Formuleringen af en ny erhvervspolitik for Randers Kommune

Transkript

1 Notat Forvaltning: Erhverv og udvikling Dato: 4. august 211 J.nr.: Br.nr.: Udfærdiget af: Pernille Bouteloup Kofoed Vedrørende: Udfordringer for den nye erhvervspolitik Notatet sendes/sendt til: Erhvervsudvalget Formuleringen af en ny erhvervspolitik for Randers Kommune Der kræves ved udformningen af en ny erhvervspolitik særlig opmærksomhed på, hvilke indsatser der har en positiv effekt på de specifikke udfordringer, som Randers Kommune står over for. For at kunne drøfte erhvervspolitikkens indsatser, er det nødvendigt at indhente viden om de vigtigste muligheder og forhindringer for erhvervslivet, og hvordan de står i relation til hinanden. Formuleringen af målsætningerne for erhvervspolitikken, og dens konkrete udformning bør bero på et faktuelt grundlag om rammerne for erhvervsområdet i Randers Kommune. Formålet med dette notat er at give et overblik over den dokumentation, som ligger til grund for at afgrænse, hvilke udfordringer der er mest centrale for den nye erhvervspolitik. Kriterierne for at fremhæve bestemte udfordringer er tilgængelighed af data hvad ved vi om kommunen?, og af viden om parametrene hvilken dokumenteret betydning har det for erhvervsområdet? Erhvervspolitikkens formål, og udfordringerne for at nå den For at finde frem til udfordringerne skal den overordnede forudsætning for den nye erhvervspolitik i Randers Kommune træde klart frem. I sidste instans er bestræbelsen efter øget økonomisk vækst altid fundamentet for erhvervspolitik. Økonomisk vækst indebærer langt mere end forøget udbytte for virksomhederne. Med sig fører det en positiv udvikling for hele kommunen og dens indbyggere. Det drejer sig primært om arbejdspladser og øget velstand. Opskriften på vækst kan ikke sættes på formel, men undersøgelser viser, at vækst afhænger af faktorerne demografi, beskæftigelse, arbejdsmarkedsdeltagelse, og især produktivitet (RegLab). For at kunne målrette erhvervspolitikken til økonomisk vækst, kan målsætningen nedbrydes til

2 - 2 - at handle om konkurrenceevne, som er det afgørende for vækst. Konkurrenceevnen kræver nogle inputs i form af menneskelige ressourcer, iværksætteri, innovation og satsning på nye brancher, for at kunne skabe outputs i form af økonomisk vækst og fremgang (Copenhagen Economics, 25). I Erhvervs- og Byggestyrelsens regionale konkurrenceevneredegørelse fra 21 udpeges netop produktivitet, arbejdsudbud, uddannelse, vækstvirksomheder og innovation som de primære udfordringer for at øge den regionale konkurrenceevne i Danmark. Fordi demografien i fremtiden vil sætte begrænsninger for, hvor meget et øget arbejdsudbud kan bidrage til væksten, er det en forudsætning, at væksten skal komme fra produktivitetstilvækst. Der skal skabes mere værdi per arbejdstime, og derfor er der i disse år fokus på bl.a. uddannelse og innovation, for derigennem at øge konkurrenceevnen. Udfordringerne handler derfor om at se på erhvervssammensætningen, uddannelsesniveauet og iværksætterkulturen, for at skabe denne merværdi og øge produktiviteten (RegLab). I det følgende ses nærmere på Randers Kommunes status på netop disse områder. Derudfra kan det vurderes, hvilke mere konkrete udfordringer den nye erhvervspolitik bør rette sig imod, for at øge konkurrenceevnen, og dermed den økonomiske vækst. Analyse af udfordringer for erhvervspolitikken 1. Demografi Demografien i kommunen er det mest grundlæggende element for økonomisk vækst. Vi ved, at der fremover vil være mangel på arbejdskraft pga. den stigende andel ældre i forhold til den erhvervsaktive befolkning. Jf. befolkningsprognosen for Randers Kommune bekræftes det da også, at der forventes en meget mindre stigning af den erhvervsaktive befolkningsgruppe end de ældre. Samlet set er folketallet stigende over hele befolkningsprognosen, men både børn og unge stiger svagere end den føromtalte erhvervsaktive gruppe af årige. Det ses i Tabel 1, at kommunerne i 7-by samarbejdet har en sammenlignelig aldersfordeling i 211, men at Randers har en af de højeste andel ældre borgere over 65 år på 17,4 %, kun overgået af Skive. Tabel 1. Aldersfordeling 211 (7-by nøgletal, 211). Den demografiske tendens forøger problemet med lav produktivitet i Danmark, og det er derfor særlig relevant at se på de erhvervsaktives uddannelsesmæssige baggrund, deres

3 - 3 - tilknytning til arbejdsmarkedet, og deres produktivitet på arbejdsmarkedet. På langt sigt er en forudsætning for vækst i Randers Kommune at sikre høj arbejdsmarkedstilknytning, have færre borgere i den erhvervsaktive alder på offentlige overførsler, og have mere beskæftigelse med høje indtægter. Status for nogle af disse faktorer i Randers Kommune er derfor værd at se nærmere på. Tabel 2. Beskæftigelsesfrekvens 29 (Danmarks Statistik, 211). Procentandel beskæftigede i erhvervsdygtig alder Beskæftigelsen havde, i forhold til 7-byerne i Tabel 2, et lavere frekvensniveau i 29. Dette gælder for netop de erhvervsaktive, for sammenlignet med de øvrige byer er beskæftigelsesfrekvensen for unge under 2 år i Randers Kommune høj. Det er de erhvervsaktive fra 25 år og op, som har en lavere beskæftigelsesfrekvens. Dette er problematisk i forhold til produktivitetsniveauet, og for virksomhedernes rekrutteringsmuligheder år år 2-24 år Beskæftigelsesfrekvens år 3-34 år år år år år år år Aldersgrupper Horsens Randers Silkeborg Herning Holstebro Skive Viborg Tabel 3. Fuldtidsmodtagere af sociale ydelser (Jobindsats.dk, 211). Ved at se nærmere på de, som står uden for arbejdsmarkedet, eller som kun deltager i begrænset omfang, danner der sig et klarere billede af udfordringerne. Selvom ledighedsniveauet i Randers Kommune afspejler den generelle nationale stigning, bør andelen af offentlige ydelser i det hele taget være i fokus for erhvervspolitikken. Ved mangel på arbejdskraft er det centralt, at så Andel årige modtagere Fuldtidsmodtagere af sociale ydelser i procent af arbejdsstyrken Randers Holstebro Horsens Herning Silkeborg Skive Viborg Kommuner mange som muligt deltager på arbejdsmarkedet, og det er derfor iøjnefaldende, at Randers har den største andel af fuldtidsmodtagere blandt borgere i den erhvervsdygtige alder. Kommunen har også et højt niveau af kroniske syge i forhold til de øvrige midtjyske kommuner (Region Midtjylland, 211a).

4 - 4 - Delkonklusion Ligesom den generelle problematik med en skrumpende erhvervsdygtig befolkning i takt med at de store generationer trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende år, er der i Randers Kommune også behov for at tage denne udfordring op. Billedet styrkes af, at der er forholdsvist mange ældre i Randers i dag i forhold til den erhvervsdygtige aldersgruppe, og at der er en større andel på sociale ydelser. Dette kan komme til udtryk i den lave erhvervsfrekvens, men andre faktorer spiller givetvis også ind. 2. Arbejdspladser Erhvervsstrukturen i Randers Kommune har også indflydelse på, hvilken produktivitet der kan forventes. Større erhvervstilknytning kan ikke øge væksten alene, rammerne for en øget produktivitet skal også være til stede. Det er derfor relevant at se på Randers Kommunes arbejdspladser, for at få et billede af, hvorvidt arbejdspladsernes antal, størrelse og karakter stemmer overens med fremtidens udfordringer. Tabel 4. Antal arbejdspladser i Randers Kommune fordelt efter antal ansatte (Experian, 21). Det ses tydeligt i Tabel 4, at de fleste arbejdspladser i kommunen har 1-4 ansatte, og at andelen falder, jo flere medarbejdere der er. Størrelsen på arbejdspladserne siger ikke noget om indtægt, men det er væsentligt for kommunen at have vækstvirksomheder, der både skaber attraktive arbejdspladser (og tiltrækker højtuddannet arbejdskraft) og beskæftiger sig med innovative og eksportrettede erhverv. Det er her den nye vækst forventes at komme fra, og Antal arbejdspladser Antal arbejdspladser i Randers Kommune fordelt efter antal ansatte Antal arbejdspladser per tusind indbyggere del. 25- det er derfor interessant at se på, i hvor høj grad denne type arbejdspladser supplerer de traditionelle erhverv i kommunen som industri og detailhan- Tabel 5. Antal arbejdspladser per tusind indbyggere 29 (Region Midtjylland, 211). Randers Skive Holstebro Herning Horsens Viborg Silkeborg Kommuner

5 - 5 - I forhold til tilknytningen til arbejdsmarkedet, er det desuden relevant, at antallet af arbejdspladser per indbygger ligger blandt de laveste af sammenligningskommunerne jf. Tabel 5. Erhvervspolitikken bør også se på disse arbejdspladsers fordeling på brancher jf. suppleringen af de traditionelle erhvervsindtægter i kommunen med mere fremadrettede brancher som fx videnserhverv, it og kommunikation, teknologi og oplevelsesøkonomi. Her ses det i Tabel 6, at der i 28 var flest arbejdspladser inden for handel, landbrug, industri og bygge/anlæg. Inden for nye brancher og eksportrettede erhverv, er der færre arbejdspladser. Tabel 6. Arbejdspladser i Randers Kommune 28 fordelt på erhverv (Danmarks Statistik, 211). Antal arbejdspladser Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Industri Energiforsyning Arbejdspladser i Randers Kommune 28 Vandforsyning og renovation Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Videnservice Rejsebureauer, rengøring o... Offentlig administration, fors... Erhvervsbrancher Undervisning Sundhed og socialvæsen Kultur og fritid Andre serviceydelser mv. Uoplyst aktivitet Delkonklusion Fakta om arbejdspladserne i Randers Kommune viser, at erhvervspolitikken kan fokusere på at forbedre fundamentet for skabelsen af flere virksomheder inden for nye brancher, der kan øge den økonomiske vækst med nye produkter, øget eksport og tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft, samt flere arbejdspladser for at sikre høj en erhvervsfrekvens. 3. Uddannelse Uddannelse er et udtryk for de menneskelige ressourcer, som erhvervslivet har til rådighed for deres rekruttering. Uddannelsesniveauet kan have en betydning for kommunens erhvervsudvikling, da et udbud af kvalificeret arbejdskraft er nødvendigt for at tiltrække nye virksomheder til kommunen, og få eksisterende virksomheder til i højere grad at arbejde med innovation og satse på nye brancher. De mest produktive virksomheder er kendetegnet ved at benytte højtuddannet arbejdskraft. Ifølge den regionale konkurrencekraftredegørelse, kan et styrket uddannelsesniveau derfor styrke produktivitetstilvæksten. RegLabs vækstundersøgelse viser endvidere, at et højere uddannelsesniveau medfører højere erhvervsindkomster.

6 - 6 - Tabel 7. Højeste fuldførte uddannelse i Randers Kommune 21 (Danmarks Statistik, 211). Højeste fuldførte uddannelse i Randers Kommune 21 i antal og procent 85; % Almengymnasiale uddannelser 7184; 17% 2171; 5% 488; 1% 2877; 7% 1749; 4% Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser 3638; 9% Mellemlange videregående uddannelser Bachelor 24522; 57% Lange videregående uddannelser Forskeruddannelser Tabel 7 viser fordelingen af borgerne i Randers Kommunes højeste fuldførte uddannelse, som status var i 21. Blot 5 % har gennemført en lang videregående uddannelse, % en forskeruddannelse, og 1 % en bacheloruddannelse. Til sammenligning har 17 % en mellemlang videregående uddannelse, 9 % en kort videregående uddannelse, mens hele 57 % har en erhvervsuddannelse. Hhv. 7 og 4 % har en almengymnasial uddannelse og en erhvervsgymnasial uddannelse som højeste uddannelsesniveau. Randers Kommunes uddannelsessammensætning kan sættes i perspektiv, ved at sammenligne med det nationale gennemsnit for 21. Her ligger andelen af mellemlange og lange videregående uddannelser noget højere med hhv. 19 % og 1 %, mens forskeruddannelser har 1 %. 3 % har en bachelorgrad, mens andelen af erhvervsuddannelser er på 48 %, hvilket er noget lavere end i Randers Kommune. Procentvis stigning Procentvis udvikling i Randers Kommune fra Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddanne... Erhvervsuddannelser Mellemlange videregående... Korte videregående uddannelser Uddannelse Bachelor Lange videregående uddanne... Forskeruddannelser Tabel 8. Procentvis udvikling i uddannelsesniveau (Danmarks Statistik, 211). Der er således et tydeligt billede af uddannelsesniveauet i Randers Kommune, som er mere fokuseret på erhvervsuddannelser end landsgennemsnittet, og som

7 - 7 - også har et lavere andel fra de mellemlange og lange videregående uddannelser. Dette er en meget central pointe for erhvervspolitikken, da uddannelsesniveauet er en af de mest centrale faktorer for økonomisk vækst, både pga. sammenhængen med eksistensen af videnstunge virksomheder, innovation og indtægtsniveauet. Tabel 8 viser, at der er størst stigning i andelen af højere uddannelser inden for de sidste par år, hvilket er positivt i forhold til det uddannelsesbehov som kommunens sammensætning fordrer. Selvom stigningen er høj, er det værd at bemærke, at der stadig er tale om et begrænset antal personer der får lange videregående uddannelser i kommunen, da gruppen i forvejen ikke omfatter mange. Delkonklusion Samlet er Randers Kommunes uddannelsesstatus afvigende fra landsgennemsnittet, og en stigning i andelen af højere uddannelser vil være afgørende for at skabe større diversitet blandt erhvervsbrancher i kommunen, forøge indtægtsniveauet og er også vigtigt for bosætningspolitik og generel planlægning. 4. Indtjening og produktivitet Ud fra uddannelsesniveauet er det forventeligt, at der også ses en sammenhæng med indtægtsniveauet blandt kommunens indbyggere sammenlignet med andre kommuner. I Tabel 9 ses det at gennemsnitsindkomsten er næstlavest i Randers Kommune, sammenlignet med 7- byerne i 29. Tabel 9. Gennemsnitsindtægt (Region Midtjylland, 211). Dertil kommer også at Indkomst i kr. Samlet indkomst i per indbygger i gennemsnit Randers Skive Holstebro Herning Horsens Viborg Silkeborg Kommuner det gennemsnitlige beskatningsgrundlag per indbygger over de seneste to år er det laveste blandt byerne. Dette økonomiske billede af borgerne i Randers Kommune har betydning for kommunens økonomiske potentiale, men også for erhvervslivets. Erhvervspolitikken bør derfor have for øje, at såvel nye som eksisterende virksomheder gennem uddannelsesindsats og rekruttering vil få en mere højtuddannet medarbejderskare, som ifølge mange undersøgelser også påvirker virksomhedernes økonomiske vækst gennem innovation og eksport på nye markeder.

8 - 8 - Tabel 1. Beskatningsgrundlag (noegletal.dk, 211). (Kommunernes budgetterede udskrivningsgrundlag inkl. ligningsprovenu, tillagt andel afgiftspligtige grundværdier og beregnet grundlag for ejendomsværdiskat pr. indbygger). Beskatningsgrundlag per indbygger Kr Horsens Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Skive Kommune Viborg Kommune Gennemsnit Årstal Som gennemgået indledningsvist er indkomstniveauet i høj grad også påvirket af produktiviteten. Tabel 11 viser den helt centrale udfordring for Randers Kommunes erhvervspolitik, fordi produktiviteten her er bemærkelsesværdigt lavere end 7-kommunerne på tværs af erhverv. 2,5 2 Produktivitet for alle erhverv samlet 29 Tabel 11. Produktivitet for alle erhverv samlet 29 (Region Midtjylland, 211). (Produktivitet: Bruttoværditilvækst per beskæftiget per time). Årlig vækst i procent 1,5 1,5 Randers Skive Holstebro Herning Horsens Viborg Silkeborg Kommuner Det betyder, at den værdi en person i beskæftigelse i Randers Kommune skaber, er lavere end i de øvrige kommuner. Med andre ord aflønnes medarbejdere ringere end hvor værdiskabelsen per ansat er højere. Det peger på at der er flere ansatte i sektorer med lav værdiskabelse, hvilket påvirker produktivitetsniveauet for hele kommunen. En øget produktivitet i erhvervslivet vil styrke konkurrenceevnen, og er nødvendigt for at opretholde et højt lønniveau og beskæftigelsesniveau (Copenhagen Economics, 25).

9 - 9 - Tabel 12. Bruttoværditilvækst for alle erhverv samlet 29 (Region Midtjylland, 211). (Bruttotilvækst: Produktionsværdien minus forbrug i produktionen) 2,5 2 Bruttoværditilvækst for alle erhverv samlet 29 Årlig vækst i procent 1,5 1,5 Randers Skive Holstebro Herning Horsens Viborg Silkeborg -,5 Kommuner Væksten er også lav for erhvervene samlet, sammenlignet med de samme kommuner jf. Tabel 12. Målene viser erhvervenes samlede bidrag til kommunens bruttoværditilvækst, altså den samlede produktionsværdi, for den reale produktion. Fra nationalt niveau ved vi, at de primære og sekundære erhverv bidrager mindre og mindre til værditilvæksten, mens de tertiære erhvervs bidrag vokser stærkt (Blomhøj & Dalhoff, 22: 63-66). Delkonklusion Hvad angår produktivitet for kommunens erhverv og indtægt for kommunens borgere, er der et klart billede af, hvor Randers Kommune sakker bagud i forhold til de jyske sammenligningskommuner. Her er også en central udfordring for erhvervspolitikken, og ligesom de øvrige faktorer spiller også disse sammen med en række andre, eksempelvis uddannelse og andel af befolkningen på offentlige overførselsindkomster. 5. Pendling Erhvervslivets udfordringer for at skaffe højtuddannet arbejdskraft og kommunens udfordring for at tiltrække borgere med højere indtægtsniveau, er det også relevant at se på Randers Kommunes relation til borgere i andre kommuner. Et stort antal personer pendler til og fra Randers Kommune, og de samme tre erhvervskategorier tegner sig for en stor andel af disse pendlere, nemlig offentlig administration og undervisning, handel og transport, samt industrien. Flere Antal beskæftigede Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og... Indpendling til Randers Kommune 29 Bygge og anlæg Handel og transport mv. Finansiering og forsikring Information og kommunikation Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, un... Erhverv Tabel 13. Indpendling (Danmarks Statistik, 211). Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet pendler fra Randers Kommune end til kommunen. Mønstret stemmer overens med Østjylland som en stor pendlerregion, hvor det er muligt at tiltrække arbejdskraft mellem de enkelte kommuner, og hvor der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem hjemkommune og arbejdskommune. Dette rummer muligheder for erhvervspolitikken, både i forhold til rekruttering og bosætning.

10 - 1 - Antal beskæftigede Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og... Udpendling fra Randers Kommune 29 Bygge og anlæg Handel og transport mv. Finansiering og forsikring Information og kommunikation Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, un... Erhverv Kultur, fritid og anden service Tabel 14. Udpendling (Danmarks Statistik, 211). Uoplyst aktivitet De fleste bosatte i kommunen har dog også arbejdsplads der, og udgjorde personer i 29. Derefter arbejder 4814 i Aarhus Kommune, 174 i Favrskov Kommune og 1645 i Viborg Kommune. De øvrige kommuner der pendles til fra Randers er derefter i rækkefølgen Norddjurs, Syddjurs, Silkeborg, Skanderborg og Horsens. Delkonklusion Befolkningsbevægelser i forbindelse med pendling til og fra Randers Kommune udgør et potentiale for erhvervspolitikken, idet pendlingsmønstrene viser at kommunen har en geografisk placering, der muliggør rekruttering af medarbejdere fra et stort område. Desuden er den største pendlerby Aarhus, der med sit universitetsmiljø giver mulighed for at samarbejde med forskningsmiljøet og ansætte højtuddannede medarbejdere. Desuden giver situationen potentiale i forhold til bosætningspolitikken. Samarbejde mellem byer er givende af flere årsager. For det første er det for Randers ikke relevant at konkurrere med de store byer, Aalborg og Aarhus. Den mest givtige vækststrategi er at se mulighederne med Randers Kommunes placering tæt på to uddannelsesbyer. Det bør jf. fx RegLab være en ambition at skabe nye veje til vækst i samspil med både andre aktører og andre byer. Her kan både sammenligningerne med 6- og 7-byerne være interessant, ligesom Det Østjyske Bybånd viser Randers i en sammenhæng, hvor tilknytningen til andre byer skal udnyttes positivt. 6. Innovation og iværksætteri Virksomheders innovationsevne drejer sig ikke kun om evnen til at udvikle og lancere nye services og produkter. Innovative virksomheder har en højere produktivitet. Dansk Erhvervs undersøgelse viser, at over halvdelen af virksomheder med innovationsaktiviteter har en direkte positiv effekt på enten omsætning, markedsandele eller effektivitet. Der er flere måder at styrke innovationsevnen på, og Dansk Erhverv peger på manglende kompetencer hos medarbejdere som den største barriere for innovation (Dansk Erhverv, 211: 3-4). På den baggrund kan styrkelse af innovationsevnen operationaliseres til at handle om adgang til højtuddannede, samarbejde med vidensinstitutioner, og partnerskaber mellem virksomheder, som RegLab bl.a. peger på.

11 På en række parametre kender vi til de primære udfordringer med hensyn til innovationsevnen blandt virksomhederne i Randers Kommune, fordi vi kender til status for nogle af forudsætningerne. Det gælder uddannelsesniveauet i den private sektor, som er afgørende, og hvor uddannelsesniveauet i Randers Kommune kan højnes især inden for de lange videregående uddannelser og forskningsuddannelser. Det samme gælder beskæftigelsen inden for forskning og udvikling, som er centralt for at styrke innovationen. Herunder skal samarbejdet med de to nærliggende universiteter, Aalborg og Aarhus, ses som et stort potentiale for innovationen i Randers Kommune. En måde at få et indtryk af andelen af innovative virksomheder, er at sammenligne regionernes innovationsfokus, som Danmarks Statistik har lavet en spørgeskemaundersøgelse om. Her ligger Region Midtjylland højt, især i forhold til organisations- og markedsføringsinnovation, mens andelen med fokus på produkt- eller procesinnovation er på linie med de øvrige regioner. Andel i procent Region Nordjylland Region Midtjylland Andel innovative virksomheder Region Syddanmark Region Hovedstaden Regioner Region Sjælland Tabel 15. Virksomheder med innovationsfokus i regionen (noegletal.dk, 211). For at højne produktivitetsniveauet står innovation ikke alene, idet en høj iværksætterrate ifølge RegLabs analyser i sig selv kan medføre højere produktivitet. Dermed er iværksætteri centralt for erhvervspolitikken pga. sammenhængen med økonomisk vækst. Iværksætteri kan operationaliseres som høj vækstrate blandt iværksættervirksomheder samt en høj etableringsrate. Produkt- og/eller procesinnovativ Organisations- og/eller markedsføringsinnovative I Tabel 16 ses på etableringsgraden af nye virksomheder i forhold til eksisterende virksomheder blandt kommunerne i Region Midtjylland. For Randers Kommune ses det at etableringsgraden for nye virksomheder er højere end både landsgennemsnittet og det regionale gennemsnit. Dette kan formodes at indikere et positivt erhvervsmiljø, hvor iværksættere tør satse på deres virksomhedsidé. Tabel 16. Etableringsgrad (Region Midtjylland, 211).

12 I relation til innovation er det for vækstmålsætningen relevant at se på, hvordan de nye virksomheder placerer sig i forhold til brancher. I forhold til både det nationale og regionale gennemsnit er der i Randers Kommune forholdsvist mange nystartede virksomheder inden for turisme, hvilket må antages at være i tråd med forventningerne til oplevelsesøkonomiens stigende økonomiske betydning, og som et beskæftigelsesområde med vækstmuligheder. Derudover dominerer mere traditionelle brancher som møbler og beklædning, transport og byggesektoren. Det er dog også værd at bemærke at Randers Kommune er på niveau med gennemsnittene Nye virksomheder i Randers i 28, sammenlignet med nationalt og regionalt gennemsnit Etableringsgrad Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv Brancher Randers Region Midtjylland Danmark inden for andre sektorer, som er centrale på innovationsagendaen, deriblandt medico og sundhed, samt IT og kommunikation. Hvad angår miljø og energi er det den lavest repræsenterede sektor blandt de nystartede virksomheder i kommunen, og der er her også langt op til både regionens og landets gennemsnit. Tabel 17. Nye virksomheder per branche sammenlignet (Region Midtjylland, 211). Tabel 18. Overlevelsesgrad (Region Midtjylland, 211). Men jf. den regionale konkurrenceevneredegørelse er etableringen af mange nye virksomheder imidlertid ikke nødvendigvis ensbetydende med, at disse små og mellemstore virksomheder skaber vækst. Den første forudsætning for dette er de nystartede virksomheders overlevelsesgrad. I Tabel 18 ses det, at virksomhederne i Randers Kommune også har en bedre overlevelsesgrad end de to gennemsnit, men placeringen blandt de øvrige kommuner stemmer ikke overens med den høje etableringsgrad. Det kan således være værd at se nærmere på, hvor godt virksomhederne er rustet til at klare sig på markedet, og ikke lade antallet af iværksættere være succeskriterium i sig selv.

13 Samme billede af iværksætternes økonomiske potentiale ses i Tabel 19, om hvorvidt de nye virksomheder medfører nye arbejdspladser. Her ses det, at Randers placerer sig under gennemsnittet for både landet og regionen, selvom placeringen ikke er blandt regionens dårligste. Det indikerer også, at et øget fokus på økonomisk vækst hos iværksættervirksomhederne kan være en af de centrale udfordringer for den nye erhvervspolitik. Tabel 19. Medførelse af arbejdspladser ved iværksætteri (Region Midtjylland, 211). Sektorer præget at lav produktivitet for samfundsøkonomien karakteriseres som den offentlige sektor, og lokalt orienterede erhverv som detailhandel og byggeri. Sektorer med høj produktivitet karakteriseres som erhvervs med specialisering, menneskelige ressourcer, iværksætteri, innovation, og nye teknologier inden for information og kommunikation (World Economic Forum, 211). Delkonklusion Ved samlet at få et overblik over innovation og iværksætteri fremgår det overordnet, at Randers Kommune er godt med på disse faktorer, og at udfordringerne i forhold til andre kommuner ikke er markant anderledes her, som det fx ses i forhold til uddannelse, produktivitet og beskæftigelse. Hvad angår branchefordelingen for nye virksomheder, og etableringsgraden kan erhvervspolitikken spille en understøttende rolle for den allerede eksisterende udvikling. En positiv udvikling ville være, hvis de nystartede virksomheder i højere grad overlevede de første år, og samtidig voksede sig så stærke, at de kunne ansætte flere medarbejdere, og samtidig satse på brancher med stort vækspotentiale. Det vil sandsynligvis være en udfordring for erhvervspolitikken i fremtiden, og skal igen ses i sammenhæng med rekrutteringen af højtuddannet arbejdskraft. Konklusion om hovedudfordringerne Vejen til økonomisk vækst er ifølge RegLabs undersøgelser hovedsageligt baseret på højere produktivitet. Dernæst følger en andel vækst, som kan opnås via tilflytning. En erhvervspolitisk satsning på vækst vil derfor ofte komme til udtryk ved indsatser for at styrke innovation og produktivitet, samtidig med en vis satsning på bosætning. I forhold til styrkelsen af konkurrencedygtigheden for virksomhederne mere konkret, er de mest centrale udfordringer produktivitetsniveauet, erhvervsfrekvensen for den erhvervsaktive alder,

14 uddannelsesniveauet, indtægtsniveauet, og at få flere innovative virksomheder til at deltage på fremtidens nye vækstmarkeder. Kilder - 7-by samarbejdet Nøgletal 211, Maj Blomhøj, Jane & Jørgen Dahlhoff (22), Dansk Økonomi i Tal. Samfundsbeskrivelse ud fra Statistisk tiårsoversigt, Systime. - Copenhagen Economics (25), Udgangspunkt for vækst i Region Midtjylland. De første skridt til et faktabaseret grundlag, Copenhagen Economics og Inside Consulting. - Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk. - Dansk Erhverv (211), Virksomhedernes innovation står i stampe, Dansk Erhvervs Perspektiv 211 nr. 35. Maj Erhvervs- og Byggestyrelsen (21), Regional konkurrenceevneredegørelse 21, November Experian Virksomhedsdatabase. - Jobindsats.dk (211). Arbejdsmarkedsstyrelsen. - Noegletal.dk (211). Indenrigs- og Sundhedsministeriet. - Region Midtjylland (211), Region Midtjylland Kommunestatistik. - Region Midtjylland (211a), Hvordan har du det? 21. Sundhedsprofil for regioner og kommuner. Voksne, Center for Folkesundhed, RegLab (21), Vækstens Anatomi. Vækst og Velstandsudvikling i Mellemstore Byer, November World Economic Forum (211), The Global Competitiveness Report