Som Indledning til det først udsendte Bind af»danmarks Kirker«(Præstø
|
|
- Helena Jørgensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TIL VEJLEDNING KIRKEBESKRIVELSERNES SYSTEM Som Indledning til det først udsendte Bind af»danmarks Kirker«(Præstø Amt) er der gjort udførlig Rede for de Principper, der er lagt til Grund for Kirkebeskrivelserne. Vi henviser i al Almindelighed Læseren hertil, men skal paa dette Sted i sammentrængt Form søge at give det vigtigste af, hvad der kan tjene til Vejledning ved Benyttelsen af det nærværende Bind om Sorø Amt, hvis System og Arbejdsplan iøvrigt svarer til det foregaaende. DE HISTORISKE INDLEDNINGER I de historiske Indledninger er der saa vidt muligt anført, hvad der fra skrevne og trykte Kilder vides om Kirkebygningernes Historie samt om Ejerforholdet til Patronatsretten og Tienden, der jævnlig kan være oplysende for Kirkens Historie (Restaureringer, Nyanskaffelser, Gaver). Derimod har det ligget udenfor Planen at medtage Kirkernes Godshistorie og Personalhistorie (Præstehistorien). Tidspunktet for Overgangen til Selveje iflg. Loven af 15. Maj 1903 er angivet paa Grundlag af Oplysninger fra Sjællands Stiftskassererkontor. I samme Afsnit anføres, for saa vidt Oplysning haves derom, Navnet paa den Værnehelgen, til hvem Kirken i den katholske Tid var indviet, samt Helgennavne knyttede til forsvundne Sidealtre. Sagn knyttede til Kirken refereres ganske kort paa Grundlag af Oplysninger fra Dansk Folkemindesamling. BYGNINGERNE Kirkegaardenes gamle Hegnsmure og de herved liggende Kirkelader omtales inden selve Kirkerne. Kirkegaardsudvidelserne, der saa godt som udelukkende er fra 19. og 20. Aarh., nævnes kun summarisk, og der er ikke gjort Forsøg paa ad arkivalsk Vej at bestemme deres nøjagtige Aar. Kirkegaarde-
2 6 TIL VEJLEDNING Fig. 1. Kirkeplanernes Signaturer. 1. Romansk Tid, o Tilføjelser fra romansk Tid. 3. GotiskTid, o Renaissancetid, o Efter Tidsbestemmelsen tvivlsom. 7. Er to sammenstødende Mure med ensartet Signaturer ikke samtidige, vises dette ved, at Murflugtslinjen af den ældre Mur er fortsat gennem Sammenstødet. 8. Kendes tilmurede Aabningers Form ikke nøjagtigt, angives dette ved, at Alderssignaturerne mødes uden Skillestreger. Fig. 2. Skiftegang (Forbandt). Nederst Munkeskifte (to Løbere, een Binder), derover:»polsk Skifte«(een Løber, een Binder), næstøverst: Rulskifte (Bindere paa Højkant), øverst: Krydsskifte (Skifte af Lobere vekslende med Skifte af Bindere). nes gamle Udstrækning kan med omtrentlig Nøjagtighed ses af den ved hver Landsbykirke gengivne Plan af Kirkebyen inden den store Udskiftning (kopierede af Arkitekt H. Zangenberg efter Kort i Matrikelarkivet). Til hver Bygningsbeskrivelse hører en Grundplan i 1:300, hvor de forskellige Bygningsafsnit og Byggeperioder er skraveret efter et kronologisk System, der fremgaar af ovenstaaende Signatur-Oversigt. Hvis intet andet er opgivet, vender Nord opad. Planerne er rene Bygningsplaner, alt Inventar er i Reglen udeladt. Bjælkelofter og Tagværker er heller ikke medtaget, derimod er Hvælvingernes Bibber og Buer vist med punkterede Linjer. I Vinduerne er Glasset vist ved en Streg, Dørene er derimod behandlede som Aabninger, hvis enkelte Led føres igennem som punkterede Linjer. Ommuringer er angivet ved ændret Skravering, senere tilmurede Aabninger ved Optrækning af Konturerne, forsaavidt disse kendes, ellers kun ved Signaturer; sidder to Aabninger f. Eks. Dør og Vindue over hinanden, saaledes at de skærer hinanden i Planen, er den øverste vist ved punkterede Linjer uden Skravering. I Bygningsdele med flere Stokværk er kun det nederste givet i Hovedplanen. Bygningsbeskrivelsernes Orden er Aldersfølgen, de ældste Dele først, de yngste sidst, og ogsaa Omdannelser for saa vidt de er af større Omfang er indføjet i deres historiske Rækkefølge. Indenfor de enkelte, jævngamle Afsnit gaas der særlig ved de mindre Monumenter frem fra Øst mod Vest,
3 TIL VEJLEDNING 7 Gesims med afrundet Udkragning (Kvartstav) Savskifte Rundbuefrise Vindue, smiget, med Fladstik uden om Buestikket Dør med afrundet Kant, rulskiftemuret Buestik og Fladskifte uden om dette Sokkel med Skraakant og afrundet Led Fig. 3. Romansk Teglstens Murværk. Maalt af C. G. Schultz. nedefra og opefter, og fra det ydre til det indre; en Undtagelse herfra er det, at Taarnets Underrum beskrives før Trappehuset og de øvre Stokværks Ydre. Tagværkerne omtales altid tilsidst. De vigtigste middelalderlige Tagværkstyper er vist S. 8 11, den romanske Type med korte Skraastivere til Spærene (Fig. 8 t. v.), den gotiske Krydsbaandstype (Fig. 8 t. h.) og Dragerstolstypen (Fig. 5). Nogle almindelige Træk, som ikke særskilt anføres ved de enkelte Beskrivelser, skal her nævnes, idet der iøvrigt ogsaa henvises til de vedføjede Tegninger. En middelalderlig Mur er, naar den ikke udtrykkelig anføres at være»fuld Mur«, altid bygget som Kassemur, med en Kærne af raa Kamp, lagt i Kalkmørtel, mellem to Murskaller, hvis Materiale (Kampesten, Kridtsten, Munkesten osv.) er anført i Beskrivelsen. Muren hviler paa en Kampestens Syld, der ved gotiske Bygninger bestaar af større, kraftigere fremspringende Sten end ved de romanske og oftest er synlig over Jordens Overflade. Naar intet særligt anføres, har romanske Kirker hverken Sokkel eller Gesims, gotiske Bygninger ingen Sokkel, men to retkantede Gesimsfremspring. De Maal, som gives paa romanske Murhøjder, kan efter Sagens Natur kun være omtrentlige, da den øvre Afslutning oftest er forstyrret ved senere Paa-
4 8 TIL VEJLEDNING Fig. 4. Skematisk Længdesnit gennem et romansk Kirkerum, hvori der er indbygget Hvælv af to forskellige Typer. Tilvenstre et senromansk ribbelost Grathvælv, tilhøjre et tidliggotisk seksdelt Ribbehvælv, kuppelagtig bygget, med Helsten svære Kapper og brede profilerede Ribber, der hviler paa Dværgsøjler over Vægpillernes Kragbaand. Kappernes Kanter markeres ved Rundstave. Gjordbuen mellem de to Hvælv er falset, dens Vægpille har en svær Halvsøjle med Trapezkapitæl, Skaftringe og Hjørneknopper paa Fodstykket (Basen). De smigede Vinduer har Fals ved den indre Kant. Tagværket har et enkelt Lag Hanebaand mellem Spærene. Bjælkerne ligger over Grathvælvet, men har maattet afsaves ved Indbygningen af det seksdelte Hvælv. D Dværgsøjle F Kappeflig G Gjordbue K Kappe Kb Kragbaand R Ribbe S Skjoldbue V Vægpille 2 Bjælke 4 Spær 5 Hanebaand
5 TIL VEJLEDNING 9 Fig. 5 Skematisk Længdesnit gennem et romansk Kirkerum, Skib og Kor, hvori der er indbygget gotiske Hvælv. Apsis har et oprindeligt, romansk Halvkuppelhvælv. Gennem Triumfmuren (Skibets Østmur) forbindes Skib og Kor ved Korbuen, der har skraakantede Kragbaand. I Skibets Væg sidder en romansk Dør, indefter smiget og med vandret Plankeafdækning, desuden to romanske Vinduer, af hvilke det ene er overskaaret af det senere indbyggede Hvælv, det andet afløst af et gotisk Vindu, indvendig fladbuet falset. Hvælvene har Halvsten svære, toppede Kapper (sammenlign den ældre Type, Fig. 4) og uprofilerede Halvstens Ribber, der i Koret forløber i Hjørnet mellem de to glatte Skjoldbuer, medens Skibet har falsede Hvælvingspiller med profilerede Kragbaand. Tagværket er af Dragerstols Type med Dragere paa langs under de to Lag Hanebaand. Dragerne støttes af lodret staaende»konger«og af Skraastivere fra disse. B Korbue F Kappeflig G Gjordbue K Kappe Kb Kragbaand R Ribbe S Skjoldbue T Triumfmur (og Triumfgavl) V Vægpille 2 Bjælke 4 Spær 5 Hanebaand 9»Konge«10 Drager 11 Skraastiver
6 10 TIL VEJLEDNING muringer, den nedre skjult af Terrænets Hævning udenom. Munkestensmaal gives kun ved romanske og særlig vigtige gotiske Bygningsværker. I Maal paa 5 eller 10 Skifters Højde er indbefattet et tilsvarende Antal Fuger. I middelalderlige Munkestensmure indtil o er Skiftegangen, naar intet andet nævnes, Munkeskifte (to Løbere stadig vekslende med een Binder); efter o anvendes Krydsskifte, hvor Løbere og Bindere ligger i hver sit Skifte, som stadig veksler. Romanske Vinduer er i Danmark sædvanlig af dobbelt tragtformet Grundplan, smallest midt i Muren, hvor Glasset sidder, og med skraa (smigede) Spær og Hanebaand samlet (»bladet«) med fornaglet Blad i Udsnit. Spær og Hanebaand samlet (»tappet«) med fornaglet Tap i Taphul Fig. 6. Forbindelser af Tagværkstømmer (skematisk fremstillet i samlet og adskilt Tilstand). Sider baade udefter og indefter; Dørene har yderst en retkantet Karm og er bag denne smigede indefter. Gotiske Vinduer og Døre har i Stedet for Smige retkantede False; ved Teglstensmaterialet er de en naturligere Form, som ikke kræver særlig tildannede Sten. Naar intet andet nævnes, er Hvælvingernes Kapper Halvsten tykke, Bibberne retkantede og Halvsten brede, Gjord- og Skjoldbuer Helsten brede. Hvorvidt de hviler paa murede Piller eller er indbyggede i Murene, vil kunne ses af Grundplanerne. Paa Gavlene er Kamme og Kamtakker i Reglen halvanden Sten tykke, Blændingerne Halvsten dybe. Naar de er mindre dybe, kaldes de i Beskrivelserne flade. Nogle af de vigtigste sentmiddelalderlige Blændingstyper er vist Fig. 7. Kamtakker er meget ofte endnu afdækkede med hule Munketagsten af middelalderlig Type; men kun naar egentlige Tagflader har bevaret deres middelalderlige Munketag, anføres det i Beskrivelserne. Taarngavlene vender, naar intet andet nævnes, mod Øst og Vest. Taarnenes Vindeltrappehuse har som Begel fladbuede Indgangsdøre og dækkes foroven af et Halvtag; Vindeltrappen er muret med rund Spindel af
7 TIL VEJLEDNING 11 Fig. 7. Kamtakkede Gavle med sentmiddelalderlige Blændingsformer. Tilvenstre Højblændinger; yderst: Trappestik, derefter: vandret falsede, næstinderst: Spærstik, i Midten: spidsbuet. Tilhøjre stokværksdelte Blændinger; i Midten tre Cirkelblændinger, ved Siden heraf smaa Pibeblændinger; i nederste Række: Blændinger med Hængestave. Fig. 8. Tagværker, skematisk fremstillet. Tilvenstre romansk Tagværk med fladt Bræddeloft, tilhøjre gotisk Tagværk af Krydsbaands Type. B Korbue 1 Murlægte (Mur-Rem) 6 Skraastiver G Gjordbue 2 Bjælke 7 Krydsbaand N Sidealterniche 3»Spærsko«8 Spærstiver O Overvæg 4 Spær 12 Sugfjæl 5 Hanebaand
8 12 TIL VEJLEDNING Formsten, og Trinene hviler paa fladbuede Stik af Bindere fra Cylindervæggen til Spindelen. Kun Afvigelser herfra beskrives. Kendes der i Sognet Kirkeruiner eller forsvundne Kirker, nævnes de i et særligt Afsnit efter Sognekirken. KALKMALERIER omtales umiddelbart efter Bygningsbeskrivelsen. I Tilfælde, hvor en Kirke har Kalkmalerier fra forskellige Tider, skildres de i Aldersfølge. INVENTAB I Beskrivelserne er nedenstaaende Bækkefølge i Reglen anvendt: Alterborde, herunder Sidealterborde, Alterbordsforsider, Paneler og Alterklæder. Altertavler, herunder Tavler eller Rester af saadanne, som nu findes andet Steds i Kirken eller i et Museum. Altersølv, herunder Sygekalke. Alterstager og andet mindre Alterudstyr, saasom Alterbøger, Krucifikser, Røgelseskar, Messehagler m. m. Alterskranker. Døbefonte, Daabsfade, Daabskander, Fontelaag, Fontehimle, Fontegitre. Korbuekrucifikser (Triumfkrucifikser, Lægmandskrucifikser), uanset deres nuværende Plads. Korgitre. Prædikestole. Stolestader, herunder Korstole, Skriftestole, Præstestole, Degnestole. Kister, Skabe. Dørfløje. Pulpiturer. Orgler. Pengeblokke, Pengebøsser, Pengetavler, Klingpunge, Salmenummer-Tavler, Præsterække-Tavler (Series pastorum). Malerier, der ikke hører til andet Kirkeinventar eller til Epitafier. Lysekroner. Taarnure (Solure omtales i Rygningsbeskrivelsen). Klokker. Inventar yngre end 1850 omtales kun ganske kort og i Reglen blot i de Tilfælde, hvor det erstatter ældre Genstande af lignende Art. * Inventargenstande, der er kommet til Museer eller vides at være bevaret paa anden Maade udenfor Kirken selv, omtales ganske kort efter ovennævnte Bækkefølge og betegnes med * foran Stikordet. Inventargenstande der er forsvundne, men hvorom Oplysninger haves, nævnes ligeledes paa deres Plads efter ovennævnte Bækkefølge og betegnes med foran Stikordet. Naar intet andet nævnes, er ældre Træinventar altid af Eg, nyere, malet
9 TIL VEJLEDNING 13 Træinventar fra erne i Reglen af Fyrretræ; Alterkalk, Disk og Brødæske af Sølv; Daabsfade af Messing; Alterstager, Lysekroner, Klokker af»malm«(for Klokkernes Vedkommende en Bronzelegering, Kobber og Tin, ellers sædvanlig en Messinglegering, mer eller mindre zinkholdig). GRAVMINDER Gravminderne deles i følgende Hovedgrupper: Epitafier. Gravsten. Kister (herunder Kisteplader). Sarkofager. Kirkegaardsmonumenter. Runestene. Indenfor de enkelte Grupper er Ordningsprincippet Aldersfølge. Kendes Forfærdigelsesaaret, nævnes det allerførst. Ellers maa Dødsaaret ifald dette kendes blive bestemmende for Rækkefølgen. Ved Maal paa Gravsten og Malerier angives Højden først, Bredden sidst. Ved trapezformede Gravsten nævnes største og mindste Bredde (f. Eks. 97 x cm). Runestene, der er opstillede i eller ved Kirken, nævnes ganske kort under Henvisning til det af Lis Jacobsen og Erik Moltke forberedte Runeværk. INDSKRIFTER De vekslende Skriftarter, der er benyttet i danske Kirker er følgende: Runer (ældste Middelalder), Majuskler (indtil o. 1400), Minuskier ( ), Fraktur (Fraktur), Versal (VERSAL), og Kursiv (Kursiv) eller Skriveskrift. Uforkortet gengives som Regel kun Gravskrifter ældre end 1550 samt Indskrifter af historisk Indhold paa Kirkeinventar og Bygninger. Gengivelsen er her ord- og bogstavret, dog er den moderne Adskillelse mellem u og v gennemført, samt Brugen af store Bogstaver ved Navne. Af yngre Gravskrifter gives kun et Udtog med alle positive Oplysninger om Personerne og deres Livsforhold samt om selve Mindesmærkets Tilblivelse. Ogsaa i Udtogene citeres Person- og Stednavne bogstavret, men latinske Navne sættes i Nominativ, og den danske Form vedføjes, for saa vidt det lader sig afgøre, hvilken denne har været. Andre Indskrifter, poetiske, religiøse (Bibelcitater) m. v., gengives kun, naar der skønnes at knytte sig særlig Interesse dertil. Naar latinske Indskrifter gengives, vedføjes en dansk Oversættelse, der i vanskelige Tilfælde venligst er kontrolleret af Professor, Dr. Franz Blatt.
10 14 TIL VEJLEDNING Ved Gengivelse af Indskrifter anvendes følgende Tegn: [!] Udraabstegn efter urigtigt stavede Ord. ( ) rund Parenthes ved Opløsninger af Forkortelser. [ ] skarp Parenthes ved Rekonstruktion af manglende Ord eller Bogstaver. kantet Parenthes ved senere Tilføjelser til den oprindelige Indskrift, f. Eks. Dødsaar og Dato paa Gravsten, der er hugget før vedkommende Persons Død. tomme, ikke udfyldte Pladser, især Dødsaar og Datoer. Beskrivelser af Kirkerne og deres Indhold, udførligere end de har kunnet gives i dette Værk, derunder som Regel ogsaa fuldstændige Afskrifter af Indskrifter, er tilgængelige i Nationalmuseets Arkiv. Nærværende Bind vil ligesom det foregaaende slutte med en kunsthistorisk Oversigt.
Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme
INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereSystemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Tisted Amt er i
INDLEDNING KIRKEBESKRIVELSERNES SYSTEM Systemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Tisted Amt er i Hovedsagen de samme som i de tidligere udkomne, Præstø Amt og Sorø Amt, og nedenstaaende Vejledning
Læs mereSystemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Københavns Amt
INDLEDNING Systemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Københavns Amt er i Hovedsagen de samme som i de tidligere udkomne, Præstø, Sorø og Tisted Amter, og nedenstaaende Vejledning giver derfor kun
Læs mereSystemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere
INDLEDNING Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse for redaktionsprincipperne
Læs mereTIL VEJLEDNING SYSTEMET FOR KIRKEBESKRIVELSERNE
TIL VEJLEDNING SYSTEMET FOR KIRKEBESKRIVELSERNE D et Program for Værket, som i Hovedpunkterne er formuleret paa Forordets sidste Sider, er gennemført ganske ensartet ved alle Beskrivelserne i det foreliggende
Læs mereINDLEDNING OG FAGORDBOG
INDLEDNING OG FAGORDBOG S INDLEDNING ystemet i»århus amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den redegørelse for
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereFig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mere8 Danmarks kirker. og dens tiende. Institutionen måtte i givet fald påtage sig ansvar for at vedligeholde og udstyre
REDAKTIONSPRINCIPPER FOR DANMARKS KIRKER INTRODUCTION IN ENGLISH p. 16 Nedenfor gives en oversigt over opbygningen af den enkelte kirkebeskrivelse, der fordeler sig på følgende hovedafsnit: historiske
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mereREDAKTIONSPRINCIPPER FOR DANMARKS KIRKER
7 REDAKTIONSPRINCIPPER FOR DANMARKS KIRKER INTRODUCTION IN ENGLISH p. 16 Nedenfor gives en oversigt over opbygningen af den enkelte kirkebeskrivelse, der fordeler sig på følgende hovedafsnit: historisk
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mere2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.
2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og
Læs mereFig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der er Anneks til Korsør 1, skal iflg. en Notits i Annales Esromenses under 1287 være afbrændt af Marsk Stig
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereKØGE S. NICOLAI KIRKE
Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereRapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.
Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereV. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken
Læs mereKirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE
Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mereMariagers middelalderlige sognekirke
56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereSprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923
Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereNationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis
Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereKirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger
134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570
Læs mereGuldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense
Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereM. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED
M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den
Læs mereKirker og ødekirker rundt om Horsens
Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget
Læs mereFig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.
Læs mereFig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,
Læs mereFig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs
Læs mereByggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker. Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015
Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015 Kirkerne i Ribe Stift Kirkerne i Ribe Stift er selvejende Ingen af kirkerne er fredet Kirkeordning Menighedsrådet Administrerer
Læs mereFig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1937 BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken blev af Peder Sunesøn, Biskop i Roskilde 1192 1214, skænket til Ringsted Kloster 1. I Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,
Læs mereFAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk. Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv
FAGETS TERMINOLOGI OG BYGNINGSUDTRYK tømmerværk og snedkerværk Birgitte Tanderup Eybye. arkitekt maa, stud. ph.d.. Arkitektonisk Kulturarv FORELÆSNINGENS STRUKTUR TØMMERVÆRK Begrebsdefinition og grundlæggende
Læs mereKLOKKETÅRNET RUTS KIRKE
KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER
Læs mereSakskøbing Kirke Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing
Sakskøbing Kirke Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing SAKSKØBING KIRKE Sakskøbing Kirke er en statelig købstadskirke fra middelalderen. Byen fik købstadsrettigheder af kong Valdemar Sejr i 1231. Der har sikkert
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.
Læs mereRUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning
RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:
Læs mereFig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under
Læs mereNazarethkirken i Ryslinge
Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereFig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mereForblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte
Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres
Læs mereFig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east.
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. NYKØBING KIRKE Nykøbing eller den ny handelsplads, som navnet må tolkes, omtales tidligst 1349, da Jakob Karlsen af Højby
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mere0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????
Læs mereDE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942
1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen
Læs mere2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.
2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold
Læs mereSystemet og fremgangsmåden i nærværende bind om de bornholmske kirker
INDLEDNING Systemet og fremgangsmåden i nærværende bind om de bornholmske kirker er i hovedsagen de samme som i de tidligere udkomne kirkebeskrivelser omfattende Præstø, Sorø, Tisted, Københavns og Maribo
Læs mereFig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, om hvis Forhold i Middelalderen intet er oplyst udover, at der 1301 nævnes en Sognepræst i Daastrup 1, skulde efter Klemmebrevet
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DEN GAMLE SKOLE OG DEGNEBOLIGEN GREVE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 7/11 2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/253-0001 Kommune: Greve Kommune Adresse:
Læs mereNÆSTVED GAMLE RÅDHUS NÆSTVED KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R NÆSTVED GAMLE RÅDHUS NÆSTVED KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 05.04.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/370-0001 Kommune: Næstved Kommune Adresse:
Læs mereFanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle
Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som
Læs mereFig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED
Fig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. Aa. Rl. 1942 FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED Kirken er, i hvert fald fra 1536, anneks til Slemminge 1. 1536 sad kronen inde med kaldsretten 1, og dette forhold bestod, til
Læs mereBeskrivelse af Gårslev Kirke
Beskrivelse af Gårslev Kirke Gårslev kirke ligger markant i landskabet, synlig fra alle sider, også fra motortrafikvejen, som er de flestes adgangsvej til Gårslev. Den er med sin bygningshistorie og sit
Læs mereFig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.
Læs mereSVM1354 Valsølille, Valsølille sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 56.
SVM1354 Valsølille, Valsølille sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.18. Sb.nr. 56. KUAS nr. - Anmeldelse og besigtigelse af stensat brønd og løsfund ved kloakeringsarbejde på vejareal
Læs mereFanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B
Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket
Læs mereBROGADE 26 KØGE KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BROGADE 26 KØGE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.10.2016 Besigtiget af: Tine Meyling Journalnummer: 2011-7.82.07/259-0001 Kommune: Køge Kommune Adresse: Brogade 26, 4600
Læs mereFig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED
Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet
Læs mereRapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.
Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R LÅSBYGADE 61-65 KOLDING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.11.2011 Besigtiget af: Caspar Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07/621-0001 Kommune: Kolding Kommune Adresse: Låsbygade
Læs mere