Ernæring til kræftpatienter. resumé fra 2 temadage for sygeplejersker Efteråret LÆS MERE PÅ kostogcancer.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ernæring til kræftpatienter. resumé fra 2 temadage for sygeplejersker Efteråret 2013. LÆS MERE PÅ kostogcancer.dk"

Transkript

1 Ernæring til kræftpatienter resumé fra 2 temadage for sygeplejersker Efteråret 2013 LÆS MERE PÅ kostogcancer.dk Kulhydrat Fedt Protein Sondeernæring/ parenteral ernæring

2 Ernæring til kræftpatienter I et samarbejde mellem Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker (FSK), Kost- og Ernæringsforbundet, Foreningen af Kliniske Diætister og Fresenius Kabi blev der i efteråret 2013 afholdt to tema dage om ernæring til kræftpatienter. Deltagerne var sygeplejersker. Initiativet til disse temadage blev taget på baggrund af et af resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse i 2013 foretaget blandt medlemmerne af FSK. I denne undersøgelse blev der blandt mange andre svar givet udtryk for, at sygeplejerskerne ønskede mere viden om emnet ernæringsterapi til kræftpatienter. Flere specifikke områder blev nævnt, og temadagene blev således bygget op omkring disse emner. Med tilladelse fra foredragsholderne har Fresenius Kabi udarbejdet resumé af de enkelte indlæg fra temadagene. Disse resuméer er efterfølgende gennemlæst og godkendt af foredragsholderne. Vi har således fornøjelsen at kunne dele viden fra disse dage med en endnu større gruppe. Indholdsfortegnelse Undersøgelse blandt kræftsygeplejersker omkring viden og håndtering af ernæring til kræftpatienter Hanne Nafei og Bell Møller, hhv. formand og bestyrelsesmedlem Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker... 3 Ernæringsfysiologi hos kræftpatienter og behovet for ernæringsterapi Henrik Højgaard Rasmussen, professor, overlæge, Ph.D., Center for Ernæring og Tarmsygdomme (CET), Aalborg Universitetshospital... 3 Ernæringsterapi i praksis parenteral ernæring til kræftpatienter Benedicte Wilson, overlæge, Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme, Odense Universitetshospital... 6 Mad som Medicin. Hvilken ernæringssammensætning har kræftpatienter behov for? Berit Ipsen, klinisk diætist, Ernæringsenheden, Rigshospitalet... 8 Den svære samtale om ernæring Lene Sjöberg og Else-Marie Lønvig, Sundhedsekspressen Ernæringsplaner. Muligheder og anvendelse i praksis Line Bülow, klinisk diætist, Onkologisk afdeling D, Aarhus Universitetshospital Praktisk håndtering af enteral og parenteral ernæring Fresenius Kabi Sektorovergange Udfordringer og håndtering af ernæringsterapi i hjemmet Mette Holst, Forskningsleder for klinisk ernæring, MKS, Ph.D., Center for Ernæring og Tarmsygdomme (CET), Aalborg Universitetshospital

3 Undersøgelse blandt kræftsygeplejersker OMKRING VIDEN OG HÅNDTERING AF ERNÆRING TIL KRÆFTPATIENTER I december 2012 præsenterede Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Kost og Ernæringsforbundet og Foreningen af Kliniske diætister med støtte fra Fresenius Kabi resultaterne af en undersøgelse foretaget blandt landets kræftsygeplejersker. 264 kræftsygeplejersker har deltaget i undersøgelsen, der belyser, hvordan kræftsygeplejersker håndterer ernæring til kræftpatienter. Resultaterne har givet genklang i medierne efter offentliggørelsen. Undersøgelsen viser, at 95 % af kræftsygeplejerskerne er enige i, at ernæring er af væsentlig betydning for kræftpatienters livskvalitet. 80 % svarer, at velnærede patienter har mindre sygelighed og færre genindlæggelser. Alligevel, og trods flere års erfaring med kræftpatienter, prioriterer kræftsygeplejerskerne ikke ernæring og ernæringsscreening højt nok i hverdagen: Kun ca. hver tredje sygeplejerske (37 %) ernæringsscreener kræftpatienterne regelmæssigt, dvs. en gang om ugen, under indlæggelse Kun én ud af tre sygeplejersker lægger ernæringsplaner for patienterne Under halvdelen af sygeplejerskerne (45 %) følger op på den planlagte ernæringsindsats til patienterne 75 % af sygeplejerskerne ernæringsscreener først patienterne, når patienterne har lidt et tydeligt vægttab Undersøgelsen viser, at der er stor tvivl og uvidenhed om sondeernæring og parenteral ernæring i praksis. Sygeplejerskerne mener, at de største udfordringer på disse områder handler om modvillige læger, tvivl om opstart, bivirkninger og sygeliggørelse af patienten. Sygeplejerskerne efterlyser viden, tværfagligt samarbejde, specialiseret og egnet kost samt tid for at kunne forbedre ernæringsindsatsen til landets patienter. Temadagene og artiklerne på baggrund af dagene er skabt med ønsket om at imødekomme dette behov. ERNÆRINGSFYSIOLOGI HOS KRÆFTPATIENTER OG BEHOVET FOR ERNÆRINGSTERAPI I sygeplejerskeundersøgelsen blandt FSKs medlemmer svarer sygeplejerskerne, at de største udfordringer ved sonde- og parenteral ernæring er en modvillig læge og manglende viden. Henrik Højgaard Rasmussen, professor og overlæge ved Center for Ernæring og Tarmsygdomme (CET), Aalborg Universitetshospital, underviste på temadagene sygeplejerskerne i ernærings fysiologi hos kræftpatienter og gav gode råd, som sygeplejerskerne kan tænke på, når de står overfor lægen og skal argumentere for ernæringsterapi til patienten. Underernæring har mange ansigter: Screen og observer patienterne! Der foreligger ingen entydig definition af, hvad underernæring er, og hvornår en patient er underernæret. Baseret på interventionsstudier er der i Danmark udviklet et screeningsinstrument, (NRS 3

4 2002), som kan identificere patienter i ernæringsrisiko. Screeningsinstrumentet er anbefalet af Sundhedsstyrelsen (SST) og det europæiske ernæringsselskab ESPEN ( Det er anbefalingen fra SST, at alle patienter screenes med dette redskab ved indlæggelse på sygehus. Udover screeningsinstrumentet er der flere begreber, som har relation til underernæring, og som er vigtige at kunne identificere. Sarkopeni, som primært er aldersbetinget svind af muskler, ses særligt hos ældre og dermed også hos patienter med kræft. Det er vigtigt at være opmærksom på sarkopeni, fordi man ved tilstanden ser yderligere muskeltab. Dette gør patienter særligt følsomme for at udvikle komplikationer. En anden tilstand, kakeksi, er også meget relevant hos kræftpatienter. Det refererer til en tilstand af svær underernæring pga. de mange inde- og udefrakommende faktorer, der påvirker kroppen og nedbryder både fedt- og muskelvæv hos kræftpatienten. Herudover findes anoreksien og endelig den sygdomsrelaterede underernæring, som egentlig kan dække det hele, og som screeningsværktøjet er baseret på, forklarer Henrik Højgaard Rasmussen. Henrik Højgaard Rasmussens pointe er, at underernæring kan være svær at vurdere, og at man ofte er for entydigt fokuseret på kræftbehandlingen. Hovedbudskabet er, at kræftsygeplejersker skal huske at anvende screeningsinstrumentet med sygdomstilstanden på den ene side og ernæringsbehov/indtag på den anden. De to ting skal kobles, og andre observationer ift. den enkelte patient skal være så klart formuleret, at lægen ved, hvad der er tale om, og dermed bliver opmærksom på, at der skal sættes ind med ernæringsterapi og følges op på denne både med vægt- og kostregistrering. Det er svært at være læge, når man står overfor en sygeplejerske, der ikke kan sige noget om, hvad patienten har spist, og hvad ernæringsbehovet er. Har patienten fx slet ikke spist nok, fordi han lider af mundtørhed, så kom på banen med fakta og hjælp med, hvad der er brug for. Ellers får man en mærkelig dialog, og man giver lidt op som læge. Vi skal alle blive bedre ikke kun lægen, siger Henrik Højgaard Rasmussen. Sygeplejerskerne skal tænke på, at man godt kan være overvægtig og alligevel være i ernæringsrisiko i forbindelse med et uhensigtsmæssigt vægttab eller have sarkopeni, dvs. tab af muskelmasse. Man kan ikke altid se, hvad der er hhv. muskler og fedt, når man måler BMI eller patientens vægt. Sarkopeni medfører, pga. af muskeltab, at patienterne bliver mindre funktions- og modstandsdygtige. De bliver fx mere følsomme overfor kemobehandlingen, og man er ofte ikke i stand til at give den aftalte behandling pga. bivirkninger. Henrik Højgaard Rasmussen omtalte nogle metoder, som kan anvendes til at synliggøre dette, f.eks. måling af kropssammensætning og muskelstyrke. Ernæringsfysiologi hos kræftpatienter hvorfor er ernæringsbehovet øget? Der er flere faktorer, der spiller ind, og som kan lede til underernæring, når man er syg. Når kræften rammer, er der på den ene side de metaboliske og inflammatoriske processer, der går i gang. Immunsystemet sætter også ind for at beskytte kroppen. Det betyder, at der produceres flere cytokiner, som bl.a. påvirker CNS til at danne hormoner, der nedsætter appetitten. På baggrund af det øgede cytokinniveau dannes der også øgede mængder af hormonet kortisol. Kortisol nedbryder kroppens muskler, hvorved der frigøres aminosyrer. En af aminosyrerne er arginin, som bl.a. bruges til at reparere kroppen. Resten af aminosyrerne transporteres til leveren, der omdanner dem til sukker, så kroppen kan få energi. Dette betyder, at der opstår en tilstand med et højt sukkerindhold i blodet en overlevelsesmekanisme, men det betyder også, at musklerne nedbrydes, hvorved patienterne svækkes yderligere, forklarer Henrik Højgaard Rasmussen. 4

5 På den anden side er der selve kræften, der også producerer forskellige cytokiner og andre faktorer, som direkte forårsager, at både muskler og fedt nedbrydes. Oven i alt dette kommer kræftbehandlingen, der ligeledes reducerer lysten til mad. Alle disse processer bidrager også til den træthed og depression, som ofte kendetegner kræftpatienterne. Kræftpatienterne bliver altså skudt på fra flere sider, og såfremt man ikke er opmærksom i tide, ses til sidst et billede af en underernæret patient, siger Henrik Højgaard Rasmussen. Mange læger ser ofte på albumin ift. ernæringstilstand. Dette er forfejlet, og lægerne skal lade være med at vurdere denne blodprøve i relation til ernæring, slår Henrik Højgaard Rasmussen fast. Albumin vil altid falde ved sygdom uanset vægt og påvirkes først positivt, når patienternes grundsygdom er i bedring og med en samtidig aktiv ernæringsbehandling. Ernæringsfysiologi og ernæringsbehov hører sammen Kræftsygeplejerskers fornemmeste opgave er at binde ovenstående faktorer og tilstande sammen, forklarer Henrik Højgaard Rasmussen. Sygeplejersker skal vide, hvad det er, der sker med patienten under sygdom og behandling og forstå, hvorfor ernæringsbehovet er øget. Forståelse og observationer skal deles med lægen, og patientens ernæringsbehov skal beskrives, så lægen kan hjælpe med at få ordineret den rette kombination af kost, tilskudsdrikke, sondeernæring samt parenteral ernæring. Sygeplejerske og læge skal samarbejde, lyder opfordringen igen fra Henrik Højgaard Rasmussen. Livskvalitet hænger sammen med vægttab Uanset kræfttype så viser studier, at livskvaliteten er relateret til, om man har tabt sig eller ej. Prognosen hænger også sammen med ernæringstilstanden, specielt betyder vægttab i sig selv en dårligere prognose for patienten, siger Henrik Højgaard Rasmussen. Patienterne får det mentalt bedre og oplever langt større overskud, når de får noget at spise, og det må siges at være et argument nok i sig selv for at hjælpe dem med at få noget ernæring, slutter Henrik Højgaard Rasmussen. Henrik Højgaard Rasmussen fremhæver flere studier, der viser forskellige faktorers effekt på ernæringstilstand og dermed livskvalitet og prognose. Han fremhæver bl.a. følgende gode råd til sygeplejerskerne: Brug screeningsværktøjet, udarbejd ernærings planer og monitorér patienterne Hav jeres observationer klar Tidlig ernæringsintervention - tidligere end I tror. I skal forebygge vægttab Vær opmærksom på selv mindre vægttab, symptomer på anoreksi og CRP-forhøjelse (præ-kakeksi) Tværfagligt samarbejde og multimodal tilgang virker. Samarbejd, dokumentér, del viden og tanker Motion: Få patienterne ud af sengen! Dette øger muskelstyrken og mobiliteten og øger samtidig effekten af ernæringsterapien 5

6 ERNÆRINGSTERAPI I PRAKSIS - PARENTERAL ERNÆRING TIL KRÆFTPATIENTER Hvert fjerde kræftdødsfald skyldes underernæring. Sådan lød en overskrift i Politiken i foråret. Desværre har medierne ikke beskæftiget sig meget med emnet siden. Sådan startede Benedicte Wilson, overlæge på Afdeling S, Odense Universitetshospital, sit oplæg på temadagen. Hun havde håbet på et patientkrav ift. ernæring fra eksempelvis Kræftens Bekæmpelse. Emnet er ifølge hende helt essentielt, og sammen med teamet på Afdeling S, der er specialister inden for patient- og pårørendeoplæring i parenteral ernæring (PN) og parenteral ernæring i hjemmet (HPN), har Benedicte Wilson gode erfaringer med PN og HPN. Netop denne behandling kan gøre en stor forskel for kræftpatienter med fremskreden sygdom. Flere studier viser, at PN og HPN har betydning for patientens livskvalitet, sygdomsforløb og overlevelse. Det er vist, at parenteral ernæring kan forlænge den gennemsnitlige overlevelse med op til 3,5 måneder. I sygeplejerskeundersøgelsen blandt FSKs medlemmer er størstedelen af kræftsygeplejerskerne enige i, at kræftpatienter, der er velnærede, har bedre overlevelse og livskvalitet. Patienter behøver ikke at dø af underernæring, selvom de har en terminal sygdom. EAPC (European Association of Palliative Care) Alligevel er andelen af patienter, der tilbydes HPN, overraskende lille i Danmark ift. fx Sverige og Italien, fortæller Benedicte Wilson. Man skal kun en tur over sundet, før man går meget mere op i, at patienterne får tilstrækkelig ernæring. Det tyder på, at der fortsat er mange fordomme og uvidenhed relateret til PN og HPN til kræftpatienter i Danmark. På baggrund af dokumentationen om længere overlevelse og bedre livskvalitet skal kræftsygeplejersker blive bedre til at identificere patienterne, der skal have tilbudt PN eller HPN. Patienterne behøver ikke at dø af underernæring, selvom de har en terminal sygdom, forklarer Benedicte Wilson. Hvorfor skal man fratages ernæring, når man er syg? Benedicte Wilson fremhæver et statement fra ASPEN - det Amerikanske Selskab for Parenteral og Enteral Ernæring. Det handler om, at der er en klar forskel mellem studier, der vedrører medicin og procedurer ift. ernæringsstudier. Forskellen er, at der ikke er nogen raske mennesker, der bliver syge, hvis de ikke får medicin eller ikke får udført en procedure. Men hvis raske mennesker ikke får ernæring, så bliver de syge. Det underliggende er derfor: hvorfor skal man fratages ernæring, når man er syg? Hvorfor skal man være dårligere stillet i den situation end raske mennesker? Fakta om underernæring hos kræftpatienter Hvert fjerde kræftdødsfald skyldes underernæring Over halvdelen af indlagte patienter med kræft og næsten 30 % af ambulante kræftpatienter er underernærede Kræft kakeksi er til stede hos næsten 80 % af patienter med kræft i bugspytkirtlen Vægttab og efterfølgende malnutrition er velkendte risikofaktorer for kræftpatienters overlevelse samt øgede morbiditets- og mortalitetrater 6

7 Hvilke kræftpatienter bør tilbydes PN og HPN? Det er ikke alle kræftpatienter, der skal have PN eller HPN. Benedicte Wilson opstiller fire gode råd, som man kan læne sig op ad, når man skal identificere de patienter, der bør tilbydes PN og HPN. *PN/HPN bør tilbydes, hvis: 1. Enteral ernæring er utilstrækkelig 2. Forventet overlevelse fra tumor progression på over to-tre mdr. 3. Det forventes, at PN kan stabilisere eller forbedre performance status og Quality of Life 4. Patienten ønsker denne form for ernæringsterapi Målet med ernæringsterapi ved fremskreden kræft er at: Kontrollere bivirkninger Mindske risikoen for infektion Bevare styrke og energi Opretholde eller forbedre livskvalitet *Retningslinjer fra ESPEN (European Society for Clinical Nutrition and Metabolism) Hvis sygeplejerskerne er i tvivl om identifikationen, bør de altid dele deres tanker og observationer med lægen og i teamet på afdelingen, så patienter, der bør tilbydes PN og HPN, bliver identificeret, opfordrer Benedicte Wilson. PN og HPN til de rigtige patienter Det er meget få kræftpatienter, der selv er klar over, hvor vigtigt det er at holde vægten, mens sygdommen raser. Viden om vigtigheden af ernæring ved kræft kommer ikke naturligt til patienterne. Derfor skal kræftsygeplejerskerne hjælpe patienterne og tilbyde PN og HPN, hvis behovet er der. Benedicte Wilson fortæller om flere patienter, som hun og teamet på Afdeling S har hjulpet til at holde vægten, og til at få en god hverdag, gennem HPN. Flere patienter har opnået bedre sygdomsforløb, længere overlevelse og bedre livskvalitet ved fx at kunne tage på rejser, men også blot at kunne foretage daglige aktiviteter i familien eller sammen med dem, de holder af dette havde ikke været muligt uden HPN. På Afdeling S oplæres kræftpatienter og pårørende i brugen af HPN. Brugen af HPN er baseret på, at sygeplejerskerne er opmærksomme og screener patienterne, således at de, der har behov for hjælp, kan findes. Kræftpatienterne vil ofte gerne have hjælp til at få ernæring, men de ved ikke hvordan, så de er meget afhængige af, at de bliver anbefalet ernæringsterapi af lægen eller kræftsygeplejersken, siger Benedicte Wilson. Afdeling S arbejder ikke efter en færdig opskrift, men samarbejder med andre afdelinger og fagfolk, og de har gode erfaringer med at undervise patienterne og involvere dem. Benedicte Wilsons opfordring til sygeplejerskerne er derfor, at de sørger for at screene kræftpatienterne regelmæssigt og sørger for, at de, der kan have gavn af enten PN eller HPN, bliver identificeret og får det tilbudt. Man skal som kræftpatient ikke nægtes ernæring, bare fordi man ikke selv kan spise, slutter Benedicte Wilson. 7

8 Mad som medicin. HVILKEN ERNÆRINGSSAMMENSÆTNING HAR KRÆFTPATIENTER BEHOV FOR? Hvad skal du som sygeplejerske tænke på, når du skal tilbyde og rådgive kræftpatienter om ernæring? Budskabet fra Berit Ipsen, klinisk diætist, var klart: Mad er vigtig og stort set på lige fod med medicin, når man har kræft. Patientens ernæringstilstand har stor betydning for hele sygdomsforløbet. Kan patienten ikke spise nok selv, må der tænkes i ernæringsdrikke eller sonde- og parenteral ernæring. Berit Ipsen har gennem sit virke som diætist i 38 år, de seneste 23 år i Ernæringsenheden på Rigshospitalet, stor erfaring og viden inden for kræft og ernæring. Nogle kræftafdelinger har lettere adgang til diætistassistance end andre. Derfor råder Berit Ipsen sygeplejerskerne til at tage ansvar og få noget mad i patienterne. Hun underviser sygeplejerskerne med gode råd til ernæring og ernæringsterapi. Berits gode råd til sygeplejersker, der vil gøre en indsats for, at kræftpatienter kommer bedre gennem sygdomsforløbet: Skift vand ud med energi- og/eller proteinrige drikkevarer Vend kostpyramiden på hovedet Hvis patienten ikke kan spise nok, tænk da på ernæringsdrikke, sondeernæring og parenteral ernæring Fortæl patienten, hvorfor det er vigtigt at spise nok Husk tre mellemmåltider hver dag Skift vand ud med energi- og/eller proteinrige drikkevarer Sygeplejersker er rigtig glade for vand og saftevand til patienterne. Men det er vigtigt, at sygeplejerskerne også tænker i andre baner ift. drikkevarer, når patienten har kræft. Det har større betydning, end sygeplejersker lige tror, og er simpelt at skifte ud, siger Berit Ipsen. Vand og/eller saftevand kan fx delvist erstattes af energi- eller proteindrikke, så patienten kan få den nødvendige næring. Ernæringsdrikke Indhold pr. 100 ml Energi (kj) Protein (g) Protin 540 5,5 Appelsinkoldskål 680 5,5 Nutridrink 630 6,0 Fresubin 2kcal ,0 Nutridrink compact ,0 8

9 Sygeplejerskerne skal lede efter drikkevarer med et højt proteinindhold, opfordrer Berit Ipsen: Indhold pr. 100 ml Energi (kj) Protein (g) Saftevand/juice Sodavand Skummetmælk 155 3,5 Sødmælk 280 3,5 Milkshake 360 5,8 Ymer 310 6,2 Skyr ,0 Piskefløde ,9 Vend kostpyramiden på hovedet Når man er rask, er det vigtigt at spise efter de ti nye kostråd. Når en kræftpatient behandles med kemo- og/eller strålebehandling, er kroppen udsat for en stress-situation som følge af behandlingen. Derfor er behovet for næringsstoffer højere end hos raske. Kræftpatienter skal derfor ikke spise efter de ti kostråd. De skal ikke have mad, der er magert og groft (da det fylder og mætter for meget). De skal heller ikke spare på sukker og fedtstof, men skal opfodres til at spise mad med højt indhold af proteiner. Gerne 1,2 1,5 g protein/kilo legemsvægt/ dag og kalorier. Når mad ikke er nok Hvis patienten har problemer med at dække sit ernæringsbehov gennem almindelig eller beriget mad, er kræftsygeplejersken nødt til at tænke i andre baner for at hjælpe patienten til at få dækket sit ernæringsbehov. Følgende illustration kan hjælpe: Mad Mad + ernæringsdrikke Sondeernæring Parenteral ernæring Fortæl patienten, hvorfor det er vigtigt at spise nok Kræftpatienter kan have svært ved at spise af flere årsager. Bivirkninger og smerter i relation til sygdom og behandling kan fx gøre det svært at spise. Der er mange konsekvenser ved ikke at få nok ernæring og dermed tabe sig. Længere indlæggelsestid, sygdomskomplikationer, tab af energi 9

10 og livskvalitet samt tab af muskelmasse er blot nogle af de alvorlige konsekvenser, der er for de patienter, der ikke får nok ernæring. Det er vigtigt, at sygeplejersker vejleder patienter og pårørende, så de ved, hvorfor ernæring er vigtig ved sygdom. Proteiner er den vigtigste kilde til at holde vægten under kræftbehandlingen, så der skal tilbydes flere proteiner end normalt. Skemaet illustrerer, hvordan sygeplejersker kan erstatte almindelig mad med mere proteinholdig mad. Morgen Traditionel kost ½ stk. brød med smør og ost 1 glas juice 1 kop kaffe Forslag til proteinholdig kost 1 portion ymer med sukker 1 glas sødmælk 1 kop kaffe Formiddag 1 glas saftevand 1 glas koldskål el. ernæringsdrik Frokost Eftermiddag Aften Sen aften ½ portion mad (frokost tallerken) 1 glas vand 1 kop kaffe 1 glas saftevand 2/2 stk. smørrebrød 1 glas vand 1 kop kaffe 2 småkager 1 glas vand ½ portion mad (frokosttallerken) 1 glas sødmælk 1 kop kaffe 1 portion dessert 1 portion legeret suppe ½ stk. brød med smør og 1 stk. pålæg 1 glas sødmælk 1 kop kaffe 1 bæger is/1 stk. kage På sengekanten: 1 energidrik Energi og protein 3000 kj (700 kcal) 25 g protein 8700 kj 2050(kcal) 90 g protein Husk! Tre mellemmåltider hver dag Det kan være uoverskueligt for patienten at skulle spise tre store måltider og tre mindre mellemmåltider hver dag. Berit Ipsen råder derfor sygeplejerskerne til at dele patientens daglige energibehov op i seks-otte måltider, hvad enten det er almindelig mad, ernæringsterapi eller en blanding af de to. Det gør det mere overkommeligt for patienter at indtage den næring, de har behov for og dermed holde deres vægt. Våd og blød mad er lettere at spise. Husk, at det også er vigtigt at se på, hvad patienten får af medicin. Noget medicin giver forsinket ventrikeltømning. Ernæringsterapi og tværfagligt samarbejde giver mening En opgørelse, foretaget af Ernæringsenheden på Rigshospitalet, viser, at kræftpatienter med et nyligt vægttab kan holdes vægtstabile under deres behandling gennem ernæringsterapi og tværfagligt samarbejde. 406 kræftpatienter med et vægttab på mere end 5 % af deres kropsvægt og en indlæggelsestid på mere end en uge deltog i opgørelsen. De blev inddelt i to grupper: hæmatologi og onkologi. Alle patienter fik udarbejdet en ernæringsplan. Heri indgik forskellige kostformer og 10

11 ernæringsterapi under hensyn til den enkelte patients ernæringsbehov og ønsker og med løbende justering. Under 7 % i den hæmatologiske gruppe (139 ptt.) og under 3 % i den onkologiske gruppe (269 ptt.) havde et yderligere vægttab, mens de fulgte deres ernæringsplan. Konklusionen lød samtidig, at den primære årsag til vægttabet var et utilstrækkeligt energi indtag og ikke en kræftinduceret stressmetabolisme. Sygeplejerske, tag ansvar! Næring er vigtig, ligegyldigt om patienten er syg eller ej. For kræftpatienter, der har problemer med at spise og måske slet ikke føler sult, er det ekstra vigtigt, at sygeplejersken tager ansvar og sørger for næring - enten gennem beriget mad eller som energidrikke, sondeernæring eller parenteral ernæring, lyder konklusionen fra Berit Ipsen. DEN SVÆRE SAMTALE OM ERNÆRING Der er mange gode ernæringsinitiativer i gang, som følge af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Der er dog forsat udfordringer på ernæringsområdet. En af udfordringerne er at tale om ernæring med kræftpatienten. Det er ikke altid, at patienten er motiveret for at tale om ernæring, når han samtidig skal forholde sig til en behandlingsplan og en ny diagnose. Derfor handler det om at møde patienten, hvor han er og skabe grobund for et samarbejde, hvor patienten selv er med til at tage beslutninger omkring ernæring. Else-Marie Lønvig og Lene Sjöberg, sygeplejersker og kliniske kommunikationskonsulenter ved Odense Universitetshospital, underviste på temadag 2 i motivationssamtalen. De har begge stor erfaring med denne samtaleteknik fra deres arbejde på OUH og i Sundhedsekpressen, som de begge står bag: Fra compliance til adherence I praksis er der en tendens til, at sygeplejersker fortæller patienten, hvad der er godt for ham, og hvad han bør gøre. Tanken bag kan være god nok, men hvis patienten ikke er modtagelig overfor informationen, og sygeplejersken overøser ham med viden, så passificeres han. Dette betyder, at han ikke gør det forventelige. Han drikker f.eks. ikke den ernæringsdrik, der er god for ham, og han opfattes derfor som en afviger, eller som en forsømmer af det gode råd. Men det nytter ikke at være bedrevidende eller at presse patienten til at spise. Det rykker ingenting. Motivationssamtalen går i stedet mod begrebet adherence. Her handler det om at inddrage patienten i et behandlingssamarbejde og gøre ham aktiv, så beslutningerne også træffes af ham. Motivationssamtalen er en evidensbaseret samtaleteknik, der kan hjælpe til at skabe afklaring hos patienten omkring, hvad han vil og ikke vil. På den baggrund kan man motivere patienten. Man kan sige, at motivationssamtalen er fire ting: En motivationsmetode En samtalestil En sundhedspædagogisk metode til grupper Et ledelsesværktøj 11

12 For sygeplejerskerne handler det først og fremmest om at afdække, om patienten vil være med til at samarbejde f.eks. om ernæring. Hvordan etableres samarbejdet med patienten? Mød patienten, hvor han er Else-Marie Lønvig og Lene Sjöberg forklarer, at det handler om at møde patienten, hvor han er. De præsenterer forandringscirklens syv faser, der kan hjælpe syge plejerskerne til at afdække, hvilket stadie patienten befinder sig på ift. parathed for forandring. Overordnet set handler forandringscirklen om, at patienten i løbet af sit sygdomsforløb, kan være på forskellige stadier. Han er derfor mere eller mindre modtagelig for ændringer og information, afhængig af det stadie han befinder sig på. Forandringsprocessens faser: Før-overvejelsesstadiet Overvejelsesstadiet Beslutnings-/forberedelsesstadiet Handlingsstadiet Vedligeholdelsesstadiet Tilbagefaldsstadiet Afdæk patientens viden om ernæring Undersøgelser viser, at % af de kræftpatienter sygeplejerskerne møder, vil være på et stadie kaldet før-overvejelsesstadiet. Stadiet er karakteriseret af manglende viden og erkendelse ift. sygdom. Der kan derfor være modstand fra patientens side ift. at skabe ændringer ift. ernæring. Det handler om at møde patienten med ydmyghed og f.eks. starte med at spørge ind til, om han allerede kender lidt til god ernæring ved kræft og betydningen heraf, siger Else-Marie Lønvig. Patienten vil efter hendes erfaring ikke vide så meget på forhånd, men han vil ofte være modtagelig for at lytte. Udforskningen af patientens viden på en naturlig måde, vil skabe mulighed for at åbne en dør for ernæringssnak med patienten. Hav patienten i fokus Motivationssamtaler handler om at skabe en situation, der igangsætter en proces, hvor det er patienten, der har førertrøjen på og diskuterer med sig selv, om der er basis for at ændre på noget. Samtidig er det centralt, at man undgår en konfrontation og håndterer den naturlige modstand i samtalen, forklarer Lene Sjöberg. Som personale skal man glemme sig selv og sætte patienten i fokus. Det gøres nemmest ved fx at anvende aktiv lytning og åbne og lukkede spørgsmål. Empati er også særlig vigtig, så patienten føler, at der vises respekt og accept af hans følelser og argumenter. Sygeplejerskerne må forstå, at hvis patienten ikke ønsker at ændre noget nu, respekteres dette og muligheden for at vende tilbage til ændringen holdes åben. Udgangspunktet skal altid være patientens perspektiv, behov og ønsker for fremtiden. Ændringer kan være udfordrende Det er vigtigt at huske, at ændringer kan skabe modstand. Den nye ernæringsform, der ofte er vigtig ved kræft, med ekstra fedtstof, energi og protein, kan være en væsentlig ændring i patientens liv. Han er måske ikke vant til at spise denne type mad. Hvis patienten er åben for at lytte, kan syge plejer sken forklare patienten, hvorfor det er vigtigt med den nye type ernæring ift. sygdommen. På den måde kan hun klæde ham på med viden, så han kan beslutte, at han alligevel vil ind- 12

13 tage ernæringen, fordi han ved, at det gavner ham. Men i motivationssamtalen, er det patienten, der er med til at beslutte det. Motivationssamtalen kræver øvelse Det handler altså om at glemme sig selv og sætte patienten i fokus i første omgang, og på den måde opdage, hvad han ved om kræft og ernæring, og hvad han er motiveret for. På denne måde opstartes samarbejdet omkring ernæringen og patienten får mulighed for at beslutte, om han vil være med. Og det vil han som regel, slår Lene Sjöberg og Else-Marie Lønvig fast, hvis man møder ham, hvor han er, og giver ham plads og lytter. Motivationssamtalen er ikke et let trick, og noget man hurtigt lærer i frokostpausen. Det kræver øvelse og færdigheder, der skal læres. Læs mere på Ernæringsplaner - MULIGHEDER OG ANVENDELSE I PRAKSIS Kun en tredjedel af landets kræftsygeplejersker ernæringsscreener og lægger ernæringsplaner for patienterne. Kun halvdelen af dem, der lægger ernæringsplaner, følger efterfølgende op på dem. Der er et klart behov for øget fokus på området. Line Dam Bülow, klinisk diætist på Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, underviste derfor syge plejerskerne i ernæringsplaner på temadag 2 om ernæring til kræftpatienten. Definér rammerne og prioritér ressourcerne Line Dam Bülow fortæller, at de også på hendes afdeling fortsat har meget at lære ift. ernæringsplaner. Vi kan også blive bedre i Aarhus, siger Line Dam Bülow, men for os, ligesom for mange andre afdelinger, handler det om at prioritere ressourcerne for ernæringsindsatsen. Hun opfordrer sygeplejerskerne til at sætte sig sammen med de ernæringsansvarlige og helt konkret se på: 1) hvilke rammer har vi at arbejde ud fra? 2) hvilke værktøjer har vi? 3) hvad gør vi i dag, fx hvem skal screenes, og hvem kan vi undlade at screene? 4) bruger vi ressourcerne rigtigt? Prioriteringen af både screenings- og ernæringsindsatsen sparer tid for sygeplejerskerne og kan være med til at mindske risikoen for underernæring hos de ernæringstruede patienter, fortsætter Line Dam Bülow. Ernæringsplaner bedre livskvalitet og behandlingsforløb Som sygeplejerskerne lærte på temadag 1, har ernæringsindsatsen direkte betydning for behandlingen og patientens livskvalitet. Sygeplejerskerne lærte også, at de har et stort ansvar ift. ernæringsindsatsen, lige fra vurdering af ernæringsbehov til iværksættelse, monitorering og opfølgning af ernæringsplan. 13

14 Line Dam Bülow nævner, at alt dette godt kan virke uoverskueligt. Men forklarer, at det ikke behøver at være så svært. En ernæringsindsats kan omfatte alt lige fra støtte og rådgivning til intensiv ernæringsterapi. Det handler om at tilrettelægge en indsats, der hjælper med at optimere patientens kostindtag i forhold til en evt. ernæringsmæssig risiko. Forskellige redskaber til at optimere patientens ernæring Line Dam Bülow præsenterer forskellige redskaber, der kan anvendes i praksis. Udover de elektroniske ernæringsredskaber, lommekort og daglige procedurer, så er tværfagligt samarbejde og opfølgning også et redskab. Line Dam Bülow understreger, at der findes mange hjælpemidler til at lave ernæringsplaner, og at man sammen med teamet og patienten, må finde ud af, hvad der fungerer hos den enkelte. Dette gælder også for den ambulante patient. Her kan patienten evt. have en kostdagbog med hjem med nogle stikord til, hvad der kan gøres for at få nok at spise og drikke. Det er ligeledes væsentligt, at sygeplejerskerne afklarer patientens spiseproblemer. De bør afdække, om der fx er kvalme, synkeproblemer eller smerter, der skal tages hensyn til, og dokumentere et par linjer omkring dette i patientens journal. Det væsentligste er, at der iværksættes handlinger, og dokumenteres, hvilke aftaler der er lavet med patienten, så der efterfølgende kan følges op på planen. Det er et alt for stort arbejde, hvis der skal startes forfra hos den enkelte patient, hver gang han/hun møder en ny sygeplejerske, fordi der ikke er lavet og dokumenteret en plan, forklarer Line Dam Bülow. Patienter siger ikke bare til ift. mad og drikke Selvom det er vigtigt at inddrage patienter og pårørende i ernæringsplanen, understreger Line Dam Bülow, at mange patienter kan have svært ved at bede om hjælp til at få mad og drikke. De siger ikke bare til, selvom de opfordres til det, siger Line Dam Bülow. Patienterne vil helst ikke være til besvær, hvis sygeplejerskerne har travlt. Det er derfor vigtigt, at sygeplejerskerne er opmærksomme på at tilbyde mange små måltider og energitætte drikke i løbet af dagen. Eksempler på ernæringsplaner Line Dam Bülow viser et par eksempler på ernæringsplaner taget direkte fra patientjournalen: Spiser og drikker efter evne. Lysten er så småt ved at vende tilbage, tilbydes ernæringsdrikke uden mælk. Der skal dagligt gives en ernæringsdrik eller andet mellemmåltid ifm. strålebehandling. Vi aftaler, at patienten skal fastholde både hoved- og mellemmåltider. Kosten kan beriges yderligere med smagsneutral olie. Flere ernæringsdrikke dagligt kan komme på tale senere i forløbet.. Eksemplerne er en måde at komme i gang på for sygeplejerskerne. Det vigtigste er, at der gøres noget, og dannes et billede af patientens behov og situation ift. ernæring. Ekstra ernæring, når patienten ikke kan spise nok Kan patienterne ikke spise og drikke nok af den almindelige mad, så er der små tricks ift. at berige 14

15 maden ekstra. Dette kan fx være berigelse med vegetabilske olier og produkter med højt fedt- og pro teinindhold, som fløde, sødmælk og skyr. Line Dam Bülow nævner, at en neutral ernæringsdrik også kan blandes i madlavningen og give ekstra protein og energi, uden at dette kan smages, eksempelvis i supper eller kartoffelmos. Kan patienterne ikke spise sufficient, må der naturligvis tænkes i ernæringsdrikke, sonde- og evt. parenteral ernæring. Start med at tale sammen i teamet. Se på, hvad I gør i dag, og hvordan I kan blive bedre, slutter Line Dam Bülow. Gode råd til kostvejledning og ernæringsterapi ved kræft (særligt til småtspisende patienter) Husk dine mellemmåltider Opfordr patienten til at sætte en alarm på mobiltelefonen for at huske mellemmåltidet Praktisk håndtering af ENTERAL og parenteral ernæring Patientens ernæringstilstand har direkte indflydelse på behandlingsforløb og livskvalitet. Derfor skal patienter, der ikke kan få dækket deres ernæringsbehov gennem almindelig mad og drikke og/ eller ernæringsdrikke, tilbydes sondeernæring og/eller parenteral ernæring. Det var et af de helt centrale budskaber på temadagene. Desværre er mange kræftsygeplejersker udfordrede ift. sondeernæring og parenteral ernæring i praksis. Det kan betyde, at patienten ikke får det tilbudt, selvom behovet er der. Det er ærgerligt, da det ofte er en lettelse for patienterne at få hjælp til ekstra ernæring, når de selv har svært ved at spise. På temadag 2 underviste Fresenius Kabi i praktisk håndtering af sondeernæring og parenteral ernæring. Sondeernæring Sondeernæring er et rigtig godt valg, hvis patienten har en velfungerende mavetarmkanal, men fx har mistet lysten og overskuddet til at spise pga. sin sygdom eller behandlingen. Sondeernæringen kan gives som eneste ernæring eller som et supplement til patienter, der godt kan spise og drikke lidt selv. Der findes forskellige typer af sondeernæring, som vælges ud fra pa - tientens behov. Nogle patienter kan fx have svært ved at optage ernæring og kan tilbydes en særlig type sondeernæring, der hedder Survimed OPD (oligo peptid diet), og som er lettere at absorbere. Forskellige typer af sonder og administrationsformer Sondeernæringen kan ofte hjælpe patienten med at få energi til at spise selv, så derfor skal den indimellem kun gives i en periode. Her kan det være en god idé at vælge nasalsonden, der typisk anlægges, hvis patienten har behov for sondeernæring i kortere tid (mindre end to-fire uger). 15

16 PEG-sonden eller jejunostomien anlægges typisk, hvis der er brug for sondeernæring i længere tid (mere end to-fire uger). Det er relevant at tale med lægen om dette, da han har ordinationsansvaret. Sondeernæring kan administreres enten kontinuerligt eller som bolus dvs. i portioner. Administrationsformen vælges ud fra patientens behov og situation og evt. i samråd med lægen. Det er vigtigt at huske, at alvorligt svækkede og alvorligt syge patienter kan modtage 60% i tilskud til sondeernæring, remedier og leje af pumpe, hvis lægen skriver en grøn ordination. Følg vejledningen for sondeernæring Det er altid vigtigt at følge afdelingens vejledning for sondeernæring. I primærsektoren følges vejledning fra egen læge og/eller fra hospitalet. Sundhedsstyrelsen har også udviklet en vejledning for perorale fødevarer. Læs mere på Gode råd om sondeernæring: Husk at informere patienten om muligheden for sondeernæring, hvis vedkommende har problemer med at spise og drikke nok Følg altid den lokale vejledning for sondeernæring Der findes forskellige typer af sonder og sondeernæring. Tilpas valget efter den enkeltes behov Husk hygiejnen Læs mere på: Parenteral ernæring Parenteral ernæring består af aminosyrer, fedt og glukose og indeholder efter tilsætning af vitaminer og sporstoffer alle de næringsstoffer, patienten har behov for. Det er således en effektiv behandling, der sikrer ernæring til de patienter, der helt eller delvist ikke kan optage ernæring gennem mavetarmkanalen og/eller har voldsomme problemer med opkast eller diarré. Husk hygiejnen Parenteral ernæring er et godt vækstmedium. For at forebygge infektioner er det derfor af stor vigtighed at opretholde optimal hygiejne ved procedurerne omkring håndtering af den parenterale ernæring. Det er en ren procedure med sterile redskaber, og non-touch teknik benyttes for at undgå berøring af kritiske punkter. Med anvendelse af denne teknik blev håndtering af parenteral ernæring gennemgået på temadagen. På (under fanen PRODUKTER/Parenteral ernæring) findes en vejledning, der kan anvendes, når man skal træne patienter eller pårørende i håndtering i parenteral- og/eller hjemmeparenteral ernæring (HPN). Den beskriver trin for trin i billeder, hvordan parenteral ernæring blandes aseptisk korrekt. Vejledningen er også god at have i afdelingen både til supervision og til udlevering til patienter og hjemmepleje ved udskrivelse som et supplement til undervisning i parenteral ernæring. (Husk at parenteral ernæring er et lægemiddel man skal derfor på hjemmesiden bede om password for at få adgang til alt materiale omkring parenteral ernæring). Hjælp at hente ved patientudskrivelse med parenteral ernæring: Mange kræftsygeplejersker har svært ved at overskue udskrivelsen af patienter med parenteral ernæring. Det kan betyde, at patienter, der har gavn af ernæringen, ikke får det tilbudt. Derfor har 16

17 Fresenius Kabi en HPN-sygeplejerske, der fungerer som koordinator mellem afdeling, patient, lokalapotek og hjemmepleje. Service fra HPN-sygeplejersken omfatter således: Gennemgang af tjekliste for udskrivelse Koordinering med apotek og hjemmepleje Hjælp til bestilling af ernæringsprodukter, utensilier, pumpe, opfølgning m.m. Oplæring af plejepersonale i håndtering af parenteral ernæring samt håndtering af pumpe Hjælp til koordinering med hjemmesygeplejen Oplæring af hjemmeplejen Kontinuerlig support til hjemmeplejen Support til disse opgaver gør det både lettere for sygeplejersken i afsnittet og også langt mere overskueligt for hjemmeplejen at modtage patienten. Information og materiale om denne service kan findes på følgende måder: Fresenius Kabis hjemmeside Skriv en til: info-dk@fresenius-kabi.com Ring til Fresenius Kabi på Gode råd Vær med til at sikre, at patienten bliver ernæret optimalt. Vær derfor opmærksom på brug af parenteral og hjemmeparenteral ernæring Følg altid den lokale vejledning for parenteral og hjemmeparenteral ernæring Husk hygiejnen: non-touch procedure Kontakt HPN-sygeplejerske ved tvivl om håndtering af parenteral ernæring ifm. udskrivelse Læs mere på: SEKTOROVERGANGE - UDFORDRINGER OG HÅNDTERING AF ERNÆRINGSTERAPI I HJEMMET Hvem eller hvad bestemmer, om en patient skal have ernæringsterapi hhv. i afdelingen eller i hjemmet? Jeg vil tillade mig at vove den provokerende påstand, at det nogle gange handler mere om den enkelte læges eller sygeplejerskes interesse end om patientens behov, når det vurderes, om en patient skal have ernæringsterapi. Er det rimeligt?. Sådan indledte Mette Holst, forskningsleder på Center for Ernæring og Tarmsygdomme, Aalborg Universitetshospital, sin undervisning på temadag 2 om sektorovergange udfordringer og håndtering af ernæringsterapi i hjemmet. Vurdering af ernæringsbehov og screening skal gøres ensartet Som sygeplejerskerne lærte på temadag 1, er kræftpatienter ofte i risiko for underernæring. Dels pga. risikofaktorer, som følge af sygdom og behandling, men også fordi det stadig kan være tilfældigt, hvem der fx screenes og modtager en ernæringsplan. Mette Holst interesserer sig netop for disse risikofaktorer ift. underernæring. Hendes hovedbudskab til sygeplejerskerne er, at screeningen af patienterne skal systematiseres. Det må ikke blive tilfældigt, om patienten ernæringsscreenes og får ernæringsterapi eller ej. Det er derfor vigtigt, at vi begynder at screene alle patienter i forløb over 2 kontakter, også i ambulatorier og dagbehandling. 17

18 Redskaberne findes i praksis skal vi så ikke se at bruge dem?, lyder opfordringen fra Mette Holst. Screeningsredskaber Der findes gode værktøjer til screening af patienter og vurdering af ernæringsrisiko. Udover screeningsredskabet (NRS-2002), findes bl.a. PG-SGA skemaet til ernæringsvurdering, som et værktøj, der kan hjælpe sygeplejerskerne med at vurdere patientens symptomer, vægt, fysiske aktivitet og ernæringsindtag. Vi kan ikke ændre på screeningsredskabet. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal alle patienter screenes med NRS-2002, men vi kan inddrage validerede redskaber til vurdering af risikofaktorer, som fx PG-SGA, siger Mette Holst. Oral ernæringsterapi skal naturligvis være udgangspunktet i behandlingen. Men hvis patienten ikke kan spise tilstrækkeligt, må der tænkes i andre baner. PG-SGA kan være en hjælp til at vurdere, hvornår specifik vejledning, enteral- eller parenteral ernæring er nødvendig. Hvornår skal patienten udskrives med enteral/parenteral ernæring? Enteral og/eller parenteral ernæring efter udskrivelsen kræver, at det er indiceret og iværksat under indlæggelsen. Risikofaktorerne for patienten ift. underernæring skal vurderes. Således er bl.a. smerter, træthed og kvalme blot nogle få af de mange risikofaktorer, der skal tages højde for, når behovet for ernæringsterapi vurderes hos patienten. Derudover skal patientens mulighed for at indtage og/eller optage næring klarlægges, og der skal være klare mål for ernæringsterapien. Man må simpelthen kortlægge om patientens risikofaktorer for at få for lidt at spise, kan behandles eller lindres. Så må man efterprøve dette med kostregistrering, og hvis målrettet indsats ikke er tilstrækkelig, må man iværksætte enteral eller parenteral ernæringsterapi, siger Mette Holst. Hun forklarer også, at man hos enkelte patientgrupper med det samme kan vurdere, at der er brug for enteral- og/eller parenteral ernæringsterapi. Det kan fx være patienter med hoved-hals kræft, hvor man allerede inden operation og stråleterapi kender forløbet, og ved, at der bliver brug for en sonde, samt ved store gastrointestinale kræftforløb. Hvorfor udskrives så få med ernæringsterapi? Selvom der findes gode redskaber til ernæringsscreening, bliver få patienter udskrevet med ernæringsterapi. Og ingen lader til at vide hvorfor. Derfor igangsatte Mette Holst en undersøgelse blandt sygehuspersonalet og personalet i primærsektoren i Aalborg. Formålet var bl.a. at afdække de barrierer, der er for, at patienter kan få ernæring (fortrinvis parenteral og enteral ernæring) i hjemmet. Undersøgelsen viste følgende barrierer fra sygehuset: Der bliver formentlig ikke udskrevet så mange patienter med ernæringsterapi, som der burde den generelle holdning er: Underernæring bliver ikke identificeret under indlæggelsen Ernæringsterapi opstartes ikke, da patienten alligevel snart skal udskrives Man kan ikke huske fra gang til gang, hvordan man gør Holdningsspørgsmål afhængig af, hvem der er på arbejde Ressourcekrævende Ingen barrierer for udskrivelse med enteral ernæringsterapi Oplæring af hjemmeplejen i parenteral ernæring kræver tid og kompetencer 18

19 Undersøgelsen viste følgende barrierer fra hjemmeplejen: Enteral ernæringsterapi: Manglende kendskab til årsagen for udskrivelse med ernæringsterapi Økonomiske forhold Social- og sundhedsassistenterne mangler kompetencer i at arbejde med sonder Informationer går tabt mellem sektorer Manglende retningslinjer for viden og håndtering Manglende opfølgningsmuligheder Parenteral ernæringsterapi Praktiske udfordringer Hvor bestilles de forskellige remedier og hvordan regner man ud, hvor meget der skal bestilles? Hvem skal man ringe til i kommunerne? Hvad kan de tilbyde i kommunerne? Økonomi Hvem skal betale? Usikkerhed om opfølgning Hvem har ansvaret for optrapning/nedtrapning? Barriererne, forbundet med udskrivning af patienter med ernæringsterapi, viser et stort opfølgnings- og vidensbehov på området. På baggrund af undersøgelsen er der udarbejdet en klinisk instruks til udskrivelse af patienter med enten enteral eller parenteral ernæringsterapi. Den kan fungere som en tjekliste, når man står med en patient, der skal udskrives med en plan for ernæring, der indeholder ernæringsterapi. Hent tjeklisterne her: under søgeord: Enteral ernæring, udskrivelse af patienter med sonde ernæring og Parenteral ernæringsterapi efter udskrivelse. Det tager tid at planlægge en god udskrivelse Patientens udskrivelse skal tilrettelægges grundigt, og den modtagende plejer skal informeres godt, før patienten hjemsendes. En god udskrivelsesplan er derfor essentiel. Den skal tage højde for faktorer som: Hvem skal modtage patienten i hjemmet? Hvem skal sørge for opfølgning? Målene med ernæringsterapien En beskrivelse af patientens og de pårørendes egne ressourcer Der er mange udfordringer ift. ernæringsterapi på hospitalet og i hjemmet, men også meget at vinde ift. den enkelte patients behandlingsforløb og livskvalitet gennem en god ernæringsindsats. Derfor bør ernæringsindsatsen aldrig være tilfældig, slutter Mette Holst. Gode råd til sygeplejerskerne fra Mette Holst Brug screeningsredskaberne ift. at vurdere ernæringsrisiko Vær systematiske i screeningen, så ernæringsinterventionen ikke bliver tilfældig Vær opmærksom på risikofaktorer ift. underernæring Brug tjeklisten, når patienterne skal udskrives med ernæringsterapi Hent ekstern hjælp fx via Fresenius Kabis konsulent til udskrivelse af patient med parenteral ernæring. Hun kan assistere jer gennem de forskellige faser. Fresenius Kabi kan kontaktes via info-dk@fresenius-kabi.com 19

20 Kontakter Fresenius Kabi Telefon Hjemmeside Foreningen af Kliniske Diætister Telefon Hjemmeside Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Telefon / hanne.nafei@gmail.com Hjemmeside Kost & Ernæringsforbundet Telefon post@kost.dk Hjemmeside Marts 2014

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker 01-06-2014 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske

Læs mere

Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH

Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH Udviklingskoordinator for Ernæring Lotte Boa Skadhauge og Klinisk diætist Ingeborg Andersen Center for Ernæring og Tarmsygdomme Aalborg Universitetshospital

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH

Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Retningslinjer og instrukser for sondeernæring National guideline ernæring til kritisk syge patienter

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

Ernæringsindsatsen blandt kræftpatienter

Ernæringsindsatsen blandt kræftpatienter Ernæringsindsatsen blandt kræftpatienter Rapport på ernæringsundersøgelse blandt kræftsygeplejersker og kliniske diætister Udarbejdet af Effector for: Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen

Læs mere

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby Innovativ ernæringstemadag God mad let at spise November 2010 Sygeplejerske Lise Nicolaisen Klinisk diætist

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens

Læs mere

Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling

Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

DSKE - Temadag Sonderernæring den

DSKE - Temadag Sonderernæring den DSKE - Temadag Sonderernæring den 01.04.2019 Overlæge, Dipl.-Ing. Rudolf Albert Scheller Ernæringsansvarlig overlæge Medicinske sygdomme Sønderborg Tønder, Sygehus Sønderjylland Trinvis diagnostik og behandling

Læs mere

PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse

PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse PEG sonder - Ernæringsplan og pleje efter udskrivelse Lotte Boa Skadhauge Udviklingskoordinator for ernæring, Cand. Cur. Center for Ernæring og Tarmsygdomme. Aalborg Universitetshospital losk@rn.dk INDHOLD

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge Tina Beermann, Ledende Klinisk Diætist, Cand Scient i klinisk Ernæring og Mette Holst, Klinisk Sygeplejespecialist i Ernæring, Ph.d. Center

Læs mere

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi

Læs mere

ERNÆRING til patienter med hoved/halskræft

ERNÆRING til patienter med hoved/halskræft ERNÆRING til patienter med hoved/halskræft..rejsen fra ydelse til nydelse.. Sygeplejerske Lise Kistrup Specialsygeplejerske i kræft Øre-næse-hals afdelingen, Aalborg Sygehus Baggrund I 2009 startede MORE

Læs mere

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og

Læs mere

December Samarbejdsaftale om sondeernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner

December Samarbejdsaftale om sondeernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner December 2017 Samarbejdsaftale om sondeernæring Region Syddanmark og de 22 kommuner Baggrund Det er vigtigt, at ernæringstruede patienter får dækket deres ernæringsbehov, hvis deres sygdoms- og sundhedsmæssige

Læs mere

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder Indhold Baggrund... 2 Arbejdsgruppe... 3 Læsevejledning... 3 Indlæggelsesrapport... 4 Plejeforløbsplan... 5 Udskrivningsrapport... 6 Referencer... 7

Læs mere

NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab

NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Mette Holst Temadag for Sygeplejersker og Kliniske Diætister Hvidovre 20.03.2018 Hvorfor NutriDia? Manglende

Læs mere

ENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af enteral ernæring

ENTERAL NUTRITION. Vejledning i anvendelse af enteral ernæring ENTERAL NUTRITION Vejledning i anvendelse af enteral ernæring Vejledning enteral ernæring Dette er en vejledning i anvendelse af enteral ernæring (sondeernæring eller enteral nutrition). Enteral ernæring

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Is MORE enough? DSKE 2012

Is MORE enough? DSKE 2012 Is MORE enough? Henrik Højgaard Rasmussen CET Center for Ernæring og Tarmsygdomme Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet DSKE 2012 Projekt: MORE Et projekt

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

METODE! Gå sammen i grupper af to og to. Mindst én af jer skal have en smartphone eller tablet.

METODE! Gå sammen i grupper af to og to. Mindst én af jer skal have en smartphone eller tablet. TIDLIG OPSPORING: ØVELSER TIL UNDERVISNING FORMÅL At skabe kendskab til app en Tidlig Opsporing og dens værktøjer med udgangspunkt i praktiske øvelser. OBS: De nedenstående øvelser bygger på fiktive cases

Læs mere

NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab. Et udviklingsprojekt med støtte fra SST

NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab. Et udviklingsprojekt med støtte fra SST NutriDia Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab Et udviklingsprojekt med støtte fra SST Mette Holst Temadag DSKE Rigshospitalet 08.12.17 Beslutningsstøtteværktøj

Læs mere

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse

Læs mere

Overskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021

Overskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021 Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag. Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

KOSTOGCANCER RAPPORT OM KRÆFTPATIENTERS KOST OG ERNÆRING JUNI 2016

KOSTOGCANCER RAPPORT OM KRÆFTPATIENTERS KOST OG ERNÆRING JUNI 2016 KOSTOGCANCER RAPPORT OM KRÆFTPATIENTERS KOST OG ERNÆRING JUNI 2016 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske Diætister Kost & Ernæringsforbundet Fresenius Kabi Rapporten kan frit refereres

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem. Medicinsk Gastroenterologisk Klinik CA, Rigshospitalet og Københavns Kommune

Samarbejdsaftale mellem. Medicinsk Gastroenterologisk Klinik CA, Rigshospitalet og Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Samarbejdsaftale mellem Medicinsk Gastroenterologisk Klinik CA, Rigshospitalet og om varetagelse af hjemmeparenteral ernæring til

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Kost hånd bog. for hjemmeboende

Kost hånd bog. for hjemmeboende Kost hånd bog for hjemmeboende Alle fortjener en god kost 2 Kosthåndbogen - for hjemmeboende Op mod 60% af ældre beboere på plejehjem er i ernæringsmæssig risiko. En ernæringsmæssig indsats er vigtig for

Læs mere

ERNÆRINGSPRODUKTER. Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

ERNÆRINGSPRODUKTER. Ernæringen du behøver Smagen du vil ha ERNÆRINGSPRODUKTER Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt, og kombineret med

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i hyggelige

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand

Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Tygge- og synkebesvær Tandstatus Har den ældre dårlige tænder, kan det være svært at tygge. Har den ældre tabt sig meget, passer tandprotesen måske ikke

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem

ENTERAL ERNÆRING. Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem ENTERAL ERNÆRING Vejledning i brug af sondeernæring i borgerens hjem Sondeernæring i hjemmet Mange mennesker får sondeernæring i hjemmet, og flere og flere er afhængige af andres hjælp med at få indgivet

Læs mere

Mette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient.

Mette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient. Emner Præsentation Hvorfor er ernæring til ældre vigtigt? Hvilke retningslinjer nævner ernæring? Hvordan behandles småtspisende borgere i Århus? Hvilken ernæringsinformation skal sendes i indlæggelsesrapport?

Læs mere

Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017

Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt

Læs mere

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.

Læs mere

KONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1

KONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1 De fleste mennesker er trætte, når de bliver udskrevet efter at have gennemgået en operation. Denne træthed og følelse af uoverkommelighed kan vare fra uger til måneder. At denne træthed varer så længe

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,

Læs mere

Mad og Motivation -et ernæringsprojekt

Mad og Motivation -et ernæringsprojekt Mad og Motivation -et ernæringsprojekt Projektleder Lotte Vittinghus Stokbro, Rigshospitalet DSKE s efteruddannelsesdag, Fredag den 27. Februar 2009 Frederiksberg Hospital Mad og Motivation Patienterne

Læs mere

Mariagerfjord kommune. Mad- og måltidsstrategi God mad Godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre

Mariagerfjord kommune. Mad- og måltidsstrategi God mad Godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre Mariagerfjord kommune Mad- og måltidsstrategi God mad Godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre Fra deltagelse i God mad Godt liv til implementering af mad- og måltidsstrategi.

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017 Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune Præsentation til Forebyggelsesrådet - 19. Januar 2017 Program: Introduktion af team Ernæringsindsatser Perspektivering Spørgsmål Klinisk diætist: 3,5 årig professionsuddannelse,

Læs mere

Fra køkken til patient

Fra køkken til patient Fra køkken til patient Lise Munk Plum Klinisk udviklingssygeplejerske Kirurgisk gastroenterologisk klinik Rigshospitalet Krav til kostforplejning Fleksibilitet system Medindflydelse til brugeren Nemt at

Læs mere

Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje?

Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje? Et bud fra selskabets uddannelsesgruppe? Grundkursus i geriatrisk sygepleje Diplommodul i geriatrisk behandling og pleje Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk

Læs mere

At få mad gennem en PEG-sonde

At få mad gennem en PEG-sonde E N T E R A L E R N Æ R I N G At få mad gennem en PEG-sonde Råd og vejledning Denne brochure er tænkt som en vejledning i, hvordan man bedst muligt vedligeholder en PEG-sonde. Fresenius Kabi producerer

Læs mere

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen 1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Ernæringsdag OUH. Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G

Ernæringsdag OUH. Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G Ernæringsdag OUH Rudolf Scheller/Annette Thurøe Afdeling G Ernæring på geriatrisk afdeling på OUH 90 % af vores patienter får 3 point i NRS 2002 90 % har et utilstrækkeligt indtag af energiog/eller protein

Læs mere

December Samarbejdsaftale om parenteral ernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner

December Samarbejdsaftale om parenteral ernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner December 2017 Samarbejdsaftale om parenteral ernæring Region Syddanmark og de 22 kommuner Baggrund Nogle patienter kan ikke ind- eller optage tilstrækkelig næring via alm. kost, drikkeprodukter og/eller

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

EFTER- UDDANNELSE 2018

EFTER- UDDANNELSE 2018 EFTER- UDDANNELSE 2018 Nutricia Academia Styrker sundhedsfaglige gennem uddannelse og vidensdeling kursusoversigt 2018 Nutricia udbyder efteruddannelse og en række af kurser inden for klinisk ernæring

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Vejledning i anvendelse af sondeernæring

ENTERAL ERNÆRING. Vejledning i anvendelse af sondeernæring ENTERAL ERNÆRING Vejledning i anvendelse af sondeernæring Vejledning sondeernæring Denne vejledning er tænkt som støtte til plejepersonalet, der håndterer sondeernæring. Sondeernæring anvendes, når patienten

Læs mere

Ernæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder

Ernæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder Ernæringsprojekt 2018 Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder Evidens! En stor del af Frederiksberg kommunens ca. 4150 ældre i hjemmepleje og på plejecentre spiser ikke optimalt. De er underernærede,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Ernæringsdagbog VÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN. en sygeplejerske fra sengeafsnittet på Hjerte-Lungekirurgisk

Ernæringsdagbog VÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN. en sygeplejerske fra sengeafsnittet på Hjerte-Lungekirurgisk Efter en operation i spiserøret har din krop behov for energi og protein. Maden er lige så vigtig en del af behandlingen som medicin. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis du taber dig ufrivilligt, da livsvigtige

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Klinisk lederskab i praksis

Klinisk lederskab i praksis Klinisk lederskab i praksis Oplæg til temadag for Kliniske vejledere og ledere OUH Udviklingssygeplejerske Kirurgisk Afdeling A Malene Kaas Larsen Disponering af oplægget - Præsentation af grundlæggende

Læs mere

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (plejecentre)

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (plejecentre) Center for Sundhed & Pleje Version marts 2015 Titel: Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (plejecentre) Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune

Læs mere

Energien du behøver Smagen du vil ha

Energien du behøver Smagen du vil ha Energien du behøver Smagen du vil ha Fuldgyldig Mælkebaseret Fresubin energy DRINK Fresubin energy fibre DRINK Disse ernæringsdrikke er fuldgyldige. Det betyder, at de er særdeles egnet, hvis den normale

Læs mere

Mere energi i mindre mad. Hæmatologisk Afdeling

Mere energi i mindre mad. Hæmatologisk Afdeling Mere energi i mindre mad Hæmatologisk Afdeling Mere energi i mindre mad Mad er en vigtig del af behandlingen. Den mad der anbefales til syge er ofte anderledes end maden til raske. Ved sygdom og behandling

Læs mere

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere