USA. Opgaver på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "USA. Opgaver på www.undervisningsavisen.dk"

Transkript

1 En undervisningsavis fra og 2004 USA Cool Amerika Supermagt ved et tilfælde Den amerikanske drøm Landet, vi elsker at hade Vejen til Det Hvide Hus Opgaver på

2 2 USA Du lytter til amerikansk musik, ser amerikanske film og spiser amerikansk fastfood. Du bruger amerikansk udviklet software i din computer, spiller amerikanske spil eller bruger amerikanske ord i dit sprog. Dit lands udenrigspolitik og økonomi er afhængig af udviklingen i USA. Det berører dermed også din egen økonomi, hvis der sker ændringer i det amerikanske samfund. Undervisningsavisen sætter med denne avis fokus på USA og det amerikanske samfund. God fornøjelse! Indhold Side 2 Cool Amerika Side 4 Supermagt ved et tilfælde Side 8 Den amerikanske drøm er blevet global Side 10 Frihedsgudinden tager stadig imod Side 12 USA landet, vi elsker at hade Side 14 Last Chance High Side 16 Ameridansk Side 17 USA og DK Præsidentens personlige repræsentant Side 18 Verdens mægtigste stat Side 20 Vejen til Det Hvide Hus Side 22 Unge meninger om USA og Europa USA en undervisningsavis fra og 1. udgave, 1. oplag 2004 I 2004 by Dagbladet Politiken og Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A.S., Copenhagen. Kopiering fra denne udgivelse må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. ISBN Pris Klassesæt (28 stk.): 400 kr. Pris er uden moms og forsendelse. Tryk Politikens Trykkeri Udgivere Dagbladet Politiken, Rådhuspladsen 37, 1785 København V. Gyldendal, Klareboderne 3, 1001 København K. Hjemmeside med undervisningsmateriale Redaktør Ulrik T. Skafte Tlf.: eller Layout Per Bülow Grafik Jens Mørch Forsidefoto Steven Puetzer Webredaktør Troels Rydahl I redaktionen Bo Maltesen, Anders Jerichow, Kim Møller Hansen, Marianne Harboe og Troels Rydahl. Ekstern faglig konsulent Morten Winther Bülow Nielsen Artiklerne er dels nyskrevne dels bearbejdede versioner af artikler tidligere bragt i Dagbladet Politiken. U S A Vigtige begivenheder i USA s historie Af Marcus Rubin og Ulrik T. Skafte 1492 Columbus opdager Amerika Christoffer Columbus opdager Amerika, som han kalder Den Ny Verden. Columbus blev den første admiral, vicekonge og guvernør i Las Indias, og han viste datidens søfolk vejen til og fra Amerika. COLUMBUS. ca Cool Amerika»Det er meget amerikansk«, siger vi og er enige om begrebet, selv om USA er 50 vidt forskellige stater. Og selv om der er kilometer mellem den danske og den amerikanske hovedstad, er vi omgivet af amerikanske varer, amerikansk kultur og amerikanske udtryk. What s up? Af Minna Skau RAP. Rapmusikken fra USA har virkelig slået igennem i Danmark. Her ses en pigerapper i aktion ved Danmarksmesterskabet i rap Foto: Morten Overgaard Der var engang en amerikaner, der hed Henry Ford. Han fandt som den første i verden på at masseproducere biler, der indtil da mest havde eksisteret som legetøj for overklassens rige drenge. Alle Fords første biler var sorte. I dag er der Ford-biler over hele kloden, og de findes nu i alle tænkelige farver, former og størrelser. Selvfølgelig gør de det, for Ford er indbegrebet af amerikansk kapitalisme og følger de frie markedskræfter. Hvis der er en køber, så er der også et produkt. USA leverer varen, og tit kan den ikke blive stor, højtråbende og kulørt nok. De fire ord bigger, better, faster, more gælder både for Ford og for alle de uendeligt mange andre amerikanske produkter, der er til salg i både København, Kairo, Bogense og Bombay. I Danmark, kilometer fra USA s østkyst, kører vi i Ford med rødder i Detroit i Michigan, vi spiser burgere fra McDonald s i Illinois, vi går i Nike fra Oregon, drikker Coca-Cola fra Mississippi, ser film og lever med i stjernernes liv fra Hollywood i Californien, hører Eminem rappe fra Michigan, passer vores arbejde, kommunikerer og spiller på computere fra Microsoft i staten Washington, og unge danskere kan håndtegn som de sorte fra Harlem i New York. Og hvis vi står midt om natten og lige mangler noget, så smutter vi ned og forsyner os i 7- Eleven, der ligger på hjørnet i København, Århus, Odense og Aalborg, men som oprindeligt stammer fra Texas. Fordomme mod amerikanere Der er amerikansk kultur og amerikanske varer over det hele. Alligevel vrænger mange danskere på næsen af det allestedsnærværende amerikanske og ser det hele som USA, selv om vi tit er gode til at kritisere amerikanerne for ikke at kunne skelne mellem de europæiske lande. Jonathan Schwartz stammer ligesom Henry Ford og Eminem fra Detroit. Han er endnu en amerikansk eksportvare, for han bor i København, hvor han som antropolog holder øje med danskerne tæt på og med sit fædreland på distancen. Schwartz gør opmærksom på, at det USA, vi kender, i høj grad er opbygget af udvandrere fra Europa. Alligevel kan han godt se, hvorfor europæere kan føle sig truet.»europa har haft sine gamle kulturcentre. Paris, Amsterdam, Cambridge for eksempel. Men i USA har man en anden form for kulturcentre end i Europa. USA er skabt gennem erobringer og indvandring. I Europa er det svært at tage imod fremmede i de gamle nationer, der blev skabt og etableret i tallet. På den baggrund kommer USA til at virke som en slags trussel. Men vi ved også, at man kan have et tvetydigt forhold til anderledeshed. Man kan være tiltrukket og skræmt på én gang«, siger Jonathan Schwartz. Han mener, at man næsten kan sammenligne mange europæeres holdning til amerikanerne med den udbredte GRAFFITI. Kunstart med amerikansk oprindelse på amerikansk kaldet Street Art! Her ses graffiti fra HC Ørstedsværket. Foto: Martin Zakora holdning til sigøjnere i Europa. De er på den ene side eksotiske og tiltrækkende og på den anden side farlige og uhåndterlige. Skilter med rigdom og styrke Danskerne er med Schwartz ord meget fokuserede på tryghed, faste rammer, budgetteret tid, en lidt begrænset økonomi og en velkendt social orden. Mens amerikanerne allerede for 100 år siden af den tyske sociolog Max Weber blev beskrevet som drevet af den kapitalistiske ånd, hvor adgangen til penge og velstand kan ses som en slags bevis for, at det amerikanske folk er særligt udvalgt af Gud. Man skilter med sin rigdom, bygger stort, spiser stort, taler højt, har store armbevægelser og køber stort ind. Det er det, der både tiltrækker og frastøder.»i Danmark er der trivsel og hygge rundt om et bord med stearinlys. Men når danskerne rejser ud, har de ingen grænser. Når de er i USA, er de fascinerede af højhuse og Disneyland. Måske fordi de ting bekræfter deres opfattelse af USA. Og ved at undlade selv at bygge højhuse får danskerne mulig-

3 U S A 3 MAYFLOWER. Skibet er en moderne rekonstruktion af det skib, der bragte nogle af de første pilgrimme til USA. Foto: Polfoto 1620 Pilgrimmene fra Mayflower 9. november, efter godt to måneder i søen, ankom skibet Mayflower med 102 forkomne passagerer til det, der i dag svarer til Massachusetts. Indianerne var ikke venligt stemte, samtidig gjorde vinterkulden og sneen livet næsten utåleligt for englænderne. Hele 47 omkom i løbet af den første vinter, sammen med det halve af skibets besætning. Men de overlevende klarede sig og grundlagde Plimoth Plantation, der ligger 50 km syd for Boston. De overlevende og stærkt troende puritanere holdt et år efter en stor takkefest. Dagen fejres den dag i dag af næste alle amerikanere den 4. torsdag i november måned. INDIANERE. Mødet med den oprindelige befolkning, indianerne, var ikke problemfrit og kostede mange menneskeliv. Library of Congress hed for at adskille sig fra amerikanerne«, siger Schwartz i sin beskrivelse af en udbredt europæisk dobbeltmoral over for USA s kulturelle dominans. Europæiske smagsdommere Den amerikansk-danske antropolog mener, at danskere og andre europæere sommetider udnytter den amerikanske massekultur til at understrege, hvor sofistikerede de selv er. Europæerne er de oprindelige smagsdommere, og det gælder ikke kun for europæere på venstrefløjen. Rigtige europæere ser amerikanerne som en smagløs, vulgær, ukultiveret masse. Danskere med dannelse har et tvetydigt forhold til amerikanerne. De vil både inddrage den amerikanske rytme, bevægelse og energi i deres liv. Og bevare den europæiske orden og rationelle tilgang til ting, siger Jonathan Schwartz. Amerikansk livsstil taler til unge Samtidig kan Schwartz godt forstå, hvorfor danske unge og andengenerationsindvandrere i Danmark kan identificere sig med for eksempel den hvide rapper Eminems barske beretninger fra et liv i Detroits fattigdom eller med sorte new yorkeres rap om at være udstødte og arbejdsløse. Selv om der umiddelbart kan synes at være en verden til forskel på livet, som det leves blandt danske og amerikanske unge.»hiphop, rap, tøjet, street-basket, maden, stofferne. En palæstinensisk flygtning i Gjellerup kan tage imod dét der lige så godt som danske unge. Stemmerne derovre fra er meget, meget stærke. Og en andengenerationsindvandrer kan identificere sig enormt meget med for eksempel arbejdsløse sorte amerikanere«. Dermed bliver amerikanske unges oprør også en god eksportvare. Helt på linje med alle de andre produkter, den amerikanske kapitalisme sælger til resten af verden.»eksport er en kilde til statens rigdom. Og kultur er en stor eksportvare. Det er alt sammen med til at sælge den amerikanske livsstil«, forklarer Jonathan Schwartz. Det er alt sammen meget amerikansk. Både hjemme i USA og ude i verden. Videoklip om præsidentvalg i USA Danmarks Radio har produceret en serie videoklip om det amerikanske præsidentvalg. Se de nyeste klip om nominering af præsidenter, valgkampagner og taler op til det amerikanske præsidentvalg. Danmarks Radio har til brug i skoler samlet en række nye videoklip om præsidentvalget. Klippene har været bragt i de sidste par måneder og kan findes ved at gå ind på adressen Senere vil dette tema blive fulgt op af et generelt tema om USA, der hedder This is America.

4 4 U S A AFTERNOON TEA. Te var i 1700-tallet en yndet drik i det engelske borgerskab. Maleri af Eva Gonzales, Boston Tea Party Te var i 1700-tallet en meget populær drik. Den engelske regering fandt ud af, at de kunne lægge skat på te, der blev solgt til kolonierne. Det førte til voldsomme protester fra kolonierne i Nordamerika. Utilfredsheden over teskatterne blev faktisk så stor, at den var med til at starte den amerikanske uafhængighedskrig. Amerikanerne var rasende over at skulle betale skat til englænderne, og en nat i december 1773 bordede vrede Boston-borgere, klædt som Mohawkindianere, nogle engelske handelsskibe og kastede te for pund i havnen. Begivenheden blev kendt som The Boston Tea Party. Boston Tea Party bliver det hidtil kraftigste tegn på de britiske koloniers uvilje mod at være underlagt den britiske krone. LØSRIVELSE. Amerikanere smider te ud i protest mod den engelske teskat. Library of Congress. Supermagt ved et tilfælde COLUMBUS. Søfareren, der ved et tilfælde opdagede Amerika i I dag er det vanskeligt at forestille sig verden uden USA som den førende magt. Man kan lide det eller hade det, men der er ingen vej udenom. USA er verdens eneste supermagt. NYBYGGERLIV. Bjælkehytten the log cabin var som regel nybyggernes første hjem i vildmarken, Politikens Forlags Arkiv. Af Marcus Rubin Det hele begyndte ved et uheld. Den spanske søfarer Christoffer Columbus ledte efter en genvej til Indien, da han i 1492 opdagede Amerika og ændrede verdenshistorien. Det Columbus havde fundet var hele to kæmpemæssige kontinenter med masser af naturressourcer, mennesker og muligheder. Spanien og Portugal erobrede hurtigt hele Sydamerika, men i nord gik det anderledes. Her begyndte Nordeuropa, og især Storbritannien i det 17. århundrede at kolonisere østkysten. Og det er her USA s historie for alvor begynder. Der var to slags kolonister, og forskellen mellem dem skulle komme til at præge USA i de næste tre århundreder. For det første var der plantageejerne, velhavende englændere, der ved brug at hundredtusindvis af afrikanske slaver grundlagde store landejendomme i det, der siden blev kendt som Sydstaterne. For det andet var der de såkaldte puritanere. De var stærkt troende protestantiske kristne, der flygtede fra det intolerante og synes de korrumperede Europa, for i den Nye verden at begynde på en frisk og dér skabe et godt, gudfrygtigt samfund, der på sigt kunne blive et lysende eksempel for resten af verden. En såkaldt city on a hill. Begge former for kolonister trivedes og voksede hastigt på det nye kontinent, hvor der var masser af plads og god jord. Hvor den samlede befolkning i de nordamerikanske britiske kolonier i år 1700 var knap mennesker, var den i år 1770 vokset til over to millioner. Uafhængighed Med befolkningsvæksten og den gode økonomi voksede imidlertid også kolonisternes krav om at få mere indflydelse på deres eget land og dermed uviljen mod at blive regeret fra London. Boston Tea Party, hvor militante amerikanske kolonister i 1773 kastede britisk te i havnen, er blot det mest berømte eksempel på den uro, der fra midten af 1760 erne prægede landet. Uroen kulminerede i 1776 i, at de tretten daværende stater erklærede sig uafhængige af Storbritannien, der i den efterfølgende krig viste sig ude af stand til at forhindre det. Men løsrivelsen var én ting, vanskeligere var spørgsmålet om, hvilken slags land skulle USA være. Let var det ikke. Først forsøgte de 13 stater sig med en løs konføderation, hvor de enkelte stater bevarede størstedelen af magten. Det fungerede ikke særligt godt. Det var umuligt at blive enige om udenrigspolitikken, statsfinanserne gik elendigt, og 11 år efter blev staterne enige om at lave en ny forfatning. Og denne gang gik man hele vejen og skabte en rigtig union Amerikas Forenede Stater. Et meget anderledes land end dem, der ellers fandtes i Det nye USA blev en republik, hvis ledere skulle vælges af befolkningen, og hvis magt skulle deles mellem en præsident, en Kongres og en Højesteret. Ganske som det er i de fleste europæiske lande i dag, men meget langt fra de ene-

5 U S A 5 KRIG. The First Blow for Liberty. Maleri af A. H. Ritchie Den amerikanske uafhængighedskrig Spændingen mellem kolonierne og kolonimagten i England var stor og i 1775 startede uafhængighedskrigen. Et år senere, 4. juli 1776, undertegnedes den nye stats uafhængighedserklæring. Krigen fortsatte dog, men Frankrig støttede kampen for selvstændighed, Englænderne blev besejret og måtte i 1783 anerkende selvstændigheden. I 1787 udfærdigedes den nye stats første forfatning, der trådte i kraft i Landets første præsident var George Washington (præsident ), og under ham udfærdigedes 10 tilføjelser til forfatningen. Først og fremmest om de individuelle rettigheder og delstaternes rettigheder. DEN FØRSTE PRÆSIDENT. George Washington var præsident fra 1789 til GEORGE WASHINGTON. USA s første præsident anfører i et meget dramatiseret maleri sine tropper i kampen mod englænderne i Maleri af Emanuel Leutze. Hvem var George Washington? USA har mange fædre, men fremmest blandt dem står landets første præsident, George Washington. Han blev født 22. februar 1732 i Virginia som søn af en mindre plantageejer. Faderen døde i 1743, og da også halvbroderen Lawrence omkom af tuberkulose i 1752, arvede George Washington plantagen Mount Vermont, der på det tidspunkt havde knap 50 slaver. Året efter blev Washington officer i den britiske hær, hvor han senere fik titel af oberstløjtnant. I 1759 blev han indvalgt i Virginias lokalparlament, hvor han i de følgende 15 år var en stærk kritiker af den britiske regerings politik i Nordamerika. Da revolutionen brød ud i 1775, blev George Washington valgt som øverstkommanderende over de amerikanske styrker, og trods begrænsede strategiske evner var hans overbevisning om sejren smittende, og han blev en nationalhelt. Da den anden amerikanske forfatning trådte i kraft i 1788 blev han enstemmigt valgt som præsident. I 1793 blev han enstemmigt genvalgt, og efter denne anden embedsperiode afstod han fra at genopstille. George Washington døde på Mount Vermont 14. december 1799, ifølge legenden netop, som han var ved at tage sin puls. DE GLADE 50 ERE. Voldsom vækst og stor optimisme prægede USA i 50 erne, hvor forbruget steg med køb af f.eks. biler, tv og køleskabe. Foto: Polfoto vældige monarkier, som dengang var den mest udbredte styreform. Ekspansion og borgerkrig Derfra begyndte det at gå endnu stærkere. Den nye nation voksede eksplosivt, både vestpå, hvor nye kolonister stadig trængte kontinentets oprindelige befolkning, indianerne, mere og mere op i en krog og sydpå, hvor USA i 1803 med et slag fordoblede sit territorium, da præsident Thomas Jefferson købte de franske besiddelser i Nordamerika af Napoleon. Hertil kom store landområder i syd og vest, der blev erobret fra Mexico i begyndelsen af 1800-tallet. De oprindelige 13 stater var i 1850 blevet til 31 og de 2 millioner indbyggere til 23 millioner. Men med væksten voksede også landets indre spændinger, særligt mellem slavestaterne i syd og de frie stater i nord, der i stigende grad pressede for frigivelsen af slaverne. Bag de ideologiske argumenter lå store økonomiske forskelle. Hele sydstaternes økonomiske system var bygget op omkring slaverne, der var den centrale arbejdskraft på plantagerne, mens de langt mere industrialiserede nordstater klarede sig glimrende med den linde strøm af indvandrere, der kom fra Europa gennem hele 1800-tallet. Konflikten simrede frem til 1860, hvor Abraham Lincoln blev valgt som præsident. Kort efter meldte South Carolina sig ud af Amerikas Forenede Stater. South Carolina blev fulgt af 10 andre stater, som sammen dannede en konføderation, og i april 1860 brød den amerikanske borgerkrig ud. Det var fra starten en ulige kamp. Nordstaterne var både flere og rigere, og trods den legendariske sydstatsgeneral Robert E. Lees ubestridelige overlegenhed, måtte sydstaterne i 1865 kapitulere. Slaverne var frigivet (selv om det skulle tage næsten 100 år mere før de for alvor fik deres politiske rettigheder), USA var bevaret som et land, men prisen havde været høj. Krigen havde kostet over en halv million mennesker livet, hundredtusinder flere var såret, og sydstaternes økonomi var lagt i ruiner. En gryende supermagt Men USA s march mod stormagtsstatus kom hurtigt i gang igen. Med færdiggørelsen af den transkontinentale jernbane i 1869 blev landet bundet sammen på en anden og langt mere konkret måde end før, og selv om der var regelmæssige finansielle kriser voksede økonomien hastigt. Allerede omkring 1890 var USA rigere pr. indbygger end sin tidligere koloniherre, og mens Europa stadig dominerede på den store verdensscene, gjorde USA sig mere og mere gældende i sit nærområde. Filippinerne, Puerto Rico og Hawaii blev overtaget i 1898 efter en kort krig mod Spanien, i 1903 blev Panama gjort til en amerikanske satellitstat, og i 1905 overtog USA kontrollen med den Dominikanske Republik. Alt dette var ikke noget, man lagde så meget mærke til i Europa, der på dette tidspunkt stadig var verdens ubestridte centrum. Fortsættes side 6

6 6 U S A 1861 Den amerikanske borgerkrig Man siger ofte, at den amerikanske borgerkrig blev udkæmpet på grund af opgøret med slaveriet, men sådan forholder det sig ikke helt. Det var også af stor betydning, at nogle af sydstaterne ville melde sig ud af forbundet, hvilket præsident Abraham Lincoln ikke kunne acceptere. 4. februar dannede staterne Mississippi, Florida, Alabama, Georgia, Louisiana og Texas "Amerikas Konføderate Stater". De seks stater overtog kontrollen med alle forter og militære anlæg, hvilket var en provokation over for nordstaterne, der gik i krig for at forhindre løsrivelsen. MANDETAB. I fire år blev USA splittet af bitter borgerkrig, der i mandetab blev den mest kostbare krig i USA s historie. Den konføderate regering blev dog slået, unionen bevaret og slaveriet afskaffet. Krigen kostede i alt soldater livet. Foto: Polfoto MOBILISERING. I alt mobiliserede nordstaterne mand mod i sydstaternes Foto: Library of Congress VIETNAMKRIGEN. Krigen kostede 2 millioner vietnamesere og nordamerikanere livet. Pigen her er blevet forbrændt af napalmbomber. Foto: Polfoto Supermagt ved... USA s indtræden i Første Verdenskrig i 1917 vendte krigslykken til fordel for de allierede. Først da spærrede europæerne for alvor øjnene op for den slumrende gigant på den anden side af Atlanten. Men amerikanerne var ikke klar til tilværelsen som verdensmagt, og efter at have vundet over Tyskland i 1918, trak landet sig ind i sig selv, og overlod atter verdensscenen til de europæiske stormagter. Men det var kun på lånt tid. Børskrakket i USA i 1929 blev begyndelsen til en verdensomspændende depression, der understregede, hvor afgørende USA var for hele verdensøkonomien. Depressionen ramte Tyskland hårdt, og førte på den måde over i Anden Verdenskrig, hvor USA s position som Vestens førende magt blev cementeret. Da krigen begyndte i 1939, hed USA s præsident Franklin D. Roosevelt. Anført af ham havde USA siden 1933 gennem storstilede offentlige projekter arbejdet sig ud af den økonomiske krise. Anden Verdenskrig gav økonomien det sidste skub, og da USA efter fire års krig landet gik først ind i krigen efter det japanske angreb på Pearl Harbor i 1941 stod USA som verdens ubestridt stærkeste land. Europa lå i ruiner og næsten halvdelen af hele verdens bruttonationalprodukt kom fra USA. Fra kold krig til hypermagt Men knap var Anden Verdenskrig vundet, før USA stod midt i en ny verdensomspændende konflikt. Denne gang var fjenden det kommunistiske Sovjetunionen, der efter anden verdenskrig besatte Østeuropa. Sovjetunionen var med sin massive militærmagt de næste 40 år USA s rival i kampen for verdensmagten. Modsat Anden Verdenskrig var det ikke en varm krig, men en kold krig, der blev udkæmpet i fjerne lande med andres hære som stand-ins. Korea, Vietnam, Afghanistan er blot nogle af slagmarkerne i krigen. Også indenrigspolitisk dominerede konflikten i lang tid USA. I 1950 erne rullede en bølge af kommunistisk forfølgelse over USA, anført af senator McCarthy blev hundredvis af amerikanere afhørt af kongressen for deres påståede anti-amerikanske aktiviteter, herunder mange fra de kunstneriske miljøer som fik deres karriere ødelagt. Frygten for en altødelæggende atomkrig var udbredt. Skoleeleverne lærte, hvor-

7 U S A Slaverne frigives Staterne i syden var præget af store farme og plantager, der kunne bruge masser af arbejdskraft. Arbejdskraften bestod af afrikanske slaver eller slaver med afrikansk oprindelse, der blev solgt som kvæg og tvunget til at arbejde i plantagerne. I 1863 ophævede præsident Lincoln slaveriet i nordstaterne, selv om flere af staterne i forvejen havde afskaffet slaveriet. Ophævelsen blev mest gennemført som provokation mod sydstaterne, der stadig manglede at frigive slaverne. FRIGIVELSE AF SLAVERNE. Præsident Lincoln frigav officielt slaverne i nordstaterne i Foto: Library of Congress 1869 Go west! Tiden frem til bilens gennembrud bliver jernbanens guldalder. I 1869 færdiggøres den transkontinentale jernbane, der gik fra øst til vest. Jernbanen gjorde det lettere for indvandrerne at komme ud og slå sig ned på prærien og de store frie landområder i vest. Hver indvandrer fik ret til at stykke jord af staten. Alt har en bagside. Et af præriens flotteste dyr, bisonen, blev i disse år næsten udryddet af bl.a. jægerne, der skød dyrene fra togene og bare lod dem ligge. ATTENTAT. Tegning, der viser mordet på præsident Lincoln i Ford s Theater i Washington. RONALD REAGAN. Præsidenten pressede USA ud i et våbenkapløb, som de kommunistiske lande og Sovjetunionen ikke havde råd til, hvilket bl.a. betød, at Sovjet kollapsede i Foto: Polfoto AMERIKANSK LIVSSTIL. Amerikanske produkter og varer oversvømmer verden. I år 2000 var der McDonald s-burgerbarer i 170 lande. Foto: Polfoto Fire myrdede præsidenter Hele fire amerikanske præsidenter er blevet dræbt i embedet, svarende til næsten 10 procent af de 43 præsidenter, der hidtil har været. Af Marcus Rubin Abraham Lincoln, USA s 16 ende præsident. Skudt 14. april 1865 i Ford s Theater i Washington af sydstatsfanatikeren John Wilkes Booth. Efter at have råbt»sådan går det tyranner«flygtede Booth bag scenen. Han blev skudt, da han blev anholdt 12 dage senere, og fire medskyldige blev senere henrettet. James Garfield, USA s 20 ende præsident. Skudt 2. juli 1881 af den sindsforstyrrede Stalwart Charles J. Guiteau, som hævn for, at Garfield havde forbigået ham ved uddeling af embeder. Garfield døde to måneder senere i New Jersey, og Guilteau blev hængt 30. juni William McKinley, USA s 25 ende præsident. Skudt i september 1901 af anarkisten Leon Czolgosz, der ønskede at dræbe en politisk leder. McKinley døde den 14. september, og Czolgosz blev henrettet i den elektriske stol. John F. Kennedy, USA s 35 ende præsident. Skudt i Dallas 22. november 1963 af Lee Harvey Oswald. Årsagen til mordet blev aldrig kendt, og det har siden givet anledning til talrige konspirationsteorier. Kennedy døde efter mindre end en time. Oswald blev skudt 24. november samme år af natklubejeren Jack Ruby for øjnene af millioner af tv-seere. Årsagen til dette drab er heller ikke kendt. dan de skulle overleve et angreb, og i 1962 holdt verden vejret under den knapt to uger lange Cuba-krise. Men der skete meget andet i USA, ikke mindst når det gjaldt borgerrettigheder. 60 erne blev årtiet, hvor de sorte amerikanere under anførelse af præsten Martin Luther King langt om længe fik deres borgerrettigheder, og opdelingen mellem sorte og hvide i sydstaterne blev erklæret ulovlig. Samtidigt gennemførte præsident Johnson et storstilet velfærdsprogram, med helbredsstøtte og arbejdsløshedsunderstøttelse som nogle af grundpillerne. 60 erne og 70 erne var imidlertid også en urolig tid for USA. Præsident John F. Kennedy blev skudt i 1963, og det samme gjorde fem år senere både hans bror Robert Kennedy og Martin Luther King. Det rystede amerikanerne, og kombineret med krigen i Vietnam og Watergate-skandalen, som i 1974 tvang præsident Nixon til at træde tilbage, tvivlede mange på, om landet var på ret kurs. En følelse der forstærkedes op gennem 70 erne, med revolutionen i Iran og gidseltagningen af de amerikanske diplomater i som det symbolske lavpunkt. Nedturen viste sig kortlivet. Med valget af Ronald Reagan som landets 40 ende præsident i 1980 fik USA en optimistisk leder, som var overbevist om landets naturlige lederrolle. Reagan kaldte Sovjetunionen et»ondskabens imperium«og pressede militærudgifterne i vejret for tvinge USSR ud i et våbenkapløb, som det kommunistiske land ikke havde råd til. En strategi, hvis rigtighed blev bevist, da Sovjet i 1989 trak sig ud af Østeuropa, og i 1991 helt kollapsede. Med ét fandt USA sig alene på magtens tinde. Så magtfuldt, at Frankrig er gået over til at kalde landet en»hypermagt«, men uden nogen klar mission i verden. For hvad skal USA være nu, hvor alle modstanderne er slået? Et imperium? Verdens politimand? Eller noget helt tredje? 11. september og krigen mod terror har udskudt besvarelsen af de spørgsmål, men før eller siden må amerikanerne beslutte sig. Hvad vil de med den verden, som de for tiden dominerer? Internet usa/infousa/facts/history.htm Linkhenvisninger, hvor man kan finde mere information om den amerikanske historie. Produceret af den amerikanske stat for udlændinge, der søger information om USA.

8 8 U S A MASSEFREMSTILLING. Produktion af konserves tog et opsving under borgerkrigen Udviklingen vokser i himlen Verdens første skyskraber med stålkonstruktion bygges. Den var 10 etager høj og blev bygget i Chicago, der i årene efter blev kendt som skyskrabernes hovedstad. Uafhængighedskrigen havde sat gang i masseproduktionen af bl.a. våben, konserves og uniformer, der blev seriefremstillet. Gordon McKay revolutionerede skoproduktionen. Med hans maskiner kunne en enkelt arbejder fremstille 300 par sko om dagen. Kødkonserves tog også et stort opsving under borgerkrigen. Med åbningen af jernbanen mod vest var der åbnet for handlen. De masseproducerede varer kunne bringes ud og sælges til indvandrerne på prærien. Modsat kunne landbrugsvarerne lettere bringes til byerne og sælges der. SKYSKRABER. Verdens første skyskraber blev bygget i Chicago i USA. Den amerikanske drøm er Hundredtusinder strømmer fortsat til USA for at få opfyldt den amerikanske drøm, men med den nye teknologi kommer drømmen om frihed og velstand også til inderen ved computeren i Bombay. Af Poul Husted, New York»Den amerikanske drøm er blevet global. Siden Anden Verdenskrig har amerikansk kultur, værdier og ideer spredt sig til hele verden. Computere og andre teknologiske landvindinger får den til at brede sig endnu hurtigere. Der er nuancer, men ellers har middelklassen i Danmark og Sverige stort set samme forhåbninger som middelklasseamerikanere«. Alan Kraut er professor i historie med speciale i indvandring og etnisk historie på American University i Washington. Ikke alene er den amerikanske drøm om frihed, lighed og velstand eksporteret til det velhavende Europa, men den opfyldes også i lande, som vi normalt betragter som fattige, som for eksempel Indien. Man behøver ikke længere udvandre til USA for at få del i drømmen. Den kommer til ens eget hjemland, siger Kraut:»Drømmen er ved at ændre sig i takt med fjernindtjening, og det at amerikanske firmaer flytter afdelinger til andre lande. Det er stadig et nyt fænomen, som vi ikke helt kan overskue, men indiske computerspecialister kan nu opfylde deres drøm hjemme ved computeren i Bombay og Calcutta«. Indvandrerdrømmen I USA er drømmen også fortsat i live ifølge Kraut. Hvis drømmen ikke var attraktiv, ville Amerika opleve et dramatisk fald i indvandringen, og det er ikke tilfældet.»hvorfor skulle man forlade sit hjem og rejse den halve jord rundt, hvis man troede, at man ville få en dårligere tilværelse? Vi er Drømmens oprindelse Historikerne skændes om, hvornår man første gang hører om den amerikanske drøm. Spørgsmålet er, om ikke de fattige indvandrere bevidst eller ubevidst havde formuleret drømmen, lang tid før den blev sat på skrift? GLOBALISERING. Amerikanske værdier og amerikansk velstand har spredt sig til store dele af kloden, bl.a. til Indien, der efterhånden har en stor industri og er så veludviklet teknologisk, at det ikke kan betale sig for inderne at rejse til USA for at arbejde. Foto: Polfoto James Truslow Adams får ofte æren i sin bog The Epic of America fra 1931, hvori han skrev:»den amerikanske drøm er drømmen om et land, hvor livet er bedre for alle. Hvor enhver har chancen for at udnytte sine talenter optimalt. Det er ikke blot en drøm om biler eller høje lønninger, men en drøm om social retfærdighed, som tillader enhver mand eller kvinde uanset herkomst at opnå det fulde udbytte af sine evner«. Digteren Emma Lazarus skrev i 1883 i digtet "The New Colossus":»Giv mig jeres trætte, jeres fattige/jeres sammenstuvede masser, der længes efter at trække vejret i frihed«. I Uafhængighedserklæringen fra 1776 forfattet af Thomas Jefferson står der:»vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke«. muligvis på katastrofens rand, når det gælder udenrigspolitik, men ikke på hjemmefronten. Mit barometer er, hvad folk gør med deres liv og valg. Og det er ikke bare fattige, som vil have del i drømmen. Lige nu drager USA stor nytte af, at veluddannede kinesere, indere og pakistanere også vælger den amerikanske drøm«. Men hvordan definerer man egentlig den amerikanske drøm? Er der tale om ideologi eller selvopholdelsesdrift, og forandrer den sig løbende?»fra tid til anden forandrer drømmen sig, men i almindelig betydning er det drømmen om at arbejde og opnå en vis materiel velstand i et demokratisk system med en lang række borgerrettigheder. For at sige det kort: At man kan opnå velstand uden at blive chikaneret af regeringen og undertrykkende love og få lov til at nyde den i fred og frihed. Det er en meget simpel drøm, men i mange lande er den helt udelukket«. Det er svært at sætte årstal på, hvornår man hører om den amerikanske drøm første gang. For nogle er det USA s uafhængighedserklæring fra 1776, hvori Thomas Jefferson skrev, at alle amerikanere skulle have ret til livet, friheden og at stræbe efter lykken. Andre igen mener, at formuleringen første gang blev brugt af forfatteren James Truslow Adams i bogen The Epic of America i Historieprofessor Kraut siger, at den nok var i hovedet på hver eneste indvandrer, som sejlede forbi Frihedsgudinden i New York mod det forjættede land:»det er svært at sætte årstal på drømmen, men jeg antager, at den formuleredes i det 19. århundrede med masseindvandring, hvor vi forsøger at definere, hvorfor de kommer. Da digteren Emma Lazarus skrev sit berømte digt The New Colossus om at lade de trætte og fattige komme hertil, og vi modtog Frihedsgudinden (1886, red.) som gave fra Frankrig, begynder vi at tale om den amerikanske drøm«. Tilværelsen var hård for indvandrere også dengang men de vidste, at der var rigeligt med jord i Amerika, og at hvis man kunne finde arbejde, så var der gode muligheder for at skabe sig en anstændig tilværelse:»indvandrere er smarte mennesker i den forstand, at de ved, hvad de ønsker. De vil have bedre lønninger, og de følger lønningerne. Desuden er deres svar på krig, pest og sult bevægelse altså udvandring«. Mareridtsdrømmen Ikke alle fik opfyldt drømmen i Amerika. Slaverne fra Afrika kom ikke frivilligt, og mange ikke-hvide indvandrere som asiater blev udsat for diskrimination.»slaverne blev kidnappet fra deres hjem,

9 U S A Samlebåndsproduktion Verdens første samlebåndsproduktion finder sted på en bilfabrik, der hedder Ford Motor Company. Bilfabrikken har produceret en såkaldt Ford T-Model, der skal vise sig at blive legendarisk. Den er utrolig slidstærk og kan holde til de amerikanske jordveje. Efterspørgslen efter bilen blev kolossal, hvilket gjorde, at fabrikken fandt på at producere bilen på et samlebånd. En bil kunne herefter samles på 93 minutter. Fra 1900 til 1915 steg antallet af biler i USA fra til 2,3 millioner. FORD MOTOR COMPANY. Forsøget med den første samlebåndsfremstillede Ford T er i fuld gang i Foto: Ford Motor Company FORD MODEL T. Den legendariske bilmodel havde kun 20 hestekræfter, et primitivt gearsystem og kunne køre lidt over 60 km i timen. blevet global Bagsiden af drømmen Kun et fåtal bliver styrtende rige i Amerika og opfylder den amerikanske drøm ultimativt. Langt flertallet af de 290 millioner amerikanere tilhører middelklassen, mens et stort mindretal ikke klarer de store krav til individualismen. FATTIGDOM Mor og barn i dagligstuen i et fattigt hjem i USA i Antal uden sygeforsikring: 43,6 millioner (2002) Antal fattige: 34,7 millioner lever under fattigdomsgrænsen (2002) Antal hjemløse: 3,5 millioner, heraf 1,35 millioner børn, oplever årligt hjemløshed på et eller andet tidspunkt (2003) Antal i fængsel: fanger (2003) Kilder: Census Bureau (Amerikas Statistik), Urban Institute og Bureau of Justice Statistics Foto: Jacob Holdt Grafik: NF 4046 IMMIGRANTER. Folk står i kø for at komme ind i USA, men nogle vælger smutvejene, som disse illegale immigranter fra Mexico, der høster vandmeloner i det sydlige Texas. Foto: Claus Bonnerup lagt i lænker og tvunget til et andet land. De havde intet valg, og de blev bragt hertil for at berige andre. Kineserne valgte selv at komme, men som ikke-hvide blev de groft diskrimineret også i lovgivningen«.»taberne er her også i dag. Indvandrerne tager ikke springet fra fattigdom til stor rigdom, men i bedste fald fra fattigdom til respektabilitet eller et beskedent middelklasseliv. Det er meget mere typisk end historierne om dem, der springer fra fattigdom til rigdom. Så er der selvfølgelig også dem, der ikke engang opnår det, men håber, at deres børn eller børnebørn vil finde lykken. Succes eller opfyldelsen af den amerikanske drøm er ikke noget, der sker på et øjeblik«.»usa er langt, langt, langt fra at være et perfekt samfund, men i dets korte historie har det almindelige individ nok haft flere muligheder for at realisere sine drømme i Amerika end i noget andet samfund i menneskehedens historie. Folk risikerer deres liv for at komme hertil, kun få står i kø for at komme ud. Indvandrere stemmer med deres fødder«.forskellen mellem for eksempel et velfærdssamfund som Danmark og USA er, at amerikanerne tilbeder individualismen, siger professoren:»man rejser sig og falder ved egne anstrengelser, mens samfundet ikke har noget stort ansvar for ens velfærd. Når de skandinaviske lande er så højt beskattet, skyldes det, at I tilbyder en hel menu af sociale ydelser«.»men det kan ikke forsvares, at folk i USA ikke har ret til sundhedsforplejning. Det kan ikke forsvares, at en gravid kvinde ikke kan opsøge en fødselslæge. Det kan ikke forsvares, at børn sulter. Men det finder sted i Amerika på grund af vores dyrkelse af individualismen«. Krauts egen drøm Som alle andre amerikanere er 57-årige Kraut også en del af drømmen, selv om hans familie aldrig er blevet velhavende. På hans fars side kom bedsteforældrene i slutningen af det 19. århundrede til USA fra Polen, hvor de som jøder blev forfulgt. Bedstefaderen arbejdede i beklædningsindustrien. På moderens side kom den ene gren fra Tyskland og den anden fra Ungarn.»Ingen af dem havde nogen uddannelse, men bedstefar etablerede en skrædderforretning, som klarede sig indtil depressionen i 1930 erne. Jeg er den første i familien, der kom på universitetet«.»fik vi den amerikanske drøm opfyldt? Ja, alle har klaret sig OK. Nogen gjorde det bedre end andre uden at blive velhavende, men drømmen handler ikke om overdådig velstand. Min amerikanske drøm for mine børn og børnebørn er den samme som mine forfædres. At de bidrager til at forbedre det amerikanske samfund og selv klarer sig godt«.»jeg forventer ikke, at de bliver eventyrligt rige, men håber, at de kan nyde deres frihed og velstand, og at samfundet fortsat giver dem ret til det«, siger Alan Kraut. Internet Town USA giver en hurtig henvisning til informationer om samtlige amerikanske stater. Ved et klik på USA kortet finder du hurtigt den stat du vil vide noget om. Amerikanske værdier, meningsmålinger og oversigter over amerikanernes syn på forskellige symboler og verden omkring dem.

10 10 U S A 1917 Første Verdenskrig Første Verdenskrig er i fuld gang i Europa. USA har hidtil holdt sig ude af konflikten, der var blodig. Inden krigen var slut, havde den krævet over 10 millioner menneskeliv. Mange krænkelser af bl.a. passagerskibe og amerikanske handelsskibe gjorde, at den amerikanske præsident Wilson i 1917 erklærede tyskerne krig. USA erklærer krig mod Tyskland og går i alliance med de såkaldte vestmagter, England og Frankrig. Ved den tyske kapitulation i 1918 havde amerikanerne to millioner soldater i Europa. SKYTTEGRAVSKRIG. Amerikanske kanoner hamrer mod tyske stillinger i Verdun i Frankrig. Foto: Polfoto REKRUTTERINGSPLAKAT. Fra maj 1918 sejlede amerikanerne over en kvart million soldater over Atlanten om måneden. Frihedsgudinden tager stadig imod BENÅDET. Karin Rein og hendes mand efter en retssag 12. februar 2004, hvor hun bliver benådet for sin marihuanadom. - Foto: Rick Bowmer Af Christen Schmidt, Miami Kari Rein er en 42-årig norsk kvinde, gift med en amerikaner og mor til to børn, som begge er født i USA. Hun har boet i staten Oregon 15 år helt lovligt og har erhvervet sig det eftertragtede grønne kort, som blandt andet giver indehaveren ret til at arbejde og modtage sociale ydelser. Alligevel blev hun anholdt, fængslet og truet med udvisning, da hun dagen før nytårsaften med familien kom hjem fra juleferie i Norge. I Seattle-Tacoma lufthavnen blev Kari trukket til side af betjente fra indvandringskontrollen og ført væk til afhøring. Det var det sidste, familien så til hende i de følgende tre uger, indtil hun blev løsladt mod kaution. I computeren havde betjentene konstateret, at Kari Rein og ægtemanden, som er amerikansk statsborger, i 1993 var blevet dømt for at have dyrket seks marihuana-planter. De betalte en bøde på dollar (ca kroner) og udførte 240 timers samfundstjeneste og troede så egentlig, at den sag var ude af verden indvandrere om året Uanset hvor lille forbrydelsen måtte forekomme, var Kari Rein i myndighedernes øjne»en udenlandsk statsborger, dømt for overtrædelse af narkotikalovgivningen«og dermed kvalificeret til uden videre at blive sparket ud. Helt i overensstemmelse med indvandringslovgivningen, som blev strammet i løbet af 1990 erne og som håndhæves nidkært efter terrorangrebene på New York og Washington 11. september. Siden da er det både blevet væsentligt sværere at komme ind i De Forenede Stater og lettere at blive sparket ud af Det Forjættede Land. Ingen embedsmand eller -kvinde ønsker at stå som den, der giver den næste bombemand eller flykaprer mulighed for at gennemføre en terroraktion. Så hellere være lidt for striks end lidt for flink. Kari Rein er blot én blandt mange tusinder, som har fået den nye stramme kurs at føle. Og som hvid europæer med mange års legalt ophold er hun ikke en typisk repræsentant for den gruppe af mennesker, der nu fejes ud i forbindelse med hovedrengøringen Terroraktionerne mod World Trade Center og Pentagon 11. september har udløst en større klapjagt på illegale immigranter. Selv små og gamle lovovertrædelser udløser deportation. Men USA har stadig brug for nye borgere. UDVIST. En dom fra 1993 for besiddelse af marihuana betød, at norskfødte Karin Rein blev nægtet indrejse i USA i 2004, selv om hun da havde boet 15 år i staten Oregon. Foto: Rick Bowmer af hensyn til nationens sikkerhed. Det går mest ud over mennesker med mørkere hud, uden papirer. De ansigts- og navnløse sager. Uanset stramningerne er USA stadig det land i verden, som tager imod flest indvandrere, et sted i omegnen af om året. Og her taler vi om de heldige, der har fået lov at komme ind. Herudover anslår U.S. Census Bureau, at der opholder sig over syv millioner papirløse»illegal aliens«i USA. Indvandringens historie I de første hundrede år efter nationens fødsel i 1776 kunne stort set enhver, der havde lyst til det, slå sig ned i lyset af frihedsgudindens fakkel. Derefter vedtog Kongressen love, som begrænsede indvandringen. Det skete bl.a. ud fra moralske kriterier (ingen adgang for prostituerede og straffefanger) og racemæssige, hvoraf Den Kinesiske Udelukkelseslov fra 1882 var det første eksempel. Selv med begrænsningerne var der nok at tage af. Alene mellem 1880 og 1920 ankom over 20 millioner europæiske indvandrere. De gjorde

11 U S A 11 AMERIKANSK FRIMÆRKE. Spiritus hældes i kloakkerne under forbudstidens USA Spiritusforbud og gangstervælde Spiritus bliver forbudt i USA. Lagre af vin og spiritus bliver konfiskeret, samlet sammen og destrueret i et forsøg på at få etableret et retskaffent samfund. De første par år lykkes tørlægningen nogenlunde, men siden opstår hjemmebrænderier og illegale barer. Smugleriet har kronede dage. Forbrydere og gangstere har kronede dage. CAPONE. En af de mest kendte gangstere var den legendariske Al Capone ( ) fra Chicago. Det grønne kort Det grønne kort, beviset på, at indehaveren har permanent opholdstilladelse i USA, er ikke grønt. Det kan være mørkeblåt, lyseblåt, rosa eller en helt femte farve, alt efter hvornår det er udstedt. Det var oprindelig hvidt, da det med en lov fra 1940 blev indført som kvittering for fremmed-registrerings-formularen, I-151. På det tidspunkt sagde det intet om, hvorvidt indehaveren opholdt sig lovligt i landet. Blot, at han eller hun var registreret. Det var imidlertid grønt, da Alien Registration Reciept Card Form I-151 i 1951 blev bevis på, at indehaveren havde ret til at opholde sig og arbejde i USA. Nu var det et temmelig stor formular at bruge i det daglige, så den blev til det kortere green card. Begrebet blev hængende, uanset at myndighederne for at undgå forfalskninger i flere omgange har ændret både form og farve på kortet. De grønne kort tildeles efter en række kriterier bl.a. familie, arbejdstilbud, uddannelse, kvalifikationer eller lodtrækning. Giv mig dine trætte, dine fattige... Statuen af Frihedsgudinden ved indsejlingen til New Yorks havn er blevet et symbol på håbet om et nyt og bedre liv i et af verdens rigeste, mest frie og mest demokratiske lande. Da statuen blev rejst kom indvandrerne med skib til Ellis Island. Nu kommer de fleste med fly, med pramme eller til fods over grænserne i nord og syd. Statuen var en gave fra Frankrig i forbindelse med 100-året for USA s uafhængighed i Den unge nations positive holdning til indvandrere udtrykte Emma Lazarus i et digt fra 1883, som blev indføjet som inskription i statuens sokkel:»give me your tired, your poor, Your huddled masses yearning to breathe free, The wretched refuse of your teeming shore, Send these, the homeless, tempest-tost to me: I lift my lamp beside the golden door.«indvandring. Frihedsgudinden i New York tager stadig imod nye indvandrere. Foto: Tony Edenden det muligt for USA på rekordtid at stille om fra landbrugs- til industrination. Over de følgende fyrre år blev der imidlertid bremset dramatisk for immigrationen. Først begrundet i almindelig uvilje mod flere indvandrere, sådan som mange europæiske lande oplever det i disse år, senere under indtryk af først den økonomiske depression i 30 erne og siden Anden Verdenskrig med krigens følger for samfundet. Fra begyndelsen af 1960 erne har USA imidlertid oplevet en støt stigning i antallet af indvandrere, både lovlige og illegale. Det er ikke blot de»trætte, de fattige, de undertrykte masser med trang til at ånde frit«, der lukkes ind. Med årene har regeringen skabt et sindrigt kvotesystem, som giver fortrinsadgang til familiemedlemmer til amerikanske statsborgere samt for veluddannede mennesker med netop de kvalifikationer, amerikanske arbejdsgivere har brug for vinder i lotteriet Og så er der endelig det store, årlige mangfoldighedslotteri, hvis præmie er grønne kort til ansøgere fra lande, som de seneste fem år ikke har sendt ret mange udvandrere til De Forenede Stater. Kravene er ikke uoverstigelige for at være med, når computeren i Kentucky trækker lod. Generelt skal ansøgerne blot have gennemgået en 12 års folkeskoleuddannelse. Ansøgningerne indsendes elektronisk på hjemmesiden i løbet af de sidste to måneder i året. Her kunne danskere være med sidste år, men for eksempel ikke borgere fra Canada, Kina, Indien Pakistan, Rusland, en række syd- og mellemamerikanske lande samt Mexico, som de seneste år har været den absolut største leverandør af nye borgere til USA. Mange af de mexicanske indvandrere kommer ulovligt over grænsen, men uden deres arbejdskraft ville det formentlig være svært at opdrive frisk frugt og grøntsager dyrket i USA. Og de velhavende amerikanerne måtte selv til at lave mad, passe haver og opdrage børn. For os at se frister disse indvandrere en kummerlig tilværelse. Men de har håbet om at komme til at leve den amerikanske drøm som en familie i eget parcelhus med to biler. Storeksportør af arbejdspladser Uanset klapjagten på illegale immigranter, så har USA brug for dem. Også her er fødselstallet faldende. Hvis landet i år 2104 skal have et befolkningstal, som det havde i 1984, så kræver det nye indvandrere hvert år i de næste hundrede år, viser en undersøgelse fra Princeton Universitetet. Så kan det lidt hjælpe, at de etablerede amerikanere klager over, at de nye tager arbejdspladserne fra dem. Faktisk er USA, og det vil sige de store koncerner, blevet storeksportør af arbejdspladser. For nylig blev en hel fabrik i Pennsylvania flyttet og sten for sten og maskindel for maskindel sejlet til Kina og genopført i et område, hvor arbejdskraften koster en syvendedel af, hvad arbejdsgiveren skulle af med i den amerikanske stat. Og hvis du har et problem med din computer og ringer til det gratis 800-nummer, er der en stor sandsynlighed for, at teknikeren i den anden ende ikke hedder Joe, men Gupta. Han sidder ikke i Seattle, Washington, men i Bangalore, Indien. Det hedder outsourcing, og det er blevet et af de varme emner i den amerikanske valgkamp. Benådning Kari Rein og hendes mand driver en virksomhed, der forarbejder tang. Den flytter ingen steder, men de kan blive nødt til at sælge den, hvis hun bliver udvist. Foreløbig har staten Oregons guvernør, Ted Kulongoski, benådet hende for marihuanadommen. Men dermed er det ikke sikkert, at Justitsministeriet eller Ministeriet for Fædrelandets Sikkerhed giver op. De er besluttede på at gennemføre, hvad der er blevet kaldt»den mest ambitiøse og vilkårlige deportationskampagne siden Anden Verdenskrig«. Internet Linksamling med henvisninger til fakta om indvandring og etniske grupper. Produceret af den amerikanske stat for udlændinge, der søger information om USA. U.S. Citizenship and Immigration Services

12 12 U S A 1929 Børskrak på Wall Street 20 ernes velstand i USA havde ført til store aktiespekulationer. 9 millioner amerikanere spekulerede i 1929 på børsen. Kurserne på aktierne steg til højder, der ikke afspejlede den virkelige værdi. På den»sorte tirsdag«i oktober 1929 faldt aktierne i løbet af bare én dag med en tredjedel. Børshandlerne gik i panik og solgte ud. Det resulterede i yderligere kursfald. Stort set alle aktier blev solgt til rene spotpriser. USA blev kastet ud i den hidtil værste depression med op til 13 millioner arbejdsløse og stor fattigdom. PANIK Børsen i Wall Street i New York. Foto: Polfoto FATTIGDOM. Julen nærmer sig og new yorkere står i kø for at modtage et gratis måltid mad betalt af myndighederne. Foto: Gyldendals billedarkiv USA - landet vi elsker at hade Europæernes forhold til USA har til alle tider været præget af både had og kærlighed. Amerikanerne har svært ved at forstå, hvorfor vi ikke bare kan elske dem. Niels Bjerre-Poulsen Cand.mag. i historie og amerikanske samfundsforhold med en ph.d.-grad fra University of California, Santa Barbara i amerikansk historie. Lektor i amerikanske samfundsforhold på Handelshøjskolen i København. Af Line Prasz The American Dream, Guds eget land og God bless America. Betegnelser er der nok af, når man taler om USA. Især amerikanerne selv er glade for at udstille USA s godhed. Men mange europæere har et anstrengt forhold til det store land på den anden side af Atlanterhavet. En holdning som amerikanerne har svært ved at forstå.»de mener jo, at de har skabt et land, som netop står for frihed, demokrati og et sted, hvor mulighederne er uendelige. Så er det svært at forstå, at alle ikke elsker USA«, siger lektor på Handelshøjskolen Niels Bjerre-Poulsen. Da amerikanerne med Uafhængighedserklæringen i 1776 grundlagde deres land og begyndte at udvikle forståelsen af sig selv, var grundidéen, at USA skulle være noget andet end Europa. Det skulle være idealistisk, adskillelse mellem stat og religion og ikke bundet af klasseskel. Amerikanerne så Europa som gammeldags, fastlåst og snobbet.»amerikanerne har fra de tidligste tider haft en forestilling om, at de skulle være oppe på bakken og tjene som forbillede for resten af verden. Det har siden været helt centralt og et dilemma, om de skulle komme ned til os andre og blande sig«, siger Niels Bjerre-Poulsen. Han peger på, at mange amerikanere stadig anser Europa som forældet.»de ser Europa som et frilandsmuseeum med mange gamle bygninger. Fordommen om det gamle Europa er der stadig, og den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld pustede for kort tid siden til ilden ved at kalde Europa for Old Europe «, siger Niels Bjerre-Poulsen. Europæiske forestillinger Europæerne har en frygt på den ene side for at blive oversvømmet af amerikanisering og på den anden side for, at amerikanerne ikke kommer ned af bakken, FOTO: MARTIN LEHMANN vender ryggen til Europa og ikke tager deres ansvar som stormagt. Selv om Europa på mange måder har optaget store dele af den amerikanske kultur og levemåde, har europæerne en tendens til at se USA som noget vulgært og groft. Særligt hæfter europæere sig ved retssystemet og dødsstraffen, udenrigspolitikken og den store militære magtkoncentration.»europæerne mener, at de forstår tingene mere komplekst og er mere afbalancerede i deres syn på verden end amerikanerne, som ofte virker voldsomme og uden fornemmelse for, at de skal træde lidt forsigtigt engang imellem«, forklarer Niels Bjerre-Poulsen. Han påpeger, at Europa ofte glemmer, at USA faktisk har en mindst lige så velorienteret elite, som den europæiske. Firkantede amerikanske budskaber Med krigen i Irak på nethinden undrer mange europæere sig netop over den amerikanske regerings måde at omtale krigen og grundene bag. Niels Bjerre-Poulsen undrer sig også over, at de amerikanske ledere ikke udtaler sig mere afbalanceret i deres optræden over for verdenspressen. En af grundene skal ifølge ham findes i den amerikanske politiske kultur. I USA skal politiske budskaber udtrykkes i meget idealistiske vendinger.»vi skal sikre demokratiet«og»fjerne ondskaben«er eksempler på argumenter, som ofte er blevet brugt i forbindelsen med kampen mod terror.»usa har et billede, hvor de er de gode og de andre er de onde. Amerika skal forstås som et sæt af værdier, og hvis COCA-COLA. Et af de amerikanske produkter, som vi har lært at elske og næsten ikke kan undvære. Foto: Thomas Borberg man ikke tror på det sæt værdier, er man ikke amerikaner. Den firkantede måde at udtrykke sig på virker ofte provokerende på europæere«, siger Niels Bjerre-Poulsen. Amerikansk massekultur Europæerne hæfter sig også ved en anden del af amerikansk kultur, nemlig massekulturens gennemslagskraft og dermed netop ved et punkt, som adskiller amerikansk og europæisk kultur. Europæerne har altid forstået europæiske film som kunst, der adskiller sig fra Hollywood blockbusters.»det, der virker frastødende for europæerne, er det samme, som det altid har været. Det er massekulturen, Hollywoodfilm, popmusik, og McDonald s. Det er det kommercielle og masseproducerede, som de europæiske eliter ikke bryder sig om og derfor betegner som en form for amerikanisering«, siger han. Evig mistillid Europæerne har ifølge Bjerre-Poulsen en evig mistillid til USA. For eksempel ses krigen mod Irak af mange som et spørgsmål om olie.»det idealistiske er kun et skalkeskjul i mange europæeres øjne. Det overrasker amerikanerne meget. Hvordan kan de tro det?, spørger de. Men vi skal huske, at USA er en stormagt og også har geopolitiske interesser. De vil have frie markeder, så de kan handle med andre lande. Det, har europæerne en tendens til at mene, er dobbeltmoralsk«, siger han. USA s brug af militær magt er ofte blevet kritiseret af europæere. Krigen i Vietnam, Golfkrigen og senest

13 U S A New Deal New Deal, betegnelse fra 1930 ernes USA knyttet til præsident Franklin D. Roosevelts økonomiske reformpolitik. I en valgtale i 1932 lovede Roosevelt nordamerikanerne en new deal (et nyt spil ), hvis han blev valgt. Udtrykket er siden blevet synonym for hans politik særligt i perioden før Anden Verdenskrig. Roosevelt blev genvalgt i 1936, 1940 og 1944, men havde kun tilstrækkelig politisk opbakning bag større reformer i årene I snæver forstand er New Deal derfor afgrænset til denne periode. HØJ CIGARFØRING. Præsident Roosevelt fik med sin optimisme og sin politik pustet liv i den amerikanske økonomi igen. Foto: Polfoto 1939 Dreamfactory Hollywood Behovet for virkelighedsflugt var stort i 30 ernes fattige USA. Hollywood blev den store drømmefabrik. De største filmselskaber koncentrede sig i Hollywood i Californien og snart blev de amerikanske selskaber toneangivende på verdensmarkedet. Samtidig blev 30 erne filmstjernernes helt store tid. På billedet ses Johnny Weissmüller i sin glansrolle som Tarzan i filmen Tarzan og hans søn fra TARZAN. Filmproduktionen boomer og samler sig i Hollywood. Her ses den verdensberømte Johnny Weismüller i sin glansrolle som Tarzan. Foto: Polfoto FORDOMME. Europæerne opfatter ofte amerikanerne som en smule vulgære og højtskrålende. Foto: Steven Tackeff Vi må smile til verden - og USA Præsidenten for venskabsforeningen Rebildselskabet, Harald Nielsen, forstår ikke danskernes ofte kritiske holdning til USA. Af Line Prasz krigen i Irak har bragt sindene i kog. Det synspunkt er arrogant, mener mange amerikanere.»de siger: I har kunnet bruge penge på at opbygge jeres velfærdssystem, mens vi har beskyttet jer mod russerne. I har begrænset militær magt, og nu vil I bestemme, hvordan vi skal bruge vores. Men det europæiske synspunkt er, at magtmidler er andet end militær«, siger Bjerre-Poulsen. Hævet over international lov Krigsforbryderdomstolen i Haag er en international domstol, som er oprettet, for at blandt andet regeringsledere som den serbiske Slobodan Milosevic eller militærfolk skal kunne dømmes efter international lovgivning, hvis de overtræder krigsretten. Den domstol vil amerikanerne ikke tilslutte sig. Deres modstand kan hurtigt tolkes som en frygt for at blive dømt efter international lovgivning eller som en frygt for, at de har noget at skjule, og kun selv vil bestemme, hvad der er ret og rimeligt. Men det er ikke den fulde sandhed.»det handler om at, amerikanerne ikke kan forestille sig, at de kan gøre noget, som kræver, at det internationale samfund skulle forlange, at de skal for en sådan domstol uden for USA s grænser«, siger Niels Bjerre- Poulsen. Han understreger, at amerikanske soldaters overgreb på irakiske fanger, har ført til en dyb selvransagelse i det amerikanske samfund.»selv om amerikanerne har oplevet utallige tab af uskyldighed, mordet på Kennedy, Vietnam-krigen, Watergate-skandalen og 11. september, så kommer det stadig bag på dem, hver gang nogen vil dem noget ondt, eller de selv gør noget, som kan anses for umoralsk eller kynisk«, siger Bjerre- Poulsen. DEMO. Franskmænd viser deres mening om USA og George Bush. - Foto: Thomas Coex USA set med franske øjne Frankrig forsøger altid at spænde ben for USA. I hvert fald hvis man skal tro store dele af den amerikanske presse og regeringen i Det Hvide Hus i Washington. Af Aske Munck, Paris Den franske regerings modstand mod krigen i Irak holdes ofte frem som bevis for påstanden om, at Frankrig ikke er amerikanerne venligst stemt. I modsætning til, hvad mange amerikanske medier lader forstå, er franskmændene dog langtfra USA-fjendtlige. Franskmændene strømmer eksempelvis i biograferne for at se de seneste Hollywoodfilm, og de går gerne på McDonald s og Starbuck s bagefter. Godt nok opfatter en stor del af den franske befolkning USA som en trussel mod verdensfreden, men går man holdningen efter i sømmene, viser det sig, at franskmændenes onde øjne ikke er rettet mod det amerikanske folk som sådan. Skepsisen går snarere på præsident George W. Bush og hans regering, der fører en enerådig politik og som ganske lader hånt om FN. For Frankrig er FN omdrejningspunktet i international politik, og krig er med franske briller kun berettiget med FN s blå stempel. Frankrig har dog før selv set stort på denne højt besungne regel, da NATO uden FN-godkendelse, men med fransk billigelse bombede Serbien under Kosovakrigen. Mange franske politikere mener imidlertid, at det internationale systems spilleregler er under forandring. Derfor søger Frankrig nu at styrke EU udenrigspolitisk, så EU på den internationale scene kan optræde som modvægt til USA.»Vore amerikanske venner må forstå, at vi vil bygge Europa ikke kun som et marked, men også som en militær magt«, sagde den franske udenrigsminister, Michel Barnier, for nylig. Det er en ambition, der nyder bred opbakning både i den franske befolkning og i begge ender af det politiske spektrum. Danskernes billede af USA er alt for negativt. De danske tv-stationer skulle tage og se amerikanernes indsats mod for eksempel terror fra den positive side. Det mener præsidenten for venskabsforeningen Rebildselskabet, tidligere fodboldspiller Harald Nielsen. Han møder mange positive sider af USA, som aldrig kommer frem i Danmark.»Jeg er meget skuffet over den måde, hvorpå danske medier fremstiller USA. Amerikanerne har hjulpet danskerne så mange gange. De hjælper også verden nu med deres indsats mod terror. Amerikanerne gør det, ingen andre vil«, siger han. Harald Nielsens søn bor i USA, hvor han er gift med en amerikansk kvinde.»når han kommer hjem, beder EGYPTEN. Afbrænding af amerikanske og vestlige symboler. Foto: Marwan Naamani REBILDSELSKABET. Formand Harald Nielsen med hustru. Foto: Nicolai Svane han altid om, at vi slukker fjernsynet, fordi han ikke kan holde ud at se på de historier, som dansk tv vælger at bringe. Han oplever simpelthen noget helt andet, når han er i USA«, siger han Harald Nielsen var i USA for første gang i 1960 erne. Han husker, hvordan der overalt var roterende grillkyllinger. Det var første gang, han oplevede det.»siden væltede det ind over Europa med de snurrende apparater. Sådan har det været med mange andre kulturelle tendenser, film, musik og de små radioer, som alle engang rendte rundt med for ørerne, mens de hoppede og dansede«, siger han. Arabernes fjende Af Adam Hannestad, Kairo "Er du amerikaner?" Spørgsmålet kommer tit på gaden i Egypten. Og spørgeren er altid glad, når man svarer nej. USA er blevet et skældsord i den arabiske verden. Støtten til Israel og krigene i de muslimske lande Irak og Afghanistan har overbevist de fleste om, at USA s regering vil dem det ondt. Det har ledt til demonstrationer, boykot af amerikanske varer og en sjælden gang endda til angreb på bl.a. McDonald s. Nogle tror, at USA s kristne regering hader alle muslimer. Andre, at det handler om penge og olie.»usa er en imperialistisk magt, der går efter at underlægge sig hele verden«, siger den egyptiske teaterinstruktør Khaled El-Sawy. Internet Michael Moores officielle webside. Michael Moore er blevet et af USA s mest kendte mediefænomener. En søgning på Google giver tæt ved 5 mio. hints. Den officielle side indeholder materiale om hans film, bøger og tv-shows. En nyhed er en lærerguide til "Bowling for Columbine.

14 14 U S A 1941 Anden Verdenskrig Japanske fly gennemfører et ødelæggende overraskelsesangreb på den amerikanske flådebase Pearl Harbor i Honolulu i Der gik blot 27 timer, inden Kongressen erklærede Japan krig. Angrebet varede to timer. USA mistede 2344 mænd, 200 krigsfly og fire krigsskibe. Tyskland erklærer efterfølgende USA krig. USA var med ét slag involveret i det, der senere blev kaldt Anden Verdenskrig. USA s allierede var bl.a. England, Frankrig og Rusland. USA kaster atombomber over Hiroshima og Nagasaki i Tyskland og Japan kapitulerer betingelsesløst. OVERRASKELSESANGREB. Det japanske angreb på Pearl Harbor kom fuldstændig bag på de amerikanske styrker. Foto: Polfoto D-DAY. Amerikanske tropper går 6. juni 1944 i land i Normandiet, der er besat af Tyskland. Foto: Polfoto Last Chance High Artiklen her handler om unge kriminelle, der har fået en sidste chance for at komme tilbage på skolebænken. Artiklen har været bragt i New York Times 25. juli 2004, bringes her i originalsproget og kan læses i faget engelsk. By Sara Rimer What was remarkable about the last day of the year at Community Prep, New York City s first public high school for students who have been recently released from juvenile prisons and jails, was that 27 students a little more than a third of the roster stayed around for the final assembly. Gathered in the basement of the school, which occupies three floors of a nondescript office building on East 29th Street, the students whooped and clapped as awards were handed out: Carlos Negron III, most politically conscious, improvement in math. Jose Fernandez, best storyteller. Charles Wyatt, best attendance and improvement in math. Clutching his certificates, Charles, a tall, broad-shouldered 17- year-old, said softly that his grandmother would be happy. Charles and his classmates had returned to their neighborhoods after serving time for offenses ranging from assault to drug possession, only to find that the city s other high schools did not want them. Community Prep, a twoyear-old transitional school offering preparation for regular high schools or G.E.D. programs, was their last chance. It had been an intense, frustrating, rewarding, exhausting year. The students started off testing the staff in every way they could think of. Attendance was poor. The principal, Mark Ryan, was delighted the day 10 students arrived on time. When a class trip to the Magic Johnson movie theater in Harlem was planned, only one student showed up. Students walked out of the building whenever they felt like it. One troublemaker was Carlos, 17, who, when he bothered coming to school, would roam the hallway, ranting at the staff that they were»bourgeois«or»right-wing conservatives«. (It was better than some unprintable names that were being thrown at them, said Nedda de Castro, the school s social worker.) Some students made threats. One day, a 16-year-old taunted the global history teacher, Brendan Connolly, under his breath,»you OFFENCE. A recent New York State study found that 81 percent of male offenders 17 and under in New York City were rearrested within 36 months of their release. - Foto: Wolfgang Wittchen egghead, you white dude, we re going to mess you up«. The students kept insisting they did not care about school.»our kids are sure they ll fail«, said Betsy Witten, a lawyer who led the effort to start Community Prep.»They ve failed at everything«. The year did bring many setbacks. Sixteen students were rearrested. By the end of the year, 20 had simply stopped coming. But there were successes, too. By June, Charles, Carlos, Jose and four other students who got awards at the final assembly had made enough progress to move on to regular high schools. Three others had made the leap even earlier, starting at regular high schools in March. Unwelcome in Many Schools Charles Wyatt returned to Washington Heights last fall, after serving more than a year upstate, to find that while he had done his time, he could not beat the rap.»everybody looks at you like you- re some kind of criminal«, he said.»my old high school said I couldn t come back«. Each year, as many as 8,000 New York City students, ages 13 to 18, return to their neighborhoods from juvenile detention centers and placement facilities, and from Rikers Island, according to school officials. An overwhelming majority are black or Hispanic, and poor. They have low reading scores, records of truancy and disruptive behavior and few credits toward graduation. About half have been labeled as needing special education. Many have no parents at home. While in custody, they have attended school regularly, and their release is a chance to reconnect to mainstream schools. But just at this crucial moment, many high schools, reluctant to take on what they perceive as difficult students, turn them away. The city started Community Prep two years ago just for them. A partnership between the Center for Alternative Sentencing and Employment Services, a nonprofit agency known as Cases, and the City Board of Education, the idea behind the school is simple: small classes, plenty of counseling and individual attention. That a judge has ordered these students to go to school, or risk being locked up again, is not necessarily the best motivator. Josh Brignoni, a 16-year-old, complained that his»p.o.«was»all on my back«, referring to his after-care worker, the equivalent of a probation officer for juvenile offenders.»you gotta go to school«, Josh said, quoting the worker. Staying in school is the best chance young offenders have at not being rearrested. Statistically, the odds are against them. A recent New York State study found that 81 percent of male offenders 17 and under in New York City were rearrested within 36 months of their release. The evidence strongly suggests that the vast majority of those offenders were not in school at the time of their arrests, said Tim Lisante, the superintendent in charge of Community Prep. Only one in eight students who has been in custody makes it through high school, according to another study. Ana Bermudez, a lawyer for Cases who runs Community Prep along with Mr. Ryan, the principal, said,»mark and I tell each other that if we can get two out of eight, we re in business«. The first year at Community Prep, which opened in downtown Brooklyn in the fall of 2002, was rocky. Teachers, who offered more support than structure, were overwhelmed.»they messed up«, Carlos Negron said.»they tried to be our friends«. On one occasion, Carlos locked himself in a classroom for two hours to protest the lack of a science teacher, emerging only when the police arrived.»i wasn t gaining any credits for science«, explained Carlos, who had been dipping into The Autobiography of Malcolm X. The school reopened in Manhattan last fall with a new staff trained in an approach that had been successful at eight privately run schools for delinquent youth in Pennsylvania. It emphasized structure and high expectations as well as counseling and support. At Community Prep, no one checks students court records.»you re a completely different person when you come here«, Charles Wyatt said. This reporter was allowed to visit the school with the stipulation that the students not be asked about being locked up. The students, who are referred to Community Prep by a special Manhattan school admissions office, reflect the general population of adolescent offenders, Ms. Bermudez said. She estimated that half had been sentenced for drug-related offenses.»these are not bad kids«, she said.»these are very needy young people who want to succeed, but the ways they have found to succeed are the ones that have gotten them into trouble«. The Hat and Coat Rule At Community Prep, just walking through the door is considered an achievement. There are no metal detectors, just a uniformed security agent, Calvin Moss, and staff members who greet every student every day with a high-five or a handshake. But hats and coats have to come off. Mr. Ryan and Ms. Bermudez are ambivalent about the Department of Education rule because they know that some of their students, whose lives are defined by the untold stresses of poverty, feel more secure wearing them.

15 U S A 15 ATOMBOMBE. Den første atombombe, da den eksploderer over Hiroshima 6. august Foto: Polfoto 1948 Den kolde krig Anden Verdenskrig blev afløst af den kolde krig med vestmagterne bl.a. USA, England og Frankrig på den ene side og østmagterne primært Sovjet på den anden. Konflikten begyndte, da Sovjetunionen i 1948 blokerede for al trafik til Berlin lige efter Anden Verdenskrig. USA brød blokaden ved at sende forsyninger til Berlin med fly. Et såkaldt»jerntæppe«deler Østeuropa og Vesteuropa i over 40 år, hvor det er yderst vanskeligt at krydse grænsen mellem Øst og Vest. Et voldsomt våbenkapløb mellem USA og Sovjet begynder. BLOKADEBRUD. Amerikanske fly står i kø i lufthavnen i Berlin, hvor de har fløjet forsyninger ind til storbyen. - Foto: Polfoto They know that a hat can hide an embarrassment hair that could not be washed because there was no hot water at home. A coat could hide a student s wearing the same clothes as the day before.»you have to take a good look at the hat, and if it s a nice hat, say,»nice hat, put it in your locker««, Mr. Ryan said.»sometimes it s a student s greatest possession at that moment«. And so, encounters over the hat and coat rule, rather than being a power play, can be a chance to connect. One morning last spring, Mr. Ryan stopped Josh Brignoni, who had failed to remove his blue woolen hat. Josh brushed off the principal.»no, I ain t taking off my hat today«, he said. Mr. Ryan said calmly:»that s a bad decision, Josh. You know the rules: That s the street, this is school«. It took nearly an hour, but Josh finally let on that he was upset because he had just found out that a younger relative was pregnant. Then he took off his hat. Even behavior that would draw an automatic suspension in any other school becomes a reason to talk at Community Prep. Rasheem Sally, 16, distinguished himself from his classmates by coming to school every day and taking off his hat. But he constantly disrupted class.»i did what I wanted walk out of classrooms, curse at teachers«, Rasheem said later. He had bounced around schools from Brooklyn to Queens where the family spent time in a homeless shelter to Harlem as his mother, Shashona Sally, searched for an apartment. At 14, he was arrested for what Ms. Sally described as a nonviolent school-related offense, and incarcerated for nearly a year. A Turning Point But at Community Prep, Rasheem s behavior gradually improved. A turning point came in mid-october, after he threatened to stick a pencil in the neck of his teacher, Mr. Connolly, and hit him with a large block of plastic foam because he would not hand over Rasheem s CD. It was time for»the big talk«. Administrators sat down with Rasheem, his mother and Mr. Connolly. While they made it clear to Rasheem that his behavior was unacceptable, they also told him that he was bright, and that they wanted him in school. Ms. Bermudez went through a series of questions with Rasheem: What were you thinking? Who did you affect by your actions, and how? What do you need to make things right? Ms. Sally, a kitchen aide in a Harlem center for the elderly, came away from the meeting impressed.»they let Rasheem talk«, she said.»they asked me CRIMES. Each year, as many as 8,000 New York City students, ages 13 to 18, return to their neighborhoods from juvenile detention centers and placement facilities. - Foto: J. Davenport how I felt about the situation«. For Community Prep s Thanksgiving lunch, Rasheem brought in a big bowl of banana pudding that he and his mother had made. He stood and gave thanks for his mother, and for the staff»even you, Mr. Connolly«for helping him change. Four months later, Rasheem and two other students had progressed enough to move on to regular high schools. Carlos, meanwhile, was coming to school more often. He had come to a realization:»you don t have to make a ruckus to get attention. You already got attention here«.»i want a regular diploma«, he said.»i ain t satisfied with no G.E.D. I m better than that«. Setbacks Amid Successes But the year was not all uninterrupted progress. Attendance hovered at 50 to 60 percent. Five students were rearrested over the Christmas break, two for disorderly conduct, the other three for drug-related crimes.»people could say that the fact that they got rearrested means we didn t reach Offence 2001 Total including suspicion Violent crime index Murder and nonnegligent manslaughter Forcible rape Robbery Aggravated assault Property crime index Burglary Larceny-theft Motor vehicle theft Arson Other assaults Vandalism Weapons carrying, possessing, etc. Drug abuse violations Driving under influence Liquor laws Drunkenness Disorderly conduct Curfew and loitering law violations Runaways Source: The National Center for Juvenile Justice. them«, Ms. Bermudez said.»but it was during vacation. They were not getting arrested during the school year«. Ms. Bermudez considered it a breakthrough when one of the five students confided that he had been acting out because the work was too hard. The student s mother was dying of cancer. After being jailed briefly on Rikers Island, the student disappeared, and Community Prep was unable to find him. One of the other rearrested students, Cliff N., 17, returned to school, but continued to struggle. One day he would ace a math test and impress everyone with his poetic hard-edged raps. The next he would arrive late, sullen and argumentative, and an hour later he would curse out Mr. Ryan and stalk out of the building. But when Cliff walked through the door the next day, Mr. Ryan would welcome him. Things had fallen apart in middle school, Cliff said.»i started smoking, not learning nothing«, he said.»if I try to learn, I m getting distracted«. At age 15, he was sent to a juvenile facility upstate. In April, Mr. Ryan suspended Cliff for punching two students. In May, Cliff was back, but his continuing defiance earned him another suspension. A few weeks later, he was rearrested and sent to Rikers Island, where he remains. Cliff missed the school trip to the dude ranch in upstate New York, but 24 other students showed up, riding horses in their baggy jeans and jerseys. By the end of the year, Rasheem and the other two students who had moved on in the spring were all doing well in their new schools. Last week, Carlos was accepted at Wildcat Academy, a charter high school in Manhattan. Mr. Lisante, the superintendent, said Community Prep s approach will be used in four new programs the city plans to start in the fall for students coming out of custody. Meanwhile, Ms. Bermudez and Mr. Ryan are worried about what might happen to their students over the coming months. Time off from school means opportunities to get in trouble. With that in mind, summer school at Community Prep started on July 12. Charles Wyatt and 10 other students have been attending regularly. En oversat version af denne artikel findes på Internet dataonline/ Kriminalstatistik fra USA. Man kan bl.a. søge på type af kriminalitet, stat og år fra Fra 1985 kan man få tabeller over udviklingen for det ønskede område. Når det drejer sig om mord, kan man søge meget detaljeret efter, hvordan mordet er foregået Juvenile Arrest Rates Based on arrests of 100,000 Persons Age , ,

16 16 U S A 1950 The Great American Boom Efterkrigstiden var for amerikanerne præget af optimisme og høj levestandard. USA havde nærmest monopol på verdenshandlen efter 1945, og våbenkapløbet sikrede, at produktionen blev holdt i højeste gear. Aldrig før havde amerikanerne haft så mange penge mellem hænderne. Enhver amerikaner med respekt for sig selv boede i rækkehus, havde bil og investerede i et tv-apparat. Teenage-begrebet opstod. Teenagerne fik i 50 erne deres egen kultur og deres egne idoler, heriblandt rockhistoriens største skikkelse, Elvis Presley. MODERNE TIDER. Et amerikansk køkken fra 1958 med fryseboks og ovn i samme skab. Foto: Polfoto THE KING OF ROCK N ROLL. Elvis Presley, amerikansk sanger og guitarist, der slog igennem i 50 erne med en helt ny musikstil. Foto: Polfoto USA og Danmark Danmark er en af USA s tætteste allierede. Friis Arne Petersen, der er direktør for Udenrigsministeriet, fortæller om, hvordan alliancen forvaltes. Af Minna Skau Som et lille land med ønske om at påvirke verden er det vigtigt for Danmark at have venner. Det er regeringen, der lægger den politiske kurs, men i det daglige er det Udenrigsministeriets direktør, Friis Arne Petersen, der har ansvaret for at forvalte venskaberne. Også det nære, men ikke altid helt nemme venskab med USA.»Det at være venner med et andet land skulle gerne betyde, at man har stor glæde af hinanden på alle områder økonomisk, politisk og kulturelt. Men man skal også sætte meget ind på sit venskab. Hvis man virkelig er venner, tillader man også sig selv en større frihedsgrad i forsøg på at påvirke hinanden. Der opstår ikke konflikter og krige mellem venner, men som ven har man pligt til at sige, hvad der ikke er acceptabelt«, forklarer Friis Arne Petersen og giver som eksempel, at Danmarks nære venskab med USA har gjort det nemmere for Danmark at påtale for eksempel problemer under Irakkrigen og amerikanske soldaters mishandling af irakiske fanger i Abu Ghraib-fængslet. Ambassadør Ulrik Federspiel i Washington står for kontakten til den amerikanske regering, mens Friis Arne Petersen i København er bindeled til USA s ambassadør her. Og selv om der de seneste år er blevet skåret ned på den danske udenrigstjeneste, så spiller ambassaderne stadig en helt afgørende rolle.»ambassaden er det vigtigste instrument i forhold til at analysere og forstå det andet samfund. De danske repræsentanter derude kan gå op og sige, hvad vi mener, direkte og på stedet. Og de forstår den kultur, der er på stedet. Vi sender folk ud for bedre at kunne forstå verden«, siger Friis Arne Petersen. Alligevel er der masser af ting, diplomater ikke gør. Der er uskrevne regler, der for eksempel betyder, at man ikke blander sig i hinandens indenrigspolitik og valg, uanset hvad en dansk regering måtte mene om en siddende præsident og hans udfordrer.»det er deres ret at have den demokratiske proces for sig selv«, forklarer direktøren i det danske udenrigsministerium, der også kræver, at de ansatte holder deres egne holdninger helt for sig selv.»en diplomat er repræsentant for en stats politiske synspunkter. Det kræver professionalisme, for man er nødt til at se bort fra sine personlige holdninger og repræsentere den til enhver tid siddende regering. Det er det, der gør det til et fag, en metier«, siger chefen for det danske diplomatkorps. ALLIEREDE. Direktør og øverste chef for Udenrigsministeriet, Friis Arne Petersen, fortæller om, hvordan det gode forhold mellem USA og Danmark plejes. Foto: Stefan Kai Nielsen Ameridansk Unge er vilde med amerikanske ord og udtryk. Ikke mindst amerikansk slang har sneget sig ind i det danske sprog. Af Minna Skau Engang var det latin, man talte, hvis man var et rigtigt verdensmenneske i Danmark. Suppleret med fransk og tysk, der viste, at man var et berejst og belæst kulturmenneske. Hvis man endelig skulle bande, kunne man sige merde, og så var det slet ikke nær så grimt som at sige lort. I dag er det fucking cool at sige shit. I hvert fald så længe man gør det i Danmark og ikke i et engelsktalende land. Og selv om det nok stadig er de færreste, der synes, at det er kneppende køligt at sige lort. Som formanden for dansk sprognævn, professor Niels Davidsen-Nielsen, konstaterer:»sproget følger magten. Med alle de politiske, økonomiske og kulturelle påvirkninger, der kommer fra USA fra Hollywood til Coca-Cola er engelsk blevet vor tids internationale hjælpesprog. Og hvad angår fucksproget, det aggressive, så kan man bedre klare obskøniteter på fremmedsprog. Det går ikke så dybt ind som på dansk«. Danske sprogtyve Danskerne er ifølge Niels Davidsen-Nielsen nogle af verdens mest ivrige og ukritiske sprogtyve. Og mens vi gennem historien har tilpasset for eksempel de tyske og franske låneord til dansk Sprach blev til sprog, palais blev til palæ er vi holdt helt op med indtoget af alle de engel-

17 U S A Cubakrisen Amerikanske spionfly afslørede, at Sovjetunionen var ved at opstille missilbaser på Cuba. Præsident Kennedy understregede, at de ville blive tilintetgjort, hvis ikke de blev fjernet. Verden holdt vejret, men Sovjetunionen trak sig i sidste øjeblik. CUBAKRISEN. Russiske skibe ved Langeland. Skibene sejler materiel til Cuba. - Foto: Polfoto 1963 Præsident Kennedy myrdes 22. november 1963 kørte den populære præsident Kennedy og hans kone Jacqueline ned gennem Dallas centrum i staten Texas. Pludselig lød der et skud, og til og endnu et, hvorefter Kennedy sank om i armene på sin kone. Få timer senere døde han på hospitalet. MYRDET. Foto af præsident Kennedy taget i sekunderne, før de dræbende skud falder i Foto: Polfoto HVAD ER DET VI SIGER! fucking cool piece eller på dansk et kneppende køligt vægmaleri. Vælg selv! Foto: Simon Høgsberg FÆLLES INTERESSER. Den amerikanske ambassadør Stuart Bernstein på besøg hos Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke. Foto: Leif Christensen Præsidentens personlige repræsentant ske ord, der er kommet massivt og hurtigt siden afslutningen af Anden Verdenskrig.»I den almene diskussion har der været en tendens til at tro, at dansk bliver ædt op indefra af engelsk. Det ser jeg nu ikke som et stort problem, for sproget kan sagtens klare låneordene. Problemet er ikke engelsk i dansk, men engelsk i stedet for dansk«, forklarer Niels Davidsen-Nielsen. Sprognævnets formand advarer forskere og erhvervsfolk imod at leve så meget på engelsk, at de mister evnen til at kommunikere med danskere uden for deres egen branche. De unges brug af engelsk er sprogrøgteren derimod ikke så bekymret over.»det vil være ørkesløst og urimeligt at komme efter de unge. Hvis engelsk er en del af deres identitet, så lad dem bruge engelsk. De bliver også voksne«, siger han. Forbud mod låneord I andre europæiske lande, især i Frankrig og Polen, har man forsøgt at lovgive imod den fremmede indflydelse på sproget. I Frankrig er det kun myndighederne, der ved lov er pålagt at bruge ord fra den officielle liste over forfranskede ord, hvor kloge franske hoveder for eksempel har besluttet, at en computer hedder en ordinateur. I Polen kan også private virksomheder herunder reklamebranchen få bøder for at bruge fremmede låneord i stedet for polske. Den situation kan sprognævnets formand ikke se for sig i Danmark. Han vil bare kæmpe for, at dansk ikke bliver et sekundasprog.»hvis folk bruger engelsk i situationer, hvor det ikke er særlig godt begrundet, så får vi det, jeg kalder sproglig selvkolonisering. Så nærmer det sig en situation, hvor dansk er en klods om benet, og den køber jeg ikke. Men jeg tror i øvrigt, at smartness-effekten er aftagende. For mig virker det i hvert fald kikset, hvis folk siger sorry i stedet for undskyld. Så er det, jeg spørger, hvorfor?«intet slår den personlige kontakt, mener den amerikanske ambassadør Stuart Bernstein. Af Minna Skau Bag betonklodser, metalgitre, bredskuldrede sikkerhedsvagter, overvågningskameraer, gennemlysningsapparater og en amerikansk marinesoldat i et bur af skudsikkert glas ligger et lille stykke USA midt på Østerbro i København.»Jeg føler mig meget tryg her. Når man er supermagten og er frihedens og demokratiets vogter, og når der er folk i verden, der er uenige med en, så må man være på vagt«, forklarer ambassadør Stuart Bernstein. Bernstein er præsident George W. Bushs personlige repræsentant i Danmark, og et væld af billeder på vægge, borde og vitrineskabe på hans kontor bevidner, at han er en vigtig mand, der omgås toppen i både amerikansk og dansk politik. Præsidenten, statsministeren, dronningen, udenrigsministrene, vicepræsidenten, udenrigsministeriets direktør.»og der er jeg«, siger Bernstein igen og igen, mens han peger sig igennem det fyldige billedgalleri. Danmark er ifølge ambassadøren»en af vores nærmeste og bedste venner«og»helt oppe i samme kategori som Storbritannien«.»Danmark er et enestående land, et enestående folk«, siger ambassadøren, der dog ikke lægger skjul på, at han sommetider finder europæere lige lovlig idealistiske. 12 amerikanske regeringskontorer har fremskudte positioner i København, deriblandt Landbrugsministeriet, Miljøministeriet, Handelsministeriet og Ministeriet for Indenrigssikkerhed. Det dyreste at drive er oberstløjtnant Craig Hills særlige Thulekontor, der bruger over 300 millioner kroner om året på at købe og transportere alt fra leverpostej til byggematerialer til den amerikanske base i Grønland. Derudover laver Bernstein og 160 medarbejdere blandt andet visum til danskere på vej til USA, fødsels- og dødsattester til amerikanere her i landet, og de står for den politiske kontakt til en nær allieret. Selv om meget i dag kan klares per og telefon, spiller ambassaden og ambassadøren stadig en vigtig rolle.»for intet slår den personlige kontakt«, siger Stuart Bernstein. Internet På denne side kan man få tegnet tematiske kort over USA med alt fra bomuld over sommerfugle til nedbør og befolkningstæthed. Kortene er zoombare og ganske detaljerede. Hjemmeside for den amerikanske ambassade i Danmark.

18 18 U S A 1969 De første mænd på Månen I sommeren 1969 steg de to amerikanske astronauter Neil Armstrong og Edwin Aldrin ud af rumfartøjet Apollo 11 og satte deres fødder i Stilhedens Hav på Månen. Hele verden så på i tv. Det var en enorm triumf for USA, der dermed lagde sig afgørende i spidsen i våbenkapløbet mellem supermagterne. MÅNELANDING. Astronauten Buzz Aldrin planter det amerikanske flag på månen. - Foto: Polfoto 1973 Nederlaget i Vietnam I 1969 var der amerikanere i Vietnam. Tre millioner kom til at gøre tjeneste i Vietnam mistede livet, heraf efter Store dele af befolkningen vendte sig mod krigen, der blev oplevet som meningsløs og fjern for den almindelige amerikaner. Alligevel blev Vietnamkrigen den længste i USA s historie, og det var den første krig, der blev oplevet som et nederlag. Krigen sluttede med en fredsaftale i VIETNAM. Amerikanske soldater støttet af helikoptere i Vietnamkrigen. Foto: Polfoto Verdens mægtigste stat Ingen over, ingen under, ingen ved siden af. Efter afslutningen på Den Kolde Krig og Sovjetunionens kollaps er der ingen andre lande i verden med så udbredt politisk, økonomisk og kulturel indflydelse på resten af verden som USA. Alligevel er der grænser for, hvad supermagten kan. PATRIOTISME. Amerikanerne er stolte af deres nation og viser flaget ved enhver lejlighed. Foto: Eric Anthony Johnson Af Minna Skau De var først med atombomben, sidder med i alle de vigtige internationale organisationer, har verdens mest sofistikerede militær med baser hele kloden rundt, den mest succesfulde musik- og filmindustri, de har som nation masser af penge, og de er i det hele taget svære at komme udenom, hvis der skal laves noget stort i verden. Amerikanerne er her, der og alle vegne. Men selv verdens eneste supermagt har sine begrænsninger. USA er ifølge den amerikanskfødte professor Carl Pedersen fra Syddansk Universitet nødt til at erkende, at selv den største koncentration af økonomisk og politisk magt ikke altid er nok til at sætte sin vilje igennem. Det viste sig efter afslutningen af Anden Verdenskrig, og det har vist sig igen i kampen mod international terrorisme, herunder krigen i Irak.»Det er noget af et paradoks. Man har al denne her magt. Men magten er ikke tilstrækkeligt, hvis USA vil opretholde sin indflydelse i verden. Selv en supermagt er nødt til at indgå aftaler og overholde dem«, siger Carl Pedersen. USA og det globale demokrati USA har en af de fem faste pladser i FN s Sikkerhedsråd og er også vært for FN s hovedkvarter i New York. USA er det dominerende medlem af den vestlige forsvarsalliance NATO. Og USA er toneangivende i Verdensbanken og Den Internationale Valutafond. Uden politisk og økonomisk støtte STOLTHED. Amerikanerne elsker deres helte, og heltene elsker deres land. Her ses cykelrytteren Armstrong bære den amerikanske fane efter sin triumf i Tour de France. Foto: Polfoto fra USA ville de internationale organisationer skrante, ligesom det har vist sig lammende for både den nye internationale straffedomstol, ICC, og klimaaftalen fra Kyoto, at USA længe ikke har villet være med. Jagten på energi Ser man på det militære verdenskort, er der ikke en plet på kloden, som amerikanske jagerfly og krigsskibe ikke kan nå i løbet af ganske kort tid fra en af deres fremskudte militærbaser. Men det er ikke som i fortidens krige for at erobre land, at amerikanske diplomater, økonomer og soldater bliver sendt i aktion. Ligesom mange andre iagttagere mener Carl Pedersen at kunne udpege én enkelt ting, der driver USA s handlinger. Det er behovet for billig energi.»nogle mener, at det er penge, der driver. Og man kan også høre på Bush-regeringens selvretfærdige udtalelser, at man ser den militære magt som ikke bare en mulighed, men nærmest en forpligtelse til at indtage en ledende rolle i verden. Men det overordnede mål med det hele er, at man vil opretholde den amerikanske livsstil. Og det betyder, at USA skal have adgang til energiressourcer«.»krige i det 21. århundrede kommer i stigende grad til at dreje sig om adgang til knappe ressourcer. Oven i det putter man så moral, religion, kamp for frihed og den slags. Men kampen om adgangen til energiressourcer ligger stadig til grund for det hele«, mener Carl Pedersen. Fjendebilleder Dengang Sovjetunionen stadig fandtes, talte man om to stormagter i verden. Men efter Jerntæppets fald og afslutningen på den såkaldt Kolde Krig har der kun været én supermagt. Og i modsætning til dengang, hvor det religiøse USA stod over for først nazismen og siden over for den gudløse kommunisme, er der ifølge Carl Pedersen i dag ikke SLAGKRAFT. Amerikanerne bruger milliarder på deres forsvar. Her ses missiler om bord på hangarskibet Kitty Hawk. Foto: Leila Gorchev en klart defineret hovedfjende.»man har udråbt terrorismen som hovedfjenden. Men problemet er, at der ikke er nogen stat, bare et udefinerligt netværk. Det er en krig, det vil tage generationer at udkæmpe. Men det er som om, det er godt for amerikanerne at have et fjendebillede. USA er jo et land sammensat af mennesker, der kommer et andet sted fra. De skal da samles om et eller andet. I Danmark kan vi samles om at bevare det danske sprog og danske traditioner. I USA er der ikke på samme måde noget at bevare. Så hvis man skal have folk til at samles om patriotiske følelser, kan man bruge og misbruge - et fjendebillede«, siger Carl Pedersen. Bagslag fra Bagdad Men i Irakkrigen er det kikset, ikke mindst over for USA s venner i udlandet, mener den amerikansk-danske professor. Og det gik faktisk galt allerede under krigen i Afghanistan i 2001, hvor USA ellers havde vundet udbredt sympati i verden efter terrorangrebene 11. september.»de støder folk fra sig i stedet for at få dem med. Under Afghanistankrigen kom for eksempel de europæiske generaler på besøg hos den amerikanske centralkommando for at blive orienteret om, hvad USA foretog sig. Men europæerne fik ikke noget at vide. De følte sig ikke som samarbejdspartnere. De oplevede bare, at USA ville bestemme det hele.i Irak har vi set, at hele visionen om, at USA ville blive mødt som befrier, er blevet gjort til skamme. USA har formået at gøre en hel del af verden sur. Også der er den selv-

19 U S A Watergate Præsident Richard Nixon måtte gå af som præsident som følge af Watergate-skandalen. Sagen var en politisk- sabotage- og spionaffære og har navn efter et indbrud i 1972 i Det Demokratiske Partis hovedkvarter. Her ses Nixon, lige før han letter i helikopteren fra Det Hvide Hus. Gerald Ford overtog præsidentposten efter Nixon. NIXON. Sidste flyvetur med præsident-helikopteren. Foto: Polfoto 1977 Amerikanisering Amerikanisering slår til overalt i verden. Amerikanske produkter og varemærker spreder sig over hele kloden. McDonald s, Coca-Cola, Nike og Levi s er bare nogle af produkterne. Amerikanske cowboybukser er et af de produkter, der slår mest igennem i 70 erne. COWBOYBUKSER. Et par moderigtige, stramme cowboybukser fra 1977 fundet i forretningen Over there i København. Foto: Polfoto andre følge USA. Sovjet var svækket, Japan var knækket, og Europa lå i ruiner. Amerikanerne troede, at USA som det rigeste land også kunne klare alle sine egne sociale problemer. Men i 1949 havde Sovjetunionen også pludselig en atombombe, og i 50 erne opdagede man, at der var fattigdom i USA. Og så stod det klart, at USA alligevel ikke kunne klare alle verdens problemer.«dengang gik USA aktivt ind for at opbygge det, der under ét i dag kaldes det internationale samfund. Det er de internationale organisationer som FN og alle underorganisationerne, det er NATO, verdenshandelsorganisationen GATT (nu WTO), den økonomiske samarbejdsorganisation OECD og de rige landes klub, G7. Men ifølge Carl Pedersen var det internationale engagement nærmest en parentes i amerikansk udenrigspolitik.»jeg hører ikke til dem, der ser et USA, der generelt er involveret i samarbejde med andre lande. Jeg ser snarere en afvigelse i en kort periode fra 1948 indtil for nogle år siden. Nu ser vi, at USA er vendt tilbage til den måde, USA kan lide at agere på i verden«, siger Carl Pedersen. Supermagt på tynd is Han ser i dag et USA, der er bange for verden udenfor, og som ikke vil acceptere, at positionen som supermagt ikke varer evigt. Som dreng lærte Carl Pedersen i skolen som noget helt selvfølgeligt, at USA var førende i verden og uden sammenligning det mægtigste land. I dag er han bange for, at USA kan komme til at ligne sine fjender. For eksempel hvis man under kampen mod den internationale terrorisme ser stort på de borgerrettigheder, der har været så vigtige for skabelsen af netop De Forenede Stater.»Jeg opfatter ikke mig selv som antiamerikansk. Men jeg er skuffet over, at mit land går imod sine egne idealer,«siger Carl Pedersen. retfærdige tone med til at gøre, at USA ikke får verden med sig«. Grænse for supermagten I virkeligheden er det ikke nogen ny erfaring, at der er en grænse for, hvad en supermagt kan udrette. Både Romerriget og det britiske imperium havde deres begrænsninger, og allerede under USA s første periode som eneste supermagt, lige efter afslutningen af Anden Verdenskrig, viste det sig, at der er grænser for, hvad man kan bruge al magten til.»det var jo et stort paradoks efter krigen dengang. Mange amerikanere troede, at fordi USA var verdens eneste supermagt, fordi ingen andre havde atombomben, og fordi alle andre lande var svækket, så kunne USA gøre, som USA ville. Og at så ville alle Hvor er den amerikanske hær? Amerikanske soldater fordelt på regioner, hvor de gør tjeneste. Tallene er fra marts Europa Tidligere Sovjetunionen Ikke defineret placering Irak Nordafrika, Mellemøsten og det sydøstlige Asien I Afghanistan har de amerikanske styrker ikke oplyst antal soldater Asien og Stillehavet USA Sydamerika 770 Afrika syd for Sahara I alt soldater Kilde: Department of Defence

20 20 U S A 1980 Reagans stjernekrigsprogram Ronald Reagan vælges som præsident og opruster voldsomt. Reagan kalder Sovjetunionen for Ondskabens Imperium. Han får i sin første præsidentperiode Kongressen til at bevilge over en billion dollar til militæret. Reagan ville opbygge et raketskjold, der kan beskytte USA mod de russiske raketter. COWBOYPRÆSIDENT. Ronald Reagan havde en fortid i Hollywood, inden han overtog præsidentembedet i Foto: Polfoto STJERNEKRIGEN. Filmserien Star Wars blev udsendt første gang. Foto: Polfoto Vejen til Det Hvide Hus Valgkampen om USA s præsidentpost startede reelt for fire år siden. Foruden et politisk program kræves der først og fremmest organisation og penge for at blive præsident for Amerikas Forenede Stater. HÅNDARBEJDE. Efter fire år i præsidentsædet må præsidenten ud af Det Hvide Hus og hilse på vælgerne. Foto: Polfoto NÆRKONTAKT. Demokraternes kandidat i præsidentvalget, John Kerry, er kommet i gode hænder. Foto: Carolyn Kaster Af Poul Husted, New York Maratonløb er ikke alene en olympisk disciplin. Hvert fjerde år har Amerika et politisk maratonløb, som kræver, at deltagerne er i topform både fysisk, psykisk og pengemæssigt. USA s præsidentvalg er et maratonløb, der ofte strækker sig over fire år og ikke bare de godt to timer, som de hurtigste maratonløbere klarer 42 kilometer på.»normalt starter kampen om præsidentposten dagen efter, at det foregående valg er forbi. I 2000 fortsatte valget på overtid, så denne valgkamp startede nok først,dagen efter at Højesteret havde afgjort (12. december 2000, red.), at George W. Bush var vinderen«, siger professor i statskundskab og ekspert i præsidentembedet, Bruce Altschuler, fra universitetet i Oswego i delstaten New York. Et jernhelbred er altså en forudsætning for at blive præsident. Et politisk program, som appellerer til flertallet af vælgerne, er naturligvis også en nødvendighed, men det er slet ikke det, som Altschuler peger på, når han opremser, hvad der skal til for at vinde et præsidentvalg:»folk har i årevis med stigende bekymring fulgt pengenes betydning. Denne valgkamp adskiller sig fra de foregående ved, at der nærmest er tale om en eksplosion, når det gælder penge. Præsident Bush har indsamlet godt 200 millioner dollar (1,22 milliarder kroner, red.), mens hans modkandidat fra Det Demokratiske Parti, John Kerry, har samlet over 100 millioner dollar (610 millioner kroner, red.) ind«.»i år er der endnu en stor forskel, idet demokraterne ser ud til at være mere forenede end normalt. De står ikke sammen, fordi de synes, at Kerry vil blive en fantastisk præsident, men på grund af ABB-faktoren - Anybody But Bush (Alle Andre end Bush, red.)«. Tv s rolle Penge og et attraktivt program alene gør det ikke. Kandidaten må også have en stærk organisation, som er en forudsætning for at samle penge ind. Og det skal man have i alle delstater.»desuden er det vigtigt, at kandidaten optræder på tv hele tiden. Valget er også en kamp om tv-image. Det kan dog give bagslag, som det gjorde for Bush, da han stod på hangarskibet Guide til valget Det amerikanske præsidentvalg er et indirekte valg, hvor det gælder om at opnå flertal i et valgmandskollegie. Her følger en guide til præsidentvalget. I USA har alle statsborgere ikke automatisk stemmeret. For at kunne stemme ved valget skal man være registreret som vælger. Foruden en præsident skal amerikanerne også vælge 435 medlemmer til Repræsentanternes Hus, og en tredjedel af de 100 senatorer er på valg. Desuden kan der være en lang række folkeafstemninger om alt lige fra størrelsen af svinestier til lovliggørelse af hash. Den nye præsident vælges formelt af et valgmandskollegium, der består af i alt 538 medlemmer. USA s 50 Stater er repræsenteret i kollegiet med hver deres delegation efter størrelse jo flere indbyggere, jo flere stemmer i kollegiet. Hver stats delegation møder op i valgmandskollegiet med stemmer på dén kandidat, der har fået flertallet af stemmerne i staten. Det vil sige, at hvis for eksempel George W. Bush får 51 procent af stemmerne i Iowa, skal alle medlemmerne i delegationen stemme på Bush stemmerne fra de resterende 49 procent af vælgerne er altså spildt. Når præsidenten er blevet valgt, skal regeringen (Kabinettet) nedsættes af præsidenten. Kabinettet består af vicepræsidenten, de forskellige ministre og en håndfuld andre ledere. Præsidenten er ud over at være regeringsleder også den øverste chef for USA s væbnede styrker. Den amerikanske præsident har den udøvende magt. Den lovgivende magt ligger hos Kongressen, der er det amerikanske parlament. Kongressen er delt op i to kamre: Senatet og Repræsentanternes Hus. Kandidater til posten som amerikansk præsident skal efterkomme et par grundlæggende krav: Man skal være amerikansk statsborger og have amerikansk indfødsret, og man skal være over 35 år gammel. Kilde: Forfatning og politisk struktur i andre lande af Nils Andrén. USS Abraham Lincoln og proklamerede, at Irakkrigen var forbi under et banner med teksten Mission fuldført «. Hvad kræves der for at blive en god præsidentkandidat?»det er svært i år. Det ser ud til, at 40 procent synes om den siddende præsident, mens andre 40 procent vil stemme på hvem som helst med rimeligt fornuftige kvaliteter, som kan slå Bush. Spørgsmålet er i virkeligheden, hvad med de resterende procent? For mange af dem handler det om økonomien, og hvordan Kerry vil være som øverstkommanderende«.tidligere var det næsten umuligt at slå den siddende præsident, men faderen til den nuværende, den første præsident George Bush, tabte i 1992 til Bill Clinton, fordi han ikke tog tilstrækkeligt hensyn til økonomien. Den nuværende præsident Bush har forsøgt at hindre en gentagelse ved hjælp af skattelettelser. Amerika har endnu ikke haft en kvindelig præsident, men det er kun et spørgsmål om tid, mener Altschuler:»Vælgerne er rede, viser meningsmålingerne, men partierne er det ikke. Desværre er der ikke ret mange kvinder, der har besat poster, der er et springbræt til præsidentposten«. Indirekte valg Præsidenten vælges ikke direkte, således at den kandidat, der får flest stemmer, bliver præsident. Lederen af supermagten vælges indirekte ved hjælp af valgmænd. Hver delstat har valgmænd i forhold til indbyggerantal. Kandidaten, som vinder delstaten, får alle dens valgmænd. Vinderen af præ-

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER BØNNEN KAN NÅ DERHEN, HVOR VI IKKE KAN KOMME Broder Andreas BED om, at Guds kraft må feje henover Nordkorea, og om at der må ske en forandring. 1 NORDKOREA BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER INFO: Situationen

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Inden I rejser til London

Inden I rejser til London Elevaktivite ter 1 Elevaktiviteter til Hi London med klassen på tur Peter Bejder & Turbine 2013 Fotos: Peter Bejder Inden I rejser til London Her er en række aktiviteter til bogen Hi London med klassen

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

De første 5 minutter af talen kan ses på webadressen www.americanhistoric.com.

De første 5 minutter af talen kan ses på webadressen www.americanhistoric.com. 12.2. Taleanalyse Præsentation Herunder er optrykt en af de bedst kendte taler, der nogensinde er holdt, nemlig den tale som borgerretsforkæmperen Martin Luther King jr. holdt den 28. august 1963 for mere

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE

VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE SKAL ROMAERNE HØRE EVANGELIET PÅ DERES EGET SPROG? VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE EN KIRKE? 1 ET UDSAT FOLK SYNDEBUKKE Samfundets tabere og sorte får, samfundets bundfald, samfundsnassere eller tyveknægte

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Flere gange har han besøgt lande, som mange opfatter som farlige rejsemål. Claus Qvist-Jessen undrer sig:

Flere gange har han besøgt lande, som mange opfatter som farlige rejsemål. Claus Qvist-Jessen undrer sig: At leve for at rejse Claus Qvist-Jessen har rejst i over hundrede lande og oplevet mere end de fleste. Det har sat tingene i perspektiv, og gjort ham kritisk over for danskerne som folk men også over for

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL

OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-HISTORIE OM CUBA-KRISEN OG MATEMATISKE SPIL Indledning Den kolde krig er betegnelsen for perioden 1948 til 1989, hvor USA og USSR i kølvandet på anden verdenskrig

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Spanien. Hvilket land tilhører De Kanariske Øer? Svar: Spanien. Ryk 4 felter frem. Ryk 2 felter tilbage. Spanien

Spanien. Hvilket land tilhører De Kanariske Øer? Svar: Spanien. Ryk 4 felter frem. Ryk 2 felter tilbage. Spanien Hvor ligger De Kanariske Øer? Hvilket land tilhører De Kanariske Øer? Hvilken sportsgren er mest populær i? Svar: Ud for Afrikas kyst Svar: Svar: Fodbold Hvor ligger vulkanen Teide? Hvad hedder det træ,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere