Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012"

Transkript

1 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012

2 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal kunne bo trygt i deres by, også når regnen falder i massive mængder. Derfor skal vi tage kampen op mod skybruddene. Vi kan aldrig sikre byen fuldstændigt, men vi kan forberede byen langt bedre på vandmasserne end den er i dag. Med denne plan løfter vi markant kravene til, hvor skybrudssikker København skal være. Initiativerne i denne plan koster 3,8 mia. kr. og sikrer byen mod skybrud med en intensitet, vi kun ser en gang hvert hundrede år. Det kan lyde som mange penge, men sidste års skybrud gav skader for mellem 5 og 6 mia. kr. i København. Anbefalingen er derfor, at vi bruger penge på at forebygge oversvømmelser frem for genopretning, når skaden er sket. Ved skybrud kan vandet både ledes væk over og under jorden. Løsninger på overfladen er både nemmere og billigere at lave. Samtidig kan vi få nye blå og grønne åndehuller og rekreative områder ved at kombinere overfladeløsningerne med planter og træer. Derfor vil de blive foretrukket i de dele af byen, hvor der er plads til det. De grønne og blå løsninger kan vi ikke anvende i områder med tæt bebyggelse. Derfor vil vi nogle steder klimasikre byen ved hjælp af underjordiske tunneler. Det bliver et langt, sejt træk på 20 år at skybrudssikre København. Derfor prioriterer vi indsatsen og sætter først ind, hvor risikoen for oversvømmelser er størst, og der hvor det er nemmest at finde løsninger. Vand kender ikke kommunegrænser eller matrikelnumre. Derfor er denne skybrudsplan blevet til i et tæt samarbejde med Frederiksberg Kommune. Også i det fremadrettede arbejde med at skybrudssikre byen vil København samarbejde tæt med omegnskommuner og forsyningsselskaber. Københavnerne skal bidrage ved fortsat at sikre deres egen ejendom. Med en samlet indsats kan både vi og kommende generationer af københavnere fortsat trygt bo og investere i København. Ayfer Baykal Teknik- og miljøborgmester

3 03 Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Skybrudsplanens anbefalinger... 3 Sådan klædes byen på til skybrud Klimatilpasningsplanens anbefalinger 3.2 Metoder til skybrudssikring af København Afledning af nedbør fra skybrud til havet Opmagasinering af nedbør fra skybrud 3.3 Skybrudssikringens bidrag til en blå og grøn by 4 Niveauet for skybrudssikring i København Vanddybde under oversvømmelse 4.2 Baggrund for risikodimensionering 4.3 Anbefaling af risikodimensionering Prioritering Opdeling og prioritering af byen i vandoplande 6 Lovgivning, ansvar og finansiering Forslag til lovændringer 6.2 Finansieringsmetoder 6.3 Samlet investering 6.4 Fordeling af ansvar 7 Beredskabsplan Forhold til øvrig planlægning Næste fase Bilag

4 04

5 1 05 Indledning Prognoserne for fremtidens vejr peger på, at vi vil opleve mere ekstreme regnskyl om sommeren, mere nedbør om vinteren, flere storme og stigende vandstand i havene. Mens der er rimelig enighed blandt eksperter om, hvor meget vandstanden i havet vil stige over de næste 100 år, er det til gengæld vanskeligt at spå om, hvor og hvornår den ekstreme nedbør, vi kalder skybrud* indtræffer. * Skybrud er en betegnelse for et kortvarigt, men meget kraftigt regnvejr. DMI s definition lyder mere end 15 mm nedbør på 30 minutter Under skybruddet den 2. juli 2011 faldt der op mod 100 mm på 1 time. Københavns Kommune arbejder for, at byen bliver CO2-neutral og samtidig klædt på til fremtidens mere ekstreme vejr. København skal være et sikkert og dejligt sted at bo og opholde sig både i den nære fremtid og for de næste generationer af københavnere. Men der findes i dag ingen sikring af byen, hvis der kommer skybrud, som dem vi oplevede i sommeren 2010 og igen i Og oversvømmelserne giver mange problemer, ikke mindst økonomisk for både samfundet og borgerne. Skybrud giver udfordringer, der er så store og samtidig forskellige fra område til område, at de ikke kan løses ved én indsats alene, som eksempelvis ved at udvide kloaksystemet. Derfor er der behov for en koordineret og underbygget indsats, der kombinerer de rette løsninger i hvert enkelt område. Københavns Kommune satte for alvor gang i klimatilpasningsarbejdet i forbindelse med klimatopmødet COP15 i København i december 2009, og den 25. august 2011 vedtog Borgerrepræsentationen Københavns Klimatilpasningsplan. Planen udstikker kursen for, hvordan arbejdet med klimatilpasning skal gennemføres i kommunen. Denne Skybrudsplan er en udløber af Københavns Klimatilpasningsplan. Skybrudsplanen beskriver de metoder, prioriteringer og tiltag, der anbefales for den del af klimatilpasningen, der handler om skybrud. Med planen tager vi et stort skridt mod at beskytte København mod voldsom regn, som den vi oplevede i august 2010 og igen i juli og august Parallelt med indsatsen for at beskytte København mod oversvømmelser fra skybrud bliver der arbejdet for at sikre byen mod stormflod, hvor havvand bliver presset ind over land. Der bliver også arbejdet på at bruge regnvand på nye måder i byen, for vand er en ressource, vi skal passe på. Fremover vil det generelt regne mere, og det gælder om at sikre, at dette vand ikke løber i kloakkerne, da det i stedet kan udnyttes til grønne anlæg, kanaler og bassiner. En anden løsning kunne være at udvide kloakkerne, men så bliver det ikke muligt at bruge regnvandet til rekreative grønne og blå elementer i byen. Skybrudsplanen er koordineret med Københavns Energi samt Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning, da alt regnvand, der falder i Frederiksberg, skal ledes via Københavns Kommune til enten renseanlæg eller havet under skybrud. Derudover er der sat gang i et samarbejde med de øvrige kommuner rundt om København, der leder overfladevand og spildevand gennem byen til de fælles renseanlæg eller til fælles vandløb og søer.

6 06 2 Skybrudsplanens anbefalinger København skal sikre sig mod de store skybrud og Skybrudsplanen skal sikre, at de politiske beslutninger om, hvordan det skal ske, kan tages på et fagligt velunderbygget grundlag. Planen tager udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsplan samt i udførlige oversvømmelseskortlægninger og risikoanalyser. Skybrudsplanen skal danne grundlag for implementeringen af skybrudsløsninger i byen og indgå i kommunens øvrige planlægning. Det vil tage lang tid at føre Skybrudsplanen ud i livet. Skal København gøres mere robust over for vandmasserne, er der behov for en indsats i hele kommunen og i flere nabokommuner. Det kræver også, at både Københavns Kommune, forsyningsselskaberne og københavnerne er med til at løfte opgaven. Det skønnes, at det vil tage minimum 20 år før alle dele af planen er ført ud i livet. Skybrudsplanen konkrete anbefalinger: København skal sikres til et niveau, så byen højst oplever skadesvoldende oversvømmelser ved skybrud, der statistisk set kun falder én gang hvert 100. år. Skadesvoldende oversvømmelse betyder, at der står over 10 cm vand på f.eks. gader. Det vil være uforholdsmæssigt dyrt at sikre byen til mere end 100-års-regn i forhold til, hvad skaderne vil koste. I dag skal kloaksystemet kun kunne håndtere en 10-års-regn, og der er ingen systemer, som kan håndtere de store vandmængder fra et skybrud. Derfor skal kravene til, hvor godt København er beskyttet mod oversvømmelse, skærpes markant fremover: Fra: Opstuvet spildevand må nå terrænniveau én gang hvert 10. år Til: Opstuvet spildevand må nå terrænniveau én gang hvert 10. år, og det gennemsnitlige vandspejl må overstige 10 cm over terræn én gang hvert 100. år med undtagelse af steder, der specifikt er udpeget til opmagasinering af overfladevand ved oversvømmelser. Der skal planlægges og investeres i løsninger, som både beskytter byen mod skybrud og aflaster kloakkerne på alle andre nedbørsdage. Det kan bedst betale sig samfundsøkonomisk set at vælge løsninger, der også håndterer den almindelige regn, der fremover falder mere af på grund af klimaforandringerne. Skybrudssikringen af København skal ideelt set kombinere løsninger, som gør byen mere grøn og blå ved at aflede regnvandet oven på jorden. Tunnelløsninger benyttes i de områder af byen, hvor der ikke er mulighed for alene at arbejde med overfladeløsninger. Der skal ske en prioritering af indsatsen, hvor der både bliver taget højde for risikoen for oversvømmelse og muligheder for synergi med andre projekter f.eks. vejrenoveringer, byudvikling osv. De beregnede anlægsomkostninger er samlet set 3,8 mia. kr. i nutidspriser frem mod Beregningerne i skybrudsplanen rummer både tekniske og økonomiske usikkerheder, som vil blive beskrevet yderligere i forbindelse med den videre indsats for at gøre København mere robust over for oversvømmelser.

7 3 07 Sådan klædes byen på til skybrud Da man i sin tid erstattede rendestene med egentlige kloakker i København, etablerede man et system, som opsamlede både regn- og spildevand. I København er størstedelen af kloaksystemet forsat et fællessystem, hvor spildevand og regnvand løber i de samme rør. Dette enorme net af ledninger under byen er i princippet Københavns eneste anlæg til bortledning af regnvand fra veje og bygninger. Kloaksystemet er ikke dimensioneret til at kunne håndtere et stort skybrud. Derfor kan kloakkerne ikke følge med, når regnen falder i massive mængder. Resultatet bliver oversvømmelser og skader, da byen heller ikke er indrettet til at håndtere store mængder vand på overfladen. 3.1 Klimatilpasningsplanens anbefalinger Klimatilpasningsplanen peger på to tiltag, som er nødvendige for at undgå oversvømmelser ved skybrud: Fremtidssikring af kloakkens funktion ved at afkoble regnvand fra fælleskloakken Skybrudssikring af byen (Plan B) Oprindeligt anbefalede Klimatilpasningsplanen, at regnvandet ved skybrud skulle håndteres ved at styre det til steder, hvor oversvømmelserne ville gøre mindst mulig skade. Eksempelvis i parker, på sportsanlæg, pladser og tilsvarende. Ideen var, at opmagasinere regnvandet i disse bufferområder, indtil der igen var plads i kloakken. Skybruddet den 2. juli 2011 og efterfølgende beregninger har nu gjort det klart, at denne metode ikke er tilstrækkelig til at undgå oversvømmelser i store dele af byen. Faktisk viser beregningerne, at opmagasineringsmetoden, den metode som Klimatilpasningsplanen døbte Plan B, kun vil kunne dække en lille del af behovet for bortledning af regnvandet. Nye undersøgelser viser, at opmagasinering bør suppleres med løsninger, hvor vandet ledes til havet via veje, kanaler/byvandløb og nedgravede tunneler. Hovedmetoden vil således blive bortledning til havet via nye vandveje. Når der er forskel i valg af metode mellem Klimatilpasningsplanen og Skybrudsplanen, er det derfor ikke udtryk for, at målsætningen er ændret, men at vi nu har et bedre vidensgrundlag. Et vidensgrundlag, der desværre blev testet i fuld skala under skybruddet den 2. juli Metoder til skybrudssikring af København Når København skal sikres mod skybrud, vil det økonomisk set være mest optimalt at investere i en kombination af løsninger, som både kan håndtere skybrud, og nedbringe belastningen af kloaknettet på alle andre nedbørsdage. Den løsning giver den største samfundsmæssige besparelse på, hvad skaderne ved et skybrud vil koste set i forhold til omkostningerne ved at lave løsningerne.

8 Afledning af nedbør fra skybrud til havet Hovedparten af nedbøren fra et skybrud skal ledes til havet/havnen, mens en mindre del skal udledes til ferske vande, som Utterslev Mose og Søerne i det indre København. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at den potentielle miljøbelastning, som disse udledninger kan give anledning til, endnu ikke er undersøgt. Det skyldes, at arbejdet med Skybrudsplanen indtil nu primært har haft til formål at belyse overordnede konceptuelle løsninger og prioriteringer. Miljøforholdene ved udledning af skybrudsvand skal klarlægges i et efterfølgende projekt, før der kan gives en udledningstilladelse. Dette gælder særligt udledning til ferske vande opmagasinering af nedbør fra skybrud Mulighederne for at forsinke regnvandets passage hen mod kloakkerne og opmagasinere regnvand i bufferområder under skybrud er helt afgørende for, hvor stort behovet er for at etablere særlige skybrudsløsninger. Sådanne løsninger kan være egentlige skybrudsveje, anlagte kanaler eller tunneller, der er reserveret til vand fra skybrud, og som generelt øger kapaciteten til at lede vand væk. Den type tiltag vil desuden være med til at mindske skaderne i byen og reducere udgifterne til håndtering af regnvandet på anden vis. Mulighederne for at lede regnvandet hen til områder, hvor det kan opbevares midlertidigt med mindst mulig skade, er derfor blevet undersøgt. Beregningerne viser dog, at vandmængderne under et skybrud er så store, at det ikke vil være muligt at finde magasinkapacitet i København, der kan rumme nok vand f.eks. på grønne arealer, parkeringspladser eller lignende. 3.3 Skybrudssikringens bidrag til en blå og grøn by Københavns Kommune har en ambition om, at byen skal være mere blå og grøn i fremtiden. Afvandingen af nedbør fra skybrud er et vigtigt element i den fysiske planlægning i København. Derfor skal hensynet til skybrudssikring indarbejdes i lokalplaner og byudviklingsprojekter, så løsningerne kan være med til at fremme byens blå og grønne struktur. En blå-grøn struktur i en by er udtryk for sammenhængen mellem vand i åer, kanaler, grønne områder, parker og byrummet. Skybrudssikringen af København vil bidrage mest til byens grønne og blå struktur, hvis løsningerne opmagasinerer eller leder vandet bort på terræn. Løsningerne kan f.eks. være at genåbne åer, lave nye kanaler eller søer og etablere flere grønne områder, og bruge veje med forhøjede kantsten til at lede skybrudsvandet derhen. Dog er vandmængderne, der skal håndteres, så store, at det ikke er muligt at transportere al skybrudsvand på overfladen i den tætteste del af den Indre By. I disse områder kan vandet ledes til havnen gennem store rør. De skal ligesom metroen bores dybt nede i jorden for ikke at berøre de ting, der ligger oven på jorden. Derfor peger Skybrudsplanen på en løsning, hvor København skal sikres ved at kombinere løsninger, som gør byen mere grøn og blå ved at aflede regnvandet på terræn, og med tunnelløsninger i de områder af byen, hvor der ikke er mulighed for overfladeløsninger. Der er stor forskel på, hvor velegnet åbne områder i byen er til at opmagasinere regnvand. Befæstede pladser* er generelt bedst egnede, mens hensynet til historiske og æstetiske interesser kan gøre det svært at anvende grønne arealer som parker. Udpegningen af egnede arealer skal ske i forbindelse med den detaljerede planlægning i de enkelte dele af byen. * Befæstede pladser er asfalterede eller flisebelagte områder, hvorfra vandet ikke kan sive ned i jorden.

9 09

10 10 4 Niveauet for skybrudssikring i København Det er ikke er muligt at sikre København mod alle tænkelige størrelser af skybrud. Uanset hvor store systemerne laves, vil der altid findes den usikkerhed, at der kan forekomme et skybrud med større vandmængder. Desuden vil det være uforholdsmæssigt dyrt at sikre byen mod de regnskyl, der statistisk sket kun forekommer meget sjældent. Men der er behov for at sætte et niveau for, hvilken vanddybde man kan acceptere ved den oversvømmelse, som kommer med et stort skybrud. I dag er det en udbredt, almen praksis i Danmark, at der højst må forekomme oversvømmelser på terræn, der stammer fra kloakken, hvert 10. år. Det er ikke et krav, at kloakforsyningerne skal beskytte kældre mod oversvømmelse. Skybrudsplanen anbefaler, at niveauet hæves markant i København. For at afpasse investeringerne med det udbytte, de giver, skal der fastsættes en ny risikodimensionering. I den forbindelse forstås risiko som omkostningerne af skader forårsaget af oversvømmelse i et område ganget med sandsynlighed for oversvømmelse i samme område. Resultatet kan udtrykkes i kroner pr. år. En risikodimensionering for skybrud kan udtrykkes med to parametre: Hvor hyppigt må der ske oversvømmelse? Hvor højt må vandet stå under en oversvømmelse?

11 vanddybde under oversvømmelse Skybrudsplanens analyser viser, at hvis vanddybden på kørebanen holdes på ca. 10 cm, er risikoen for, at vandet løber ind af kældervinduer minimal i København. Samtidig er det overkommeligt at tilpasse veje og kantstene samt beskytte kældernedgange mod, at vandet løber ned i kælderen. Selvom ca. 10 cm vand på kørebanen vil nedsætte fremkommeligheden under og efter et skybrud, vil det stadig være muligt at komme frem i bil, på cykel og til fods. Derfor fastsættes den acceptable oversvømmelsesvanddybde til at være ca. 10 cm på vejarealer. En sådan vanddybde vil samtidigt gøre det muligt at holde vandet på vejene og dermed anvende dem som afledningskanaler ved skybrud. Og øknomisk set vil denne oversvømmelsesvanddybde være på et rentabelt niveau, hvilket er beskrevet i næste afsnit. 4.2 Baggrund for risikodimensionering Sandsynligheden for en oversvømmelse hænger sammen med regnens styrke og hyppighed, som udtrykkes ved begrebet gentagelsesperiode*. * Gentagelsesperiode udtrykker, hvor lang tid der i gennemsnit går mellem, at regn med samme styrke optræder. Dette kan sammenlignes med en gentagelsesperiode for at vinde i Lotto. Små gevinster kommer hyppigere end store gevinster, lige som stille regn kommer hyppigere end skybrud. For begge gælder dog, at den store gevinst godt kan trækkes ud med kort tids mellemrum. For at sikre byen mod skader fra skybrud, skal der gennemføres en række tiltag. F.eks. skal der etableres kanaler. Jo større og mere omfattende kanalerne laves, desto mindre bliver skybrudsskaderne, og samfundet har således en gevinst ved at forhindre skaderne. Med meget store kanaler opstår der ingen skader, til gengæld skal samfundet betale store summer for at bygge og drive dem. Hvis man sammenligner omkostningerne til skybrudsanlæg med omkostningerne ved skybrudsskader, får man en cost-benefit-analyse, som synliggør om, der er gevinst eller tab ved at lave skybrudsanlæggene. Figur 1 viser disse beregninger for værdierne for forskellige risikodimensioneringer med udgangspunkt i, hvor hyppigt vi skal tillade oversvømmelser, og dermed hvor meget vand de valgte løsninger skal kunne håndtere.

12 12 Alle beregninger er baseret på en acceptabel vanddybde på 10 cm. Der er ikke beregnet eventuelle samfundsmæssige gevinster ved mere eller mindre blå-grønne løsninger. I beregningerne indgår, at skybrudssikringen også kan tjene til at aflede almindelige regn. I beregningerne er det forudsat, at husejere sikrer deres ejendom mod skybrud. Gevinst ved skybrudssikring Figur 1 viser, at en risikodimensionering, hvor gentagelsesperioden er mellem 20 og 400 år, vil medføre en gevinst for samfundet. Gevinsten er størst ved tilpasning til skybrud, der indtræffer én gang hvert 100. år, men der er også samfundsøkonomiske gevinster ved både større og mindre risikodimensionering. Ved en lavere risikodimensionering bliver skaderne større og anlægs- og driftsomkostningerne mindre. En højere risikodimensionering giver lidt mindre skader, men markant højere anlægs- og driftsomkostninger. 4.3 Anbefaling af risikodimensionering Når risikodimensioneringen skal fastlægges, bør følgende forhold indgå i overvejelserne: Ved en høj risikodimensionering opnår man en robust by, hvor skader bliver en sjælden hændelse. Ved en meget høj risikodimensionering øges omkostningerne, uden at man opnår nogen væsentlig reduktion af skaderne. Ved en lav risikodimensionering sparer samfundet på investeringerne, men må betale mere, når skaderne sker. Ved en meget lav risikodimensionering bliver investeringerne ikke væsentligt lavere, men skaderne stiger betydeligt. På den baggrund anbefaler Skybrudsplanen denne risikodimensionering fremover: Hidtil: Én gang hvert 10. år må opstuvet spildevand nå terrænniveau. I fremtiden: Én gang hvert 10. år må opstuvet spildevand nå terrænniveau, og én gang hvert 100. år må det gennemsnitlige vandspejl overstige 10 cm over terræn, med undtagelse af steder, der specifikt er udpeget til opmagasinering af overfladevand. gevinst ved skybrudssikring FIGUR 1 // Nettogevinst ved skybrudssikring i Frederiksberg og Københavns Kommune. Beløbene er nutidsværdier over 100 år. mia kr Tiltagsomkostninger Nettogevinst Skadeomkostninger efter tiltag gentagelsesperiode / år

13 13

14 14 5 Prioritering Københavns Kommune har ikke kapacitet eller økonomi til på en gang at sætte gang i alle tiltagene for at kunne håndtere skybrud i fremtiden. Skybrudsplanen arbejder med en tidshorisont på minimum 20 år, og derfor er der behov for at foretage en prioritering af indsatsen, ligesom det tidligere har været tilfældet i arbejdet med Klimatilpasningsplanen. De væsentligste elementer, der skal indgå i overvejelserne om prioritering af Skybrudsplanens tiltag, er: 1. Områder, der er i høj risiko I forbindelse med Klimatilpasningsplanen er der udarbejdet en risikoanalyse. Resultaterne er præsenteret i form af et risikokort, der angiver, hvor i byen risikoen for oversvømmelse er størst (i kroner), og hvor skybrudstiltag dermed vil have størst effekt. (Se kort bagerst i planen) 5.1 Opdeling og prioritering af byen i vandoplande Et vandopland er et område, hvor al nedbør vil strømme samme vej ved et skybrud. Som udgangspunkt er det højdeforskellene i et område, der afgør, hvilken vej vandet vil strømme, men i en by gør de bebyggede områder, at vandet nogle steder vil strømme end smule anderledes. De veje, vandet vil løbe, kaldes strømningsveje. Figur 2 viser de største strømningsveje i Københavns og Frederiksberg Kommuner. 2. Områder, hvor løsningerne er enkle at implementere Områder, hvor regnvand under skybrud ved forholdsvis enkle indgreb kan ledes hen til steder, hvor det ikke gør skade. Det er områder tæt på havnen som f.eks. Ny Kongensgade og Ved Stranden, hvor der i 2012 er gennemført skybrudsprojekter, der sikrer områderne mod oversvømmelse ved at lave åbninger i kajen, så regnvandet let kan løbe ud i havnen. 3. Områder, hvor andre anlægsaktiviteter er i gang Omkostningerne til skybrudsprojekter kan ofte reduceres betydeligt, hvis de bliver gennemført samtidig med renoverings- og anlægsprojekter. Et eksempel er renovering af veje. 4. Områder med synergieffekter Der er mulighed for at opnå synergieffekter ved at kombinere skybrudstiltag med andre plantiltag som f.eks. kommunale vandplaner. FIGUR 2 // Her løber vandet i København Strømningsvejene starter, hvor linjerne er tyndest og bliver tykkere desto mere vand, der strømmer til dem. Det ses, hvordan alle strømningsveje ender i havet, om end der visse steder er lang vej. (Se større kort bagest i planen)

15 15 For at gøre arbejdet med at prioritere løsninger og indsatsområder overskueligt, er København her i Skybrudsplanen blevet delt op i 26 vandoplande, som vist i Figur 3. Hvert vandopland bliver vurderet ud fra de fire elementer: Risiko, implementering, sammenhæng med anlægsprojekter og synergi. Det betyder, at indsatsen vil blive opprioriteret i områder, hvor der både er høj risiko for oversvømmelser, løsningerne er enkle at implementere, og der kan skabes god synergi med anlægsprojekter eller andre plantiltag. Resultatet af en vægtet prioritering fremgår af Figur 3. Med en tidshorisont på ca. 20 år til, at Skybrudsplanen er fuldt implementeret, bliver det nødvendigt at sætte en række tiltag i gang i forskellige oplande samtidig. Der vil derfor ikke være tale om, at indsatsen skal være afsluttet i et område, inden der påbegyndes aktiviteter i andre områder. Koordineringen af skybrudsprojekterne med anlægsarbejder, der løbende foretages i hele byen, vil også medvirke til at indsatsen er i gang flere steder på samme tid. Endelig kan det være nødvendigt helt at afvige fra rækkefølgen, når der løbende skal koordineres med f. eks. renovering af veje. I nogle oplande benyttes naturlige vandløb som hovedvandtransportvej f.eks. oplandet til Harrestrup Å ved den vestlige kommunegrænse. Men i de fleste andre oplande skal der etableres nye hovedvandveje til at lede skybrudsvandet væk. Disse vandveje bør placeres, hvor vandet naturligt vil løbe, og som beskrevet i Klimatilpasningsplanen, bør grønne, rekreative løsninger vælges, hvor det er muligt for at få optimalt udbytte af investeringen. Når løsningsmodellen skal vælges, er det vigtigt at sikre sammenhæng med den blå-grønne struktur i byen. Figur 3 // Sådan skal indsatsen prioriteres Kortet viser, hvordan indsatsen skal prioriteres i Københavns vandoplande i tre niveauer ud fra risiko, implementering og synergi med byplanlægning og anlægsprojekter. Den endelige beslutning om metode og placering af skybrudsvandveje vil blive taget som del af det videre arbejde med Skybrudsplanen, når de enkelte klimatilpasningstiltag skal planlægges i detaljer.

16 16

17 6 16 Lovgivning, ansvar og finansiering Den nuværende lovgivning om miljø- og spildevand giver ikke tilstrækkelige muligheder for at håndtere de øgede mængder regnvand på en miljømæssig og økonomisk optimal måde. Københavns Kommune har derfor fremført en række ønsker om lovændringer over for Miljøministeriet. 6.1 Forslag til lovændringer Københavns Kommunes ønsker om lovændringer vedrører primært betalingsregler om spildevand og Planloven. Den eksisterende lovgivning gør det vanskeligt at gennemføre løsninger, hvor eksisterende veje skal bruges som skybrudsvandveje, fordi forsyningsselskabernes kun må finansiere projekter, der direkte handler om spildevandshåndtering. En skybrudsløsning, hvor f.eks. veje bruges til at transporteres skybrudsvand, kan med den nuværende lovgivning ikke umiddelbart finansieres af takstmidlerne. Hvis Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning skal kunne gennemføre disse løsninger, er det nødvendigt, at vejene i et vist omfang defineres som et spildevandsanlæg, men det er ikke muligt med den nuværende betalingslov, vejlov og miljøbeskyttelseslov. 6.2 Finansieringsmetoder Klimatilpasningsinitiativerne i København skal finansieres gennem en kombination af offentlige og private investeringer. Private grundejere på den ene side, og kommunen og forsyningen (Københavns Energi) via skatter og takstmidler* på den anden side. Der er i lovgivningen i dag en klar definition af, hvad kloakforsyningen må investere i og opkræve takster til, og der er klare regler for kommunens opkrævning af skatter til finansiering af klimatilpasningstiltag. Men der findes ikke helt klare regler for forsyningens muligheder for at finansiere klimatilpasningstiltag, der ligger ud over almindelig kloakforsyning. Det er Københavns Kommunes forventning, at Miljøministeriet i løbet af afklarer de lovmæssige barrierer, der hindrer effektiv implementering af klimatilpasningstiltag (se afsnit 6.1). Hvis Miljøministeriet foretager de lovændringer, som Københavns Kommune har anbefalet, kunne finansieringen af skybrudstiltagene fordeles som vist nedenfor. På de private ejendomme, hvor der er risiko for indtrængning af vand fra terræn, er det desuden nødvendigt at gennemføre tiltag, der sikrer kældre mod indtrængning af vand via lyskasser, kældernedgange mv. Behovet for at sikre mod indtrængende vand skal vurderes for den enkelte bygning via oversvømmelseskortlægning, og derfor er det ikke muligt at sætte en nøjagtig pris på dette initiativ på nuværende stadie. * Takstmidler er den vandafledningsafgift, der betales som en del af prisen for hver m3 vand, der købes af vandforsyningen.

18 18 Finansieringsform Privat finansiering Beskrivelse De private initiativer består i at sikre ejendomme mod oversvømmelse fra kloakken i fælleskloakerede* områder under skybrud. Dette kan ske ved at installere en højvandslukker* på den private stikledning* eller ved at sløjfe gulvafløb i kældre. På de private ejendomme, hvor der er risiko for indtrængning af vand fra terræn, er det desuden nødvendigt at gennemføre tiltag, der sikrer kældre mod indtrængning af vand via lyskasser, kældernedgange mv. Behovet for at sikre mod indtrængende vand skal vurderes for den enkelte bygning via oversvømmelseskortlægning. Derfor er det ikke muligt at sætte en nøjagtig pris på dette initiativ på nuværende stadie. anlægsomkostninger De beregnede anlægsomkostninger til at gennemføre disse initiativer, skønnes at ville ligge på ca. 1,2 mia. kr. i nutidspriser. Takstfinansiering Skattefinansiering Langt den største del af skybrudsinitiativerne skal finansieres gennem de takstmidler, der opkræves af forsyningen. De skybrudsløsninger, som foretages på terræn og kombineres med grønne og rekreative løsninger, skal finansieres via kommunens skatteindtægter, hvis de ligger ud over, hvad der kan takstfinansieres. Hvis man vælger denne plans anbefaling om risikodimensionering med en sikring af byen mod en 100 års regn og de kombinerede løsninger, er de beregnede anlægsomkostninger via takstmidler beregnet til 2,2 mia. kr. i nutidspriser. Disse tiltag vil beløbe sig til 400 mio. kr. i nutidspriser. * * * Fælleskloakering betyder, at spildevand og regnvand bortledes i samme rør. Højvandslukker er en indretning, som monteres på en eller flere stikledninger til en privat ejendom. Højtvandslukkeren blokerer afløbet, hvis vandet bliver presset tilbage gennem kloakledningen. Stikledning er det rør, der forbinder den enkelte ejendom med kloakkens hovedledning.

19 6.3 Samlet investering Det er en politisk beslutning, hvor hurtigt Skybrudsplanen skal gennemføres, men teknisk set vil det kunne ske over en periode på ca. 20 år. Figur 5 viser et estimat over de samlede investeringer i perioden med opdeling i private, takstfinansierede og kommunale investeringer. Tidsmæssigt er perioden delt op i tre intervaller: , og Det er forventningen, at de tiltag, som er enkle at implementere, og de løsninger, der kan transportere mest vand og dermed begrænse flest oversvømmelser, foretages i de to første investeringsperioder. Figur 5 // Oversigt over skybrudsplanens økonomiske konsekvenser i tre perioder; indtil 2016, indtil 2025 og totalt indtil Alle priser er i nutidsværdier uden diskontering - uden finansieringsomkostninger og uden moms. 6.4 Fordeling af ansvar At gøre byen mere robust over for oversvømmelser ved skybrud vil kræve en indsats fra mindst tre aktører: Boligejere, forsyningsselskab og kommune. Boligejerne er som udgangspunkt selv ansvarlige for at sikre deres ejendom mod oversvømmelse på privat grund. Det kan især dreje sig om at sikre kældre ved hjælp af højtvandslukkere, terrænreguleringer, forhøjede kanter på lyskasser, kælderskakte o. lign. Forsyningsselskabet er ansvarlig for, at kloaksystemerne lever op til serviceniveauet, dvs. at der i gennemsnit må forekomme én opstuvning til terræn per 10 år. Forsyningsselskabet er ikke ansvarlig for sikring af private kældre. Med denne plan bliver forsyningsselskabet også gjort ansvarlig for at gennemføre skybrudstiltag i henhold til den nye risikodimensionering (se afsnit 4). Kommunen er, som ejer af forsyningsselskabet og planlægningsmyndighed, ansvarlig for at sikre, at skybrudstiltag bliver indarbejdet i de kommunale planer og gennemført. Kommunen har også ansvar for klimatilpasning/omlægning af vandløb. 19 3,8 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 0,8 3,1 0,2 1,0 1,2 0,5 1,8 2,2 0,4 0,4 Total ca. 3,8 mia. kr. Perioden ca. 3,1 mia. kr. Samlede investeringer 0,1 Privat sikring mod oversvømmelser Skybrudstiltagtakstmidler Perioden ca. 0,8 mia. kr. Kommunal andel (skybrud og klimatilpasning)

20 20 7 Beredskabsplan Skybruddet i den 2. juli 2011 viste, at der er behov for at forberede byen på lignende hændelser i fremtiden. Når Skybrudsplanens projekter er gennemført, vil byen være langt bedre rustet til at håndtere ekstrem nedbør. Der vil dog gå en årrække, inden Skybrudsplanens initiativer og projekter er gennemført i hele byen. Derfor er der behov for at opbygge et beredskab, der kan afbøde de kraftigste skader under et skybrud, indtil byen er blevet skybrudssikker. Der er derfor udarbejdet en indsatsplan mod oversvømmelser ved skybrud. Planen giver et overblik over områder, der er særligt udsatte for oversvømmelse, samt bygninger og anlæg, som det er af særlig interesse at beskytte. Det er for eksempel samfundskritiske institutioner som hospitaler. For at reducere risikoen for, at de samfundskritiske institutioner tager skade som følge af oversvømmelse, er det kommunale beredskab blevet kraftigt styrket i 2011 og Pumpekapaciteten er øget, og samarbejdet med nabokommunernes beredskaber er udbygget. Efterhånden som Skybrudsplanens initiativer bliver gennemført i de enkelte bydele, reduceres behovet for beredskab. Der vil dog stadig være nødvendigt at fastholde et beredskab af en vis størrelse, selv efter at Skybrudsplanen er fuldt implementeret, da byen ikke kan sikres mod enhver tænkelig hændelse (se afsnit 4 om fastsættelse af niveau for sikring mod oversvømmelser). Med opretholdelse af et beredskab efter, at Skybrudsplanen er fuldt implementering, vil byen være stærkt rustet til at imødegå fremtidens skybrud.

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI

AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI AUGUST 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE, TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN FREDERIKSBERG KOMMUNE, BYGGE-, PLAN- OG MILJØAFDELINGEN SKYBRUDSPLAN OG STRATEGI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Norrlandsmöte 2012 d. 1. februar 2012 Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer? Carsten Cronqvist Københavns Energi A/S 1 Full scale test af et afløbssystem!! xx-xx-2010

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Evaluering af regelsættet for klimatilpasning

Evaluering af regelsættet for klimatilpasning Evaluering af regelsættet for klimatilpasning August 2014 RAPPORT Forfatter: Susanne Krawack Rapporten er støttet af: Realdania Tel: +45 29 89 67 00 info@concito.dk www.concito.dk Indledning Efter voldsomme

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3 Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop 3 Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og handlingsplan Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Baggrund og forudsætninger Klimaudfordringen, Generelt

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering

Fuglebjerg Kommune. Arløse By, kloakering Fuglebjerg Kommune Arløse By, kloakering Information om kloakeringen Ved Holger Hansen og Kenny Kragesand, Fuglebjerg Kommune samt Henrik Bjoljahn, EnviDan Dias nr. 1 Emner Baggrunden for kloakeringen,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 Godkendt af Kommunalbestyrelsen 9. september 2013 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune Bygge-,

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Forslag til Strategi for Klimatilpasning

Forslag til Strategi for Klimatilpasning Forslag til Strategi for Klimatilpasning 2014 INDHOLD 1 Resume 2 Indledning og baggrund 3 En strategi for klimatilpasning i Hvidovre DEL I 4 Klimaændringer 5 Klimatilpasning - mål og strategier 5.1 Overordnede

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Opstartsmøde den 13. september 2012 v/tine Aabye, Skybrud kostede 6 mia. på 12 måneder Skybrud 2011 Udgifter for branchen på ca. 5 mia. kr. Antal

Læs mere

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud og forsikringsdækning Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen Skybrud? Dækker forsikringen? Side 2 Det koster skybrudssæsonen Skadesudbetalinger pga. kraftig regn i perioden

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 Klimaudfordringer for København 3 Strategi 9 PRIMÆRE UDFORDRINGER SOM FØLGE AF KLIMAFORANDRINGERNE 13 Flere

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 15 Kloakprojekter Indhold 1 Oversigt over kloakprojekter... 2 1.1 Vejafvanding i Jægerspris Nord... 3 1.2 Udløbspumpestation på Linderupvej... 4 1.3

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING STRATEGI

VAND & KLIMATILPASNING STRATEGI VAND & KLIMATILPASNING STRATEGI Maj 2013 INDHOLD Forord 3 Vand en ressource - ikke et problem 4 Regnen falder - vandet stiger 6 Udfordringer og løsninger 12 Klimatilpassede byer 14 Vandet på landet 18

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

Vand i kælderen kan undgås

Vand i kælderen kan undgås Vand i kælderen kan undgås Hvad kan du som grundejer gøre. Hvis der forekommer stuvning i det offentlige afløbssystem, kan den enkelte grundejer beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder:

Læs mere

Sikring mod oversvømmelse

Sikring mod oversvømmelse Sikring mod oversvømmelse 1 Nye definitioner i DS 432 i afsnit 4.6 Tilbageløbsstop: En anordning, der ved hjælp af en flyder lukker automatisk, således at der ikke kan strømme vand ind i afløbsinstallationen

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Side: 1 Lyngby-Taarbæk Forsyning Strategiplan for afløbssystemet 2012 xx. xxxxx 2012 Side: 1 Side: 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1 Målsætning... 3 1.1 Overordnet målsætning... 3 1.2 Klimatilpasning

Læs mere