Landemodeberetning 24. september 2010.

Transkript

1 Landemodeberetning 24. september Denne landemodeberetning adskiller sig fra en sædvanlig beretning bl.a. derved, at den er blevet til på baggrund af mine blot 5 måneder som biskop over Aalborg stift. Men hvilke fem måneder! Allerede her vil jeg rette en stor og hjertelig tak for den tid der gik forud for og til og med bispevielsen den 9. maj i Budolfi kirke. Tak for støtte, opmuntring og opbakning af hel usædvanlig karakter. Vejen frem til bispevielsen var broget, udmattende, begivenhedsrig, men også berigende og en menneskelig og teologisk modningsproces, som jeg i dag er meget taknemlig for at have gennemløbet. Bispevielsen adskilte sig fra andre bispevielser blandt andet derved, at Aalborg by på ide af stiftsamtmand Leif Sondrup arrangerede en stor folkefest med kaffe og kage på kirketorvet. FDFere fra stiftet spillede og sang. Og når nu ikke alle kunne være med i domkirken, var dette arrangement en stærk understregning af hvorledes kirke- og folkeliv går hånd i hånd i Aalborg stift. Det var samtidig en understregning af, at kirken er rodfæstet i folks hjerter, at kirken fylder meget i menneskers bevidsthed. Siden sidste landemode er der ansat 21 præster i Aalborg stift. Af de 21 var de 10 nyuddannede teologer og således har der været 10 ordinationer. 1

2 Ligeledes har vi besat 33 vikariater det forløbne år. For tiden har vi opslået 4 embeder, og der er 6 embeder der er på vej til besættelse. Det ser ud til, at tidligere års nedgang i antallet ansøgere er ved at vende. Det har afstedkommet mere end 70 samtaler med ansøgere de seneste måneder. For mig er det en udfordrende, vigtig og inspirerende del af mit arbejde, da det handler om at få gode, teologisk velfunderede præster til stiftet. Og det får vi. Jeg møder ansøgere der brænder for kirken og forkyndelsen. Dedikerede mennesker som har gjort sig dybe overvejelser over det at være præst og forkynder i den danske folkekirke. To ordinationer og forudgående bispeeksaminer og i det hele taget de mange møder og samtaler med mennesker er med til at kaste glans over det administrative arbejde, som naturligvis også fylder i en levende og inspirerende hverdag. I den forbindelse vil jeg rette en varm og hjertelig tak til stiftsadministrationens medarbejdere med kontorchef Jørgen Lützau Larsen i spidsen. Alle yder en helhjertet og uegennyttig indsats for folkekirken i Aalborg stift. Hen over sommeren dukkede der en debat op i Kristeligt Dagblad om voksendåb og spørgsmålet om der skal udarbejdes et nyt ritual for voksendåb. Der findes ganske vist ikke et statisk materiale, men en af bladets journalister henvendte sig til mig på 2

3 baggrund af en fornemmelse af, at der finder langt flere voksendåb sted end tidligere. I den forbindelse var journalisten i gang med en rundspørge, for at finde ud af, om der i folkekirken manglede et specifikt ritual for voksendåb. Jeg blev også spurgt. Og jeg svarede, at jeg ikke mener, vi har behov for et ritual for voksendåb. Uanset hvornår vi bliver døbt, om vi er 3 måneder gammel eller 88 år, så er dåb for mig altid barnedåb. Dåben sætter os ind i et far-barn forhold til Gud uanset hvor i livet vi står. De fleste præster har erfaring med voksendåb, og jeg er overbevist om, at man i den forudgående dåbssamtale får en god teologisk samtale om dåbens karakter som netop barne-dåb og samtidig en god debat om dåbsritualets ordvalg. I dåbsritualet er der alternative formuleringer, som anvendes ved voksendåb, og i de 25 år, jeg har været præst, har jeg fundet disse formuleringer ganske dækkende i situationen, og netop denne mulighed er for mig nok til at sige, at vi ikke har brug for et nyt ritual. 17. september i år kom rapporten Folkekirken og registreret partnerskab. Uden sidestykke er det et spørgsmål, som har fyldt meget i både kirken og medierne de senere år. Og hvis jeg skal være ærlig, vil jeg sige, også for meget. 3

4 Jeg synes kirken står med så mange andre, nærværende og påtrængende udfordringer i disse år som næsten ingen opmærksomhed får. Jeg tænker først og fremmest udfordringen med at VÆRE kirke i en sekulariseret samfund. Jeg tænker på udfordringen med den kirkelige undervisning. Jeg tænker på arbejdet med mission. Jeg tænker på udfordringen med at møde andre trosretninger. Jeg tænker også udfordringen med et faldende medlemstal. Jeg tænker på udfordringen med at få økonomien til at hænge sammen osv. Men spørgsmålet om registreret partnerskab fylder meget, og nu står vi så med udvalgets rapport. Udvalget har været bredt sammensat, og rapporten vidner om et og et grundigt og seriøst arbejde, hvor de forskellige synspunkter, der er i folkekirken og dermed også i befolkningen kommer til orde. I en artikel i Aalborg stiftsavis tilbage i begyndelsen af året blev jeg stillet følgende spørgsmål: Går du ind for en kirkelig velsignelse af homoseksuelle par? Og de korte svar var: Ja. Det lidt mere fyldige svar var, at i oktober 1997 udsendte flere af biskopperne en fælleserklæring om et evt. kirkeligt velsignelsesritual for registreret partnerskab. I denne erklæring gives der udtryk for, at man ikke fandt, at der skulle udarbejdes et nyt ritual. I samme erklæring henvises der til, at der er 4

5 mulighed for at foretage en gudstjenestelig markering for par, der har indgået registreret partnerskab. Jeg synes det er en god ordning. Skulle der med tiden komme et ritual, er det vigtigt for mig, at præster har frihed til og mulighed for at sige fra. Akkurat som det er muligt med hensyn til vielse af fraskilte. Jeg synes samtidig at det er godt, at vi har denne vejledende ordning for en kirkelig velsignelse af et registreret partnerskab, da ordningen er med til at sikre gode rammer for par af samme køn, der ønsker at leve sammen i kærlighed og troskab. Gennem 6 år har vi på stiftets hjemmeside haft et ritual, som præster kan bruge i forbindelse med velsignelse af et registreret partnerskab. Rapporten Folkekirken og registreret partnerskab følger i store træk, den ordning der har været gældende her i stiftet. Jeg finder det vigtigt, at indstiftelsen af ægteskabet forbliver i kirken og ikke kun hos den borgerlige myndighed, da ægteskabsstiftelsen har en dyb forankring i det folk vi er kirke for og med. Ligeledes finder jeg det godt, at rapporten fastslår, at ægteskab og registreret partnerskab er to ordninger, med hver sin ret. Sidst men ikke mindst fastholder rapporten det folkekirkelige frihedssyn, således at de præster, der af samvittighedsmæssige grunde ikke kan deltage i en sådan handling, kan blive fritaget. På baggrund af rapportens konklusioner og på baggrund af den kirkelige praksis her i stiftet de 5

6 seneste år, betyder det for mig, at jeg kan tilslutte mig rapportens anbefaling af et vejledende ritual for kirkelig velsignelse af registreret partnerskab. I ritualet autoriseres erklæring, fadervor og velsignelse. I efteråret 2009 blev en skelsættende dato for Aalborg stift. Det nye stiftsråd konstituerede sig med Ejvin Krukow som formand og Anne Steenberg som næstformand. Stiftsudvalget har der ud over holdt 4 møder, hvoraf jeg har deltaget i de to Stiftsrådets opgave består ikke i at træffe beslutninger i forhold til menighedsrådene, men i at understøtte det lokale kirkelige liv Det kan være: Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster Formidling af kristendom Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter Stiftsudvalget skal naturligvis ikke erstatte lokale, kirkelige aktiviteter, men gerne være inspirator og være med til at formidle ideer ud til sognene. En anden opgave for stiftsrådet er bestyrelsen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler på menighedsrådets vegne. Det er således stiftsrådet, der bl.a. fastsætter a conto indlånsrenten, stiftets 6

7 udlånsrente, og øvrige lånevilkår, og det er også stiftsrådet, der beslutter et evt. samarbejdet med andre stifter om forvaltningen, og i den forbindelse kan det nævnes, at arbejdet vedrørende den fælles kapitaladministration er i gang. Stiftsrådet har som en tredje opgave mulighed for, ligesom biskoppen har det, at oprette stiftsudvalg for forskellige områder, f.eks. kirkelig undervisning, diakoni og lignende. Jeg opfatter samarbejdet med stiftsrådet som meget vigtigt, både med hensyn til menighedsrådenes og præsternes syn på folkekirkens udvikling og med hensyn til at styrke samvirket mellem stiftet og sognene. Slutteligt vil jeg gerne rette en stor og hjertelig tak til det store arbejde, som præster og menighedsråd udøver i sognene i Aalborg stift. Alle udøver I en stor og helhjertet indsats. I præster skal sørge for at finde åndehuller i hverdagen med jeres familie og jer selv, så I får kræfter til at være gode forkyndere. Forkyndelsen er kirkens hjerteslag. Forkyndelsen er vores berettigelse som kirke. I folkekirken står vi med mange udfordringer den kommende tid. I Aalborg stift skal vi reducere antallet af embeder med 6,8 stillinger. Vi kommer efter al sandsynlighed også til at opnormere præstebetjeningen omkring de større byer i stiftet. 7

8 Økonomien i landet betyder, at mange menighedsråd står foran en stor opgave med at få enderne til at nå sammen. Alt i alt vil det betyde, at den struktur vi kender i dag vil ændre sig de kommende år. Naturligvis er det vanskeligt at spå om, hvordan det kirkelige landskab vil se ud om 10 år, men for at præge udviklingen, vil jeg hermed opfordre både præster og menighedsråd til den kommende tid at arrangere debatmøder i sognene om folkekirkens struktur og udvikling i netop jeres område. Det handler om at være på forkant med virkeligheden og samtidig føre kirkelivet ind i den fremtid vi allerede står i. Og til sidst: Kommentatorer og debattører taler gentagne gange om folkekirkens krise. De skulle læse kirkebladene fra Aalborg stift, som jeg læser med stor glæde og til megen opmuntring. I stiftet leves et kirke- og folkeliv som fortjener større opmærksomhed. Med fantasi, glæde og lidenskabeligt engagement udøver præster og menighedsråd et forbilledligt arbejde, der kalder på respekt. Det mærkes tydeligt at alle er optaget af det der er vores opgave, at få forkyndt evangeliet om Jesus Kristus. 8

9 Tak til jer alle for denne indsats. Den lover godt for fremtidens kirke i vort store og levende stift. Aalborg stift. 9