Kvalitetsvurdering af HEART

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsvurdering af HEART"

Transkript

1 Kvalitetsvurdering af HEART

2 INDHOLD INTRODUKTION TIL KULTURARVSSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 2 Vurderingsgrundlag... 2 Opfølgning... 3 HEART - HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART... 4 Nøgletal for museet... 4 KULTURARVSSTYRELSENS SAMLEDE VURDERING... 5 KVALITETSVURDERINGENS FOKUSOMRÅDER... 6 Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse... 6 Ledelse... 7 RESSOURCEGRUNDLAG... 8 Forskning... 9 Formidling...10 Kommunikation og markedsføring...12 Erhvervelsespolitik...14 Bevaring...14 Registrering...16 Museets fremtid...16 KVALITETSVURDERINGSFORLØBET PÅ HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART...17 Bilag 1: Forskningsbedømmelse

3 INTRODUKTION TIL KULTURARVSSTYRELSENS KVALITETSVURDERING Kvalitetsvurderinger er en del af Kulturarvsstyrelsens arbejde med at understøtte en kvalitativ og professionel udvikling af museerne og deres opgavevaretagelse. Kulturarvsstyrelsen skal sikre, at museerne lever op til museumsloven samt de mål og standarder, der følger af politiske målsætninger for museumsområdet og samfundsudviklingen. Gennem de sidste ti år er der gennemført en række udredninger, analyser og undersøgelser, som på forskellig vis har sigte på udvikling af kvalitet, og som bidrager til at sætte standarder for museernes virksomhed. Det drejer sig om udredningen om bevaring af kulturarven fra 2003 (bevaringsplanen), udredning om museernes formidling fra 2006 (formidlingsplanen), forskningsstrategien for Kulturministeriets område fra 2008, Digitalisering af kulturarven fra 2008, Kulturministeriets digitaliseringsstrategi fra 2009, den internationale evaluering af den arkæologiske virksomhed fra 2010, den nationale undersøgelse af museernes brugere i og endelig Kulturministeriets anbefalinger for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner fra Disse udredninger, analyser og undersøgelser indgår i Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger af de statsanerkendte museer. Læs mere om kvalitetsvurderinger på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside: Kvalitetsvurderingen indeholder Kulturarvsstyrelsens anbefalinger til museet samt en beskrivelse af de forhold, der danner baggrund for anbefalingerne. Kvalitetsvurderingen giver museets kommunale tilskudsydere en viden om det enkelte museums virksomhed og de rammer, museet arbejder i. Vurderingsgrundlag Kulturarvsstyrelsens grundlag for at kvalitetsvurdere de statsanerkendte museer, består af to dele: For det første museernes indberetninger til Kulturarvsstyrelsen, herunder bl.a. museets vedtægter, regnskab, årsberetning og arbejdsplan samt museets indberetning til Kulturarvsstyrelsens museumsstatistik: Danske museer i tal. Desuden indgår kvalitetsvurderingsmødet på museet med deltagelse fra museets bestyrelse og hovedtilskudsyder, der ofte er museets hjemkommune. Kulturarvsstyrelsen vurderer på ovenstående grundlag museets opgavevaretagelse og samlede virksomhed ud fra fire kategorier: Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Ikke helt tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende - 2 -

4 Kulturarvsstyrelsens vurdering og anbefalinger er samlet i denne rapport, der sendes til museet og museets hovedtilskudsyder sammen med en vurdering af museets forskning. Opfølgning Museet skal inden for tre måneder efter modtagelsen af den endelige rapport fremlægge en plan for, hvordan det vil følge op på Kulturarvsstyrelsens anbefalinger. Kulturarvsstyrelsen skal godkende opfølgningsplanen. Museet skal 12 måneder efter godkendelse af opfølgningsplanen skriftligt dokumentere opfølgningen. Kvalitetsvurderingen vil blive afsluttet på et møde med Kulturarvsstyrelsen

5 HEART - HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART HEART er et statsanerkendt kunstmuseum. Museet er en selvejende institution, der blev stiftet i 1977 under navnet Herning Kunstmuseum, da fabrikant Aage Damgaard sammen med Herning Kommune donerede værker fra deres samlinger til museet, der fik lokaler i Angli-bygningen. Museet blev statsanerkendt i Museet har siden 2009 befundet sig i en helt ny museumsbygning tegnet af den amerikanske arkitekt Steven Holl. Museet ændrede samtidig sit navn til HEART Herning Museum of Contemporary Art. Museets faglige ansvarsområde er: At samle, udbrede kendskab og udvikle sansen for nyere dansk kunst og udenlandsk kunst, samt industriel formgivning. Centralt i museets samling står samlingen af den italienske kunstner Piero Manzonis værker, der for størstedelen blev skabt i Herning under kunstnerens to ophold i 1960 og Den italienske samling rummer desuden værker af bl.a. Enrico Castellani, Lucio Fontana, Mario Merz, Jannis Kounellis m.fl. Et andet vigtigt spor i samlingen er den konkrete og konstruktive kunst, herunder værker af Paul Gadegaard. Dertil kommer Eks-skolens kunstnere, såsom Per Kirkeby, Paul Gernes, Bjørn Nørgaard, samt væsentlige værker af Ingvar Cronhammar. Herning Kommune er museets hovedtilskudsyder. Nøgletal for museet Det samlede kommunale tilskud til museet var i 2009 på 4,9 mio. kr. Det statslige tilskud i 2009 var 1,3 mio. kr. inkl. det tidligere amtstilskud. Museets egenindtægt var 7,4 mio. kr. Museets samlede omsætning i 2009 udgjorde i alt 16,4 mio. kr. Museet havde et underskud på 2,8 mio. kr. som følge af arbejdet med den ny udstillingsbygning. Museet har opgivet antallet af værker i museet samling til: værker i januar I 2009 rådede museet over 14 årsværk, heraf var de fire videnskabelige årsværk. I 2009 havde HEART besøgende, og museets støtteforening havde 78 medlemmer

6 KULTURARVSSTYRELSENS SAMLEDE VURDERING Det er styrelsens samlede vurdering, at HEART Herning Museum of Contemporary Arts opgavevaretagelse ikke er helt tilfredsstillende. Derved lever museet kun delvist op til de lovbestemte opgaver inden for forskning, formidling, indsamling, registrering og bevaring inden for museets ansvarsområde. Dette redegøres der for i det følgende

7 KVALITETSVURDERINGENS FOKUSOMRÅDER Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse Arbejdsgrundlag Museets profil og arbejdsfelt omfatter såvel HEART som virksomheden Socle du Monde Aps. Det fremgår af museets ansvarsområde, at det - udover forpligtelsen til at samle, udbrede kendskab og udvikle sansen for nyere dansk og udenlandsk kunst - skal udføre de samme opgaver i relation til industriel formgivning, der også er en del af det vedtægtsbestemte ansvarsområde. Museets mission ifølge arbejdsplanerne for er, at HEART arbejder som statsanerkendt museum med bevaring og udvikling af kulturarven. HEART producerer, fastholder og formidler viden i et lokalt, nationalt og internationalt perspektiv. HEART er kulturformidlende overfor både børn, unge og voksne, samt nye og gamle brugere af museet. Visionen er, at HEART skal skabe rum for historisk, kritisk og æstetisk bevidsthed samt for oplevelse, refleksion og læring. På basis af museets lokale historie med det internationale perspektiv og gennem de aktuelle udstillinger stimulerer HEART til debat om samtidskunstens og samfundets udvikling lokalt og globalt. Museets virksomhed viser ikke, at man har fokus på den del af ansvarsområdet, der vedrører industriel formgivning, ligesom mission og vision ikke er præcist udformet, så de tager udgangspunkt i ansvarsområdet. I stedet bruges adskillige resurser på Socle du Monde, hvilket i sig selv kan være fint, såfremt museet lever op til sit ansvarsområde. De nye arbejdsplaner for blev indsendt til Kulturarvsstyrelsen den 26. april 2011, dvs. efter styrelsens besøg på museet. I henhold til disse arbejdsplaner planlægger museet at nyformulere vision/mission og vedtægterne i løbet af Socle du Monde Aps Biennalen Socle du Monde har til formål at forene kunstneres virke med erhvervsvirksomheder. De deltagende kunstnere leverer et ideoplæg, og virksomhederne stiller produktionsfaciliteter til rådighed. I fællesskab producerer de et kunstværk, der præsenteres på biennalen. Hvorvidt dette kunstværk har relation til museets ansvarsområde og samling og fx automatisk bliver en del heraf, er ikke præciseret. Hvor flot og prisværdigt det end er, at museet har taget initiativ til biennalen, så står det ikke klart, hvorvidt der er en fælles strategi for Socle du Monde Aps. og HEART, eller om de har hver sin. Det står ikke klart, om virksomheden Socle du Monde Aps., der fylder meget i museets selvforståelse og kommunikation, er et ad hoc-projekt eller en selvstændig institution, som er placeret på HEART. Samtidig efterlader det indtryk af på mange måder at stå mere centralt i museets virksomhed på bekostning af den fortsatte udvikling af museet selv og det ansvarsområde, museet bør varetage

8 Ledelse Museets bestyrelse er sammensat af fire kvinder og tre mænd. Fire ud af syv medlemmer udpeges af Herning Kommune, tre af Midtjysk Skole- og Kulturfond. Ingen af bestyrelsens medlemmer er udpeget på baggrund af særlige professionelle kompetencer. Kulturministeriet har i december 2010 udsendt Anbefalinger for god ledelse af selvejende kulturinistitutioner. Baggrunden for anbefalingerne er stigende krav til ledelse af kulturinstitutioner. Anbefalingerne skal styrke bestyrelser og direktioner, i forhold til at løfte de ledelsesmæssige opgaver og det ansvar, loven og bekendtgørelsen pålægger dem, og understøtte, at tilskudsmodtagere løser offentligt finansierede opgaver professionelt, kompetent og effektivt. Kulturministeriets mål med anbefalingerne er, at kulturinstitutionernes ledelse sætter sig ind i anbefalingerne og tager dem i anvendelse med de nødvendige tilpasninger til institutionens forhold. Det er tilfredsstillende: - at museet bruger Socle du monde, som et redskab til at løfte en del af museets ansvarsområde - at museet generelt arbejder proaktivt og offensivt med at udfylde den del af ansvarsområdet, som handler om nyere dansk og udenlandsk kunst. - At museets ledelse udviser ansvarlighed og arbejder målrettet med at placere museet som en markant kulturinstitution. Det er ikke tilfredsstillende: - at museet ikke fokuserer på industriel formgivning, som er en del af museets ansvarsområde og dermed også et område, museet er forpligtet til at udfylde. - at der ikke er sammenhæng mellem museets ansvarsområde og dets mission og vision - at det ikke er klart, hvilken konstruktion der er bag Socle du monde Aps, og at dette ikke fremgår af museets vedtægter - at museet indsender de fireårige arbejdsplaner længe efter den frist, der gælder for alle museer. Derfor anbefaler Kulturarvsstyrelsen, - at museet udarbejder en strategi med konkrete mål og milepæle for, hvordan man vil løfte sit samlede ansvarsområde - at museet i et enkelt og præcist sprog formulerer en mission og vision knyttet op på museets ansvarsområde - at museet alternativt udarbejder et forslag til ansvarsområde, der giver et klart billede af museets aktiviteter, herunder indarbejder formålet med Socle du Monde. - at museet udarbejder udkast til nye vedtægter, der bygger på Kulturarvsstyrelsens standardvedtægter - at museets bestyrelse årligt gennemgår Kulturministeriets anbefalinger om god ledelse - 7 -

9 RESSOURCEGRUNDLAG Økonomi og personale I 2009 var museets samlede omsætning 16,4 mio. kr. Det kommunale tilskud til museet var 4,9 mio. og det statslige tilskud 1,3 mio. kr. Årets resultat var et underskud på 2,8 mio. kr. Socle du Monde Aps bidrag til økonomien kendes ikke. Museet rådede i 2009 over 14 årsværk, heraf 4 videnskabelige medarbejdere. Museets lønudgifter udgjorde 4,7 mio. kr. For at tilpasse økonomien til de økonomiske forhold har bestyrelsen måttet reducere det fastansatte personale. Staben er bl.a. blevet reduceret med en regnskabsmedarbejder, en samlingsinspektør og en kommunikationschef. Dette har forårsaget problemer med bogholderiopgaverne (løn og regnskab), alt arbejde med samlingen, som fx opdatering til Kunstindex Danmark, er sat i stå, og der er intet udstillingsbudget. Museets økonomi styrkes imidlertid i perioden , hvor museet gennem en tillægsaftale til kulturaftale mellem kulturministeren og Kulturregion Midt- og Vestjylland modtager kr. om året. Formålet med den ekstraordinære støtte er at støtte ophjælpning af en normal driftssituation såvel fagligt som økonomisk. Det reducerede budget bevirker, at museet savner fagligt personale til at løfte kommunens og museets ambitioner om at skabe udstillinger og aktiviteter, der tiltrækker gæster lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Derfor bliver det en særdeles stor udfordring for museet at kunne vise udstillinger med bred publikumsappel og solid forskningsmæssig baggrund samt fastholde et højt forskningsmæssigt niveau. Bygninger Museet indviede i 2009 de eksisterende lokaler, som museet deler med Ensemble MidtVest. Bygningen indeholder også museets magasiner, undervisningslokaler, administration samt restaurant. Det er meget tilfredsstillende: - at museet har været ansvarlig og tilpasset udgifterne til den ændrede økonomiske situation. Det er ikke tilfredsstillende: - at det ikke er klart, om museets faglige arbejde med Socle du monde sker på bekostning af museets egen udvikling samt i hvilket omfang, der allokeres ressourcer fra museet til biennalen. Kulturarvsstyrelsen anbefaler: - at museet overvejer, om personalet har de rette kompetencer i forhold til museets ansvarsområde, mission og vision

10 - At museet i videst muligt omfang prioriterer personalemæssige ressourcer til udvikling af museet, samt at dette ikke hindres af museets arbejde med Socle du monde. - at museet i dialog med kommunen udarbejder en handlingsplan for realisering af museets og kommunens ambitioner lokalt, nationalt og internationalt med tilhørende arbejdsplan på baggrund af den aktuelle økonomiske situation. Forskning Museet har indsendt i alt 6 publikationer fra perioden til bedømmelse, heraf er tre egenproduktioner, mens resten er udgivet af andre/i samarbejde med andre forlag/kunstmuseer. Bøgerne rummer alle bidrag af HEARTs egne medarbejdere og andre forfattere. På baggrund af det Kunsthistoriske Faglige Råds bedømmelse, må det vurderes, at museets forskning ikke er tilfredsstillende. Det er det faglige råds vurdering, at publikationerne afspejler museets evne til at positionere sig i faglige fællesskaber og til at indgå sammenhænge, der supplerer stedets eget, faglige volumen. Rådet finder, at de publikationer, der indeholder monografiske træk, fremviser elementer af både originalitet, transparens og gyldighed, idet de afdækker nye pointer og læsninger af centrale værker og kunstnere i relation til HEART og museets samling. Rådet finder imidlertid, at de udgivelser, der behandler gruppeudstillingerne og de projekter, de er en del af, virker imidlertid uforløste i forhold til deres forskningsmæssige potentialer. Publikationen Uncertain States of America bidrager således hverken til at skabe ny indsigt i konkrete arbejdsprocesser mellem kunstnere og virksomheder eller til at sandsynliggøre, hvorledes samtidskunsten gennem interaktionen med erhvervslivet integreres i livspraksis på nye måder. I museets arbejdsplan rubriceres de udstillinger, som publikationerne er publiceret i forbindelse med, til formidlingsaktiviteter. De nævnes ikke under forskning. Her anføres til gengæld planer om at iværksætte forskning om Piero Manzoni og hans færden i Danmark og Herning i 1960 til Planer, der endnu ikke er realiserede. Det er ikke tilfredsstillende: - at forskningsplanerne i den forrige arbejdsplan fra ikke er realiserede - at museet ikke har en forskningsstrategi, som også indeholder en plan for, hvor og hvordan man vil formidle sine forskningsresultater. - at museets publikationer er uforløste i forhold til det forskningsmæssige potentiale Derfor anbefaler Kulturarvsstyrelsen: - 9 -

11 - at museet formulerer en forsknings- og formidlingsstrategi med milepæle og resultatmål, der relaterer til museets kerneområder - at museet indgår i samarbejder eller partnerskaber med andre vidensinstitutioner, universiteter og museer nationalt som internationalt om forsknings- og udstillingsprojekter - at museets styrker den internationale del af profilen gennem forskningsprojekter, der gør Piero Manzoni, Arte Povera og Socle du Monde interessant for både et lokalt og internationalt publikum. Det kan være ved at etablere en eller flere ph.d.-stillinger med henblik på at styrke museets forskning indenfor kerneområderne, herunder Piero Manzonis værker, Arte Povera m.v. Formidling Med ændring af navnet Herning Kunstmuseum til HEART Herning Museum of Contemporary Art signalerer museet, at man vil fremhæve de internationale perspektiver, der ligger i samlingen og formidlingen heraf. Det understøtter imidlertid ikke disse bestræbelser, at museet ikke gør opmærksom på sig selv i lokalområdet ved at sætte et navneskilt op udenfor den for udenforstående identitetsløse bygning. Den nationale brugerundersøgelse viser, at det internationale aspekt tiltrækker publikum fra hele Danmark, men kun et fåtal besøgende fra andre lande. Hovedparten af museets besøgende (96%) er hjemmehørende i Danmark, mens de resterende 4% kommer fra Norden eller England, Holland, Tyskland. De danske besøgende kommer i overvejende grad fra regionen. Fra det øvrige Danmark kom der 34%, mens 19% af gæsterne kom fra Herning Kommune. Den altovervejende del af de danske gæster (81%) besøgte i 2010 museet for første gang. Andelen af unge besøgende mellem år ligger med 10% en del under gennemsnittet for kunstmuseer, mens andelen af årige med 44% ligger markant over. Det er glædeligt, at mange gæster (44%) er så tilfredse med museet, at de bruger mellem 1-2 timer, mens et tilsvarende antal opholder sig mere end 2 timer på museet. a. Udstillinger/særudstillingsvirksomhed Med den nye museumsbygning har museet fået forbedret mulighederne for at vise såvel dele af den permanente samling som særudstillinger samtidig. Ved åbningen af den nye museumsbygning i 2009 afholdt museet en særudstilling med værker af Jannis Kounellis, der af Berlingske Tidende blev kåret til årets bedste udstilling. I 2010 har museet afholdt tre-fire udstillinger alle med tema relateret til samlingens ansvarsområde inden for samtidskunst og flere skabt i samarbejde med andre museer

12 Formidlingen af museets permanente samling drukner imidlertid i særudstillingsaktiviteterne, og formidlingen af samlingen virker samtidig meget spinkel. Både på grund af det lille areal, den vises på, men også fordi fortællingen om Manzoni og Herning ganske enkelt ikke fortælles. Produktionen af La Linea Lunga, der blev emballeret af en lokal håndværker, formidles ikke, ligesom den besøgende heller ikke får viden om Manzonis tilsvarende værker andre steder i verden, og hvorledes disse er forbundne. Konkret information på stedet om det lokale aspekt og sammenhængen med andre værker af Manzoni vil være attraktiv både for lokale og tilrejsende besøgende. Museet har med lånet af Darfurnica af Nadia Plesner på eksemplarisk vis givet museet og dets aktiviteter en meget flot relevans og medvirket til at give plads til diskussioner om kunstens rolle i samfundet. Det er meget tilfredsstillende: - at museets særudstillingsvirksomhed retter sig mod aktuelle samfundsproblemer og relaterer sig til en del af museets ansvarsområde - at så stor en del af museets brugere opholder sig mere end 2 timer på museet Det er ikke helt tilfredsstillende: - at andelen af unge, der besøger museet, ligger en del under gennemsnittet for kunstmuseer - at andelen af brugere uden for Danmark er så lille, når museet ønsker en international profil - at museets navn ikke synliggør institutionen på eller i tæt relation til museumsbygningen - at den permanente samling tilsyneladende nedprioriteres formidlingsmæssigt Derfor anbefaler Kulturarvsstyrelsen: - at museet på baggrund af brugerundersøgelsen udarbejder en strategiplan med milepæle og resultatmål - at formidling af den permanente samling indgår i museets formidlingsstrategi - at museet markerer sin tilstedeværelse ved at skilte med sit navn på eller i relation til museumsbygningen b. Formidling til særlige målgrupper Museets formidling retter sig i høj grad mod børn og unge. Museet tilbyder temaomvisninger, der tager udgangspunkt i aktuelle udstillinger. Temaomvisningerne tilpasses de forskellige klassetrin: indskoling, mellemtrin, udskoling og gymnasiet og forholder sig til den aktuelle bekendtgørelse for faget billedkunst indenfor de enkelte klassetrin. Museet tilbyder desuden kursus for pædagoger og undervisere, der kan sammensætte deres eget kursusforløb med bl.a. introduktion til en eller flere af de aktuelle udstillinger samt dialog om perspektiver i samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og museer

13 Temaomvisningerne er gratis for skoler i Herning Kommune. I 2009 modtog 31 klasser fra grundskolen museets undervisningstilbud, mens kun 10 klasser fra ungdomsuddannelserne deltog. Med udviklingsprojektet Intrface har museet i 2011 etableret partnerskab med to billedkunsthold på Herning Gymnasium om et forløb over emnet: Modernisme, dekonstruktivisme og det stedsspecifikke i arkitekturen. 55 elever og to lærere deltog i projektet, der den 14. april 2011 blev præsenteret for venner og familie i koncertsalen og formidlingsværkstedet. Museets planer om at gøre biblioteket offentligt tilgængeligt i forbindelse med indflytning i Kunstens Hus har ikke kunnet realiseres. Museet planlægger at invitere unge fra de nærliggende uddannelsesinstitutioner TEKO og HIH til at benytte cafeen som lektiecafé. Lektiecafeen er ikke indtænkt som et element i museets formidlingsvirksomhed med henblik på fx at yde projektvejledning til studerende, der beskæftiger sig med emner i relation til museets samling. Museet har gennem det nyetablerede Familieværksted fået en ny brugergruppe ind voksne med børn og børnebørn. I værkstedet vejleder en billedkunstner børnene i at skabe billeder ud fra aktuelle værker i museet. Museet har ikke tilbud med outreach-perspektiv til særlige grupper. Der eksisterer ikke noget samarbejde med nabomuseet Carl Henning-Pedersen og Else Alfelt Museet eller mellem Museum Midtjylland og de to kunstmuseer om formidling til børn og unge. Digital formidling Museets hjemmeside indeholder mange relevante oplysninger om museet og dets aktiviteter, herunder præsentation af nyerhvervelser til samlingen. Der savnes imidlertid en mere synlig, let tilgængelig indgang til emnet: museets undervisnings- og formidlingsaktiviteter. Ordet formidling bør findes på menubjælken i logisk relation til samling og ikke skubbet ud til en side ved siden af sponsor. Museets hjemmeside er en ligeværdig del af museets professionelle virksomhed, og museet bør arbejde strategisk med at udvikle museets digitale kommunikation på nettet, så det afspejler museets ansvarsområde. Det er tilfredsstillende, museet har lagt sine årsrapporter ud på hjemmesiden, men dels mangler flere bilag, som der henvises til, og dels savnes museets vedtægter på hjemmesiden. Kommunikation og markedsføring Museets venneforening HEART Club havde 78 medlemmer i Nye klub-tiltag som fx et særligt klub-tilbud til unge og evt. en erhvervsklub kunne bidrage til at øge brugen af museet samt styrke dets økonomi

14 Der er etableret samarbejde mellem Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museet om fælles entrébillet. Dette annonceres imidlertid ikke på HEARTs hjemmeside kun på Carl Henning Pedersen og Else Alfelt-museets hjemmeside. Det ville være naturligt at udvide dette samarbejde til et fælles markedsføringsinitiativ evt. sammen med Museum Jorn i Silkeborg, og dermed gennem målrettet kommunikation til museernes brugere udnytte en geografisk synergieffekt specielt i relation til udenlandske turister. Museet bør overveje om navnet på museets tilbagevendende biennale - Socle du Monde ikke er meget indforstået og fungerer som en barriere for formidling til lokalområdet. Det er meget tilfredsstillende: - at museet gennem Familieværkstedet har fået en ny brugergruppe ind på museet - at museet tilbyder temaomvisninger med udgangspunkt i aktuelle udstillinger tilpasset de forskellige klassetrin - at museet i relation til Intrface har etableret partnerskab med to billedkunsthold på Herning Gymnasium Det er tilfredsstillende: - at museet offentliggør sin årsberetning på hjemmesiden, dog er der oplysninger som mangler ligesom museets vedtægter. Det er ikke helt tilfredsstillende: - at kun 10 klasser fra ungdomsuddannelserne har benyttet sig af tilbuddet om temaomvisninger - at museets bibliotek ikke er gjort tilgængeligt - at der ikke er etableret et tættere samarbejde mellem kunstmuseerne HEART og Carl- Henning Pedersen og Else Alfelt Museet om formidling til børn og unge Derfor anbefaler Kulturarvsstyrelsen: - at museet udarbejder en strategi for målrettet indsats for unge, der bl.a. bygger på flere partnerskaber med uddannelses- og vidensinstitutioner - at museet aktivt tager kontakt til kommunens ungdomsuddannelser og videregående uddannelsesinstitutioner for at gøre opmærksom på museets potentiale i den aktuelle samfundsdebat - at museet benytter lektiecaféen strategisk og bl.a. dermed skaber en samarbejdsflade mellem de nærliggende uddannelsesinstitutioner Development Center UMT og TEKO - at museet udarbejder en markedsføringsstrategi evt. sammen med de øvrige kunstmuseer i Midtjylland, som tiltrækker brugere med samme profil og baggrund. - At museet bruger sin venneforening mere aktivt til at skabe lokalt engagement i museet og dets mange aktiviteter

15 Erhvervelsespolitik Samlingens fokus ligger på nyere kunstneriske strategier, den konceptuelle kunst, samtidskunsten samt større samlinger af enkelte udvalgte kunstnere, hvis oeuvre dækkes bredt. Samlingen rummer både danske og internationale kunstnere, der arbejder i forskelligartede medier, såsom maleri, skulptur, grafik, foto, tegning, video- og installationskunst. Museet ejer desuden en væsentlig samling af skulptøren Ingvar Cronhammar. Museet har fokus på yngre dansk og international samtidskunst, herunder medier som videokunst, installationskunst og fotografi. Museet har fået en stor samling værker af Joseph Beuys, Man Ray, Ben Vautier m.fl. deponeret som et væsentligt supplement til samlingen af konceptuel kunst. Disse værker kan yde indflydelse på, hvordan museets permanente samling udbygges, formidles og forskes i. Det er meget tilfredsstillende: - at museet ud fra disse kernepunkter forfølger en klar, markant og relevant erhvervelsespolitik, der har styrket samlingen nationalt og internationalt. - at museet i arbejdsplan har formuleret en erhvervelsesstrategi, der bygger på at styrke samlingen inden for kerneområderne - at museet bruger den inddeponerede samling af konceptuel kunst. Dog bør samlingens ejerforhold afklares, så museet ikke bruger ressourcer på værker, som ikke er en del af museets egen samling. Kulturarvsstyrelsen anbefaler derfor: - at museet forsøger at erhverve den deponerede privatejede samling, i stedet for at investere ressourcer i en samling, der hurtigt kan forsvinde fra museet. Bevaring Fælleskonserveringen har den 10. marts 2011 gennemgået klima-, lys- og opbevaringsforholdene på museet som led i kvalitetsvurderingen af museet. Museets to udstillingssale og tre magasinrum blev besigtiget. Et fjernlager med nogle få, større og robuste skulpturer samt udstillingsinventar er ikke besigtiget. Udstillingssal 1 har siden museets opførelse været anvendt til dele af museets egen, faste kunstsamling med løbende udskiftning af værker fra samlingen. Værkerne i museets samling er sammensat af alle tænkelige typer af materiale og kombinationer heraf såsom tekstil, glas, træ, plastiktyper, papir, metal, elektronisk udstyr, udstoppede dyr og andet organisk materiale, foruden traditionelt maleri på lærred, træ og papir samt grafik. Lånte værker, der har været udstillet i udstillingssal 2 består typisk af tilsvarende mange typer af materialer

16 Nogle værker er relativt robuste i forhold til RF (relativ fugtighed), temperatur og lyspåvirkning, andre er meget sensitive, hvilket stiller krav til evnen til at tilpasse klima og lysforhold til de udstillede værker. Opdeling af salenes funktion ændres i løbet af 2011, således at forholdene kan tilpasses både den faste samling og lånte værker i begge rum. Begge sale er i øvrigt meget ensartede, hvad angår indretning, klima- og lysforhold. Da museet ejer og ofte indlåner en række materialemæssigt utraditionelt sammensatte værker, vil det være nødvendigt at måle og tilpasse den mængde lys. som falder på værkerne, hver gang der sker nyophængning. Alt lys i udstillingssalene er programmerbare spotlamper med halogenpærer. Museet er i færd med at sætte følere op i udstillingssalene, så lyset kun tændes, når gæsterne træder ind i rummene, hvilket er et fremsynet initiativ ikke blot som energibesparende foranstaltning, men også ud fra et bevaringsperspektiv. Der er separat styret ventilationsanlæg for hvert rum med indbygget befugtnings- og affugtningssystem. Der har siden opførelsen været problemer med befugtningsanlægget. Museet er i gang med at forbedre systemet, der forventes at køre tilfredsstillende inden for den nærmeste fremtid. Museets malerisamling blev gennemgået af konservatorer i 2003, mens der for værker på papir blev udarbejdet en tilstandsgennemgang i Ca. 1% af værker i samlingen er i særdeles kritisk tilstand. Nu udestår en gennemgang af de skulpturer, der er placeret udendørs (i skulpturhaven) samt tredimensionel samtidskunst. Dette planlægges foretaget i Magasinerne er velordnede. Store uindrammede malerier er imidlertid placeret for enden af rummet, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold tilgængelighed og opbevaring. Konservator anbefaler transportrammer til værkerne, der beskytter både under håndtering og transport. Skulpturer, der er placeret på gulvet midt i rummet, bør placeres på reoler på linje med de øvrige skulpturer. Det er tilfredsstillende: - at der er udarbejdet en konserveringsplan for at nedbringe antallet af værker i særdeles kritisk og kritisk tilstand - at museet i 2012 får foretaget en tilstandsgennemgang af skulpturerne i skulpturhaven - at museets magasiner er indrettet med optimal klimastyring - at klima- og lysforhold kan tilpasses de udstillede værker - at museet er i færd med at sætte lysfølere op og dermed etablere energibesparende og bevaringsmæssige foranstaltninger Det er ikke tilfredsstillende: - at store uindrammede malerier læner sig op ad hinanden uden transportramme som beskyttelse - at skulpturer er placeret på gulvet midt i rummet

17 Derfor anbefaler Kulturarvsstyrelsen: - at museets sørger for, at magasinet indrettes bedst muligt ud fra bevarings- og pladsmæssige hensyn til værkerne. Registrering Museet har registreret og publiceret alle værker i alt ca i Reginkunst og KID. Det er meget tilfredsstillende: - at museet for nærværende har registreret hele samlingen i KID Derfor henstiller Kulturarvsstyrelsen: - at museet fortsætter sit gode registreringsarbejde, som er en forudsætning for at opfylde kravene til et statsanerkendt kunstmuseum Museets fremtid Kulturarvsstyrelsen vurderer, at HEART Herning Museum of Contemporary Art varetager en væsentlig plads i det danske museumsvæsen og at Herning Kommune - med rette - har store forventninger til museet som et af kommunens kulturelle fyrtårne. Kommunen ønsker, at museet har et vedvarende og øget fokus på moderne formidling af museets samlinger og særudstillinger for en mangfoldighed af brugere og at museet arbejder på at tiltrække nye brugergrupper og styrker sin forankring i lokalsamfundet. Samtidig skal museet tiltrække gæster lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Kulturarvsstyrelsen vurderer, at det for nærværende bliver vanskeligt for museet at opfylde kommunens krav, der retter sig mod forskellige målgrupper. Museet er i forvejen veletableret indenfor aktiviteter rettet mod børn. Museet arbejder samtidig aktivt på at nå gruppen af unge og er allerede nu i gang med at gribe opgaven konstruktivt an for at komme denne gruppe i møde. Gennem samarbejder eller indgåelse af partnerskaber med uddannelsesinstitutioner, university colleges m.m. forventer Kulturarvsstyrelsen, at museet styrker sin rolle som videnscenter. Derfor anbefaler Kulturarvsstyrelsen: - at museet med udgangspunkt i museets strategi tager en drøftelse med kommunen om museets rolle i kommunen og museets økonomiske situation - at museet artikulerer og præciserer overfor kommunen, hvilke forventninger museet kan leve op til under de givne vilkår

18 KVALITETSVURDERINGSFORLØBET PÅ HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART Kvalitetsvurderingsbesøget på HEART fandt sted den 11. april Tilstede var: Fra museet: Direktør Holger Reenberg Museumsinspektør Stinna Toft Bestyrelsesformand: Lars Damgaard Fra Herning Kommune: Konsulent Anne Juul Andersen Fra Kulturarvsstyrelsen: Kontorchef Ole Winther, Museumskonsulent Ulla Schärfe Museumskonsulent Hanne Jönsson I forbindelse med besøget blev museets udstillingslokaler, magasiner, arkiver, administrationslokaler etc. besigtiget

19 Bilag 1: Forskningsbedømmelse Forskningsbedømmelse af HEART. Udtalelse fra Det Kunsthistoriske Faglige Råd, KUAS Fremsendte publikationer: 1) Stinna Toft, Thilde Nyborg Nielsen og Bente Jensen (red.): Uncertain States of America - American Art in the third Millenium, Herning Kunstmuseum Bidragydere: Holger Reenberg, Bente Jensen, Thilde Nyborg Nielsen, Stinna Toft, Ditte Gry Blandfort Westergaard, Daniel Birnbaum, Hans Ulrich Obrist og Gunnar B. Kvaran 2) H. Reenberg, Back in Black. Carsten Thau & Sven Bjerkhof (red.), Cronhammar på danske Kunstmuseer, Statens Museum for Kunst 2007, Øvrige bidrag ved Carsten Thau & al. 3) Steen Chr. Steensen, Holger Reenberg, Stinna Toft og Thilde Nyborg Nielsen (red.): Socle du Monde, Herning Kunstmuseum ) H. Reenberg, Paul Gadegaard i perspektiv. Kirsten Dybbøl (red.), Paul Gadegaard, Kunsthallen Nikolaj 2009, Udgivet med tilskud fra HEART. Øvrige bidrag ved Elisabeth Delin Hansen, Marianne Barbusse og Torben Weirup. 5) H. Reenberg, Når form bliver modstand. Holger Reenberg & Lene Bilgrav-Nielsen (red.), Friheden eller døden, Herning: HEART u.å. [2009], Bidrag ved Mario Codognato 6) H. Reenberg (red.): Heart, Hatje Cantz Verlag Bidragydere: Holger Reenberg, Steven Holl og Juhani Pallasmaa De fremsendte publikationer dækker perioden og omfatter 6 udgivelser. 3 af disse (1,3 og 5) er egenproduktioner, mens de øvrige er udgivet af andre/i samarbejde med andre forlag/kunstmuseer. Bøgerne rummer alle bidrag af HEARTs egne medarbejdere og andre forfattere. Indholdsmæssigt beskæftiger bøgerne sig med dansk og international kunst fra efterkrigstiden, mens en enkelt (6) behandler museumsarkitektur. Publikationerne kan opdeles i tre grupper: a) Behandlinger af enkeltkunstnere (2,4,5) b) Behandlinger af flere kunstnere (1,3) c) Arkitekturformidling (6) Ad a) De tre monografiske præsentationer fungerer som indføringer i de respektive kunstneres produktion. Der er tale om kunstnere, som er repræsenterede i museets samling, og derfor fungerer publikationerne også efter de udstillingsbegivenheder, som de hver især knytter sig til, som relevante, varige præsentationer af museets indsamlingsfelt. 4 og 5 er udgivet med engelsk oversættelse og formidler derfor de pågældende kunstnere til en bredere, international læserskare. Publikation 2 er blevet til i samarbejde med en række danske kunstmuseer, og Reenbergs artikel håndhæver Herning Kunstmuseums særstatus som det museum, der har landets største bestand af Cronhammar-værker. Reenberg viderefører konsistent linjer i Thaus indledende teoretiske udredning af strukturer i billedhuggerens værk, som han udbygger transparent med andre kategorier. Thaus Nietzsche-baserede bestemmelse af Cronhammars kunstneriske anliggende

20 som profetisk og apokalyptisk forankres med indsigtsfulde pointer om kunstnerens brug af referencer fra film og litteratur, og Reenberg beskriver, hvordan disse referencer og overordnede kategorier udmøntes i et værk præget af patosfyldt civilisationskritik. Endelig beskrives en fundamental idiolekt, som Thau ikke analyserer, nemlig Cronhammars farvesymbolik og dens rolle i værkets generelle beskaffenhed. Under dette udredningsarbejde fastholdes fokus på belysningen af Herning Kunstmuseums facetterede samling. Publikation 4 er udgivet af Kunsthallen Nikolaj i anledning af en udstilling med Paul Gadegaards værker, men udgivelsen er støttet af HEART. Den knytter sig til museets indsamlings- og forskningsfelt, idet kunstneren var aktiv i Herning og museet har en betragtelig samling af hans værker. Som pointeret i forordet udgør publikationen den eneste tilgængelige udgivelse om kunstneren, hvad der befæster dens kunsthistoriske gyldighed. Barbusse indplacerer Gadegaard i efterkrigstidens tendenser i fransk kunst og perspektiverer hans arbejde med rumudsmykning i Herning. Weirup fremlægger nyt materiale, der dokumenterer kunstnerens modtagelse i pressen frem mod de store dekorationsarbejder i 50ernes begyndelse. I sit bidrag til bogen demonstrerer Reenberg, at den geometriserende og konkrete kunstretning, som Gadegaard især med sin tilknytning til Linien II tilhørte, har forudsætninger i konstruktivismen i mellemkrigsårene. Undersøgelsen af forholdet mellem figur og grund hos Gadegaard har forbindelse til Kasimir Malevitjs arbejde med samme problemstilling før første verdenskrig, idet den var central i den byzantinske og dermed vernakulære russiske kunst, som Maljevitj var forankret i. Reenberg gør opmærksom på, at denne finder et ekko i Gadegaards arbejde med gyldne baggrunde over for geometriske figurer. Konstruktivismens udmøntning i mellemkrigstidens politiske og tredimensionale kunstneriske projekter genfindes i Gadegaards projekt til udsmykning af Den sorte Fabrik i Herning ( ) som socialt engageret, formelt orienteret kunst. Reenberg minder her om, at kunstneren i 1960 udstillede sammen med Piero Manzoni, og at denne på sin side var optaget af Maljevitj. Reenbergs bidrag bæres af flere originale pointer, idet dets grundlæggende originalitet består i kortlæggelsen af hidtil upåagtede inspirationsforhold og et korrektiv til forståelsen af Gadegaard som forankret i dansk og fransk konkret kunst alene. Publikation 5 er udgivet som katalog til en udstilling med værker af den græsk-italienske samtidskunstner Jannis Kounellis. Reenbergs artikel i kataloget former sig som en skarpere vinklet behandling af temaer hos kunstneren end artikelbidraget af Codognato, som ridser de overordnede linjer i kunstnerens værk op. Reenberg placerer Kounellis inden for Arte Povera-bevægelsen i 60erne og giver et signalement af teoridannelsen i.f.m. denne bevægelse. Ved hjælp af Umberto Ecos teori om det åbne værk fortolkes bevægelsens værkbegreb som processuelt og baseret på interaktion mellem beskuer og værk. Denne værkforståelse forankres hos kunstneren i et politisk anliggende, som formuleres i et associativt og redeligt formsprog, hvad udstillingens hovedværk, Uden titel 1969, anskueliggør: Påskriften Friheden eller døden antyder en politisk tone, som i øvrigt i hans værker slås an med et associativt symbolsprog eller en redelig tegnværdi, som kan udlægges som moralsk ladet og derfor som konsistent med et politisk anliggende. Ved klargørelsen af den Eco-inspirerede teori som teoretisk ramme om analysen sikrer Reenberg artiklen metodisk transparens og understøtter dens gyldighed inden for såvel kunsthistorie som semiotik. Delkonklusion: HEARTs monografiske publikationer leverer originale bidrag til forståelsen af de kunstnere, som de hver især præsenterer. Publikationernes emner vidner om varetagelse af en forskningsmæssig forpligtelse over for kunstnere, som er mar

NOTAT. INTRODUKTION til kvalitetsvurderinger. September 2013

NOTAT. INTRODUKTION til kvalitetsvurderinger. September 2013 NOTAT Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk September 2013 INTRODUKTION til kvalitetsvurderinger

Læs mere

Kvalitetsvurdering af. Museum Jorn

Kvalitetsvurdering af. Museum Jorn Kvalitetsvurdering af Museum Jorn 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL KULTURARVSSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 3 Vurderingsgrundlag... 3 Opfølgning... 4 MUSEUM JORN... 5 Nøgletal for museet...

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets plan til at styrke museernes formidling. Bevillingen har eksisteret fra 2007.

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets plan til at styrke museernes formidling. Bevillingen har eksisteret fra 2007. VEJLEDNING KU LTU RSTYRELSEN Vejledning om ansøgninger til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 post@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

vision 2020 for VejleMuseerne

vision 2020 for VejleMuseerne vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer

Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer September 2013 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse... 5 Arbejdsgrundlag... 5 Organisation & ledelse... 6 Ressourcer

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10.

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10. VEJLEDNING KU LTU RARVSST YRE LSEN Vejledning om ansøgning til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 postmus@kulturarv.dk

Læs mere

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

Strategi for tilsyn med statsanerkendte museer

Strategi for tilsyn med statsanerkendte museer Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk December 2014 Strategi for tilsyn med statsanerkendte museer

Læs mere

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf.

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Målgruppe: mellemtrinnet (eller 2-5. kl.) Undervisningsforløbet er tilrettelagt af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og HEART/ undervisning. Booking af undervisningsforløbet

Læs mere

Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af. Tønder Museum. Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K www.kuas.dk

Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af. Tønder Museum. Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K www.kuas.dk Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af Tønder Museum 2004 Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K www.kuas.dk 2 Tønder Museum Kongevej 51 6270 Tønder Indholdsfortegnelse Baggrunden for

Læs mere

KULTURBUS tilbud forår 2016

KULTURBUS tilbud forår 2016 KULTURBUS tilbud forår 2016 HEART & Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum tilbyder en række aktiviteter i forbindelse med booking af kulturbussen. Tilbuddene er opdelt efter: Fællesaktiviteter på

Læs mere

J.F. Willumsens Museum. Kvalitetsvurdering

J.F. Willumsens Museum. Kvalitetsvurdering J.F. Willumsens Museum Kvalitetsvurdering 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL KULTURARVSSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 3 Vurderingsgrundlag...3 J.F. WILLUMSENS MUSEUM... 5 Nøgletal for museet...5

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet 1. Indledning Politimuseets formelle status er noget uklar. Henhører det under Politihistorisk Selskab, eller må det på baggrund

Læs mere

Kvalitetsvurdering af. Vejen Kunstmuseum

Kvalitetsvurdering af. Vejen Kunstmuseum Kvalitetsvurdering af Vejen Kunstmuseum 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL KULTURARVSSTYRELSENS KVALITETSVURDERING. 2 Vurderingsgrundlag.. 2 Opfølgning 3 VEJEN KUNSTMUSEUM.. 4 Nøgletal 4 Kulturarvsstyrelsens

Læs mere

Steen Hvass åbningstale ved temamøde 11. juni i Aarhus. Velkommen til det sidste temamøde inden sommerferien.

Steen Hvass åbningstale ved temamøde 11. juni i Aarhus. Velkommen til det sidste temamøde inden sommerferien. Steen Hvass åbningstale ved temamøde 11. juni i Aarhus Velkommen til det sidste temamøde inden sommerferien. Tak fordi I endnu engang møder så talstærkt op. Det har meget stor betydning for os i arbejdsgruppen

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Kvalitetsvurdering af NATURAMA

Kvalitetsvurdering af NATURAMA Kvalitetsvurdering af NATURAMA 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE NATURAMA..5 Nøgletal for museet.5 Kulturarvsstyrelsens samlede vurdering...6 KVALITETSVURDERINGENS FOKUSOMRÅDE Forskning 6 Formidling...7 Indsamling

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016

Vedtægter for Billund Kommunes Museer Gældende fra 1. juli 2016 Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse af museumsloven. Bekendtgørelse af 461 af 25. april 2013 om museer mv. Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Kulturhistorisk Museum i Randers har givet udtryk for stor interesse i deltagelse i et sådant forpligtende museumssamarbejde.

Kulturhistorisk Museum i Randers har givet udtryk for stor interesse i deltagelse i et sådant forpligtende museumssamarbejde. GENERELLE BETRAGTNINGER VEDRØRENDE MUSEUMSSAMARBEJDET PÅ DJURSLAND Ved Brita Mosdal og Jakob Vedsted, februar 2008 Museet for Syddjurs og Djurslands Museum er enige i, at det er en god ide, at indlede

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. UDKAST 10. januar 2007 VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 231 Offentligt. De danske museer

Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 231 Offentligt. De danske museer Kulturudvalget 2011-12 KUU Alm.del Bilag 231 Offentligt De danske museer Agenda > Danske museer i dag de kolde facts > Den strukturelle udvikling > Museumstyper og hvordan går det med det faglige arbejde?

Læs mere

Bestyrelsessammensætningen på Museum Skanderborg

Bestyrelsessammensætningen på Museum Skanderborg Bestyrelsessammensætningen på Museum Skanderborg 1 Indhold 1. Indledning 2. Bestyrelsens sammensætning 3. Repræsentantskab 4. Kontaktudvalg 5. Valg til Bestyrelsen 6. Kontaktudvalg og forretningsorden

Læs mere

Formidlingsplanen. - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling

Formidlingsplanen. - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling Formidlingsplanen - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling Bevaringsplan - formidlingsplan Regeringen står for en markant og langsigtet indsats på kulturbevaringsområdet: 1. Bevaringsplanen

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

RIBE KUNSTMUSEUMs VEDTÆGTER

RIBE KUNSTMUSEUMs VEDTÆGTER 1. MUSEETS NAVN OG EJERFORHOLD, ART OG STATUS 1.1. Ribe Kunstmuseum er en statsanerkendt, selvejende institution. 2. FORMÅL OG ANSVARSOMRÅDE 2.1. Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring,

Læs mere

Kvalitetsvurdering af Naturhistorisk Museum, Aarhus

Kvalitetsvurdering af Naturhistorisk Museum, Aarhus Kvalitetsvurdering af Naturhistorisk Museum, Aarhus 2015 Indhold Indhold... 1 Kulturstyrelsens samlede vurdering... 3 Fakta om Naturhistorisk Museum... 5 Kvalitetsvurderingens fokusområder... 6 Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Middelfart Museum Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

BEVARING - STATUS KUNST

BEVARING - STATUS KUNST ARBEJDET MED GENSTANDE BEVARING - STATUS VejleMuseerne råder over magasiner på følgende steder: Fællesmuseumsmagasinet på Lysholt, Kunstmuseet på Flegborg og magasinet på Vandel Skole. Hvad samlingerne

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Herning Kommune og Foreningen Fermaten. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal: Vil du være en del af International Art Festival 2013? Send ind til censurering nu. Vores mål er at arrangerer en årligt tilbagevendende kunstfestival med internationalt tilsnit. I 2011 gennemførte vi

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

KVALITETSVURDERING AF MUSEET PÅ KOLDINGHUS

KVALITETSVURDERING AF MUSEET PÅ KOLDINGHUS KVALITETSVURDERING AF MUSEET PÅ KOLDINGHUS 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL KULTURSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 2 MUSEET PÅ KOLDINGHUS... 4 Nøgletal i 2011... 4 KULTURSTYRELSENS SAMLEDE VURDERING...

Læs mere

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland Version 0.0 kulturkanten Kulturaftale Nordjylland 2013 2016 Indhold 3 Introduktion 5 Den store satsning 6 Nye Indsatser 7 Talentudvikling 8 Det overraskende møde 9 Alternative arenaer 11 Det etablerede

Læs mere

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum.

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum. Vedtægter for Billund Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status 1.1 Billund Museum ejes og drives af Billund Kommune. Billund Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum. 2. Formål og

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Ansøgningsskema til Hedensted Kommunes Lokal Udviklings Pulje Projektets titel Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Formål/mål Glud Museum

Læs mere

AKTIVITETER 2014/15 TIDSPUNKTER FOR OMVISNINGER I KUNST OG DESIGN: KL. 9:15 ELLER 10:45 ELLER 12:15 ELLER 13:45.

AKTIVITETER 2014/15 TIDSPUNKTER FOR OMVISNINGER I KUNST OG DESIGN: KL. 9:15 ELLER 10:45 ELLER 12:15 ELLER 13:45. AKTIVITETER 2014/15 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Ansøgning om øget driftsbevilling til Frederiksbergmuseerne

Ansøgning om øget driftsbevilling til Frederiksbergmuseerne Ansøgning om øget driftsbevilling til Frederiksbergmuseerne Frederiksbergmuseerne søger hermed Frederiksberg Kommune om øget driftsbevilling; 1.1 mio. kr. til hhv. efterlevelse af museumslovens krav og

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Vejen Kommunes Biblioteker

Vejen Kommunes Biblioteker Vejen Kommunes Biblioteker Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

NOTAT. 1. Hvordan bliver et museum statsanerkendt? Marts 2015

NOTAT. 1. Hvordan bliver et museum statsanerkendt? Marts 2015 NOTAT Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Marts 2015 1. Hvordan bliver et museum statsanerkendt?

Læs mere

Museum Vestfyn Vedtægter 2016

Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Museum Vestfyn Vedtægter 2016 Vedtægter for Museum Vestfyn cvr-nr. 25762355 I henhold til: Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014. Bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om museer m.v. Lov nr. 1531

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Socle du Monde Biennale 2012 15.09.12-06.01.13

Socle du Monde Biennale 2012 15.09.12-06.01.13 Socle du Monde Biennale 2012 15.09.12-06.01.13 Undervisningmateriale til mellemtrin (4.-6.klasse) Socle du Monde: INVOLVER HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK

Læs mere

Museumspolitiske synspunkter 2014

Museumspolitiske synspunkter 2014 Museumspolitiske synspunkter 2014 Deltagere Fra Kunst på på ODM s byens årsmøde hegn, Marmorkirken på Nyborg Strand et remix i 2010. af C.W. Eckersberg og Cornelis Cornelisz van Haarlem Foto: Thorkild

Læs mere

Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser

Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser Oplæg til Museumskonference den 6. november 2008 på Menstrup Kro for kulturgruppen, kommuner og museernes bestyrelser Om kunstmuseer og den igangværende sammenlægning mellem Vestsjællands Kunstmuseum og

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv

Et rigt og udviklende kulturliv Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA

VEDTÆGTER. for NATURAMA VEDTÆGTER for NATURAMA Baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2006

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Udvalgte findings, indledende fokusgrupper

Udvalgte findings, indledende fokusgrupper Udvalgte findings, indledende fokusgrupper Skovgaard Museets brugerundersøgelse 2012-13 Metodisk setup og gennemførelse Undersøgelsen gennemføres som to faser (før og efter udstillingen VIborgere), med

Læs mere

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum

1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum 1. Navn, hjemsted, ejerforhold, art og status Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk museum Museet er en selvejende institution med hjemsted i Aarhus Kommune Museets

Læs mere

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012 KUNST PÅ TAPETET MATERIALET BESTÅR AF TRE DELE: VEJLEDNING & PRAKTISK INFO SPØRGSMÅL & INSPIRATION TAPET-MODUL TIL PRINT/KOPI VEJLEDNING & PRAKTISK INFO OPGAVEBESKRIVELSE:

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Kertemindeegnens Museer

Kertemindeegnens Museer Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af Kertemindeegnens Museer 2004 Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K www.kuas.dk 2 Kertemindeegnens Museer Strandgade 7 5300 Kerteminde Indholdsfortegnelse

Læs mere

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. marts 8. april 2012 kan du og din klasse opleve sammenslutningen Den Frie Udstillings Forårsudstilling 2012, der viser

Læs mere