Cyberspace alternativer til ansigt-til-ansigt interviewet

Transkript

1 Cyberspace alternativer til ansigt-til-ansigt interviewet Claus Elmholdt, Cand. Psych., Ph.d., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Ansigt-til-ansigt interviewet har længe været den dominerende arena for åbne kvalitative forskningsinterviews (se f.eks. Mishler, E., 1986; Kvale, S., 1997). I de sidste årtier er telefoninterviews blevet mere udbredte, særligt i forbindelse med markeds- og forbrugerundersøgelser, men også i nogen grad inden for socialvidenskabelig forskning (Burke, L. A. & Miller, M. K., 2001). Dertil kommer, at den eksplosive teknologiske udvikling af informations- og kommunikationsudstyr i de senere år har skabt nye muligheder for computermedierede former for kommunikation, som f.eks. chat-interviews og -interviews, der kan implementeres og anvendes i socialvidenskabelig forskning (se f.eks. Broad, Kendal L. & Joos, Kristin E., 2004; Bampton, R. & Cowton, C. J., 2002; Opdenakker, R., 2006). Denne artikel sætter fokus på fordele og ulemper ved Cyberspace alternativer til Ansigt-til-ansigt interviewet. Fire forskellige interviewarenaer sammenlignes: Ansigt-til-ansigt interviews, telefoninterviews, interviews og chat-interviews. Telefoninterviews kategoriseres i denne sammenhæng som Cyberspace baserede interviews ud fra en definition af Cyberspace som ikke-kropslige (virtuelle) mødesteder, der beror på ikke-kropslig kommunikation i modsætning til kropslige mødesteder, hvor mennesker mødes ansigt-til-ansigt 1. Fokus for artiklen er at identificere forskelle og ligheder mellem de fire interviewarenaer, for derigennem at diskutere deres respektive fordele og ulemper som forskningsredskaber til forskellige formål og i forskellige sammenhænge. For at kunne gennemføre en sammenligning på tværs af de fire arenaer indsnævres fokus til interviews, der følger et åbent kvalitativt design. Dermed menes interviews, hvor interviewpersonen ikke blot skal respondere på et sæt af prædefinerede svarkategorier eller vignetter, men indgår i en udforskende samtale, der søger at indfange betydningen af det, der kommunikeres. Sådanne interviews anvender typisk en tematisk guide med forslag til interviewspørgsmål, der dog sjældent følges slavisk, ligesom ikke på forhånd planlagte opfølgende og uddybende spørgsmål er reglen snarere end undtagelsen. Kvale (1997 p. 19) definerer åbne forskningsinterviews som interviews der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. Samtidig understreges, at vidensproduktion i det kvalitative forskningsinterview må forstås som en co-produktion, der vokser frem i konkrete interaktioner mellem interviewer og interviewperson. Dermed afvises en essentialistisk udlægning af livsverdensbegrebet som autentiske oplevelser, der er særlig tilgængelige gennem anvendelse af empatisk indlevende spørgeteknikker (Kvale, S., 2006). Det kontekstuelle perspektiv på interviews som begivenheder for kollektiv vidensproduktion implicerer ligeledes en afvisning af en kvalitativ positivisme, der ukritisk opfatter interviewet som en kilde til facts (Kvale, S., 2007). Det er en vigtig pointe ikke at reducere det 1 Videokonferencer og videotelefoner er mellemformer med særlige karakteristika, hvilket ikke vil blive uddybet i denne sammenhæng. Det skal blot nævnes, at begge i denne artikels terminologi kategoriseres som Cyberspace kommunikationsformer qua den fysisk/kropslige distance i rum. 70

2 åbne kvalitative forskningsinterview til spørgeteknikker, men at forstå og forholde sig til ethvert interview som en begivenhed underlagt specifikke kontekstuelle betingelser (Elmholdt, C., 2005). Det kontekstuelle perspektiv fremhæves også af Holstein og Gubrium (1997), der argumenterer for aktive interviews som en særlig tilgang til interviewforskning, der sætter lige stor fokus på at undersøge hvad der siges som hvordan det siges. I dette perspektiv forstås interviews som særlige fortolkningspraktikker underlagt specifikke kontekstuelle betingelser. Potter og Hepburn (2006) problematiserer, ud fra en tilsvarende forståelse, det åbne kvalitative interviews økologiske validitet, og argumenterer for større anvendelse af naturalistiske data i psykologisk feltforskning. Naturalistiske data refererer til repræsentationer af social praksis, der ville have fundet sted uafhængig af forskerens tilstedeværelse. Holstein & Gubrium (1997, p. 113) hævder derimod, at vi i stigende grad lever i et interviewsamfund, hvor interviews opfattes som naturlige begivenheder for fortolkning af erfaring, hvorfor aktive interviews med rimelighed kan anvendes til at indfange fortolkningspraktikker og analysere deres betydning. Andetsteds advokerer Holstein og Gubrium for, at narrative (interview) og etnografiske (observationer af naturlige begivenheder) former for repræsentation med fordel kan kombineres i studier af fortolkningspraktikker (1999, p. 665). Den følgende sammenligning og vurdering af fordele og ulemper ved fire forskellige interviewarenaer tager afsæt i en forståelse af interviews som særlige fortolkningspraktikker underlagt specifikke kontekstuelle betingelser. Interviewarenaerne opfattes således ikke som neutrale, men som aktive medkonstituenter af den viden, der produceres i interviewet. Basale karakteristika der adskiller de fire interviewarenaer I en artikel af Opdenakker (2006) analyseres ansigt-til-ansigt interviewet, telefoninterviewet, chat-interviewet og interviewet som specifikke teknikker, der kategoriseres i forhold til dimensionerne synkron/asynkron kommunikation i tid og/eller rum. Disse analysedimensioner anvendes også som struktur for denne artikel, der til forskel fra Opdenakker s fokus på interviewteknikker, tager et kontekstuelt perspektiv på arenaernes betydning for den fælles produktion af data i interviewet. I den følgende tabel er de fire interviewarenaer indplaceret i forhold til dimensionerne synkron/asynkron kommunikation i tid og/eller rum: Tid Rum Synkron kommunikation Ansigt-til-ansigt Ansigt-til-ansigt Chat Telefon Asynkron kommunikation Chat Telefon Tabel 1: De fire interviewarenaer kategoriseret som synkron/asynkron kommunikation i tid og/eller rum (Gengivet efter Opdenakker, R., 2006). Synkron refererer til, at kommunikationen finder sted som en fortløbende samtale i tid og/eller rum. Asynkron refererer til, at kommunikationen foregår som en afbrudt samtale i tid og/eller rum. Det klassiske ansigt-til-ansigt interview er karakteriseret ved synkron kommunikation i tid og rum. Chat-interviews og telefon interviews er karakteriseret ved synkron kommunikation i tid men ikke i rum. interviews er karakteriseret ved asynkron kommunikation i tid og 71

3 rum. Synkrone rum refererer i denne sammenhæng til kropslige mødesteder, hvor det kommunikative samspil foruden det rent verbalsproglige beror på en række kropslige og sociale signaler. I henhold hertil kategoriseres chat-interviews og telefoninterviews som asynkrone i rum. Ansigt-til-ansigt interviews synkrone i tid og sted Ansigt-til-ansigt interviewet er karakteriseret ved synkron kommunikation i tid og rum. Det vil sige, at interviewet foregår som en fortløbende samtale mellem to eller flere personer, der er kropsligt tilstede samtidig på en given lokalitet. Derved opstår en kompleks social situation, som på engang er ansigt-til-ansigt interviewets største fordel og ulempe. Det kommunikative samspil, der er medium for produktionen af interviewdata, beror på såvel verbalsproglige som kropslige kommunikationsformer, hvilket gør ansigt-til-ansigt interviewet spontant og dynamisk, men også krævende og svært at mestre for intervieweren. Kvale (2007) påpeger, at udførelse af åbne kvalitative ansigt-til-ansigt interviews er et håndværk, der kræver mange års træning at mestre. Ansigt-til-ansigt interviewets synkrone karakter stiller store krav til intervieweren om at kunne håndtere en dobbelt opmærksomhed på interviewets dynamiske og tematiske dimensioner (Wengraf, T., 2001, p. 194). Interviewets dynamiske dimensioner refererer til en fortløbende opmærksomhed på samtalens forløb ikke kun, hvad der siges, men i ligeså høj grad, hvordan det siges. Intervieweren må være en relevant og nærværende samtalepartner med gehør for de små nuancer i sproget. Interviewets tematiske dimensioner refererer til interviewerens fortløbende opmærksomhed på at styre samtalen rundt om samtlige de spørgsmål, der søges besvaret inden for den afsatte tid og med den rette uddybning og detaljeringsgrad. For den erfarne interviewer rummer ansigt-til-ansigt interviewet, i højere grad end de tre andre interviewarenaer, muligheder for at generere righoldige beretninger, der opstår spontant i det konkrete interpersonelle møde. Netop produktionen af spontane righoldige beretninger fremhæves ofte som et kvalitetskriterium for det åbne kvalitative forskningsinterview (f.eks. Kvale, S., 1997; Holstein, J. A. & Gubrium, J. F., 1997). Spontane beretninger betragtes i denne sammenhæng ikke som autentiske oplevelser, men som fortolkede beretninger om oplevelser, der konstrueres under indflydelse af interviewets specifikke kontekstuelle betingelser (Holstein, J. A. & Gubrium, J. F., 1997). Set i dette perspektiv afhænger kvaliteten af det materiale, der produceres, i høj grad af interviewerens evne til at håndtere og forholde sig reflekteret til de sociale betingelser for den kollektive produktion af interviewdata. En række ulemper i det åbne ansigt-til-ansigt interview, som det praktiseres i megen social videnskabelig forskning, fremhæves af Potter og Hepburn (2006). De nævner bl.a., at åbne ansigt-til-ansigt interviews ofte flyder over med fagjargon, der siger mere om interviewerens end interviewpersonens sociale praksis (Ibid. p. 291). Derudover problematiseres, at interviewpersoner ofte rettes og ledes ubevidst og ikke-intenderet, gennem nuancer i sproglige intonationer og kropslige gestikulationer, i retning af de ønskede svar, men at denne interaktion sjældent registreres eller forsøges repræsenteret som data (Ibid. p. 290). Det problematiseres også, at forskningsinterviewets refleksive praksis afspejler en socialvidenskabelig forskerkultur, der vil opleves som fremmed for mange interviewpersoner (Ibid. p. 297). Tanggaard (2003) viser, i en case-analyse af en specifik interviewudskrift, hvor svært det kan være at undgå, at den engagerede forskers interesse for f.eks. læringsteori flyder ind i interviewet som en særlig fagspecifik jargon. Samtidig betoner Tanggaard, i modsætning til Potter og Hepburn, at interviewper- 72

4 soner ikke altid er så føjelige og bøjelige, og at diskurser der krydser klinger, i det konkrete eksempel i form af interviewpersonens modstand mod interviewerens kategorisering af fusk som læring, kan føre til nye indsigter. Det åbne ansigt-til-ansigt interview er den kommunikativt mest righoldige arena for produktion af interviewdata, idet alle sansemodaliteter principielt er tilgængelige for information. Det er typisk den auditive sans, der er i fokus, men der er som følge af den kropslige nærhed potentielt også adgang til visuelle, taktile, smags- og lugtoplevelser. Den umiddelbare kropslige intimitet og nærhed, som ikke i samme grad kan opnås i de tre andre interviewarenaer, skaber en kompleks social situation, hvor der principielt foregår alt for meget til, at det kan repræsenteres. Denne kompleksitet kan både anskues som en fordel og en ulempe. På trods af den komplekse sociale situation repræsenteres åben ansigt-til-ansigt interviewforskning typisk kun auditivt gennem båndoptagelser, der efterfølgende udskrives som tekst (Kvale, S., 1997). Potter og Hepburn (2006) kritiserer interviewforskning generelt for at fokusere for lidt på at repræsentere den komplekse interaktion i interviewsituationen. Det problematiseres, at interviewudsagn ofte fremstilles og analyseres løsrevet fra deres kommunikative kontekst, og at kun interviewpersonens svar ofte repræsenteres og analyseres som data (Ibid. p. 285). Derudover problematiseres, at transskriptioner af kvalitative ansigt-til-ansigt interviews typisk anvender meningsfokuserede strategier, der udelader en række hørbare elementer af den kommunikative interaktion i interviewsituationen, og dermed bidrager til at flytte fokus væk fra interaktionen, og reificerer interviewpersonens udsagn som de eneste relevante data for den videre analyse (Ibid. p. 286). Potter og Hepburn foreslår, at man ved transskription af åbne kvalitative interviews bør anvende konversationsanalytikeren Gail Jefferson s (1985) notationsteknikker, der repræsenterer en række elementer af den kommunikative interaktion i interviewsituationen. En klar ulempe ved Jeffersons notationsteknik er, at den er meget tidskrævende. En erfaren skribent må ifølge Potter og Hepburn bruge 20 timer på at transskribere en times interview (2006, p. 289). Det er væsentligt mere end tidsforbruget for vanlige meningsfokuserede transskriptioner, der tager erfarne skribenter ca. 6 timer for en times interview. Det er min opfattelse, modsat Potter og Hepburn, at valg af transskriptionsstrategi må bestemmes ud fra en vurdering af det konkrete forskningsprojekt. Ligeledes synes det ikke muligt at afgøre endegyldigt, hvorvidt det er en fordel eller en ulempe, at ansigt-til-ansigt interviewet udgør den kommunikativt mest righoldige arena. Det synes dog på sin vis paradoksalt, at ansigt-til-ansigt interviewet rummer en række unikke muligheder (i forhold til de tre andre interviewarenaer) for at repræsentere og analysere den samlede sociale interaktion i interviewet, men at disse muligheder kun finder anvendelse i meget begrænset omfang. En praktisk ulempe ved ansigt-til-ansigt interviewets synkrone kommunikation i tid og rum er, at det kan være meget tids- og ressourcekrævende. De relevante interviewpersoner for ens forskning kan bo i forskellige dele af landet, eller endda i forskellige lande eller verdensdele, hvilket indebærer ikke bare logistiske men også ofte finansielle problemer. Se f.eks. Dodge and Geis (2006) levende skildringer af problemer med indgåelse af aftaler og sidste øjebliks aflysninger i et transnationalt interviewstudie af white-collar criminals. 73

5 Telefoninterviews: Synkron i tid, asynkron i rum Telefoninterviews adskiller sig fra ansigt-til-ansigt interviews ved at være asynkrone i rum. Det medfører en række fordele vedrørende tilgængelighed til interviewpersonerne i forhold til ansigt-til-ansigt interviewet. Ulemperne knytter sig ligeledes til det asynkrone rum, der medfører begrænset adgang til observation af den sociale interaktion i interviewet, og kan påvirke kontakten og interviewpersonernes motivation for at deltage i interviewet negativt. Mann og Stewart (2000) fremhæver følgende fordele ved interviews i asynkrone rum (telefon/internet) sammenlignet med ansigt-til-ansigt interviews: Udstrakt geografisk tilgængelighed principielt er det muligt at komme i kontakt med enhver, der har adgang til en telefon eller en Internetopkoblet computer. Lettere adgang til interviewpersoner, der pga. af særlige livsomstændigheder er vanskelige at rekruttere til deltagelse i et ansigt-til-ansigt interview f.eks. skifteholdsarbejdere, mødre med små børn hjemme, forretningsfolk, psykisk syge, handicappede. Dette gælder primært for interviews, der samtidigt foregår asynkront i tid ( interviews). Lettere adgang til interviewpersoner i felter, hvor der er begrænset fysisk adgang for intervieweren, som f.eks. fængsler, hospitaler, militære anlæg, sekter, ekstreme politiske grupper etc. Lettere adgang til rekruttering af interviewpersoner til forskning, der omhandler følsomme temaer. Idet den fysiske distance og potentielle anonymitet 2 i Cyberspace interviewarenaer ofte medfører en øget villighed til selv-udlevering. Lettere og sikrere adgang til farlige og politisk spændte felter som f.eks. krigszoner, politiske kampzoner, sygdomsområder. Via Cyberspace interviewarenaer kan interviewpersoner rekrutteres og interviewes, uden at intervieweren udsætter sig selv for de farer eller bureaukratiske problemer, der kan være forbundet med at skaffe fysisk adgang. Den største ulempe ved Cyberspace interviewarenaer er den begrænsede adgang til observation af den sociale interaktion i interviewet, og fraværet af muligheder for at støtte dialogen gennem non-verbale kropslige kommunikationsformer. Bortset herfra rummer telefoninterviewet de samme muligheder som ansigt-til-ansigt interviewet for en dynamisk, fleksibel og spontan dialog. Det, at dialogen i telefoninterviews alene beror på digital kommunikation, stiller store krav til intervieweren om at være opmærksom på intonationer, pauser og følelsesudbrud, som kan signalere, hvornår og hvordan der skal spørges for at fastholde en god kontakt i interviewet. En anden ulempe er, som påpeget af Opdenakker (2006), at det er sværere at standardisere interviewsituationen og sikre ro og fred til gennemførelse af interviewet. For bedst muligt at sikre ro til fordybelse anbefales det at ringe på forhånd og aftale et belejligt tidspunkt for interviewet (Burke, L. A & Miller, M. K., 2001). 2 Fuld anonymitet er potentielt muligt i alle tre former for Cyberspace interviews afhængig af rekrutteringsproceduren, men er mest udbredt i Internet forskning, hvor interviewpersonerne rekrutteres via Internettet, hvorved de kan skjule deres rigtige identitet bag alias (Broad, Kendal L. & Joos, Kristin E., 2004). 74

6 Telefoninterviews optages ligesom ansigt-til-ansigt interviews typisk på bånd, hvilket medfører de samme problemer mht. til transskribering. Derudover involverer telefoninterviews særlige teknologiske udfordringer mht. lydoptagelse. Jeg har fornyelig været involveret i gennemførelsen af en række telefoninterviews, hvor vi til optagelsen af telefonsamtalerne brugte en elektronisk diktafon og en minimikrofon tapet fast til et sæt høretelefoner, hvilket gav en acceptabel lydkvalitet. Der findes dog også en række mere avancerede teknologiske løsninger på markedet (se f.eks. Burke, L. A & Miller, M. K., 2001). Chat-interviews: Synkron i tid, asynkron i rum Chat-interviews er baseret på software platforme som f.eks. MSN-messenger, der giver mulighed for, at interviewer og interviewperson kan mødes synkront i tid i Cyberspace og have en skriftlig medieret samtale. Software som MSN-messenger understøtter samtalers karakter af skiftevis tale og lytte aktivitet via en funktion, der viser, når den anden skriver en besked. Selve skriveprocessen er ikke synlig, det er kun resultatet heraf, der bliver synligt, når den anden afsender sit budskab ved at trykke på send. Den største forskel på telefoninterview og chatinterviews er, at samtalen i chat-interviews medieres skriftligt. Det betyder bl.a., at samtalens tidsligt synkrone karakter må tages med et vist forbehold. Chat-interviewet foregår synkront i den forstand, at interviewer og interviewperson sidder ved tastaturet samtidig og på skift forholder sig til det, den anden part kommunikerer. Skriftlig mediering medfører dog typisk væsentlig længere afbrydelser i skiftene mellem tale og lytte aktivitet og vil også typisk medføre en øget metarefleksiv bevidsthed om, hvad og hvordan der ønskes kommunikeret. Den fysiske distancering til det skrevne sprog understøtter en øget metarefleksiv bevidsthed om kommunikationen. Det må derfor forventes, at chat-interviews vil resultere i en mindre umiddelbar og spontan dataproduktion end telefoninterviews og ansigt-til-ansigt interviews. Hvorvidt dette er en fordel eller en ulempe, synes afhængig af, hvad der undersøges, og hvordan spørgsmålene formuleres i det konkrete forskningsprojekt. Det er dog under alle omstændigheder væsentligt, at forskeren forholder sig bevidst reflekteret til de mulige epistemologiske konsekvenser af interviewarenaens specifikke kontekstuelle betingelser. En ulempe ved chat-interviews er, at de stiller store krav til interviewpersonens skriftlige færdigheder. Det må i hvert enkelt tilfælde overvejes, om målgruppen besidder de nødvendige skriftlige færdigheder. I min egen aktuelle forskning vedrørende bogligt svage unges læring og læringsvanskeligheder på tværs af kontekster, synes det f.eks. af den grund ikke oplagt at overveje brugen af chat-interviews (Elmholdt, C., in prep.). En anden ulempe ved chat-interviews er, at de tager væsentlig længere tid end tilsvarende mundtlige interviews, og derfor også stiller større krav til interviewerens og interviewpersonens koncentration og opmærksom. Det kan være svært at bevare koncentration og fokus over længere tid, særligt hvis skiftene mellem tale og lytte aktivitet foregår langsomt. Opdenakker (2006) foreslår, at en løsning kan være at gennemføre interviewet som en række kortere chat-sessioner, hvilket gør det lettere at bevare koncentration og fokus og giver intervieweren tid til at kigge interviewudskriften igennem og formulere uddybende spørgsmål. Det kan samtidig siges at være en fordel ved chat-interviewet, at interviewdata repræsenteres direkte på skrift. Derved undgås den ressourcekrævende og epistemologisk problematiske ar- 75

7 bejdsproces med udskrift af interviewoptagelser. De data, der analyseres i chat-interviews og e- mail interviews foreligger fra starten som en skriftlig dialog mellem interviewer og interviewpersonen. Det er således interviewerens og interviewpersonens egne oprindelige formuleringer, der danner grundlag for analysen, og ikke transskriptørens fortolkning og skriftlige repræsentation af, hvad og hvordan der blev kommunikeret i den mundtlige dialog. I chat-interviewet forsvinder den sidste rest af kropslighed i interaktionen, som var begrænset tilstede i telefoninterviewets mundtlige kommunikation. The body is the vehicle of being in the world, skriver Merleau-Ponty (1962, p. 82), og fortsætter med at beskrive kroppen som horizon latent in all our experience. and anterior to every determining thought (1962, p. 92). Merleau-Ponty argumenterer for, at kroppen ikke blot forbinder os med verden, men skaber selve grundlaget for vores forståelse af verden inklusiv vores forståelse af os selv og andre. Med afsæt i kropsfænomenologien som formuleret af Heidegger og Merleau-Ponty argumenterer Dreyfus (2001) for, at vi med tabet af den umiddelbare kropslige forbundenhed i Cyberspace kommunikation mister: Our ability to make sense of things so as to distinguish the relevant from the irrelevant, our sense of the seriousness of success and failure that is necessary for learning, and our need to get a maximum grip on the world that gives us our sense of the reality of things. Furthermore, we would be tempted to avoid the risk of genuine commitment, and so lose our sense of what gives meaning to our lives (Dreyfus, 2001, p. 7). Set i dette perspektiv synes fordelene ved Cyberspace interviews, i form af frigørelse fra det konkrete fysisk/kropslige rum, at være dyrt købte. Dertil skal siges, at abstraktion fra krop og kontekst ofte fremhæves som et generelt problem i interviewforskning. Potter og Hepburn kritiserer f.eks. interviewforskning generelt for at skabe særlige rum for abstrakt begrebslig refleksion over handlinger (2006, p. 297), og Finley problematiserer, at der ofte udelukkende sættes analytisk fokus på de-kontekstualiserede interviewudskrifter (2006, p. 20). I ansigt-tilansigt interviews og delvist i telefoninterviews udgør abstraktionen fra krop og kontekst et kontingent problem, der altså kunne være anderledes. I chat-interviews og interviews udgør abstraktionen fra krop og kontekst et nødvendigt problem, som der må tages højde for. Den nødvendige abstraktion fra krop og kontekst i chat-interviews og interviews synes særlig problematisk, hvis forskningstemaet er fænomener i interviewpersonens kropslige hverdagsliv, og mindre problematisk, hvis forskningstemaet f.eks. er produktionen af online identiteter, som analyseret af Broad og Joos (2004), eller andre Internet relaterede temaer. I forbindelse med online-forskning vil chat-interviews eller interviews ofte kunne forsvares som mere autentiske interviewarenaer i forhold til det, der undersøges, end ansigt-til-ansigt og telefoninterviews. Opdanakker (2006) hævder, at fraværet af direkte kropslig/fysisk nærvær i interaktionen kan kompenseres gennem brugen af såkaldte emoticons, som f.eks. smileys. En række professionelle præfremstillede emotions er tilgængelige i MSN-messenger for direkte indsættelse i teksten. Emoticons må forstås som en form for metakommunikation, der sender signaler om, 76

8 hvordan budskaber bør afkodes og forstås. Der er dog væsentlig forskel på emoticons, der refererer til bevidst fremstillede repræsentationer af følelser, og så de rigtige følelser, der opstår umiddelbart som stemninger i kropslig nærværende kommunikation. interviews: Asynkron i tid og rum interviews foregår asynkront i både tid og rum, hvilket giver stor fleksibilitet og rækkevidde. Ligesom i telefoninterviews og chat-interviews gennemføres interviewet uden fysisk tilstedeværelse, hvilket sparer tid og rejseomkostninger. Derudover er interviewet, qua asynkron tid, et meget fleksibelt interviewredskab, dersom det ikke kræver interviewer og interviewpersons tilstedeværelse ved skærmen samtidig. Intervieweren afsender sine spørgsmål samlet eller enkeltvis, og afventer derpå interviewpersonens svar. Det rummer den fordel, som nævnt af Bampton og Cowton (2002), at travle forskere og interviewpersoner ikke behøver at finde et gensidigt belejligt tidspunkt for en samtale. Derudover fremhæves, at interviewets længere afbrydelser mellem spørgsmål og svar er en fordel, fordi det giver interviewpersonen mere tid til at tænke grundigt over spørgsmålet og evt. søge yderligere informationer, der kan understøtte en mere fyldig besvarelse (Ibid.). De længere afbrydelser kan dog også anskues som en ulempe, fordi de sandsynligvis vil medføre mindre spontane og umiddelbare beretninger. Dette synes særligt at være en ulempe, hvis formålet med interviewet er at generere et righoldigt materiale for analyse af interviewpersonens fortolkningspraksis (Holstein, J. A. & Gubrium, J. F., 1997). Det afhænger selvsagt af forskningsspørgsmålet, hvorvidt en mere distanceret refleksivitet må opfattes som en fordel eller en ulempe. En anden ulempe er, at det i interviews er vanskeligt at udforske de sociale betingelser for interviewpersonens svar, som f.eks. om interviewpersonen har søgt informationer, svarer prompte, er usikker og afventende, er følelsesmæssig påvirket, skriver løs fra hjertet eller overvejer hver sætning grundigt. Det er under alle omstændigheder væsentligt, at forskeren forholder sig bevidst reflekteret til konsekvenserne af asynkron tid for produktionen af interviewdata. En fordel ved chat-interviews og interviews er, at interviewpersonerne som følge af den kropslig/fysiske distance og muligheden for at dække sig bag alias, kan forblive anonyme i alle faser af undersøgelsen, hvilket kan gøre det lettere at tale åbent om intime personlige forhold og socialt upassende adfærd. Det fremhæves ofte, at muligheden for anonymitet i Cyberspace medfører en øget villighed til at mødes og tale om personlige og private forhold som intime fremmede (se f.eks. Broad, Kendal L. & Joos, Kristin E., 2004, p. 926). interviewets kropslige anonymitet synes særlig fordelagtig, hvis målgruppen for interviewet er personer, der f.eks. lider af social fobi, eller skammer sig over deres krop. Skårderud (2003) fremhæver psykoterapeutiske forløb som en særlig relevant interventionsform over for spiseforstyrrede patienter, der skammer sig over deres krop. En mulig ulempe ved den kropslige anonymitet er, at den giver større mulighed for en selv-selektiv præsentation (Turkle, S., 1995). Med den kropslige anonymitets fordele følger således den ulempe, at interviewpersonens svar mister kropslig fysisk konsekvens i verden uden for Internettet (Dreyfus, H., 2001). Hvorvidt muligheden for at lege med identitet og selvfremstilling udgør et problem for interviewforskning afhænger af forskningsspørgsmålet, men må under alle omstændigheder overvejes nøje. 77

9 En fordel ved interviews er, at man undgår de økonomiske udgifter og metodiske problemer forbundet med transskription fra lyd til tekst. Derudover gør den asynkrone tid i interviewet det langt lettere at overskue og håndtere interviewsituationen. Intervieweren kan f.eks. gennemgå tidligere spørgsmål og svar inden et nyt spørgsmål stilles, nærlæse passager og derefter stille uddybende spørgsmål. interviewet stiller således færre krav til interviewerens samtalefærdigheder, men stiller til gengæld større krav til interviewerens og interviewpersonens skriftlige færdigheder. En ulempe forbundet med asynkron tid er, at det kan tage lang tid at gennemføre et interview, særligt hvis intervieweren vælger at vente på svar inden det næste spørgsmål afsendes. Opdenakker (2006) nævner, at tidsfaktoren kan betyde, at interviewpersonen mister interesse for forskningen, inden interviewet er fuldt afsluttet, eller glemmer at svare på spørgsmålene. Afsluttende bemærkninger Formålet med denne artikel er at diskutere fordele og ulemper ved Cyberspace alternativer til ansigt-til-ansigt interviews. Telefon-, chat- og interviews er blevet sammenlignet med ansigt-til-ansigt interviews. Forskelle og ligheder mellem de fire interviewarenaer blev analyseret med afsæt i dimensionerne synkron/asynkron kommunikation i tid og/eller rum. Alle fire arenaer synes at kunne fungere som medium for gennemførelse af det åbne kvalitative forskningsinterview, forstået som en udforskende samtale, der søger at indfange betydningen af det, der kommunikeres, men på væsentligt forskellige betingelser. De primære forskelle knytter sig til ansigt-til-ansigt interviewets kropslig/fysiske nærvær vs. Cyberspace alternativernes kropslig/fysiske distance, ansigt-til-ansigt interviewet og telefoninterviewets mundtlige dialog vs. chat-interviewets og interviewets skriftlige dialog, og ansigt-til-ansigt interviewet, telefoninterviewet og chat-interviewets mere eller mindre umiddelbare synkrone dialog vs. e- mail interviewets afbrudte asynkrone dialog. Disse forskelle blev analyseret som specifikke kontekstuelle betingelser, der forventes at påvirke produktionen af viden i interviewet. På den baggrund blev de fire interviewarenaers fordele og ulemper som forskningsredskaber til forskellige formål søgt udledt. Ansigt-til-ansigt interviewet rummer en række unikke muligheder i forhold til de tre andre interviewarenaer, for at repræsentere og analysere den samlede sociale interaktion i interviewet, hvilket sammen med den synkrone dialogs bedre egnethed til at generere spontane righoldige beretninger, synes at være ansigt-til-ansigt interviewets største fordel. Paradoksalt nok finder ansigt-til-ansigt interviewets unikke muligheder for at repræsentere og analysere interviewets dynamik og non-verbale kommunikation kun anvendelse i meget begrænset omfang. Cyberspace arenaerne rummer, qua uafhængigheden af kropslig/fysisk nærvær, unikke muligheder for billig og fleksibel adgang til interviewpersoner, hvilket synes at være disse arenaers største fordel. Derudover kan den fysiske distance, og særligt chat-interviewets og interviewets unikke muligheder for udvidet anonymitet, gøre det lettere for interviewpersoner at tale åbent om intime personlige forhold og socialt upassende adfærd. En anden fordel ved chat-interviews og interviews er, at de repræsenteres direkte på skrift, hvorved den ressourcekrævende og epistemologisk problematiske arbejdsproces med udskrift af interviewoptagelser undgås. De væsentligste ulemper ved chat-interviews og interviews er, at de stiller store krav til interviewpersonens skriftlige færdigheder, skaber øget re- 78

10 fleksiv distance, gør det vanskeligt at generere spontane beretninger og begrænser mulighederne for at undersøge de sociale betingelser for den fælles produktion af viden. Ansigttilansigt Telefon Chat Fordele Fuld adgang til repræsentation og analyse af social interaktion i interviewet Gode muligheder for generering af spontane righoldige beretninger Mundtlig kommunikation størst autencitet i relation til temaer i interviewpersonens kropslig/fysiske hverdagsliv Let at standardisere interviewsituation Gode muligheder for generering af spontane righoldige beretninger Billig og fleksibel adgang til interviewpersoner Kropslig distance lettere at tale åbent om intime personlige forhold og socialt upassende adfærd Mundtlig kommunikation størst autencitet i relation til temaer i interviewpersonens kropslig/fysiske hverdagsliv Udvidet anonymitet lettere at tale åbent om intime personlige forhold og socialt upassende adfærd Kropslig distance fordel hvis målgruppen er personer der f.eks. lider af social fobi, eller skammer sig over deres krop Direkte skriftlig repræsentation af data Billig og fleksibel adgang til interviewpersoner Skriftlig kommunikation størst autencitet i relation temaer i virtuelt hverdagsliv Udvidet anonymitet lettere at tale åbent om intime personlige forhold og socialt upassende adfærd Kropslig distance fordel hvis målgruppen er personer der f.eks. lider af social fobi, eller skammer sig over deres krop Direkte skriftlig repræsentation af data Billig og fleksibel adgang til interviewpersoner Relativt lettere at overskue og håndtere interviewsituationen tid til at tænke grundig over spørgsmål og svar Skriftlig kommunikation størst autencitet i relation til temaer i virtuelt hverdagsliv Ulemper Stiller store krav til samtalefærdigheder Transport og transskription er tids- og ressourcekrævende Transskription er epistemologisk problematisk Kompleks social situation svær at håndtere Stiller store krav til samtalefærdigheder Kropslig distance kan påvirke kontakt og motivation negativt Begrænset adgang til repræsentation og analyse af social interaktion i interviewet Transskription er epistemologisk problematisk Kompleks social situation svær at håndtere Svært at standardisere interviewsituation Stiller store krav til skriftlige færdigheder Skriftlighed skaber øget refleksiv distance Svært at generere spontane righoldige beretninger Kropslig distance større mulighed for selvselektiv præsentation uden kropslig/fysisk konsekvens Kan tage lang tid at gennemføre svært at fastholde opmærksomhed og interesse Vanskeligt at udforske de sociale betingelser for interviewpersonens svar Svært at standardisere interviewsituation Stiller store krav til skriftlige færdigheder Skriftlighed skaber øget refleksiv distance Svært at genere spontane righoldige beretninger Kropslig distance større mulighed for selvselektiv præsentation uden kropslig/fysisk konsekvens Kan tage lang tid at gennemføre svært at fastholde interessen Vanskeligt at udforske de sociale betingelser for interviewpersonens svar Svært at standardisere interviewsituation Tabel 2: Opsummering af fordele og ulemper ved Cyberspace alternativer til ansigt-til-ansigt interviewet Samlet set synes Cyberspace alternativerne til ansigt-til-ansigt interviewet at rumme et stort uudnyttet og relativt uudforsket potentiale. Der ligger en væsentlig forskningsopgave for en forskningsenhed som Center for Kvalitativ Metodeudvikling i at sætte fokus på, og systematisk undersøge betydningen af forskellige interviewarenaer for den kollektive produktion af interviewdata. 79

11 Referencer Bampton, R. & Cowton, C. J. (2002). The E-Interview. Forum Qualitative Social Research, 3. Broad, K. L. & Joos, K. E. (2004). Online Inquiry of Public Selves: Methodological Considerations. Qualitative Inquiry, 10, Burke, L. A. & Miller, M. K. (2001). Phone Interviewing as a Means of Data Collection: Lessons Learned and Practical Recommendations. Forum Qualitative Social Research, 2. Dodge, M. & Geis, G. (2006). Fieldwork with the Elite: Interviewing White-Collar Criminals. In D.Hobbs & R. Wright (Eds.), The Sage Handbook of Fieldwork (pp ). London: Sage Publications. Dreyfus, H. (2001). On the Internet. London: Routledge Publications. Elmholdt, C. (2005). Ledende spørgsmål og interviews som ledende kontekst. Nyhedsbrevet for Center for Kvalitativ Metodeudvikling, 39. Elmholdt, C. (in prep.). Learning disabilities and abilities across scholastic and apprenticeship contexts. Finlay, L. (2006). The body's disclosure in phenomenological research. Qualitative Research in Psychology, 3, Gubrium, J. F. & Holstein, J. A. (1999). At the border of narrative and ethnography. Journal of Contemporary Ethnography, 28, Holstein, J. A. & Gubrium, J. F. (1997). Active Interviewing. In D. Silverman (Ed.), Qualitative Research - Theory, Method and Practice (pp ). London: Sage Publications. Jefferson, G. (1985). An exercise in the transcription and analysis of laughter. In T. Van Dijk (Ed.), Handbook of discourse analysis ( London: Academic Press. Kvale, S. (1997). Interview. Copenhagen: Hans Reitzels Forlag. Kvale, S. (2006). Dominance through Interviews and Dialogues. Qualitative Inquiry, 12, Kvale, S. (2007). Doing Interviews. London: Sage Publications, in press. Mann, C. & Stewart, F. (2000). Internet communication and qualitative research. London: Sage Publications. Merleau-Ponty, M. (1962). Phenomenology of Perception. London: Routledge and Kegan Paul. Mishler, E. (1986). Research Interviewing - Context and Narrative. Cambridge, MA: Harvard University Press. Opdenakker, R. (2006). Advantages and Disadvantages of Four Interview Techniques in Qualitative Research. Forum Qualitative Social Research, 7. Potter, J. & Hepburn, A. (2006). Qualitative interviews in psychology: problems and possibilities. Qualitative Research in Psychology, 2, Skårderud, F. (2003). Sh@me in cyperspace. European Eating Disorder Review, 11, Tanggaard, L. (2003). Forskningsinterviewet som diskurser der krydser klinger. Nordisk Pedagogik, 23, Turkle, S. (1995). Life on the screen: Identity in the age of the Internet. New York: Simon & Schuster. Wengraf, T. (2001). Qualitative research interviewing. London: Sage Publications. 80