Lækatten Mød Danmarks lille ADHD-ramte rovdyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lækatten Mød Danmarks lille ADHD-ramte rovdyr"

Transkript

1 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Det er godt for din hjerne s. 3 DN klager og klager... Og klagerne er vigtigere end nogensinde før s. 5 Verdens natur har brug for hjælp DN til topmøde i Sydkorea s. 7 egeringen vil fordoble det økologisk dyrkede areal inden Men det går for langsomt. Derfor har Fødevareministeriet lavet et såkaldt servicetjek, hvor det blandt andet forslår at mindske de store prisforskelle mellem økologiske og konventionelle fø- DN byder på naturoplevelser landet over s. 9 #3 SEPTEMBER 2014 konventionel kylling hos landmanden, mens forbrugerne kan komme til at betale op mod 100 kroner mere for den økologiske kylling. Det skyldes blandt andet, at detailhandlen beregner avancen procentuelt og dermed tjener mere i kroner og ører på økologiske varer end på de konventionelle. Økologisk landbrug er selvfølgelig en dyrere produktionsform, fordi den tager hensyn til natur og miljø. Men når varerne samtidig fordyres af, at både moms og butikkernes fortjeneste udregnes procentuelt, har vi et seriøst problem med at afsat de økologiske varer, siger Rikke Økologi er godt. For vores natur, miljø og drikkevand. Men økologi er også dyrt. Særligt kyllingerne, som du snildt betaler 100 kroner mere for, hvis de er økologiske. Hvorfor skal økologi være så pokkers dyrt? Af Ulf Joel Jensen Freelance journalist devarer. Dyre kyllinger Et af problemmerrne, ifølge Fødevareministeriets servicetjek, er, at de økologiske varer fordyres voldsomt gennem forædlings- og salgsleddene, inden de når hylderne i butikkerne. politisk seniorrådgiver i DN. Lundsgaard, der er landbrugs- Eksempelvis er der kun 25 kroners forskel på produktionsprisen på en økologisk og en Læs mere s. 3 På tur i dansk natur Her er helt fantastisk. s. 8 Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 456 Offentligt DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING NR. 3 SEPTEMBER 2014 Danmarks Naturfredningsforening Nr. 3 sep TEMA SKAL VI HAVE SKIFERGAS? Politikerne siger, det skal være forsvarligt at hente gassen op, men hvad betyder det? Naturen har tabt mælet siger Rune Engelbreth, der betegner sit seneste ti-år som en naturfremmed danskers genopdagelse af Danmark Lækatten Mød Danmarks lille ADHD-ramte rovdyr FAR VILD I NATUREN NATURPORTRÆT Skal økologi absolut være så dyrt? LÆS OM... Ud i efteråret DYR ØKOLOGI / GODE EFTERÅRSTURE / NATURENSDAG / BIODIVERSITETS TOPMØDE OG MEGET MERE... R INTERVIEW AVISEN NATUR & MILJØ

2 Keb Loft Jacket Keb Fleece Jacket Keb Trousers Keb KLAR TIL FRILUFTS- LIVETS HØJDE- PUNKTER Keb er Fjällrävens mest avancerede friluftstøj, der er udviklet til krævende vandreture, hvor bevægelsesfrihed er lige så vigtigt som slidstyrke og beskyttelse i vanskeligt terræn. Det er produkter, der er velegnede, når du sigter mod toppen af Sveriges højeste bjerg Kebnekaise eller et af friluftslivets andre højdepunkter. Se hele Keb-serien på

3 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Kvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl.). Gratis forsendelse ved ordre over 500 kr. Ved ordre under 500 kr pålægges der 50 kr i forsendelsesudgifter. Blokpakken Vores mest eftertragtede pakke, som består af foderhuset Moldau og 4 foderblokke a 300 g: en original, en frøblok, en insektblok og en blok med bær. Art kr. 129,- Bemærk: Foderblokken herunder passer til huset Slagtilbud Foderblok til rødhalsen Foderblokken er lavet specielt med henblik på rødhalsen, men er også højt elsket af andre fugle. Blokken er lavet af vort patenterede fedt af animalske og vegetabilske fedtstoffer, tilsat malede jordnødder, frugt, frø og tørrede melorme ca. 300 g TILBUD kr. 15,- Fra 10 stk. kun kr. 12,- / stk Fra 20 stk. kun kr. 10,- / stk (10-pak) Kun kr. 15,- Tulipan Chrysantha På tlf & kan du afgive din bestilling eller GRATIS bestille det 148 siders katalog med megen information og mange nyttige tip. Annoncens priser gælder til og med 31. december stk Tulipaner Granada Halvåben Redekasse Med redekassen i WoodStone, kan du tilbyde din haves fugle et virkeligt behageligt miljø. Vi giver 10 års garanti på alle redekasser i Woodstone. Kassen her egner sig til: rødhals, gærdesmutte, grå fluesnapper og hvid vipstjert x 25,5 x 15 cm kr. 125, (7-pak) Kun kr. 15,- Tulipan Saxatilis (smørpakken) kr. 79,- Hus + 2 glas jordnøddesmør Slagtilbud 129,- Foderhus + 1 kg egernblanding Nyt Gratis 148 siders katalog VIVARA å r s Garanti Udkommer 10. september Danmarks Naturfredningsforening Nr. 3 sep TEMA Politikerne siger, det skal være forsvarligt at hente gassen op, men hvad betyder det? DN. siger Rune Engelbreth, der betegner sit seneste ti-år som en naturfremmed danskers genopdagelse af Danmark NATURPORTRÆT Mød Danmarks lille ADHD-ramte rovdyr DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING #3 SEPTEMBER 2014 Skal økologi absolut være så dyrt? INTERVIEW konventionel kylling hos landmanden, mens forbrugerne kan Økologi er godt. For vores natur, miljø og drikkevand. Men økologi komme til at betale op mod 100 kroner mere for den økologiske er også dyrt. Særligt kyllingerne, som kylling. Det skyldes blandt andet, at du snildt betaler 100 kroner mere for, detailhandlen beregner avancen procentuelt og dermed tjener hvis de er økologiske. Hvorfor skal mere i kroner og ører på økologiske varer end på de konventionelle. økologi være så pokkers dyrt? Økologisk landbrug er selvfølgelig en dyrere produktions- Af Ulf Joel Jensen Fr elance journalist devarer. form, fordi den tager hensyn til natur og miljø. Men når varerne samtidig fordyres af, at både Dyre kyllinger egeringen vil fordoble Et af problemmerrne, ifølge Fødevareministeriets servicetjek, er, udregnes procentuelt, har vi et FAR VILD I areal inden Men at de økologiske varer fordyres seriøst problem med at afsat de R det går for langsomt. voldsomt gennem forædlings- og økologiske varer, siger Rikke moms og butikkernes fortjeneste det økologisk dyrkede NATUREN Derfor har Fødevareministeriet salgsleddene, inden de når hylderne i butikkerne. politisk seniorrådgiver i DN. Lundsgaard, der er landbrugs- lavet et såkaldt servicetjek, hvor det blandt andet forslår at mindske de store prisforskelle mellem kroners forskel på produktions- Eksempelvis er der kun 25 Det er godt for din hjerne s. 3 økologiske og konventionelle fø- prisen på en økologisk og en Læs mere s. 3 DN klager og klager... AVISEN NATUR & MILJØ Og klagerne er vigtigere end nogensinde før s. 5 Verdens natur har brug for hjælp Ud i efteråret På tur i dansk natur DN til topmøde i Sydkorea DN byder på naturoplevelser landet Her er helt fantastisk. s. 7 over s. 9 s. 8 DYR ØKOLOGI / GODE EFTERÅRSTURE / NATURENSDAG / BIODIVERSITETS TOPMØDE OG MEGET MERE... Telefon: Ansvarshavende: Vibeke Lyngse Redaktør: Kristian Ørsted Pedersen Design: Morten Gorm, Annoncesalg: DG Media tlf.: , i har tabt mælet, når det kommer til naturen, siger Rune Engelbreth. V Læs interviewet med debattøren og forfatteren, der er bogaktuel med Den danske naturs genkomst. Se side Af Kristian Ørsted Pedersen, redaktør I DENNE UDGAVE SER VI PÅ skifergas, Vivara Naturprodukter 10 stk Tulipaner Smørpakken Dublin som befinder sig dybt, dybt under jordens overflade. Kig op, drenge, sagde salig onkel Poul altid, når vi gik på opdagelse i verden. Det er de gratis glæder! belærte han. Hos verdens fossilindustri kigger man kun ned. Det er ikke gratis. Det er heller ikke bæredygtigt eller fordrende for en grøn omstilling. Det store spørgsmål er, om vi skal lade det fossile brændsel forblive i undergrunden, eller om vi skal tvinge det op og brænde det af. Det er sandsynligvis ikke risikofrit, og regeringen siger, det skal være miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ingen vil dog uddybe, hvad det betyder. Læs lederen side 5 og temaet om skifergas side 12. Naturen er blevet tavs. Det er Rune Engelbreht ikke. I en ny bog, Den danske naturs genkomst, opfordres vi til at genopdage naturen og finde ordene igen. Natur & Miljø har mødt forfatteren, der de seneste 10 år har kastet sig over naturens sag. Læs interviewet på side 26. Hvis der kunne hæftes diagnoser på danske dyr, så ville lækatten stå i gruppen af ADHD-ramte. Jan Skriver har tegnet et naturportræt af det lille rovdyr, der lever stærkt og dør ungt. Læs med side 34. Husk at magasinet Natur & Miljø har en søster. Nemlig Avisen Natur og Miljø. Her rejser vi spørgsmålet, hvorfor økologiske varer skal være dyrere end ikke-økologiske. I Avisen finder du også dine medlemsfordele og hundredvis af ture ud i naturen. God fornøjelse. 10 Egernpakken DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING NR. 3 SEPTEMBER 2014 Verdens natur har brug for hjælp DN til topmøde i Sydkorea s. 8 Ud i efteråret DN byder på naturoplevelser landet over s. 12 På tur i dansk natur Her er helt fantastisk. s. 10 Og klagerne er vigtigere end nogensinde før for naturen og for demokratiet s. 6 DN klager SKAL VI HAVE SKIFERGAS? FAR VILD I NATUREN Det er godt for din hjerne s. 4 Naturen har tabt mælet Af Ulf Joel Jensen Freelancejournalist R mere i kroner og ører på økologiske varer end på de konventionelle. Økologisk landbrug er selvfølgelig en dyrere produktionsform, fordi den tager hensyn til natur og miljø. Men når varerne samtidig fordyres af, at både Dyre kyllinger Et af problemerne, ifølge Fødevareministeriets servicetjek, er, ste udregnes procentuelt, har moms og butikkernes fortjene- egeringen vil fordoble det økologisk dyrkede at de økologiske varer fordyres vi et seriøst problem med at få areal inden Men voldsomt gennem forædlings- og afsat de økologiske varer, siger det går for langsomt. salgsleddene, inden de når hylderne i butikkerne. brugspolitisk seniorrådgiver i Rikke Lundsgaard, der er land- Derfor har Fødevareministeriet lavet et såkaldt servicetjek, Eksempelvis er der kun omkring 25 kroners forskel på pro- hvor man blandt andet foreslår at mindske de store prisforskelle duktionsprisen på en økologisk mellem økologiske og konventionelle fødevarer. landmanden, mens forbrugerne Læs mere s. og en konventionel kylling hos 3 Økologi er godt. For vores natur, miljø og drikkevand. Men økologi er også dyrt. Særligt kyllingerne, som du snildt betaler 100 kroner mere for, hvis de er økologiske. Hvorfor skal økologi være så pokkers dyrt? Lækatten LÆS OM... kan komme til at betale op mod 100 kroner mere for den økologiske kylling. Det skyldes blandt andet, at detailhandlen beregner avancen procentuelt og dermed tjener Skal økologi absolut være så dyrt? DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING #3 SEPTEMBER 2014 Tryk: Evers-Druck GmbH Emas-certificeret Papir: GraphoMatt. Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni Læsertal: for 2. & 3. kvt Kilde: Index Danmark/Gallup Forside: Øivind Hovland Faste deadlines for indberetning af ture Nr. 1 udkommer 1. mar. dækker perioden 5. mar jun. Indberetningsfrist 15. januar. Nr. 2 udkommer 1. jun. dækker perioden 5. jun sep. Indberetningsfrist 15. april. Nr. 3 udkommer 1. sep. dækker perioden 5. sep nov. Indberetningsfrist 15. juli. Nr. 4 udkommer 15. nov. dækker perioden 20. nov mar. Indberetningsfrist 1. oktober. Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening Præsident: Ella Maria Bisschop-Larsen Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Telefon: , Telefax: , hjemmeside: Danske Bank konto nr Giro nr Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via Kontingent: Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister. 3

4 Side 12 Skifergas er et hot emne i den danske debat. Skal vi hive det op, eller lade det blive i undergrunden. Flere europæiske lande har enten forbudt det eller udskudt beslutningen. I Danmark skal franske Total i gang med en prøveboring, men er det en god idé. Bliv klogere på skifergas fra side 12. Naturens stemme Skifergas guld eller gambling? Nyheder og noter Sidste nyt fra naturens verden Folk og Fortællinger landskabets historie Madmarked Trængsel, travlt og tilløbsstykke Tema: Skifergas Hvad er op og ned Interview: Rune Engelbreth Larsen Naturforkæmperen Billedgalleriet Send dit bedste billede og vind Naturportræt: Lækat Energisk lille rovdyr Biodiversitet Så langt er vi fra målet 42 Bøger Nye bøger om natur og miljø 44 Spis naturen Efterårsurter i vild Kimchee Madmarked på Skovsgaard Værd at rejse efter s Naturkatapulten Bål sådan gør du Lækat utrættelig jæger. Naturportræt. s Naturen på kryds og tværs Løs, send ind og vind Landskabets historie 10 års research er slut. s. 10 Ildens hemmeligheder Naturkatapulten. s Natur & Miljø nr

5 NATURENS STEMME SKIFERGAS guld eller gambling? anmark betaler i disse år af på en milliard kroner stor miljøgæld, der stammer fra de voldsomme forandringer af det danske landskab i årene 1940 til 1970, hvor tusinder af vandløb blev rettet ud og lagt i rør, moser udtørret og ødelagt, enge og søer drænet og udtørret, marine nor og fjorde inddæmmet og udtørret for at skaffe arbejde og mere landbrugsjord. Alt sammen politisk besluttet og betalt af befolkningen som nu igen må til lommerne denne gang for at få rettet op på overgrebene på naturen og forurening af vandmiljøet. Alt tyder på, at politikerne er ved at begå samme fejltagelse som i de trange tider efter 2. verdenskrig i håb om at finde guld i Danmarks undergrund i form af skifergas. Skifergas er en gas, der ligger i undergrundens i lag, som er dannet på havbunden for millioner af år siden. Skifergas er en fossilt brændstof, ligesom olie og kul, og udleder CO2, når den forbrændes. Den nøjagtige klimabelastningen ved afbrænding af skifergas er usikker, men sikkert er det, at belastningen mindst er som naturgas og formentlig på højde med kul. Udvinding af skifergas strider klart imod anbefalingerne fra FN om, at størstedelen af de fossile brændsler, vi kender, skal blive i jorden, hvis den globale opvarmning skal kunne holdes på et for os og kloden forsvarligt niveau. Den danske regering har desuden en målsætning om, at Danmark skal være fri af fossile brændsler i energiforsyningen i Derfor mener DN ikke, vi skal brug penge på en ny fossil energi. Skifergas vil øge den globale beholdning af fossile brændsler, hvilket får prisen på fossil energi til at falde og dermed øges forbruget og gør investeringer i vedvarende energi urentable. Samtidig påvirker skifergasudvindingen natur og landskab negativt og er en trussel med vores rene grundvand. Desuden viser nye beregninger fra økonomiske eksperter, at dansk skifergas er en tvivlsom forretning for statskassen. Årsagen er de betydelige omkostninger forbundet med de tusindvis af brønde, der kræves for at få skifergassen op. DN har på det kraftigste opfordret Regeringen og Folketinget til helt at opgive skifergasudvinding i Danmark og i det mindste melde klart ud til befolkningen, om de mener skifergas skal være en del af fremtidens energiforsyning i Danmark, så vi kan stille dem til regnskab for endnu en historisk gambling med vores fælles naturværdier.. Af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening ET HØJT MEDLEMSTAL GIVER STYRKE TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Du kan styrke DN ved at forære et husstandsmedlemskab til din ægtefælle/samlever. For kun 95 kr. om året kan samboende få et medlemskab af DN, som giver alle medlemsfordele eksklusive Natur og Miljø. TAK for din opbakning! KLIK IND PÅ eller ring til Medlemsservice tlf mellem kl. 10 og kl. 15 (fre. kl. 14) 5

6 Kilde NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration, USA) OM VERDENS KLIMA Juni måneds globale havtemperatur var 0,64 grader celsius over gennemsnittet for det 20. århundrede. Det er den højeste målte havtemperatur for juni. Juni måneds globale temperatur for både hav og landjord er den højest målte temperatur nogensinde. 0,72 grader celsius over gennemsnittet i det 20. århundrede. New Zealand kunne notere den varmeste juni, siden de begyndte at måle i Frankrig kunne notere den 5. varmeste juni i landets 115-årige database. Temperaturen var 1,3 grader celsius over gennemsnittet for perioden Grønland oplevede rekordvarm juni. Ifølge DMI blev der målt en ny maksimumtemperatur for juni måned i Kangerlussuaq på 23,2 grader celsius. Der er blevet målt temperature på stedet siden VI MENER, DER LANGT, LANGT NEDE GEMMER SIG STORE ENERGILAGRE! DN-projekt De Små Mårdyr Fem arter regnes til de hjemmehørende små danske mårdyr: ilder, husmår, skovmår, brud og lækat. For ilder, brud og lækat ved man lidt om deres levevis, udbredelse og bestandsudvikling. Men ikke nok. Derfor vil DN søge midler til et projekt, som skal belyse disse arters levevis og situation. I realiteten ved man f.eks. ikke, om bestandene af ilder, brud og lækat er stabile eller i tilbagegang. Vil du følge projektet, kan du på Facebook melde dig til gruppen De små mårdyr. Total har fået licens til seks års efterforskning og udvinding af skifergas. Natur & Miljø ville gerne have stillet franske Total spørgsmål om skifergas og den danske licens. Men Henrik Nicolaisen fra Total ønskede ikke at medvirke i Natur & Miljø. Læs temaet om skifergas s. 12. Ny fotobog og guide til Københavns grønne områder KØBENHAVNERGRØN fortæller om 100 af de mest spændende grønne og rekreative områder i København og byens nærmeste omegn. Bogen udspringer af fotoudstillingen KØBENHAVNER- GRØN, og den fortæller også, hvordan man finder de enkelte steder, enten det er ude i periferien eller nærmest midt på Rådhuspladsen. Udgiver Life Publishing Udstillingen vises på Højbro Plads frem til slutningen af oktober. 6 Natur & Miljø nr

7 NYHEDER Danmarks guldsmede kortlægges Et tidligt forår og en varm sommer har været et perfekt afsæt for Atlasprojektet Danmarks Guldsmede, der i løbet af de næste tre år skal fortælle os, hvordan de danske guldsmede har det. Der er guldsmede over Danmark fra april til udgangen af oktober. Hver art har sin cyklus, og der kommer stort set nye guldsmede på vingerne hele sommerhalvåret, siger guldsmedeeksperten Kent Olsen, der er biolog på Naturhistorisk Museum i Aarhus og en af foregangsmændene i Atlas-projektet. Atlasprojektet Danmarks Guldsmede bygger på begrebet Citizen Science, der kan oversættes til borgervidenskab, og vi opfordrer alle danskere til at bidrage, hvis de ser en guldsmed og har held til at få taget et foto af fundet med deres mobiltelefon. Vi arbejder på at præsentere en mobil-applikation, hvor man kan uploade sine billeder til et forum, hvor fagfolk så vil kunne artsbestemme den pågældende guldsmed. Når vi har dato og GPS-positioner på fundene, vil vi brik for brik i løbet af de næste tre år kunne vise et nuanceret billede af de danske guldsmedes udbredelse, siger Kent Olsen. Hjemmesiden beskriver det landsdækkende projekt. Atlasprojektet er et samarbejde mellem hjemmesiden og Naturhistorisk Museum i Aarhus. LIMFJORDEN HÅRDT RAMT AF ILTSVIND Sommeren 2014 gav Limfjorden et miljømæssigt slag i solar plexus, da kraftigt iltsvind ramte cirka en tredjedel af farvandet, så blåmuslinger, børsteorme og andre bunddyr i stort tal bukkede under i flere bredninger. Der blev noteret fiskedød mod slutningen af juli, da stimefisk skyllede i land flere steder i fjorden. Ikke siden 1999 har situationen været så slem i Danmarks største fjordområde. Iltsvindet kommer på trods af, at Vandmiljøplanerne har reduceret udvaskningen af kvælstof til Limfjorden med 40 procent siden 1980 erne. Varmt vejr og vindstille trykkede på aftrækkeren, så fjordens ammunition af næringsstoffer eksploderede i massiv algevækst, der i sidste ende resulterede i et massivt iltsvind med frigivelse af svovlbrinte fra bunden. Har du lidt tid til overs, og lyst til at gøre en forskel for naturen, er du måske vores nye medlemstegner! Med telefonen som værktøj kan du hjemmefra tjene lidt ekstra ved at tegne nye medlemmer for Danmarks Naturfredningsforening. Ring til Lene Smith på tlf og hør, hvad vi kan tilbyde, og hvad vi forventer, eller send en mail til MALARIA-FRI SAFARI SYDAFRIKA Foto Mabeck Tag med til biologernes private paradis i det smukke, vildtrige Waterberg reservat. Danske biologer/medejere er dine expert-rejseledere i et oplevelsesmættet kvalitets-program. Max. 12 deltagere, 12 eller 15 dage all-inclusive: hhv kr. Okt./nov. og feb. eller /

8 Folk og Fortællinger Med to-bindsværket Folk og Fortællinger afslutter Kjeld Hansen 10 års arbejde med at beskrive det danske landskabs historie. ORD KRISTIAN Ø. PEDERSEN FOTO TERRITORIUM Gamle kort er vendt og drejet, til omridset af det tabte vand står klart. Kjeld Hansen har gået på alle dæmninger, set alle pumpeanlæg og spejdet ud over hver en udtørret sø. Tilbage står et enestående stykke Danmarkshistorie og en engageret og velfortalt dokumentation for landskabets forandring og naturens forarmning gennem de seneste 250 år. Dokumentationen 406 af datidens og nutidens største landindvindinger er beskrevet, og vi får svar på, hvorfor landet skulle ændres mere gennemgribende i løbet af få generationer end i de forgående år. Vi får svar på hvem, der stod bag disse store projekter, og hvem der betalte. Og nej, det har ikke noget at gøre med tabet af krigen i 1864 og hvad udadtil tabes, skal indadtil vindes. De fleste landvindingsprojekter var igangsat længe inden. Og nej, det er ikke landbrugets skyld. Bønder har altid været skeptiske over for de store projekter og med god grund. Læs for eksempel afsnittene om Gyldensteens inddæmmede strand og Filsø. Ved de store projekter var det godsejere, finansmænd og regulære spekulanter, der vovede pelsen og tog chancen for en hurtig gevinst. Og nej, som hovedregel har det aldrig kunne betale sig. Først med statens generøse støtte gennem landvindingslovens totredjedels tilskud i årene kom der økonomi i de fleste projekter, men kun for ejerne. Gyldensteens inddæmmede strand, Vest Stadil Fjord og Saksfjed inddæmningen var alle bragende økonomiske fiaskoer. Naturen vinder og taber Man kunne tro, at landvindingen alene havde været ødelæggende for naturen og hård ved biodiversiteten. Men ikke altid. Vi glemmer, at nyt land i 1800-tallet var græsningsland. Det var ikke intensivt dyrket Den gyldne, frodige kornmark har sin skønhed, ikke ringere måske end den vilde hedes eller det barske, stenede bakkelandsskabs, en rødkålsmark er noget af det farveprægtigste, et menneske kan se for sine øjne. Jeg ved det alt sammen. Men jeg imødeser dog den dag med skræk, da et industrialiseret landbrug har dækket landet fra ende til anden med korn og rødkål. Når den dag kommer, da naturen er veget for plantagerne, sædemarkerne og tomatbedene, da er vi for alvor forarmede. Achton Friis, 1932 i De jyders land ET MØRKT KAPITEL I DANMARKSHISTORIEN kornland, som vi kender det i dag. Overhovedet ikke. Jeg vil mene, at der generelt sker en betydelig forbedring af biodiversiteten i landskabet i de årtier, fordi der bliver omdannet op mod hektar uinteressante søer og lavvandede vige til den biologisk mest eftertragtede naturtype, nemlig enge, beretter Kjeld Hansen. Senere går det dog voldsomt galt, nemlig med jordforbedringsloven fra 1933 og landvindingsloven fra Med et slag og seks milliarder nutidskroner i statsstøtte ødelægges det hele. Nu forvandles de våde, naturrige græsningsenge til intensivt dyrket, ensformig landbrugsjord med korn. Hvad der blev ødelagt i årene 1940 til 1970, er i høj grad det, vi kæmper for at genoprette i dag. Efterhånden er der ikke meget udyrket land tilbage, der er ingen plads, der er ingen hjørner, hvor naturen kan bestå. Hvis nu der bare var en halv hektar natur for hver 20 hektar kornmark, hvor vi holdt fingrene væk, så ville det atter kunne myldre med sommerfugle og liv, siger Kjeld Hansen. Det utænkelige er allerede sket Mens Achton Friis så dystert på fremtiden og talte om åndelig forarmethed som følge af, at han måtte se naturen og variationen i landskabet forsvinde, så ser Kjeld Hansen lysere på fremtiden. Det er næppe forkert at udråbe 1970 til det absolutte lavpunkt for det danske landskab. Meget ringere kunne det ikke blive. Udretningen af Skjern Å var netop gennemført, men herfra går der kun kort tid til det første store naturgenopretningsprojekt af Tofte Sø i Lille Vildmose. Men 1970 var også året, hvor Folketinget afskaffede den meget skadelige landvindingslov, der havde hærget landskabet siden Og siden da er den kæmpestore Filsø blevet opkøbt og genskabt, og i år er Danmarkshistoriens mest ambitiøse naturgenopretningsprojekt blevet en realitet, da gravemaskiner åbnede dæmningen ved Gyldensteens inddæmmede strand. Og over det hele svæver atter både havørn, vandrefalk og de røde glenter. Det er min påstand og faste tro, at vi i fremtiden kommer til at se flere hundrede naturgenopretningsprojekter. Vi skal blot men med absolut fasthed og med næb og klør bekæmpe enhver ny støtteordning, der kunne minde om de to fatale love fra 1933 og 1940, slutter Kjeld Hansen. 8 Natur & Miljø nr

9 Besøg en vaskeægte bondegård Arlas landmænd inviterer til Åbent Landbrug. Se gården, klap en kalv, smag på friske mejeriprodukter og meget mere. Det er gratis, og alle er velkomne! Søndag den 21. september 14 Læs mere på aabentlandbrug.dk 9

10 God mad blev sommerens hit Al skepsis er forduftet. Skovsgaard MadMarked på Langeland har succes med at sælge og servere lokal økologi ORD JETTE PURUP FOTO BRIAN MORTENSEN et er nok 10. gang i sommer, de er cyklet til Skovsgaard for at spise torsdagsbuffet. Anette og Bendt Skov bor til daglig i København, men en fritidsgård på Langeland er deres andet hjem, og på Skovsgaard MadMarked er de nærmest stamkunder med faste pladser. I aften byder buffeten på sommerfrikassé med sprængt svinekød og masser af salat med mormordressing, fintsnittede og marinerede grøntsager og lunt madbrød. Maden er altid meget lækker. Tilbehøret, salaterne og grøntsagerne er i særklasse gode og al- tid friske. Uanset hvor meget, jeg spiser og jeg spiser meget føler jeg mig let og sund, når vi cykler hjem, siger Anette. Buffet blev tilløbsstykke Skovsgaard MadMarked på Langeland åbnede i april. Hver torsdag aften serveres et varieret måltid baseret på lokale, økologiske råvarer, og buffeten blev sommerens tilløbsstykke på Langeland. Konceptet er enkelt: Du køber drikkelse i butikken og en tallerken for 98 kroner, og så går du om bord i buffeten, som præsenterer sig prunkløst i store lerskåle. Ingen dikkedarer, høflig selvbetjening. På de største aftener kommer over 200 gæster, og folk sidder tæt i cafeen, på terrassen ved voldgraven og i haven under det det høje lindetræ. Alle vil ha god mad Skepsis var det ellers nok af i det tidlige forår: Det går aldrig. Der er da ingen, der vil køre så langt ud på landet for at købe ind ved en økologisk købmand eller spise i en økologisk cafe, lød det vidt og bredt. Men jo. Hooooold nu op, det er gået stærkt. Det har været en fantastisk sommer, griner MadMarkeds direktør, Susanne Larsen, på Langeland kun kendt som Zumba Sus. Alle snakker om os, alle har Hver torsdag formiddag afleverer Marianne en masse grøntsager fra Skovsgaards urtehave til Mad- Markeds køkken, så personalet kan komme i gang med at tilberede aftenens buffet. 10 Natur & Miljø nr

11 MADMARKED SKOVSGAARD hørt om os, alle vil købe ind hos os, og alle vil ha vores mad. En del af varerne til butik og spisested kommer fra Skovsgaard Gods, som jo ejes og drives økologisk af Danmarks Naturfond, og som også lægger hus til det nye MadMarked. Fra køkkenhaven leverer naturvejleder Marianne Krag Petersen løbende forsyninger til både butik og cafe. I aftenens buffet indgår for eksempel hvidkål, bolsjebeder, blomkål og porrer direkte fra køkkenhaven. Fra landbruget forsyner Lars Johansen ansvarlig for godsets landbrug MadMarked med masser af kartofler, korn og mel. Vi vil også gerne lave nogle rigtig gode havregryn til butikken. Og til november begynder vi at levere oksekød fra staldene her på Skovsgaard Økvæg med ø for øs dansk og økologisk, fortæller han. Sus glæder sig allerede. Marianne og Lars skal bare komme med alle de gode produkter, de kan avle. Hun har for nylig ansat en medarbejder til at sylte og forarbejde de liflige grøntsager fra køkkenhaven: Måske skal vi også i gang med at lave pølser, drømmer hun. Med råvarerne fra Skovsgaard når MadMarked langt, men Sus vil gerne have endnu flere lokale avlere til at producere til MadMarked. På ønskelisten står bl.a. en økologisk hønseavler til at levere æg og kyllinger. Langelandske drivhusgrøntsager som tomater og agurker er også en mangelvare. Ren mad giver job I aften er en håndfuld medarbejdere på job for at betjene buffetkunderne, og hen over sommeren har vel været beskæftiget i butik og cafe, de fleste nogle uger eller på deltid. Optimistisk vurderer Sus her efter de første fire-fem måneder, at forretningen vil skabe tre-fire arbejdspladser omregnet til fuld tid. Langelands turist- og erhvervsdirektør Anne Mette Wandsøe er imponeret. Hun har haft sine egne feriegæster med på fire besøg på Skovsgaard her i sommer, og hun har lokket dem med det nye MadMarked: Det er sommerens hit på Langeland, konstaterer hun og roser konceptet: Gæsterne kan først opleve den flotte køkkenhave, afgrøderne på markerne og dyrene i staldene. Og bagefter købe eller nyde de gode råvarer i butik og cafe. Jeg har stor respekt for Naturfonden, som i den grad har revitaliseret Skovsgaard og skabt en ny turistattraktion i attraktionen, siger direktøren. Eneste anke Jeg kunne godt ønske mig endnu flere madvarer produceret lokalt, så varerne er ikke bare er økologiske, men også bæredygtige. Det ville også skabe endnu flere lokale job, siger direktøren. Det ønske deler hun jo med Fakta: Skovsgaard MadMarked kombinerer fødevarebutik, cafe og restaurant. Det ligger på Skovsgaard Gods, Kågårdsvej 8, Hennetved, 5900 Rudkøbing Åbningstider til og med efterårsferien: Alle dage kl , torsdag kl Fra uge 43: Torsdag kl (med buffet), fredag, lørdag og søndag kl Find markedet på www. facebook.com/ skovsgaard. madmarked MadMarked findes også i Præstø, Lynæs og St. Heddinge Madmarkederne arbejder sammen, blandt andet leverer Skovsgaard både råvarer og forarbejdede produkter til de øvrige markeder MadMarkeds Sus, og Jesper Skibstrup, direktør for MadMarkedkonceptet i Danmark, skubber også på: Succesen med Skovsgaard MadMarked giver en god basis for, at lokale producenter begynder at lægge om til økologi. Det er bare med at komme i gang, siger han og roser den langelandske udgave af markedet: At drive et MadMarked kræver drive, energi og passion. Alle tre dele er til stede her på Langeland, som har vist sig at være det helt rigtige sted. Jeg synes, vi har bevist vores teori: Folk vil gerne have god mad lavet af lokale råvarer på en ordentlig måde. Og jeg vil gerne rette en varm tak til Naturfonden, som har stillet sit gods til rådighed. Sus glæder sig til jul Eventyret slutter ikke her. Sus vil holde åbent i butik og cafe året rundt. Sammen med Jesper har hun planer om at åbne en filial i Svendborg i efteråret og en webshop med grønne varer fra Skovsgaard Gods. MadMarked holder åbent hele året, Sus har særlige planer for efterårsferien, og til jul går det for alvor løs: Kan du ikke se det for dig? Parken dækket af sne, brændende fakler, varm hygge inden døre vi har jo de oplagte rammer. Jeg glæder mig allerede. 11

12 NÅR GASSEN GÅR AF BALLONEN Danmark er på vej mod en ny æra i udvindingen af fossile brændsler ORD JON DETLEFSEN & SØREN LARSEN ILLUSTRATION ØIVIND HOVLAND 12 Natur & Miljø nr

13 TEMA SKIFERGAS Dybvad i Nordjylland forbereder et fransk I energiselskab sig på at indlede et dansk gaseventyr. Fire kilometer nede i den danske undergrund ligger måske 186 milliarder kubikmeter skifergas og venter på at blive hevet op. Det vurderer United States Geological Servey (USGS). En mængde gas, som svarer til gasproduktionen på Nordsøen fra 1972 til 2011, i 39 år, og som forventeligt betyder en årlig milliardindtægt til den danske stat. Den indledende fase op til den første prøveboring koster mindst 200 millioner kroner og er i fuld gang. Skifergas ligger fanget i skiferlagene i undergrunden og udvindes ved hjælp af hydraulisk frakturering, populært kaldet fracking. Via horisontale boringer frigøres gas fra skiferlagene. I processen bruger man en blanding af vand, sand og kemikalier, der ved meget højt tryk pumpes ned i undergrunden og sprænger skiferen. Sandkornene holder revnerne åbne, og skifergassen frigøres og suges op til jordoverfladen gennem borehullet. Daværende energiminister Lykke Friis (V) gav i 2010 det amerikanske olie- og gasselskab Devon Energy tilladelse til efterforskning og udvinding af skifergas i Danmark. Franske Total overtog tilladelsen fra Devon Energy, men det har ingen indflydelse på den seksårige kontrakt om efterforskning og udvinding af skifergas i Nordjylland og i Nordsjælland. Delt ejerskab Tilladelserne lyder på licens til seks års efterforskning og udvinding af skifergas. Total ejer 80 procent af licensen, og den statsejede Nordsøfonden ejer de resterende 20 procent. Den forrige Energiminister, Martin Lidegaard, indførte et midlertidigt stop for yderligere tilladelser, indtil der er draget erfaringer fra de nuværende. Udvinding af skifergas ved hydraulisk frakturering er kontroversiel og har vakt stor røre i Nordamerika, hvor metoden er opfundet og udviklet, og hvor dens konsekvenser er begyndt at gå op for folk. Her raser debatten om fracking, der blandt andet beskyldes for at forurene grundvandet og for at sætte folkesundheden på spil. Omkostningerne ved fracking er enorme, ligesom mange mener, gevinsten også er det. Mens nogle herhjemme ser frem til et boom i udvikling og økonomisk vækst med et dansk skifergaseventyr, frygter andre risiciene for uoprettelige skader på natur, miljø og folkesundhed. Det handler om at tage en beslutning om, hvor vi vil hen. Sine Beuse Fauerby, DN 13

14 TO VIRKELIGHEDER Vi har endnu ingen langvarig erfaring med skifergas i Europa. Det kræver et blik over Atlanten for at få en fornemmelse af virkeligheden med hydraulisk frakturering ORD JON DETLEFSEN & SØREN LARSEN I Europa er den ukonventionelle skifergasudvinding stadig i sin spæde opstart. Her findes endnu ingen reelle erfaringer og undersøgelser, der kan fortælle om positive eller negative konsekvenser. Hydraulisk frakturering har været brugt i en lang årrække på Østersøen, men skifergasudvinding på den danske landjord har ikke fundet sted. Det er dog ingen nyhed i Nordamerika, der har oplevet kommerciel udvinding af skifergas i større omfang de seneste 25 år med en eksplosiv vækst det seneste tiår. Følgerne af hydraulisk frakturering er heller ingen nyhed i Nordamerika, hvor debatten er intens. Gasindustrien og myndighederne besidder en stålsat vilje til at udvinde, hvad udvindes kan. Og grønne organisationer, en lang række forskere og den fracking-ramte befolkning ser efterhånden mere og mere bekymrede til, mens verden forandrer sig for øjnene af dem. Finanskrisen I mange lokalsamfund oplever man et økonomisk boom, når de store olie- og gasselskaber kommer for at udvinde skifergas. Man frasælger eller leaser rettighederne til undergrunden under sin jord til gasselskabet og tjener potentielt gode penge. De mindre samfund i udkandtsområderne har været hårdt ramt af finanskrisen med fraflytninger og omfattende arbejdsløshed til følge, og generelt hilses gaseventyret velkommen af befolkning og politikere. Der sker en betydelig opblomstring, småbyerne kommer til live, det strømmer til med nye, arbejdshungrende indbyggere, og økonomien får et tiltrængt opsving. Men som årene er gået, har det vist sig, at der er en alvorlig bagside af medaljen. Intens udvinding af skifergas har store konsekvenser på mange niveauer. Der sker en markant, industrialiseret landskabsforandring med omfattende logistiske følger, tung lastbiltrafik og støj. Luft og vand forurenes af gas og kemikalier. Og der er alvorlige helbredsmæssige følger ved at leve tæt på skifergasboringerne. Generelt er forskningen i sundhedseffekterne af hydraulisk frakturering begrænsede. Men studier påviser sammenhænge mellem lavere fødselsvægt og fødselsdefekter, som for eksempel hjertefejl, ved børn født i områder med skifergasudvinding. Og flere Kilder CHPNY-Fracking-Compendium, EU departement miljø rapport fracking, Europa Kommissionen minimumsprincipper fracking, Fracking study Europe, Health-Report-Full-FINAL-sm, Rapport kemikalier US, Repraesentanternes Hus, Rapport metangas, luftforurening, USGS Don Gautier, Undiscovered Resources in the Alum Shale of Denmark, VVM skifergas efterforskningsboring Dybvad, DN-høringssvarskifergas Natur & Miljø nr

15 TEMA SKIFERGAS FRACKING I TAL United States Geological Servey (USGS) vurderer, at der findes 186 milliarder kubikmeter skifergas i den danske undergrund. Det svarer til 39 års gasproduktion i Nordsøen. studier dokumenterer en markant forhøjet forekomst af kemikalieforurening i luften omkring borestederne. Forurening, som ved flere lejligheder betegnes som potentielt kræftfremkaldende. Forgiftet drikkevand Undersøgelser viser en klar sammenhæng mellem forekomsten af metangas i private drikkevandsboringer og øget aktivitet af skifergasudvinding. Enkelte steder har det været nødvendigt at evakuere folk fra deres hjem på grund af eksplosionsfare fra metangassen. Og i adskillige tilfælde er et gasselskab blevet pålagt af myndighederne at sørge for levering af rent drikkevand til lokalbefolkningen, da lokale drikkevandsboringer har været forurenede af kemikalier. I Texas viser registreringer af brystkræft et sammenfald med skifergasudvinding. På nationalt plan falder antallet af tilfælde. Men i seks amter i Texas steg brystkræfttilfældene med 20 procent i perioden Da var samme seks amter hjemsted for den mest omfattende skifergasudvinding i Texas. Og udvindingen er steget markant siden. I en opsigtsvækkende retssag har en domstol i Texas netop tildelt familien Parr en erstatning på knap 3 millioner dollars. Familien bor blot 90 meter fra en skifergas-borerig i et af de seks ovennævnte amter i Texas. Siden 2008 har Lisa Parr lidt af stigende problemer med helbredet. Svimmelhed, kronisk næseblod, uregelmæssig hjerterytme, muskelspasmer og åbne sår. Senere har også hendes mand og datter fået samme symptomer. Læger fandt spor af 20 forskellige kemikalier i Lisa Parrs krop. Vi skal vælge Domstolen i Texas fandt det beviseligt, at skifergas-aktiviteterne bærer skylden for familien Parrs helbredsproblemer. Sagen er formentligt ikke slut endnu, da sagsøgte Aruba Petroleum ventes at anke dommen. Advokatfirmaet Carr & Carr i Oklahoma har følgende på listen over de problematikker, der ydes advokatbistand til: Naturgaseksplosioner og vandforurening efter fracking-ulykker. Her lever man i skifergasvirkeligheden. Herhjemme skal vi tage stilling til, hvilken virkelighed vi vælger. Valget står mellem kortsigtet økonomisk vækst-paradigme på den ene side og på den anden at passe på vores verden naturen, miljøet og med folkesundheden som en vigtig tilføjelse. VAND 19 MIO. LITER VAND Det gennemsnitlige vandforbrug ved fracking i USA er 19 mio. liter vand pr. boring. KEMIKALIER Ved hver boring tilsættes 0,05% kemikalier. Det er 9,5 ton kemikalier pumpet ned i undergrunden pr. boring. 6,8 ÅRS VANDFORBRUG Vandforbruget ved 9100 boringer er 1729 milliarder liter. Det svarer til den danske befolknings samlede vandforbrug i 6,8 år Et vandmængde svarende til danske gennemsnitfamiliers daglige forbrug. 3,8 MIO. LITER SPILDEVAND PR. BORING. 80% af bore-blandingen forbliver i undergrunden. 20% kommer retur. Det giver 3,8 mio. liter spildevand pr. boring. Svarende til 111 tankbiler. 905 X 558 X En vandmængde, der fylder 558 tankbiler = USGS vurderer, at det kræver mere end 9100 boringer at hente de 186 milliarder kubikmeter skifergas op den danske undergrund. 345,8 MILLIARDER LITER Kemikalieforbruget ved 9100 boringer er 86,4 milliarder liter. En mængde, der fylder 905 kemikalietankskibe. Spildevandsmængden ved 9100 boringer er 345,8 milliarder liter. Svarende til indholdet af kemikalietankskibe. 15

16 KEMI I UNDERGRUNDEN Ved udvinding af skifergas bruges en lang række skadelige kemikalier, der er kræftfremkaldende og luft- og vandforurenende. Men præcist hvilke, får vi først at vide, når udvindingsprocessen skal sættes i gang ORD JON DETLEFSEN & SØREN LARSEN ILLUSTRATION TROELS MARSTRAND forbindelse med den forestående prøveboring i I Nordjylland er der udarbejdet en VVM-redegørelse, der viser, hvilke kemikalier, som skal benyttes til prøveboringen. Da det er en prøveboring, bliver der ikke benyttet andre kemikalier end dem, der skal sørge for, at borehullet forbliver tæt hele vejen ned til skiferlaget. I følge VVMredegørelsen sker det med en række relativt harmløse stoffer. Miljøvurderingen tager ikke højde for risiciene ved en egentlig udvinding af skifergas, hvilket Danmarks Naturfredningsforening kritiserer i sine VVM-høringssvar. Her er det blandt andet VVM-rapportens opgørelse af kemikalier, der bliver kaldt Stærkt kritisabel. Det er foruroligende, at metoden, der er anvendt her, hverken følger de gældende danske og europæiske retningslinjer for grundvandsbeskyttelse og drikkevand, eller danske og europæiske retningslinjer for (risiko) vurdering af kemikalier, der kan indtages via drikkevand, luft og støv, skriver DN og mener i samme omgang, at VVM-rapporten kun er udført for at muliggøre skifergasprojektet. Mange høringssvar mod fracking DN er langt fra den eneste, grønne forening, som ser skeptisk på skifergasudvinding. NOAH Friends of the Earth Denmark, Net- 16 Natur & Miljø nr

17 TEMA SKIFERGAS værk til Oplysning om skifergas, Skifergas Nej Tak, Greenpeace og Frederikssund Klimaforening er alle kommet med omfattende høringssvar omkring det forestående projekt. Ligeledes har en lang række borgere indgivet høringssvar, og bekymringerne er mange. Radioaktivt materiale kan bores op fra undergrunden, ingen ved præcist hvilke kemikalier, der pumpes ned i undergrunden, frygt for jordskælv, øget luftforurening og, ikke mindst, at drikkevandet vil blive forurenet og dermed ødelagt. Utætte fra dag 1 Netop sundhedsrisiciene er et af problemerne, blandt flere. Skifergasboringerne passerer gennem grundvandsvandreservoirerne, og utætheder i konstruktionen vil kunne betyde, at farlige kemikalier blander sig i vores drikkevand. Det indebærer en betydelig sundhedsrisiko. Hos Danmarks Naturfredningsforening konstaterer man i høringssvaret, at et stort antal af skifergasboringerne er utætte allerede fra de tages i brug. USA har i uafhængige studier af brønde, etableret efter 2010, altså nye brønde, vist, at over 6.5 procent af brøndene lækkede allerede fra den dag, de blev etablerede, og disse tal inkluderer kun læk ved terrænafslutningen. Faktum er, at uanset hvordan man vender og drejer det, så viser disse tal, at der er en risiko. Kemikaliecocktails til alle boringer De såkaldte tilsætningsstoffer, man blander i det vand og sand, der pumpes ned i undergrunden, er nogle af de mest farlige og giftige kemikalier, man kan forestille sig. Blandt de hundredvis af forskellige kemikalier, der benyttes i processen ved udvinding af skifergas, er stoffer, der er kræftfremkaldende og kraftigt luftforurenende. Men det har ikke været let at få klarlagt, hvilke kemikalier, der benyttes. I USA har gasselskaberne en særlig klausul, der tillader dem at hemmeligholde kemikalieforbuget. De har lov at holde kortene tæt ind til kroppen som en forretningshemmelighed af hensyn til konkurrencen. Først efter en forespørgsel fra Komiteen for Energi og Handel under Repræsentanternes Hus oplyste en række selskaber, hvilke kemikalier, de benyttede. Oplysningerne om 750 forskellige kemikalier benyttet ved udvinding af skifergas blev publiceret i rapporten Chemichals used in hydraulic fracturing i april Men som rapporten selv nævner, har man stadig ikke fået det fulde overblik. I mange tilfælde, har olie- og gasselskaberne ikke været i stand til at give komiteen det fulde kemiske overblik over de hydrauliske fraktureringsvæsker, de brugte, konstateres det i rapportens indledning. Nogle af de farligste kemikalier i rapporten kan ses i bjælken til højre. Listen fortsætter med bly, Benzylklorid, Napthalen, Diesel og mange flere. Faktisk er der mere end 100 kræftfremkaldende stoffer og mere end 100 kraftigt luftforurenende stoffer listet op i rapporten. Samme rapport fortæller, at gasselskaberne, med hydraulisk frakturering, pumpede næsten 40 millioner liter kræftfremkaldende kemikalier ned i USA s undergrund i perioden fra 2005 til Siden 2009 er borehyppighed og tæthed øget eksplosivt. Den amerikanske skifergasproduktion er nået op på 611 milliarder kubikmeter. Til det arbejde har olie- og gasselskaberne brugt store mængder kemikalier. I forbindelse med boringen i Dybvad er det hovedsageligt boremudder, som bliver sendt ned i undergrunden. Det skal stabilisere borehullet, og det består primært af lermineraler, som er tilsat nogle kemikalier, som giver mudderet den rette konsistens. Nu skal der ikke udvindes gas i Dybvad - endnu, men ved gasudvinding skal skiferlaget først sprænges og efterfølgende skal revnerne holdes åbne, så gassen kan frigæres. Det sker ved hjælp af lang række kemikalier. I alt blev der i perioden 2005 og 2009 brugt milliarder liter fraktureringsprodukter, altså kemikalier, i boringerne et tal, som ikke indeholder det vand, som yderligere bliver tilføjet boringerne.i den amerikanske rapport opridses forskellige produkter, der indgår i 750 forskellige forbindelser. Af de produkter har det vist sig, at 650 af produkterne indeholder kemikalier, der enten er kræftfremkaldende, omfattet af den amerikanske vandbeskyttelseslov eller på listen over farlige luftforurenende stoffer i nogle tilfælde er de alle tre ting på én gang. Ingen kender langtidseffekten Frygten er altså, at kemikalierne forurener drikkevandet. Selvom det kun er en prøveboring, frygter mange, at det blot er startskuddet til et nyt gaseventyr, hvor boringerne kommer til at stå side om side med en uundgåelig luft- og vandforurening, Fortalere for fracking i Danmark har talt om, at tilfældene i USA er grelle, og at det ikke er dem, vi herhjemme skal skele til, når det kommer til internationale erfaringer på området. I stedet mener de, at vi skal se mod Canada. Men her er der heller ikke enighed om, at skifergasudvinding er ufarligt. I en rapport udarbejdet af en gruppe canadiske topforskere for det statslige Environment Canada opfordres der til forsigtighed i forhold til at udvinde skifergas. Der er grund til at tro at skifergasudvinding er en risiko for vandressourcerne, men omfanget af den risiko, og om substantiel skade allerede er sket, kan ikke vurderes på grund af mangel på videnskabelig data og forståelse, står der i rapporten, som af samme grund opfordrer til, at man går forsigtigt til værks, hvis man skal udvinde skifergas netop på grund af farer for at gøre skade på miljøet. NOGLE AF DE FARLIGSTE KEMIKALIER Ch Benzen, kræftfremkaldende opløsningsmiddel, kan forårsage fødselsskader og leukæmi. Akrylamid, kræftfremkaldende og skadeligt for nerver, arveanlæg og forplantningsevne. Ethylhexyl, ftalat, kræftfremkaldende og reproduktionshæmmende. Formaldehyd, kræftfremkaldende, skadelig for luftvejene. Toluen, opløsningsmiddel, der normalt tilsættes benzin. Luft- og vandforurenende og kræftfremkaldende. Ethylbenzen, meget brandfarligt stof. Vand- og luftforurenende. 17

18 SKAL DANMARK HENTE SKIFERGAS OP FRA UNDERGRUNDEN? Ja 15% SKIFERGAS Nej 53% Kilde Medlemssurvey medlemmer har fået spørgsmålet. Ved ikke 32% Der mangler en generel europæisk lovgivning for den ukonventionelle udvinding af skifergas. Men sådan skal det blive ved med at være, har Europa-Kommissionen besluttet ORD JON DETLEFSEN & SØREN LARSEN Frankrig og Bulgarien har helt forbudt hydraulisk frakturering, og senest barsler Tyskland med hårde restriktioner over for den ukonventionelle udvinding af skifergas, da beskyttelsen af drikkevandet og sundheden har den største værdi for os, som Tysklands miljøminister udtaler det. I en rapport fra 2011 vurderer EU-Parlamentets miljøudvalg, at udvinding af skifergas er for usikkert og risikabelt, at det er for omkostningsfuldt, og at den økonomiske og energimæssige gevinst kun er kortsigtet. Rapporten påpeger, at der ikke på nuværende tidspunkt findes et regelsæt, der i tilstrækkelig grad kan varetage den komplekse 18 Natur & Miljø nr

19 TEMA SKIFERGAS I INGENMANDSLAND proces med hydraulisk frakturering. Der er i forvejen en del regulativer, eksempelvis under minedrift, miljøregler, konventionel naturgasudvinding og så videre, der delvist kan dække skifergasudvinding, men der er afgørende huller, hvor der så at sige vil være lovløshed. Nogle af de mest kritiske huller i eksisterende, europæisk lovgivning er i godkendelse og kontrol med kemikalier og inden for behandling og omgang med forurenet spildevand, som er giftigt af kemikalier, og som også kan være fyldt med tungmetaller og potentielt radioaktivt. I rapporten overvejes det, om injektionen af kemikalier i den europæiske undergrund helt bør boykottes, eller at man, i det mindste, bør have fuld offentlighed om de benyttede kemikalier, hvis omfang lovmæssigt bør begrænses. Og så stilles der generelt spørgsmålstegn ved fornuften i at udvinde skifergas: Det er meget sandsynligt, at investeringer i skifergas-projekter, om overhovedet, vil have en meget begrænset effekt på gasforsyningen og ikke vil virke efter hensigten, da man ville give indtrykket af en garanti for gasforsyning i en tid, hvor signalet til forbrugerne bør være energibesparelse, mere effektive foranstaltninger og udskiftning (af fossile brændstoffer, red.). Rapporten tager udgangspunkt PRØVEBORING Dybvad i Nordjylland. Her skal foretages prøveboring efter skifergas for første gang i Danmarkshistorien. Her ses en vandboring, der udføres før selve prøveboringen i forholdene i Nordamerika, hvor skifergasudvinding på landjorden har fundet sted i større, kommercielt omfang længere tid end nogen andre steder. På baggrund af erfaringerne i Nordamerika vurderer EU-Parlamentets Miljøudvalg, at der ved skifergasudvinding vil være en høj risiko for langvarige negative effekter som grundvandsforurening, forurening af overfladevand og luftforurening, der vil være et betragteligt tab af land, en negativ indvirkning på biodiversiteten og omfattende støjgener. På trods af hullerne i europæisk lovgivning og på trods af de omfattende, negative risikovurderinger, besluttede Europa-Kommissionen tidligere i år, at der ikke skal foretages lovgivningsmæssige reguleringer på europæisk niveau. I stedet henstilles til de enkelte EU-medlemslande at følge en række principper for hydraulisk frakturering opstillet af Europa-Kommissionen. I henstillingen opfordrer Europa-Komissionen især medlemslandende til at: planlægge udviklinger og evaluere potentielle kumulative virkninger, inden de udsteder licenser. vurdere nøje, om der er miljømæssige påvirkninger og risici. Sikre, at borehullets integritet lever op til standarden for bedste praksis. kontrollere den lokale vand-, luft- og jordkvalitet inden aktiviteterne påbegyndes, så eventuelle forandringer eller risici kan blive overvåget og tacklet føre kontrol med luftemissioner, f.eks. drivhusgasser, ved at separere gasserne. informere offentligheden om brugen af kemikalier i individuelle borehuller. Sikre, at operatører gennemfører projektet ved hjælp af bedste praksis. Henstillingerne er ikke juridisk bindende, og der vil fortsat være en mangelfuld europæisk lovgivning inden for ukonventionel gasudvinding med alvorlige mangler på kritiske områder. 19

20 HVAD ER MILJØ- OG SIKKERHEDMÆSSIGT FORSVARLIGT? I Frederikshavn Kommune er der bekymringer over skifergas-planerne. Til trods for, at kommunen selv gav Total lov til at foretage en prøveboring ORD JON DETLEFSEN & SØREN LARSEN ILLUSTRATION ØIVIND HOVLAND VVM -redegørelsen sagde, at der ikke var noget sikkerhedsmæssigt uforsvarligt i at udføre en prøveboring. Derfor gav byrådet i Frederikshavn selskabet Total tilladelse til at iværksætte projektet. Men selvom gasselskabet har fået lov at prøvebore, så er der stadig bekymringer at spore hos borgmesteren for Danmarks nordligste kommune, Birgit S. Hansen (S). Hun kan ikke bestemme, om der skal bores, eller om der i fremtiden skal udvindes gas. Folketinget har kontrollen over undergrunden. Det store spørgsmål, der melder sig hos Birgit S. Hansen, er, hvor langt Folketinget vil lade olie- og gasselskaberne gå i bestræbelserne på at udvinde den gas, som nogen håber og andre frygter findes i den nordjyske undergrund. Et spørgsmål, som hun mener, politikerne fortsat mangler at svare på med andet end at det skal være miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ikke en ønskesituation Det er der, jeg siger, hør her, vi bor her, det er os, der er afhængige af og fortsat gerne vil have verdens stort set reneste grundvand. Jeg bor selv under en kilometer fra borestedet, men også for den her kommunes skyld, er jeg meget interesseret i, hvad der kan ske og skal ske. Om gassen skal op, siger borgmester Birgit S. Hansen. Det er ikke en ønskesituation, hvor vi går og glæder os over, at vi bliver det første sted i Danmark, hvor staten har givet lov til at søge efter skifergas, og om det eventuelt skal udvindes. Det vil jeg ikke sige, at jeg er lykkelig for som borgmester, siger Birgit S. Hansen, som har haft en del overvejelser over konsekvenserne ved skifergasudvinding. Hvad er forsvarligt? Overvejelserne har jo klart været, om der kan ske skader på mennesker og natur. Der kan man sige helt klart, at der har været flere historier. Nogen mere eller mindre sandfærdige. Men hvad betyder det, når man nu har både en efterforskningsboring og måske en reel udvinding af skifergas? Og der har jo været det her med grundvandet, det har vi jo tænkt meget over. Om det kan tage skade. Der må vi jo sige, at i forhold til en efterforskningsboring giver kun tilladelse på baggrund af en VVM-undersøgelse, som siger, at der ikke bliver gjort noget, som gør uoprettelig skade på miljø eller mennesker. Men når det så er sagt, så efterlyser jeg, at 20 Natur & Miljø nr

SKIFERGAS? Lækatten Mød Danmarks lille ADHD-ramte rovdyr LÆS OM... Naturen har tabt mælet

SKIFERGAS? Lækatten Mød Danmarks lille ADHD-ramte rovdyr LÆS OM... Naturen har tabt mælet DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Det er godt for din hjerne s. 3 DN klager og klager... Og klagerne er vigtigere end nogensinde før s. 5 Verdens natur har brug for hjælp DN til topmøde i Sydkorea s. 7 egeringen

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport.

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil med denne anbefaling gøre

Læs mere

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Torsdag 4. dec. 2014 Oplæg af Sine Beuse Fauerby. Energi

Læs mere

Skal økologi absolut være så dyrt?

Skal økologi absolut være så dyrt? Skal økologi absolut være så dyrt? Regeringen vil fordoble det økologisk dyrkede areal inden 2020. Men det går for langsomt. Derfor har Fødevareministeriet lavet et såkaldt servicetjek, hvor man blandt

Læs mere

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Frederikshavn Kommunalbestyrelse Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 DK- 9900 Frederikshavn Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Kære Byråd i Frederikshavn

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt G R UND- OG NÆ RHEDS NOT AT Den 7. februar 2013 Departementet: Ref. Stkj/svfri Sagsnummer: KOMMISSIONENS HENSTILLING om minimumsprincipper for efterforskning

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1. Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg.

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 76 Offentligt J.nr. 2015-6297 Den 24. september 2015 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet

Læs mere

Svar: Tak hr. formand, og tak for at få muligheden for at uddybe regeringens planer i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas.

Svar: Tak hr. formand, og tak for at få muligheden for at uddybe regeringens planer i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 79 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 24. september 2015 om regeringens planer i forbindelse

Læs mere

Maria Klitgaard. Lene Morthensen Sendt: 10. juni 2014 15:33 Til: Fra:

Maria Klitgaard. Lene Morthensen Sendt: 10. juni 2014 15:33 Til: Fra: Maria Klitgaard Fra: Lene Morthensen Sendt: 10. juni 2014 15:33 Til: 'sek@klimabevaegelsen.dk' Emne: SV: Høringssvar til VVM-Redegørelse om Vendsyssel-2, Skifergas ved Dybvad / Klimabevægelsen i Danmark

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Høringssvar til VVM-Redegørelse og Miljørapport for Efterforsningsboring Vedsyssel-1 Skifergas ved Dybvad

Høringssvar til VVM-Redegørelse og Miljørapport for Efterforsningsboring Vedsyssel-1 Skifergas ved Dybvad 3. udkast, 4/5-2014 Høringssvar til VVM-Redegørelse og Miljørapport for Efterforsningsboring Vedsyssel-1 Skifergas ved Dybvad Af Netværk til oplysning om Skifergas Vi mener ikke der er redegjort fyldestgørende

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul

Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul Dialogmøde om skifergas 27. feb 2014 Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul Herunder uddrag af rapporterne: Skifergas - Fakta om miljøbekymringerne (Den Internationale Gasunion, IGU) Skifergas

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø pr. 26. august 2013 Sagsbehandler LEMR, Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13

Læs mere

Tilladelse til etablering og indvinding fra 2 vandindvindingsboringer ved Ovnstrupvej 6, 9352 Dybvad

Tilladelse til etablering og indvinding fra 2 vandindvindingsboringer ved Ovnstrupvej 6, 9352 Dybvad Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Total E&P Denmark B.V. Att: Henrik Nicolaisen Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 17.oktober 2012

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 42 marts 2013

Nyhedsbrev nr. 42 marts 2013 Tirsdag d. 5. marts 2013 Nyhedsbrev nr. 42 marts 2013 Jan Skriver s fotoudstilling på Nordkraft blev en stor suces: Udstillingen åbnede officielt med fernisering søndag d. 10. februar kl. 16.00. Mange

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

ZA6584. Flash Eurobarometer 420 (Attitudes of Citizens towards Shale Gas in Selected European Regions) Country Questionnaire Denmark

ZA6584. Flash Eurobarometer 420 (Attitudes of Citizens towards Shale Gas in Selected European Regions) Country Questionnaire Denmark ZA68 Flash Eurobarometer 0 (Attitudes of Citizens towards Shale Gas in Selected European Regions) Country Questionnaire Denmark FL0 Attitudes of citizens towards shale gas in selected European regions

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, november 2013 Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13, sagsansvarlig: LEMR 1. Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø pr. 26. august 2013 Sagsbehandler LEMR, Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012 ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012 Sne, sjap, kulde og bilen vil ikke starte. eller sne, smukke landskaber, hygge indendøre, glögg. Begge dele er jo vinter, men mediernes fokus og måske vores eget?

Læs mere

Skifergas i Danmark hva med grundvandet?

Skifergas i Danmark hva med grundvandet? Skifergas i Danmark hva med grundvandet? Anders R. Johnsen Geokemisk Afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Hvor og hvor meget gas? Teknisk

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej?

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? Salget af elektroniske cigaretter går forrygende herhjemme, men de er ikke nær så ufarlige, som producenterne får dem til at lyde, lyder advarslerne Af Heidi Pedersen,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 30.3.2012 2011/2309(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om de industrielle, energimæssige og øvrige aspekter af skifergas og -olie (2011/2309(INI))

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas ved Dybvad

Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas ved Dybvad Frederikshavn Kommune Center for Teknik og Miljø Rådhus Allè 100 9900 Frederikshavn Mail: tf@frederikshavn.dk København 10. juli 2013 Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Af naturvejleder Villy K. Hansen, Naturstyrelsen Vendsyssel Da det kan være alt for sjældent at handicappede kommer ud i naturen, har Naturstyrelsen Vendsyssel

Læs mere

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 233 Offentligt Skifergas Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 SOCIAL BASELINE STUDY RESUMÉ

EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 SOCIAL BASELINE STUDY RESUMÉ 1 EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 SOCIAL BASELINE STUDY RESUMÉ KORTLÆGNING AF DEN SOCIOØKONOMISKE kontekst Rambøll har udarbejdet en omfattende kortlægning af den socioøkonomiske kontekst i forbindelse

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

NOTAT. Studierejse - skifergas i USA 20.-24. april 2015

NOTAT. Studierejse - skifergas i USA 20.-24. april 2015 NOTAT 3. juni 2015 Sagsnr.: 2015060017 ssj/dir Studierejse - skifergas i USA 20.-24. april 2015 Sammenfatning af studietur vedrørende skifergas læring og opmærksomhedspunkter i en dansk sammenhæng 1. Etablering

Læs mere

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Tale ved gallamiddag i Silkeborg den. 18.01.13 Kære Rotary-venner og venner af Rotary Kære præsident: Jette Phillipsen

Læs mere

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Afgørelse Klage over Energistyrelsens godkendelse af boreprogram Vendsyssel-1

Afgørelse Klage over Energistyrelsens godkendelse af boreprogram Vendsyssel-1 [XXX] Total E&P Denmark B.V. Energistyrelsen, j.nr. 2014-777 Fremsendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Christian Roslev Læst: :30. Kirsten Haumann Læst: :33

Christian Roslev Læst: :30. Kirsten Haumann Læst: :33 Maria Klitgaard Fra: Lene Morthensen Sendt: 11. juni 2014 09:30 Til: 'sek@klimabevaegelsen.dk' Emne: SV: SV: Høringssvar til VVM-Redegørelse om Vendsyssel-2, Skifergas ved Dybvad / Klimabevægelsen i Danmark

Læs mere

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. www.silkeborg-p-d.dk. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene Split Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene www.silkeborg-p-d.dk Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen August 2007 Siden er det blevet til rundt regnet 50 store

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

nyhedsbrev nr. 45

nyhedsbrev nr. 45 E-mail nyhedsbrev nr. 45 Da vi på årsmødet måtte sige farvel til Mette og Christian har vi brug for et par stykker, som kunne tænke sig at være med i bestyrelsen. Sune er indtrådt som bestyrelsesmedlem,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 ENVIRONMENTAL BASELINE STUDY RESUMÉ

EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 ENVIRONMENTAL BASELINE STUDY RESUMÉ 1 EFTERFORSKNINGSBRØND VENDSYSSEL-1 ENVIRONMENTAL BASELINE STUDY RESUMÉ KORTLÆGNING AF MILJØET Rambøll har udarbejdet en omfattende kortlægning af miljøet i forbindelse med Efterforskningsbrønd Vendsyssel-1.

Læs mere