KLUMMETVEKAMP: Lars Bjerg vs. Mads Møller Lauritsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLUMMETVEKAMP: Lars Bjerg vs. Mads Møller Lauritsen"

Transkript

1 INDENFOR 3 UNDERVISNING UNDER SPAREKNIVEN TEMA 5 EN UD AF TRE STRES- SER I PRAKTIKKEN FOTO 16 JOMFRU SOM 16-ÅRIG MAJ ÅRGANG NR. 3 KLUMMETVEKAMP: Lars Bjerg vs. Mads Møller Lauritsen Johannes Langkildes førsteårsprøve, risikokamp, panikdag, stress, tanorexi, papirsspild, bunker-arkitektur m.m Side 12-13

2 2 ILLUSTRERET BUNKER MAJ kommer ind på en fornem 815. plads over danskernes foretrukne hjemmesider brugte i målemåneden januar i gennemsnit 4 minutter og 21 sekunder på Journalisthøjskolens hjemmeside. (Kilde: FDIM) Wickie M. Iversen og Peter Schøler LEDER og foto Sisse Lund Harder TRE100TRES Spring ud! Flere og flere bøge springer ud. Det er ikke til at tage fejl af. Som faste seere af vejrudsigterne ved vi, at foråret er kommet. Det viser TV2-vejrets rundspørger til landets bøgepatruljer. Mens foråret springer ud, lukker flere og flere journaliststuderende sig inde. Det viser empiriske studier på Journalisthøjskolens bibliotek. Her er det på mode at trække kraven op og se bekymret ud, rive sig i håret med mobiltelefonen klistret til øret. 1. års opgaver og afgangsprojekter truer. Men det er ikke kun, når der står 1. års opgave med solid dumpechance på programmet, at sveden driver, og verden udenfor sættes på standby. Også når praktikken skal hives hjem på 3.semester, ryger pulsen i vejret. Selvmedlidenheden sniger sig ind under huden, mens selvtilliden siver ud. Skyerne bliver mørkere for hver samtale med de andre DJH ere i samme båd. Og sådan skal det være, livet som journaliststuderende. Man skal gøre sig sine surt betalte sammentrækninger i maven, for så bagefter at finde ud at det hele ikke var så slemt alligevel. Eller også ånder man ud efter deadline og opdager, at alt var præcis lige så forkvaklet som frygtet. Sådan er livet vist i al almindelighed, har vi hørt. Men hvis ikke du undervejs hiver stikket ud, og lader opgave være opgave, ender det med garanti ulykkeligt. Så sæt dig ud i solen med god samvittighed. Spring ud med bøgene. Trøst dig selv med, at for hver elendige rundspørge, der er lavet, er der helt sikkert lavet tre andre, der var endnu ringere. For hver tåkrummende bisætning, du skriver, har du sandsynligvis forfattet én, der var endnu værre. Tre100tres grader lever - i sædbanken! Sisse Lund Harder, 6. semester, fortæller: For nogle uger siden var jeg på optagelse, hvor jeg skulle lave en reportage fra sædbanken Cryos i København. Jeg sendte mine tre mandlige cases ind i de små rum, og satte mig for at vente på dem i venteværelset. Og hvad fandt jeg i værelset? Et nummer af DJHs gamle magasin, tre100tres grader. Hvordan er et gammelt nummer af tre100tres mon havnet i sædbanken Cryos? BUNKER BYLINE-FEST NU MED CITAT! VIL DU MED TIL FEST? STRIK EN ARTIKEL SAMMEN, SMID DEN I CITAT ELLER BUNKEREN, OG DU ER GARANTERET EN BILLET TIL ÅRETS BYLINE-FEST. Bunkeren vil meget gerne invitere følgende til sommerens første Byline-fest: Svend-Vilhelm, David, Niels, Lars, Anders, Alice, Charlotte, Tine, Justin, Astrid, Kristoffer, Martin, Per, Heidi, Kathrine, Sarah, Christian, Louise, Nikolai, Thomas, Janus, Angelina, Peter, Sisse, Anne, Hakan, Lærke, Iben, Lise, Rasmus, LAURA K., PETER, FIE, MADS, CHRISTIAN, STINNE, TOBIAS, ASTRID, LAURA L., ANNETTE, MARTIN, STINA, JENS, MATHIAS, PETTER, PETER Z, STINE, SABRINA, MADS, LARS, MARIA, SISSE, PETER P Vi glæder os til ar se jer lørdag d. 7. juni - mere info følger Lidt mindre stress-faktor lidt mere sol-faktor. Spring ud! redaktionen wickie m. iversen (ansv.) lisbeth sung johansson jørgen r. ahler peter schøler karoline amalie markholst billedredaktører uffe p. frandsen casper christoffersen bagsiden morten aamand rasmus lund webredaktør jakob andresen kasserer jørgen r. ahler annoncer wickie m. iversen forsidefoto kristoffer juel poulsen illustreret bunker journalisthøjskolen olof palmes allé århus n tryk otm avistryk herning-ikast oplag 1700 eksemplarer 8 gange årligt. illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte på journalisthøjskolen, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc. citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse. udgivelse 6. maj årgang - 3. oplag næste ideudvikling: 13. maj næste deadline for læserbreve: 27. maj næste deadline for artikler: 29. maj næste udgivelse: 3. juni

3 ILLUSTRERET BUNKER MAJ Verdenspolitik aflivet i sparerunde Besparelser forhindrer nu journaliststuderende i at vælge Verdenspolitik som fagområde. En amputation af undervisningen mener De Studerendes Råd nødvendigt og forbandet lyder det fra Journalisthøjskolens rektor Lisbeth Sung Johansson Foto Uffe Frandsen To ugers research i Mexico eller tre uger på Jamaica. Lyder det fristende? I over tyve år har Journalisthøjskolen tilbudt de studerende på 8. semester at formidle ulandsproblemstillinger med førstehåndsskendskab. De har behandlet alt fra globaliseringens uønskede indtog på Cuba til turismens betydning for thailandske bjergstammer. Det slutter nu, hvor 4,3 millioner efterdønninger af årets finanslov udmarver Journalisthøjskolen. Med en cirkaværdi på kroner, blev det blandt andet forløbet Verdenspolitik, der røg på listen over spareknivens uheldige ofre. Amputeret undervisning Vi synes, det er brandærgerligt, at undervisningen er blevet amputeret, og at vi har mistet Verdenspolitik, siger formanden for De Studerendes Råd (DSR), Signe Rugholt Carlsen. Hun mener, at der er brug for journalister, der har redskaberne til at analysere og formidle internationale politiske problemstillinger. Journalisthøjskolen selv har også omtalt behovet for journalister med internationalt kendskab. Behov for verdensjournalister I undervisningsplanen for Verdenspolitik 2008 står der, at medierne ikke er for gode til at tage det politiske liv i den tredje verden op, og hvis de endelig gør, så er de analyser, vi præsenteres for, ofte meget overfladiske. Rektor for Journalisthøjskolen, Anne-Marie Dohm, mener dog, at de studerende stadig kan opnå lignende kompetencer ved at tage et semester i udlandet, da det ligeledes giver indblik i international politik og journalistik. Verdenspolitik led under tid og penge Ifølge ledelsen blev Verdenspolitik blandt andet taget af, fordi underviser Thomas Olesen sagde nej tak til at fortsætte på forløbet. Omkostningerne ved opstart af en ny underviser, samt udsigt til små årgange og små hold, betød enden på forløbet. Vi nedprioriterede ikke Verdenspolitik, men vi ville heller ikke gå på kompromis og tilbyde et lavere niveau end tidligere, siger Anne- Marie Dohm. Hun lægger desuden vægt på, at der har været meget kort tid til at omlægge budgetterne, mens der samtidig var krav om præcise forklaringer på, hvor pengene skulle hentes. Jeg har det forbandet med, at undervisningen blev berørt af besparelserne, når vi hele tiden har bestræbt os på at undgå det, lyder det fra rektoren. DSR er skuffet over behandling Signe Rugholt Carlsen mener, at DSR burde have haft muligheden for, at komme med forslag til, hvor der kunne bespares. Det gør ondt i mit DJHhjerte, når der bliver skåret, og jeg er skuffet over, at vi som studerende ikke blev taget med på råd i forbindelse med nedskæringerne. Men det afviser rektor Anne-Marie Dohm. Hun mener, at en beslutning om besparelser af den karakter skal foretages af ledelsen: Jeg er ikke i tvivl om, hvad de studerende ville sige, men jeg synes, at vi har truffet nogle valg, der ikke går ud over selve undervisningskvaliteten, siger Anne-Marie Dohm, der håber på, at forløbet igen bliver oprettet i fremtiden. BESPARELSER Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal i alt spare 4,3 mio kroner som følge af finansloven samt bortfaldne kvalitets- og udviklingsmidler. Det er tredje gang inden for fem år, at fusionsskolen skal spare. Besparelserne betyder bl.a. færre nyansættelser, færre midler til eksterne censorer, omlægninger, udsættelser og reduktioner på områder som rengøring og bygningsservice. Papirfråds på Journalisthøjskolen Forslag om færre gratis print for at mindske papirspildet på skolen Stine Charlotte Hansen I it-lokalerne ligger der store mængder af efterladt materiale i printerbakkerne. Skraldespandene i klasselokalerne er fyldt med kasseret papir. Illustreret Bunker melder om stort papirspild på Journalisthøjskolen. Ingen pædagogisk forringelse Journalisthøjskolens økonomichef Karl Christensen mener, at det ville være positivt for skolens økonomi, hvis antallet af printede ark faldt. Spørgsmålet er, om omkostningen ved at gøre noget ville være en forringelse af undervisningen, siger han. Ole Andreesen, underviser på Journalisthøjskolen, mener, at der er mange muligheder for at minimere papirforbruget. De digitale muligheder giver underviserne nogle oplagte muligheder for at undgå at printe for eksempel artikler, siger han og fortsætter: Det ville ikke forringe undervisningens kvalitet, hvis underviserne får at vide, at vi ikke længere skal bruge så meget papir. Han mener dog samtidigt, at det er vigtigt, underviserne frit kan printe til undervisningen, så længe det har et pædagogisk formål. Ekstravagant papirforbrug I it-afdelingen står John Werner fra it-support og nørkler med en computer. Han er enig i, at der er et stort spild af papir på skolen, men forklarer, at det har været værre. Antallet af printede ark gik fra 1.6 millioner til årligt, da vi fik kvoter og pay-per-print. Der var eksempler på studerende, der printede en EUrapport på 1500 sider, fordi de skulle bruge noget, der stod på side 47, siger han. Det er nu fire år siden, at administrationen satte en stopper for det ekstravagante forbrug af papir. Der blev indført kvoter, og hver studerende har nu 400 gratis print pr. semester. Men på trods af kvoterne ligger der stadig meget overskydende papir på skolen. Forkælede journaliststuderende Er Journalisthøjskolens studerende i virkeligheden forkælede, når de får 400 gratis print pr. semester? På SDU får de studerende 250 gratis print pr. semester, og på Handelshøjskolen i Århus får hver studerende 25 gratis print pr. semester. Der er en væsentlig forskel mellem tallene, og bliver de holdt sammen med papirspildet på skolen, kunne noget tyde på, at Journalisthøjskolen betaler dyrt for de studerendes overforbrug. Men er brugerbetaling løsningen? Økonomichef Karl Christensen mener ikke, at det er rimeligt. Underviser Ole Andreesen er ikke enig, da han for ofte lægger mærke til de stakke af efterladte print, der ligger og flyde. Det ville ikke gøre noget, hvis vi strammede op på mængden af gratisprint, vi giver til de studerende, siger han. Efter hans mening kunne antallet af gratis print fint reduceres til 200 pr. semester.

4 4 ILLUSTRERET BUNKER HØJRISIKO MAJ 2008 Fem skarpe - Modus style Som optakt til Højrisikokampen bringer vi, sammen med de nedenstående artikler, en kort gennemgang af fem af profilerne på FC Åben Modus, inklusiv en kort kommentar fra holdets træner, Andreas Nielsen. Klubben besidder dog en meget bred trup, og ud over de fem portrætterede stjerner er der en lille hær af Modusspillere klar til at tage kampen op mod SDU. Fotos af Anders Debel Navn: Petter Becker-Jostes, 3. sem. Placering: Bænken Erfaring: Tidligere stjernereservekeeper, konverteret til striker. Coach Nielsen siger: Holdets selverklærede dårligste spiller, som har en joker-faktor, man aldrig ved, hvornår dukker op. Han er delt topscorer i år, og dermed næsten selvskrevet til en plads i startopstillingen. Navn: Eskil Guti Jefsen, 7. sem. Placering: Midtercirklen Erfaring: Var med til at vinde den første Højrisikokamp med Modus. Også holdets officielle sangskriver. Coach Nielsen siger: Stor (fysisk) spiller med godt overblik. Jeg regner med at bruge ham som bomber - altså ikke en målscorer, men én, der nedkæmper SDU erne med sin krop. Journalisternes kamp på grønsværen SDU s og DJH s studerende stødte for nylig sammen til den frygtede panikdag. Fredag 9. maj mødes de to journalistuddannelser for første gang i en klassisk disciplin med endnu flere svedige håndflader, feje tricks og efterfølgende sejrschampagne og gravøl: fodbold Mathias Stigsgaard Rivaliseringen mellem SDU og DJH er en spøjs størrelse. Spørger man de studerende, er de færreste i tvivl om, at det er to studier, der står sammen mod hinanden. Men fra toppen er der ikke helt enighed om den opfattelse af situationen. Jeg har ikke indtryk af nogen rivalisering. Vi har tværtimod et godt samarbejde. Men måske er der noget mellem de studerende, siger Journalisthøjskolens rektor, Anne-Marie Dohm, og hendes kollega fra Syddansk Universitet er enig: Jeg mener, at al den snak om rivalisering er overvurderet. Vi oplever altså ikke nogen stærk rivalisering, udtaler Troels Mylenberg, leder af SDU s Center for Journalistik. Derimod kunne man tro, at lederne tager gassen af ballonen forud for det ventede møde mellem de to studier, men så let lader de studerende sig ikke slå ud. Der er stærke følelser involveret, siger Petter Becker-Jostes, der er tovholder for arrangementet. Men selvfølgelig handler den her kamp også om, at vi skal have det sjovt og finde ud af, hvilken journalistuddannelse er bedst, slår han fast. Tradition mod fusion Da DJH s FC Åben Modus står for kampen, bliver den spillet på Christiansbjergs baner lige syd for Journalisthøjskolen. SDU erne må derfor endnu engang hoppe i bussen til Århus. Sidst, de gjorde det, var i panikkens tegn for under tre uger siden. Den gang forlod de alle Olof Palmes Allé med hænderne i vejret, men det vil værterne forsøge at forhindre denne gang. For deres chancer taler, at FC Åben Modus har eksisteret som hold siden 2004 og består af en stamme af spillere, der får tilført nyt blod hvert halve år, når semestrene henholdsvis tager i praktik og (gen-)starter på skolen. I modsætning til det står holdet fra Syddansk, som normalt spiller som to forskellige enheder, ét for hver af de to nyeste årgange, der spiller mod hinanden hvert semester. Så sent som fredag 25. april, to uger før den kommende Højrisikokamp, dystede de i en kamp, der sluttede 1-0 til årgang 06 over 07. Men nu er de altså slået sammen under navnet Jourventus og skal forsøge at få de sprøde spilninger og skarpe indlæg til at fungere blandt medspillere, der indtil for nylig har været modstandere. Optimisme med forbehold Det svækker dog ikke Troels Mylenbergs tro på sine studerendes chancer. Det bliver naturligvis SDU, der vinder denne dyst på trods af, at de har et mindre rekrutteringsgrundlag end på DJH, udtaler han, men kommer så alligevel i tvivl: Men nu har jeg godt nok spillet med nogle af dem i en kamp, og på den baggrund burde jeg nok alligevel være lidt nervøs på deres vegne, indrømmer han. Anne-Marie Dohm har til gengæld et mere neutralt forhold til, hvem, der vinder: Tjaa.. Det er et godt spørgsmål. Det gør dem, der er bedst, tror jeg, spår rektorinden modigt. Det ser dog ikke ud til, at nogen af de to studieledere bliver at finde blandt de ellevilde tilskuere på sidelinjerne, når kampen fløjtes i gang. Jeg ved ikke, om jeg har tid, siger Anne-Marie Dohm, og Troels Mylenberg er også diplomatisk tøvende: Hvis jeg har mulighed for det, vil jeg rigtig gerne være til stede og opleve stemningen på sidelinjerne.

5 ILLUSTRERET BUNKER HØJRISIKO MAJ Navn: Anders Debel, 3. sem. Placering: Mål- og formand Erfaring: Spillede for Åben Modus, selv før han startede på skolen. Derfra hans store drop-rutine. Coach Nielsen siger: Debel dropper mere, end han redder. Han er en holdspiller - nogle gange for begge hold. Er der gået mere end to mål ind på de første 20 minutter, kommer Petter på kassen. Navn: Frank Rasmussen, 2. sem. Placering: Midterforsvaret Erfaring: Mange somre på Fyns fagre fodboldbaner. Coach Nielsen siger: En forsvarer, der kan styre spillet. Hvis han ikke lever op til forventningerne i første halvleg, bliver hans vanddunk byttet ud med en flaske gul Gajol. Jeg ved dog ikke, om det vil hjælpe holdet eller Frank. Navn: Kristian Nygaard, 2. sem. Placering: Offensiv midtbane Erfaring: Fast mand på Modus allerede som 1. semmer. Coach Nielsen siger: En af holdets unge kræfter. Han ser måske ikke ud af meget, men vi ved, at han ikke er bleg for at brække modstandernes ankler. FAKTA Hvad? Højrisikofodboldkamp mellem Jourventus fra SDU s journalistlinje og DJH s FC Åben Modus. Hvor? På Christiansbjergs baner ved DJH s sydindgang. Hvornår? Fredag 9. maj, kampstart Før det: fredagsbar og udendørs optakt med øl og grillpølser And then? Efter kampen fortsætter festen i fredagsbaren med champagne til vinderne (og trøstekiks til SDU). Og vejret? DMI lover ved redaktionens deadline solskin med let vind. Temperaturer mellem 17 og 22 grader. Æren på spil i Højrisiko 5.0 Kampen mod SDU er ikke første gang, Åben Modus satser hele sæsonen på en enkelt kampdag Mathias Stigsgaard Én kamp over dem alle. Sådan er det i FC Åben Modus, hvor der hvert semester spilles Højrisikokamp. Den ene kamp, der betyder alt for, om sæsonen kan godkendes eller ej. Så kan det være lige meget, om det endnu en gang glipper med oprykning fra Serie 6, fordi holdet glemmer at møde op til en kamp, eller om de taber med tenniscifre i de resterende opgør. Hvis sejren kommer i hus i Højrisikokampen, er alt andet underordnet. Og oddsene er gode for det facit i fredagens opgør. Over de seneste to år har Åben Modus kæmpet sig til sejr i alle fire Højrisikokampe. Det hele startede i juni 2006, hvor en regulær turneringskamp mod Iranske Fodboldvenner Århus blev udvalgt til det helt store show med tilhørende fanklub, letpåklædte cheerleaders, pølsesalg på sidelinjen og den nyindviede slagsang Vi har Åbent Modus med os af Eskil Jefsen og Jan Lauridtsen. Men siden da har der været tale om venskabskampe, arrangeret udenfor officielt regi. Blandt andet blev Statskundskab i Århus banket 5-0 sidste maj, og i efterårssemestret blev det til en sejr på hele 17-4 over Ulla UniTed, Journalisthøjskolens pigefodboldhold. Læs mere om den første Højrisikokamp i Bunkerens arkiv: illbunker.dk #5 fra Rasmus Lund Foto Andreas Bro Der er krig i Jugoslavien. En krig, der blandt meget andet betyder, at landet bliver udelukket fra EM- slutrunden i fodbold. Danmark får i stedet EMbilletten, og da vi vinder guld, er det de færreste, der tænker på de mennesker, der må flygte fra krigen. Nogle af de mennesker er familien Sircic fra Bosnien. Sønnen Adnan er fem år, da familien ankommer i et asylcenter i byen Lind uden for Herning. Her begynder han at spille i den lokale fodboldklub, og dermed starter Adnans fodboldkarriere. En karriere, der endte, før den rigtigt begyndte. Drengedrømmen I 1996 flytter familien Sircic ud af asylcenteret og bosætter sig i Ikast. Adnan begynder at spille fodbold i Ikast FS, der i dag hedder FC Midtjylland. Den krølhårede dreng spiller sig straks på lilleputholdets mesterhold, og så går det stærkt. Som juniorspiller kommer Adnan på ungdomskontrakt i FC Midtjylland, og han scorer hele 32 mål i sin første sæson som junior. Ved siden af gymnasiet træner han syv-ni gange om ugen foruden kamp i weekenden. Præstationer, der gør, at dansk-bosnieren er fast Adnan Sircic fra 2. semester har været tæt på drengedrømmen om professionel fodbold. En skade tvang ham dog fra kontrakten i FC Midtjylland til FC Åben Modus i serie 6 mand på det jyske regionshold. Senere rejser han tilbage til Bosnien for at spille på det bosniske U/17- landshold, hvor tilskuere jubler. Lige siden juniortiden var det mit mål at blive professionel fodboldspiller. Der var ikke nogen tvivl om, at det var det, jeg ville, siger den mørkhårede mand med midtjysk dialekt. Geléfod Efter den første fantastiske sæson som deltidsprofessionel får Adnan en skade. Han vrider om på anklen i en kamp, og det koster ham tre måneders pause. Set i bakspejlet erkender han, at den pause burde have været længere: Jeg skulle nok have slappet af og genoptrænet stille og roligt. Men det gjorde jeg ikke. Jeg var for utålmodig, men efter den skade var min fod som gelé. Adnan kommer ovenpå igen, og efter skadespausen bliver han som 18-årig rykket op i FC Midtjyllands førsteholdstrup. Han er fast mand på 2. divisionsholdet, og hver dag træner han med stjerner som Mohamed Zidan. Men så en dag skete det. Basket kostede benbrud Det er en flot søndag i april Adnan bruger sin fridag fra fodbold til at spille basketball for sjov med sin far og lillebror. Normalt støtter han den skrøbelige ankel med tape, men fordi de i dag bare hygger sig med sporten, har han droppet det. Men i kampens hede lander Adnan forkert på sin venstre fod. Min fod vender helt forkert. Der er noget, der stikker ud fra min strømpe, og i det næste vågner jeg op på sygehuset, forklarer han. Adnan har fået et benbrud på anklen, og han besvimer med det samme af smerten. Han bliver kørt på Herning Sygehus, hvor han bliver opereret. Drengedrømmen dør Det voldsomme benbrud sender talentet udenfor i syv måneder, og da han kommer tilbage er alt anderledes: Jeg var bange. Jeg kunne ikke løbe, uden at min fod hævede op. Fysioterapeuterne i FC Midtjylland er ikke trygge ved Adnans skade, og de sender ham til en speciallæge i København. Her får han den kedelige besked: Adnans ledbånd er slidt op, og han kan ikke holde til fodbold på højt plan. Det betød, at jeg måtte sige farvel til den drøm, jeg havde haft, siden jeg begyndte at spille fodbold. Det var det værste, der kunne ske, konstaterer han. Det 18-årige talent tager hjem og ser på sine mange medaljer og diplomer. Han læser avisudklip fra sin tid som fodboldspiller og tænker det hele igennem. Talentet var der, jeg var bare pisseuheldig. Det var svært at komme til den erkendelse, men det var jeg nødt til, siger han med blanke øjne. Fra kontrakt til serie 6 I 2007 bliver Adnan optaget på Danmarks Journalisthøjskole. Her begynder han at spille fodbold for skolens hold, FC Åben Modus, der hører til i landets dårligste række, serie 6. Det er første gang siden skaden i 2005, at han spiller fodbold, og på trods af den store niveauforskel er han glad for at mærke suset igen. Det, jeg har savnet mest, er et hold. Det er fedt, når man står i en klynge før en kamp. 11 spillere med det samme mål, fortæller han. Selv om han er glad for at kunne spille fodbold igen, så ærgrer han sig stadig nogle gange over, at bentøjet ikke holdt til professionel fodbold. Især når han løber rundt på de knoldede baner i serie 6, kan han tænke på nogle af de gamle holdkammerater, der i dag er blevet professionelle. Det er sgu lidt uretfærdigt. Men jeg glæder mig på deres vegne, og jeg er glad for at have spillet sammen med dem, siger han stolt.

6 6 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR MAJ 2008 Fejl i administrationen: 10 blev til 02 Studerende på 8. semester modtog forkert karakterliste på grund af fejl i studieadministrationen. Den laveste karakter gælder Du kan ikke altid regne med den karakter, du får på Journalisthøjskolen. Det erfarede 19 studerende på 8. semester, da de modtog bedømmelsen på deres fagspecialer i kommunikation. Karakterlisten, som blev sendt ud til de studerende, var fyldt med fejl, og 15 af de studerende fik en forkert karakter at vide. Jeg jublede over et 10- tal for fem minutter senere at finde ud af, at det kun var 02, siger Camilla Kjærgaard Olesen, som var en af de studerende på kommunikationsholdet. Hjerner i blød til optagelsesprøven Fie Krøver Dahl Niels Toftegaard Forhallen Godt det ikke er os. Sådan tænker formentlig alle prøvevagterne, da dørene går op lørdag morgen den 25. april. Mennesker vælter ind i enten den grå bunker eller på det stilede statsgymnasium, belæsset som var det deres sidste rejse, med hjælpere på slæb og målrettede miner. Med ind strømmer en bølge af stress. Med ét er alting levende og hektisk. Om lidt skal 843 hjerner lægges i blød og overgå hinanden i den lydløse kamp om en plads på Danmarks Jornalisthøjskole. Vagterne er parate. Prøvelokalet En pige slentrer fredeligt ind i et af prøvelokalerne. Der er fem minutter til, at identitetskort og prøveprint Fra.docx til.pdf med fejl Det var i kontor 411, det gik galt. Studiesekretær Heidi Riis Ravn Nielsen modtager karakterlisten fra underviseren i et filformat, som hun ikke mener, alle studerende kan åbne det nye Wordformat.docx. Derfor vælger hun at konvertere filen til et.pdf-dokument, som alle kan læse. Herefter sender hun dokumentet ud til de studerende. Men studiesekretæren er ikke opmærksom på, at der under konverteringen er sket en fejl, så studienumre og karakterer er blevet blandet. Det er selvfølgelig beklageligt, men der går ikke mere end fem minutter, før jeg bliver kontaktet af underviseren og de studerende, og får rettet fejlen, siger Heidi Riis Ravn Nielsen. Jeg har også beklaget over for de studerende, og sagt, at det er træls, siger Trine Vendelboe Juel, som var underviser på kommunikationsforløbet. Sket før For et år siden var den også gal med karakterlisterne på Journalisthøjskolen. Her fik halvdelen af det daværende 3. semester en forkert karakter efter samfundsfagseksamenen, fordi studieadministration, underviser og censor ikke fik koordineret karaktergivningen. Men der er forskel på, hvor sikker, du kan være på en given karakter. Ved det grønne bord til en mundtlig eksamen er karakteren bindende. Her kan underviser og censor ikke lave den om, fordi de er direkte ansvarlige for den. Men sådan er det ikke med de skriftlige karakterlister, fordi de går igennem flere led, før de når ud til de studerende. Som udgangspunkt skal man selvfølgelig også kunne stole på det, man skriftligt får at vide, men det er umuligt at udstede garanti mod tekniske eller menneskelige skal være klar. Hun spørger, om man bare skal sætte sig, hvor man vil. Vælger så en plads og pakker langsomt sin computer med tilbehør ud. De andre kigger nervøst på hende. Tiden går. Klokken er der tre minutter til opgaverne skal deles ud. Pigens printer brokker sig. Eksamensvagten må samle al sin autoritet og med klamme hænder forklare pigen, at hun altså ikke kan få lov at deltage. Pigen kigger bedende frem for sig. Please? Nej. Så trækker hun på skuldrene og siver ud. Måske brændte hun ikke helt så meget for at blive journalist. Kontoret Dørene til indgangen på fejl. Når de sker, forhåbentlig meget sjældent, har vi mulighed for at trække de forkerte bedømmelser tilbage og melde de rigtige ud, skriver studieleder Solveig Schmidt i en mail til Illustreret Bunker. Men er du bestået på den forkerte liste, og i virkeligheden dumpet, er du sikret den højeste karakter. Vi er bundet af fejlen, hvis den har betydning for den studerendes videre studieforløb. Vi har altså ikke lov til først at sige bestået og så sige nej, forresten, dumpet, forklarer Solveig Schmidt. Det skete, da 3. semester sidste forår fik de forkerte samfundsfagskarakterer at vide. Studerende Anne Rønne fik i første omgang 7, men skulle i virkeligheden være dumpet med et 5-tal. Hun blev sikret en bestået karakter, fordi hun ellers ikke var kommet i praktik. Indlysende at dobbelttjekke skolen har været lukket i flere minutter. Der er tomt på gangene. Pludselig bliver stilheden brudt. To fyre kommer sprintende. Sportstaskerne dingler efter dem. Kontorvagten, der er ved at rydde op, får travlt. Hun roder I sagen om 8. semesters fagspeciale er der imidlertid ingen, som er dumpet, og derfor er det karaktererne på den nye og korrekte liste, der gælder. Her har otte studerende fået en lavere karakter, syv karakterer er højere, mens fire er uændret. Jeg joker med en fra holdet, lige inden vi modtager listen med karakterer, om, at jeg aldrig har fået en tocifret karakter på Journalisthøjskolen. Han siger så jamen, her er chancen, og Foto: Karoline febrilsk i sine papirer for at finde den nærmeste ledige plads. Sjovt nok ser de to fyre ikke ud til at være underlagt samme stress som vagten, og da de alt for roligt begynder gåturen mod prøvelokalet, kan hun ikke klare A. Markholst jeg ser, at jeg har fået 10 og bliver helt vildt glad, siger Camilla Kjærgaard Olesen, som bliver ramt hårdest af fejlen, da hun efterfølgende får 10-tallet ændret til 02. Hun mener, at Heidi Riis Ravn Nielsen burde have dobbelttjekket karakterlisterne, efter hun havde konverteret word-dokumentet til.pdf. Det burde være indlysende, siger Camilla Kjærgaard Olesen. det mere. Skyyynd jer dog, for satan! I har da ikke tid til at GÅ derned! Så løøøøb! De nåede det lige præcis, inden konkurrencen blev skudt i gang. Toilettet Seks mennesker sidder i kø til toilettet. Gangvagten render i pendulfart med den ene deltager efter den anden. En fyr er på kummen i en evighed. Så lang tid tager det da ikke engang, selv om man skal mere end tisse. Hvad gør man egentlig som vagt? Skider du? Det er fristende at spørge. Men man vover ikke rigtigt. I stedet sørger gangvagten for at rømme sig højt med passende mellemrum. Bare så de lige ved, at de nok skal blive afsløret, hvis de sms er til eller, Foto: Uffe Frandsen FORKERTE KARAKTERER Den mundtlige karakter givet ved eksamensbordet er bindende. Den kan underviser og censor ikke efterfølgende lave om, medmindre den studerende klager over en dumpet karakter. Men er der sneget sig fejl ind i den skriftlige karakterliste, som studieadministrationen sender ud, er det underviserens oprindelige karakter, der er gældende. Undtagelsen er, hvis man går fra bestået til dumpet her er den studerende altid sikret en bestået karakter. Gud forbyde det, foretager opkald med omverdenen. Gangen Dødstille. Sprogtesten er i gang. Under sidste pause så folk ikke længere så pressede ud. Nu er enden nær. Det er tynder ud i folk med tissetrang. De sidste kræfter skal sættes ind i de dampende lokaler. Gangvagterne stener. Kæmper mod øjnene, der gerne vil sove og drømme om solen udenfor. Hvor meget sjov kan man få ud af syv timer på en lang gang? Ret meget faktisk. Man kan tælle fliser. Se på døde rotter i formalin i gamle skabe. Pille ved sit gangvagts-kort om halsen. Og glæde sig over følelsen, der opstår, hver gang dørene til prøvelokalerne lukkes og opgaverne deles ud: Godt det ikke er os. Artiklen er blevet til med hjælp fra Anne Bjerregaard og Anne-Mette Bræstrup

7 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR MAJ Den ærlige bygning Jørgen R. Ahler og Sofie Bock Christensen Foto Nikolai Linares På første skoledag undrer du dig over den grå, bastante bygning. De brune nuancer, de lange gange, og beton, beton og atter beton. Illustreret Bunker har taget et lidt mere grundigt kig med de runde hornarkitektbriller på for at finde en mening med vores omdiskuterede brutale omgivelser. Bygningen blev tegnet af Johan Richter, kongelig bygningsinspektør og professor. På tegnestuen Kjaer og Richter boltrede de arkitekter sig, som i slutningen af 60 erne og starten af 70 erne var med til at gøre bunkeren til virkelighed. Arkitekterne, som var med på projektet er desværre døde i dag, så vi valgte at tage en snak med Dan Kristensen, som i dag er medejer af det gamle arkitektfirma. Arkitekterne havde oprindeligt en idé om, at bygningen skulle afspejle det, som den skulle rumme. Der skulle være en rød tråd mellem journalistikken og arkitekturen. Meningen var at symbolisere den rene, ubesmittede sandhed, fortæller Dan Kristensen. Egyptisk stemning Journalisthøjskolen er tegnet ind i landskabet. Det betyder, at bygningen følger den naturlige skråning, som skolen står på. De forskellige dele af bygningen ligger som et terrasseanlæg, som er forbundet med de karakteristiske trappeforløb i vandrehallen. Mens vi taler med Dan Kristensen om skolens arkitektur tager han os tilbage til en lidt uventet tidsalder. Jeg kan godt lide, at bygningen er ren og karsk, men også har en egyptisk stemning over sig. Det er rart, at bygningen ikke er pæn, men ren og frisk, men også tung og grov, siger Dan Kristensen, som har været i bygningen mange gange siden den blev bygget. Når blikket møder de skarpt vinklede tagrygge, der rejser sig fra bygningen, falder tankerne nok sjældent på musik. Men Dan Kristensen fortæller, at den oprindelige inspiration til bygningens tage, var et moderne musikpartitur, hvor man noterer noder grafisk. Karsk, rå og renovering Man diskuterede meget, at bygningen var rå og karsk, fortæller Dan Kristensen og peger på, at det var meget bevidst, at det skulle være sådan. Man ville ikke have falske udsmykninger. Rektor Anne-Marie Dohm synes bygningen er fantastisk, og betegner skolen som en arkitektonisk perle. Når man kommer ind ad hovedindgangen og kigger op ad strøget og torvene, det er fantastisk. Under de høje spidser, på biblioteket eller i kantinen, er det helt katedralagtigt. Rektor erkender dog, at skolen blev bygget i en anden tid, og derfor er der i dag brug for en god omgang renovering. Væggene står de forkerte steder, siger Anne-Marie Dohm og efterlyser åbne kontorlandskaber, større undervisningslokaler og rarere toiletfaciliteter. Det er dog uvist om de rå, karske faciliteter fortsat skal huse fremtidens journalist- studeren- de. Vi er i gang med at analysere vores behov. Vi skal se om det kan betale sig at gøre Olof Palmes Allé i stand, eller om vi skal rykke ud til nogle andre lokaler, siger hun. OLOF PALMES ALLÉ 11 - Første spadestik til skolen blev taget i Bygningerne blev taget i brug i Skolen har et areal på ca kvm. - Den nye fløj , 700- og 800-gangene blev bygget i 1986 og har en samlet størrelse på 2000 kvm. - Synonymer til karsk: frisk, rask, stærk og sund Illustreret Bunker søger nye redaktører! Grib chancen for at være med til at lave en fed avis, der bliver læst og set i hele branchen. Skriv en ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du søger, og hvad DU vil med Bunkeren. Ansøgning vedlagt foto sendes til senest fredag d. 23. maj klokken Det forventes, at kommende redaktører kan deltage i layout-weekenden 31/5-1/6 2008

8 8 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS: FØRSTEÅRSPRØVEN MAJ 2008 Så er det tid til, at 2. semester skal koge den store problemudredende ret sammen og håbe på, at den falder i vejleder og censors smag. Illustreret Bunker sætter fokus på førsteårsprøven og ønsker 2. semester held og lykke Er du studieegnet? Hvordan skal vejleder og censor officielt bedømme din opgave til den mundtlige eksamination er det på din dybe kavalergang, dit vindende væsen eller din viden om dit emne? Gæt selv! Karoline A. Markholst Hverken eksaminator eller censor er den studerendes advokat eller allierede. Ej heller det modsatte, står der i studieordningens retningslinjer for den mundtlige eksamination til førsteårsprøven. Begge personer er erfarne journalister, der skal vurdere, om du har de egenskaber og færdigheder, som studiet sigter mod. Altså, kort sagt, om du i praksis kan benytte den teori og de redskaber, som du har lært i løbet af 1. og 2. semester. Det skal de gøre efter tre hovedområder, der er nedskrevet i studieordningens retningslinjer: det kreative og intellektuelle forarbejde, din formidling og din refleksion. Kan du finde en idé, udvikle den, analysere problemstillingen og finde frem til de rette kilder og researche grundigt, kritisk og rationelt? Berhersker du sproget, så du kan gengive historien korrekt og interessant? Og kan du forholde dig til historiens emne og perspektiv? Det er i korte træk dét, som førsteårsprøven skal teste dig i. Afgørelsen Censor deltager aktivt i eksaminationen, og han og din vejleder har på forhånd bestemt hvilke temaer, der skal på bordet selv om der selvfølgelig kan opstå nye temaer under selve eksaminationen. Eksamen er først og fremmest en venlig og neutral udspørgen, står der i studieordningen, og eksaminator og censor bør undgå en systematisk påpegning af enhver fejl: Eksamen er ikke opgaveretning, står der. Studieordningen opfordrer eksaminator og censor til at give et praj om, hvilken ende af skalaen din opgave ligger i tidligt i eksaminationen så det er ikke nødvendigt at sidde længe og lege Holger Fortolker på deres kryptiske vendninger. Desuden skal du heller ikke være bange for, at vejleder og censor giver sig til at diskutere din opgave eller give deres personlige holdninger til kende det er nemlig deres pligt, at deres afgørelse skal fremstå som en enig afgørelse, og at eventuelle uenigheder kommer alene til udtryk ved voteringen bag lukkede døre. Husk, at din opgave ikke bliver bedømt ud fra kriteriet om, at hvis den kan bringes i et medie, så er den bestået. Studieordningen begrunder det således: Det afgørende kriterium for vurderingen af en opgave er aldrig, om det er en god historie, og om den ville kunne bringes i et medie. For man kan være snublet tilfældigt ind i en god historie, og de enkelte mediers udvælgelseskriterier og krav til form og substans er ikke nædvendigvis overbragt af Gud på stentavler... Læs mere på djh.dk/studienaevn under regler og retningslinjer EKSEMPEL En et-værelses fra Århus til København fra kr. 2450,- Du pakker selv dine ting i flyttekasser og hjælper med at læsse bilen. Eventuelt skiller du store møbler ad. Prisen dækker: - enmandsbetjent vogn m/lift - batteridrevet sækkevogn til trapper - færge/bro, dieseltillæg og moms - forsikring af dine ting Vi tager gerne et par stykker ad gangen, så kender du en, der også skal flytte, så laver vi et samlet tilbud til jer. Send os en og skriv hvor du skal flytte fra og til, hvor meget der skal flyttes og hvornår du forventer at flytte. W W W. W I B E C H. D K Ring eller sms: // Så svarer vi med et tilbud inden for 24 timer! FLYTTETILBUD

9 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS: FØRSTEÅRSPRØVEN MAJ Aktion Åben Modus Heidi Qvistgaard Jensen Papiret er blankt: det er ikke helt ligetil at få den geniale og samtidig helt originale journalistiske idé. Og selv om du lige nu ikke har den fjerneste idé om, hvad du kommer til at skrive om, så vil idéen komme til dig på et tidspunkt. Spørgsmålene er bare hvordan og hvornår. Åben Modus er ikke nyt for dig, men hvis du sidder helt fast i idébanken, så er du med garanti gået i lukket modus alt for tidligt. For at få en ny idé, har du brug for at lade hjernen få frit løb til at udvikle tankerne til gode og solide nye idéer. Illustreret Bunker giver dig her nogle af de mange gode råd, som du kan benytte for at hjælpe processen i gang. Har du ikke rigtigt været andre steder end Bunkeren og dit kollegieværelse i lang tid, så er det nok en god idé at søge nye omgivelser. Tag en tur på ARoS, til debatmøde på universitetet eller gudstjeneste for psykisk syge: kom ud af din safe zone og ud af boksen! 1 2 Tjek din idébog en gang til, og tænk over alle de ting du har skrevet konstruktivt. Du har jo skrevet dem ned, fordi du synes, der var et eller andet ved dem. Væk med nej-hatten, og på med ja-hatten. Alle idéer fortjener en chance. En god idé er ikke nødvendigvis én du ved en masse om i forvejen, men én du undrer dig over. Prøv det hele efter! 5 Kend din vejleder Tidligere studerende om forårets vejledere på førsteårsprøven 6 Skriv en mail til hele familien og alle vennerne. Forklar dem dit forehavende og rids præmisserne op for dem inden længe vil du sidde med problemstillinger, som du aldrig selv havde tænkt over. Stil radioen ind på en anden kanal eller se tv-programmer, som du ikke normalt ser. Der gemmer sig gode casehistorier i programmer som Aftenshowet, Go Morgen Danmark og Go Aften Danmark. Du har brug for nye tanker og input Slå op i en ordbog og find et ord, som på en eller anden måde virker interessant eller underligt. Forsøg at udvikle nye idéer ud fra dette ord. Det er svært at tænke ud fra ingenting. Slå op i statistikbanken, den er din ven! Har du en gruppering i befolkningen du gerne vil arbejde med, så søg efter den i banken. Det kan være, at der er noget statistik om et eller andet ved grupperingen, som du kan bruge. Det er et forsøg værd. 8 Tjek Folketingets 20-spørgsmål på dk/samling/20021/ menu/spoergetimen/ htm JAN DYBERG JACOB BJERG MØLLER HELLE NISSEN KRUUSE LARS BJERG PIA FÆRING God til at gennemhulle en idé, hvilket fik mig til at genoverveje min vinkel Ikke så fleksibel i personlige holdninger Kritisk og kontant men med respekt Behagelig at være til eksamen hos god stemning Til kommende eksaminander: hav helt styr på aftaler for citattjek og offentliggørelse med kilder Jeg fik ros for, at min opgave havde en EU-dimension Han spilder ikke tiden Seriøs, vidende, rar og let at tale med. Han har meget forståelse for, om man har travlt/ikke er nået så langt/ikke fatter en skid. Konservativ og glemsom Meget konstruktiv: gør det/ snak med nogen fra/du skal have noget med om det. Svær at overbevise. Til min eksamen blev der lagt vægt på, at min arbejdsrapport var dårlig, og at min historie ikke egnede sig til at blive bredt ud på landsplan. Ingen udenomssnak. Det er coaching, ikke vejledning. Til min første vejledning foreslog jeg en vinkel om ventelister på sygehuse, og hun meldte prompte ud, at jeg enten kunne finde en anden vejleder eller skifte emne. Hun gad bare ikke høre flere historier om ventelister. Hun har en hård facon og ivrighed efter at skyde ideer ned. Skal man som studerende vinde mere end man taber ved at få vejledning af hende, kræver det, at man til vejledningen har en færdigudviklet og gennemresearchet ide. Vil man bevare sin selvtillid, er det bedre at finde en anden som kan hjælpe til med at udvikle ens ideer istedet for at smadre dem. Fagligt velfunderet og skarp som en nyslebet økse. Reel og realistisk som vejleder. Konkret og konstruktiv Jeg kan simpelthen ikke finde på noget dårligt at sige om Lars Bjerg Der blev lagt særlig vægt på mine etiske overvejelser til eksamen Jeg fik ros for, at jeg ikke havde slået større historie op end jeg kunne få dækning for. Der er ikke noget bullshit med Pia. Hun siger det lige på og hårdt. Hendes rygte som hård hund mener jeg klart er overdrevet Hendes hårde facon kan skræmme lidt Jeg er tilhænger af folk, der siger tingene ligeud og aldrig snakker efter munden. Det får man med Pia som vejleder Hun er dygtig og reel.

10 10 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS: FØRSTEÅRSPRØVEN MAJ 2008 DSR gentager succes-søskendeordning Efter stor succes på sidste semester arrangerer De Studerendes Råd igen hjælp til førsteårsopgaven. Denne gang i en udvidet version Laura Bøge Mortensen Det var næsten en Oscar-applaus, der drev igennem Frøbert, da forhenværende formand for De Studerendes Råd, Marie Rønde for et halvt år siden annoncerede, at DSR ville oprette 1. årsopgavehjælp til 2. semester. Ifølge DSR s evaluering var det en succes at lade 3. semester coache og vejlede 2. semester. Både undervisere og studerende har været tilfredse med ordningen, som nærmest kan betegnes som en win win situation, da de studerende på 3. semester samtidig blev trænet i coaching. Igen i år er der flere, som har givet udtryk for, at de godt kunne tænke sig den samme ordning. Denne gang har der endda været forslag om en udbygningen af konceptet. Hjælp til ideudvikling Det er især det med at få den perfekte ide, som bekymrer mange. Derfor har flere givet udtryk for, at hjælp tilidéudvikling kunne være fedt. Jeg har problemer med at vide, hvad der kan bruges, og hvad der ikke kan. Det kunne være rart med lidt coaching inden selve opgaven går i gang, siger Anne Nyhus fra 2. semester, som allerede ligger vågen om natten og grubler over mulige historier. I DSR er ideen blev taget op, og udvalget er blevet enige om at holde en stor ideudvikling fredag den 9. maj klokken 14 for dem, som ikke har fundet den perfekte ide endnu. Her vil der være studerende fra 3. semester til stede, som vil hjælpe til. Vi vil gerne skabe et rum, hvor man kan ideudvikle frit med mange forskellige mennesker via forskellige ideudviklingsmetoder. Men vi leverer ikke ideer, og vi gør os heller ikke ansvarlige for noget. Ideudvikling er trods alt et af de kriterier, man bliver vurderet ud fra til eksamen, fortæller Christian Østergaard fra DSR, som vil være til stede under workshoppen. Men har man allerede har et par ideer, vil vi naturligvis gerne hjælpe med coaching, siger han. DSR-rådgivning Idéudvikling finder sted fredag den 9. maj klokken formentlig i Lille Audi. Nærmere info følger. Under førsteårsopgaven vil der være rådgivning og coaching hver dag klokken på DSRs kontor, lokale 115. Se planen på døren. Planlægger ferie midt i reeksamen Den 13. juni flytter stressdjævelen atter ind på Journalisthøjskolen, når 2. semester skal aflevere førsteårsopgave. Men det lader til at selvtilliden er solid blandt de studerende på semestret. Flere har nemlig allerede lagt ferieplaner i det tidsrum, hvor reeksamen skal finde sted Christina Rasmussen 21 år Har du lagt sommerferieplaner? Ja, jeg skal en uge til Kos med mine veninder, det gør vi hvert år. Det er en slags tradition. Hvorfor? Jeg har allerede en idé, men det er ikke sikkert, den holder. Men da rejsen skulle bestilles var der ved at være udsolgt, så jeg tog chancen. Hvis ikke jeg kan komme med må de to andre bare tage af sted alene. Ved du, at reeksamen for førsteårsopaven kommer til at ligge i sommerferien? Ja, min ferie kommer til at ligge lige oveni, hvis det bliver aktuelt. Hvad gør du, hvis du skal til reeksamen? Så har jeg en afbestillingsforsikring. Jeg skal ikke på orlov, det bliver rejsen, der ryger der kommer jo også en efterårsferie. Mads Møller Lauritsen 23 år Har du lagt sommerferieplaner? Ja, jeg skal fjorten dage til Italien og en uge til Berlin, Hamborg eller Amsterdam. Rejsen til Italien er med fly, og er bestilt, men den anden tur bliver en kør-selv-ferie, så den er ikke bestilt. Hvorfor? Jeg satser stærkt på ikke at skulle til reeksamen. Jeg har en halvgylden sølvhistorie, som jeg har researchet på de sidste tre uger. Jeg har grundresearchet, indsamlet tal og er sådan set klar til at gå i gang. Ved du, at reeksamen for førsteårsopaven kommer til at ligge i sommerferien? Ja, men jeg går ud fra, at den kommer til at ligge i juni lige efter første forsøg. Jeg går ud fra, at reeksamen så er overstået inden 1. juli, hvor jeg tager af sted. Lotte Sørensen 22 år Har du lagt sommerferieplaner? Jeg skal til Korfu med min familie i en uge. Det har været planlagt i tre eller fire måneder, men det er jo noget pis, at det kommer til at falde sammen med reeksamen. Jeg har ikke rigtigt nerver til det Hvorfor? Man siger jo ikke nej til en gratis ferie, og jeg sagde til min mor, at hvis den står på reeksamen må jeg blive hjemme. Ved du, at reeksamen for førsteårsopaven kommer til at ligge i sommerferien? Jeg har læst, at man skal aflevere reeksamen den 2. juli. og da er jeg på Korfu. Så hvis jeg skal til reeksamen skal jeg jo aflevere nogle dage tidligere, men det er vist ikke realistisk. Hvad gør du, hvis du skal til reeksamen? Ja, så bliver jeg hjemme. Min mor har købt en afbestillingsforsikring.

11 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS: FØRSTEÅRSPRØVEN MAJ I sidste nummer skrev Illustreret Bunker om en DJH-studerende og hendes bofæller, som var mistænkt for download af børneporno. Alle beboernes computere blev gennemsøgt, og 8. april blev sagen droppet og alle mistanker trukket tilbage. En gave at have tid til at fordybe sig For syv år siden skrev studieværten Johannes Langkilde førsteårsopgave på Journalisthøjskolen, der handlede om el-overfølsomhed Svend-Vilhelm Fredsgaard Ravnkilde Mikkelsen Førsteårsopgaven er både berømt og berygtet blandt mange studerende på DJH, og flere bider negle ved tanken om den netop forestående eller allerede overståede udfordring. Men 30-årige Johannes Langkilde, der i dag er ankermand på TV 2 Nyhederne, ser tilbage på opgaven med helt andre øjne. Det er fedt at få tid til at fordybe sig i noget. Det er ikke noget, man får lov til særlig tit ude i branchen, fortæller Johannes Langkilde, hvis førsteopgave står helt frisk i hans hukommelse. Overfølsom overfor el Da Johannes Langkilde i 2001 var en grønskolling på Olof Palmes Allé gik han på en særlig tv-linie, der i dag er blevet nedlagt, og hans udredende opgave var ikke en skreven opgave, men en tv-produktion. Konceptet for opgaven var dog det samme: At gøre opmærksom på og udrede et politisk eller samfundsmæssigt problem. Johannes Langkildes historie handlede om en gruppe mennesker, som var allergiske overfor elektromagnetiske felter. Han havde hørt om en forening, der hævdede, at dens medlemmer blev syge af at være i kontakt med elektriske produkter. Lamper, kaffemaskiner, computere og andre el-apparater kunne gøre dem utilpas og dårlige. Hovedpointen var, at man i Sverige tager problemet med el-overfølsomme personer meget alvorligt, mens man i Danmark ikke anerkender el-allergi som en reel sygdom. Man betragter i stedet de folk, der føler sig overfølsomme overfor el, som psykisk syge, forklarer Johannes Langkilde. Det er et skrækkeligt og dybt tragisk problem for de involverede, siger han. Rejste til Sverige Som et led i arbejdet med opgaven rejste Johannes Langkilde til Sverige. Her besøgte han i Stockholm en professor i neurologi, Olle Johanson, hvis forskning har bevist, at eloverfølsomhed er en reel sygdom og ikke bare et påfund. Han besøgte også en svensk mand, hvis hus var blevet ombygget med myndighedernes hjælp, så alle elektriske installationer kørte på 12 volt. På denne måde kunne han bedre klare hverdagen, selvom han var allergisk overfor de elektromagnetiske felter. Hjemme i Danmark interviewede Johannes Langkilde en mand, som boede i en campingvogn langt ude i en skov uden for Billund. Han ikke kunne tåle elektriske produkter, og myndighederne ville ikke hjælpe ham. Derfor var han nødt til at bo i skoven, isoleret fra samfundet, langt fra de farlige højspændingsledninger. Solgt til Dags Dato Efter at Johannes Langkildes opgave blev belønnet med et 10-tal, forsøgte han at få solgt projektet til et medie. Jeg ringede ind til TV 2 og fortalte dem, at jeg havde et knaldgodt projekt, som jeg virkelig syntes, at de skulle se nærmere på, fortæller han. Et par dage senere ringede Mikael Kamber, som dengang var redaktør på Dags Dato til mig og sagde, at de gerne ville købe mit indslag, fortæller Johannes Langkilde, hvis førsteårsopgave derpå blev sendt på landsdækkende fjernsyn i foråret Fyr den af Jeg syntes virkelig, at det var spændende at lave førsteårsopgaven, husker Johannes Langkilde. Jeg håber, at de studerende, der skal i gang med at lave opgaven nu, husker at nyde det. Det er en af de første gange, man virkelig får lov til at prøve sig selv af som journalist, siger han. Mit råd til de studerende er: Aflys alt andet og giv den 100 % gas med jeres historie. Det er en gave at have så lang tid til at fordybe sig i et projekt. Sådan er det ikke altid ude i branchen. Der har vi korte deadlines og skal levere nyheder hele tiden. Der er ikke så meget tid til at fordybe sig i det, man laver, forklarer Johannes Langkilde og slutter: Førsteårsopgaven, mediespecialet og hovedopgaven er de tre historier, som jeg husker allerbedst fra min tid TA BUSSEN - LINIE 888 ÅRHUS ROSKILDE KØBENHAVN Online booking: på DJH. Det føles nærmest som om, at det var i går, jeg lavede dem. Så gør jer umage. KUN 130 KR. For studerende og seniorer fra mandag til torsdag Rejsetid ca. 3 timer. Afgang fra Århus rutebilstation. Telefon Arkivfoto

12 12 ILLUSTRERET BUNKER APRIL 2008 Mødet med min modsætning Peter Helles Eriksen tog ud for at møde det medlem af familien, der altid manglede til sammenkomsterne. Dette er historien om hvad han fandt Foto og : Peter Helles Eriksen Jeg er 24 år og har en seng, en spændende uddannelse og en masse venner og fester at gå til. Det gjaldt også min mors fætter Uffe Helles, indtil han som 24 årig blev ramt af skizofreni. Herefter boede han som hjemløs i to årtier. I dag bor han i den lejlighed, hvor jeg opsøgte ham for en måned siden. Lys og støv Den summende varme lyd brydes igen og igen af et kort skarpt klap, mens tusindvis af støvkorn lyser op, når de vrimler ind gennem den skarpe lyskegle. Hver gang Uffe trykker på diasfremviseren skabes en ny fortælling i lys og farve. Vi er tilbage i april Uffe er 24 år, og sammen med to af sine venner kører han gennem Europa og Nordafrika i et blåt folkevognsrugbrød. Det var mindre end et år før, han blev ramt af skizofreni. 1. dag, Første møde Jeg er på Lundtoftegade på det ydre Nørrebro i København. Kvarteret er bygget i stål og beton, og gelændere og husnumre er trukket op med en blågrøn turkisfarve. Her sidder jeg nu i en lille etværelses lejlighed med et stykke mazarintærte og en meget stærk kop kaffe. Uffe Helles bød mig indenfor, så snart han fandt ud af, at vi var i familie. Han er utroligt sympatisk og meget interesseret i at snakke om personer i vores fælles familie, selvom han ikke har set de fleste i årtier. Men nedenunder det hele virker han utilpas. Jeg fortæller, at jeg gerne vil følge ham on and off hver dag i tre uger, men han svarer skeptisk: Jeg laver jo ikke noget - sidder bare her og driver den af. Jeg insisterer på, at han er interessant, fordi han er en del af min familie, som jeg ikke kender. Efter den forklaring virker han mindre afvisende. Det ender med, at vi aftaler, at jeg skal komme igen. 5. dag, Familieportræt I går drak Uffe mig fuld, hvilket jeg ser som en tillidserklæring. Det har givet mig mod til, at vi skal prøve noget nyt sammen. Nu sidder jeg så tæt på Uffe, at jeg kan se de små fine krummer i hans skæg, og jeg forsøger at smile så naturligt som muligt. Vi kigger begge direkte mod kameraet, som summer indtil det siger klik og foreviger os som to slægtninge i en lille lejlighed på Nørrebro i år Efter nogle skud drejer han hovedet væk fra kameraet. Jeg spørger ham, om han synes, at jeg er fjollet. Måske kan han ikke klare al den opmærksomhed? Han siger bare, at han ikke gad at kigge i kameraet. Sådan svarer han ofte. Meget kort. 7. dag, Livet inden døre I dag er vi sammen i Københavns gader. Temperaturne er ikke langt over nulpunktet, men for Uffe er det nok med en åben cowboyjakke over hans brede skuldre. Vi sidder og fordriver tiden på den store stenskulptur på

13 ILLUSTRERET BUNKER APRIL Sankt Hans Torv, da Uffe pludselig begynder at fortælle små brudstykker fra sin fortid. En dag i år 2000 vågnede han for første gang i mange år op i en seng. Det var på Rigshospitalet. Nogen havde fundet ham i en snedrive og sendt ham med en ambulance. De troede, at han var i livsfare, men ifølge Uffe sov han bare dybt. Han havde drukket en flaske Kirsebærvin og var gået ud. Lægerne beholdt ham i fem dage, fordi de mente, at der var noget galt med ham. Selv mente Uffe, at det var noget pjat. Men det endte alligevel med, at han igen fik smag for livet inden døre. Efter denne episode begyndte han nemlig at bo på herberg, og kort efter flyttede han ind i sin nuværende lejlighed. 9. dag, Uffes bedste ven Foran fitnesscentret møder jeg Uffe og hans ven, fotografen Jenö Farkas. For otte år siden lavede han en dokumentarfilm om Uffe. Jenös få tynde hår er redt henover issen, og han har smarte spidse lædersko på. I modsætning til Uffe taler han meget og med lidt accent fra Ungarn. Han siger, at han ser sig selv som Uffes lillebror, og klapper Uffe med en flad hånd på låret. Uffe lyser op i et smil. I fitnesscentret glider Uffes shorts hele tiden ned, så han blotter en stor del af sin bagdel. Af og til trækker Uffe også op i shortsene, men kun det er kun for at beholde dem på. Han er ligeglad med, hvad andre tænker. Jeg synes, at han er sej. Om aftenen ringer jeg til Jenö Farkas for at finde ud af mere om Uffe. Han forklarer, at midten af tyverne er en afgørende periode for psyken i resten af ens liv. Mange mennesker rammes af depression eller psykoser, når de nærmer sig den periode, og det skete for Uffe, da han blev 24 år. Det, syntes jeg, er ekstra interessant, for jeg er netop selv blevet 24 år. 10. dag, Det sidste møde Uffe ligger i sofaen og piller sig i hovedbunden, mens han ser et program, der handler om en rig mand, der sælger store ejendomme til andre rige mennesker. Pludselig udbryder han: Skal vi ikke til at se billeder? Vi kæmper med at sætte lysbilledapparatet op i det lille rodede værelse. Uffe trækker en papkasse frem, hvor 720 lysbilleder er lagret i pinlig orden. Hvert enkelt billede har sit eget klistermærke med nummer og hver kasse sin tekst med datoer og stednavne. Henne på væggen dukker fortiden op. Det er Uffe for 34 år siden. Vi ser ham bag rattet i folkevognen, mens han maler akvareller af interessante bygninger, da han vågner på et hotel i Marokko, og når han taler med lokalbefolkningen. Han stråler af selvtillid og nysgerrighed. Han er klar til at erobre verden, og han har et spejlreflekskamera i hånden. På flere måder ligner han mig.

14 14 ILLUSTRERET BUNKER TEMA: STRESS MAJ 2008 Undersøgelsen blev foretaget blandt 76 studerende på 3. semester og skelner mellem kortvarig og langvarig stress. Den spurgte til perioder, der ligger uden for særligt hektiske forløb som førsteårsprøven og andre eksaminer. Stress er en tilstand, hvor kroppen er præget af anspændthed, fordi den forsøger at genvinde balancen. Kroppen mobiliserer energi for at modstå en fysisk eller psykisk belastning. Når belastningen ikke ophører efter et par minutter eller timer, men i stedet fortsætter over måneder og år, så opstår nogle af følgende symptomer: hovedpine, synsforstyrrelser, overfladisk vejrtrækning, ømme muskler i nakken og skuldre, hjertebanken, svimmelhed, rysten på hænder, smerter i brystet. Stress truer hver fjerde studerende på Journalisthøjskolen Næsten hver fjerde studerende på 3. semester synes ikke, at de præsterer godt nok. Problematisk, siger Pia Færing. Ifølge hende kan mindreværdsfølelsen udvikle sig til stress Laura Bøge Mortensen og Karoline A. Markholst Foto Uffe Frandsen Illustreret Bunker har taget stresstemperaturen på Journalisthøjskolen. Vi har undersøgt, om stress er noget, der først indtræder, når de studerende kommer i praktik og virkeligheden rammer, eller om symptomerne også er at finde på Olof Palmes Allé. For stress er et problem i branchen. Det viser en anden undersøgelse, som Journalisthøjskolens praktikvejleder, Pia Færing, har foretaget blandt praktikanterne fra 5. og 6. semester. Ifølge den oplever hver tredje journalistpraktikant enten stress eller depression, og Pia Færing fortæller om en stigning i antallet af afbrudte praktikforløb. Svaret på Illustreret Bunkers undersøgelse er klart: langvarig stress er ikke et problem på uddannelsens første tre semestre. Det pres og den hektik, der kan være forbundet med studiet, bliver bredt accepteret blandt de studerende: Sådan er vilkårene for journalister, og sådan er virkeligheden på redaktionerne, mener én. Pia Færing er enig. Perioder med søvnbesvær og manglende koncentration om andre ting end de studierelaterede skal man som studerende på en videregående uddannelse kunne klare: Det gør ikke noget, at man har travlt på studiet. Tværtimod er det sundt at have travlt, så man ved, hvordan man skal håndtere det, når det bliver virkelighed. Og har man ikke prøvet at føle sig lidt stresset i sin studietid, så har man måske været lidt for doven. Men der er et lille aberdabei. Drømmestudiet kan være et pres Næsten hver fjerde svarer i rundspørgen, at de har følt, at de ikke præsterer godt nok på studiet i forhold til studiekammeraterne. Og dét er problematisk, siger Pia Færing. Hun tror, at det er disse 23 % med svigtende tro på egne evner og kunnen, som under praktikken risikerer at udvikle stress og depressioner. Og det er formentlig også dem, som kan havne i frafaldsstatistikkerne, mener hun. Den form for stress psykisk utilpashed er også den, som er sværest at komme af med. Denne stress handler nemlig ikke om at være travl og skære ned i arbejdstimer, oplyser Pia Færing; det handler om ikke at tro på sig selv. At det er hver fjerde studerende, som ikke føler, at han eller hun slår til, overrasker hende ikke: Det er et udtryk for jeres generation. Der er altid blevet stillet mange krav til jer. Desuden er det for mange drømmestudiet, I er kommet ind på, og det alene er forbundet med et pres. Skolen må ikke betale for psykolog Mange af de afbrudte praktik- eller uddannelsesforløb skyldes psykisk utilpashed, forklarer praktikvejlederen. Og selv om det er et personligt anliggende, så mener hun, at skolen har et ansvar. Vi er nødt til at tage hensyn til folks personlighed, siger hun. Stod det til Pia Færing, skulle skolen ansætte en psykolog et par timer om ugen problemet er bare, at det ikke er lovligt at bruge uddannelsespengene på psykologbehandling. Underviserne imellem taler vi meget om problemet, og selvom vi ikke sladrer om folk, så fortæller vi hinanden, hvis der går nogle rundt med problemer, som vi bør være opmærksomme Modelfoto på, fortæller Pia Færing. Derfor er hun glad for mødepligten og ikke mindst klasseundervisningen, som gør det muligt for underviserne at følge med i, hvilke studerende der går rundt og ikke føler sig gode nok. Opgaverne kommer i stimer, og i perioder er det umuligt at have et liv uden for skolen. Stress på DJH? Kom ind i kampen! Jeg tror det er en del af pensum at stresse os for at forberede os på virkeligheden på redaktionerne. Det kan være stressende at gå på DJH, fordi vi giver så meget af sig selv, som vi gør fordi vi rigtig gerne vil dette studium! Jeg havde et stort, sugende, mørkt hul i maven, der ikke forsvandt før 1.årsopgaven blev afleveret. 3. SEMESTER-STUDERENDE OM STRESS PÅ JOURNALISTHØJSKOLEN Når man ser på, hvor lidt vi egentlig laver, så er man da en klaphat, hvis man bliver syg af det. Man er travl på DJH, ja, men decideret stresset, nej Mediebranchen er fyldt med stress. Journalisthøjskolen er bare begyndelsen. 2. semester var en dræber. Det var lige før, jeg mistede lysten til at blive journalist under det forløb. Jeg besvimede endda en aften efter 14 timer med skolearbejde. Lægen sagde, at det var stress og ville sygemelde mig. Man bestemmer selv, hvor stressende man vil gøre det til. Institutionen er ikke stressende i sig selv.

15 ILLUSTRERET BUNKER TEMA: STRESS MAJ Illustreret Bunker har fået stress fra side 14 til 19. Læs om stress i branchen, kom med til hektikken på kasino og vær tilskuer til klummebattlen. Læs hvordan sport kan afhjælpe et pres i hverdagen - og se hvordan jomfruerne tackler presset på den rene side af den første gang. Uklare krav giver praktikanter stress Journalistpaktikanter tror, at de skal være lige så dygtige som deres uddannede kolleger. Praktikstedernes krav er utydelige, og derfor får hver tredje praktikant i dag stress eller en depression og foto Stinne Andreasen Fuck, jeg kan da slet ikke overkomme alle de historier, tænkte Kasper Larsen. Hans øjne scannede den lange liste over weekendens opgaver. Bortset fra en medpraktikant var den dengang 23-årige Kasper Larsen alene på arbejde på Sjællandske Mediers redaktion i Næstved. Sammen skulle de to praktikanter producere mellem otte og ti siders lokalstof til avisen i løbet af weekenden. Kasper Larsen vidste ikke, hvad kravene var til kvaliteten af de mange nyhedsartikler, han skulle producere, og han mærkede presset hobe sig op. Sådan havde han følt det, siden han begyndte på praktikpladsen i august en måned tidligere. Er det mig eller praktikstedet, der er noget galt med, tænkte han og spurgte sig selv, om det kunne passe, at han altid skulle have så travlt. Han forligede sig med tanken og kastede sig ud i dagens første opgave: en let historie om en flok unge mennesker, der skulle lære at spille bridge. Men artiklen om bridgespillet blev den sidste Kasper Larsen skrev for Sjællandske Medier. Pressede praktikanter Kasper Larsen er langt fra den eneste journalistpraktikant, der føler sig presset. Hver tredje praktikant fra Journalisthøjskolen får konstateret stress eller depression i løbet af praktiktiden, og hver tiende får tilmed udskrevet medicin mod problemerne. Sådan lyder resultatet af en rundspørge, som Journalisthøjskolens praktikvejleder, Pia Færing, i starten af året sendte ud til studerende på 5. og 6. semester. Rundspørgen viser, at praktikanterne især stresser over, at de ikke præcis ved, hvad praktikstedet forventer af dem. Ifølge Pia Færing er det derfor vigtigt, at praktikpladserne stiller klare krav til deres praktikanter, så de bedre kan vurdere, om deres arbejde lever op til mediets forventninger: Journalistik er et fag, hvor der hverken er grænser i mængden eller kvaliteten af opgaverne, fortæller praktikvejlederen. På et slagteri holder man fyraften med god samvittighed, når man har lavet 1000 røde pølser. Man ved også, at pølserne er bedst, når de er 17 cm lange. Sådan er journalistik ikke. Man ved aldrig, hvornår ens arbejde er godt nok. Egne ambitioner stresser Mennesker bliver generelt stressede, når de ikke ved, hvad man forventer af dem. Det fortæller erhvervspsykolog Anne-Mette Holst, som underviser arbejdspladser og medarbejdere i at håndtere stress på jobbet. Hun mener derfor også, at arbejdspladser skal stille tydelige krav til deres praktikanter: Når folk ikke ved, hvad målet er, og hvor tæt de er på at nå det, bruger de en masse energi på unødvendige spekulationer. Det giver stress, forklarer hun. Anne-Mette Holst mener desuden, det er vigtigt, at praktiksteder giver grundig respons på praktikanternes arbejde. Positiv såvel som negativ: Det handler ikke om, at praktikanter skal have ros hele tiden. Men de har brug for tydelige pejlemærker at forholde sig til. Ellers ved de ikke, hvordan de klarer sig. Angst og håbløshed På redaktionen i Næstved havde Kasper Larsen netop sat flueben ved den første historie på listen, da verden ramlede for ham. Med ét blev hans krop drænet for al energi, og han følte sig som et bæger fyldt til bristepunktet. Kapser Larsen blev ramt af sit livs første angstanfald. Herfra bevægede Kasper Larsen sig ind i en tåge og handlede pr automatik. Han ringede hjem til familien, til praktikvejlederen og til chefredaktøren. Alle var enige om, at Kasper Larsen skulle opsøge lægen, som beordrede ham på sygeorlov i fire uger til at tænke over, om han ville fortsætte på jobbet. Kasper Larsen overvejede ikke et sekund at blive på Sjællandske Medier. I de fire ugers tænkepause lagde tågen sig stadigt tættere om Kasper Larsen, og han husker kun tydeligt to følelser, som de fire uger var præget af: fortvivlelse og håbløshed. Jeg følte, at jeg skuffede både mig selv og praktikstedet. Det var et kæmpe nederlag for mig, fortæller han. PRAKTIKANTSTRESS Steffen Ejstrup, Astrid Søndberg og Mette Kristensen fra Journalisthøjskolen begynder i praktik 1. august. Hvis tendensen fortsætter, vil den ene i teorien blive ramt af stress eller depression i praktiktiden Kræver klare krav De danske medier skal lære at melde klart ud, hvad de kræver og forventer af deres praktikanter. Det er praktikvejlederne fra de tre journalistuddannelser i Danmark enige om. Vi tre journalistuddannelser kan afholde kurser for praktikpladsernes vejledere i at stille klare krav og give grundig feedback til deres praktikanter, foreslår praktikvejleder Pia Færing fra Journalisthøjskolen. Vi skal desuden kræve, at medierne skriver helt tydeligt i deres uddannelsesplaner, hvad de forventer af den enkelte praktikant, tilføjer hun. Håkon Stolberg er formand for Journalisthøjskolens elevforening, Kredsen af Journaliststuderende (KaJ). Han er enig i, at medierne skal skrive tydelige uddannelsesplaner, så praktikanterne har en konkret rettesnor at følge. Desuden mener Håkon Stolberg, at både praktikstederne og Dansk Journalistforbund kan hjælpe praktikanterne med at sige fra på jobbet: KaJ prøver at påvirke Dansk Journalistforbund og derigennem mediernes tillidsrepræsentanter til at holde øje med, at praktikanter ikke arbejder for meget over, og at de afspadserer den tid, de har krav på, siger han. Praktikvejlederen på Sjællandske Medier, Ulrik Bachmann indrømmer, at praktikanterne kan blive overset i travle tider. Men han fortæller, at de prøver at forklare praktikanterne, at en arbejdsuge kun er 37,5 timer, og at ingen forventer, de laver Cavlingværdigt stof fra dag ét. De vilkår, som Kasper Larsen arbejdede under i sin tid på Sjællandske Medier, var ifølge Ulrik Bachmann en undtagelse: Han var meget uheldig. Han startede på et tidspunkt, hvor hans nærmeste kollega havde orlov, og derfor arbejdede han meget alene. Det lærte vi alle meget af. Stress for livet Når man først har haft stress, slipper man aldrig helt af med det igen, siger stressforsker ved Aalborg Universitet, Søren Keldorff. Han forstår godt, at journalistpraktikanter bliver stressede af at prøve at leve op til deres egne store ambitioner: Høje forventninger til sig selv er det første, der nedbryder ens forsvar mod stress. Man er selv sin værste arbejdsgiver, fortæller han. Ifølge Søren Keldorff skelner man mellem to former for stress: den første er synonym med travlhed og rammer løbende de fleste mennesker. Den anden form for stress er af så alvorlig karakter, at den aldrig forsvinder helt. Søren Keldorff forklarer, at folk, der har fået stress på deres arbejde, sjældent vender tilbage til jobbet, fordi de er så bange for at opleve samme situation igen, at de igen udvikler en form for fobi over for deres arbejde. En dyrt købt erfaring Kasper Larsen vendte aldrig tilbage til Sjællandske Medier. Efter mange overvejelser valgte han at give journalistikken en chance til, og han kom i praktik som kommunikationsmedarbejder i en dansk virksomhed i foråret Men Kasper Larsen frygtede konstant at gå ned med flaget igen, og han var derfor deprimeret i det første halve år i virksomheden: For mig var min fremtid i journalistbranchen på prøvebasis. Min selvtillid var i bund, og jeg følte, at det var vind eller forsvind, fortæller han. I dag er Kasper Larsens selvtillid vendt tilbage, men angstanfaldet spøger stadig. Han kalder sin nedtur for en dyrt købt erfaring: Det kan godt være, alle de her oplevelser er med til at styrke min karakter, men jeg ville helt sikkert helst have været dem foruden, fortæller han og tilføjer: Det har været den værste periode i mit liv. Kasper Larsen er et opdigtet navn. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.

16 16 ILLUSTRERET BUNKER TEMA: STRESS MAJ 2008 PANIKDAGS-STRESS FOTO: Astrid Dalum, Malene Korsgaard, Nikolai Linares, Nikolai Svennevig

17 ILLUSTRERET BUNKER TEMA: STRESS majl Kenneth, 15 Har oplevet, at hans venner har prikket lidt til ham, og spurgt om han ikke snart skulle i gang. Til det kunne han give et kort svar: JO! Han har været forelsket og synes, at første gang skal være med en kæreste - når han altså får en. Ingen stress omkring den første gang Om at gå og vente på den seksuelle debut, som de fleste har i års alderen og foto Nikolai Linares Mathias, 16 Har prøvet at være forelsket, men har endnu ikke haft sin første gang. Det kan godt være en lille smule ydmygende. En pige har på et tidspunkt pointeret over for ham, at det er nederen at være 16 år og jomfru. Det kommer, når det kommer, svarer han. Louie, 15 Har mange gange været ramt af forelskelse, men venter stadig på den første gang. Han regner med, at det skal være med en kæreste, når det sker. Vennerne joker tit med sex. Men Louie har ikke travlt: Jeg skal ikke nå noget, siger han.

18 18 ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2008 KLUMME-TVEKAMPEN I denne udgave cirkler klummekombatanterne om emnet stress. Formålet er at vise forskelle og ligheder undervisere og studerende imellem. Skribenterne har forceret benspænd, der består af sætninger, som skulle indgå - Kommentarer til tvekampen? - Skriv din mening på - FOR MIG ER STRESS et ord, der er gået så meget inflation i, at det burde skrottes. Så kunne vi passende finde et par jævne danske ord, som bedre dækker det alt for brede spekter, ordet stress skræver over i dag. Vi kunne f.eks. sige udbrændt om de uhyggelige tilfælde, hvor folk brænder ud, tager alvorligt skade på deres helbred, varigt eller kronisk. Jeg kender en lille håndfuld, der har været igennem den tur, det er ikke rart at se på, og det får en til at tøve lidt med at strø om sig med ordet stress, hver gang man selv en kort overgang mister overblikket, tænker uklart og glemmer det, man sagtens burde kunne huske. Måske kunne man kalde det for sveden? Presset? Overbelastet? Ja, overbelastet er bedre. Så kunne det, man i dag kalder afstressning, hedde aflastning. For hvis man brugte ordet presset som alternativ til stresset, skulle afstressning hedde afpresning, og det kan nok misforstås... Det er ikke mængden af arbejde i sig selv, der bestemmer, om jeg føler mig belastet. Mere om jeg synes, jeg kan leve op til mine egne ambitioner. Det kan selvfølgelig godt være sværere, hvis jeg har for meget at lave og det skal gå for hurtigt, så det er ikke helt isoleret fra mængden af arbejde, men jeg kan sagtens føle mig overbelastet i perioder, hvor jeg ikke har specielt travlt. Fordi: Journalistik er verdens næstbedste fag. Der er vist ingen Styr din brænder Af Lars Bjerg, 56-årig underviser andre områder, hvor man kan få lov at bruge så mange forskellige sider af sig selv: De kreative, de analytiske, de praktiske, de intellektuelle, de bogholder-agtige, de sociale, de individualistiske. Men faren er, at der er stort ansvar uden faste standarder at leve op til. Alt for ofte er det udelukkende op til en selv at afgøre, om det er godt nok, og det er det jo aldrig, hvis man ellers er lidt selvkritisk og ambitiøs. Og det skal man være. Lidt mere tid, umage, omtanke, grundighed, genialitet det havde hjulpet. Alt det gode, man kan sige om journalistik, gælder også for undervisning i journalistik, bare plus 10 procent. Vi er udtaget til avl. Derfor er dét verdens bedste fag. Men farerne er også de samme, bare plus 10 procent. Vore kunder, de studerende, er ubændige. De vil altid gerne have flere og længere skriftlige individuelle kommentarer, mere kvalificeret individuel coaching og mere omsorgsfuld individuel opmærksomhed. En sikker vej til udbrændthed, både som journalist og underviser, er at have en ambition om at være elsket. Til gengæld tror jeg, det er vigtigt med en ambition om at være respekteret. Den kan såmænd også være belastende nok... Det sikre værn mod udbrændthed eller svedenhed er slet ikke at brænde. At være slukket og kold. Nå, PS, det havde jeg nær glemt, jeg skulle danse mig omkring et par benspænd mere: DET ER STRESSENDE AT VÆRE UNDERVI- SER PÅ DJH, NÅR man har studerende, der er blottet for alle andre ambitioner end et nemt og bekvemt liv. Det passer ikke. Det er frustrerende. Dybt frustrerende. Og det hedder ikke længere DJH, men Journalisthøjskolen. STRESS ER ET OMDISKUTERET BUZZ-WORD. Det, mener jeg, er slået fast allerede i indledningen, bare en anelse mere ambitiøst. FOTO: Kristoffer Juel Poulsen FOR MIG ER STRESS at sidde med et blankt stykke papir på skærmen tre timer før deadline låst dybt inde i den boks, jeg skulle have tænkt udenfor. Ganske vist er det i mit journalistiske virke en uundværlig del, da jeg arbejder bedst under pres. Men når redaktøren/ underviseren/bødlen sidder ved bornholmeruret og sliber øksen i takt med at sekunderne tikker mod daggry, og det eneste jeg får lavet er at fylde askebægret, ville det være rart med et afstressende middel. Det, som afgør om stress er godt eller skidt, er måden det overgives på. Når en underviser forklarer, at mit arbejde ikke er godt nok, virker det motiverende på en lettere stressende måde. Dog vil jeg mene, at DET ER STRESSENDE AT VÆRE STUDRENDE PÅ DJH, når underviserne den ene dag siger, at man skal tænke ud af boksen og være kreativ i sit arbejde, for den anden dag at påtvinge at man død og pine skal være inspireret af en fortælleteknisk model. Når kreativitet bliver et krav under øksesving og journalistfars vrede, bliver det nemt til en spændetrøje og flossede nerver, der fordobles ved hvert blink fra cursoren. Det har en stressende virkning på mig, at jeg ikke ved, om jeg bliver holdt i hånden af underviserne eller ej. Skal jeg skrive ud fra Den kogte kats posttraumatiske stresssyndrom Af Mads Møller Lauritsen, 23-årig studerende på 2. semester min fornemmelse eller skal jeg holde mig til de udstedte skabeloner? STRESS ER ET OM- DISKUTERET BUZZ- WORD. Det, mener jeg, er fordi stress er voldsomt populært. Stress er et af de områder, som dækker alt og alle. Børn og unge. Voksne og gamle. Altså et emne med en enorm målgruppe. Der er ingen, som tør ikke at være stressede og da slet ikke på DJH. Magasinet Citat sprang med på stressbølgen på grund af en dårlig debut. I hvert fald har de, ifølge interne kilder i redaktionen, kogt en kat for at prøve grænserne af. Med andre ord kan stress få selv de mest fornuftige mennesker til at grave sig dybt ned i idiotiens hul. Det eneste sted, man på DJH ikke oplever stress, er blandt kantinens personale. For nylig ringede min mor til mig og sagde I Nordjyske står der, at stress kan forårsage hårtab. Arbejder du for meget?. Man kan altså stresse sig til en skaldet isse. Jeg fristes til at spørge, om min konkurrent i denne klummetvekamp, argumentets Marco Pantani, Lars Bjerg måske har glemt sin powernap et par dage og arbejdet over i stedet? Stress kan få ellers rolige individer til at koge sagesløse dyr, svinge økser, grave sig ned i huller, søge ly i desperationens mest mudrede afkroge og tabe håret. Det, stress ikke kan, er at bidrage til kreativitet og flugten fra boksen. Derfor måske de fortælletekniske hjælpemidlers popularitet det gulnede skattekort, der agerer vejviser og fører desperadoen væk fra den blinkende cursors helvede og lige lukt ind i varmen hos journalistpatriarken.

19 ILLUSTRERET BUNKER TEMA: STRESS MAJ Tankekontrol under havets overflade Han har boltret sig i havet med hammerhajer og havskildpadder. Stig Åvall Severinsen er firedobbelt verdensmester i fridykning, en sportsgren, der har lært ham at styre tanker og stress Maj Christiansen Tiden forsvinder. Det føles opløftende, næsten som at være i ekstase, når du har et rigtigt godt dyk. Stig Åvall Severinsen smiler, da han beskriver den tilstand, han kalder flow. Et stadie, hvor alting flyder sammen i ét, og hvor åndedrættet er under fuld kontrol. Når han er i denne tilstand, slapper han fuldstændigt af og slipper al pres psykisk såvel som fysisk. Et fascinerende møde Stig har altid været begejstret for vand. Da han var yngre rejste han ofte med sin familie sydpå, hvor han lå med sin bror og pjaskede i det varme vand. Fridykningen opdagede han, da han i 1998 studerede i Spanien. Sportsgrenen var på det tidspunkt blevet moderne, og Stig blev øjeblikkeligt fascineret: Jeg så resultaterne fra VM, og så tænkte jeg: Det er sgu ikke så svært med de tider. Jeg kunne allerede dengang holde vejret i over fem min. Ham, der havde vundet, havde holdt vejret i seks min. Stig besluttede sig for at begynde at træne. I dag kan han holde vejret i knap ni minutter og er indehaver af verdensrekorden i længdedykning uden finner med et resultat på 186 meter. Træning kan blive stress Med eget firma, foredrag i udlandet og et igangværende bogprojekt har Stig meget travlt. Dykningen giver ham et åndehul, samtidigt med at han også gennem den har lært at kontrollere sin stress. Fridykning er forskelligt fra alt andet, fordi du skal have mental kontrol over en stresset situation. Det er trods alt stress for kroppen, at den ikke får ilt, forklarer Stig og påpeger, at niveauet for, hvornår du oplever denne fysiske stress, hvor alle kroppens organismer er oppe i fuldt gear, netop ved træning kan flyttes. På trods af sin overbevisning omkring sportens gavnlige effekt, er han dog også opmærksom på ikke at overtræne. Som sportsmand er stress jo meget fysisk. Du kører dig selv træt. Du kan ingenting, og så kommer den negative spiral. Så får du rigtigt stress, fortæller han. Sport mod stress På trods af at overdreven sport således kan føre til stress, taler flere forskere dog for dens gavnlige effekt. Ved dynamisk motion bliver musklerne nemlig trænet til bedre at kunne optage ilt. Blodtrykket vil i en stresset situation ikke stige nær så meget og pulsen ikke blive nær så høj, hvis man er i god form. Ifølge leder af Center for Stress, Thomas Milsted, ligger motionens afstressende effekt dog i, at man kobler psykisk af: Dine tanker løber ud i nogle andre baner. Det vil sige du får sådan et slags mentalt frikvarter, forklarer han, men tilføjer så: Du kan dog ikke løbe dig væk fra problemerne. Du bliver også nødt til at finde en løsning på dem. En godbid for hjernen Fridykningen er blevet en livsstil for Stig. En nødvendig godbid for hjernen og en evig udfordring både fysisk og mentalt. På de sidste 15 meter af et langt dyk, hvor hele kroppen syrer til, stresser og smerter. Hvor det gør rigtigt ondt. Selv hér taber Stig aldrig sin kontrol. Det er et superbevidst stadie. Du er halvvejs bevidstløs. Du nærmest hallucinerer, men er stadigvæk i kontrol med dine tanker og din krop. Jeg fokuserer meget på bevægelsen. Og på at nyde det. Jeg smiler meget, når jeg dykker, siger Stig. Foto: Esben Nielsen Fridykning er dykning uden luftflaske. Mere information på Højt tempo på kasino En arbejdsdag ved rouletten på Royal Casino i Århus kan være stressende, især hvis man er ny i faget. Thomas Kingo har arbejdet der i fire år, og han har nydt det, men selv den positive stress kan få konsekvenser Sabrina Ejstrup Vig Kuglen, der drejer rundt på rouletten. De grønne borde, jetonerne og de mange penge der hele tiden skifter hænder. Luften emmer af koncentration og spænding, mens den store sal langsomt fyldes op. Størstedelen er mænd. Thomas Kingo skal i aften være manager i en pokerturnering med 40 deltagere, og der er en smule stress, da deltagerne kommer. Hans kinder har ændret farve til den lidt mere mørkerøde skala, og sveden pibler diskret frem på panden. Her er 41 deltagere i stedet for 40, men til sidst finder de fejlen og turneringen kan gå i gang. Thomas Kingo kan igen slappe lidt af, og overlade presset til dealerne ved bordene. Der er altid lidt stress på, inden vi skal i gang, da vi skal have tjekket om alle er her og om de har betalt, men når vi er i gang, er det ikke så slemt siger Thomas Kingo. Positiv stress skadende Den form for stress - eller pres om man vil - er det, der også kaldes positivt stress. Det er det som journalister også arbejder under, når de har en deadline. Mange vil mene, at det er med til at give en form for kick, som mange ser som en drivkraft. Det er forskelligt fra person til person, hvor meget man kan klare, og man skal være opmærksom, når man arbejder under positiv stress, da man kan være slem til at overse signalerne. Bjarne Toftegård, der arbejder på forebygstress.dk, mener, at det er skadeligt i længden. Hvis man bruger den positive stress rigtigt, kan det være tåleligt, men selv positiv stress i for store mængder, kan være skadende siger Bjarne Toftegård. Når man arbejder med deadlines og i et presset arbejdsmiljø, skal man især være opmærksom. Mange opdager det ikke før langt inde i forløbet, og så kan det være svært at komme på ret køl igen. Nogle af signalerne er, at man bliver langsommere, får mindre overskud, og man kan også blive fysisk syg. Når det kommer så langt ud, kræver det ofte professionel hjælp, og man kan lære at håndtere det. Bjarne Toftegård har tre ord, som man skal lære at bruge: Nej, hjælp og pyt. Hvis man kan bruge dem rigtigt, kan man på mange måder forebygge stress, mener Bjarne Toftegård. Hurtig på aftrækkeren Thomas Kingo har arbejdet på Royal Casino i 4 år og betjener i dag alle funktioner og spil. Royal Casino har Blackjack, roulette, poker og spilleautomater. Når der skal ansættes nye, bliver der sendt omkring 15 på kursus i et spil og her udvælges kun de tre-fire bedste ud af den flok. Herefter har de så et spil at koncentrere sig om, og så bliver de lært op i de næste efterhånden. Jeg tror mange af de nye godt kan blive en smule pressede, især på rouletten, da man skal nå at samle penge ind og veksle dem på de 15 sekunder kuglen drejer rundt. Hvis man så ikke når det, skal man gøre turen om, siger Thomas Kingo. Erfaring giver mindre stress Selv om en dag ved et af de grønne borde kan være stressende, og der hele tiden er et pres på dealeren, er erfaring med til at gøre, at man får mindre stress. Han kan godt huske, at han i begyndelsen var nervøs. Det kan han også godt blive i dag, hvis der er mange penge på spil. Jeg kan godt lide mit job, og når man først er kommet ind i kasinoverdenen, er der jo mange muligheder også i udlandet. Det er et arbejdsmiljø, man godt kan blive gammel i, siger Thomas Kingo. Foto: Louise Leth-Espensen

20 20 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR MAJ 2008 UDENFOR Erik Høgh-Sørensen er også forfatter til bøgerne: - Dansk dødspatrulje, en bog om SS-officer Søren Kam. Askholms Forlag (1998) - Forbrydere uden straf. Nazisterne der slap fri. Forlaget Documentas (2004) Uddannelse på den anden side af Atlanten Erik Høgh-Sørensen uddannede sig til journalist i Californien. I dag arbejder han som Ritzaus Bureaus EU-korrespondent i Bruxelles Peter Zacher Poulsen Hvad havde du gjort, hvis du efter gentagne forsøg ikke var kommet ind på drømmeuddannelsen? Erik Høgh-Sørensen ville for alt i verden være journalist, og derfor tog han sagen i egen hånd, da han ikke blev optaget. Han drog over Atlanten for at tage sin journalistiske uddannelse ved San Francisco State University (SFSU). En beslutning han aldrig har fortrudt. Jeg ville i hvert fald ikke bytte med nogle af de danske uddannelser, siger han. Journalistik og internationale relationer I slutningen af 1980 erne havde man maksimalt tre forsøg ved optagelsesprøven. Hvis ikke man kom igennem nåleøjet, kunne man vinke farvel til en beton-dagligdag i bunkeren. Journalist Erik Høgh-Sørensen missede alle sine tre chancer, men havde på forhånd sikret sig, at han kunne komme ind på journalistlinjen på SFSU. Han færdiggjorde imellem to bachelorgrader i hhv. journalistik og internationale relationer. Hans sprogkundskaber ligger helt i top og hjælper ham dagligt i Bruxelles: Jeg skal meget sjældent slå noget op for at ramme den rigtige nuance i en oversættelse, forklarer han. Fra Californien til Bruxelles Fra sin base i Bruxelles bruger Erik Høgh-Sørensen dagligt nogle af de basale journalistiske principper han lærte på SFSU: If your mother says she loves you, check it out, siger han og nævner en mere kynisk: You re never better than your last story. Det rullende soveværelse I de fem år på den californiske solkyst levede Erik Høgh-Sørensen nærmest på BRUXELLES Fire Ritzau-journalister dækkede EU-topmødet i Bruxelles i juni 2007, hvor Lissabontraktaten i hovedtræk blev udformet. Her ses Kerrin Linde og Erik Høgh-Sørensen i pressecentret i Ministerrådsbygningen en sten. Det lykkedes ham at få dansk SU, men den rakte ikke langt. Jeg boede månedsvis i en kassevogn, som jeg parkerede nær universitetet. Jeg havde en postboks, tog bad i det lokale gym, og kørte bilen op på Twin Peaks om morgenen for at nyde den gode udsigt, mens jeg spiste havregryn med mælk. Jeg plejede at prale med, at jeg havde byens bedste udsigt fra mit soveværelse, siger han. Jeg boede månedsvis i en kassevogn, som jeg parkerede nær universitet. På trods af det spartanske liv følte Erik Høgh-Sørensen sig ikke ludfattig. Han indrømmer da også, at en del af de penge han sparede på huslejen, i stedet blev fyret af på øl, fester, windsurfing og rejser. Praktikken De journaliststuderende på SFSU skulle tage mindst et eller to semestre i praktik på universitetets avis, The Golden Gater, eller magasinet Prism. Høgh-Sørensen var et år på avisen, der udkom gratis to gange om ugen, og blev læst af SFSU s cirka studerende. Hvis man var heldig, kunne man tilbringe et ekstra semester på en praktikplads ude i byen. Erik Høgh-Sørensen fik en plads - Erik Høgh-Sørensen på en radiostation ved navn KQED, der svarer til DRs regionalstationer. Praktikken var ulønnet, og sideløbende fulgte praktikanterne undervisning på universitetet. Der var mange andre fag end bare journalistik og internationale relationer, fx oldtidskundskab eller fysik. Det var obligatoriske fag, og de kaldte det general education, siger han. Den amerikanske mentalitet Han betegner praktiktiden som sjov og langt fra teoretisk. Den amerikanske mentalitet var anderledes end den danske, og han lavede historier som nok ikke var blevet bragt i danske medier. En af hans radiohistorier gik ud på at dække den menneskelige vinkel, da politiet gennemførte razzia mod San Franciscos prostitutionskunder. Politiet havde på et officielt pressemøde frigivet navnene på cirka 100 mænd, der ikke var dømte, men blot sigtede. I Danmark ville en højpandet etisk diskussion nok være brudt ud på mange redaktioner: skal vi overhovedet bringe sådan en historie? I USA fortalte man den bare med navns nævnelse, men med en udpensling af, at folk altså er uskyldige, indtil det modsatte er bevist, siger han. Pas på med korte udenlandsophold I sit nuværende job for Ritzau, hvor Erik Høgh-Sørensen blandt andet dækker NATO-stof, mener han, at kendskabet til sprog, historie, politik og internationale forhold er meget afgørende. Han tvivler på, at en dansk uddannelsesinstitution havde givet ham det samme indblik i stofområderne. Han kan kun anbefale at tage en del af sin uddannelse i udlandet, men advarer imod at tage små og korte ophold væk fra Danmark: Man skal nå mere end at lande. Tre måneder er klart i underkanten. Ingen fagidioti En af de helt store fordele ved SFSU er ifølge Erik Høgh-Sørensen, at journalistskolen er knyttet fagligt og geografisk sammen med mange af de andre fakulteter. En af mine venner studerede økonomi. Vi mødtes fordi vi tog basisfag i makroøkonomi i Allerede dengang begyndte han at lave vin, og han ejer i dag en meget succesrig vinproduktion. Ham havde jeg næppe mødt, hvis journalistskolen havde ligget langt fra det økonomiske fakultet, siger han og mener at man undgår fagidioti og forstening, Ikke lutter lagkage at vende hjem De fem år i Californien var dog ikke uden omkostninger. Manglen på danske studiekammerater var stor, og i det hele taget gjorde isolationen derovre, at det var svært at vende hjem. Der var stor forskel på det amerikanske og danske samfund, og ved en jobsamtale efter hjemkomsten til Danmark, følte han, at han stødte på Janteloven. Til samtalen berettede jeg om en artikel jeg havde skrevet om små baby-klapperslanger, der om foråret søgte nye revirer, og derfor forlod bjergene på San Francisco-halvøen og gled roligt ind til forstæderne. Noget i retning af rattlers rattle the burbs. Slangerne var løs i Laksegade med andre ord. Jeg syntes, historien var morsom, og derfor nævnte jeg den, siger han. Det skulle han måske ikke have gjort. Han blev mødt med en kommentar i retning af, at der jo ikke er særlig mange slanger i Danmark, og til jobsamtalen såede de tvivl om at han overhovedet kunne skrive på dansk. Jeg har måske forekommet for pralende, erkender Erik Høgh-Sørensen, der fik et høfligt afslag. Selv om han aldrig kom ind på Journalisthøjskolen, formåede han alligevel at opfylde sin drøm om at blive journalist. I dag er han godt tilfreds med, at han trådte sine journalistiske barnesko langt fra den grå betonbygning i det nordlige Århus, og i stedet kunne prale med, at have den bedste udsigt over San Francisco fra sit soveværelse.

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets Formand Thomas Auens Laursen samlede for tre år siden nogle gamle venner, der havde lagt fodbolden på hylden. I dag er der 55 seniorspillere i klubben. DEN NY KLUB HAR IKKE HAFT TILGANG FRA DEN EKSISTERENDE

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

VODKAVENNER. 1. INT. KLASSEVÆRELSE DAG Klokken ringer. Eleverne pakker. Luna (17) og Maria (16) sidder for sig selv og snakker.

VODKAVENNER. 1. INT. KLASSEVÆRELSE DAG Klokken ringer. Eleverne pakker. Luna (17) og Maria (16) sidder for sig selv og snakker. VODKAVENNER 1. INT. KLASSEVÆRELSE DAG Klokken ringer. Eleverne pakker. (17) og (16) sidder for sig selv og snakker. Statist 1 Vi ses til festen i aften,. Jeg er godt nok glad for, at jeg ikke skal med

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Forord. Julen 2005. Hej med jer!

Forord. Julen 2005. Hej med jer! Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak

Læs mere

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1 SFO Bladet SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1 Kære børn og forældre i SFO Buddinge Rigtig glædelig efterår det er nu, man skal gennemgå børnenes garderober, og sikre sig, at regntøjet og gummistøvlerne

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Medieguide til lokalgrupper

Medieguide til lokalgrupper Medieguide til lokalgrupper Fortællingen om SOS Børnebyerne lever stærkest blandt jer frivillige. På de næste sider finder I tips og tricks til, hvordan I kan få lokalgruppens historier i de lokale medier.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Sammenskrivning af semesterevalueringen E09 Journalist- og fotojournalistlinjen

Sammenskrivning af semesterevalueringen E09 Journalist- og fotojournalistlinjen Sammenskrivning af semesterevalueringen E09 Journalist- og fotojournalistlinjen Evalueringerne er gennemført fra december 2009 til starten af februar 2010, afhængtigt af, hvornår pågældende semester sluttede.

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23 tiger En på spring TIGER * Som en rigtig købmand startede Lennart Lajboschitz med at sælge paraplyer på et kræmmermarked. Siden blev det til en rigtig butik og så til flere. I dag står han bag den ekspanderende

Læs mere

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Generelle informationer om praktikstedet kan findes i mit 1. rejsebrev. Den pædagogiske opgave Min opgave i praktikken består som regel af at lave aktiviteter

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

En maskeret løgn (5. udkast) Veronika, Cecilie, Emma & Niels

En maskeret løgn (5. udkast) Veronika, Cecilie, Emma & Niels En maskeret løgn (5. udkast) af Veronika, Cecilie, Emma & Niels SCENE 1: INT. I KLASSEVÆRELSET Asger og Olivia sidder ved bord sammen i timen, læren (ELISA) skriver på tavlen. Olivia læner sig over til

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Surf symposium 2013. Kristian deltog ikke i dagens workshops, da hans tilstedeværelse anden steds var

Surf symposium 2013. Kristian deltog ikke i dagens workshops, da hans tilstedeværelse anden steds var Surf symposium 2013 Fredag den 18. oktober, drog to kajakroere fra HTN (Jacob Jensen & Kristian Balslev ) afsted mod Klitmøller. Med en vis portion spænding i maven, masser af grej i bagagerummet og to

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere