DET HANDLER OM EUROPA DET HANDLER OM DIG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET HANDLER OM EUROPA DET HANDLER OM DIG"

Transkript

1 DET HANDLER OM EUROPA DET HANDLER OM DIG EU handler både om stort og småt. Det handler om at samle kontinentet, genrejse økonomien og udbrede demokrati og menneskerettigheder. Men det handler også om de helt nære ting, som påvirker os alle i dagligdagen. EU-samarbejdet har stor indflydelse på hvordan vores samfund er indrettet, og selvom EU ofte bliver beskyldt for at være uigennemskueligt og svært at forholde sig til, så behøver det ikke være tilfældet. Kig selv med her. Der er meget mere på spil end kanelsnegle og lakridspiber...

2 EU OG DIG Langt væk og lige meget? Slet, slet ikke! Hver eneste dag træffes der beslutninger i EU, som har direkte betydning for dig. For din sundhed, for dine rettigheder, for din økonomi og for din fremtid. Vi har fundet nogle eksempler. Kampen mod chok-regninger Mere end hver anden dansker går i dag rundt med en telefon, der er så smart, at den kan gå på internettet. Og telefonen er danskernes bedste ven. Den er med overalt - også når der holdes ferie udenfor Danmarks grænser. Men den megen brug af mobiltelefoner udenfor Danmark har vist sig at være en dyr affære. Høje roamingafgifter og rekordhøje priser for at surfe med mobiltelefonen har ført til, at ferier i udlandet er blevet efterfulgt af chok-regninger fra mobil-selskaberne, som har taget sig rigeligt betalt, så snart telefonen skulle bruges udenfor landets grænser. Indenfor landets grænser er der stor konkurrence mellem telefonselskaberne, men det har været småt med konkurrence om at tilbyde lave roamingafgifter og lave afgifter for data-trafik, når telefonen krydsede grænsen. Markedet for udenlandsk telefoni er for småt, og Europas politikere har haft en klar mistanke om, at dette var et område som telefonselskaberne udnyttede til at tjene nemme penge. Men for nogle år siden fik Europas politikere nok. De vedtog regler for, hvor høje afgifterne må være på roaming, telefonsamtaler, sms er og data-trafik i udlandet. Normalt ville hovedparten af EU-politikerne mene, at den slags skulle reguleres af den frie konkurrence mellem telefonselskaberne i Europa. Men års erfaringer viste, at der ikke skete noget. Mens de nationale priser på telefoni og data-surfing styrtdykkede, fortsatte priserne for præcis de samme tjenester i udlandet med at være tårnhøje. De første regler trådte i kraft i sommeren 2012, hvor der for første gang kom et loft over roaming, datatrafik og anden telefoni. EU-politikerne krævede desuden, at

3 priserne derefter skulle falde løbende de kommende år, og med udgangen af 2015 skal roaming priser helt være afskaffet. Comeback til toget Der er kilometer jernbanestrækning i Europa. Det svarer nogenlunde til, at jernbaneskinnerne kan nå rundt om jorden fem gange. Men 38 procent af EU-borgerne er utilfredse med deres togrejser, og det er kun hver tredje borger i Europa, som nogensinde har taget toget. Mange foretrækker bilen eller flyet. Specielt tog som ikke går til tiden er noget, der irriterer EU-borgerne. I Tyskland er 42 procent af passagererne utilfredse med de tyske statsbaners manglende præcision. Nye EU-regler skal forsøge at gøre det mere attraktivt at rejse med tog, blandt andet ved at åbne togtrafikken for konkurrence fra nye selskaber og for selskaber fra andre lande. Håbet er, at det skal sikre bedre service. Også denne gang er der flere lande, som har store bekymringer. Hvis der skal være fri konkurrence for jernbanedriften, er man nødt til at sikre sig, at det ikke er det samme selskab, som ejer jernbanesporene, som også ejer togene. For så vil der ikke være nogen interesse i at lukke konkurrenter ind og give dem adgang til at bruge sporene. Men både Frankrig og Tyskland er bekymrede over udsigten til, at man vil adskille de to ting i forskellige selskaber. Sagen har netop været behandlet i Europa-Parlamentet. Her havde Parlamentets transportudvalg foreslået et klassisk EU-kompromis. Nemlig at det godt må være muligt for samme selskab både at have togdrift og at eje skinnerne. Men kravet er, at hvis det sker, så skal der laves separate regnskaber, sådan at det er muligt at udskille, hvad der faktisk er omkostningerne til at drive driften af skinnerne. Forslaget var til afstemning i Europa-Parlamentet i februar i år og resultatet blev en blandet landhandel. De mere administrative og tekniske dele af lovpakken, som skal sikre en sikker og effektiv afvikling af togtrafikken kunne de fleste blive enige om. Men når det kom til de markedsmæssige sager som at åbne markederne og øge konkurrencen, kom der stærke nationale interesser i vejen. Sådan er europæisk politik også... Nu venter de sidste forhandlinger mellem landene i Ministerrådet, inden den fjerde jernbanepakke bliver endeligt vedtaget. Danmark i førerposition i EU Danmark blev i 2003 det første land i verden, som satte en maksimumgrænse for farlige transfedtsyrer i maden. På EU-plan er sagen ti år senere stadig ved at blive undersøgt. Den amerikanske fødevaremyndighed FDA, vurderer, at der hvert år dør amerikanere af hjertestop på grund af farlig transfedt, og millioner af amerikanere får blodpropper. Danmark er i dag det land i Norden med det laveste antal dødsfald pga. hjerte-karsygdomme, og en forklaring kan være, at Danmark for ti år siden netop satte en grænse for industrielt fremstillet transfedt i fødevarer (2 %). De danske regler løb dog ind i problemer i forhold til EU, da den danske grænse for brug af transfedt kunne betragtes som en

4 handelshindring. Europa-Kommissionen overvejede en retssag mod Danmark men det ville Europa-Parlamentet ikke godtage. Parlamentarikerne mente, at Danmark havde fat i noget rigtigt og ville i stedet diskutere om transfedt måske i virkeligheden burde forbydes i hele EU. De opfordrede Europa-Kommissionen til - indtil videre - at lade Danmark og den danske transfedtlov være. I dag er der stadig ikke noget transfedtforbud i EU. EU s eksperter konkluderede i april 2013, at der for øjeblikket er alt for lidt kundskab om sagen i Europa, men de ser nu på sagen og deres konklusioner skal forelægges Europa-Parlamentet, som derefter skal tage stilling til, om det er nødvendigt med et europæisk forbud, en grænseværdi eller om det måske er nok med en EU-mærkningsordning, der bygger på forbrugernes egen kontrol af, hvor meget transfedtsyre, de propper i sig. Shop amok i Europa Handel på tværs af grænserne er - om noget - kernen i det europæiske samarbejde. Af samme årsag skal man også helt tilbage til 1980 erne - dengang EU hed EF - for at finde nogle af de første regler, som skulle beskytte forbrugerne, når de købte varer i udlandet. Gennem de sidste 30 år har forbrugernes indkøbsvaner forandret sig dramatisk. Engang var det folk der kørte over grænsen til Flensborg for at fylde bilen med tyske fristelser, som stod for den største andel af indkøb udenfor landets grænser. I dag er billedet helt anderledes. Her kan hele familien - fra hjemmecomputeren - shoppe rundt i hele Europa efter lige netop det par sko, den bog eller de diva-solbriller som står øverst på ønskelisten. Og det stiller nye krav til beskyttelse af forbrugerne.

5 Regler for beskyttelse af forbrugere, der handler på nettet, har vist sig at være nødvendige. Og faktisk ikke kun for forbrugerne, men i lige så høj grad for virksomhederne. For manglen på klare EU-regler på området er nemlig hovedårsagen til, at langt de fleste forbrugere kun nethandler hjemme i deres eget land. Op imod hver anden EU-borger køber i dag varer på internettet. Men kun syv procent af borgerne køber varer udenfor deres eget lands grænse. Derfor blev ministre fra EU-landene sammen med medlemmerne af Europa-Parlamentet i 2011 enige om en række nye regler som skal gøre det nemmere og mere sikkert at handle på nettet - overalt i EU. For det første får forbrugerne 14 dages ret til at fortryde et køb. Og fortrydes et køb har man også som forbruger ret til at få pengene tilbage. Undtaget er enkelte områder, hvor der gælder særlige regler. Det kan være let fordærvelige varer. Bestiller man en kurv med grøntsager - ja så kan den ikke returneres. Det samme gælder f.eks. avis, tidsskrifter og flyrejser. Og så er der særlige regler for musik og film, hvor et køb regnes for gennemført så snart download en begynder. Men for alle andre varer - for eksempel tøj og sko - så er der fuld returret for varerne og ret til at få alle penge for købet tilbage. De nye regler stiller også andre krav til sælgerne. For eksempel skal det klart fremgå af en hjemmeside, hvor sælgeren befinder sig og hvor vedkommende kan kontaktes. Flere penge til udveksling Det er meget sjældent, at der er noget nær enstemmighed i Europa-Parlamentet på tværs af alle politiske grupper, når der skal trykkes på knapper, men 19. november 2013 var en af de dage. Her stemte hele 632 parlamentsmedlemmer ja til vedtagelsen af det nye Erasmus+ program, som fra 1. januar 2014 uddeler studiestøtte til studerende, undervisere og praktikanter, der vil uddanne sig i udlandet. Kun 29 parlamentsmedlemmer var imod, mens 30 undlod at stemme. Men Erasmus programmet er også en af de få succeshistorier i EU-regi, som ingen rigtigt sætter spørgsmålstegn ved.

6 I 2013 oplyste Europa-Kommissionen at mere end 3 millioner europæiske unge har fået støtte til studieudveksling, siden Erasmus programmet blev startet i I det akademiske år var flere end europæiske studerende på udveksling eller jobtræning i seks måneder gennem programmet. Og selvom EU s samlede budget, den flerårige budgetramme (MFF) for blev et sparebudget, så lykkedes det at øge studieprogrammets budget med 40 procent. Ikke så meget som oprindeligt ønsket, men alligevel bemærkelsesværdigt set i lyset af andre nedskæringer. Erasmus+ får 14,7 milliarder euro at gøre godt med i perioden , og målet er at sende fire millioner europæere mellem 13 og 30 år afsted på læringsophold i udlandet. Den danske MEP Morten Løkkegaard (V), der er næstformand for parlamentets kultur- og uddannelsesudvalg, kaldte vedtagelsen af Erasmus+ programmet for en af de største sejre, det er lykkedes dette Parlament og denne Kommission at vinde, og aftalen understreger, at det i økonomiske krisetider med høj ungdomsarbejdsløshed er særdeles vigtigt at højne uddannelsesniveauet og mobiliteten blandt de unge. Det nye Erasmus+ program samler alle eksisterende EU-programmer på uddannelses- og ungdomsområdet under én paraply. Der bliver altså ikke kun tale om, at man kan søge om universitetsophold, men også om tilskud til erhvervsuddannelser og praktikophold. Og for første gang vil programmet også indbefatte sportsfolk, ledere af ungdomsorganisationer og frivillige. Programmet vil desuden udbyde en lånegaranti til studerende, der ønsker at tage en masteruddannelse i et andet EU-land. Udover EU s 28 medlemslande deltager Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz og Tyrkiet også i Erasmus+ programmet. P.t. er Spanien det foretrukne land blandt Erasmus-studerende.

7 ophavsretten på internettet. Mød os på Facebook og hør om EU på en anderledes måde. Stil spørgsmål, kommentér og bland dig i debatten om EU s fremtid. facebook.com/euidk Du kan også følge os på twitter for EU-relaterede nyheder i Foretrækker du Instagram? Der er vi også: instagram.dk/euidanmark Den parlamentariske mur ACTA - hvad er nu det for noget? Det spørgsmål blev i 2012 nummer to på danskernes hurtigst voksende søgninger på Google under rubrikken îhvad er:.î ACTA (Anti-Counterfeiting Trade Agreement) er forskellige ting for forskellige folk. Mange mennesker - herunder dem der demonstrerede i Europa og i København mener at ACTA er nogle regler - lavet af eliten - som har til formål at begrænse friheden på internettet. For mange EU-landes regeringer er ACTA noget helt andet. Det er en international handelsaftale om bekæmpelse af forfalskning af varer, medicin og om beskyttelse af Og for dem der holder øje med magtkampen mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet, så er ACTA også en stor sejr for Europa-Parlamentet. ACTA-aftalen er en internationale aftale. EU s deltagelse i aftalen blev forhandlet på plads af Europa-Kommissionen, og 22 af EU s medlemslande nåede at underskrive aftalen i januar De mange kritikere af ACTA-aftalen frygtede dog, at den ville indebære en krænkelse af privatlivet og at den ville underminere ytringsfriheden for millioner af internet-brugere. ACTA-aftalen kunne eksempelvis tvinge private internetudbydere til at udlevere personfølsomme oplysninger til myndigheder og copyright-havere og medføre vidtgående restriktioner på brugen af materiale på nettet. Hjemmesider som Twitter, Facebook, YouTube og lignende vil være praktisk talt umulige at kontrollere for udbyderne, og eftersom de er juridisk ansvarlige for indholdet, risikerer konsekvensen at blive lukning, lød det fra nogle af kritikerne. Den 4. juli 2012 blev aftalen nedstemt i Europa-Parlamentet. 478 af Europaparlamentarikerne stemte imod ACTA. Kun 39 medlemmer af Europa-Parlamentet stemte for og 165 stemte hverken for eller imod. ACTA-aftalen kunne dermed ikke træde i kraft i EU. Og formentlig heller ikke i andre lande. For i dag kan EU kun tiltræde internationale aftaler, hvis Europa-Parlamentet godkender det. Det var en ret som Parlamentet fik sammen med den såkaldte Lissabon-traktat.

8 Europa 3.0 EU mellem linjerne, bag dørene og under overfladen. Europa 3.0 handler om det europæiske samarbejde, om de udfordringer og dilemmaer, som Europa står over for, og om de resultater og kompromiser, der dagligt opnås. Indholdet skrives af eksterne journalister og bloggere med fuld redaktionel frihed, suppleret med baggrund og analyser fra Kommissionens eksperter. Klik ind på europatrenul.com så er du opdateret. Fik vi sagt at det er gratis? Europa-Parlamentet demonstrerede, at det er parat til at stoppe aftaler, og det lægger pres på medlemslandenes regeringer for at konsultere Europa-Parlamentet inden de indgår nye aftaler. Spioner og spam Der har været mange afsløringer af overvågning og spionage, siden den amerikanske whistleblower Edward Snowden begyndte at lække dokumenter om, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste og private firmaer som Google, Facebook og Youtube samarbejder i stor skala om at kortlægge alt hvad vi foretager os på nettet. Både af politimæssige årsager og af rent kommercielle hensyn. Samtidig med afsløringerne fra Edward Snowden var Europa-Parlamentet i gang med forhandlinger om, hvordan EU s regler for databeskyttelse skal være i fremtiden. Dagens regler er helt tilbage fra længe inden vi som borgere begyndte at håndtere store dele af vores liv på internettet. Udgangspunktet for det lovforslag som diskuteres er, at borgerne både skal kunne vide og påvirke, hvordan deres personoplysninger bruges og gemmes. Det gælder f.eks. spørgsmålet om oplysningerne må gives videre i reklameøjemed. Europa-Kommissionen, som har udarbejdet lovforslaget, har foreslået, at man som borger skal have ret til at blive glemt. Det vil sige, at man skal kunne kræve, at alle ens billeder og kommentarer på internettet ikke gemmes, hvis man ikke ønsker det. Forslaget blev budt velkommen af mange. Men der kom også mange protester. For eksempel frygtede både journalister og forskere, at vigtig information ville forsvinde eller ville blive umulig at få fat på.

9 I Europa-Parlamentets udvalg for borgernes rettigheder blev man i oktober 2013 enig om meget skrappe regler. Borgere skal have ret til at blive glemt, hvis de ikke længere ønsker, at information om dem skal forekomme hos andre. Hvis en virksomhed vil bruge personoplysninger i andre sammenhænge end dem, som oplysningerne er indsamlede i, skal virksomheden bede personen om tilladelse. Og i den sammenhæng er det vigtigt, at en virksomhed ikke må kræve af sine brugere, at de skal acceptere, at personoplysninger kan bruges frit. Med andre ord: En virksomhed som Facebook må ikke kræve, at brugere af Facebook skal acceptere fri omgang med personoplysninger som betingelse for at oprette en Facebook-konto. Og for at sætte ekstra tryk på, at reglerne overholdes, så foreslår Europa-Parlamentet, at virksomheder, som ikke overholder reglerne, skal kunne idømmes båder på op til 100 millioner euro eller fem procent af virksomhedens årsomsætning - afhængig af, hvilket beløb, der er størst. Europa-Parlamentet har sin holdning klar., og nu venter parlamentarikerne på, at EU-landenes ministre kommer med deres bud på, hvordan EU s regler for databeskyttelse skal være i fremtiden. Man havde egentlig regnet med at være nået i mål i foråret Men forhandlingerne er trukket lidt ud. Dels fordi nogle lande er bange for, at de nye regler kan komme til at koste arbejdspladser. Andre lande er mere bekymrede for, om de nye regler betyder en forringelse af deres nationale regler og rettigheder. Når begge parter har deres holdning klar skal der være fælles forhandlinger, hvor Europa-Parlamentet og Ministerrådet i fællesskab enes om, hvordan hensynet til sikkerheden, forbrugere og virksomhederne skal balanceres i fremtiden.

10 BÆREDYGTIGT EU Verdens ressourcer bliver stadigt færre - og vi bliver hele tiden flere om at dele dem. Samtidig har vi en forventning om, at der skal gang i hjulene, forbruget og beskæftigelsen. Men hvordan forener man målet om vækst med hensynet til klima, miljø og ressourceforbrug? EU har nogle bud: Støtte til landmænd - ikke lande En stor del af EU s budget går til landbrugsstøtte, og det er derfor aldrig let at forhandle sig frem til en reform af den europæiske landbrugspolitik. Men efter to års forhandlinger blev man i sommeren 2013 enige om en ret omfattende reform. En af pointerne med landbrugsreformen var at gøre op med det gamle system, hvor en gårds støtte byggede på historiske rettigheder. Nu kræves i stedet at modtageren er aktiv landmand, og at landmanden følger EU s miljøregler. Dermed er det ikke længere den som udelukkende ejer jorden som kan få støtte. I nogle tilfælde har for eksempel golfklubber og lufthavne fået EU-støtte, hvilket ikke har været hensigten med støtten. Den nye reform har også sikret, at der er et særligt beløb øremærket til unge landmænd som har svært ved at komme ind i erhvervet. Unge nystartede landmænd kan nu i op til fem år få 25 procent mere i støtte end andre landmænd. Derudover skal en større del af landbrugsstøtten bruges på at beskytte miljøet, og en landmand kan fremover helt miste sin EU-støtte, hvis han ikke respekterer EU s miljøkrav. Samtidig kan regeringerne knytte yderligere 30 procent af den direkte støtte til yderligere miljøkrav som de enkelte lande kan opstille. Overordnet set mindskedes det samlede beløb også for, hvor stor en del af EU-budgettet der skal bruges til landbrugsstøtte. Og de 12 EU-lande som i

11 dag får mest i landbrugsstøtte skal gradvist have mindre, så der kan blive flere penge til de 12 lande som senest er blevet medlemmer af EU - og som i dag får forholdsvis mindre i støtte. For danske landmænd indebærer det, at deres støtte mindskes med 6,6 milliarder kroner i Selvom den danske regering stemte ja til reformen af landbrugspolitikken, stemte samtlige 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet nej. Der er flere forklaringer på, hvorfor de danske MEP ere var uenige med den danske regering i, at reformen var en god ide. Venstre syntes blandt andet at reformen ville gøre det muligt for hvert EU-land at flytte en del af landbrugsstøtten fra at være almindelig klassisk støtte til at være støtte til udvikling af landdistrikter. Det er frivilligt i hvert land om regeringen vil lave sådan en flytning af støtte, og det betyder, at landmænd i nogle lande kan ende med at få mindre i støtte end deres konkurrenter i andre lande. Nogle danske MEP ere ville også gerne have haft en garanti for, at danske landmænd får lige så meget i støtte som f.eks. de franske. Og nogle havde helt andre grunde til at stemme nej. Hos SF var der for eksempel kritik af, at reformen havde fokus på, at landmændene producerede store mængder landbrugsvarer i stedet for at modernisere hele landbrugspolitikken. Reformen blev vedtaget i Parlamentet med et overvejende flertal blandt de øvrige MEP ere i november 2013 og trådte i kraft 1. januar Miljøkontrol med gaseventyr Umiddelbart kan det lyde forjættende, at der i den danske undergrund findes gasressourcer, som potentielt kan betyde hundredevis af milliarder kroner i indtægter til den danske stat. Det er i hvert fald det USA s nationale geologiske undersøgelser, U.S. Geological Survey (USGS), skønner i et nyt studie, der blev offentliggjort i slutningen af Men der er tale om såkaldt skifergas, naturgas, der er fanget inde i uigennemtrængelige skifersten. Ofte flere kilometer nede i jorden. Og som skal udvindes ved at pumpe store mængder vand tilsat Tilmeld dig vores gratis nyhedstjeneste Du kan bl.a. abonnere på: Pressemeddelelser fra Bruxelles - samlet eller efter emneområde Meddelelser fra Europa-Kommissionens repræsentation i København EU-kalenderen og dagsordener for Kommissionens ugentlige møder Dagens EU-nyheder leveret på mail mellem kl. 8 og 9 om morgenen webtools.ec.europa.eu/newsletter/danmark

12 kemikalier ned, der sprækker skiferlagene. Det kaldes hydraulisk frakturering eller fracking-teknologi. Og den teknologi griber hårdt ind i undergrunden. Processen kan medføre risiko for jordskælv og forurening af grundvandet. I USA, hvor udvindingen af skifergas foregår i så stor målestok, at det amerikanske energimarked nu er 87 procent selvforsynende, har man set flere miljømæssige problemer i forbindelse med boringerne. Derfor har man i Europa været varsom med at gå i gang med skifergasudvinding på trods af de langsigtede økonomiske fordele. I Frankrig og Bulgarien er fracking helt forbudt. Og i Nordjylland, som udover Nordsjælland er det ene af de to steder, den danske stat har givet licens til efterforskning af skifergas, endte det i februar med, at Frederikshavns Kommune efter massive folkelige protester vedtog, at der skal laves en fuld VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet), før det franske olieselskab Total og Nordsøfonden overhovedet må gå i gang med bare at prøvebore efter skifergas. Den samme linje valgte Europa-Parlamentet at følge i oktober 2013, da et knebent flertal på 332 stemmer mod 311 stemte for et forslag om, at det fremover skal være obligatorisk at vurdere miljøkonsekvenser i EU-landene forud for boringer - både når det gælder prøveboringer og regulære boringer. Modstanderne mod VVM-redegørelserne havde argumenteret med, at de tager lang tid, og koster mange penge for olieselskaberne at udføre, hvilket kan risikere at få dem til helt at droppe udvindingen af skifergas. Det kan få en negativ betydning for konkurrenceevnen i den europæiske industri, hvis den ikke kan udnytte en så vigtig ressource, som kan være med til at sænke energipriserne. Situationen i Ukraine har også tydeliggjort ulempen ved at så mange europæiske lande er afhængige af russisk gas. Efter pres fra Ministerrådet endte det endelige direktiv da også med et potentielt smuthul for udvinding af skifergas. For selv om det fremover bliver obligatorisk at lave VVM-undersøgelser, før boringer, kan de enkelte lande undtage skifergas-projekter, hvis de kan redegøre for, hvorfor der er en god grund til ikke at gøre det. Det åbne vindue skal lukkes Det er ti år siden Litauen blev medlem af EU, og rigtig meget er sket i det baltiske land gennem det seneste årti. Alligevel dukker et besøg i netop Vilnius op i tankerne, da Europa-Parlamentet vedtog nye regler om energi-effektivitet i efteråret Efter krav fra blandt andet Europa-Parlamentet, har EU vedtaget en politik om, at EU s energiforbrug skal reduceres med 20 procent frem til Og et af kravene i direktivet er, at centralregeringerne i alle 28 EU-lande skal renovere alle bygninger med et gulvareal på mere end 500 kvadratmeter, sådan at energiforbruget i de bygninger bliver mere effektivt. Når danskere hører et sådant krav, så tænkes der automatisk på ny isolering, nye vinduer og intelligente målere som f.eks. sænker varmen om natten. Men i andre af EU s medlemslande er der langt mere at spare. Et ekstremt eksempel på store behov for renovering mødte en gruppe journalister, da de besøgte finansministeriet i Vilnius i forbindelse med landets optagelse i EU. På kontoret i Vilnius sad en højtstående embedsmand med vinterfrakken på. Forklaringen var enkel. Strøm og varme kom fra atomkraftværket Ignalina og reglen i

13 Litauen var - som i Sovjetunionen i gamle dage - at der først blev tændt for varmen i alle huse, når der tre dage i træk havde været en gennemsnitstemperatur under et vist antal grader. Og nu ventede alle på, at varmen skulle tændes. Men som embedsmanden bemærkede: Når så først varmen kører, så er her så varmt, at vi er nødt til at have vinduet åbent en stor del af vinteren. Ellers bliver her for varmt. Meget er sket i EU-landene på energiområdet de sidste ti år. Men historien viser noget om potentialet for at spare energi, hvis det offentlige først går i gang med at renovere med henblik på energi-effektivisering. For teknologien har udviklet sig og det samme har isolering, termostater, pumper og meget andet. Der er mange penge at spare for EU-landene, hvis projektet med energibesparelser lykkes. I 1999 brugte EU-landene en procent af deres bruttonationalprodukt på import af energi som olie og gas. I 2011 var det vokset til 3,9 procent af BNP milliarder euro lød regningen for energi-import det år. Og det er ikke kun offentlige bygninger som skal energieffektiviseres. Det nye EU-direktiv stiller også en række andre energikrav som det offentlige skal leve op til - f.eks. når der købes nye biler, lejes nye ejendomme eller købes nye maskiner. For de første besparelser opnås måske nok ved at lukke vinduet. Men hvis det samlede energiforbrug i 2020 skal være sænket med 20 procent i forhold til den mængde energi EU-landene brugte i Ja - så skal der andet og mere til end blot at haspe vinduet. Til gengæld er der så store udsigter til, at netop de krav vil skabe nye arbejdspladser i Europa, når offentlige bygninger skal renoveres.

14 Det elektroniske svineri Det er ukendt for de fleste. Men gennem årtier var Ghana storimportør af brugt elektronik. I Ghanas hovedhavn - Team Port - landede hver måned typisk 600 meget store containere - fyldt med elektronisk affald. På papiret en almindelig eksportvirksomhed, hvor virksomheder i Europa og USA solgte brugte køleskabe, computere, lamper, elektrisk legetøj, brugte radio og tv-apparater og andet elektronik til det afrikanske land. Når man eksporterer brugt elektronik, så er det en helt almindelig eksport-forretning uden nogle restriktioner. Så det gør både europæere og amerikanere. Faktisk er det sådan at 75 procent af al brugt elektronik i Europa og 80 procent af amerikanernes brugte elektronik eksporteres. Men spørgsmålet er bare, om den eksport egentlig er eksport af elektronik som skal genbruges - eller om der i virkeligheden er tale om eksport af affald. Svaret finder man på lossepladserne i Ghana. For realiteten er, at kun 25 procent af al den elektronik der ligger i containerne rent faktisk kan genbruges - resten havner på lossepladsen og det har konsekvenser. Ghanesiske unge drenge og mænd tænder bål for at brænde kabler og få metallet ud af plastik-isoleringen og bliver syge. Og resten af affaldet ligger og flyder på byens enorme losseplads. At ordningen med at sende vores elektroniske affald ud af Europa - kamufleret som elektronisk-genbrugs-eksport - ikke er holdbar, gik op for Europas politikere for nogle år siden. Europa-Kommissionen kom derfor med et forslag om skrappe europæiske regler for håndtering af elektronisk affald. Forslaget blev forhandlet af EU s medlemslande og Europa-Parlamentet som krævede en række opstramninger i reglerne. Og fra august 2012 trådte de nye EU-regler i kraft. Det betyder, at EU-landene nu gradvist skal begynde at indsamle al elektronisk affald i Europa. Som udgangspunkt er det producenterne af elektronisk udstyr som også har ansvaret for, at affaldet efterfølgende håndteres ansvarligt. For øjeblikket indsamles der omkring fire kilo elektronisk affald pr EU-borger - hvert år. Det skal frem til 2020 femdobles til 20 kilo om året. Og når det gælder eksport, så er det ikke længere tilladt bare at smide al elektronik fra tv-apparater til køleskabe i store containere og fragte det til Afrika. Nu skal eksportører i Europa tjekke hvert eneste apparat og kontrollere, at det faktisk virker. For i fremtiden må kun elektronisk udstyr som stadig fungerer, eksporteres udenfor Europa til genbrug. Det skal sætte en effektiv stopper for aktiviteten i blandt andet Ghanas havn, hvor tre fjerdedele af elektronikken har vist sig ikke længere at fungere, når den ankommer. Job eller klima? Klimaforandringerne var længe nummer ét på den politiske dagsorden. Men da finanskrisen ramte Europa, måtte klimaets ve og vel pludselig kæmpe om opmærksomheden med et andet vigtigt emne - nemlig økonomien og arbejdspladserne. Hvad er det vigtigste lige nu - hvad er mest akut? Det dilemma har stået i centrum for en lang EU-strid om handel med CO2-kvoter. En af grundstenene i arbejdet med at bekæmpe klimaforandringer er ETS - den europæiske markedsplads for køb og salg af kvoter for udledning af CO2.

15 Som led i kampen mod klimaforandringer fik industrivirksomheder valget mellem enten at mindske deres forurening eller købe kvoter, hvor hver kvote giver ret til at udlede en begrænset mængde CO2. Det var håbet, at høje priser på CO2-kvoter skulle motivere virksomheder til at mindske deres udledninger af CO2. Men ordningen har ikke fungeret helt efter hensigten. Den har fungeret både godt - og skidt. Det gode er, at siden EU indførte ordningen i 2005 med at kræve CO2-kvoter af industrivirksomheder, har den tunge industri mindsket sine udledninger af CO2 med over 13 procent. Og det er også godt, at otte lande udenfor EU har fulgt EU s eksempel og introduceret deres egen handel med kvoter. To lande overvejer endda at tilslutte sig det europæiske marked for kvotehandel. Men samtidig er det skidt, at industrien fra starten fik så mange gratis kvoter, at prisen for kvoter er begyndt at falde. På grund af den økonomiske krise mindskedes efterspørgslen og prisen faldt pludselig brat. Det er blevet billigere for virksomheder at købe kvoter og unødvendigt at blive ved med at gøre industrien mere ren. Og dermed var ordningen med salg af CO2-kvoter pludselig holdt op med at gavne klimaet. Spørgsmålet var derfor om det gav nogen mening at gå videre med det tredje skridt i ETS-reformen: at begynde med auktionen af to milliarder nye kvoter? Europa-Kommissionen mente det ikke og foreslog, at trække 900 millioner CO2-kvoter ud af markedet i håb om at forhøje prisen for at udlede et ton CO2. Forslaget blev godkendt i 2013, og det giver EU tid til at arbejde på en mere langsigtet løsning for kvotehandelssystemet. Den højeste pris for en CO2-kvote var over 82 euro i Den 22. november 2013 var prisen for en CO2-kvote helt nede i 4,42 euro.

16 ET KIG IND I EU s MASKINRUM Tungt, trist og umuligt at gennemskue? Nej, EU-systemet er faktisk ikke så svært at forstå, når man først har sat sig ind i det mest grundlæggende. Og det har eksempelvis større åbenhed end den danske centraladministration. En ting er sikkert: Dets ry for at være kedeligt er uberettiget. EU-budgettet At blive enig om et budget er aldrig let. Og at blive enig om et budget for de kommende syv år er endnu mere besværligt. Når EU-landene bestemmer budgetrammerne for syv år frem i tiden, så har det altid ført til ophidsede diskussioner mellem oprørte ministre og uenighed frem til sidste minut. Og det minut ligger typisk efter en lang nats forhandlinger, hvor ingen af statsog regeringscheferne er kommet i seng i ordentlig tid. Sidste gang tilkom to omstændigheder som gjorde forhandlingerne om EU-budgettet endnu mere komplicerede. For det første befandt Europa sig i en dyb økonomisk krise. Og for det andet havde Europa-Parlamentet for første gang fået indflydelse på EU s syvårige budgetramme. Det var i februar 2013, at EU s stats- og regeringschefer var samlet i Bruxelles for at forhandle om, hvordan de økonomiske rammer for EU s budget skal se ud fra Det blev til 25 timers forhandlinger i træk ved et møde som lidt gav indtryk af at være en basar, hvor der købes, sælges og pruttes om priserne.

17 Slutresultatet blev noget af en nyhed. For første gang nogensinde skal EU s budget gøres mindre. For de kommende syv år må der bruges 960 milliarder euro - hvilket faktisk er et fald på 3,5 procent i forhold til budgetrammen for EU-budgettet for Landbrugsstøtte, landdistriktsstøtte og miljøet fik deres bevillinger skåret med 11.3 procent. Men selv efter den sænkning fylder de punkter stadig meget på EU-budgettet og udgør 38 procent af hele budgettet. Når det gælder penge på EU s budget som skal bruges til forskning rundt omkring i Europa, var politikerne til gengæld mere generøse. Forskningsbudgettet voksede med 30 procent til 80 milliarder euro i alt. Der blev også skabt en ny EU-fond på 6 milliarder euro som er øremærket til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed. Danmark opnåede en rabat på de danske indbetalinger til EU-kassen på en milliard danske kroner om året - knap 135 millioner euro. Samlet set udgør EU-budgettet én procent af medlemslandenes bruttonationalprodukt. Medlemmerne af Europa-Parlamentet havde fra starten ønsket et større EU-budget. Ikke ét der blev mindre. Men til sidst endte det med, at medlemmerne af Europa-Parlamentet accepterede, at EU-budgettet nu bliver mindre. Til gengæld fik de gennemført andre krav som øger parlamentets indflydelse. For det første tvang EU-parlamentarikerne medlemslandene til at bruge alle pengene på EU-budgettet for 2012 og Og derudover måtte medlemslandene acceptere, at det vil være muligt i højere grad at overflytte penge, som ikke bliver brugt, fra et års budget videre over til næste års budget. I dag sendes en stor del af ubrugte penge tilbage til medlemslandene. Og endelig fik medlemmerne af Europa-Parlamentet et løfte om, at der skal være en midtvejs-diskussion om budgettet i 2016, hvor det vil være muligt at justere i budgettet. EU-politikerne håber, at Europa på det tidspunkt er ude af krisen og at medlemslandene så vil være med til at øge EU-budgettet bedre idéer Det kan måske nok synes svært for moderne mennesker at følge med i alt, hvad der foregår. Der er telefonopkald og sms er. Inboxen fyldes med mails. Og så er det nødvendigt at holde et øje med familien på facebook og måske det politiske liv på twitter. Men føles det stressende at følge med i dagligdagen, så er det intet imod at følge med i arbejdet i Europa-Parlamentet. Håndbog i EU for journalister Spritny udgave på gaden! Find den på ec.europa.eu/presseguide/ eller bestil en trykt udgave hos

18 Europa-Parlamentet skal forsøge at påvirke al den lovgivning, som Europa-Kommissionen fremlægger. Det sker i en fælles lovgivningsproces med EU s ministerråd. Derudover har Europa-Parlamentet også nogle gange lyst til at påvirke yderligere. Så kan parlamentarikerne tage egne initiativer og vedtage rapporter og resolutioner med opfordringer til både det ene og det andet. Hver gang en sag skal behandles i Europa-Parlamentet - uanset om der er tale om et lovforslag fra Europa-Kommissionen eller et initiativ, som Europa-Parlamentet selv har sat i gang - så starter det en proces i Europa-Parlamentet. For når noget er til behandling, så har alle medlemmer af Europa-Parlamentet mulighed for at blande sig i debatten. Og har de en bedre idé end den, der ligger på bordet allerede, kan de fremsætte ændringsforslag. Og hvis man skal bedømme Europa-Parlamentet ud fra fremsatte ændringsforslag, så må Parlamentet være verdens måske mest centrale plads for politikere, som har bedre idéer. Ser man på sidste periode i Europa-Parlamentet - den som gik fra , så blev der på de fem år fremsat ændringsforslag. Det svarer stort set til, at der fremsættes et ændringsforslag i timen - døgnet rundt. Alle ugens syv dage, hver måned - året rundt. Hvis man er et dansk medlem af Europa-Parlamentet - og den eneste politiker fra sit parti - så er mængden af ændringsforslag overvældende. Derfor har politikerne organiseret sig i politiske grupper, hvor de hjælper hinanden med at få indflydelse på tingene. Der er ordførere og skyggeordførere fra de forskellige grupper som behandler sagerne. På den måde er der for hver sag i Europa-Parlamentet nogle politikere som

19 er meget inde i sagerne. Og så er der andre som lader sig repræsentere af politiske meningsfæller. Præcist som på Christiansborg. Forskellen er her bare den, at det kan være en dansk socialdemokrat, som skal lade sig repræsentere af en tysk socialdemokrat i en bestemt sag, mens en dansk liberal måske EU i Danmark Hent app en der gør det nemt for dig at følge med i de vigtigste EU-nyheder. Både dem der har direkte betydning for dig og dem der mere handler om resten af Europa. Med app en får du blandt andet: EU i dagens medier - et nyhedsoverblik over EU-dækningen i danske medier. Direkte til dig, hver morgen. Pressemeddelelser fra Bruxelles og Kommissionen i København Et ugentligt overblik over aktiviteterne i EU Håndbog i EU for journalister med den i lommen er du godt klædt på til at forstå EU. varetager interesserne for hollandske og belgiske liberale i en anden sag. I de store politiske grupper i Europa-Parlamentet er der faktisk en overvældende partidisciplin. På hjemmesiden votewatch.eu kan man se, hvor ofte politikerne stemmer sammen i de politiske grupper. Og tager man de mere traditionelle politiske familier som socialdemokrater, kristendemokrater og liberale, så er politikerne ofte enige mere end 80 procent af tiden. Resten er områder, hvor politikerne mere stemmer ud fra nationale særinteresser. Der er endnu ikke talt op, hvor mange ændringsforslag, der har været i den forgangne valgperiode. Men på områder som reformen af EU s landbrugspolitik og EU-reglerne om tobak har der været flere tusinde ændringsforslag, og det nuværende Europa-Parlament vil formentlig nærme sig den seneste rekord på Kampen om kommissionen Efter Europa-Parlamentsvalget kommer valget af en ny Europa-Kommission, og her har det traditionen tro været op til stats- og regeringscheferne for medlemslandene, at finde og blive enige om en formand for Kommissionen, inden Parlamentet er blevet bedt om en godkendelse. Ifølge Nicetraktaten har Parlamentet skullet godkende kommissionsformanden med et simpelt flertal af de afgivne stemmer. Men til sommer skal formanden for første gang vælges i henhold til Lissabontraktatens spilleregler, og de giver parlamentarikerne større indflydelse på valget end tidligere. Lissabontraktaten siger om valget af kommissionsformanden, at Under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer foreslår Det

20 Europæiske Råd med kvalificeret flertal Europa-Parlamentet en kandidat til posten som formand for Kommissionen. Denne kandidat vælges af Europa-Parlamentet med et flertal af dets medlemmer. Hvis denne kandidat ikke opnår et sådant flertal, foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal inden en måned en ny kandidat, der vælges af Europa-Parlamentet efter samme procedure. Forskellen fra hidtil er altså, at Det Europæiske Råd skal tage hensyn til udfaldet af Europa-Parlamentsvalget og skal høre Parlamentet inden Rådet vælger en formand fra Europa-Kommissionen, som så (ligesom i øvrigt den nuværende formand) skal sikre sig et flertal bag sig i det nye Europa-Parlament. Parlamentarikerne går efter maksimal indflydelse og vedtog i juli 2013 en resolution, der opfordrede de europæiske politiske grupper i Parlamentet til at offentliggøre navnene på deres kandidater til posten som kommissionsformand i tilstrækkelig god tid til, at kandidaterne kan føre kampagne i hele EU om europæiske spørgsmål op til parlamentsvalget. Parlamentsmedlemmerne forventer, at den kandidat til posten som formand for Kommissionen, som er foreslået af den europæiske politiske gruppe, der har opnået flest pladser i Parlamentet, vil være den, der først kommer i betragtning af hensyn til vedkommendes muligheder for at opnå støtte fra det krævede absolutte flertal i Parlamentet. Om stats- og regeringscheferne er enige i det, vil vise sig efter valget til Europa-Parlamentet den 25. maj, når stats-og regeringscheferne skal diskutere kandidater til formandsposten for Europa- Kommissionen. Barroso-kommissionens mandat udløber 31. oktober Den parlamentariske mur Der var ikke mange journalister til stede i Strasbourg den 11. februar For i Bruxelles afholdt EU s nye permanente formand, Herman van Rompuy, sit første topmøde. Og der - i Solvay biblioteket i Bruxelles - gik det for alvor op for Europas ledere, hvor galt det stod til med den

21 græske økonomi. Grækenlands økonomiske krise stjal hele mediebilledet den torsdag og det var amerikanerne mere end glade for. For mens EU s stats- og regeringschefer talte økonomi i Bruxelles, så viste medlemmerne af Europa-Parlamentet muskler på en måde, som Det Hvide Hus og resten af det amerikanske politiske univers aldrig havde oplevet før. Europa-Parlamentet blokerede for en aftale mellem USA og Europas justitsministre om udveksling af oplysninger om pengeoverførsler. Siden 2006 har USA haft adgang til - og kontrolleret - alle interne pengeoverførsler mellem bankkonti i EU. Hver gang en person benytter et såkaldt SWIFT-nummer til en bankoverførsel mellem f.eks. Danmark og Sverige - ja så får amerikansk efterretningstjeneste adgang til oplysningerne. Og kan analysere dem i jagten på overførsler af penge til terrorister. Denne ordning med automatisk udveksling af penge havde kørt i flere år, inden den i 2006 kom i offentlighedens søgelys. Og da det skete blev mange politikere bekymrede. For hvad brugte amerikanerne egentlig oplysningerne om europæiske borgeres pengeoverførsler til? EU s justitsministre forsvarede ordningen og samarbejdet med USA med argumenter om, at det faktisk gav resultater i kampen mod terror terrortip havde amerikanerne givet Europæerne og det havde blandt andet ført til arrestationen af Islamic Jihad Union i Tyskland i 2007 og i Storbritannien havde de amerikanske analyser af europæiske pengestrømme ført til, at tre mænd var blevet idømt mere end 30 års fængsel. Ikke godt nok, sagde medlemmerne af Europa-Parlamentet. De ville have garantier for, at oplysningerne om pengeoverførsler kun blev brugt til at bekæmpe terror, og at amerikanerne ikke brugte oplysningerne i andre sammenhænge.

22 Eksempelvis til fordel for amerikansk erhvervsliv eller til blot at se EU-borgere og europæiske politikere over skuldrene. Torsdag den 11. februar 2010 sagde Europa-Parlamentet derfor nej til den aftale som USA og EU s justitsministre havde lavet om udveksling af oplysninger fra SWIFT-systemet. Det kom som et chok i USA. Amerikanerne er vant til, at den amerikanske kongres kan afvise internationale aftaler som den amerikanske regering har indgået. Så egentlig burde amerikanerne ikke være så overraskede. Men det var aldrig gået op for amerikanerne, at EU med Lissabon-traktaten havde fået sin helt egen kongres, som også kunne afvise internationale aftaler. Men det var præcis hvad Europa-Parlamentet gjorde, og EU-parlamentarikerne tvang amerikanske og europæiske ledere til at genforhandle aftalen. Indrømmelserne var betydelige. F.eks. blev amerikanerne tvunget til at åbne dørene til deres overvågningscentre og lade EU-landene udstationere kontrollører som holder et øje med, hvordan amerikanerne bruger de mange data. Og der blev lavet klare aftaler om lagring og udvidet beskyttelse af EU-borgernes privatliv. På den måde blev den 11. februar 2010 dagen, hvor amerikansk politik opdagede, at Europa nu også har fået sin egen politiske forsamling som kan afvise internationale aftaler. Godt tre år senere kom så afsløringerne fra Edward Snowden om, at USA overvåger telefoner og datatrafik i Europa. Det fik et flertal i Europa-Parlamentet til at kræve, at SWIFT-aftalen mellem EU og USA skulle suspenderes. Men indtil videre afviser Europa-Kommissionen, at det er nødvendigt. Patentdomstol til afstemning Mere end 30 års snak og over 12 års reelle forhandlinger har det taget, men i december sidste år godkendte Europaparlamentet endelig et fælles EU-patent, som betyder, at virksomheder vil kunne søge om et patent i 25 medlemslande på én gang i stedet for at skulle søge i alle landene individuelt (Italien og Spanien har valgt at stå udenfor, og Kroatien har endnu ikke besluttet om de vil tilslutte sig). Lovpakken, som parlamentarikerne vedtog, består af tre dele: det fælles patent, oversættelsesordningen og en fælles patentdomstol. Hvis et patentbevis udfærdiges på et andet sprog end fransk, engelsk eller tysk, så skal det oversættes til et af de tre sprog, og på parlamentarikernes foranledning, er det blevet sådan, at små og mellemstore virksomheder, non-profit organisationer, universiteter og offentlige forskningsinstitutioner med rod i EU kan få deres udgifter til oversættelser fuldt refunderet. Og ender man i en tvist om sit patent, skal det kun forsvares med én retssag i stedet for med 25 separate retssager i hvert enkelt land. Erhvervslivets brancheorganisationer har budt det nye patent varmt velkomment. At man hidtil har skullet søge separat patent i hvert enkelt EU-land, er blevet set som en af grundene til, at EU i modsætning til USA har haft svært ved at skabe kommercielle successer ud af sine videnskabelige opdagelser. Ifølge Europa-Kommissionen er det i dag ti gange dyrere at få et patent i Europa end i USA, hvilket hæmmer konkurrenceevnen hos de europæiske virksomheder. Men det var ikke alle der klappede i hænderne, da lovpakken endelig var vedtaget. Herhjemme er både Dansk Folkeparti og Enhedslisten imod patentdomstolen, og da Justitsministeriet har fastslået, at pa-

23 tentdomstolen betyder afgivelse af dansk suverænitet, skal loven ifølge grundloven vedtages med mindst fem sjettedels flertal i Folketinget. Det betyder at danskerne skal til stemmeurnerne for at tilkendegive deres mening, når de samtidig stemmer til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj. Den fælles domstol træder i kraft, hvis 13 af de deltagende medlemslande har ratificeret aftalen forudsat, at Storbritannien, Frankrig og Tyskland er mellem dem.

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU. Roaming. Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 5. februar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Roaming Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til forordning

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014

Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Invitation til Ungdommens EU Topmøde 2014 Sted: Christiansborg, København Dato: Lørdag d. 1. marts søndag d. 2. marts 2014 Temaer: I 2014 er der to hovedtemaer: Klima og Miljø i en økonomisk krisetid Unges

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 16 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentets

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Ekstraordinært konkurrenceevne 10/11-10 Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-patentet, KOM(2010) 350

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument

DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES RETTELSE. Mødedokument Mødedokument RETTELSE DAGSORDEN 31. MAJ - 1. JUNI 2006 BRUXELLES MED DE ÆNDRINGER, SOM FORMANDEN VIL FORESLÅ VED BEGYNDELSEN AF MØDET ONSDAG DEN 31. MAJ 2006 30/05/06 PE DA DA Forklaring af procedurerne

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Kl. 9.30 11.30 Central Denmark EU Office (CDEU). Avenue de Tervueren 35, B-1040 Bruxelles

Kl. 9.30 11.30 Central Denmark EU Office (CDEU). Avenue de Tervueren 35, B-1040 Bruxelles Notat Dato: Juni 2015 Reference: Inger Nehm Tlf: 8959 1008 E-mail: inbn@norddjurs.dk Journalnr.: 54051/15 Økonomiudvalgets studietur til Bruxelles 5. 7. maj 2015 Referat ONSDAG 6. MAJ 2015 Kl. 9.30 11.30

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.10.2013 COM(2013) 680 final 2013/0327 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings-

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Hovedaktiviteter Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Efterfølgende begivenheder Den forventede udvikling

Hovedaktiviteter Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Efterfølgende begivenheder Den forventede udvikling Ledelses beretning for 2013-2014. Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Hovedaktiviteter Værkets hovedaktivitet har i lighed med tidligere år været produktion og salg af el og

Læs mere

QK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b

QK3a STILLES HVIS STEMTE, KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b QK Valget til det europæiske parlament blev afholdt d. 7. juni 009. Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til det europæiske parlament?

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 17.7.2012 2011/0177(APP) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Euraffex Insight analyse:

Euraffex Insight analyse: Euraffex Insight analyse: Hvem har vundet i udvalgs-lotteriet? Det nyvalgte Europa-Parlament har nu mødtes i Strasbourg for første gang efter valget, for at konstituere sig. Udvalgsposterne blev fordelt

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov

Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov 9. december 2010 Nyhedsbrev IP & Technology Internetblokering og betalingsblokering i den nye spillelov Et næsten enigt Folketing vedtog den 4. juni 2010 en lovpakke bestående af fire love, som når, de

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana 4 Fakta om Ghana 5 Agbogbloshie Lossepladsen 6 Ætser dem op 7 Tjener mindre end 3 danske kroner 8 Uendeligt Kredsløb 8 Fremragende forretning 9 Giv børnene en fremtid

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Gode råd om dit varemærke

Gode råd om dit varemærke Gode råd om dit varemærke 1 Du har nu fået dit varemærke registreret i Danmark Varemærkeregistreringen er bevis for, at du ejer varemærket. Ligesom al anden ejendom er det vigtigt at vedligeholde varemærket,

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Budgetudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0153(COD) 12.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00

HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00 HUMBUG & SØN Kritik: Nye EU-regler lægger op til fup og svindel Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Tirsdag den 26. maj 2015, 05:00 Del: EU-Kommissionen vil gøre det lettere at stifte selskaber overalt i

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere