Cyberspace alternativer til ansigt-til-ansigt interviewet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cyberspace alternativer til ansigt-til-ansigt interviewet"

Transkript

1 Cyberspace alternativer til ansigt-til-ansigt interviewet Claus Elmholdt, Cand. Psych., Ph.d., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Ansigt-til-ansigt interviewet har længe været den dominerende arena for åbne kvalitative forskningsinterviews (se f.eks. Mishler, E., 1986; Kvale, S., 1997). I de sidste årtier er telefoninterviews blevet mere udbredte, særligt i forbindelse med markeds- og forbrugerundersøgelser, men også i nogen grad inden for socialvidenskabelig forskning (Burke, L. A. & Miller, M. K., 2001). Dertil kommer, at den eksplosive teknologiske udvikling af informations- og kommunikationsudstyr i de senere år har skabt nye muligheder for computermedierede former for kommunikation, som f.eks. chat-interviews og -interviews, der kan implementeres og anvendes i socialvidenskabelig forskning (se f.eks. Broad, Kendal L. & Joos, Kristin E., 2004; Bampton, R. & Cowton, C. J., 2002; Opdenakker, R., 2006). Denne artikel sætter fokus på fordele og ulemper ved Cyberspace alternativer til Ansigt-til-ansigt interviewet. Fire forskellige interviewarenaer sammenlignes: Ansigt-til-ansigt interviews, telefoninterviews, interviews og chat-interviews. Telefoninterviews kategoriseres i denne sammenhæng som Cyberspace baserede interviews ud fra en definition af Cyberspace som ikke-kropslige (virtuelle) mødesteder, der beror på ikke-kropslig kommunikation i modsætning til kropslige mødesteder, hvor mennesker mødes ansigt-til-ansigt 1. Fokus for artiklen er at identificere forskelle og ligheder mellem de fire interviewarenaer, for derigennem at diskutere deres respektive fordele og ulemper som forskningsredskaber til forskellige formål og i forskellige sammenhænge. For at kunne gennemføre en sammenligning på tværs af de fire arenaer indsnævres fokus til interviews, der følger et åbent kvalitativt design. Dermed menes interviews, hvor interviewpersonen ikke blot skal respondere på et sæt af prædefinerede svarkategorier eller vignetter, men indgår i en udforskende samtale, der søger at indfange betydningen af det, der kommunikeres. Sådanne interviews anvender typisk en tematisk guide med forslag til interviewspørgsmål, der dog sjældent følges slavisk, ligesom ikke på forhånd planlagte opfølgende og uddybende spørgsmål er reglen snarere end undtagelsen. Kvale (1997 p. 19) definerer åbne forskningsinterviews som interviews der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. Samtidig understreges, at vidensproduktion i det kvalitative forskningsinterview må forstås som en co-produktion, der vokser frem i konkrete interaktioner mellem interviewer og interviewperson. Dermed afvises en essentialistisk udlægning af livsverdensbegrebet som autentiske oplevelser, der er særlig tilgængelige gennem anvendelse af empatisk indlevende spørgeteknikker (Kvale, S., 2006). Det kontekstuelle perspektiv på interviews som begivenheder for kollektiv vidensproduktion implicerer ligeledes en afvisning af en kvalitativ positivisme, der ukritisk opfatter interviewet som en kilde til facts (Kvale, S., 2007). Det er en vigtig pointe ikke at reducere det 1 Videokonferencer og videotelefoner er mellemformer med særlige karakteristika, hvilket ikke vil blive uddybet i denne sammenhæng. Det skal blot nævnes, at begge i denne artikels terminologi kategoriseres som Cyberspace kommunikationsformer qua den fysisk/kropslige distance i rum. 70

2 åbne kvalitative forskningsinterview til spørgeteknikker, men at forstå og forholde sig til ethvert interview som en begivenhed underlagt specifikke kontekstuelle betingelser (Elmholdt, C., 2005). Det kontekstuelle perspektiv fremhæves også af Holstein og Gubrium (1997), der argumenterer for aktive interviews som en særlig tilgang til interviewforskning, der sætter lige stor fokus på at undersøge hvad der siges som hvordan det siges. I dette perspektiv forstås interviews som særlige fortolkningspraktikker underlagt specifikke kontekstuelle betingelser. Potter og Hepburn (2006) problematiserer, ud fra en tilsvarende forståelse, det åbne kvalitative interviews økologiske validitet, og argumenterer for større anvendelse af naturalistiske data i psykologisk feltforskning. Naturalistiske data refererer til repræsentationer af social praksis, der ville have fundet sted uafhængig af forskerens tilstedeværelse. Holstein & Gubrium (1997, p. 113) hævder derimod, at vi i stigende grad lever i et interviewsamfund, hvor interviews opfattes som naturlige begivenheder for fortolkning af erfaring, hvorfor aktive interviews med rimelighed kan anvendes til at indfange fortolkningspraktikker og analysere deres betydning. Andetsteds advokerer Holstein og Gubrium for, at narrative (interview) og etnografiske (observationer af naturlige begivenheder) former for repræsentation med fordel kan kombineres i studier af fortolkningspraktikker (1999, p. 665). Den følgende sammenligning og vurdering af fordele og ulemper ved fire forskellige interviewarenaer tager afsæt i en forståelse af interviews som særlige fortolkningspraktikker underlagt specifikke kontekstuelle betingelser. Interviewarenaerne opfattes således ikke som neutrale, men som aktive medkonstituenter af den viden, der produceres i interviewet. Basale karakteristika der adskiller de fire interviewarenaer I en artikel af Opdenakker (2006) analyseres ansigt-til-ansigt interviewet, telefoninterviewet, chat-interviewet og interviewet som specifikke teknikker, der kategoriseres i forhold til dimensionerne synkron/asynkron kommunikation i tid og/eller rum. Disse analysedimensioner anvendes også som struktur for denne artikel, der til forskel fra Opdenakker s fokus på interviewteknikker, tager et kontekstuelt perspektiv på arenaernes betydning for den fælles produktion af data i interviewet. I den følgende tabel er de fire interviewarenaer indplaceret i forhold til dimensionerne synkron/asynkron kommunikation i tid og/eller rum: Tid Rum Synkron kommunikation Ansigt-til-ansigt Ansigt-til-ansigt Chat Telefon Asynkron kommunikation Chat Telefon Tabel 1: De fire interviewarenaer kategoriseret som synkron/asynkron kommunikation i tid og/eller rum (Gengivet efter Opdenakker, R., 2006). Synkron refererer til, at kommunikationen finder sted som en fortløbende samtale i tid og/eller rum. Asynkron refererer til, at kommunikationen foregår som en afbrudt samtale i tid og/eller rum. Det klassiske ansigt-til-ansigt interview er karakteriseret ved synkron kommunikation i tid og rum. Chat-interviews og telefon interviews er karakteriseret ved synkron kommunikation i tid men ikke i rum. interviews er karakteriseret ved asynkron kommunikation i tid og 71

3 rum. Synkrone rum refererer i denne sammenhæng til kropslige mødesteder, hvor det kommunikative samspil foruden det rent verbalsproglige beror på en række kropslige og sociale signaler. I henhold hertil kategoriseres chat-interviews og telefoninterviews som asynkrone i rum. Ansigt-til-ansigt interviews synkrone i tid og sted Ansigt-til-ansigt interviewet er karakteriseret ved synkron kommunikation i tid og rum. Det vil sige, at interviewet foregår som en fortløbende samtale mellem to eller flere personer, der er kropsligt tilstede samtidig på en given lokalitet. Derved opstår en kompleks social situation, som på engang er ansigt-til-ansigt interviewets største fordel og ulempe. Det kommunikative samspil, der er medium for produktionen af interviewdata, beror på såvel verbalsproglige som kropslige kommunikationsformer, hvilket gør ansigt-til-ansigt interviewet spontant og dynamisk, men også krævende og svært at mestre for intervieweren. Kvale (2007) påpeger, at udførelse af åbne kvalitative ansigt-til-ansigt interviews er et håndværk, der kræver mange års træning at mestre. Ansigt-til-ansigt interviewets synkrone karakter stiller store krav til intervieweren om at kunne håndtere en dobbelt opmærksomhed på interviewets dynamiske og tematiske dimensioner (Wengraf, T., 2001, p. 194). Interviewets dynamiske dimensioner refererer til en fortløbende opmærksomhed på samtalens forløb ikke kun, hvad der siges, men i ligeså høj grad, hvordan det siges. Intervieweren må være en relevant og nærværende samtalepartner med gehør for de små nuancer i sproget. Interviewets tematiske dimensioner refererer til interviewerens fortløbende opmærksomhed på at styre samtalen rundt om samtlige de spørgsmål, der søges besvaret inden for den afsatte tid og med den rette uddybning og detaljeringsgrad. For den erfarne interviewer rummer ansigt-til-ansigt interviewet, i højere grad end de tre andre interviewarenaer, muligheder for at generere righoldige beretninger, der opstår spontant i det konkrete interpersonelle møde. Netop produktionen af spontane righoldige beretninger fremhæves ofte som et kvalitetskriterium for det åbne kvalitative forskningsinterview (f.eks. Kvale, S., 1997; Holstein, J. A. & Gubrium, J. F., 1997). Spontane beretninger betragtes i denne sammenhæng ikke som autentiske oplevelser, men som fortolkede beretninger om oplevelser, der konstrueres under indflydelse af interviewets specifikke kontekstuelle betingelser (Holstein, J. A. & Gubrium, J. F., 1997). Set i dette perspektiv afhænger kvaliteten af det materiale, der produceres, i høj grad af interviewerens evne til at håndtere og forholde sig reflekteret til de sociale betingelser for den kollektive produktion af interviewdata. En række ulemper i det åbne ansigt-til-ansigt interview, som det praktiseres i megen social videnskabelig forskning, fremhæves af Potter og Hepburn (2006). De nævner bl.a., at åbne ansigt-til-ansigt interviews ofte flyder over med fagjargon, der siger mere om interviewerens end interviewpersonens sociale praksis (Ibid. p. 291). Derudover problematiseres, at interviewpersoner ofte rettes og ledes ubevidst og ikke-intenderet, gennem nuancer i sproglige intonationer og kropslige gestikulationer, i retning af de ønskede svar, men at denne interaktion sjældent registreres eller forsøges repræsenteret som data (Ibid. p. 290). Det problematiseres også, at forskningsinterviewets refleksive praksis afspejler en socialvidenskabelig forskerkultur, der vil opleves som fremmed for mange interviewpersoner (Ibid. p. 297). Tanggaard (2003) viser, i en case-analyse af en specifik interviewudskrift, hvor svært det kan være at undgå, at den engagerede forskers interesse for f.eks. læringsteori flyder ind i interviewet som en særlig fagspecifik jargon. Samtidig betoner Tanggaard, i modsætning til Potter og Hepburn, at interviewper- 72

4 soner ikke altid er så føjelige og bøjelige, og at diskurser der krydser klinger, i det konkrete eksempel i form af interviewpersonens modstand mod interviewerens kategorisering af fusk som læring, kan føre til nye indsigter. Det åbne ansigt-til-ansigt interview er den kommunikativt mest righoldige arena for produktion af interviewdata, idet alle sansemodaliteter principielt er tilgængelige for information. Det er typisk den auditive sans, der er i fokus, men der er som følge af den kropslige nærhed potentielt også adgang til visuelle, taktile, smags- og lugtoplevelser. Den umiddelbare kropslige intimitet og nærhed, som ikke i samme grad kan opnås i de tre andre interviewarenaer, skaber en kompleks social situation, hvor der principielt foregår alt for meget til, at det kan repræsenteres. Denne kompleksitet kan både anskues som en fordel og en ulempe. På trods af den komplekse sociale situation repræsenteres åben ansigt-til-ansigt interviewforskning typisk kun auditivt gennem båndoptagelser, der efterfølgende udskrives som tekst (Kvale, S., 1997). Potter og Hepburn (2006) kritiserer interviewforskning generelt for at fokusere for lidt på at repræsentere den komplekse interaktion i interviewsituationen. Det problematiseres, at interviewudsagn ofte fremstilles og analyseres løsrevet fra deres kommunikative kontekst, og at kun interviewpersonens svar ofte repræsenteres og analyseres som data (Ibid. p. 285). Derudover problematiseres, at transskriptioner af kvalitative ansigt-til-ansigt interviews typisk anvender meningsfokuserede strategier, der udelader en række hørbare elementer af den kommunikative interaktion i interviewsituationen, og dermed bidrager til at flytte fokus væk fra interaktionen, og reificerer interviewpersonens udsagn som de eneste relevante data for den videre analyse (Ibid. p. 286). Potter og Hepburn foreslår, at man ved transskription af åbne kvalitative interviews bør anvende konversationsanalytikeren Gail Jefferson s (1985) notationsteknikker, der repræsenterer en række elementer af den kommunikative interaktion i interviewsituationen. En klar ulempe ved Jeffersons notationsteknik er, at den er meget tidskrævende. En erfaren skribent må ifølge Potter og Hepburn bruge 20 timer på at transskribere en times interview (2006, p. 289). Det er væsentligt mere end tidsforbruget for vanlige meningsfokuserede transskriptioner, der tager erfarne skribenter ca. 6 timer for en times interview. Det er min opfattelse, modsat Potter og Hepburn, at valg af transskriptionsstrategi må bestemmes ud fra en vurdering af det konkrete forskningsprojekt. Ligeledes synes det ikke muligt at afgøre endegyldigt, hvorvidt det er en fordel eller en ulempe, at ansigt-til-ansigt interviewet udgør den kommunikativt mest righoldige arena. Det synes dog på sin vis paradoksalt, at ansigt-til-ansigt interviewet rummer en række unikke muligheder (i forhold til de tre andre interviewarenaer) for at repræsentere og analysere den samlede sociale interaktion i interviewet, men at disse muligheder kun finder anvendelse i meget begrænset omfang. En praktisk ulempe ved ansigt-til-ansigt interviewets synkrone kommunikation i tid og rum er, at det kan være meget tids- og ressourcekrævende. De relevante interviewpersoner for ens forskning kan bo i forskellige dele af landet, eller endda i forskellige lande eller verdensdele, hvilket indebærer ikke bare logistiske men også ofte finansielle problemer. Se f.eks. Dodge and Geis (2006) levende skildringer af problemer med indgåelse af aftaler og sidste øjebliks aflysninger i et transnationalt interviewstudie af white-collar criminals. 73

5 Telefoninterviews: Synkron i tid, asynkron i rum Telefoninterviews adskiller sig fra ansigt-til-ansigt interviews ved at være asynkrone i rum. Det medfører en række fordele vedrørende tilgængelighed til interviewpersonerne i forhold til ansigt-til-ansigt interviewet. Ulemperne knytter sig ligeledes til det asynkrone rum, der medfører begrænset adgang til observation af den sociale interaktion i interviewet, og kan påvirke kontakten og interviewpersonernes motivation for at deltage i interviewet negativt. Mann og Stewart (2000) fremhæver følgende fordele ved interviews i asynkrone rum (telefon/internet) sammenlignet med ansigt-til-ansigt interviews: Udstrakt geografisk tilgængelighed principielt er det muligt at komme i kontakt med enhver, der har adgang til en telefon eller en Internetopkoblet computer. Lettere adgang til interviewpersoner, der pga. af særlige livsomstændigheder er vanskelige at rekruttere til deltagelse i et ansigt-til-ansigt interview f.eks. skifteholdsarbejdere, mødre med små børn hjemme, forretningsfolk, psykisk syge, handicappede. Dette gælder primært for interviews, der samtidigt foregår asynkront i tid ( interviews). Lettere adgang til interviewpersoner i felter, hvor der er begrænset fysisk adgang for intervieweren, som f.eks. fængsler, hospitaler, militære anlæg, sekter, ekstreme politiske grupper etc. Lettere adgang til rekruttering af interviewpersoner til forskning, der omhandler følsomme temaer. Idet den fysiske distance og potentielle anonymitet 2 i Cyberspace interviewarenaer ofte medfører en øget villighed til selv-udlevering. Lettere og sikrere adgang til farlige og politisk spændte felter som f.eks. krigszoner, politiske kampzoner, sygdomsområder. Via Cyberspace interviewarenaer kan interviewpersoner rekrutteres og interviewes, uden at intervieweren udsætter sig selv for de farer eller bureaukratiske problemer, der kan være forbundet med at skaffe fysisk adgang. Den største ulempe ved Cyberspace interviewarenaer er den begrænsede adgang til observation af den sociale interaktion i interviewet, og fraværet af muligheder for at støtte dialogen gennem non-verbale kropslige kommunikationsformer. Bortset herfra rummer telefoninterviewet de samme muligheder som ansigt-til-ansigt interviewet for en dynamisk, fleksibel og spontan dialog. Det, at dialogen i telefoninterviews alene beror på digital kommunikation, stiller store krav til intervieweren om at være opmærksom på intonationer, pauser og følelsesudbrud, som kan signalere, hvornår og hvordan der skal spørges for at fastholde en god kontakt i interviewet. En anden ulempe er, som påpeget af Opdenakker (2006), at det er sværere at standardisere interviewsituationen og sikre ro og fred til gennemførelse af interviewet. For bedst muligt at sikre ro til fordybelse anbefales det at ringe på forhånd og aftale et belejligt tidspunkt for interviewet (Burke, L. A & Miller, M. K., 2001). 2 Fuld anonymitet er potentielt muligt i alle tre former for Cyberspace interviews afhængig af rekrutteringsproceduren, men er mest udbredt i Internet forskning, hvor interviewpersonerne rekrutteres via Internettet, hvorved de kan skjule deres rigtige identitet bag alias (Broad, Kendal L. & Joos, Kristin E., 2004). 74

6 Telefoninterviews optages ligesom ansigt-til-ansigt interviews typisk på bånd, hvilket medfører de samme problemer mht. til transskribering. Derudover involverer telefoninterviews særlige teknologiske udfordringer mht. lydoptagelse. Jeg har fornyelig været involveret i gennemførelsen af en række telefoninterviews, hvor vi til optagelsen af telefonsamtalerne brugte en elektronisk diktafon og en minimikrofon tapet fast til et sæt høretelefoner, hvilket gav en acceptabel lydkvalitet. Der findes dog også en række mere avancerede teknologiske løsninger på markedet (se f.eks. Burke, L. A & Miller, M. K., 2001). Chat-interviews: Synkron i tid, asynkron i rum Chat-interviews er baseret på software platforme som f.eks. MSN-messenger, der giver mulighed for, at interviewer og interviewperson kan mødes synkront i tid i Cyberspace og have en skriftlig medieret samtale. Software som MSN-messenger understøtter samtalers karakter af skiftevis tale og lytte aktivitet via en funktion, der viser, når den anden skriver en besked. Selve skriveprocessen er ikke synlig, det er kun resultatet heraf, der bliver synligt, når den anden afsender sit budskab ved at trykke på send. Den største forskel på telefoninterview og chatinterviews er, at samtalen i chat-interviews medieres skriftligt. Det betyder bl.a., at samtalens tidsligt synkrone karakter må tages med et vist forbehold. Chat-interviewet foregår synkront i den forstand, at interviewer og interviewperson sidder ved tastaturet samtidig og på skift forholder sig til det, den anden part kommunikerer. Skriftlig mediering medfører dog typisk væsentlig længere afbrydelser i skiftene mellem tale og lytte aktivitet og vil også typisk medføre en øget metarefleksiv bevidsthed om, hvad og hvordan der ønskes kommunikeret. Den fysiske distancering til det skrevne sprog understøtter en øget metarefleksiv bevidsthed om kommunikationen. Det må derfor forventes, at chat-interviews vil resultere i en mindre umiddelbar og spontan dataproduktion end telefoninterviews og ansigt-til-ansigt interviews. Hvorvidt dette er en fordel eller en ulempe, synes afhængig af, hvad der undersøges, og hvordan spørgsmålene formuleres i det konkrete forskningsprojekt. Det er dog under alle omstændigheder væsentligt, at forskeren forholder sig bevidst reflekteret til de mulige epistemologiske konsekvenser af interviewarenaens specifikke kontekstuelle betingelser. En ulempe ved chat-interviews er, at de stiller store krav til interviewpersonens skriftlige færdigheder. Det må i hvert enkelt tilfælde overvejes, om målgruppen besidder de nødvendige skriftlige færdigheder. I min egen aktuelle forskning vedrørende bogligt svage unges læring og læringsvanskeligheder på tværs af kontekster, synes det f.eks. af den grund ikke oplagt at overveje brugen af chat-interviews (Elmholdt, C., in prep.). En anden ulempe ved chat-interviews er, at de tager væsentlig længere tid end tilsvarende mundtlige interviews, og derfor også stiller større krav til interviewerens og interviewpersonens koncentration og opmærksom. Det kan være svært at bevare koncentration og fokus over længere tid, særligt hvis skiftene mellem tale og lytte aktivitet foregår langsomt. Opdenakker (2006) foreslår, at en løsning kan være at gennemføre interviewet som en række kortere chat-sessioner, hvilket gør det lettere at bevare koncentration og fokus og giver intervieweren tid til at kigge interviewudskriften igennem og formulere uddybende spørgsmål. Det kan samtidig siges at være en fordel ved chat-interviewet, at interviewdata repræsenteres direkte på skrift. Derved undgås den ressourcekrævende og epistemologisk problematiske ar- 75

7 bejdsproces med udskrift af interviewoptagelser. De data, der analyseres i chat-interviews og e- mail interviews foreligger fra starten som en skriftlig dialog mellem interviewer og interviewpersonen. Det er således interviewerens og interviewpersonens egne oprindelige formuleringer, der danner grundlag for analysen, og ikke transskriptørens fortolkning og skriftlige repræsentation af, hvad og hvordan der blev kommunikeret i den mundtlige dialog. I chat-interviewet forsvinder den sidste rest af kropslighed i interaktionen, som var begrænset tilstede i telefoninterviewets mundtlige kommunikation. The body is the vehicle of being in the world, skriver Merleau-Ponty (1962, p. 82), og fortsætter med at beskrive kroppen som horizon latent in all our experience. and anterior to every determining thought (1962, p. 92). Merleau-Ponty argumenterer for, at kroppen ikke blot forbinder os med verden, men skaber selve grundlaget for vores forståelse af verden inklusiv vores forståelse af os selv og andre. Med afsæt i kropsfænomenologien som formuleret af Heidegger og Merleau-Ponty argumenterer Dreyfus (2001) for, at vi med tabet af den umiddelbare kropslige forbundenhed i Cyberspace kommunikation mister: Our ability to make sense of things so as to distinguish the relevant from the irrelevant, our sense of the seriousness of success and failure that is necessary for learning, and our need to get a maximum grip on the world that gives us our sense of the reality of things. Furthermore, we would be tempted to avoid the risk of genuine commitment, and so lose our sense of what gives meaning to our lives (Dreyfus, 2001, p. 7). Set i dette perspektiv synes fordelene ved Cyberspace interviews, i form af frigørelse fra det konkrete fysisk/kropslige rum, at være dyrt købte. Dertil skal siges, at abstraktion fra krop og kontekst ofte fremhæves som et generelt problem i interviewforskning. Potter og Hepburn kritiserer f.eks. interviewforskning generelt for at skabe særlige rum for abstrakt begrebslig refleksion over handlinger (2006, p. 297), og Finley problematiserer, at der ofte udelukkende sættes analytisk fokus på de-kontekstualiserede interviewudskrifter (2006, p. 20). I ansigt-tilansigt interviews og delvist i telefoninterviews udgør abstraktionen fra krop og kontekst et kontingent problem, der altså kunne være anderledes. I chat-interviews og interviews udgør abstraktionen fra krop og kontekst et nødvendigt problem, som der må tages højde for. Den nødvendige abstraktion fra krop og kontekst i chat-interviews og interviews synes særlig problematisk, hvis forskningstemaet er fænomener i interviewpersonens kropslige hverdagsliv, og mindre problematisk, hvis forskningstemaet f.eks. er produktionen af online identiteter, som analyseret af Broad og Joos (2004), eller andre Internet relaterede temaer. I forbindelse med online-forskning vil chat-interviews eller interviews ofte kunne forsvares som mere autentiske interviewarenaer i forhold til det, der undersøges, end ansigt-til-ansigt og telefoninterviews. Opdanakker (2006) hævder, at fraværet af direkte kropslig/fysisk nærvær i interaktionen kan kompenseres gennem brugen af såkaldte emoticons, som f.eks. smileys. En række professionelle præfremstillede emotions er tilgængelige i MSN-messenger for direkte indsættelse i teksten. Emoticons må forstås som en form for metakommunikation, der sender signaler om, 76

8 hvordan budskaber bør afkodes og forstås. Der er dog væsentlig forskel på emoticons, der refererer til bevidst fremstillede repræsentationer af følelser, og så de rigtige følelser, der opstår umiddelbart som stemninger i kropslig nærværende kommunikation. interviews: Asynkron i tid og rum interviews foregår asynkront i både tid og rum, hvilket giver stor fleksibilitet og rækkevidde. Ligesom i telefoninterviews og chat-interviews gennemføres interviewet uden fysisk tilstedeværelse, hvilket sparer tid og rejseomkostninger. Derudover er interviewet, qua asynkron tid, et meget fleksibelt interviewredskab, dersom det ikke kræver interviewer og interviewpersons tilstedeværelse ved skærmen samtidig. Intervieweren afsender sine spørgsmål samlet eller enkeltvis, og afventer derpå interviewpersonens svar. Det rummer den fordel, som nævnt af Bampton og Cowton (2002), at travle forskere og interviewpersoner ikke behøver at finde et gensidigt belejligt tidspunkt for en samtale. Derudover fremhæves, at interviewets længere afbrydelser mellem spørgsmål og svar er en fordel, fordi det giver interviewpersonen mere tid til at tænke grundigt over spørgsmålet og evt. søge yderligere informationer, der kan understøtte en mere fyldig besvarelse (Ibid.). De længere afbrydelser kan dog også anskues som en ulempe, fordi de sandsynligvis vil medføre mindre spontane og umiddelbare beretninger. Dette synes særligt at være en ulempe, hvis formålet med interviewet er at generere et righoldigt materiale for analyse af interviewpersonens fortolkningspraksis (Holstein, J. A. & Gubrium, J. F., 1997). Det afhænger selvsagt af forskningsspørgsmålet, hvorvidt en mere distanceret refleksivitet må opfattes som en fordel eller en ulempe. En anden ulempe er, at det i interviews er vanskeligt at udforske de sociale betingelser for interviewpersonens svar, som f.eks. om interviewpersonen har søgt informationer, svarer prompte, er usikker og afventende, er følelsesmæssig påvirket, skriver løs fra hjertet eller overvejer hver sætning grundigt. Det er under alle omstændigheder væsentligt, at forskeren forholder sig bevidst reflekteret til konsekvenserne af asynkron tid for produktionen af interviewdata. En fordel ved chat-interviews og interviews er, at interviewpersonerne som følge af den kropslig/fysiske distance og muligheden for at dække sig bag alias, kan forblive anonyme i alle faser af undersøgelsen, hvilket kan gøre det lettere at tale åbent om intime personlige forhold og socialt upassende adfærd. Det fremhæves ofte, at muligheden for anonymitet i Cyberspace medfører en øget villighed til at mødes og tale om personlige og private forhold som intime fremmede (se f.eks. Broad, Kendal L. & Joos, Kristin E., 2004, p. 926). interviewets kropslige anonymitet synes særlig fordelagtig, hvis målgruppen for interviewet er personer, der f.eks. lider af social fobi, eller skammer sig over deres krop. Skårderud (2003) fremhæver psykoterapeutiske forløb som en særlig relevant interventionsform over for spiseforstyrrede patienter, der skammer sig over deres krop. En mulig ulempe ved den kropslige anonymitet er, at den giver større mulighed for en selv-selektiv præsentation (Turkle, S., 1995). Med den kropslige anonymitets fordele følger således den ulempe, at interviewpersonens svar mister kropslig fysisk konsekvens i verden uden for Internettet (Dreyfus, H., 2001). Hvorvidt muligheden for at lege med identitet og selvfremstilling udgør et problem for interviewforskning afhænger af forskningsspørgsmålet, men må under alle omstændigheder overvejes nøje. 77

9 En fordel ved interviews er, at man undgår de økonomiske udgifter og metodiske problemer forbundet med transskription fra lyd til tekst. Derudover gør den asynkrone tid i interviewet det langt lettere at overskue og håndtere interviewsituationen. Intervieweren kan f.eks. gennemgå tidligere spørgsmål og svar inden et nyt spørgsmål stilles, nærlæse passager og derefter stille uddybende spørgsmål. interviewet stiller således færre krav til interviewerens samtalefærdigheder, men stiller til gengæld større krav til interviewerens og interviewpersonens skriftlige færdigheder. En ulempe forbundet med asynkron tid er, at det kan tage lang tid at gennemføre et interview, særligt hvis intervieweren vælger at vente på svar inden det næste spørgsmål afsendes. Opdenakker (2006) nævner, at tidsfaktoren kan betyde, at interviewpersonen mister interesse for forskningen, inden interviewet er fuldt afsluttet, eller glemmer at svare på spørgsmålene. Afsluttende bemærkninger Formålet med denne artikel er at diskutere fordele og ulemper ved Cyberspace alternativer til ansigt-til-ansigt interviews. Telefon-, chat- og interviews er blevet sammenlignet med ansigt-til-ansigt interviews. Forskelle og ligheder mellem de fire interviewarenaer blev analyseret med afsæt i dimensionerne synkron/asynkron kommunikation i tid og/eller rum. Alle fire arenaer synes at kunne fungere som medium for gennemførelse af det åbne kvalitative forskningsinterview, forstået som en udforskende samtale, der søger at indfange betydningen af det, der kommunikeres, men på væsentligt forskellige betingelser. De primære forskelle knytter sig til ansigt-til-ansigt interviewets kropslig/fysiske nærvær vs. Cyberspace alternativernes kropslig/fysiske distance, ansigt-til-ansigt interviewet og telefoninterviewets mundtlige dialog vs. chat-interviewets og interviewets skriftlige dialog, og ansigt-til-ansigt interviewet, telefoninterviewet og chat-interviewets mere eller mindre umiddelbare synkrone dialog vs. e- mail interviewets afbrudte asynkrone dialog. Disse forskelle blev analyseret som specifikke kontekstuelle betingelser, der forventes at påvirke produktionen af viden i interviewet. På den baggrund blev de fire interviewarenaers fordele og ulemper som forskningsredskaber til forskellige formål søgt udledt. Ansigt-til-ansigt interviewet rummer en række unikke muligheder i forhold til de tre andre interviewarenaer, for at repræsentere og analysere den samlede sociale interaktion i interviewet, hvilket sammen med den synkrone dialogs bedre egnethed til at generere spontane righoldige beretninger, synes at være ansigt-til-ansigt interviewets største fordel. Paradoksalt nok finder ansigt-til-ansigt interviewets unikke muligheder for at repræsentere og analysere interviewets dynamik og non-verbale kommunikation kun anvendelse i meget begrænset omfang. Cyberspace arenaerne rummer, qua uafhængigheden af kropslig/fysisk nærvær, unikke muligheder for billig og fleksibel adgang til interviewpersoner, hvilket synes at være disse arenaers største fordel. Derudover kan den fysiske distance, og særligt chat-interviewets og interviewets unikke muligheder for udvidet anonymitet, gøre det lettere for interviewpersoner at tale åbent om intime personlige forhold og socialt upassende adfærd. En anden fordel ved chat-interviews og interviews er, at de repræsenteres direkte på skrift, hvorved den ressourcekrævende og epistemologisk problematiske arbejdsproces med udskrift af interviewoptagelser undgås. De væsentligste ulemper ved chat-interviews og interviews er, at de stiller store krav til interviewpersonens skriftlige færdigheder, skaber øget re- 78

10 fleksiv distance, gør det vanskeligt at generere spontane beretninger og begrænser mulighederne for at undersøge de sociale betingelser for den fælles produktion af viden. Ansigttilansigt Telefon Chat Fordele Fuld adgang til repræsentation og analyse af social interaktion i interviewet Gode muligheder for generering af spontane righoldige beretninger Mundtlig kommunikation størst autencitet i relation til temaer i interviewpersonens kropslig/fysiske hverdagsliv Let at standardisere interviewsituation Gode muligheder for generering af spontane righoldige beretninger Billig og fleksibel adgang til interviewpersoner Kropslig distance lettere at tale åbent om intime personlige forhold og socialt upassende adfærd Mundtlig kommunikation størst autencitet i relation til temaer i interviewpersonens kropslig/fysiske hverdagsliv Udvidet anonymitet lettere at tale åbent om intime personlige forhold og socialt upassende adfærd Kropslig distance fordel hvis målgruppen er personer der f.eks. lider af social fobi, eller skammer sig over deres krop Direkte skriftlig repræsentation af data Billig og fleksibel adgang til interviewpersoner Skriftlig kommunikation størst autencitet i relation temaer i virtuelt hverdagsliv Udvidet anonymitet lettere at tale åbent om intime personlige forhold og socialt upassende adfærd Kropslig distance fordel hvis målgruppen er personer der f.eks. lider af social fobi, eller skammer sig over deres krop Direkte skriftlig repræsentation af data Billig og fleksibel adgang til interviewpersoner Relativt lettere at overskue og håndtere interviewsituationen tid til at tænke grundig over spørgsmål og svar Skriftlig kommunikation størst autencitet i relation til temaer i virtuelt hverdagsliv Ulemper Stiller store krav til samtalefærdigheder Transport og transskription er tids- og ressourcekrævende Transskription er epistemologisk problematisk Kompleks social situation svær at håndtere Stiller store krav til samtalefærdigheder Kropslig distance kan påvirke kontakt og motivation negativt Begrænset adgang til repræsentation og analyse af social interaktion i interviewet Transskription er epistemologisk problematisk Kompleks social situation svær at håndtere Svært at standardisere interviewsituation Stiller store krav til skriftlige færdigheder Skriftlighed skaber øget refleksiv distance Svært at generere spontane righoldige beretninger Kropslig distance større mulighed for selvselektiv præsentation uden kropslig/fysisk konsekvens Kan tage lang tid at gennemføre svært at fastholde opmærksomhed og interesse Vanskeligt at udforske de sociale betingelser for interviewpersonens svar Svært at standardisere interviewsituation Stiller store krav til skriftlige færdigheder Skriftlighed skaber øget refleksiv distance Svært at genere spontane righoldige beretninger Kropslig distance større mulighed for selvselektiv præsentation uden kropslig/fysisk konsekvens Kan tage lang tid at gennemføre svært at fastholde interessen Vanskeligt at udforske de sociale betingelser for interviewpersonens svar Svært at standardisere interviewsituation Tabel 2: Opsummering af fordele og ulemper ved Cyberspace alternativer til ansigt-til-ansigt interviewet Samlet set synes Cyberspace alternativerne til ansigt-til-ansigt interviewet at rumme et stort uudnyttet og relativt uudforsket potentiale. Der ligger en væsentlig forskningsopgave for en forskningsenhed som Center for Kvalitativ Metodeudvikling i at sætte fokus på, og systematisk undersøge betydningen af forskellige interviewarenaer for den kollektive produktion af interviewdata. 79

11 Referencer Bampton, R. & Cowton, C. J. (2002). The E-Interview. Forum Qualitative Social Research, 3. Broad, K. L. & Joos, K. E. (2004). Online Inquiry of Public Selves: Methodological Considerations. Qualitative Inquiry, 10, Burke, L. A. & Miller, M. K. (2001). Phone Interviewing as a Means of Data Collection: Lessons Learned and Practical Recommendations. Forum Qualitative Social Research, 2. Dodge, M. & Geis, G. (2006). Fieldwork with the Elite: Interviewing White-Collar Criminals. In D.Hobbs & R. Wright (Eds.), The Sage Handbook of Fieldwork (pp ). London: Sage Publications. Dreyfus, H. (2001). On the Internet. London: Routledge Publications. Elmholdt, C. (2005). Ledende spørgsmål og interviews som ledende kontekst. Nyhedsbrevet for Center for Kvalitativ Metodeudvikling, 39. Elmholdt, C. (in prep.). Learning disabilities and abilities across scholastic and apprenticeship contexts. Finlay, L. (2006). The body's disclosure in phenomenological research. Qualitative Research in Psychology, 3, Gubrium, J. F. & Holstein, J. A. (1999). At the border of narrative and ethnography. Journal of Contemporary Ethnography, 28, Holstein, J. A. & Gubrium, J. F. (1997). Active Interviewing. In D. Silverman (Ed.), Qualitative Research - Theory, Method and Practice (pp ). London: Sage Publications. Jefferson, G. (1985). An exercise in the transcription and analysis of laughter. In T. Van Dijk (Ed.), Handbook of discourse analysis ( London: Academic Press. Kvale, S. (1997). Interview. Copenhagen: Hans Reitzels Forlag. Kvale, S. (2006). Dominance through Interviews and Dialogues. Qualitative Inquiry, 12, Kvale, S. (2007). Doing Interviews. London: Sage Publications, in press. Mann, C. & Stewart, F. (2000). Internet communication and qualitative research. London: Sage Publications. Merleau-Ponty, M. (1962). Phenomenology of Perception. London: Routledge and Kegan Paul. Mishler, E. (1986). Research Interviewing - Context and Narrative. Cambridge, MA: Harvard University Press. Opdenakker, R. (2006). Advantages and Disadvantages of Four Interview Techniques in Qualitative Research. Forum Qualitative Social Research, 7. Potter, J. & Hepburn, A. (2006). Qualitative interviews in psychology: problems and possibilities. Qualitative Research in Psychology, 2, Skårderud, F. (2003). in cyperspace. European Eating Disorder Review, 11, Tanggaard, L. (2003). Forskningsinterviewet som diskurser der krydser klinger. Nordisk Pedagogik, 23, Turkle, S. (1995). Life on the screen: Identity in the age of the Internet. New York: Simon & Schuster. Wengraf, T. (2001). Qualitative research interviewing. London: Sage Publications. 80

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer

Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer A N N E S O P H I E B A U E R A N N E - M A R I E T H U E S E N 2 0. F E B R U A R 2 0 1 2 En problematiserende tilgang ingen svar! Oplægget om

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser 1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Evaluering af og for læring

Evaluering af og for læring Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Ide og ude i vekselvirkning - evt. begynde m. karse og fortælle historier om planter. Hvad bruger mennesker planter til?

Ide og ude i vekselvirkning - evt. begynde m. karse og fortælle historier om planter. Hvad bruger mennesker planter til? Haven som pædagogisk middel Haven er i denne sammenhæng et grønt udendørs rum, som generelt fremmer læring, engagement og som desuden styrker den sociale sammenhængskraft blandt mennesker. Program Kl.

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Identity and home when living with advanced cancer

Identity and home when living with advanced cancer Identity and home when living with advanced cancer Ved lektor ved UCSJ, ergoterapeut, cand. pæd. og ph.d. studerende ved Syddansk Universitet, Jesper Larsen Mærsk Disposition Præsentation af forskningsprojektet:

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

Metodebilag - kvalitative interviews

Metodebilag - kvalitative interviews Bilag 3 Metodebilag - kvalitative interviews A. Formål og problemformulering Formålet med dette metodebilag er at få et kontekstuelt overblik og en kort beskrivelse af de valgte kvalitative interviews

Læs mere

Helle M. Christensen

Helle M. Christensen Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /

Læs mere

Semiotik - Pepino: (teori - modeller)

Semiotik - Pepino: (teori - modeller) nb. forside kommer sidst. Krop Semiotik - Pepino: (teori - modeller) Pædagogiske forløb Billede Sprog Indeks (nærhed) Semiotik Ikon (Lighed) Symbol (forskel) Tale Tegning Tekst Fx.Skriftsprogspædagogik

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Udvikling af det virtuelle kvalitative interview

Udvikling af det virtuelle kvalitative interview Udvikling af det virtuelle kvalitative interview Af Karsten D. Larsen, aut. cand. psych. (www.erhvervspsykolog.dk) Indledning Der har i pædagogiske / psykologiske kredse de sidste ti år været et øget fokus

Læs mere

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!

Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand.

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. mag./projektkonsulent LOS Om projektet Kontekst NPM

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

virtuelle platforme Working Virtual 2015

virtuelle platforme Working Virtual 2015 virtuelle platforme Working Virtual 2015 Program Hvad gør de andre virksomheder? VS14 analyse Hvad kan du og din virksomhed gøre? Virtuelle møder og alternativerne Fakta om virtuelle møder og potentialer

Læs mere

Pensumliste AU Library, BSS

Pensumliste AU Library, BSS Forskningsmetode A - Forår 2015 Bacheloruddannelsen Psykologisk Institut Pensumlisten findes på fagets side på Blackboard med links og oplysninger om semesterhylde. Henvendelser vedr. problemer med adgang

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvordan udvikler talenter feel for the game i det sanselige samspil med hinanden under træning?

Hvordan udvikler talenter feel for the game i det sanselige samspil med hinanden under træning? Hvordan udvikler talenter feel for the game i det sanselige samspil med hinanden under træning? Ole Lund PhD i Idræt, Syddansk Universitet, og Postdoc ved Center for Medicinsk Uddannelse, Aarhus Universitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Klik her for at se datoer for interne prøver](http://intra.ruc.dk/studier-og-kurser/alle-fag/ psykologi/ba-modul/kalender-for-ba-modulet/ "")

Klik her for at se datoer for interne prøver](http://intra.ruc.dk/studier-og-kurser/alle-fag/ psykologi/ba-modul/kalender-for-ba-modulet/ ) 2. kandidatmodul: Metodeklynge v/peter Busch-Jensen Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Modul Undervisningssprog Eksamensform Eksamenstidspunkt Psykologi Http://www.ruc.dk/uddannelse/fag/psykologi/ Klynge

Læs mere

Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.

Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier

Læs mere

Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst

Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Louise Kamuk Storm, adjunkt, PhD Institut for Idræt og Biomekanik Forskningsenheden for idrætspædagogik og sportspsykologi HVAD BETYDER

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med. Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab

See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab Relevansfor hvem? Private virksomheder Konsultvirksomheder Offentlige

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Kvalitative metoder 12.9.2011

Kvalitative metoder 12.9.2011 Kvalitative metoder 12.9.2011 Dagsorden Kort opsamling fra sidste gang Validitet, reliabilitet og kvalitative metoder Hvad er kvalitative metoder? Enkeltmandsinterviews>< Fokusgrupper Udvælgelse og invitation

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

FORSKNINGSPROJEKT OG AKADEMISK FORMIDLING 18 FRA BESKRIVELSE TIL ANALYSE

FORSKNINGSPROJEKT OG AKADEMISK FORMIDLING 18 FRA BESKRIVELSE TIL ANALYSE FORSKNINGSPROJEKT OG AKADEMISK FORMIDLING 18 FRA BESKRIVELSE TIL ANALYSE LÆRINGSMÅL Identificere og vælge tidlige dataanalysestrategier Vælge analysestrategier for forskellige typer af data 2 INDHOLD Dataanalysestrategier

Læs mere

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) København, Forår 2015 4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) Koordinatorer og undervisere: Lektor, Helle Merete

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Synopsis Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Gruppe 14 Kasper Spaabæk, Allan Jonas, Trine Uldall, Jonna Bolette Degn Titel Digital Identitet. Formål Vi laver et datingsite (www.virtualdating.dk),

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

BEKYMRENDE IDENTITETER

BEKYMRENDE IDENTITETER BEKYMRENDE IDENTITETER ANBRAGTE BØRNS HVERDAGSLIV PÅ BEHANDLINGSHJEM SFI KONFERENCE: BØRN MED UDFORDRINGER, DEN 2. NOVEMBER 2010. Laila Dreyer Espersen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd PROJEKTETS

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring

Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Sammenfattende rapport Rapporten er udarbejdet af Implement Consulting Group og Socialt Udviklingscenter

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Tak for invitationen. Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet. Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet

Tak for invitationen. Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet. Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet Tak for invitationen Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet Video som refleksionsmetode i kvalificeringen af mødet med patienten Agenda Hvorfor video? Hvordan

Læs mere

STOP! Ka vi ik lige ta den igen?

STOP! Ka vi ik lige ta den igen? STOP! Ka vi ik lige ta den igen? Organisatoriske forandringsprocesser: Fra ord til kroppe i udforskning Af Tinna Knudsen, Mette Dal Hasager, Britta Møller Stud.mag i Læring og forandringsprocesser. Institut

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere