne. For den professionelle part, lægen, kan det være en hjælp bevidst at kunne styre denne proces ved hjælp af forskellige typer af gensvar (5): 1. Lyttende/ ikke lyttende/ afbrydende 2. Udvidende/ afgrænsende 3. Åbnende/ lukkende 4. Konfronterende/ tildækkende Forholdet og den følelsesmæssige intensitet og dybde Forholdet mellem de to samtalende kan - ligesom samtalens indhold - have forskellige grader af følelsesmæssig intensitet og dybde og kan til en vis grad styres af hjælperen. Samtaler kan opdeles i 4 lag: 1. Cliché-lag: at mødes,»god dag«, fx en uforpligtende snak om vejret. 2. Rolle-lag: at tale om,»man«, fx taler man om sit arbejde, om sine fritidsinteresser osv. 3. Fortroligheds-lag: at betro sig, at»sladre«fx når man betror sig til en anden person om problemerne med ens arbejdsgiver, ens kæreste osv. 4. Autentisk lag: jeg-du, her og nu. Hvis man giver udtryk for sine følelser lige nu over for den man taler med, fx vrede, kærlighed, savn osv. Ansvar og aktiv deltagelse

3 Spørgsmålet om ansvar og aktiv deltagelse i samtaleproces og problemløsning, kan - ligesom de ovenstående elementer - gøres til genstand for bevidst bearbejdning fra lægens side. Desuden er ansvarsfordelingen underkastet kulturelle normer og gensidige forventninger til læge-patientforholdet, bl.a. indstiller patienter sig og lærer hurtigt deres læges måde at tackle tingene på (6). Frygt for sygdom eller manifest sygdom fører til forskellige grader af angst og andre følelsesmæssige reaktioner i patienten, som føler sig selv - og fremtræder - som et bange barn, der er afhængig af den formodede voksne. Derfor er alle angstreducerende tiltag fra lægens side med til at bedre kommunikation og ansvarlighed hos patienten. Referencerammer Patientens sygdomsopfattelse (7) og lægens sygdomsmodeller (8) passer ikke altid sammen (9). Begge parter mødes naturligt nok med forskellige forudsætninger, og en del misforståelser mellem læge og patient hænger sammen med, at de befinder sig i to forskellige verdener, som når de ekspliciteres også kan gøres forståelige (10, og senere under det 6. F). Baggrund for konsultationsprocessens 9 f'er Ovenstående 5 elementer indgår i konsultationsprocessens grundvilkår og er samtidig nogle af de væsentligste virkemidler, lægen har til sin rådighed. Disse elementer har vi søgt at integrere i en kronologi, som bygger på en række tidligere undersøgelser og beskrivelser af konsultationsprocessen (1, 11-15) og på egne observationer af lægers og patienters måde at håndtere samtalen på. For nemheds skyld har vi ladet hvert element have et F som første bogstav. Der er tale om en beskrivelse af en idealtype konsultation, som sjældent forekommer i dagligdagen, men som det bl.a. af hensyn til patient compliance (11) og egen trivsel (16) kan være godt at tilstræbe. I de dagligdags konsultationer vil nogle elementer enten være indeholdt i andre eller på forhånd være tilstrækkeligt belyst til, at der opstår en meningsfuld helhed for læge og patient. F'erne kan betragtes som trin i en horisontal proces, hvor lægen på hvert trin kan vælge at gå i dybden, dvs. vertikalt. F'erne kan på denne måde fungere som et redskab til at orientere sig og fastholde, hvor man befinder sig i konsultationsprocessen. Hvis en konsultation kører af sporet, hænger det almindeligvis sammen med, at lægen ikke har fået klargjort et eller flere af de tidligere elementer - F'er - i konsultationsprocessen, og lægen kan så gå tilbage til dette F. 1. Før Før konsultationen starter må lægen gøre sig klart, at patienten almindeligvis gennem nogen tid har forberedt sig på konsultationen. Helman (9) har vist, at når patienter mærker noget i deres krop, ønsker de svar på følgende spørgsmål: Hvad er der sket? Hvorfor er det sket? Hvorfor mig? Hvorfor nu? Hvad vil der ske, hvis der ikke gøres noget ved det? Hvad skal jeg gøre ved det, eller hvem skal jeg spørge om hjælp?

4 Patienten har almindeligvis tænkt over disse spørgsmål, måske diskuteret dem med andre, prøvet selv at behandle osv. Derved har patienten fået et»forspring«for lægen i processen med at overveje og formulere helbredsproblemet. Men patientens fantasier og forestillinger har også haft tid til at avle med hinanden og fylde patienten med angst og frygt (17). Hvis man som læge gør sig disse forhold klart før konsultationen, vil man nok være tilbøjelig til at tænke nysgerrigt:»hvad har han mon i posen i dag? Hvad er der gået forud for, at han kommer her?«og man vil i højere grad møde patienten med lydhørhed og interesse, så man vil få lettere ved at undertrykke sin trang til at gøre noget og dermed afbryde patienten. Det viser sig i: 2. Forholdet. Hvis man har nogle journaloplysninger på patienten, kan man mindske en del af patientens forspring ved at sætte sig ind i journalen før konsultationen; derved fristes man ikke til at bladre i den eller se på skærmen under den indledende del af samtalen. 2. Forholdet Ved at være så talentløse lyttere som de er, snyder de fleste danskere sig selv for oplevelsen af en fascinerende naturlov. Forvandlingen af den der fortæller, det øjeblik hun opsluges af sin egen beretning. Høeg (18) Konsultationen starter med en kontakt, et goddag (13). For at lægen kan finde patienten, hvor han er og begynde der, må han signalere interesse, accept og lydhørhed, dvs. vise at han er til stede og til rådighed og tillader patienten at fremkomme med, hvad det skal være,»permission«(19). Det gøres ikke på samme måde over for alle patienter; lægen må lade sig styre af sine fornemmelser og tilpasse sit sprog. Lægens åbningsreplik bør almindeligvis være kort og åbnende uden at virke forstyrrende, fx:»goddag«/»goddav«/»dav«,»hvad bringer dig herhen i dag?«,»fortæl mig, hvad du kommer for i dag?«hvordan ordene virker, hænger sammen med lægens non-verbale meddelelser (stemmeleje, diktion, mimik osv.). Nogle patienter - og læger - trives bedst med nogle flere velkomstord og gerninger som døråbnere, fx:»jamen, kom dog inden for i varmen. Sikken da også et vejr det er i dag...«lægens indledningsreplikker signalerer forskellige relationer og rollefordelinger: L (empatisk):»hvad har du på hjerte?«pt. (konkret):»jeg har fået en fibersprængning...«l (aktiv, hjælpsom):»hvad kan jeg gøre for dig i dag?«pt. (overlader ansvar til læge):»det ved jeg ikke...«l (kammeratligt åbnende):»hvad skal vi snakke om i dag?«pt. (kort og konkret):»min mave«. L (aktivt):»hvorlænge har det stået på?«(lægen går i gang med at arbejde). Indledningsreplikken»hvad er der galt/ i vejen?«vil ligeledes ofte føre til, at lægen kommer på arbejde. Vigtigst er det, at lægen viser patienten, at han er parat til at lytte uden at afbryde, og at han tillader patienten at fortælle, hvad det skal være. Så kan patienten udfylde dette tomrum med sin forberedte fortælling. Ofte hænder netop det med patienten, som beskrives i ovenstående citat: patienten rives

5 med af sin egen historie, som levendegøres ved at ordene river billeder med, som atter fremkalder nye ord; måske kommer han derved frem til den erkendelse, han har søgt. Hvis lægen vil sige noget, bør det kun være noget, der viser at han lytter, fx»hm«,»ja«,»nåhr«eller noget, der understøtter patientens problemformulering. Hvis man som læge kan mærke på sig selv, at det begynder at knibe med at holde styr på patientens historie, kan man kort resumere det, patienten har fortalt. Det vil bidrage til at give patienten en følelse af, at man lytter. Hvis der opstår pauser i patientens fortælling, går både patientens og lægens indre dialog og tanker videre. Hvis lægen bryder pausen, risikerer han at styre samtalen væk fra patientens tankegang, medmindre han gør det med et spørgsmål, der knytter an til patientens proces, fx:»hvad tænker/føler du lige nu?«på disse måder signalerer lægen interesse for patienten, som nu aktivt arbejder med på at løse sit problem. Lægen viser også rolle- og ansvarsfordelingen: Patienten taler - lægen lytter. I dagligdagen vil man ofte først have talt i telefon med patienten, så lægen kan indlede konsultationen med fx:»vi talte sammen i telefonen... Kan du ikke fortælle mig lidt mere om det...?«en afbrydelse i starten vil mindske intensiteten i samværet og næsten altid resultere i et utilstrækkeligt informationsgrundlag, som lægen - i bedste fald - må arbejde for at få opbygget senere i konsultationen. Et af de største kritikpunkter mod læger er, at de ikke giver sig tid til at lytte til patienten. En forudsætning herfor er, at lægen lærer sig - for en kort tid - at rumme patientens historie. Men der er naturligvis en grund til, at lægen bryder ind. Dels vil lægen jo gerne hjælpe, og der kan være en tendens til at lægen føler sig overflødig, når han ikke gør noget - og at lytte opleves ikke som at gøre noget. Den anden grund er, at lægen i sin indre dialog hele tiden genererer hypoteser og diagnoser samt får associationer, som fylder op i lægens bevidsthed (20). Lægen må derfor optræne en evne til at kunne lægge disse hypoteser mv. hen på et midlertidigt lager. Mange læger er bange for at vise de har tid, af frygt for at patientens talestrøm skal fortsætte langt ud over den aftalte tid. Men patienter kan i gennemsnit kun tale i maks. 2 minutter - hvis lægen da ikke afbryder dem (21). Først når patienten er færdig, bør lægen starte med at spørge uddybende til patientens forventninger, forestillinger og frygt. De fleste patienter vil af sig selv formulere det vigtigste i indledningen, hvis de ikke bliver forstyrrede. 3. Forventninger Forventninger, forestillinger og frygt Disse 3 ord stammer fra Becker & Maiman's Health Belief Model (22), og de kan bruges til at minde lægen om at spørge til patientens overvejelser forud for konsultationen og hans formål med den. Når lægen spørger til forventninger, forestillinger og frygt sporer han sig ind på, at patientens problem både har en kognitiv og en emotionel side. Den kognitive er det sådan set ikke så svært at komme ud med, mens den emotionelle ofte er forbundet med skyld, skam, mindreværd, magtesløshed og angst, dvs. negative følelser som får patienten til at holde sig tilbage. Derfor må lægens spørgsmål som en nøgle søge at åbne de rum af forventninger, forestillinger og frygt, som patienten måske end ikke selv har formuleret indholdet af. Der er flere måder at få patientens

6 forventninger m.m. frem, men her er nogle forslag til nogle åbne/åbnende nøglespørgsmål. De bør dog formuleres på en måde, der passer lægen og hans patienter. Nogle gange er disse spørgsmål unødvendige, fordi patienten af sig selv siger det hele under sin præsentation af problemet, nogle gange kan et enkelt spørgsmål fx 1. eller 2. give svar på alle 6 spørgsmål. Andre gange må lægen fiske lidt efter svaret på især spørgsmål 4, men det er jo oftest bekymringen, der får patienten til at gå til læge: En patient med halsbetændelse:»jeg er også lidt i tvivl om det kunne være begyndelsen til kræft«. Det er vigtigt, at lægen får et rimeligt svar på alle 6 spørgsmål, inden man går videre i konsultationen; det er meget hyppigt på dette sted - det 3. F - at konsultationer kører af sporet. Så længe patienten fortæller om sit helbredsproblem og sine forventninger m.m., arbejder patienten aktivt på at (om)formulere sit helbredsproblem, et arbejde der for den læge, der afbryder sin patient, kan blive ganske anstrengende. Patientens præcise formulering af det 3. F er således arbejdsbesparende for lægen og mere tilfredsstillende for patienten. Ved at stille nøglespørgsmålene undersøger lægen også patientens sygdomsopfattelse (23) og egenvurdering (24), fx:»jeg tror mine mavesmerter skyldes, at jeg spiste en lidt for gammel dåse tun i sidste uge...«eller»vi har haft det meget stresset på jobbet den sidste måned med at gøre status, så jeg tror det er derfor...«når patientens sygdomsopfattelse ekspliciteres på denne måde, kan lægen medtage det i sin senere forklaring af patientens symptomer. Derved vil patienten i højere grad opfatte lægens råd mv. som meningsfulde, de passer ind i patientens billede af verden. Hvis man derimod ikke opdager, at patientens sygdomsopfattelse er helt anderledes end lægens, er der stor risiko for at patienten ikke vil bruge lægens råd eller ordination. Når lægen ikke undersøger patientens forventninger, svarer det til ikke at se på vejskiltene, fordi man tror, man kender vejen. Det gør man ikke altid! Et andet punkt, der spiller ind i patientens præsentation af sit problem er den ambivalens, der er forbundet med at have symptomer. I et hjørne af patientens bevidsthed kan symptomerne tolkes som truende for helbreddet (»det er sikkert noget alvorligt«), mens resten af bevidstheden opfatter det - og ønsker at opfatte det - som et helt banalt helbredsproblem, som lægen sagtens kan løse (»det er nok ikke noget«). Den angste del af patienten vil være tilbøjelig til at skjule vigtige oplysninger for lægen i håb om, at der egentlig ikke er noget galt (en lignende proces som den der fører til en væsentlig forsinkelse i at søge læge, når man mærker en knude). Frygten for diagnosens konsekvenser og erkendelsen af, at det man mærker har noget med én selv at gøre, får én til at vente. Patientens uforstyrrede beretning og en omhyggelig afklaring af patientens forventninger, forestillinger og frygt bidrager til at mindske patientens angst og er en forudsætning for, at patienten kan lytte til, hvad lægen siger og dermed opleve: 4. Forståelse fra lægens side. 4. Forståelse Lægen har sikkert allerede, mens patienten talte, overvejet forskellige diagnoser (20), fundet ud af, hvad patienten fejler og lagt sin plan. Det kunne være fristende straks at gå i gang - og komme videre til næste patient. Men først må lægen vise patienten, at han har forstået, det patienten har fortalt. Lægen har sikkert vist det non-verbalt undervejs. Men hvordan kan patienten vide, hvad lægen helt konkret har forstået? Ved at resumére patientens helbredsproblem, forventninger m.m.

7 kan lægen vise, at han har forstået patientens meddelelse, og måske også det der siges mellem linierne. Derved får både læge og patient et check på, at de har forstået hinanden. Til patienten kan lægen fx sige:»på det, du har fortalt mig, forstår jeg, at tingene hænger sammen på den og den måde..., at dit hovedproblem er det og det..., og at det er det, du primært vil have hjælp til at få løst... Er det rigtigt forstået?«dette resumé er udformet som et kontraktforslag, som kan modificeres senere. Hvis det lykkes lægen i sit resumé at medtage både kognitive og emotionelle elementer i patientens problemformulering, kan det udløse en dyb lettelse hos patienten, fx:»du fik dette ildebefindende på dit job. Personalet blev så forskrækkede, at de tilkaldte en ambulance, og du blev indlagt nogle dage på hospitalet. I dag kommer du så til mig for at få checket dit blodtryk. Du fortalte også, at din kone var blevet meget forskrækket. Mange mennesker, der får sådan et ildebefindende, ville blive bange for at dø, gælder det også dig? Og er det noget, du vil tale med mig om?«på disse måder lægger lægens resumé op til også at tale om, hvordan man taler sammen dvs. lægen meta-kommunikerer. Meta-kommunikation (at tale om at tale) er et redskab til at bringe begge parter i en samtale på højde med hinanden, til at bringe en samtale på rette spor igen, til at forlige konflikter osv. Når man meta-kommunikerer inviterer man billedlig talt den anden til for et øjeblik at se situationen udefra (oppefra) og diskutere den (som patientens dødsangst her i eksemplet). Andre gange kan patientens problemformulering indeholde et ønske til lægen, fx en 16-årig pige der kommer til læge for at få p-piller, fordi hun på lørdag skal i seng med sin kæreste for første gang. I den situation må lægen gøre sig klart, om han vil efterkomme patientens ønsker. Men han må samtidig vide, at et positivt svar til patienten næsten er afgørende for, om hun hører efter under resten af konsultationen. Lægen kunne fx sige:»jeg synes det er fornuftigt af dig at komme, og jeg vil gerne give dig de p-piller, men vi skal også tale om, hvordan de virker«. At rose patienten for noget godt, hun har gjort, fungerer som»øre-åbner«, mens kritik, irettesættelser, pålæg mv. fungerer som»øre-lukkere«. 5. Forklaring Når lægen har vist patienten, at han har forstået ham, bliver det lægens tur til at stille uddybende spørgsmål (supplere anamnesen) og forklare patienten, hvad det, han har fortalt, siger ham og forklare hvilke overvejelser og planer han gør sig i forhold til patientens forventninger og forestillinger. Desuden kan lægen nu gå i gang med sin eventuelle kliniske undersøgelse og herunder forklare, hvad han gør og finder. Lægen går her frem efter sin egen sygdomsmodel, som ikke behøver at være sammenfaldende med patientens, fx kan patienten godt mene at mavesmerterne skyldes en dåse for gamle tunfisk (dvs. nogle ydre forhold), mens lægen godt vil sikre sig mod, at patienten har blindtarmsbetændelse (noget biomedicinsk). 6. Forhandling

8 »Forhandling er en tosidig kommunikation beregnet på at nå til enighed med en modpart, med hvem man både har fælles og modsatte interesser«(25) Forhandlingsfasens mål er at opnå enighed mellem læge og patient. Først må lægen undersøge, hvordan patienten har forstået forklaringen ved at bede ham give sin vurdering af den, eller ved at patienten gentager den, fx som svar på spørgsmålet:»hvad vil du sige til din mand/kone osv. om, hvad der er sket her i dag?«et check af, hvad patienten har forstået, er en grundlæggende forudsætning for en forhandling med patienten med henblik på at opnå en fælles forståelse og en kontrakt om, hvad resten af konsultationen skal handle om. Der kan dog også have været forhandlinger tidligere i konsultationen. Mange patienter vil allerede under opregningen af deres forventninger - eller senere - ønske flere helbredsproblemer behandlet i samme konsultation, men det kan dels støde an mod lægens tidsgrænse, dels vil patientens udbytte af længerevarende konsultationer om flere emner være mindre; det kniber med at huske det hele bagefter (26). Når lægen (under det 4. F) resumerer patientens forventninger til konsultationen kan resumeet afsluttes med et forslag til kontrakt (27): hvem gør hvad osv.? Også under det 5. F, forklaring, kan der opstå en forhandlingssituation: Hvilke undersøgelser skal vi tage først? På dette punkt i konsultationsprocessen antager vi altså: - at patienten har fået fortalt om sit helbredsproblem - at lægen har vist, at han har forstået det - at lægen har suppleret anamnesen og evt. foretaget en klinisk undersøgelse af patienten - og at lægen har checket, at patienten har forstået forklaringen Alligevel er det ikke sikkert, at patientens og lægens billede af helbredsproblemet er sammenfaldende, dvs. at der er transparens mellem deres»landkort«(patientens sygdomsopfattelse og lægens sygdomsmodel). Det er en forudsætning for, at man kan tale om egentlig fælles forståelse, at begge parter i en samtale forstår den baggrund, den anden udtaler sig på. En hyppigt forekommende divergens mellem patientens og lægens baggrund består i forskelle i viden og erfaring og forskelle i måden at anskue helbredsproblemet på. Ethvert helbredsproblem kan anskues ud fra flere synsvinkler. Ved analyse af egne konsultationer fandt Larsen (23), at følgende 4 referencerammer forekom (Fig. 3). Ethvert helbredsproblem kan med fordel anskues ud fra disse - og en hel del flere - referencerammer, og til hver referenceramme knytter der sig et bestemt sprog, måske mest karakteristisk i den psykosomatiske, hvor følelserne taler gennem kropslige reaktioner og symptomer. Tænker lægen og patienten begge i biomedicinske baner, er der transparens, og et referenceskifte er ikke nødvendigt: Hvis begge er enige om, at penicillin er den rigtige behandling til halsbetændelse, så vil kontrakten handle om ordination af penicillin. Hvis en patient med gastritis tænker udelukkende biomedicinsk, vil han ønske medicin og måske yderligere undersøgelser, fx gastroskopi. Lægen har måske ud fra sin uddybende anamnese og

9 undersøgelse fået en opfattelse af, at et referenceskift til en psykosomatisk referenceramme vil være et bedre valg. Derfor forsøger lægen at forklare patienten dette:»jeg tror, at dine symptomer skyldes stress på arbejdspladsen, vrøvl med konen, pengesorger...,«og foreslår samtaler med henblik på øget indsigt i sammenhængen mellem stressmomenter og symptomdannelse for derigennem at give hjælp til forandring. Det er her, det undertiden bliver svært og forhandling nødvendig. Som det ses af figuren, er patientrollen i den biomedicinske referenceramme overvejende passiv. Han skal blot indtage den ordinerede medicin, men i øvrigt gør lægen hele arbejdet. I den psykosomatiske referenceramme bliver patienten medinddraget som aktiv part. Lægens arbejde er at få patienten til at få indsigt og at yde støtte til mere hensigtsmæssig adfærd, men det er patienten, der skal hjem og gøre arbejdet! Det kræver altså langt mere af patienten, og det er ikke sikkert, at han er rede til eller magter at opnå denne indsigt endsige benytte den til adfærdsændring. I de ukomplicerede tilfælde sættes kontrakten som en selvfølge: blindtarmen, halsbetændelsen, fodvorten, det blødende sår eller det brækkede ben. I andre tilfælde bliver forhandlingen kardinalpunktet, det sted i konsultationsforløbet, hvor det afgøres, om både læge og patient kan afslutte konsultationen tilfredse med aftalen. Det er også typisk her, drejningen fra samtale til samtaleterapi naturligt kan finde sted. Om det sker, afhænger af problemets art, situationen, lægens og patientens parathed og lægens kunnen. Hvordan man ud fra konsultationsprocessen kan benytte vanskelige referenceskift som indgang til egentlig samtaleterapi, ligger uden for denne artikels rammer. Her skal blot nævnes nogle af de arbejdsredskaber, man kan træne sig i at bruge: metakommunikation, gensvarsmodeller (5, 28), trivselsmodel (19), kropsopmærksomhed (29, 30). Lykkes det ikke at opnå fælles forståelse, må lægen overveje nødvendigheden af at forlange sin opfattelse af, hvad der er nødvendigt, gennemført. Der findes symptomer, der for lægen forekommer så alarmerende, at en forhandling ikke kommer på tale. Her skal bare handles, fx ved mistanke om blindtarmsbetændelse, bristet ekstrauterin graviditet osv. Omvendt findes der problemer, symptomer og situationer, hvor lægen godt kan lade patienten vælge, selvom lægen personligt ville have foretrukket et andet valg. Derved kan lægen opretholde den gode kontakt med patienten, og det giver lægen mulighed for ved opfølgende konsultationer, at tale yderligere med patienten, så denne måske får indsigt i fx psykosomatisk problemløsning. Endelig har patienten undertiden ret, og han har i hvert fald ret til at tage imod eller sige fra. En afgørende forudsætning er blot, at man inden forhandlingsfasen indledes har sikret sig, at patienten har forstået lægens forklaring. 7. Forhindre/fremme Så er det atter patientens tur. Nu må patienten fortælle, hvad han mener om det, lægen har sagt. Mange patienter vil være tilbøjelige til at være for optimistiske og positive over for den trufne kontrakt eller det givne råd. Men lægen bør fungere som djævelens advokat og sammen med patienten undersøge, hvad der kan forhindre, at de gode planer føres ud i livet. Her gælder det om at få patienten til at lege med. Patienten vil måske nødigt fortælle, at han ikke har råd til at købe medicinen her sidst på måneden, at konen/manden aldrig vil gå med til at ændre kostvaner, holde op med at ryge, at hun ikke kan lide at gå i svømmehal, fordi hun føler sig for tyk osv. Når forhindringerne er blevet klargjort, kommer turen til de forhold, der kunne fremme gennemførelse af planer eller råd, fx at hun tager i svømmehallen sammen med en veninde.

10 Patient og læge kommer i en kreativ dialog om, hvordan det, man er kommet frem til i konsultationen, lader sig overføre til patientens dagligdag. Dette gælder især livsstilsråd, som derved huskes bedre. Livsstilsråd indebærer altid ændring af patientens hverdag, og tilførsel af viden er sjældent tilstrækkelig til at opnå forandring. Som regel må man få diskuteret fordele og ulemper ved eventuelle livsstilsændringer, og hvad der kan forhindre/fremme gennemførelsen (Lassen (11)). I denne diskussion gælder det om at få patienten til at mobilisere tilstrækkelig med energi og kreativitet til at gå fra indsigt til handling. 8. Følge op Ofte vil en konsultation rumme mange spørgsmål og svar, forklaringer og råd. Når man giver et råd i konsultationen, vil det ofte»glemmes«og compliance bliver dårlig (ca. 50% for lægemiddelordinationer og 10-30% for livsstilsråd (11)). Men man kan udstrække konsultationens varighed ved at aftale en ny konsultation, hvor man følger op på, hvordan det går og vurderer rådets effekt. Hvornår en sådan kontrol skal finde sted, må forhandles med patienten. Opfølgning af konsultationen fungerer som sikkerhedsnet (13) og... - signalerer omsorg og interesse for patienten - gør det lettere for patienten at henvende sig igen og giver tryghed - tager højde for, at lægen kan tage fejl og giver lægen tryghed - afspejler tillid og fordeler ansvaret mellem patient og læge - øger compliance Det er ikke muligt at tage højde for alt i én konsultation. Også af den grund bør lægen etablere et sikkerhedsnet og fx spørge sig selv: - hvad forventer jeg, der sker? - hvordan tager jeg højde for, at det måske ikke går som forventet? - hvordan vil jeg få at vide, at jeg tog fejl? - hvad vil jeg så gøre? Et sikkerhedsnet kan bestå i at instruere patienten i, hvad han skal gøre, hvis det ikke går som forventet, fx ringe igen hvis penicillinen ikke har hjulpet efter 1 døgn (13). 9. Farvel Så er det tid til at sige farvel til patienten. Læge

Vejledning i konsultationsprocessen Af Jan-Helge Larsen, Ole Risør og Jørgen Nystrup (revideret oktober 2010)

Vejledning i konsultationsprocessen Af Jan-Helge Larsen, Ole Risør og Jørgen Nystrup (revideret oktober 2010) Vejledning i konsultationsprocessen Af Jan-Helge Larsen, Ole Risør og Jørgen Nystrup (revideret oktober 2010) Læger får hurtigt erfaring i at tale med patienter og lærer efterhånden en konsultationsmetode,

Læs mere

Konsultationsprocessen I og videosupervision, Kalymnos, Grækenland

Konsultationsprocessen I og videosupervision, Kalymnos, Grækenland Konsultationsprocessen I og videosupervision, Kalymnos, Grækenland Formål og indhold. Forbedre egne konsultationer ved at arbejde med konsultationsprocessens 9 faser (Månedsskrift for Praktisk Lægegerning,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Konflikter med kunder

Konflikter med kunder Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Supervision af videooptagede samtaler

Supervision af videooptagede samtaler SUPERVISION 601 Supervision af videooptagede samtaler Jan-Helge Larsen, Ole Risør, Jørgen Nystrup & Charlotte Hedberg Erfaringer fra praktiserende lægers hverdag Videooptagede konsultationer kan være en

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Noter til Almen Medicin vedrørende konsultationsprocessen

Noter til Almen Medicin vedrørende konsultationsprocessen Indledning Noter til Almen Medicin vedrørende konsultationsprocessen Arbejdsformen i almen praksis Hvor kirurgens arbejde ofte på forhånd er veldefineret, er boldgaden for den praktiserende læge så at

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Coach eksempel 6. Spørgeteknik. Spørgedimension. Coachsamtale Eksempel 1. Øvrige teknikker

Coach eksempel 6. Spørgeteknik. Spørgedimension. Coachsamtale Eksempel 1. Øvrige teknikker Coach eksempel 6 Coachsamtale I de 2 følgende coacheksempler kan du dels følge et udpluk af en samtale og dels læse i kolonnerne til højre, hvilke spørgedimensioner og teknikker, der er anvendt. Vi er

Læs mere

Samarbejdsbaseret problemløsning

Samarbejdsbaseret problemløsning Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 Dagens program Opsamling Quiz Forandringsledelse Eksamens projekt Page 2 Page 3 QUIZ HVAD SIDDER FAST FRA SIDST? Page 5 Page 6 http://www.youtube.com/watch?v=u6xapnufjjc&n

Læs mere

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6 værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

COACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø

COACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + COACHING v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + Disposition - Hvad skal vi igennem på de næste 45 minutter? Dialogforståelse Coaching: Som redskab Coaching: Værktøjer Coaching: Øvelse

Læs mere

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen 3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Konsultationsprocessens tre dele. 2. Fortæl Forholdet - Goddag, lad patienten tale. Vis at du hører, tror og vil hjælpe

Konsultationsprocessens tre dele. 2. Fortæl Forholdet - Goddag, lad patienten tale. Vis at du hører, tror og vil hjælpe Konsultationsprocessens tre dele Patientens del 1. Før - Før konsultationen, følelser, tanker og handlinger 2. Fortæl Forholdet - Goddag, lad patienten tale. Vis at du hører, tror og vil hjælpe 3. Forestillinger,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af. Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

SUPERVISIONSSAMTALEN

SUPERVISIONSSAMTALEN SUPERVISIONSSAMTALEN - en undersøgelse af en sag med henblik på at uddrage en læring. Personale intern supervision er en aftalt og struktureret proces mellem to ligestillede parter samt et reflekterende

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere