PCB-SCREENING AF KOMMUNALE EJENDOMME HORSENS KOMMUNE

Transkript

1 Til Horsens Kommune Dokumenttype Rapport Dato September 2013 PCB-SCREENING AF KOMMUNALE EJENDOMME HORSENS KOMMUNE

2 1 Revision 1 Dato Udarbejdet af Jacob Tørring Damsgaard (JTD) Kontrolleret af Lisbeth Odsbjerg (LOV) Godkendt af Henning Lehmann Pedersen (HLP) Beskrivelse PCB-screening af kommunale ejendomme Ref. RamDoc\ \ sags id. 1646

3 2 INDHOLD 1. Baggrund 3 2. PCB og risiko 3 3. Sundhedsstyrelsens aktionsværdier 4 4. Fremgangsmåde og strategi Fase 1 og 2 - Dataudtræk og databehandling Fase 3 Screening af ejendomme for PCB-holdige materialer Fase 4 og 5 Fastlæggelse af strategi og undersøgelse af ejendomme for indhold af PCB i luften Fase 6 Kildeopsporing, afværgeforanstaltninger og kontrolmålinger 6 5. Fase 1 til Resultat af besigtigelse (Fase 3) 8 6. Fase 4 - Vurdering af ejendomme efter besigtigelse Fase 5 - luftprøver Metodebeskrivelse - luftprøver Analysemetode - luftprøver Resultater - luftprøver Indeluft med koncentration af PCB 300 ng PCB total /m Indeluft med koncentration af PCB < 300 ng PCB total /m Vurdering af resultater Måleusikkerheder Ikke påvist indhold af PCB i indeluften Indeluft med koncentration af PCB på ng PCB total /m Indeluft med koncentration af PCB 300 ng PCB total /m Anbefalinger til tiltag i fase Referencer 20

4 3 1. BAGGRUND Horsens Kommune har iværksat en screening af, om der er problemer med PCB i indeklimaet i kommunens bygningsportefølje. Målet er at bringe kommunen fra det nuværende udgangspunkt med en begrænset viden om PCB i egne bygninger, til et punkt, hvorfra der kan fastlægges mål og udarbejdes strategier for håndtering af PCB i bygningsporteføljen. For at opnå dette forbedrede udgangspunkt, er Rambøll blevet bedt om at screene bygningerne gennem visuelle inspektioner og opsamling af luftprøver. På baggrund af resultaterne fra undersøgelserne indkredses de bygninger, hvor det kan være relevant at foretage yderligere undersøgelser. Opgaven er opdelt i seks overordnede faser. Fase 1-3 omhandler kortlægning af ejendomme ud fra bygningsdata og inspektioner. På baggrund af resultaterne i Fase 1-3 udvælges de ejendomme i Fase 4, som det er relevant at arbejde videre med i Fase 5. I Fase 5 opsamles luftprøver og der tilvejebringes data, som kan danne grundlag for at træffe beslutning om yderligere undersøgelser eller iværksættelse af tiltag i bygninger, hvor der i undersøgelsen er konstateret problematiske niveauer af PCB i indeklimaet. I Fase 6 laves der supplerende undersøgelser og der iværksættes tiltag til nedbringelse af tidligere konstaterede forhøjede værdier af PCB i indeluften. Denne rapport beskriver det udførte arbejde i Fase 1 til Fase 5. Fase 6 er endnu ikke iværksat, og er derfor ikke omfattet af denne rapport. Screeningen er udført i perioden november maj PCB OG RISIKO PCB (poly-chlorerede-biphenyler) er en gruppe bestående af 209 kemiske stoffer (kongener), der i perioden blev anvendt i en række byggematerialer. Stofferne findes typisk i bløde fugemasser omkring vinduer og døre i byggerier fra perioden, samt endvidere i dilatationsfuger i elementbyggeri fra samme periode og i visse typer betonpuds, gulvbelægninger, malinger og termoruder /3/. Desuden er PCB anvendt i elektriske installationer som kondensatorer og transformatorer. Fra 1977 blev det forbudt at lade PCB indgå i åbne anvendelser såsom fugemasse og maling, idet der blev konstateret en række miljø- og sundhedsmæssige problemer med stofferne /3/. PCB blev fortsat anvendt i kondensatorer og transformatorer frem til 1986 hvor al anvendelse af PCB blev forbudt. PCB i fugemasser giver høj elasticitet og blev tilsat i varierende koncentrationer fra få procent og op til ca. 30 % ( mg/kg). Disse høje koncentrationer af PCB genfindes i prøver af 40 år gamle PCB-holdige fuger. PCB kan desuden vandre fra f.eks. fuger og ud i de tilstødende materialer som beton og mursten, som også vil kunne indeholde større koncentrationer af PCB. Stofferne er svært nedbrydelige og ophobes gennem fødekæden. Længere tids eksponering med høje niveauer kan medføre alvorlige sundhedsskader. PCB virker toksisk på lever, immunsystem og nervesystem og kan være hormonforstyrrende, skade reproduktionsevnen og være potentielt kræftfremkaldende /1/. Stof-gruppen er optaget på listen over Persistent Organic Pollutants (POP er) og reguleret gennem bestemmelserne i Stockholm konventionen /8/. Affald med indhold af PCB er under visse omstændigheder på listen over farligt affald, og bygningsaffald indeholdende PCB skal håndteres efter specifikke regler, herunder krav om udsortering og særlig bortskaffelse /5//7/.

5 4 PCB findes i fedtholdige fødevarer og kosten bidrager derfor til en generel eksponering af befolkningen. Hvor der findes PCB i indeluften vil eksponering gennem ophold og indånding yderligere bidrage til eksponering af dele af befolkningen. Bidraget fra indeluften vil i nogle tilfælde kunne udgøre en væsentlig del af den samlede eksponering, men bidraget består dog oftest af de mest flygtige og lavt chlorerede PCB er i modsætning til kostens indhold, der i højere grad består af de mindst flygtige og højt chlorerede PCB er. PCB afsættes og ophobes i kroppen, og længere tids eksponering med høje niveauer kan medføre alvorlige sundhedsskader. PCB virker toksisk på lever, immunsystem og nervesystem og kan være hormonforstyrrende, skade reproduktionsevnen og være potentielt kræftfremkaldende/1/. Formålet med at afdække potentiel tilstedeværelse af PCB, samt undersøge for PCB i indeluft, er at kunne tilvejebringe dokumentation for eksponeringsniveauer og sundhedsmæssige risici ved ophold i kommunens bygninger. Der er som nævnt flere problemstillinger forbundet med PCB, og dette projekt behandler kun den del, der omhandler den indeklimamæssige belastning af bygningsbrugere og ansatte. 3. SUNDHEDSSTYRELSENS AKTIONSVÆRDIER Byggemateriale med indhold af PCB afdamper under normale omstændigheder små mængder PCB til luften. Øges temperaturen i et rum, som har begrænset luftskifte, kan selv beskedne mængder kildemateriale med PCB medføre afdampning og koncentrationsniveauer i luften, som er målbare. I nogle tilfælde kan afdampningen af PCB være så kraftig, at koncentrationen af PCB i luften i en bygning bliver så høj, at ophold i bygningen er sundhedsskadelig. Sundhedsstyrelsen har vurderet, at grænsen for hvornår indholdet af PCB i indeluften er skadeligt, er 300 ng PCB/m 3 luft. Når der er foretaget målinger af PCB i indeluften i en bygning, og koncentrationen af PCB viser sig at overskride aktionsværdien, er ejeren af bygningen forpligtet til at iværksætte tiltag, som bringer niveauet ned under aktionsværdien. Sundhedsstyrelsen har fastsat aktionsværdier som, alt efter de målte koncentrationer af PCB, beskriver hvor lang tid ejeren af bygningen har til at iværksætte tiltag, som kan bringe niveauet af PCB ned under aktionsværdien. Sundhedsstyrelsen har fastsat følgende aktionsværdier for PCB i indeluft/2/: Mere end ng PCB/m 3 luft indebærer, at der skal gribes ind uden unødig forsinkelse ng PCB/m 3 luft indebærer, at der på sigt skal gribes ind for at bringe koncentrationen under 300 ng/m 3. Bygningerne bør prioriteres på følgende måde ud fra koncentrationen af PCB i indeluften: 1. Bygninger med koncentrationer > ng/m 3 : Uden unødig forsinkelse skal kilderne til PCB-afdampningen opspores, og der udføres nødvendige afværgetiltag. 2. Bygninger med koncentrationer fra ng/m 3 : På sigt skal kilderne til PCBafdampningen opspores, og der udføres nødvendige afværgetiltag. Ved et PCB-niveau i indeluft på mellem og ng/m 3 tilstræbes det, at der maksimalt går ét år fra konstatering til arbejdet med varig løsning påbegyndes, og ved et niveau på mellem 300 og ng/m 3 tilstræbes det, at der maksimalt går to år. 3. Bygninger med koncentrationer < 300 ng/m 3 : Hvis resultatet ligger under 300 ng/m 3, er det ikke nødvendigt at foretage yderligere.

6 5 4. FREMGANGSMÅDE OG STRATEGI Fremgangsmåden har været at etablere et solidt datagrundlag ud fra nøgleoplysninger om bygningsporteføljen, og dernæst gennem inspektioner og systematiske risikovurderinger at afgrænse de dele af bygningsporteføljen, som det er relevant at screene ved opsamling af luftprøver. Endelig bør undersøgelsen senere suppleres med undersøgelser og prøvetagning af såvel materiale som af luft for at kunne indkredse kilderne til eventuelt konstaterede høje niveauer af PCB. Opgaveløsningen er inddelt i faser, som vist i Figur 1, og vil kort blive gennemgået i de følgende afsnit. Fase 1 - dataudtræk og kvalitetssikring Fase 2 - databehandling, sortering, vurdering Fase 3 - besigtigelse af bygninger, kvalitativ vurdering Fase 4 - fastlæggelse af mål og udarbejdelse af strategi Fase 5 - undersøgelser af bygninger - Luftprøver Fase 6 - Kildeopsporing, afværgeforanstaltninger og dokumentation af efterfølgende indeklima Figur 1 Opdeling af opgaveløsningen i faser. 4.1 Fase 1 og 2 - Dataudtræk og databehandling Horsens Kommune har indledningsvist udarbejdet et bruttoskema over kommunens bygningsportefølje med oplysninger som bygningernes navn, anvendelse, adresse, areal, opførelses- og ombygningsår mv. Oplysningerne er suppleret med dataudtræk fra BBR og OIS. Rambøll har dernæst screenet listen i samarbejde med Horsens Kommune, og udarbejdet et nettoskema, med de relevante bygninger opført eller ombygget i perioden Rambøll har anvendt et risikovurderingsværktøj til at vurdere de enkelte ejendommes potentielle afgasning af PCB til indeluften. Værktøjet benyttes til at inddele bygninger i kategorier efter følgende parametre: Bygningens anvendelsesformål Ophold i bygningen af brugere og ansatte Potentielt PCB-holdige materialer (gummifuger, maling, termoruder, skridsikre gulve og lysarmaturer) Placering af potentielt PCB-holdige materialer (udendørs og indendørs)

7 6 4.2 Fase 3 Screening af ejendomme for PCB-holdige materialer På baggrund af det udarbejdede nettoskema har Rambøll inspiceret samtlige bygninger, som vurderes at kunne være opført med PCB-holdige byggematerialer. Ved inspektionen blev omfanget af anvendte byggematerialer, som kan have et indhold af PCB, noteret. Eksempelvis blev antal og alder af termoruder registreret. 4.3 Fase 4 og 5 Fastlæggelse af strategi og undersøgelse af ejendomme for indhold af PCB i luften Inspektionen danner grundlag for, at en række ejendomme i bygningsporteføljen kan udpeges til yderligere undersøgelser af indeluften, fordi der er konstateret materialer som vurderes at kunne have et indhold af PCB, som kan give anledning til afdampning af PCB til indeluften i et omfang, som kan være sundhedsskadeligt. I denne fase anvendes førnævnte risikovurderingsværktøj ligeledes til at frasortere de bygninger, hvor de observerede materialer med muligt indhold af PCB eksempelvis er konstateret i en kælderetage, hvor medarbejdere eller beboere sjældent opholder sig. Der udføres luftmålinger på de relevante ejendomme. 4.4 Fase 6 Kildeopsporing, afværgeforanstaltninger og kontrolmålinger Analyseresultaterne fra luftmålingerne viser hvilke bygninger, som har et sundhedsskadeligt niveau af PCB i luften. Ud fra disse resultater kan der udarbejdes en anbefaling til supplerende undersøgelser i specifikke bygninger for PCB-holdige materialer og for PCB i luften. Målet i denne fase er at indkredse de materialer i specifikke bygninger, som er kilderne til de forhøjede værdier af PCB i indeluften. Når de materialer, som er kilder til de sundhedsskadelige niveauer af PCB i luften, er indkredset, skal der iværksættes tiltag, som kan bringe niveauerne af PCB i luften ned under Sundhedsstyrelsens aktionsværdier. Omfanget af tiltag, afværgeforanstaltninger og kontrolmålinger bestemmes af omfang og udbredelse af kilderne. 5. FASE 1 TIL 3 I forbindelse med udførelse af Fase 1 og 2 er der udarbejdet et nettoskema med bygninger, som skal besigtiges i Fase 3. Skemaet fremgår af Tabel 1. Type Ejendomsnavn Adresse Bygnings nummer Ejendomsnummer Andet Havnebygning Endelave Havn 1, 8700 Horsens Endelaveskolen, lejligheder, bibliotek Kongevejen 26 og 30, 8700 Horsens Bolig Familiebolig Rylevej 1-3, 8700 Horsens Fritids- og kulturtilbud Familiebolig Rylevej 5-7, 8700 Horsens Familiebolig Rylevej 9-11, 8700 Horsens Familiebolig Rylevej 13-15, 8700 Horsens Familiebolig Rylevej 6-8, 8700 Horsens Atletica Hattingvej 6, 8700 Horsens Bankagerhallen, svømmehallen Bankagervej 99, 8700 Horsens Brædstrup Musikskole Skolegade 7, 8740 Brædstrup Frejas klubhus Fussingsvej 69, 8700 Horsens

8 7 Hatting forsamlingshus - Storegade 29, 8700 Horsens udlejet til borgerforening Horsens Amatør Cykelklub Mosegårdsvej 30, 8700 Horsens Horsens Firmaidræt Hattingvej 14, 8700 Horsens (kommunal andel) Horsens Kajakklub Langelinie 18, 8700 Horsens Klubhus Kirkevej 14, 8751 Gedved Klubhus (nedlagt klubhus?) Horsensvej 21B, 8732 Hovedgård Sdr. Vissing gl. skole Sdr. Vissingvej 26B, 8740 Brædstrup 1, Torsted Klubhus Torstedalle 100, 8700 Horsens Torstedhallen Søndergårdsalle 24, 8700 Horsens Ungdomsskolen Hybenvej Hybenvej 12, 8700 Horsens Vesthallen Fussingsvej 65, 8700 Horsens 1, Børnegårdens Emil Møllersgade 71-73, 8700 Horsens 1, Institution Børnehave/vuggestue Børnehaven Armilla Husoddevej 22, 8700 Horsens Børnehaven Himmelblå Blumersgade 5, 8700 Horsens Børnehaven Solsikken Fortevej 16, 8700 Horsens Børnehaven Åkanden Blumersgade 3, 8700 Horsens Børnehuset i Østbirk Grundtvigsvej 11, 8752 Østbirk Børnehuset Vestbyen Fussingsvej 4, 8700 Horsens Dagnæs Børnehave Sognegårdsvej 2, 8700 Horsens Gedved Børnehave Skovvej 13, 8751 Gedved Gedved Ældrecenter Kirkevej 5, 8751 Gedved Hatting - Centret Smedebakken 1, 8700 Horsens Horshøj - værksted Islandsvej 17, 8700 Horsens 1, Klovenhøj Klovenhøjvej 1, 8740 Brædstrup Langelinie Børnehus Langelinie 2, 8700 Horsens Legestuen Mini Thor - Sprogstammegr. Skolesvinget 2, 8700 Horsens Lund gl. svømmesal, afdeling Skolevej 7 B og 7 C, 8700 Horsens af Lund Børnehus 1. sal Nim Børnehus Møllegade, Nim 26, 8740 Brædstrup Oasen Hovedgård Fruenshave 1, 8732 Hovedgård Præsthøjgård, selvejende Ternevej 66A, 8740 Brædstrup institution Sct. Georgshjemmets Vuggestue Fredrik Bajers Gade 28, 8700 Horsens Søndergården Søndergade 41, 8740 Brædstrup Tønning - Træden Børnehave Skolebakken 28-30, 8740 Brædstrup 3, 4, Valhalla - SFO Lovbyvej 22, 8700 Horsens Vesterled + terapibassin Vesterled 1, 8740 Brædstrup Kontor/ Borgerservice Brædstrup Niels Wongesvej 8, 8740 Brædstrup administration Skole ASV Horsens Nørrebrogade 38A, 8700 Horsens Bankagerskolen Bankagervej 99, 8700 Horsens 1, 2, 3, Bomi Hattingvej 3, 8700 Horsens 1, 2, 3, , 5 Brædstrup Skole Niels Wongesvej7 og Skolegade 11, 8740 Brædstrup 1,

9 8 Brædstrup Skole - Småbørnsskolen Niels Wongesvej 10, 8740 Brædstrup 1, 2, Byskolen, afd. Skolegade Skolegade 7 og 9, 8700 Horsens 4* Byskolen, afdeling Lindvigsvej (tidligere Søndermarkskolen) Lindvigsvej 4, 8700 Horsens 1, Dagnæsskolen Strandkærvej 89, 8700 Horsens 2, 3, 4, 5 Egebjergskolen Egebjergvej 165, 8700 Horsens 1, 3, 4, 5 Hovedgård Skole/svømmehal /pedel-bolig Horsensvej 46, 8732 Hovedgård 1, 2, 3, 4, 7, Langmarkskolen Nørrebakken 1, 8700 Horsens 1, Lundskolen Skolevej 5, 8700 Horsens 4, 5, Lundskolen - SFO - Kaskaden Skolevej 7B, 8700 Horsens Nim Skole Møllegade 20 og 24, 8740 Brædstrup 1, Sejetskolen Gl. Byvej 31, 8700 Horsens 1, Stensballeskolen Bygaden 59, 8700 Horsens 1, 2, 3, 4 Søvind Skole (+omklædningsrum og bibliotek) Ravnebjerget, Søvind 12, 8700 Horsens 2** Torstedskolen Søndre Torstedvej 1, 8700 Horsens 1-8 og Østbirk Skole Skolegade 2 og Storegade 43, 8752 Østbirk 2, 3, 4, 5 Tabel 1. Skema som viser de 66 besigtigede ejendomme.*bygning ikke lokaliseret ved besigtigelsen. ** Der blev besigtiget 3 bygninger Resultat af besigtigelse (Fase 3) På baggrund af det nettoskema over bygninger som blev udarbejdet i Fase 1 og 2 (se Tabel 1) har Rambøll i perioden november til december 2012 inspiceret relevante bygninger i Horsens Kommunes bygningsportefølje. Ved inspektionen blev omfanget af anvendte byggematerialer, som kan have et indhold af PCB, noteret (se Tabel 2). Type Navn Adresse Bygningsnr. Fuger (inde) Fuger (ude) Gulve Maling Termoruder Armaturer Endelaveskolen, lejligheder, bibliotek Horsens Kongevejen 26 og 30, 8700 Andet 2 x x Havnebygning Endelave Havn 1, 8700 Horsens 1 x x x x Bolig Familiebolig Rylevej 1-3, 8700 Horsens 1 x x x x Familiebolig Rylevej 5-7, 8700 Horsens 1 x x x x Familiebolig Rylevej 9-11, 8700 Horsens 1 x x x x Familiebolig Rylevej 13-15, 8700 Horsens 1 x x x x Familiebolig Rylevej 6-8, 8700 Horsens 1 x x x x Fritids- og Atletica Hattingvej 6, 8700 Horsens kulturtilbud 1 x

10 9 Institution Bankagerhallen, svømmehallen Brædstrup Musikskole Frejas klubhus Hatting forsamlingshus - udlejet til borgerforening Horsens Amatør Cykelklub Horsens Firmaidræt (kommunal andel) Bankagervej 99, 8700 Horsens 3 x x x x x Skolegade 7, 8740 Brædstrup 1 x x Fussingsvej 69, 8700 Horsens 2 Storegade 29, 8700 Horsens 1 x x x x x Mosegårdsvej 30, 8700 Horsens 1 x x x x x Hattingvej 14, 8700 Horsens 1 x x x x Horsens Kajakklub Langelinie 18, 8700 Horsens 1 x x x Klubhus Kirkevej 14, 8751 Gedved 1 x x Klubhus (nedlagt Horsensvej 21B, 8732 Hovedgård klubhus?) 1 x Sdr. Vissing gl. skole Brædstrup Sdr. Vissingvej 26B, x x 4 Torsted Klubhus Torstedalle 100, 8700 Horsens 1 x x x x x Torstedhallen Søndergårdsalle 24, 8700 Horsens 1 x x x x x Ungdomsskolen Hybenvej 12, 8700 Horsens Hybenvej 1 x x x x Vesthallen Fussingsvej 65, 8700 Horsens 1 x x x x x 2 x x Børnegårdens Børnehave/vuggestue Børnehaven Armilla Børnehaven Himmelblå Børnehaven Solsikken Børnehaven Åkanden Børnehuset i Østbirk Børnehuset Vestbyen Dagnæs Børnehave Emil Møllersgade 71-73, 8700 Horsens 1 x x x x 2 x x x x Husoddevej 22, 8700 Horsens 1 x x x x Blumersgade 5, 8700 Horsens 1 x x x Fortevej 16, 8700 Horsens 1 x x x x Blumersgade 3, 8700 Horsens 1 x x x Grundtvigsvej 11, 8752 Østbirk 1 x Fussingsvej 4, 8700 Horsens 1 x x x Sognegårdsvej 2, 8700 Horsens 1 x x x x Gedved Børnehave Skovvej 13, 8751 Gedved 1 x Gedved Ældrecenter Kirkevej 5, 8751 Gedved 1 Hatting - Centret Smedebakken 1, 8700 Horsens 1 x Horshøj værksted Islandsvej 17, 8700 Horsens 1 x x x x 2 (1)

11 10 Klovenhøj Klovenhøjvej 1, 8740 Brædstrup 1 x x x Langelinie Børnehus Langelinie 2, 8700 Horsens 1 x x Legestuen Mini Thor Skolesvinget 2, 8700 Horsens - Sprog-stammegr. 1 x x x x x x Lund gl. svømmesal, Skolevej 7 B og 7 C, 8700 afdeling af Horsens Lund Børnehus 1. 1 x sal Nim Børnehus Møllegade, Nim 26, 8740 Brædstrup 1 (2) Oasen Hovedgård Fruenshave 1, 8732 Hovedgård 1 x x x Præsthøjgård, selvejende institution strup Ternevej 66A, 8740 Bræd- 1 x x x x x x Sct. Georgshjemmets Vuggestue 8700 Horsens Fredrik Bajers Gade 28, 1 x x x Søndergården Søndergade 41, 8740 Brædstrup 2 x x x x Tønning - Træden Skolebakken 28-30, 8740 Børnehave Brædstrup 3 x 4 6 Valhalla - SFO Lovbyvej 22, 8700 Horsens 1 x x Vesterled + terapibassin Vesterled 1, 8740 Brædstrup 1 x x x Kontor/administra tion Skole Borgerservice Brædstrup Niels Wongesvej 8, 8740 Brædstrup 1 x x x x x ASV Horsens Nørrebrogade 38A, 8700 Horsens 1 x x x Bankagerskolen Bankagervej 99, 8700 Horsens 1 x x x 2 x x 3 x x x 4 (3) Bomi Hattingvej 3, 8700 Horsens 1 x x x x 2 x x x 3 4 x 5 x x Brædstrup Skole Niels Wongesvej 7 og Skolegade11, 8740 Brædstrup 1 x x x x x 2 Brædstrup Skole - Niels Wongesvej 10, 8740 Småbørnsskolen Brædstrup 1 x x 2 (4) 3 (4) Byskolen, afd. Skolegade Horsens Skolegade 7 og 9, (5) x x x x x

12 11 Byskolen, afdeling Lindvigsvej(tidligere Søndermarkskolen) Dagnæsskolen Egebjergskolen Hovedgård Skole/svømmehal/pede l-bolig Langmarkskolen Lindvigsvej 4, 8700 Horsens 1 x x x x 2 x x x Strandkærvej 89, 8700 Horsens 2 x x x x x 3 x x x 4 x x x x 5 x x x x x x Egebjergvej 165, 8700 Horsens 1 3 x x x x 4 x 5 x x x x x x Horsensvej 46, 8732 Hovedgård 1 x 2 x 3 x 4 x x x 7 x x x 8 x x x Nørrebakken 1, 8700 Horsens 1 x x x x x 2 x x x x Lundskolen Skolevej 5, 8700 Horsens 4 x x 5 x x x 6 Lundskolen - SFO - Skolevej 7B, 8700 Horsens Kaskaden 1 x x x x Nim Skole Møllegade 20 og 24, 8740 Brædstrup 1 x 2 x x Sejetskolen Gl. Byvej 31, 8700 Horsens 1 2 x x Stensballeskolen Bygaden 59, 8700 Horsens 1 x x x x 2 x x x x 3 x x x x 4 x x x x x Søvind Skole + Ravnebjerget, Søvind 12, idrætshal+bibliotek 8700 Horsens 2 x x x x x Torstedskolen Søndre Torstedvej 1, 8700 Horsens 1 x x x x x 2 3 x x 4 x x x x 5 (6)

13 12 Østbirk Skole Skolegade 2 og Storegade 43, 8752 Østbirk 2 x x x x 3 x 4 (7) x 5 x Tabel 2. Omfang af anvendte materialer i besigtigede ejendomme, der vurderes at kunne indeholde PCB (fugemasse, maling, gulve, termoruder, belysningsarmaturer). (1) Bygning 2 ved Horshøj værksted blev ikke lokaliseret ved besigtigelsen. (2) Nim Børnehus er revet ned. (3) Ved besigtigelsen er ejendommen Bankager Skole inddelt i 3 områder (se situationsplan). Dette afviger fra BBR-meddelelsen. (4) Bygning 2 og 3 er cykelskure. (5) Bygning 4 blev ikke lokaliseret ved besigtigelsen. Gl. gymnastiksal besigtiget. (6) Ved besigtigelse af ejendommen Torstedskolen er ejendommen inddelt i 5 områder (se situationsplan). Dette afviger fra BBR-meddelelsen. (7) Bygning 4 fremgår ikke af BBR-meddelelsen. Der er ved undersøgelsen inspiceret 66 ejendomme. Ved inspektionen er der i 63 af disse ejendomme registreret byggematerialer, som kan indeholde PCB, herunder termoruder, ind- og udvendig fugemasse, malede betonflader, gulvbelægninger og lysarmaturer. Materialerne er anvendt i varierende omfang på de enkelte ejendomme. Som det fremgår af Tabel 2 kan der på de enkelte ejendomme være anvendt forskellige materialer til de forskellige bygninger. Der blev ved besigtigelse ikke konstateret materialer som vurderes at indeholde PCB ved Gedved Børnehave og Frejas Klubhus. Nim Børnehus er revet ned. Ejendommene Børnehuset i Østbirk, Nim Skole, Langelinie Børnehus, Hatting-Centret, Gedved Ældrecenter, Klovenhøj Ældrecenter og Sdr. Vissing Gl. Skole er gennemgribende renoverede og der er kun observeret meget begrænset brug af materialer med muligt indhold af PCB eller materialerne er anvendt i en kælderetage eller i et depotrum. 6. FASE 4 - VURDERING AF EJENDOMME EFTER BESIGTI- GELSE På baggrund af inspektionen i Fase 3 er bygningerne herefter screenet ud fra eventuelt indhold af PCB i materialerne, placering af materialerne i bygningerne, anvendelse af bygningerne og vedligeholdelsesstandard. Bygningerne er inddelt i kategorier efter følgende kriterier: 1) Bygninger med dagligt ophold af brugere og ansatte, hvor der er indvendige materiale og evt. udvendige materialer samt termoruder, som kan indeholde PCB. 2) Bygninger med dagligt ophold af brugere og ansatte og hvor der er udvendige materialer samt evt. termoruder, som kan indeholde PCB, eller der er lysarmaturer i lokalerne, som kan være fra 1986 eller tidligere 3) Bygninger med dagligt ophold af brugere og ansatte og hvor der er termoruder, som kan indeholde PCB. 4) Bygninger uden dagligt ophold af brugere og ansatte eller hvor der ikke er observeret materialer, som mistænkes for at indeholde PCB. Med henblik på at undersøge om de observerede materialer i bygningerne i kategori 1 og kategori 2 påvirker indeklimaet, er der foretaget yderligere undersøgelser i disse bygninger. Ved hjælp af luftmålinger fastlægges det, om PCB-koncentrationen i indeluften ligger over Sundhedsstyrelsens aktionsværdier for, hvornår man som bygningsejer skal iværksætte tiltag til nedbringelse af PCB-niveauet. Luftmålingerne kan senere suppleres med materialeprøver for at indkredse kilderne til eventuelle høje målinger af PCB i indeluften.

14 13 I denne undersøgelse udgøres kategori 3 og 4 af ejendommene: Torsted Klubhus, Horsens Kajakklub, Frejas Klubhus, Horsens Amatørcykelklub, Atletica, Klubhus (Gedved), Klubhus (Hovedgård), Hatting Forsamlingshus, Brædstrup Musikskole, Børnehuset i Østbirk, Nim Skole, Langelinie Børnehus, Hatting-Centret, Gedved Ældrecenter, Gedved Børnehave og Klovenhøj Ældrecenter Horsens Kommune har i samarbejde med Rambøll på baggrund af besigtigelsen og forventet fremtidig brug udvalgt de 36 ejendomme, som der skal opsamles luftprøver i. 7. FASE 5 - LUFTPRØVER Rambøll har i perioden februar til marts 2013 opsamlet luftprøver til bestemmelse af koncentrationen af PCB i indeluften i ejendommene. 7.1 Metodebeskrivelse - luftprøver Opsamling af luftprøver sker efter retningslinjer udarbejdet af hhv. Københavns Kommune /3/ og Erhvervs- og Byggestyrelsen /4/. PCB opsamles i rør ved aktiv sampling med pumpestation, med følgende måleparametre: Flow: 4 L/min Volumen: minimum 620 L Tid: ca. 155 minutter Opsamling af luft sker 1,0-1,5 meter over gulv og mindst 1 meter fra væggen Fysisk aktivitet, temperatur, luftskifte og luftfugtighed kan påvirke PCB-indholdet i luften, derfor er følgende parametre registreret og noteret ved hver prøvetagning: Om døre og vinduer har været lukkede under målingen Om evt. ventilation kører som normalt Om lokalet har været benyttet som anvist inden og under prøvetagning Solindfald, da øget opvarmning i lokaler med PCB kontaminering kan øge afgivelsen/koncentrationen af PCB til indeluften Temperatur og luftfugtighed (inden- og udendørs) Registrering af materialer i prøvetagningslokalerne (gulvmateriale, om væggene er malede og om det er på væv eller direkte på betonen, om der er synlige gummifuger i lokalet) Start- og sluttidspunkt Rumfang af lokalet Bygningsbrugere informeres om, at indeklimaforholdene op til og under prøvetagningen bør være som ved normal anvendelse af lokalerne. Klasselokaler skal så vidt muligt være tomme under prøvetagningen. Prøver opbevares, efter udtagning, i køletaske, og sendes til analyse ved Højvang Miljølaboratorium A/S. 7.2 Analysemetode - luftprøver Prøver analyseres ved kombineret gaschromatografi og massespektrometri efter metode GC/MS M0286. Indholdet af syv PCB-kongener (PCB 7 ) bestemmes: PCB 28, 52, 101, 118, 153, 138 og PCB 180. Detektionsgrænsen er 0,6 ng/rør. Ud fra det opsamlede luftvolumen beregnes koncentrationen af PCB i indeluften i ng/m 3.

15 Resultater - luftprøver I hver ejendom er der, ud fra inspektionen, udvalgt lokaler, der er repræsentative i relation til brug, størrelse og placering af PCB-holdige materialer. Fra disse lokaler udtages luftprøver for at afdække, om der findes kritiske værdier af PCB i indeklimaet. Situationsplaner med prøvetagningssteder og detaljerede analyseresultater er fremsendt separat til Horsens Kommune. Rambøll har udtaget 164 luftprøver til analyse for indhold af PCB jf. Tabel 3. Der er konstateret indhold af PCB i indeluften i 16 ud af 36 undersøgte ejendomme. Type Ejendomsnavn Adresse Antal prøver Analyseresultat [ng PCB total /m 3 ] Bolig Familiebolig Rylevej 13 og 15 3 I.p. Fritids- og kulturtilbud Institution Kontor/ administration Familiebolig Rylevej 6 og 8 3 I.p. Bankagerhallen, svømmehallen Bankagervej 99 3 <300 Torstedhallen Søndergårdsalle 24 3 I.p. Ungdomsskolen Hybenvej Hybenvej 12 4 I.p. Vesthallen Fussingsvej 65 3 <300 Børnegårdens Børnehave/vuggestue Emil Møllersgade I.p. Børnehaven Armilla Husoddevej 22 2 I.p. Børnehaven Solsikken Fortevej 16 4 I.p. Horshøj - værksted Islandsvej 17 3 <300 Legestuen Mini Thor - Sprogstammegr. Skolesvinget 2 4 <300 Lundskolen - SFO - Kaskaden Skolevej 7B 3 I.p. Oasen Hovedgård Fruenshave 1, Hovedgård 4 I.p. Præsthøjgård, selvejende institution Ternevej 66A 3 I.p. Søndergården Søndergade 41, Brædstrup 3 I.p. Tønning - Træden Børnehave Skolebakken 28-30, Tønning 2 <300 Valhalla - SFO Lovbyvej 22 2 I.p. Vesterled + terapibassin Vesterled 1, Brædstrup 3 I.p. Borgerservice Brædstrup Niels Wongesvej 8, Brædstrup 3 <300 Skole ASV Horsens Nørrebrogade 38A 3 I.p. Bankagerskolen Bankagervej <300 Bomi Hattingvej 3 4 <300 Brædstrup Skole Brædstrup Skole - Småbørnsskolen Niels Wongesvej 7, Skolegade 11, Brædstrup Niels Wongesvej 10, Brædstrup 5 I.p. 5 I.p. Byskolen, afd. Skolegade Skolegade 7 og 9 2 I.p. Byskolen, afdeling Lindvigsvej (tidligere Søndermarkskolen) Lindvigsvej 4 4 I.p. Dagnæsskolen Strandkærvej Egebjergskolen Egebjergvej <300 Hovedgård Skole/svømmehal/pedel-bolig Horsensvej 46, Hovedgård 5 <300

16 15 Langmarkskolen Nørrebakken 1 10 I.p. Lundskolen Skolevej 5 6 <300 Sejetskolen Gl. Byvej 31 2 I.p. Stensballeskolen Bygaden <300 Søvind Skole + idrætshal+bibliotek Ravnebjerget 12, Søvind 5 <300 Torstedskolen Søndre Torstedvej 1 10 <300 Østbirk Skole Skolegade 2, Storegade 43, Østbirk 5 <300 Tabel 3. Kategorisering af lokaliteter på baggrund af analyseresultaterne fra opsamlede luftprøver i Fase 5. Kategoriseringen er foretaget på baggrund af den højeste målte koncentration af PCB på hver lokalitet. Prøver, hvor indholdet af PCB er under laboratoriets detektionsgrænse, er angivet med i.p.. Med fed er angivet værdier, som overskrider Sundhedsstyrelsens værdier for, hvornår der skal træffes foranstaltninger til at nedbringe koncentrationen. Præcis hvordan koncentrationen af PCB i indeluften svinger i løbet af året, afhænger af temperatur og trykforhold, og kan ikke beregnes med sikkerhed. Målingerne i denne undersøgelse er gennemført i en periode med indendørstemperatur på C og udendørstemperatur i måleperioden på C, hvilket vurderes at være typisk for årstiden. Det er Rambølls vurdering, at de gennemførte målinger med rimelighed afspejler forholdene i bygningerne under normal drift i perioden Indeluft med koncentration af PCB 300 ng PCB total /m 3 Analyseresultaterne viser, at der i én ejendom er målt koncentrationer af PCB i indeluften, som overstiger Sundhedsstyrelsens laveste aktionsværdi på 300 ng PCB total /m 3. Der er ikke konstateret koncentrationer af PCB i indeluften over 3000 ng PCB total /m 3. I prøverne opsamlet på Dagnæsskolen er der i én af 10 prøver konstateret et indhold af PCB i luften, som overstiger Sundhedsstyrelsens aktionsværdi for hvornår, der skal iværksættes tiltag til nedbringelse af niveauet. I fire af prøverne er der konstateret et indhold af PCB i luften på ng PCB total /m 3, hvilket er tæt på den laveste aktionsværdi. Fire af prøverne havde et indhold af PCB på ng PCB total /m 3. I én af prøverne blev der ikke konstateret indhold af PCB Indeluft med koncentration af PCB < 300 ng PCB total /m 3 Analyseresultaterne viser, at der i 15 ejendomme er målbare koncentrationer af PCB i indeluften, men værdierne er under Sundhedsstyrelsens laveste aktionsværdi. I enkelte ejendomme er der konstateret indhold af PCB i alle opsamlede prøver. I de fleste ejendomme er der konstateret indhold af PCB i et udsnit af prøverne. Der er ikke konstateret et indhold af PCB i indeluften på følgende 20 lokaliteter: Boliger på Rylevej (13/15 og 6/8), Torstedhallen, Ungdomsskolen Hybenvej, Børnegårdens børnehave/vuggestue, Børnehaven Armilla, Børnehaven Solsikken, Lundskolen SFO, Oasen Hovedgård, Præsthøjgård, Søndergården, Valhalla SFO, Vesterled, ASV Horsens, Brædstrup Skole, Brædstrup Skole småbørn, Byskolen afd. Skolegade, Byskolen afd. Lindvigsvej, Langmarkskolen og Sejetskolen. 7.4 Vurdering af resultater Der er ved undersøgelsen inspiceret 50 ejendomme. Ved inspektionen er der udtaget materiale og omfanget af byggematerialer, som kan indeholde PCB, herunder tilstedeværelse af termoruder, ind- og udvendig fugemasse, lysstofarmaturer, linoleumsgulve og malede betonflader er registreret. På baggrund af analyseresultaterne og omfanget af registrerede materialer og ejendommenes anvendelse er der lavet en risikovurdering af ejendommene, og ud fra denne er der udvalgt 23 ejendomme, hvor der er udtaget luftprøver. Som det fremgår af Tabel 3, er der konstateret PCB i indeluften i 16 ejendomme.

17 Måleusikkerheder Afdampning af PCB til indeluften er afhængig af flere faktorer, herunder temperatur, indstilling af ventilationsanlæg og meteorologiske forhold. Derudover har laboratorierne også usikkerhed på analyserne afhængig af udstyr og prøvemateriale. Dette betyder, at det er svært at reproducere indeklimamålinger, på trods af at så mange parametre som muligt holdes ens fra målerunde til målerunde. Temperatur og solindfald i lokalerne har stor betydning for de målte koncentrationer. En stigning i temperatur på 5 C fra eksempelvis 20 C til 25 C kan føre til, at indholdet af PCB i indeluften stiger op til 3 gange /9/. Der er generelt en tendens til, at der kan forekomme højere værdier af PCB i indeluften i sommerhalvåret end i vinterhalvåret. Analyselaboratorier anvender avanceret udstyr til at bestemme indholdet af stoffer i de prøver, de modtager. Jo lavere indhold en prøve har af et stof, jo vanskeligere er det for udstyret at måle det præcise indhold af stoffet i prøve. Man taler om, at analyseresultaterne er forbundet med en usikkerhed. Rapporterne fra laboratorier indeholder oplysninger om usikkerheden på analyseresultaterne. Usikkerheden bruges til at fastlægge det interval, som resultaterne, hvis man kunne måle 100 gange på den samme prøve, i 95 af tilfældene ville ligge indenfor. Måleusikkerheden er større jo tættere analyseresultatet ligger på laboratorieudstyrets detektionsgrænse dvs. analyseresultater for prøver med lavt indhold af det pågældende stof er forbundet med større usikkerhed, end analyseresultater for prøver med et højt indhold af stoffet. På trods af, at målingerne i denne undersøgelse ligger væsentligt højere end laboratoriets detektionsgrænse, kan usikkerheden stadig være op til ±100 %. Dvs. et analyseresultat på 150 ng/m 3 kunne også opgives som at ligge i intervallet ng/m 3. De beskrevne usikkerheder bør indgå i den samlede vurdering af analyseresultater for PCBindeklimamålinger. I Danmark anvendes almindeligvis et forsigtighedsprincip, som betyder, at man forsøger at beskytte mennesker og miljø i situationer hvor der er tvivl om hvorvidt en påvirkning er skadelig eller ej. I denne kortlægning er der opsamlet luftprøver i ejendomme som anvendes dagligt. Hovedparten af ejendommene er børneinstitutioner og skoler. Brugerne af ejendommene er derfor i vid udstrækning børn og unge, som stadig vokser og udvikler sig. Børn og unge er særligt udsatte overfor kemiske påvirkninger. På baggrund af ovenstående kan man vælge at udvide intervallet af værdier for PCB i indeluften indenfor, hvilket man vil lave yderligere undersøgelser til også at omfatte ejendomme, hvor der er målt værdier over 150 ng/m 3. Man vil således tage højde for de usikkerheder, der er i forbindelse med prøvetagning og laboratorieanalyser. Det er kun i ejendommen Torstedskolen, at der er målt værdier for PCB i indeluften, som ligger højere end 150 ng/m 3, men lavere end 300 ng/m Ikke påvist indhold af PCB i indeluften I bygninger, hvor der ikke er konstateret PCB over analyselaboratoriets detektionsgrænse, er materialerne enten ikke PCB-holdige eller indeholder PCB i et så begrænset omfang, at det ikke bidrager til afdampning til indeklimaet. De udvendigt siddende materialer kan også være placeret på steder, hvor afdampningen ikke kan trænge gennem klimaskærmen til indeluften.

18 Indeluft med koncentration af PCB på ng PCB total /m 3 På Torstedskolen er der i to af prøverne konstateret indhold af PCB i indeluften som ligger i intervallet ng/m 3. Der er konstateret indhold af PCB i 9 ud af 10 prøver opsamlet på skolen. Dette indikerer, at der er en eller flere kilder som afdamper PCB til indeklimaet Indeluft med koncentration af PCB 300 ng PCB total /m 3 På Dagnæsskolen er der i ét lokale (EDB-undervisning) målt en koncentration af PCB, som overskrider Sundhedsstyrelsens aktionsværdi på 300 ng/m 3. Koncentrationen af PCB er på et niveau, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der maksimalt går to år fra de høje koncentrationer er målt, til der iværksættes tiltag til at nedbringe niveauet. På gangareal og i musiklokalet er der målt koncentrationer af PCB i indeluften, som er tæt på den laveste aktionsværdi. Der er konstateret indhold af PCB i 9 ud af 10 prøver opsamlet på skolen. Dette indikerer, at der er en eller flere kilder som afdamper PCB til indeklimaet. Det er besluttet at foretage yderligere undersøgelser på ejendommene Dagnæsskolen og Torstedskolen, som kan bidrage til at indkredse kilderne til de målte koncentrationer af PCB i indeluften. Disse supplerende undersøgelser er beskrevet i afsnittet Fase 6 Supplerende undersøgelser og tiltag. Desuden er der udarbejdet en detaljeret undersøgelsesrapport for hver af de to skoler /10/,/11/. 7.5 Håndtering og bortskaffelse af PCB I de resterende ejendomme har luftmålingerne vist, at det ikke nødvendigt at foretage tiltag i forhold til nedbringelse af PCB-indhold i indeluften. Ved fremtidige renoveringer i ejendommene bør det dog altid undersøges, om der findes PCB-holdige materialer, da denne undersøgelse indikerer, at der findes PCB-holdige materialer i en stor del af ejendommene, som dog ikke afdamper PCB i kritiske niveauer. Ved renoveringsarbejde i bygninger, som kan indeholde PCB, skal der foretages en undersøgelse af de materialer, som er omfattet af renoveringen, både af hensyn til håndtering og bortskaffelse af PCB, da der både er særlige krav til værnemidler mv. i forbindelse med håndteringen og særlige krav til korrekt bortskaffelse af PCB. Ved bortskaffelse af PCB-holdigt byggeaffald er der fastsat grænseværdier for, hvornår affaldet kan betragtes som rent, forurenet og farligt /12/. Grænseværdier for håndtering af PCB-holdige materialer i affaldsstrømmen fremgår af Tabel 4. Indhold mg PCB total /kg Kategori Bortskaffelse <0,1 Ren Kan genanvendes efter anmeldelse til kommunen. 0,1-50 Forurenet Forbrændes eller deponeres som inert/mineralsk affald >50 Farlig Afbrændes på et særligt anlæg såsom NORD Tabel 4. Grænseværdier for håndtering af PCB-holdigt affald.

19 18 8. FASE 6 SUPPLERENDE UNDERSØGELSER OG TILTAG Det er, i forbindelse med Fase 5, besluttet at undersøge Torstedskolen og Dagnæsskolen nærmere for at fastlægge omfanget af PCB i både i materialer og indeluft. For at kunne iværksætte de rette tiltag er det vigtigt, at kilderne til de høje niveauer af PCB i luften er indkredset. Der kan både ske afdampning af PCB fra primære kilder, sekundære og tertiære kilder. De primære kilder er de materialer, som oprindeligt var tilsat PCB, dvs. gummifuger, termoruder, maling osv. De sekundære kilder er materialer, der er blevet forurenet af de primære kilder ved migration (vandring) af PCB ind i tilstødende materialer. Tertiære kilder er forurenet med PCB ved adsorption, hvor PCB sætter sig på overfladen af materialet, f.eks. gulve, borde og lofter. Der kan derfor vise sig både at være afdampning med PCB til indeluften fra primære, sekundære og tertiære kilder. I nogle tilfælde kan det være tilstrækkeligt at øge rengøring og luftskifte, men det kan også være nødvendigt at fjerne eller indkapsle kilderne til PCB. Når tiltagene er iværksat bør der foretages kontrolmålinger, for at kontrollere, om niveauet i indeluften er nedbragt til et acceptabelt niveau. 8.1 Dagnæsskolen Der er i juli 2013 foretaget en supplerende PCB-undersøgelse på skolen til fastlæggelse af omfanget af PCB i bygningerne. Ved undersøgelsen er der udtaget 29 materialeprøver samt 10 luftprøver. materialeprøverne er udtaget i de lokaler, hvor der også er opsamlet luftprøver. PCB-indholdet i luften ligger mellem ng/m 3, og i otte ud af 10 prøver er aktionsværdien, for hvornår man som bygningsejer skal lave tiltag for at nedbringe PCB-koncentrationen, overskredet. Ved de indledende undersøgelser blev der i foråret 2013 udtaget 10 luftprøver på skolen. Der blev målt varierende indhold op til 970 ng/m 3 i en enkelt prøve. Resultaterne af materialeprøverne viser, at der meget høje koncentrationer af PCB i fugemassen, som er anvendt indvendigt mellem betonelementerne, hvor der er påvist koncentrationer mellem mg/kg. Der er desuden, i en prøve udtaget fra udvendige fuger mellem betonelementer, påvist et indhold af PCB på 130 mg PCB/kg. I fugemassen anvendt ved vinduer er der konstateret koncentrationer mellem 6,6-16 mg PCB/kg. I betonmalingen er der konstateret koncentrationer af PCB på mellem mg PCB/kg. Og i gulvbelægningen er der konstateret koncentrationer mellem 8,3-48 mg PCB/kg. På baggrund af værdierne i materialeprøverne vurderes det, at fugerne anvendt mellem skillevæggene er de primære kilder til de målte koncentrationer af PCB i indeluften. Ved de påviste indhold af PCB i fugemateriale bør de forurenede fuger fjernes og bortskaffes som farligt affald og tilstødende betonelementer bør forsegles eller lign. Alternativt kan fugerne forsegles, så afdampningen til indeluften forhindres. Bygningernes ventilation bør hæves, for at sikre et godt luftskifte i lokalerne. Dette vil medvirke til at sænke PCB-belastningen for bygningens brugere. Desuden anbefales det at hæve rengøringsniveauet i bygningen, til der er fundet en varig løsning på problemet. 8.2 Torstedskolen Der er i juli 2013 foretaget en supplerende PCB-undersøgelse på skolen til fastlæggelse af omfanget af PCB i bygningerne. Ved undersøgelsen er der udtaget 43 materialeprøver samt 10 luftprøver. materialeprøverne er udtaget i de lokaler, hvor der også er opsamlet luftprøver.

20 19 PCB-indholdet i luften ligger mellem ng/m 3, og i fire ud af 10 prøver er aktionsværdien, for hvornår man som bygningsejer skal lave tiltag for at nedbringe PCB-koncentrationen, overskredet. Ved de indledende undersøgelser blev der i foråret 2013 udtaget 10 luftprøver på skolen, hvor der blev målt indhold op til 250 ng/m 3 i en enkelt prøve. Resultaterne af materialeprøverne viser, at der meget høje koncentrationer af PCB i fugemassen anvendt indvendigt mellem og over betonelementer i gangarealer og lokaler. Der er påvist koncentrationer mellem mg PCB/kg. Der er desuden konstateret lavere indhold af PCB i alle prøver af maling (7,3-230 mg PCB/kg) og af gulvbelægning (3,8-4,5 mg PCB/kg). Der er ligeledes konstateret indhold af PCB i seks ud af 10 prøver af fugemasse anvendt udendørs om vinduesrammer. Koncentrationen af PCB i fugemassen var 6,3-510 mg PCB/kg. På baggrund af værdierne i materialeprøverne vurderes det, at fugerne anvendt mellem og over betonelementerne i gangarealer og lokaler er de primære kilder til de målte koncentrationer af PCB i indeluften. De relativt høje analyseresultater for indhold af PCB i maling på vægge og betonsøjler kan indikere, at der også er anvendt PCB-holdig maling på skolen. Almindeligvis anvendes forsigtighedsprincippet, når det drejer sig om sundheds- eller miljømæssige problemstillinger, og det bør derfor overvejes, om de primære kilder (fugerne om elementvægge) skal fjernes uanset at luftmålingerne udført i vinterhalvåret og nogle af målingerne i denne undersøgelse ligger under Sundhedsstyrelsens grænseværdi. PCB som er trængt ind i tilstødende vægge, betonsøjler og overliggere kan evt. forsegles. Det kan også være en mulighed at forsegle fugerne. Bygningens ventilation bør hæves, for at sikre et godt luftskifte i lokalerne. Dette vil medvirke til at sænke PCB-belastningen for bygningens brugere. Desuden anbefales det at hæve rengøringsniveauet i bygningen, til der er fundet en varig løsning på problemet.

21 20 9. REFERENCER /1/ Sundhedsstyrelsen (25. februar 2011). Bilag: Helbredsrisiko PCB i byggematerialer. /2/ Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen, Energistyrelsen, Socialministeriet og Slots- og Ejendomsstyrelsen. Aktionsværdier for indeluften. Hentet august Lokaliseret /3/ Københavns Kommune, Center for Miljø (2012). Vejledning om PCB-holdigt affald i byggeriet. /4/ Erhvervs- og Byggestyrelsen (november 2010). Vejledning for måling af PCB i indeklimaet (1. udg.). /5/ Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen, Energistyrelsen, Socialministeriet og Slots- og Ejendomsstyrelsen. Håndtering af PCB-holdige byggematerialer. Hentet august Lokaliseret /6/ Miljøstyrelsen (25. januar 2011). PCB fakta ark. Hentet august Lokaliseret 70DA84DA5013/0/PCBfaktaarkopdateret25januar2011.pdf. /7/ Miljøministeriet (2012). Affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr af 18. december /8/ Secretariat of the Stockholm Convention. Listing of POPs in the Stockholm Convention. Hentet august Lokaliseret /9/ Volland, G, Neuwirht, A (marts, 2005). Dioxinähnliche polychlorierte Biphenyle (PCB) und polychlorierte Dioxine/Furane (PCDD/F) im innenraum. Stuttgart Universität /10/ Rambøll, (August, 2013). Supplerende PCB-undersøgelse, Dagnæsskolen. /11/ Rambøll, (August, 2013). Supplerende PCB-undersøgelse, Torstedskolen. /12/