Cyberspace alternativer til ansigt-til-ansigt interviewet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cyberspace alternativer til ansigt-til-ansigt interviewet"

Transkript

1 Cyberspace alternativer til ansigt-til-ansigt interviewet Claus Elmholdt, Cand. Psych., Ph.d., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Ansigt-til-ansigt interviewet har længe været den dominerende arena for åbne kvalitative forskningsinterviews (se f.eks. Mishler, E., 1986; Kvale, S., 1997). I de sidste årtier er telefoninterviews blevet mere udbredte, særligt i forbindelse med markeds- og forbrugerundersøgelser, men også i nogen grad inden for socialvidenskabelig forskning (Burke, L. A. & Miller, M. K., 2001). Dertil kommer, at den eksplosive teknologiske udvikling af informations- og kommunikationsudstyr i de senere år har skabt nye muligheder for computermedierede former for kommunikation, som f.eks. chat-interviews og -interviews, der kan implementeres og anvendes i socialvidenskabelig forskning (se f.eks. Broad, Kendal L. & Joos, Kristin E., 2004; Bampton, R. & Cowton, C. J., 2002; Opdenakker, R., 2006). Denne artikel sætter fokus på fordele og ulemper ved Cyberspace alternativer til Ansigt-til-ansigt interviewet. Fire forskellige interviewarenaer sammenlignes: Ansigt-til-ansigt interviews, telefoninterviews, interviews og chat-interviews. Telefoninterviews kategoriseres i denne sammenhæng som Cyberspace baserede interviews ud fra en definition af Cyberspace som ikke-kropslige (virtuelle) mødesteder, der beror på ikke-kropslig kommunikation i modsætning til kropslige mødesteder, hvor mennesker mødes ansigt-til-ansigt 1. Fokus for artiklen er at identificere forskelle og ligheder mellem de fire interviewarenaer, for derigennem at diskutere deres respektive fordele og ulemper som forskningsredskaber til forskellige formål og i forskellige sammenhænge. For at kunne gennemføre en sammenligning på tværs af de fire arenaer indsnævres fokus til interviews, der følger et åbent kvalitativt design. Dermed menes interviews, hvor interviewpersonen ikke blot skal respondere på et sæt af prædefinerede svarkategorier eller vignetter, men indgår i en udforskende samtale, der søger at indfange betydningen af det, der kommunikeres. Sådanne interviews anvender typisk en tematisk guide med forslag til interviewspørgsmål, der dog sjældent følges slavisk, ligesom ikke på forhånd planlagte opfølgende og uddybende spørgsmål er reglen snarere end undtagelsen. Kvale (1997 p. 19) definerer åbne forskningsinterviews som interviews der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. Samtidig understreges, at vidensproduktion i det kvalitative forskningsinterview må forstås som en co-produktion, der vokser frem i konkrete interaktioner mellem interviewer og interviewperson. Dermed afvises en essentialistisk udlægning af livsverdensbegrebet som autentiske oplevelser, der er særlig tilgængelige gennem anvendelse af empatisk indlevende spørgeteknikker (Kvale, S., 2006). Det kontekstuelle perspektiv på interviews som begivenheder for kollektiv vidensproduktion implicerer ligeledes en afvisning af en kvalitativ positivisme, der ukritisk opfatter interviewet som en kilde til facts (Kvale, S., 2007). Det er en vigtig pointe ikke at reducere det 1 Videokonferencer og videotelefoner er mellemformer med særlige karakteristika, hvilket ikke vil blive uddybet i denne sammenhæng. Det skal blot nævnes, at begge i denne artikels terminologi kategoriseres som Cyberspace kommunikationsformer qua den fysisk/kropslige distance i rum. 70

2 åbne kvalitative forskningsinterview til spørgeteknikker, men at forstå og forholde sig til ethvert interview som en begivenhed underlagt specifikke kontekstuelle betingelser (Elmholdt, C., 2005). Det kontekstuelle perspektiv fremhæves også af Holstein og Gubrium (1997), der argumenterer for aktive interviews som en særlig tilgang til interviewforskning, der sætter lige stor fokus på at undersøge hvad der siges som hvordan det siges. I dette perspektiv forstås interviews som særlige fortolkningspraktikker underlagt specifikke kontekstuelle betingelser. Potter og Hepburn (2006) problematiserer, ud fra en tilsvarende forståelse, det åbne kvalitative interviews økologiske validitet, og argumenterer for større anvendelse af naturalistiske data i psykologisk feltforskning. Naturalistiske data refererer til repræsentationer af social praksis, der ville have fundet sted uafhængig af forskerens tilstedeværelse. Holstein & Gubrium (1997, p. 113) hævder derimod, at vi i stigende grad lever i et interviewsamfund, hvor interviews opfattes som naturlige begivenheder for fortolkning af erfaring, hvorfor aktive interviews med rimelighed kan anvendes til at indfange fortolkningspraktikker og analysere deres betydning. Andetsteds advokerer Holstein og Gubrium for, at narrative (interview) og etnografiske (observationer af naturlige begivenheder) former for repræsentation med fordel kan kombineres i studier af fortolkningspraktikker (1999, p. 665). Den følgende sammenligning og vurdering af fordele og ulemper ved fire forskellige interviewarenaer tager afsæt i en forståelse af interviews som særlige fortolkningspraktikker underlagt specifikke kontekstuelle betingelser. Interviewarenaerne opfattes således ikke som neutrale, men som aktive medkonstituenter af den viden, der produceres i interviewet. Basale karakteristika der adskiller de fire interviewarenaer I en artikel af Opdenakker (2006) analyseres ansigt-til-ansigt interviewet, telefoninterviewet, chat-interviewet og interviewet som specifikke teknikker, der kategoriseres i forhold til dimensionerne synkron/asynkron kommunikation i tid og/eller rum. Disse analysedimensioner anvendes også som struktur for denne artikel, der til forskel fra Opdenakker s fokus på interviewteknikker, tager et kontekstuelt perspektiv på arenaernes betydning for den fælles produktion af data i interviewet. I den følgende tabel er de fire interviewarenaer indplaceret i forhold til dimensionerne synkron/asynkron kommunikation i tid og/eller rum: Tid Rum Synkron kommunikation Ansigt-til-ansigt Ansigt-til-ansigt Chat Telefon Asynkron kommunikation Chat Telefon Tabel 1: De fire interviewarenaer kategoriseret som synkron/asynkron kommunikation i tid og/eller rum (Gengivet efter Opdenakker, R., 2006). Synkron refererer til, at kommunikationen finder sted som en fortløbende samtale i tid og/eller rum. Asynkron refererer til, at kommunikationen foregår som en afbrudt samtale i tid og/eller rum. Det klassiske ansigt-til-ansigt interview er karakteriseret ved synkron kommunikation i tid og rum. Chat-interviews og telefon interviews er karakteriseret ved synkron kommunikation i tid men ikke i rum. interviews er karakteriseret ved asynkron kommunikation i tid og 71

3 rum. Synkrone rum refererer i denne sammenhæng til kropslige mødesteder, hvor det kommunikative samspil foruden det rent verbalsproglige beror på en række kropslige og sociale signaler. I henhold hertil kategoriseres chat-interviews og telefoninterviews som asynkrone i rum. Ansigt-til-ansigt interviews synkrone i tid og sted Ansigt-til-ansigt interviewet er karakteriseret ved synkron kommunikation i tid og rum. Det vil sige, at interviewet foregår som en fortløbende samtale mellem to eller flere personer, der er kropsligt tilstede samtidig på en given lokalitet. Derved opstår en kompleks social situation, som på engang er ansigt-til-ansigt interviewets største fordel og ulempe. Det kommunikative samspil, der er medium for produktionen af interviewdata, beror på såvel verbalsproglige som kropslige kommunikationsformer, hvilket gør ansigt-til-ansigt interviewet spontant og dynamisk, men også krævende og svært at mestre for intervieweren. Kvale (2007) påpeger, at udførelse af åbne kvalitative ansigt-til-ansigt interviews er et håndværk, der kræver mange års træning at mestre. Ansigt-til-ansigt interviewets synkrone karakter stiller store krav til intervieweren om at kunne håndtere en dobbelt opmærksomhed på interviewets dynamiske og tematiske dimensioner (Wengraf, T., 2001, p. 194). Interviewets dynamiske dimensioner refererer til en fortløbende opmærksomhed på samtalens forløb ikke kun, hvad der siges, men i ligeså høj grad, hvordan det siges. Intervieweren må være en relevant og nærværende samtalepartner med gehør for de små nuancer i sproget. Interviewets tematiske dimensioner refererer til interviewerens fortløbende opmærksomhed på at styre samtalen rundt om samtlige de spørgsmål, der søges besvaret inden for den afsatte tid og med den rette uddybning og detaljeringsgrad. For den erfarne interviewer rummer ansigt-til-ansigt interviewet, i højere grad end de tre andre interviewarenaer, muligheder for at generere righoldige beretninger, der opstår spontant i det konkrete interpersonelle møde. Netop produktionen af spontane righoldige beretninger fremhæves ofte som et kvalitetskriterium for det åbne kvalitative forskningsinterview (f.eks. Kvale, S., 1997; Holstein, J. A. & Gubrium, J. F., 1997). Spontane beretninger betragtes i denne sammenhæng ikke som autentiske oplevelser, men som fortolkede beretninger om oplevelser, der konstrueres under indflydelse af interviewets specifikke kontekstuelle betingelser (Holstein, J. A. & Gubrium, J. F., 1997). Set i dette perspektiv afhænger kvaliteten af det materiale, der produceres, i høj grad af interviewerens evne til at håndtere og forholde sig reflekteret til de sociale betingelser for den kollektive produktion af interviewdata. En række ulemper i det åbne ansigt-til-ansigt interview, som det praktiseres i megen social videnskabelig forskning, fremhæves af Potter og Hepburn (2006). De nævner bl.a., at åbne ansigt-til-ansigt interviews ofte flyder over med fagjargon, der siger mere om interviewerens end interviewpersonens sociale praksis (Ibid. p. 291). Derudover problematiseres, at interviewpersoner ofte rettes og ledes ubevidst og ikke-intenderet, gennem nuancer i sproglige intonationer og kropslige gestikulationer, i retning af de ønskede svar, men at denne interaktion sjældent registreres eller forsøges repræsenteret som data (Ibid. p. 290). Det problematiseres også, at forskningsinterviewets refleksive praksis afspejler en socialvidenskabelig forskerkultur, der vil opleves som fremmed for mange interviewpersoner (Ibid. p. 297). Tanggaard (2003) viser, i en case-analyse af en specifik interviewudskrift, hvor svært det kan være at undgå, at den engagerede forskers interesse for f.eks. læringsteori flyder ind i interviewet som en særlig fagspecifik jargon. Samtidig betoner Tanggaard, i modsætning til Potter og Hepburn, at interviewper- 72

4 soner ikke altid er så føjelige og bøjelige, og at diskurser der krydser klinger, i det konkrete eksempel i form af interviewpersonens modstand mod interviewerens kategorisering af fusk som læring, kan føre til nye indsigter. Det åbne ansigt-til-ansigt interview er den kommunikativt mest righoldige arena for produktion af interviewdata, idet alle sansemodaliteter principielt er tilgængelige for information. Det er typisk den auditive sans, der er i fokus, men der er som følge af den kropslige nærhed potentielt også adgang til visuelle, taktile, smags- og lugtoplevelser. Den umiddelbare kropslige intimitet og nærhed, som ikke i samme grad kan opnås i de tre andre interviewarenaer, skaber en kompleks social situation, hvor der principielt foregår alt for meget til, at det kan repræsenteres. Denne kompleksitet kan både anskues som en fordel og en ulempe. På trods af den komplekse sociale situation repræsenteres åben ansigt-til-ansigt interviewforskning typisk kun auditivt gennem båndoptagelser, der efterfølgende udskrives som tekst (Kvale, S., 1997). Potter og Hepburn (2006) kritiserer interviewforskning generelt for at fokusere for lidt på at repræsentere den komplekse interaktion i interviewsituationen. Det problematiseres, at interviewudsagn ofte fremstilles og analyseres løsrevet fra deres kommunikative kontekst, og at kun interviewpersonens svar ofte repræsenteres og analyseres som data (Ibid. p. 285). Derudover problematiseres, at transskriptioner af kvalitative ansigt-til-ansigt interviews typisk anvender meningsfokuserede strategier, der udelader en række hørbare elementer af den kommunikative interaktion i interviewsituationen, og dermed bidrager til at flytte fokus væk fra interaktionen, og reificerer interviewpersonens udsagn som de eneste relevante data for den videre analyse (Ibid. p. 286). Potter og Hepburn foreslår, at man ved transskription af åbne kvalitative interviews bør anvende konversationsanalytikeren Gail Jefferson s (1985) notationsteknikker, der repræsenterer en række elementer af den kommunikative interaktion i interviewsituationen. En klar ulempe ved Jeffersons notationsteknik er, at den er meget tidskrævende. En erfaren skribent må ifølge Potter og Hepburn bruge 20 timer på at transskribere en times interview (2006, p. 289). Det er væsentligt mere end tidsforbruget for vanlige meningsfokuserede transskriptioner, der tager erfarne skribenter ca. 6 timer for en times interview. Det er min opfattelse, modsat Potter og Hepburn, at valg af transskriptionsstrategi må bestemmes ud fra en vurdering af det konkrete forskningsprojekt. Ligeledes synes det ikke muligt at afgøre endegyldigt, hvorvidt det er en fordel eller en ulempe, at ansigt-til-ansigt interviewet udgør den kommunikativt mest righoldige arena. Det synes dog på sin vis paradoksalt, at ansigt-til-ansigt interviewet rummer en række unikke muligheder (i forhold til de tre andre interviewarenaer) for at repræsentere og analysere den samlede sociale interaktion i interviewet, men at disse muligheder kun finder anvendelse i meget begrænset omfang. En praktisk ulempe ved ansigt-til-ansigt interviewets synkrone kommunikation i tid og rum er, at det kan være meget tids- og ressourcekrævende. De relevante interviewpersoner for ens forskning kan bo i forskellige dele af landet, eller endda i forskellige lande eller verdensdele, hvilket indebærer ikke bare logistiske men også ofte finansielle problemer. Se f.eks. Dodge and Geis (2006) levende skildringer af problemer med indgåelse af aftaler og sidste øjebliks aflysninger i et transnationalt interviewstudie af white-collar criminals. 73

5 Telefoninterviews: Synkron i tid, asynkron i rum Telefoninterviews adskiller sig fra ansigt-til-ansigt interviews ved at være asynkrone i rum. Det medfører en række fordele vedrørende tilgængelighed til interviewpersonerne i forhold til ansigt-til-ansigt interviewet. Ulemperne knytter sig ligeledes til det asynkrone rum, der medfører begrænset adgang til observation af den sociale interaktion i interviewet, og kan påvirke kontakten og interviewpersonernes motivation for at deltage i interviewet negativt. Mann og Stewart (2000) fremhæver følgende fordele ved interviews i asynkrone rum (telefon/internet) sammenlignet med ansigt-til-ansigt interviews: Udstrakt geografisk tilgængelighed principielt er det muligt at komme i kontakt med enhver, der har adgang til en telefon eller en Internetopkoblet computer. Lettere adgang til interviewpersoner, der pga. af særlige livsomstændigheder er vanskelige at rekruttere til deltagelse i et ansigt-til-ansigt interview f.eks. skifteholdsarbejdere, mødre med små børn hjemme, forretningsfolk, psykisk syge, handicappede. Dette gælder primært for interviews, der samtidigt foregår asynkront i tid ( interviews). Lettere adgang til interviewpersoner i felter, hvor der er begrænset fysisk adgang for intervieweren, som f.eks. fængsler, hospitaler, militære anlæg, sekter, ekstreme politiske grupper etc. Lettere adgang til rekruttering af interviewpersoner til forskning, der omhandler følsomme temaer. Idet den fysiske distance og potentielle anonymitet 2 i Cyberspace interviewarenaer ofte medfører en øget villighed til selv-udlevering. Lettere og sikrere adgang til farlige og politisk spændte felter som f.eks. krigszoner, politiske kampzoner, sygdomsområder. Via Cyberspace interviewarenaer kan interviewpersoner rekrutteres og interviewes, uden at intervieweren udsætter sig selv for de farer eller bureaukratiske problemer, der kan være forbundet med at skaffe fysisk adgang. Den største ulempe ved Cyberspace interviewarenaer er den begrænsede adgang til observation af den sociale interaktion i interviewet, og fraværet af muligheder for at støtte dialogen gennem non-verbale kropslige kommunikationsformer. Bortset herfra rummer telefoninterviewet de samme muligheder som ansigt-til-ansigt interviewet for en dynamisk, fleksibel og spontan dialog. Det, at dialogen i telefoninterviews alene beror på digital kommunikation, stiller store krav til intervieweren om at være opmærksom på intonationer, pauser og følelsesudbrud, som kan signalere, hvornår og hvordan der skal spørges for at fastholde en god kontakt i interviewet. En anden ulempe er, som påpeget af Opdenakker (2006), at det er sværere at standardisere interviewsituationen og sikre ro og fred til gennemførelse af interviewet. For bedst muligt at sikre ro til fordybelse anbefales det at ringe på forhånd og aftale et belejligt tidspunkt for interviewet (Burke, L. A & Miller, M. K., 2001). 2 Fuld anonymitet er potentielt muligt i alle tre former for Cyberspace interviews afhængig af rekrutteringsproceduren, men er mest udbredt i Internet forskning, hvor interviewpersonerne rekrutteres via Internettet, hvorved de kan skjule deres rigtige identitet bag alias (Broad, Kendal L. & Joos, Kristin E., 2004). 74

6 Telefoninterviews optages ligesom ansigt-til-ansigt interviews typisk på bånd, hvilket medfører de samme problemer mht. til transskribering. Derudover involverer telefoninterviews særlige teknologiske udfordringer mht. lydoptagelse. Jeg har fornyelig været involveret i gennemførelsen af en række telefoninterviews, hvor vi til optagelsen af telefonsamtalerne brugte en elektronisk diktafon og en minimikrofon tapet fast til et sæt høretelefoner, hvilket gav en acceptabel lydkvalitet. Der findes dog også en række mere avancerede teknologiske løsninger på markedet (se f.eks. Burke, L. A & Miller, M. K., 2001). Chat-interviews: Synkron i tid, asynkron i rum Chat-interviews er baseret på software platforme som f.eks. MSN-messenger, der giver mulighed for, at interviewer og interviewperson kan mødes synkront i tid i Cyberspace og have en skriftlig medieret samtale. Software som MSN-messenger understøtter samtalers karakter af skiftevis tale og lytte aktivitet via en funktion, der viser, når den anden skriver en besked. Selve skriveprocessen er ikke synlig, det er kun resultatet heraf, der bliver synligt, når den anden afsender sit budskab ved at trykke på send. Den største forskel på telefoninterview og chatinterviews er, at samtalen i chat-interviews medieres skriftligt. Det betyder bl.a., at samtalens tidsligt synkrone karakter må tages med et vist forbehold. Chat-interviewet foregår synkront i den forstand, at interviewer og interviewperson sidder ved tastaturet samtidig og på skift forholder sig til det, den anden part kommunikerer. Skriftlig mediering medfører dog typisk væsentlig længere afbrydelser i skiftene mellem tale og lytte aktivitet og vil også typisk medføre en øget metarefleksiv bevidsthed om, hvad og hvordan der ønskes kommunikeret. Den fysiske distancering til det skrevne sprog understøtter en øget metarefleksiv bevidsthed om kommunikationen. Det må derfor forventes, at chat-interviews vil resultere i en mindre umiddelbar og spontan dataproduktion end telefoninterviews og ansigt-til-ansigt interviews. Hvorvidt dette er en fordel eller en ulempe, synes afhængig af, hvad der undersøges, og hvordan spørgsmålene formuleres i det konkrete forskningsprojekt. Det er dog under alle omstændigheder væsentligt, at forskeren forholder sig bevidst reflekteret til de mulige epistemologiske konsekvenser af interviewarenaens specifikke kontekstuelle betingelser. En ulempe ved chat-interviews er, at de stiller store krav til interviewpersonens skriftlige færdigheder. Det må i hvert enkelt tilfælde overvejes, om målgruppen besidder de nødvendige skriftlige færdigheder. I min egen aktuelle forskning vedrørende bogligt svage unges læring og læringsvanskeligheder på tværs af kontekster, synes det f.eks. af den grund ikke oplagt at overveje brugen af chat-interviews (Elmholdt, C., in prep.). En anden ulempe ved chat-interviews er, at de tager væsentlig længere tid end tilsvarende mundtlige interviews, og derfor også stiller større krav til interviewerens og interviewpersonens koncentration og opmærksom. Det kan være svært at bevare koncentration og fokus over længere tid, særligt hvis skiftene mellem tale og lytte aktivitet foregår langsomt. Opdenakker (2006) foreslår, at en løsning kan være at gennemføre interviewet som en række kortere chat-sessioner, hvilket gør det lettere at bevare koncentration og fokus og giver intervieweren tid til at kigge interviewudskriften igennem og formulere uddybende spørgsmål. Det kan samtidig siges at være en fordel ved chat-interviewet, at interviewdata repræsenteres direkte på skrift. Derved undgås den ressourcekrævende og epistemologisk problematiske ar- 75

7 bejdsproces med udskrift af interviewoptagelser. De data, der analyseres i chat-interviews og e- mail interviews foreligger fra starten som en skriftlig dialog mellem interviewer og interviewpersonen. Det er således interviewerens og interviewpersonens egne oprindelige formuleringer, der danner grundlag for analysen, og ikke transskriptørens fortolkning og skriftlige repræsentation af, hvad og hvordan der blev kommunikeret i den mundtlige dialog. I chat-interviewet forsvinder den sidste rest af kropslighed i interaktionen, som var begrænset tilstede i telefoninterviewets mundtlige kommunikation. The body is the vehicle of being in the world, skriver Merleau-Ponty (1962, p. 82), og fortsætter med at beskrive kroppen som horizon latent in all our experience. and anterior to every determining thought (1962, p. 92). Merleau-Ponty argumenterer for, at kroppen ikke blot forbinder os med verden, men skaber selve grundlaget for vores forståelse af verden inklusiv vores forståelse af os selv og andre. Med afsæt i kropsfænomenologien som formuleret af Heidegger og Merleau-Ponty argumenterer Dreyfus (2001) for, at vi med tabet af den umiddelbare kropslige forbundenhed i Cyberspace kommunikation mister: Our ability to make sense of things so as to distinguish the relevant from the irrelevant, our sense of the seriousness of success and failure that is necessary for learning, and our need to get a maximum grip on the world that gives us our sense of the reality of things. Furthermore, we would be tempted to avoid the risk of genuine commitment, and so lose our sense of what gives meaning to our lives (Dreyfus, 2001, p. 7). Set i dette perspektiv synes fordelene ved Cyberspace interviews, i form af frigørelse fra det konkrete fysisk/kropslige rum, at være dyrt købte. Dertil skal siges, at abstraktion fra krop og kontekst ofte fremhæves som et generelt problem i interviewforskning. Potter og Hepburn kritiserer f.eks. interviewforskning generelt for at skabe særlige rum for abstrakt begrebslig refleksion over handlinger (2006, p. 297), og Finley problematiserer, at der ofte udelukkende sættes analytisk fokus på de-kontekstualiserede interviewudskrifter (2006, p. 20). I ansigt-tilansigt interviews og delvist i telefoninterviews udgør abstraktionen fra krop og kontekst et kontingent problem, der altså kunne være anderledes. I chat-interviews og interviews udgør abstraktionen fra krop og kontekst et nødvendigt problem, som der må tages højde for. Den nødvendige abstraktion fra krop og kontekst i chat-interviews og interviews synes særlig problematisk, hvis forskningstemaet er fænomener i interviewpersonens kropslige hverdagsliv, og mindre problematisk, hvis forskningstemaet f.eks. er produktionen af online identiteter, som analyseret af Broad og Joos (2004), eller andre Internet relaterede temaer. I forbindelse med online-forskning vil chat-interviews eller interviews ofte kunne forsvares som mere autentiske interviewarenaer i forhold til det, der undersøges, end ansigt-til-ansigt og telefoninterviews. Opdanakker (2006) hævder, at fraværet af direkte kropslig/fysisk nærvær i interaktionen kan kompenseres gennem brugen af såkaldte emoticons, som f.eks. smileys. En række professionelle præfremstillede emotions er tilgængelige i MSN-messenger for direkte indsættelse i teksten. Emoticons må forstås som en form for metakommunikation, der sender signaler om, 76

8 hvordan budskaber bør afkodes og forstås. Der er dog væsentlig forskel på emoticons, der refererer til bevidst fremstillede repræsentationer af følelser, og så de rigtige følelser, der opstår umiddelbart som stemninger i kropslig nærværende kommunikation. interviews: Asynkron i tid og rum interviews foregår asynkront i både tid og rum, hvilket giver stor fleksibilitet og rækkevidde. Ligesom i telefoninterviews og chat-interviews gennemføres interviewet uden fysisk tilstedeværelse, hvilket sparer tid og rejseomkostninger. Derudover er interviewet, qua asynkron tid, et meget fleksibelt interviewredskab, dersom det ikke kræver interviewer og interviewpersons tilstedeværelse ved skærmen samtidig. Intervieweren afsender sine spørgsmål samlet eller enkeltvis, og afventer derpå interviewpersonens svar. Det rummer den fordel, som nævnt af Bampton og Cowton (2002), at travle forskere og interviewpersoner ikke behøver at finde et gensidigt belejligt tidspunkt for en samtale. Derudover fremhæves, at interviewets længere afbrydelser mellem spørgsmål og svar er en fordel, fordi det giver interviewpersonen mere tid til at tænke grundigt over spørgsmålet og evt. søge yderligere informationer, der kan understøtte en mere fyldig besvarelse (Ibid.). De længere afbrydelser kan dog også anskues som en ulempe, fordi de sandsynligvis vil medføre mindre spontane og umiddelbare beretninger. Dette synes særligt at være en ulempe, hvis formålet med interviewet er at generere et righoldigt materiale for analyse af interviewpersonens fortolkningspraksis (Holstein, J. A. & Gubrium, J. F., 1997). Det afhænger selvsagt af forskningsspørgsmålet, hvorvidt en mere distanceret refleksivitet må opfattes som en fordel eller en ulempe. En anden ulempe er, at det i interviews er vanskeligt at udforske de sociale betingelser for interviewpersonens svar, som f.eks. om interviewpersonen har søgt informationer, svarer prompte, er usikker og afventende, er følelsesmæssig påvirket, skriver løs fra hjertet eller overvejer hver sætning grundigt. Det er under alle omstændigheder væsentligt, at forskeren forholder sig bevidst reflekteret til konsekvenserne af asynkron tid for produktionen af interviewdata. En fordel ved chat-interviews og interviews er, at interviewpersonerne som følge af den kropslig/fysiske distance og muligheden for at dække sig bag alias, kan forblive anonyme i alle faser af undersøgelsen, hvilket kan gøre det lettere at tale åbent om intime personlige forhold og socialt upassende adfærd. Det fremhæves ofte, at muligheden for anonymitet i Cyberspace medfører en øget villighed til at mødes og tale om personlige og private forhold som intime fremmede (se f.eks. Broad, Kendal L. & Joos, Kristin E., 2004, p. 926). interviewets kropslige anonymitet synes særlig fordelagtig, hvis målgruppen for interviewet er personer, der f.eks. lider af social fobi, eller skammer sig over deres krop. Skårderud (2003) fremhæver psykoterapeutiske forløb som en særlig relevant interventionsform over for spiseforstyrrede patienter, der skammer sig over deres krop. En mulig ulempe ved den kropslige anonymitet er, at den giver større mulighed for en selv-selektiv præsentation (Turkle, S., 1995). Med den kropslige anonymitets fordele følger således den ulempe, at interviewpersonens svar mister kropslig fysisk konsekvens i verden uden for Internettet (Dreyfus, H., 2001). Hvorvidt muligheden for at lege med identitet og selvfremstilling udgør et problem for interviewforskning afhænger af forskningsspørgsmålet, men må under alle omstændigheder overvejes nøje. 77

9 En fordel ved interviews er, at man undgår de økonomiske udgifter og metodiske problemer forbundet med transskription fra lyd til tekst. Derudover gør den asynkrone tid i interviewet det langt lettere at overskue og håndtere interviewsituationen. Intervieweren kan f.eks. gennemgå tidligere spørgsmål og svar inden et nyt spørgsmål stilles, nærlæse passager og derefter stille uddybende spørgsmål. interviewet stiller således færre krav til interviewerens samtalefærdigheder, men stiller til gengæld større krav til interviewerens og interviewpersonens skriftlige færdigheder. En ulempe forbundet med asynkron tid er, at det kan tage lang tid at gennemføre et interview, særligt hvis intervieweren vælger at vente på svar inden det næste spørgsmål afsendes. Opdenakker (2006) nævner, at tidsfaktoren kan betyde, at interviewpersonen mister interesse for forskningen, inden interviewet er fuldt afsluttet, eller glemmer at svare på spørgsmålene. Afsluttende bemærkninger Formålet med denne artikel er at diskutere fordele og ulemper ved Cyberspace alternativer til ansigt-til-ansigt interviews. Telefon-, chat- og interviews er blevet sammenlignet med ansigt-til-ansigt interviews. Forskelle og ligheder mellem de fire interviewarenaer blev analyseret med afsæt i dimensionerne synkron/asynkron kommunikation i tid og/eller rum. Alle fire arenaer synes at kunne fungere som medium for gennemførelse af det åbne kvalitative forskningsinterview, forstået som en udforskende samtale, der søger at indfange betydningen af det, der kommunikeres, men på væsentligt forskellige betingelser. De primære forskelle knytter sig til ansigt-til-ansigt interviewets kropslig/fysiske nærvær vs. Cyberspace alternativernes kropslig/fysiske distance, ansigt-til-ansigt interviewet og telefoninterviewets mundtlige dialog vs. chat-interviewets og interviewets skriftlige dialog, og ansigt-til-ansigt interviewet, telefoninterviewet og chat-interviewets mere eller mindre umiddelbare synkrone dialog vs. e- mail interviewets afbrudte asynkrone dialog. Disse forskelle blev analyseret som specifikke kontekstuelle betingelser, der forventes at påvirke produktionen af viden i interviewet. På den baggrund blev de fire interviewarenaers fordele og ulemper som forskningsredskaber til forskellige formål søgt udledt. Ansigt-til-ansigt interviewet rummer en række unikke muligheder i forhold til de tre andre interviewarenaer, for at repræsentere og analysere den samlede sociale interaktion i interviewet, hvilket sammen med den synkrone dialogs bedre egnethed til at generere spontane righoldige beretninger, synes at være ansigt-til-ansigt interviewets største fordel. Paradoksalt nok finder ansigt-til-ansigt interviewets unikke muligheder for at repræsentere og analysere interviewets dynamik og non-verbale kommunikation kun anvendelse i meget begrænset omfang. Cyberspace arenaerne rummer, qua uafhængigheden af kropslig/fysisk nærvær, unikke muligheder for billig og fleksibel adgang til interviewpersoner, hvilket synes at være disse arenaers største fordel. Derudover kan den fysiske distance, og særligt chat-interviewets og interviewets unikke muligheder for udvidet anonymitet, gøre det lettere for interviewpersoner at tale åbent om intime personlige forhold og socialt upassende adfærd. En anden fordel ved chat-interviews og interviews er, at de repræsenteres direkte på skrift, hvorved den ressourcekrævende og epistemologisk problematiske arbejdsproces med udskrift af interviewoptagelser undgås. De væsentligste ulemper ved chat-interviews og interviews er, at de stiller store krav til interviewpersonens skriftlige færdigheder, skaber øget re- 78

10 fleksiv distance, gør det vanskeligt at generere spontane beretninger og begrænser mulighederne for at undersøge de sociale betingelser for den fælles produktion af viden. Ansigttilansigt Telefon Chat Fordele Fuld adgang til repræsentation og analyse af social interaktion i interviewet Gode muligheder for generering af spontane righoldige beretninger Mundtlig kommunikation størst autencitet i relation til temaer i interviewpersonens kropslig/fysiske hverdagsliv Let at standardisere interviewsituation Gode muligheder for generering af spontane righoldige beretninger Billig og fleksibel adgang til interviewpersoner Kropslig distance lettere at tale åbent om intime personlige forhold og socialt upassende adfærd Mundtlig kommunikation størst autencitet i relation til temaer i interviewpersonens kropslig/fysiske hverdagsliv Udvidet anonymitet lettere at tale åbent om intime personlige forhold og socialt upassende adfærd Kropslig distance fordel hvis målgruppen er personer der f.eks. lider af social fobi, eller skammer sig over deres krop Direkte skriftlig repræsentation af data Billig og fleksibel adgang til interviewpersoner Skriftlig kommunikation størst autencitet i relation temaer i virtuelt hverdagsliv Udvidet anonymitet lettere at tale åbent om intime personlige forhold og socialt upassende adfærd Kropslig distance fordel hvis målgruppen er personer der f.eks. lider af social fobi, eller skammer sig over deres krop Direkte skriftlig repræsentation af data Billig og fleksibel adgang til interviewpersoner Relativt lettere at overskue og håndtere interviewsituationen tid til at tænke grundig over spørgsmål og svar Skriftlig kommunikation størst autencitet i relation til temaer i virtuelt hverdagsliv Ulemper Stiller store krav til samtalefærdigheder Transport og transskription er tids- og ressourcekrævende Transskription er epistemologisk problematisk Kompleks social situation svær at håndtere Stiller store krav til samtalefærdigheder Kropslig distance kan påvirke kontakt og motivation negativt Begrænset adgang til repræsentation og analyse af social interaktion i interviewet Transskription er epistemologisk problematisk Kompleks social situation svær at håndtere Svært at standardisere interviewsituation Stiller store krav til skriftlige færdigheder Skriftlighed skaber øget refleksiv distance Svært at generere spontane righoldige beretninger Kropslig distance større mulighed for selvselektiv præsentation uden kropslig/fysisk konsekvens Kan tage lang tid at gennemføre svært at fastholde opmærksomhed og interesse Vanskeligt at udforske de sociale betingelser for interviewpersonens svar Svært at standardisere interviewsituation Stiller store krav til skriftlige færdigheder Skriftlighed skaber øget refleksiv distance Svært at genere spontane righoldige beretninger Kropslig distance større mulighed for selvselektiv præsentation uden kropslig/fysisk konsekvens Kan tage lang tid at gennemføre svært at fastholde interessen Vanskeligt at udforske de sociale betingelser for interviewpersonens svar Svært at standardisere interviewsituation Tabel 2: Opsummering af fordele og ulemper ved Cyberspace alternativer til ansigt-til-ansigt interviewet Samlet set synes Cyberspace alternativerne til ansigt-til-ansigt interviewet at rumme et stort uudnyttet og relativt uudforsket potentiale. Der ligger en væsentlig forskningsopgave for en forskningsenhed som Center for Kvalitativ Metodeudvikling i at sætte fokus på, og systematisk undersøge betydningen af forskellige interviewarenaer for den kollektive produktion af interviewdata. 79

11 Referencer Bampton, R. & Cowton, C. J. (2002). The E-Interview. Forum Qualitative Social Research, 3. Broad, K. L. & Joos, K. E. (2004). Online Inquiry of Public Selves: Methodological Considerations. Qualitative Inquiry, 10, Burke, L. A. & Miller, M. K. (2001). Phone Interviewing as a Means of Data Collection: Lessons Learned and Practical Recommendations. Forum Qualitative Social Research, 2. Dodge, M. & Geis, G. (2006). Fieldwork with the Elite: Interviewing White-Collar Criminals. In D.Hobbs & R. Wright (Eds.), The Sage Handbook of Fieldwork (pp ). London: Sage Publications. Dreyfus, H. (2001). On the Internet. London: Routledge Publications. Elmholdt, C. (2005). Ledende spørgsmål og interviews som ledende kontekst. Nyhedsbrevet for Center for Kvalitativ Metodeudvikling, 39. Elmholdt, C. (in prep.). Learning disabilities and abilities across scholastic and apprenticeship contexts. Finlay, L. (2006). The body's disclosure in phenomenological research. Qualitative Research in Psychology, 3, Gubrium, J. F. & Holstein, J. A. (1999). At the border of narrative and ethnography. Journal of Contemporary Ethnography, 28, Holstein, J. A. & Gubrium, J. F. (1997). Active Interviewing. In D. Silverman (Ed.), Qualitative Research - Theory, Method and Practice (pp ). London: Sage Publications. Jefferson, G. (1985). An exercise in the transcription and analysis of laughter. In T. Van Dijk (Ed.), Handbook of discourse analysis ( London: Academic Press. Kvale, S. (1997). Interview. Copenhagen: Hans Reitzels Forlag. Kvale, S. (2006). Dominance through Interviews and Dialogues. Qualitative Inquiry, 12, Kvale, S. (2007). Doing Interviews. London: Sage Publications, in press. Mann, C. & Stewart, F. (2000). Internet communication and qualitative research. London: Sage Publications. Merleau-Ponty, M. (1962). Phenomenology of Perception. London: Routledge and Kegan Paul. Mishler, E. (1986). Research Interviewing - Context and Narrative. Cambridge, MA: Harvard University Press. Opdenakker, R. (2006). Advantages and Disadvantages of Four Interview Techniques in Qualitative Research. Forum Qualitative Social Research, 7. Potter, J. & Hepburn, A. (2006). Qualitative interviews in psychology: problems and possibilities. Qualitative Research in Psychology, 2, Skårderud, F. (2003). in cyperspace. European Eating Disorder Review, 11, Tanggaard, L. (2003). Forskningsinterviewet som diskurser der krydser klinger. Nordisk Pedagogik, 23, Turkle, S. (1995). Life on the screen: Identity in the age of the Internet. New York: Simon & Schuster. Wengraf, T. (2001). Qualitative research interviewing. London: Sage Publications. 80

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk

Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Synopsis Digital Identitet. Projektudvikling af www.virtualdating.dk Gruppe 14 Kasper Spaabæk, Allan Jonas, Trine Uldall, Jonna Bolette Degn Titel Digital Identitet. Formål Vi laver et datingsite (www.virtualdating.dk),

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Ledende spørgsmål og interviews som ledende kontekst

Ledende spørgsmål og interviews som ledende kontekst Ledende spørgsmål og interviews som ledende kontekst Claus Elmholdt, Cand. Psyk. Ph.d., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Den ledende virkning af ledende spørgsmål er veldokumenteret i vidnepsykologiske

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

20101025 Projekt (Modul 4) Sarah Celine Elving

20101025 Projekt (Modul 4) Sarah Celine Elving Indhold Indhold... 1 Indledning... 1 Forskningsspørgsmål... 1 Afgrænsning... 2 Begrebsafklaring... 2 Cyberhus... 2 Respondenter/Brugere... 2 Asynkron/synkron kommunikation... 2 Hvad er en chat?... 2 Emoticons...

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet Gør tanke til handling VIA University College Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet 1 Ph.d. projekt VIA Sundhed og

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

BESKRIVELSE AF LEDERUDVIKLINGSFORLØB FOR FORSKNINGSLEDERE

BESKRIVELSE AF LEDERUDVIKLINGSFORLØB FOR FORSKNINGSLEDERE AU HR Kompetenceudvikling Juni 2015 AARHUS UNIVERSITET 2 Baggrund Som led i AU s strategiske fokus på ledelse tilbyder AU HR lederudviklingsforløb målrettet forskere med personale og/eller økonomiansvar.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ledelse på Distancen POTENTIALE & INDSIGT. - en personlig analyse og reflektion om ledelse på distancen THE DISTANCE LEADERSHIP COMPANY

Ledelse på Distancen POTENTIALE & INDSIGT. - en personlig analyse og reflektion om ledelse på distancen THE DISTANCE LEADERSHIP COMPANY Ledelse på Distancen POTENTIALE & INDSIGT - en personlig analyse og reflektion om ledelse på distancen THE DISTANCE LEADERSHIP COMPANY THE DISTANCE LEADERSHIP COMPANY Potentiale & Indsigt En personlig

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse

Lær med cases. Checkliste til individuel forberedelse Denne checkliste er tænkt som en guide til studerende som skal i gang med at bruge cases i undervisningen. Den indeholder en oversigt over aktiviteter du med fordel kan benytte under forberedelsen, så

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Undervisningsplan. Ledelse som narrativ praksis. MPA-hold 2013. 4. semester. Efterår 2014. Fagkoordinator. Undervisere

Undervisningsplan. Ledelse som narrativ praksis. MPA-hold 2013. 4. semester. Efterår 2014. Fagkoordinator. Undervisere Undervisningsplan Ledelse som narrativ praksis MPA-hold 2013 4. semester Efterår 2014 Fagkoordinator Klaus Majgaard, Adjungeret Professor, CVL Undervisere Klaus Majgaard, Adjungeret Professor, CVL Tid

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 6: Spørgeguide inklusiv forskningsspørgsmål Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Analyse af kvalitative data - Workshop 1

Analyse af kvalitative data - Workshop 1 1 Analyse af kvalitative data - Workshop 1 www.eva.dk Kristine Als Velling & Mia Lange, Metodeenheden, Danmarks Evalueringsinstitut. Program for workshop: Intro Den analytiske proces Data management Deskriptiv

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt. Bilag 7: Spørgeguide til brug for interview Intro: (5 min.) Velkommen og tusind tak, fordi du vil deltage i vores samtale om unge og økonomi. Jeg hedder XX. Vi er 5 studerende fra Roskilde Universitet,

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Svaret til alle tre spørgsmål er et rungende ja!

Svaret til alle tre spørgsmål er et rungende ja! Gør kommunikation mere skade end gavn? Kommunikation er en essentiel del af projektledelse; op imod 90% af et projekt er kommunikation, men alligevel viser projekters erfaringsopsamlingsrapporter ofte,

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere