RUDBØL DER KUNNE MAN JO OGSÅ BO DER ER NOGET STORT PÅ SPIL. Kristian Ditlev Jensen: Mette Bock: magasin for mindretal, sprog og kultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RUDBØL DER KUNNE MAN JO OGSÅ BO DER ER NOGET STORT PÅ SPIL. Kristian Ditlev Jensen: Mette Bock: magasin for mindretal, sprog og kultur"

Transkript

1 nr. 5 / oktober årgang magasin for mindretal, sprog og kultur Kristian Ditlev Jensen: RUDBØL DER KUNNE MAN JO OGSÅ BO Mette Bock: DER ER NOGET STORT PÅ SPIL

2 2 nr. 5 / oktober 2014 INDHOLD RUDBØL DER KUNNE MAN JO OGSÅ BO En aften kommer forfatteren Kristian Ditlev Jensen til at tænke på et barndomsbesøg i Rudbøl. Her kunne jeg også bo, tænker han. Dagen efter starter han bilen, stiller GPS en på Rudbøl 328 km, tre timer og 26 minutter og bosætter sig i Højer. Senere flytter han til Christiansfeld. Nu bor han i Flensborg. Forfatterens møde med Sønderjylland er der kommet en bog ud af, som udkommer sidst i oktober. GRÆNSEN bringer forordet. SIDE 4 DER ER NOGET STORT PÅ SPIL Grænseforeningen er gået fra at definere sig selv som en pengeindsamlende forening til nu at være en folkeoplysende forening. GRÆNSEN har sat formand Mette Bock stævne for at høre, hvad hun forstår ved folkeoplysning, og hvad hun ser som Grænseforeningens folkeoplysningsopgave. SIDE 12 AL SANG ER LOVSANG HØJSKOLESANG ANNO 2014 I de seneste 25 år er der solgt tæt på en million eksemplarer af Højskolesangbogen, som hermed topper som Danmarks mest solgte bog. Det skyldes, at den rummer det bedste værn, vi har, mod at ligegyldigheden tager magten i livet, siger højskoleforstander Jørgen Carlsen i en artikel, der sætter fokus på Højskolesangen og fællessangens succes. SIDE 18 LÆS OGSÅ SIDE 24 SAMARBEJDE, MANGFOLDIGHED OG VÆKST SIDE 26 EN BOG PÅ YDERKANTEN AF SIN TID SIDE 28 PÅ HØJSKOLE MED GRÆNSEFORENINGEN NYHEDER, AKTUALITET OG DEBAT

3 nr. 5 / oktober LEDER STENEN SLÅR SMUT Af Mette Bock, formand En, to, tre. Fredag, lørdag, søndag. Fortid, nutid, samtid. Stenen slår smut... I skrivende stund sidder jeg på min terrasse i den sene efterårssol og tænker over en weekend, der har stået i Grænseforeningens tegn. Fredag havde jeg inviteret formændene for henholdsvis Sydslesvigsk Forening og Skoleforeningen på frokost med udsigt til Flensborg fjord, hvor sildene ikke ved, om de er danske eller tyske. Lørdag var der heldagsmøde i Middelfart for lokalforeningerne vest for Storebælt med udsigt til Lillebæltsbroen. Og i dag har jeg været på Christianslyst i Sydslesvig for at mødes med Grænseforeningens unge kulturmødeambassadører med udsigt til hårfarver fra kulsort til korngult. Brobygning og mangfoldighed. Erfaring og ungdom. Historie og nutid. Sådan skal rammerne for Grænseforeningens arbejde være de kommende år. På alle tre møder stillede jeg det samme spørgsmål: Med afsæt i Grænseforeningens formålsparagraf, der ikke står til diskussion, hvilke opgaver skal Grænseforeningen så prioritere i de næste fem år frem? Vi er på vej mod 2020, hvor vi skal fejre 100 året for den folkeafstemning, der satte de velkendte og i dag fuldt ud respekterede grænsesten, der fortsat markerer grænsen mellem Danmark og Tyskland. Vi er forskellige. Men vi vil hinanden. Mindretals- og flertalskultur er ikke en hindring, det er en mulighed. Men er vi ved at glemme? Er der overhovedet brug for Grænseforeningen, her næsten 100 år efter grænsedragningen, i en globaliseret tid, der er så fuldstændig forskellig fra dengang? Ja da! For selvom tilværelsen og livsvilkårene har ændret sig, er der grundlæggende spørgsmål, der altid vil udfordre menneskets identitet. Hvem er jeg? Hvor hører jeg til? Hvordan kan jeg møde det anderledes? Kan jeg bevare mine rødder og mit sindelag, selvom jeg lever i en flertalskultur, der adskiller sig fra min egen? Søren Epplers smukke tekst til sangen Stenen slår smut fra 1990 bliver i dag sunget ved enhver given lejlighed i Grænseforeningens regi. Og netop den tekst har i høj grad inspireret mig i det arbejde, der for øjeblikket pågår med at formulere pejlepunkter for Grænseforeningens arbejde i de kommende år: Stenen slår smut på det danske vand smidt af en legende hånd. Ringene rammer et andet land. Danmark, din skaberånd går som vinden mod øst, går som solen mod vest og over Atlanten! Teksten rummer tre cirkler: Den inderste, kernen, der er udgangspunkt og mål for det hele: Det danske mindretal syd for grænsen, dansk sprog og dansk kultur. Det er nedslagspunktet. Men når stenen rammer vandet, danner der sig nye ringe. Næste ring er Danmark. Og yderste ring er verden. Også i de næste fem år vil langt hovedparten af Grænseforeningens aktiviteter dreje sig om nedslagspunktet, det danske mindretal syd for grænsen. Der er et enormt behov for folkeoplysning, ud gennem alle revner og sprækker, så vi nord for grænsen ikke glemmer vores mindretal. Og mindretallet ikke glemmer moderlandet. Til at løse den opgave har vi brug for samarbejde på tværs af grænsen, for det sker ikke af sig selv. Det personlige møde, feriebørn, skoleudveksling, efterskole- og højskoleophold, ekskursioner, venskabsmøder, foredrag, udarbejdelse af undervisningsmateriale, mediehistorier om mindretallet og meget, meget mere skal der til. Men vi skal også forstå at se de ringe, der breder sig i vandet, for de gør historien nærværende for det moderne menneske. Ringene skaber identifikation og giver historien relevans for vor egen tid. Erfaringerne fra grænselandet er med andre ord ikke kun til historiebøgerne. De taler direkte ind i en samtid, hvor kulturmøder og grænsekonflikter florerer som aldrig før. Overalt i verden gør flertalskulturer ihærdige forsøg på undertvingelse af mindretalskulturer ved at lægge begrænsninger for dem eller i værste fald anvende brutal magt. Lige nu pågår diskussionen om Grænseforeningens strategi rundt omkring i lokalforeningerne, og om få uger holder vi også et åbent møde i Flensborg, hvor vi inviterer alle syd for grænsen til at give deres besyv med: Har I brug for Grænseforeningen, kære mindretal? Skal stenen fortsat lystigt slå smut eller synes I, opgaven er løst?

4 4 nr. 5 / oktober 2014 RUDBØL DER KUNNE MAN JO OGSÅ BO En aften kommer forfatteren Kristian Ditlev Jensen til at tænke på et barndomsbesøg i Rudbøl. Her kunne jeg også bo, tænker han. Dagen efter starter han bilen, stiller GPS en på Rudbøl 328 km, tre timer og 26 minutter og bosætter sig i Højer. Senere flytter han til Christiansfeld. Nu bor han i Flensborg. Forfatterens møde med Sønderjylland er der kommet en bog ud af, som udkommer sidst i oktober. GRÆNSEN bringer forordet. Af Kristian Ditlev Jensen

5 nr. 5 / oktober

6 6 nr. 5 / oktober 2014 Her kunne man bo, sagde min mor og trak vejret dybt. Mit allerførste møde med Sønderjylland oplevede jeg som barn, da jeg var på en af de sjældne ferier sammen med min bror og min far og mor. De voksne havde lånt en bil af nogle venner nu skulle vi på familiens første Danmarkstur. Turen gik til Jylland via Storebæltsfærge og Lillebæltsbro, og da vi nåede Hovedlandet, var det, at min mor begyndte at fable om det. Hun ville til Rudbøl. Min far syntes, det var lige lovlig langt nede. Men han føjede hende. Og inden længe var vi på vej til det sydvestligste hjørne i Danmark. Da vi kom til Tønder, mente min far, at nu kunne man altså ikke komme længere ud. Min mor insisterede. Vi kørte igennem den fine Slotsgade i Møgeltønder. Min far var nu tydeligt frustreret. Men min mor var ikke en, man bed skeer med: Vi skal til Rudbøl! Kør nu bare! Da vi endelig lå og snoede os ud over marsken på de små zigzagveje med kurs mod den nedgående sol, som i en anden western, var min far på randen af opgivelse. Så kom byskiltet. Vi kørte op på diget. Og han stoppede bilen. Min mor steg ud. Og så kom det. Først den dybe vejrtrækning. Egentlig begyndte det med, at jeg ville ære min mors minde. Jeg ville mindes hende ved at gøre noget, som hun ville have elsket at gøre. Noget, vi måske burde have gjort sammen, imens hun endnu levede Her kunne man bo, sagde hun så. Jeg har stadig et let gulnet farvefotografi af det et sted i mine gemmer. Min mor og mig og min bror. Det er min far, der står med vores Kodak Instamatic det lille fuldautomatiske kamera med den kubeformede, roterende blitz. Min bror er langhåret. Jeg har kassebukser på. Min mor er iført sine sædvanlige brune fløjlsbukser med smæk. Det var det første, jeg tænkte på mange, mange år efter, da jeg mistede min mor. Hun døde alt for tidligt, og da jeg sad, tynget af sorg og ikke anede, hvad jeg skulle stille op, kom jeg i tanke om det. Egentlig begyndte det med, at jeg ville ære min mors minde. Jeg ville mindes hende ved at gøre noget, som hun ville have elsket at gøre. Noget, vi måske burde have gjort sammen, imens hun endnu levede. Men hvad? Her kunne man bo, hørte jeg hende så pludselig sige. Rudbøl? Fint, tænkte jeg. Det gør jeg sgu. Og dagen efter satte jeg mig om morgenen ind i min bil og tastede Rudbøl i bilens GPS. 328 km fra mit daværende hjem. Tre timer og 26 minutter. Jeg trak på skuldrene og satte bilen i gear. Det var jo lørdag. Jeg kan stort set ikke huske køreturen derned. Måske var det sorgen. Men jeg kan først huske, hvordan landskabet langsomt begyndte at ændre karakter lige syd for Kolding. Det blev mere bart, mere råt, men på samme tid også mere frodigt, mere bølgende, mere romantisk. Længere nede kom de lange lige landeveje, hvor bilerne kørte hurtigere, end jeg var vant til, og hvor jeg pludselig begyndte at tænke på mine mange rejser i USA og i Australien. De lange, lange veje findes jo ellers slet ikke i Danmark. Som den morsomme musiker og digter T.S. Høeg engang sagde, så ville beatgenerationen som er en berømt retning inden for litteraturen, hvor udøverne blandt andet tager narkotika i lige lovlig store mængder og kører ud på meget lange road trips aldrig været slået an, hvis den var opstået i Danmark. Når man har kørt en times tid, så ryger man jo i vandet, sagde han. I Sønderjylland får man omsider fornemmelsen af, at det kunne være anderledes. Det er, som om man allerede er kommet en lille smule til Tyskland. Her er der, omsider, plads. Lidt nord for Tønder kom de første huse bygget i frisisk stil. Jeg var, geografisk set, på vej ind i det allernordligste af Nederlandene. I Møgeltønder bragede jeg igennem muren af provinsialitet og lige ind i en nationalistisk kongetro, man ikke finder større, med mindre man står inde på selve Amalienborg Slotsplads. Det her, det er Danmark. Med Dannebrog

7 nr. 5 / oktober vajende så ofte, som man overhovedet kan slippe af sted med det. I Møgeltønder studsede jeg, da jeg var på vej ud af byen. Der manglede et skilt, der viste af mod Rudbøl og sidst jeg var forbi, manglede det stadig. Jeg smilede for mig selv. Hvorfor skulle man også skilte her? De lokale kender jo vejen. Nu var jeg på landet helt derude, hvor man hverken blinker af eller blænder ned. Da jeg endelig nåede Rudbøl, steg jeg ud af min bil. Her kunne man bo, sagde jeg og trak vejret dybt ind. Lige siden den spontane køretur tværs igennem landet har jeg oplevet et sønderjysk eventyr, som stadig folder sig mere og mere ud, hver gang jeg møder nye mennesker og oplever nye steder, nye sider af egnen. I starten blev jeg så bidt af Sønderjylland, at jeg overvejede at flytte ned og bo der permanent. Jeg begyndte at kigge på huse, og jeg drømte om et stort ensomt hus langt ude på landet. Jeg tror, jeg forestillede mig, at det var sådan, en rigtig forfatter burde bo. Alle mine venner i København troede, at jeg var blevet skør. Jeg afviste dem blankt. Det var jo bare, fordi de aldrig havde været der. Da jeg kørte nogle af dem ned til marsken for at vise dem vidderne, og hvor højt der egentlig var til loftet dernede, så reagerede de spontant på to vidt forskellige måder. Det mener du ikke? Du dør af ensomhed? Kender du overhovedet nogen her? Skal vi ikke køre igen? Det var den ene reaktion. Wow! Hvor er her smukt! Det kan jeg virkelig godt forstå, at du er faldet for! Her skulle man slå sig ned, finde en kone og få nogle børn! Jeg lejede et lille rækkehus i Højer og flyttede fra London og direkte ned i marsken. Folk troede, at jeg var sindssyg. Men jeg følte, at jeg omsider gjorde noget helt rigtigt. Der var noget, der virkelig trak uden at jeg rigtig kunne sætte ord på det Det var den anden reaktion. Og lige siden har jeg faktisk fået flere venner med på vognen. Når man først har set Sønderjylland, mærket bakkerne på Als, set grænselandet, oplevet de rå marskområder, mærket overgangen fra Midtjylland, så kan man ikke slippe det igen. Jeg kunne i hvert fald ikke. Hvad i himlens navn vil du i Højer? Det er et godt spørgsmål. Hvordan Søren ender man i Højer en lille flække i det allerallersydvestligste Danmark. Det er en lang historie. Den begyndte egentlig, da jeg rejste til London for at bo der et års tid. Det var for at prøve noget helt andet. Og da jeg rejste hjem igen, tænkte jeg det så. Måske skulle jeg gentage succesen? Måske skulle jeg simpelthen prøve noget helt, helt, helt andet? København har jeg studeret i og boet det halve af mit liv i, så Danmarks hovedstad kender jeg som min egen bukselomme, selv om jeg faktisk er vokset op et helt andet sted på Sjælland, nemlig i den lille jernbanekøbstad Holbæk. Så hvorfor ikke prøve det helt modsatte? Som forfatter drømmer man virkelig tit om det. Tænk, tænker man, hvis man bare kunne flytte på landet og finde den

8 8 nr. 5 / oktober 2014 ro, der skal til. Tænk på, hvor meget man ville få skrevet. Eller tænk bare på, hvor meget, man ville få tænkt. Jeg gjorde alvor af det. Jeg lejede et lille rækkehus i Højer og flyttede fra London og direkte ned i marsken. Folk troede, at jeg var sindssyg. Men jeg følte, at jeg omsider gjorde noget helt rigtigt. Der var noget, der virkelig trak uden at jeg rigtig kunne sætte ord på det. På vejen til det nordlige Frankrig gjorde min fætter og jeg et stop med kassevognen i Højer, hvor jeg underskrev lejekontrakten. Da vi kørte ned ad Autobahn mod Calais og færgen til England, blev depositum overført et sted i cyberspace. Og et par dage efter kom vi retur med flyttelæsset fra Golders Green i Nordlondon. Omvæltningen var til at forstå. Der er meget stille i Højer. Som en af de lokale på et tidspunkt sagde til mig: Hvis man kan overleve en vinter her, så flytter man aldrig igen. Senere på året forstod jeg ham. Der kan være stille som Døden i Højer. Der kan være koldt som i Kiruna. Og der kan være næsten lige så ensomt, som der kan være, når man sidder alene i en toværelseslejlighed i Storbritanniens hovedstad, hvor der bor ti millioner mennesker. Men det er også uden sammenligning det smukkeste sted, jeg kender i Danmark solen klokken seks om morgenen, de store fugle, tågebankerne, fårene på skråningerne. Det er et af de eneste steder i Danmark, jeg kan genkende alene på lugten en særegen blanding af hav, komøg, græs, salt og rå, rå blæst. Det er et af de få steder i Danmark, hvor jeg har følt ro, hvor jeg har oplevet en indre fred, som jeg slet ikke føler nogen andre steder, og det er det sted i Danmark, hvor jeg får skrevet mest. Jeg kan stadig huske den første gang, jeg skulle overnatte i marsken. Jeg lejede et lille hus af Rudbøl Grænsekro. Og skrev et halvt teaterstykke i løbet af én aften. Den første halvdel havde jeg været flere måneder om at få færdig. Men sådan er det. Sønderjylland er på mange måder et magisk sted. Efter eventyret i Højer med lammestege, vandreture på digerne, besøgene hos slagteren, de ensomme cykelture til Tyskland, de lange, lange hjemture efter besøg i andre dele af Sønderjylland endte jeg i Christiansfeld, hvor jeg stadig har en lille lejlighed. Jeg joker tit med det og siger, at jeg har mit lille refugium i Nordøstsønderjylland. Og den er god nok. Det er to kilometer syd for den gamle grænsekro. På kirkegården er mange af gravstenene stadig med tyske navne. Der er en særlig ironi, når københavnersnuderne spørger, hvad i alverden jeg vil dér helt nede på Lars Tyndskids mark. Så forklarer jeg dem, at set med de briller, så er jeg jo faktisk flyttet tættere på storbyen. Sandheden er, at jeg selv føler, at jeg hele tiden ved at flytte til Sønderjylland både i den ene og den anden ende er flyttet hjem. For det er sådan, det føles. Det er svært at udtrykke i ord. Det er en ren følelse. Noget falder på plads i mig, når jeg passerer grænsen om det så er nord fra eller syd fra. Og det er så tydeligt, at det faktisk har undret mig. Sommetider har jeg ligefrem ligget vågen om natten i min seng i Højer. Uden for vinduet kunne man se fuldmånen stå så stor og klar, at man næsten kunne røre den. Og med vinduet åbent kunne man pludselig høre suset fra tusinder af gæs på træk. Så har jeg tænkt det: Gad vide, om det er noget magisk? Gad vide, om det

9 nr. 5 / oktober Der er meget stille i Højer. Som en af de lokale på et tidspunkt sagde til mig: Hvis man kan overleve en vinter her, så flytter man aldrig igen. Senere på året forstod jeg ham. Der kan være stille som Døden i Højer

10 10 nr. 5 / oktober 2014 er noget spirituelt? Har jeg været Sønderjyde i et tidligere liv? Jeg tror ikke selv på den slags genfødsler, men tanken er jo nærliggende. Hvordan pokker kan man føle sig hjemme i en helt anden egn end dér, hvor man ude fra set egentlig hører til. Tænk, sagde jeg engang ved et bryllup til min farbror, der hedder Jørgen Ditlev Jensen, hvis man havde en forfader, der var død i Rudbøl. Det har du, sagde han så. Ditlev den Ældre, som jeg for sjovs skyld kalder ham, har i de senere år syslet med slægtsforskning. Han løftede et gråt øjenbryn og tilføjede: Han hed Hans Jensen. Han blev skudt. Tolerancen i forhold til timing og aftaler er tit lidt rundere i Sønderjylland end i andre dele af Danmark. Folk ved jo godt, at trafikken kan drille, når man kommer rigtig langvejsfra. Hvis man kommer et kvarter Lige siden den spontane køretur tværs igennem landet har jeg oplevet et sønderjysk eventyr, som stadig folder sig mere og mere ud, hver gang jeg møder nye mennesker og oplever nye steder, nye sider af egnen for tidligt eller for sent, så går det nok alt sammen alligevel. Når først man er nået frem, bliver man jo som regel også en rum tid længere end andre steder. Men den aften, da jeg skulle holde foredrag i Højer, valgte jeg at køre i god tid fra Christiansfeld. Så jeg var der en halv times tid, inden vi skulle starte. Dels, fordi jeg så kunne nå at gå fra sognegården og lidt ud af byen jeg kunne nå at trække vejret dybt og se ud over marsken. Dels, fordi jeg faktisk var lidt nervøs. Indenfor i sognegården prøvede jeg at bryde isen. Jeg kender jo godt fordommene om københavnere. Jeg tog sønderjyderne lige på og hårdt: Det er jo egentlig kun jer selv I, som er sønderjyder der må mene noget som helst om Sønderjylland. Det er kun jer, der må vurdere sønderjyderne, om det så er handelstalentet i Sønderborg, dansksindetheden i Flensborg eller Tøndersagens grusomhed. Alle andre danskere må i virkeligheden slet ikke udtale sig om noget som helst sønderjysk. For på samme tid som I er de mest danske af alle danskerne, så er I også nogle helt andre end danskerne. Derfor må jeg hellere starte med at få afklaret en sag. Hvor mange herinde i det her lokale har en forfader, der er faldet ved Dybbøl? Der kom et par hænder op. Men ikke mange. Nå, men det har jeg altså. Han hedder Hans Jensen. Så nu må jeg vel gerne sige noget om Sønderjylland, ikke sandt? Der var spredt latter. Hvilket jo er tegn en stor succes på de kanter. Det viste sig at være en fin måde at komme ind på livet af sønderjyderne på. Man skal bare lade, som om man selv er en af dem, så åbner de straks mere op. Imidlertid følte jeg mig jo også lidt falsk. For nok har jeg måske en forfader, der er faldet ved Dybbøl. Men mon ikke mange har det? Det er jo en rent matematisk ting. Selv hvis man tager hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg med, så var befolkningen i det, der samlet kaldes den danske helstat, ikke meget mere end 2,5 millioner mennesker, da slaget ved Dybbøl gik for sig. Og det ligger jo mange generationer tilbage. Så sandsynligheden for, at mange af de nulevende danskere i deres vidt forgrenede slægtstavler har haft en ung mand, der har deltaget i et af de store dansktyske slag, eller en ung kvinde, som har forbundet de faldnes sår, er jo ret stor. Kort sagt, så har jeg en forfader, der er faldet ved Dybbøl. Men gør det mig til Sønderjyde? Næppe. Kom han overhovedet fra Sønderjylland? Det er slet ikke sikkert. Soldaterne kom jo fra hele landet. Imidlertid skete der noget sjovt efter mit foredrag i Højer. Der kom en mand hen til mig og kiggede nysgerrigt på mig. Så spurgte han: Kommer du fra Løgumkloster? Jeg måtte skuffe ham. Men jeg spurgte, hvorfor han egentlig tænkte det?

11 nr. 5 / oktober Det er navnet. Der var engang en murermester oppe ved Løgumkloster, der hed det samme. Hans drenge hed det også. Og hans far. Hvad hed de? Ja, de hed alle sammen Ditlev til mellemnavn. Men det er jo altså også meget normalt på de her kanter. At man hedder Ditlev. Fritz. Adolf. Så går det i arv som mellemnavn. Det er jo de her traditioner og tyske navne og sådan, sagde han og trak på skuldrene, inden han gik. Da jeg nogle måneder senere talte med min farbror Jørgen Ditlev Jensen, kunne jeg ikke lade være med at spørge ham. Hvor kommer det egentlig fra, det dér Ditlev? Sagen er nemlig, at både jeg selv og min bror hedder det. Min farbror hedder det. Min oldefar hed det ja, faktisk gik han kun under det navn. Men min tipoldefar hed det vist også. Alle mine fætre hedder Ditlev til mellemnavn, undtagen René, der har et mellemnavn fra sin mors familie. Ja, det er noget underligt noget, sagde min farbror. Men jeg kan se, at vi har heddet det længe. Hvor længe? I vores familie har mændene heddet det i mindst ti led tilbage, forklarede han. Ti led tilbage!? Jeg var målløs. Så måske er der alligevel noget om det? Jeg forestiller mig, at det passer meget godt med krigen i Og jeg ser for mig, hvordan en forslået, fornedret sønderjyde har valgt at prøve lykken et nyt sted. Han har sejlet, han har reddet, han har sejlet igen. Og så er han endt midt på Sjælland. Midt i de bløde bakker og de frodige landskaber, der faktisk på en måde godt kan minde lidt om Sønderjylland, hvis man ser nøjere til. Han er hoppet ned fra hestevognen. Så har han trukket vejret dybt, og måske har han så sagt det. Her kunne man bo. Kristian Ditlev Jensen: SØNDERJYLLAND. Gyldendal. 300 sider, illustreret. 350 kr. Bogen anmeldes i et kommende nummer af Grænsen. Kristian Ditlev Jensen, f. 1971, er dansk forfatter og journalist. Han blev født i Holbæk og studerede fra 1990 litteratur ved Københavns og Aarhus Universiteter, samtidig med at han gik på Forfatterskolen. I 2001 debuterede Kristian Ditlev Jensen med den omtalte og roste selvbiografi Det bliver sagt. Desuden Røde kager & grøn te (2002) og romanerne Livret (2006), Ord i Orientekspressen (2007) og Opstigende Skorpion (2010). Sideløbende med forfattervirksomheden er Kristian Ditlev Jensen freelancejournalist. Han har skrevet til næsten samtlige store danske dagblade og flere madtidsskrifter, ligesom han har været vært på Radio 24syv. Ved folketingsvalget i 2007 stillede han op for partiet Liberal Alliance, som han imidlertid forlod igen året efter var Kristian Ditlev Jensen desuden ansat i Klima- og Energiministeriet som taleskriver for Connie Hedegaard.

12 12 nr. 5 / oktober 2014 INTERVIEW DER ER NOGET STORT PÅ SPIL Oplysning om grænselandet er en umådelig vigtig opgave, for vi kan ikke bruge en erfaring, som vi ikke ved, vi har, siger Grænseforeningens formand, Mette Bock. Grænseforeningen er gået fra at definere sig selv som en pengeindsamlende forening til nu at være en folkeoplysende forening. GRÆNSEN har sat Mette Bock stævne for at høre, hvad hun forstår ved folkeoplysning, og hvad hun ser som Grænseforeningens folkeoplysningsopgave. Af Erik Lindsø Det handler om på én gang at løfte og at oplyse, er det første, Mette Bock siger, da hun bliver bedt om at forklare, hvad hun forstår ved folkeoplysning. Vi skal både oplive og oplyse. Hvis du ikke får åbnet ørerne på folk og får tændt det, der gør, at man selv har lyst til at hægte sig fast og få mere viden, så kan du jo oplyse, uden det nytter. Hvor mange mennesker har ikke brugt alt for mange timer i et røv-til-bænk-forløb både som børn og voksne hvor ting er sejlet hen over hovedet på dem, og hvor det ikke har slået rod. Det nytter ikke at modtage viden, hvis man ikke finder den krog, der gør det meningsfyldt og skaber relevans. KAMPEN FOR DANNELSEN Hvordan synes du, folkeoplysningen har det i dag? I folkeoplysningens barndom var oplysning noget, der udgik fra neden. Man lavede selv sine foredragsforeninger i præstegården og på bøndergårdene samlede man folk i de der meget rige årtier i slutningen af 1800-tallet. I dag er vi kommet meget langt op i behovspyramiden, hvis man f.eks. ser på, hvad der bliver udbudt af folkeoplysningsforbundene. Foto: Scanpix

13 nr. 5 / oktober

14 14 nr. 5 / oktober 2014 Det, jeg savner ved folkeoplysningen, er det bredere perspektiv. Jeg savner i udpræget grad, at vi kan knytte bro mellem det historiske og det aktuelle at vi kan placere os selv, og det vi beskæftiger os med, i en bredere sammenhæng. Den del af folkeoplysningen er trængt i baggrunden til fordel for den mere specialiserede, rationelle og meget tidsafgrænsede tilgang til tingene. Siger du hermed, at folkeoplysningen har parkeret dannelsen på bekostning af det faglige og det mere specifikke? Der er al for megen fokus på det uddannelsesmæssige på bekostning af det I dag kan folkeoplysning og det mellemfolkelige ikke skilles ad. Det hører sammen fuldstændigt dannelsesmæssige. Også her på Christiansborg. Men de to ting hænger sammen. Jeg har selv en baggrund i både filosofi og statskundskab. I filosofi beskæftiger man sig med, hvad det vil sige at være menneske. I statskundskab beskæftiger man sig med de rammer, som samfundet sætter for det enkelte menneskes liv. Begge dele er vigtige at huske på. Hvorfor er dannelsesaspektet trængt i baggrunden? Jeg tror, det er fordi, vi lever i et samfund, hvor mange af vores basale behov er dækket fuldstændig ind. Vi er blevet en lille smule tilbagelænede og tager tingene for givne i forhold til, hvad de i virkeligheden er. Derved bliver de store spørgsmål om liv og død og meningen med det hele trængt mere i baggrunden. Men det har også med informationsmængden at gøre. I dag drukner vi i informationer, og vi bruger ufattelig megen tid på at holde os informeret. Denne løben efter løsrevne informationer har gjort tilværelsen mere fragmenteret. Den lette løsning er derfor blevet at trænge dannelsen i baggrunden og sige, at det hele handler om informationer og om dygtiggørelse. Det er derfor, vi er så rodløse i det moderne samfund og har svært ved at håndtere de basale livsspørgsmål, som jo i virkeligheden ikke har forandret sig fra Platons tid til i dag. At sætte fokus på de basale spørgsmål i samfundslivet og menneskelivet ser jeg som folkeoplysningens største opgave netop nu også i Grænseforeningen. DER ER NOGET PÅ SPIL Grænseforeningen er de senere år gået fra at være en støtteforening for mindretallet til at blive en folkeoplysende forening. Det er en svær opgave, for uvidenheden er stor selv på regeringsniveau, forklarer Mette Bock: I næste uge (medio september, red.) skal jeg besøge Sofie Carsten Nielsen, vores forskningsminister. Vi har jo lige haft hele diskussionen om studentereksaminer, man tager syd for grænsen. Mit ærinde er at gøre ministeren opmærksom på, at hvis man ikke på regeringsniveau og i ministeriet har den ringeste fornemmelse for, hvad der foregår i Sydslesvig, så har vi et voldsomt problem. Jeg kan jo ikke proppe det ind i hovedet på ministeren, men jeg kan måske tænde en opmærksomhed på, at her er noget, hun faktisk burde beskæftige sig med. Hvad er der galt i ministeriet? Der er i ministeriet både uvidenhed og Foto: Scanpix

15 nr. 5 / oktober Der er al for megen fokus på det uddannelsesmæssige på bekostning af det dannelsesmæssige. Også her på Christiansborg. mangel på vilje til at ville forstå, hvad der foregår i Sydslesvig. Når man kan finde på at sige, at det at tage en studentereksamen på de danske gymnasier i Sydslesvig er at tage en studentereksamen i udlandet, så er der et eller andet hamrende galt. Som er at man har mistet en vigtig forståelse for de værdier i grænselandet, som også betyder noget i Danmark. Selvfølgelig skal man stille krav til eleverne i Sydslesvig, og der er forhold, der skal være opfyldt osv. Men jeg er nervøs for, at det, der egentlig burde være almindelig baggrundsviden høre til almindelig dannelse i en regering og i et ministerium ikke længere er en selvfølge. Derfor er der virkelig noget på spil, hvis man er endt med at se på Sydslesvig og grænselandet som noget musealt og ikke forstår det som en del af dansk historie og dansk kultur, som også rækker ind i den tid, vi i dag lever i. SOM RINGE I VANDET Hvad er forskellen på almindelig oplysning om grænselandet og så lave folkeoplysning? Mette Bock finder papir og blyant frem og tegner en kerne med to ringe omkring. Hvis du kigger på, hvad Grænseforeningen skal, så er der en kerne, som handler om vores eget grænseland den historie og den udvikling, der knytter sig til netop dette geografiske område. Så er der en ring uden om kernen, hvor erfaringerne fra grænselandet breder sig. Et eksempel er Kulturmødeambassadørerne, hvor unge fra det danske og det tyske mindretal og fra etniske mindretal i Danmark fortæller om deres eget liv. Herved kan spørgsmål om flertalskultur og mindretalskultur i vores eget lille land bruge erfaringer fra den inderste ring her. Og så er der den yderste ring her,

16 16 nr. 5 / oktober 2014 Foto: Scanpix De unge er jo vildt aktive og laver noget, der har stor betydning for Grænseforeningen uden at være medlem. Det skal vi være åbne for og støtte. På billedet er det Kulturmødeambassadørerne, der diskuterer med Pia Kjærsgaard på Folkemødet på Bornholm som handler om grænsekonflikter ude i verden, hvor vi også kan suge næring fra kernen. Kan du komme med et aktuelt eksempel på den yderste ring? Det, der i helt ufattelig grad har betydning for danskerne i dag og som det er en folkeoplysningsopgave at få os til at forstå det er, at de erfaringer, som vi har fra vores eget grænseland, det er erfaringer som i den grad kan bruges til, at vi på den ene side bedre kan forstå helt nutidige og aktuelle problemstillinger, og at vi har et bidrag at tage ud i verden med, eller at få andre lande hertil for at se, hvordan en fredelig sameksistens mellem flertal og mindretal kan udvikles og praktiseres. Jeg er udenrigspolitisk ordfører og sidder i Det Udenrigspolitiske Nævn og rejser rundt i verden, og der er grænsekonflikter overalt. Jeg har været i Ukraine for to måneder siden. Det, der foregår ovre i det grænseland, er jo en konflikt mellem et flertal og et mindretal. Med vores historie kan vi anskueliggøre, hvad det er for en vej, vi er gået i vores eget grænseland. Hvordan vi er endt i fredelig sameksistens? Og den vej adskiller sig for mig at se ikke fra den vej, som man kunne vælge at gå i Ukraine eller andre steder i verden, hvis man havde mod til at gøre det. Derfor ser jeg oplysning om grænselandet som en umådelig vigtig opgave for vi kan jo som danskere ikke bruge en erfaring, som vi ikke ved, vi har. GRÆNSEFORENINGENS MELLEMFOLKELIGE OPGAVE Siger du hermed også, at Grænseforeningen har en mellemfolkelig opgave? Absolut. I dag kan folkeoplysning og det mellemfolkelige ikke skilles ad. Det hører sammen fuldstændigt. Derfor er den udvikling, Grænseforeningen har været igennem de senere år, rigtig positiv, og den udvikling skal vi fortsætte. Kulturmødeambassadørerne og Elevambassadørerne viser vejen, og vi skal have mere damp på disse ungemøder. I Sydslesvig kan der være en vis modstand mod dine tanker. Både SSW og SSF har tidligere reageret imod, hvad de kalder Grænseforeningens instrumentalisering af mindretallet. Jeg har den dybeste respekt for, hvad der foregår i mindretallet, men jeg har også den dybeste respekt for den mangfoldighed, der er i mindretallet. Når man taler om mindretallet, så taler man ofte om dem som sådan en homogen enhed, hvor de alle sammen går i takt og mener det samme. Men det er en kæmpe stor illusion. Men også blandt Grænseforeningens ældre medlemmer har det skabt røre, at hovedforeningen aktualiserer mindretallet ind i en moderne dagsorden med kulturmøde. De ældre medlemmer i Grænseforeningen laver et fantastisk stykke folkeoplysning i den forstand, at de i lokalforeningerne bruger rigtig megen tid på det personlige møde, hvor de selv rejser frem og tilbage til Sydslesvig, selv har knyttet venskaber med en bestemt skole, de følger, modtager feriebørn fra Sydslesvig osv. Det er for mig at se rigtig god folkeoplysning. Og de ældre medlemmer rundt omkring fortæller jo deres børn og børnebørn, hvad det er, de laver. Det kan godt være, at de ikke kan lokke dem til at blive medlemmer af Grænseforeningen, men de laver et folkeoplysningsarbejde, som jeg synes, man skal have den allerstørste respekt for. Lokalforeningernes arbejde er en måde at gøre det på. Kulturmødeambassadørerne og deres projekt er en anden måde. Så man kan ikke sætte folkeoplysning på en formel. Det møde mellem mennesker, som jeg siger, er det afgørende, kan finde sted på ufattelig mange forskellige måder. Og det skal det også. Det, der netop kendetegner folkeoplysningen, når den virker, er, at den går på flere ben. SINDELAGSKONTROL ER MANGEL PÅ DANNELSE Er folkeoplysning blevet sværere i en globaliseret tid med mange kulturer sammen? Ja, det ses i identitetsdiskussionen, som er blevet en kampplads, hvor man skændes om, hvad det vil sige at være dansk og dansksindet? Men det er noget, man ikke

17 nr. 5 / oktober kan sætte på formel. Og den respekt for, at identitetet ikke kan sættes på formel, savner jeg nogle gange at man udviser den respekt, at man ikke skal kravle ind i hovederne på folk og lave en test for nu at afgøre, om de er danske eller ej. Når vi får trang til sindelagskontrol, er det et udtryk for usikkerhed. Hvis du hviler i din egen identitet, står du på sikker grund, og så er du ikke så bange for det anderledes og dem, som har en anden tilgang til livet, end du selv har. Når vi overhovedet er begyndt at diskutere, hvad det vil sige at være dansk, og hvornår man er det, er det mangel på dannelse og mangel på bevidsthed om egen identitet vores rødder og hvilket grundlag, vi selv står på. Og her ser jeg mødet mellem mindretal og flertal som en mulighed for at blive mere bevidst om egen identitet. Det anderledes skal vi lære ikke at se som en trussel, men som en kæmpestor mulighed. Det er derfor, der er så megen inspiration at hente i grænselandet for det moderne menneske. Vi kunne blive meget bedre til at håndtere kulturmøder i Danmark ved at vide noget om forholdene for mindretal i grænselandet. På samme måde når vi skal forholde os til konflikter ude i verden, da har vi en så rig kilde i vores egen grænselandshistorie, at det er vildt ærgerligt, at vi ikke er mere bevidste om det. OPLYSNING ER OVERLEVELSE Det, der er vores opgave i Grænseforeningen, er for det første, at respektere, at vi ikke skal ind og blande os i, hvordan mindretallet ønsker at leve syd for grænsen. Vores opgave er at se, om vi kan bidrage til, at der eksisterer rammer for, at mindretallet fortsat kan eksistere. Det kan vi gøre på mange forskellige måder. Men en af måderne og det er en meget vigtig ting det er at sikre, at der i den danske flertalsbefolkning nord for grænsen er viden og bevidsthed om, at vi har et ret stort mindretal, som bor udenfor landet og lever deres danske liv udenfor landets grænser. Skal mindretallet også forstå, at de har en oplysningsopgave nord for grænsen? Selvfølgelig skal de det, men det må de selv finde ud af. Vi andre kan sige, at vi synes, det er vigtigt, og Grænseforeningen kan sætte nogle aktiviteter i gang, der hjælper det på vej, men opgaven skal løftes af mindretallet selv. Alle skåltalerne skal vi nok rituelt få høvlet af ved de lejligheder, der byder sig. Men det er jo ikke det, der er interessant. Det interessante er den enkeltes historie. Jeg gør derfor meget ud af at møde ikke bare dem, der har stjerner på skuldrene, men også en lang række forskellige mennesker i deres hverdag og i det fantastisk rige foreningsliv, der er i Sydslesvig. Og jeg bruger enhver lejlighed til at fortælle, at det er vigtigt, I husker, at hvis I ikke er med til at fortælle jeres historie nord for grænsen, så kan det godt være, at I får et stort problem på den lange bane. AKTIV UDEN AT VÆRE MEDLEM Folkeoplysningen er pr. tradition bundet op på foreningslivet, men unge i dag vil ikke være medlem af en forening. Lokalforeningerne er jo meget geografiske. Men unge i dag organiserer sig anderledes, og det skal vi lære at håndtere. Når flere hundrede unge engagerer sig for Grænseforeningen på Roskilde Festival, er det jo en pipeline ind i Grænseforeningen, og jeg tror, at der ad denne vej kan komme nye former for organiseringer i Grænseforeningen. Jeg er fuldstændig klar over, at vi også mister medlemmer de kommende år. Men de unge engagerer sig på en anden måde i Grænseforeningen, end de ældre gør. De unge er jo vildt aktive og laver noget, der har stor betydning for Grænseforeningen uden at være medlem. Det skal vi være åbne for og støtte. Kan vi holde fast i de unge på deres egne præmisser, så tror De unge er jo vildt aktive og laver noget, der har stor betydning for Grænseforeningen uden at være medlem. Det skal vi være åbne for og støtte jeg, at når de bliver ældre og børnene er flyttet hjemmefra, så vil de organisere sig i foreninger, lidt som vi kender det i dag. Jeg vil gerne stille spørgsmålet, om de mange 60+, som i dag er meget foreningsaktive, også var det, da de var i 20 erne? Det er jeg ikke så sikker på. Der har altid været flest gråhårede i de danske foreninger. Min tilgang er derfor, at vi skal være glade for de lokalforeninger, vi har, og støtte deres måde at arbejde på samtidig med, at vi hjælper de unge med at finde deres indgange. Vores opgave er at sørge for, at mødet mellem mennesker kan finde sted i endnu flere varianter, end det gør i dag det er vejen frem. Kan vi det, så er der håb. Det er Grænseforeningens folkeoplysningsopgave. Det er sådan, vi skaber fornyelsen af Grænseforeningen.

18 18 nr. 5 / oktober 2014 AL SANG ER LOVSANG HØJSKOLESANG ANNO 2014 I de seneste 25 år er der solgt tæt på en million eksemplarer af Højskolesangbogen, som hermed topper som Danmarks mest solgte bog. Det skyldes, at den rummer det bedste værn, vi har, mod at ligegyldigheden tager magten i livet, siger Jørgen Carlsen i en artikel, der sætter fokus på Højskolesangen og fællessangens succes. Af Jørgen Carlsen Højskolesang er det nye sort. Højskolesangbogens seneste udgave fra 2006 er netop kommet i 7. oplag og har for længe siden overskredet de solgte eksemplarer. I Kristeligt Dagblads enquete hen over sommeren om de danske værdier er den suverænt topscorer. Det vrimler med folk, der i interviews erklærer deres kærlighed til højskolesangen. Den 28. juli udtalte komponisten og kordirigenten Michael Bojesen i samme avis, at højskolesangbogen er løsningen på et mysterium : Den giver ham en indgang til at forstå, hvem jeg er, og hvad det vil sige at være menneske. Det er i dagens Danmark næsten ikke til at finde personer, der taler ilde om Højskolesangbogen. Selv en knubbet kulturkritiker og ramsaltet satiriker som forfatteren Knud Romer bliver blød i knæene, når talen er om Højskolesangbogen. Han har efterhånden gæstet Testrup Højskole en del gange som foredragsholder og beder hver gang om, at vi begynder med Karsten Thomsens og Oluf Rings Det er så køhnt, det er så dejle, / nær i den føhst forårsti (HS 286) og det ganske uanset årstiden. Forklaringen er, at hans elskede kone Andrea kommer fra Aabenraa, og at sangen minder ham om hende og hendes familie. SANGEN ER DØDBIDERIETS VÆRSTE FJENDE Ryggen af Højskolesangbogen bærer påskriften Så syng da Danmark, lad hjertet tale. Citatet er fra Kai Hoffmann og Carl Nielsens Den danske sang er en ung blond pige (HS 162). Det siger noget væsentligt om højskolesangen. Sangen er hjertesprog. Det er for mig at se komplet umuligt at have et velovervejet og rationelt forhold til Højskolesangbogen. Den kalder på følelser, stemninger, holdninger, erindringer, længsler, fordybelse, glæde, taknemmelighed, håb og meget andet. Og selvfølgelig på kærligheden. Enhver højskolesang handler grundlæggende om kærlighed. Det hænger sammen med, at enhver sang dybest set er en lovsang. Og lovsang har med kærlighed at gøre. Det bliver særligt tydeligt, når vi går til det engelske ord lovesong, som har rod i det oldnordiske ord lofsongr. Lige pludseligt ser man sammenhængen. Enhver sang gemmer på en kærlighedserklæring til et eller andet, man sætter højt og vil prise: en årstid, et landskab, morgenstunden, den nedgående sol, sproget, fællesskabet, fortiden, der lever videre i os, og så meget andet. Jamen hvad med protestsange, sørgelige sange eller begravelsessalmer, der stemmer sindet til indignation, vrede eller

19 nr. 5 / oktober Højskolesangbogen er Danmarks mest solgte bog. vemod? De kan vel ikke ligefrem kaldes lovsange? Og dog. Også her er der tale om kærlighed. Her træder sangen ind som forsvar for den forhindrede glæde. Synger man om krig og forurening, er det i kærlighed til freden og den uspolerede natur. Synger man om modgang og sorg, er det i håb om en udfrielse, og at døden ikke skal have det sidste ord. Oftest er kærlighedsmotivet indirekte og implicit. Det ligger så at sige mellem linjerne. Men ikke sjældent er lovprisningen uforblommet og åbenhjertig. Tænk på, hvor ofte man i Højskolesangbogen støder på kærlighedserklæringen jeg elsker f.eks. den brogede verden (HS 97), de grønne lunde (HS 362), du danske sommer (HS 321), Danmark, mit fædreland (HS 356) eller Ja, vi elsker dette landet (HS 405) eller Ja, Limfjord, jeg elsker dit blå humør (HS 376). Man kan synge i mange forskellige sindstilstande. Man kan synge, når man er glad og her kan sangen undertiden antage karakter af groteske ordfjollerier, hvor man overstadigt traller derudad på en gagget facon, som ikke giver dadaisterne noget efter: kuk-kuk, kuk-kuk fallera / diddelu og diddeli / ha ha ha så så så så / tungluti, tungluti, lustudilei. Krestomani for snurrevurrevip, for ceremoni. Man kan naturligvis også synge triste sange uden dog nødvendigvis selv at være trist Foto: Scanpix

20 20 nr. 5 / oktober 2014 til mode. Sangen Det var en lørdag aften (HS 431) svælger ligefrem i trøstesløshed og munder ud i den totale resignation: jeg elsker aldrig mer! Her er vi langt nede i kælderen. I medgang og i modgang oplever vi, at sange fortæller os, at livet kommer os ved. Livet er andet og mere end en dans på roser, lige som højskolesange er andet og mere end lystige viser. Sange i Højskolesangbogen afspejler en lang række livstemaer, og der er sange til enhver lejlighed. Man synger i stigende grad igen på skolerne. Flere firmaer, organisationer, institutioner og sågar ministerier (!) har indført fællessang en eller flere gange om ugen. Og man synger, som man altid har gjort, i folkelige forsamlinger til allehånde arrangementer og sammenkomster i forsamlingshusene, sognegårdene og selvfølgelig på højskolerne. Man kan selvfølgelig også synge, når man er alene til arbejdet eller under en gåtur. Der er så vidt, jeg kan se, kun en eneste tilstand, der ikke frister til at bryde ud i sang. Det er, når man er ligeglad. Er man i bogstaveligste forstand ligeglad, er man på afstand af alt det, der gør livet værd at leve. Man er forvandlet til det, Grundtvig kaldte en dødbider en person, der møder livet med en sur grimasse og nærmest ser det som en fornærmelse at skulle forholde sig til noget som helst her i tilværelsen. Dødbideri er ikke det samme som depression. Det vidste Grundtvig alt om. Han havde i sit eget liv flere dybe depressioner. I en depression er man ikke på afstand af livet. Det er tværtimod alt for tæt på og tynger en til jorden. Det eneste positive, man kan sige om en depression, er, at den som regel altid forsvinder igen før eller siden. For Grundtvig gav en overstået depression sig udtryk i en jublende vulkansk aktivitet. Nu var han igen klar til at tage kampen op mod dødbideriet. MEDIET ER BUDSKABET Dødbideriet er en tilstand af åndelig udslukthed, hvor man har mistet opmærksomheden over for livets betydning. Livet står nærmest i vejen for én, og tiden er mest af alt noget, der skal slås ihjel. Her er sangen ganske enkelt patentmidlet til ophævelse af den sjælelige belejringstilstand. Alene dette, at man synger, tilkendegiver, at man ikke er ligeglad. For husk: al sang er lovsang en kærlighedserklæring til livet, på trods af tvivl og stort besvær, på trods af det, der smerter, som det hedder hos Jens Rosendahl (HS 543). Det kunne her være oplagt at tænke på den canadiske kommunikationsforsker Marshall McLuhan, der i 1960erne fremsatte det overraskende synspunkt, at mediet er budskabet. Der var for ham at se en intim forbindelse mellem budbringer (mediet) og så budskabet. Telefonen, fjernsynet og (hvad han dengang ikke kunne forudse) internettet er ikke bare kommunikationskanaler for et intakt budskab. Disse medier har hver især været i stand til at præge og forme et nyt indhold. De har genereret en helt ny kommunikationskultur, ja helt nye måder at leve på. På samme måde kan man sige, at højskolesangen som medium ikke bare er kanal for et givet budskab om forskellige emner: forårssolen, denne morgens mulighed (HS 26), eller aftnens fred, der sig stille sænker ned (HS 572). Selve dette at synge rummer et implicit budskab om, at livet er livet værd. Hinsides alt det konkrete, sangen rummer, ligger der en eksistentiel henvendelse i selve dette at synge. På årets lyseste dag, mandag den 21. juni, inviterede Vartovkollegiet, højskolerne og Grundtvigsk Forum til maratonsang dagen lang. Kendisser, kollegianere og hundredevis af københavnere på vej til eller fra arbejde kom forbi og hjalp til med at synge hele Højskolesangbogen igennem på én dag. Foto: Scanpix

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2 Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang

Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 1 Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 717 I går var hveden moden - på den svenske folkemelodi 59 - Jesus os til trøst og gavn 108 Lovet være du Jesus Krist 712 - Vær velkommen, Herrens år Jeg

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere