DET HANDLER OM EUROPA DET HANDLER OM DIG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET HANDLER OM EUROPA DET HANDLER OM DIG"

Transkript

1 DET HANDLER OM EUROPA DET HANDLER OM DIG EU handler både om stort og småt. Det handler om at samle kontinentet, genrejse økonomien og udbrede demokrati og menneskerettigheder. Men det handler også om de helt nære ting, som påvirker os alle i dagligdagen. EU-samarbejdet har stor indflydelse på hvordan vores samfund er indrettet, og selvom EU ofte bliver beskyldt for at være uigennemskueligt og svært at forholde sig til, så behøver det ikke være tilfældet. Kig selv med her. Der er meget mere på spil end kanelsnegle og lakridspiber...

2 EU OG DIG Langt væk og lige meget? Slet, slet ikke! Hver eneste dag træffes der beslutninger i EU, som har direkte betydning for dig. For din sundhed, for dine rettigheder, for din økonomi og for din fremtid. Vi har fundet nogle eksempler. Kampen mod chok-regninger Mere end hver anden dansker går i dag rundt med en telefon, der er så smart, at den kan gå på internettet. Og telefonen er danskernes bedste ven. Den er med overalt - også når der holdes ferie udenfor Danmarks grænser. Men den megen brug af mobiltelefoner udenfor Danmark har vist sig at være en dyr affære. Høje roamingafgifter og rekordhøje priser for at surfe med mobiltelefonen har ført til, at ferier i udlandet er blevet efterfulgt af chok-regninger fra mobil-selskaberne, som har taget sig rigeligt betalt, så snart telefonen skulle bruges udenfor landets grænser. Indenfor landets grænser er der stor konkurrence mellem telefonselskaberne, men det har været småt med konkurrence om at tilbyde lave roamingafgifter og lave afgifter for data-trafik, når telefonen krydsede grænsen. Markedet for udenlandsk telefoni er for småt, og Europas politikere har haft en klar mistanke om, at dette var et område som telefonselskaberne udnyttede til at tjene nemme penge. Men for nogle år siden fik Europas politikere nok. De vedtog regler for, hvor høje afgifterne må være på roaming, telefonsamtaler, sms er og data-trafik i udlandet. Normalt ville hovedparten af EU-politikerne mene, at den slags skulle reguleres af den frie konkurrence mellem telefonselskaberne i Europa. Men års erfaringer viste, at der ikke skete noget. Mens de nationale priser på telefoni og data-surfing styrtdykkede, fortsatte priserne for præcis de samme tjenester i udlandet med at være tårnhøje. De første regler trådte i kraft i sommeren 2012, hvor der for første gang kom et loft over roaming, datatrafik og anden telefoni. EU-politikerne krævede desuden, at

3 priserne derefter skulle falde løbende de kommende år, og med udgangen af 2015 skal roaming priser helt være afskaffet. Comeback til toget Der er kilometer jernbanestrækning i Europa. Det svarer nogenlunde til, at jernbaneskinnerne kan nå rundt om jorden fem gange. Men 38 procent af EU-borgerne er utilfredse med deres togrejser, og det er kun hver tredje borger i Europa, som nogensinde har taget toget. Mange foretrækker bilen eller flyet. Specielt tog som ikke går til tiden er noget, der irriterer EU-borgerne. I Tyskland er 42 procent af passagererne utilfredse med de tyske statsbaners manglende præcision. Nye EU-regler skal forsøge at gøre det mere attraktivt at rejse med tog, blandt andet ved at åbne togtrafikken for konkurrence fra nye selskaber og for selskaber fra andre lande. Håbet er, at det skal sikre bedre service. Også denne gang er der flere lande, som har store bekymringer. Hvis der skal være fri konkurrence for jernbanedriften, er man nødt til at sikre sig, at det ikke er det samme selskab, som ejer jernbanesporene, som også ejer togene. For så vil der ikke være nogen interesse i at lukke konkurrenter ind og give dem adgang til at bruge sporene. Men både Frankrig og Tyskland er bekymrede over udsigten til, at man vil adskille de to ting i forskellige selskaber. Sagen har netop været behandlet i Europa-Parlamentet. Her havde Parlamentets transportudvalg foreslået et klassisk EU-kompromis. Nemlig at det godt må være muligt for samme selskab både at have togdrift og at eje skinnerne. Men kravet er, at hvis det sker, så skal der laves separate regnskaber, sådan at det er muligt at udskille, hvad der faktisk er omkostningerne til at drive driften af skinnerne. Forslaget var til afstemning i Europa-Parlamentet i februar i år og resultatet blev en blandet landhandel. De mere administrative og tekniske dele af lovpakken, som skal sikre en sikker og effektiv afvikling af togtrafikken kunne de fleste blive enige om. Men når det kom til de markedsmæssige sager som at åbne markederne og øge konkurrencen, kom der stærke nationale interesser i vejen. Sådan er europæisk politik også... Nu venter de sidste forhandlinger mellem landene i Ministerrådet, inden den fjerde jernbanepakke bliver endeligt vedtaget. Danmark i førerposition i EU Danmark blev i 2003 det første land i verden, som satte en maksimumgrænse for farlige transfedtsyrer i maden. På EU-plan er sagen ti år senere stadig ved at blive undersøgt. Den amerikanske fødevaremyndighed FDA, vurderer, at der hvert år dør amerikanere af hjertestop på grund af farlig transfedt, og millioner af amerikanere får blodpropper. Danmark er i dag det land i Norden med det laveste antal dødsfald pga. hjerte-karsygdomme, og en forklaring kan være, at Danmark for ti år siden netop satte en grænse for industrielt fremstillet transfedt i fødevarer (2 %). De danske regler løb dog ind i problemer i forhold til EU, da den danske grænse for brug af transfedt kunne betragtes som en

4 handelshindring. Europa-Kommissionen overvejede en retssag mod Danmark men det ville Europa-Parlamentet ikke godtage. Parlamentarikerne mente, at Danmark havde fat i noget rigtigt og ville i stedet diskutere om transfedt måske i virkeligheden burde forbydes i hele EU. De opfordrede Europa-Kommissionen til - indtil videre - at lade Danmark og den danske transfedtlov være. I dag er der stadig ikke noget transfedtforbud i EU. EU s eksperter konkluderede i april 2013, at der for øjeblikket er alt for lidt kundskab om sagen i Europa, men de ser nu på sagen og deres konklusioner skal forelægges Europa-Parlamentet, som derefter skal tage stilling til, om det er nødvendigt med et europæisk forbud, en grænseværdi eller om det måske er nok med en EU-mærkningsordning, der bygger på forbrugernes egen kontrol af, hvor meget transfedtsyre, de propper i sig. Shop amok i Europa Handel på tværs af grænserne er - om noget - kernen i det europæiske samarbejde. Af samme årsag skal man også helt tilbage til 1980 erne - dengang EU hed EF - for at finde nogle af de første regler, som skulle beskytte forbrugerne, når de købte varer i udlandet. Gennem de sidste 30 år har forbrugernes indkøbsvaner forandret sig dramatisk. Engang var det folk der kørte over grænsen til Flensborg for at fylde bilen med tyske fristelser, som stod for den største andel af indkøb udenfor landets grænser. I dag er billedet helt anderledes. Her kan hele familien - fra hjemmecomputeren - shoppe rundt i hele Europa efter lige netop det par sko, den bog eller de diva-solbriller som står øverst på ønskelisten. Og det stiller nye krav til beskyttelse af forbrugerne.

5 Regler for beskyttelse af forbrugere, der handler på nettet, har vist sig at være nødvendige. Og faktisk ikke kun for forbrugerne, men i lige så høj grad for virksomhederne. For manglen på klare EU-regler på området er nemlig hovedårsagen til, at langt de fleste forbrugere kun nethandler hjemme i deres eget land. Op imod hver anden EU-borger køber i dag varer på internettet. Men kun syv procent af borgerne køber varer udenfor deres eget lands grænse. Derfor blev ministre fra EU-landene sammen med medlemmerne af Europa-Parlamentet i 2011 enige om en række nye regler som skal gøre det nemmere og mere sikkert at handle på nettet - overalt i EU. For det første får forbrugerne 14 dages ret til at fortryde et køb. Og fortrydes et køb har man også som forbruger ret til at få pengene tilbage. Undtaget er enkelte områder, hvor der gælder særlige regler. Det kan være let fordærvelige varer. Bestiller man en kurv med grøntsager - ja så kan den ikke returneres. Det samme gælder f.eks. avis, tidsskrifter og flyrejser. Og så er der særlige regler for musik og film, hvor et køb regnes for gennemført så snart download en begynder. Men for alle andre varer - for eksempel tøj og sko - så er der fuld returret for varerne og ret til at få alle penge for købet tilbage. De nye regler stiller også andre krav til sælgerne. For eksempel skal det klart fremgå af en hjemmeside, hvor sælgeren befinder sig og hvor vedkommende kan kontaktes. Flere penge til udveksling Det er meget sjældent, at der er noget nær enstemmighed i Europa-Parlamentet på tværs af alle politiske grupper, når der skal trykkes på knapper, men 19. november 2013 var en af de dage. Her stemte hele 632 parlamentsmedlemmer ja til vedtagelsen af det nye Erasmus+ program, som fra 1. januar 2014 uddeler studiestøtte til studerende, undervisere og praktikanter, der vil uddanne sig i udlandet. Kun 29 parlamentsmedlemmer var imod, mens 30 undlod at stemme. Men Erasmus programmet er også en af de få succeshistorier i EU-regi, som ingen rigtigt sætter spørgsmålstegn ved.

6 I 2013 oplyste Europa-Kommissionen at mere end 3 millioner europæiske unge har fået støtte til studieudveksling, siden Erasmus programmet blev startet i I det akademiske år var flere end europæiske studerende på udveksling eller jobtræning i seks måneder gennem programmet. Og selvom EU s samlede budget, den flerårige budgetramme (MFF) for blev et sparebudget, så lykkedes det at øge studieprogrammets budget med 40 procent. Ikke så meget som oprindeligt ønsket, men alligevel bemærkelsesværdigt set i lyset af andre nedskæringer. Erasmus+ får 14,7 milliarder euro at gøre godt med i perioden , og målet er at sende fire millioner europæere mellem 13 og 30 år afsted på læringsophold i udlandet. Den danske MEP Morten Løkkegaard (V), der er næstformand for parlamentets kultur- og uddannelsesudvalg, kaldte vedtagelsen af Erasmus+ programmet for en af de største sejre, det er lykkedes dette Parlament og denne Kommission at vinde, og aftalen understreger, at det i økonomiske krisetider med høj ungdomsarbejdsløshed er særdeles vigtigt at højne uddannelsesniveauet og mobiliteten blandt de unge. Det nye Erasmus+ program samler alle eksisterende EU-programmer på uddannelses- og ungdomsområdet under én paraply. Der bliver altså ikke kun tale om, at man kan søge om universitetsophold, men også om tilskud til erhvervsuddannelser og praktikophold. Og for første gang vil programmet også indbefatte sportsfolk, ledere af ungdomsorganisationer og frivillige. Programmet vil desuden udbyde en lånegaranti til studerende, der ønsker at tage en masteruddannelse i et andet EU-land. Udover EU s 28 medlemslande deltager Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz og Tyrkiet også i Erasmus+ programmet. P.t. er Spanien det foretrukne land blandt Erasmus-studerende.

7 ophavsretten på internettet. Mød os på Facebook og hør om EU på en anderledes måde. Stil spørgsmål, kommentér og bland dig i debatten om EU s fremtid. facebook.com/euidk Du kan også følge os på twitter for EU-relaterede nyheder i Foretrækker du Instagram? Der er vi også: instagram.dk/euidanmark Den parlamentariske mur ACTA - hvad er nu det for noget? Det spørgsmål blev i 2012 nummer to på danskernes hurtigst voksende søgninger på Google under rubrikken îhvad er:.î ACTA (Anti-Counterfeiting Trade Agreement) er forskellige ting for forskellige folk. Mange mennesker - herunder dem der demonstrerede i Europa og i København mener at ACTA er nogle regler - lavet af eliten - som har til formål at begrænse friheden på internettet. For mange EU-landes regeringer er ACTA noget helt andet. Det er en international handelsaftale om bekæmpelse af forfalskning af varer, medicin og om beskyttelse af Og for dem der holder øje med magtkampen mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet, så er ACTA også en stor sejr for Europa-Parlamentet. ACTA-aftalen er en internationale aftale. EU s deltagelse i aftalen blev forhandlet på plads af Europa-Kommissionen, og 22 af EU s medlemslande nåede at underskrive aftalen i januar De mange kritikere af ACTA-aftalen frygtede dog, at den ville indebære en krænkelse af privatlivet og at den ville underminere ytringsfriheden for millioner af internet-brugere. ACTA-aftalen kunne eksempelvis tvinge private internetudbydere til at udlevere personfølsomme oplysninger til myndigheder og copyright-havere og medføre vidtgående restriktioner på brugen af materiale på nettet. Hjemmesider som Twitter, Facebook, YouTube og lignende vil være praktisk talt umulige at kontrollere for udbyderne, og eftersom de er juridisk ansvarlige for indholdet, risikerer konsekvensen at blive lukning, lød det fra nogle af kritikerne. Den 4. juli 2012 blev aftalen nedstemt i Europa-Parlamentet. 478 af Europaparlamentarikerne stemte imod ACTA. Kun 39 medlemmer af Europa-Parlamentet stemte for og 165 stemte hverken for eller imod. ACTA-aftalen kunne dermed ikke træde i kraft i EU. Og formentlig heller ikke i andre lande. For i dag kan EU kun tiltræde internationale aftaler, hvis Europa-Parlamentet godkender det. Det var en ret som Parlamentet fik sammen med den såkaldte Lissabon-traktat.

8 Europa 3.0 EU mellem linjerne, bag dørene og under overfladen. Europa 3.0 handler om det europæiske samarbejde, om de udfordringer og dilemmaer, som Europa står over for, og om de resultater og kompromiser, der dagligt opnås. Indholdet skrives af eksterne journalister og bloggere med fuld redaktionel frihed, suppleret med baggrund og analyser fra Kommissionens eksperter. Klik ind på europatrenul.com så er du opdateret. Fik vi sagt at det er gratis? Europa-Parlamentet demonstrerede, at det er parat til at stoppe aftaler, og det lægger pres på medlemslandenes regeringer for at konsultere Europa-Parlamentet inden de indgår nye aftaler. Spioner og spam Der har været mange afsløringer af overvågning og spionage, siden den amerikanske whistleblower Edward Snowden begyndte at lække dokumenter om, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste og private firmaer som Google, Facebook og Youtube samarbejder i stor skala om at kortlægge alt hvad vi foretager os på nettet. Både af politimæssige årsager og af rent kommercielle hensyn. Samtidig med afsløringerne fra Edward Snowden var Europa-Parlamentet i gang med forhandlinger om, hvordan EU s regler for databeskyttelse skal være i fremtiden. Dagens regler er helt tilbage fra længe inden vi som borgere begyndte at håndtere store dele af vores liv på internettet. Udgangspunktet for det lovforslag som diskuteres er, at borgerne både skal kunne vide og påvirke, hvordan deres personoplysninger bruges og gemmes. Det gælder f.eks. spørgsmålet om oplysningerne må gives videre i reklameøjemed. Europa-Kommissionen, som har udarbejdet lovforslaget, har foreslået, at man som borger skal have ret til at blive glemt. Det vil sige, at man skal kunne kræve, at alle ens billeder og kommentarer på internettet ikke gemmes, hvis man ikke ønsker det. Forslaget blev budt velkommen af mange. Men der kom også mange protester. For eksempel frygtede både journalister og forskere, at vigtig information ville forsvinde eller ville blive umulig at få fat på.

9 I Europa-Parlamentets udvalg for borgernes rettigheder blev man i oktober 2013 enig om meget skrappe regler. Borgere skal have ret til at blive glemt, hvis de ikke længere ønsker, at information om dem skal forekomme hos andre. Hvis en virksomhed vil bruge personoplysninger i andre sammenhænge end dem, som oplysningerne er indsamlede i, skal virksomheden bede personen om tilladelse. Og i den sammenhæng er det vigtigt, at en virksomhed ikke må kræve af sine brugere, at de skal acceptere, at personoplysninger kan bruges frit. Med andre ord: En virksomhed som Facebook må ikke kræve, at brugere af Facebook skal acceptere fri omgang med personoplysninger som betingelse for at oprette en Facebook-konto. Og for at sætte ekstra tryk på, at reglerne overholdes, så foreslår Europa-Parlamentet, at virksomheder, som ikke overholder reglerne, skal kunne idømmes båder på op til 100 millioner euro eller fem procent af virksomhedens årsomsætning - afhængig af, hvilket beløb, der er størst. Europa-Parlamentet har sin holdning klar., og nu venter parlamentarikerne på, at EU-landenes ministre kommer med deres bud på, hvordan EU s regler for databeskyttelse skal være i fremtiden. Man havde egentlig regnet med at være nået i mål i foråret Men forhandlingerne er trukket lidt ud. Dels fordi nogle lande er bange for, at de nye regler kan komme til at koste arbejdspladser. Andre lande er mere bekymrede for, om de nye regler betyder en forringelse af deres nationale regler og rettigheder. Når begge parter har deres holdning klar skal der være fælles forhandlinger, hvor Europa-Parlamentet og Ministerrådet i fællesskab enes om, hvordan hensynet til sikkerheden, forbrugere og virksomhederne skal balanceres i fremtiden.

10 BÆREDYGTIGT EU Verdens ressourcer bliver stadigt færre - og vi bliver hele tiden flere om at dele dem. Samtidig har vi en forventning om, at der skal gang i hjulene, forbruget og beskæftigelsen. Men hvordan forener man målet om vækst med hensynet til klima, miljø og ressourceforbrug? EU har nogle bud: Støtte til landmænd - ikke lande En stor del af EU s budget går til landbrugsstøtte, og det er derfor aldrig let at forhandle sig frem til en reform af den europæiske landbrugspolitik. Men efter to års forhandlinger blev man i sommeren 2013 enige om en ret omfattende reform. En af pointerne med landbrugsreformen var at gøre op med det gamle system, hvor en gårds støtte byggede på historiske rettigheder. Nu kræves i stedet at modtageren er aktiv landmand, og at landmanden følger EU s miljøregler. Dermed er det ikke længere den som udelukkende ejer jorden som kan få støtte. I nogle tilfælde har for eksempel golfklubber og lufthavne fået EU-støtte, hvilket ikke har været hensigten med støtten. Den nye reform har også sikret, at der er et særligt beløb øremærket til unge landmænd som har svært ved at komme ind i erhvervet. Unge nystartede landmænd kan nu i op til fem år få 25 procent mere i støtte end andre landmænd. Derudover skal en større del af landbrugsstøtten bruges på at beskytte miljøet, og en landmand kan fremover helt miste sin EU-støtte, hvis han ikke respekterer EU s miljøkrav. Samtidig kan regeringerne knytte yderligere 30 procent af den direkte støtte til yderligere miljøkrav som de enkelte lande kan opstille. Overordnet set mindskedes det samlede beløb også for, hvor stor en del af EU-budgettet der skal bruges til landbrugsstøtte. Og de 12 EU-lande som i

11 dag får mest i landbrugsstøtte skal gradvist have mindre, så der kan blive flere penge til de 12 lande som senest er blevet medlemmer af EU - og som i dag får forholdsvis mindre i støtte. For danske landmænd indebærer det, at deres støtte mindskes med 6,6 milliarder kroner i Selvom den danske regering stemte ja til reformen af landbrugspolitikken, stemte samtlige 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet nej. Der er flere forklaringer på, hvorfor de danske MEP ere var uenige med den danske regering i, at reformen var en god ide. Venstre syntes blandt andet at reformen ville gøre det muligt for hvert EU-land at flytte en del af landbrugsstøtten fra at være almindelig klassisk støtte til at være støtte til udvikling af landdistrikter. Det er frivilligt i hvert land om regeringen vil lave sådan en flytning af støtte, og det betyder, at landmænd i nogle lande kan ende med at få mindre i støtte end deres konkurrenter i andre lande. Nogle danske MEP ere ville også gerne have haft en garanti for, at danske landmænd får lige så meget i støtte som f.eks. de franske. Og nogle havde helt andre grunde til at stemme nej. Hos SF var der for eksempel kritik af, at reformen havde fokus på, at landmændene producerede store mængder landbrugsvarer i stedet for at modernisere hele landbrugspolitikken. Reformen blev vedtaget i Parlamentet med et overvejende flertal blandt de øvrige MEP ere i november 2013 og trådte i kraft 1. januar Miljøkontrol med gaseventyr Umiddelbart kan det lyde forjættende, at der i den danske undergrund findes gasressourcer, som potentielt kan betyde hundredevis af milliarder kroner i indtægter til den danske stat. Det er i hvert fald det USA s nationale geologiske undersøgelser, U.S. Geological Survey (USGS), skønner i et nyt studie, der blev offentliggjort i slutningen af Men der er tale om såkaldt skifergas, naturgas, der er fanget inde i uigennemtrængelige skifersten. Ofte flere kilometer nede i jorden. Og som skal udvindes ved at pumpe store mængder vand tilsat Tilmeld dig vores gratis nyhedstjeneste Du kan bl.a. abonnere på: Pressemeddelelser fra Bruxelles - samlet eller efter emneområde Meddelelser fra Europa-Kommissionens repræsentation i København EU-kalenderen og dagsordener for Kommissionens ugentlige møder Dagens EU-nyheder leveret på mail mellem kl. 8 og 9 om morgenen webtools.ec.europa.eu/newsletter/danmark

12 kemikalier ned, der sprækker skiferlagene. Det kaldes hydraulisk frakturering eller fracking-teknologi. Og den teknologi griber hårdt ind i undergrunden. Processen kan medføre risiko for jordskælv og forurening af grundvandet. I USA, hvor udvindingen af skifergas foregår i så stor målestok, at det amerikanske energimarked nu er 87 procent selvforsynende, har man set flere miljømæssige problemer i forbindelse med boringerne. Derfor har man i Europa været varsom med at gå i gang med skifergasudvinding på trods af de langsigtede økonomiske fordele. I Frankrig og Bulgarien er fracking helt forbudt. Og i Nordjylland, som udover Nordsjælland er det ene af de to steder, den danske stat har givet licens til efterforskning af skifergas, endte det i februar med, at Frederikshavns Kommune efter massive folkelige protester vedtog, at der skal laves en fuld VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet), før det franske olieselskab Total og Nordsøfonden overhovedet må gå i gang med bare at prøvebore efter skifergas. Den samme linje valgte Europa-Parlamentet at følge i oktober 2013, da et knebent flertal på 332 stemmer mod 311 stemte for et forslag om, at det fremover skal være obligatorisk at vurdere miljøkonsekvenser i EU-landene forud for boringer - både når det gælder prøveboringer og regulære boringer. Modstanderne mod VVM-redegørelserne havde argumenteret med, at de tager lang tid, og koster mange penge for olieselskaberne at udføre, hvilket kan risikere at få dem til helt at droppe udvindingen af skifergas. Det kan få en negativ betydning for konkurrenceevnen i den europæiske industri, hvis den ikke kan udnytte en så vigtig ressource, som kan være med til at sænke energipriserne. Situationen i Ukraine har også tydeliggjort ulempen ved at så mange europæiske lande er afhængige af russisk gas. Efter pres fra Ministerrådet endte det endelige direktiv da også med et potentielt smuthul for udvinding af skifergas. For selv om det fremover bliver obligatorisk at lave VVM-undersøgelser, før boringer, kan de enkelte lande undtage skifergas-projekter, hvis de kan redegøre for, hvorfor der er en god grund til ikke at gøre det. Det åbne vindue skal lukkes Det er ti år siden Litauen blev medlem af EU, og rigtig meget er sket i det baltiske land gennem det seneste årti. Alligevel dukker et besøg i netop Vilnius op i tankerne, da Europa-Parlamentet vedtog nye regler om energi-effektivitet i efteråret Efter krav fra blandt andet Europa-Parlamentet, har EU vedtaget en politik om, at EU s energiforbrug skal reduceres med 20 procent frem til Og et af kravene i direktivet er, at centralregeringerne i alle 28 EU-lande skal renovere alle bygninger med et gulvareal på mere end 500 kvadratmeter, sådan at energiforbruget i de bygninger bliver mere effektivt. Når danskere hører et sådant krav, så tænkes der automatisk på ny isolering, nye vinduer og intelligente målere som f.eks. sænker varmen om natten. Men i andre af EU s medlemslande er der langt mere at spare. Et ekstremt eksempel på store behov for renovering mødte en gruppe journalister, da de besøgte finansministeriet i Vilnius i forbindelse med landets optagelse i EU. På kontoret i Vilnius sad en højtstående embedsmand med vinterfrakken på. Forklaringen var enkel. Strøm og varme kom fra atomkraftværket Ignalina og reglen i

13 Litauen var - som i Sovjetunionen i gamle dage - at der først blev tændt for varmen i alle huse, når der tre dage i træk havde været en gennemsnitstemperatur under et vist antal grader. Og nu ventede alle på, at varmen skulle tændes. Men som embedsmanden bemærkede: Når så først varmen kører, så er her så varmt, at vi er nødt til at have vinduet åbent en stor del af vinteren. Ellers bliver her for varmt. Meget er sket i EU-landene på energiområdet de sidste ti år. Men historien viser noget om potentialet for at spare energi, hvis det offentlige først går i gang med at renovere med henblik på energi-effektivisering. For teknologien har udviklet sig og det samme har isolering, termostater, pumper og meget andet. Der er mange penge at spare for EU-landene, hvis projektet med energibesparelser lykkes. I 1999 brugte EU-landene en procent af deres bruttonationalprodukt på import af energi som olie og gas. I 2011 var det vokset til 3,9 procent af BNP milliarder euro lød regningen for energi-import det år. Og det er ikke kun offentlige bygninger som skal energieffektiviseres. Det nye EU-direktiv stiller også en række andre energikrav som det offentlige skal leve op til - f.eks. når der købes nye biler, lejes nye ejendomme eller købes nye maskiner. For de første besparelser opnås måske nok ved at lukke vinduet. Men hvis det samlede energiforbrug i 2020 skal være sænket med 20 procent i forhold til den mængde energi EU-landene brugte i Ja - så skal der andet og mere til end blot at haspe vinduet. Til gengæld er der så store udsigter til, at netop de krav vil skabe nye arbejdspladser i Europa, når offentlige bygninger skal renoveres.

14 Det elektroniske svineri Det er ukendt for de fleste. Men gennem årtier var Ghana storimportør af brugt elektronik. I Ghanas hovedhavn - Team Port - landede hver måned typisk 600 meget store containere - fyldt med elektronisk affald. På papiret en almindelig eksportvirksomhed, hvor virksomheder i Europa og USA solgte brugte køleskabe, computere, lamper, elektrisk legetøj, brugte radio og tv-apparater og andet elektronik til det afrikanske land. Når man eksporterer brugt elektronik, så er det en helt almindelig eksport-forretning uden nogle restriktioner. Så det gør både europæere og amerikanere. Faktisk er det sådan at 75 procent af al brugt elektronik i Europa og 80 procent af amerikanernes brugte elektronik eksporteres. Men spørgsmålet er bare, om den eksport egentlig er eksport af elektronik som skal genbruges - eller om der i virkeligheden er tale om eksport af affald. Svaret finder man på lossepladserne i Ghana. For realiteten er, at kun 25 procent af al den elektronik der ligger i containerne rent faktisk kan genbruges - resten havner på lossepladsen og det har konsekvenser. Ghanesiske unge drenge og mænd tænder bål for at brænde kabler og få metallet ud af plastik-isoleringen og bliver syge. Og resten af affaldet ligger og flyder på byens enorme losseplads. At ordningen med at sende vores elektroniske affald ud af Europa - kamufleret som elektronisk-genbrugs-eksport - ikke er holdbar, gik op for Europas politikere for nogle år siden. Europa-Kommissionen kom derfor med et forslag om skrappe europæiske regler for håndtering af elektronisk affald. Forslaget blev forhandlet af EU s medlemslande og Europa-Parlamentet som krævede en række opstramninger i reglerne. Og fra august 2012 trådte de nye EU-regler i kraft. Det betyder, at EU-landene nu gradvist skal begynde at indsamle al elektronisk affald i Europa. Som udgangspunkt er det producenterne af elektronisk udstyr som også har ansvaret for, at affaldet efterfølgende håndteres ansvarligt. For øjeblikket indsamles der omkring fire kilo elektronisk affald pr EU-borger - hvert år. Det skal frem til 2020 femdobles til 20 kilo om året. Og når det gælder eksport, så er det ikke længere tilladt bare at smide al elektronik fra tv-apparater til køleskabe i store containere og fragte det til Afrika. Nu skal eksportører i Europa tjekke hvert eneste apparat og kontrollere, at det faktisk virker. For i fremtiden må kun elektronisk udstyr som stadig fungerer, eksporteres udenfor Europa til genbrug. Det skal sætte en effektiv stopper for aktiviteten i blandt andet Ghanas havn, hvor tre fjerdedele af elektronikken har vist sig ikke længere at fungere, når den ankommer. Job eller klima? Klimaforandringerne var længe nummer ét på den politiske dagsorden. Men da finanskrisen ramte Europa, måtte klimaets ve og vel pludselig kæmpe om opmærksomheden med et andet vigtigt emne - nemlig økonomien og arbejdspladserne. Hvad er det vigtigste lige nu - hvad er mest akut? Det dilemma har stået i centrum for en lang EU-strid om handel med CO2-kvoter. En af grundstenene i arbejdet med at bekæmpe klimaforandringer er ETS - den europæiske markedsplads for køb og salg af kvoter for udledning af CO2.

15 Som led i kampen mod klimaforandringer fik industrivirksomheder valget mellem enten at mindske deres forurening eller købe kvoter, hvor hver kvote giver ret til at udlede en begrænset mængde CO2. Det var håbet, at høje priser på CO2-kvoter skulle motivere virksomheder til at mindske deres udledninger af CO2. Men ordningen har ikke fungeret helt efter hensigten. Den har fungeret både godt - og skidt. Det gode er, at siden EU indførte ordningen i 2005 med at kræve CO2-kvoter af industrivirksomheder, har den tunge industri mindsket sine udledninger af CO2 med over 13 procent. Og det er også godt, at otte lande udenfor EU har fulgt EU s eksempel og introduceret deres egen handel med kvoter. To lande overvejer endda at tilslutte sig det europæiske marked for kvotehandel. Men samtidig er det skidt, at industrien fra starten fik så mange gratis kvoter, at prisen for kvoter er begyndt at falde. På grund af den økonomiske krise mindskedes efterspørgslen og prisen faldt pludselig brat. Det er blevet billigere for virksomheder at købe kvoter og unødvendigt at blive ved med at gøre industrien mere ren. Og dermed var ordningen med salg af CO2-kvoter pludselig holdt op med at gavne klimaet. Spørgsmålet var derfor om det gav nogen mening at gå videre med det tredje skridt i ETS-reformen: at begynde med auktionen af to milliarder nye kvoter? Europa-Kommissionen mente det ikke og foreslog, at trække 900 millioner CO2-kvoter ud af markedet i håb om at forhøje prisen for at udlede et ton CO2. Forslaget blev godkendt i 2013, og det giver EU tid til at arbejde på en mere langsigtet løsning for kvotehandelssystemet. Den højeste pris for en CO2-kvote var over 82 euro i Den 22. november 2013 var prisen for en CO2-kvote helt nede i 4,42 euro.

16 ET KIG IND I EU s MASKINRUM Tungt, trist og umuligt at gennemskue? Nej, EU-systemet er faktisk ikke så svært at forstå, når man først har sat sig ind i det mest grundlæggende. Og det har eksempelvis større åbenhed end den danske centraladministration. En ting er sikkert: Dets ry for at være kedeligt er uberettiget. EU-budgettet At blive enig om et budget er aldrig let. Og at blive enig om et budget for de kommende syv år er endnu mere besværligt. Når EU-landene bestemmer budgetrammerne for syv år frem i tiden, så har det altid ført til ophidsede diskussioner mellem oprørte ministre og uenighed frem til sidste minut. Og det minut ligger typisk efter en lang nats forhandlinger, hvor ingen af statsog regeringscheferne er kommet i seng i ordentlig tid. Sidste gang tilkom to omstændigheder som gjorde forhandlingerne om EU-budgettet endnu mere komplicerede. For det første befandt Europa sig i en dyb økonomisk krise. Og for det andet havde Europa-Parlamentet for første gang fået indflydelse på EU s syvårige budgetramme. Det var i februar 2013, at EU s stats- og regeringschefer var samlet i Bruxelles for at forhandle om, hvordan de økonomiske rammer for EU s budget skal se ud fra Det blev til 25 timers forhandlinger i træk ved et møde som lidt gav indtryk af at være en basar, hvor der købes, sælges og pruttes om priserne.

17 Slutresultatet blev noget af en nyhed. For første gang nogensinde skal EU s budget gøres mindre. For de kommende syv år må der bruges 960 milliarder euro - hvilket faktisk er et fald på 3,5 procent i forhold til budgetrammen for EU-budgettet for Landbrugsstøtte, landdistriktsstøtte og miljøet fik deres bevillinger skåret med 11.3 procent. Men selv efter den sænkning fylder de punkter stadig meget på EU-budgettet og udgør 38 procent af hele budgettet. Når det gælder penge på EU s budget som skal bruges til forskning rundt omkring i Europa, var politikerne til gengæld mere generøse. Forskningsbudgettet voksede med 30 procent til 80 milliarder euro i alt. Der blev også skabt en ny EU-fond på 6 milliarder euro som er øremærket til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed. Danmark opnåede en rabat på de danske indbetalinger til EU-kassen på en milliard danske kroner om året - knap 135 millioner euro. Samlet set udgør EU-budgettet én procent af medlemslandenes bruttonationalprodukt. Medlemmerne af Europa-Parlamentet havde fra starten ønsket et større EU-budget. Ikke ét der blev mindre. Men til sidst endte det med, at medlemmerne af Europa-Parlamentet accepterede, at EU-budgettet nu bliver mindre. Til gengæld fik de gennemført andre krav som øger parlamentets indflydelse. For det første tvang EU-parlamentarikerne medlemslandene til at bruge alle pengene på EU-budgettet for 2012 og Og derudover måtte medlemslandene acceptere, at det vil være muligt i højere grad at overflytte penge, som ikke bliver brugt, fra et års budget videre over til næste års budget. I dag sendes en stor del af ubrugte penge tilbage til medlemslandene. Og endelig fik medlemmerne af Europa-Parlamentet et løfte om, at der skal være en midtvejs-diskussion om budgettet i 2016, hvor det vil være muligt at justere i budgettet. EU-politikerne håber, at Europa på det tidspunkt er ude af krisen og at medlemslandene så vil være med til at øge EU-budgettet bedre idéer Det kan måske nok synes svært for moderne mennesker at følge med i alt, hvad der foregår. Der er telefonopkald og sms er. Inboxen fyldes med mails. Og så er det nødvendigt at holde et øje med familien på facebook og måske det politiske liv på twitter. Men føles det stressende at følge med i dagligdagen, så er det intet imod at følge med i arbejdet i Europa-Parlamentet. Håndbog i EU for journalister Spritny udgave på gaden! Find den på ec.europa.eu/presseguide/ eller bestil en trykt udgave hos eu-dk@ec.europa.eu

18 Europa-Parlamentet skal forsøge at påvirke al den lovgivning, som Europa-Kommissionen fremlægger. Det sker i en fælles lovgivningsproces med EU s ministerråd. Derudover har Europa-Parlamentet også nogle gange lyst til at påvirke yderligere. Så kan parlamentarikerne tage egne initiativer og vedtage rapporter og resolutioner med opfordringer til både det ene og det andet. Hver gang en sag skal behandles i Europa-Parlamentet - uanset om der er tale om et lovforslag fra Europa-Kommissionen eller et initiativ, som Europa-Parlamentet selv har sat i gang - så starter det en proces i Europa-Parlamentet. For når noget er til behandling, så har alle medlemmer af Europa-Parlamentet mulighed for at blande sig i debatten. Og har de en bedre idé end den, der ligger på bordet allerede, kan de fremsætte ændringsforslag. Og hvis man skal bedømme Europa-Parlamentet ud fra fremsatte ændringsforslag, så må Parlamentet være verdens måske mest centrale plads for politikere, som har bedre idéer. Ser man på sidste periode i Europa-Parlamentet - den som gik fra , så blev der på de fem år fremsat ændringsforslag. Det svarer stort set til, at der fremsættes et ændringsforslag i timen - døgnet rundt. Alle ugens syv dage, hver måned - året rundt. Hvis man er et dansk medlem af Europa-Parlamentet - og den eneste politiker fra sit parti - så er mængden af ændringsforslag overvældende. Derfor har politikerne organiseret sig i politiske grupper, hvor de hjælper hinanden med at få indflydelse på tingene. Der er ordførere og skyggeordførere fra de forskellige grupper som behandler sagerne. På den måde er der for hver sag i Europa-Parlamentet nogle politikere som

19 er meget inde i sagerne. Og så er der andre som lader sig repræsentere af politiske meningsfæller. Præcist som på Christiansborg. Forskellen er her bare den, at det kan være en dansk socialdemokrat, som skal lade sig repræsentere af en tysk socialdemokrat i en bestemt sag, mens en dansk liberal måske EU i Danmark Hent app en der gør det nemt for dig at følge med i de vigtigste EU-nyheder. Både dem der har direkte betydning for dig og dem der mere handler om resten af Europa. Med app en får du blandt andet: EU i dagens medier - et nyhedsoverblik over EU-dækningen i danske medier. Direkte til dig, hver morgen. Pressemeddelelser fra Bruxelles og Kommissionen i København Et ugentligt overblik over aktiviteterne i EU Håndbog i EU for journalister med den i lommen er du godt klædt på til at forstå EU. varetager interesserne for hollandske og belgiske liberale i en anden sag. I de store politiske grupper i Europa-Parlamentet er der faktisk en overvældende partidisciplin. På hjemmesiden votewatch.eu kan man se, hvor ofte politikerne stemmer sammen i de politiske grupper. Og tager man de mere traditionelle politiske familier som socialdemokrater, kristendemokrater og liberale, så er politikerne ofte enige mere end 80 procent af tiden. Resten er områder, hvor politikerne mere stemmer ud fra nationale særinteresser. Der er endnu ikke talt op, hvor mange ændringsforslag, der har været i den forgangne valgperiode. Men på områder som reformen af EU s landbrugspolitik og EU-reglerne om tobak har der været flere tusinde ændringsforslag, og det nuværende Europa-Parlament vil formentlig nærme sig den seneste rekord på Kampen om kommissionen Efter Europa-Parlamentsvalget kommer valget af en ny Europa-Kommission, og her har det traditionen tro været op til stats- og regeringscheferne for medlemslandene, at finde og blive enige om en formand for Kommissionen, inden Parlamentet er blevet bedt om en godkendelse. Ifølge Nicetraktaten har Parlamentet skullet godkende kommissionsformanden med et simpelt flertal af de afgivne stemmer. Men til sommer skal formanden for første gang vælges i henhold til Lissabontraktatens spilleregler, og de giver parlamentarikerne større indflydelse på valget end tidligere. Lissabontraktaten siger om valget af kommissionsformanden, at Under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer foreslår Det

20 Europæiske Råd med kvalificeret flertal Europa-Parlamentet en kandidat til posten som formand for Kommissionen. Denne kandidat vælges af Europa-Parlamentet med et flertal af dets medlemmer. Hvis denne kandidat ikke opnår et sådant flertal, foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal inden en måned en ny kandidat, der vælges af Europa-Parlamentet efter samme procedure. Forskellen fra hidtil er altså, at Det Europæiske Råd skal tage hensyn til udfaldet af Europa-Parlamentsvalget og skal høre Parlamentet inden Rådet vælger en formand fra Europa-Kommissionen, som så (ligesom i øvrigt den nuværende formand) skal sikre sig et flertal bag sig i det nye Europa-Parlament. Parlamentarikerne går efter maksimal indflydelse og vedtog i juli 2013 en resolution, der opfordrede de europæiske politiske grupper i Parlamentet til at offentliggøre navnene på deres kandidater til posten som kommissionsformand i tilstrækkelig god tid til, at kandidaterne kan føre kampagne i hele EU om europæiske spørgsmål op til parlamentsvalget. Parlamentsmedlemmerne forventer, at den kandidat til posten som formand for Kommissionen, som er foreslået af den europæiske politiske gruppe, der har opnået flest pladser i Parlamentet, vil være den, der først kommer i betragtning af hensyn til vedkommendes muligheder for at opnå støtte fra det krævede absolutte flertal i Parlamentet. Om stats- og regeringscheferne er enige i det, vil vise sig efter valget til Europa-Parlamentet den 25. maj, når stats-og regeringscheferne skal diskutere kandidater til formandsposten for Europa- Kommissionen. Barroso-kommissionens mandat udløber 31. oktober Den parlamentariske mur Der var ikke mange journalister til stede i Strasbourg den 11. februar For i Bruxelles afholdt EU s nye permanente formand, Herman van Rompuy, sit første topmøde. Og der - i Solvay biblioteket i Bruxelles - gik det for alvor op for Europas ledere, hvor galt det stod til med den

21 græske økonomi. Grækenlands økonomiske krise stjal hele mediebilledet den torsdag og det var amerikanerne mere end glade for. For mens EU s stats- og regeringschefer talte økonomi i Bruxelles, så viste medlemmerne af Europa-Parlamentet muskler på en måde, som Det Hvide Hus og resten af det amerikanske politiske univers aldrig havde oplevet før. Europa-Parlamentet blokerede for en aftale mellem USA og Europas justitsministre om udveksling af oplysninger om pengeoverførsler. Siden 2006 har USA haft adgang til - og kontrolleret - alle interne pengeoverførsler mellem bankkonti i EU. Hver gang en person benytter et såkaldt SWIFT-nummer til en bankoverførsel mellem f.eks. Danmark og Sverige - ja så får amerikansk efterretningstjeneste adgang til oplysningerne. Og kan analysere dem i jagten på overførsler af penge til terrorister. Denne ordning med automatisk udveksling af penge havde kørt i flere år, inden den i 2006 kom i offentlighedens søgelys. Og da det skete blev mange politikere bekymrede. For hvad brugte amerikanerne egentlig oplysningerne om europæiske borgeres pengeoverførsler til? EU s justitsministre forsvarede ordningen og samarbejdet med USA med argumenter om, at det faktisk gav resultater i kampen mod terror terrortip havde amerikanerne givet Europæerne og det havde blandt andet ført til arrestationen af Islamic Jihad Union i Tyskland i 2007 og i Storbritannien havde de amerikanske analyser af europæiske pengestrømme ført til, at tre mænd var blevet idømt mere end 30 års fængsel. Ikke godt nok, sagde medlemmerne af Europa-Parlamentet. De ville have garantier for, at oplysningerne om pengeoverførsler kun blev brugt til at bekæmpe terror, og at amerikanerne ikke brugte oplysningerne i andre sammenhænge.

22 Eksempelvis til fordel for amerikansk erhvervsliv eller til blot at se EU-borgere og europæiske politikere over skuldrene. Torsdag den 11. februar 2010 sagde Europa-Parlamentet derfor nej til den aftale som USA og EU s justitsministre havde lavet om udveksling af oplysninger fra SWIFT-systemet. Det kom som et chok i USA. Amerikanerne er vant til, at den amerikanske kongres kan afvise internationale aftaler som den amerikanske regering har indgået. Så egentlig burde amerikanerne ikke være så overraskede. Men det var aldrig gået op for amerikanerne, at EU med Lissabon-traktaten havde fået sin helt egen kongres, som også kunne afvise internationale aftaler. Men det var præcis hvad Europa-Parlamentet gjorde, og EU-parlamentarikerne tvang amerikanske og europæiske ledere til at genforhandle aftalen. Indrømmelserne var betydelige. F.eks. blev amerikanerne tvunget til at åbne dørene til deres overvågningscentre og lade EU-landene udstationere kontrollører som holder et øje med, hvordan amerikanerne bruger de mange data. Og der blev lavet klare aftaler om lagring og udvidet beskyttelse af EU-borgernes privatliv. På den måde blev den 11. februar 2010 dagen, hvor amerikansk politik opdagede, at Europa nu også har fået sin egen politiske forsamling som kan afvise internationale aftaler. Godt tre år senere kom så afsløringerne fra Edward Snowden om, at USA overvåger telefoner og datatrafik i Europa. Det fik et flertal i Europa-Parlamentet til at kræve, at SWIFT-aftalen mellem EU og USA skulle suspenderes. Men indtil videre afviser Europa-Kommissionen, at det er nødvendigt. Patentdomstol til afstemning Mere end 30 års snak og over 12 års reelle forhandlinger har det taget, men i december sidste år godkendte Europaparlamentet endelig et fælles EU-patent, som betyder, at virksomheder vil kunne søge om et patent i 25 medlemslande på én gang i stedet for at skulle søge i alle landene individuelt (Italien og Spanien har valgt at stå udenfor, og Kroatien har endnu ikke besluttet om de vil tilslutte sig). Lovpakken, som parlamentarikerne vedtog, består af tre dele: det fælles patent, oversættelsesordningen og en fælles patentdomstol. Hvis et patentbevis udfærdiges på et andet sprog end fransk, engelsk eller tysk, så skal det oversættes til et af de tre sprog, og på parlamentarikernes foranledning, er det blevet sådan, at små og mellemstore virksomheder, non-profit organisationer, universiteter og offentlige forskningsinstitutioner med rod i EU kan få deres udgifter til oversættelser fuldt refunderet. Og ender man i en tvist om sit patent, skal det kun forsvares med én retssag i stedet for med 25 separate retssager i hvert enkelt land. Erhvervslivets brancheorganisationer har budt det nye patent varmt velkomment. At man hidtil har skullet søge separat patent i hvert enkelt EU-land, er blevet set som en af grundene til, at EU i modsætning til USA har haft svært ved at skabe kommercielle successer ud af sine videnskabelige opdagelser. Ifølge Europa-Kommissionen er det i dag ti gange dyrere at få et patent i Europa end i USA, hvilket hæmmer konkurrenceevnen hos de europæiske virksomheder. Men det var ikke alle der klappede i hænderne, da lovpakken endelig var vedtaget. Herhjemme er både Dansk Folkeparti og Enhedslisten imod patentdomstolen, og da Justitsministeriet har fastslået, at pa-

23 tentdomstolen betyder afgivelse af dansk suverænitet, skal loven ifølge grundloven vedtages med mindst fem sjettedels flertal i Folketinget. Det betyder at danskerne skal til stemmeurnerne for at tilkendegive deres mening, når de samtidig stemmer til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj. Den fælles domstol træder i kraft, hvis 13 af de deltagende medlemslande har ratificeret aftalen forudsat, at Storbritannien, Frankrig og Tyskland er mellem dem.

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Den Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya

Den Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet

Læs mere

EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER

EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Når danskerne d. 26. maj 2019 skal stemme om, hvem der skal

Læs mere

Til orientering af Europaudvalget og Transport,- Bygnings- og Boligudvalget

Til orientering af Europaudvalget og Transport,- Bygnings- og Boligudvalget Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del Bilag 15 Offentligt EU-note Til orientering af Europaudvalget og Transport,- Bygnings- og Boligudvalget EU-Kommissionen vil forbyde sæsonbestemt

Læs mere

Revision af Udstationeringsdirektivet

Revision af Udstationeringsdirektivet Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 17 Offentligt København, den 9. november 2017 Revision af Udstationeringsdirektivet Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet EU's ministerråd

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Sted: Christiansborg, København Dato: Lørdag d. 1. marts søndag d. 2. marts 2014 Temaer: I 2014 er der to hovedtemaer: Klima og Miljø i en økonomisk krisetid Unges

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK

NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer EB90 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2018 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer EB90 Efterår 2018 Kantar Public Generelt Danskerne

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport. MENINGSMÅLING I EU DANMARK http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS VEJ TIL #EP19dk

EUROPA-PARLAMENTETS VEJ TIL #EP19dk EUROPA-PARLAMENTETS VEJ TIL #EP19dk Anne Mette Vestergaard, Europa-Parlamentets kontor i Danmark Den næste time 1. Udfordringen 2. EU-valg 2019 3. Kampagnen 4. Q&A Eurobarometer 2018 Valgets temaer

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol UBVA-sekretariatet Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol Baggrund Patenter udstedes for at fremme vækst og innovation i samfundet, og der knytter

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål Erhvervsudvalget 2010-11 L 160 Bilag 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 10/05177-272 Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål A af 6. april 2011 stillet af Benny Engelbrecht

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt G R UND- OG NÆ RHEDS NOT AT Den 7. februar 2013 Departementet: Ref. Stkj/svfri Sagsnummer: KOMMISSIONENS HENSTILLING om minimumsprincipper for efterforskning

Læs mere

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR Folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning 3. december 2015 3. FOLKE AFSTEMNING HVAD SKAL VI STEMME OM? HVORFOR SKAL VI STEMME? Den 3. december 2015

Læs mere

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor? HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og

Læs mere

JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?

JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor? JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og

Læs mere

SAU alm. del Samrådsspørgsmål L, M og N. Samrådsspørgsmål L. Samrådsspørgsmål M

SAU alm. del Samrådsspørgsmål L, M og N. Samrådsspørgsmål L. Samrådsspørgsmål M Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 272 Offentligt Tale 11. december 2014 J.nr. 14-4587979 SAU alm. del Samrådsspørgsmål L, M og N Samrådsspørgsmål L Vil ministeren uddybe, hvorfor

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)

Læs mere

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 37

Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 37 Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 37 Overskrifter - Støjberg: Ekstraordinær europæisk situation retfærdiggør ændring af Schengen-regler - Løkke gør parallelsamfund og udlændinge til prioritet - Venstre

Læs mere

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol April 2014 Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol Hvad er et enhedspatent, og hvorfor arbejder Lif for et enhedspatent? Enhedspatentet bliver en tredje mulighed for virksomheder eller opfindere,

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

KLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

KLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Rådgivende ordfører: Francesco Fiori

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Rådgivende ordfører: Francesco Fiori EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi FORELØBIG 2003/0009(CNS) 31. marts 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Industripolitik,

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde 16. november ANALYSE Af Jens Troldborg & Sune Holm Pedersen Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde Aldrig før har Europas virksomheder haft så svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Industri, Forskning og Energi ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Industri, Forskning og Energi ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 27.4.2015 ARBEJDSDOKUMENT om udvikling af en bæredygtig europæisk industri for uædle metaller Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

9901/17 ht/jb/ef 1 DGD 2A

9901/17 ht/jb/ef 1 DGD 2A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juni 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0287 (COD) 9901/17 NOTE fra: til: Formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 9641/17 + ADD 1 Komm. dok. nr.: 15251/15

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE

REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Danskernes tillid til EU har aldrig været stærkere. Det viser en sammenligning,

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

Gode råd om dit varemærke

Gode råd om dit varemærke Gode råd om dit varemærke 1 Du har nu fået dit varemærke registreret i Danmark Varemærkeregistreringen er bevis for, at du ejer varemærket. Ligesom al anden ejendom er det vigtigt at vedligeholde varemærket,

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Roaming Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til forordning

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Standard Eurobarometer 90. Meningsmåling i EU

Standard Eurobarometer 90. Meningsmåling i EU Standard Eurobarometer 90 Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport er udarbejdet for Europa-Kommissionens Repræsentation

Læs mere

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor? HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere