Lækatten Mød Danmarks lille ADHD-ramte rovdyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lækatten Mød Danmarks lille ADHD-ramte rovdyr"

Transkript

1 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Det er godt for din hjerne s. 3 DN klager og klager... Og klagerne er vigtigere end nogensinde før s. 5 Verdens natur har brug for hjælp DN til topmøde i Sydkorea s. 7 egeringen vil fordoble det økologisk dyrkede areal inden Men det går for langsomt. Derfor har Fødevareministeriet lavet et såkaldt servicetjek, hvor det blandt andet forslår at mindske de store prisforskelle mellem økologiske og konventionelle fø- DN byder på naturoplevelser landet over s. 9 #3 SEPTEMBER 2014 konventionel kylling hos landmanden, mens forbrugerne kan komme til at betale op mod 100 kroner mere for den økologiske kylling. Det skyldes blandt andet, at detailhandlen beregner avancen procentuelt og dermed tjener mere i kroner og ører på økologiske varer end på de konventionelle. Økologisk landbrug er selvfølgelig en dyrere produktionsform, fordi den tager hensyn til natur og miljø. Men når varerne samtidig fordyres af, at både moms og butikkernes fortjeneste udregnes procentuelt, har vi et seriøst problem med at afsat de økologiske varer, siger Rikke Økologi er godt. For vores natur, miljø og drikkevand. Men økologi er også dyrt. Særligt kyllingerne, som du snildt betaler 100 kroner mere for, hvis de er økologiske. Hvorfor skal økologi være så pokkers dyrt? Af Ulf Joel Jensen Freelance journalist devarer. Dyre kyllinger Et af problemmerrne, ifølge Fødevareministeriets servicetjek, er, at de økologiske varer fordyres voldsomt gennem forædlings- og salgsleddene, inden de når hylderne i butikkerne. politisk seniorrådgiver i DN. Lundsgaard, der er landbrugs- Eksempelvis er der kun 25 kroners forskel på produktionsprisen på en økologisk og en Læs mere s. 3 På tur i dansk natur Her er helt fantastisk. s. 8 Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 456 Offentligt DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING NR. 3 SEPTEMBER 2014 Danmarks Naturfredningsforening Nr. 3 sep TEMA SKAL VI HAVE SKIFERGAS? Politikerne siger, det skal være forsvarligt at hente gassen op, men hvad betyder det? Naturen har tabt mælet siger Rune Engelbreth, der betegner sit seneste ti-år som en naturfremmed danskers genopdagelse af Danmark Lækatten Mød Danmarks lille ADHD-ramte rovdyr FAR VILD I NATUREN NATURPORTRÆT Skal økologi absolut være så dyrt? LÆS OM... Ud i efteråret DYR ØKOLOGI / GODE EFTERÅRSTURE / NATURENSDAG / BIODIVERSITETS TOPMØDE OG MEGET MERE... R INTERVIEW AVISEN NATUR & MILJØ

2 Keb Loft Jacket Keb Fleece Jacket Keb Trousers Keb KLAR TIL FRILUFTS- LIVETS HØJDE- PUNKTER Keb er Fjällrävens mest avancerede friluftstøj, der er udviklet til krævende vandreture, hvor bevægelsesfrihed er lige så vigtigt som slidstyrke og beskyttelse i vanskeligt terræn. Det er produkter, der er velegnede, når du sigter mod toppen af Sveriges højeste bjerg Kebnekaise eller et af friluftslivets andre højdepunkter. Se hele Keb-serien på

3 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Kvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl.). Gratis forsendelse ved ordre over 500 kr. Ved ordre under 500 kr pålægges der 50 kr i forsendelsesudgifter. Blokpakken Vores mest eftertragtede pakke, som består af foderhuset Moldau og 4 foderblokke a 300 g: en original, en frøblok, en insektblok og en blok med bær. Art kr. 129,- Bemærk: Foderblokken herunder passer til huset Slagtilbud Foderblok til rødhalsen Foderblokken er lavet specielt med henblik på rødhalsen, men er også højt elsket af andre fugle. Blokken er lavet af vort patenterede fedt af animalske og vegetabilske fedtstoffer, tilsat malede jordnødder, frugt, frø og tørrede melorme ca. 300 g TILBUD kr. 15,- Fra 10 stk. kun kr. 12,- / stk Fra 20 stk. kun kr. 10,- / stk (10-pak) Kun kr. 15,- Tulipan Chrysantha På tlf & kan du afgive din bestilling eller GRATIS bestille det 148 siders katalog med megen information og mange nyttige tip. Annoncens priser gælder til og med 31. december stk Tulipaner Granada Halvåben Redekasse Med redekassen i WoodStone, kan du tilbyde din haves fugle et virkeligt behageligt miljø. Vi giver 10 års garanti på alle redekasser i Woodstone. Kassen her egner sig til: rødhals, gærdesmutte, grå fluesnapper og hvid vipstjert x 25,5 x 15 cm kr. 125, (7-pak) Kun kr. 15,- Tulipan Saxatilis (smørpakken) kr. 79,- Hus + 2 glas jordnøddesmør Slagtilbud 129,- Foderhus + 1 kg egernblanding Nyt Gratis 148 siders katalog VIVARA å r s Garanti Udkommer 10. september Danmarks Naturfredningsforening Nr. 3 sep TEMA Politikerne siger, det skal være forsvarligt at hente gassen op, men hvad betyder det? DN. siger Rune Engelbreth, der betegner sit seneste ti-år som en naturfremmed danskers genopdagelse af Danmark NATURPORTRÆT Mød Danmarks lille ADHD-ramte rovdyr DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING #3 SEPTEMBER 2014 Skal økologi absolut være så dyrt? INTERVIEW konventionel kylling hos landmanden, mens forbrugerne kan Økologi er godt. For vores natur, miljø og drikkevand. Men økologi komme til at betale op mod 100 kroner mere for den økologiske er også dyrt. Særligt kyllingerne, som kylling. Det skyldes blandt andet, at du snildt betaler 100 kroner mere for, detailhandlen beregner avancen procentuelt og dermed tjener hvis de er økologiske. Hvorfor skal mere i kroner og ører på økologiske varer end på de konventionelle. økologi være så pokkers dyrt? Økologisk landbrug er selvfølgelig en dyrere produktions- Af Ulf Joel Jensen Fr elance journalist devarer. form, fordi den tager hensyn til natur og miljø. Men når varerne samtidig fordyres af, at både Dyre kyllinger egeringen vil fordoble Et af problemmerrne, ifølge Fødevareministeriets servicetjek, er, udregnes procentuelt, har vi et FAR VILD I areal inden Men at de økologiske varer fordyres seriøst problem med at afsat de R det går for langsomt. voldsomt gennem forædlings- og økologiske varer, siger Rikke moms og butikkernes fortjeneste det økologisk dyrkede NATUREN Derfor har Fødevareministeriet salgsleddene, inden de når hylderne i butikkerne. politisk seniorrådgiver i DN. Lundsgaard, der er landbrugs- lavet et såkaldt servicetjek, hvor det blandt andet forslår at mindske de store prisforskelle mellem kroners forskel på produktions- Eksempelvis er der kun 25 Det er godt for din hjerne s. 3 økologiske og konventionelle fø- prisen på en økologisk og en Læs mere s. 3 DN klager og klager... AVISEN NATUR & MILJØ Og klagerne er vigtigere end nogensinde før s. 5 Verdens natur har brug for hjælp Ud i efteråret På tur i dansk natur DN til topmøde i Sydkorea DN byder på naturoplevelser landet Her er helt fantastisk. s. 7 over s. 9 s. 8 DYR ØKOLOGI / GODE EFTERÅRSTURE / NATURENSDAG / BIODIVERSITETS TOPMØDE OG MEGET MERE... Telefon: Ansvarshavende: Vibeke Lyngse Redaktør: Kristian Ørsted Pedersen Design: Morten Gorm, Annoncesalg: DG Media tlf.: , i har tabt mælet, når det kommer til naturen, siger Rune Engelbreth. V Læs interviewet med debattøren og forfatteren, der er bogaktuel med Den danske naturs genkomst. Se side Af Kristian Ørsted Pedersen, redaktør I DENNE UDGAVE SER VI PÅ skifergas, Vivara Naturprodukter 10 stk Tulipaner Smørpakken Dublin som befinder sig dybt, dybt under jordens overflade. Kig op, drenge, sagde salig onkel Poul altid, når vi gik på opdagelse i verden. Det er de gratis glæder! belærte han. Hos verdens fossilindustri kigger man kun ned. Det er ikke gratis. Det er heller ikke bæredygtigt eller fordrende for en grøn omstilling. Det store spørgsmål er, om vi skal lade det fossile brændsel forblive i undergrunden, eller om vi skal tvinge det op og brænde det af. Det er sandsynligvis ikke risikofrit, og regeringen siger, det skal være miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ingen vil dog uddybe, hvad det betyder. Læs lederen side 5 og temaet om skifergas side 12. Naturen er blevet tavs. Det er Rune Engelbreht ikke. I en ny bog, Den danske naturs genkomst, opfordres vi til at genopdage naturen og finde ordene igen. Natur & Miljø har mødt forfatteren, der de seneste 10 år har kastet sig over naturens sag. Læs interviewet på side 26. Hvis der kunne hæftes diagnoser på danske dyr, så ville lækatten stå i gruppen af ADHD-ramte. Jan Skriver har tegnet et naturportræt af det lille rovdyr, der lever stærkt og dør ungt. Læs med side 34. Husk at magasinet Natur & Miljø har en søster. Nemlig Avisen Natur og Miljø. Her rejser vi spørgsmålet, hvorfor økologiske varer skal være dyrere end ikke-økologiske. I Avisen finder du også dine medlemsfordele og hundredvis af ture ud i naturen. God fornøjelse. 10 Egernpakken DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING NR. 3 SEPTEMBER 2014 Verdens natur har brug for hjælp DN til topmøde i Sydkorea s. 8 Ud i efteråret DN byder på naturoplevelser landet over s. 12 På tur i dansk natur Her er helt fantastisk. s. 10 Og klagerne er vigtigere end nogensinde før for naturen og for demokratiet s. 6 DN klager SKAL VI HAVE SKIFERGAS? FAR VILD I NATUREN Det er godt for din hjerne s. 4 Naturen har tabt mælet Af Ulf Joel Jensen Freelancejournalist R mere i kroner og ører på økologiske varer end på de konventionelle. Økologisk landbrug er selvfølgelig en dyrere produktionsform, fordi den tager hensyn til natur og miljø. Men når varerne samtidig fordyres af, at både Dyre kyllinger Et af problemerne, ifølge Fødevareministeriets servicetjek, er, ste udregnes procentuelt, har moms og butikkernes fortjene- egeringen vil fordoble det økologisk dyrkede at de økologiske varer fordyres vi et seriøst problem med at få areal inden Men voldsomt gennem forædlings- og afsat de økologiske varer, siger det går for langsomt. salgsleddene, inden de når hylderne i butikkerne. brugspolitisk seniorrådgiver i Rikke Lundsgaard, der er land- Derfor har Fødevareministeriet lavet et såkaldt servicetjek, Eksempelvis er der kun omkring 25 kroners forskel på pro- hvor man blandt andet foreslår at mindske de store prisforskelle duktionsprisen på en økologisk mellem økologiske og konventionelle fødevarer. landmanden, mens forbrugerne Læs mere s. og en konventionel kylling hos 3 Økologi er godt. For vores natur, miljø og drikkevand. Men økologi er også dyrt. Særligt kyllingerne, som du snildt betaler 100 kroner mere for, hvis de er økologiske. Hvorfor skal økologi være så pokkers dyrt? Lækatten LÆS OM... kan komme til at betale op mod 100 kroner mere for den økologiske kylling. Det skyldes blandt andet, at detailhandlen beregner avancen procentuelt og dermed tjener Skal økologi absolut være så dyrt? DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING #3 SEPTEMBER 2014 Tryk: Evers-Druck GmbH Emas-certificeret Papir: GraphoMatt. Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni Læsertal: for 2. & 3. kvt Kilde: Index Danmark/Gallup Forside: Øivind Hovland Faste deadlines for indberetning af ture Nr. 1 udkommer 1. mar. dækker perioden 5. mar jun. Indberetningsfrist 15. januar. Nr. 2 udkommer 1. jun. dækker perioden 5. jun sep. Indberetningsfrist 15. april. Nr. 3 udkommer 1. sep. dækker perioden 5. sep nov. Indberetningsfrist 15. juli. Nr. 4 udkommer 15. nov. dækker perioden 20. nov mar. Indberetningsfrist 1. oktober. Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening Præsident: Ella Maria Bisschop-Larsen Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Telefon: , Telefax: , hjemmeside: Danske Bank konto nr Giro nr Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via Kontingent: Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister. 3

4 Side 12 Skifergas er et hot emne i den danske debat. Skal vi hive det op, eller lade det blive i undergrunden. Flere europæiske lande har enten forbudt det eller udskudt beslutningen. I Danmark skal franske Total i gang med en prøveboring, men er det en god idé. Bliv klogere på skifergas fra side 12. Naturens stemme Skifergas guld eller gambling? Nyheder og noter Sidste nyt fra naturens verden Folk og Fortællinger landskabets historie Madmarked Trængsel, travlt og tilløbsstykke Tema: Skifergas Hvad er op og ned Interview: Rune Engelbreth Larsen Naturforkæmperen Billedgalleriet Send dit bedste billede og vind Naturportræt: Lækat Energisk lille rovdyr Biodiversitet Så langt er vi fra målet 42 Bøger Nye bøger om natur og miljø 44 Spis naturen Efterårsurter i vild Kimchee Madmarked på Skovsgaard Værd at rejse efter s Naturkatapulten Bål sådan gør du Lækat utrættelig jæger. Naturportræt. s Naturen på kryds og tværs Løs, send ind og vind Landskabets historie 10 års research er slut. s. 10 Ildens hemmeligheder Naturkatapulten. s Natur & Miljø nr

5 NATURENS STEMME SKIFERGAS guld eller gambling? anmark betaler i disse år af på en milliard kroner stor miljøgæld, der stammer fra de voldsomme forandringer af det danske landskab i årene 1940 til 1970, hvor tusinder af vandløb blev rettet ud og lagt i rør, moser udtørret og ødelagt, enge og søer drænet og udtørret, marine nor og fjorde inddæmmet og udtørret for at skaffe arbejde og mere landbrugsjord. Alt sammen politisk besluttet og betalt af befolkningen som nu igen må til lommerne denne gang for at få rettet op på overgrebene på naturen og forurening af vandmiljøet. Alt tyder på, at politikerne er ved at begå samme fejltagelse som i de trange tider efter 2. verdenskrig i håb om at finde guld i Danmarks undergrund i form af skifergas. Skifergas er en gas, der ligger i undergrundens i lag, som er dannet på havbunden for millioner af år siden. Skifergas er en fossilt brændstof, ligesom olie og kul, og udleder CO2, når den forbrændes. Den nøjagtige klimabelastningen ved afbrænding af skifergas er usikker, men sikkert er det, at belastningen mindst er som naturgas og formentlig på højde med kul. Udvinding af skifergas strider klart imod anbefalingerne fra FN om, at størstedelen af de fossile brændsler, vi kender, skal blive i jorden, hvis den globale opvarmning skal kunne holdes på et for os og kloden forsvarligt niveau. Den danske regering har desuden en målsætning om, at Danmark skal være fri af fossile brændsler i energiforsyningen i Derfor mener DN ikke, vi skal brug penge på en ny fossil energi. Skifergas vil øge den globale beholdning af fossile brændsler, hvilket får prisen på fossil energi til at falde og dermed øges forbruget og gør investeringer i vedvarende energi urentable. Samtidig påvirker skifergasudvindingen natur og landskab negativt og er en trussel med vores rene grundvand. Desuden viser nye beregninger fra økonomiske eksperter, at dansk skifergas er en tvivlsom forretning for statskassen. Årsagen er de betydelige omkostninger forbundet med de tusindvis af brønde, der kræves for at få skifergassen op. DN har på det kraftigste opfordret Regeringen og Folketinget til helt at opgive skifergasudvinding i Danmark og i det mindste melde klart ud til befolkningen, om de mener skifergas skal være en del af fremtidens energiforsyning i Danmark, så vi kan stille dem til regnskab for endnu en historisk gambling med vores fælles naturværdier.. Af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening ET HØJT MEDLEMSTAL GIVER STYRKE TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Du kan styrke DN ved at forære et husstandsmedlemskab til din ægtefælle/samlever. For kun 95 kr. om året kan samboende få et medlemskab af DN, som giver alle medlemsfordele eksklusive Natur og Miljø. TAK for din opbakning! KLIK IND PÅ eller ring til Medlemsservice tlf mellem kl. 10 og kl. 15 (fre. kl. 14) 5

6 Kilde NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration, USA) OM VERDENS KLIMA Juni måneds globale havtemperatur var 0,64 grader celsius over gennemsnittet for det 20. århundrede. Det er den højeste målte havtemperatur for juni. Juni måneds globale temperatur for både hav og landjord er den højest målte temperatur nogensinde. 0,72 grader celsius over gennemsnittet i det 20. århundrede. New Zealand kunne notere den varmeste juni, siden de begyndte at måle i Frankrig kunne notere den 5. varmeste juni i landets 115-årige database. Temperaturen var 1,3 grader celsius over gennemsnittet for perioden Grønland oplevede rekordvarm juni. Ifølge DMI blev der målt en ny maksimumtemperatur for juni måned i Kangerlussuaq på 23,2 grader celsius. Der er blevet målt temperature på stedet siden VI MENER, DER LANGT, LANGT NEDE GEMMER SIG STORE ENERGILAGRE! DN-projekt De Små Mårdyr Fem arter regnes til de hjemmehørende små danske mårdyr: ilder, husmår, skovmår, brud og lækat. For ilder, brud og lækat ved man lidt om deres levevis, udbredelse og bestandsudvikling. Men ikke nok. Derfor vil DN søge midler til et projekt, som skal belyse disse arters levevis og situation. I realiteten ved man f.eks. ikke, om bestandene af ilder, brud og lækat er stabile eller i tilbagegang. Vil du følge projektet, kan du på Facebook melde dig til gruppen De små mårdyr. Total har fået licens til seks års efterforskning og udvinding af skifergas. Natur & Miljø ville gerne have stillet franske Total spørgsmål om skifergas og den danske licens. Men Henrik Nicolaisen fra Total ønskede ikke at medvirke i Natur & Miljø. Læs temaet om skifergas s. 12. Ny fotobog og guide til Københavns grønne områder KØBENHAVNERGRØN fortæller om 100 af de mest spændende grønne og rekreative områder i København og byens nærmeste omegn. Bogen udspringer af fotoudstillingen KØBENHAVNER- GRØN, og den fortæller også, hvordan man finder de enkelte steder, enten det er ude i periferien eller nærmest midt på Rådhuspladsen. Udgiver Life Publishing Udstillingen vises på Højbro Plads frem til slutningen af oktober. 6 Natur & Miljø nr

7 NYHEDER Danmarks guldsmede kortlægges Et tidligt forår og en varm sommer har været et perfekt afsæt for Atlasprojektet Danmarks Guldsmede, der i løbet af de næste tre år skal fortælle os, hvordan de danske guldsmede har det. Der er guldsmede over Danmark fra april til udgangen af oktober. Hver art har sin cyklus, og der kommer stort set nye guldsmede på vingerne hele sommerhalvåret, siger guldsmedeeksperten Kent Olsen, der er biolog på Naturhistorisk Museum i Aarhus og en af foregangsmændene i Atlas-projektet. Atlasprojektet Danmarks Guldsmede bygger på begrebet Citizen Science, der kan oversættes til borgervidenskab, og vi opfordrer alle danskere til at bidrage, hvis de ser en guldsmed og har held til at få taget et foto af fundet med deres mobiltelefon. Vi arbejder på at præsentere en mobil-applikation, hvor man kan uploade sine billeder til et forum, hvor fagfolk så vil kunne artsbestemme den pågældende guldsmed. Når vi har dato og GPS-positioner på fundene, vil vi brik for brik i løbet af de næste tre år kunne vise et nuanceret billede af de danske guldsmedes udbredelse, siger Kent Olsen. Hjemmesiden beskriver det landsdækkende projekt. Atlasprojektet er et samarbejde mellem hjemmesiden og Naturhistorisk Museum i Aarhus. LIMFJORDEN HÅRDT RAMT AF ILTSVIND Sommeren 2014 gav Limfjorden et miljømæssigt slag i solar plexus, da kraftigt iltsvind ramte cirka en tredjedel af farvandet, så blåmuslinger, børsteorme og andre bunddyr i stort tal bukkede under i flere bredninger. Der blev noteret fiskedød mod slutningen af juli, da stimefisk skyllede i land flere steder i fjorden. Ikke siden 1999 har situationen været så slem i Danmarks største fjordområde. Iltsvindet kommer på trods af, at Vandmiljøplanerne har reduceret udvaskningen af kvælstof til Limfjorden med 40 procent siden 1980 erne. Varmt vejr og vindstille trykkede på aftrækkeren, så fjordens ammunition af næringsstoffer eksploderede i massiv algevækst, der i sidste ende resulterede i et massivt iltsvind med frigivelse af svovlbrinte fra bunden. Har du lidt tid til overs, og lyst til at gøre en forskel for naturen, er du måske vores nye medlemstegner! Med telefonen som værktøj kan du hjemmefra tjene lidt ekstra ved at tegne nye medlemmer for Danmarks Naturfredningsforening. Ring til Lene Smith på tlf og hør, hvad vi kan tilbyde, og hvad vi forventer, eller send en mail til MALARIA-FRI SAFARI SYDAFRIKA Foto Mabeck Tag med til biologernes private paradis i det smukke, vildtrige Waterberg reservat. Danske biologer/medejere er dine expert-rejseledere i et oplevelsesmættet kvalitets-program. Max. 12 deltagere, 12 eller 15 dage all-inclusive: hhv kr. Okt./nov. og feb. eller /

8 Folk og Fortællinger Med to-bindsværket Folk og Fortællinger afslutter Kjeld Hansen 10 års arbejde med at beskrive det danske landskabs historie. ORD KRISTIAN Ø. PEDERSEN FOTO TERRITORIUM Gamle kort er vendt og drejet, til omridset af det tabte vand står klart. Kjeld Hansen har gået på alle dæmninger, set alle pumpeanlæg og spejdet ud over hver en udtørret sø. Tilbage står et enestående stykke Danmarkshistorie og en engageret og velfortalt dokumentation for landskabets forandring og naturens forarmning gennem de seneste 250 år. Dokumentationen 406 af datidens og nutidens største landindvindinger er beskrevet, og vi får svar på, hvorfor landet skulle ændres mere gennemgribende i løbet af få generationer end i de forgående år. Vi får svar på hvem, der stod bag disse store projekter, og hvem der betalte. Og nej, det har ikke noget at gøre med tabet af krigen i 1864 og hvad udadtil tabes, skal indadtil vindes. De fleste landvindingsprojekter var igangsat længe inden. Og nej, det er ikke landbrugets skyld. Bønder har altid været skeptiske over for de store projekter og med god grund. Læs for eksempel afsnittene om Gyldensteens inddæmmede strand og Filsø. Ved de store projekter var det godsejere, finansmænd og regulære spekulanter, der vovede pelsen og tog chancen for en hurtig gevinst. Og nej, som hovedregel har det aldrig kunne betale sig. Først med statens generøse støtte gennem landvindingslovens totredjedels tilskud i årene kom der økonomi i de fleste projekter, men kun for ejerne. Gyldensteens inddæmmede strand, Vest Stadil Fjord og Saksfjed inddæmningen var alle bragende økonomiske fiaskoer. Naturen vinder og taber Man kunne tro, at landvindingen alene havde været ødelæggende for naturen og hård ved biodiversiteten. Men ikke altid. Vi glemmer, at nyt land i 1800-tallet var græsningsland. Det var ikke intensivt dyrket Den gyldne, frodige kornmark har sin skønhed, ikke ringere måske end den vilde hedes eller det barske, stenede bakkelandsskabs, en rødkålsmark er noget af det farveprægtigste, et menneske kan se for sine øjne. Jeg ved det alt sammen. Men jeg imødeser dog den dag med skræk, da et industrialiseret landbrug har dækket landet fra ende til anden med korn og rødkål. Når den dag kommer, da naturen er veget for plantagerne, sædemarkerne og tomatbedene, da er vi for alvor forarmede. Achton Friis, 1932 i De jyders land ET MØRKT KAPITEL I DANMARKSHISTORIEN kornland, som vi kender det i dag. Overhovedet ikke. Jeg vil mene, at der generelt sker en betydelig forbedring af biodiversiteten i landskabet i de årtier, fordi der bliver omdannet op mod hektar uinteressante søer og lavvandede vige til den biologisk mest eftertragtede naturtype, nemlig enge, beretter Kjeld Hansen. Senere går det dog voldsomt galt, nemlig med jordforbedringsloven fra 1933 og landvindingsloven fra Med et slag og seks milliarder nutidskroner i statsstøtte ødelægges det hele. Nu forvandles de våde, naturrige græsningsenge til intensivt dyrket, ensformig landbrugsjord med korn. Hvad der blev ødelagt i årene 1940 til 1970, er i høj grad det, vi kæmper for at genoprette i dag. Efterhånden er der ikke meget udyrket land tilbage, der er ingen plads, der er ingen hjørner, hvor naturen kan bestå. Hvis nu der bare var en halv hektar natur for hver 20 hektar kornmark, hvor vi holdt fingrene væk, så ville det atter kunne myldre med sommerfugle og liv, siger Kjeld Hansen. Det utænkelige er allerede sket Mens Achton Friis så dystert på fremtiden og talte om åndelig forarmethed som følge af, at han måtte se naturen og variationen i landskabet forsvinde, så ser Kjeld Hansen lysere på fremtiden. Det er næppe forkert at udråbe 1970 til det absolutte lavpunkt for det danske landskab. Meget ringere kunne det ikke blive. Udretningen af Skjern Å var netop gennemført, men herfra går der kun kort tid til det første store naturgenopretningsprojekt af Tofte Sø i Lille Vildmose. Men 1970 var også året, hvor Folketinget afskaffede den meget skadelige landvindingslov, der havde hærget landskabet siden Og siden da er den kæmpestore Filsø blevet opkøbt og genskabt, og i år er Danmarkshistoriens mest ambitiøse naturgenopretningsprojekt blevet en realitet, da gravemaskiner åbnede dæmningen ved Gyldensteens inddæmmede strand. Og over det hele svæver atter både havørn, vandrefalk og de røde glenter. Det er min påstand og faste tro, at vi i fremtiden kommer til at se flere hundrede naturgenopretningsprojekter. Vi skal blot men med absolut fasthed og med næb og klør bekæmpe enhver ny støtteordning, der kunne minde om de to fatale love fra 1933 og 1940, slutter Kjeld Hansen. 8 Natur & Miljø nr

9 Besøg en vaskeægte bondegård Arlas landmænd inviterer til Åbent Landbrug. Se gården, klap en kalv, smag på friske mejeriprodukter og meget mere. Det er gratis, og alle er velkomne! Søndag den 21. september 14 Læs mere på aabentlandbrug.dk 9

10 God mad blev sommerens hit Al skepsis er forduftet. Skovsgaard MadMarked på Langeland har succes med at sælge og servere lokal økologi ORD JETTE PURUP FOTO BRIAN MORTENSEN et er nok 10. gang i sommer, de er cyklet til Skovsgaard for at spise torsdagsbuffet. Anette og Bendt Skov bor til daglig i København, men en fritidsgård på Langeland er deres andet hjem, og på Skovsgaard MadMarked er de nærmest stamkunder med faste pladser. I aften byder buffeten på sommerfrikassé med sprængt svinekød og masser af salat med mormordressing, fintsnittede og marinerede grøntsager og lunt madbrød. Maden er altid meget lækker. Tilbehøret, salaterne og grøntsagerne er i særklasse gode og al- tid friske. Uanset hvor meget, jeg spiser og jeg spiser meget føler jeg mig let og sund, når vi cykler hjem, siger Anette. Buffet blev tilløbsstykke Skovsgaard MadMarked på Langeland åbnede i april. Hver torsdag aften serveres et varieret måltid baseret på lokale, økologiske råvarer, og buffeten blev sommerens tilløbsstykke på Langeland. Konceptet er enkelt: Du køber drikkelse i butikken og en tallerken for 98 kroner, og så går du om bord i buffeten, som præsenterer sig prunkløst i store lerskåle. Ingen dikkedarer, høflig selvbetjening. På de største aftener kommer over 200 gæster, og folk sidder tæt i cafeen, på terrassen ved voldgraven og i haven under det det høje lindetræ. Alle vil ha god mad Skepsis var det ellers nok af i det tidlige forår: Det går aldrig. Der er da ingen, der vil køre så langt ud på landet for at købe ind ved en økologisk købmand eller spise i en økologisk cafe, lød det vidt og bredt. Men jo. Hooooold nu op, det er gået stærkt. Det har været en fantastisk sommer, griner MadMarkeds direktør, Susanne Larsen, på Langeland kun kendt som Zumba Sus. Alle snakker om os, alle har Hver torsdag formiddag afleverer Marianne en masse grøntsager fra Skovsgaards urtehave til Mad- Markeds køkken, så personalet kan komme i gang med at tilberede aftenens buffet. 10 Natur & Miljø nr

11 MADMARKED SKOVSGAARD hørt om os, alle vil købe ind hos os, og alle vil ha vores mad. En del af varerne til butik og spisested kommer fra Skovsgaard Gods, som jo ejes og drives økologisk af Danmarks Naturfond, og som også lægger hus til det nye MadMarked. Fra køkkenhaven leverer naturvejleder Marianne Krag Petersen løbende forsyninger til både butik og cafe. I aftenens buffet indgår for eksempel hvidkål, bolsjebeder, blomkål og porrer direkte fra køkkenhaven. Fra landbruget forsyner Lars Johansen ansvarlig for godsets landbrug MadMarked med masser af kartofler, korn og mel. Vi vil også gerne lave nogle rigtig gode havregryn til butikken. Og til november begynder vi at levere oksekød fra staldene her på Skovsgaard Økvæg med ø for øs dansk og økologisk, fortæller han. Sus glæder sig allerede. Marianne og Lars skal bare komme med alle de gode produkter, de kan avle. Hun har for nylig ansat en medarbejder til at sylte og forarbejde de liflige grøntsager fra køkkenhaven: Måske skal vi også i gang med at lave pølser, drømmer hun. Med råvarerne fra Skovsgaard når MadMarked langt, men Sus vil gerne have endnu flere lokale avlere til at producere til MadMarked. På ønskelisten står bl.a. en økologisk hønseavler til at levere æg og kyllinger. Langelandske drivhusgrøntsager som tomater og agurker er også en mangelvare. Ren mad giver job I aften er en håndfuld medarbejdere på job for at betjene buffetkunderne, og hen over sommeren har vel været beskæftiget i butik og cafe, de fleste nogle uger eller på deltid. Optimistisk vurderer Sus her efter de første fire-fem måneder, at forretningen vil skabe tre-fire arbejdspladser omregnet til fuld tid. Langelands turist- og erhvervsdirektør Anne Mette Wandsøe er imponeret. Hun har haft sine egne feriegæster med på fire besøg på Skovsgaard her i sommer, og hun har lokket dem med det nye MadMarked: Det er sommerens hit på Langeland, konstaterer hun og roser konceptet: Gæsterne kan først opleve den flotte køkkenhave, afgrøderne på markerne og dyrene i staldene. Og bagefter købe eller nyde de gode råvarer i butik og cafe. Jeg har stor respekt for Naturfonden, som i den grad har revitaliseret Skovsgaard og skabt en ny turistattraktion i attraktionen, siger direktøren. Eneste anke Jeg kunne godt ønske mig endnu flere madvarer produceret lokalt, så varerne er ikke bare er økologiske, men også bæredygtige. Det ville også skabe endnu flere lokale job, siger direktøren. Det ønske deler hun jo med Fakta: Skovsgaard MadMarked kombinerer fødevarebutik, cafe og restaurant. Det ligger på Skovsgaard Gods, Kågårdsvej 8, Hennetved, 5900 Rudkøbing Åbningstider til og med efterårsferien: Alle dage kl , torsdag kl Fra uge 43: Torsdag kl (med buffet), fredag, lørdag og søndag kl Find markedet på www. facebook.com/ skovsgaard. madmarked MadMarked findes også i Præstø, Lynæs og St. Heddinge Madmarkederne arbejder sammen, blandt andet leverer Skovsgaard både råvarer og forarbejdede produkter til de øvrige markeder MadMarkeds Sus, og Jesper Skibstrup, direktør for MadMarkedkonceptet i Danmark, skubber også på: Succesen med Skovsgaard MadMarked giver en god basis for, at lokale producenter begynder at lægge om til økologi. Det er bare med at komme i gang, siger han og roser den langelandske udgave af markedet: At drive et MadMarked kræver drive, energi og passion. Alle tre dele er til stede her på Langeland, som har vist sig at være det helt rigtige sted. Jeg synes, vi har bevist vores teori: Folk vil gerne have god mad lavet af lokale råvarer på en ordentlig måde. Og jeg vil gerne rette en varm tak til Naturfonden, som har stillet sit gods til rådighed. Sus glæder sig til jul Eventyret slutter ikke her. Sus vil holde åbent i butik og cafe året rundt. Sammen med Jesper har hun planer om at åbne en filial i Svendborg i efteråret og en webshop med grønne varer fra Skovsgaard Gods. MadMarked holder åbent hele året, Sus har særlige planer for efterårsferien, og til jul går det for alvor løs: Kan du ikke se det for dig? Parken dækket af sne, brændende fakler, varm hygge inden døre vi har jo de oplagte rammer. Jeg glæder mig allerede. 11

12 NÅR GASSEN GÅR AF BALLONEN Danmark er på vej mod en ny æra i udvindingen af fossile brændsler ORD JON DETLEFSEN & SØREN LARSEN ILLUSTRATION ØIVIND HOVLAND 12 Natur & Miljø nr

13 TEMA SKIFERGAS Dybvad i Nordjylland forbereder et fransk I energiselskab sig på at indlede et dansk gaseventyr. Fire kilometer nede i den danske undergrund ligger måske 186 milliarder kubikmeter skifergas og venter på at blive hevet op. Det vurderer United States Geological Servey (USGS). En mængde gas, som svarer til gasproduktionen på Nordsøen fra 1972 til 2011, i 39 år, og som forventeligt betyder en årlig milliardindtægt til den danske stat. Den indledende fase op til den første prøveboring koster mindst 200 millioner kroner og er i fuld gang. Skifergas ligger fanget i skiferlagene i undergrunden og udvindes ved hjælp af hydraulisk frakturering, populært kaldet fracking. Via horisontale boringer frigøres gas fra skiferlagene. I processen bruger man en blanding af vand, sand og kemikalier, der ved meget højt tryk pumpes ned i undergrunden og sprænger skiferen. Sandkornene holder revnerne åbne, og skifergassen frigøres og suges op til jordoverfladen gennem borehullet. Daværende energiminister Lykke Friis (V) gav i 2010 det amerikanske olie- og gasselskab Devon Energy tilladelse til efterforskning og udvinding af skifergas i Danmark. Franske Total overtog tilladelsen fra Devon Energy, men det har ingen indflydelse på den seksårige kontrakt om efterforskning og udvinding af skifergas i Nordjylland og i Nordsjælland. Delt ejerskab Tilladelserne lyder på licens til seks års efterforskning og udvinding af skifergas. Total ejer 80 procent af licensen, og den statsejede Nordsøfonden ejer de resterende 20 procent. Den forrige Energiminister, Martin Lidegaard, indførte et midlertidigt stop for yderligere tilladelser, indtil der er draget erfaringer fra de nuværende. Udvinding af skifergas ved hydraulisk frakturering er kontroversiel og har vakt stor røre i Nordamerika, hvor metoden er opfundet og udviklet, og hvor dens konsekvenser er begyndt at gå op for folk. Her raser debatten om fracking, der blandt andet beskyldes for at forurene grundvandet og for at sætte folkesundheden på spil. Omkostningerne ved fracking er enorme, ligesom mange mener, gevinsten også er det. Mens nogle herhjemme ser frem til et boom i udvikling og økonomisk vækst med et dansk skifergaseventyr, frygter andre risiciene for uoprettelige skader på natur, miljø og folkesundhed. Det handler om at tage en beslutning om, hvor vi vil hen. Sine Beuse Fauerby, DN 13

14 TO VIRKELIGHEDER Vi har endnu ingen langvarig erfaring med skifergas i Europa. Det kræver et blik over Atlanten for at få en fornemmelse af virkeligheden med hydraulisk frakturering ORD JON DETLEFSEN & SØREN LARSEN I Europa er den ukonventionelle skifergasudvinding stadig i sin spæde opstart. Her findes endnu ingen reelle erfaringer og undersøgelser, der kan fortælle om positive eller negative konsekvenser. Hydraulisk frakturering har været brugt i en lang årrække på Østersøen, men skifergasudvinding på den danske landjord har ikke fundet sted. Det er dog ingen nyhed i Nordamerika, der har oplevet kommerciel udvinding af skifergas i større omfang de seneste 25 år med en eksplosiv vækst det seneste tiår. Følgerne af hydraulisk frakturering er heller ingen nyhed i Nordamerika, hvor debatten er intens. Gasindustrien og myndighederne besidder en stålsat vilje til at udvinde, hvad udvindes kan. Og grønne organisationer, en lang række forskere og den fracking-ramte befolkning ser efterhånden mere og mere bekymrede til, mens verden forandrer sig for øjnene af dem. Finanskrisen I mange lokalsamfund oplever man et økonomisk boom, når de store olie- og gasselskaber kommer for at udvinde skifergas. Man frasælger eller leaser rettighederne til undergrunden under sin jord til gasselskabet og tjener potentielt gode penge. De mindre samfund i udkandtsområderne har været hårdt ramt af finanskrisen med fraflytninger og omfattende arbejdsløshed til følge, og generelt hilses gaseventyret velkommen af befolkning og politikere. Der sker en betydelig opblomstring, småbyerne kommer til live, det strømmer til med nye, arbejdshungrende indbyggere, og økonomien får et tiltrængt opsving. Men som årene er gået, har det vist sig, at der er en alvorlig bagside af medaljen. Intens udvinding af skifergas har store konsekvenser på mange niveauer. Der sker en markant, industrialiseret landskabsforandring med omfattende logistiske følger, tung lastbiltrafik og støj. Luft og vand forurenes af gas og kemikalier. Og der er alvorlige helbredsmæssige følger ved at leve tæt på skifergasboringerne. Generelt er forskningen i sundhedseffekterne af hydraulisk frakturering begrænsede. Men studier påviser sammenhænge mellem lavere fødselsvægt og fødselsdefekter, som for eksempel hjertefejl, ved børn født i områder med skifergasudvinding. Og flere Kilder CHPNY-Fracking-Compendium, EU departement miljø rapport fracking, Europa Kommissionen minimumsprincipper fracking, Fracking study Europe, Health-Report-Full-FINAL-sm, Rapport kemikalier US, Repraesentanternes Hus, Rapport metangas, luftforurening, USGS Don Gautier, Undiscovered Resources in the Alum Shale of Denmark, VVM skifergas efterforskningsboring Dybvad, DN-høringssvarskifergas Natur & Miljø nr

15 TEMA SKIFERGAS FRACKING I TAL United States Geological Servey (USGS) vurderer, at der findes 186 milliarder kubikmeter skifergas i den danske undergrund. Det svarer til 39 års gasproduktion i Nordsøen. studier dokumenterer en markant forhøjet forekomst af kemikalieforurening i luften omkring borestederne. Forurening, som ved flere lejligheder betegnes som potentielt kræftfremkaldende. Forgiftet drikkevand Undersøgelser viser en klar sammenhæng mellem forekomsten af metangas i private drikkevandsboringer og øget aktivitet af skifergasudvinding. Enkelte steder har det været nødvendigt at evakuere folk fra deres hjem på grund af eksplosionsfare fra metangassen. Og i adskillige tilfælde er et gasselskab blevet pålagt af myndighederne at sørge for levering af rent drikkevand til lokalbefolkningen, da lokale drikkevandsboringer har været forurenede af kemikalier. I Texas viser registreringer af brystkræft et sammenfald med skifergasudvinding. På nationalt plan falder antallet af tilfælde. Men i seks amter i Texas steg brystkræfttilfældene med 20 procent i perioden Da var samme seks amter hjemsted for den mest omfattende skifergasudvinding i Texas. Og udvindingen er steget markant siden. I en opsigtsvækkende retssag har en domstol i Texas netop tildelt familien Parr en erstatning på knap 3 millioner dollars. Familien bor blot 90 meter fra en skifergas-borerig i et af de seks ovennævnte amter i Texas. Siden 2008 har Lisa Parr lidt af stigende problemer med helbredet. Svimmelhed, kronisk næseblod, uregelmæssig hjerterytme, muskelspasmer og åbne sår. Senere har også hendes mand og datter fået samme symptomer. Læger fandt spor af 20 forskellige kemikalier i Lisa Parrs krop. Vi skal vælge Domstolen i Texas fandt det beviseligt, at skifergas-aktiviteterne bærer skylden for familien Parrs helbredsproblemer. Sagen er formentligt ikke slut endnu, da sagsøgte Aruba Petroleum ventes at anke dommen. Advokatfirmaet Carr & Carr i Oklahoma har følgende på listen over de problematikker, der ydes advokatbistand til: Naturgaseksplosioner og vandforurening efter fracking-ulykker. Her lever man i skifergasvirkeligheden. Herhjemme skal vi tage stilling til, hvilken virkelighed vi vælger. Valget står mellem kortsigtet økonomisk vækst-paradigme på den ene side og på den anden at passe på vores verden naturen, miljøet og med folkesundheden som en vigtig tilføjelse. VAND 19 MIO. LITER VAND Det gennemsnitlige vandforbrug ved fracking i USA er 19 mio. liter vand pr. boring. KEMIKALIER Ved hver boring tilsættes 0,05% kemikalier. Det er 9,5 ton kemikalier pumpet ned i undergrunden pr. boring. 6,8 ÅRS VANDFORBRUG Vandforbruget ved 9100 boringer er 1729 milliarder liter. Det svarer til den danske befolknings samlede vandforbrug i 6,8 år Et vandmængde svarende til danske gennemsnitfamiliers daglige forbrug. 3,8 MIO. LITER SPILDEVAND PR. BORING. 80% af bore-blandingen forbliver i undergrunden. 20% kommer retur. Det giver 3,8 mio. liter spildevand pr. boring. Svarende til 111 tankbiler. 905 X 558 X En vandmængde, der fylder 558 tankbiler = USGS vurderer, at det kræver mere end 9100 boringer at hente de 186 milliarder kubikmeter skifergas op den danske undergrund. 345,8 MILLIARDER LITER Kemikalieforbruget ved 9100 boringer er 86,4 milliarder liter. En mængde, der fylder 905 kemikalietankskibe. Spildevandsmængden ved 9100 boringer er 345,8 milliarder liter. Svarende til indholdet af kemikalietankskibe. 15

16 KEMI I UNDERGRUNDEN Ved udvinding af skifergas bruges en lang række skadelige kemikalier, der er kræftfremkaldende og luft- og vandforurenende. Men præcist hvilke, får vi først at vide, når udvindingsprocessen skal sættes i gang ORD JON DETLEFSEN & SØREN LARSEN ILLUSTRATION TROELS MARSTRAND forbindelse med den forestående prøveboring i I Nordjylland er der udarbejdet en VVM-redegørelse, der viser, hvilke kemikalier, som skal benyttes til prøveboringen. Da det er en prøveboring, bliver der ikke benyttet andre kemikalier end dem, der skal sørge for, at borehullet forbliver tæt hele vejen ned til skiferlaget. I følge VVMredegørelsen sker det med en række relativt harmløse stoffer. Miljøvurderingen tager ikke højde for risiciene ved en egentlig udvinding af skifergas, hvilket Danmarks Naturfredningsforening kritiserer i sine VVM-høringssvar. Her er det blandt andet VVM-rapportens opgørelse af kemikalier, der bliver kaldt Stærkt kritisabel. Det er foruroligende, at metoden, der er anvendt her, hverken følger de gældende danske og europæiske retningslinjer for grundvandsbeskyttelse og drikkevand, eller danske og europæiske retningslinjer for (risiko) vurdering af kemikalier, der kan indtages via drikkevand, luft og støv, skriver DN og mener i samme omgang, at VVM-rapporten kun er udført for at muliggøre skifergasprojektet. Mange høringssvar mod fracking DN er langt fra den eneste, grønne forening, som ser skeptisk på skifergasudvinding. NOAH Friends of the Earth Denmark, Net- 16 Natur & Miljø nr

17 TEMA SKIFERGAS værk til Oplysning om skifergas, Skifergas Nej Tak, Greenpeace og Frederikssund Klimaforening er alle kommet med omfattende høringssvar omkring det forestående projekt. Ligeledes har en lang række borgere indgivet høringssvar, og bekymringerne er mange. Radioaktivt materiale kan bores op fra undergrunden, ingen ved præcist hvilke kemikalier, der pumpes ned i undergrunden, frygt for jordskælv, øget luftforurening og, ikke mindst, at drikkevandet vil blive forurenet og dermed ødelagt. Utætte fra dag 1 Netop sundhedsrisiciene er et af problemerne, blandt flere. Skifergasboringerne passerer gennem grundvandsvandreservoirerne, og utætheder i konstruktionen vil kunne betyde, at farlige kemikalier blander sig i vores drikkevand. Det indebærer en betydelig sundhedsrisiko. Hos Danmarks Naturfredningsforening konstaterer man i høringssvaret, at et stort antal af skifergasboringerne er utætte allerede fra de tages i brug. USA har i uafhængige studier af brønde, etableret efter 2010, altså nye brønde, vist, at over 6.5 procent af brøndene lækkede allerede fra den dag, de blev etablerede, og disse tal inkluderer kun læk ved terrænafslutningen. Faktum er, at uanset hvordan man vender og drejer det, så viser disse tal, at der er en risiko. Kemikaliecocktails til alle boringer De såkaldte tilsætningsstoffer, man blander i det vand og sand, der pumpes ned i undergrunden, er nogle af de mest farlige og giftige kemikalier, man kan forestille sig. Blandt de hundredvis af forskellige kemikalier, der benyttes i processen ved udvinding af skifergas, er stoffer, der er kræftfremkaldende og kraftigt luftforurenende. Men det har ikke været let at få klarlagt, hvilke kemikalier, der benyttes. I USA har gasselskaberne en særlig klausul, der tillader dem at hemmeligholde kemikalieforbuget. De har lov at holde kortene tæt ind til kroppen som en forretningshemmelighed af hensyn til konkurrencen. Først efter en forespørgsel fra Komiteen for Energi og Handel under Repræsentanternes Hus oplyste en række selskaber, hvilke kemikalier, de benyttede. Oplysningerne om 750 forskellige kemikalier benyttet ved udvinding af skifergas blev publiceret i rapporten Chemichals used in hydraulic fracturing i april Men som rapporten selv nævner, har man stadig ikke fået det fulde overblik. I mange tilfælde, har olie- og gasselskaberne ikke været i stand til at give komiteen det fulde kemiske overblik over de hydrauliske fraktureringsvæsker, de brugte, konstateres det i rapportens indledning. Nogle af de farligste kemikalier i rapporten kan ses i bjælken til højre. Listen fortsætter med bly, Benzylklorid, Napthalen, Diesel og mange flere. Faktisk er der mere end 100 kræftfremkaldende stoffer og mere end 100 kraftigt luftforurenende stoffer listet op i rapporten. Samme rapport fortæller, at gasselskaberne, med hydraulisk frakturering, pumpede næsten 40 millioner liter kræftfremkaldende kemikalier ned i USA s undergrund i perioden fra 2005 til Siden 2009 er borehyppighed og tæthed øget eksplosivt. Den amerikanske skifergasproduktion er nået op på 611 milliarder kubikmeter. Til det arbejde har olie- og gasselskaberne brugt store mængder kemikalier. I forbindelse med boringen i Dybvad er det hovedsageligt boremudder, som bliver sendt ned i undergrunden. Det skal stabilisere borehullet, og det består primært af lermineraler, som er tilsat nogle kemikalier, som giver mudderet den rette konsistens. Nu skal der ikke udvindes gas i Dybvad - endnu, men ved gasudvinding skal skiferlaget først sprænges og efterfølgende skal revnerne holdes åbne, så gassen kan frigæres. Det sker ved hjælp af lang række kemikalier. I alt blev der i perioden 2005 og 2009 brugt milliarder liter fraktureringsprodukter, altså kemikalier, i boringerne et tal, som ikke indeholder det vand, som yderligere bliver tilføjet boringerne.i den amerikanske rapport opridses forskellige produkter, der indgår i 750 forskellige forbindelser. Af de produkter har det vist sig, at 650 af produkterne indeholder kemikalier, der enten er kræftfremkaldende, omfattet af den amerikanske vandbeskyttelseslov eller på listen over farlige luftforurenende stoffer i nogle tilfælde er de alle tre ting på én gang. Ingen kender langtidseffekten Frygten er altså, at kemikalierne forurener drikkevandet. Selvom det kun er en prøveboring, frygter mange, at det blot er startskuddet til et nyt gaseventyr, hvor boringerne kommer til at stå side om side med en uundgåelig luft- og vandforurening, Fortalere for fracking i Danmark har talt om, at tilfældene i USA er grelle, og at det ikke er dem, vi herhjemme skal skele til, når det kommer til internationale erfaringer på området. I stedet mener de, at vi skal se mod Canada. Men her er der heller ikke enighed om, at skifergasudvinding er ufarligt. I en rapport udarbejdet af en gruppe canadiske topforskere for det statslige Environment Canada opfordres der til forsigtighed i forhold til at udvinde skifergas. Der er grund til at tro at skifergasudvinding er en risiko for vandressourcerne, men omfanget af den risiko, og om substantiel skade allerede er sket, kan ikke vurderes på grund af mangel på videnskabelig data og forståelse, står der i rapporten, som af samme grund opfordrer til, at man går forsigtigt til værks, hvis man skal udvinde skifergas netop på grund af farer for at gøre skade på miljøet. NOGLE AF DE FARLIGSTE KEMIKALIER Ch Benzen, kræftfremkaldende opløsningsmiddel, kan forårsage fødselsskader og leukæmi. Akrylamid, kræftfremkaldende og skadeligt for nerver, arveanlæg og forplantningsevne. Ethylhexyl, ftalat, kræftfremkaldende og reproduktionshæmmende. Formaldehyd, kræftfremkaldende, skadelig for luftvejene. Toluen, opløsningsmiddel, der normalt tilsættes benzin. Luft- og vandforurenende og kræftfremkaldende. Ethylbenzen, meget brandfarligt stof. Vand- og luftforurenende. 17

18 SKAL DANMARK HENTE SKIFERGAS OP FRA UNDERGRUNDEN? Ja 15% SKIFERGAS Nej 53% Kilde Medlemssurvey medlemmer har fået spørgsmålet. Ved ikke 32% Der mangler en generel europæisk lovgivning for den ukonventionelle udvinding af skifergas. Men sådan skal det blive ved med at være, har Europa-Kommissionen besluttet ORD JON DETLEFSEN & SØREN LARSEN Frankrig og Bulgarien har helt forbudt hydraulisk frakturering, og senest barsler Tyskland med hårde restriktioner over for den ukonventionelle udvinding af skifergas, da beskyttelsen af drikkevandet og sundheden har den største værdi for os, som Tysklands miljøminister udtaler det. I en rapport fra 2011 vurderer EU-Parlamentets miljøudvalg, at udvinding af skifergas er for usikkert og risikabelt, at det er for omkostningsfuldt, og at den økonomiske og energimæssige gevinst kun er kortsigtet. Rapporten påpeger, at der ikke på nuværende tidspunkt findes et regelsæt, der i tilstrækkelig grad kan varetage den komplekse 18 Natur & Miljø nr

19 TEMA SKIFERGAS I INGENMANDSLAND proces med hydraulisk frakturering. Der er i forvejen en del regulativer, eksempelvis under minedrift, miljøregler, konventionel naturgasudvinding og så videre, der delvist kan dække skifergasudvinding, men der er afgørende huller, hvor der så at sige vil være lovløshed. Nogle af de mest kritiske huller i eksisterende, europæisk lovgivning er i godkendelse og kontrol med kemikalier og inden for behandling og omgang med forurenet spildevand, som er giftigt af kemikalier, og som også kan være fyldt med tungmetaller og potentielt radioaktivt. I rapporten overvejes det, om injektionen af kemikalier i den europæiske undergrund helt bør boykottes, eller at man, i det mindste, bør have fuld offentlighed om de benyttede kemikalier, hvis omfang lovmæssigt bør begrænses. Og så stilles der generelt spørgsmålstegn ved fornuften i at udvinde skifergas: Det er meget sandsynligt, at investeringer i skifergas-projekter, om overhovedet, vil have en meget begrænset effekt på gasforsyningen og ikke vil virke efter hensigten, da man ville give indtrykket af en garanti for gasforsyning i en tid, hvor signalet til forbrugerne bør være energibesparelse, mere effektive foranstaltninger og udskiftning (af fossile brændstoffer, red.). Rapporten tager udgangspunkt PRØVEBORING Dybvad i Nordjylland. Her skal foretages prøveboring efter skifergas for første gang i Danmarkshistorien. Her ses en vandboring, der udføres før selve prøveboringen i forholdene i Nordamerika, hvor skifergasudvinding på landjorden har fundet sted i større, kommercielt omfang længere tid end nogen andre steder. På baggrund af erfaringerne i Nordamerika vurderer EU-Parlamentets Miljøudvalg, at der ved skifergasudvinding vil være en høj risiko for langvarige negative effekter som grundvandsforurening, forurening af overfladevand og luftforurening, der vil være et betragteligt tab af land, en negativ indvirkning på biodiversiteten og omfattende støjgener. På trods af hullerne i europæisk lovgivning og på trods af de omfattende, negative risikovurderinger, besluttede Europa-Kommissionen tidligere i år, at der ikke skal foretages lovgivningsmæssige reguleringer på europæisk niveau. I stedet henstilles til de enkelte EU-medlemslande at følge en række principper for hydraulisk frakturering opstillet af Europa-Kommissionen. I henstillingen opfordrer Europa-Komissionen især medlemslandende til at: planlægge udviklinger og evaluere potentielle kumulative virkninger, inden de udsteder licenser. vurdere nøje, om der er miljømæssige påvirkninger og risici. Sikre, at borehullets integritet lever op til standarden for bedste praksis. kontrollere den lokale vand-, luft- og jordkvalitet inden aktiviteterne påbegyndes, så eventuelle forandringer eller risici kan blive overvåget og tacklet føre kontrol med luftemissioner, f.eks. drivhusgasser, ved at separere gasserne. informere offentligheden om brugen af kemikalier i individuelle borehuller. Sikre, at operatører gennemfører projektet ved hjælp af bedste praksis. Henstillingerne er ikke juridisk bindende, og der vil fortsat være en mangelfuld europæisk lovgivning inden for ukonventionel gasudvinding med alvorlige mangler på kritiske områder. 19

20 HVAD ER MILJØ- OG SIKKERHEDMÆSSIGT FORSVARLIGT? I Frederikshavn Kommune er der bekymringer over skifergas-planerne. Til trods for, at kommunen selv gav Total lov til at foretage en prøveboring ORD JON DETLEFSEN & SØREN LARSEN ILLUSTRATION ØIVIND HOVLAND VVM -redegørelsen sagde, at der ikke var noget sikkerhedsmæssigt uforsvarligt i at udføre en prøveboring. Derfor gav byrådet i Frederikshavn selskabet Total tilladelse til at iværksætte projektet. Men selvom gasselskabet har fået lov at prøvebore, så er der stadig bekymringer at spore hos borgmesteren for Danmarks nordligste kommune, Birgit S. Hansen (S). Hun kan ikke bestemme, om der skal bores, eller om der i fremtiden skal udvindes gas. Folketinget har kontrollen over undergrunden. Det store spørgsmål, der melder sig hos Birgit S. Hansen, er, hvor langt Folketinget vil lade olie- og gasselskaberne gå i bestræbelserne på at udvinde den gas, som nogen håber og andre frygter findes i den nordjyske undergrund. Et spørgsmål, som hun mener, politikerne fortsat mangler at svare på med andet end at det skal være miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ikke en ønskesituation Det er der, jeg siger, hør her, vi bor her, det er os, der er afhængige af og fortsat gerne vil have verdens stort set reneste grundvand. Jeg bor selv under en kilometer fra borestedet, men også for den her kommunes skyld, er jeg meget interesseret i, hvad der kan ske og skal ske. Om gassen skal op, siger borgmester Birgit S. Hansen. Det er ikke en ønskesituation, hvor vi går og glæder os over, at vi bliver det første sted i Danmark, hvor staten har givet lov til at søge efter skifergas, og om det eventuelt skal udvindes. Det vil jeg ikke sige, at jeg er lykkelig for som borgmester, siger Birgit S. Hansen, som har haft en del overvejelser over konsekvenserne ved skifergasudvinding. Hvad er forsvarligt? Overvejelserne har jo klart været, om der kan ske skader på mennesker og natur. Der kan man sige helt klart, at der har været flere historier. Nogen mere eller mindre sandfærdige. Men hvad betyder det, når man nu har både en efterforskningsboring og måske en reel udvinding af skifergas? Og der har jo været det her med grundvandet, det har vi jo tænkt meget over. Om det kan tage skade. Der må vi jo sige, at i forhold til en efterforskningsboring giver kun tilladelse på baggrund af en VVM-undersøgelse, som siger, at der ikke bliver gjort noget, som gør uoprettelig skade på miljø eller mennesker. Men når det så er sagt, så efterlyser jeg, at 20 Natur & Miljø nr

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Maria Klitgaard. Lene Morthensen Sendt: 10. juni 2014 15:33 Til: Fra:

Maria Klitgaard. Lene Morthensen Sendt: 10. juni 2014 15:33 Til: Fra: Maria Klitgaard Fra: Lene Morthensen Sendt: 10. juni 2014 15:33 Til: 'sek@klimabevaegelsen.dk' Emne: SV: Høringssvar til VVM-Redegørelse om Vendsyssel-2, Skifergas ved Dybvad / Klimabevægelsen i Danmark

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark SYDDANMARK Ny plan mod jordforurening GODT VAND ER RENT VAND Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark Flere penge til grundvandstruende forureninger 1 intro Tekst: Morten Pickel / Foto: Hyldager Fotografi

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Tlf.: 7649 6000 Tlf.: 7586 5533 Aktiv Familie Ferie... med sjove udfordringer & skønne natur- og friluftsoplevelser Drømmer I om at slippe hverdagens daglige gøremål,

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps.

Kaos truer vindmøllesektoren Mange års politisk styring med tilskud/overpriser til el-energi fra vind og sol styrer mod kollaps. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 110 Offentligt (01) Klima-, og Energiminister Rasmus Helveg Petersen Miljøminister Kirsten Brosbøl Skatteminister Morten Østergaard Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle?

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle? Biobrændsel fremtiden eller dømt til at fejle? Den almene dansker ville som udgangspunkt have svært ved at definere, hvad begrebet biobrændsel helt præcis dækker over. Dette afsøger denne artikel, der

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 NOTIFIKATION OG PROJEKTBESKRIVELSE TIL VVM FOR FASE 2 TEST AF BORING

EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 NOTIFIKATION OG PROJEKTBESKRIVELSE TIL VVM FOR FASE 2 TEST AF BORING EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 NOTIFIKATION OG PROJEKTBESKRIVELSE TIL VVM FOR FASE 2 TEST AF BORING SEPTEMBER 2014 Indsendt af: Total E&P Denmark B.V. Denne version er sendt til Naturstyrelsen 19.

Læs mere

Medlemsfordele L A N G E L A N D K O M O G V Æ R T I L

Medlemsfordele L A N G E L A N D K O M O G V Æ R T I L Medlemsfordele L A N G E L A N D K O M O G V Æ R T I L Hvem er vi Turist- og Erhvervsforeningen Langeland herefter kaldet TEL er en dynamisk og velfungerende organisation under daglig ledelse af direktør

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015 Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen Den 5. marts 2015 Æblevej Skovrejsning, VVM og bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Skive Kommune har søgt tilladelse

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012 ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012 Sne, sjap, kulde og bilen vil ikke starte. eller sne, smukke landskaber, hygge indendøre, glögg. Begge dele er jo vinter, men mediernes fokus og måske vores eget?

Læs mere

København 10.9.2014. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV

København 10.9.2014. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV København 10.9.2014 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Greenpeace bemærkninger til Frederikshavns Kommunes udtalelser til Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

10.-19. OKTOBER VIL DU VÆRE MED I OYSTER TROPHY WEEK 2014? EN HYLDEST TIL DANMARKS FRÆKKESTE RÅVARE

10.-19. OKTOBER VIL DU VÆRE MED I OYSTER TROPHY WEEK 2014? EN HYLDEST TIL DANMARKS FRÆKKESTE RÅVARE 2014 10.-19. OKTOBER EN HYLDEST TIL DANMARKS FRÆKKESTE RÅVARE VIL DU VÆRE MED I OYSTER TROPHY WEEK 2014? Oyster Trophy Week er en hyldest til en af de mest eksklusive madvarer, der kommer fra det kolde

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere