1.1 Mål- og budgetfokus august 2014

Transkript

1 1.1 Mål- og budgetfokus august 2014 Indledning Budgetfokus august 2014 sigter på at give et samlet overblik over budgetsituationen og arbejdet med Byrådets strategiske målsætninger. Flere af elementerne vil blive gennemgået mere grundigt i andre afsnit i budgetmappen. Udgangspunktet er det budgetforslag som præsenteres på Byrådets budgetseminar den 29. august, og som 1. behandles i Økonomiudvalget den 10. september og i Byrådet den 17. september. Det administrative budgetforslag bliver sammenholdt med målene i den økonomiske politik. Der er fokus på de væsentligste økonomiske udfordringer på kort og langt sigt. Endelig gennemgås en række nøgletal som til sammen giver et signalement af Egedal Kommunes socioøkonomiske rammevilkår. Sammenfatning og perspektiver Egedal Kommunes rammebetingelser er gode. Nøgletallene viser et lavt udgiftsbehov og relativt højt beskatningsniveau. Udligningsordningerne udjævner delvist dette, men samlet set er rammebetingelserne stadig gode. De senere års budgetaftaler med økonomisk genopretning har sikret en bedre sammenhæng mellem kommunens udgifter og indtægter. Status for budgettet tager udgangspunkt i de måltal, der er opstillet i Byrådets økonomiske politik, samt de økonomiske rammer der udmeldes af regeringen, jf. tabel 1. De økonomiske måltal er udtryk for Byrådets politiske mål, mens regeringens ramme er udtryk for de økonomiske bånd, som kommunen er underlagt. Tabel 1: Status for den samlede økonomi i forhold til Byrådets økonomiske politik Byrådets mål/udmeldt Budget krav 2014 Servicerammen Overholdes (1.747 mio. kr. i 2015) Korrigeret budget 2014 Budgetforslag 2015 Budgetforslag 2016 Budgetforslag 2017 Budgetforslag Anlægsrammen Overholdes Driftsbalance* 175 mio. kr Kassebeholdning* mio. kr Note 1: de med * markerede tal er målsætninger fra Kommunens økonomiske politik, mens de øvrige er udmeldt fra KL. Note 2: Rammen vedrører skattefinansierede anlægsudgifter. Note 3: Der er i budgetforslagstallene indregnet de tillægsbevillinger, der er vedtaget af Byrådet til og med juni, samt budgetopfølgningen pr. 30. juni 2014 Den tekniske serviceramme udgør for mio. kr. Servicerammen i budgetforslaget udgør mio. kr. i 2015 og stiger en smule i overslagsårene. Der er ikke udmeldt en anlægsramme for hver enkelt kommune. Den samlede overholdelse af anlægsrammen for landets kommuner vil sammen med kommunernes forventede driftsudgifter, blive drøftet ved borgmestermøder i KL til september (den såkaldte faseopdelte budgetlægning). Anlægsbudgettet i budgetforslaget udgør 49 mio. kr. i 2016, 75 mio. kr. i 2017 og 20 mio. kr. i Ifølge den økonomiske politik bør det tilstræbes at anlægsbudgettet udgør mio. kr. årligt. Denne målsætning overholdes ikke i 2016 og

2 Driftsbalancen er under pres og opfylder ikke målsætningen i den økonomiske politik. Det er navnlig indtægterne, som er vigende. I forhold til budgetrammerne, som blev fastsat på Økonomiudvalgets møde den 21. maj, er skatteindtægterne 35,1 mio. mindre i Der er en forbedring på tilskud og udligning på 3,8 mio. kr., så samlet set er finansieringen forringet med 31,2 mio. kr. Årsagen er primært, at Finansministeriet har nedjusteret forventningerne til den økonomiske vækst. Derudover forventes det iflg. KL s skatteprognose, at indbetalingerne til pensionsopsparinger bliver større end tidligere. Dette giver større fradrag, og dermed færre skatteindtægter for kommunen. Dette er en landsdækkende tendens. Det er en målsætning i den økonomiske politik at kassebeholdningen ultimo året skal ligge mellem 100 og 125 mio. kr. I 2015 forventes den at ligge på 125 mio. kr. men falder i overslagsårene, og er nede på 46 mio. kr. i Forudsætningerne for budgetforslaget er følgende: Budgettet er fremskrevet med KL s seneste pris- og lønskøn fra juni 2014 Ny beregning af indtægter (skatter tilskud og udligning) baseret på seneste indtægtsprognose og forudsætningerne fra økonomiaftalerne fra juni 2014 Skatter tilskud og udligning er i 2015 baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag Konsekvenser af lov- og cirkulæreprogram Tillægsbevillinger frem til og med Byrådsmødet den 25. juni, samt konsekvenserne af budgetopfølgningen pr. 30. juni 2014 Revurdering af anlægsplanen Ændrede forudsætningsskøn for udvalgte områder Lånefinansiering af fornyelse af vejbelysningen Der er ikke indregnet ønsker om budgetudvidelser i det administrative budgetforslag. Det største opmærksomhedspunkt er driftsbalancen, hvor budgetforslaget afviger fra målsætningen i den økonomiske politik. Desuden bliver kassebeholdningen reduceret i overslagsårene, særligt i 2017, hvor den vil være 46 mio. kr. ultimo året. Status på arbejdet med de strategiske mål Egedal Byråd udviklede i 2012 en samlet proces for det strategiske arbejde, hvor kommunens vision, politikker og strategiske mål i endnu højere grad følger samme overordnede retning og koordineres med budgetlægningen. Første år kørte som en light version i forhold til formuleringen af 4-årige strategiske mål til Mål- og Budget Efterfølgende har processen kørt i fuld skala i 2013 i forhold til målene for Således opererer kommunen nu med fire 4- årige strategiske mål som alle er bredt formuleret, så store dele af kommunens organisation er involveret. De fire mål er indenfor følgende emner: Promovering af Egedals byudviklingsområder Involvering af civilsamfundet Sund i Egedal Ung i Egedal I 2014 har det strategiske arbejde især fokuseret på udarbejdelse af en ny vision og en ny Plan og Agenda 21 strategi, som vedtages i Ud over de strategiske mål arbejder Byrådet med flere store udviklingsprocesser såsom at formulere politikker (Kultur og fritid, Sundhed, Erhvervsområdet) og implementere skolereformen og den nye skolestruktur. Samlet set er der gang i udvikling på hele det kommunale område, og derfor vil der i 2015 blive arbejdet med at sikre en succesfuld gennemførelse af det allerede igangsatte arbejde. Således bliver der ikke igangsat strategiske mål for nye fokusområder i Derimod styrkes 2

3 den politiske indsats i de nuværende fire mål ved at Byrådet deltager mere i formuleringen af de 1-årige mål for 2016, som konkretiserer, hvordan kommunen vil arbejde for at opnå de 4- årige strategiske mål. Mål for 2015 Hvert år konkretiseres det kommende års strategiske arbejde i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal pege op på et overordnet mål, kan alle målene præsenteres i et såkaldt målhierarki. På de kommende sider præsenteres målhierarkierne for 2015 i figurer opdelt i de fire strategiske emner. Hvis der er afsat budget fra de strategiske midler til et centermål, er dette specificeret ved et beløb under målet. Alle de mål der ikke er beløb på, gennemføres inden for egen ramme. Se i øvrigt Bilag 2. Budgetaftalerne og de økonomiske målsætninger De seneste års budgetaftaler har skabt grundlaget for at kommunens økonomi er blevet markant sundere. Dette kan ses ved i figur 1, hvor driftsbalancen udvikler sig fra et underskud på 28 mio. kr. i 2007 og viser et overskud på mere end 200 mio. kr. i Figur 1. Driftsbalancen Mio. kr Kilde: Egedal Kommunes Regnskaber , korrigeret budget 2014 og budgetforslag Noter: - Driftsbalancen er summen af driftsudgifter, renter, tilskud, udligning og skatter - Den stiplede linje angiver målsætnignen i den økonomiske politik om at der skal være et overskud på driftsbalancen på mindst 175 mio. kr. hvert år. Underskud på driftsbalancen i 2007 og 2008 er vendt til overskud. Dette kan hovedsagligt tilskrives genopretningsplanen og de efterfølgende budgetaftaler, som har holdt retningen fra genopretningsplanen. 3

4 Fra 2014 og i budgetforslaget for er driftsbalancen kommet under pres. Dels er der vigende indtægter fra skatter i årene , og dels er driftsudgifterne kommet under pres. Nyt siden maj Den 21. maj 2014 blev Økonomiudvalget præsenteret for de foreløbige økonomiske rammer, som ligger til grund for det videre arbejde med budgetforslaget til budget Grundlaget for dette er overslagsårene i budget Disse er prisfremskrevet, og der er foretaget tekniske korrektioner (f.eks. konsekvenser af lovændringer, aktivitets- og demografireguleringer og politiske beslutninger). Siden den 21. maj er der sket følgende: Ny beregning af skatter, tilskud og udligning. Statsgarantien er indregnet i 2015 og overslagsårene er beregnet ud fra en fremskrivning af selvbudgettering Effektiviseringer for 12,7 mio. kr. årligt er indregnet i Virkningerne af lov- og cirkulæreprogram er indarbejdet Yderligere tekniske korrektioner Konsekvenser af budgetopfølgningen pr. 30. juni beslutninger i Kommunalbestyrelsen til og med mødet den 25. juni Derudover er der indgået aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi. De økonomiske hovedresultater i aftalen er: Der tilføres 2 mia. kr. til bloktilskuddet (balancetilskuddet) for at forbedre kommunernes likviditet i 2015, men ikke 2016 anlægsrammen er på 17,5 mia. kr. i 2015, hvilket er en reduktion på 0,6 mia. kr. i forhold til 2014 der tilføres 350 mio. kr. til kommunerne til forebyggelse og sundhed. der lægges op til effektiviseringer på 1 mia. kr. frem mod Egedals andel af denne er 6,5 mio. kr. Alle tilskud mv. som følger af økonomiaftalen er indregnet i budgetforslaget. Den økonomiske politik Kommunens reviderede økonomiske politik blev godkendt af den daværende kommunalbestyrelse den 27. februar Den økonomiske politik skal sikre kommunens kortsigtede og langsigtede planlægning af den ønskede udvikling i kommunen. Overholdes disse målsætninger vil det være en indikation af, at kommunens økonomi er sund. Den økonomiske politik er gengivet under punkt 17.1 i budgetmaterialet. Hovedmålene i den økonomiske politik er følgende: Overskud på driftsbalancen skal være mindst 175 mio. kr. Status i budgetforslaget: Overskuddet på den løbende drift (også kaldet driftsbalancen) er i budgetforslaget på 94 mio. kr. i 2015, 87 mio. kr. i 2016, 96 mio. kr. i 2017 og 110 mio. kr. i

5 Kassebeholdningen ultimo året skal som minimum være på mio. kr. Derudover skal den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage, udgøre minimum 180 mio. kr. Status i budgetforslaget: Kassebeholdningen ultimo året er i budgetforslaget 125 mio. kr. i 2015, 99 mio. kr. i 2016, 56 mio. kr. i 2017 og 82 mio. kr. i Det er ikke muligt at budgetlægge med den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage, men pr. 30. juli 2014 kunne den opgøres til 344 mio. kr. Der budgetteres ikke med indtægter fra salg af jord eller fast ejendom. Status i budgetforslag: Der er ikke budgetlagt med salg af jord og faste ejendomme i budgetforsalget for Der er dog budgetlagt med indtægter og udgifter i forbindelse med salg af rådhusene i Smørum og Ølstykke. Der gives principielt ikke tillægsbevillinger finansieret af kassebeholdningen Status i budgetforslag: I de seneste år er niveauet for tillægsbevillinger blevet markant reduceret og sigter mod at komme i overensstemmelse med den økonomiske politik. Dog har der været en markant tendens til flere tillægsbevillinger i Den forventede demografiske udvikling skal være indregnet i budgettet. Status i budgetforslag: Der er i budgetforslaget for indregnet budgetmidler, der tager højde for udviklingen i aktivitet og den demografiske udvikling. Kommunens værdier i ejendomme og anlæg skal fastholdes, dvs. der skal afsættes midler der kan sikre en løbende vedligeholdelse af disse. Der skal afsættes mio. kr. på det skattefinansierede anlægsbudget. Status i budgetforslag: Det skattefinansierede anlægsbudget i budgetforslaget for 2015 er 135 mio. kr. brutto. Fraregnes anlægsudgifterne til nyt rådhus og sundhedscenter, er der budgetlagt med anlægsudgifter brutto for 113 mio. kr. I 2016 er der budgetlagt med skattefinansierede anlægsudgifter for 49 mio. kr., i 2017 er der budgetlagt med 75 mio. kr. og i 2018 med 20 mio. kr. Der skal afsættes indbetalinger til SOLT depotet, således at kommunen kan købe de leasede bygninger tilbage i henhold til gældende aftaler Status i budgetforslaget: Der er i afsat det fastlagte beløb til indbetaling i SOLT-projektet. Kommunen skal overholde de årlige økonomiaftaler Status: Egedal Kommune bidrager i budgetforslaget for til at aftalen overholdes. Efter at kommunernes budgetter er vedtaget kan det opgøres om kommunerne under ét har overholdt økonomiaftalen for Budgetforslaget: de økonomiske mål er under pres Den økonomiske politik som blev revideret af Kommunalbestyrelsen den 27. februar 2013, indeholder en målsætning om, at der skal være et overskud på driftsbalancen på mindst 175 mio. kr. Overskuddet skal kunne finansiere: Anlæg Afdrag på lån Uforudsete udgifter i budgetårets løb Opbygning af en solid kassebeholdning, jf. målet i den økonomiske politik. 5

6 Driftsbalancen er som nævnt tidligere summen af driftsudgifter og indtægter. Indtægterne består af skatter, tilskud og udligning. Indtægterne er i praksis vanskelige at påvirke, så hvis driftsbalancen skal forbedres, skal det ske ved at reducere udgifterne. I budgetforslaget for budget er overskuddet på driftsbalancen 94 mio. kr. i 2015, 87 mio. kr. i 2016, 96 mio. kr. i 2017 og 110 mio. kr. i Tabellens delelementer forklares i de følgende afsnit. Tabel 2. Hovedtal i det administrative budgetforslag for Mio. kr. Netto Regnskab 2013 Korr. Budget 2014 Budget forslag 2015 Budget forslag 2016 Budget forslag 2017 Budget forslag 2018 Resultat af ordinær drift (driftsbalance) -216,7-101,6-93,9-87,0-95,5-110,3 Anlæg eksl. forsyningsområdet 170,9 287,5 108,6 22,6 75,0 19,9 Resultat skattefinansierede omr. -45,8 185,9 14,8-64,4-20,5-90,3 Resultat brugerfinansierede omr. -4,1 2,4 13,4 13,6 3,8 3,9 Resultat af skatte- og brugerfinans. omr. -49,9 188,3 28,1-50,8-16,7-86,4 Optagne lån -69,1-43,4-30,2-15,2-15,2-15,2 Adrag på lån 24,2 106,3 43,3 61,9 63,4 440,2 Øvrige balanceforskydninger -21,8-169,5 36,2 29,6 11,2-364,3 Forbrug/henlæggelse kassebeholdning. Fortegn: forbrug (+) henlæggelse (-) Kassebeholdning ultimo (incl. forsyning) Fortegn:positiv kassebeh. (-) negativ kassebeh. (+) Kilde: Hovedoversigt den 20. august 2014 kl ,6 81,7 77,3 25,5 42,7-25,7-283,6-202,0-124,7-99,2-56,4-82,1 Kassebeholdning forringes I budgetforslaget er kassebeholdningen ultimo mio. kr. Kassebeholdningen bliver reduceret i overslagsårene og er nede på 56 mio. kr. i 2017 og 82 mio. kr. i Som nævnt tidligere skal kassebeholdningen ultimo året udgøre mellem 100 og 125 mio. kr. i hvert år i budgetperioden. Serviceudgifterne svarer til servicerammen De samlede serviceudgifter er i 2015 opgjort til mio. kr. i budgetforslaget. Egedal Kommunes andel af den samlede kommunale serviceramme er opgjort til i alt mio. kr. Det vil sige, at serviceudgifterne i budgetforslaget ligger 3 mio. kr. under servicerammen. Derfor bør forslag om udvidelser af budgettet følges op med finansieringsforslag, så servicerammen ikke overskrides. Driftsbalancen kræver opmærksomhed i budgetperioden Driftsbalancen, er defineret som indtægter af skatter, tilskud og udligning, samt renter, fratrukket skattefinansierede driftsudgifter. Driftsbalancen har et overskud på 94 mio. kr. i 2015, 87 mio. kr. i 2016, 96 mio. kr. i 2017 og 110 mio. kr. i Som nævnt tidligere er målsætningen i den økonomiske politik et overskud på 175 mio. kr. hvert år. Anlægsrammen snerrer i 2014, men lavt budget i efterfølgende år Bruttoanlægsudgifterne i budgetforslaget udgør 135 mio. kr. i Der er som nævnt ikke udmeldt nogen anlægsramme for den enkelte kommune. 6

7 Anlægsrammen som er opgjort i tabel 2 er bruttoanlægsrammen. Dvs. udelukkende anlægsudgifter. I tabel 2 ovenfor er det derimod nettoanlægsrammen som er angivet. Dvs. udgifter minus indtægter. Indtægterne er primært salg af rådhusene i Smørum og Ølstykke i 2015 og I 2015 er netto anlægsudgifterne 109 mio. kr. Anlægsbudgettet er lavt i overslagsårene I 2016 er udgifterne 23 mio. netto, og 49 mio. kr. brutto. Der er kun bruttoudgifter i 2017 og 2018, og de er hhv. 75 mio. og 20 mio. kr. Målsætningen i den økonomiske politik er, at det tilstræbes der er anlægsudgifter for mio. kr. Dette er nødvendigt dels for at kunne vedligeholde kommunens realkapital i bygninger og øvrige anlæg, og dels for at foretage investeringer i nye bygninger og anlæg, når dette er påkrævet. Derfor er det betænkeligt, at anlægsbudgettet er lavt i overslagsårene KL vil i budgetfasen være i løbende dialog med kommunerne og Borgmesterkredsen for at danne sig et overblik over de samlede forventede anlægsudgifter så kommunerne kan overholde rammen. Særlige fokusområder Effektiviseringer Et krav i de senere års økonomiaftaler har været, at der gennemføres effektiviseringer i kommunerne. Den daværende Kommunalbestyrelse vedtog i 2013 effektiviseringsforslag for i alt 76,2 mio. kr. i budgetperioden , og for i alt 50,8 mio. kr. i budgetperioden Effektiviseringerne er indregnet i budgetforslaget for Byrådet har i forbindelse med nyt rådhus og sundhedscenter besluttet, at der i administrationen effektiviseres for i alt 252 mio. kr. over en 25-årig periode. Heraf er 30 mio. kr. effektiviseringer af energiforbruget, 13 mio. kr. vedrører færre transportudgifter og 209 mio. kr. vedrører personaleforbrug. Effektiviseringerne i forbindelse med nyt rådhus og sundhedscenter er indarbejdet i budgettet, og sikrer tilbagebetalingen af lånet i SOLT-depotet. Derudover vil administrationen i efteråret fremsætte forslag i Økonomiudvalget om fortsættelse af programmet Parat til fremtiden Økonomisk råderum. Programmet består af en række indsatser, som har til formål at effektivisere kommunens drift, og er baseret på analyser og langsigtet planlægning. Målet er at opnå effektiviseringer med en helårsvirkning på 125 mio. kr. i Formålet med Parat til fremtiden - økonomisk råderum er at kunne imødegå den demografiske udfordring, hvor antallet af ældre forventes at vokse over de kommende år. Samtidig sigter indsatsen på at kunne forbedre kommunens driftsbalance samt at skabe et økonomisk råderum til politiske prioriteringer. Derudover imødekommer det de statslige effektiviseringskrav til kommunerne. Målsætningen er at gennemføre effektiviseringer med en samlet helårsvirkning på 125 mio. kr. fra og med Dette skal opnås ved at udarbejde en samlet plan baseret på analyser af relevante områder, så man ved langsigtet planlægning kan gennemføre effektiviseringerne. Projektet er i en planlægningsfase, og der arbejdes konkret på at finde effektiviseringer på indkøbs- og it området. Økonomiudvalget skal i efteråret 2014 tage stilling til en eventuel videreførelse af projektet. Denne fase vil omfatte igangsættelse af konkrete analyser og planlægning af den samlede indsats. 7

8 Kommende effektiviseringskrav I aftalen om kommunernes økonomi for 2014 indgår det, at der samlet set skal effektiviseres for 1,0 mia. kr. frem til Det svarer til ca. 6,5 mio. kr. for Egedal Kommune. Halvdelen af disse effektiviseringer tilvejebringes af staten gennem regelforenklinger mv., og den anden halvdel skal kommunerne selv tilvejebringe. Nye vilkår i folkeskolen Den nye folkeskolereform trådte i kraft i august Med reformen og med baggrund i det politiske forlig, der blev indgået, indføres højere obligatoriske timetal på alle klassetrin. Samtidig styrkes efteruddannelsen af lærere, pædagoger og skoleledere. Reformen er finansieret dels af en mere fleksibel arbejdstidsaftale for lærerne, dels via effektiviseringer og regelforenklinger og dels ved at pædagoger i SFO og klubtilbud får en ny rolle, da børnene tilbringer mindre tid i disse tilbud efter den nye reform. Det skønnes, at der kan frigøres personaleressourcer og SFO svarende til 1,2 mia. kr. på landsplan. Der er på skoleområdet stor fokus på budgetstyring og tilpasning til forandringer og nye vilkår på hele skoleområdet. Der arbejdes med at udvikle og kvalitetssikre, at styringsmodellerne lever op til de nye behov og eksisterende krav i forbindelse med ændringer i vilkår, demografi mv. De nye reviderede styringsmodeller skal sikre overblik over budgetforudsætninger og fremme den løbende budgettilpasning. Forandringer og økonomiske udfordringer I budgetperioden er der flere faktorer, der kan få betydning for kommunens økonomi: Stadig usikre konjunkturer Der er tegn på bedring i dansk økonomi, men der er stadig stor usikkerhed om, hvordan konjunkturerne udvikles. Der har i en årrække været meget lave vækstrater og lav beskæftigelse. En ny udmelding i løbet af sommeren 2014 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet betyder, at der netto budgetteres med 31 mio. kr. færre indtægter end forventet for Egedal Kommune i Faldet i indtægter skyldes hovedsageligt færre skatteindtægter. Faldet i skatteindtægter får desuden afledte effekter på kommunens udgifter til jobområdet, og afledte sociale udgifter. Relativt små udsving i konjunktionerne kan således få stor betydning for kommunens økonomi. Beskæftigelsesreform Der blev indgået politisk forlig om den nye beskæftigelsesreform i juni Forliget skal udmøntes i konkret lovgivning i løbet af efteråret Dette udgør et særligt opmærksomhedspunkt. Der er ikke aftalt kompensation til kommunerne for beskæftigelsesreformen. Selvom kommunerne samlet set ikke bliver belastet af reformen, så kan reformen ramme kommunernes økonomi forskelligt. Regeringens økonomiske rammer Regeringen har via de seneste års sanktionslovgivning og fra 2014 budgetloven indsnævret de økonomiske rammer og handlemuligheder for kommunerne. For serviceudgifterne vil der blive iværksat sanktioner, hvis rammen som er aftalt i økonomiaftalen for 2014 ikke overholdes af kommunerne under ét. Sanktioner fordeles ud fra det betingede bloktilskud på 3 mia. kr. vedr. serviceudgifter. Servicerammen omfatter kommunens skattefinansierede driftsudgifter fratrukket udgifter til overførselsindkomster (f.eks. kontanthjælp, boligstøtte mv.) og servicerammen er blevet et centralt element for staten til at styre kommunernes økonomi. Sanktionerne og håndhævelsen af disse er blevet skærpet igennem årene, og Folketinget har vedtaget en budgetlov for hele den offentlige sektor, som trådte i kraft fra Budgetloven giver ministeren beføjelser til at indføre og ændre sanktioner. 8

9 Statsgaranterede og selvbudgetterede skatteindtægter i budgetåret 2015 Økonomi- og Indenrigsministeriet har udmeldt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Egedal Kommune. Kommunen skal vælge mellem at budgetlægge med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag eller selv at budgetlægge udskrivningsgrundlaget. Vælges der statsgaranti, kan kommunen være sikker på de indtægter, som indregnes i budgettet for Vælges der selvbudgettering, kan kommunen selv budgetlægge indtægter fra skatter, tilskud og udligning. Kommunen vi i budgetåret kunne regne med disse indtægter. I 2018 vil der ske en opgørelse af det faktiske udskrivningsgrundlag, befolkningstal mv., og hvis kommunen har budgetteret for optimistisk, vil der komme en negativ efterregulering, og vice versa. Med uændrede skattesatser, vil de samlede skatteindtægter ved statsgarantien være på 2.276,2 mio. kr. Ved selvbudgettering skønnes de samlede skatteindtægter at være 2.294,4 mio. kr. i Dette skal korrigeres for tilskud og udligning, som giver nettoindtægter på 31,0 mio. kr. ved statsgarantien og 26,4 mio. kr. ved selvbudgettering. Samlet set viser skønnet en gevinst på 13,5 mio. kr. ved at selvbudgettere. Det skal understreges, at der stadig er usikkerhed om konjunkturerne og dermed udskrivningsgrundlaget samt nettotilflytningen af nye borgere, som er en væsentlig parameter i beregningsgrundlaget. Vælges der selvbudgettering i 2015 vil der ske en efterregulering i Det vil sige, at hvis de faktiske indkomster vedr samt de parametre, som er grundlaget for beregning af tilskud og udligning, bliver endeligt beregnet og eventuelle differencer bliver afregnet i Beløb i kr. Tabel 3 Finansiering af budget 2015-valget mellem statsgaranti og selv- Statsgaranti 2015 Selvbudgettering SKATTER I ALT TILSKUD OG UDLIGNING SAMT BIDRAG TIL REGIONEN I ALT I alt Fortegn: - angiver indtægt Overslagsår baseret på fremskrevet statsgaranti Når man skal vurdere valget mellem statsgaranti og selvbudgettering, er det dels et spørgsmål om hvor stor usikkerhed, der er om den fremtidige vækst i udskrivningsgrundlaget og dels om befolkningsudviklingen fra 2014 til Der er stor usikkerhed om den fremtidige økonomiske udvikling, som der har været i de senere år, kan den sikkerhed som statsgarantien giver, veje tungt. Det er som tidligere nævnt KL s skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget pr. indbygger der sammen med kommunens befolkningsprognose danner grundlag for skønnet over udskrivningsgrundlaget for Heri er indregnet de forventninger, der er til den økonomiske udvikling i hele landet. Hvis man derimod vurderer, at Egedal Kommune vil have en vækst i udskrivningsgrundslaget pr. indbygger, som ligger over landsgennemsnittet, vil det tale for 9

10 selvbudgettering, idet udskrivningsgrundlaget alt andet lige vil være højere, end det der er afspejlet i kolonnen med selvbudgettering i tabel 3. Budgettering af skatter, tilskud og udligning i overslagsårene Budgetåret 2015 er i budgetforslaget beregnet på baggrund af statsgarantien. Det vil sige at vælges statsgarantien vil dette grundlag ikke ændre sig. Overslagsårene er beregnet på baggrund af kommunens selvbudgetterede udskrivningsgrundlag og kommunens egen befolkningsprognose. I 2013 ændrede kommunen praksis ved budgetlægningen af overslagsårene. Tidligere blev der foretaget en fremskrivning af statsgarantien, men forskellen på det forventede befolkningstal i statsgarantien og kommunens egen befolkningsprognose har været så stor, at det ikke var et realistisk grundlag at budgetlægge overslagsårene ud fra. Fortsat befolkningsvækst ifølge prognose En af de vigtige forudsætninger for budgettet er den forventede befolkningsudvikling. Derfor godkender Økonomiudvalget en befolkningsprognose hvert år. Den seneste prognose fra 2014, blev godkendt af Økonomiudvalget den 19. marts Hovedtallene fra den nyeste befolkningsprognose fremgår af tabel 4. Der forventes en vækst i befolkningstallet fra i 2014 til i Tabel 4. Befolkningsprognosens hovedtal 2014 Procentvis fordeling Procentvis fordeling Procentvis fordeling 2026 Stigning Stigning årige % % % -4% 5% årige % % % -2% -8% årige % % % -1% 1% årige % % % 1% 5% årige % % % -3% -20% 75+ årige % % % 44% 128% I alt % 6% Kilde: Egedal Kommunes befolkningsprognose 2014 Befolkningstallet forventes at stige med 2 % frem til 2018, og 6 % frem til Frem til 2018 vil antallet af 0-5 årige være faldet med 4 %, mens antal årige vil være steget med 41 % og antallet af 85+ årige er steget med 59 %. Frem mod 2026 vil antallet af børn i skolealderen (6-16 år) falde med 8 %. Antallet af årige forventes at stige med 107 %, altså mere end en fordobling, og antal 85+ årige forventes at stige med 243 % altså mere end en tredobling i prognoseperioden. Andelen af årige forventes at blive en lille stigning på 1 % frem til Dette er aldersgruppen i den erhvervsaktive alder, og har dermed betydning for kommunens skattegrundlag. Ændringer i befolkningstal inden for forskellige aldersgrupper har økonomisk betydning for kommunen. Flere ældre eller færre børn kan betyde, at der er behov for at ændre budgetterne på de respektive områder. Samtidig kan det have betydning for kommunens skatteindtægter, hvis der sker ændringer i antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder. Udgangspunktet i Egedal Kommune er, at man anvender aktivitetsbaserede budgetter. Det vil sige at man 10

11 budgetlægger med pris og mængde. Ofte vil mængden være afhængig af befolkningstallet i en bestemt gruppe. På dagpasningsområdet er det et bærende princip at pengene følger barnet. Det betyder at budgetterne tilpasses i takt med at børnetallet ændres fra år til år. Som det fremgår af Tabel 4, vil antallet af 0 5 årige være faldende budgetperioden Samtidig bliver befolkningsprognosen nedjusteret i forhold til 2013 prognosen. Der er allerede indregnet et fald i budgetoverslagsårene i budget Nedjusteringen i børnetallet, betyder at budgetterne bliver justeres i nedadgående retning. I forbindelse med budgetlægningen vil de endelige budgetkorrektioner blive beregnet. Når budgettet er vedtaget, og ved de løbende budgetopfølgninger, bliver budgetterne løbende tilpasset i takt med det faktiske antal børn, der bliver passet. Antallet af 6 16 årige forventes som nævnt at falde fra 2014 og fremefter. Budgetterne på skoleområdet er også afhængige af befolkningstallet. Når befolkningsprognosen er udarbejdet, bliver der lavet en skoleprognose med afsæt i befolkningsprognosens tal. På baggrund heraf bliver der lavet en klassedannelse for de respektive skoleår. Det er antallet af klasser og elever, der danner grundlaget for budgettet. Når klassedannelsen er på plads, ændres budgettet på området i princippet ikke. Dvs. at hvis der flytter børn til eller fra en skole inden for skoleåret bliver der ikke oprettet eller sammenlagt klasser. På Sundheds- og omsorgsområdet er det bl.a. befolkningsprognosen der danner udgangspunktet for den aktivitetsbaserede budgetlægning, som betyder, at der budgetlægges ud fra forventningerne til udviklingen i befolkningstallet. Befolkningstallet har som nævnt også betydning for kommunens skatteindtægter. Hvert år bliver der udmeldt et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for skatter, tilskud og udligning. Dette er baseret på faktiske befolkningstal fremskrevet med skøn for udviklingen i befolkningstallet. Dette skøn er ikke kommunens skøn, men Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn. Til sammenligning udarbejder kommunen eget skøn for skatteindtægter. De senere år har kommunen valgt statsgarantien for dermed at have sikkerhed om indtægtsgrundlaget i budgettet. Frem mod 2018 vil der ske et fald i antallet af børn, både de 0 5 årige og de 6 16 årige. Samtidig sker der en stigning i antallet af ældre. Dette betyder alt andet lige, at der de kommende år skal kanaliseres penge fra børne- og skoleområdet til ældre- og omsorgsområdet. Frem mod 2025 bliver denne udvikling mere udtalt og der vil skulle kanaliseres endnu flere midler fra børn til ældre. Gruppen af erhvervsaktive fra år vil stige en anelse, hvilket vil have positive konsekvenser for skatteindtægterne. Andelen af den samlede befolkning er nogenlunde konstant, men da befolkningstallet samlet set vokser, vil antallet af årige også vokse. Økonomiske nøgletal Nedenstående tabel sammenligner udvalgte økonomiske nøgletal mellem Egedal, Frederikssund og Ballerup kommuner, samt landsgennemsnittet. Lave udgiftsbehov i Egedal Kommune Udgiftsbehov er en sammenvejning mellem demografiske udgiftsbehov, dvs. hvor der tages højde for befolkningens aldersmæssige sammensætning, og de sociale udgiftsbehov, der tager højde for befolkningens sociale belastning. Tabellen nedenfor viser at udgiftsbehovene pr. indbygger i Egedal Kommune har lave udgiftsbehov sammenlignet med de øvrige kommuner, og de ligger også under landsgennemsnittet. Dette skyldes, at de demografiske udgiftsbehov er lave i Egedal. Andelen af ældre er lav sammenlignet med andre. Selvom der forventes en stor vækst i ældrebefolkningen, er udgangspunktet en lav andel af ældre. Samtidig er befolkningen socialt velstillet sammenlignet med Ballerup, Frederikssund, og landsgennemsnittet. Egedal Kommune har landets laveste sociale indeks, som er en indikator for, hvor socialt belastet befolkningen er. 11

12 Tabel 5 Udvalgte økonomiske nøgletal Kr. pr indbygger Egedal Frederikssund Ballerup Furesø Landsgennemsnit Udgiftsbehov Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Samlet gæld pr. indbygger (ex. solt for Egedal) Gennemsnitlig kassebeholdning pr. indbygger 1. kvt Driftsbalance i budget Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunaløkonomiske nøgletal samt KL's trafiklysnøgletal Pænt udskrivningsgrundlag Tabellen viser også, at udskrivningsgrundlaget er pænt, og ligger højere end såvel Ballerup, Frederikssund og landsgennemsnittet. Lave udgiftsbehov og højt udskrivningsgrundlag betyder, at de økonomiske grundvilkår i Egedal Kommune er gode. Samtidig betyder det, at kommunen bidrager til udligningsordningerne og betaler til andre kommuner, som ikke har så gunstige rammevilkår. Udligningsniveauet er dog ikke så stort, at de gunstige rammevilkår neutraliseres fuldt ud af udligningsordningerne. Rammevilkårene giver altså til trods for udligningen, gode økonomiske vilkår for Egedal Kommune. Gældsniveau lidt over gennemsnittet Den samlede gæld pr. indbygger er opgjort i tabellen excl. gæld til ældreboliger og for Egedals vedkommende excl. gæld til SOLT. Gælden udgør kr. pr. indbygger i Egedal Kommune. Frederikssund ligger lidt højere med en gæld på kr. pr. indbygger og Ballerup med kr. pr. indbygger. Landsgennemsnittet er kr. pr. indbygger. Solid kassebeholdning Den gennemsnitlige kassebeholdning målt over 365 dage pr. indbygger ligger højere end Ballerup, Frederikssund og landsgennemsnittet. Egedal Kommune har opbygget en solid kassebeholdning siden vedtagelsen af genopretningsplanen fra kassebeholdningen vil dog komme under pres i de kommende år. Kassebeholdningen ultimo året vil blive reduceret i overslagsårene i budgetforslaget. Dette må forventes at få betydning for den gennemsnitlige kassebeholdning. Forskellen på kassebeholdningen ultimo året og den gennemsnitlige kassebeholdning er, at ultimobeholdnignen er opgjort den 31. december. Tallet kan afhænge, af hvornår større indtægter eller udgifter er bogført, og er derfor ikke altid et præcist mål for kommunens reelle likviditet. Den gennemsnitlige kassebeholdning er et gennemsnit af de daglige kassebeholdninger de seneste 365 dage. Dette giver et mere reelt billede af kommunens likviditet. Når man opgør kassebeholdningen, skal man tage højde for, at der kan være midler, som ikke er disponible. Det kan f.eks. være tilgodehavender til affaldsområdet. Driftsbalance I budget 2014 er overskuddet på driftsbalancen kr. pr. indbygger i Egedal. Frederikssund har et overskud på driftsbalancen på kr. pr. indbygger og Ballerup har et overskud på kr. pr. indbygger. Landsgennemsnittet er kr. pr. indbygger Gunstige økonomiske rammevilkår giver i sig selv ikke automatisk udslag i en bedre driftsbalance. Dette skyldes, at driftsbalancen i høj grad også er betinget af det serviceniveau, som den enkelte kommune har valgt at have. Egedal Kommunes overskud på driftsbalancen ligger 12

13 ganske vist bedre end landsgennemsnittet, men f.eks. Frederikssund Kommune har et overskud som er næste 50 % højere end Egedals til trods for ringere økonomiske rammevilkår. Signalement af Egedal-borgerne Nedenstående afsnit beskriver socioøkonomiske forhold for Egedal Kommune og udvalgte kommuner. Talmaterialet kan ses i tabel 6 ti 13 i bilag 1 Ser man på sammensætningen af borgerne i Egedal Kommune består den største aldersmæssige gruppe af borgere mellem 25 og 64 år (54 %). Det vil sige, at over halvdelen af borgerne i Egedal Kommune er i den gruppe, der spænder over børnefamilier til den del af gruppen, der nærmere sig alderen, hvor en stor del forlader arbejdsmarkedet. Omkring en fjerdedel af borgerne er mellem 0 og 16 år. I den ældre del af befolkningen er 12 % mellem 65 og 74 år, og 5% er 75 år og ældre (heraf er 1 % 85 år eller ældre). Uddannelsesniveauet i Egedal Kommune er generelt set ikke helt så højt som i Region Hovedstaden. I Egedal har 24 % nået grundskoleniveauet. Derimod er der flere personer i Egedal som har en erhvervsuddannelse (37 %) end i Region Hovedstaden (25 %), og færre med lange videregående uddannelse (7 % i Egedal og 12 % i Region Hovedstaden). 15 % i Egedal har taget en mellemlang videregående uddannelse, hvilket næsten er på niveau med Region Hovedstaden (17 %). Egedal Kommune har en markant højere andel af borgere, der bor i egen bolig. Det er ¾ af borgerne, der bor i ejerboliger, og ¼ der bor til leje i kommunen. Ser man på landsgennemsnittet er fordelingen, at blot halvdelen bor i ejerbolig, mens halvdelen bor til leje. Af kommunens borgere, der bor i egen bolig, bor over halvdelen i parcelhuse. Egedal Kommune er en udflytterkommune. Boligmassen er hovedsageligt bygget i perioden fra (53 %) og fra (24 %). Kun 13 % af boligerne er bygget fra år 2000 og frem. Egedal Kommune har relativt få arbejdspladser set i forhold til kommunens indbyggertal. Det vil sige, at størstedelen af de beskæftigede bosiddende i kommunen pendler ud af kommunen. Ballerup har en høj andel af arbejdspladser indenfor it og telebranchen samt finansiering. Her ligger Egedal Kommune lavt. Egedal, Furesø og til dels Frederikssund er i højere grad pendlerkommuner, hvor borgere pendler ud. Erhvervsfrekvensen er i Egedal Kommune er på 83 %. Dvs. 83 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder (15-66 år) som er i beskæftigelse. Dette er højere end Region Hovedstaden (76 %), Ballerup (75 %), Frederikssund (79 %) og Furesø (79 %). Dette svarer til at ledigheden er lavere i Egedal end såvel Region Hovedstaden som ovennævnte kommuner. Egedal Kommunes beskæftigede pendler mere til andre kommuner for at arbejde end i Ballerup, Frederikssund og Furesø. Således pendler 77 % af de beskæftigede i Egedal ud af kommunen. I Ballerup er tallet 68 %, i Frederikssund er det 57 % og i Furesø er det 74 %. Dette kan indikere, at der ikke er så mange arbejdspladser inden for kommunegrænsen, og at det i højere grad er en pendlerbefolkning, der bor i Egedal. 13

14 Bilag 1: Signalement af Egedal, tabeller og figurer Tabel 6. Udviklingen i beskæftigelsen i hele landet og i Egedal Kommune Hele landet Egedal Kilde: Danmarks Statestik, Statestikbanken Tabel 7. Arbejdspladser fordelt på kommuner og branche 2012 Region Ballerup Egedal Frederikssund Furesø Hovedstaden Råstofindvinding 0% 0% 3% 4% 1% Industri 8% 20% 20% 17% 12% Energiforsyning 0% 1% 0% 1% 0% Bygge og anlæg 0% 0% 0% 0% 1% Transport 7% 2% 4% 7% 3% Hoteller og restauration 4% 1% 2% 3% 3% Forlag, tele og IT 8% 16% 2% 2% 8% Finansiering og forsikring 6% 16% 1% 2% 5% Ejedomshandel og udlejning 2% 1% 2% 2% 3% Rådgivning, forskning, reklame og øvrig erhvervsservice 10% 5% 5% 5% 6% Rejsebureauer, rengøring og anden service 6% 4% 8% 7% 8% Offentlig administration, forsvar og politi 8% 9% 5% 6% 5% Undervisning 9% 8% 12% 10% 10% Social- og sundhedsvæsen 22% 12% 30% 30% 26% Kultur og gfritid 3% 1% 2% 2% 6% Andre serviceudelser 4% 3% 3% 3% 2% Antal arbejdspladser i alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 8. Højeste fuldførte uddannelse i 2013 Region Hovedstaden Ballerup Egedal Frederikssund Furesø Grundskole 24% 31% 24% 26% 24% Gymnasiale uddannelser 12% 8% 7% 9% 9% Erhvervsuddannelser 25% 33% 37% 28% 23% Korte videregående uddannelser 4% 4% 6% 5% 5% Mellemlange vidergående uddannelser 17% 13% 15% 17% 20% Lange videregående uddannelser 12% 6% 7% 11% 16% Uoplyst 6% 3% 2% 4% 4% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 100% 100% 100% 100% 100% 14

15 Tabel 9. Boligsammensætning 2013 Hele landet Ballerup Egedal Frederikssund Furesø Ejerboliger 51% 35% 76% 65% 60% Lejeboliger 49% 65% 24% 35% 40% 100% 100% 100% 100% 100% Parcel/Stuehuse 44% 29% 56% 52% 38% Række-,kæde- og dobbelthuse 15% 15% 33% 21% 31% Etageboligbebyggelse 38% 55% 9% 20% 30% Øvrige 3% 1% 2% 7% 1% 100% 100% 100% 100% 100% Opførelsesår Før % 21% 10% 25% 19% % 60% 53% 39% 53% % 12% 24% 22% 18% % 7% 13% 14% 10% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 10. Befolkningssammensætning Region Hovedstaden Egedal % 24% % 8% % 51% % 12% % 4% % 1% 100% 100% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 11. Beskæftigelse og udpendling Ballerup Egedal Frederikssund Furesø Beskæftigede i alt Arbejder i egen kommune 32% 23% 43% 26% Udpendlere 68% 77% 57% 74% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 12. Erhvervsfrekvens 2013 i procent Region Hovedstaden Ballerup Egedal Frederikssund Furesø Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 15

16 Tabel 13. Ansatte til administration mv. Antal fuldtidsansatte til administration Administration m.v 369,94 370,55 357,32 373,36 Heraf kontorelever 8,62 8,98 8,97 8,83 Kilde: Egedal Kommunes regnskab, personaleoversigt 16

17 Bilag 2. Politiske skibe i søen Byråd Økonomiudvalg Teknik- og Miljøudvalg Planudvalg Social- og Sundhedsudvalg Børne- og Skoleudvalg Kultur- og Erhvervsudvalg Promovering af Egedals byudviklingsområder Promovering af Egedals byudviklingsområder Promovering af Egedals byudviklingsområder Promovering af Egedals byudviklingsområder Promovering af Egedals byudviklingsområder Promovering af Egedals byudviklingsområder Involvering af civilsamfundet Involvering af civilsamfundet Involvering af civilsamfundet Involvering af civilsamfundet Involvering af civilsamfundet Involvering af civilsamfundet Ung i Egedal Ung i Egedal Ung i Egedal Ung i Egedal Ung i Egedal Sund i Egedal Sund i Egedal Sund i Egedal Sund i Egedal Sund i Egedal Sund i Egedal Sund i Egedal Plan- og Agenda 21 strategi Plan- og Agenda 21 strategi Plan- og Agenda 21 strategi Plan- og Agenda 21 strategi Plan- og Agenda 21 strategi Plan- og Agenda 21 strategi Plan- og Agenda 21 strategi Sundhedspolitik Skolereform og skolestruktur Kultur- og Fritidspolitik Erhvervsstrategi Kulturhus i Stenløse Kilde: Opgørelse lavet af udviklingsenheden 17

18 18