Kære samarbejdspartner

Transkript

1 Kære samarbejdspartner Årets første måneder byder på opgaver som årsregnskab, handlingsplaner og statistikker. Vi er i fuld sving med at dokumenterer 2011 i tal til ministerier, skolens bestyrelse, uddannelsesudvalgene og til os selv - alt imens foråret sagte sniger sig ind på os. I dette nyhedsbrev kan du blandt andet læse om de første pædagogiske assistenter og om de undervisningsmetoder, skolen anvender. Desuden fortæller vi om åbent hus, om unges muligheder for uddannelse og endelig om vores kommende fyrtårnsmøde om Raskhedsfremme. God fornøjelse med nyhedsbrevet. Direktør Lars Jakobsen Praktikforum Er du daglig/ansvarlig praktikvejleder eller praktikkoordinator, så er SOSU Nords Praktikforum et godt sted at holde dig opdateret om skolens uddannelser. Udviklingskonsulent Jytte Solhøj, der til dagligt vedligeholder siden, siger, på Praktikforum har vi samlet alt det, du som praktikvejleder/koordinator kan få brug for i forbindelse med uddannelsen af SOSU/PAU elever. Vi sørger for at holde siden opdateret, så du altid kan fi nde de sidst nye skemaer og retningslinjer med mere. I vidensbank SOSU og PAU fi ndes gældende retningslinjer, skole/praktikplaner, lokale uddannelsesplaner og praktik mål. Du kan fi nde gode råd om refl eksion, helhedsvurderinger og vejledningssamtaler. Med jævne mellemrum sendes der nyt om spændende tiltag som fyrtårnsmøder, praktikvejledertræf og lignende, hvor praktikken er velkommen til at deltage. et sendes også ud, hvis der sker ændringer i retningslinjer og love. Har du gode ideer eller forslag til andet som eventuelt kan ligge på Praktikforum, så er du velkommen til at maile eller ringe til Jytte Solhøj. Skriv til jyso@sosunord.dk eller ring på tlf Link til praktikforum: Under fanen blanketter fi nder du evalueringsskemaer som midtvejs- og afsluttende evalueringer og skemaer til godskrivning af praktikken. Praktikforum har også sit eget nyhedsbrev, som alle kan tilmelde sig. Ansvarshavende redaktør: Lars J. L. Jakobsen. Kontakt: Lone S. Dremstrup, loni@sosunord.dk, tlf eller Anette M. Svendsen, anms@sosunord.dk.

2 Nye og positive vinkler i arbejdslivet Af uddannelseskonsulent Marianne K. Stage Helle Ranch er social- og sundhedsassistent og ansat på rehabiliteringsafsnit M3 på Hobro sygehus. Afdelingen er normeret til 24 patienter, som i gennemsnit er indlagt op til 2-3 måneder. Hun har omkring 50 kollegaer med forskellig faglig baggrund, heriblandt flere social- og sundhedsassistenter. Arbejdsdagen består ud over pleje og omsorg og rehabilitering også af tæt kontakt til hjemkommunen og hjemmeplejen i forbindelse med udskrivelse og planlægning af den hverdag, som patienterne skal hjem til. Det er i alles interesse, at patienter, der udskrives til eget hjem eller plejecentre, oplever sammenhæng i deres sygdomsog behandlingsforløb. At relevante informationer havner de rigtige steder, og at der er etableret den hjælp der er behov for, i det øjeblik en patient bliver udskrevet fra et langvarigt rehabiliteringsforløb. Ny og mere viden Helle Ranch startede Akademiuddannelse i sundhedspraksis med modulet Sammenhængende patientforløb. Et modul der i overskrifterne og målene for læring passer meget godt til de arbejdsopgaver, der er på M3. Jeg har igennem længere tid haft stor lyst til at tilegne mig ny og mere viden, viden som kunne være til gavn for både mig selv og min arbejdsplads. Modulet fra akademiuddannelse i sundhedspraksis var derfor en oplagt mulighed for at fordybe sig i teori og opgaveskrivning. Helle udtrykker det på denne måde i en travl hverdag er det svært at f Helle Ranch er social- og sundhedsassistent og ansat på rehabiliteringsafsnit M3 på Hobro sygehus. finde tid til at læse og lære. Som studerende bliver det mit arbejde i en afgrænset periode at læse og lære nyt, hvilket har været et stort privilegium. Forventningerne indfries Hendes forventninger til modulet Sammenhængende patientforløb, var at få større viden om den primærkommunale sektor, især forvaltningsdelen. Ligeledes havde Helle en forventning om at udviklingen af faglige og personlige kompetencer ville kunne udvikle på det i forvejen gode samarbejde med patienterne og hjemkommunen. Blev hendes forventninger så indfriet? Ifølge Helle har modulet været en stor succes for hende både fagligt og personligt. Det var en gave, at holdet var sammensat af studerende fra primærkommunal praksis, somatik og socialpsykiatri. Der skete dagligt en erfaringsudveksling og gensidig læring. De forskellige arbejdslivs historier satte gang i refleksionerne og gav en bevidsthed om, at alle ønsker, at patienter og borger oplever deres forløb som sammenhængende og uden fejltrin. Undervisningen og den skriftlige opgave har givet mig en teoretisk ballast, som jeg ikke tidligere har haft, og som jeg allerede nu kan mærke giver mig redskaber til mit daglige arbejde. Teori og argumentation Hvordan har din hverdag været efter modulets afslutning? Jeg er blevet meget bedre til at bringe relevante ting i spil, mine argumentationer er blevet mere sikre og helt sikkert bedre funderet på et teoretisk grundlag, siger Helle og fortsætter: Jeg har tilegnet mig teori og erfaret sammenhænge, der gør at jeg tænker i andre baner, når jeg er sammen med patienterne. Jeg oplever at den faglige og personlige udvikling, jeg har været igennem, på få uger giver mit arbejdsliv nye og positive vinkler. Da Helle Ranch startede på modulet Sammenhængende patientforløb på Akademiuddannelsen, var det tanken, at det var det ene modul, hun skulle på. Men de gode erfaringer har betydet, at Helle nu fortsætter, og aktuelt er i gang med modulet Sundhedspraksis. Akademiuddannelsens opbygning Akademiuddannelsen er bygget op af 6 moduler: 2 obligatoriske, 2 valgfrie, et specialeforløb samt et afgangsprojekt. Hele studiet svarer til et års fuldtidsstudium eller 60 ECTS point. Hvert modul vægter 10 ECTS point i alt. De obligatoriske moduler: Professionel praksis i sundhedssektoren Sundhedspraksis Man kan vælge et eller flere moduler eller hele uddannelsen. Gennemføres de 4 fagmoduler, har man ret til at kalde sig humanom. Gennemføres en hel VVU i Akademiuddannelse i Sundhedspraksis, har man ret til at kalde sig Akademiuddannet i Sundhedspraksis. Før man begynder på Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis, kan man deltage i to korte indledende kurser: 1. Studieforberedelse og metode 2. Udvikling og læreprocesser Udbudsplan 2012 Foråret 2012 Uge 4: Studieforberedende forløb - eftermiddag/aftenhold Uge 7: Modul 1: Professionel praksis - eftermiddag/aftenhold Modul 1: Professionel praksis Uge 14: Specialeforløb Modul 2: Sundhedspraksis Uge 21: Modul 3: Sammenhængende patientforløb Efteråret 2012 Uge 33 Modul 4: Tværfaglige funktionsområder i sundhedspraksis Uge 39 Modul 5: Specialeforløb Uge 46 Modul 6: Afsluttende projekt Akademiuddannelsen som fuldtidsstudium løber fra uge Du kan læse mere om akademiuddannelsen, tilmelding og priser, på vores hjemmeside eller skriv en mail til os med spørgsmål på kuc@sosunord.dk De valgfrie moduler: Sammenhængende patientforløb Tværfaglige funktionsområder i sundhedspraksis 2 3

3 Fyrtårnsmøde De første pædagogiske assistenter fra I vores samtid handler det ikke om at beskytte sundheden mod sygdomme via forebyggelse, men om en stræben efter raskhed og velvære via adfærds- og personlighedsregulerende midler. Dermed hænger den medicinske diskurs sammen med pædagogiske fordringer om raskhed og ungdommelighed og, med moderne styrings- og kontrolformers mål om omstillingsparat, arbejdskraft. At folk tager medicinske hjælpemidler i brug med henblik på raskhed, det er i sig selv ikke misbrug. Problemet opstår, når raskhedsfremmen bliver livstruende, når livsstilen ikke er bæredygtig. Det er livsstilen, som udgør et moralsk problem og en pædagogisk opgave, ikke hjælpemidlerne. - fi losof Lars Henrik Schmidt - Om raskhedsfremme Lyder det som noget for dig? Så reserver allerede nu onsdag den 28. marts 2012, og kom og hør filosof Lars-Henrik Schmidt s foredrag om raskhedsfremme. Mødet fi nder sted på: Østre Allé Aalborg onsdag 28/3-12 kl i Salen. Arrangementet er gratis. byder på kaffe/the og kage i forbindelse med mødet. Tilmelding til Jane Hegner Heilesen på tlf eller jahe@sosunord.dk Tilmeldingsfrist fredag 23/3-12. Den 11. november 2011 var dagen, hvor de første 56 pædagogiske assistentelever blev færdige på. Det var tid til sang, fl otte taler og overrækning af beviser. Dagens første taler var direktør Lars Jakobsen som sagde, at han var stolt over at stå her i dag ikke kun på skolens vegne, men også på elevernes vegne. I har fået en god uddannelse, som dækker det behov, der er brug for i arbejdet. I er fagligt dygtige teoretikere som kan sætte aktiviteter i gang. Der sker noget, hvor I befi nder jer. I er de første pædagogiske assistenter fra og skal være med til at bane vejen for jer selv og kommende pædagogiske assistenter. Det er vigtigt, at I har gejsten også i fagligheden. Til slut ønskede han eleverne tillykke med deres eksamen. FOA var repræsenteret ved sektorformand i FOA Frederikshavn, Susanne Jensen, der også ønskede eleverne tillykke med eksamen og en god festdag. Hun sagde blandt andet, - I er nu klar til at høste frugten af jeres eksamen. I har nogen særlige evner og kvalifi kationer. Husk at vise kommunerne hvad I kan, når I arbejder med mennesker. del af sin tid på at tale om personlig udvikling, klassens trivsel, et bedre liv med en uddannelse, praktik i udlandet og om naturlig nysgerrighed. Det lykkedes det hele. Der er altid håb, hvor der er en vilje og lyst til at lære. Uddannelse er ikke noget man får, det er noget man tager, sagde han. Jan K. Bertelsen ønskede de nyuddannede hjertelig tillykke med uddannelsen. Og så var det tid til at overrække eksamensbeviserne til de ny-udklækkede pædagogiske assistenter. Fremtiden for de pædagogiske assistenter På følger man de første pædaogiske assistenter på tæt hold. Kort før de blev færdige spurgte eleverne om deres fremtidsplaner. Undersøgelsen følges op i foråret 2012, så man kan se, hvad der sker med det første hold. Lige nu er jobsituationen således: Hvad skal der ske når du er færdig med din uddannelse Antal Jeg har fået fast job 6 Jeg har fået vikar job 10 Jeg vil videreuddanne mig 12 Hatte til lejligheden! Hvad prioriteres i et nyt job: Hvad er vigtigst i dit kommende arbejde? (Flere svarmuligheder) Antal Gode kollegaer 42 Mulighed for at udvikle mig 36 Spændende arbejdsopgaver 22 Indfl ydelse på arbejdet 21 Tryghed i jobbet 16 En god leder 8 God balance mellem arbejdsliv 7 og familieliv De fysiske rammer 6 Lønnen 3 Kort afstand til arbejdet 2 Andet 1 Frynsegoder 0 Arbejdspladsens image 0 Begyndervanskeligheder Jeg vil gerne hvae et job, 19 Herefter fi k afdelingsleder Jan K. men har ikke noget endnu Bertelsen ordet. Han fortalte om Andet 9 begyndervanskeligheder med IT I alt 56 4 og lokalerne, men brugte også en 5

4 Unges muligheder for at få en uddannelse Af direktør Lars J. L. Jakobsen Det er som bekendt en vigtig ambition for samfundet og for den enkelte, at alle unge får en god mulighed for at komme i gang med en ungdomsuddannelse, og ikke mindst at de gennemfører. For ca. en måned siden blev jeg i medierne citeret for at skulle have sagt at kommunerne misbruger SOSU-uddannelserne til at anbringe unge i en uddannelse. Citatet ikke korrekt, idet jeg ikke mener, at det forholder sig sådan. Tværtimod er min holdning, at uddannelserne bredt set sammen med gode kræfter i kommunerne, har en fælles opgave i at bidrage til, at det skal gå godt for de unge i vores samfund afviste ansøgere Ifølge offi cielle tal, skulle der mangle ca praktikpladser ud over dem, der søger ind på SOSU-uddannelserne uden held. Tilsammen ligger vi nok omkring afviste ansøgere i alt i erhvervsuddannelserne. Det gør jo arbejdet med at nå 95 % målsætningen meget svær. Det er op ad bakke og vil fortsat være det, hvis vi ikke får fundet nye løsninger. Et af de synlige tiltag er praktikpladskampagner for at få hovedsagelig den private sektor til at tage fl ere elever eller lærlinge. Et arbejde, også deltager aktivt i. Vi håber blandt andet på, at der kan være åbninger i den pædagogiske sektor, som er præget af mange ansatte uden den faglige uddannelse, der hører til det pædagogiske arbejde. Dette er sagt uden at bedømme det seriøse arbejde, der dagligt leveres i sektoren, men nævnes fordi der her kunne være et potentiale for, at både den offentlige og private sektor opretter lidt fl ere elevpladser, måske især i den private sektor. I nogle uddannelser er der indført adgangsbegrænsning allerede til grundforløbet. Det er der ikke på den indgang, vi er en del af. Derfor optages stort set alle, der søger. Stigning i ansøgerantal har haft en stor stigning i antallet af unge, der søger vores grundforløb. Vi optager fl ere end, der umiddelbart efter vil kunne få en karriere indenfor SOSU- eller den pædagogiske sektor. Det gør vi med god samvittighed, idet vi anser det for en samfundsnyttig opgave at udvikle unge optimalt, og det vel at bemærke ud fra det ståsted, de møder med. Det er en forholdsvis ligetil professionel opgave for nogles vedkommende og for andres vedkommende en stor udfordring for skolen. For at sidstnævnte gruppe får optimale muligheder, arbejder vi bl.a. med mentorstøtte, særlig specialpædagogisk støtte, SPS, fra staten, læsevejledning, ekstra lærerressourcer i undervisningen. Desuden har vi jo med arbejdspladsernes velvilje en glimrende mulighed for at indbygge praktik, hvilket er guld værd. Endelig er der muligheden for at vi kan forlænge varigheden af grundforløbet i op til 60 uger. Fair chance Der er altså fi ne muligheder i lovgivningen, og vi mener selv, at vi når gode resultater, og at vores sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige miljø betyder, at det vi tilbyder, giver unge et solidt løft både på det personlige og faglige plan. Endemålet er jo altid at gøre den enkelte arbejdsmarkedsparat eller i første omgang uddannelsesparat. Som det her viser, går vi ind og løfter det vi kan, så vi bidrager til at alle unge får en fair chance for uddannelse og job. Resultater fra s elevtrivselsundersøgelse 2011 I forhold til den overordnede elevtrivsel scorer SOSU Nord 70. En score på 70 svarer til en god vurdering. Landsgennemsnittet for social og sundhedsskoler samlet er også % af eleverne på kan karakteriseres som Ambassadører. Disse er kendetegnet ved høj tilfredshed og høj loyalitet. Landsgennemsnittet for social og sundhedsskoler samlet er på 66 % Ambassadører. Undersøgelsen viser, at s styrker især er underviserne og elevernes egen-motivation, mens der kan forbedres angående organisering og fysisk miljø. Statistik fra seneste optag på Uddannelse Antal ansøgere Antal optagne Grundforløbet Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent Sæt kryds i kalenderen allerede nu! Future Lab åbner den 30. april Læs mere på inden så længe. 246 ansøgere til optaget i januar ansøgere til optaget i januar ansøgere til optaget i marts ansøgere til optaget i januar elever 216 elever 118 elever 39 elever 6 7

5 Redskabsgymnastik Alle disse redskaber hvad er nu hvad i denne buket af nye udtryk og årgangsvin? Hænger redskaberne sammen? Kan man bruge mere end ét ad gangen, eller må man have en favorit? I denne artikel forsøger vi at skabe overblik over, hvilke redskaber der især arbejdes med på, samt hvordan de hænger sammen og bringes i spil i elevernes og undervisernes dagligdag. s arbejder ud fra værdier som bygger på et åbent og kreativt miljø præget af samarbejde og fleksibilitet, og det stiller krav til de redskaber, der til dagligt tages i brug i undervisningsøjemed. Redskaberne skal på den ene side understøtte og styrke undervisningssituationen, hjælpe eleverne i indlæringssituationen og afspejle samfundets udvikling. Samtidig skal de også harmonere med og synliggøre de centrale værdier der gennemsyrer, nemlig: respekt, troværdighed, dialog og kompetence. De undervisnings redskaber, der især anvendes på SOSU Nord, er: Problembaseret Læring (PBL), Læringsstile og Cooperative Learning (CL). Problembaseret læring Allerede I 1999 indførte SOSU Nord undervisning med udgangspunkt i PBL principperne, og det er til stadighed et relevant og bærende undervisningsredskab den dag i dag. 8 PBL fokusere i høj grad på, at elevernes egne spørgsmål og erfaringer inddrages i undervisningssituationen, og at det faglige altid relateres tæt til situationer, eleverne kan møde i deres fremtidige arbejde. Samtidig veksles der i undervisningen imellem klasseundervisning, hvor underviserne præsenterer eleverne for forskellige relevante cases og problemstillinger og casebaseret gruppearbejde, hvor eleverne arbejder med konkrete praksisnære problemstillinger. Tanken med PBL er at understøtter såvel udviklingen af elevernes personlige som faglige kompetencer. Læringsstile Indsatsområderne i handlingsplan for øget gennemførelse på SOSU Nord i omfattede blandt andet læringsstile som et redskab, med hvilket gennemførelsen skulle øges. Med henblik på at Udvikle og anvende anderledes undervisningsmetoder, der kan imødekomme elevernes individuelle læringsstil, dygtiggjorde skolen i alle undervisere og i øvrigt relevant personale udi læringsstile, og undervisning udfra disse. Ligesom også praktikvejleder-kurserne kom til at omfatte viden omkring læringsstile, således at dette redskab kunne følge eleverne ud i praktikken. serumsledelse og Cooperative Learning (CL) som pædagogisk værktøj. Når eleverne begynder på SOSU Nord, får de en introduktionsfolder omkring læringsstile, og når de er i gang gennemfører de en læringsstilstest, der efterfølgende gennemgås sammen med deres kontaktlærer. Udover at kendskabet til elevernes forskellige læringsstile giver underviserne bedre mulighed for at tilpasse materialer og tilrettelægge undervisningen mere fleksibelt, så får de enkelte elever, som kender deres egen læringsstil, også meget lettere ved at tage ansvar for og tilrettelægge deres egen læring på skolen og derhjemme. Cooperativ Learning I Handlingsplan for øget gennemførelse 2011 kan man læse, at fastholdelsen skal øges igennem undervisningsdifferentiering, klas- Undervisningsdifferentieringen hænger sammen med arbejdet med læringsstile, som fortsætter ufortrødent. Klasserumsledelse hænger sammen med CL, idet underviseren i forbindelse med CL virker som en facilitator af forskellige øvelser, og det i høj grad er eleverne selv, der formidler til og samarbejder med hinanden i grupper. Undervisningen bliver tilrettelagt så det er muligt, at bevæge sig indimellem og få ilt til hjernen, mens eksempelvis faglige områder diskuteres eller der arbejdes med klassen sociale liv. Formålet med CL er, at øge elevernes selvstændighed og samarbejdsevner, igennem de skiftende øvelser i undervisningen. I første omgang er CL som undervisningsredskab taget forsøgsvis i brug, af en udvalgt gruppe undervisere, men efter evaluering af forløbet er der bevilget yderligere midler fra Fastholdelseskaravanen, til at yderligere 50 medarbejdere kan komme på kursus i løbet af foråret Hvordan redskaberne spiller sammen til dagligt? Når vi bruger så mange forskellige redskaber, og hele tiden afsøger vores omverden for nye relevante af slagsen, så er det fordi, vi ved at anvende de til enhver tid bedste redskaber, og ved at kombinerer dem bedst muligt, kan give vores elever en fleksibilitet og struktur, der muliggør navigation i en foranderlig og til tider uoverskuelig verden, udtaler vicedirektør Anja Viegh Jørgensen. tilgås og diskuteres på skolen, så er læringsstilene det redskab, der bruges af eleverne, når de skal forholde sig til undervisningen og tage den til sig. CL harmonerer med læringsstilene, som et supplement til disse. Hvor læringsstile identificerer forskellige læringstyper, giver CL mulighed for den forskellighed i undervisningen, som understøtter de mange læringsstile, der ellers er svære at indarbejde i en klassisk undervisningssituation. Hvor PBL er den overordnede tilgang til, hvordan undervisning tilrettelægges og virkeligheden 9

6 Åbent hus 2012 i Aalborg og i Hjørring har i år haft åbent hus to gange. Først i Aalborg den 1. februar 2012 og derefter i Hjørring den 9. februar Der har ikke tidligere været holdt åbent hus i Hjørring. Begge steder var velbesøgt, og interessen for at finde ud af mere om SOSU uddannelserne var tilfredsstillende. På Østre Allé var salen næsten fyldt Besøgende havde begge steder lejlighed til at tale med repræsentanter fra praktikken. Det er en god mulighed for kommende ansøgere til at få afstemt forventninger til praktikopholdet. er glade for, at det kan lade sig gøre, og vil gerne benytte denne lejligheden til at takke praktikken for deres indsats. Sygehus Vendsyssel og Frederikshavn Kommune var på besøg i Hjørring I Hjørring var der også mange gæster Her finder du 10 Aalborg/Jammerbugt Storemosevej Vodskov Vendsyssel Hedevold Hjørring Aalborg/Himmerland Jellingvej Svenstrup Vendsyssel (Frederikshavn Handelsskole) Kirkegade Frederikshavn Aalborg/Himmerland (Tradium) Kirketoften Hobro Aalborg Kursus- og UdviklingsCenter Østre Alle Aalborg KUC@SOSUnord.dk Spørgelysten var stor Det grønne hold i Aalborg