Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag"

Transkript

1 Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik og læring - DIDAK, UCC Bl.a. forfatter til bogen Vurdering af læremidler i praksis, Forlaget UCC 2010 E: Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag er en samling af artikler, der analyserer og vurderer læremidler til brug for undervisning i grundskolen. Den henvender sig til lærere, lærerstuderende og andre, der i professionelle sammenhænge skal overveje og drøfte vurdering af læremidler. Den indledende artikel ser på behovet for, at læremidler har tydelige faglige mål og oplæg til evaluering. De øvrige artikler er alle udarbejdet af pædagogiske konsulenter i Professionshøjskolen UCC s Center for Undervisningsmidler. Hver artikel fokuserer på en udvalgt problemstilling vedrørende analyse og vurdering af læremidler og gennemgår et eksempel. Artiklerne omhandler eksempler fra fagene dansk, matematik, samfundsfag, historie og fysik/kemi, men problemstillingerne er relevante for flere fag. Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag Red. Bodil Nielsen Faglig konsulent: Kirsten Friisnæs Grafisk tilrettelægning: Lone Grinder Center for Undervisningsmidler UCC Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 1

2 Mål, evaluering og læremidler Bodil Nielsen Der skal være tydelige mål i undervisningen, så eleverne kan se, hvad de skal arbejde hen mod. Læreren og eleverne skal evaluere i forhold til målene, så de kan se, hvor der er veje videre, gerne forskellige veje for forskellige elever, men med retning mod Fælles Mål. Det skal læremidler støtte, både i materiale til eleverne og i lærervejledninger. Det er eleverne, der lærer, og derfor er der god grund til at kalde de forskellige midler, de bruger i deres læreproces, for læremidler. Det kan være tekster og ting, der er bragt ind i undervisningen fra forskellige andre sammenhænge, eller det kan være bøger, film, programmer, genstande osv., der er fremstillet med henblik på at blive brugt i undervisning. Det man også kan kalde didaktiserede læremidler. Undervisningsmidler Sådanne læremidler skal først og fremmest sigte mod at støtte og udfordre elever, men læremidler gør det ikke alene. Lærerens professionelle personlighed og det, læreren siger og gør i en undervisning, har afgørende betydning for elevernes læreprocesser, viser flere undersøgelser. Den professionelle lærer skal sætte mål, differentiere, skabe progression og evaluere. Læreren skal kunne begrunde og forklare sin praksis. Han eller hun skal være i stand til at forklare sine valg og sit syn på fag, undervisning og læring for forskellige parter: elever, kolleger, forældre, ledelse og parter, skolen samarbejder med eller er afhængig af. Læreren skal til stadighed udvikle praksis og være parat til at justere i forhold til nye rammer og retningslinjer. Derfor skal midlerne, hvad enten vi kalder dem læremidler eller undervisningsmidler, tilbyde læreren forklaringer og begrundelser, som læreren kan forholde sig til, og som kan være inspiration, støtte og udfordring i den daglige praksis og i udvikling af undervisningen. Gode læremidler giver ikke automatisk god undervisning. Det er læreren, der skal sørge for, at undervisningen bliver 2 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag

3 god. Men gode læremidler kan støtte læreren, så han eller hun får bedre muligheder for at gøre undervisningen så god som muligt for så mange elever som muligt. Trinmål og fagsyn Fælles Mål med formål, trinmål og læseplan findes for alle fag og gælder for alle elever. Dermed er der fra Undervisningsministeriet angivet en række områder, der skal undervises i, og en række mål, der skal sigtes mod. Men inden for den ramme, som trinmålene sætter, er der fortolkningsmuligheder. Trinmålene er formuleret så bredt, at man ikke alene kan fortolke dem, men skal fortolke dem, når man omsætter dem til delmål for konkret undervisning. Forskellige læremiddelforfattere har forskellige syn på et fag og dermed forskellige fortolkninger af trinmålene. Når en lærer bruger et bestemt læremiddel, sådan som læremiddelforfatterne har lagt op til med bestemte tekster, opgaver m.m., bringer læreren forfatternes syn på faget med ind i klasselokalet. Det fagsyn, et bestemt læremiddel er udtryk for, kommer til at præge den undervisning, hvor læremidlet bruges. Derfor skal læremiddelforfattere forklare og begrunde deres fagsyn, så den enkelte lærer kan tage stilling til, i hvilket omfang det fagsyn skal præge hans eller hendes undervisning. Tilsvarende kan forskellige læremiddelforfattere have forskellige syn på, hvordan man bedst underviser, og hvordan elever bedst lærer. Det syn på undervisning og læring bringer man også ind i sin egen undervisning, når man vælger et bestemt læremiddel, og derfor skal også det være forklaret og begrundet. Overblik Et læremiddel skal bidrage til lærerens overblik. Når lærere udarbejder en årsplan, skal udgangspunktet være et overblik over faget. De mange trinmål skal samles i bundter eller hovedområder, og årsplanens forskellige forløb skal tilsammen dække alle områder. Når læreren justerer årsplanen i årets løb på grund af uforudsete hændelser, skal det ske ud fra et overblik over, hvordan alle hovedområder stadig kan dækkes. Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 3

4 Den enkelte lærer må holde sit eget overblik, men læremidler kan være en hjælp, hvis forfatterne beskriver klart, hvordan de opdeler faget i hovedområder, og hvilke hovedområder de mener er tilgodeset med læremidlet. Det giver læreren grundlag for at vurdere, hvordan læremidlet passer til hans eller hendes planer og opfattelse af faget, og det giver mulighed for, at læreren hurtigt kan se, hvad der bliver og ikke bliver tilgodeset med et bestemt læremiddel. Læremiddelforfattere skal angive, hvilke trinmål der bliver tilgodeset med læremidlets forskellige dele, men ikke ved at opliste så mange trinmål som muligt. De skal fremhæve de trinmål, som læremidlet har særligt fokus på, og hvor eleverne skal lære noget nyt ved at arbejde med læremidlets tekster, opgaver m.m. Det skal ikke blandes sammen med en liste over trinmål, som elevernes arbejde med læremidlet nok på en eller anden måde berører, men som ikke er i fokus i læremidlets tekster, opgaver m.m. En sådan tydelig adskillelse giver læreren mulighed for hurtigt at få overblik over, hvad der kan undervises i med det konkrete læremiddel. Vejen fra trinmål til mål for forløb Trinmål er brede. Bredden giver som nævnt plads til fortolkning ud fra det fagsyn, man har, men bredden giver også behov for at omsætte til delmål: Hvilke mål er der for, hvad eleverne skal lære i netop det konkrete undervisningsforløb på nogle timer eller et par uger? Hvilke mål er der for, hvad eleverne skal lære af konkrete opgaver? Når man lægger en årsplan, skal man planlægge sådan, at delmålene for årets forkellige forløb tilsammen dækker trinmålene. Der er imidlertid mange mulige opdelinger i delmål, og der er derfor behov for, at læremiddelforfattere gør rede for, ikke alene hvilke trinmål læremidlet har fokus på, men også for, hvordan de omsætter trinmål til delmål for de kapitler eller dele, som læremidlet består af. Det skal indgå i lærervejledningen, så det bidrager til lærerens overblik og giver læreren gode muligheder for at vælge dele af læremidlet til og fra. Desuden kan enkle formuleringer om faglige mål også indgå i materialet til eleverne, så det også bidrager til deres overblik og deres mulighed for at evaluere egen læring. 4 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag

5 Elevforudsætninger Eleverne kan og ved allerede noget, når de skal i gang med et undervisningsforløb om et bestemt fagligt område. Det skal der bygges videre på i undervisningen, så der skabes progression. Lærebogsforfattere kan ikke vide, hvad konkrete elever i en bestemt klasse allerede kan, men når de udformer tekster og opgaver og vælger billeder og grafik til eleverne, må de skønne, hvad der sandsynligvis er typisk for elever på det klassetrin. Forfatterne forudsætter, at eleverne allerede har bestemte faglige færdigheder, som de ikke skal undervises i i den givne sammenhæng, men forventes at kunne bruge uden særlige instruktioner. Og forfatterne forudsætter, at eleverne allerede har en vis faktaviden og faglig forståelse af sammenhænge, som derfor ikke bliver forklaret. I forlængelse af det skal eleverne tilegne sig ny forståelse og nye færdigheder, sådan at der kan skabes en faglig progression, bl.a. gennem elevernes arbejde med det bestemte læremiddel. Det er hensigtsmæssigt for læreren, at læremiddelforfattere forklarer, i hvert fald i hovedtræk, hvilke faglige forståelser og færdigheder de regner med, eleverne har som forudsætning for at gå i gang med tekster, opgaver m.m. i det bestemte læremiddel. Det giver læreren god mulighed for at vurdere, om læremidlet passer godt til hans eller hendes elevers forudsætninger, og god mulighed for at supplere med andre læremidler eller vælge dele ud, hvis det ikke passer på alle måder. Læremiddelforfattere forudsætter tilsvarende noget om elevers generelle læse- og skrivefærdigheder og i nogle tilfælde deres it-færdigheder. Desuden forudsætter de ofte, at elever er vant til at arbejde med bestemte opgavetyper og arbejdsmåder. Det vil være en fordel for læreren, hvis læremiddelforfattere kan formulere i hovedtræk, hvad de forudsætter, eleverne allerede kan på de områder, de skal arbejde med. Dermed ved læreren, hvor læremidlet eventuelt forudsætter mere, end hans eller hendes elever allerede har lært, og hvor der derfor skal suppleres med vejledning. Progression og valgfrihed Nogle læremidler er opbygget med en faglig progression, sådan at det, eleverne tilegner sig i arbejdet med et kapitel eller en del, skal de bygge videre på i de næste kapitler Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 5

6 eller dele. Dermed får læreren i kraft af læremidlet støtte til at skabe faglig progression i undervisningen, men også en binding til at bruge kapitlerne i en bestemt rækkefølge. Andre læremidler er opbygget sådan, at man kan bruge kapitler eller dele i selvvalgt rækkefølge. Så er læreren friere stillet, men skal til gengæld selv sørge for at skabe progression i undervisningen. I begge tilfælde er det praktisk for læreren, at læremiddelforfatterne har forklaret den progression, de forestiller sig. I det første tilfælde skal den indbyggede progression forklares og begrundes. I det andet tilfælde kan forfatterne give fx to eller tre forslag til, hvordan læreren kan skabe progression i arbejdet med forskellige kapitler. Det vil under alle omstændigheder være en hjælp for læreren, hvis læremiddelforfatterne forklarer, hvad de inden for et fagligt delområde opfatter som let, og hvad som lidt sværere. Det er en inspiration for læreren til at bruge egne erfaringer om let/svært og selv overveje, hvordan man kan planlægge undervisningen i et bestemt fagligt område, sådan at eleverne kan få grundlæggende faglige forståelser og færdigheder og gradvis bygge videre på dem. Grundbogen og benet Der er læremidler, der bliver præsenteret som grundbøger, og mange forbinder benævnelsen med positive forestillinger. Der er grund til at se efter, om det, der bliver kaldt en grundbog, også lever op til benævnelsen. En grundbog skal fokusere på det grundlæggende inden for et fag eller et fagområde på det pågældende klassetrin. Hvad der er det grundlæggende i et fag eller fagområde, er ikke entydigt. Som det gælder for læremidler i det hele taget, gælder det også for de læremidler, der kaldes grundbøger: De er udtryk for en fortolkning af trinmålene ud fra et bestemt syn på faget. Læreren skal overveje, om han eller hun deler forfatternes opfattelse af, hvad der er det grundlæggende. Nogle læremidler præsenteres som grundbøger for et helt klassetrin i et bestemt fag. I de tilfælde er der grund til at tjekke, om alle fagets hovedområder faktisk er tilgodeset, og om man er enig i den vægtning, de forskellige områder har. 6 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag

7 Uanset om et læremiddel præsenteres som en grundbog eller på anden måde, skal forfatterne forklare, hvad de mener er det grundlæggende på det faglige område, som læremidlet handler om. Der er som nævnt mange trinmål til hvert fag. Der er i det hele taget meget, der skal nås i alle fag, og desuden meget, læreren kan have lyst til også at nå. Det er en af grundene til, at det er vigtigt at kunne skære ind til benet : Hvad er det vigtigste, det mest grundlæggende, alle elever helst skal lære på dette område på dette klassetrin, og hvad vil det være godt, at de desuden lærer, som er mindre grundlæggende. Det skal læreren tage stilling til, uanset hvad et forlag kalder et læremiddel. Differentiering Det centrale i undervisningsdifferentiering er, at udgangspunktet for undervisningen er de konkrete elevers forudsætninger og potentialer. Det kan et læremiddel aldrig tage højde for, men et læremiddel kan støtte læreren, så det bliver mere overskueligt for læreren at differentiere. Eleverne skal arbejde mod de samme Fælles Mål, men med udgangspunkt i forskellige forudsætninger og på forskellige måder. Det forudsætter, at der er tydelige faglige mål for undervisningen, og at læreren kan holde fast i samme faglige stof i en enkel udgave, som kun omfatter det allervigtigste, og mere komplekse udgaver, der tager flere nuancer med. Læreren skal med andre ord holde godt fast i benet, når der skal undervisningsdifferentieres. Et læremiddel kan give bud på, hvordan det kan gøres. Som sagt kan læremiddelforfattere ikke vælge opgaver, der passer til alle elever i alle klasser, men læremidlet kan rumme forskellige opgavetyper, der giver eleverne mulighed for at komme frem mod samme mål ad forskellige læringsveje. I sidste ende skal læreren tilpasse opgaverne til de konkrete elever, men det er lettere, hvis der er flere opgavetyper til rådighed. Evaluering Det er nødvendigt, at læreren evaluerer elevernes faglige forståelse og færdigheder for at få indblik i deres læreprocesser. Den indsigt skal læreren bruge, når han eller hun Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 7

8 tilrettelægger undervisning og overvejer, hvordan der kan skabes faglig progression, dels i klassens fælles undervisning, dels i den enkelte elevs læring. Differentiering skal tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger, og dem kan evalueringer vise noget om. Læreren skal finde frem til, hvad der er egnet som evalueringsgrundlag: Noget, eleverne siger, skriver, fremstiller eller viser. Og læreren skal finde frem til vurderingskriterier: Hvad tages som udtryk for, at en elev har tilegnet sig det, der var målet med undervisningen? Hvad tages som udtryk for, at eleven er blevet god/ mindre god/ikke god til det? Det er i praksis læreren, der skal vælge evalueringsgrundlag og vurderingskriterier, men et læremiddel kan tilbyde støtte. Der kan være forslag til, hvilke opgaver eller aktiviteter der kan være egnet til at give læreren et evalueringsgrundlag, og der kan være forslag til vurderingskriterier. Dem kan læreren bruge direkte eller lade sig inspirere af til at finde frem til sine egne. Et læremiddel må også meget gerne have forslag til, hvordan eleverne gradvis kan blive gode til at evaluere sig selv. De grundlæggende spørgsmål skal være: Hvad har jeg lært? Hvad var let/svært? Hvad hjælper mig til at lære? Hvad står i vejen? Spørgsmålene kan udformes anderledes, men sigtet er, at eleverne får indsigt i egne læreprocesser. Sæt ord på din undervisning Der er i disse år et stigende behov for, at læreren kan skaffe sig overblik og være parat til at omstille sig til nye rammer og forventninger. Læreren skal desuden kunne sætte ord på sin undervisning. Det skal læremidler eller undervisningsmidler kunne hjælpe læreren med. De skal ikke levere anvisninger og meninger, som læreren bare kan overtage, for lærere er jo handlekraftige og har egne meninger. Men de skal give bud på overblik, sætte præcise ord på syn på fag, undervisning og læring, forklare mulige veje fra trinmål til mål for dagens undervisning, forklare, hvad de opfatter som benet, og hvor de ser en mulig progression. Det kan læreren støtte sig til, lade sig inspirere af eller blive udfordret af. 8 Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag

9 De forklaringer, som læremiddelforfattere giver i en lærervejledning, skal der selvsagt være dækning for i den praksis, de lægger op til i elevmaterialet med de valgte tekster, billeder, opgaver m.m. Ellers er lærervejledningen ikke brugbar. Det er praksis, der tæller! Litteratur Imsen, Gunn (2003): Lærerens verden. Indføring i almen didaktik, Gyldendal Nielsen, Bodil (2010): Vurdering af læremidler i praksis, Forlaget UCC Nielsen, Bodil (2007, rev. udg. 2010): Danskfaget i praksis mål og evaluering, Dansklærerforeningens Forlag Artikel fra antologien Læremiddelanalyser - eksempler på læremidler fra fem fag 9

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Den gode lærervejledning v/inger-lise Lund, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK Læringsmål i dansk BODIL NIELSEN Læringsmål i dansk Bodil Nielsen Læringsmål i dansk 1. udgave Samfundslitteratur 2015 Tilrettelægning af sats: SL grafik Omslag: Harvey

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Kommunikation i matematik v/kirsten Søs Spahn, lærer, exam.pæd., pædagogisk konsulent i matematik, Center for

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Guld eller støv fra DR s arkiver? v/mette Schousboe, lærer, master i børnelitteratur, pædagogisk konsulent i

Læs mere

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Praktisk arbejde i naturfagene i A4-format? v/maj-britt Berndtsson, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Spil eleverne ud hvor dilemmaerne gror v/marianne Dietz, lærer, BA og M.phil i historie, pædagogisk konsulent

Læs mere

MaxiMat det digitale matematiksystem

MaxiMat det digitale matematiksystem MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Valg af læremidler i læreruddannelsens praktik

Valg af læremidler i læreruddannelsens praktik rapport Valg af læremidler i læreruddannelsens praktik Red. Bodil Nielsen Forfattere: Thomas Ais Christensen Anders Gjesing Christina Hellensberg Joy Lieberkind Bodil Nielsen Helle Rodenberg Indhold Rapport:

Læs mere

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske

Læs mere

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession årgang 2007 Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession Bodil Nielsen og Lars Christensen Professionshøjskolen UCC Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger

Læs mere

Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg

Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg Af Søren Grosen, afdelingsleder Fokus på valg og anvendelse af læremidler er et væsentlig led i lærernes generelle kompetenceudvikling. På CFU, Center

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Styrer danskbogen? Hvor styrer den hen? v/dorte Østergren-Olsen, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk,

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 15-11-2013 Screencast-O-Matic Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisningsforløb... 3 Dannelsessyn... 4 Læringssyn...

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Kirstine Bach Uhrenholt Kasper Schmidt Engberg Leif Henriksen Lene Hvilsom Larsen Thomas Lillelund Andersen Gry Lottrup Redaktion: Tanja Miller Bodil Christensen

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Årsplan Matematik 1. klasse 2016/17

Årsplan Matematik 1. klasse 2016/17 Årsplan Matematik 1. klasse 2016/17 Undervisningen vil tage udgangspunkt i systemet Matematrix. I 1. klasse får eleverne udleveret 2 arbejdsbøger (Trix 1a + Trix 1b). Den pædagogiske tankegang i dette

Læs mere

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien En svær opgave v/marianne Eskildsen, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler,

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Reformen. Forenklede Fælles Mål Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke

Læs mere

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil. Praktikskole: Praktikniveau: Den danske Design- og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern 97 35 40 44 dhe@dhe.dk 3. niveau Skolens værdigrundlag Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,

Læs mere

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Lise Bregnhøj Bodil Christensen Marie Louise Christiansen Kristina Kragelund Trine Lundgaard Helle Frost Sørensen Mathilde Rygaard Sørensen Redaktion: Tanja Miller

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Uddannelsesplan Langelands Efteskole Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.

Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 3, (12064) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 3, (12064) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM 1.-6. klasse, basis hold 3, (12064) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Tirsdag den 8. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

NOTAT undervisning i hjemmet

NOTAT undervisning i hjemmet NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Uddannelsesplan praktikniveau for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Uddannelsesplan 2015-16 2. praktikniveau for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I

Læs mere

Pædagogisk evaluering

Pædagogisk evaluering Faglighed, test og evalueringskultur Hanne Beermann Pia Ulrich Bisgaard Jan Borgen Pia Frederiksen Anders Graversen Ellen Krogh Rolf Lander Gjert Langfeldt Tanja Miller Bodil Nielsen Birgit Thomsen Redaktion:

Læs mere

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

biologi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

biologi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur Faglighed, test og evalueringskultur Arthur Hansen Kim Horsevad Anne Mette Møller Jensen Anne Bak Rasmussen Jens Bak Rasmussen Evaluering og test i biologi Indhold Evaluering og test i faget biologi 7

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere