Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Transkript

1 Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

2 Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager omgivelserne ikke, at barnet mistrives. Barnets adfærd bliver ofte tolket som en del af barnets personlighed. Når du arbejder med børn, er det derfor vigtigt, at du har viden om børns normale udvikling og hvordan børn opfører sig, når de trives. Det er også vigtigt, at du ved hvilke tegn og adfærd, der er hos børn, når de ikke trives, fx fordi de er udsat for omsorgssvigt. Og du skal vide, hvordan du skal handle, hvis du har mistanke om, at et barn er udsat for omsorgssvigt. Dette undervisningshæfte kan bruges i sammenhæng med filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?. Filmen giver dig viden om omsorgssvigt, tegn på omsorgssvigt og hvad du skal gøre som fagperson. Undervejs i filmen møder du drengene Malik og Aqqaluk på 5 år. Gennem deres historier vises tegn på god omsorg og tegn på omsorgssvigt. Der er lagt et stop ind efter hver del af historien. Her stiller vi nogle spørgsmål, som I kan drøfte i mindre grupper eller hele personalegruppen samlet. Der er 6 stop i alt. I kan vælge at stoppe filmen undervejs og drøfte spørgsmålene eller se hele filmen igennem og vælge de spørgsmål ud, der er relevante for jer. Du kan også bruge spørgsmålene til at reflektere over din egen praksis. På de næste sider genfinder du spørgsmålene fra filmen. I hæftets bagerste sider finder du en liste med tegn på omsorgssvigt, et kort resumé af dine pligter og handlemuligheder og idéer til hvor du kan finde mere viden. Filmen varer 35 minutter. For at nå rundt om alle spørgsmål, skal I regne med at bruge ca. 1½ time. God arbejdslyst! 2

3 Arbejdsspørgsmål 1. På vej til børnehaven 2. På legepladsen Hvad bemærkede du i historien om Malik og Aqqaluk? Lav evt. en liste over tegn på god omsorg og tegn på manglende omsorg. Er der grund til bekymring for Malik? Hvad bemærker du i dette klip? Hvad tror du Malik har brug for, at Irene gør? 3. Blå mærker 4. En dårlig weekend Hvilke tanker sætter episoden i gang hos dig? Hvad ville du gøre i denne situation? Hvad ville du gøre nu, hvis du var Irene? 3

4 Arbejdsspørgsmål 5. Underretning 6. Forældresamtalen Synes du at lederen og Irene handler korrekt da de beslutter at underrette kommunen? Skulle de fx have involveret forældrene, inden de foretager underretningen? Hvad gør I på din arbejdsplads, hvis der opstår en lignende bekymring for et barn? Hvad mener du, at lederen skal sige til forældresamtalen med Tupaarnaq og Hans? Hvad ville du lægge vægt på i dialogen? 4

5 Omsorgssvigt findes generelt i fem former Passivt psykisk omsorgssvigt, f.eks. Forældrene sætter egne behov foran barnets og udviser ikke kærlighed og omsorg for barnet Aktivt psykisk omsorgssvigt, f.eks. Forældrene er afvisende overfor barnet, truer det og/eller krænker det verbalt Passivt fysisk omsorgssvigt, f.eks. Forældrene sørger ikke for ordentlig mad, tøj og sko til barnet. Forældrene sørger ikke for, at barnet bli-ver vasket eller får børstet tænder Aktivt fysisk omsorgssvigt, f.eks. Forældrene skader barnet, f.eks. ved slag, spark eller forbrændinger Seksuel krænkelse, f.eks. Den voksne belurer barnet, viser barnet pornografisk materiale, opmuntrer eller tvinger barnet til at overvære seksuelle handlinger, fotograferer eller filmer barnet i stillinger, der virker ophidsende på den voksne. Adfærd og signaler, som du skal være opmærksom på er, når barnet: Har unaturlig kontakt til voksne, f.eks. er klæbende eller afvisende Har koncentrationsbesvær og/eller indlæring vanskeligheder Har svært ved at skabe venskaber med jævnaldrende Har stort fravær i institution eller skole Har svært ved øjenkontakt Let bliver opfarende eller forskrækket Påtager sig for stort et ansvar i forhold til sin alder Har svært ved at styre sine følelser Er forsømt med hensyn til mad, tøj, renlighed og søvn Klager over smerter Ikke spiser normalt og er derfor overvægtig eller meget tynd Virker trist og ulykkelig Er stille og virker usynlig og ligeglad med det hele Viser tegn på at være udsat for vold Den voksne kysser eller kæler med barnet på en upassende måde, berører barnets kønsorganer eller tvinger barnet til at røre ved sine egne eller andres kønsorganer, gennemfører oralsex eller samleje med barnet. 5

6 Pligter og handlemuligheder Det er vigtigt ikke at stå alene med en mistanke om, at et barn er udsat for omsorgssvigt. Som medarbejder bør du dele din bekymring med dine kollegaer og din leder. Opdager du, at et barn mistrives, er det en god idé sammen med din leder at overveje: Hvordan kontakten til forældrene skal foregå Om du og din leder selv klare problemerne sammen med forældrene Om situationen så alvorlig, at der skal gives mundtlig eller skriftlig underretning til socialforvaltningen Som institutionsleder skal du bringe sagen videre til kommunens socialforvaltning, hvis der er mistanke eller viden om omsorgssvigt. På den måde kan socialforvaltningen blive opmærksom på problemet, undersøge sagen og iværksætte støtte til barnet og dets familie, hvis der er behov for det. Husk, når du eller andre sender underretninger til kommunen, er det ikke kun fordi I har underretningspligt, men også fordi, I ønsker at gøre det bedste for barnet, og fordi I tror, det vil have en gavnlig effekt på barnets liv at få de sociale myndigheder til at vurdere sagen. En underretning medfører langt fra altid drastiske indgreb, den kan også betyde, at familien får rådgivning og kan lære at tackle deres problemer selv. En underretning skal give svar på følgende: Navn og adresse på barnet og forældrene. Hvem har forældremyndigheden, og hvem bor barnet hos? Hvad har du oplevet med barnet, som bekymrer dig Hvordan opfører barnet sig, og hvilke vanskeligheder har familien? Hvor længe har problemerne varet? Hvad har institution, skole eller kommune foretaget sig i forbindelse med disse problemer? Er forældrene orienteret om, at I foretager en underretning? Af Landstingsforordningen nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge 5. fremgår det at: Enhver, der får kendskab til, at et barn lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette forvaltningen. Stk. 2. Personer, der er ansat i social-, skole- eller sundhedssektoren, har en skærpet pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, når de bliver bekendt med, at et barn har behov for hjælp. 6

7 Mere viden At have set denne film, fulgt Aqqaluk og Malik gennem fortællingen, og at have diskuteret spørgsmålene har forhåbentligt givet dig viden om hvordan du kan opdage omsorgssvigt, og hvilke handlemuligheder du har, hvis du en dag står med et barn, du oplever mistrives. Der kommer hele tiden ny viden, men også nye regler, hvorfor det er vigtigt løbende at holde sig opdateret. Det kan derfor være en god idé at holde øje med kommunernes hjemmesider: Kommune Kujalleq: Kommuneqarfik Sermersooq: Qaasuitsuo Kommunia: Qeqqata Kommunia: Se mere om Foreningen Grønlandske Børn på Ønsker du at læse mere om børn og omsorgssvigt, anbefaler Foreningen Grønlandske Børn blandt andet disse bøger: Inoorusunneq [Livsmod] af Conni Gregersen Meeqqat inuusuttullu Kalaallit Nunaanni [Børn og unge i Grønland] af Wolfgang Kahlig & Nina Banerjee Naalliutsitaanerup pissaanerani [I voldens magt] af Vivi Lynge Petrussen Omsorgssvigt af Kari Killén Omsorgssvigt Et redskabshæfte til professionelle af Bente Boserup og Lise Merrild (Børns Vilkår) Tekst: Foreningen Grønlandske Børn Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio Produceret af Foreningen Grønlandske Børn 2013 Produktion af undervisningshæftet er støttet af: Villum Fonden DGO Fonden KNI Balders Plads København N fgb@fgb.dk Aqqusinersuaq 41 (det gamle Oles Varehus) Postboks Nuuk Vi gennemfører aktiviteter, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særligt fokus på sårbare børn og unge.