Kompetenceudvikling Intensive Case Management (ICM)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetenceudvikling Intensive Case Management (ICM)"

Transkript

1 Kompetenceudvikling Intensive Case Management (ICM) Marts 2015 Udredning Sparringspartner og katalysator Planlægning Social og praktisk støtte Koordinering 1

2 Kompetenceudvikling ICM Program: Program: Ankomst og kaffe Ankomst og kaffe Velkomst og præsentation (herunder undervisningsformål samt dagens Velkomst agenda) og præsentation (herunder formål med dagen) ICM metoden baggrund og værdigrundlag Målgruppen En evidensbaseret for ICM metode ICM Grundlæggende - medarbejderens principper rolle Udredning Kerneelementer Målgruppen Visitation Aktiviteter Indsatsforløbet i ICM-metoden Implementering Dokumentation og af ICM-metoden fidelitet Opsamling på dagen Husk frokost og kafffepauser 2

3 Kompetenceudvikling ICM-Metoden Etablering af relation og fokus på rollen som sparringspartner og katalysator Overgang til egen bolig samt social og praktisk støtte Udredning Visitering ICM Kontakt til øvrige tilbud, familie og venner samt frivillige tilbud - Indsatsområder -Fortløbende udredning og tilpasning af indsatser -Koordinering med øvrige indsatser Afslutning af forløb eller overgang til anden støtte 3

4 Kompetenceudvikling ICM Formålet med kompetenceudviklingen er: At ICM medarbejderne, samt de medarbejdere der skal samarbejde med og understøtte ICM medarbejderne, har grundlæggende kendskab til og viden om metoden, så forløb kan igangsættes og udføres stringent jf. metodemanualen. Målene er: At procedurer rundt om metoden er på plads og er tilpasset den lokale, kommunale kontekst Anbefaling: Revurdering af daglig drift. Hvad skal fortsætte? Hvad skal vi holde op med? At rammer og ressourcer for opfølgning på dokumentation er besluttet og trådt i kraft i de enkelte kommuner. 4

5 Dagens agenda Efter kompetenceudviklingen har du kendskab til: Det nødvendige mindshift ICM metodemanualen Metodens evidensgrundlag Implementeringsudfordringer Egne kommunale udfordringer 5

6 ICM som forandrings-impuls? Giv nogle bud, brug 5 minutter ved bordene: Hvordan udfordrer ICM metoden vores: traditioner, rutiner og vanetænkning i forhold til at yde bostøtte? Halvdelen af salen: Hvad skal vi gøre mere af, eller hvad er det nye? Den anden halvdel af salen: Hvad skal vi gøre mindre af eller smide væk? 6

7 Evidensbaseret praksis Hvad siger medarbejdere om praksis gode resultater og udfordringer? Hvad giver mening? Forskningsbaseret viden Hvad ved vi fra forskning og metodeafprøvning i ind - og udland? Klinisk/praksis erfaring Borgernes præferencer Hvornår og hvordan giver det mening for borgerne, og hvor oplever borgerne udfordringerne? 7

8 Housing First Tidlig, permanent boligløsning med individuel og helhedsorienteret social støtte og med udgangspunkt i borgerens behov. Housing First kræver Evidens for, at med intensiv social støtte, et mindshift kan hovedparten i den af borgere med komplekse støttebehov bo i egen bolig kommunale (Susser praksis? m.fl., 1997; Tsemberis m.fl., 2004; Coldwell & Bendner, 2007; Nelson m.fl., 2007). Det betyder ikke, at boligen skal gå forud for andre indsatser, som borgeren Anbefaling: har behov for, eller at boligen er den væsentligste Sæt fokus på de indsats. 5 implementeringsdrivkrafter: Tværtimod er det vigtigt, at der skabes en helhed 1. Indsats i indsatsen omkring borgeren. 2. Mennesker 3. Ledelse 4. Organisering 5. Kontekst 8

9 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for alle brugere En forpligtelse til at arbejde med borgerne, så længe de har behov Selvstændige boliger i almindeligt byggeri Adskillelse af bolig og støttetilbud Udgangspunkt i borgernes behov (consumer choice) og selvbestemmelse Recovery-orientering Skadesreduktion 9

10 ICM metoden ICM metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt tilpasset forløb, der: tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov er tidsubegrænset og varer så længe, at risikofaktorer i forhold til hjemløshed ikke længere er tilstede Udredning er funderet på et empowerment- og recovery-perspektiv er fleksibelt ICM-metodens caseload er 8 borgere. Sparringspartner og katalysator Social og praktisk støtte Koordinering Planlægning Der er sagt politisk og ledelsesmæssigt ja til at ville implementere metoden. Det indebærer loyalitet overfor manualen, og caseload som er en af grundprincipperne. Vi har ikke viden om effekt, hvis ikke manualen følges! 10

11 Erfaringer fra ind- og udland ICM metoden er evidensbaseret og er afprøvet i forhold til hjemløshed både internationalt og nationalt. Dette gælder eksempelvis amerikanske studier baseret på randomiserede forsøg, der viser, at en indsats med ICM-metoden mindsker borgerens risiko for tilbagefald til hjemløshed målt over en opfølgningsperiode, når der sammenlignes med en kontrolgruppe. (Hulburt et al., 1996; Nelson et al., 2007; Rosenheck et al., 2003; Shern et al., 1997; Shern et al., 2000). 11

12 Nye forskningsresultater: At Home/Chez soi Project Canada Outcomes i forhold til hjemløshed for den samlede undersøgelsesgruppe: Indsatsgruppen: 62% fastholdt boligen i hele perioden 22 % var i bolig en del af tiden 16 % var ikke i bolig Kontrolgruppen: 31 % fastholdt boligen i hele perioden 23 % var i bolig en del af tiden 46 % var ikke i bolig 12

13 Erfaringer fra ind- og udland I den danske kontekst er metoden afprøvet i forhold til hjemløse, som et led i den nationale Hjemløsestrategi Evalueringen heraf viser, at 76 pct. af de borgere, der har modtaget ICM-støtte i forbindelse med strategien, har en bolig ved endt forløb (sidste indberetning). Kun 8 pct. af de der har modtaget ICM-støtte har mistet boligen i perioden, og 4 procentpoint heraf har efterfølgende fået en ny bolig. Kun 4 pct. har mistet boligen og ikke fået en ny bolig. Det er dog ikke muligt at sige noget om, hvorvidt borgeren fastholder boligen efter forløbet i de tilfælde, hvor ICM-indsatsen for borgeren afsluttes (Rambøll & SFI, 2013). 13

14 Erfaringer fra ind- og udland Borgernes boligudvikling og fastholdelse igennem ICM-forløbet Fastholdelse Andel i pct. Har stabilt haft en bolig 47 Har fået en bolig i perioden 29 Har mistet en bolig i perioden 8 Heraf mister en bolig og får en ny (4) Heraf mister en bolig og får ikke en ny (4) Har ikke haft en bolig i hele perioden 16 I alt 100 N = 717 borgere Kilde: Rambøll

15 Målgruppen for ICM Borgere med komplekse problemstillinger fx pga. psykisk sygdom, misbrug eller andre alvorlige psykosociale vanskeligheder. Behov for intensiv, social og praktisk støtte i en længerevarende periode i forbindelse med at flytte i egen bolig og efterfølgende for at kunne fastholde boligen. 15

16 Målgruppen for ICM Der kan være tale om en borger som: Flytter ud fra en 110 boform Da det er en forholdsvis bred målgruppe, der kan rekrutteres Flytter i egen bolig efter at have boet på gaden eller midlertidigt hos familie og venner Udskrives efter et længerevarende ophold på hospital eller behandlingstilbud metodens formål og indhold. Løslades fra fængsel Er gadehjemløs Anbefaling: ICM-metoden kan ligeledes anvendes i samspil med en borger, som allerede har en bolig, men som er i risiko for at miste den pga. alvorlige psykosociale problemer. mange steder fra, er det vigtigt, at der er et udbredt kendskab til ICM metoden i jeres kommune såvel hos offentlige som private aktører. Det gælder både viden om målgruppen samt Overvej, hvordan der kan formidles viden om ICM, så alle relevante aktører kender indsatsen og ved, hvilken målgruppe den henvender sig til (kommunens hjemmeside, en pjece, et fyraftensmøde, en formidlingsrunde til relevante tilbud: fx væresteder, SKP, jobcenter) 16

17 Målgruppen for ICM Målgruppen er kendetegnet ved at have brug for en individuel intensiv social og praktisk støtte i hverdagen, og ved kun i nogen grad at være i stand til at benytte øvrige sociale tilbud og behandlingsindsatser. (fx social misbrugsbehandling, psykiatrisk behandling En og forudsætning aktiveringstilbud for at kunne på give de rette jobcentret) borgere de rette indsatser og kunne sige noget om metodens effekt er, at målgruppebeskrivelsen er præcis og konkret Målgruppen er desuden kendetegnet ved at have brug for støtte til at etablere og opretholde kontakten med øvrige indsatser i en længerevarende periode. Anbefaling: Målgruppen vil typisk være borgere med middelsvær psykisk sygdom hvem er med og ikke mindst, hvem er ikke og/eller middelsvære misbrugsproblemer, som har brug for med. længerevarende indsats, og mere intensiv støtte, end sædvanlig Beskriv forskelle 85 bostøtte på målgrupper typisk til vil andre have mulighed for at tilbyde. metoder/indsatser (fx SKP, CTI, alm. 85) Skær målgruppen i så tynde skriver som muligt 17

18 ICM medarbejderens rolle Borgeren og ICM medarbejderen indgår i et ligeværdigt samarbejde, hvor ICM medarbejderen er borgerens sparringspartner og katalysator ved fx:» At støtte borgeren i at bruge sine ressourcer til at skabe forandringer eller forbedringer i sit liv» At støtte borgeren i at få viden om sammenhænge i sit liv» At være med til at kvalificere borgerens beslutningstagen 18

19 Gruppeøvelse 15 minutter Lav en målgruppebeskrivelse for ICM indsatsen! Hvem er med i målgruppen? Hvem er ikke med i målgruppen? 19

20 Udredning En af forudsætningerne for en korrekt visitation til metoden er en udredning via fx Voksenudredningsmetoden (VUM) eller via Udredning og Plan. Anbefaling: I udredningen er Aftal der en fokus procedure på for både samarbejdet: borgerens hvem ressourcer har hvilke opgaver og støttebehov på en række forskellige områder fx: bolig økonomi fysisk helbred psykisk helbred misbrug netværk og sociale relationer daglige aktiviteter hvornår?. uddannelses- og arbejdsmarkedskompetencer andre forhold der er relevante for borgeren Udredning, (opholdsplan) og 141 plan skal spille sammen i et samarbejde mellem myndighed, 110 boform og borger, så der fra begyndelsen tænkes i helheder og sammenhæng og arbejdes efter det samme mål. 20

21 Fra udredning til visitering Hvilken form for støtte har du brug for, når du flytter (tilbage) i din egen bolig? Er der noget, der bekymrer dig i forbindelse med at flytte i egen bolig? Hvordan kan jeg eller andre bedst hjælpe dig? Gad vide hvad det der ICM er for noget? Hvilken type støtte kan jeg få? Hvordan kan jeg vide om det virker? Udredning Visitering 21

22 Fra udredning til visitering Hvad skal der sker i processen omkring udredning og frem til der træffes en afgørelse om visitation? Det er vigtigt i højere grad at inddrage borgerne i beslutninger, der vedrører deres liv. Sammen med borgeren skal det drøftes, hvilke muligheder, der er (og ikke er), så borgeren kan træffe en beslutning på et informeret grundlag Anbefaling: Orienteringen om ICM forløbet skal sikre, at borgeren får kendskab til: 1) formålet med ICM 2) indsatsens grundprincipper og muligheder 3) den aktuelle viden, der er om indsatsens effekt 22

23 Visitation til ICM metoden Selve visitationen er væsentlig, fordi den resulterer i den konkrete afgørelse, der er platformen, hvorfra indsatsen går. Det er her rammerne om indsatsen aftales. Hvem har visitationsopgaven til ICM metoden? Har I en visitationsprocedure i kommunen og er den kendt og accepteret af alle? Anbefaling: Aftal en visitationsprocedure, så det er tydeligt for alle, hvem der har hvilke opgaver, roller og ansvar, og hvad der skal afklares, inden der kan træffes en afgørelse. Visitationen omfatter følgende: 1)Udredning 2) Samlet faglig vurdering inkl. borgerens ønsker 3) Afgørelse og bestilling af ICM indsats 4) 141 Handleplanen 23

24 ICM kontra CTI og alm. 85 bostøtte Alm. bostøtte efter 85 ICM CTI Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder Langvarig støtte til at fastholde bolig, og i kontakt til behandlingstilbud, lokalmiljø, netværk mv. Støtte i kritisk overgang fra herberg til egen bolig. Støtte til at etablere kontakt til behandlingstilbud, lokalmiljø, netværk mv. Tidsbegrænset med mulighed for forlængelse Tidsubegrænset eller indtil risikofaktorer for hjemløshed ikke længere er tilstede Tidsbegrænset til 9 måneder Fokus på opgave/mål stillet af myndighed/borger Fokus på opgaver der ændres i takt med borgerens progression mål defineres løbende af borgeren Fokus på overgang til egen bolig samt netværksskabelse mål defineres af borgeren Fast timetal bevilliget af myndighed Fleksibelt timetal - vurderes af ICM medarbejderen ud fra borgerens behov Fleksibelt timetal - vurderes af CTI medarbejderen ud fra borgerens behov 24

25 Visitation til metoden 141 Handleplanen er et afgørende dokument, fordi den er: Borgerens retssikkerheds dokument/afgørelsen Udgangspunktet for en mere detaljeret plan for ICM indsatsen/samarbejdsaftalen Omdrejningspunktet og redskabet til koordinering Evalueringen af Hjemløsestrategien viser, at kun 26 pct. af ICM målgruppen har en handleplan ved første indberetning, og 46 pct. ved seneste indberetning. Det kalder på store forbedringer! Anbefaling: Som ICM medarbejder skal du kræve en 141 plan, fordi den er: 1)afsættet for dit samarbejde med borgeren om at udarbejde indsatsplanen, og 2)redskabet, du skal bruge som afsæt for samarbejdet og koordineringen af de øvrige tilbud. 25

26 Indsatsplanen udarbejdes sammen med borgeren og er den fælles agenda og struktur for indsatsen Indsatsplan Indsatsplanen er en uddybning af 141 planen Indsatsplanen beskriver de udvalgte dimensioner af borgerens liv, som borgeren ønsker at arbejde med i ICM forløbet (fx misbrug eller netværk) Det fremgår af planen, hvilke mål, der arbejdes hen imod Anbefaling: på de udvalgte dimensioner samt hvordan målene nås Udarbejdelse af skabelon til indsatsplan indeholdende: -Borgerens baseline og mål -Indsatser for at nå målene Indsatsplanen indeholder også en WRAP - Rolle (WellnessRecoveryActionPlan) og ansvarsfordeling mellem borger og med ICM borgerens: styrker, behov, interesser og med øjeblikkelige, medarbejder kortsigtede og langsigtede mål koblet herpå. -Tidsfaktorer ift. hvornår målene forventes nået -Tidsperspektiv for evaluering af mål - Handlingsstrategier ved tilbagefald - eventuelt samtykkeerklæring 26

27 Borgerens mål for indsatsen The greater danger for most of us lies not in setting our aim to high and falling short; but in setting our aim too low, and achieving our mark Michelangelo 27

28 Indsatsforløbet Indsatser i dimensioner af borgernes liv Det er væsentligt, at der arbejdes med flere forskellige dimensioner af borgerens liv, så ICM-forløbet bliver en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Daglige aktiviteter Uddannelses- og arbejdsmarkedskompetencer Bolig Dimensioner i borgerens liv Økonomi Fysisk helbred Netværk og sociale relationer Psykisk helbred Misbrug 28

29 Dimensioner i borgerens liv Økonomi Stram eller dårlig økonomi samt gæld til offentlige myndigheder og private aktører er ofte udfordringer for borgeren, og samtidig er økonomien helt afgørende for at kunne få og fastholde en bolig. Borgeren kan derfor have brug for støtte til fx: 1)overblik over økonomi og eventuel gæld, 2) at få åbnet kuverter, 3) at få lavet afdragsordninger, 4) at gå i banken og få lavet aftaler om fx budgetkonto, 5) administrationsaftale 29

30 Dimensioner i borgerens liv Fysisk helbred Alvorlige, fysiske helbredsproblemer, generelt dårlige helbredsmæssige forhold, specifikke sygdomstilstande og sundhedsmæssige problematikker (pga. fx usund kost, dårlig nattesøvn og/eller mangel på motion) Behov for støtte til fx: at tage kontakt til og lave aftaler med sundhedssystemet eller behandlingstilbud, så borgeren får den fornødne behandling af sygdomme. 30

31 Dimensioner i borgerens liv Psykisk helbred SFI hjemløsetælling, 2013: Antallet af hjemløse borgere med: psykisk sygdom er steget fra 37 % i 2009 til 47 % i 2013 Andelen af psykisk syge misbrugere er steget fra 25 % i 2009 til 31% i 2013 og højest blandt hjemløse unge med 51 % Det er ikke sikkert, at borgerne har fået stillet en egentlig, klinisk diagnose, og der kan være behov for en psykiatrisk udredning! Måske går der lang tid, inden borgeren er klar til at gå i dialog om sit psykiske helbred, men ICM medarbejderen kan støtte borgeren i at have fokus på at forebygge og afhjælpe symptomer og fokusere på ressourcer. 31

32 Dimensioner i borgerens liv Misbrug En meget høj andel af de hjemløse borgere, 65 pct., har et misbrug inden for mindst én af de fire kategorier: alkohol hash/khat narkotika medicin Borgere kan fx: -aktuelt være tilknyttet misbrugsbehandling - være ophørt i behandling - have vanskeligt ved at følge regelmæssig misbrugsbehandling - mangle motivation/evne og/eller lyst til at stoppe et misbrug - have særlige ønsker og behov for stabilisering/ændring af misbrugsmønstre. 32

33 Dimensioner i borgerens liv Netværk og sociale relationer (Tilbage) i egen bolig risiko for følelse af utryghed og ensomhed Hvilke relationer ønsker borgeren at bevare kontakten med, og hvilke kontakter skal evt. brydes? Og hvilke nye muligheder? Relationer fra tidligere kan måske: 1) være trådt i baggrunden 2) være misligholdt, men kan måske: genetableres eller styrkes. Overgangen (tilbage) til egen bolig kan give en nye muligheder 33

34 Dimensioner i borgerens liv Daglige aktiviteter Aktiviteter med indhold og mening (forening, kommunale aktivitetstilbud, frivilligt arbejde, beskæftigelse?) Støtte til at skabe kontakt til allerede eksisterende tilbud i lokalmiljøet fx væresteder. 34

35 Dimensioner i borgerens liv Uddannelses- og arbejdsmarkedskompetencer Arbejdsmarkeds- og/eller uddannelsesrettet indsats: så borgeren kan bevare eller udvikle et perspektiv om job eller uddannelse Aktivitetsparate unge og voksne ret til koordinerende sagsbehandler i jobcenteret, som skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret + ret til/mulighed for mentor (minimum ugentlig kontakt udskyder ret og pligt), som skal bidrage til at stabilisere obs. på afklaring af roller og opgaver 35

36 Indsatsforløbet Opstart af forløb: ICM-medarbejderen og borgeren udarbejder i fællesskab Udarbejdelse af indsatsplan og Samarbejdsaftale en indsatsplan for på ICM-forløbet baggrund samt af indgår udredning samarbejdsaftale omkring spillereglerne for selve samarbejdet. ICM-medarbejderen indleder kontakten til relevante øvrige tilbud og hjælper med at igangsætte aktiviteter Anbefaling: Indsatsplanen og samarbejdsaftale kan integreres, så der kun er tale om at udarbejde et dokument 36

37 ICM som forandrings-impuls? Giv nogle bud, brug 5 minutter ved bordene: Hvordan udfordrer ICM metoden vores: traditioner, rutiner og vanetænkning i forhold til at yde bostøtte? Halvdelen af salen: Hvad skal vi gøre mere af, eller hvad er det nye? Den anden halvdel af salen: Hvad skal vi gøre mindre af eller smide væk? 37

38 Indsatsforløbet Minimumskrav til forløbet Det fleksible og tidsubegrænsede forløb Samarbejdsaftale, hvor borgeren siger ja til støtten Et særligt opmærksomhedspunkt er, at bostøttens varighed er tidsubegrænset Mindst 1 besøg pr. uge Anbefaling: Udredning Det systematiske arbejde med dokumentation og Opfølgning på indsatsplan hver 3. måned opfølgning sammen med borgeren bruges kontinuerligt til at justere og synliggøre indsatsen. Anbefaling: Lav et skema for hver medarbejder og tilknyttede borgere, som holdes a jour sammen med projektlederen Sparringspartner og katalysator Planlægning Brug dokumentationsresultaterne aktivt til at vise progression i borgerens forløb men også de udfordringer, der i forhold til at fjerne risikofaktorer for ny hjemløshed, som er det overordnede mål med ICM indsatsen. Social og praktisk støtte Koordinering 38

39 Indsatsforløb Overgang til egen bolig De økonomiske udfordringer Boligen der skal være et hjem 39

40 Overgang til egen bolig - At få et hjem: opskrivning til bolig, overblik over økonomi/gæld, indskudslån, boligtilskud, lejekontrakt, tilmelding til betalingsservice, tilbud om administrationsaftale mhp. huslejebetaling, økonomisk hjælp til inventar - At skabe et hjem: praktisk bistand til anskaffelser, indflytning og eventuelt til indretning - At beholde et hjem: støtte til at lære at bo (købe ind, lave mad, gøre rent), sparring i forhold til at være en god nabo, at overholde regler og uformelle spilleregler i forhold til udlejer, at sætte grænser i forhold til uønskede gæster, støtte til at håndtere risikofaktorer for ny hjemløshed (tilbagefald) Sparringspartner og katalysator Social og praktisk støtte Udredning Koordinering Planlægning 40

41 Indsatsforløb Praktisk og social støtte i hverdagen Hjemmebesøgets betydning for ICM-indsatsen The Art and Science of the Home Visit: The home visit is the heart and soul of the work we do, because I think that`s ultimately where you want the change to happen, you know, in the person` s environment. (Adam Fussaro, Pathways to Housing Philadelphia) 41

42 Indsatsforløb Praktisk og social støtte i hverdagen At være gæst i borgerens hjem Hjemmebesøget er et af grundprincipperne i metoden idet det skal være med til at støtte borgeren i at udvikle kompetencer til at leve hverdagslivet samt opretholde egen bolig. Skal ligeledes være med til at synliggøre, hvornår risikofaktorer ift. hjemløshed ikke længere er tilstede Anbefaling: Tal med borgeren om, hvad et godt hjemmebesøg er for ham/hende. Hvilke ingredienser er der i et vellykket besøg og husk at evaluer besøgene undervejs! Hvad skal ICM fx gøre mere eller mindre af ved næste besøg? 42

43 Kunsten at lave et hjemmebesøg Hjemmebesøg tjener flere formål: 1) sikre sig, at borgeren Hvorfor er har det kunst? det godt Fordi: (fysisk, psykisk, sundhedsmæssigt og Hjemmebesøget skal på samme tid være: socialt) samt afdække fremskridt sammen med borgeren. afslappet og fokuseret Hjemmebesøget er en målrettet indsats: 2) afdække Det hvordan skal derfor borgeren på den ene klarer side være sig effektivt, som lejer i forhold til lejligheden, forberedt og organiseret udlejer, naboer etc. Men hjemmebesøget er ikke som en på forhånd ordineret behandling, men mere en invitation til at 3) at opbygge deltage en i behandling bæredygtig eller til relation få udviklet med en borgeren. plan for givende, meningsfulde aktiviteter, der medvirker til at nå de mål, borgeren har opstillet. 43

44 Kunsten at lave hjemmebesøg Tonen er sammenlignelig med tonen ved et hjemmebesøg hos en god bekendt, og kan begynde med: godt at se dig hvordan går det? Samtale-temaerne handler ellers om det, der er aftalt at sætte fokus på i indsatsplanen, indtil der besluttes nye temaer, der skal adresseres. Som ICM medarbejder får du rigtig megen information om borgerens situation gennem et hjemmebesøg. Måske er boligen efter måneder stadig ikke blevet et hjem, måske er der hængt billeder op, og boligen er gjort personlig og hjemlig ved hjælp af forskellige, personlige ting og sager. (Direkte oversat fra Pathways to Housing, Philadelphia) 44

45 Kunsten at lave hjemmebesøg Forsøg at aftale besøg for en måned af gangen på tidspunkter, der er passende for borgeren, så han/hun har mulighed for at forberede besøget Forbered besøget ved at genopfriske borgerens seneste beskrivelser af sine fremskridt og genlæse målene i indsatsplanen, så besøget til alle tider bruges som opfølgning Ofte begynder et besøg i hjemmet og slutter måske med indkøb eller ved et møde i jobcenter, misbrugscenter eller lignende det giver mulighed for at understøtte borgerens møde/kontakt med omgivelserne/netværket 45

46 Opfølgning på indsatsplan Hver 3. måned skal der foretages opfølgning på indsatsplanen Undersøg og vurder sammen med borgeren: Om den aftalte tidsplan og form for opfølgning giver mening Om målene stadig er aktuelle Om planen er tilfredsstillende for både borger og ICM medarbejder Om trufne beslutninger har været/er hjælpsomme i forhold til målopfyldelse Virkningen/betydningen af målopfyldelsen Områder med plads til forbedring Andre relevante temaer i indsatsforløbet med betydning for planen 46

47 Kontakt til øvrige tilbud, familie og venner samt frivillige tilbud Identificer relevante samarbejdspartnere og netværk på baggrund af dimensionerne i indsatsplanen, der er udvalgt sammen med borgeren (fx Anbefaling: misbrugscenter) Opbyg kontakt til udvalgte offentlige og frivillige/private tilbud og netværk understøtte dimensioner i indsatsplanen med afsæt grundprincipperne i borgerens mål og ønsker og i borgerens tempo: intensitet og form Husk fortløbende samarbejde med myndighed Afklar snitflader til samarbejdspartnere 1: Undersøg om samarbejdspartneren har kendskab til Housing First og Intensive Case Management metoden hvis ikke: informer om 2: Præsenter borgeren og indsatsplanen 3: Afklar samarbejdspartnerens (lovgivningsmæssige og andre) muligheder i forhold til indsatsforløbet 4: Afklar roller og opgaver gensidigt Afklar roller og ansvar om koordinering af borgerens (hvem gør hvad, samlede hvornår?) indsatser 5: Lav konkrete samarbejdsaftaler (tid, sted, indhold, form) 47

48 Koordineringsopgaven Hvad siger manualen om ICM rollen: En kontinuerlig indsats centreret omkring en koordinerende støtteperson, som har en koordinerende rolle i forhold til sammensætningen og udførelsen af ICM forløbet.. Hvad siger manualen om ICM principperne: Koordinering til andre planer udarbejdet i andet regi skal sikres Tæt samarbejde med myndig skal sikres Connection til behandlings- og støttetilbud efter borgerens ønske skal formidles 48

49 Koordineringsopgaven Hvad siger manualen om ICM opgaven: Opmærksomhedspunkter: koordiner kontakten mellem involverede kommunale instanser Fælles viden om 1) borgers behov, 2) HF og ICM metoden én indgang Fælles mål borgerens mål Klar ansvars-, rolle- og opgavefordeling Gensidig afhængighed (den enes opgaveløsning påvirker den andens) koordiner kontakten mellem borgerens forskellige Rettidig kommunikation (opfølgning på indsatsplanen) tilbud koordineret og sammenhængende forløb Faciliter og understøt aktivt brobygningen mellem borgeren og øvrige tilbud sikre borgerens tryghed ved deltagelse Anbefaling: Lav et netværkskort sammen med borgeren, der tydeliggør, hvem der har hvilke opgaver i indsatsforløbet med aftaler om opfølgning på de enkelte dimensioner, der fremgår af indsatsplanen + en samlet opfølgning. 49

50 Servicelovens 141 stk. 2 Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til: 1)personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller 2)personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. Stk. 3. Handleplanen skal angive: 1) formålet med indsatsen, 2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, 3) den forventede varighed af indsatsen og 4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Stk. 4. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. 50

51 Quiz: Hvor godt kender du din 141 handleplan? 51

52 Afslutning af ICM forløb En succesfuld afslutning er en afslutning, hvor borgeren har nået sine mål, så de kritiske risikofaktorer for hjemløshed ikke længere er til stede fx: At borgeren har en bolig med en realistisk husleje At huslejen betales At borgeren er tilknyttet relevante hjælpesystemer/netværk At borgeren fortsat modtager en form for støtte i hjemmet ved behov 52

53 Huskeliste ved afslutning af ICM forløb Støt borgeren, når han føler sig klar og i stand til at afslutte ICM forløbet Gennemgå indsatsplanen med mål og målopfyldelse Afdæk sammen med borgeren landskabet for fremtidige støttemuligheder (offentlige og private) Støt borgeren i at få etableret eventuel fremtidig støtte Samarbejd med de relevante for at sikre en god overgang/myndighed Giv borgeren information om, hvor indgange for støtte findes Husk fejring af afslutning på forløb 53

54 Uplanlagt afslutning af ICM forløb Lav et fagligt tjek af ICM indsatsen Ved uplanlagt ophør af ICM indsatsen undersøges alle muligheder for at undgå, at borgeren ryger tilbage i hjemløshed eller på forsorgshjem Tab af kontakt med borgeren kalder på at afprøve nye/andre strategier for at genetablere kontakten 54

55 Metoder der understøtter ICM metoden Recovery Housing First Harm reduction vs Harm acceptance Empoverment ICM Metoden Trauma Informed Care Assertive tilgange motivational interviewing Styrkebaserede tilgange 55

56 ICM som forandrings-impuls? Giv nogle bud, brug 5 minutter ved bordene: Hvordan udfordrer ICM metoden vores: traditioner, rutiner og vanetænkning i forhold til at yde bostøtte? Halvdelen af salen: Hvad skal vi gøre mere af, eller hvad er det nye? Den anden halvdel af salen: Hvad skal vi gøre mindre af eller smide væk? Hav særligt fokus på hvornår ved du, at risikofaktorer for hjemløshed ikke længere er til stede, så ICM indsatsen kan afsluttes. 56

57 Opmærksomhedspunkter om recovery ud af hjemløshed: Udspringer af håb - baseres på respekt og forståelse for traumer Recovery begynder ved den enkelte Recovery fokuserer på styrker og ansvar: hos borgeren, familien og lokalsamfundet Recovery har mange veje: peers, netværk, civilsamfund, professionelle Recovery er helhedsorienteret 57

58 Guidelines: Støt borgeren i at fokusere på positive aspekter af livet frem for på sygdom og svagheder Afdæk sammen med borgeren de områder, hvor der kan være behov for støtte Understøt mestringsevne og strategier til håndtering af udfordringer Forbered borgeren, så han kan tage informerede valg og forstå sine muligheder Etabler kontakt til selvhjælps- og støttegrupper sammen med borgeren Husk at støtte og fejre fremgang mod borgerens personlige recovery 58

59 Velkendte opmærksomhedspunkter om empowerment En styrket livssituation gør borgeren bedre i stand til at klare sig i hverdagen og i boligen ICM medarbejderen opmuntrer borgeren til at blive så uafhængig som muligt..men Et fokus på recovery, empowerment og borgerens styrker må ikke forskydes til krav om mål, udvikling.. ICM medarbejderen har et stærkt fokus på den enkelte borgers egen oplevelse af sine behov og på den enkeltes ressourcer ICM medarbejderen anerkender borgeren som den, han eller hun er, og arbejder målrettet og fokuseret med borgerens behov og ønsker 59

60 Guidelines Spørg: Hvad har du brug for? Hvordan kan jeg bedst støtte dig? 60

61 Harm Reduction Acceptere kendsgerningen, at mennesker kan have højrisikoadfærd Til alle tider arbejde hen imod at minimere sundheds, sociale, økonomiske og andre skadelige konsekvenser af adfærden gennem målrettet ICM indsats Harm på reduction-tilgang baggrund af borgerens bliver til harmacceptance tilgang, når ICM accepterer ønsker om forandring Fokus status på forebyggelse quo og ikke systematisk af skadelige konsekvenser af adfærden understøtter frem de forandringer for på forebyggelse borgeren af ønsker og ikke signalerer tydeligt håb for selve adfærden borgerens recovery proces. Harm reduction versus harm acceptance Anbefaling: Brug teamet/supervisionen/kollegerne til check af, at ICM tilgangen er båret af harm reduction og er recoveryorienteret. 61

Modul 3 Strategier og praksis i CTI

Modul 3 Strategier og praksis i CTI Dan Hermann Helle Thorning Modul 3 Strategier og praksis i CTI Udredning og visitering Dimensioner i borgerens liv CTI- faser og arbejdsopgaver 141 handleplan Afslutning af CTI forløb 1 Udredning En af

Læs mere

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Blå Kors medarbejderkonference 12. november 2015 Christina Kaldahl og Karin Egholm Antal hjemløse i Danmark 2009-2015 Udvikling

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Opdrag til oplæg De politiske 2020 mål på hjemløseområdet

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

20-04-2015. Daniel Herman Ph.D. Helle Thorning, Ph.D. Modul 4 Implementering I praksis

20-04-2015. Daniel Herman Ph.D. Helle Thorning, Ph.D. Modul 4 Implementering I praksis Daniel Herman Ph.D. Helle Thorning, Ph.D. Modul 4 Implementering I praksis 1 Kompetenceudvikling CTI Formålet med kompetenceudviklingen er: At CTI medarbejderne, samt de medarbejdere der skal samarbejde

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013

Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013 Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013 CTI helt overordnet En case management-metode som anvendes for at sikre en vellykket overgang

Læs mere

Critical Time Intervention

Critical Time Intervention Critical Time Intervention CTI Hvor stammer det fra? CTI har til formål at styrke støtten i overgangsperioden CTI Målgrupper Hjemløse borgere med komplekse sociale problemstillinger, der flytter ud i egen

Læs mere

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Odense, den 16. og 17. april 2015 Formål med kurset og Kort om udbredelse af hjemløsestrategien 1 Program for CTI - kompetenceudvikling Torsdag den 16.april

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Intensive Case Management (ICM) Manual

Intensive Case Management (ICM) Manual Intensive Case Management (ICM) Manual 1 Dette notat indeholder en manual for den sociale metode Intensive Case Management (ICM). Notatet er en del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens

Læs mere

Intensive Case Management (ICM) Manual

Intensive Case Management (ICM) Manual Intensive Case Management (ICM) Manual Marts 2015 1 Denne manual for den sociale metode Intensive Case Management (ICM) er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

SBH ledermøde den 1. november 2014

SBH ledermøde den 1. november 2014 SBH ledermøde den 1. november 2014 2020 mål Udbredelse af Hjemløsestrategien 110 kerneopgaver i implementeringen af Housing First princippet? 2020 mål hjemløse To mål for hjemløseområdet 1) antallet af

Læs mere

CTI-manual Trin for trin

CTI-manual Trin for trin CTI-manual Trin for trin CTI-manual. Trin for trin KONTAKT FØR OPSTART AF CTI-FORLØB 3 VISITATION OG UDREDNING 4 KONTAKTFASENS TRE PRIMÆRE FORMÅL 4 FREMGANGSMÅDE 5 TJEKLISTE 7 1. CTI-FASE 7 FREMGANGSMÅDE

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI) Manual

Critical Time Intervention (CTI) Manual Critical Time Intervention (CTI) Manual Marts 2015 1 Denne manual for den sociale metode Critical Time Intervention (CTI) er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGIEN Iværksat i 2008 af partierne bag satspuljen Afsat ca. 500 mio. kr. til programmet i perioden 2009-2013 Formålet var at reducere hjemløsheden

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI) Manual

Critical Time Intervention (CTI) Manual Critical Time Intervention (CTI) Manual Indhold 1. Indledning... 4 2. Housing First en helhedsorienteret tilgang... 4 2.1 Housing First-tilgangens værdigrundlag... 5 2.2 Mindshift fra boligparathed til

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI) Manual

Critical Time Intervention (CTI) Manual Critical Time Intervention (CTI) Manual 1 Dette notat indeholder en manual for den sociale metode Critical Time Intervention (CTI). Notatet er en del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens

Læs mere

CTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber

CTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber CTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber CTI-hæfte. Fokuspunkter og redskaber EN HELHEDSORIENTERET INDSATS 2 BOLIG 3 PSYKISK HELBRED 4 FYSISK HELBRED 5 ØKONOMI 6 DAGLIGE AKTIVITETER 7 NETVÆRK OG SOCIALE RELATIONER

Læs mere

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer Enhed Center for Økonomiog Tilskudsforvaltning Sagsnr. 2017-5187 Dato 09-06-2017 Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer I det følgende beskrives den indsats, som skal

Læs mere

Assertive Community Treatment (ACT) Manual

Assertive Community Treatment (ACT) Manual Assertive Community Treatment (ACT) Manual 1 Dette notat indeholder en manual for den sociale metode Assertive Community Treatment (ACT). Notatet er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen

Læs mere

Assertive Community Treatment (ACT) Manual

Assertive Community Treatment (ACT) Manual Assertive Community Treatment (ACT) Manual September 2015 1 Denne manual for den sociale metode Assertive Community Treatment (ACT) er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens

Læs mere

Udbredelse af Hjemløsestrategien

Udbredelse af Hjemløsestrategien Udbredelse af Hjemløsestrategien Opstartsseminar den 13. november 2014 Randers Kommune Hjemløsestrategien 2014-2017 i Randers Består af to projekter: Projektet; Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien.

Læs mere

Assertive Community Treatment (ACT) Manual

Assertive Community Treatment (ACT) Manual Assertive Community Treatment (ACT) Manual 1 Dette notat indeholder en manual for den sociale metode Assertive Community Treatment (ACT). Notatet er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse

Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse I det følgende præsenteres den overordnede model for overgangsboliger til unge hjemløse borgere.

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Pilottest af handleplankonceptet Dato 7. november 2007 Århus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt om det fælles handleplankoncept... 1 2. Vejledning

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 STATUS FOR HJEMLØSESTRATEGIEN

PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 STATUS FOR HJEMLØSESTRATEGIEN PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 HJEMMESIDE FOR HJEMLØSESTRATEGIEN WWW.HJEMLOSESTRATEGIEN.RAMBOLL.DK Hjemløsestrategien Overordnet ambition: At reducere hjemløsheden Hjemløsestrategien

Læs mere

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Opstartsseminar Århus, 14. april, 2015 Lars Benjaminsen 15-04-2015 1 Disposition Udvikling i hjemløshed og i hjemløshed blandt unge i Danmark

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Principper for indsatsen

Principper for indsatsen 16.03.2015 Principper for indsatsen Serviceniveauet udmønter de politiske mål for den sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige indsats overfor voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

Læs mere

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune 1 Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune I forbindelse med hjemløsestrategien er der blevet lavet en kortlægning af hjemløse i Randers Kommune. Opsummering og konklusion Overordnet set danner der sig

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Housing First. En permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats

Housing First. En permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats Housing First En permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats 1 Dette notat beskriver værdigrundlaget og principperne for Housing First-tilgangen. Notatet er en del af implementeringen og forankringen

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI)

Critical Time Intervention (CTI) Critical Time Intervention (CTI) VISO-konferencen 2016 Mogens Holm Sørensen og Gráinne Stevenson, Socialstyrelsen Hvorfor bruge CTI? Critical Time Intervention Fokus på borgerens behov for støtte i en

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien

Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Forankring og udvikling af bostøtteindsatsen på Lærkehøj og Lindevangen i Frederiksberg

Læs mere

Housing First. En permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats

Housing First. En permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats Housing First En permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats 1 Indhold 1. Introduktion... 4 2. Housing First en helhedsorienteret tilgang... 5 2.1 Housing First-tilgangens værdigrundlag... 5

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

CTI for kvinder på krisecenter. Metodemanual Version 1 Januar 2016

CTI for kvinder på krisecenter. Metodemanual Version 1 Januar 2016 CTI for kvinder på krisecenter Metodemanual Version 1 Januar 2016 Manualen er udarbejdet til projektet CTI for kvinder på krisecenter af Deloitte for Socialstyrelsen. Januar 2016 Tryk: Deloitte 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen

Tilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsyn Uanmeldt tilsyn 5. december 2014 Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet

Læs mere

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune 1 Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune I forbindelse med hjemløsestrategien er der blevet lavet en kortlægning af hjemløse i Randers Kommune. Opsummering og konklusion Overordnet set danner der sig

Læs mere

Assertive Community Treatment - Et tværfagligt bostøtteteam til socialt udsatte borgere med komplekse støttebehov.

Assertive Community Treatment - Et tværfagligt bostøtteteam til socialt udsatte borgere med komplekse støttebehov. Assertive Community Treatment - Et tværfagligt bostøtteteam til socialt udsatte borgere med komplekse støttebehov Lars Benjaminsen ACT en helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum Tværfagligt udgående

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Værestedsstrategien i praksis hvordan gør vi

Værestedsstrategien i praksis hvordan gør vi Værestedsstrategien i praksis hvordan gør vi Til brug for implementeringsprocessen vedr. at bringe projekt SIV til drift efter 1. januar 2017, uddybes værestedernes rolle i overensstemmelse med værestedsstrategien

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien.

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Ansøgning sendes til: Indenrigs- og Socialministeriet, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Projekt Åben Dialog Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Ballerup Navn på tilskudsansvarlig Skriv navnet på

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte 107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

De 5 væresteder er placeret med 2 i Vojens samt 3 i Haderslev. Værestederne har forskelligt indhold, kompetencer og målgruppe.

De 5 væresteder er placeret med 2 i Vojens samt 3 i Haderslev. Værestederne har forskelligt indhold, kompetencer og målgruppe. Værestedsstrategi Indhold Indledning...3 Væresteder i Haderslev Kommune...3 Sociale væresteder...3 Borgercafeen, Haderslev...3 Regnbuen, Vojens...4 Socialt ansvar...4 Væresteder for sindslidende...4 Brugerhuset,

Læs mere

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse Kommune Vælg venligst fra listen. Herning Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Ejnar Tang

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Projektansøgning: Udbredelse af erfaringer fra Hjemløsestrategien

Projektansøgning: Udbredelse af erfaringer fra Hjemløsestrategien Projektansøgning: Udbredelse af erfaringer fra Hjemløsestrategien Indhold Ansøgt beløb... 1 Projektets formål... 1 Projektets målgruppe... 1 Antal forskellige brugere... 2 Hvordan opgøres antallet af brugere?...

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Socialpædagogisk støtte

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Socialpædagogisk støtte Allerød Kommune Kvalitetsstandard: Socialpædagogisk støtte 2016 Brug for socialpædagogisk støtte? Hvis du eller en pårørende har behov for socialpædagogisk støtte, kan du kontakte koordinatorerne i Social

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR SEL 85 HJEMLØSE OG UDSÆTTELSESTRUEDE BORGERE I HEDENSTED KOMMUNE

KVALITETSSTANDARD FOR SEL 85 HJEMLØSE OG UDSÆTTELSESTRUEDE BORGERE I HEDENSTED KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR SEL 85 HJEMLØSE OG UDSÆTTELSESTRUEDE BORGERE I HEDENSTED KOMMUNE Godkendt af Udvalget for beskæftigelse Hedensted Kommune 2017 Kvalitetsstandard for SEL 85 indsats i Rusmiddelcenter

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse. Forord Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens mission er at skabe et godt hverdagsliv for alle borgere i Aalborg Kommune. Det drejer sig blandt andet om at gøre en særlig indsats for borgere med svære

Læs mere

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte 107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem

Læs mere

Karin Holland, Direktør Velfærd og Sundhed. Mail: sskhol@horsens.dk

Karin Holland, Direktør Velfærd og Sundhed. Mail: sskhol@horsens.dk Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Overgangsboliger for unge hjemløse i Horsens Kommune Kommune Vælg venligst fra listen. Horsens Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Karin Holland, Direktør

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet

Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet Februar 2009 mtm Kvalitetsstandard Pædagogisk støtte og

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere